Herefordbladet April 2023

Ny bestyrelse

Mød den nye bestyrelse

Rosenkær Nicole: Europas bedste hundyr

Sædsalg fra nye tyre

Avlerportræt af Mads og Simon

Udgivet af Herefordforeningen siden 1970

Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg

E-mail: formand@hereford.dk

Redaktør Aase Ingerslev

UDGIVELSER 2022

April, juli, oktober, december, i alt fire numre.

SEND ARTIKLER OG ANNONCER

Redaktør Aase Ingerslev, tlf. 25 62 17 61

E-mail: redaktør@hereford.dk

Sidste frist for artikler og annoncer er den 1. i måneden før udgivelse.

LAYOUT OG TRYK

Østvendsyssel Folkeblad og Uge-Posten, Industrivej 12, 9750 Østervrå

Tlf. 98 95 18 81.

E-mail: kirsten@oestvend.dk

www.østvendsysselfolkeblad.dk

PR-MATERIALER

Tina Sønderskov, 23 24 22 78

E-mail: webshop@hereford.dk

KLUBFORMÆND

NORD Carsten Møjbæk, Hadsundvej 14, Astrup, 9510 Arden

Tlf. 20 21 75 16

E-mail: lone.carstenm@gmail.com

MIDT Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg, Tlf. 21 28 56 74

E-mail: formand@hereford.dk

VEST Vagn Hoffmann Hansen

Toftvej 18, 7500 Holstebro

Tlf. 97 43 00 19

E-mail: vh1@pc.dk

SYD Helle Dalgaard Bastrup

helledalgaardbastrup@gmail.com

Tlf. 29 36 38 47

FYN Klaus Brems

Lindvedvej 36,5260 Odense SØ

Tlf. 24 98 09 90

E-mail: Klausbrems@icloud.com

ØST Peter Birch, Staldbirch’s Hereford

Ejbyvej 47, 4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 20 45 42 15

E-mail: sbhereford@gmail.com

TYRESÆD – KØB OG SALG

Avlsudvalget Ib Ravn tlf. 40 11 70 05

E-mail: ibsa@profibermail.dk

www.hereford.dk

BESTYRELSE

Formand

Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg

Tlf. 21 28 56 74

E-mail: formand@hereford. dk

Næstformand

Mads Lindemann, Ulsted Kærvej 7, 9370 Hals

Tlf. 40 30 20 27

Email: mr.lindemann@ hotmail.com

E-mail: næstformand@ hereford.dk

Mathias Buch Frank Vongevej 54 7173 Vonge

Tlf. 21 13 62 01

E-mail: kommunikation@ hereford.dk

Besætningsannoncer:

Lille kr. 500,-, Mellem kr. 750,Stor kr. 1.000,-, XL kr. 2.000,-

Link/banner på hjemmesiden, ikke medlemmer: kr. 1.500,Medlemmer som tegner besætningsannoncer får gratis link til egen hjemmeside, FB og Instagram

Stig Hornshøj Broholmvej 40 4220 Korsør

Tlf. 40 10 85 70

E-mail: kodudvalg@ hereford.dk

Mike Brems, Rodhøjvej 19, 9610 Nørager

Tlf. 21 37 33 84

Email: mike@ eskelundbiavl.dk

HU repræsentant

Naja C Thomsen

Søbakken 14, 7182 Bredsten

Tlf. 61 54 14 77

E-mail: hurepraesentant@ hereford.dk

Avlsudvalg: Lars Årby (formand)

Mike Brems (næstformand)

Mikkel Christiansen

Mads Lindemann Niels Chr. Andersen

Forretningsudvalg: Per W. Kristensen Mads Lindemann

Afsætning ekport: Mads Lindemann

Avlsdyr:

Mathias Buch Frank (Jyland og Fyn)

Stig Hornshøj (Sjælland)

Salg af sæd: Ib Ravn

FORSIDEN

Forsidefoto: Chanett Petersen, Langeland

BAGSIDEN

Danish Beef Cattle Export

HJEMMESIDE: WWW.HEREFORD.DK

Stof til hjemmesiden sendes til:

Webmaster: Naja C Thomsen

E-mail: webmaster@hereford.dk

ÆRESMEDLEMMER

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Forhenværende formand Knud Erichsen

Herefordavler Jørgen Holm Thomsen

Herefordavler Kristian Bastrup

SALGSLISTE

(avlsdyr til salg på hjemmesiden) www.hereford.dk

Avlsdyrformidling

Mathias Buch Frank

KÅRINGSDOMMERE

Torben Andersen, Seges, Kvæg. Tlf. 21 77 07 28

Kommunikation og

marketing: Naja C. Thomsen (formand og webmaster)

Per W. Kristensen

Mathias Buch Frank Aase Ingerslev (redaktør og webmaster)

PR-butik: Tina Sønderskov Jeanne Søe Christiansen Mathilde Bonde

Dansk Kødkvæg: Per W. Kristensen

Dansk Hereford Kød: Stig Hornshøj

Klubber: Per W. Kristensen

ANNONCEPRISER OG -MÅL 2022

Annoncer i 4 blade (ikke medlemmer):

¼ side = kr. 2.400,-

½ side = kr. 4.000,1/1 side = kr. 6.000,-

Annoncer i 4 blade (medlemmer):

¼ side = kr.1.600,-

½ side = kr. 3.200,1/1 side = kr. 5.600,-

Hvis annoncøren har link på hjemmesiden, er dette gratis.

Annoncer i 1 blad

(ikke medlemmer):

¼ side = kr. 700,-

½ side = kr. 1.100,1/1 side = kr. 1.600,flere sider pr. blad 10% rabat

Bogholder: Finn Svendsen kasserer@hereford.dk

Tlf. 29 62 24 11

Hereford Ungdom: Christoffer Mortensen

Tlf. 20 47 36 31

E-mail: christoffer. mortensen@woodland.dk Mads Brems

Naja C. Thomsen August Linde la Boube

SEKRETÆR AVLSUDVALG

Søren Kørup Christensen Tlf. 40 30 02 52

E-mail: skc@seges.dk

SEKRETÆR BESTYRELSE

Aase Ingerslev

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: sekretær@hereford.dk

Annoncer i 1 blad (medlemmer):

¼ side = kr. 500,-

½ side = kr. 900,1/1 side = kr. 1.500,-

flere sider pr. blad 10% rabat Alle priser er + moms.

Ny formand for Hereford

der hidtil har fungeret som næstformand, valgt som formand for Herefordforeningen. Nye i bestyrelsen er Mads Lindemann (ny næstformand) samt Mike Emil Brems.

Af Per Windfeldt Kristensen Formand for Herefordforeningen Email: formand@hereford.dk

En tak til gode folk

Årets generalforsamling er blevet afholdt lørdag d. 18. marts. Generalforsamlingen blev i år afholdt på Hotel Hedegården i Vejle, for at tilgodese ønsker fra medlemmerne om en mere central beliggenhed til mødet. Der var 31 stemmeberettiget til Generalforsamlingen, der er foreningens højest myndighed, og endvidere er det her, man også kan komme med ris, ros og ønsker til foreningens fremtidige udvikling. Der var en god og konstruktiv debat på dagen.

Knud Erichsen havde valgt ikke at genopstille til bestyrelsen og dermed heller ikke som formand for Herefordforeningen. Knud har i sin tid for foreningen været en god ambassadør for Hereford racen både i ind- og udland. Knud var bl.a formand ved foreningens 50 års jubilæum i 2019, hvor Herefordfolk fra hele verden lagde vejen forbi Danmark. Stor tak til Knud for hans store arrangement i foreningen, hvor formandsposten har indgået flere gange igennem årene. Til generalforsamlingen havde Heine Slyk Søe valgt heller ikke at genopstille til bestyrelsen. Heine har igennem mange år lagt et stort stykke arbejde i bestyrelsen samt i avlsudvalget.

Endvidere en stor tak til Vagn Hoffmann, der også igennem mange år har lagt et stort stykke arbejde i avlsudvalget.

Ved konstituering i bestyrelsen blev undertegnede,

Dommere 2023

Kort om undertegnede:

Mit navn er Per Windfeldt Kristensen. Jeg er 47 år og gift med Tina, sammen har vi børnene Rasmus på 17 og Caroline på 14 år. Vi bor i Hylke på en ejendom syd for Skanderborg, hvor vi har besætningen ”Hylke Hereford”, der består af 10 polled moderdyr med opdræt.

Der bruges udelukkende inseminering i besætningen. Tyrene er foreningens brugstyre samt importsæd. Ungdyrene afsættes privat til slagt eller til avl. Vi udstiller på dyrskuet i Horsens samt på Landskuet og Agromek i Herning.

Jeg har siddet i Herefordforeningens hovedbestyrelse siden januar 2015 og i avlsudvalget siden april 2015. For mig er det vigtigt, at være med til at gøre foreningen spændende for såvel nye som allerede aktive medlemmer. Der skal være konstant udvikling og de nye skal føle sig godt modtaget.

Foråret er kommet: Forårskælvningerne er altid en spændende tid, hvor vores store forventninger til en ny insemineringstyr eller indkøbt foldtyr bliver forløst. Indhegningerne skal kigges efter og for nogle er foråret også tid for forberedelse til årets dyrskuer.

Husk - at dyrskuerne og klubarrangementerne er her vi mødes over dyrene, får gode herefordsnakke, udveksler erfaringer, møder nye avlere eller gensyn med gamle venner.

Tag gerne fat I undertegnede for en snak, når vi mødes.

Nyt fra avlsudvalget

Af Lars Aarby

Formand for avlsudvalget

E-mail: avlsudvalg@hereford.dk

Det bliver i sandheden en spændende tid for avlsudvalget. Det stod hurtig klart efter vores første Teamsmøde. Her fik vi lige en præsentation af hinanden samt vores tanker og ideer med avlsarbejdet, derudover gennemgik vi nogle af de fokuspunkter som der skal arbejdes med den kommende tid.

For flere af os er avlsudvalgsarbejdet nyt, derfor er det dejligt at vi på vores første fysiske møde den 15/4 har tidligere formand Heine Slyks med til at lave en overdragelse. Derudover har vi stadig vores Avlskonsulent Søren Christensen som vi kan støtte os til.

På mødet skal vi have en forventningsafstemning vedr. avlsarbejdet, vi skal prioritere fokuspunkter, fordele interesseområder og arbejdsopgaver, samt

lægge nogle visioner for det fremtidige arbejde. Vi ved at der skal træffes store beslutning vedr. fremtidig sædaftale med Viking og dens indvirkning på fremtidig den strategi for brug af tyre, NAV skal fortsat implementeres og nye Vægtninger af Optimum skal diskuteres. Der skal afholdes et dommerseminar, hvor der ses på Vægtning af egenskaber herunder Optimum. Vi skal diskutere, hvordan dommerne implementere det i deres bedømmelse, så vi sikre at avlsarbejdet holder sig inden for de afstukne rammer i Typebeskrivelsen.

På avlerdagen v/ Årslev kro kom der mange gode tanker og ideer frem i dagens lys. Disse tanker og idéer skal i vides mulige omfang implementeres, så vi sikre at Herefordracen fremadrettet bevarer sine helt essentielle egenskaber - så som super gode ammedyr med lette kælvninger og køddyr med en høj kødkvalitet, der matcher fremtids efterspørgsel og ikke mindst, hvordan sikre vi at fremtidens Hereford både kan tilgodese ekstensive og intensive driftsformer.

Det er hvad Avlsarbejdet i fremtiden skal sikre og det ser vi frem til.

De bedste hilsner fra Avlsudvalget

Rosenkær Nicole kåret til Europas Bedste Hereford Hundyr 2022

Koen Rosenkær Nicole, der er ejet og avlet af Bent Sørensen, Rosenkær Polled Hereford, Hovedgård ved Horsens, blev den 8. december 2022 kåret til 2022 ”Hereford - Miss Europe”, Europas Bedste Hereford Hundyr 2022, i den internetbaserede konkurrence ”Champion of the World, som hvert år afholdes af den amerikanske organisation Hereford Breeder.net.

Rosenkær Nicole, f. 01.04.2017, der repræsenterede Danmark i konkurrencen, vandt den fornemme titel foran Skotlands repræsentant, den irsk-fødte ko, Gouldingpoll 1 Duchess 916, der var Bedste Hundyr på Royal Highland Show 2022 i Skotland. På tredjepladsen kom Irlands repræsentant, kvien Shancorpoll 1 Uakea, der var Bedste Hereford på The National Hereford Show 2022 i Irland, der blev afholdt på Tullamore Show.

