Page 1

2017

højskolebladet

#2

siden 1876

"TESTRUP ER HELLER IKKE ALTID TESTRUP" JØRGEN CARLSEN SER TILBAGE PÅ SIT LIV I HØJSKOLEN _________________________________________

TROLDMANDENS LÆRLINGE POUL LA COUR STARTEDE DET DANSKE VINDMØLLEEVENTYR PÅ ASKOV _________________________________________

HVAD SNAKKER I OM? INFLATION I DANNELSESDEBATTEN


de riefrie skolers skolers advokat advokat ®de frie ®de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl n: nce ncetil tilresten: resten: Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

nnonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

n: nce nce tilpåtager resten: resten:Vi Vitil aldrigos sager modsager frie mod skoler Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk frie de frie skolers skolers advokat rådgivning rådgivning af af frie frie ® skoler skoler ® rådgivning af frieadvokat skoler Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

n: nce ncetil tilresten: resten:

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

ar 2010

januar januar2010 2010

:ce cetil tilresten: resten:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

januar 2010

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

januar januar2010 2010

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler


INDHOLD

INDHOLD # 2 — 2017

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

TENDENS INFLATION I DANNELSESDEBATTEN

______________________________

12 INFOGRAFIK

HVEM ANBEFALER HØJ SKOLEN? ______________________________

14 HB UNDERSØGER

MESSEKONKURS GIVER MIL- LIONTAB TIL HØJSKOLERNE ______________________________

06

16 HØJSKOLEN KORT ______________________________

26 HØJSKOLELIV ______________________________

28 BILLEDLIGT

EGÅ UNGDOMS-HØJSKOLE

______________________________

32 PÅ SPIDSEN

ULTIMATIV LYST TIL LÆRING ______________________________

NAVNE 44

DANSELÆRER: ELEVERNE SKAL VIDE, HVOR JEG KOM- MER FRA

PORTRÆT JØRGEN CARLSEN ”Ambitionen om, at højskolen skal rumme alle, er selvpinerisk. Og den er ikke til gavn for nogen.” s.18

34

______________________________

46 FFD NYT ______________________________

38 HISTORISK: TROLDMANDENS LÆRLING

REPORTAGE: HVAD VI LÆRTE AF ZAPATISTERNE

3


VELKOMMEN

# 2 — 2017

LEDER

Inflation i dannelsesdebatten Andreas Harbsmeier Redaktør

I

nden for det sidste stykke tid er der nærmest gået inflation i brugen af dannelsesbegrebet – og som noget nyt sker det også i de frie skolers verden. Mange forsøger at bemægtige sig begrebet og gøre det til en positiv værdimarkør for den sag, de nu selv går ind for eller er beskæftiget med. Hvis vi har et problem, er dannelsen løsningen. Når vi ikke taler ordenligt på nettet, skal vi have digital dannelse. Når vi kan finde på at stemme for Brexit eller på Trump, skal vi have demokratisk dannelse. Når jorden er ved at gå under, er det, der er brug for, grøn dannelse. I alle tilfælde er intentionen sympatisk. Men dannelsen spændes for den vogn, der har med det felt, man selv har med at gøre. Debatten om dannelse bliver så til et spørgsmål om, hvilke værdier, vi har.Og så er debatten endeløs. I sagens natur skal den også være det. For dannelse er en proces og ikke et middel, således også samtalen om den. I mere end en henseende skal man selvfølgelig hilse den fornyede debat om dannelse velkommen, men det kunne nu være godt at få kvalificeret og afgrænset begrebet. Det må være næste skridt. 

KOLOFON #2/marts 2017, 142. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Zenia Søjberg (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Jasper Mortensen, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Asta Wiingaard Anna Maria Fjordbøge Mikkel Zacho Storm Ove Korsgaard Andreas Harbsmeier Zenia Søjberg ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk

Dannelsen spændes for den vogn, der har med det felt, man selv har med at gøre. Debatten om dannelse bliver så til et spørgsmål om, hvilke værdier, vi har.

LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/Dystan & Rosenberg FORSIDE Andreas Harbsmeier

UDGIVELSESPLAN 2017 #3: 26. april #4: 15. juni #5: 10. august #6: 21. september #7: 26. oktober #8: 7. december ISSN: 0018-3334

4 HØJSKOLEBLADET


HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

TREGODEGRUNDE TIL AT MAN SKAL TRANSCENDERE FOR DET FØRSTE

FOR DET ANDET

FOR DET TREDJE

er det stressreducerende. At transcendere betyder, at man overskrider de begrænsninger, man har på grund af stress.

fjerner det træthed, og man får en bedre søvn. Mange oplever, at de enten sover for meget eller for lidt. Igennem transcendental meditation kan man opnå en hvile, der er dobbelt så dyb, som den dybeste søvn.

sker oplivning af bevidstheden mest effektivt, når man transcenderer – og højskolens opgave har altid været først oplive siden oplyse.

IFØLGE OLE BLENKOV, FORSTANDER PÅ HØJSKOLEN FOR BEVIDSTHEDSUDVIKLING

VIDSTE DU AT

MEST LÆSTE MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1. FRIE SKOLER I FÆLLES FRONT:

VI VIL GENSKABE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INTERVIEW Med traditionen til fælles og 4 millioner fra TrygFonden i ryggen stiller højskolerne, friskolerne og efterskolerne sig i spidsen for Frirummet, et initiativ der skal forbedre den demokratiske samtale. Vi har mødt formændene for de tre foreninger, der tilsammen repræsenterer mere end 800 skoler over hele landet.

2. ”FOLK VIL GERNE TALES OP TIL”

REPORTAGE De tre spillemænd i tidens succesband Folkeklubben turnerer land og rige rundt i deres rullende højskole og vinder publikum med en dagsorden, hvor danskhed rimer på dannelse, hvor Rifbjerg trumfer Vild med dans, og hvor Danmark hænger sindssygt godt sammen.

3. HAN UNDERVISER I SOLIDARITET

PORTRÆT Emmanuel har i mere end 15 år uddannet borgere i verdens fattigste lande til at kæmpe for deres rettigheder. I dag underviser han højskoleelever i at bekymre sig om verden.

De unge er ikke dovne, de er tømt for energi.

18

højskoler ikke har tilsluttet sig et fælles charter om løn- og ansættelsesforhold.

Simon Axø, kommende forstander på Testrup, til Information.

ANEKDOTEN FORSTANDER SAT PÅ PLADS

Da jeg var forstander på Rønshoved Højskole (1995 - 2001), underviste jeg i et fag, jeg kaldte Tilværelsestolkning. En dag er den lokale landboforening på besøg, og et par af eleverne viser rundt. Jeg hører en af dem fortælle: “ … og forstanderen underviser i sådan et snakkefag, der handler om, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.” En af landmændene spørger: “Fortæller han også, hvad I får for det?”

ringen viser”. Eleven afbryder mig med: “Erik, vi gider ikke høre på dine erfaringer - det er som at stige på et tog, der er kørt”.

FORTALT AF ERIK LINDSØ, BLANDT MEGET ANDET TIDLIGERE LÆRER PÅ DANEBOD HØJSKOLE.

Det er den samme elev, som sætter mig på plads, da jeg i en debat på et skolemøde smider erfaringskortet og siger, at “erfa

5


6 HØJSKOLEBLADET


TENDENS

Dannelse er her og der og alle vegne. Seneste har uddannelsesministeren slüet fast, at der er brug for dannelse mere end nogen sinde før. Men debatten er vanskelig, fordi dannelsesbegrebet udvandes i takt med, at det anvendes alle steder. Af Andreas Harbsmeier

7


TENDENS

# 2 — 2017

LUFTIG SNAK I DANNELSESDEBATTEN

Sort snak er ikke kun noget, politikere benytter sig af, når de forsøger at undgå at svare på et penibelt spørgsmål. Det samme gør mange, der forsøger at svare på, hvad man skal forstå ved dannelse,” skrev Ove Korsgaard i nærværende blad forrige år. Pointen var, at enhver samtale om dannelse vil stritte i lige så mange retninger, som der er personer i samtalen. Og det fordi begrebet reduceres til et spørgsmål om, hvad vi alle hver især synes er værdifuldt. Og så holder det op med at give mening. Den karakteristik passer meget godt på tidens brug af dannelsesbegrebet. For de færreste vil nok have troet det bare få år tilbage, men dannelsesbegrebet er kommet på mode, ja nærmest blevet et buzzword. Det gør det til en vanskelig debat, fordi der ikke er noget, der minder om enighed om, hvad det egentlig er, vi taler om. Dannelse er et mangetydigt begreb, der bliver taget i anvendelse for at styrke mange forskellige positioner – både politiske og pædagogiske. I pædagogiske kredse hersker der en ret heftig – og til tider nærmest ondsindet – debat, der ikke mindst inkluderer dannelsesbegrebet. Den debat har kørt siden folkeskolereformen og knytter sig til konkurrencestatskritikken og opgøret med ”nødvendighedens politik”. Dannelsen blev de pædagogiske praktikeres markering af modstanden mod alt, hvad der mindede om styring, læring, new public management, måling, og hvad deraf følger. PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN

I mellemtiden har billedet dog forskudt sig en anelse. Med til at forplumre – eller berige – debatten, alt efter temperament, taler man nu også på politisk niveau om behovet for dannelse. Hvor det før var forbeholdt pædagogiske miljøer, er det nu blevet politisk opportunt at tale om dannelse. Det er blevet high politics, og både undervisningsministeren og uddannelsesministeren taler med. Senest lancerede uddannelsesminister Søren Pind ideen om at genindføre en form for filosofikum på universiteterne: ”Det handler om dannelse, som der mere end nogensinde er brug for,” var bevæggrunden. Dannelse er det, der gør, at vi overhovedet har et fællesskab, ifølge Pind. ”Dannelse er den intuitive fælles forståelse af ting. Jo mindre vi har af det, jo mindre forståelse, jo mindre fællesskab, jo mindre vi har vi,” siger han. Og netop den dagsorden fra politisk side har vundet et vist gehør. Det er nemlig vanskeligt at finde nogen, der direkte er modstander af dannelsen, måske også fordi der ikke er enighed om, hvori den egentlig består. HVOR STÅR KAMPEN?

Rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, udgav for nylig den lille debatbog: Hvor står kampen om dannelsen på Informations Forlag. Her er tesen, at den afgørende strid i dansk uddannelse i disse år er en kamp om dannelsen, og at denne kamp udkæmpes mellem to positioner, der gør hinanden dummere frem for at kvalificere sig i striden. Hvor dannelsesbegrebet tidligere mere eller mindre kun var noget, man rigtig gad at tale om inden for den frie skoleverden,

8 HØJSKOLEBLADET

Sort snak er ikke kun noget, politikere benytter sig af, når de forsøger at undgå at svare på et penibelt spørgsmål. Det samme gør mange, der forsøger at svare på, hvad man skal forstå ved dannelse. Ove Korsgaard


Klar til den nye EU-persondataforordning

Seminar om ny forordning v/ Nis Peter Dall EU-persondataforordningen stiller fra 25. maj 2018 nye krav til skolers håndtering af persondata. Bøderammen forhøjes. Bliv klædt på til at gøre skolen klar til den nye EU-forordning. SkoleIT indbyder frie skolers ledelse og administration til seminar d. 24/4 17. Læs mere på www.skoleit.dk/eu2018 Nis Peter Dall er advokat og partner i Bird&Birds internationale it-sektor gruppe i Danmark. Som medforfatter til “Persondataforordningen – en håndbog for praktikere” er Nis Peter en kvalificeret vejleder til den konkrete udfordring, frie skoler står foran.

