HØJSKOLELIV
# 1 — 2017
LÆRERPORTRÆT
Foto: Claus Staal
Han underviser i solidaritet LÆRERPORTRÆT
Emmanuel har i mere end 15 år uddannet borgere i verdens fattigste lande til at kæmpe for deres rettigheder. I dag underviser han højskoleelever i at bekymre sig om verden Fortalt til Zenia Søjberg
DA JEG VAR 10 ÅR, startede jeg som frivillig i Røde Kors i Zambia. Jeg må indrømme, at det først var af egoistiske årsager, for hvis man var frivillig i Røde Kors dengang, blev man nemlig inviteret til gratis fodboldturneringer og koncerter. Samtidig så jeg op til de mennesker, der arbejdede i Røde Kors og ville selv være en del af det. I ZAMBIA STARTEDE JEG ET UNGDOMSPARLAMENT, der giver unge mulighed for at få mere politisk indflydelse. Jeg har arbejdet med unge mennesker stort set hele mit voksne liv og har lavet udviklingsprojekter i både Asien og Afrika. Jeg har blandt andet arbejde med at uddanne unge kvinder fra religiøse og landlige samfund på Zanzibar, arbejdet for social sammenhængskraft
44 HØJSKOLEBLADET
imellem religioner i Myanmar, uddannet unge volontører i Tanzania og hjulpet unge studerende i Zambia med at tage på udveksling i udlandet. DER ER FORSKEL PÅ AT UNDERVISE eleverne på Den Internationale Højskole og unge i for eksempel Tanzania og Myanmar. I de mindre privilegerede lande underviste jeg unge til at kæmpe for deres egne rettigheder og finde løsninger på deres egne problemer – på højskolen underviser jeg eleverne i at vise solidaritet med andre. Jeg vil vise dem, at der er store problemer andre steder i verden, og lære dem at bekymre sig om andre menneskers problemer, så de for eksempel overvejer at blive frivillige i en NGO eller tage ansvar på anden vis. Det er en anden tilgang.
Når folk bliver rigere, bliver de mere individualiserede. De føler ikke trang til at tage ansvar for andres problemer