Rosenkær Nicole deltog i Hereford Miss Europe konkurrencen, da hun blev Bedste Hundyr (Grand Champion) på Landsskuet 2022, hvor hun også blev Bedste Hereford (Supreme Champion). På Landsskuet var Rosenkær Nicole udstillet med sin kviekalv, Rosenkær Sweet Dream, f. 26.12.2021, efter Moeskær Waterloo

1586 ET. Rosenkær Nicole er også drægtig med Moeskær Waterloo ET igen, og skal kælve omkring 18. december 2022.

Dommere var Hereford Breeder nets internationale jury, der består af fire Hereford dommere, som i år kom fra Uruguay, Australien, Luxenborg og USA. Fire dage senere kårede de samme fire dommere 2022 ”Hereford Miss World”, også kaldet ”Champion of the World” 2022, hvor Rosenkær Nicole, som Europas repræsentant, i finalen var oppe mod de bedste hundyr fra Sydamerika, Nordamerika og Asien/Afrika. Rosenkær Nicole måtte nøjes med en flot fjerdeplads i finalen, som blev vundet

af Canada, foran Australien og Agentina. Rosenkær Nicole er datter Moeskær Pacman 1417 ET, der selv var Europas Bedste Herefordtyr i 2014, og Rosenkær Forever Young med den nordirske tyr Solpoll 1 Dynamite som morfar. Det var tredje gang, at Rosenkær Polled Hereford deltog, som Danmarks Repræsentant, i ”Hereford – Miss Europe” konkurrencen. I 2018 blev det også til en førsteplads med kvien Rosenkær Miss World, og i 2018 blev det til en andenplads med koen Rosenkær MakeUp.

Bedste Tyr på Landsskuet 2022, Nordbæk King Size P173, fra Jytte og Henning Have, Nordbæk Hereford, deltog i konkurrencen for tyre 2022 ”Hereford – Champion of Europe”, hvor det ikke blev til nogen top tre placering. Bedste tyr blev Spartan 1 Typhoon fra England foran den norske og nordirske deltager.

Generalforsamling

Herefordforeningens generalforsamling blev i år afholdt den 18. marts på Hotel Hedegaarden, Vejle.

Af Aase Ingerslev

Der var mødt 33 stemmeberettigede medlemmer op, hvilket jo ikke er et prangende antal, men som vel må antages at være et udtryk for medlemmernes tilfredshed med det forløbne år. Det var da også en vellykket og konstruktiv generalforsamling.

Der var som vanligt beretninger til godkendelse fra formanden og avlsudvalgsformanden, uddrag af disse kan ses på hjemmesiden, ligesom der ligger beskrivelse at beretninger fra HU og Dansk Hereford Kød.

Derefter var der fremlæggelse af regnskab ved Finn Svendsen, regnskabet viste, som planlagt, et underskud hvilket generalforsamlingen godkendte, men selvfølgelig skal man være opmærksom på udgifter, især hvis man ikke får mulighed for flere indtægter fra sædsalg.

Der var efterfølgende to indkomne forslag, som dog ikke blev vedtaget.

Uddeling af pokaler til højest kårede ko, tyr og besætning:

Efterfølgende var der valg til bestyrelsen, hvor Knud Erichsen og Heine Slyk Søe på forhånd havde udtalt at de ikke ønske genvalg. Valgt blev Per W Kristensen, Mads Lindemann og Mike Brems. Tillykke med valget.

Ejer:

Højst kårede tyr 2022

Mikkel Christiansen og Peter Birch, Juelsgård JT

Højst kårede besætning 2022: Mandix Hereford, Mette og Kaj Jespersen

Højst kårede hundyr 2022

Ejer: Jens Michael Jensen, SMH Duchess 294

Efter at de andre obligatoriske valg var foretaget takkede både Per W Kristensen og dirigenten Anders Mortensen, Knud Erichsen for hans, gennem fire årtier, store og engagerede arbejde for Herefordforeningen

Derudover er der erkendtligheder til kasserer Finn Svendsen, for hans store arbejde med den daglige økonomistyring og regnskab, til ”PR-pigerne” for deres store arbejde med PR-butikken samt til sekretæren Aase Ingerslev. Mere fyldestgørende referat fra dagen kan ses på www.hereford.dk

Den nye bestyrelse

Sekretær for bestyrelsen Aase Ingerslev

Per W Kristensen takker Vagn Hoffmann for mangeårigt arbejde i avlsudvalget

Per W Kristensen takker Heine Slyk Søe for hans store arbejde i både bestyrelsen og som avlsudvalgsformand

Du sidder nu med årets første herefordblad, måske lidt senere end forventet, men det skyldes at vi har valgt at få omtalen af den netop overståede generalforsamling med i dette nr.

Det var en god og konstruktiv generalforsamling, som er beskrevet andet steds i bladet, ligesom man kan læse hele referatet på Herefordforeningens hjemmeside.

En af de ting som blev drøftet var vores blad, som de fleste af vores medlemmer heldigvis sætter stor pris på, når det er sagt er vi også i en situation hvor vi også skal se fremad og være omstillingsparate, både i forhold til at spare penge, men også i forhold til at få nyheder på andre måder end i bladet, især nu da sædsalget desværre har sine udfordringer, på trods af at dygtige folk arbejder intenst med det.

Vi kan kun håbe at der findes løsninger, som igen gør

det muligt at sælge masser af vores fine herefordsæd og dermed få flere ”penge i kassen” igen.

I øjeblikket arbejder jeg sammen med Naja om at finde på gode idéer til hvordan vi kan spare uden det går ud over den kvalitet som I er blevet vant til at modtage i jeres postkasse.

På det kommende møde med klubbestyrelserne vil Naja fremlægge en plan, som vi vil arbejde efter i løbet af året og så evaluere på senere.

Jeg håber I vil tage godt imod både dette blad, men også de nye tiltag som kommer.

Husk at I altid er mere end velkomne til at komme med ris og ros både til bladet, men også til andre ting i forbindelse med jeres medlemskab af Herefordforeningen.

HUSK også at opdatere jeres kontaktoplysninger til mig, da vi kun ved at have de rigtige, adr. tlf. nr. mailadr. osv. kan yde jer den bedste service som medlemmer af Herefordforeningen.

Håber I vil nyde foråret derude.

HUSK at få vejet dine kalve ved fødsel, 200 og 365 dage

Åbent hus Dansk Kødkvæg på Tamu

GODT LOKALSTOF

Af Jørgen Bloch

Lørdag den 7. januar 2023

En god dag med besøg af 60 til 70 gæster, alle var etablerede kødkvægs avlere, det mærkes tydeligt af spørgsmålene, som bar præg af stor faglighed og interesse for at købe dyr. Det har resulteret i efterfølgende salg af 3 avlstyre og 2 kvier.

Himmerland kød havde sponsoreret ”Burger bøffer” der var en god snak blandt gæsterne, over burgeren og kaffen.

Lidt om TAMU Hereford og Suffolk:

Der er 2 besætninger på tilsammen lidt over 100 stambogsførte Hereford køer, den ene på Amager og denne på Vitskøl Kloster.

Tyrekalvene fra Amager flyttes til Vitskøl ved ca. 6 mdr. og færdigfedes, hvor kødet afsættes til Himmerland kød under, konceptet ”Nordjysk Natur kød” mod en merpris.

Det gør at der er ca 50 tyrekalve efter 5 forskellige tyre fædre at vælge i mellem, tyrene er Moeskjær Kody –Lærkedal Obelix – Knight Fire – Woodland Game day og Bydamgårdens Leopold.

Der er tidligere købt kalve ind til færdigfedning, dog ikke til denne sæson, men i 2022 er der leveret 62 tyrekalve med gennemsnit på 9,8 klasse, 276 kg slagtevægt på 14,5 md.

Avlsdyrene er populære da de er udpræget rolige, det skyldes nok at det er elever, og mange forskellige elever, der dagligt passer dyrene, også strøelse tildeles manuelt.

Begge besætninger laver primært Naturpleje, på Amager laves det mellem Kongelunden langs Øresund til Dragør by, det er fugle yngle områder med høj naturværdi, her er det særdeles vigtigt at det er rolige amme køer der trasker rundt, samtidig sælges der over et par omgange om efteråret kød til Kjøvenhavnere. På Vitskøl Kloster er det strandengene ud mod Bjørnholm bugt og arealer langs Vilsted sø der plejes.

Ens for begge steder er, at arealerne ikke er egnede til Helårs afgræsning, så dyrene er på stald om vinteren, men er på arealerne så lang tid vejret tillader. Vi bliver beskyldt for at Herforderne laver en rigtig god pleje.

I det omfang der er kvier til overs, sælges der til et par ko græsser laug på Amager, ellers bliver de fleste kvier brugt i egen besætning + salg. De sidste 12 mdr er der solgt 14 tyre og 13 kvier til avl.

Avls tyrene er som regel lejet ud når de ikke bruges i egen besætning, det er ikke unormalt at en avls tyr bliver far til op mod 200 kalve på 4 år, og de bruges i begge besætninger, vi bruger gerne voksne tyre, der har vist at de laver gode kalve. Køerne kælver fra ca 1/3.

Suffolk

I begge besætninger har vi små 100 Suffolk får i ren avl. Den ene besætning læmmer i februar og den anden i april, fårene bruges også til naturpleje.

Suffolk racen kendetegner sig ved, den kommer tidligt i brunst, kan faktisk læmme fra slut november, lammene kan både komme med ud på naturplejen, men bliver de på stald og fodres godt, kan de nå slagte vægten på 3 til 4 mdr.

Der er åbent hus på ”Fårets dag” påskelørdag den 8. april kl. 10.00 til 16.00 på TAMU Vitskøl Viborgvej 463, 9681 Ranum

Der er også mulighed for at se nyfødte kalve

Åben stald på Markslevgaard

GODT LOKALSTOF

Tekst: Mikkel Christiansen og

Fotos: Peter Christiansen

Lørdag d. 14. januar holdt vi Åben Stald på Markeslevgaard.

Vi havde lavet et par store bannere og sat ved vejen samt reklamerede på Facebook sider for lokalområdet.

En lokal maskinhandler, der handler med kineser minilæssere, havde sat 5 maskiner og Nellemann havde sat

en minilæsser og reklamerede for Kubota traktor. Vi havde fået Heine og vores 2 døtre Steffi og Emma til at hjælpe med fremvisning af dyr og det var vist godt med nogle medhjælpere med det fremmøde vi havde. Over 250 personer kom i løbet at dagen, det var meget mere end vi havde regnet med. Der var masser af børnefamilier og en del andre kødkvægsfolk kom også. Jeanne havde bagt en masse kager, så der blev serveret kaffe og kage hele dagen. Til frokost havde vi bestilt smørrebrød til alle medhjælperne. Til aften var vi alle meget trætte. Tak for hjælpen til alle hjælperne.

I kødkvægets tegn

Tag familien og naboen med på tur og få en hyggelig dag i kødkvægets tegn – sådan lød invitationen bl.a. i Dansk Kødkvægs blad.

Erik Frandsen, Lærkedal Hereford var spændt på, om nogen overhovedet ville tage imod denne invitation en råkold januardag, hvor vejrmeldingen lød på regn. Dagen før, blev der også lige lavet en ekstra deling på Facebook.

Jo, når man interesserer sig for kvæg og gerne vil følge med i, hvordan andres dyr ser ud og har det, så kører man gerne en tur i bilen med gummistøvler, varmt tøj og regnfrakke i bagagerummet. Nogle havde kørt over 100 km for at komme på besøg.

Kreaturerne, som for det meste kun møder Erik, undrede sig måske lidt over de mange besøgende denne januar lørdag. Ca 40 personer kom indenfor i staldene i løbet af lørdagen. Både garvede kød- og mælkeproducenter og interesserede i øvrigt, som gerne ville høre og lære mere om det, at avle kødkvæg. Der var kaffe og te på kanden samt boller og pladekage – det blev serveret i frokostrummet (som før covid 19, havde været anvendt af minkpersonalet)

Muligheden for at kunne sidde inden døre over en kop kaffe, blev givende i forhold til drøftelser, tip fra gamle til nye avlere og omvendt. Diverse tal og data blev trukket ud fra PC én, blev vendt, drøftet og sammenlignet m.m.

Et tiltag, som er gentagelsesværdigt, i kødkvægets tegn.

GODT LOKALSTOF

Trommesyge - Tympanitis

Af Ann Stistrup Christiansen, Cand. Med. Vet.

Trommesyge ses i to varianter. En akut og en subakut form. Den subakutte form ses primært hos stærkt fodrede fedekalve, og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på denne form. Den akutte form ses derimod i forbindelse med dyr på græs. Derfor kan der også være tale om et større antal køer eller kalve i samme flok, som udviser symptomer på samme tid. Sygdommen skyldes dannelse af et skumlag i vommen, som følge af afgræsning af stærke bælgplanter lige før blomstring. Typisk altså i sensommeren. Bælgplanter bør ikke udgøre mere end halvdelen af græsarealet. Især er det planter som lucerne og dernæst rødkløver og hvidkløver, der kan forårsage akut trommesyge. Men også afgræsning på ungt proteinrigt græs kan give trommesyge.

A. Mild, B. Moderat, C. Fremskreden (https://wilkes. ces.ncsu.edu/2016/04/bloat-in-cattle-is-serious-business/)

Symptomerne ses kort tid efter udbinding på kraftigt voksende græs. Der vil kunne ses kolikuro, udspiling især i venstre side af flanken og senere også i højre. Der vil ofte være nedsat eller slet ingen vommotorik. Dyret vil have en overfladisk respiration og en øget puls. Evt. kan der ses cyanotiske slimhinder. Der kan forekomme opstød fra næse og mund med skumlignende indhold. Hvis dyret ligger på siden, er der tale om et fremskredent tilfælde, hvor dyret hurtigt kvæles som følge af tryk på mellemgulvet.