KR Kirstinelund Lyshøjen 2 8520 Lystrup

Seminar, materialer og fuld forplejning Kr. 1.500 inkl. moms

Seminaret foregår d. 24. april 2017 kl. 9 - 15

Tilmelding senest d. 3. april på mail eu2018@skoleit.dk 9


TENDENS

# 2 — 2017

LUFTIG SNAK I DANNELSESDEBATTEN

Nu forsøger mange flere at omfavne begrebet dannelse, også selv om de ikke kender traditionen. Det svarer lidt til, hvis Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance lige pludselig begyndte at kalde sig socialist, fordi det var politisk opportunt. Brian Degn Mårtensson

er det nu rykket lige ind i kernen af samtalen om, hvad vi gerne vil med vores samfund. Ikke mindst i debatten om folkeskolen er der opstået en massiv ”dannelses”-fløj, der med alle tilgængelige midler tordner mod reformer, reformtilhængere og politikere – i dannelsens navn. Hungeren efter at kunne se uddannelse og pædagogik i et dannelsesperspektiv er udtalt og udmønter sig i udtalt styringskritik og bureaukrati-bashing fra den ene lejr. På den anden side af bordet lyder kritikken af dannelsestænkningen, at den er forandringsresistent, betjener sig af tågesnak og ikke tager tidens store udfordringer – international konkurrence og arbejdsmarkedet – alvorligt. Dannelsen er på retur, og vi er ved at sætte en værdifuld tradition over styr i en uddannelsestænkning, der arbejder i økonomiseringens og arbejdsmarkedets navn, lyder kritikken. Ethvert nyt uddannelsespolitisk tiltag er en bevægelse væk fra dannelsen, lyder det igen fra den ene fløj. Omvendt forsømmer nye politiske tiltag på uddannelsesområdet mere eller mindre konsekvent at formulere meningsfulde formål, men har næsen dybt nede i arbejdsmarkedet, kvantitative mål og nok så forkætrede Excel-ark. Dannelse og uddannelse bliver til modsætninger i kampens hede, lyder det fra den anden. ”Lige nu er dannelsen kommet højt på dagsordenen. Mange taler om dannelse, uden at der er nogen enighed om, hvad vi taler om. Næste skridt må være at få afklaret begrebet. For derefter at formulere, hvordan man så omsætter dannelsen,” mener Stefan Hermann. Og løsningen er ikke dannelse som protest. Han mener, man direkte gør dannelsen en bjørnetjeneste ved at indføre den som en ren protest: ”Debatten er præget af, at rigtig mange bruger dannelsesbegrebet til at markere en uvilje mod tingenes tilstand. Så bliver begrebet til et protestsignal, hvor man markerer sig i modsætning til noget andet.” Måske også derfor hilser han for så vidt initiativer som Søren Pinds dannelsesanslag velkommen. ”Jeg kan godt lide, at han rejser spørgsmålet, men er ikke så begejstret for svaret. Ved at indføre filosofikum er der en risiko for, at man udgrænser dannelsen, så den havner i sit eget isolerede reservat,” siger han, HVEM EROBRER BEGREBERNE?

Brian Degn Mårtensson, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og tidligere lektor på UC Sjælland, mener, at der er gået inflation i brugen af dannelsesbegrebet, og at vi er i fare for i næstværste fald at udvande det – i værste fald at misbruge det. 10 HØJSKOLEBLADET


Ifølge Degn Mårtensson var der en eller bliver til.” frugtbar debat om dannelsesbegrebet i For at komme det nærmere bliver defipædagogiske miljøer i perioden omkring nitionen ifølge Mårtensson negativ: 2000-2015, fordi positionerne her var ty”Det er ikke muligt at etablere præcise deligere. handleanvisninger eller manualer, da dan”Debatten var konstruktiv, fordi den nelsestænkningen beror på en radikal, i var bygget op om nogle klare fronter. En grunden ubegrundet beslutning (at ethvert front, der insisterede på dannelsen, og en menneske har et absolut værd), og derfor i front, der havde en stærk og velfunderet sidste ende må være at sammenligne med modstand mod dantrosbaseret kærnelsesbegrebet,” lighed til den ubeforklarer Mårtensstemte anden. Det son og beskriver de er herfra nok letfronter, som også tere at sige, hvad Hermann har tegdannelse ikke er.” net op. Men det har Og dannelsen forandret sig. ”kan ikke reduceres ”I dag er billedet til statistisk obseranderledes. Nu forverbare erhvervssøger langt flere at kompetencer,” ”er Uddannelsesminister Søren Pind omfavne begrebet ikke lig med 'blød' dannelse, også selv eller 'ikke-faglig' om de ikke kender pædagogik,” ”kan traditionen. Det ikke måles på kort svarer lidt til, hvis Ole Birk Olesen fra sigt, og kan ikke kontrolleres direkte,” Liberal Alliance lige pludselig begyndte ”dannelse kan ikke reduceres til lydighed, at kalde sig socialist, fordi det var politisk pli, takt og tone.” opportunt,” siger han Han insisterer på, at dannelsen skal ses Stod det til Degn Mårtensson, der på i den tradition, den kommer fra – ellers bloggen ”Dannelse i det aktuelle” netop bliver den indholdstom. Så kan dannelsen har forsøgt sig med en bestemmelse af indføres som kategori i snart sagt hver en dannelsen, kræver debatten, at vi er langt sammenhæng. mere bevidste om, hvilken tradition, vi Derfor er Mårtensson for eksempel nokommer af. get irriteret over, at dannelse kobles til ek”Den dannelsestradition, vi er en del sempelvis det digitale – at der nu for tiden af, kommer fra tysk filosofi. Men i dag tales meget om ”digital dannelse.” bruger mange dannelsesbegrebet uden af ”Det er ikke dannelse at lære unge at kende dets indhold. Der foregår en ekstale ordentligt på sociale medier. Det er i trem forsimpling af begrebet,” siger han. hvert fald en voldsom forsimpling af begrebet, for man kan ikke registrere dannelse EN VANSKELIG DISKUSSION på output alene. Så bliver det en form for På bloggen skriver han dog, som de flehundetræning for børn.” ste nok vil give ham ret i: ”Det er svært Ikke al dannelsessnak er sort tale, men at sige, hvad dannelse i grunden går ud debatten er vist klar til at rykke ind i næpå. Selve ordet 'dannelse' betegner blot ste fase.  processen, hvor noget eller nogen dannes

Det handler om dannelse, som der mere end nogensinde er brug for.

HER FINDER DU DEBATTEN OM DANNELSE Debatten om dannelse foregår i mange fora og særligt på sociale medier. Et godt sted at starte er på folkeskolen. dk, hvor dannelsesdiskussion bindes op på særligt debatten om folkeskolereformen, men også har et bredere perspektiv. Stefan Hermanns bog ”Hvor står debatten om dannelse” er udkommet på Informations Forlag i 2017. Den er på godt 100 sider og en god introduktion til debattens fronter. På bloggen dannelse.skoleblogs.dk skriver ”forskellige personer med en holdning til, hvad dannelse betyder eller kan betyde i dag.”

11


TENDENS

NR. 2 — 2017

HVEM ANBEFALER HØJSKOLEN?

HVEM ANBEFALER Familie

Hvem har primært anbefalet dig et højskoleophold?

38 %

47 %

Venner/bekendte

Studievejleder på ungdomsuddannelse 1 % Studievejleder på videregående uddannelse 1 % En vejleder på et Studievalgscenter 1 % En sagsbehandler på et jobcenter 1 % En UU-vejleder 1 % En lærer 2 %

12 HØJSKOLEBLADET

8%

Andre


HØJSKOLEN? På gymnasiet (STX)

11 %

20 %

Hvor har du modtaget personlig information om højskolerne?

På en uddannelsesmesse

44 %

Ingen steder

På handelsgymnasiet(HHX)1,6% På teknisk gymnasium (HTX)0,4% På HF 1,0% På VUC 0,1% På Teknisk skole 0,1% På merkantil 0,2% I militæret 0,3%

Andre steder

21 %

13


HB UNDERSØGER

# 2— 2017

MESSEFALD

Uddannelsesmesses konkurs rammer højskoler MESSER

Højskolerne har tabt i omegnen af en million på messerne Uddannelse uden Grænsers konkurs. Messerne var led i vejledningen af unge på ungdomsuddannelserne, men konkursen rejser spørgsmål om hvor vidt private aktører er det bedste til at danne ramme om uddannelsesvejledningen. Af Andreas Harbsmeier

I

december sidste år gik firmaet bag messerne Uddannelse Uden Grænser konkurs. En lang række højskoler havde allerede betalt for en stand på messerne i 2017. Folkehøjskolernes Forening vurderer, at højskolerne samlet set har lagt i omegnen af en million kroner til Forlaget KSI, der altså nu er gået konkurs. Kurator for boet har endnu ikke færdiggjort sit arbejde, men højskolerne regnes som såkaldte ”simple kreditorer”, og det er meget lidt sandsynligt, at bare nogle af pengene bliver returneret. Inden konkursen fungerede Uddannelse Uden Grænser således, at Forlaget KSI havde indgået aftale med landets studievalgscentre. Der findes syv studievalgscentre i Danmark finansieret af Undervisningsministeriet, og de tilbyder uafhængig og landsdækkende vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark. Aftalen betød, at Studievalg var ansvarlig for en række oplæg for eleverne og sørgede for, at ungdomsuddannelserne frigav deres elever til at deltage på messerne. Forlaget fungerede så som den praktiske gris, der dels stod for logistikken og dels solgte stade-

14 HØJSKOLEBLADET

pladser til uddannelsesinstitutionerne. Problemet opstod, fordi flere og flere videregående uddannelser gennem de senere år har trukket sig fra messerne. Højskolerne var fortsat stærkt repræsenterede, men store uddannelsessteder som Københavns Universitet trak sig, mens mindre prestigiøse uddannelser som Bartenderskolen, blev tilbage. Den udvikling fik i december Studievalg til at opsige kontrakten. Ifølge Sidsel Daubjerg Overgaard fra Studievalg Østjylland var det alene fordi, de videregående uddannelser fyldte mindre og mindre, at man fra Studievalgs side valgte at opsige samarbejdet. HØJSKOLERNE FIK ELEVER

Højskolernes fortsatte tilstedeværelse på messerne baserede sig ifølge højskolernes selv alene på en nøgtern kalkule. Så længe deres tilstedeværelse kunne skaffe elever til højskolen, gav det mening at være der. Og konklusionen for de fleste skoler har været, ja, der kom tilstrækkeligt med elever. Samarbejdet har dog ikke været uden problemer. Blandt højskoler har der gennem mange år været en frustration over priser og det generelle samarbejde med Uddannelse uden Grænser og manden bag Forlaget KSI, Kim Ingwersen. Gymnastikhøjskolen i Ollerup var en af de skoler, der havde betalt for en stand på messerne i 2017. De penge kan de efter al sandsynlighed godt vinke farvel til. Uffe Strandby, forstander i Ollerup, lægger heller ikke skjul på, at samarbejdet med Uddannelse Uden Grænser ikke har været optimalt. ”Vi har aldrig betragtet samarbejdet med Uddannelse Uden Grænser og Kim Ingwersen som tillidsfuldt, men snarere som et nødvendigt onde,” siger Strandby til Højskolebladet. Højskolen har ikke været med på messerne alle årerne, men Uffe Strandby forhørte sig løbende hos forstanderkolleger, om det gav mening. Og gjorde det det, var de med. Han ærgrer sig over, at de nu ikke har den mulighed for at komme i kontakt med potentielle elever, men i Ollerup har de i forvejen besøg af omkring 6-700 gymnasieelever årligt, der kom-


mer for at se skolen, og han er ikke bekymret for, at de kommer til at mangle elever. Kirsten Hahn Larsen, leder af Uddannelsesguiden og E-vejledningen, er da heller ikke så bekymret over, at messerne nu ikke findes længere. Nye initiativer er allerede i gang de fleste steder – og mange af dem er langt bedre alternativer, mener Hahn Larsen. Ifølge højskolerne og flere andre uddannelsesinstitutioner var kvaliteten faldet på Uddannelse uden Grænser messerne. Egentlig vejledning var der meget lidt af, og messerne udviklede sig til regulære salgssteder for institutionerne, der måtte konkurrere med hinanden om de unges gunst. Derfor sætter Folkehøjskolernes Forening spørgsmålstegn ved selve modellen, som messerne fungerede inden for: At en privat aktør, der i sagens natur skal tjene penge, danner rammen om en central vejledningsopgave. Risikoen for, at det bliver en markedsplads, der ikke har meget med vejledning at gøre, er overhængende.

