DANCON UNMIS gør klar til mission til Sudan Af Kenneth Olsen sergent, og
Paul Bolvinkel Overkonstabel-1 Når man påskesøndag får af vide at man skal stille til missionsuddannelse om tirsdagen, har man pludseligt travlt. Hvor var det lige, nissedragten var henne, og har jeg husket at sige til chefen, at han først får mig at se igen til december… Men når man nu har ventet på denne besked i over 11⁄2 år, er det faktisk en lettelse endelig at skulle i gang.
12 mand fra DANCON UNMIS har været på plads i Sudan siden maj måned, mens de resterende 33 planlægges deployeret inden udgangen af juni. Tirsdag formiddag oprinder, og 45 mand står på Livgardens kaserne, klar til at skulle udsendes til Sudan. Er dette udtryk for dårlig planlægning, ingen planlægning eller blot de omstændigheder, som en speciel enhed som SHIRBRIG er underlagt? Tjah…, verdenssamfundet er
vist ikke altid ligeså hurtige, som vi som soldater kunne ønske os, men nu skete det endelig. Nåh, men bedst som man får indtrykket af, at to dages varsel betyder NU, må man bare acceptere, at det lige tager en ekstra uge eller to, før resten af FN har deres planlægning på plads. Men, derfor er den hurtige indkaldelse ikke spildt. Nogle kunne måske få det indtryk, at vi så har trillet tommelfingre siden den første erklærede udsendelsesdato (21. april), men tiden er benyttet til ekstra uddannelse af soldatermæssige færdigheder, herunder feltskydeøvelser, vores højt elskede kampeksersits, hvor ikke mindst Canadian tunnel vil vække kære minder mange årtier fremover hos alle, der var så privilegerede, at de fik lov til at lege med. Der har været en fantastisk konstruktiv dialog mellem Livgardens Internationale Center og enheden, hvor stort set alle ønsker er blevet tilgodeset. I den anden ende af produktionslinien vil vi være soldater, der har kendskab til arabisk, italiensk samt ikke mindst fået pudset vores engelskfærdigheder af. Ydermere bør nævnes, at der er blevet tid til, nu da vores udsendelse er blevet udskudt for en lille
Ventetiden har blandt andet været brugt til skydning og førstehjælp samt stabsarbejde på engelsk.
periode, at have en del »almindelig« stabsuddannelse på engelsk, hvilket betyder, at vi vil står langt stærkere, når vi bliver sendt ud i juni. Sammenholdet i enheden er fantastisk, hvor den sociale struktur er fintmasket, og kliker er vurderet til at være ikke eksisterende. Udefra kunne den – til tider – meget hjertelige tone få mange til at tro, at vi har været til mange fælles fætter-kusine fester, men de mange tørre kommentarer og de skøre tiltag holder moralen oppe. Nu skal det jo ikke bare lyde som om, at alt er lutter idyl. Vi er ganske klar over situationens alvor på hjemmefronten såvel som i missionsområdet, og at den lange ventetid trækker store veksler på familie og venner. Man må derfor ikke glemme, hvad vi bliver uddannet til. Alle de færdigheder vi bliver givet nu/får opfrisket, samt vores medbragte civile kompetencer, skulle gerne betyde, at nogle medmennesker, der i årtier har levet under frygtelige forhold, får en fornuftig mulighed i fremtiden.
Oversergent Thyrrestrup har fået en ny »ven« i Zoo.
Side 34
HÆRNYT 2-2005