For at helbrede et dyr med trommesyge er der behov for hurtig reaktion. Ved fremskredne tilfælde foretages der en punktering af vommen med et trokar. I mindre fremskredne tilfælde kan man ofte løse det med ilægning af en sonde. Her vil man forsøge at tage noget af trykket i vommen, samt skabe et flow med olier. Derudover vil man behandle for kredsløbsforstyrrelser og stimulere vommen, så vommotorikken kommer i gang igen. En efterfølgende diæt på hø anbefales.

Det skumlignende flydelag, der dannes i vommen, forhindrer opræbning og fanger gasser i vommen. Det samme fænomen kan ses ved fremmedlegemer. Altså hvis roestykker kiler sig fast i spiserøret. Her er der dog tale om enkelte dyr i stedet for et flok-fænomen. Ophobningen af gasser vil give et øget tryk i vommen, som hæmmer vommotorikken. Derved går vommen i stå og bliver udspilet. Dette kan give et større tryk på mellemgulvet og en af de store vener, så der ses problemer med vejrtrækningen og kredsløbsforstyrrelse i form af cyanose. Evt. kan der forekomme absorption af toksiske stoffer til blodet.

Forebyggende kan der fodres med en øget mængde hø eller halm dagen før samt om morgenen inden udbinding. Kvæget må også gerne tilbydes strukturrigt foder på marken. Dette for at maverne er godt fyldte inden udbinding, så køerne ikke foræder sig i det saftige græs. Derudover bør køerne tilvænnes gradvist til det friske græs. Dvs. at køerne de første dage kun bør være ude i en tidsbegrænset periode, for derefter at blive lukket permanent ud.

Struktur er i virkeligheden det bedste redskab til at forebygge trommesyge. Man ved at lav spytsekretion er en medvirkende faktor. God struktur i foderet øger spytsekretionen.

Referencer

Blom, J. Y. & Jensen, A. M., 2002. Sundhed og sygdom hos kvæg. 2 red. Frederiksberg: DSR Forlag.

Krogh, K. M., 1985. Klinisk opslagsbog i veterinær stordyrspraksis. 1 red. Gylling: DSR Forlag.

Lucerne (https://denstoredanske.lex.dk/b%C3%A6lgplanter)

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Hjemmeslagtning:

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Hjemmeslagtning:

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Som

Som

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Telefon: 65 96 80 37

Telefon: 65 96 80 37

skb-slagtehus@hotmail.com

skb-slagtehus@hotmail.com www.skallebølleslagter.dk FORRETNINGENS ÅBNINGSTIDER:

www.skallebølleslagter.dk

kl. 9.00 - 17.30

kl. 9.00 - 18.00

FORRETNINGENS ÅBNINGSTIDER: Torsdag kl. 9.00 - 17.30 Fredag kl. 9.00 - 18.00

Kontante fordele i Danish Crown Beef

Få mængdetillæg

Vil du vide mere?

Kontakt Danish Crown Beef Ejerservice på tlf. 89 19 25 90

Bliv prøveleverandør

Prøv fordelene ved at levere til Danish Crown i op til seks måneder uden at være andelshaver, og få prøvetillæg i prøveperioden på 100 øre pr. slagtekilo.

Få introduktionstillæg

ny andelshaver i Danish Crown kan du få et tillæg på 100 øre pr. kg. det første medlemsår.

andelshaver kan du få tilllæg på 0-40 øre pr. kg. afhængig af mængde leveret.

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Hvad forstår forbrugeren ved spisekvalitet og kan vi levere det?

Naja Christensen Thomsen Volontør Kvæg, KvægrådgivningDanmark

Email: nact@velas.dk

- svaret er ja! I dag er forbrugerne mere end nogensinde, fokuserede på fødevarekvalitet, personlig sundhed, fødevaresikkerhed, miljø, bæredygtighed og lokal producerede fødevarer (1). Det gør det endnu vigtigere end nogensinde, som oksekødproducent, at fokusere på kvaliteten af det produkt der produceres - men hvad er kvalitet og hvordan kan vi arbejde med det?

Hvad forbrugeren forstår ved spisekvalitet - smag, mørhed og saftighed

I takt med den stigende levestandard i den vestlige del af verden, er tendensen også at forbrugeren fokuserer mere på kvalitet fremfor kvantitet (mængde). Forbrugerperspektiver på kødkvalitet er komplekse og varierer fra kultur, til region og den enkelte forbruger (2, 3), men ikke desto mindre er det forbrugerens efterspørgsel af oksekødet, som sikrer fremtidens afsætning af produktet. Så hvad forstår forbrugeren egentlig ved kvalitet?

I en stort sammendrag af videnskabelige artikler fra perioden 1977-2020 blev det undersøgt hvilke parametre der beskriver spisekvalitet målt ud fra forbrugerundersøgelser. De tre vigtigste spisekvalitetsegenskaber viste sig at være smag, mørhed og saftighed (3). Kødsmagen har den største betydning i kvalitetsegenskaber, hvilket understreger vigtigheden af fedtindhold, fordi fedt er en smagsbærer, samtidig med fedt påvirker mørhed og saftighed. Mørhed er tæt forbundet med andelen af intramuskulært fedt (IMF), da fedt kød er mere mørt end magert kød (3). Saftighed spiller en vigtig rolle i den generelle smag af oksekød og er også stærkt korreleret med fedtindholdet.

Baseret på det, spiller andelen af fedt i kød en vigtig rolle for den samlede kødsmag. Over tid har der været stor fokus på at reducere mængden af det ydre fedtlag, idet forbrugeren ikke er villig til at betale for det. I 1980’erne havde det meste oksekød i den amerikanske detailhandel 1,3 cm ydre fedt, og i 2005 var det ydre fedtlag på udskæringer af oksekød i gennemsnit 0, 24 cm, svarende til et fald på 81% i det ydre fedtlag

– del 1/2

på detailudskæringer over 26 år (4). IMF er derimod den ønskværdige fedttype i kød og er heldigvis også arvbart, manipulerbart og målbart. Netop derfor er det muligt at arbejde med andelen af IMF som en kvalitetsparameter for oksekød.

Intramuskulært fedt IMF er placeret mellem og inden for muskelfibrene. Fedtvævsaflejringerne imellem muskelfibrene, reducerer den mekaniske styrke af det intramuskulære bindevæv, hvilket resulterer i mørt oksekød og giver dermed en bedre spiseoplevelse. Aflejringen af IMF starter i begyndelsen af 3. vækststadie, og først i 4. vækststadie når et dyr nærmer sig at blive kønsmoden og alle øvrige organer, knogler, væv mv. er tæt på færdigudviklet, vil det meste IMF blive deponeret (5). Med andre ord, skal et dyr være rundet af, fyldt ud og være slagteklar, før end IMF vil være aflejret i muskelfibrene. Omvendt er IMF også den første fedttype dyret tærer af, når det kommer i energiunderskud og taber sig.

Figur 1: Hvorhenne og I hvilken rækkefølge fedt aflejres. IMF aflejres som allersidste fedttype, i 4. vækststadie. Figur: M. Vestergaard, GROWTH: Growth processes, development and growth regulation, 2021

Arvbart, manipulerbart og målbart

Arvbarhed

En hvilken som helst egenskab er først interessant at arbejde med, i det øjeblik den er arvbar og dermed kan selekteres for. Arvbarheden for IMF er heldigvis høj, så snart der er IMF tilstedet i muskelfibrene. På tværs af mange studier er Wagyu den kødkvægrace med højest andel IMF på 36,5%, efterfulgt af Angus med 7,7%, Hereford på 7,6%, Simmental 3,2% og Blåkvæg på 0,75% (6, 7) målt på unge slagtedyr. I et stort studie med data samlet fra 1979-2014 baseret på ultralydsscanning af 130.263 levende dyr, blev der fundet en gennemsnitlig arvbarhed på 27% på tværs af racer (8). Når der dykkes ned i de enkelte racer, er det, ikke overraskende, at også de racer med den højest andel IMF, har højest arvbarhed. For Wagyu er der fundet en arvbarhed på 63% (9) hvorimod den for rød og sort Angus ligger på 29-38% (10, 11, 12). Herefordracen kan forventes at ligge på niveau med Angus, hvorimod arvbarheden for de mere intensive racer vil forventes at ligge langt lavere. Til sammenligning har fødselsvægten en arvbarhed på 38%, 365 dages vægten 31% og kælvningsintervallet 5%. Som ovenstående indikerer, er der stor variation i og imellem racer, og netop derfor er det vigtigt at kende sit eget produkt og ikke blot læne sig op ad hvad lignende produkter indeholder.

Manipulering

Når det vides at en egenskab er arvbar er det også vigtigt den er manipulerbar, ellers har vi ingen forudsætning for at påvirke det i den ene eller anden retning. Det er muligt at manipulere med andelen af IMF igennem genetik, fodring og management. Racevalg er meget afgørende for spisekvalitet, ligesom det yderligere er muligt at manipulere med andelen af IMF ift. køn. På grund af hormonel indflydelse har stude potentiale til at aflejre mest IMF efterfulgt af køer, kvier og tyre (6). Allerede i fosterstadiet anlægges dyrets potentiale til at danne muskelfibre (antal), som efter kælvning

danner grundlag for hvor mange muskelfibre der er og hvor store muskelfibrene kan blive. Derfor spiller miljøet og fodringen af koen under drægtigheden også en rolle i jagten på spisekvalitet (13).

Optimal fodring der svarer til dyrets behov igennem hele dyrets liv er afgørende for en optimal foderudnyttelse, som også afspejler sig i aflejringen af IMF.

Fravænningsalder og -metode har betydning for kalvens daglige tilvækst og slagte alder/slagtevægt. Desto ældre dyret bliver, desto mere IMF vil der potentielt også kunne aflejres. Alder ved kastration har indflydelse på dyrets hormonelle status. Intakte tyre udskiller væksthormon, som resulterer i en høj daglig tilvækst og et lavere IMF indhold, hvorimod studes tilvækst og foderudnyttelse vil ligne en kvies og derfor aflejre mere IMF. Studning før puberteten sænker den daglige tilvækst og øger fedt aflejringen (14).

Målbarhed

IMF-andelen i en muskel kan bestemmes på forskellige metoder, f.eks. kemisk analyse af musklen, visuel scoring af marmoreringen, kameraer og ultralydsscanning. Kun den sidst nævnte metode kan anvendes både på levende dyr og slagtekroppen og netop derfor skiller den metode sig markant ud fra de øvrige metoder. Ultralydsteknologi kan bruges til at måle og estimere kropssammensætning og er den mest almindelige objektive metode, der bruges på både levende dyr og slagtekroppe (5). På den måde kan informationen benyttes til at forudsige dyrets genetiske potentiale til kødsætning og andel IMF.

Flere studier har sammenlignet hvor nøjagtig scanning på levende dyr er ift. kemisk analyse af musklen og her genfinder man stort set samme niveau af IMF, hvilket gør ultralydsteknologien på levende dyr til en præcis nok metode til at kunne anvende kommercielt (15,16).

Typisk indgår der tre referencemålepunkter i ultralydsmålinger af levende dyr til at indsamle fire målinger. Første referencepunkt er en langsgående måling af 11/12-13 ribben, der samler procentdelen af IMF i rygmusklen (ribeye). Det andet referencepunkt er en tværgående måling ved 12-13 ribben, hvor ribeyens areal og mængden af det ydre fedt lag måles. Det tredje og sidste referencepunkt er på krydset hvor det ydre fedtlag måles. Tilsammen beskriver disse fire målinger kvalitets- og kvantitetsparametre som et estimat for dyrets spisekvalitet og genetiske potentiale. Et eksempel på, hvor ultralydsreferencepunkterne er placeret, er vist i figur 3.

Figur 2: Intramuskulært fedt sidder som små hvide marmoreringer i de enkelte muskler, hvorimod intermuskulært fedt er de store og mere tydelige fedtmarmoreringer imellem musklerne. Foto: Colourbox

IMF som udtryk for spisekvalitet

Mange parametre påvirker spisekvaliteten af oksekød, men de tre væsentligste spisekvalitetsegenskaber er smag, mørhed og saftighed, hvor andelen af IMF påvirker alle tre parametre. Det er muligt at manipulere med andelen af IMF gennem genetik, ernæring og management, hvilket gør denne enkeltfaktor attraktiv at arbejde med, som udtryk for spisekvalitet. Ultralydsteknologi kan bestemme IMF i levende dyr og i slagtekroppe og muligheden for at arbejde med spisekvaliteten på besætningsniveau og nationalt niveau, er dermed til stede. Afsætning af dansk produceret oksekød i et konkurrencepræget marked kan være vanskeligt, særligt når vi i Danmark, ikke har tradition for at arbejde med kvalitet, men kun kvantitet. Ved at arbejde med IMF som en spisekvalitetsegenskab bør dansk oksekød, over tid, kunne opnå fuld konkurrencedygtighed på markedet – hvad venter du på?