Vi har aldrig betragtet samarbejdet med Uddannelse Uden Grænser og Kim Ingwersen som tillidsfuldt, men snarere som et nødvendigt onde. Uffe Strandby, Gymnastikhøjskolen i Ollerup

FORLAGET KSI GENOPSTÅR

Til Højskolebladet fortæller Kim Ingwersen, at det alene var Studievalgs opsigelse af kontrakten, der var afgørende for konkursen. Inden da havde han rettet henvendelse til daværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen, men ministeren kunne blot beklage, at de store uddannelsesinstitutioner ikke ønskede at medvirke til messerne. Tvinge dem kunne man ikke. Derfor havde Ingwersen intet valg tilbage i december 2016, forklarer han – og det til trods for, at Studievalg først havde opsagt aftalen med udgangen af 2017.

”Det ville ikke have været muligt at gennemføre messerne i 2017, da firmaet skulle svare løn til mange medarbejdere, og de havde lange opsigelsesvarsler,” siger Ingwersen. Forlaget KSI er imidlertid opstået igen. Kim Ingwersen har selv købt konkursboet fra sit gamle firma og fortsætter med at formidle information om uddannelse og arrangere messer. En genoptagelse af Uddannelse Uden Grænser eller noget tilsvarende har han dog ingen planer om. 

15


AKTUELT

# 2 — 2017

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Højskolelærere dyster i Tv-program Fem højskolelærere fra Nordjyllands Idrætshøjskole deltager under aliaset ’Højskolens helte’ i Kanal 5’s nye tv-satsning SPARTAN. Inspireret af det amerikanske Spartan Race dyster de mod nitten andre femmandshold om, hvem der hurtigst kommer igennem Danmarks største forhindringsbane.

FREMTIDENS DESIGN For andet år i træk løb design- og innovationseventen ’Designovate’ af stablen i Pumpehuset i København. Det er Den Skandinaviske Designhøjskole, der står bag, og højskolen har med eventen skabt et forum for nytænkning af fremtidens design. Som noget nyt havde skolens elevforening arrangeret et ’Give and Take’-galleri under arrangementet, hvor deltagerne kunne vinde værker kreeret af nuværende eller tidligere højskoleelever.

16 HØJSKOLEBLADET


SKRIV ÅRETS SOMMERSANG I anledning af 100-året for digteren Thøger Larsens sommersang Du danske sommer, jeg elsker dig har Lemvig Museum udskrevet en sangkonkurrence om, hvem der kan skrive en ny dansk sommersang. Alle kan deltage, og der er højskoleophold på højkant til vinderne af første- og andenpladsen.

Forfatterelev debuterer med roman Tidligere elev på Vallekilde Højskoles forfatterlinje, Thomas Korsgaard, udgav i februar sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi mindre end et år efter afsluttet højskoleophold. Romanen, der handler om hans opvækst i Vestjylland, har fået stor opmærksomhed i medierne og har modtaget fine anmeldelser fra blandt andet Kristeligt Dagblad, der kalder den ”Brutal, bevægende og rørende smuk. Uhyre vellykket debutroman.”

NY FORFATTERLINJE PÅ JYDERUP Forlaget Gladiator åbner en ny forfatterlinje på Jyderup Højskole til august. Eleverne kan se frem til skriveøvelser og foredrag af danske forfattere, men især læsning af både andres og egne tekster bliver en central del af undervisningen. Forfatterne Ida Marie Hede og Mette Zingenberg er faste undervisere på linjen, og eleverne kommer også til at få undervisning fra en lang række gæstelærere; herunder blandt andre forfatterne Amalie Schmidt, Josefine Klougart og Hans Otto Jørgensen

17


PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

Testrup er heller ikke altid Testrup

18 HØJSKOLEBLADET


PORTRÆTINTERVIEW

Flere lærere græd, da Jørgen Carlsen blev ansat som forstander i Testrup. Og det var ikke af glæde. Nu 30 år senere går han af som forstander og efterlader en skole, der er en institution i dansk åndsliv. Tekst og foto af Andreas Harbsmeier

19


PORTRÆT

Å

# 2 — 2017

INTERVIEW

rstallet er 1986. Den dengang 37-årige Jørgen Carlsen har netop overtaget forstanderposten på, hvad han selv betegner en ”skodhøjskole”. Skolens blot 13 elever kan alle sidde om ét bord i spisesalen. Mange af dem er stærkt belastede af misbrug. Nogle er narkomaner, andre alkoholikere, flere begge dele. Skolen er i krise og ligner et ”mini-Christiania”. For at overleve havde Carlsens forgænger følt sig nødsaget til at tage enhver elev ind, der kunne tælle på taxameteret. I første omgang er begejstringen over den nye forstander ikke just overvældende. Flere lærere græder ligefrem, da den unge Carlsen bliver præsenteret som den mand, der skal genrejse Testrup Højskole. Flertallet havde foretrukket en anden, men bestyrelsen trumfede sin kandidat igennem. Det skulle vise sig at være en god ide. ”Jeg kunne holde hovedet koldt, for de kendte mig slet ikke. I en vis forstand kaldte det nogle skjulte kræfter frem i mig. Jeg var fast besluttet på, at højskolen skulle se helt anderledes ud,” fortæller den i dag 67-årige forstander. Efter en uge på posten, smider Carlsen en elev ud. Han hedder Tom og har været i spjældet to gange for væbnet bankrøveri. Han har ingen respekt for låste døre og beder ikke engang om nøglen, når han uden for måltiderne vil ind i køkkenet og have noget at spise. ”Jeg vil ikke sige, at der ikke kan laves flot arbejde med det, man kan kalde sociale klienter. Men det har svært ved at løfte sig. Det ved enhver højskolestab. Der skal ikke være for mange elever, der kræver for meget opmærksomhed, før det begynder at falde fra hinanden. Så bruger man timevis hver eneste uge på lærermøder på at diskutere, hvad vi nu skal vi gøre med Michael,” fortæller Carlsen. ”Jeg var meget hård. Jeg slog ned på enhver form for misbrug. Det var ud med det samme. Det var fordi, jeg havde oplevet sumpen. Det er selvfølgelig ikke kun et spørgsmål om højskolens velbefindende, men også et spørgsmål om at forholde sig til de mennesker, det handler om. Er det et menneske, der giver et ærligt forsøg? Eller er det et menneske, der skider på alt og alle?” Carlsen lader pedellen hejse Dannebrog, hvad han knap nok havde gidet ind til da, og indfører fagene filosofi, musik og teater. Med inspiration fra den legendariske Askov-forstander Knud Hansen og Niels Højlund, der havde været Carlsens forstander, da han en kort overgang i 1982 havde været lærer på Ry Højskole, begynder han at skabe den klassiske højskole på Testrup og iscenesætte den koreografi, der har præget stedet lige siden. ”Højskole består af tre ting: form, form og form,” siger han til sine lærere. ”Med en og samme elevmasse, kan du få englene til at synge, eller det kan ende i en flad mexicansk pandekage. Rent depressivt.” Ikke alle lærere var med på den fra starten. ”Jeg vil ikke gå rundt og være en form,” sagde Ole Toftdahl, Ry Højskoles nuværende forstander. Men Carlsen tror nu nok, at Toftdahl i dag forstår, hvad han mente, griner Carlsen med en karakteristisk smittende latter. For at skabe liv på højskolen trækker Carlsen i starten store veksler på sin omgangskreds i nærliggende Århus, hvor han havde boet indtil da og blandt andet arbejdet på Institut for Idéhistorie på Universitet. 20 HØJSKOLEBLADET

”Vi fik mange gode folk til at komme og holde foredrag. De fik stort set ingenting for det. De kunne ikke tage taxa, men jeg tilbød at pumpe deres cykel. Men der er ikke noget så opbyggeligt som fremgang.” Alle på skolen løber hurtigt, og forstanderen selv underviser i en periode op til tredive timer om ugen. I løbet af få år er forårsholdet fyldt. Og da højskolen kan holde 125 års jubilæum i 1991, er skolen i god gænge. Faget filosofi trækker utroligt meget, og en overgang er der halvtreds elever på filosofilinjen. Jostein Gaarder har en bestseller med Sofies Verden, nogen siger, at 90erne var filosofiens årti. Det lukrerer Testrup Højskole i den grad på. Højskolen får skabt sig en klar profil. ”Vi talte meget til den boglige side af eleverne. Det er i sig selv et signal. Det er ikke for at stikke næsten i sky, men en bekendelse til refleksion, kritik og humanistiske dannelsesidealer. Den profil bliver

BLÅ BOG Jørgen Carlsen Født 1949 i Sønderborg. Forstander på Testrup Højskole siden 1986. Tidligere lærer på Ry Højskole og underviser på Idéhistorie på Aarhus Universitet. Går af som forstander i juli 2017.

Mag.art. i idéhistorie fra Aarhus Universitet i 1977. Medlem af Etisk Råd fra 2011 til 2016. Fast klumme i Kristeligt Dagblad. Medredaktør af Højskolesangbogen. Gift med Anne Margrethe Zacher Carlsen og far til døtrene Signe og Gunhild.


Flere lærere græder ligefrem, da den unge Carlsen bliver præsenteret som den mand, der skal genrejse højskolen. Flertallet havde foretrukket en anden, men bestyrelsen trumfede sin kandidat igennem. Det skulle vise sig at være en god ide.

21


PORTRÆT

# 1 — 2017

INTERVIEW

Man kunne sige om Testrup, at der er mindre højskole i virkeligheden end i ideologien, hvis jeg skal være så ærlig. Testrup er heller ikke altid Testrup, om man så må sige.

22 HØJSKOLEBLADET

cementeret i midten af 90erne, så man ved, hvad skolen står for. Det har gjort, at de elever, der kommer har været en slags respons på de signaler, vi har sendt,” fortæller Carlsen. Senere blev det litteraturlinjen, der med ansættelsen af forfatteren Christian Dorph kom til at tegne højskolen – og det i en sådan grad at en betragtelig del af de yngre danske forfattere i dag,på et eller andet tidspunkt har været forbi Testrup. JEG REPRÆSENTERER MIG SELV

I dag, slutjanuar 2017, ligger Testrup Højskole øde hen. Parkeringspladsen er tom, og i gården, der omkranses af højskolens fire længer, er stille - der er ikke et menneske at se. Men det er en stakket frist. Senere samme eftermiddag ankommer forårsholdets 128 elever. Der er fuldt hus, som der har været de sidste mange år. Nogen har været så betænksomme at stille ostemadder frem i lokalet, hvor vi skal tale sammen. Om få timer skal Carlsen byde velkommen til sit sidste hold elever på den højskole, han har stået i spidsen for i mere end 30 år. Han skal holde sine to indledende foredrag for eleverne – Volume 1 og 2, som han kalder dem, der slår takten an med tonerne fra husguderne Grundtvig og Poul Henningsen.


Jo ældre, jeg er blevet, jo lettere er det for mig at blive holdt af. Og det er ikke, fordi jeg angler efter elevernes kærlighed.

