Greenkeeperen nr 3 2016

G R E E N K E E P E R E N

green Keeperen

No. 3 // 2016 No.

TEMA

Med gr planter æs og i blode t

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP overflødiggør alle øvrige efterårs- og vintergødninger.

– enestående efterårs- og vintergødninger BioVinter HP og BioNutria Fortify HP er hver for sig – og især i kombination – de absolut bedste efterårs og vintergødninger.

Begge gødninger har en enestående evne til at øge planternes modstandskraft mod sygdomme, og resultatet er sunde greens med en flot grøn farve, der hurtigt starter væksten i det tidlige forår.

Pris kr.

BioVinter HP Produkt

4.680,00 N

CO(NH2)2

K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Vf.

BioVinter HP

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

Totale værdier

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

pH

600 kg Inkl. kvælstofafgift

Pris kr.

BioNutria Fortify HP

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Turfgrass - nu også en app

Totale værdier

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Læs side 6

BioNutria Fortify HP Produkt

N

CO(NH2)2

4.320,00 K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Salg og rådgivning Salgs- og produktkonsulent Katja Lamborg cand. agro.

Mobil: +45 2880 9087 Mail: kl@bionutria.dk

Salgs- og produktkonsulent Lars Olsen cand. agro.

Mobil: +45 2880 9086 Mail: lo@bionutria.dk

Salgs- og produktkonsulent Jens Bach Andersen cand.agro.

Mobil: +45 2712 6986 Mail: jba@bionutria.dk

Vf.

pH

600 kg

Læs mere om vore effektive produkter på bionutria.dk

Bunkers - Design og renovering

– eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

3

www.bio onutria.dk

2016

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Læs side 20

Lindholm

Maskiine er a s

9DQGLQJVDQO J Þ Ǥ ͳ͵ͷ ¤ § Ǥ ¤ §

Ȉ Ȉ Ȉ VI BYDER VELKOMMEN TIL BARONESS – KNIVSKARP JAPANSK KVALITET

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112

K VA L I T E T O G K VA N T I T E T M Ø D E S Hvorfor gå på kompromis med din bane? Den helt nye 9009A kombinerer en samlet klippebredde på 2,74 m med den suveræne klippekvalitet, du forventer af John Deere. Det dybe skjold og et unikt bagudkastdesign løfter græsset, så der opnås en renere klipning, samtidig med at det afklippede græs fordeles mere jævnt over et bredere område.

Benyttes på verdens bedste baner.

Like os på

og følg os på

JohnDeere.dk

2691

OFFICIAL GOLF COURSE EQUIPMENT SUPPLIER

Indhold Greenkeeperen nr. 3

8 24

// TEMA Med græs og planter i blodet ..................

4

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

12

// FAGLIGT

18

20 30

2016

56

Turfgrass - nu også en app .....................

På den jyske højderyg ..............................

Nye ukrudtsmidler er nu godkendt til brug på golfbaner ....................................

Nyt spændende navn topper golfsporten Greenkeeper svendeprøve 2016 ..............

Bunkers - Design og renovering .............

Gødskning af krybende hvene ved etablering af greens ................................

Demo Udstilling .......................................

Bidrager du til at skabe intimitetsfaktoren Efteruddannelse af Greenkeepere i ledelse ......................................................

DGA Ugen - uge 46 ..................................

Filt i græsplæner .....................................

Golfsportens Miljøpris .............................

Generalforsamling 2016 ..........................

6 8 11 16 18 20 24 36 38 41 42 46 52 70

// PRESSE Toro importør øger salgsstyrken ............

Baroness sikrer Lindholm fuldt golf-program ...........................................

FORSIDE: Trygve S. Aamlid har haft interessen for græs og planter siden han var en lille "gut".

28 62

LEDER

AF KARSTEN BJERGØ

Mens vi venter Jeg sidder her på min skønne dejlige terrasse, under pavillonen, i en pragtfyldt morgenbrise, ingen vind og med den mest fantastiske blå himmel. Temperaturen på denne dejlige morgen er på nuværende tidspunkt 18 grader og med en vejrudsigt, der varsler den varmeste septemberdag i 60 år. Vejrprofeterne har jo lovet, og dem kan man jo roligt læne sig op af, en 28-30 grader.

Når jeg sidder her på en ganske almindelig tirsdag, skyldes det ikke ferie eller lignende, derimod har jeg gennemgået og fået foretaget et kirurgisk indgreb i min venstre fod, afsluttet med ikke mindre end 26 sting og 2 boltskruer. Efter en professionel indpakning har det hele udviklet sig til en klumpfod, der kun passer ned i størrelse 56, og som jeg ikke må støtte nævneværdigt på de næste 6 uger. Med 2 krykker som uundværligt hjælpemiddel og et andet om mere, er min dejlige Jane, som servicerer mig 24 timer i døgnet, så hvad kan man forlange mere.

KOLOFON no. 3 // 30. årgang

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Når man som jeg sidder med foden oppe Mens golfbranchen efter over hjerteniveau og hvor beskæftigelsen næsten 10 års stagnation, er stærkt begrænset, er bøger jo en dejlig så småt igen er ved at se mulighed. En af dem jeg pt. læser er den sjove og hylende morsomme bog ”Den lys for enden af tunnelen store håndbog for halvgamle mænd”, den kan varmt anbefales, og den har for øvrigt befundet sig på listen over de 10 mest solgte bøger i 2016.

Og mens golfbranchen efter næsten 10 års stagnation, så småt igen er ved at se lys for enden af tunnelen, har rigtig mange greenkeepere i samme periode mere eller mindre været tvunget til at ændre vedligeholdelsesproceduren, som til tider har været ret så problematisk, afskedigelser, reducere ønskelisten mm.

Vi har også lært meget, især når det gælder økonomi. Hvor pengene for manges vedkommende er blevet mindre, og for at imødekomme dette, måtte der effektiviseres, løbes stærkere, maskinerne blev presset, og som stolt fagmand være knap så kritisk. Sidst, men ikke mindst, er der sket en kraftig udfasning og brugen af kemien og andre hjælpemidler. Vi har sikkert alle glemt, at nulrente er et krisetegn, og at stigende renter i stedet vil være det første tegn på dansk økonomi er på vej ud af 10 års stagnation.

Scanprint A/S Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 4, 2016 den 21. november

På trods af hvad man har kunnet forvente under de givne omstændigheder, så elsker vi jobbet som greenkeeper, og vi elsker og fastholder dagligdagen på golfbanen.

VI SES I UGE 46

Mange dejlige hilsner til jer alle derude

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

5

FAGLIGT

Turfgrass

– nu også en app

Når du læser denne artikel, har DGU allerede lanceret det nyeste medlem af turfgrass-familien, nemlig Turfgrass app’en. Så der er en god chance for, at du allerede har brugt den i dit daglige arbejde!

AF THOMAS JEPSEN, BANEKONSULENT I DANSK GOLF UNION

K

ongstanken bag app’en er, at den skal være den lette og hurtige genvej til at styrke klubbens IPMstrategi – altså metoder til at forebygge og bekæmpe skadevoldere uden brug af pesticider.

App App’en har været præsenteret i en beta-version gennem vinterens INFO-møder, hvor den blev positivt modtaget.