Del 2

I del 2 af denne artikel, som bringes i næste blad, kan du læse hvordan andre lande anvender ultralydsscanning på levende dyr som et avls- og selektionsværktøj, hvordan f.eks. USA og Australien afregner for andelen af IMF idet både kvantitet og kvalitet belønnes, hvor vi står henne i Danmark og hvorhen der er potentiale til at bevæge sig i fremtiden.

Referencer

Feldmann, C., Hamm, U. (2015): Consumers’ perceptions and preferences for local food: A Review, Food Quality and Preference. Henchion, M.M., McCarthy, M., Resconi, V.C (2017): Beef Quality

Attributes: A systematic review of Consumer Perspectives, Meat Science, 128.

Santos, D., Monteiro, M.J., Voss, H.-P., Komora, N., Teixeira, P., Pintado, M. (2021): The most important attributes of beef sensory quality and production variables that can affect it: A Review, Livestock Science, 250.

McNeill, S. H., Harris, K.B., Field, T.G., Van Elswyk, M.E. (2012): The evolution of Lean Beef: Identifying lean beef in today’s U.S. marketplace, Meat Science, 90.

Lonergan, S.M., Topel, D.G., Marple, D.N. (2019): The Science of Animal Growth and Meat Technology, Elsevier/Academic Press, London.

Park, S.J., Beak, S.-H., Jung, D.J., Kim, S.Y., Jeong, I.H., Piao, M.Y. (2018) Genetic, management, and nutritional factors affecting intramuscular fat deposition in beef cattle — a review, Asian-Australasian Journal of Animal Sciences, 31.

Nguyen, D.V., Nguyen, O.C., Malau-Aduli, A.E.O. (2021): Main regulatory factors of marbling level in beef cattle, Veterinary and Animal Science, 14.

Torres-Vázquez, J.A., Spangler, M.L. (2016): Genetic parameters for docility, weaning weight, yearling weight, and intramuscular fat percentage in Hereford cattle, Journal of Animal Science, 94. Inoue, K., Honda, T., & Oyama, K. (2015): Genetic relationships between internal diseases diagnosed at slaughter and carcass traits in Japanese Black cattle. Journal of Animal Science, 93, 2714–2721.

Mateescu, R.G., Garrick, D.J., Garmyn, A.J., VanOverbeke, D.L., Mafi, G.G., Reecy, J.M. (2015): Genetic parameters for sensory traits in longissimus muscle and their associations with tenderness, mar-bling score, and intramuscular fat in Angus Cattle, Journal of Animal Science, 93.

MacNeil, M.D., Nkrumah, J.D., Woodward, B.W., Northcutt, S.L. (2010): Genetic evaluation of Angus cattle for carcass marbling using ultrasound and genomic indicators, Journal of Animal Science, 88.

McAllister, C.M., Speidel, S.E., Crews, D.H., Enns, R.M. (2011): Genetic parameters for intramuscular fat percentage, marbling score, scrotal circumference, and heifer pregnancy in Red Angus Cattle, Journal of Animal Science, 89.

Harris, C.L., Wang, B., Deavila, J.M., Busboom, J.R., Maquivar, M., Parish, S.M. (2018): Vitamin A administration at birth promotes calf growth and intramuscular fat development in Angus Beef Cattle, Journal of Animal Science and Biotechnology, 9.

Pogorzelska-Przybyłek, P., Nogalski, Z., Sobczuk-Szul, M., Momot, M. (2021): The effect of gender sta-tus on the growth performance, carcass and meat quality traits of young, crossbred Holstein-Frie-sian×Limousin cattle, Animal Bioscience, 34.

Fiore, E., Fabbri, G., Gallo, L., Morgante, M., Muraro, M., Boso, M. (2020): Application of texture analysis of B-mode ultrasound images for the quantification and prediction of intramuscular fat in living beef cattle: A methodological study, Research in Veterinary Science. 131, 254–258.

Fabbri, G., Gianesella, M., Gallo, L., Morgante, M., Contiero, B., Muraro, M. (2021): Application of ultrasound images texture analysis for the estimation of intramuscular fat content in the longissi-mus thoracis muscle of beef cattle after slaughter: A methodological study, Animals, 11.

Figur 3: Metode til at måle kropssammensætning af husdyr. Kilde: (5).

Ny bestyrelse

Mike Emil Brems

Jeg takker for opbakningen til bestyrelsen, jeg sætter stor pris på netop din stemme.

Jeg vil til bestyrelsen bidrage med stor viden omkring avl, produktion, samt et stort netværk. Jeg er 25 år, lige blevet færdig som Agraøkonom her i januar 2023. Efter endt uddannelse er jeg flyttet til Nordjylland, nærmere bestemt lidt syd for Aars. Her bor jeg sammen med min kæreste Rikke. Vi bor til leje på en tidligere malkekvægsejendom, som i dag fungere som kviehotel. Til daglig arbejder jeg i marken ved en stor malkeproducent tæt ved vores bopæl.

Jeg har sammen med min far, en mindre Hereford besætning, Hereford by Brems. I 2011 købte vi to kvier, lige siden har vi lagt dyr til, således vi i år har fået 17 kalve, heriblandt to embryoner importeret fra USA. Ved opstart af besætningen, var vores viden om avl

Mads Lindemann

Mit navn er Mads Lindemann, jeg er 28 år og bor i Nordjylland, udenfor en lille by der hedder Ulsted. Til dagligt er jeg markbrugsleder hos Klitgaard Agro, hvor jeg har været i snart 4 år nu. Vi driver pt ca. 2100 hektar samt en stor slagtesvinsproduktion og biogas. Jeg står planlægning af opgaver i markerne, ledelse af tilhørende team på 5-6 mand. Samt strategisk sparringspartner for ejeren.

Jeg er uddannet Agrarøkonom i 2019, hvor jeg samtidig tog en akademigrad i økonomi- og ressourcestyring. Forinden har jeg arbejdet på forskellige gårde og godser rundt om i landet.

Jeg har fået interessen for kødkvæg igennem mine bedsteforældre, som altid har haft Hereford. Lige fra jeg var helt lille og hjalp med, at fodre til, at jeg selv begyndte at gå på dyrskuer med mine egne dyr. Min egen besætning startede i 2010, hvor jeg købte min første kvie, det har løbende udviklet sig, så jeg har jeg 9 køer samt jeg er begyndt på et mindre embryon projekt selv, hvor jeg regner med at få ca. 2 kalve om året. Samtidig med det har jeg et andet embryonprojekt i samarbejde med Axel Johansen. Embryoner i mit eget projekt stammer fra en ko jeg købte i USA, da jeg var i

og Hereford begrænset. Lysten til at få ny viden samt oplevelser har ført mig rundt omkring i verden. Jeg har besøgt Australien, New Zealand, Sydafrika, Canada og USA. I Australien, Canada og USA har jeg arbejdet fuldtid med kødkvæg. I den forbindelse har jeg blandt andet deltaget i store dyrskuer, samt opbygget flere tætte relationer til professionelle kødkvægsfolk. Igennem mine rejser har jeg set og lært en masse, fået en masse oplevelser med i bagagen, samt fået nye inputs til, hvordan tingene kan gøres. Der er forskellige ting vi kan drage fordel af, som jeg forsøger at implementerer herhjemme.

Jeg vil gerne opfordre alle i Herefordforeningen til at kontakte mig enten pr mail eller telefonisk, hvis I får og/eller har en god ide, eller hvis der noget I undre jer over. Så kan vi tage en snak om tingene. Jeg vil med gælde tage jeres tanker og ideer med videre til bestyrelsen. For kun sammen kan vi skabe de bedste ideer og en forening der også består i fremtiden.

Mike Emil Brems 21373384 eller mike@eskelundbiavl.dk

Canada i 2012. Embryonerne sammen med Axel er også amerikansk afstamning.

Jeg tilbragte 5 måneder i Canada i 2012 hos Clay Enterprice, hvor jeg var med til at passe de 500 moderdyr og klargøre de 15 dyr, som skulle på udstilling i form af rød og sort Angus og Hereford.

Det gjorde at jeg fik muligheden for at se og opleve alle de større dyrskuer og auktioner i Canada, hvor jeg blandt var med på Calgary Stampede, WHC 2012, forskellige auktioner, gård besøg og Agribition. Derefter har jeg været 2 gange til Denver Stock Show og sidst har jeg sammen med nogle ko-venner rejst i UK i 10 dage, hvor vi udelukkende så på kvæg. Herhjemme har jeg udstillet mine egne Hereford'ere på mange af landets dyrskuer. Eller hjulpet andre.

Min forestilling om Hereford er, at det er en meget effektivt kødkvægsrace, ikke i form af kæmpe tilvækst eller skyhøje klassificeringer, men et dyr som kan føde en kalv selv, passe den indtil den skal fravænnes og gøre sig klar til næste kalv med minimalinput. De fravænnede kalve kan med deres høje foderudnyttelse hurtigt blive klar til slagtning.

Jeg har tidligere været involveret i bestyrelsesarbejde, jeg har siddet i bestyrelsen for Angus-foreningen i 3 år, da der blev udarbejdet en gennemgåede strategiplan. Jeg har tidligere været formand for Hereford-ungdom. Jeg glæder mig meget til og starte bestyrelsesarbejdet for Hereford racen og være med til at udvikle det kæmpe potentiale som der er mulighed for.

Mike Brems i fokus

Af Knud Erichsen

Traditionen tro havde Herefordforeningens bestyrelse indstillet en kandidat til Dansk Kødkvæg - Årets Ildsjæl – TopDanmark-prisen, som hvert år uddeles i forbindelse med Kvægkongressen i Herning – i år 27. februar.

Herefordforeningens bestyrelse valgte medlem af avlsudvalget Mike Brems, der med sine kun 25 år allerede har et imponerende Hereford-cv.

Mike har således arbejdet professionelt med kødkvæg i Amerika, Canada og Australien. Mike er desuden nyuddannet Agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole.

I 2013 blev Mike en del at bestyrelsen i Hereford ungdom, hvor han fungerende som formand i en årrække.

1 2020 var Mike en af de fire ungdomsmedlemmer som repræsenterede Danmark ved Young Breeder Competition ved World Hereford Conference i New Zealand, hvor han ovenikøbet fik tildelt prisen ’Bedste kammerat’.

I oktober 2022 repræsenterede han Danmark ved Den 16. Europæiske Herefordkonference i Frankrig, hvor han sammen med Naja Thomsen med succes passede den danske Hereford-stand.

Nyt bestyrelsesmedlem

Det imponerende CV blev ved årets generalforsamling 18. marts suppleret med valg til Herefordforeningens bestyrelse, hvor Mike er udpeget til Avlsudvalget, hvor han er valgt som udvalgets næstformand.

Hereford by Brems

Mike er aktuelt ansat på et kvægbrug i det nordjyske, hvor han er markmand. I øvrigt er han engageret i herefordbesætningen Hereford by Brems ved Odense på ca. 20 moderdyr plus opdræt, som han er medejer af sammen med sin far, Klaus Brems.

Ved Kødkvægkongressen i Herning var Mike Brems blandt de nominerede kandidater til titlen Årets Ildsjæl, TopDanmark-prisen. Foto Knud Erichsen

Vi står sammen om dit kvæg

Topdanmark forsikrer hver anden danske landmand, og vi har i mange år været landbrugets foretrukne forsikringsselskab.

Vi er stolte af vores samarbejde med Dansk Kødkvæg og de særlige fordele, samarbejdet giver dig — så har du endnu flere grunde til at foretrække os.

Dine særlige fordele ved samarbejdet

Som medlem af en raceforening eller kødkvægsregion under Dansk Kødkvæg får du en række fordele med i din forsikringsaftale. Rejser du sammen med din forening, har foreningen mulighed for at tegne en erhvervsrejseforsikring som bl.a. dækker hjemkaldelse ved sygdom eller død i besætningen og erhverve en transportdækning, der dækker til salgspris ved kvægdød under transport med fremmed transportør.

Gratis kødkvægsdækning — landets måske bedste

Du får kødkvægsdækningen gratis med, når du køber vores kvægsygdomsdækning.

Vi dækker bl.a.:

y Hvis dit kvæg kommer til skade eller dør i en ulykke — fx ved lynnedslag eller andre alvorlige vejrsituationer

y Hvis dit kvæg slipper løs og forstyrrer en trafikeret vej eller ødelægger fredede områder som fx gravhøje

y Skader i forbindelse med dyrskuer og stævner — både på kvæg og personer, der passer kvæget

Derfor vælger hver anden landmand

os

y Fast assurandør : Møder dig på din egen jord år efter år og står inde for jeres aftale.

y Alt i én aftale: Få klaret både erhvervsmæssig og privat forsikring på én gang.

y Skadehjælp 24/7: Anmeld lynhurtigt online, eller ring døgnet rundt, året rundt ved akut skade.

FORSIKRINGSAFTALE MED DANSK KØDKVÆG

Pas godt på de nyfødte med en kælvningsdækning

Vi dækker, hvis der opstår problemer under fødslen og en dyrlæge må tilkaldes — op til 5.000 kr. pr. kælvning. Derudover dækker vi, hvis en ko eller kalv dør før eller under fødslen eller inden for kalvens første levedøgn.

