Herefordbladet April 2010

Page 6

Hereford Værter ved Kødkvægets Dag, lørdag den 8. maj 2010 For tredje gang afholder Dansk Kødkvæg, lørdag den 8. maj 2010 kl. 10.00 – 16.00, Kødkvægets Dag, som er et landsdækkende Åbent Hus-arrangement i besætninger, der driver avl og produktion med kødkvæg. Målgruppen for Kødkvægets Dag er forbrugerne, og målet med kødkvægdagen er, at øge salget af kød af dansk kødkvæg. Så kender du nogen, der kunne have interesse i at se køer med kalve på græs, så inviter dem med til følgende 6 besætninger med Hereford, som deltager i Kødkvægets Dag:

Sjælland Jesper Jensen, Pilebækgård Hereford, Juellundvej 4, Bjerrede, 4682 Tureby Pilebækgård Hereford startede i 2003, og ejes alene af Jesper. Der drives 22 hektar, hvoraf 5 hektar er forpagtet. Jorden drives med korn, græs og majs. Al jorden er i omdrift.   Der er 11 drægtige køer i stalden, og ca. 30 dyr i alt. Kælvningerne starter i februar og fortsætter gennem foråret. Der insemineres indtil udbindning, hvorefter avlstyrene, Woodland Bilbao, der er efter Roost 1 Tom, og Thorsø Mentor, der er efter Moeskær Mentor 1100 ET, tager over.   Om vinteren fodres der med majsensilage, roer, græsensilage og korn. Der fodres med store mængder grovfoder, som laves selv, hvilket er med til at holde omkostningerne nede. Det giver samtidig høj trivsel hos dyrene plus det giver god motion, når grovfoderet skal udfordres.   Dyrene sælges mest til slagtning, overskudskvier til kogræsforeninger og lidt dyr til avl.   Avlsmålet er for mig godt temprement, kødkvalitet og sunde dyr. Jeg valgte Hereford ud fra det samt at Hereford er smukke dyr.  På dagen vil der være mulighed for at se hele besætningen, klappe kalv, til børnene er der halmballer og kaniner. Håber på mange besøgende og godt vejr. Mikkel Christiansen, Markeslevgård Hereford, Tuse Næs Vej 37, Markeslev, 4300 Holbæk

6

Besætningen er hjemmehørende på Markeslevgård, der ligger i landsbyen Markeslev på sydsiden Tuse Næs, som ligger med Holbæk Fjord mod syd, Isefjord mod øst og Lammefjorden mod nord.  Gården er en gammel slægtsgård, der har været i familiens eje i siden 1912. Ejendommen er ejet af Mikkel Christiansen, og drives som et fritidslandbrug. Til ejendommen hører der et areal på 18 ha. Derudover er der forpagtet 42 ha eng. Ejendommen drives økologisk med opdræt af Herefordkvæg. På ejendommen er der også et stutteri med shetlandsponyer. Stutteriet der blev startet i 1992 ejes af Mikkels far, Peter Christiansen.   Ejendommen blev overtaget af Mikkel forældre i 1992, og overtaget af Mikkel i 2007. Ejendommen blev i starten drevet konventionelt med korn og lidt heste. Efter mange overvejelser og diskussioner fik Mikkel overtalt sin far til, at der skulle være kvæg på gården. Men nu var problemet, hvilke race vi skulle have. Efter en snak med en lokal Herefordavler, Egon Jensen, Lindballe, blev beslutningen truffet, og i 1997 købte vi 2 kvier af Egon Jensen. Derefter er det gået slag i slag, så vi i dag er oppe på 32 moderdyr med opdræt, plus 2 avlstyre. I alt ca. 75 dyr. Planen er, at vi skal have 36 moderdyr plus opdræt.   Vores 2 avlstyre er: 4 år gamle Vokslev Bob efter RMR 1 Pilot som har et S-indeks på 132, og nyindkøbte 1 år gamle, Nørby 1 Einstein efter Slyk`s 1 U.S.A. med S-indeks 135. Der udover inseminerer vi ca. 1/3 af vores hundyr med sæd både fra danske og udenlandske tyre.  På dagen er der mulighed for, at børnene også kan snakke med vores shetlandsponyer.

Fyn B.I. Hereford, Gårdbutikken Trekløver, Vestergade 39, V. Hæsinge, 5672 Broby Besætningen B.I. Hereford drives af Aase Ingerslev og Keld Balle. Til hverdag arbejder Aase som salgskonsulent og Keld som maskinfører på vores lokale V. Hæsinge Maskinstation.   Vi har boet her og haft Hereford sammen siden 1995, hvor vi købte ejen-

dommen, hvor der er 7,5 ha. Der er ca. 4 ha skov mens resten drives med græs i omdrift, delt op i 4 stykker. Hvert år omlægges et styk med byg, som vi dog oftest afgræsser.   Derud over har vi 4 ha i forpagtning samt ”pasningsaftale” på Michaels 2 ha. På de 4 ha laver vi vores grovfoder, græs i wrapballer.   Besætningen består af 5 -6 køer med opdræt hvoraf en del sælges til avl og resten sælges gennem Gårdbutikken Trekløver som vi startede på ejendommen i efteråret 2008 sammen med Aase’s søn Michael, der har besætningen Ingerslevs Hereford  I øjeblikket bruger vi en avlstyr, Peløkke Charley efter Wabash Sandstone, men indimellem bruger vi også inseminering for at forny blodlinjerne.   Foruden vores store engagement med at få vores gårdbutik op at køre, bruger vi også vores fritid på at deltage i diverse dyrskuer over hele landet, derudover sidder Keld i Herefordforeningens bestyrelse og er formand for Hereford Klub Fyn.  Gårdbutikken Trekløver sælger alle udskæringer af vacuumpakket, dybfrosset Herefordkød. Kødet er pakket i forpakninger, som kan passe til både små og store familier. Vort mål er, at kunden hos os altid skal kunne få den vare hun eller han har brug for, og i den mængde, som passer til behovet. Vi har desuden forskellige pålægsvarer og pølser. Kunden kan også købe et ½ eller et ¼ dyr samt pistoludskæringer til afhentning direkte hos slagteren.   Vi slagter hovedsaligt dyr fra vore egne besætninger og vi køber kun dyr ind, som vi ved har haft en opvækst som vore egne. Alle dyr bliver slagtet, modnet, udskåret, pakket og nedfrosset hos V. Hæsinge Slagterforretning, som ligger under to km fra vore ejendomme. Dette betyder kort transport til slagteriet og derfor ingen stress af dyrene. Det betyder også kort transport af det frosne kød, når vi tager det hjem i butikken.

Syd- og Sønderjylland Ove Baagø, Rurup Hereford Gårdbutik, Gammel Toftlundvej 8, 6520 Toftlund Jeg købte min ejendom i 1985 til mit

Medlemsblad for Herefordforeningen · APRIL 2010 · 40. årgang


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.