Carlsen går lidt besværet ind i rummet, bentøjet har kendt bedre dage. Men det er så også det eneste, der virker besværet ved manden. Det lader i hvert fald ikke til, at hovedet eller talegaverne er på retur. Og det er da heller ikke manglende energi eller blegnet kærlighed til højskolen, der har fået Carlsen til at stoppe. Det er derimod ønsket om at tilbringe mere tid med konen Anne Margrethe Zacher Carlsen, med bøgerne og i skrivehjørnet. For højskolen har vitterligt været den rette hylde for Carlsen. Den har været det sted, hvorfra han har ført sin egen og højskolens kulturkamp, talt imod dødbideriet, systemtænkningen, åndløsheden og for dannelsen, poesien, musikken og ja, kærligheden. I højskolekredse – ja, inden for den frie skoleverden i det hele taget – er der en vis nervøsitet forbundet med, at Jørgen Carlsen nu stopper som forstander. Nervøsiteten angår ikke Testrup. Der er fuld tillid til, at Simon Axø, højskolens nuværende viceforstander, der dagen forinden er blevet ansat som forstander, vil løfte opgaven. Men Carlsen har om nogen været højskolens stemme i den offentlige debat, og den kommer til at mangle. ”Jeg gør egentlig bare det, der traditionelt har været en højskoleforstanders opgave. Det, der gør mig synlig, er måske, at der ikke er så mange andre, der rager op. Jeg vil ikke bebrejde nogen

noget. Jeg føler heller ikke, at jeg repræsenterer højskolen. Jeg repræsenterer ikke engang Testrup, jeg repræsenterer mig selv i det meste af det, jeg siger.” ”Jeg synes ikke, der hviler noget åg på mine skuldre. Og jeg tror da også at andre højskolefolk og mine medarbejdere ville frabede sig, at jeg skulle repræsentere højskolen. Nogen ser mig som en form for højskolefundamentalist, hvad jeg aldrig nogensinde har været. Jeg gør det, jeg har mulighed for og lyst til.” ELSK VERDEN

Dele af den verden, som Carlsen opponerer imod i sine utallige foredrag og artikler i aviser og i nærværende blad, har imidlertid også sneget sig ind på højskolen. ”Dengang jeg startede, var det gejst og engagement, der kørte det hele. Ingen tænkte på 11-timers regler eller implementering af lønbekendtgørelser. Det er ikke en verden, som rummer den samme passion som dengang. Jeg er fuld af forståelse for, at man skal have rimelig løn for det arbejde, man laver, men jeg kunne godt tænke mig, at kaldstanken var den drivende kraft. Og at man først og fremmest betragter det som et privilegium at arbejde på en højskole. Alt det, vi gør, er et forsøg på at skabe elever med

23


PORTRÆT

# 2 — 2017

INTERVIEW

overskud og mod til at tage fat på deres eget liv. Det bliver vanskeliggjort af arbejdstidsregler og forordninger, der medvirker til en eller anden form for bureaukratisering og funktionærgørelse af livet på en højskole. Men det er kommet for at blive. Man kan håbe på, at man på højskolerne har gejst nok til ikke at lade bogholderholdningerne fylde alt for meget,” fortæller Carlsen, mens ostemaden forbliver urørt på tallerkenen. De sidste tredive år i højskolens tjeneste har da også budt på mere eller mindre drabelige diskussioner om højskolens frihed fra statslig indblanding og kompetencegivende undervisning. Ofte med Carlsen i en hovedrolle. ”Meget af diskussionen om ’undervisning af bred almen karakter’ er tåbelig. At man insisterer på, at der i hvert eneste fag skal være et element af bred almen karakter. Ja, tak, men det hele skal jo ses som en cocktail. Det, vi laver til morgensamling, er tit meget åndfuldt, men ikke patetisk. Det spreder sig ud i undervisningen. Men det er tåbeligt at tro, at man kan tale om en specifik højskolepædagogik, som om det, at man har en time i historie her på højskolen, skulle adskille sig fra, hvad de gør i gymnasiet. Gu, gør det da ej. Det er selve konglomeratet, der skal i centrum. Det er da ikke den enkelte time.” Undervisningen er en indgang til livsunderet, siger han med største selvfølgelighed. ”Men man skal passe på, man ikke presser det for hårdt. For kan man undervise i matematik på højskole? Ja, selvfølgelig. Men kom ikke og sig, at en tredjegrads ligning er et indblik i livsunderet. Det er det jo ikke.” ”Der foregår noget specielt på en højskole. Det har at gøre med, at man bliver mere opmærksom på betydningsfuldheden af den verden, man lever i, sådan at man omfatter den med en agtelse, som gør, at man føler sig ansvarlig. Hannah Arendt siger, at målet med undervisningen er at få eleverne til at elske verden så meget, at de vil tage ansvar for den. Det er et godt pejlemærke for højskolen. Det er et spørgsmål om at inddrage sig selv og sit eget naturel, sit eget potentiale i det. Hvad er betydningsfuldt i denne verden, og hvad kan du gøre ved det?” Carlsen vil ikke bebrejde nogle højskoler, at de er mere rettet mod en form for formel kompetence, end andre. Men han ville blive ked af, hvis man generelt mente, at højskolen skulle rumme et kompetenceelement i lighed med de traditionelle uddannelser. ”Jeg vil gerne stå fast ved, at højskolen først og fremmest er en dannelsesinstitution. Det ligger i hele livsoplysningsperspektivet. Og så nytter det ikke noget, at Ove Korsgaard og andre kommer og historisk korrekt siger, at sådan har det aldrig været. Det er en meget udynamisk måde at se historien på. Som om, at historien rummer sin egen normativitet. At fordi historien var på en bestemt måde, så er det det, der karakteriserer højskolen. Nej, det, der karakteriserer højskolen, er det, der ikke findes i den øvrige del af uddannelsessystemet. Hvis man afvikler dannelseselementet, så afvikler man højskolen.”

TESTRUP ER HELLER IKKE ALTID TESTRUP

Tilbage i 90erne udspilledes en markant debat om kompetencegivende undervisning på højskolerne. Centralt i debatten stod Testrup og Jørgen Carlsen på den ene side og Oure og Ole Hjort på den anden. Det lykkedes ikke Hjort at få gjort højskolerne kompetencegivende, og siden har der hersket et vist spændingsforhold mellem de to skoler.Vi er spadseret over i foredragssalen på højskolen, hvor Carlsen til ære for fotografen træder op på talerstolen. ”Jeg tror, at Oure er et godt eksempel på, at der hverken findes 100 % rigtige eller 100% forkerte højskoler. Jeg tror så meget på koreografien i en højskole, at det at folk indfinder sig frivilligt, altid vil være godt. Det vil altid skabe interaktioner, som er udviklende. Jeg tror, at Oures virkelighed er bedre end deres ideologi. Omvendt kunne man sige om Testrup, at der er mindre højskole i virkeligheden end i ideologien, hvis jeg skal være så ærlig. Testrup er heller ikke altid Testrup, om man så må sige. Man laver idealforestillinger om, hvordan tingene skal være. Jo mere man nærmer sig idealet, jo bedre er det. Men det er ikke søndag hver dag. Det skal man affinde sig med.” Udefra kan Testrup meget vel ligne en 4.g.-højskole, og er det også i vis forstand, medgiver Jørgen Carlsen. ”Når det er sagt, så er det jo ikke en sygdom at være 4.g.’er. Jeg er sikker på, at der er nogle elever, der ville være bedre tjent med at være på en anden højskole end Testrup. Ud fra de forudsætninger eller den indstilling. Her kan du bruge navnet Kafka, uden at skulle forklare det. Vi kører i et andet gear, og det kan man mene er hovskisnovski. Men man kan måske også beklage, at det i vor tid er nødvendigt,” fortæller Carlsen, hvis højskole også er kendt for at være storleverandør af folk, der har gjort det rigtig godt som en del af den snakkende klasse. ”Vi pisker af og til os selv med mangfoldigheden, selv om vi har folk på hvert eneste hold med en ikke-akademisk baggrund. Men jeg mener heller ikke, vi skal forsøge at rumme alle. Ambitionen om, at højskolen skal rumme alle, er selvpinerisk. Og den er ikke til gavn for nogen. Alle er inviteret til at komme, men vi kan ikke gøre mere end at holde dørene åbne.” Den indstilling har gennem tiden fået kritiske stemmer til at kalde Testrup en eliteskole. Men Carlsen er loren ved elitebegrebet. Måske især efter Trumps sejr og Brexit er eliten blevet en udskamningskategori, mener han. ”Man sætter kunstigt folk i en position, hvor de får et legitimeringsbehov. Ikke fordi de ikke kan noget, men fordi de kan noget. Det er en meget ugrundtvigsk måde at tænke folk og elite på.” Carlsen kommer til at tænke på Holger Begtrup, som i sin tid var forstander på Grundtvigs Højskole. Han skrev et værk i fire bind med titlen Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede. Værket består af en række biografier af rigets store mænd: H.C.

Alt det vi gør, er et forsøg på at skabe elever med overskud og mod til at tage fat på deres eget liv. Det bliver vanskeliggjort af arbejdstidsregler og forordninger, der medvirker en eller anden form for bureaukratisering og funktionærgørelse af livet på en højskole.

24 HØJSKOLEBLADET


Andersen, Oehlenschlæger, St. St. Blicher, Grundtvig. ”Da jeg læste det, tænkte jeg, ’hvad fanden, det er jo ikke det danske folk’. Men det er fordi, jeg tænkte, det var for snævert. Det er en meget stor misforståelse at sige, at så snart folk udmærker sig på en eller anden måde, så tilhører de ikke længere folket. H.C. Andersens far var skomager, hans mor var sindssyg. Men han bliver lige pludselig en fremragende digter. Så tilhører han lige pludselig ikke folket mere. Det er en virkelig jantelovsagtig måde at forholde sig til begrebet folk på.” ”Holger Begtrup sagde, at 'her er nogle repræsentanter for det danske folk, som faktisk har drevet det vidt. Dem skal I høre noget om.' Underforstået, vil du også være med til at videreføre det danske folks historie. Du behøver ikke være en Ørsted, men du har noget at bidrage med. Det er en helt anden måde at tænke top og bund på, som en organisk vækst. Der er nogen, der har bedrevet noget, og så snart de har gjort det, så bliver de kaldt elite. Det er jeg meget stor modstander af.” FRA FAR TIL BEDSTEFAR

Når forårsholdet om få timer befolker højskolen uden for Aarhus, vil der efter al sandsynlighed ikke være stofmisbrugere blandt eleverne. Carlsen vil ikke have behov for at smide elever ud. I stedet siger han til lærerne, at de skal gå i infight med elevernes små og store synder, så de kan komme og græde ud ved hans skuldre.

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

Jørgen Carlsen, der selv er far til to voksne børn, spadserer ud i højskolens have, der er omsluttet af en kold januar-tåge. Da han begyndte på højskolen, kunne han lige være nogle af elevernes far. I dag deres bedstefar. Og det er lettere at være en gammel forstander, siger han. ”Mange af eleverne i dag har en udvisket forældrefigur, fordi moderne forældre ikke vil være forældre, men gerne vil være venner med deres børn. Det skaber en diffusitet i selvafgrænsningen. Den gamle patriarkalske far – selv om man ikke skal ønske ham tilbage – havde i det mindste den kvalitet, at man kunne gøre op med ham. I dag er din mor blevet din veninde, og din far er blevet din ven. Det giver en mangel på robusthed,” forklarer han, mens han ser ud over markerne. ”Jo ældre, jeg er blevet, jo lettere er det for mig at blive holdt af. Ikke fordi jeg angler efter elevernes kærlighed. Jeg er ikke far, jeg er deres bedstefar. Jeg er ældre end deres forældre. Jeg indtræder i sådan en metarolle. De kan ikke identificere mig med ham, de skal gøre op med. Men snarere med en, hvis skuldre de kan græde ud ved. Jeg er sådan set – i kraft af en vis svækket autoritet – blevet meget mere tilnærmelig. Det er mit indtryk, at jeg er ganske afholdt. Ikke fordi jeg sidder i elevhusene og drikker øl med de unge, men alligevel omfatter de mig med en vis hengivenhed eller respekt.” 