Du får 30 % rabat på kælvningsdækning, hvis du samtidig er forsikret mod kvægsygdom.

Gratis plusulykkesforsikring

Vi dækker, hvis dine gæster kommer til skade på gården — uanset, om det er naboen, der hjælper til i stalden, feriegæster eller børnenes legekammerater.

Gratis produktansvarsforsikring for kød

Vi dækker de erstatningskrav, du kan møde, hvis dine produkter er skyld i, at personer eller dyr kommer til skade.

Du kan samle det hele hos os

Vi kan naturligvis også klare dine privatforsikringer, sundhedsforsikring og pension.

Du kan møde os og høre mere om aftalen på Dansk Kødkvægs mange arrangementer i løbet af året. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os på 44 74 71 12.

Vi passer på det, der betyder mest.

Kontakt os

Du altid velkommen til at kontakte os på 44 74 71 12.

Vil du vide mere, kan du også besøge

www.topdanmark.dk/landbrug

Detteeretmarkedsføringsmateriale,hvorderikkeerpladstil alledetaljeromforsikringen.Vilduvidedethele,skaldulæse forsikringensvilkår.Dufinderdempåwww.topdanmark.dk.

skal være rentabel

– og være racen for den professionelle naturplejer

Mads Roed Lindemann

Besætning: Lindemann Hereford

Ulsted Kærvej 7, Ulsted, 9370 Hals

E-mail: mr.lindemann@hotmail.com

Tlf.: 4030 2027

⦁ Mads’ farfar, Georg Lindemann, havde en mindre besætning af Hereford og Angus nær Kerteminde. Her blev hans interesse for begge racer vakt. Nok mest for Hereford

⦁ Er på fjerde år driftsleder for 2.100 hektar markbrug hos Klitgaard-Agro nær Hals i de sydøstlige Vendsyssel. Han er daglig chef for seks-syv personer, der passer markbruget og vedligeholder maskiner og udstyr

⦁ Klitgaard går med succes nye veje, blandt andet hvad angår reduceret jordbehandling og minimal brug af sprøjtemidler

⦁ Mads’ besætning er pt. på 18 Hereford, der går på en konkursejendom, Klitgaard har købt i nabolaget, og som nu er indrettet til kødkvæg

⦁ Ejer amerikanske ET-dyr sammen med Venture Hereford og Angus. Mads har også egne ET-aktiviteter i USA

⦁ I en travl hverdag med inspirerende udfordringer er Hereford’erne Mads’ frirum

⦁ Kæresten, Petrea, er produktdesigner i Kolding.

De fleste kødraceforeninger oplever i disse år, at medlemmernes gennemsnitlige alder stiger med tæt ved ét år årligt. Og gennemsnitsalderen er ved at være betænkelig høj, også i Herefordforeningen. Men der findes heldigvis unge med interesse for Hereford. Unge, der har mod på en aktiv fremtid med racen. En del af næste generation af herefordavlere finder vi

Simon Johansen

Besætning: Venture Hereford og Angus

Søbakken 14, 7182 Bredsten

E-mail: ventureangus@gmail.com

Tlf.: 4019 3857

⦁ Som søn af Axel Johansen er Simon vokset op med Hereford

⦁ Har svendebrev som tømrer og arbejder som sådan i lokalt firma

⦁ Er samtidig ansat som kødkvægsrådgiver hos rådgivningsfirmaet Velas

⦁ Simon og far-Axel er fælles om Venturebesætningen

⦁ Besætningen er pt. på 20 dyr. Cirka halvdelen er Hereford og cirka halvdelen Angus, lige som der er et par recipienter (krydsninger)

⦁ Den dag Axel Johansen ikke længere vil have dyr, overtager Simon hele besætningen. Han vil fortsat satse på såvel Hereford som Angus

⦁ Leder primo 2023 efter en passende landejendom, hvor han fremover kan have hans dyr – sammen med kæresten Naja C. Thomsen (HU-repræsentant i Herefordforeningens bestyrelse).

Tekst og fotos: Mogens Stendal, e-mail: mogens.stendal@outlook.dk

De to kolleger og gode venner, Mads Lindemann og Simon Johansen, mener, at Herfordforeningen bør være positiv over for nye/ændrede idéer og tendenser, herunder lytte til de unges synspunkter!

i dag i Hereford Ungdom (HU), der har interesserede børn og unge som medlemmer. Simon Johansen (34) var med til at starte HU i 2009. Mads Lindemann (28) var også medlem fra den spæde start og er det fortsat, mens Simon er faldet for HU-aldersgrænsen på 30 år. Mads var formand for HU 2013/16.

Enhver raceforenings fremtid står og falder med unge og andre interesserede avlere. Det er blandt de unge, vi finder dem, som om 10 - 15 - 20 år står med ansvaret for racen og foreningen.

Men hvad tænker de to unge avlere, Mads Lindemann og Simon Johansen, om dagens og morgendagens Hereford? For at få input til svaret på dette spørgsmål har jeg en ruskende kold dag primo februar 2023 sat de to

stævne i Bredsten hos Venture-besætningen, hvor Simon er vokset op, og hvor far-Axel bor. Det er for at få en fornemmelse af to unges syn på og tanker om Hereford nu og fremover.

Jeg mærkede straks, at disse to unge virkelig kerer sig om Hereford. Rigtig meget. De værdsætter det frivillige arbejde, racens ledelse lægger i arbejdet i Herefordforeningen. De har afklarede holdninger til racen samt dens udfordringer og muligheder. Samtidig har de en klar forventning om, at racens ledelse og dens avlere er åbne og positive over for en fortsat tilpasning og udvikling af Hereford, så racen vil tiltale flest mulige af kommende kødkvægsavlere, så disse vælger netop Hereford som deres race.

HEREFORD I DANMARK I HISTORISK PERSPEKTIV

De første Hereford kom til landet i 1954 som en af de allerførste kødkvægsracer. Kun Angus har været her lidt længere. Godsejer C. C. Scavenius, Klintholm, stod for importen af Hereford fra racens hjemland, England. Dengang og en del år frem havde alle Hereford horn. De var tætte, lavstammede dyr, som havde mere fedt på slagtekroppen end godt er. Så meget fedt, at den tids Hereford formentlig med flere enheder ville have sprængt slagteriets aktuelle, øvre grænse for klassificering for fedme.

Venture LH Stardust 131R ET, embryonimport fra USA, er et af de dyr, Lindemann Hereford og Venture Hereford og Angus ejer i fællesskab. Denne lange NJW Long Range 203D-datter har kælvet og går nu som ko hos Lindemann Hereford. Foto: Naja C. Thomsen.

I 1950’erne og 60’erne hørte de af os, som husker så langt tilbage, om vildt høje priser på Hereford. Det var dengang en race for hovedsageligt pengestærke erhvervsfolk. Ofte folk med store armbevægelser. Det mest positive at sige om dem er, at de var med til at

skabe stor opmærksomhed omkring racen. De fleste af de første herefordavlere gik efter pengene. Og den fik ikke for lidt, når disse meningsdannere stod frem og anpriste dyrenes kvaliteter. Det kunne blive dyre lærepenge for nogle af dem, der så sprang med på herefordvognen. Der blev solgt dyre dyr, der bestemt ikke skulle have været brugt i avlen.

Simon mener, at der dengang blev skabt en kultur, som måske nok er taget af; men som stadig florerer. Der er stadig nye, unge avlere, som bliver taget ved næsen, når de køber ”dyre” dyr, som sælgeren aldrig kunne drømme om selv at bruge i avlen. Simon mener også, at der fortsat bliver markedsført genetik på udsagn, der ikke holder vand! Det er helt i orden, at et dyr koster penge. Også mange penge. Prisen skal blot stå i forhold til dyrets kvaliteter. Og så skal ”begrundelsen” for den høje pris også holde.

I 1970 importerede Ruth & Jørgen Holm Thomsen, Juelsgård Polled Hereford, de første pollede Hereford til Danmark. Initiativet irriterede de etablerede avlere, som mente, at for at kunne kalde dyret ”Hereford”, skulle det have horn! I starten blev der set noget skævt til de hornløse dyr og deres ejere, som ligefrem blev mobbet for deres ”feje, fejlagtige” valg af dyr. Den tid er forbi.

VÆR GLAD FOR DET HORNEDE GEN OG BRUG DET Pollede dyr dominerer i dag racen. Herhjemme og i mange andre lande. Herefordforeningen har for år tilbage besluttet og fastslået, at vi i Danmark kun har én

Hereford, og det hvad enten dyret er med eller uden horn. Der har været, og der er stadig avlere, der sælger ud af eller slagter rigtig gode dyr med scurs eller horn for i stedet at købe pollede dyr, der kan være af dårligere kvalitet. Det synes Mads og Simon er en rigtig dårlig idé. Som de siger: Se mere på dyrets kvaliteter som kødproducent end bekymre dig om, hvad der sidder i dyrets pande!

Der er avlere, der slet ikke er kede af det hornede gen i stamtavlen. Tværtimod. Mange hornede dyr er af rigtig god kvalitet. Dertil kommer, at der angiveligt opstår en vis krydsningsfrodighed, når man kombinerer pollede og hornede dyr. Det er også værd at tage med. Men det er et problem herhjemme, at vi efterhånden har meget få rent hornede besætninger og dyr. Ja, det gælder faktisk hele Europa. Vi er derfor henvist til Amerika, hvis vi vil have gode, hornede gener.

Både Lindemann- og Venturebesætningen har dyr med hornede gener i stamtavlen. Og det er ejerne godt tilfredse med.

HEREFORDAVLERNE ER OMSTILLINGSPARATE

Jamen, over tid har herefordavlere i Danmark samt racens ledelse vist, at man er åben over for nye synspunkter og justeringer af avlsmålet. Avlerne har vist, de er omstillingsparate. Det så vi for eksempel dengang, det blev moderne, at en Hereford skulle være stor = høj. Desværre skete der samtidig det uheldige, at kødet raslede af kroppen. Det var en ren katastrofe! Og så måtte avlerne sadle om igen. Det gjorde de, så vi igen fik en harmonisk, kødfuld Hereford af passende størrelse.

Er vi så færdige med at se forandringer af Hereford’en i Danmark? Har vi dag den ideelle Hereford? – Næh, det er Mads og Simon ikke så sikre på. Langt fra! De mener, ledelsen bør træde i karakter og i endnu højere grad turde tilpasse sig fremtiden. De to unge synes, ja, de forventer, at racens ledelse (bestyrelsen og avlsudvalget) hele tiden har antennerne ude og realistisk tager bestik af fremtiden. Helst i samspil med ansvarlige avlere. Ikke alt skal ændres, bare fordi det er nyt eller bliver krævet af nogle få. Men hvis tilpasninger ser ud til at være nødvendige for at gavne racens fortsatte udvikling og udbredelse, så forventer de, at ledelsen er parat til at træffe nødvendige beslutninger. Der er behov for tilpasninger i avlsmålet. Behov for tilpasninger i den måde, dyrene bedømmes på dyrskuerne.

Som Mads Lindemann siger: Vi skal have rentable dyr. Det er en rigtig god, overordnet målsætning, som ingen burde være uenig i! Så pyt med om de har horn, scurs eller er pollede. Og så kan det da godt være, de skal være knap så store, som udstillere og dommere anno 2023 synes …?

Axel Johansen har gennem mange år importeret herefordgener fra USA og Canada og ved salg af ET-afkom sat et sit aftryk på herefordavlen i Danmark. Venture ejer pt. en Hereford ko i Canada. Koen producerer embryoner, som Venture importerer. Når far-Axel på et tidspunkt stopper som aktiv avler, viderefører Simon hans livsværk.

TILPAS KOEN SÅ FOLK, DER LAVER NATURPLEJE, VÆLGER HEREFORD

Det er vigtigt, at racens ledelse aflæser og tager bestik af det offentliges forventede og kommende krav til kødkvæg. Det er formentlig krav, der betyder mere græsfoder til kødkvæget, også om vinteren. Debatten om klimaet og om kommende CO2-afgifter

Venture Warning 144T ET blev kalve champion på kødkvægsskuet under Agromek 2022. Kalven er et resultat af en embryonimport fra USA og er en typisk repræsentant for den amerikanske model: Knap så højtstillet, mere kompakt, meget muskuløs. Det er ikke sikkert, den danske Hereford i fremtiden skal se præcist sådan ud. Men Mads og Simon mener, vi med fordel kan bruge det bedste fra den amerikanske Hereford.

kører der-ud-af. Der skal fremover ske naturpleje på fortsat flere arealer, og det egner kødkvæg sig til. Nogle racer bedre end andre. Hvad betyder dette for Hereford? Kan vi konkurrere med andre racer, først og fremmest med Angus og Galloway, om at blive foretrukket til naturpleje?? – Ja, Hereford kan godt konkurrere; men vi skal i god tid tilpasse racen til kommende krav!!

Mads og Simon er ret afklarede med hensyn til egenskaber, de finder vigtige. Koen skal være holdbar. Det forudsætter stærke lemmer og helst en ko, der aldrig behøver klovbeskæring. En ko med små, velophængte yvere med passende små patter – også når koen kommer lidt op i årene.