Herefter er den i foråret 2016 blevet testet hos 20 greenkeepere rundt om i Danmark og meget af den feedback, som blev givet, er efterfølgende indbygget i Turfgrass app version 1.0. App’en skal videreudvikles til en version 2.0 i takt med, at I brugere stiller flere ønsker og krav til funktionalitet.

Med en Android eller IOS smartphone eller tablet i hånden kan app’en bruges til at registrere skadevoldere som svampe, insekter og ukrudt. Der kan registreres typen af skadevolder, omfang samt placering af angreb. Herved opbygger klubben over årene et kort over skadevolderes udbredelse og omfang og med den info, kan der forebygges og behandles mere præcist, der kan spares ressourcer og den skaber mere miljøbevidsthed.

Ud over skadevoldere kan app’en bruges til at registrere beplantning, vandingsudstyr, baneudstyr samt andre skader. Herudover er der indbygget et bibliotek i app’en over alle de mest almindelige skadevoldere fra de danske golfbaner – her findes informationer om, hvordan man forebygger disse skadevoldere uden brug af pesticider. Desuden kan man læse nyheder hentet fra hjemmesiden turfgrass. dk.

Turfgrass kortservice I app’en kan brugere se alle deres registreringer på en liste. Men ønsker man et grafisk overblik, skal man logge sig

6

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

ind via klubbens eget brugernavn og password på klubbens Turfgrass kortservice (GIS-viewer) på internettet. Brugernavn og password fås ved henvendelse til DGU’s Baneområde.

I GIS-vieweren kan man se alle registreringer repræsenteret grafisk som prikker på et kort. Der kan naturligvis sorteres i, hvilke informationer der vises, ligesom at informationerne kan udskrives og indlejres i rapporter til f.eks. baneudvalg eller bestyrelse.

Instruktionsvideo Vil du vide præcist, hvordan app og GIS-viewer kan bruges, så kan du med fordel tage et kig på instruktionsvideoen udarbejdet til formålet. Den kan ses på: http://danskgolfunion.dk/klubledelse-og-drift/klubnyt/2016/uge-30/ny-turfgrass-app-hjaelper-greenkeeperen.

Skulle du være det mindste i tvivl om, hvordan, hvor eller hvornår du kan bruge app’en, så kan du altid kontakte DGU. Resultater fra første års brug præsenteres på den kommende vinters INFO-møder. //

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter.

Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

Topniveau kræver en god bund Solum er specialist og landsdækkende

Få mere information på solum.dk eller

leverandør af vækstmedier, topdres, sand

kontakt Claus Svenstrup Nielsen på

og maskinydelser til golfbaner.

csn@solum.dk eller telefon 2161 3045

Vi har mange års erfaring med service af golfbaner og vores produktion af vækstmedier og reparationsmaterialer er bæredygtige og af højeste kvalitet.

FAGLIGT

På den jyske højderyg Give Golfbane er anlagt på den jyske højderyg. Her er vækstvilkårene barske.

Det giver greenkeeperne helt specielle udfordringer.

AF KARIN NORMANN PETERSEN, HORTONOM, NYHOLT APS

G

ive Golfbane er skåret ind i Give plantage midt på den jyske højderyg. Banen skulle efter sigende have kostet 1,5 million kroner at etablere i 1993. Historien forlyder, at valget stod mellem at anlægge en grusgrav eller en golfbane. Greens er push up af de forhåndenværende materialer. Klassisk sur sort hedesand med et væld af sten i forskellige størrelser. Det havde måske givet mere mening at anlægge en grusgrav!

Kæmpernes fald Banen er anlagt med veje og stier inde i granplantagen.

Granerne er nu vokset alle over hovedet og kæmperne levner ikke solen mange chancer for at komme ned til græsset.

Under disse forhold arbejder chefgreenkeeper Aleksander

Caspersen og greenkeeperassistent Henrik Hvilshøj Lindberg. Aleksander blev ansat som chefgreenkeeper i januar 2016 og Henrik startede i marts. Sammen med tredjemanden Martin Fintus Ladegaard, som er skov- og biotopplejer, har de iværksat et ambitiøst fældningsprojekt. De store graner skal væk. Greenkeeperne har allerede nu fældet store områder og jeg står og ser på de mange træstød, som er tilbage og venter på stubfræseren. Træstøddene har en diameter på 40-60 cm og kæmpernes rødder strækker sig nemt 10-12 m ud i terrænet. Ingen, kan være i tvivl om, at granerne har suget al kraft og saft ud af greens.

Overfrakken af Inde på greens forsøger den enårige rapgræs og krybende

Give Golfklub har lavet et stort fældningsarbejde denne vinter. Aleksander Caspersen og Henrik Hvilshøj er godt tilfredse med, at de 15-20 m høje graner, som før stod helt ud til stien, er fældet. Træerne har suget al kraft og saft ud af greens.

8

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Vækstbetingelserne på greens er ændret radikal efter at træerne er fældet. Det er hårdt for græsset at ”få overfrakken af”. Greens er sårbare og Aleksander og Henrik arbejder med fløjlshandsker for at nurse græsset.

hvene at komme til hægterne. Det er hårdt, at ”få overfrakken af” og lige pludselig kunne slikke solskin og få godt med vitaminer. For vækstbetingelserne er barske her oppe på højderyggen. Hedesandet holder ikke på vandet og vinden tørrer fairways og greens ud på rekordtid.

rødder ikke arbejder i dybden og stabiliserer vækstlaget.

Det er dog lykkes dem at få vertikalskåret og trukket propper op på alle greens. Og græsset kvitterer med det samme for arbejdet og blusser op med en grønnere vækst i rillerne efter vertikalskæreren.

En tør modspiller

Greens skal virkelig nurses med fløjlshandsker. Det er en balancegang, hvor meget hver enkelt green kan tåle. Og de ved det greenkeeperne, så de går forsigtigt frem. Udefra kan deres arbejde måske se lidt langsommeligt ud, og det sætter fokus på kommunikationen med klubbens baneudvalg og medlemmer. Vi er meget opmærksomme på, at fortælle baneudvalget og spillerne om de vanskelige vækstvilkår vi arbejder under, fortæller Henrik. Henrik har derfor haft baneudvalgsformanden med ude og trække propper op for at give ham et indblik i forholdene. Og Aleksander tilføjer, jeg spiller selv med herrerne hver uge for at være derude sammen med dem. Det er en god måde at involvere os i hinanden på.

På trods af de vanskelige vækstforhold har den enårige rapgræs kunnet leve ved hjælp af et højt gødnings- og vandingsniveau på greens. Det har medført, at der over tid er opbygget et 3 cm tykt filtlag. De naturligt tørre forhold bevirker, at filten hurtigt bliver ekstrem tør næsten tørvejordsagtig. Hvor greenkeeperens maskiner aldrig er nået frem, er det ikke udsædvanligt at overfladen bryder op i store skorper, hvor det tørvejordsagtige filtlag krakelerer lige over den underliggende sandjord. Det ligner mest af alt billeder fra sydligere himmelstrøg. Inde på greens, står det heldigvis ikke så slemt til, da greenkeeperne igennem tiden har kæmpet imod forholdene.

Fokus på kommunikation Det tørre filtlag gør det vanskeligt at få græsset til at gro.

