/HKS

Page 1

Hæren

Update

April

Hærens Kampskole 2

31-2011

Hærens Kampskole:

Forliget medfører revision af mission, vision og strategier Af Henrik R. Sommer, oberst chef for Hærens Kampskole Hærens Kampskole (HKS) er tjenestegrensskole for kamptropperne og har ansvaret for at gennemføre kurser og for at gennemføre studie- og udviklingsopgaver til gavn for udviklingen af doktrin, organisation, teknologi og uddannelse inden for kamptjenestens specialer. Forsvarsforliget medfører kun få forandringer for HKS, opgaverne fortsætter stort set uforandret, men med en netto reduktion på 12 normer arbejdes der med at udvikle interne arbejdsprocesser. Indledningsvis er der gennemført en proces, hvor skolens Mission, Vision og Strategier er blevet redefineret.

MISSION HKS skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde.

VISION HKS vil være videnscentret for soldatens uddannelse samt for udvikling af doktrin, organisation og teknologi.

Hærens Kampskoles opgaver HKS opgaver fordeler sig på to hovedområder og et antal mindre specialområder: Uddannelsesinstitution, uddannelse af primært instruktører i specialer. Studie- og udviklingsopgaver inden for udvikling af doktrin, organisation, teknologi og uddannelse indenfor kamptjenestens specialer. Herunder udarbejdes tilhørende reglementer. Inspektionsvirksomhed i kamptjeneste. Skydebaneinspektion, herunder ansvaret for sikkerhedskontrol af alle landets faste skydeanlæg. Uddannelsesinstitutionen HKS gennemfører årligt et antal kurser indenfor instruktørvirke, uddannelse af sergenter til kamptropperne, uddannelse af reserveofficerer, omskolinger og efteruddannelse for officersaspiranter og officerer på igangværende uddannelser på Hærens Officersskole, Joint Conflict and Tactical Simulation(JCATS) og Steel Beast netværksbaserede computersimulations-systemer, våbenkurser, uddannelse af besætninger på specialkøretøjer (kampvogn, infanterikampkøretøj, bjærgningsvogn) og bataljonskursus Hærens Taktiske Træner En af HKS moderne uddannelsesfaciliteter er Hærens Taktiske Træner(HTR), hvor stabe på bataljons- og brigadeniveau øves i føringsvirksomhed.

”Kampen” foregår i simulationssystemet JCATS, hvor indspillere via computer udfører deres opgaver, lige fra taktiske til støtte- og logistiske opgaver. Det er muligt at gentage situationer, for at se effekten af en ny plan og der samles statistik på alt fra forbrug, tab og træffere til skader og personellets fysiske tilstand. Kampens forløb kan bagefter vises på storskærm. Kamp i Uoverskueligt Terræn I lighed med mulighederne for at øve sig i bymæssig bebyggelse i BRIKBY, har HKS udviklet terrænområder i Oksbøl Øvelses- og Skydeterræn, hvor enheder fra gruppe- til kompagnistørrelse kan øve offensiv og defensiv kamp i skov. Der er tale om to afsnit, som benævnes henholdsvis Ål Vest og Grisens Øre, med hver sine egenskaber. Begge afsnit forventes at kunne tages i brug i løbet af sommeren 2011. Studie og udvikling Ved årets begyndelse havde HKS gang i flere forskellige udviklingsopgaver, for eksempel nyt let

maskingevær til afsiddet infanteri. Hæren overvejer i løbet af 20122014 at anskaffe cirka 200 stk. lette maskingeværer (LMG) af en anden type til erstatning for 7.62mm MG M/62 ved det afsiddede infanteri. HKS laver på grundlag af egne afprøvninger og interviews med hjemvendte soldater en brugerspecifikation til det nye LMG. På baggrund heraf vil Forsvarets Materieltjeneste iværksætte et udbud med deraf følgende typevalg og anskaffelse. FAKTABOKS: Statistik for HKS UDDANNELSESVIRKSOMHED 50 kurser om året, 33 forskellige. Kursuslængde varierer fra tre dage til fire måneder. Elever: 2009: 669 - 2010: 715 2011: forventet 830 Elevdage: 2009: 22.064 - 2010: 23.500 - 2011: forventet 26.800


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.