Mads og Simon mener, at Hereford har en fremtid som naturplejere, og at racen som udgangspunkt er god til netop det. Men find nu ud af, om de mange data, vi allerede har i Kvægdatabasen, kan bruges til at fortælle, hvad der er op-og-ned med hensyn til Hereford som naturplejere, så vi kan se, hvor vi skal sætte ind = tilpasse Hereford’en, så den bliver den oplagte naturplejer.

Herefordkoen skal kunne holde huldet på græs. Om vinteren skal den kunne leve af græsensilage alene. Det kræver en god foderudnyttelse, og så skal koen ikke være for stor. Vi skal tilpasse racen! Faktisk skal vi ned i størrelse! Ikke ned i vægt, men i størrelse. Indtil andet er bevist, tænker Mads og Simon, at frame score 5 - 6 for udvoksede køer ville være passende. Vi har i dag en ko med ret lette fødsler og levedygtige kalve (Fødselsindeks). De tyre, vi bruger, skal give døtre, der kælver nemt (Kælvningsindeks). Temperamentet er i orden, så publikum trygt kan færdes på arealer med Hereford. Kalvene har, uden tilskudsfoder, en tilfredsstillende tilvækst. Hereford’en er robust og nøjsom. Det er et godt udgangspunkt, men der er fortsat et behov for tilpasning.

Hereford slagter generelt ikke i formklasse 10 eller hø-

jere, og de vokser ikke over to kilo om dagen. Det er heller ikke det, vi skal gå efter – det ville være spild af krudt. Hvis den allerhøjeste klassificering og tilvækst er afgørende for en kødkvægavler, så vælg dog en anden race. Hereford er og skal blive ved med at være en ekstensiv, hårdfør race! Hereford skal være racen for professionelle naturplejere! Det mener Mads Lindemann og Simon Johansen. Ved krydsning med malkekøer kommer Hereford aldrig til at udkonkurrere Dansk Blåkvæg. Ja, Hereford kan næppe opnå større markedsandele med hensyn til sæd til malkekøer end i dag, så det er heller ikke i den retning, Hereford skal satse. Antalsmæssigt er den enkelte kødkvægsrace så lille, at den i avlen ikke har ”kapacitet” til at gå efter forskellige linjer/typer, for eksempel en dyrskuelinje og en rentabel linje. Også Hereford er antalsmæssigt alt for lille en race til den slags. Kvægdatabasen rummer masse af data, der blot venter på, at nogen hiver dem frem, analyserer dem og uddrager kvadratroden af, hvad disse data indeholder af information! Den slags analyser kunne være en oplagt opgave for Dansk Kødkvæg eller for Seges, da også andre racer vil have fordel af sådanne analyser. Men sker det mon…? Måske skulle Herefordforeningen selv tage initiativet?

Hvis en analyse af data nu skulle vise, at den rentable Hereford fysisk ser lidt anderledes ud end de dyr, der bliver holdvindere på dyrskuerne i dag, ja, så må vi lære at foretrække og kunne lide netop denne lidt anderledes type. Sådan har det jo altid været – vi vænner os hurtigt til at kunne lide den type, der er oppe i tiden.

Kommentar fra forfatteren til denne artikel Statistikker fra Dansk Kødkvæg/Seges viser, at herefordkalves gennemsnitlige fødselsvægt ikke har ændret sig de seneste otte-ti år. Vægten for kviekalve har konstant været 40 kilo i gennemsnit og for tyrekalve 42 kilo. Men bag ethvert gennemsnit er der en variation. Så måske er der tyre, hvis kalve vejer 45 kilo eller mere i gennemsnit. Væk med dem – og glem deres afkom i avlsarbejdet!

For avlsmæssigt at kunne påvirke en egenskab er det altafgørende, at man sikkert kan registrere den pågældende egenskab, altså sætte tal på. Og herefter skal der registreres data. Masser af data!

Min opfordring til alle herefordavlere: Registrer hele tiden alle de data, du kan komme af med på Webdyr Plus. Og få nu arrangeret dine vejninger af alle kalve ved fødsel, ved 200 og 365 dage. Disse informationer kan du have fordel af i dit eget avlsarbejde, men de betyder også meget for avlsarbejdet for Hereford som sådan.

Har du ikke selv en kreaturvægt, er der måske en nabo eller bekendt i nærheden, der har en. I kunne måske hjælpe hinanden med vejningen, også selv om vedkommende har en anden race.

HER ER HEREFORD BEDRE END ANDRE RACER

Inden jeg mødtes med Mads og Simon, havde jeg givet dem et par hjemmeopgaver.

Til spørgsmålet om, hvor Hereford er bedre end andre racer, peger Mads på racens gode temperament, kødets fine marmorering (fedt mellem muskelfibrene) og racens hårdførhed. Simon nævner også det gode temperament, peger på kvaliteten af yver og patter samt racens evne til at tilpasse sig de vilkår eller det miljø, dyrene bliver tilbudt. Til spørgsmålet om, hvor Hereford via avlsarbejdet burde forbedre sig, er de to unge avleres bud en smule bredere.

Mads nævner kalvens fødselsvægt. Går man efter høj tilvækst hos unge dyr, bliver resultatet nemt en højere fødselsvægt, som igen inviterer til vanskeligere kælvninger og dermed flere dødfødte kalve. Så det er relevant at have fokus på fødselsvægten. Mads nævner også ”konstant avl”. Han vil have køer, der hver gang leverer ”en god kalv”. Han foretrækker flest mulige kalve er over middel frem for et enkelt stjerneskud og for mange under middel.

Simon peger også på fødselsvægten. Desuden evnen til at præstere under ekstensive forhold (naturpleje) samt hurtig og tidlig tilvækst uden tilskudsfoder (peger også i retning af naturpleje).

Begge peger på fødselsvægten. Som gennemsnit er den OK, men det er vigtigt at holde øje med den, så den ikke pludselig skrider i den forkerte retning.

DE TO KNÆGTE FLIRTER MED ANGUS

Venture har gennem årene været frontløber på en række områder og har ofte satset stort. Venture (Axel Johansen) var én af de første, der importerede Hereford fra Canada og embryoner og sæd fra USA. Venture var også én af de første, der eksporterede dyr til Herefords hjemland, England. Senest har Simon igangsat muskelscanning som et avlsredskab på besætningsniveau. Både Mads og Simon har i en periode arbejdet på kødkvægsfarme i USA og Canada, hvor de har været tæt på avlen med Hereford såvel som Angus – og lært af den. De har også set, hvordan mange professionelle herefordavlere derovre har mere end én race. Foruden Hereford er dette ofte Angus. Simon har også været på udenlandsophold i England og Australien. Simon er blevet så påvirket og inspireret af hans amerikanske oplevelser, at der i Venture-besætningen for øjeblikket også er Angus – gode Angus med US-blod. Det betyder bestemt ikke, at han har sluppet Hereford. Simons Angus deler græsgange med Hereford’erne i Venture-besætningen. Den dag, far-Axel stopper med dyr, overtager Simon hans andel af Venture. Såvel nu som fremover ser Simon sig som inkarneret avler af både Hereford og Angus.

”AMERIKANSK HEREFORD” I DANMARK?

En ting er, at Mads og Simon hver især har set, hvad amerikansk Hereford er og står for. Men, som de begge siger, er det en kendsgerning, at foruden USA og Canada, satser store oksekødproducerende lande i Sydamerika og Australien i dag på den amerikanske

Den rentable Hereford ko for fremtiden:

• Er frame score 5-6

• Er selvkørende i ekstensiv driftsform, hvor koen holder sig selv i fint huld på græs og ensilage

• Ingen behov for dyrlægebehandling

• Ingen klovbeskæring

• Kælver uden hjælp – føder kalv, der overlever

• Har små, velophængte yvere og små patter

• Ingen behov for anden form for menneskelig hjælp

• En ko af avlsmæssig kvalitet, og som fravænner en kalv der har 8-doblet sin fødselsvægt eller vejer cirka 50 procent af koens vægt.

Tilpasning og omstilling er nødvendigt for at nå frem til denne type Hereford. Det haster med at komme i gang!

type og anvender dens genetik. Det kommer vi også til herhjemme, uden at vi skal kopiere amerikanerne ”én til én”. Vi skal lave en version, der passer til vores forhold. Amerika har klart den største og bedste genpulje i verden af horned Hereford. I øvrigt vælger amerikanske herefordavlere ikke dyr fra eller til på grund af hornene. De vælger ”det bedste dyr”.

Herhjemme kunne Hereford nok lære noget af Angus med hensyn til produktion og produktionsøkonomi. Angus er en selvkørende race, der stiller krav til ejerens ”kofaglighed”. Hvis du er til hyggekøer, skal du nok ikke have Angus. Hereford er mere racen for alle. Sådan ser Simon Johansen på det. Herhjemme kører der jo også et slogan, ”Hereford – racen for hele familien”

BEGRÆNSET UDBUD AF SÆD – EN UDFORDRING

Danske mælkeproducenter bruger i stort omfang kønssorteret sæd til deres allerbedste køer. Resten af malkekøerne, cirka 40 procent, bliver insemineret med sæd af en tyr af kødkvægsrace. Her falder valget kun sjældent på en herefordtyr – kun 0,5 procent af knap 350.000 årlige kødkvægsinsemineringer på malkekøer er med herefordsæt. Dette medfører, at Vikings udbud af sæd af herefordtyre er noget begrænset. Dertil kommer, at en del avlere enten selv eller sammen med kolleger importerer sæd fra andre herefordpopulationer. Desuden har rigtig mange avlere egen foldtyr.

Alt i alt har Viking i 2022 foretaget under 3.600 insemineringer med herefordsæd, inklusive godt 800 renrace-

Mads Lindemann 2023 Simon Johansen

Vikings side; racerne må konstatere, at dette for øjeblikket i den grad er op ad bakke!

HAR HEREFORD EN FREMTID I DANMARK?

Spø’r du Mads og Simon, så JA. De tror stålsat på en fremtid for Hereford i Danmark. Men, og her løfter de igen pegefingeren: Alle skal være omstillingsparate – parate til i tide at tilpasse racen til tidens og kommende krav … Og husk så også at inddrage de unge!

Hos Venture Hereford og Angus har køerne om vinteren adgang til naboens juletræskultur, hvor der er godt med læ, og hvor de opholder sig dag og nat.

de insemineringer, hvoraf en del er med sæd, avlerne selv har importeret.

Viking fører en kontant, stram politik hvad angår den tyresæd, deres inseminører har i sædspanden. Vikings primære prioritet er malkekøernes lette fødsler af krydsningskalve. En del herefordavlere finder ikke, Vikings udbud af herefordsæd er tilstrækkelig interessant til deres renavl.

Det er ikke alene Hereford, der gerne havde set et større udbud af sædtyre. Og gerne havde set raceforeningen mere inddraget i valg af insemineringstyre. Alle racer ønsker tilsvarende og dermed en anden sædpolitik fra

Kommentar fra forfatteren til denne artikel

Spø’r du Mads og Simon, så tror de på en fremtid for Hereford i Danmark. Men ledelsen og progressive avlere skal være parate til omstilling – parate til i tide at tilpasse racen til aktuelle og kommende krav … Og husk så at inddrage de unge!

Apropos tilpasning og det at træffe beslutninger, så sender denne artikel pludselig mine tanker mange år tilbage i tiden. Tilbage til midten af 1980’erne, hvor jeg på samme tid var landskonsulent for alle kødkvægsracer, samt for Jersey og for Rød Dansk Malkerace, RDM. Holger Moritz Hansen, Pilegården ved Kerteminde, var RDMs meget visionære formand, som jeg i en del år havde et tæt, inspirerende og lærerigt samarbejde med. RDM havde dengang store problemer, som gjorde, at den røde ko ikke længere var mælkeproducentens foretrukne race. Ja, antallet af røde køer var i et drastisk fald. Der var indavl i racen, og det gav blandt andet problemer med for alt mange dødfødte kalve. Der var lamme kalve. Der var dårlige malkeorganer. Racen var ikke tilstrækkelig robust.

Holger læste skriften på væggen længe før andre. Han var realistisk og forudseende. Han erkendte nødvendigheden af at tilpasse RDM til tidens og især morgendagens krav, hvis RDM skulle overleve som race. Han rejste til USA, studerede Amerikansk Brunkvæg, og indførte racen (sæd) til blodfornyelse – for at tilpasse RDM. Undervejs i processen mødte han reservation, ja, lige frem modstand og obstruktion fra egne rækker. I starten var det kun ham, der kunne se det nødvendige i en blodfornyelse, men han vidste, hvad der skulle til. Og han stod fast.

Nu havde Holger talegaverne i orden, så trods modstand og reservation havde han inden længe godt 50 procent opbakning i de besluttende organer, altså et flertal. Flertal for den nødvendige tilpasning. Så slog han til og importerede sæd af Brunkvæg. Guderne skal vide, at det havde været en kamp. Men det betød, at RDM overlevede som race – fordi den havde en formand, der så behovet for tilpasning!