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

25


AKTUELT

# 2 — 2017

HØJSKOLELIV

ELEVPORTRÆT selvom jeg egentlig godt vidste, at jeg ville studere marinebiologi, havde jeg ikke lyst til at starte på college allerede. Så hørte min mor om folkehøjskolerne og overtalte mig til at tage af sted. Først var jeg ret skeptisk og kunne ærligt talt ikke se, hvad jeg skulle i Danmark. Jeg havde nærmere tænkt, at jeg skulle et år til Australien eller være au pair i USA.

JADE CECILIA BENVENUTI OLIVER 18 år, Egå Ungdoms-Højskole. Kommer fra Mexico DA JEG VAR FÆRDIG MED HIGH SCHOOL, havde jeg virkelig brug for en pause fra skolen. Jeg var stresset, og

JEG SYNES DET ER FEDT, at man kan vælge så forskellige fag på højskolen. Her på skolen maler jeg meget. Det har jeg egentlig altid gjort, men her er min hobby rent faktisk i fokus. Jeg vil stadig gerne læse marinebiologi, men jeg har bestemt mig for, at jeg vil tage et kunstkursus, inden jeg skal studere, for at udforske den side af mig selv endnu mere. DET DANSKE SPROG ER SVÆRT! Os internationale elever ender ofte med at sidde og spise frokost sammen, fordi de danske elever nogle gange glemmer, at

vi ikke forstår så meget dansk. Det første halve år lyttede jeg mest, men nu kan jeg også tale lidt. Jeg tror, jeg bliver på skolen et halvt år mere, så jeg kan blive rigtig god til sproget. Det ville være ærgerligt ikke at fortsætte, når jeg er så godt i gang med at lære det. MAN LÆRER AT DEALE MED SINE PROBLEMER på højskolen! Pludselig er du et helt nyt sted – på egne ben, men alligevel sammen med andre. Jeg har lært meget om mig selv og om andre mennesker her.

"Først var jeg ret skeptisk og kunne ærligt talt ikke se, hvad jeg skulle i Danmark"

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@linaskottegaard/MEGET glade brandbjergelever på ski #brandbjerg #højskole #ski #øl #bjerge #østrig #snow #hereraltforvarmt

26 HØJSKOLEBLADET

@kunsthojskolenskokken/Søndagsbrunch #højskoleliv #højskole #kunsthøjskolen #mumsfilibabba #brunch #tofu #cheese

@camillahelms/Prøver at være kreative #grafiskdesign #rødding #højskole #detkreativerum #altidgodtmedengyngetur


DE NAVNKUNDIGE

DERUDE

SKOLELÆRERFORFATTEREN SOM GRUNDLAGDE EN SKOLEBY

Skolelærerforfattere er ikke meget værdsat i dag. Ikke desto mindre spillede de en væsentlig rolle i højskoleverdenens første 50 år. En af dem var læreren i Munkebjergby Anton Nielsen (1827-97). Han skrev i 1866 en lille roman Om Hans, der kom på højskole. Bogen blev en stor succes og udkom året efter, at Vallekilde Højskole åbnede. Et år senere kom Om Karen. Gennem 25 år blev bøgerne trykt i store oplag og skaffede mange elever til hele højskoleområdet. I 1868 blev Om Hans oversat til svensk og anmeldt i Aftonbladet. Kristianstadsbladet i Skåne lod den samtidig trykke som føljeton, hvilket medførte, at

Sveriges første højskole kunne åbne ved Kristianstad med fulde huse: 42 elever! Hvilands Højskole åbnede dagen efter med 36 elever. Det var samme år, som Anton Nielsen forlod Sjælland for sammen med digteren Mads Hansen selv at åbne en højskole i Vester Skerninge. Deres første hold var på 18 elever. Mads Hansen er kendt fra Højskolesangbogens nr. 289 og 361. 1882 afbrød de samarbejdet, og Anton Nielsen købte Himmerigsgården i Ollerup. Det blev begyndelse til den skoleby, som Ollerup udgør i dag. LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

17.-19. marts 48 timers politik Hø jskole RÆ SO N og Rø dd ing til politro n one diti tra inviterer len den tisk folkemøde på højsko Clerts. ma i næstsidste weekend der og rt, væ er d ment Kjersgaar fra æg opl re væ et and vil blandt ianne JelMar , lsen Pou e Pap en Sør Krarup og ved, Özlem Cekic, Marie Pelle Dragsted. Rødding Højskole

Kvindefrigørelse under reformationen Den unge nonne Katharina Von Bora stak af fra sit klosterliv, giftede sig med reformatoren Martin Luther og blev en af verdens første protestanter. Dramatiker Simone Isabel Nørgaard og teaterinstruktør Mogens Pedersen opfører historien om en af Reformationens mest bemærkelsesværdige kvinder. 15. marts, kl. 19.30, Vrå Højskole

18. april Geeti’s kamp Dansk-afghanske Geeti Amiri er en af foregangskvinderne i den nydanske kvindekamp, der lige nu slår rødder i Danmark. I sin erindringsroman Glansbilleder skil drer hun en barndom præget af vold og undertrykkelse, men også et voksenliv, hvor hun som ung kvinde tager bladet fra munden og finder fodfæste i sit eget liv. Kl. 19.30, Grundtvigs Høj skole

”Vil den kommende Brexitgeneration, nu hvor Storbritannien har stemt for selvstændighed og imod det europæiske fællesskab, få sværere ved at finde kærligheden ude i verden?” Anne Sophie Bjerre Mikkelsen og Kristina Hougaard, Ry Højskole http://globalstory.dk/brexit-front-soldier/

Gymnasierock Igen i år dyster danske gymnasiaster om at vinde titlen som bedste gymnasieband i musikkonkurrencen Battle of the Bands. Et dommerpanel bestående af internationale og danske musikere udpeger den officielle vinder. 22. april, hele dagen, Musik- og teaterhøjskolen

27


22 HØJSKOLEBLADET


BILLEDLIGT LYSMALING Fotos af elever fra Egå Ungdoms-Højskole

29


BILLEDLIGT

30 HØJSKOLEBLADET


BILLEDLIGT

EGÅ UNGDOMS-HØJSKOLE

BILLEDERNE - er taget af fotoelever på Egå UngdomsHøjskole.

31


DEBAT

# 2 — 2017

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

DEN ULTIMATIVE LYST TIL LÆRING I USA ser vi i øjeblikket en tiltagende tendens til, at unge tager skeen i egen hånd og tager livsstilen som selvlært eller autodidakt til helt nye højder. Begrebet kaldes "hack schooling"

Af Mikkel Vinther, højskolelærer og konsulent i Netværket af Ungdomsråd

V

i ved ikke, hvordan fremtidens arbejdsmarked udvikler sig, men meget tyder på, at du ikke skal vælge en traditionel profession som tidligere, men nærmere bestemme din egen retning. Ikke vælge, om du vil have kontorjob eller ej, men koncentrere dig om, hvilken forandring du gerne vil skabe. Og her kan højskolerne være den medmenneskelige, meningsfulde rettesnor, der både giver dig luft under vingerne, når din flyvemaskine for første gang skal lette, og den trygge svingtur, der tager dig ind, mens du er i luften, og sender dig ud i en ny retning med fornyet fart. Her kan højskolen blive uvurderlig som indskoling- og omskolingsenhed, der meningsfuldt udvikler borgeres kompetencer til et arbejdsmarked i evig forandring. HACK SHOOLING

I USA, hvor uddannelse er en bekostelig affære, ser vi i øjeblikket en tiltagende tendens til, at unge tager skeen i egen hånd og tager livsstilen som selvlært eller autodi-

32 HØJSKOLEBLADET

dakt til helt nye højder. Begrebet kaldes hack schooling og er en slags skolesmutvej, hvor din bedste studiemakker og underviser hedder Youtube. Danmarks uddannelsessystem er på mange måder mere tilgængeligt end det amerikanske, men ideen om, at man altid kan få den bedst tilgængelige viden, præcis når man vil have den, oplever jeg også som interessant for danske unge. Jeg er personligt tiltrukket af ideen om skolesmutvejen. I de traditionelle institutioners rigide systemer føles internettets frihed, fleksibilitet og selvdrivenhed at-

Tænk, hvis vi i Danmark kunne tilbyde en løsning, hvor en hack schooler kunne blive introduceret til en verden af viden, lærings- og livslyst.

traktivt. Idéen har klart sine faldgruber, det indrømmer jeg. For hvordan underviser man sig selv i sin egen retning, og ikke bare den, der i første omgang resulterer i lønkroner? Hvordan sikrer vi, at det bliver læring af lyst og ikke for overlevelse? Hvordan sikrer vi, at arbejdstageren ikke bliver daglejer og løs-ansat uden fagforening på bekostning af de mindre ressourcestærke? Tænk, hvis vi i Danmark kunne tilbyde en løsning, hvor en hack schooler kunne blive introduceret til en verden af viden, lærings- og livslyst. Tænk, hvis der fandtes et sted, hvor du, når du kom i tvivl eller stagnerede i egen udvikling, kunne finde svarene på, hvordan du starter, hvilken vej, du skal vælge, og hvordan dit liv ud over arbejde, skal indrettes. Alt det har højskolen et enormt godt grundlag for at give dig, og derfor er højskolen, nu som forhåbentlig i fremtiden, det bedste udgangspunkt for at gribe unge ”hack schoolers” og udfordre og fodre deres ultimative lyst til læring. Vigtigst af alt har højskolen fællesskabet i højsædet, hvilket man kun kan mindes om for sjældent som engageret hack schooler med stort personligt drive og en her kommer jeg-tankegang.  Artiklen er et uddrag fra antologien ”De engagerede”, der netop er udkommet hos Ungdomsbureauet og redigeret af Olav Hesseldahl.


DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT “Jeg tror ikke, politikerne ikke gider de unge. De nedprioriterer unge, fordi vi er en skrumpende vælgergruppe, og fordi der går stemmejagt i den, og det er et kæmpe problem. Men jeg tror ikke, at politikere er onde mennesker, der ikke vil snakke med os.”

TIDSÅNDEN KORT IFØLGE LARS ANDREASSEN, EGÅ UNGDOMS-HØJSKOLE

Morsomt

Forbyd

DR's satireprogram "Generation SoMe": "Beates Off-Day" er ingen dannelse spot on.

At stjæle penge fra børn, mens man ødelægger deres hjerner med "instant gratifying-products", såsom Breezer, Ice og Mokai. Det er kortsigtet.

Johanne Rao Jensen, Yngresagen, i Zetland

”Jeg møder nyuddannede i dyb krise efter ét år i deres første job. Hvorfor? Fordi de ikke kan arbejde på en arbejdsplads, hvor man ikke interesserer sig for nye måder at gøre tingene på. Fordi de er havnet i et miljø, som ikke er fulgt med tiden. Fordi man hele tiden siger, at medarbejderne skal være omstillingsparate, men glemmer, at arbejdspladserne også skal være det.”

Træls

Genialt

Konstant at skulle rette op på oplysningsskaderne forrettet af dårlige medier og underlødige drikkevarer.

Efterhånden som dannelsesaspektet devalueres i uddannelsessystemet, begynder børns forældre at få øjnene op for, hvor betydningsfuldt det er.

Thomas Kantsø, Djøf, i Politiken.

