Page 1

#5

2017

siden 1876

OUT SIDERE M O H A M M E D FØ L E R S I G FREMMED PÅ 20. ÅR. EN FOTOREPORTAGE

højskolebladet

_________________________________________

INTERVIEW MED BROBYGGEREN ÖZLEM CEKIC

HÅRD INTERN KRITIK AF H ØJ S KO L E B E VÆ G E L S E N

D IA LO G FO R ENHVER PRIS

TRADITIONEN ER GÅET TABT


BLIV KLOG PÅ AKTIVREJSER

Dage

5

Club La Santa

Dage

6

Torrevieja

Dage

5

Krakow

5 dage/4 nætter, fra kr. 3.798,-

6 dage/5 nætter, fra kr. 3.298,-

5 dage/4 nætter, fra kr. 1.998,-

inklusiv: -flyrejse t/r -indkvartering i lejligheder -fri adgang til kompleksets faciliteter

inklusiv: -flyrejse t/r -indkvartering i lejligheder -morgenmad under opholdet -2 t. daglig leje af fodboldbaner

inklusiv: -flyrejse t/r -indkvartering i flersengsværelser -morgenmad under opholdet -unikke programmuligheder

AKTIVREJSER = teambuilding og udfordringer! Find inspiration her i nogle af vores aktivrejser. Skal I have den fulde sportspakke på Club La Santa, træne i Torrevieja eller klatre i huler og rafte i Krakow? Vi laver meget gerne tilbud på netop jeres rejsemål og rejseperiode. Vil du høre mere?

Ring til os: tlf. 8020 8870 Skriv til os: info@alfatravel.dk TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


INDHOLD

INDHOLD # 5 — 2017

______________________________

04 LEDER

______________________________

DEBAT HÅRD KRITIK AF HØJSKOLEBEVÆGELSEN: VI HAR MISTET FORANKRINGEN

05 LIDT AF HVERT ______________________________

12 INFOGRAFIK

FIKSE MADFIDUSER ______________________________

18 DEBAT

SVAR PÅ TILTALE ______________________________

14

20 HØJSKOLEN KORT ______________________________

28 HØJSKOLELIV ______________________________

30

BILLEDLIGT

OUTSIDERE ______________________________

34 PÅ SPIDSEN

MULIGE LØSNINGER PÅ SKÆV KØNSFORDELING ______________________________

35 DET VI TALER OM

PORTRÆT ÖZLEM CEKIC ”Er det ikke kun højrefløjen, der dæmoniserer muslimer? Nej, det er lige så meget venstrefløjen, der dæmoniserer mennesker, der stemmer højrenationalt.” s.22

______________________________

38 REPORTAGEN

KEJSERLIGT BESØG PÅ NORDFYN ______________________________

06

42 BØGER

TUNNELSYN PÅ FØRSTE KLASSE ______________________________

NAVNE 44

36

FORTÆLLENDE FODBOLD- SPILLER ______________________________

46 FFD NYT

TENDENS DANMARK SAMLES OM MÅLTIDET

KRONIK DET HANDLER OM AT GØRE VERDEN STØRRE

3


VELKOMMEN

# 5 — 2017

LEDER

Nej, det var ikke bedre i gamle dage Andreas Harbsmeier Redaktør

E

r højskolernes forening blevet en konsensusmaskine, der mere eller mindre bevidst forsøger at undertrykke debat? Det mener henholdsvis forstander og lejlighedsvis underviser på Rødding Højskole, Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø i dette nummer af bladet. Der ligger implicit i kritikken en forestilling om, at det meste nok var bedre i gamle dage. Dengang der virkelig var gang i den til foreningens årsmøder – og der blev udkæmpet drabelig kampe på ord fra talerstolen. Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at nogle ting rent faktisk var bedre i gamle dage, men det er vanskeligt at forestille sig, at særligt mange ønsker sig tilbage til en tid, hvor en stærk patriarkalsk struktur dannede scene for ældre herrers udlægning af sandheden. Den tid er for længst forbi, og kampen er blevet til samtaler, der udspiller sig helt andre steder end fra talerstolen på et årsmøde. Højskolen som bevægelse og idé oplever en form for momentum i disse år. Både hvad elever og idéen angår. Der er ikke sket på bekostning af traditionen, men i kraft af fornyelsen af selvsamme tradition i samspil med den omgivende verden. Det er vigtigt – måske særligt i opgangstider, som højskolerne oplever lige nu – at oprette samtalen og have øje for formålet. Men løftet om en bedre fremtid skal ikke aktualiseres gennem glorificering af en fortid, de færreste, når det kommer til stykket, ønsker sig tilbage. Ganske enkelt fordi tiden er løbet fra den. 

KOLOFON #5/august 2017, 142. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Zenia Søjberg (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Jasper Mortensen, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Andreas Harbsmeier Zenia Søjberg ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/Dystan & Rosenberg FORSIDE Foto: Yaroslava Tarasova

Løftet om en bedre fremtid skal ikke aktualiseres gennem glorificering af en fortid, de færreste, når det kommer til stykket, ønsker sig tilbage.

4 HØJSKOLEBLADET

UDGIVELSESPLAN FOR 2017 #6: 21. september #7: 26. oktober #8: 7. december

ISSN: 0018-3334


HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

TREGODEGRUNDE AT MAN SKAL SPISE INSEKTER FOR DET FØRSTE

FOR DET ANDET

FOR DET TREDJE

fordi de smager godt! De smager af umami, der er en af de fem grundsmage. Det kan godt være en smag, man skal lære at smage frem. Og så kan man selv bestemme, hvad insekter skal smage af. Det er jo nogle små dyr, så hvis man for eksempel fodrer en fårekylling med estragon, så kommer den også til at smage af det.

fordi de er sunde for os alle sammen. De er super vitaminfyldt med omega3, calcium og jern.

fordi de er bæredygtig superfood. Der går så mange ressourcer til at producere en oksebøf, men insekter er næsten CO2neutrale.

MEST LÆSTE MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1. TESTRUP ER HELLER IKKE ALTID TESTRUP Før sommer gik Jørgen Carlsen af som forstander på Testrup Højskole efter mere end 30 år på posten. Det gav anledning for mange til at genlæse det store afskedsinterview fra marts.

2. DUELIGHED UDEN LIVSTEGN

Hvorfor beskæftige sig med livsduelighed, når nu man kun har blik for dueligheden – og ikke for livet? Det spurgte Rasmus Kolby Rahbek om i sin kommentar med adresse til dele af de pædagogiske miljøer.

IFØLGE CAMILLA HEDING ANDERSEN, SUHRS HØJSKOLE

Jeg er ikke altid sikker på, at det handler om, at man tænker at gøre en kæmpestor indsats, det handler også om, at man får nogle kunder i butikken.

VIDSTE DU AT

650

højskoleelever deltog på Folkemødet på Bornholm.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, om flygtninge på højskole.

ANEKDOTEN DET KAN MAN KALDE EN SPØG

3. ALLE KAN BYGGE ET HUS

I Brenderup går en gruppe elever og bygger et 100 procent selvgenererende hus. Det har ingen af dem prøvet før, og væggene er ikke lige, men de har rykket sig helt vildt.

På Gerlev Højskole er der tradition for, at lærerne tager lidt gas på eleverne, men som oftest får de det lige tilbage i nakken. Engang havde højskolen bestilt et dyrt maleri fra en anerkendt kunstner. Der var linet op til stor fernisering i foredragssalen. Billedet hang på væggen bag et hvidt stykke stof, og efter forstanderens tale blev stoffet trukket af, så de fremmødte kunne se kunstværket. Pludselig rejser en elev sig op, og råber; ”Det der billede er tudegrimt,” hvorefter han tager en kniv, går op til billedet og skærer i lærredet. Der blev helt stille, og vi

lærere stod med åben mund og polypper. Så begyndte eleverne at grine. Om natten havde de malet en kopi, skiftet billedet ud og planlagt hele seancen. Det kan man kalde en spøg!

FORTALT AF SØREN BØRSTING, TIDLIGERE LÆRER PÅ GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

5


D

m må l t i so d le

k r a sam m n a

et 6 HØJSKOLEBLADET


TENDENS

Hver fjerde dansker savner nogen at spise aftensmad med. I den senere tid er måltidsfællesskaber også dukket op over hele landet – og mange, også unge, møder op. Det er nye måder at finde forpligtende fællesskaber på og udtryk for en rutinelængsel i en kaotisk og ensom hverdag. Af Zenia Søjberg

7


TENDENS

G

# 5 — 2017

MÅLTIDET

ymnasieelever, ægtepar og arbejdskolleger sidder side om side ved to store langborde. Nogle er fordybet i samtale, imens andre stille nyder dagens måltid. Anledningen er den daglige fællesspisning i kulturcenteret INSP! i Roskilde. Siden 2012 har det været et populært samlingspunkt i byen, og fællesspisning har fra begyndelsen været et bærende element i den socialøkonomiske forening. Sandy Hansen på 30 år er en af de borgere, der ofte deltager i fællesspisningen. Hun begyndte at komme til arrangementerne, da hun i fjor gik arbejdsløs. Selvom hun i dag læser en EUX på Handelsskolen i Roskilde, finder hun stadig tid til at komme forbi til spisning et par gange om ugen. Hun har også introduceret sin mand til arrangementerne, og i dag er de afsted sammen. ”Før jeg kom herned, spiste jeg slet ikke frokost. Jeg gad simpelthen ikke stå og lave mad til mig selv, så jeg sad bare alene derhjemme og kukkelurede,” fortæller hun. I starten var det grænseoverskridende at tage alene til fællesspisning, men der gik ikke længe før hun følte sig hjemme omved langbordene. ”Det har haft en stor betydning for mig. Dels i forhold til mine spisevaner, men allermest i forhold til alle de nye bekendtskaber, jeg har fået. Jeg har udvidet min vennekreds rigtig meget, og hvis man ligesom jeg har lidt svært ved at være virkelig social, så er det godt at komme herned. Her er der ikke nogen, der ser ned på en eller ser ondt på en,” siger hun. Måltidsfællesskaber som i INSP! er langt fra de eneste. Folkebevægelsen mod Ensomheds initiativ Danmark Spiser Sammen

har rykket meget, og folkekøkkener og fællesspisning vinder frem i kirker, organisationer og til pop up-arrangementer på festivaller og dagsevents landet over. Mens fællesspisningen har været det strukturerende princip på landets højskoler til alle tider, breder det sig nu ud i lokalsamfund over hele landet. 24 PROCENT SAVNER NOGLE AT SPISE SAMMEN MED

Men hvordan kan det være, at interessen for madfællesskaber og fællesspisning er blevet så populært blandt danskerne, når fællesmåltidet i familien formodes at være en konstant faktor i danskernes hjem? En undersøgelse fra Madkulturens Madindeks viser, at de, der lever sammen med én eller flere personer, spiser sammen de fleste af ugens dage, men at 25% af danskerne spiser aftensmad alene i hverdagene. Det skyldes blandt andet at flere mennesker lever alene end tidligere, og at vi stifter familie senere, hvis vi overhovedet gør det. Ifølge en undersøgelse lavet af Folkebevægelsen mod Ensomhed og MaryFonden savner 24% af de adspurgte selskab, når de spiser aftensmad, og 44% ville takke ja til en middagsinvitation fra en, de kender flygtigt. Den udfordring har Folkebevægelsen mod Ensomhed taget op under initiativet Danmark Spiser Sammen, hvor organisationer, foreninger og højskoler er gået med i kampen for at samle danskerne om måltidet – og komme ensomheden til livs. Marie Asserhøj, der er projektleder i Folkebevægelsen mod

”Madfællesskaber er en måde at få nogle forpligtende fællesskaber på. Det kan ses som en senmoderne reaktion på en samtid, hvor de unge befinder sig i en meget kaotisk tilværelse med alle de valgmuligheder, de bliver stiller overfor.” Boris Andersen, ph.d. og forskningsassistent, Aalborg Universitet

8 HØJSKOLEBLADET


Ensomhed fortæller, at det på ingen måde er tilfældigt, at det netop blev måltidet, de vil samle danskerne om. ”Der er et stort potentiale i forhold til at bringe mennesker sammen om et måltid. Måltidet er en social sammenkomst i mange henseender, og noget vi er vant til at samles om,” fortæller hun. MANGE DANSKERE SPISER AFTENSMAD FORAN SKÆRMEN

Madkulturens Madindeks fra 2014 viser, at 20% af danskerne spiser aftensmad foran computeren, telefonen eller tv-skærmen alle syv dage om ugen, og at danskerne i gennemsnit spiser foran en skærm tre dage om ugen. Undersøgelsen fra Madkulturen viser også, at der er en klar sammenhæng imellem antal mennesker i husstanden, og hvor ofte der bliver spist aftensmad foran skærmen. Undersøgelsen viser, at aftensmåltidet i en hustand på tre personer i gennemsnit indtages 1,7 dage om ugen foran en skærm, mens aftensmaden i hustande med en enkelt person i gennemsnit indtages foran skærmen 4,7 dage om ugen. De tal overrasker ikke Sandy, der sagtens kan nikke genkendende til det scenarie. ”Aftensmaden bliver ofte indtaget foran fjernsynsskærmen. Det må jeg indrømme. Men min mand og jeg er blevet bedre til at sætte os ned med andre mennesker og spise eller tage ud at spise, så der sker noget andet. Efter at jeg er begyndt at komme i INSP!, har jeg fundet ud af, at der er bedre ting i livet end at sidde foran fjernsynet og spise aftensmad. Det der

med at komme ud blandt andre mennesker – det er rigtig godt,” siger hun. Ifølge Ph.d. og forskningsassistent på Aalborg Universitet, Boris Andersen, der især har forsket i unges madvaner, kan den store interesse for fællesspisning sagtens sættes i sammenhæng med danskernes store skærmforbrug. ”Interessen er blandt andet et udtryk for en stigende realisering af fællesmåltidets fysiske her, modsat de sociale mediers og den skærmformidlende verdens der,”

siger han. I foråret satte Vestjyllands Højskole blandt andet fokus på denne skærmtendens, da de lavede madprojektet Det Katastrofale Måltid – et projekt, hvor de forsøger at håndgribeliggøre fremtidens fødevaresituation igennem tankeeksperimenter og eksperimenterende madlavning. Ni eksperter, der alle har beskæftiget sig med fremtidsforskning eller fødevarer på forskellig vis, har sammen med skolens elever udarbejdet seks fremtidsscenarier – tre utopiske, hvis verden udvikler sig i en positiv retning og tre dystopiske, hvis alt går den gale vej. Som afslutning på projektet inviterede skolen otte af verdens mest eksperimen-

Der er et stort potentiale i forhold til at bringe mennesker sammen om et måltid. Måltidet er en social sammenkomst i mange henseender, og noget vi er vant til at samles om. Marie Asserhøj, projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed

9


TENDENS

# 5 — 2017

MÅLTIDET

For nogle kan fællesspisningen og madlavningen være en undskyldning for at være sammen med andre mennesker. Det er lidt mindre grænseoverskridende at tage herned, hvis man har den begrundelse, at man skal ned og spise aftensmad. Emily Rindal, 17 år, går i 1.G.