Generelt om opbakning og tilpasning sagde Holger Moritz Hansen: Slå til og sæt i gang, når du har opbakning fra et flertal til din sag. Hvis du venter, til den allersidste er ”omvendt”, og du så har 100 procent opbakning, så er beslutningen taget for sent! I mellemtiden er kostbar tid gået til spilde. Tid, der kunne have været brugt til at skabe fremgang for din race.

En meget ung Mogens Stendal og Holger Moritz Hansen (th.), 1978

der gives point. Sønudpegningen Skuets Bedavler Gert Angus med Hansen. HereNeverland således gruppen titlen

24 point

”ko-hotel”

ken. Hvis dyret har mulighed for det, finder den en eller flere legekammerater som er på samme stadie i cyklus, som den kan være aktiv sammen med. Dyret vil aldrig selv stå for opspring af andre dyr. Der kan komme slim fra hundyrets skede i forbrunsten. Slimen vil have en sej konsistens og være uklart.

Dyrskuer

Mollerup Mølle

Brunst

– en sikker leverandør til dine dyr

Hereford med 512N og placeret

mange opmange ganske lagde dog i Klub denne

har fokus god tilfødsels og og de sommeren insemineret spæninseminering kan ikke alinseminering. Det lidt tegn denne gang kan være Derfor tyr med alle vores har fokus kødsætning. Der observere og interval, som pludselig kælvninger sen fravænning om derigennem opnå

foran Nyminutter fik men også dagligt oksekød fra med slagtegnede de

økonomi er besætning. Som kælvnings interomkostningsfor os.

for os, at (wrapmejsensilage). foder skal vinterfodring. Vinmeget dårligt skal vi er et stiomhu.

placeret, det fra hjemarealer i areal. Vi vandindvindings et større vandindvinding og udleder lige Limousine…

vi bruselvfølgetil såvel sædtyre.

Vi deltager hvert år på Det Fynske Dyrskue, og var med første gang i 2012. Vi deltager i Hereford Ungdoms skuet, Landsskuet og Agromek, hvis vi synes at vi har dyr der er præsentationsklar. At være på dyrskue er også en vigtig del af vores liv med Hereford. Vi nyder at arbejde med dyrene og gøre dem klar til at vise deres bedste. Dyrskue er klart også en familie begivenhed, hvor sociale netværk styrkes både for de unge og for den mere modne del af familien.

Fremtidsplan

Christoffer Mortensen med gruppen, der vandt ”Bedste selvejede dyr”. I baggrunden ses de behjælpelige trækkere

Ud fra mottoet ”aldrig færdig men altid på vej”, vil avl og økonomi være vores fokus punkter for fremtiden. Via avlen skulle vi gerne forbedre vores besætning, og følge udviklingen indenfor Hereford racen på verdensplan.

I brunsten vil hundyret vise et højt aktivitetsniveau og måske ligefrem svede og dampe. Hun vil være nysgerrig og villig til at stå stille, når andre dyr springer op på bagpart eller forpart af hende. Hos mange brunstige dyr vil man kunne se helt glasklart, trådtrækkende slim komme ud af skeden. Det optimale tidspunkt for inseminering er ti timer efter den stående brunst starter, altså det tidspunkt, hvor koen står stille, når andre dyr vil springe på hende. Brunsten kan være af meget forskellig varighed, men er oftest fra 1-2 dage. Den afsluttes med ægløsning fra æggestokken, og ægget bevæger sig ned gennem æggelederen. Sæden, der insemineres med, har en god holdbarhed og er frugtbart i mange timer i koens livmoder/bør. Det er selvsagt en stor fordel, da vi sjældent kan være 100 % præcise i timingen af insemineringstidspunktet. Inseminøren kan ved undersøgelse af børen og æggestokkene sige, hvor dyret er i sin brunstcyklus, og om man har ramt plet med sin

Prisen for Årets Fighter uddeles af dommeren efter showet, og gives til en person som har gjort noget særligt eller på en eller anden måde skilt sig positivt ud. Prisen gik i år til 12 årige Mathilde Søe Christiansen. Som de fleste ved, er Mathilde ikke særligt stor af størrelse, men på trods af dette hånterer hun selv store dyr helt alene, og med et bredt smil på læben. Dette var noget der faldt i god jord hos Josh Dowbiggin, der var yderst imponeret af den unge piges talent.

I efterbrunsten aftager aktiviteten, og hos ca. 60 % af dyrene kan man observere blodigt slim komme fra skeden. Ser man blodigt slim, er tidspunktet for inseminering forpasset. Blodet kommer fra børvæggen og er en del af en forberedelsesproces, som gør børen klar til at modtage

Som en del af Hereford Ungdoms Show afholdes der også hvert år en vægt/framescore konkurrence. Her gælder det om at have den tyr i alderen 7-24 måneder, der ligger tæt test på ideal vægten ud fra dens alder og højde. I løbet af dyrskuet trak medlemmer fra bestyrelsen alle tyrene ud på plant underlag, og målte højden på dyrene. Med vægten fra stamtavlen blev der så udregnet, hvem der vandt konkurrencen. Vinderen blev Woodland Newsfeeder HatTrick 505N, som var blot to kilo tættere på sin ideal vægt, end toeren i konkurrencen Enemærkegaards Napoleon. Vinderen af konkurrencen fik to sædstrå sponsoreret af Woodland Hereford.

Hygge og samvær

I Hereford Ungdom forsøger vi på at skabe hygge og sam vær blandt de unge mennesker, der deler en interesse for hereford. Derfor afholdte vi en fælles middag for de unge mennesker fredag aften efter Ungdoms Showet. Midda gen blev afholdt i samarbejde med Klub Øst. Dommer Josh Dowbiggin deltog også i middagen, og mange af de unge udnyttede chancen til at få en lille hereford snak med den jævnaldrende dommer. Joshs tilstedeværelse blev også udnyttet under præmie overrækkelsen, hvor han var med til at overrække diverse pokaler, diplomer, og ikke mindst de flotte sponsor gaver!

Nordic 35S

• K ampagnemodel tilpasset Sk andinavien

Gårdskilt

Yderligt skal lyde en stor tak til alle vores andre sponsorer samt hjælpende hænder! Uden støtten fra disse ville det slet ikke være muligt at stable et show på benene. En særligt stor tak skal lyde til vores hovedsponsor Kverneland, som sponsorede alle de flotte rosetter, som nu pryder i hereford stalde og på unge hereford udstilleres værelser.

Få skilt til gården med dit eget besætningsnavn Skiltet leveres både med horned og pollede billede

Priser:

Ø120 cm pr stk kr 2 500,-

Ø150 cm pr stk kr 3 400,-

Ø200 cm pr. stk. kr. 5.200,Priserne er ex moms

Bestilling kontakt:

Mikkel Christiansen

Tlf 40256134

mikkel@markeslevgaard dk

På vegne af Hereford Ungdoms bestyrelse, håber vi at se en masse friske unge udstillere til Hereford Ungdoms Show 2019, som afholdes i forbindelse med Landsskuet d. 4. til 6. juli. Hereford Ungdom vil samtidig runde 10 år, hvilket vi vil forsøge at fejre i forbindelse med Ungdoms Showet. Og husk at hvis du gerne vil udstille til Hereford Ungdoms Show, men ikke selv har nogle dyr at deltage med, står vi altid klar til at hjælpe med at finde et dyr eller to, du kan låne.

TRIVSEL UDE OG INDE

• Mere power og styrke

• 33 hk Kubota motor

• Vælg standard 26x12.00-12 AS

Spar 25.000,-

Kampagne pris 189.900,-

Se også de andre Nordic modeller!

For at skabe opmærksomhed omkring Hereford Ungdom, havde vi igen i år en konkurrence, hvor publikum på dyrskuet skulle gætte på en tyrs vægt, og de to, som kom tættest på, ville vinde et gavekort til Slagter Lund. I løbet af lørdagen blev tyren trukket ud mellem staldene, hvor børn og voksne i alle aldre fik lov til at male på det store, levende lærred. Dette er altid noget, der tiltrækker meget publikum, og en god måde at vise racens rolige sind. En stor tak skal lyde til Driverdal Hereford for lån af tyr, og ikke mindst til Slagter Lund for sponsorat af gavekort!

Orla Hansen A/S er meget mere end leverandør af staldinventar Vi er din sparringspartner, så du får den optimale løsning. Vi fokuserer på optimal dyrevelfærd og tidsbesparende løsninger. Vores team af eksperter står klar til at rådgive fra projektets start.

Klik ind på www.orlahansen.dk eller ring på telefon 97 37 30 33.

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v.

Thissinghus: 97762322. www.mollerup.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v. Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/

Josh Dowbiggin i færd med at bedømme et stort hold kvier

orlahansen.dk

Orla Hansen A/S · Smedesvinget 15 · 6880 Tarm · 97 37 30 33 · www.orlahansen.dk

Beefkalv Maxi kan afhentes som løsvare på udvalgte DLG lokationer.

ØNSKER DU HØJ TILVÆKST

I DIN KALVE- OG KØDKVÆGSBESÆTNING?

Det gør Thomas Slot Larsen. Hans elitedyr får Beefkalv Maxi fra DLG i Jægerum. Det har han fået rigtig gode resultater med. Blandingen har følgende fordele:

• Rigtigt proteinniveau

• Højt cellevægindhold

• Mineraliseret

• Vitaminiseret

NEMT, TIDSBESPARENDE OG SIKKERT En optimeret hverdag med Allflex

Ønsker du også at få gode resultater, så kontakt din DLG-salgskonsulent eller ring til DLG Kundecenter på 3368 6000

DNA ØREMÆRKER

dagen ved identificering og registrering af dine dyr. Du skal blot bruge dine i forvejen elektroniske øremærker, en printer og en reader og så er du klar. Brug vores reader og printer til udvælgelse ved bl.a.:

• Inseminering

• Dyrlæge

• Kontrol

• Salg

• Flytning

• Slagtning

Få vigtige DNA oplysninger og informationer om det enkelte dyr, samtidig med øremærkningen:

• Mulighed for at udvælge de bedste avlsdyr

• Dyrets yversundhed

• Dyrets frugtbarhed og kælvningsevne

• Dyrets resistens mod øvrige sygdomme

• Opnå en ekstra økonomisk avlsfremgang

• Mindske risikoen for indavl og arvelige lidelser

Hør mere om vores produkter og løsninger og bestil dine øremærker hos os.

Tlf. 97 81 15 55

Åbningstider: Mandag-Torsdag kl. 8.00-16.00 / Fredag kl. 8.00-15.00

THOMAS SLOT LARSEN SLOT LARSEN

Endelig er det ved at være forår igen. PR-shoppen er klar til sæsonen med opfyldt lager. 2022 blev et lidt trængt år pga. voldsomme prisstigninger på alting, derfor har vi været nødsaget til at sætte priserne op i 2023. Vi er dog rigtig glade for det salg vi har haft i 2022 med bla. 31 veste og 72 caps, 21 poloer og 9 jakker af de nye der blev introdukseret i nov. . Vi ser frem til et godt 2023.

Vandtæt 2000 mm – Letvægts - Vindtæt

HEREFORD JAKKE: VANDTÆT - LETVÆGTS - VINDTÆT

M. MICRO FLEECE INDERSIDE.

 Vandtæt 2000 mm med tapede samlinger

 Micro fleece krop, krave og ærmefor

 To sidelommer foran

 Elastiske manchetter med fleece ført med helt ud

 Vandtæt hætte kan foldes væk i kraven

 Fuld længde spiral lynlås

 Reflekterende tape nederst på rygstykket,

 Har samme syning/snit på for og bag som Hereford Show veste .

Pris 450,- kr

OBS: Jakken er ikke en lagervare i PR-shoppen, men skaffes ved bestilling Kan bestilles i str. S – 3XL

HEREFORD STRIKHUE

100 % polyakryl (soft-touch)

Dobbelt lag strik

Farver: Bordeaux eller Sort med Herefordforeninges logo på. Str.: One size

FRIT VALG - Pris 150,- kr.

INDKØBSNET

Bæredygtigt og stærkt indkøbsnet, lavet af 100% genbrugsplast, nemt af folde sammen til jakkelommen eller tasken.

Pris 50,- kr.

HEREFORD

Børn 3 – 13 år - Pris 200,- kr.

Voksen S – 4XL - Pris 250,- kr.

– POLO T-SHIRT, FRITID Bordeaux m. “Hereford” på brystet. Kan bestilles fra str. 104 til 4X.

Bestillinger senest 23. april - vil blive sendt ud sidst i maj (uge 22) – inden Roskilde Dyrskue.

Bestillinger senest 21. maj – vil blive sendt ud sidst i juni (uge 26) eller udlev. på Landsskuet, Herning Showvest (for udstillere) eller fritidsvest for andre i den flotte mørke Hereford bordeaux farve.

Skræddersyet Herefordvest i lækker kvalitet med sort quiltet foer.

Vesten er med høj krave og sort lynlås foran og ved sidelommer. Der er en god inderlomme og snoreregulering forneden.

Vesten leveres med hvid broderet ”HEREFORD” på ryg og bryst.