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE ANBEFALET AF UNGDOMSHØJSKOLEN VED RIBE

DIGITAL DANNELSE I ØJENHØJDE Feminist og samfundsdebattør Emma Holten fortæller om fænomenet hævnporno, og om hvordan det kan ske for alle i den digitale verden. Hun deler sin personlige oplevelse med at få spredt nøgenbilleder imod hendes vilje og fortæller om den kamp, hun siden har kæmpet for at stoppe digitale krænkelser. ”Emma er et ungt menneske på næsten samme alder som eleverne. Hun kommer med en troværdighed og en gennemslagskraft, vi andre ikke kan kopiere.”

NÅ DRØMMEN! Tredobbelt OL-guldvinder Eskild Ebbesen fortæller om, hvordan man får succes med sine drømme. Foredraget er baseret på et stort slideshow med skemaer og værktøjer og personlige historier og anekdoter fra Eskilds liv. ”De værktøjer, tilskuerne får, fungerer rigtig godt og giver mulighed for at arbejde med det senere i undervisningen. ”

FÅ SUCCES I LIVET Det danske bokseikon Mikkel Kessler giver sit bud på, hvordan man sætter sig et mål i livet og når det. I foredraget fortæller han om sin opvækst på Islands Brygge og fører os igennem sine op- og nedture i bokseverdenen. ”Han fortæller på en oprigtig måde og med en indædt tro på, at hvis man kæmper og holder målet for øjet, kan alt lykkes.”

33


DEBAT

# 2 — 2017

KRONIK

TROLDMANDENS LÆRLINGE HISTORISK

Højskolemanden og pioneren Poul la Cour, der blandet meget andet opfandt katrostaten, et apparat til kraftudjævning, igangsatte på Askov Højskole det danske vindmølleeventyr.

Møllen i Askov med Poul la Cour i forgrunden, 1905. © Poul La Cour Museet

34 HØJSKOLEBLADET


Ove Korsgaard professor emeritus, tidligere lærer og forstander på Gerlev Idrætshøjskole

M

in bedstefar Jens Korsgaard var, hvad man i dag vil kalde en tekniknørd. Skønt han var den ældste søn og efter gammel skik skulle have overtaget gården Korsgaard i Erslev på Mors efter sin far, gik det ikke sådan. Han blev i stedet mejeribestyrer på det nyetablerede Lødderup Andelsmejeri i 1896. Her installerede han allerede i 1900 en dynamo, som blev trukket af en dampmaskine, og på den måde kunne mejeriet fremstille strøm til mejeriets eget forbrug. De to store fabrikker i Nykøbing, jernstø-

beriet og tekstilfabrikken, fik deres egne elektricitetsværker i 1901-02. At Jens var i stand til at installere det første elektricitetsanlæg på Mors, hænger uden tvivl sammen med, at han i vintrene 1894-95 og 1895-96 var på Askov Højskole, hvor han havde Poul la Cour som lærer. Han blev sikkert undervist i matematik efter la Cours lærebog Historisk Matematik fra 1881. Senere skrev la Cour – sammen med Jacob Appel, der blev forstander på Askov i 1906 – Historisk Fysik, to folkelige lærebøger der byggede på Grundtvigs pædagogiske metode: at en historisk tilgang er den bedste læremester. Poul la Cour er både blevet kaldt ”Danmarks Edison” og “troldmanden fra Askov,

35


DEBAT

# 2 — 2017

KRONIK

der lavede lys og kraft af regn og blæst”. Som videnskabsmand var Poul la Cour af internationalt format. Mens han var højskolelærer i Askov stod han bag et væld af naturvidenskabelige forsøg og opfindelser, der blandt andet placerede ham internationalt som vindelektricitetens opfinder. Poul la Cours virke som både folkeoplyser og som opfinder havde et socialt sigte. Han ønskede at styrke bønders og håndværkeres selvstændighed og uafhængighed. Derfor arbejdede han med at fremme selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke. Elektriciteten skulle bidrage til, at arbejdet på gårdene blev lettere og mere effektivt, og ligeledes ville elektriciteten give muligheder for at anvende lys ved arbejde, læsning og undervisning om aftenen. LYS OVER LØDDERUP

I 1891 etablerede Poul la Cour med statslig støtte en forsøgsmølle, der i mange år producerede jævnstrøm til højskolen og Askov by. Som det stadig er tilfældet i dag, var det for la Cour et problem at lagre energien fra vindmøllerne til senere brug på dage, hvor der var vindstille. Han eksperimenterede med at oplagre vindens energi, og det lykkedes at producere brint fra vindmøllestrøm ved hjælp af elektrolyse samt at udvikle brintlamper og en forbrændingsmotor til brint. I 1892 opfandt Poul la Cour et apparat til kraftudjævning, kaldet kratostaten. Denne teknik blev hurtigt taget i anvendelse til elektricitetsproduktionen og ligeledes på flere mejerier til for-

bedring af jævnheden i centrifugernes rotation. Med denne teknik var det muligt at forbedre produktionen af smør på Lødderup Andelsmejeri. På Askov Højskole så min bedstefar, hvordan tællelys og petroleumslamper blev erstattet af et hvidt klart lys i lamper. Mens han var andenårselev på Askov, installerede la Cour i januar 1895 de første knaldluftlamper i foredragssalen og spisestuen på Askov Højskole. Knaldluft er betegnelsen for netop den blanding af ilt og brint, som opstår i forholdet 1:2 ved elektrolyse af vand, og som er meget eksplosionsfarlig. Højskolen blev på denne måde forsynet med brint og ilt til belysning i syv år fra 1895 til 1902, hvor man skiftede over til elektrisk lys. På Lødderup Andelsmejeri installerede Jens ikke kun en dynamo trukket af en dampmaskine, men ligeledes en akkumulator, så man også dér fik elektrisk lys. Gad vide om min bedstefar og bedstemor var klar over, hvor stor og revolutionerende betydning elektricitet og elektrisk lys ville få i løbet af det 20. århundrede, da de begyndte at producere strøm på mejeriet og senere kunne tænde for det elektriske lys om aftenen. DECENTRAL ELEKTRIFICERING

OVE KORSGAARD (F. 1942) Professor emeritus, Århus Universitet, Institut for Pædagogik og Uddannelse. Læreruddannet i 1970. Han var ansat som lærer på Gerlev Idrætshøjskole 1970-73 og som forstander fra 1974-91. Korsgaard er har været forstander på Den frie Lærerskole 1991-93, derefter forsker ved Nordens Fokkelige Akademi, Odense Universitet og fra 1996 Danmarks lærerhøjskole (i dag Danmarks Pædagogiske Universitet). Ove Korsgaard er forfatter til blandt andet trilogien Kampen om kroppen (1982), Kampen om lyset (1997) og Kampen om folket (2004).

36 HØJSKOLEBLADET

I 1903 var Poul la Cour medstifter af Dansk Vindelektricitets Selskab, der med tidsskrifter, konsulenttjeneste og Askovuddannede "landlige elektrikere" blev hovedkraften bag den tidlige elektrificering af de danske landdistrikter. At Danmark rent faktisk fik en mere decentral elektrificering end en række andre lande, har den engelske forsker N.J.D. Lucas fremhævet i en undersøgelse af forskellige landes energipolitik, publiceret i Energy and the European Communities 1977. I et historisk tilbageblik finder Lucas den danske udvikling ret enestående, sammenlignet med udviklingen i f.eks. Frankrig, England og Sverige. Og mens han omtaler Napoleon som den enkeltperson, der har haft størst indflydelse på den centralistiske elektrificering i Frankrig, omtaler han Grundtvig som den person i Danmark, der har haft mest betydning for den decentrale elektrificering her i landet. Men det var i høj grad la Cour, der var den ledende kraft i den proces.


Som videnskabsmand var Poul la Cour af internationalt format. Mens han var højskolelærer i Askov, stod han bag et væld af naturvidenskabelige forsøg og opfindelser, der blandt andet placerede ham internationalt som vindelektricitetens opfinder.

POUL LA COURS VIRKNINGSHISTORIE

Inspireret af Poul la Cour blev der opført omkring 250 elproducerende vindmøller i Danmark. Men vindkraft blev efterhånden udkonkurreret af større elværker, der fyrede med billigt kul og senere med olie. Dog fik vindenergi en opblomstring under 1. verdenskrig, hvor der var mangel på energi. Da jeg voksede op på Hvidbjerggaard på Mors i 1940’erne, knejsede der stadig en vindmølle over laden. Den var bygget af Søren Vilsgaard i Redsted, der i 1903 havde været elev på håndværkerafdelingen på Vallekilde Højskole, hvor han under ledelse af højskolelærer Andreas Bendtsen, der stod for den store håndværkerafdeling på stedet, fik undervisning i teknisk tegning i omkring halvdelen af det ugentlige timetal på 52. Det kom Søren Vilsgaard til gode under opbygningen af Vilsgaards Maskinfabrik i Redsted. I 1906 gik han i gang med at fremstille vindmøller på fabrikken, de såkaldte klapsejlere. Det første vindmølleanlæg med tilhørende selvrensende tærskemaskine blev leveret til Chr. Damgaard i Vejerslev. Senere blev et lignende anlæg etableret på Hvidbjerggaard. Som lille kan jeg huske, at der kun kunne tærskes og kværnes korn, når det blæste. Men omkring 1950 blev vindmøllen pillet ned og erstattet med elkraft. I begyndelsen af 1970’erne voksede der imidlertid en ny interesse for vindmøller til elproduktion frem i Danmark. Det var der flere grunde til. Først i 1970’erne oplevede verden stigende oliepriser og ustabile forhold i den internationale handel med olie.

I 1973 frygtede man, at Danmark ville blive ramt af en egentlig forsyningskrise, og der blev blandt andet indført “bilfrie søndage” for at spare benzin. Det var dog ikke kun vores afhængighed af “oliesheikerne”, der blev set som et problem. Efterhånden blev det også klart, at kul og olie ikke er en vedvarende energikilde, og på et eller andet tidspunkt vil den form for energi blive sværere at skaffe og til sidst slippe helt op. På den baggrund begyndte en række højskoler i 1970’erne – med henvisning til Poul la Cours arbejde – at bygge vindmøller med Tvind-møllen som det mest synlige og kendte symbol på denne udvikling. På Gerlev Idrætshøjskole, hvor jeg var forstander fra 1974 til 1991, var højskolelærer Steen Nørgaard stedets vindmøllepioner. Sammen med et hold elever og en lokal smedemester fik han rejst en vindmølle, som vi var utrolig stolte af. Desværre viste det sig, at møllen ikke kunne omsætte vind til energi. Men bardunerne fungerede fremragende som holdere for en tørresnor. På højskolerne var entusiasmen stor, men den videnskabelige indsigt og tekniske kunnen stod sjældent mål med Poul la Cours. Disse mangler blev der efterhånden rettet op på af den række af smedemestre, der især i Vestjylland begyndte at producere vindmøller. Vestas, som blev grundlagt i 1945 af Peter Hansen, leverede sin første vindmølle I 1979. I dag er Danmark som bekendt en førende vindmøllenation i verden. I 2014 stod der omkring 6000 vindmøller i Danmark. I 2014 leverede vindkraft 38,8 % af elforbruget. Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2014 på 84,4 milliarder. Eksporten udgjorde samme år 53,5 milliarder. Med indgangen til 2015 beskæftigede vindmøllebranchen knap 30.000 personer i Danmark. I dag bidrager vindmøller ikke kun til at gøre Danmark kendt rundt om i verden, men også til at gøre Danmark til et rigt land. Selv opnåede Poul la Cour ikke rigdom på sine opfindelser. Han var idealist og mest optaget af at gøre gavn for andre, hvad han gjorde i rigt mål. Troldmanden fra Askov tændte i den grad min bedstefar. Som troldmandens lærling lærte han at se et samspil mellem to former for lys: folkelig oplysning og elektrisk oplysning. Og begge former for lys var for ham en åbenbaring. 

37


Hvad vi lærte af zapatisterne

38 HØJSKOLEBLADET

Polfoto


REPORTAGE

Et radikalt kultursammenstød med en social bevægelse af oprindelige folk i Mexico har inspireret os til at genoverveje vores forhold til naturen. Et forhold, der kan føre til menneskehedens undergang. Af Asta Wiingaard, Anna Maria Fjordbøge og Mikkel Zacho Storm, elever på Krogerup Højskole

39


REPORTAGE

# 2 — 2017

HVAD VI LÆRTE AF ZAPATISTERNE

F

ire dage tidligere dasede vi på stranden og drak os fulde i Puerto Escondido. Nu sidder vi 15 20-årige højskoleelever i en svedhytte i en baghave i udkanten af byen San Cristóbal de las Casas i den fattige delstat Chiapas i Mexico. Her tager vi del i et tusind år gammelt mayaindianer-ritual. Størstedelen af ritualet går ud på at takke Moder Jord for det, "hun" har givet os. Noget, de færreste af os har så meget som overvejet at gøre før. Under normale omstændigheder ville vi nok have svært ved at tage denne handling seriøst, men i den ekstreme varme og intensitet under ritualet lægger vi vores forbehold fra os, lader os rive med og fyldes af en oprigtig taknemmelighed til Jorden. Denne måde at sige tak til planeten på må siges at ligge temmelig fjernt for de fleste vesterlændinge, men på vores månedlange rejse gennem Mexico er det noget, vi gentagne gange er stødt på i samtaler med mennesker, der nedstammer fra de oprindelige præcolumbianske folk i landet. Oprindelige folk oplever en enorm mængde systematiseret diskrimination og direkte racisme i Mexico såvel som andre steder i verden. Det synes i høj grad at bunde i en manglende forståelse og anerkendelse af deres kulturer og levevis. Vi mener dog, at de kan lære os meget om den måde, vi forstår og behandler naturen på, som kan være gavnlig i forhold til den aktuelle, globale bæredygtighedsproblematik. ZAPATISTERNE – EN MODBEVÆGELSE

I Mexico har en gruppe oprindelige folk organiseret sig i en modbevægelse til det eksisterende politiske system. De kalder sig zapatisterne. De mener, at systemet undertrykker deres kultur og levevis, blandt andet ved at sælge de jorde, de har levet på i generationer, til multinationale selskaber – ofte mineselskaber, landbrugsvirksomheder og store energiselskaber, som har det formål at udnytte jordens resurser. Disse selskaber ejer i øjeblikket omkring en tredjedel af det mexicanske territorium og er generelt ødelæggende for naturen og derved de oprindelige folks levegrundlag såvel som for en bæredygtig brug af Mexicos naturresurser. Vi har i forbindelse med vores rejse fået lov til at få et lille indblik i deres organisering og levevis ved at bo tæt ved et af zapatisternes hovedkvarterer i fire dage. Her har vi haft mulighed for at tale med folkevalgte repræsentanter for bevægelsen og andre med tilknytning til den. Respekt for naturen er en grundpille i zapatisternes værdigrundlag. Det bunder i de oprindelige folks bevidsthed om, at vi alle kommer fra jorden, fra Moder Jord. I lige så høj grad må man dog sige, at det også skyldes, at størstedelen af zapatisterne er fattige bønder, som har en helt praktisk interesse i at bevare den jord, de dyrker. Denne respekt ser man konkret ved en række regler, som de har sat for deres dyrkning og jagt på de jorde, som hører under bevægelsen. Blandt andet må man kun som en sidste udvej og først efter at have rådført sig med resten af bevægelsen gøre brug af pesticider og andre kemikalier. Der må kun fiskes få dage om året, og de jager kun til eget forbrug i bevægelsen og med det formål at mindske en eventuel plage. Desuden er zapatisternes

40 HØJSKOLEBLADET

Respekt for naturen er en grundpille i zapatisternes værdigrundlag. Det bunder i de oprindelige folks bevidsthed om, at vi alle kommer fra jorden, fra Moder Jord. I lige så høj grad må man dog sige, at det også skyldes, at størstedelen af zapatisterne er fattige bønder, som har en helt praktisk interesse i at bevare den jord, de dyrker.


dyrkning af jorden baseret på svedjebrug, hvor naturen har mulighed for at regenerere sig selv. KAPITALISME OG BÆREDYGTIGHED – UFORENELIGE?

Denne udtalte respekt for naturen står i skarp kontrast til den måde, vi normalt betragter naturen på i Vesten. Her har vi i højere grad tradition for at se naturen som en resurse og som noget, man i kraft af sit ejerskab har ret til at udpine efter forgodtbefindende. Bæredygtighedstanken er langt mere fremherskende nu end tidligere, men der er stadig langt til den "give and take"-tankegang, som ligger til grund for zapatisternes landbrugsmetoder. Når man har så lidt at gøre med naturen til hverdag, som de fleste vesterlændinge har, er det let at glemme, at de varer, man køber i supermarkederne, rent faktisk kommer fra naturen, og jorden er reduceret til et middel til profitoptimering. Mange tænker ikke over det til hverdag, men gennem samtaler med en person i bevægelsen, som af sikkerhedsmæssige hensyn ønsker at forblive anonym, blev vi hurtigt opmærksomme på den store kontrast mellem vestlig-kapitalistisk og indiansk naturforståelse. ”Jeg tror ikke, der er sammenhæng mellem bæredygtighed og kapitalisme, og heller ikke at kapitalismen kan ændres (…) Kapitalismen kan ikke eksistere sammen med bæredygtighed på grund af grunddynamikken, som handler om konstant merværdi. Man udvinder og udpiner ufortrødent jorden, udnytter og dræber folk,” sagde han, da vi spurgte ham om muligheden for et bæredygtigt kapitalistisk samfund. Han pointerede desuden, at det, vi kalder klimaforandringer, kalder hans folk for klimakrise, fordi følgerne af den globale opvarmning allerede kan mærkes hos dem.

Krogerup-elever på tur i Mexico.

OM ZAPATISTERNE Hvem er de? Autonom organisering af primært oprindelige folk i Mexico. Startede ud af et væbnet oprør i 1994. Hvor holder de til? Primært i staten Chiapas i Mexico, men sympatisører findes overalt i verden.

ET OPGØR MED FORBRUGERISMEN

Skal man følge vores mexicanske kontakts tankegang, kan det virke håbløst at udvikle et bæredygtigt samfund inden for det kapitalistiske system. Alligevel er der en række tiltag, som vi på vores rejse har fået øjnene op for, og som kunne få os i Danmark til at tage et større ansvar, når

Hvad ønsker de? At gøre op med det kapitalistiske og undertrykkende mexicanske system. Hvordan gør de? Organiserer sig og forsøger at opbygge et velfungerende parallelsamfund.

41


REPORTAGE

# 2 — 2017

det kommer til forbrug og jordbrug. Som forbrugere har vi en fælles magt over, hvad og hvordan der produceres, så kampen for en større forbrugerbevidsthed vil være et oplagt sted at starte. Krogerup Højskoles nabo, Aarstiderne, har blandt andet det mangeårige samarbejde med lokale skoler, Haver til Maver. Her får skolebørn mulighed for selv at dyrke et lille stykke jord, og det er den slags tiltag, der kan være med til at skabe en større respekt for naturen hos almindelige borgere. For tiden ser vi også mange lokale initiativer til blandt andet byhaver. Det vidner om et ønske om en tættere kontakt til de afgrøder, vi spiser, og et opgør med den forbrugerisme, som har hersket de seneste mange år og stadig gør det. For at skabe forståelse for naturen og vores forbindelse til den burde man indføre et fag i skolen, som fokuserer på bæredygtighed og naturforståelse. Zapatisternes levevis er uforenelig med vores, da det er nogle helt andre forhold, der gør sig gældende i Danmark, og det er derfor ikke oplagt direkte at følge deres eksempel. Vi må i stedet tage ved lære af deres grundlæggende principper om at respektere og værne om naturen og forsøge at overføre disse principper til vores samfund. De fleste danskere er ikke i fysisk kontakt med naturen i deres dagligdag på samme måde som zapatisterne. Men vi bør stræbe efter en større kontakt med naturen, end vi har i dag, og dermed en bedre generel forståelse for, at vi bliver nødt til at ændre måden, vi ser og behandler naturen på. Mange kan have svært ved at forstå, at der findes mennesker som zapatisterne, som ikke måler lykke efter, hvor mange penge de har, og ikke altid stræber efter at tjene mere. Vi skulle måske lade os inspirere af, at man kan finde en glæde i at kunne opretholde et anstændigt liv samtidig med, at man lever sammen med naturen og passer på den. Hvis en sådan ændring skal finde sted, vil det være nødvendigt at redefinere vores vækstbegreb, så vi ikke fortsat udpiner naturen, overproducerer og konstant øger vores forbrug. 

42 HØJSKOLEBLADET

HVAD VI LÆRTE AF ZAPATISTERNE

Når man har så lidt at gøre med naturen til hverdag, som de fleste vesterlændinge har, er det let at glemme, at de varer, man køber i supermarkederne, rent faktisk kommer fra naturen, og jorden er reduceret til et middel til profitoptimering.

REPORTAGE AF Anna Maria Fjordbøge, Asta Wiingaard og Mikkel Zacho Storm, elever på Krogerup Højskole

Note: Historien er første gang publiceret i globalstory.dk, højskoleelevers onlinemagasin om globale temaer.


ROLL UP

Vi bøjergrønt, os for at Tænk k grønt, nå mål nårdine du trykker du trykker Dystan & Rosenberg producerer

Dystan &tryksager Rosenberg producerer tryksager osenberg producerer Vi bøjer os for tryksager af højat kvalitet. Vi er med for miljøet. Vi er miljøcertificerede kt for miljøet.hurtige, Vi errespekt miljøcertificerede løsningsorienterede og med Svanemærket og FSC-mærket. nå dine mål mærket og FSC-mærket. fleksible ud over det sædvanlige dinos omverden, attravlt. du passer Vi atbøjer Vi for os at for atpå den. verden, du–Vis passer på den. og vibøjer elsker at have Dystan & Rosenberg producerer nåafdine nå mål dine mål ryksager høj kvalitet. Vi er

urtige, løsningsorienterede og eksible ud over det sædvanlige Dystan & Rosenberg Dystan &producerer Rosenberg producerer og vi elsker at have travlt. tryksager af tryksager høj kvalitet. af Vi højerkvalitet. Vi er hurtige, løsningsorienterede hurtige, løsningsorienterede og og fleksible ud over fleksible det sædvanlige ud over det sædvanlige – og vi elsker–at oghave vi elsker travlt. at have travlt.

Flot roll up i format 80x200 cm som bliver trykt på eksklusivt satin lærred med block out, så man ikke kan se igennem. Roll up bliver monteret i stativer og pakket i tasker.

300,Pris er stykpris i danske kroner ekskl. levering, miljøafgift og moms. Pris er baseret på 5 produktionsdage. Tilbuddet gælder frem til 30/6 2017 og forudsætter, at vi modtager trykklar PDF-fil.

Dystan & Rosenberg er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk. Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og ApS digitaltryk. Vi FSC. er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC. Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og

www.dyro.dk | +45 4497 3737

www.dyro.dk | +45 4497 3737

Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksager i storformat, offset og digitaltryk. Dystan & Rosenberg ApS er leverandør af tryksagerVi i storformat, offset og digitaltryk. er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC. Vi er miljøcertificerede med både svanemærket og FSC.

www.dyro.dk | tryksager +45 4497 3737 Dystan & Rosenberg ApS erDystan leverandør & Rosenberg af tryksager ApS ier storformat, leverandøroffset af og digitaltryk. i storformat, offset og digitaltryk. www.dyro.dkVi er| miljøcertificerede +45 4497 3737 medVibåde er miljøcertificerede svanemærket ogmed FSC.både svanemærket og FSC. T: 44 97 37 37 www.dyro.dk │ | +45 www.dyro.dk 4497 3737 | +45 4497 3737

Metalbuen 22 2750 Ballerup T 44 97 37 37 info@dyro.dk www.dyro.dk

43


HØJSKOLELIV

# 2 — 2017

LÆRERPORTRÆT

Eleverne skal vide, hvor jeg kommer fra LÆRERPORTRÆT

Tine Salling gik fra at danse på natklubben i weekenden til at være en af Danmarks førende urbane dansere. Nu underviser hun elitegymnaster og danseentusiaster i hiphop på Gerlev Idrætshøjskole. Fortalt til Zenia Søjberg

JEG HAR IKKE GÅET TIL JAZZBALLET som barn, men så musikvideoer og gik på juniordisc. Jeg er først og fremmest klubdanser, og jeg har altid været hende, der styrede musikken og stod på dansegulvet til alle fester. Hvis jeg nogensinde glemmer, hvorfor jeg danser, så skal jeg bare tage ud at jamme på en klub. Så er jeg ikke i tvivl. EFTER GYMNASIET fik jeg den idé, at jeg skulle lave noget indenfor handel, så jeg gennemførte en etårig HH og fik det højeste gennemsnit på min årgang. I mellemtiden fandt jeg ud af, at den merkantile vej nok ikke var mig alligevel. Det var lidt akavet, da jeg til dimissionen trykkede rektor i hånden, og han spurgte, hvad jeg mon skulle bruge mine fine karakterer til, og jeg så svarede, at jeg ville være danser.

44 HØJSKOLEBLADET

SOM 22-ÅRIG FLYTTEDE JEG TIL PARIS FOR AT DANSE. Dengang tog alle dansere til New York eller L.A., men jeg ville lære at tale fransk og gå på mimeskole. På det tidspunkt oplevede Paris et breaking point inden for hiphop-kulturen, og jeg befandt mig midt i en vild udvikling af undergrundsdansen. Jeg var stadig en nervøs begynder, men da ingen anede, hvem jeg var, turde jeg træde ind i cirklen, og jeg blev en del af det urbane dansemiljø. HIPHOP HANDLEDE OM ATTITUDE. Måden, man trådte ind til en dansetimme, var everything, dengang jeg gik til dans. Ens stil og vibe betød rigtig meget for det, man skulle ind og levere. Hiphop var noget, man var. Det var en livsstil, og det handlede ikke nødvendigvis om at være imødekommende. Hvis du var

Det var lidt akavet, da jeg til dimissionen trykkede rektor i hånden, og han spurgte, hvad jeg mon skulle bruge mine fine karakterer til, og jeg så svarede, at jeg ville være danser.


sej, så ville alle de andre dansere være ligesom dig. Det var en pakke, du solgte.

NAVNE MED SMÅT

PÅ HØJSKOLEN FANDT JEG UD AF, at den tilgang overhovedet ikke holder her. Den virkede faktisk vildt intimiderende på eleverne. Nu gør jeg det stik modsatte og gør rigtig meget ud af at fortælle mine elever, at det slet ikke handler om, hvordan de gør det, eller hvordan det ser ud, men om de kan lide det. JEG TAGER ELEVERNE MED PÅ NATKLUB, når vi er på specialetur i New York. Jeg bruger mit netværk til at finde de fester, hvor alle de bedste dansere kommer. Det er fantastisk for eleverne at se den energi, der er i et klubmiljø, der handler om dansen og musikken og ikke om at drikke sig fuld, som det tit gør, når man går på klub i Danmark. Det er vigtigt for mig at vise eleverne det dansemiljø, jeg kommer fra. Det er tit, at eleverne ikke tør at sige, at de har danset før, hvis de ikke har gået til dans, siden de var små. Så spørger jeg dem, om de ikke har danset til fester og på klubber, og fortæller, at det altså også var sådan, jeg startede.

NY BESTYRELSESFORMAND Litteraturhistoriker og rejsebureauleder Torben Kristensen overtager formandsposten i bestyrelsen for Den Skandinaviske Designhøjskole. Torben har været aktiv i den århusianske kunstverden i mange år og har tidligere undervist på Vestbirk Højskole.

HØJSKOLEBOBLEN ER TIT GOD, men bare ikke, når der sker noget stort i verden, og vi ikke bemærker det. Jeg mener, enhver højskole bør have et debatfag - også kunst- og idrætshøjskolerne. Da det en sæson manglede i skemaet hos os, tog jeg udfordringen op, og nu underviser jeg i faget Aktuel debat. Det var lidt vildt i starten, for jeg troede, at eleverne forventede, at jeg havde svarene på alting. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er ok, hvis jeg ikke lige kan huske, hvad justitsministeren hedder. Det er slet ikke det vigtige. Det vigtige er at sætte gang i debatten. Det har været en stor gave for min egen udvikling at tale med eleverne om andre ting end de emner, der for mig er fag- og kropsnørdede.

NY FORSTANDER Til august overtager viceforstander Simon Axø forstanderposten på Testrup Højskole efter Jørgen Carlsen. Simon Axø har undervist i filosofi på højskolen siden 2007 og er cand.mag. i idéhistorie og samfundsfag fra Aarhus Universitet.

BØF OG RØDVIN VAR MIN LIVRET før i tiden, så jeg havde aldrig troet, at jeg kunne blive veganer. Først lavede jeg en aftale med en kollega om, at vi skulle være højskolevegetarer, hvor vi gerne måtte spise kød, når vi kom hjem. På et tidspunkt prøvede jeg så at gå hele vejen som veganer, og så blev det bare det mest naturlige i verden for mig. Det er jo ret privilegeret at teste det på en højskole, hvor der er andre, der laver madplanen. Der er også rigtig mange af eleverne ude hos os, der lige skal prøve det der med at være vegetar – vi kalder det Gerlev-vegetar.

BLÅ BOG Tine Salling, 40 år, lærer på Gerlev Idrætshøjskole. Underviser i: hovedfaget ”Dans” og sidefagene ”House”, ”Yoga” og ”Aktuel debat”. Desuden rejser hun verden rundt med højskolens dansehold Gerlev Performance Team. Uddannelse: Etårig-HH, Stepz danseuddannelse og diverse kurser i dans og yoga. Har tidligere: undervist i dans på bl.a. The Ohio State University, koreograferet danseforestillinger og medvirket i liveshows på TV og i flere musikvideoer.

JESPER MOESBØL GÅR PÅ PENSION Kulturministeriets konsulent på højskoleområdet – og tidligere højskolelærer og -forstander – Jesper Moesbøl går på pension. Moesbøl har ud over sin embedsmandslige tjeneste ganske ofte fungeret som pianist ved forskellige lejligheder. Den tjans bliver der nu skruet op for, hvis man skal tro manden selv. FORSTANDER FRATRÆDER Efter to et halvt år som forstander på Ungdomshøjskolen ved Ribe har Svend Lindholm Hansen valgt at fratræde sin stilling ultimo marts. Bestyrelsen forventer at ansætte en ny forstander pr. 1. maj.

45


FFD NYT

# 2 — 2017

FORMANDENS KLUMME

Hvem tager frygten alvorligt? FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

I ugevis har vi rystet på hovedet af amerikanernes nye præsident. Nogle af frygt for udsigten til den politiske kurs for landet, der har den største globale påvirkningskraft af alle – andre med latterliggørelse – og flere af den høje underholdningsværdi, som den narcissistiske, orange figur i det ovale værelse skaber. Frustrationen er stor, mens redaktører skændes om, hvordan man rent journalistisk håndterer en verdensleder, som insisterer på sin helt egen version af sandheden, og som har udråbt medierne som folkets store fjende. Og det er alt sammen relevant. Men hvornår skal vi snakke om de udfordringer, rigtig mange amerikanerne mener, finansmanden er svaret på?

Det er ikke sjældent, at jeg møder mennesker, som mener, at hvis man ikke kan se globaliseringens mange muligheder, og hvis man ikke erkender, at vores aktuelle levevis og de valg, vi træffer både politisk og som forbrugere, ikke er bæredygtige på den lange bane – så er man uoplyst, med til at tale frygten op eller bare mindre begavet. Og spørgsmålet er, om man som et ”oplyst menneske” skal bruge sine gode kræfter på mennesker med den slags holdninger? Men jeg hører ikke særligt ofte de samme mennesker interessere sig ret meget for, hvad det er for nogle udfordringer, de bekymrede stemmer i virkeligheden taler om. Affolkning af de små byer, lukning af skoler, udsigten til at måtte flytte langt fra sin hjemegn for at gøre sig håb om job, frygten for at uddannelsesniveau og kompetencer ikke holder hele arbejdslivet ud, oplevelsen af at sidde i en bolig, som mister så meget værdi, at man i praksis er stavnsbunden, eller udsigten til at ens

børn måske som den første generation af utallige kommer til at opleve en nedgang i levestandard - i modsætning til det vi er kommet til at betragte som en naturlov: at med hver ny generation vil levestandarden stige? Personligt er jeg dødtræt af al den snak om en ”elite” i et land, hvor få har for lidt, hvor færre har eksorbitante formuer – og hvor langt de fleste af os har det, vi har brug for. Ikke engang Folketingets formand bekender sig til den såkaldte ”elite”. Men som et menneske med demokratiske idealer og et ægte engagement i en global bæredygtig udvikling med kan jeg ignorer den kritik, som protestbølgen bag Trump og tilsvarende politiske strømninger, er udtryk for. 

FORENINGENS KALENDER 10.-11. marts Bestyrelseskonference DGI-byen, København .............................................................................

30. marts Dialogmøde for vejledere – Jylland Idrætshøjskolen Århus .............................................................................

23. marts Medlemsmøde Brandbjerg Højskole .............................................................................

4. april Bæredygtighedsseminar #3 Brandbjerg Højskole .............................................................................

24. marts Forstandermøde Brandbjerg Højskole .............................................................................

27.-28. april Årsmøde 2017 Kobæk Strand Konferencecenter .............................................................................

28. marts Dialogmøde for vejledere – Sjælland Johan Borups Højskole

17. maj Klar, parat, ledelse! Fuglsang Centeret

46 HØJSKOLEBLADET

26.-27. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus 2017 Vestjyllands Højskole ............................................................................. 7. november Lærerkonference 2017 - sammen om at være højskolelærer Gymnastikhøjskolen i Ollerup


BLIV KLOG PÅ

REJSEFORMER Hvilken rejseform er I til? Aktiv- og træningsrejser Skirejser Storbyrejser Adventurerejser Solrejser

Billigst fra:

kr. 698,-

Kombi- og rundrejser AlfA Travel

Vi er klar til at hjælpe!

HUSK! Vi skræddersyr altid rejsen til din gruppe! Hos AlfA Travel sætter vi en ære i, sammen med dig, at finde frem til den bedste rejseløsning for din gruppe! Bestiller du jeres rejse hos os, får du en fleksibel samarbejdspartner med mange års erfaring med højskolerejser.

Vil du høre, hvad vi kan tilbyde jer? Vi vil meget gerne give et tilbud på en rejse til netop din højskole-gruppe! Kontakt os helt og aldeles uforpligtende, og lad os sammen finde den rette rejsetype og det rette indhold af rejsen til jer! Skriv til info@alfatravel.dk eller ring på 8020 8870. Studierejsen begynder på www.alfatravel.dk.

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

47


_

STUDIETUR

VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN

UDVALG AF STUDIETURE

Lombardiet

Washington

Tel Aviv

Durban

Beijing og Shanghai

Myanmar

fra kr. 1.545

fra kr. 4.195

fra kr. 4.350

fra kr. 7.995

fra kr. 6.295

fra kr. 6.975

Se programforslag og indhold for priseksemplerne på unitasrejser.dk

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste rejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Lone, Niels, Kim og Torgunn Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Højskolebladet #2 - 2017  

Testrup er heller ikke altid Testrup

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you