terende gourmetkokke til Danmark for at fremtrylle fremtidens måltider ud fra de forskellige scenarier. Et af de dystopiske fremtidsscenarier eksperterne udarbejdede var en verden, hvor der ikke længere findes en social dimension til måltidet. En fremtid, hvor vi spiser alene, og hvor de fleste mennesker spiser deres måltid foran fjernsynet, mens de arbejder eller når de kommunikerer på sociale medier. Pelle Ølby Andersen er direktør i Food Organisation of Denmark og har været en af drivkræfterne bag projektet. Han fortæller, hvordan de udarbejdede skærm-dystopien. ”Vi har forsøgt at give et kvalificeret bud ud fra nogle meget tydelige tendenser i madkulturen. Tingene flyder mere og mere sammen. Rummene i hjemmet er blevet meget mere individualistiske. Spisebordet er også arbejdsbordet, og mange har skærme i de rum, hvor de spiser. Samtidig er der flere, der lever alene og den helt klart største vækstgruppe i detailhandlen er færdigretter,” forklarer han. Er det sandsynligt at vi er på vej mod en skærm-dystopi? ”Det kan gå begge veje. Vi ser også flere og flere fællesskaber omkring mad. Der har aldrig været så mange gæster til arrangementer, der handler om mad, så samtidig er der en ekstrem interesse for det. Pointen er, at det kan gå begge veje. Med projektet har vi forsøgt at gøre de her måltidstendenser synlige og at blive mere bevidste om vores handlinger og kultur på mad-området,” fortæller han. DE UNGE LÆNGES EFTER RUTINER

Boris Andersen fortæller, at han i sin forskning ser, at mange unge opsøger madfællesskaber og er interesserede i at deltage i fællesspisning. Ifølge ham skyldes det først og fremmest, at de unge mangler faste holdepunkter i tilværelsen. ”De unge, jeg har talt med i min forskning, taler faktisk om en rutinelængsel. Madfællesskaber er en måde at få nogle forpligtende fællesskaber på. Det kan ses som en senmoderne reaktion på en samtid, hvor de unge befinder sig i en meget kaotisk tilværelse med alle de valgmuligheder, de bliver stillet overfor. Her vælger de unge fællesspisningen til for at have nogle faste holdepunkter og rutiner,” siger han. Han påpeger, at ungdomsårene i dag er blevet længere, da tiden der går, fra man flytter hjemmefra, og selv stifter familie, er meget længere end tidligere. ”I dag må unge og folk, der lever en singletilværelse, altså finde alternative madfællesskaber, og i øjeblikket ser vi en masse nye former. Det er for eksempel madklubber på universiteterne, vejarrangementer eller fællesspisning på kollegierne,” siger Boris Andersen. ”Jeg ser det som et positivt tegn. Det er en strategi for at have det godt i livet. Det er ungdommens måde at finde forpligtende fællesskaber uden for kernefamilien,” siger han. EN UNDSKYLDNING FOR AT VÆRE SAMMEN

Tilbage i Roskilde har folk efterhånden spist op, og en del er 10 HØJSKOLEBLADET


rykket ud i solen med en kop kaffe. En af dem er Emily Rindal. Hun er 17 år, går i 1.G., og er ansat i organisationen, hvor hun blandt andet har ansvar for Ungekøkkenet – et ugentligt fællesspisnings- og madlavningsarrangement, hvor byens unge bliver inviteret med i køkkenet. Her kommer både gymnasieelever og unge i job og så samarbejder INSP! med Center for Socialpsykiatri i Roskilde, hvorfra der også kommer en del unge deltagere. Formålet er at skabe en platform, hvor byens unge kan møde hinanden på kryds og tværs, og hvor de kan være fælles om en aktivitet fremfor at sidde derhjemme. ”For nogle kan fællesspisningen og madlavningen være en undskyldning for at være sammen med andre mennesker. Det er lidt mindre grænseoverskridende at tage herned, hvis man har den begrundelse, at man skal ned og spise aftensmad,” forklarer Emily. 

Højskoleforstander søges til SeniorHøjskolen, Nørre Nissum

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt www.seniorhoejskolen.dk

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus. Udstedes på beløb fra 100 kr. Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

Din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund er ikke afgørende. Men det er vigtigt, at du: • Har visioner, som du er i stand til at omsætte • Er loyal og har blik for det, der allerede er opbygget • Er en kompetent, loyal leder og samarbejds partner • Er højskolens officielle ansigt - både udadtil og indadtil • Kan lede, udvikle og begejstre personale og kursister • Har erfaring i budget- og økonomistyring • Kan tage strategiske beslutninger • Er synlig og har øje for kursisterne • Har erfaring med og forståelse for folkelig formidling Lønforhold og øvrige vilkår følger regler efter højskoleloven. Der kan tilbydes tjenestebolig, men der er ikke knyttet bopælspligt til stillingen - dog skal forstanderen skal bo i rimelig kort afstand fra skolen, så hun/han kan være synlig i skolens hverdag. Læs mere på www.seniorhoejskolen.dk/stillingsopslag.html

11


INFOGRAFIK

NR. 5 — 2017

FIKSE MADFIDUSER GENNEM TIDEN

Fikse madfiduser gennem tiden INFOGRAFIK

I 70’erne var broccolien højeste mode, og i 1894 forsægte man at producere bøffer ud af kul. Madhistoriker Nina Bauer gør os klogere på vellykkede og knap så succesfulde madeksperimenter igennem tiderne. Baseret på samtale med madhistoriker Nina Bauer

KULBØFFER Under industrialiseringen troede man, at kul kunne bruges til alt. Så hvorfor skulle man ikke kunne lave mad af det? I 1894 forsøgte den franske kemiker Marcellin Berthelot at fremstille kød ud af kul. Det blev ikke en succes, men tankerne om at kunne producere råvarer i et laboratorie, er stadig et højaktuelt emne i dag.

KARTOFLER TIL FOLKET Kartofler er nemme at avle, og mætter godt. I 1700-tallet, da der var hungersnød i Europa, forsøgte den franske regering at få befolkningen til at spise kartofler. Dengang var kartofler langt fra populære. De var fremmedartede og blev betragtet som nærmest uspiselige. En snu militærlæge fik den idé at plante en kartoffelmark midt i Paris. Om dagen skulle den franske hær vogte den, men om natten skulle soldaterne gå hjem. Det rygtedes, og pariserne begyndte at opfatte den bevogtede kartoffel, som en værdifuld, spændende fødevare. Det resulterede i, at mange ”stjal” kartofler om natten. Militærlægens plan lykkedes!

12 HØJSKOLEBLADET

NEJ TAK TIL INSEKTER Insekter er blevet udråbt til den nye super-food, og selvom man i mange lande har haft tradition for at spise de små seksbenede dyr, er der intet, der tyder på, at vi nogensinde har spist dem i Danmark. Der har nemlig altid været mulighed for at få fat i fisk og skaldyr, og siden stenalderen har vi danskere mæsket os i østers og blåmuslinger.


ANDEMAD Søgen efter nye fødevarekilder er ikke et nyt fænomen. Under 1. verdenskrig forsøgte man at fremstille fødevarer ud af alger, som kunne erstatte grøntsager i en mangelsituation. Der var dog mange problemer med de små planter. Dels smagte de så grimt, at man blev nødt til at tørre dem og tilsætte alverdens krydderier med det resultat, at de mistede deres næringsværdi. Dels skulle man spise ekstremt store mængder for at blive mæt.

KEMI I KØKKENET Under 2. verdenskrig sker der en afgørende ændring i vores syn på mad. I disse krisetider bliver kemikeren inviteret ind i køkkenet. For eksempel blev der opfundet et produkt, der hed ”Gyldne dråber,” som man kunne hælde i kaffefløde, så det blev til flødeskum. Man begyndte at tilsætte en masse stoffer og vitaminer til fødevarerne, og begejstringen for kemi i køkkenet fortsatte langt efter krigen. Tendensen skyldtes, at folk aldrig igen ville føle, at de stod i en mangelsituation.

VERDEN ÅBNER SIG Op igennem 70’erne begynder man at interessere sig for at lave mad fra andre lande. Danskerne har flere penge mellem hænderne, og det bliver almindeligt at rejse til udlandet på ferie. Retter fra det franske, italienske og græske køkken kommer ind i det danske, og på aftenskolerne kan man deltage i kurser, hvor man kan lære at bruge en broccoli eller en avocado.

FORSKEL PÅ TAKE AWAY OG FAST FOOD I 1990’erne begynder danskerne for alvor at købe take away. Udvalget var begrænset til burgers, grillkyllinger og andet fast food, men op igennem 2000’erne sker der en ændring. Take away er ikke længere kun ”usunde” hurtigretter, alt fra sushi og økologiske salater til spansk tapas og vegetarretter..

NY INSPIRATION TIL DANMARK Danmark har hentet meget inspiration fra andre europæiske lande – også på madfronten. I midten af 1700-tallet inviterede Frederik d. 5. de såkaldte kartoffeltyskere til landet for at indføre kartoffelavlen, imens Christian d. 2. et par hundrede år tidligere inviterede hundredevis af hollændere til Dragør for at dyrke grøntsager. Også wienerbrødet var ikke blevet til, hvis bagere fra Wien ikke var rejst til Danmark for at arbejde. Her introducerede de blandt andet laminationsteknikken – en bageteknik, hvor man ruller dej helt tyndt og altså derved kan fremstille wienerbrød.

13


DEBAT

# 5— 2017

BEVÆGLESEN ER VED AT MISTE SIN FORANKRING

Bevægelsen

er ved at miste sin

DEBAT

Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø i hård kritik af højskolebevægelsen: Ingen substantiel diskussion på højskoleforeningens årsmøder. Ingen kampvalg til højskoleforeningens bestyrelse. Ingen bopælspligt for højskoleforstandere og højskolelærere. Ingen Grundtvig. Ingen højskolebevægelse ... Af Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø

Jelved som kulturminister og hermed skoleformens minister var gæstetaler, var der for første gang i foreningens historie ikke afsat tid, så ministeren kunne konfronteres. Ingen spørgsmål, ingen debat. På årsmødet i år vedtog vi en ny foreningsstrategi for de næste fem år. Forud for mødet havde bestyrelsen i januar indkaldt til medlemsmøde, som blev aflyst pga. manglende tilslutning. Højskolefolk fandt det tilsyneladende ikke nødvendigt at sætte sig ind i strategien og bruge tid på at møde op for at diskutere strategiens konsekvenser for højskoleformens virke. Herefter blev strategien sendt ud til medlemmerne for kommentarer, hvor en – siger og skriver en – person gjorde sig den ulejlighed at kommentere den. På nok et møde om strategien på Brandbjerg Højskole den 23. marts var en del af os vågnet op. Omkring 50 deltog. På årsmødet blev strategien vedtaget på generalforsamlingen efter en omgang gruppearbejde. Ingen spørgsmål. Ingen debat. HØJSKOLEN FÅR ÅNDENØD AF KONSENSUS

G

ennem de seneste år er højskolebevægelsen kommet til at lide af åndenød, som truer med at underminere hele højskoleformen. Det begyndte i en tid, hvor de enkelte højskoler var pressede, så ingen rigtigt bed mærke i forandringerne. Vi er kommet igennem krisen i 00’erne, og de fleste højskoler har igen fuldt hus og økonomisk overskud. Derfor må vi også have overskud til at stoppe op og spørge os selv om, hvorvidt vi kan stå inde for højskolebevægelsen, som den er ved at udvikle sig, hvor debat og kampvalg er næsten ikke-eksisterende, hvor højskolens livsform reduceres med forstanderes og læreres stigende fravalg af bopælspligt, og hvor den grundtvigske selvforståelse skrives ud af FFD’s arbejde. ÅRSMØDERNE OG DEBATTEN DER BLEV TIL GRUPPEARBEJDE

På FFD’s årsmøde på Kobæk Strand den 28.-29. maj affødte formand Lisbeth Trinskjærs beretning en – siger og skriver en – kommentar fra forsamlingen. Ingen uddybende spørgsmål, ingen debat. Vi var færdige en halv time før frokost, så dirigenterne, der skulle styre debatten, der aldrig kom, i stedet for arrangerede kanonsang. Ved årsmødet i 2015 på Nørgaards Højskole, hvor Marianne 14 HØJSKOLEBLADET

Årsmødet på Idrætshøjskolen Bosei i 2010 er det sidste årsmøde, hvor der kan tales om en livlig debat. Siden er debatten indbyrdes mellem medlemmerne og bestyrelsen og medlemmerne imellem fordampet. Måske har bestyrelsen ønsket det sådan. I hvert fald er det bestyrelsen, der i stedet for at fordre den fælles debat på årsmøderne har erstattet den med gruppearbejde, hvor den ene gruppe ikke aner, hvad den anden taler om, og hvad gruppearbejdet egentlig skal bruges til. Ved valget til bestyrelsen i år var der kun opstillet det antal kandidater, der var pladser til. Endnu et fredsvalg. Hvorfor også engagere sig i en forening, hvor fred og fordragelighed hersker, og hvor det blot er business as usual? Det er nemlig lykkedes Højskolernes Hus og bestyrelsen at indføre en konsensusstrategi, hvor succeskriteriet åbenbart er ro på bagsmækken. Det har man blandt andet kunnet slippe af sted med, fordi det arbejde, der udføres af Højskolernes Hus og bestyrelsen, er gedigent og bedre end set i mange år: Indførelsen af en højskolepædagogisk uddannelse (HPU), stærkere netværk blandt højskolelærerne, deltagelse på Folkemødet osv. Højskolernes Hus har oprustet og yder skolerne en kompetent hjælp. Højskoleforeningen er blevet mere synlig i den pædagogiske debat med udgivelsen af Højskolepædagogik. En fortælling om livsoplysning i praksis og Demokratisk dannelse. Højskolen til debat og har i


forankring forlængelse heraf afholdt to store konferencer med deltagelse fra hele uddannelsesspektret. Det er selvfølgelig ikke nytænkningen og det store, gode arbejde til gavn for højskolerne, vi kritiserer; men vi finder denne ro på bagsmækken-strategi problematisk, fordi det har resulteret i en strømlinet, fordragelig og tandløs højskoleforening. Det er ikke til at se forskel på FFD og andre foreninger, hvor FFD – ligesom de – nu også afholder årsmøde på et kursuscenter. Ved vi, hvad vi vil mere end ”brød og skuespil”? Skal vi holde sammen som bevægelse, skal vi have noget at holde sammen om og turde sætte dette ’noget’ til fælles debat. Ej alt i fred-lér forme, men vælge livets storme for gravens stille ro

Det er nemlig lykkedes Højskolernes Hus og bestyrelsen at indføre en konsensusstrategi, hvor succeskriteriet åbenbart er ro på bagsmækken. Det har man blandt andet kunnet slippe af sted med, fordi det arbejde, der udføres af Højskolernes Hus og bestyrelsen, er gedigent og bedre end set i mange år.

MADS RYKIND-ERIKSEN 47 år, cand.mag. i historie og filosofi. Forstander for Rødding Højskole siden 2007. Tidligere højskolelærer på Båring Højskole og Ry Højskole.

ERIK LINDSØ 63 år, læreruddannet, forfatter og foredragsholder. Tidligere højskolelærer på Haslev Højskole, Danebod Højskole, forstander for Rønshoved Højskole og informationschef i FFD. De seneste ti år tilknyttet Rødding Højskole.

15


DEBAT

# 5 — 2017

BEVÆGLESEN ER VED AT MISTE SIN FORANKRING

synger vi med Grundtvig (Højskolesangbogen nr. 88). At turde vælge stormene for at hindre gravens stilhed gælder også FFD, og i det lys ser vi de tamme årsmøder med den manglende debat og de mange fredsvalg som et kæmpe problem, fordi det udvander vores forening. Hvis vi som højskolefolk ikke længere mener noget, når vi forsamles, bliver vi meningsløse. Hvis vi ikke længere finder det nødvendigt at diskutere grundlæggende ting som en strategi, eller hvilken vej foreningen skal bevæge sig, dør foreningens ånd. FFD må ikke blive en velsmurt maskine, vi blot skal optimere og holde i gang på tidsåndens præmisser, for så ender vi med at glemme, hvorfor vi holder højskole. Og set udefra vil vi som bevægelse falde i ét med det grå samfundstapet, fordi bevægelsen ikke længere bevæger sig. Fra tidligere at kunne opleve debatter mellem højskolefolk, hvor det var som en kamp på liv og død, er FFD nu forvandlet til en – om end velfungerende – teknokratisk, operationel forening, hvor kamp-diskussionerne er erstattet af gruppearbejde om faglige termer.

Når man ikke bor på skolen, men måske 20-75 kilometer væk, tænker man naturligvis på, hvornår man har fri og kan komme hjem til det, som skal passes der. Man møder stresset op, fordi man har været tidligt oppe, siddet i kø på motorvejen, eller man kommer for sent pga. DSB’s forsinkelser. Nogle lærere forhandler sig endog frem til, at de kun skal være på skolen nogle af ugens dage. Og så videre. Lønmodtagermentaliteten gør uvilkårligt sin entre. Fortsætter udviklingen, ødelægger det højskolens livsform og den hjemlighed, som er skolens vigtigste ramme, og som kun kan skabes det sted, hvor man selv har hjemme.

BOPÆLSPLIGT OG HJEMLIGHED ER HØJSKOLENS DNA

Det var Christen Kold, der for alvor virkeliggjorde Grundtvigs højskoletanker. For ham var hjemligheden det centrale, hvor forstanderen, lærerne og eleverne boede under samme tag og levede i en fælles hverdag med undervisning, samvær, fællesspisning og alt det andet, der hører denne livsform til. Christen Kold – og mange siden ham – anså det for et kald at være forstander og højskolelærer – en livsform, som man samtidig var så heldig at få løn for. Det var ikke en pligt, men en selvfølge at man boede på skolen, for ellers kunne man ganske enkelt ikke holde højskole. Så tvangsordet ’bopælspligt’ lå helt uden for deres forståelsesverden og erfaringshorisont. Ordet kendes i øvrigt først fra 1962. I vores optik er vi her inde ved selve højskolens kerne. Det, at forstanderen og lærerne bor på højskolen, er en ligeså central del af højskolens DNA som højskolens eksamensfrihed; men over de senere år er der sket et markant skred. Med revideringen af højskoleloven i 2006 fik de enkelte højskolers bestyrelse mulighed for at give dispensation fra bopælspligten. Konsekvensen heraf er blevet, at stadig flere forstandere og lærere i dag vælger ikke at bo på højskolerne. Det, der var tænkt som en undtagelse fra reglen, er nærmest blevet reglen. Udviklingen er ganske enkelt ødelæggende for højskoleformen! Hvorfor? Fordi højskolerne er mere end en almindelig uddannelsesinstitution. Højskolerne er også et internat, hvor lærer-elevsamværet i særlig grad understreges af, at man som forstander og lærere bor og lever i det miljø, hvor vi har eleverne og kursisterne boende. Det er, hvad tusindvis af højskolelever gennem årene kan berette om som det særlige ved deres højskoleophold: at de blev undervist af dem, de også boede sammen med, spiste og festede samme med. Det er præcis livsformen, der pointeres i højskoleloven, når det kræves, at en højskole som minimum råder over to boliger, hvoraf den ene skal bebos af forstanderen, men at der kan gives dispensation fra forstanderens bopælspligt. Med ”kan” mener loven undtagelsesvis. 16 HØJSKOLEBLADET

Sætter vi bopælspligten overstyr, sælger vi ud af traditionen, og højskolen vil gå fra at være et hjem til at blive en institution, hvor eleverne bor med en vagtlærer, og man ikke længere møder os som mennesker, men som personer.


Sætter vi bopælspligten overstyr, sælger vi ud af traditionen, og højskolen vil gå fra at være et hjem til at blive en institution, hvor eleverne bor med en vagtlærer, og man ikke længere møder os som mennesker, men som personer. EN LOVÆNDRING ER PÅKRÆVET

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre FFD’s bestyrelse til at arbejde for en lovændring, så det fremover ikke bliver muligt at fravige forstanderens bopælspligt – ligesom man skal stille krav om, at et vist antal lærere skal bo på eller ved højskolen. En højskole skal derfor råde over mere end to boliger. Forstandere og lærere, der i dag ikke bor på højskolerne, skal naturligvis kunne fortsætte med det, men nyansatte forstandere og flere nyansatte lærere skal have bopælspligt. Målet må være at forstanderen og hovedparten af fastansatte lærere bor på skolen. Argumenterne mod at bo på skolen er kendte: Det er svært, når der ikke er ordentlige lærerboliger til rådighed, ansøgerfeltet blandt forstandere og lærere begrænses af bopælspligten, mange vil nødigt flytte fra byen, andre har svært ved at navigere i en livsform, hvor arbejde og fritid mere eller mindre flyder sammen, ligesom ægtefællen ofte ikke ønsker at være en del af højskolelivet. Disse indvendinger ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at skoleformen står i fare for blot at blive ligesom andre kostskoler, men netop ikke højskoler. Før i tiden blev boligen ved skolen ikke set på som en pligt, men som et gode. Den forståelse skal vi have tilbage.

det ingen mening at holde højskole. Det grundtvigske har altid (læs: indtil for få år siden) været til debat i højskolen – netop til debat! Undervejs har der været skoler, der har udfordret det grundtvigske, f.eks. Oure der ville erstatte Grundtvig med Brandes. Men tak til Oure og andre, der undervejs kastede handsken, så den uvilkårligt måtte samles op. Desværre er disse markeringer og denne kampiver på liv og død for idéerne i højskolen forsvundet, og det udvander os. På trods af forskellighederne højskolerne imellem har FFD’s formænd altid haft en grundtvigsk forankring med kendskab til de grundtvigske kerneværdier. I nyere tid K.E. Larsen, Frederik Christensen, Ove Korsgaard, Mogens Hemmingsen, Søren Bald, Louis Mogensen, Helga Kolby. Hvordan de forholdt sig til disse kerneværdier er f.eks. altid indgået i deres beretninger på årsmøderne. Som medlem af FFD havde man en fornemmelse af, at Grundtvig sad med ved bordet – i nogle perioder mere end i andre, men i det mindste kunne man altid fornemme ham. Nu oplever vi, at Grundtvig er faldet i ét med tapetet. Vi siger ikke, at den nuværende formand Lisbeth Trinskjær og den siddende FFDbestyrelse ikke har en fod plantet i traditionens værdier – de skilter bare ikke så meget med det i ord og tale, at det er til at høre eller få øje på. I den netop vedtagne strategi for de næste fem år er det grundtvigske således helt skrevet ud, hvilket vi i et brev til FFD’s bestyrelse gjorde opmærksom på. Efterfølgende blev der skrevet et Grundtvig-vers og nogle linjer fra vores brev ind i strategien – for at sikre roen på bagsmækken – men strategiens store visioner er uden forankring i højskolens grundtvigske særkende. Forstander Torben Smidt Hansen fra Vallekilde Højskole, der har en fortid som chef i DR, udtrykte meget klart ved mødet den 23. marts på Brandbjerg Højskole, at han ikke kunne se forskel på DR’s strategier og den strategi, han fik i hånden af FFD. Den grundtvigske tradition med samtalen om højskolen på liv og død kombineret med højskolens livsform sikret ved bopælspligten er det, der gør højskolen original. Det er denne originalitet, vi, der for tiden har en højskole til låns, har taget på os at sikre. Det gælder også FFD. Vi har ikke blot et job, der skal udføres. Vi har en tradition, vi skal styrke og videreføre, for uden den ingen højskole. Med FFD i spidsen accepteres det lige nu, at der gives køb på traditionen; men fortsætter traditionstabet, går højskolen fra at være original til at være ordinær. 

Vi siger ikke, at den nuværende formand Lisbeth Trinskjær og den siddende FFD-bestyrelse ikke har en fod plantet i traditionens værdier – de skilter bare ikke så meget med det i ord og tale, at det er til at høre eller få øje på.

FOLKEHØJSKOLENS IDÉ   

Vi har en fornemmelse af, at FFD og højskolen som bevægelse er kommet til at lide under et manglende kendskab til Grundtvigs og Kolds idéer om højskolens fundament og tradition. En håndfuld grundtvigske begreber har altid båret højskolen og er indgået i FFD’s måde at se sit arbejde på, f.eks. når nye strategier skulle udformes: 1) Livsoplysning 2) Det historisk-poetiske 3) Det levende ord – mundtlighed 4) Vekselvirkning 5) Folkelighed I FFD’s arbejde synes det, som om disse begreber er erstattet af, hvad man på lidt fladt hverdagsdansk kalder ”højskolens pædagogik”. Men højskolen og dens undervisning er og skal være meget mere, end der rummes i begrebet pædagogik, ellers giver

SVAR PÅ TILTALE

17


DEBAT

# 5 — 2017

SVAR PÅ TILTALE

Svar på tiltale REPLIK

Når anliggendet er at styrke Højskolebevægelsen foretrækker vi vedkommenhedens nærkamp frem for bragesnakkens langdistanceraketter. Simon Lægsgaard svarer på kritikken. Af Simon Lægsgaard, medlem af bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Brandbjerg Højskole

D

et er med fornemmelsen af blandede følelser hos afsender, at jeg læser nærværende kritiske indlæg. På den ene side efterlades ingen tvivl om afsendernes utilfredshed med tingenes uholdbare tilstand, men for mig står det ikke klart, om det er FFD’s medlemmer, sekretariat,eller bestyrelse, der er skurken i hele forfaldshistorien. Ligesom sammenhængen mellem bopælspligten, den vedvarende krig imellem højskolens mange ”fløje”, højskolernes eksklusivt samfundskritiske position, gælden til traditionen, den helt unikke status og anseelse, som højskolerne nyder i samfundet og Højskolebevægelsens sammenhængskraft,fortaber sig i et tåget polemisk landskab. Koden til læsning er måske, at man på forhånd køber ind i afsendernes fremstilling af ”den ægte vare” hentet fra en svunden tid. Jeg abonnerer bare ikke på den kanal. Ikke dermed sagt, at kritikken ikke kan bruges konstruktivt. Det vil jeg forsøge efter bedste evne. Der er så mange ender af den omfangsrige kritik, jeg kunne tage fat i, men pladsen er desværre ikke til at nå omkring det hele. Det forekommer mig, at tekstens primære ærinde ikke så meget er at efterlade en sammenhængende argumentation, som den er et forsøg på at undslippe ”gravens ro”. Eller sagt på en anden måde: Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø forsøger at sætte lidt gang i gaden, før vi dør af kedsomhed, kvalt i gensidig respekt og gruppearbejde. Mange fingre peges, selvom det ikke altid er lige tydeligt, hvem de peger på. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der bagved teksten ligger en enorm lidenskab for dyrkelsen af en helt bestemt udlægning af højskoletraditionen. Den kommer blot mange steder til udtryk på så ekskluderende polemisk vis, at det kun meget svært lader sig gøre at udsondre den konstruktive argumentation, der ellers kunne være vejen til en forståelse for kritikkens sikkert ædle målsætninger. OM ENSRETNING OG DEBAT

I kritikken anføres en række årsags-/virkningssammenhænge, som forekommer stærkt manipulerende og er med til at forplumre billedet. Når det mere end antydes, at der er en direkte sammenhæng mellem den oplevede afmatning af debatten og årsmøde18 HØJSKOLEBLADET

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der bagved teksten ligger en enorm lidenskab for dyrkelsen af en helt bestemt udlægning af højskoletraditionen. Den kommer blot mange steder til udtryk på så ekskluderende polemisk vis, at det kun meget svært lader sig gøre at udsondre den konstruktive argumentation.

afholdelse på et kursuscenter, så er det mere end en tilsnigelse eller ganske enkelt, fordi man har glemt at spørge om hvorfor. Det sidste skyldtes alene, at de højskoler, der var store nok til at rumme årsmødet, i år ikke havde plads pga. for mange kunder i biksen. Det kan man vel godt indirekte bebrejde et velfungerende foreningsarbejde, men det virker en anelse søgt. Den påståede manglende spørgetid til de ministre, der mødte frem på de sidste års årsmøder, er ganske enkelt en erindringsforskydning. Man kunne også spørge sig selv, om eneste alternativ til åben krig virkelig er teknokrati, eller om der er belæg for, at medarbejdere, der ikke bebor de danske højskoler, blot tænker på, hvornår de har fri, generelt er trættere, mere stressede og alt i alt ringere medarbejdere end de fastboende… Det vil jeg lade være op til


andre at udrede. Et af de forhold, der klarest lader sig identificere i kritikken, er, at en del af ansvaret for højskolebevægelsens oplevede deroute skyldes bestyrelsens slet skjulte dagsorden om at ensrette højskolerne og lægge traditionerne og debatterne i graven. Den forestilling må jeg på det kraftigste anfægte. Tværtimod arbejder den bestyrelse, som jeg selv er en del af, på at styrke Højskolebevægelsens sammenhængskraft og identitet ved på én gang at understøtte højskolernes mangfoldigheden og dyrke det fælles grundlag og den fælles bestræbelse. Den fortsatte – i FFD helt centrale – debat om højskolens kerne, som vi har valgt at henvise til ved begrebet ”højskolepædagogik”, er et af flere prægnante udtryk for netop den strategi. Og enhver med interesse i debatten vil vide, at netop dette arbejde, som alle er inviteret til, bl.a. beskæftiger sig indgående med højskolernes traditionsgods og i allerhøjeste grad byder debatten velkommen. Det kan umiddelbart være meget svært at forstå, at ”FFD’s” anførte dygtighed, den kraftigt styrkede samtale på tværs af højskolerne de senere år og bestræbelsen på at inddrage, ikke blot forstanderne, men en stadig større del af højskolernes øvrige personale i refleksionen over højskolernes kerneområder, er det, der har ført til den påståede igangværende opløsning af Højskolebevægelsen. Men set gennem krigsmetaforiske linser er det selvsagt ikke befordrende for den hidsige debat, at vi æder vores egen højskolemedicin, dyrker vedkommenheden og lærer hinanden bedre at kende. Til gengæld er de mange nærværende debatter (der i kritikken lidt hånligt kaldes for ”gruppearbejde”) befordrende for lydhørhed og den gensidigt dannende samtale og inspiration. Det er en skam, at det i kritikernes øjne opfattes som en flad konsensus. Den konsensus, de søger, er i hvert fald en anden. Et af bestyrelsens mange erklærede mål er at fremme dialogen mellem højskolerne og ikke på nogen måde at mindske debatten. Tværtimod søger vi at kvalificere den. ”Ro på bagsmækken” er mig inderligt ligegyldigt. Ligesom krigen for krigens skyld er det. I bestyrelsen ærgrer vi os, som kritikerne, over manglende fremmøde til medlemsmødet og ønsker os også en større spørgelyst til Årsmødet,

men ser det samtidig som et tegn på et inkluderende og grundigt forarbejde. Vi imødeser fremtidige lidenskabelige meningsudvekslinger, men har ingen intentioner om at fremme de små ørers bombastiske debatform eller traditionelle monotone ”forstander-enetaler”. Det er ganske enkelt for nemt alene at møde op en gang om året og udtrykke den samme harme som året før. Vi ønsker langt mere end dette ”skue-spil”. Når anliggendet er at styrke Højskolebevægelsen, foretrækker vi vedkommenhedens nærkamp frem for bragesnakkens langdistanceraketter. Jeg mener ganske enkelt, at der er tale om en decideret logisk fejlslutning, når Mads Rykind og Erik Lindsø forveksler en manglende ”knurren” med en tandløs mund. Folk, der ikke svælger i krigsmetaforikken, er ikke nødvendigvis frataget hverken krudt eller kugler. En på én gang respektfuld, kritisk og lydhør debatform fremmer den folkelige inklusion og burde være en del af den demokratiske dannelse på enhver dansk højskole.

SIMON LÆGSGAARD (F. 1973) Cand.theol. Ansat på Brandbjerg Højskole siden oktober 2005, bl.a. som viceforstander. Forstander siden april 2008. Valgt ind i bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening i 2016.

INGEN SANDE ARVTAGERE TIL GRUNDTVIG

Efter at have læst kritikkens betoning af kampen mellem uforenelige verdensbilleder, forekommer det mig, at det egentlig ikke så meget er debattens verdensbillede-bevægende udkomme, der interesserer kritikerne. Udfaldet af kampen er egentlig altid givet på forhånd. Kampens primære formål forekommer således ikke at være større gensidig forståelse mellem kombattanterne, men er snarere til for gang på gang at glorificere den rette forvaltning af den grundtvig-koldske arv. Så når Oure takkes for at føre Brandes ind i kampen, er det ikke umiddelbart, fordi Brandes eller Oure i direkte forstand bidrager til højskolernes arv, men fordi modstanden bruges som redskab til at anvise den rette vej. Tiden fra begyndelsen af forrige århundrede, hvor enhver forstander var konge i eget rige, er forbi. Det indeholder ganske enkelt ikke længere i sig selv en iboende legitimitet gennem enetale at påberåbe sig sin status som Grundtvigs arvtager. Der skal mere til. Vi skal sikre samtalen og genfortolke og styrke traditionen, og det gør vi bedst i fællesskab. F.eks. gennem den vedkommende sam-

tale med de, der i dag udgør højskolernes rygrad, personalet. Jeg kan udmærket se ideen i, at de danske højskoler også er minisamfund af medarbejdere, der gennem dagligt levet liv skaber betydning både for elever og for det lokale liv. Men jeg tvivler på, at man med lov kan gennemtvinge en forståelse af, at noget er et gode. Jeg tænker snarere, vi skal vise vores ansatte, at det rent faktisk er et gode. Men lad os tage debatten op. Og skulle det ikke lykkes, er der jo valg til bestyrelsen igen om et lille års tid. Jeg ved ikke, om Grundtvig foragtede kanonsang og gruppearbejde. Jeg ved til gengæld, at det historisk-poetiske aldrig har handlet om at leve i fortiden, men om at forbinde fortid og fremtid. Jeg mener også, at vi har vores højskoler til låns, men uanset hvor meget den enkelte højskole vil lade sig inspirere af højskolernes grundlæggere, så har vi hverken lånt dem af Grundtvig eller Kold, men af fremtiden. Dogmatik er ikke vejen frem, når vi efter bedste evne må forsøge at tage vare på arven ved at være både med- og modspiller i en udfordrende og foranderlig verden. 

19


AKTUELT

# 5 — 2017

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

DEN DER RÅBER LYVER

3 millioner til energiog miljøforbedringer Kulturministeriet har afsat 3 millioner kroner til energi- og miljøforbedringer på landets højskoler. Kulturminister Mette Bock annoncerede under højskolernes årsmøde per video, at hun havde fundet penge til en pulje, der skal hjælpe med til at sikre højskolerne fremover. Det er endnu ikke klart, hvordan midlerne skal fordeles.

Det fælles projekt Frirummet, der er etableret i skøn forening af højskolerne, friskolerne og efterskolerne, er medudgiver af en bog. Den der råber lyver, er titlen på bogen, der er skrevet af Zetland-stifter og chefredaktør, Lea Korsgaard, og er en form for guide til det, forlaget kalder løgnens tidsalder. Bogen kan rekvireres gratis ved henvendelse til Frirummet.

Højskoleelever i havsnød 17 elever fra Egå Ungdoms-Højskole var på vandet med såkaldte paddle boards kort før sommer. Kraftig blæst og fralandsvind gjorde, at 11 af eleverne kom i problemer og ikke kunne komme i land igen. En helikopter og flere redningsbåde blev sendt afsted for at rede eleverne, der var iført våddragter, men ingen redningsveste, op af vandet. Ingen af eleverne led nogen skade, og selv om der lød kritik af højskolens beredskab, kunne Søfartsstyrelsen, efter nærmere eftersyn af højskolens sikkerhedsforskrifter, meddele, at de lever helt op til forskrifterne.

RIGMAND INVESTERER I HØJSKOLE Erhvervsmanden Steffen Steffensen, der stod bag blandt andet Jupiter Plast, er også bestyrelsesformand for den nyoprettede Højskolen Møn. I den egenskab, er han nu igen på banen med en plan, der skal gøre øen nordøst for Falster til et sted præget af udvikling og investering. Højskolen fokuserer på undervisning i filmproduktion, og idéen er at gøre Møn til det sted, hvor man tager hen og arbejder, når man skal lave film. Det skal ske, ved at højskolen stiller professionelle faciliteter og overnatningsmuligheder til rådighed, og Steffen Steffensen skyder nogle millioner i at indrette et filmproduktionshus med værksteder, filmstudie og klippefaciliteter, fortæller DR Sjælland.

20 HØJSKOLEBLADET


FORSLAG TIL PRISMODTAGER SØGES Den demokratiske hæder Hal Koch-prisen uddeles hvert år af Krogerup Højskole, der blev etableret af netop Hal Koch. Nu søger højskolen efter forslag til en værdig modtager af prisen. Blandt tidligere modtagere af prisen finder man folk som Knud Foldschack, Jesper Tynell, Eva Smith og Özlem Cekic. Forslag sendes til højskolens forstander Rikke Forchhammer.

15 timers fællessang København Årets længste dag blev for 8. år i træk fejret med årets længste sang, da Vartovkollegiet bød sangglade danskere til den årlige begivenhed Maratonsang. Arrangementet startede klokken syv om morgenen og fortsatte, til solen gik ned. Blandt årets sangværter var blandt andet folketingspolitiker Uffe Elbæk, sangerinden Katinka og spillestedet VEGA.

HØJSKOLE BAG INSEKTBOD PÅ ROSKILDE FESTIVAL Festivaltømmermændene blev plejet med en omgang fårekyllinger og melorme, da Suhrs Højskole langede kryb over disken i Roskilde Festivals første insektbod. Boden blev til i et samarbejde imellem højskolen, Insekt KBH og Roskilde Festival.

21


PORTRÆT

# 4 — 2016

ÅRGANG 1946

Özlem Cekic drikker dialogkaffe med pensionisten Søren Sahlholt fra Fakse Ladeplads, som mener, at muslimske kvinder med tørklæder aldrig vil kunne finde sammen med en dansk mand.

"Hver eneste dag er der mennesker i det her land, som rækker hånden ud."

22 HØJSKOLEBLADET


INTERVIEW Özlem Cekic vil gå langt, meget langt, for at udfordre andres – og sine egne – fordomme. Grænsen for dialog går først ved volden. I en ny bog beskriver hun sine samtaler med islamofober, homofober og antisemitter. Der er intet alternativ til dialogen. Af Andreas Harbsmeier Foto: Ritzau

23


PORTRÆT

# 5 — 2017

INTERVIEW

Ö

zlem Cekic drikker meget kaffe. Eller det vil sige, hun drikker faktisk ikke kaffe. Kun i overført betydning. Dialogkaffe. Der bliver dog budt på rigtig kaffe i lokalerne i det indre København, hvor Cekic har sit kontor. Lokaler hun deler med Jacob Holdt – ham med Amerikanske billeder. De mange kopper imaginære kaffe har en forhistorie. Som folketingspolitiker modtog Cekic, hver gang hun havde været på talerstolen, hademails, der kunne starte med formuleringer som ”Hvad laver en perker som dig på landets helligste talerstol?” eller ”Terrorist. Du hører ikke til i Folketinget!”. I starten slettede hun bare e-mailene, men de hårde ord blev til trusler, og det blev til sidst for meget af det gode. Det påvirkede Cekic’ liv og hverdag i kraftig negativ retning. Men en samtale med vennen Jacob Holdt ændrede noget. ”Du er lige så dømmende over for dem, som de er over for sådan nogle som dig,” sagde han til hende og opfordrede hende til at møde sin egen racisme. ”Hvor mange mennesker har du i din omgangskreds, som stemmer højrenationalt? Snakker du overhovedet med dem?” spurgte han. Nej. Det gjorde hun faktisk ikke. Hun kunne endda finde på at prale med, at hun ned ikke gav hånd til medlemmer af Dansk Folkeparti. Gradvist blev hun dog overbevist om Holdts idé. Det blev starten på en meget lang række dialogkaffemøder. Özlem Cekic inviterede ganske enkelt sig selv på kaffe hos de mennesker, der svinede hende til på mails og sociale medier. Hun har haft travlt lige siden. Også efter, at de syv år i Folketinget sluttede med, at hun ikke blev valgt ind, selv om hun var den SF’er med næstflest personlige stemmer. Hun opgav siden at stille op for SF, selvom hun fik en sikker kreds og har også meldt sig ud af partiet på grund af højredrejning på værdidebatten. Lige straks udkommer bogen Hvorfor hader han dig, mor?, hvor Cekic tager læseren med på nogle af de dialogkaffemøder. Det er en udforskning af mennesker med ekstreme holdninger til bestemte befolkningsgrupper, jøder, homoseksuelle, muslimer. Men det er også en skildring af, hvordan hun selv forholder sig til mennesker med holdninger, der adskiller sig markant fra hendes egne. Anerkendelse for dialogarbejdet har det heller ikke skortet på. Hun har nærmest ryddet bordet, når det kommer til demokratipriser inden for det seneste år. Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet, Hal Koch Prisen, der uddeles af Krogerup Højskole. Også N.F.S. Grundtvigs Pris blev overrakt til Cekic sidste år på Vartov i København. MAGTEN ER DER, HVOR DU ER

Özlem Cekic’ arbejde gør en forskel nu, synes hun. Mere end tidligere. Hun har hele tiden søgt indflydelse, men det var, som om indflydelse hele tiden var et andet sted end lige der, hvor hun var. Derfor rykkede hun hele tiden videre. ”Tit når jeg taler med folk, så siger de, ’det er ikke mig, der bestemmer. Jeg har jo ikke magten’. Og jeg er selv en af dem, der i mange år har forsøgt at finde ud af, hvor indflydelsen og magten ligger,” forklarer hun og ridser sin karriere op. ”Da jeg var sygeplejerske, ville jeg være tillidsmand. Da jeg var tillidsmand, ville jeg være fagligt aktiv. Da jeg sad i Dansk Sygeplejeråd, ville jeg være medlem af et politisk parti. Da jeg var medlem 24 HØJSKOLEBLADET

af SF, ville jeg sidde i hovedbestyrelsen. Da jeg sad i hovedbestyrelsen, ville jeg i Folketinget, fordi jeg kunne se, at indflydelsen lå der. Da jeg sad i Folketinget, ville jeg i regering, men det gik jo ikke så godt med SF, kan man sige…,” siger hun og undertrykker et let ironisk smil. ”Og nu er jeg faktisk endt der, hvor jeg startede. Blandt folket. Fordi der, hvor man kan gøre den største forskel, er der, hvor man selv er. Magten er der, hvor man er. Der er højskolebevægelsen et fantastisk billede på, hvordan mennesker er bevidste om det, de kan udrette enkeltvis og sammen. Højskolebevægelsen er en af mange bevægelser, der er født af folket, kvindebevægelsen, andelsbevægelsen eller fredsbevægelsen, og har presset magthaverne. Magten ligger både hos folket og Folketinget. Det ikke enten eller men et både og.” Özlem Cekic taler hurtigt og længe, men lytter også opmærksomt på spørgsmålene. Vi har med andre ord en dialog. Kaffen må vi dog vente på. ”Du må aldrig undervurdere din egen indsats. Den gør en fantastisk forskel. Velfærdssamfundet er bygget op om individer, der tager et personligt ansvar. Alene eller sammen med andre. Jeg er selv mønsterbryder. Alle mønsterbrydere vil kunne fortælle – selv hvis de blev vækket klokken to om natten – at der var nogen, der havde rakt hånden ud til dem.” ”Uanset hvem jeg drikker dialogkaffe med, så mener de, at det er de andre, der startede, at det er de andre, der er ekstreme. At det er de andre, der ødelægger det,

ÖZLEM CEKIC Selvstændig rådgiver og foredragsholder. Født 1976 i Ankara, Tyrkiet. Flyttede med sin familie til Danmark som tiårig. Uddannet sygeplejerske. Sad i Folketinget for SF fra 2007 til 2016. Udgav i 2009 selvbiografien Fra Føtex til Folketinget. Har desuden skrevet en række børnebøger om pigen Ayse. Har blandt andet modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris (sammen med Bent Melchior), Hal Koch-prisen (sammen med Foreningen Brobyggerne) og Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet. Den 22. august udkommer "Hvorfor hader han dig, mor?" på forlaget Gyldendal.


Bent Melchior er en vigtig samtalepartner for Özlem Cekic . De modtog de sidste år N.F.S. Grundtvigs pris for deres fælles arbejde for dialog.

at det er de andre, der må gøre noget. De siger meget sjældent: Det er mig, der må gøre noget.” CEKIC EGET HAD

Det er også i Cekic’ baggrund, at man skal finde en del af forklaringen på, at lige netop hun er i stand til at sætte sig ind i fordommene og hadet. Hun har gode forudsætninger, siger hun, for at forstå dem, der har fordomme mod andre befolkningsgrupper, fordi hun selv har været en af dem. Hun har også hadet bestemte befolkningsgrupper og sågar været racist ifølge hende selv. ”Som ung gik jeg med tørklæde som en del af mit ungdomsoprør. Jeg blev engang spyttet på. En anden gang var der en herre på vej over et lyskryds, der hev i mit tørklæde, så jeg var ved at falde. Dér hadede jeg danskerne. Det gik ikke godt med mit danske. Jeg var mislykket i skolen, mine forældre var arbejdere og kunne ikke lave lektier med mig. Lige så stillede voksede antallet af racister i mit hoved. Der var ikke flere danskere tilbage i Danmark. Lige indtil jeg startede i Føtex, hvor jeg mødte Anne i skoafdelingen, der ansatte mig. Hun var ikke racist. Heller ikke drengen fra flaskeafdelingen, som jeg kyssede med. Heller ikke mine kunder. Derfra voksede antallet af danskerne igen.”