Model: Unisex - Str. Fra XS til 4XL

Materiale: Bordeaux Bistretch og sort Quiltfoer

Pris 1050,- kr (incl. moms)

Få dit besætningsnavn broderet flot på ryggen.

Veste kan bestilles med eget besætningsnavn.

Besætningsnavnet broderes stilfuldt oven over ”HEREFORD”, KUN på ryggen, i samme teksttype, som øvrigt broderi – blot lidt mindre. Pris 125,- kr.

HEREFORD CAPS / KASKET: Der kan vælges imellem flere forskellige farver. Bordeaux, Sort, Grå, lys grå og Marine blå Pris 100,- kr.

Showcap

Bordeaux cap med plastlommer til katalognumre. Pris 150 kr.

HEREFORD SLIPS (Show)

Ensfarvet bordeaux slips i vævet silke med diskret broderet

Hereford logo på. Pris 250,- kr.

Andre indkøb i forbindelse med udstillinger:

Vikshop.dk – De har bl.a. Showgrimer, Show sticks, strigler og klippemaskiner.

Bestil via Webshop: www.herefordforeningen.dk (Køb&Salg)

Eller skriv gerne en mail til Tina eller Naja (Ungdom) – webshop@hereford.dk.

PR-shop for salg, Øst - Jeanne Søe Christiansen - jeanne@markeslevgaard.dk

PR-shop for salg, Vest og Fyn - Tina W. Sønderskov - hylkehereford@gmail.com

Indkøber m.v. - Mathilde Bonde - vaeringbonde@gmail.com

Alle priser er incl. moms, ekskl. fragt. Vi sender som udgangspunkt varer ud omkring d. 1. i hver måned.

Battles, animal shampoo Lille, 5 ltr – Pris 250 kr. Stor, 25 ltr.- Pris 1000,- kr. (den store sendes ikke)

Goldingpoll 1 Stockman

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen tilbyder fortsat sæd efter denne spændende tyr, som udmærker sig på tilvækst og slagte krop.

Gouldingpoll 1 Superduty ET

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

Avlsværdi 2023

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

Hornede sædtyre

HEREFORDFORENINGEN

HEREFORDFORENINGEN

HEREFORDFORENINGEN

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

I stedet har vi importeret sæd efter udenlandske tyre med alternativ afstamning og sælger det til en meget rimelig pris.

forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

I stedet har vi importeret sæd efter udenlandske tyre med alternativ afstamning og sælger det til en meget rimelig pris.

I stedet har vi importeret sæd efter udenlandske tyre med alternativ afstamning og sælger det til en meget rimelig pris.

Trillick George

Trillick George er efter Freetown Hotspur med Churchill Storm som morfar.

Trillick George er efter Freetown Hotspur med Churchill Storm som morfar.

Seneste tiltag er to lidt ældre britiske tyre af forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

er efter Freetown Hotspur med Churchill Storm som morfar.

Seneste tiltag er to lidt ældre britiske tyre af forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

Seneste tiltag er to lidt ældre britiske tyre af forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

til Viking.

Prisen er meget tæt på, hvad danske brugstyre

Prisen er meget tæt på, hvad danske brugstyre

koster, nemlig

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

koster, nemlig

Prisen er meget tæt på, hvad danske brugstyre koster, nemlig 130 kr. pr. portion ex moms og afgifter til Viking.

130 kr. pr. portion ex moms og afgifter til Viking.

130 kr. pr. portion ex moms og afgifter til Viking.

Husk at oplyse CHR-nr.

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

Husk at oplyse CHR-nr.

Husk at oplyse CHR-nr.

Albany Ludlow

Albany Ludlow er efter Street Singer med Glansville Aristottle som morfar.

Albany Ludlow er efter Street Singer med Glansville Aristottle som morfar.

er efter Street Singer med Glansville Aristottle som morfar.

Goldingpoll 1 Stockman

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen tilbyder fortsat sæd efter denne spændende tyr, som udmærker sig på tilvækst og slagte krop.

Gouldingpoll 1 Superduty ET

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

Avlsværdi 2023

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

Sollpoll 1 Kentucky Kid

Han er en sikker, meget brugt tyr til Hereford.

Desuden er Kentucky Kid pt den mest brugte herefordtyr til krydsning på malkekvæg på De Britiske Øer.

Far: Panmure1 Henry

MF: Solpoll1 Cantona

Avlsværdi 2023

Pris: 275 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

Jørn Bloch landbrugsleder | TAMU jbl@tamu.dk . T: 30531110

Nr. PolledBlæsbjergHereford

Jette og Evald E. Jensen 98 93 00 11

Tuenvej 690, Blæsbjerg, 9870 Sindal

Vokslev

Hereford

Kirstein Munk Simonsen

Teglageren 63 . 9240 Nibe Tlf. 20 42 17 61 kirstein@simonsen.mail.dk

Tannis Hereford

v/ Lone og Poul Ejaas Sellebjergvej 45 9881 Bindslev

Tlf. 28 50 64 65 75001lone@gmail.com

HYLKE

HYLKE HEREFORD

Per W. Kristensen

Brørupvej 15, Hylke 8660 Skanderborg

Henrik K. Andersen

Elgårdsmindevej 2 . 8960 Randers SØ

Tlf 86 49 46 48 . mail@moeskaer.com www.moeskaer.com

HEREFORD

Mathias Hansen – Vongevej 54, 7173 Vonge 21136201 – Mathiasbuchhansen@gmail.com

Tlf. 21 28 56 74 www.hylkehereford@gmail.com

ideen med SS systemet.

VESTJYLLAND

ideen med SS systemet.

MIDTJYLLAND

årgang årgang

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at få opsat et nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslammet og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk og konfliktsky formand.

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

årgang

Haurum Hereford v/Lars Bastrup

Denne plads er ledig!

Herefordbladet · Marts 2014 · 44.

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Skal det være din? Kontakt Ove Engbjerg for nærmere info.

Harumvej 27, 7171 Uldum Mobil 4038 5412 E-mail: lbastrup@mail.dk

Bakgård Hereford

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt gik det dog ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge Herefordforeningens regnskaber blev den samme.

Carsten Seiring

årgang 44. årgang

v/ Kirsten og Erik Siersbæk

Amstedbrovej 14, 7741 Frøstrup Telefon 30 60 33 39 www.bakgaard-hereford.dk

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

VESTJYLLAND

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 kr. at nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en handlingslam met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, usolidarisk konfliktsky formand.

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for svig/berigelse og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så galt ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på begge foreningens regnskaber blev den samme.

Carsten

Herefordbladet Herefordbladet

Mobil 6126 0148

over, hvor skellige regnskabssystem mail. Jeg sin tidligere til sidst men slutresultatet da ikke Jeg sendte skulle bruge eningens gelig for ideen med Nu har nyt regnskab, met og konfliktsky

skellige regnskabssystem mail. Jeg sin tidligere til sidst men slutresultatet da ikke Jeg skulle bruge eningens gelig for ideen med Nu har nyt regnskab, met og konfliktsky

Jeg og ville ikke, og foreningens

Jeg og ville ikke, og foreningens

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

SYD- OG SØNDERJYLLAND

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Mandix Hereford

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

v/ Jørgen Holm Thomsen

Novej 2A, No, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 01 10 fie.thomsen88@gmail.com

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet

Herefordbladet

Herefordbladet Herefordbladet årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

årgang

GMH Polled Hereford

Birgitte og Jørn Laursen 58 26 16 41

Næsbyskovvej 3 . Tyvelse, 4200 Slagelse

GMH@post.tele.dk

Driverdal Horned Hereford

Finn Madsen . Mobil 40 58 42 70

Stubbevej 27 . Østby Mark . 4050 Skibby

Lykkedalgaard

Jette & Stig

Hornshøj Jensen

Broholmvej 40 4220 Korsør

40 10 85 70

E-mail: shj.lykkedalgaard@gmail.com

Følg med på Facebook og Instagram: Lykkedalgaard

Foto: Mathias Buch Hansen

SJÆLLAND

Markeslevgaard

Hereford Mikkel Christiansen

40 25 61 34, E-mail: mikkel@markeslevgaard.dk

Enemærkegaards Hereford V/Susanne & Benny Arends

13, Døjringe 4180 Sorø

2382 0060 · arends@privat.dk

Pilebækgård

Duegaarden I/S

Duegaarden I/S

Christel og Robbin Due

Christel og Robbin Due

20 23 78 02

Pilevangsdel 2 - 2630 Taastrup

20 23 78 02

Pilevangsdel 2 - 2630 Taastrup

Email: rd@robbin.dk www.duegaarden.com

Email: rd@robbin.dk www.duegaarden.com

Staldbirchs Hereford

Svenske stamtavler / danske stamtavler

Af Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk

Nye medlemmer

01.12.2022

Mette Marie og

Thomas Andersen, Magistraten 3, Endeslev, 4652 Hårlev

I forlængelse af fokus på Mælk, så er registrering af vægte et redskab. Vejning af afkom ved fravænning til en 200 dags vægt, så avlstyre vælges blandt de bedste af disse vægte. Kan flere oplysninger på stamtavlen være et incitament til at få vejet? En gulerod for arbejdet? I dag kan du også registre vægt ved brug af målebånd.

Oplysning om hornet/polled i de svenske stamtavler er også interessant. Da vi sælger polled tyre til krydsningsbesætninger, så skal de være sikker på at der kun kommer en hornet kalv ud på 100 hornede køer, mens de 99 er pollede.

Kjeldbjerglund Hereford, Britta Vestergaard Nielsen og

Søren Lund, Iglsøvej 67, 7800 Skive

I september var der auktion på gården Bårarp Hereford i Sverige. Et flot katalog blev lagt på nettet. Kataloget indeholdt den svenske udgave af en stamtavle, som var meget imponerende og fagligt mere uddybende end den danske stamtavle. På en svensk stamtavle kan du se følgende oplysninger, afkom/søskendes fødsels, 200 og 365 dags vægt, hornet/polled, s-indeks. Oplysninger der svarer lidt til den danske afkomsliste på en ko. Herudover meget spændende viser den svenske stamtavle også en liste med mormors afkom og mormors mors afkom.

Vi har avlet efter køer med masser af mælk, så er det lige netop denne viden, at de svenske stamtavler også uddyber. Herhjemme har vi ofte spurgt til moderens stamtavle, ved indkøb af ny avlstyr.

ROOST 1 HANNIBALS. 65645

Ckr-nr:: 4942200578

Far: VOKSLEV EIK

Mor: ROOST 1 EVERGLADES

MF: ROOST 1 BIBA

Opdrætter: Egon Petz

S-Indeks:117 (76)

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1971

FE/KG tilvækst: 4.77

89908491

MANDIX LANDLORDS. 65589

Ckr-nr:: 8047000208

Far: BCD 59J LANDLORD 114L

Mor: MHF E1 BRITTANY 40K

MF: STANDARD 656 LAD ET 5H

Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensly

S-Indeks:116 (62)

989597

Tilvækst, gram: 1747

FE/KG tilvækst: 5.31

Højde v/12 mdr. 83878085

708090100110120130

BAKKELY-KRISTIANS. 65674

Ckr-nr:: 5377302097

Far: HEDELUND GORM

Mor: HOLMGÅRD FILIPPA

MF: R M R 1 PIONER Opdrætter: Svend Kristiansen

S-Indeks:108 (59)

103105102

Tilvækst, gram: 1957

FE/KG tilvækst: 4.29

Højde v/12 mdr. 84858687

708090100110120130

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

Ckr-nr:: 2054300039

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Mor: SOLBAKKENS CIPSY

MF: SUPREME CÆSAR ET

Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

S-Indeks:107 (80)

T:U:FEF:

96105103

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1900

FE/KG tilvækst: 4.28

Kåret:

85878588

Produktion

7E+04

708090100110120130

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr

Funktion 122

Eksteriør 89

(94) (79) (70)

NORDBÆK KENAN 1098

708090100110120130

ROSENKÆR KNIGHT FLYERS. 65707

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

Ckr-nr:: 2531100373

Ckr-nr:: 2054300039

Far: GOULDINGPOLL 1 SUPERDUTY

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Mor: SDR. YDBY FANNY

CIPSY

MF: SLYK'S 1. AGRO

MF: SUPREME CÆSAR ET

Bent Sørensen

Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

S-Indeks:117 (64)

96105103

Højde v/12 mdr.

gram: 1900

FE/KG tilvækst: 4.28

708090100110120130

708090100110120130

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

R 1 PILOT S. 65533

Ckr-nr:: 4409502053

4942200427

Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

REMITALL KEYNOTE 20X

SOLBAKKENS GANGSTER

H BAR C PZ STRETCH 5

Kirsten Knudsen og Tage Boysen

Egon

(28)

(83)

v/12 mdr.

v/12 mdr. 156

gram: 1871

gram:

FE/KG tilvækst:

4.47

708090100110120130

8124600123

MOESKÆR PASCO 1544

OUTLAW NORA 2

MOESKÆR PEPITO 1347

Helle og Torben Bastrup

(12) Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: Tilvækst, gram:

708090100110120130

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr

Navne på årets kalve

starter

Returadresse: Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg