Facts om Giro d'Italia

Page 1

Facts, Giro d’Italia 2012, 2011 og historisk Giro d’Italia 2012 med start i Danmark og de indledende etaper i Herning og Horsens: • • • • • • • • •

Præsentation af alle deltagende hold på Torvet i Herning fredag den 4. maj 2012 mellem kl. 19.00 og 21.00. 1. etape af Giro d’Italia 2012 køres lørdag den 5. maj 2012 mellem kl. 19.30 og 21.30 som en enkeltstart på mellem 7 og 12 km. med start og mål i Herning. 2. etape af Giro d’Italia 2012 køres søndag den 6. maj 2012 som en landevejsetape på mellem 180 og 195 km. med start og mål i Herning. 3. etape af Giro d’Italia 2012 køres mandag den 7. maj 2012 som en landevejsetape på mellem 180 og 195 km. med start og mål i Horsens. Fredag den 4. maj ml. 19.00 og 21.00: Holdpræsentation på Torvet i Herning. Tirsdag den 8. maj 2012 er første hviledag i Giro d’Italia, hvor løbet flytter til Italien. Giro d’Italia 2012 ventes at omfatte 22 hold med i alt knap 400 ryttere og officials. Giro d’Italia kommer med 400 medarbejdere og journalister, der forventes på plads i Jylland onsdag den 2. maj. Giro d’Italia dækkes af en række TV-stationer. Løbet samler op mod 35 mio. seere alene i Italien og 350 mio. seere i 165 lande på verdensplan.

Giro d’Italia 2011: • • • •

• • • • • • • • •

Temaet for Giro’en 2011 er markeringen af 150-året for skabelsen af det moderne Italien, den såkaldte Risorgimento. Derfor besøges byerne, som Garibaldis hære krydsede i den forbindelse. Første etape er lørdag den 7. maj, hvor der køres en 21,5 km. holdtidskørsel fra Reggia di Venaria til Piazzeta Reale i Torino. Sidste etape er søndag den 29. maj, hvor der køres en 32,8 km. tidskørsel Milano – Milano. Løbet passerer 17 italienske provinser og historiske byer, blandt andre Piemonte, Reggio Emilia, Quarto dei Mille, Belluno, Castelfidardo, Ravenna, Messina, Orvieto, den østrigske grænse, Grossglockner, Torino og Milano. Giro d’Italia 2011 i tal: 21 etaper. 3.496 km. 24.000 stigningsmeter 7 målbyer i bjergene. Over 20 kilometer på markveje 2.236 meter for at nå Cima Coppi i Giau. Løbet dækkes af TV 2. Læs mere på: www.gazzetta.it/Speciali/Giroditalia/2010/en/


Giro d’Italia historisk: • • •

• • •

• • •

• • •

Giro d'Italia, eller blot Giro’en, der i Danmark også kendes som Italien Rundt, køres i Italien hen over tre uger i maj og begyndelsen af juni hvert år. Løbet er verdens næststørste etapecykelløb og regnes for at have verdens hårdeste rute. Løbet blev skabt som resultat af konkurrencen mellem de to italienske aviser. La Gazetta dello Sport ønskede at distancere sig fra konkurrenten, Corriere della Sera. Derfor tog grundlæggeren af avisen, Eugenio Camillo Costamagna, direktøren Armando Cougnet og redaktøren, Tullio Morgagni, initiativ til cykelløbet, der skulle profilere La Gazetta dello Sport. Det første løb blev kørt i 1909, hvor de i alt 8 etaper var på 2448 km. med italienske Luigi Ganna som vinder. Løbet hører sammen med Tour de France og Vuelta á Espanã til de tre store klassiske europæiske etapeløb. Løbet køres primært i Italien, men start- og målbyer kan placeres i udlandet. Således har Giro’en tidligere besøgt San Marino, Frankrig, Monaco, Schweiz, Østrig, Slovenien, Holland, Belgien, Tyskland og Grækenland. Giro d’Italias førende rytter er kendt for at køre i lyserødt, også kaldet Maglia Rosa. Den førende bjergrytter kører i grønt, Maglia Verde, mens rytteren i spidsen for pointkonkurrencen kører i lilla, Maglia Ciclimano. Den hvide ungdomstrøje kaldes Maglia Bianca. Tre ryttere har vundet løbet fem gange: Alfredo Binda, Fausto Coppi og Eddy Merckx. Den italienske cykellegende Felice Gimondi har ni gange været mellem de tre bedste, fordelt på tre sejre, to andenpladser og fire tredjepladser. Vinder i 2010: Ivan Basso, Liquigas. Det var Bassos anden sejr i løbet. Giro d’Italia samlede i 2010 flere tilskuere langs vejene på den tre uger lange tur rundt i Italien, end der var til de i alt 230 kampe i den italienske Serie A. Arrangør: RCS MediaGroup, der er international udgivervirksomhed med aviser (La Gazetta dello Sport, blandt andre), magasiner, bøger, radio, nye medier samt digital og satellit TV. Virksomheden beskæftiger sig tillige med reklame og marketing. www.rcsmediagroup.it Direktør for Giro d’Italia: Angelo Zomegnan. I 1974 blev Eddy Merckx' fjerde sejr i giro’en skildret i Jørgen Leths Jørgen dokumentarfilm Stjernerne og vandbærerne. Danske etapevindere i Giro d’Italia: Ole Ritter, 1967, 1969 og 1971. Jørgen Marcussen, 1980. Bjarne Riis, 1989, 1993. Jesper Skibby, 1989. John Carlsen, 1989. Rolf Sørensen, 1995. Nicolaj Bo Larsen, 1996. Chris Anker Sørensen, 2010.


Nøglepersoner, Giro d’Italia: Giacomo Catano, Managing Director, RCS Group: 46 år, to børn. Født i Ancona og vokset op i Friuli. Bor i Milano, der de sidste 20 år har været centrum for hans personlige og professionelle liv. Catano kom til RCS Group i 1991 efter endt uddannelse i Business Economics fra Bocconi Universitetet i Milano. Giacomo Catano har tilbragt hele sin karriere i RCS Group og har siden 2005 været Division Director for La Gazetta dello Sport og adm. dir. for RCS Sport.

Angelo Zomegnan, adm. dir., Giro d’Italia: Angelo Zomegnan blev født i Desio i 1955 og kom til La Gazetta dello Sport i 1979. I 2003 blev han ansvarshavende redaktør. Siden 2004 har han været direktør for cykelløbet. I sin journalistiske karriere dækkede Zomegnan OL otte gange fra Montreal i 1976 til Athen i 2004. Han har desuden rapporteret fra Tour de France, Giro d’Italia og diverse cykelklassikere. Zomegnan har skrevet adskillige bøger om sport. Siden 2009 har Angelo Zomegnan været AIOCC (International Association of Organizers of Cycling Races) repræsentant i UCI’s antidoping program.

Michele Acquarone, Chief Executive, RCS Sport: Michele Acquarone, der er 39 år, er født i Sanremo. Han har to børn. Acquarone har en uddannelse i Business Economics fra Bocconi Universitetet i Milano. Han kom til RCS Group i 1999 som product manager i marketingafdelingen hos La Gazetto dello Sport. Michele Acquarone har spillet en central rolle i det stærkt stigende salg af promotion produkter i forbindelse med Giro d’Italia. Salget er øget fra 15 mio. euros i 2003 til 65 mio. euros i 2007. Acquarone har været Chief Executive for RCS Sport siden 2008.

Giro d’Italia 2012 starter i Herning - Horsens, hvor de tre første etaper køres fra den 5.-7. maj 2012. Det er første gang, Giro d’Italia gæster Skandinavien. Giro d’Italia 2012 omfatter 22 hold med 500 ryttere og officials. Bag Giro-starten står Herning Cykle Klub, Herning og Horsens Kommune samt Sport Event Denmark.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.