Er det ikke kun højrefløjen, der dæmoniserer muslimer? Nej, det er lige så meget venstrefløjen, der dæmoniserer mennesker, der stemmer højrenationalt, ved at kalde dem for uintelligente mennesker, der bor i udkantsdanmark og ikke kan finde ud af at åbne en avis.

DÆMONISERINGENS TID

Mens troen på samtalens potentiale er næsten grænseløs hos Cekic – det er jo ikke noget alternativ, siger hun – er hendes samtidsanalyse mere dyster. ”Jeg vil kalde den tid, vi lever i, for hadets årtier. Det er en tid, hvor hatecrimes er i fremgang, hvor vi dæmoniserer hinanden meget. Hvor vi har lukket grænserne. Hvor vi helt åbent ser menne

25


PORTRÆT

# 1 — 2017

INTERVIEW

Hvis man kun lytter til politikere, så lyder det som om, vi er lige på kanten af en borgerkrig. Men sådan er virkeligheden ikke.

26 HØJSKOLEBLADET

sker drukne uden at gøre noget. Det er en tid, hvor vi samarbejder med de værste forbrydere. Med Erdogan i Tyrkiet, udelukkende fordi han kan holde flygtningene væk, samtidig med at vi ved, hvor forfærdeligt han behandler dem," siger Cekic. ”Og så det er en tid, hvor der er en bevægelse, som desværre er ret stor, som ser humanismen som den største fjende. Og det er ikke kun højrefløjen. Du har en Henrik Sass Larsen, der angriber humanister som om, de var de værste fjender, og glemmer at de, der åbnede dørene for jøderne og sejlede dem til Sverige i både, var humanister. Takket være humanister var der mennesker, der kunne overleve 2. Verdenskrig,” svarer Cekic på spørgsmålet om, hvorvidt brobyggerne eller grøftegraverne har momentum for øjeblikket.” ”Vi lever i en tid, hvor frygten og hadet er blevet en vare, mange politikere bevidst sælger for at få flere stemmer,” siger hun. Derfor er det ekstremt vigtigt at vise den anden side også ”Der er hundredetusindevis af brobyggere. Det er ikke nødvendigvis dem, der har ligeså meget adgang til medierne som grøftegraverne. Jeg er ikke med på det meget pessimistiske hold, der siger, at det går ad helvede til. Hvis man kun lytter til politikere, så lyder det som om, vi er lige på kanten af en borgerkrig. Men sådan


Özlem Cekic fik megen kritik for at stille op til debat med formanden for Danskerne Parti, Daniel Carlsen.

Men hvordan undgår du at placere dig i en ophøjet position i forhold til dem, du drikker dialogkaffe med? ”Jeg synes ikke, jeg placerer mig et bedre sted. Jeg kommer og er en af dem, der tilhører den gruppe, de ikke kan lide. Jeg kommer som Özlem, men jeg dømmer dem ikke. Men de har nogle holdninger, der ikke er særligt demokratiske og har en viden, som baserer sig på falske nyheder. Det udfordrer jeg dem i, ligesom de udfordrer mig i min verdensopfattelse. Det er ikke hinandens modsætninger at sige, at jeg har nogle holdninger, jeg kommer med, men at jeg accepterer deres demokratiske ret til at mene det, de mener, så længe de ikke opfordrer til vold,” siger hun. I bogen beskriver hun, hvordan mødet med Ingolf, der har ekstreme holdninger til muslimer, også blev et møde med hendes egne fordomme. ”Mens jeg lyttede til Ingolfs bekymringer, gik det op for mig, at jeg havde været præcis lige så fordomsfuld, som jeg beskyldte ham for at være. Han var hverken ond eller dum. Det interessante var, at Ingolf følte sig lige så diskrimineret som jeg. Jeg fortalte, hvordan jeg oplevede, at danske buschauffører med vilje overså mig, i min ungdomsår, hvor jeg hadede danskerne. Og så fortalte han, hvordan han gentagne gange havde oplevet, at buschauffører med minoritetsbaggrund ikke stoppede bussen lige foran ham, men en meter længere fremme,” fortæller hun med et situation fra bogen. ”Er det kun højrefløjen, der dæmoniserer muslimer? Nej, det er lige så meget venstrefløjen, der dæmoniserer mennesker, der stemmer højrenationalt ved at kalde dem for uintelligente mennesker, der bor i udkantsdanmark og ikke kan finde ud af at åbne en avis.” Her er højskolesegmentet måske også et godt eksempel. ”Det er let nok at sidde med sine venner og bekræfte hinanden i, at man er gode mennesker, og de andre er de dumme. Kunsten ligger i at mødes med de mennesker, man tror og føler, man intet har til fælles med rent værdipolitisk. Der mangler demokratisk dannelse i Danmark. Demokrati er jo, at der er plads til forskellige holdninger. At der er plads til forskellighed. Der er må ikke være et holdningspoliti.” INTET HOLDNINGSPOLITI

er virkeligheden ikke. Hver eneste dag er der mennesker i det her land, som rækker hånden ud til mennesker, de ikke nødvendigvis er enige med. Som de samarbejder med. Som de inviterer ind i fællesskaber.” IKKE KUN HØJREFLØJEN

Det er de mange mennesker, den folkelige bevægelse, Özlem taler ind i. Men det er langsommeligt arbejde. Samtale og etablering tillid tager virkelig lang tid. Hun insisterer på, at alle har ret til at have en holdning, uanset hvor radikal den måtte være. Og det kan kræve stor overvindelse. Og man skal ikke bilde sig ind, at man kan overvinde folk på en eftermiddag. ”For at kunne føre en demokratisk samtale må man fundamentalt anerkende alle holdninger som legitime, med mindre man opfordrer til vold. Det er ikke det samme, som at alle holdninger er lige demokratiske.” ”Missionen med min bog er ganske enkelt, at jeg gerne vil have, at vi samtaler. For mig handler det om, at jo flere, der respekterer de demokratiske spilleregler, jo bedre er for demokratiet og sammenhængskraften. Men det ville være at lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var min mission."

Den plads er blevet mere trang i kraft af lovgivning, siger Cekic, der selv skabte furore i Folketinget for ved flere lejligheder ikke at rette ind under partiets kurs. Nu er det lettere for hende at indtage en kritisk position. ”Det rigtige holdningspoliti har et flertal i Folketinget indstiftet med Imamloven. Man forringer forsamlingsfriheden og religiøse forkynderes ret til at ytre sig. Det er ikke terroristerne, der forringer ytringsfriheden. Det er de folkevalgte.” ”Jeg tror ikke på, at man kan tie holdninger ihjel eller forbyde dem eller udvise dem. Jeg tror på, at holdninger lever i skjulte rum, hvis vi forbyder dem, og bliver til giftige slanger, som bider os alle sammen. Derfor er det så nødvendigt, at vi taler om det. For det er i mødet, at vi rykker hinanden.” Cekic henviser til, at for 102 år siden fik kvinder stemmeret. For 30 år siden mente man, at homoseksuelle var psykisk syge. Man måtte slå børn indtil for 20 år siden. ”Alle de holdninger har rykket sig, fordi vi har insisteret på debatten,” siger Cekic som et historisk argument for, at der ingen anden vej er, end dialogen. Kaffen nåede vi slet ikke at få. Dialogen fortsætter utvivlsomt. 

27


AKTUELT

# 5 — 2017

HØJSKOLELIV

ELEVPORTRÆT FØR HØJSKOLEN GIK JEG I 2.G. PÅ HTX. Jeg faldt ikke så godt ind i klassen og kunne ikke følge med i fagene. Så gav jeg bare helt op, og det endte med, at jeg kom til psykolog og droppede ud. Mine forældre foreslog så, at jeg kunne tage på højskole. JEG VAR IKKE HELT KLAR PÅ IDÈEN til at starte med, for jeg havde aldrig boet andre steder end hjemme. Det tager lang tid for mig at lære nye mennesker at kende, men når jeg først får åbnet mig op, så synes jeg, det er rigtig fedt at få venner. Det er bare svært.

JANUS KRAG, 19 år. Elev på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Kommer fra Esbjerg. Har undervisning i musik, e-sport og kor.

I STARTEN GIK DET IKKE SÅ GODT. Vi havde sådan noget ryste-sammen halløj, og det var faktisk forfærdeligt, synes jeg. Jeg var lige ved at stoppe, men tænkte, at jeg hellere måtte vente til, jeg havde prøvet fagene, så jeg kunne lære dem at kende, der har samme interesser som

mig. Nu er jeg venner med alle i bandet, dem fra e-sport og også nogle af de andre. Der er masser mennesker at være sammen med, og jeg kommer til at savne mine venner her, når vi stopper. I LØBET AF DET SIDSTE HALVE ÅR har jeg udviklet mig meget. Jeg er blevet bedre til at snakke med mennesker og åbne mig selv op. Musikalsk er jeg også blevet meget bedre. Både på grund af lærerne, men også på grund af det musikalske miljø, jeg er kommet ind i. DRØMMEN ER AT HAVE MIT EGET BAND og skrive musik, som folk kan lide. Det er svært at opnå, men hvis jeg kan, vil det være fantastisk. EFTER SOMMERFERIEN starter jeg i 3.g. på HTX. Jeg tror ikke, det bliver nemt, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg skal i hvert fald nok gennemføre det.

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@krogeruphojskole/Den store hovedfagsafslutning nærmer sig og foto forbereder det sidste inden udstillingen . #krogerupfotografi #krogerup #krogeruphøjskole #højskole #khf17

28 HØJSKOLEBLADET

@hojskolensnoghoj/Performers: @ ophe.w & @yamir_arturo. #throwback #performing #dance #højskole #højskoleliv #højskolensnoghøj

@skalshojskole/Efter en hel dag med glasering kan vi næsten ikke vente til, det skal brændes i morgen! #højskole #keramik @hellebovbjerg #ceramics #creative #handmade #stentøj


DE NAVNKUNDIGE

DERUDE

MOR MAGDA

Magdalene Lauridsen (1873-1957) satte i starten af 1900-tallet sit præg på kost og familieliv i højskoledanmark. Hun var fra det grundtvigske bondemiljø, født i Holsted. I 1892 blev hun elev på Askov Højskole og året efter køkkenpige på Sorø Højskole, hvor kvindesagsforkæmperen Jutta Boisen Møller inspirerede hende til i 1895 at oprette en husholdningsskole i Sorø. I 1902 lagde hun sine kræfter i Danmarks første husholdningsseminarium Ankerhus for at satse på uddannelse af vandre- og husholdningslærere til landsbyskolen. Lauridsen udgav bl.a. Frugt- og Grøntbogen og Havesagers Anvendelse. Hun

var i 1921 med til at danne Samvirkende Danske Husholdningsforeninger. End ikke Dansk Kvindesamfund svarede efterhånden til det ideal af landbokvinden, som hun hyldede, så hun stiftede Hjemmenes Forbund i 1936. I 1910 blev Magdalene gift med sin 10-årige datters far, Peter Dam, der bragte skes børn ind i ægteskabet, og hun blev herefter kaldt Mor Magda. Hun modtog fortjenstmedaljen i guld og hædersbevisninger fra Det Kgl. Danske landhusholdningsselskab. METTE ERIKSEN HAVSTEEN-MIKKELSEN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

29. august tiden? Hvad skal vi spise i frem skeligt van re væ For nogle kan det l spise ska n ma d hva e, at beslutt ktivet spe per er Her ad. nsm til afte mad ns tide lidt længere, når frem re ige tidl d Me en. er på dagsorden og ge Lan d aar dsg Baa e lærer Ran de Validen canadiske kok, Justine skolen. på er court, der også er lær le sko Vestjyllands Høj

Syngende radiopiger DR Radio Pigekoret er ikke bare et af Danmarks men også et af verdens bedste koncertkor, skriver Engelsholm Højskole på deres hjemmeside. Koret kan opleves ved denne årligt tilbagevendende koncert. Det er udendørs, hvis det ikke regner. 9. september, Engelsholm Højskole

1. september Lyt, støt og vær glad Go d mu sik og bed re samvitt ighed. Orkestret No Directio n Home spi ller en stø tte kon cer t, hvo r ove rsk udd et går til for eni nge n Cheptigit Primary School i Kenya. Brenderup Højskole

Bliv danmarksmester i Vejle Adventurerace er en holdsport for typisk tre eller fire personers hold, som sammen kæmper sig igennem en rute på MTB, O-løb, kano, kajak, inliners, svømning eller hvad løbsarrangørerne ellers har fundet på. Højskolen er vært for dette års danmarksmesterskab. 22. og 23. september, Vejle Idrætshøjskole

”Aktivisme er min attitude. Jeg kan ikke leve som et menneske, der skriver det, et regime vil høre. Jeg vil gøre en forskel. Fremtidens journalistik er ikke regimets. Den er vores.” Pressefriheden i Jordan er udfordret. Efter selv at have oplevet regimets begrænsninger som journalist, har Nidal Mansour besluttet at gøre det til sin sag at forsvare journalister og kæmpe for mediernes muligheder i arabiske lande. Therese Thim fra Vallekilde Højskole, foråret 2017, har været i Jordan og talt med ham.

29


OUTSIDERE Grundtvigs Højskole er en traditionel folkehøjskole i Hillerød i Danmark. Den startede som en højskole for landmandsbørn i 1895, men i dag fungerer den som en overgangsstation for unge mennesker med mange forskellige baggrunde i alderen 18 til 28, hvor de kan studere og vælge deres fremtidige uddannelsesvej. Hvert år kommer flere flygtninge til Europa. Der var omkring 6.000 ansøgninger om asyl i Danmark i 2016. Som en del af svaret på den situation er der særlige programmer for flygtninge på højskoler over hele landet. På disse skoler studerer unge flygtninge det danske sprog, kultur og historie og litteratur. Grundtvigs Højskole er en del af det program. I foråret 2017 var 10 ud af 150 elever en del af det integrationsprojekt. Selv om den danske regering er begyndt at give mere opmærksomhed til integrationsprocessen, er det stadig er stor udfordring for flygtninge at blive integreret i det danske samfund. Uanset hvor mange år de har boet i Danmark, kan eller vil mange flygtninge ikke kalde sig danske. Barriererne i forhold til sprog, religion og kultur er for store. De forårsager ensomhed og en følelse af at være afkoblet fra det danske samfund.

Foto og tekst af Yaroslava Tarasova Documentarfotograf fra Skt. Petersborg i Rusland. Hun besøgte Grundtvigs Højskole in April i år.

22 HØJSKOLEBLADET


BILLEDLIGT OUTSIDERE By Yaroslava Tarasova

31


BILLEDLIGT

OUTSIDERE

Reshan er 25 år gammel. Hun voksede op i Quamishli i Syrien. En brutal borgerkrig og en tiltagende undertrykkelse af kurderne tvang hendes familie til at flytte til Danmark. De valgte Danmark, fordi hendes ældre bror allerede havde boet der i nogle år. Reshan flyttede til Danmark tre år senere. ”Da jeg blev født, ville min far give mig det kurdiske navn 'Reshan'. Men han ombestemte sig, fordi det kunne have skabt en masse problemer. Syrien er et muslimsk land, og syrere kan ikke lide kurdere, så min far måtte give mig et arabisk navn – 'Rasha'. Nu har jeg to navne – min familie kalder mig Reshan, og jeg hedder Rasha i mit pas. Det var også forbudt at tale kurdisk i skolen. Hvis lærerne hørte det, blev vi straffet.” For Reshan er Grundtvigs Højskole en mulighed for at lære dansk og møde nye venner. Hun vil gerne have en videregående uddannelse og finde et job bagefter. Men først skal hun bestå en dansk sprogtest.

Reshan: "Da min familie flyttede til Danmark for at slutte sig til min bror, blev jeg i Beirut. Jeg var meget ensom der. Jeg forsøgte at begå selvmord tre gange, men hver gang var der nogen, der redede mit liv. Vejen til at blive genforenet med min familie var ikke let. Fra Libanon tog jeg til Tyrkiet, fordi jeg ikke behøvede et visum, og derfra til Grækenland. Jeg købte et falsk pas i Grækenland og forsøgte at flyve til Danmark, men det lykkedes ikke. Efter 18 forsøg kom jeg til Italien. Fra Italien kunne jeg endelig flyve til Danmark."

01 Reshan klipper en polsk elevs hår. ”Min bror insisterede på, at jeg uddannede mig til frisør. Jeg studerede på engelsk, fordi jeg ikke kunne dansk på det tidspunkt. Han havde ret: Det hjalp mig med at tænke på noget andet end krigen i Syrien. Jeg mødte også nye mennesker der."

Mohammed og Reshan

Mariam og Resham forlader højskolen en weekend for at besøge deres familie.

01

32 HØJSKOLEBLADET


Grundtvigs Højskole har en tradition: Hver dag under frokosten fortæller eleverne til hinanden. Mohammed benyttede lejligheden til at fortælle alle sin livshistorie.

Mohammed: ”Sidste gang, jeg var i fængsel, besluttede jeg at forlade banden. Ikke for min egen skyld, men for mine to døtres. Min bror fortalte mig om programmet for tidligere indsatte på Grundtvigs Højskole, hvor jeg kunne bo og få undervisning. Jeg begyndte et nyt liv her. Jeg vil gerne have en bachelorgrad og arbejde som kok i en restaurant.”

Mohammed kom til Danmark for 20 år siden. Han forlod Irak med sin storebror efter den første amerikanske invasion, da han var otte år gammel. Mohammeds familie havde ikke penge nok til at købe falske pas, så hans familie sejlede over Sortehavet til Bulgarien sammen med andre familier. En kystvagt stoppede båden, og de var nødsaget til at svømme ind til den bulgarske kyst. Der var ikke nok redningsveste. Mohammeds storebror gav ham sin redningsvest. ”Min bror druknede. Jeg nåede den bulgarske kyst alene. Jeg havde hverken penge eller mad. Jeg spiste græs, da der ikke var andet, og til sidst blev jeg syg. Nogle andre flygtninge fra Eritrea og Palæstina fandt en læge. Sammen rejste vi til Tyskland. Fra Tyskland rejste jeg til Danmark, hvor jeg blev stoppet af immigrationsmyndighederne. De tog vare på mig, og det er derfor, jeg blev i Danmark. Efter tre år kom min familie også hertil.”

Ikke alle på Grundtvigs Højskole kender til Mohammeds kriminelle fortid. For to dage siden blev han kontaktet af politiet, der sagde, at han skulle i fængsel i en uge01 for en gammel anklage om at have kørt i bil uden kørekort. Det gjorde han for to år siden – før han sidste, sad fængslet. Mohammed var meget oprevet over det, fordi han for otte måneder siden havde besluttet sig for aldrig at komme i fængsel igen.

33


DEBAT

# 5 — 2017

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

HER ER ORMEKUREN Der skulle gerne være cirka lige så mange kvinder som mænd i højskolernes bestyrelser. Her er en mulige løsninger Af Else Mathiassen, forstander på Vestjyllands Højskole og tidligere bestyrelsesmedlem i FFD

D

en manglende kvindelige repræsentation i FFD´s bestyrelse er som en orm, der nager, mener Sonja Mikkelsen i det seneste nummer af bladet, undertegnede og formodentlig mange andre. Jeg har personligt opfordret og været stiller for kvinder, og jeg har skubbet til kvinder for at få dem til at stille op til Højskoledanmarks højeste embede. Men der er rent faktisk ikke så mange at vælge imellem. Jeg må også indrømme, at jeg ikke selv har kikket i retning af de enkelte skolers bestyrelsesmedlemmer, når det gælder potentielle medlemmer til FFD’s bestyrelse, som Sonja Mikkelsen ellers foreslår det. Derfor var artiklen også en øjenåbner for mig. Realiteten er, at der i det hele taget ikke er mange mænd eller kvinder at vælge imellem, når der skal udpeges personer til bestyrelsesarbejde i Danmark. På trods af, at foreningslivet er en krumtap i vores civilsamfund, så er det på en eller anden måde ikke fulgt med tiden. Hvornår har du sidst været til en generalforsamling, hvor der var kampvalg til flere af posterne? Men det forklarer ikke i sig selv den skæve kønsfordeling i FFD`s bestyrelse. Folk skal ikke dø i synden, så jeg har spurgt mig omkring til uligheden. Jeg ved, den ikke skyldes ond vilje. Det svar, jeg får, er, at det er svært at finde kvinder, der vil træde til. Jeg oplever på ingen måde, at der sidder mandlige bagmænd som bevidst 34 HØJSKOLEBLADET

holder kvinder uden for indflydelse. Dette gælder ikke bare repræsentationen i bestyrelsen, men også alle de andre sammenhænge, højskolerne indgår i, hvor mænd er i overtal. I Højskolebladet handler de store artikler overvejende om mænd, og når de handler om kvinder, er det ofte politikere. Hvad kan vi gøre nu og her? Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og afvente den næste generation af kvinder med samfundssind. ORMEKUR 1: Vi skal spørge os selv, hvilke emner vi tager op som forening. Er det generelt emner, som simpelthen interesserer flere mænd end kvinder og dermed gør det nemmere at finde mandlige aktører? ORMEKUR 2: Når vi arbejder med de traditionelle og om ikke mandsdominerede så mandstunge emner, må vi tage

Vi skal tro mere på os selv og turde tage fejl. Her kan vi lære af mændene. Hvis du er kvinde, kan du måske spørge dig selv om, hvilke muligheder du har forpasset

chancer. Jeg vil fremhæve DR2, som har sat sig for at have flere kvinder med i det hele taget. Vi ser en underskov af spændende kvinder frem for de gamle travere. Det har krævet, at DR2 gør sig umage i deres søgen efter kvinderne og ikke bare træffer det oplagte valg. ORMEKUR 3: På højskolerne har vi tradition for samtale fremfor den traditionelle debatform. Det er min erfaring, at samtalen frem for debatten får flere kvinder på banen. Vi kan som højskoler og forening gøre noget konkret ved at bruge samtaleformen, når vi er i aktion. Eksempelvis på sommerens væld af folkemøder. Når vi skal finde oplægsholdere til vores folkeråd, arrangementer, debatter og projekter på Vestjyllands Højskole, så finder vi hurtigt kvinderne. ORMEKUR 4: Vi skal selv som kvinder turde og ville tage ansvar. Jeg hørte en journalist sige, at når hun spurgte en kvinde, om hun ville deltage i en udsendelse, sendte hun ofte henvendelsen videre til en anden og ofte mandlig kollega, som hun mente vidste mere om emnet. Det har hun aldrig oplevet en mand gøre. Vi skal tro mere på os selv og turde tage fejl. Her kan vi lære af mændene. Hvis du er kvinde, kan du måske spørge dig selv om, hvilke muligheder du har forpasset for at deltage i debatter, bestyrelser, interviews medvidere. ORMEKUR 5: Til sidst har vi en pligt til at gøre opmærksom på problemet, som Sonja Mikkelsen netop gør i hendes indlæg i sidste udgave af Højskolebladet. Det vil jeg bare sige hende tak for. 


DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

”Der sad vi, Lars Løkke og jeg, og lyttede til Barack Obama fortælle, at han måske ikke havde været præsident, havde det ikke være for venskabet mellem en amerikaner og en dansker.” Ruffus Gifford, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, på Folkemødet om Miles Horton, grundlæggeren af Highlander Folk School der var arnested for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, og Enok Mortensen, dansk højskolemand, der havde introduceret Horton til højskolens idé.

TIDSÅNDEN KORT IFØLGE ANDREAS HARBSMEIER, REDAKTØR, FAR, DEN DER KØBER IND OG ET PAR ANDRE TING

Forbyd

Genialt

Dårligt hverdagsdesign. Hvorfor er plastikposerne i supermarkedet placeret i ankelhøjde? Man skal stå der med numsen i vejret, og de forbandede poser hænger fast, og man ender med at hive mindst tre-fire stykker ud på gulvet.

At lade være med at være på Facebook. Jeg kender ikke mange, der tør, men de få må være geniale. Tænk på al den ligegyldige information, du er fri for. Al den tid, du har. Alle de bøger, du får læst.

Morsomt

Træls

At ordet ”dannelse” nu kan bruges til det hele, bare fordi det lyder godt. Tag bare ”gastronomisk dannelse” eller ”digital dannelse”. En sarkastisk-lystig kollega foreslår ”trafikal dannelse”. Jeg er med. Rød mand stå. Grøn mand gå. Lidt dannet er man vel.

At det nu er omtrent umuligt at være forælder, hvis man læser Politiken. Enten er man hyper-spelt-curling-helikoptertypen eller også passe-med-alt-for-meget-skærm-snakke-i-telefon-mens-duhenter-karriere-over-børn-typen. Uanset type er der selvfølgelig tale om massivt omsorgssvigt.

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE ANBEFALET AF DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE VED FORSTANDER JAKOB NØRREGAARD

HVAD: Mad vs. fødevarer HVEM: Lone Landmand HVORFOR: Det nuværende fødevaresystem udgør den største enkeltstående faktor i menneskehedens påvirkning af kloden. Du får et indblik i en verden, hvor det er lysten og kærligheden til jorden, og alt det, den kan give, der driver værket frem for materialistiske goder og pensionsordninger.

HVAD: Stress, Positiv Psykologi og Arbejdsglæde HVEM: Thomas Milsted HVORFOR: Vi bruger jævnligt Thomas Milsted, som har været og er en af de mest brugte danske foredragsholdere i løbet af de sidste 20 år. Og det med god grund. Thomas Milsted formår at begejstre hele publikummet. Seriøse pointer leveres humoristisk og giver stof til eftertanke.

HVAD: Koncert HVEM: Jens Blendstrup & Årets Længste Dag HVORFOR: De improviserede musikalske former og Jens Blendstrups morsomme, underholdende og poetiske tekster er ligeværdige elementer, der komplementerer og reagerer på hinanden, når de tre kunstnere mødes.

35


DEBAT

# 5 — 2017

KRONIK

DET HANDLER OM AT GØRE VERDEN KRONIK

Mange taler om den, alle synes at gå ind for den, men det fortaber sig ofte, hvad der egentlig menes med begrebet dannelse. Forstander Jacob Kjærsgaard Mortensen præsenterer en lyngennemgang af dannelses-begrebet i en højskolesammenhæng. Af Jacob Kjærsgaard Mortensen, forstander på Hadsten Højskole. Illustration Ritzau

M

ange taler om det, alle synes at gå ind for det, men det fortaber sig ofte, hvad der egentlig menes med begrebet dannelse. Det synes at være en slags skifterammebegreb, hvor lidt af hvert kan sættes ind. Nærværende artikel er et idehistorisk rids over det klassiske dannelsesbegreb, højskolernes folkelige dannelsesbegreb og spændingsforholdet derimellem. Ideen om dannelse går tilbage til den græske antik i form af begrebet paideia. Men det dannelsesbegreb, der toner frem med moderniteten, og som oftest er bagtæppe for den aktuelle optagethed af dannelse, kommer med den tyske ide om bildung. Termen trækker på en middelalderlig kristen ide om, at mennesket er skabt i guds billede. I bildung-traditionen var det dog den græske antik, der var forbilledlig og eksemplarisk for udfoldelsen af det sandt menneskelige. Wilhelm von Humboldt definerede dannelse som ”den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket”. Han nævnes ofte som en central figur blandt de tyske tænkere, der ud36 36 HØJSKOLEBLADET HØJSKOLEBLADET

foldede begrebet mellem 1770 og 1830. På dette tidspunkt bankede det moderne på, og samfund og kultur ændredes markant. Ændringer der bevirkede en fragmentering og en mere rationel og kalkulerende livsforståelse, der medførte en fornemmelse af, at essentielle sider af den menneskelige tilværelse ville blive glemt. Således kalder idehistoriker Jens Erik Kristensen dannelse for et ”rest-begreb”, der forsøger at samle det værdimæssige op, som nye dagsordner ikke har blik for eller systematisk forsøger at marginalisere. Dannelsesbegrebet har på den måde virket som en kritisk replik til tendenser i tiden. DANNELSE OPSTÅR I MØDET MED VERDEN

Grundlæggende i denne replik var, at dannelse altid opstår i mødet med verden, i mødet med noget udenfor en selv eller i mødet med det, vi ikke kan sige os selv. Således er dannelse aldrig en individualistisk proces, men altid en proces, der opstår ved, at man møder verden og de andre og dermed overskrider sig selv for at blive

I en dannelsessammenhæng handler det præcist om det modsatte, nemlig at gøre verden større. Således er det til stadighed højskolernes opgave at være med til at åbne verden for eleverne og eleverne for verden.


STØRRE sig selv. Dermed indebærer dannelse også en grad af fremmedgørelse. Det er en konstant hjemme–ude–hjemme bevægelse. Det er på en gang både proces og resultat. Oprindeligt opfattede flere dannelsestænkere implicit dannelse som almen dannelse, som dannelse for de mange og som mangesidig dannelse. Men der indtrådte en forfaldsperiode i dannelsestænkningen fra midten af 1800-tallet, hvor almen dannelse og ideen om det sandt menneskelige nærmere blev til finkulturel dannelse og ideen om det sandt borgerlige. Det pædagogiske ideal nærmest stivnede i en social form. Det blev en ekskluderende lurmærkning for den ”gode” smag forbeholdt det lærde borgerskab. Det er en del af dannelsestraditionens brugs- og virkningshistorie, som periodevis har bragt begrebet i miskredit, og som står i klar kontrast til højskolernes dannelsestradition. LIVSOPLYSNING OG FOLKELIG OPLYSNING GÅR HÅND I HÅND

Grundtvig udfoldede sine oplysningstanker og ideer om højskolen i flere skrifter op gennem 1830’erne. Det var ikke den græske antik eller de klassiske sprog, der var den folkelige dannelses omdrejningspunkt. Det var modersmålet og fædrelandet – det danske sprog og den danske historie i en historisk-poetisk formidling. Eleven stod lige præcis mellem det, der har været, og det, der kan blive. Helt centralt i Grundtvigs tænkning var begrebet livsoplysning. En oplysning der i sin korteste form på en og samme tid handler om at ”finde ud af ” og ind i livet. Livsoplysning er ikke at træde på behørig afstand af livet

for at bearbejde, reflektere og drøfte det. Nej - det er at bearbejde, reflektere og drøfte det, mens man er midt i det med forbundethed og erfaring som forudsætning og med livsduelighed som sigte. Grundtvig udtrykker det således i Nordens Mythologi: ”…en Videnskabelighed, der ikke blot udstrækker sig til alt Kiendeligt, men omfatter det i et levende begreb, og med et fælles øiemed, som er MenneskeLivets Forklaring i alle dets Retninger og Forhold. Da først bliver Videnskabelighed i sandhed praktisk, naar den bestandigt gaaer ud fra Livet, og gaaer ud paa dets Forklaring, thi da skatte vi Alt efter dets Forhold til og Indflydelse paa Livet.” For Grundtvig blev livet altid levet i en konkret og given sammenhæng. Derfor går livsoplysning og folkelig oplysning hånd i hånd i hans tænkning. Jeg skelner ofte mellem ”folkeoplysning”, som sprogligt antyder en nedsivningsteori – fra den lærde til folket og ”folkelig oplysning” – som sprogligt antyder et mellemværende. ”Men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet; den springer ud af folkedåd og vokser, som den vugges”, som det lyder i sangen ”Er lyset for de lærde blot”. Folkelig oplysning tog sit udgangspunkt i det folkelige fællesskab og sigtede på deltagelse deri. Men værket ville slet ikke lykkes, hvis ikke tale blev til samtale, som Grundtvig udtrykte det. Det var og er en central bestræbelse at lægge vægt på den ligeværdige samtale og det mellemværende. Det at vi engageret forholder os til det fælles tredje. Grundtvig talte om, at ”immer ly-

sten driver værket,” og engagement og fællesskab blev den folkelige oplysnings drivmidler. Det afgørende er på en gang sagen, vi har imellem os – og at vi har den imellem os. Løgstrup kalder det ”at slå saglighedens bro til hinanden”. Dannelse handler i høj grad om at skabe en fælles verden, hvor den enkelte kan udfolde sig. Processen befinder sig altid i spændingsfeltet mellem fælles forpligtelse og individuel udfoldelse. OM AT GØRE VERDEN STØRRE

Flere af de ting, man reagerede på for ca. 200 år siden, kan nærmest virke som et kollektivt deja vu i forhold til fremherskende tendenser i tiden. Den rationelle og kalkulerende livsforståelse synes at have muteret til en trang til optimering, kapitalisering og instrumentalisering af mange af livets forhold – under indflydelse af en konkurrencediskurs, hvor medmennesker helt selvfølgeligt også bliver mod-mennesker. Ligeledes synes individualiseringen at give sig udslag i en selviscenesættelse, selvrealisering og et krav om perfektion, der for mange medfører en følelse af stress og ensomhed. Alt sammen noget der synes at gøre verden mindre. Men i en dannelsessammenhæng handler det præcist om det modsatte, nemlig at gøre verden større. Således er det til stadighed højskolernes opgave at være med til at åbne verden for eleverne og eleverne for verden. At være med til at åbne andre livsperspektiver og imødegå en sådan reducering af tilværelsen. 

37


Kejserligt besøg REPORTAGE

Det er ikke hver dag, en japansk tronarving slår et smut forbi en højskole, men det var, hvad Nordfyns Folkehøjskole kunne opleve en junidag i år. Tekst og foto Zenia Søjberg

38 HØJSKOLEBLADET


JAPANS TRONARVING Naruhito af Japan Født 23. februar 1960, 57 år Han har en mastergrad i historie fra Gakushuin University. I 1993 blev han gift med diplomaten Masako Owada, og sammen har de datteren Aiko på 15 år. I sin fritid spiller han viola, bestiger bjerge og er løber. Foto: Ritzau

39


REPORTAGE

# 5 — 2017

KEJSERLIGT BESØG

G

ræsplænerne er trimmede, som var hvert strå studset tripper lidt frem og tilbage på græsplænen. Susanne, der arbejder med en neglesaks, det japanske flag blafrer i sommersom handicaphjælper på skolen, giver hende et knus og beroliger vinden, og solen skinner fra en skyfri himmel. I dag er hende med, at hun nok skal klare det godt. At kronprinsen jo bare en ganske særlig dag på Nordfyns Folkehøjskole. En eftermiddag, er et menneske ligesom alle os andre. der har været nøje planlagt i flere uger, og som om to timer er ovre. ”Jeg har ikke fortalt det til min mor. Jeg har faktisk slet ikke I dag får skolen nemlig besøg af en kommende kejser. Den jafortalt, at han besøger skolen. Hvis hun vidste det, ville hun forpanske tronarving 57-årige Naruhito, der står til at overtage den tælle det til alle fra hendes arbejde, og så ville jeg først blive nerjapanske trone i 2019, er på statsbesøg i Danmark, og i løbet af vøs,” fortæller Maria. sine fem dage i Danmark har han også taget sig tid til at besøge Andre tager det mere afslappet. Nogle af eleverne gider fakNordfyns Folkehøjskole. Det er ikke helt tilfældigt. tisk slet ikke være til stede, når han kommer, og har tænkt sig at Nordfyns Folkehøjskole blev grundlagt af japaneren Tadao tilbringe tiden på deres værelser. Chiba, der kom til Danmark i 1967. Han har tidligere fortalt til Hassan Hasan, der er 22 år og går på slankelinjen, skal også Ugeavisen Nordfyn, at han kom til Danmark for at lære om det møde Naruhito, men han tager det stille og roligt. danske demokrati og velfærdssystem, så han kunne udbrede kend”Naaarh, jeg er ikke rigtig nervøs, men det bliver da spændende skabet til modellen i Japan, der ifølge ham i hvert fald dengang at møde en kommende kejser. Jeg tager den bare på gefühlen,” manglede både demokrati og en solidarisk følelse i samfundet. I siger han. Danmark gik han selv på højskole og arbejdede i mange år på en Han fortæller, at selvom det royale besøg har været i fokus på højskole i Helsingør. I 1984 grundhøjskolen de sidste uger, har lagde han Nordfyns Folkehøjskoeleverne ikke følt sig presle i Harritslev på Nordfyn og har sede. Det har dog været tysiden da introduceret japanske deligt, at personalet har haft elever til det danske samfund og meget at se til. dansk kultur. I 2005 overtog tid”Pedellerne har haft ligere forstander på Brenderup travlt med at få alt til at se Højskole, Mogens Godballe, højpænt og ordentligt ud, og skolen. Skolen har blandt andet vi har da godt kunnet mæren slankelinje og en linje for udke, at der har været stress viklingshæmmede, men har fortpå kontoret,” siger han, sat en stærk forbindelse til Japan, og fortæller at eleverne da hvor en stor gruppe af skolens Hassan Hasan, elev på Nordfyns Folkehøjskole også har fået lidt instrukser elever også kommer fra. Det har om, hvordan de skal tiltale fanget det japanske monarkis intekronprinsen og præsentere resse, og et besøg på højskolen er klemt ind mellem kaffeslabberas sig selv. hos Dronning Margrethe og en visit på Lindøværftet. ”Vi har fået at vide, at vi skal bukke, når han hilser på os. DerefAllerede to timer før ankomsten summer skolen af forventter stiller han spørgsmål, og så skal vi huske at svare med Emperior ning. De kvindelige lærere er skiftet til farverige sommerkjoler Highness,” griner han. med matchende stilletter, imens de mandlige lærere er hoppet i En anden, der også har nerverne ude på tøjet, er højskolelærer jakkesæt, selvom termometeret viser 26 grader. Momoyo T. Jørgensen. Hun er japaner, men kom til Danmark for Programmet er nøje planlagt, og der er ikke tid til svinkeærin27 år siden. Hun er leder af den japanske kursusafdeling på skoder. Kl 13.30 ankommer han og skal dernæst vises ind i skolens len og har været koordinator og kontaktperson til den japanske kantine, hvor han blandt andet skal overvære et oplæg om højambassade i forbindelse med kronprinsens besøg på højskolen. skolen og dens arbejde. Derefter skal han på rundtur for afslut”Man ryger godt nok mange smøger på sådan en dag,” siger ningsvis at tale med nogle af eleverne om, hvordan det er at gå hun og tænder en i skolens baghave. på højskole. Kronprinsen har personligt efterspurgt at tale med Det er Momoyo, der sammen med forstander Mogens Goden handicappet elev, en elev med anden etnisk baggrund samt et balle, skolens bestyrelsesformand Kurt René Eriksen og tidligere par japanske elever. forstander og stifter af højskolen Tadao Chiba skal tage i mod den kommende kejser. NERVØSITETEN MELDER SIG Når kronprinsen tager afsted, skal hun direkte mod KøbenEn af de elever, der skal møde kronprinsen, er 30-årige Maria. Hun havn. Hun er nemlig blevet inviteret i Aftenshowet for at fortælle har Williams Syndrom, der betyder, at hun har hul i hjertet. Det om, hvordan det er at få royalt besøg fra sit hjemland. sidste år har hun gået på livslinjen, der er højskolens linje for ud”Jeg kan godt mærke det nu. Vi har glædet os, men det har også viklingshæmmede. Hun er nydeligt klædt i en hvid bomuldstrøje, fyldt meget på skolen. Jeg glæder mig til i morgen,” griner hun. makeuppen ligger perfekt, og i dagens anledning har hun taget et par fine sølvøreringe på. Halvanden time inden hans ankomst KRONPRINSEN ANKOMMER begynder nerverne at melde sig. I maj 2017 tillod Japans kabinet, at den 83-årige kejser Akihito kan ”Nu kan jeg godt mærke, at jeg bliver nervøs,” siger hun og abdicere. Rygterne går om, at han grundet sin høje alder overla-

Vi har fået at vide, at vi skal bukke, når han hilser på os. Derefter stiller han spørgsmål, og så skal vi huske at svare med Emperior Highness.

40 HØJSKOLEBLADET


Den kommende kejser Naruhito ankommer til Nordfyns Folkehøjskole

der tronen til sønnen kronprins Naruhito i 2019 Det er første gang i Japans historie, at en kejser abdicerer. Kejser Akihito og hustruen kejserinde Michiko er meget vellidte i Japan og er blandt andet kendt for at have skabt bedre forhold for handicappede japanere. Ligeledes er Naruhito vellidt og betragtes af befolkningen som klar til at overtage tronen. ”Så er der 5 minutter til,” siger en repræsentant fra Udenrigsministeriet og får gelejdet pressen på plads bag en politiafspærring. En konvoj af motorcykelbetjente indtager gårdspladsen, hvorefter én, så to, så tre BMW’er drejer ind i gården. Den sidste har danske og japanske flag siddende på hvert sidespejl, og den standser ikke, før den når den røde løber. Fra førersædet træder en jakkesætsklædt chauffør ud og åbner gelinde døren til bagsædet. Så sker det. Ud træder en lav, storsmilende mand med venlige øjne. En mærkelig stilhed, der kun afbrydes af pressefolkenes knipsende kameraer lægger sig i gården. Kronprinsen hilser på forstanderen,

bestyrelsesformanden, Momoyo og Tadao Chiba. Der bliver bukket og udvekslet høfligheder, og humøret er højt hos både prins og velkomstkomité. Efter velkomsten går de i samlet flok hen ad den røde løber og ind på skolen. Ikke alle pressefolk er så heldige at komme med ind, og mange af os må pænt vente udenfor, til han forlader skolen, hvis vi vil have et sidste glimt. Skolens have er fyldt med både lokale, elever og ansatte fra skolen, der har valgt at blive hængende udenfor i solen. Omtrent 15 politimænd nyder en kop kaffe og en sandwich, imens de venter på, at den kommende kejser skal eskorteres videre til næste programpunkt. En times tid efter, er der er ikke længe til, at prinsen forlader skolen, men inden da kommer nogle af eleverne, der har mødt ham, ud i haven. Susanne, der hjalp Maria med at få nerverne på plads før mødet, fortæller, at det gik godt derinde. ”Maria fik kronprinsen og hele pressen til at grine,” siger hun med et smil og klapper Maria på skulderen.

”Han var sød og rar og venlig. Han ville vide, hvad jeg fik ud af at gå på højskole, og om hvordan, det er at være født som handicappet. Det var lidt svært at snakke om sådan et stort emne, når man havde så kort tid, men det gik da meget godt,” smiler Maria og fortæller, at al nervøsiteten endelig er ude af kroppen. Bagefter ringede hun til sin mor, som rigtig nok blev stolt. Og fortalte det til alle fra sit arbejde. Fra den ene ende af skolen kan man skimte en flok mennesker på vej ned mod gårdspladsen. De fremmødte står allerede klar med danske og japanske flag i hænderne, og pressen har igen fundet sig til rette bag den hvid-røde politiafspærring. Hen ad den røde løber kommer en storsmilende kronprins, skolens velkomstkomité og hans japanske følge. Han vinker til de fremmødte og pressen, hvorefter chaufføren igen åbner døren til BMW’en. Da bilen kører afsted, ruller han vinduet ned og fortsætter med at vinke, til de er ude af gårdspladsen. Politikonvojen sætter efter. Solen skinner stadig, og en roen sænker sig over skolen. 

41


BØGER

# 5 — 2017

TUNNELSYN PÅ FØRSTE KLASSE

Tunnelsyn på første klasse ANMELDELSE

For første gang i verdenshistorien er der materielt set tæppe på fra væg til væg. Så er det bare ærgerligt, at vi kun oplever endimensionelt. Idehistoriker Hans-Jørgen Schanz er imidlertid ikke villig til at lade os opgive ånden helt i sin nye bog. Af Andreas Pilekjær, Rønshoved Højskole

D

et poetiske og religiøse sprog er ikke mere nærliggende, når talen fx falder på menneskets eksistens. Fænomener som liv, kærlighed, håb og fortvivlelse afhandles med samme ”videnskabelige” vokabular som en 2025-plan eller en bulden tå. Det er udgangspunktet for idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz’ lille bog Ånd: At vi i stigende grad ikke tilpasser vores sprog i forhold til, hvilke fænomener vi ønsker at beskrive og give udtryk. Forskellige sammenhænge kalder ikke længere på forskellige sprogspil, for de eksakte videnskabers begreber er blevet idealet i enhver sammenhæng – uanset hvor godt eller skidt den slags begreber så egner sig til den sammenhæng. Det er dette forhold, Schanz beskriver som en endimensionalisering af sproget, og den grelleste endimensionalisering af alle er afskaffelsen af ordet ånd. Schanz allierer sig i bogen derfor med tænkere, der modgår denne endimensionalisering, bl.a. Kant, Dilthey og Wittgenstein, med henblik på at vise, at et givent sprogspil – fx det naturvidenskabelige – ikke er eksakt i sig selv, men kun i den udstrækning, at det er nærliggende ift. det fænomen, der beskrives. SELVPÅFØRT ÅNDENØD

Schanz finder årsagen til miseren i den generelle videnskabelig-

42 HØJSKOLEBLADET

gørelse af stadigt flere af livets områder, hvorved bl.a. mange områder belægges med juridiske procedurer. Det er i kølvandet herpå, at videnskabernes særsprog koloniserer disse nyindvundne territorier og medfører åndenød. Dette signalement er ikke uden forbindelse til Schanz´ kultværk fra 1973 Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status, som netop søger at vise, hvorledes flere og flere områder bemægtiges af og ligedannes med den struktur, som kapitalens logik har indført. Dog, kapitalens eller det modernes omfang er ikke totalt. Menneskets spontanitet sætter principielle grænser for omfanget af kapitalens herredømme. Det dystre perspektiv, Schanz tegner i 2017, er, at vi tilsyneladende tillader sproget fra de områder, der er underlagt kapitalens eller det modernes endimensionalitet, at skvulpe over i de områder, som ellers principielt var friholdt fra ensretningen. Grænserne for kapitalens herredømme smuldrer jo i praksis, hvis vi alligevel ikke vil fastholde sprog og ord for det, der rækker ud over dens logik. Ånd er skoleeksemplet på et sådant ord, der nærmest pr. definition rækker ud over (pseudo-)videnskabeliggørelsen og blinker med et enkelt budskab om, at der altid er mere at sige. DANSK ÅND ER TYSK

Ordets idéhistorie tegnes kronologisk op med korte og præcise strøg. Der er ikke plads til udførlige udpenslinger, men der er dog plads til en underspillet humor, som titter frem hist og her og gør læsningen fornøjelig, eksempelvis når det i afsnittet ”Ånd hos jøder og kristne” tørt konstateres om treenighedslærens utallige afskygninger, at de ”heldigvis” ikke skal beskæftige os her. Afsnittet er i øvrigt nok det svageste i bogen. Schanz gør et behjertet forsøg udi dogmatikken og kommer såmænd hæderligt fra det, men afsnittet har ikke samme tindrende klarhed, som han eksempelvis opnår i optegningen af den overordnede udviklingslinje. Den forløber fra klassisk græsk tænkning, hvor ånd var knyttet til den fornuftsmæssige komponent i menneskesjælen, som dermed forbandt det med kosmos. Ånd som et sjælsforhold videreføres hos kirkefaderen Augustin på tærsklen til middelalderen, dog nu ikke kun til kosmos, men ligeledes til sig selv. Ideen om ånd som et selvforhold får en markant virkningshistorie ikke mindst hos Hegel, der afindividualiserer begrebet og lader det angå en hel kulturs selvforhold i historien. Hvor Hegels tyske arvtagere, Marx


Ånd Hans-Jørgen Schanz Forlaget Klim, 2017 107 sider. Kr. 99,-

og Feuerbach, dropper åndsbegrebet, får det imidlertid en umiskendelig dobbeltarv i Danmark. INTERMEZZOET INDHENTES

Det dystre perspektiv, Schanz tegner i 2017, er, at vi tilsyneladende tillader sproget fra de områder, der er underlagt kapitalens eller det modernes endimensionalitet at skvulpe over i de områder, som ellers principielt var friholdt fra ensretningen.

At netop Hegels idealisme skulle præge åndslivet i Danmark varigt er lidt pudsigt, al den stund at den tyske idealisme egentlig blot var en parentes mellem Newton og nutiden. Det er nemlig kun gået én vej, siden Newton kasserede den aristoteliske naturforståelse, og det er i retning af mere materialisme. Dette korte intermezzo fik imidlertid blivende indflydelse i Danmark, hvor Kierkegaard og ikke mindst Grundtvig videreførte idealismen. Hvor Kierkegaard griber bag om Hegel til Augustins bestemmelse af ånden som individuelt selvforhold, så udvikler Grundtvig en mere direkte hegeliansk åndsforståelse, hvor ånd betegner en hel kulturs selvforhold gennem historien båret af det levende ord. Danskerne har således helt op til i dag været rundet af en strømning, som uden for vores grænser forblev et idehistorisk intermezzo, og det er især sådanne perspektiver, Schanz er en ørn til at blotlægge. Tidslommen varer dog heller ikke ved hos os, og i det veloplagte afslutningskapitel ”Dannelse i dag – en utidssvarende flaskepost,” rettes alt det retoriske skyts mod det dannelsestab, der ifølge forfatteren accelererer åndløsheden. Nogle højskoler er lyspunkter, men da de overordnede udsigter er dystre, forsynes bogen ikke med løsningsforslag, men blot mærkatet flaskepost – så må tidens bølger føre den til en mere flerdimensionel fremtid. Nu er den i al fald kastet fra land. 

43


HØJSKOLELIV

# 5 — 2017

LÆRERPORTRÆT

Fortællende fodboldspiller LÆRERPORTRÆT

Kristian Kirk har været professionel fodboldspiller i 10 år. Det er en kontrast til højskolens verden, hvor han underviser i filosofi, fortælling og idræt. Fortalt til Andreas Harbsmeier Foto Ritzau

JEG HAR VÆRET PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER I 10 ÅR. I fodboldens verden er det bare sådan, at hvis du ikke er dygtig nok, så kommer du ikke på holdet. Det er en stor kontrast til højskoleverdenen. DET ER TO MEGET FORSKELLIGE PÆDAGOGISKE RETNINGER. Jeg kan noget godt i begge og forsøger at være i det spænd. MINE STØRSTE OPLEVELSER SOM FODBOLDSPILLER var, at jeg blev førstemålmand som 21-årig. Vi spillede blandt andet mod Silkeborg på Viborg Stadion, hvor vi var bagud 0-2 og endte med at vinde 3-2. En anden stor oplevelse var, da vi et par år senere var i fare for at rykke ud af 1. division. Vi vandt med én, og jeg spillede fantastisk og redede et straffe. Der var jeg virkelig med til at gøre en forskel.

44 HØJSKOLEBLADET

JEG SAVNER IKKE SPILLET. Men et fodboldomklædningsrum er et helt specielt rum. Det har jeg ikke oplevet andre steder. Man kan sige noget, man ikke kan andre steder. Det er helt specielt, når man kan mærke, at to og to er fem, fordi man gør hinanden bedre. DISCIPLIN ER IKKE ALTID LIGE KÆRKOMMEN i højskoleverdenen. Det skulle jeg lige vænne mig til. Jeg er vant til en mere kontant form, når der for eksempel skal fordeles vagter. Så bliver der spurgt ud i rummet, om nogen måske har lyst til at tage vagten på tirsdag. Jeg er mere til ”Tirsdagsvagten: Kan du tage den, eller kan du ikke tage den.” DER ER OGSÅ KONKURRENCE PÅ EN HØJSKOLE. Men det, vi mest skal gøre, er at afmontere konkurrencementaliteten snarere end at promovere den. Eleverne kommer med pres fra konkurren-

Disciplin er ikke altid lige kærkommen i højskoleverdenen. Det skulle jeg lige vænne mig til.


cestat og uddannelsesræs. HØJSKOLENS TILGANG KAN NOGLE GANGE BLIVE EN SOVEPUDE, hvis det kun skal handle om, hvad man lige selv har lyst til. JEG VAR LIGE BLEVET FÆRDIG MED MIN BACHELOR I FILOSOFI, og min kone var gravid. Hun var færdig med studiet og tjente penge. Det gjorde jeg ikke, og det havde min maskulinitet det lidt svært med. Jeg ville også bidrage med nogen penge, så jeg begyndte at kigge efter noget arbejde. JEG MØDER SJÆLDENT HØJSKOLELÆRERE, der fra starten har vidst, at de skulle være lige præcis det. Sådan var det heller ikke med mig. Højskolen søgte en idrætslærer med sans for filosofi. Jeg kunne mærke lige med det samme, da jeg var til samtale, at det var et virkelig godt sted. Jeg tænkte, at jeg begynder at græde, hvis jeg ikke får jobbet.

NAVNE MED SMÅT F O R S TA N D E R ANSAT SOM FORSTANDER Siden 2009 har Jesper Øland stået i spidsen for det projekt, der i 2019 udmønter sig i Roskilde Festival Højskole. Højskolens bestyrelse har nu besluttet at fastansætte Øland som skolens første forstander. Jesper Øland er 44 år og har en fortid som projektleder i Folkehøjskolernes Forening.

JEG VAR NÆRMEST CHOKERET over, at man ikke havde fortælling som fag på højskolen. Faktisk er der mange højskoler, der ikke har det. Og jeg synes jo, det er helt centralt i højskoletradition. Jeg havde prøvet story slam og foreslog, at vi oprettede det som fag. Det har været en succes fra dag ét. Eleverne synes det er fedt, og der er mange gode fortællere imellem. NOGET AF DET BEDSTE, jeg har lavet som højskolelærer, var en kaostur, hvor jeg sendte eleverne rundt i landet som blaffere. DE HAVDE KUN 200 KRONER MED og skulle klare sig i 48 timer. De blev nødt til at møde mennesker, de skulle finde et sted at sove, de blev nødt til at bede om hjælp. Da de kom tilbage, havde de hver ti gode historier med og en oplevelse af, at folk bare er flinke. Det var første gang, jeg følte, at jeg lykkedes helt som højskolelærer. JEG FØLER STADIG LIDT, AT JEG ER ELEV PÅ HØJSKOLEN. I den forstand at jeg stadig lærer meget.

BLÅ BOG Kristian Kirk, 30 år, lærer på Hadsten Højskole siden 2015. Underviser i: filosofi, story slam og aktionslæring, klatring, MTB, løb, fodbold, grundidræt. Kommer fra: en lille gård uden for Thisted i Thy. Bor: i lærerbolig sammen med sin kone og to børn på hhv. 2 år og 2 måneder. Uddannelse: Har bachelor i filosofi og er i gang med kandidatuddannelse. Har tidligere: været professionel fodboldspiller i 10 år i Viborg og Hobro.

SKIFT I MARIAGER Højskolelærer Mikael Schlosser overtog forstanderposten på Mariager Højskole pr. 1. august, da skolens forstander igennem 12 år, Kent Jakobsen, har fået en præstestilling i Randers Evangeliske Frikirke. Mikael Schlosser har arbejdet som præst i 11 år, inden han i 2016 blev ansat som lærer på højskolen.

FORMANDSDRAMA I RIBE Ungdomshøjskolens bestyrelse kom i modvind på g e n e ra l f o r s a m lingen, der endte med, at formanden blev stemt ud. Det skriver Uge-Avisen Ribe. Da der skulle stemmes medlemmer ind i bestyrelsen, foreslog bestyrelsen genvalg til dem, der var på valg. Men skolekredsen ville det anderledes. De opstillede en modkandidat, der blev stemt ind med 27 stemmer. Det betød, at formanden, Frants Regel, blev stemt helt ud af bestyrelsen. Ny formand blev Jens Henriksen.

45


FFD NYT

# 5 — 2017

FORMANDENS KLUMME

Tid til genreforskydning i dansk politik FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

”Alle mulige andre steder i samfundet sker der en genreforskydning i disse år. TV-serien har overtaget Hollywoodfilmen som den store fortælling. Det er der, man ser karakterudviklingen og de komplekse figurer. Hvis vi husker tilbage til 80´erne, til Dollars og Dallas, var det fuldkommen håbløst. Men i dag er det TV-serien der faktisk dominerer markedet.” Ordene er Rane Willerslevs. Scenen er Frirummets debat på Folkemødet. Og spørgsmålet, vi prøver at få besvaret, er: ”Hvor er tvivlen i dansk politik?” En ting synes publikum, den politiske kommentator Søs Marie Seerup, politikerne Astrid Krag og Trine Bramsen og Ekstra Bladets Poul Madsen at være enig om: Konfliktunderholdningens velafprøvede og effektive dynamik med klare modsætninger, klikbare og hurtige pointer og en kamp, vi som publikum hurtigt kan aflæse en vinder og en taber af, er bare utroligt trættende. Vores politikere bliver

endimensionelle. Kommentatorerne bliver klippet ud, når de fraviger drejebogen. Hele dynamikken slider på demokratiet. Men når vi lader os underholde, er der ved at ske noget nyt. Mange vælger efterhånden Hollywoodfilmens ukomplicerede figurer fra til fordel for tv-seriernes mere komplekse persongalleri. For vi vil gerne se figurer, der præcis som os selv ikke er fuldkommen gode, fuldkommen udspekulerede eller fuldkommen onde. Faktisk ikke fuldkommen noget som helst. Men netop sammensatte. Kan det passe, at vi kun efterspørger nuancer i fiktionen? Eller er der mon ved at være plads til, at vores politikere i fremtiden deler deres overvejelser, så vi kan se og forstå den kompleksitet mange politiske spørgsmål i virkeligheden rummer? ”Når I udtrykker tvivl, så er det stærkt og autentisk […] Så er det, at vi tænker med – og vi kan ikke lade være med at tænke – er det rigtigt, hvad gør vi? Derfor ER tvivlsspørgsmålet rimelig centralt ” lød Willerslevs vurdering på solskinsøen. Alle delte håbet om forandring. Men spørgsmålet er, hvem der vover at tage de første skridt? Genreforskydningen indfinder sig

næppe af sig selv. Men du og jeg kan hjælpe det på vej. Vi kan undlade at belønne konfliktunderholdningen med den valuta, som er hele spillets omdrejningspunkt. Og som er i dine og mine hænder – nemlig klik. 

Kan det passe, at vi kun efterspørger nuancer i fiktionen? Eller er der mon ved at være plads til, at vores politikere i fremtiden deler deres overvejelser, så vi kan se og forstå den kompleksitet, mange politiske spørgsmål i virkeligheden rummer?.

FORENINGENS KALENDER 24. august Infomøde om persondataforordningen Vejle Idrætshøjskole ............................................................................. 6.-7. september Seminar om pædagogisk praksis i et internationalt læringsmiljø Kursuscenter Brogården ............................................................................. 14. september Infomøde om persondataforordningen Gymnastikefterskolen Stevns

46 HØJSKOLEBLADET

25. september Arbejdsmøde om Erasmus+ projekter Højskolernes Hus ............................................................................. 26.-27. september + 10. oktober Mentorkursus Kursuscenter Brogården ............................................................................. 3.-5. oktober PRO kursus Egmont Højskole

10.-12. oktober Lederkursus for forstandere og viceforstandere Jaruplund Højskole ............................................................................. 26.-27. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Vestjyllands Højskole ............................................................................. 7.-8. november Lærerkonference 2017 Gymnastikhøjskolen i Ollerup


Forstander søges

Da skolens forstander igennem 26 år, Ole Lauth, ønsker at gå på pension, søger vi ny forstander til

Egmont Højskolen Danmarks største og mest rummelige højskole.

Til stillingen hører bl.a.: 200 glade elever i alle former og farver • 130 engagerede medarbejdere Solid økonomi • Fremragende fysiske rammer og omgivelser Læs mere om Egmont Højskolen og beskrivelse af forstanderstillingen på www.egmont-hs.dk/forstanderjob Elektronisk ansøgning senest d. 1. oktober 2017 til: forstanderjob@egmont-hs.dk Spørgsmål kan rettes til skolens bestyrelsesformand Sonja Mikkelsen: * sool@stofanet.dk | ( 61222932 47


www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

once tilAnnonce resten: Annonce til tiltil resten: resten: nnonce til Annonce resten: Annonce til resten: resten:

ar 2010

10

de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ®® ®® de de skolers skolers advokat advokat DanmarksDanmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma advokatfirma når det det gælder når når det gælder Danmarks førende Danmarks førende førende advokatfirma når gælder når når det det det gælder gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

januar januar2010 2010

Højskolebladet August 2017  

Outsidere

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you