Filten skal brydes og fjernes. Aleksander og Henrik har derfor iværksat et større luftningsarbejde. Arbejdet besværliggøres dog af, at overfladen er meget sårbar, da græssets

// fortsættes side 10 //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

9

FAGLIGT

Det lange seje træk De næste års fokus bliver at få minimeret den øverste skorpe af filt, så der kommer mere ilt til vækstlaget og rodvæksten. Vi vil også prioritere at dresse ofte med tynde lag af sand og så er det afgørende at have fokus på at bruge afspændingsmiddel og at sikre vandforsyningen, fortæller Henrik. Og Aleksander tilføjer, vi har startet et langsigtet projekt, men vi tror selvfølgelig på, at det lykkes, ellers gjorde vi det ikke. Derfor betyder det rigtig meget for os, at vi nu ser de første spæde resultater af vores arbejde. //

Det 4 cm tykke filtlag er fuldstændig vandafvisende og bevirker at tørven bryder op i store flager. Den underliggende jord er klassisk sort sur hedesand.

Et billede fra sydligere himmelstrøg eller? Give Golfklub midt i maj måned efter 14 dage med højt vejr. Lige uden for greenen bryder overfladen op i store flager. Der er 4 cm vandafvisende filt.

10

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Nye ukrudtsmidler er nu godkendt til brug på golfbaner

Dansk Golf Union har nu modtaget godkendelser til mindre anvendelse af produkterne Primus og Saracen til ukrudtsbekæmpelse på golfbanen.

AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION

P

rimus og Saracen indeholder samme aktivstoffer og er begge bredt virkende produkter, som virker på mange af de kendte arter, som volder problemer på golfbanen. De kan anvendes fra foråret, når temperaturen er over 2-3 °C. Græs og ukrudt skal dog være i god vækst og effekten vil være synlig efter 3-6 uger. De er særdeles effektive mod bellis og har ligeledes en god effekt på mælkebøtter og kløver.

Anbefalingerne i brugsanvisningerne er blevet til på baggrund af forsøg, som DGU gennemførte sidste år i samarbejde med Århus Universitet. Men det er stadig vigtigt, at få samlet noget praktisk erfaring rundt omkring i landet, så vi i løbet af sæsonen kan få en mere bred erfaring med brugen af produkterne. Derfor er der behov for feedback til DGU konsulenterne, så vi på infomøderne til vinter kan dele de erfaringer, I har fået ude i landet.

Husk altid at læse brugsanvisningerne grundigt før du anvender produktet. Brugsanvisningerne kan findes her: http://www.turfgrass.dk/ For mere info kontrakt DGU konsulenter Allan Brandt 40 409 103 eller Thomas Jepsen 51 162 695.

Foto: solarseven, Shutterstock.com

Der må kun behandles 1 gang pr. sæson, og den anbefalede dosering er 0,075-0,150 l/ha opløst i 100-300 l vand. Der bør anvendes en ISO 025 dyse, så der sikres en god nedtrængning i græsset. Ud fra de toleranceforsøg, der blev udført af Århus Universitet, skulle der ikke være problemer med skader på græsset, men ifølge godkendelserne er det brugerens eget ansvar for så vidt angår midlernes effektivitet og eventuelle skader på græsset.

Giv os feedback

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

11

TEMA

12

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Med græs og planter i blodet Trygve S. Aamlid har haft interessen for græs og grønne planter siden han var en lille “gut” på den norske sydkyst. I dag er han leder for NIBIO (tidligere Bioforsk) Turfgrass Research Group.

Og så elsker han at se sine resultater ført ud i praksis og føle at forskningen har en effekt.

AF HENRIK SØE

Hvordan er du havnet, hvor du er i dag?

Jeg voksede op på Norges sydkyst nær Arendal. Min far var lærer, men vi boede tæt på en gård, hvor min onkel var landmand. Han blev i 1952 den første forskningsleder på den forskningsstation, jeg arbejder på i dag, så allerede som dreng fattede jeg interesse for landbrug, havebrug og “det grønne”. Det førte mig ind på landbrugsskolen og senere på Norges Landbrugshøjskole, og det var først og fremmest min onkel, der motiverede mig i den retning.

Hvad er det, der har drevet dig?

Planternes liv og produktion er utrolig spændende - ikke mindst det område som kaldes plantefysiologi. Hvordan reagerer planter og græs på jord og klimaforandringer i forhold til temperaturer og for lidt eller for meget vand? I det hele taget er planternes respons og liv meget fascinerende. Fotosyntesen er jo verdens vigtigste proces. Mennesket har aldrig lykkedes med at genskabe denne proces, og vi er helt afhængige af den og de grønne planter.

Hvor meget af dit arbejde relaterer sig til golf i dag?

havner. Da jeg blev færdig med landbrugshøjskolen i 1986 blev jeg headhuntet til at fortsætte med en doktorgrad, som var knyttet til ansættelse på forskningsstationen her i Landvik. Frem til 2002 handlede mit arbejde om græs og frøavl, men endnu ikke med golf. Siden 2003 har det handlet meget om turfgrass, og i dag er cirka halvdelen af mit arbejde koncentreret om golf.

Hvad giver forskningen dig?

Det er spændende at opbygge forskningen, føre resultaterne ud i praksis og ikke mindst kommunikere dem ud.

Senere får man så respons, og den kan være positiv eller negativ. Det er det, jeg bedst kan lide ved arbejdet. At føle, at det man laver har en effekt på golfbanerne og en betydning for samfundet i det store billede.

// fortsættes side 14 //

Det er jo ofte tilfældigheder her i livet, som afgør, hvor man

OM TRYGVE S. AAMLID Uddannet på Norges Landbrugshøjskole i 1986 og i 1990 Ph.d. i græsfrø og ansat på Forskningsstationen Landvik ved Grimstad på Norges sydkyst.

Siden 2002 forskningsleder på Bioforsk Landvik - en af 13 forskningsstationer i Norge under Norsk Institut for Bioøkonomi (NIBIO).

Har gennem hele karrieren haft et tæt forhold til forskningsmiljøet i Danmark.

Trygve S. Aamlid er viceformand og videnskabelig repræsentant i STERF den fællesnordiske forskningsfond. Foto: Øjvind Stranna Larsen

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

13

TEMA

Hvordan håndterer man som forsker at kommunikere til så mange forskellige målgrupper?

Har der været succeser i dit arbejdsliv, som du har draget nytte af?

Det er absolut en udfordring, men det handler meget om at være bevidst om sin målgruppe. Det gælder, når vi skal videregive vores forskning i videnskabelige artikler og til andre forskere på internationale konferencer. Men også til møder med greenkeepere og parkforvaltere, og når jeg skriver populærartikler til Greenkeeperen eller andre nordiske tidsskrifter.

Mine to studieophold i USA som gæsteforsker har uden tvivl været opture. Det har været meget inspirerende og givet mig nye måder at tænke på, ligesom jeg også har fået mange nyttige kontakter. Konkret har vi på golfgræs-siden med god støtte fra STERF fået opbygget den fællesnordiske sort-afprøvning i Scangreen/Scanturf - og det betragter jeg som en milepæl.

Så skal jeg i højere grad fokusere på det praktiske og det anvendelige - og på at gøre forskningen forståelig for målgruppen. Mange greenkeepere vil sikkert kunne genkende den udfordring, når de skal kommunikere med golfklubbernes bestyrelser og golfspillerne om forskellige tiltag.

Alt handler om kommunikation, for vi producerer jo ikke forskningsresultater til skrivebordsskuffen. Jeg føler mig dog overbevist om, at der helt generelt i branchen er et potentiale for forbedring i forhold til kommunikation.

Har der været bump på vejen?

Når man føler, at man har et godt projekt og ansøger om forskningsstøtte - og får et afslag, så føles det som en nedtur, når man måske har brugt flere måneder på at arbejde på ansøgningen. Så ærgrer man sig måske i nogle dage, men så må man ryste det af sig og komme videre. I disse situationer er det vigtigt at have gode venner og kolleger at tale med.

Hvordan vil du vurdere betydningen af STERF? Som forsker må det være vigtigt at have disciplin i forhold til deadlines?

Jeg prøver efter bedste evne. Man skal være punktlig og til at stole på. Vi arbejder ofte ud fra en økonomisk ramme, så det er vigtigt at udføre et ordentligt og grundigt job. Jeg har det med at arbejde for meget i forhold til projektets tidsramme, men det går bare ud over mig selv. Og det er jo heldigvis interessen, der driver mig. Jeg plejer at sige, at man kommer langt med en klar tanke, et varmt hjerte og et lyst sind. Fremfor alt har jeg mange dygtige kolleger i NIBIO Turfgrass Research Group.

Jeg er lidt inhabil i og med, at jeg sidder i bestyrelsen. Men efter min mening har STERF en fantastisk god betydning.

STERF betragtes vidt og bredt som en rollemodel for græsforskning. Vi har et fortrinligt samarbejde i de fem nordiske lande og forsøger efter bedste evne at levere praktiske og anvendelige råd til de, som plejer golfbanerne. Og så er det også positivt, at STERF er en brugerstyret organisation, som betales af golfspillerne selv via deres kontingent. //

5 gode råd til bedre trivsel på jobbet fra Trygve S. Aamlid

14

1

Sæt store langsigtede mål for dig (og din gruppe), men vær realistisk og tag det skridt for skridt. Rom blev ikke bygget på én dag.

2

Gør et ordentligt job og sæt dit arbejde ind i en større sammenhæng: Det du laver er vigtigt - ikke bare for dig selv, men også for andre.

3

Værdsæt andres kompetencer - både i egen gruppe men også hos andre. De der ser ud som konkurrenter, kan vise sig at blive de bedste medarbejdere.

4

Kommunikér dine erfaringer/forsøgsresultater, få respons og juster kursen om nødvendigt.

5

Vær ærlig og ydmyg. Indrøm dine svage sider. Det er ingen skam at indrømme fejl. Det er forskningens natur at frembringe ny viden og ingen (eller meget få) “sandheder” varer evigt.

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Eclipse 322 Lithium

"Suveræn klippekvalitet, så du kan høre fuglene synge" Den eneste greensklipper på markedet, helt UDEN hydraulikolie!

Der anvendes el til alle funktioner på maskinen, som produceres med en 48 Volt 200 ah Lithiumpakke. Maskinens computer giver mulighed for at styre alle funktioner til mindste detalje, så markedets bedste klipning opnås. I modsætning til hydraulik har el næsten ingen transmissionstab og kræver derfor meget lidt energi til at drive maskinen.

ECLIPSE 322 Lithium fås med alle traditionelle klippeled og vertikalskæreled, samt mulighed for 3WD. WD

• Store økonomiske og miljømæssig fordele • Lithium med ekstremt lave driftsomkostninger • Årligt strømforbrug på ca. kr. 2.500 • ,QJHQ ÀOWHU RJ ROLHVNLIW • Intet oliespild For mere info og demo kontakt: Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

U!

oN m e d l i t s Be

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11

FAGLIGT

Nyt spændende

navn

topper golfsporten

Siden 2014 har vi haft Golfsportens Miljøpris, men nu er det slut! Fremover skal vi sige Golfsportens Natur- og Miljøpris. Men ikke nok med det! Fremover kan alle de danske golfklubber og –anlæg søge hele tre priser. For ud over Golfsportens Natur- og Miljøpris introduceres også to særpriser.

AF THOMAS JEPSEN, BANEKONSULENT I DANSK GOLF UNION

G

olfsportens Natur- og Miljøpris kan med rette kaldes for hovedprisen og den vindende golfklub eller -anlæg hædres da også med 75.000 kr. Prisen går til den golfklub eller -anlæg, der gennem flere år har igangsat, gennemført og dokumenteret en række natur- og miljøtiltag. Altså ansøgeren med den brede, velfunderede og dokumenterede natur- og miljøindsats!

at invitere denne brede og store gruppe af klubber frem i rampelyset og dette er den simple grund til at stifte de to særpriser. Ansøgningskravene til de to priser er da også markant lettere end for hovedprisen. Vi kan således sagtens forstille os en ansøgning, som består af 5-10 linjer med en beskrivelse og begrundelse samt et enkelt billede af tiltaget. Der lægges således vægt på det inspirerende tiltag frem for en tung dokumentation.

To nye særpriser Anderledes står det til med de to nye særpriser. De to priser relaterer henholdsvis til natur og miljø og begge præmieres med hæder og 10.000 kr. For at komme i betragtning til priserne skal man have gennemført eller næsten gennemført et inspirerende eller forbilledligt tiltag, som andre klubber kan sætte i gang.

Få inspiration

Formålet med at tilføje ”natur” til hovedprisens navn er, at der med prisen i høj grad også er fokus på tiltag, der vedligeholder eller skaber bedre natur på vores smukke golfanlæg. Og det er præcis det, der ønskes formidlet gennem det nye navn.

Alle tre priser kan søges via deres respektive ansøgningsskema og man er velkommen til at søge alle tre priser samme år. Skemaerne kan til oktober findes på www. danskgolfunion.dk.

16

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Som altid er der også mulighed for at kontakte DGU’s Baneområde, hvor der kan hentes hjælp til processen med at udvikle natur- og miljøarbejdet ligesom der kan hentes hjælp til, hvordan en god ansøgning kan sættes sammen.

God fornøjelse.

Foto: Branko Jovanovic, Shutterstock.com

Oplevelsen ude i det danske golflandskab er, at mange klubber og anlæg har et engageret arbejde med både natur og miljø. Men dette arbejde foregår mere ad hoc baseret og er kun i ringe grad dokumenteret – men det gør bestemt ikke indsatserne dårligere. Derfor kunne vi godt tænke os

Ønskes der inspiration til natur- og miljøarbejdet har DGU udarbejdet folderen ”Golfklubbernes miljøinitiativer”, som kan findes på DGU’s hjemmeside. Heri præsenteres samtlige gennemførte og igangsatte tiltag fra samtlige ansøgninger gennem de sidste tre år.

KORT NYT

Har du hørt om de nye IPM-ambassadører?

STERF har udgivet 10 nye fakta-ark og revideret de gamle.

I den forbindelse har nordiske greenkeepere været med til at kvalitetssikre fakta-arkene. Hvis du søger gode råd om et emne, kan du kontakte greenkeeperne, som er udnævnt til IPM-ambassadører.

AF KARIN NORMANN PETERSEN, NYHOLT APS

I

forbindelse med revision af gamle og udformning af 10 nye fakta-ark, er der som noget nyt inddraget greenkeepere fra de nordiske lande. Greenkeeperne har fået fakta-arkene til gennemlæsning og haft mulighed for at komme med kommentarer. Udover at bidrage til kvalitetssikring af fakta-arkene stiller ambassadørerne sig også til rådighed for andre greenkeepere. Det vil sige, at du kan ringe eller skrive til ambassadørerne, hvis du søger gode råd om et specifikt emne.

Det er en unik mulighed for at komme i kontakt med andre greenkeepere, som har gjort sig tanker om og har erfaringer indenfor et bestemt område. Du kan se, hvem der er IPM-ambassadør og finde kontaktdata på ambassadørerne på bagerste side af hvert fakta-ark.

Du finder arkene på www.sterf.org. under fanebladet IPM.

Salgskonsulent søges til salg af maskiner til golfbaner og sportsanlæg!

Da vores nuværende salgskonsulent af maskiner til golfbaner og sportsanlæg har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu hans afløser. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt. Jobbet består i at vedligeholde og udbygge salget i Golf & Grounds segmentet.

Kvalifikationer • Du kan dokumentere gode salgsresultater • Du er teknisk velfunderet med en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne • Du har branchekendskab, gerne 3-5 års erfaring med opsøgende salg til enten golfbaner, kommunale vej- og parkafdelinger eller anlægsgartnere • Du er god til at planlægge egen tid og arbejde selvstændigt og trives med opsøgende salg • Du har solide samarbejdsevner og kan helhjertet gå ind for virksomhedens målsætning • Kendskab til engelsk/tysk en fordel, men ikke et krav • Du behersker IT på brugerniveau • Du har det godt med at være kontaktskabende og kan bevare overblikket i en hektisk hverdag • Du betragter god kundeservice som en yderst vigtig faktor • Du kender vigtigheden af lange sunde kunderelationer • Bopæl på Sjælland en fordel, men ikke et must Vi tilbyder Et afvekslende og udfordrende job i et positivt miljø, bestående af dygtige og loyale kollegaer i alle led. De mest moderne hjælpemidler vil blive stillet til din rådighed. Du vil referere direkte til salgschefen. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i erfaring, kvalifikationer og kompetence. Hertil kommer pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil etc.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Golf & Grounds, Boye Thomsen på telefon 40 30 12 12 eller på mail bth@svenningsens.com. Du bedes sende din ansøgning samt dit CV til bth@svenningsens.com eller på nedenstående adresse i Kastrup - mærk ansøgningen ”G&G2016”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som naturligvis vil blive behandlet fortroligt.

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger

Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

17

FAGLIGT

Greenkeeper svendeprøve 2016 Så er vi i gang med svendeprøven for greenkeeperne. Her er en billedreportage, hvor eleverne er i gang med deres pleje- og renoveringsopgaver på skolens område.

AF KARIN JUUL HESSELSØE, FAGLÆRER, SANDMOSESKOLEN, AMU NORDJYLLAND

Søren, Dan og Hans i færd med at renovere vandingsanlæg.

Jens og Dan vertikalskærer.

18

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Ulrik, Mads og Aleksander kæmper med deres green, som kræver en del pleje.

Pleje af den høje rough.

Flymoarbejde i fint vejr.

Baggrundsfoto: Branko Jovanovic, Shutterstock.com

Greenkeeping er også håndarbejde.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

19

FAGLIGT

Bethpage State Park Golf Courses

Bunkers - Design og renovering Det siges ofte, at øjnene er vinduerne til et menneskes sjæl – kan man ligeledes sige, at bunkers er vinduerne til en golfbanes sjæl? I denne artikel vil jeg udforske bunkerens rolle i golfbanedesign og belyse renovering.

AF PHILIP SPOGÁRD, GOLFBANEARKITEKT, SPOGÁRD & VANDERVAART GOLF COURSE ARCHITECTS

Bunkeren udfylder mange roller på en golfbane.

Bunkerens rolle i golfbanedesign Fra golfens spæde start har sandbunkeren været en af spillets definerende hazarder, som golfspilleren skulle undgå for at nå på green. På de tidlige linksbaner, hvor spillet blev grundlagt, opstod de første bunkers i form

20

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

af blotlagt sand – ofte som et resultat af dyr der tog læ for vinden i naturlige lavninger. Disse områder blev hurtigt interessante udfordringer for golfspilleren, der med deres udformning og sværhedsgrad påvirkede boldens spilbarhed, og gav bunkeren som forhindring en væsentlig rolle i udformningen af de enkelte golfhuller. Den tidlige linksbunkers, som vi primært kender fra britiske baner, blev med

tiden mere formelle i deres udtryk i form af de velkendte, stabiliserende ’revettede’ kanter. Siden slutningen af 1800-tallet er mange forskelligt udseende bunkerstyper opstået – fra helt små til gigantiske, ’amerikanske’ bunkers.

Bunkers udfylder mange roller. De hjælper med at diktere strategien på det enkelte golfhul, de giver banen

Links pot bunker

karakter og er af uvurderlig æstetisk værdi. De kan fungere som pejlemærker og endda også hjælpe golfspilleren ved at fange slag, der ellers ville lide en værre skæbne. Faktisk kan man sige, at en golfbanes udtryk ændrer sig så dramatisk med en ændring af bunkerstilen, at bunkers må betragtes som den klart væsentligste design feature på de fleste golfbaner. Dette er ekstremt vigtigt at huske, når man påtænker at ændre og/eller renovere bunkers på eksisterende baner – det er ikke bare den enkelte bunker, der ændrer sig, det er hele banens visuelle og spillemæssige karakter.

Bunkerens udfordringer Tiden er sjældent nænsom ved bunkers og derfor bliver alle golfklubber

på et tidspunkt nød til at gøre noget ved bunkernes udseende. Bunkers har brug for konstant pleje og opmærksomhed for at kunne bibeholde det ønskede udseende og spilbarhed. De fleste bunkers bliver udsat for erosion, stor slitage og konstante udfordringer med at vedligeholde en god, stabil turf i de mere skrøbelige områder, hvor bunkeren går fra sand til græs. Over årene samles sand fra tusindvis af bunkerslag på bunkerens kant, hvilket resulterer i et markant anderledes udseende, end hvad der oprindeligt var ønsket. På gamle baner har bunkers ofte ikke dræn og sandet er for længst blevet ’forurenet’ af den underliggende jord. Samtidig har den teknologiske udvikling indenfor køller og bolde gjort, at mange bunkers ikke er placeret tidssvarende og i stedet straffer de forkerte handicapgrupper. Dette gør, at mange klubber overvejer at flytte bunkers eller bygge nye teesteder.

Renovering, restaurering eller redesign.

Uanset hvilken grund man har til at ændre udseende eller placering af en bunker, så har baneudvalget, greenkeeperen eller golfbanearkitekten normalt 3 forskellige måder at kunne gribe det an på: renovering, restaurering eller redesign.

Ved renovering beholdes bunkeren i dens originale position, men den får en ’ansigtsløftning’, så den fremstår i en bedre forfatning. Dette er den oftest brugte tilgang for mange klubber, da den kan udføres af en erfaren

greenkeeper og samtidig er en god måde at forbedre en bunker, som ellers betragtes som værende i den rigtige placering ift. hullets strategi.

Ved restaurering føres bunkeren præcist tilbage til dens oprindelige historiske tilstand på et givent tidspunkt.

Dette gøres i tilfælde, hvor bunkeren har en unik historie og et udseende af høj arkitektonisk værdi, som desværre er blevet tabt over årene. Der kan være mange grunde til at bunkeren har ændret udseende, men ofte er ændringen et direkte resultat af årelang slitage eller vedligeholdelse, f.eks. indførelse af motoriserede bunkersriver. Problemet med restaurering er, at det kan være svært at finde dokumentation på, hvordan bunkers præcist så ud på et givent tidspunkt.

Det kræver både et luftfoto, der kan dokumentere størrelsen, samt fotos fra tees og fairways, der kan vise højden på mounds samt sandlinjen. Restaurering er derfor sjældent brugt, men er en tilgang, der vinder frem på historisk og arkitektonisk vigtige baner i USA og ses oftere og oftere i Europa på ældre baner. Det er vigtigt, for at tale om reel restaurering, at bunkeren bliver ført tilbage til dens oprindelige form og udseende – og ikke bare genbygget i ’stil med’ dens gamle udseende. I så fald er der tale om renovering.

// fortsættes side 22 //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

21

FAGLIGT

Ved redesign af bunkers ændres bunkerens udseende, størrelse og/eller placering uden hensyntagen til dens nuværende placering eller udformning. Dette er ofte fremgangsmåden når bunkeren fuldstændig har mistet sin karakter, betragtes som værende placeret forkert ift. hullets strategi eller når en ny bunkerstil indføres på resten af banen. En af de grundlæggende problemstillinger ved at flytte bunkers er, at de ofte er placeret i naturlige forhøjninger i landskabet – og hvor det er nemt at flytte bunkeren, kan det være umuligt at flytte den tilhørende forhøjning. Dette gør, at bunkers der er forsøgt flyttet i håb om at opnå en ’magisk’ tidssvarende distance fra teestederne, ofte ser meget kunstige ud i landskabet. Når man redesigner og flytter bunkers, er det altid vigtigt at huske på, at ændringer i bunkers påvirker spillet og golfoplevelsen og derfor altid bør ske i samråd med en erfaren golfbanearkitekt.

Golfbanearkitektens rolle Når man kaster sig ud i relativt store og dyre projekter, som f.eks. at forbedre bunkers på en golfbane, bør man sam-

22

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

mensætte et godt hold, der sikrer, at projektet er tænkt ordentligt igennem, veludført og ordentligt ledet. I de fleste tilfælde er et erfarent greenkeeping-mandskab i stand til at udføre anlægsarbejdet. Alternativt kan man hyre en entreprenør eller en selvstændig ’shaper’, der kan hjælpe med skabelsen af de nye bunkers. Ved at stå for projektet selv, kan klubben ofte bedre styre det, hvorimod en udefrakommende entreprenør sikrer, at klubbens team af greenkeepere har tid til deres øvrige opgaver, mens arbejdet udføres.

Uanset hvilken måde man vælger at opgradere på, bør man altid tilknytte en golfbanearkitekt, der med sin viden kan sikre at ændringerne på bunkers får den størst mulige positive indvirkning på golfbanen og den samlede golfoplevelse. Arkitektens viden skal bruges til at komme frem til de rigtige designbeslutninger, placeringer og størrelser på bunkerne og hjælpe med at kontrollere de brugte materialer og arbejdets udførelse. Han kan også hjælpe med at optimere antallet af bunkers for at reducere plejen, udarbejde eventuelle tegninger, rådgive omkring indhentelse af tilbud, mv. En god golfbanearkitekt er uddannet i og vidende om golfspillets historie, golfbanearkitekturens udvikling, mo-

derne standarder samt bekendt med de mange forskellige bunkerstilarter der findes, således at den rigtige bunkerstil til banen findes. Dette gør golfbanearkitekten til en vigtig del af ethvert projekt, der ønsker at opgradere eksisterende baner.

Formålet med forbedring Igennem mit arbejde, og som en ivrig golfspiller og golfbanedesign entusiast, har jeg set mange bunkers blive bygget, ændret, tilføjet og fjernet. Det væsentligste jeg har lært over årene er, at alle ændringer af bunkers på en bane skal ske med hensyntagen til, hvordan man kan forbedre både den æstetiske og den strategiske side af en golfbane. Bunkers skal ikke ændres bare for at følge den mest nutidige trend, men skal i stedet være forankret i klubbens og spillets historie.

Efter min mening repræsenterer bunkers mere end noget andet en golfbanes karakter og, som tilfældet er det med gamle bygninger, bør man være forsigtig og vidende omkring, hvad man kaster sig ud i, når man begynder på en ændring af disse. //

OM: PHILIP CHRISTIAN SPOGÁRD Philip Christian Spogárd er en dansk golfbanearkitekt, der til daglig leder firmaet Spogárd & Vander Vaart Golf Course Architects, der siden 2009 har været Europas mest prisvindene golfbanearkitekt firma.

Philip har arbejdet med baner i mere end 15 lande og har i Danmark arbejdet med bl.a. Himmerland, Vejle, Langesø, Søllerød, Odense, Korsør, Holstebro, Esbjerg, Nordvestjysk, m.fl. For mere information check www.spogardvandervaart.com eller email Philip på philip@spogardvandervaart.com.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

23

FAGLIGT

Gødskning af krybende hvene ved etablering af greens Hurtigere etablering med arGrow end med Wallco I perioden 1. maj 2016 - 1. juni 2017 gennemfører NIBIO Turfgrass Research Group forsøg med den aminosyre-baserede flydende gødskning arGrow Turf på opfordring af det svenske firma SweTree Nutrition AB. Det første forsøg med etablering af greens med krybende hvene blev gennemført i sommeren 2016. Resultaterne viste, at arGrow Turf gav en hurtigere etablering end i kontrolparcellen, hvor der blev brugt en flydende gødning med uorganisk kvælstof.

AF TRYGVE S. AAMLID, AGNAR KVALBEIN OG TROND PETTERSEN, NIBIO TURFGRASS RESEARCH GROUP, NORGE, OVERSAT TIL DANSK AF KARIN NORMANN PETERSEN, NYHOLT APS

N

ordiske greenkeepere har gennem de sidste 15 år lært meget af svensk (primært Tom Ericsson) forskning om behovsbaseret gødskning. En af de væsentligste pointer i denne teori er, at gødning skal tilføres i små mængder og med hyppige intervaller efter græssets vækstpotientiale, og at samme gødningstype kan bruges igennem hele sæsonen. Du kan finde mere om dette i STERF’s håndbog om gødskning, som kan downloades fra www.sterf.org (Ericsson et al. 2013).

På vores forskningsstation har vi gødet efter dette princip i flere år, og i gødningsplanerne indgår ofte et produkt fra Cederroth AB, som vi kalder Wallco. Denne næringsstofopløsning indeholder alle nødvendige næringsstoffer omtrent i det forhold som lærebøgerne i gødningslære anbefaler. Alt kvælstoffet er i uorganisk form med 40 % ammonium-N og 60 % nitrat-N. Dette stemmer overens med den traditionelle gødningslære, som siger, at planterne hovedsagelig optager kvælstof på disse to former.

Ganske vist tilføjer de fleste lærebøger, at planterne også kan optage kvælstof som organiske molekyler som for eksempel urea, amider og små aminosyrer, men de anser det for at have begrænset betydning i praksis.

Denne traditionelle gødningslære bliver nu udfordret af det svenske firma SweTree Nutrition AB, som har udviklet

24 24

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

gødningstyper baseret på aminosyrerne arginin og lysin.

Begge disse aminosyrer er – i lighed med ammoniumpositivt ladede, så de bindes lettere i jorden. Firmaet hævder, at aminosyrerne kan erstatte mineralkvælstof, som planternes vigtigste kvælstofkilde. Forsøg med skovtræer, græs og blåbær ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Umeå, har vist, at små aminosyrer kan optages direkte af planterne uden at blive omdannet til ammonium og eventuelt videre til nitrat og at dette giver bedre plantevækst (Näsholm et al. 1998, Öhlund & Näsholm 2001).

På golfbaner kan optagelse af kvælstof på organisk form have flere fordele. Uanset kvælstofkilden er græsset afhængig af, at omdanne kvælstoffet til organiske molekyler. Derfor kan en direkte optagelse af aminosyrer betragtes som en genvej, og planternes energi kan bruges til andre formål, f.eks. opbygning og lagring af kulhydrater.

Det kan give en bedre basis for forøget stresstolerance og overvintringsevne. Det er desuden rimeligt at tro, at en arginin/lysin-baseret gødning giver mindre fare for udvaskning af kvælstof, sammenlignet med en mineralsk gødning. Forsøg på Landvik har vist, at der normalt udvaskes meget lidt kvælstof fra en etableret græsplæne, men ved etablering af nye greens og efter vinterskader, kan udvaskningen være betydelig.

arGrow Turf

Wallco

Vægt %

Forholds-tal

Vægt %

Kvælstof (N)

5.5

100

5.1

100

100

Kalium (K)

3.9

71

4.3

84

65

Fosfor (P)

0.9

16

1.0

20

14

Svovl (S)

0.8

15

0.4

8

9

Calcium (Ca)

0

0

0.4

8

8

Magnesium (Mg)

0.32

6

0.4

8

6

Jern (Fe)

0.270

4.90

0.017

0.30

0.70

Mangan (Mn)

0.050

0.90

0.020

0.40

0.40

Bor (B)

0.018

0.33

0.010

0.20

0.20

Zink (Zn)

0.014

0.25

0.003

0.06

0.06

Kobber (Cu)

0.002

0.04

0.0015

0.03

0.03

Molybdæn (Mo)

0.003

0.055

0.00004

0.001

0.003

Aminosyre-baseret gødning sælges til golfbaner i form af den flydende gødning arGrow Turf, hvor 70 % af kvælstoffet er i form af arginin og 30 % i form af lysin. Desuden indeholder arGrow Turf alle de andre nødvendige plantenæringsstoffer undtages calcium. I forhold til kvælstof er indholdet af kalium, fosfor og magnesium i arGrow Turf lidt mindre

Forholds-tal

Ideelle forholdstal i.h.t.

STERF's gødningshåndbog

Tabel 1. Indhold af næringsstoffer i de flydende gødningsprodukter ArGrow Turf og Wallco.

end i Wallco, mens indholdet af svovl, jern og mikronæringsstoffer er betydeligt større (Tabel 1).

// fortsættes side 26 //

Lad ikke golfen sejle Topdressing er en tillidssag. Hvis man ikke anvender det rigtige sand, risikerer man vandlidende greens.

Dansand Topdressing: – har gode kapillære egenskaber – udtørrer overfladen – forbedrer iltniveau i greens

Kontakt Ivan Mortensen på tlf. 40 56 58 22 Dansand A/S Tlf. +45 86 82 58 11

Lervejdal 8B, Addit DK-8740 Brædstrup

GR

EENLIN

E

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

25

FAGLIGT

Billede 1. Første udbringning af gødning med arGrow Turf og Wallco flydende gødning, 3. juni.

Foto: Trygve S. Aamlid.

Etableringsforsøg med krybende hvene på NIBIO Landvik i Norge

førte, at den krybende hvene etablerede sig langsommere end normalt. Ved bedømmelsen den 15. juni, 29. juni og 12. juli var der en klar forskel mellem de to gødningsprodukter: ArGrow gav signifikant hurtigere etablering end Wallco (Fig. 1, billede 2).

Forsøget med etablering af krybende hvene blev gennemført på en USGA-green i lysimeteranlægget på Landvik fra 19. maj til 2. aug. 2016. Vækstjorden var tilsat kompost og indeholdt 0.8 vægt% organisk materiale. Vækstjorden blev opvandet til markkapacitet, men der blev ikke gødet før såning. Den 19. maj blev den krybende hvene ‘Independence’ udsået ved to overkørsler på tværs af hinanden med en overfladesåmaskine, med en udsædsmængde på 800 g/100m2. Efter såning blev greenen dækket med akryldug, og vandingsanlægget blev indstillet til at vande fire gange per dag med ca. 2-3 mm vand.

Fra den 12. juli fik alle parcellerne tilført gødning ugentligt, således at den totale gødningsmængde i etableringsfasen blev enten (6 x 0.15 =) 0.90 eller (6 x 0.30=) 1.80 kg N/100 m2. I denne periode var ‘Wallco-parcellerne’ igen bedre end ‘arGrow-parcellerne’, og ved den sidste bedømmelse 2.aug. var dækningsgraden ca. 95 % på samtlige parceller (Fig. 1).

Der var overraskende nok ingen signifikant forskel på plantedækket, mellem behandlingerne med lav og høj dosis af gødning. Det gjorde sig gældende både for arGrow Turf og Wallco. Meget tyder derfor på, at de små planter ikke kunne udnytte mere end 0.15 kg N /100 m2 pr tildeling, og at hovedparten af den ekstra gødning i parcellerne med 0.30 kg N/100 m2 blev udvasket. Dette vil vi

De to gødningsprodukter arGrow og Wallco, blev tildelt i to mængder svarende til 0.15 eller 0.30 kg N/100 m2 pr. udbringning. Første udbringning blev givet den 3. juni, kort tid efter at de små græsplanter var blevet synlige (Billede 1). Derefter var planen, at forsøget skulle gødes en gang pr uge, men ved en misforståelse blev der kun udbragt gødning hver anden uge frem til den 12. juli. Dette med-

Fig. 1. Udvikling af plantedække af krybende hvene tildelt flydende gødning arGrow Turf eller Wallco.

Gennemsnit af to gødningsmængder. Pilene viser datoer for udbringning af gødning.

WůĂŶƚĞĚĞŬŬĞ͕ й

&ŝŐ͘ ϭ͘ ĞŬŶŝŶŐƐŐƌĂĚ ϭϬϬ ϵϬ ϴϬ ϳϬ ϲϬ ϱϬ ϰϬ ϯϬ ϮϬ ϭϬ Ϭ ϭϰͲŵĂũ

WĞƌŝŽĚĞ ŵĞĚ ĚƵŬ

ϮϴͲŵĂũ

ϭϭͲũƵŶ

Ăƌ'ƌŽǁ dƵƌĨ

26

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

ϮϱͲũƵŶ

ϬϵͲũƵů

tĂůůĐŽ

ϮϯͲũƵů

ϬϲͲĂƵŐ

Billede 2. To naboparceller fotograferet den 12. juli. Begge disse parceller havde fået tildelt 0.30 kg N/100m2 pr. gødningsudbringning.

Parcellen til venstre var gødet med Wallco og parcellen til højre var gødet med arGrow Turf. Foto: Trygve S. Aamlid.

få svar på, når analyserne fra afdræningsvandet foreligger.

Fra og med den 29. juni blev der også givet en karakter for grøn farve i parcellerne. I modsætning til dækningsprocent gav gødningsmængde et sikkert udslag for farve, og arGrow- parcellerne var bedre end Wallco-parceller (Fig. 2). Denne forskel kan skyldes at arGrow Turf indeholder mere jern end Wallco, som faktisk indeholder mindre end det, som er anbefalet (Tabel 1).

Konklusion Disse foreløbige resultater viser, at arGrow Turf kan være en interessant gødningstype til etablering af greens med krybende hvene. Forskellen mellem arGrow og Wallco var større end vi havde forventet, og etableringskurverne

i figur 1 kan tyde på, at små planter har god nytte af at få kvælstoffet serveret i form af aminosyren arginin og lysin, eventuelt bliver denne kvælstofkilde i mindre grad udvasket af vækstjorden. Vi kommer tilbage til det sidste senere. I mellemtiden vil vi anbefale, at ArGrow sammenlignes med traditionelle typer af gødning næste gang du sår en green. Vi vil gerne høre dine erfaringer. //

Referencer Ericsson, T., K. Blombäck & A. Kvalbein 2013. Behovsanpassad gödsling – från teori till praktik. www.sterf.org.

Näsholm, T., A. Ekblad, A. Nordin, R. Giesler, M. Högberg & P. Högberg 1998. Boreal forest plants take up organic nitrogen. Nature 392: 914-916. Öhlund, J. & T. Näsholm 2001. Growth of confer seedlings on organic and inorganic sources. Tree Physiology 21: 1319-1326.

&ŝŐ Ϯ͗ 'ƌƆŶŶĨĂƌŐĞ &ĂƌŐĞŝŶƚĞŶƐŝƚĞƚ͕ ϭͲϵ

;ŵŝĚĚĞů Ăǀ ϱ ŽďƐĞƌǀĂƐũŽŶĞƌ ĨƌĂ Ϯϵ͘ũƵŶŝ ƚŝů Ϯ͘ĂƵŐ͘Ϳ ϵ ϴ ϳ ϲ ϱ ϰ ϯ Ϯ ϭ Ăƌ'ƌŽǁ dƵƌĨ

Fig. 2. Virkning af gødningstype og gødningsmængde på grøn farve.

Et gennemsnit af 5 observationer fra 29. juni til 2. aug.

tĂůůĐŽ

'ũƆĚƐĞůƚLJƉĞ Ϭ͘ϭϱ ŬŐ EͬϭϬϬ ŵϮ Ɖƌ ĂƉƉůŝƐĞƌŝŶŐ

Ϭ͘ϯϬ ŬŐ EͬϭϬϬ ŵϮ Ɖƌ ĂƉƉůŝƐĞƌŝŶŐ

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

27

PRESSE

Toro importør øger salgsstyrken!

Den danske Toro® importør opruster salgsstyrken og har samtidig skiftet ejer og navn.

T

oro importøren har netop ansat Michael Jensen i rollen som salgskonsulent på Sjælland. Med fokus på det verdenskendte maskinprogram fra amerikanske Toro bliver Michael Jensen ansvarlig for salget til slutbrugerne i Have & Park segmentet på Sjælland.

Michael Jensen har solid salgs- og teknisk erfaring fra maskinbranchen med i bagagen, og han er startet i jobbet samtidig med Lely Turfcare’s navneskifte til Reesink Turfcare DK A/S. Navneskiftet sker helt naturligt i forbindelse med hollandske Royal Reesink’s opkøb af de danske og engelske Lely Turfcare selskaber pr. 1. august 2016. ”Toro udgør uden sammenligning det ypperste indenfor græspleje maskiner og udstyr, hvad enten det gælder klippere, prikkere, topdressere eller vandingsanlæg. Toro er et attraktivt produkt i absolut top kvalitet, så jeg glæder mig naturligvis meget til at møde kunderne i min nye rolle som salgsrepræsentant for Toro i det Sjællandske Have & Park marked”, siger Michael Jensen. ”Allerede nu har vi fået masser af positiv respons fra branchen, der kender Michael Jensen som en seriøs samarbejdspartner med stor teknisk indsigt. Sammen med den enorme viden og erfaring, vores serviceorganisation kan

28

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

dele ud af til daglig glæde for kunderne, udgør vi et stærkt team. Skulle uheldet være ude har vi 85 procent af alle reservedele på lager og resten er maksimalt 72 timer væk.

Det er min klare forventning, at vi, med Michael Jensen i marken hos kunderne og vores øvrige meget erfarne Toro team, opnår en virkelig succesrig kombination. Det gælder i høj grad for vores kunder og også for Reesink Turfcare DK”, siger Carsten Brandt, administrerende direktør.

Om Reesink Turfcare DK A/S: Siden 1966 har Svend Carlsen A/S, nu Reesink Turfcare DK A/S, været enedistributør af Toro i Danmark. Reesink Turfcare DK varetager Toro’s store portefølje af kvalitetsudstyr til professionel græspleje.

Om The Toro Company: Siden 1914 har Toro udviklet banebrydende produkter af høj kvalitet, og maskiner, der er uden sammenligning indenfor markedet med vedligeholdelse af golfbaner, parkanlæg etc.

På alle niveauer er Toro udviklet til at tilfredsstille særlige behov, som den enkelte bruger måtte have.

ǁǁǁ͘ĨĂĐĞŬ͘ĐŽŵͬďƌĚƌƚŽŌĂŵĞŶŝƚLJ

^ƉƌƆũƚĞƐƉĞĐŝĂůŝƐƚĞŶ ͻ důĨ͘ ϴϲ ϵϰ ϴϳ ϬϬ ͻ ŝŶĨŽΛďƌĚƌͲƚŽŌ͘ĚŬ ͻ ǁǁǁ͘ďƌĚƌͲƚŽŌ͘ĚŬ EčƌŵĞƐƚĞ ĨŽƌŚĂŶĚůĞƌ ĂŶǀŝƐĞƐ͘ WƌŝƐ Ğƌ ĞdžĐů͘ ŵŽŵƐ ŽŐ ůĞǀĞƌŝŶŐ͘ &ŽƌďĞŚŽůĚ ĨŽƌ ƚƌLJŬĨĞũů ŽŐ ƉƌŝƐʹ ŽŐ ƐƉĞĐŝĮŬĂƟŽŶƐčŶĚƌŝŶŐĞƌ͘

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign.

Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

Græspleje Organiske- og specialgødninger Mykorrhiza Vandpleje Opstregning af boldbaner Analyser og sygdomstests

Budersand Golfklub, Sild Tyskland

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk

www.emarker.dk

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

29

ØVRIGE

Hyggesprederen Morten Thuen vil blive savnet i den danske golftrænerverden, når han stopper i Hammel Golf Club den 31. oktober.

Foto: Jens Morten.

30

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Hyggesprederen over alle blandt de danske golftrænere Morten Thuen stopper efter 34 år som golftræner, men vil ikke desto mindre bo på en golfbane om sommeren

AF JENS CHRISTENSEN

D

en professionelle danske golftræner- og golfspillersammenslutning PGA of Denmark bliver en mangeårig, markant trænerprofil fattigere den 31. oktober. Det sker, når 64-årige Morten Thuen har sin sidste arbejdsdag i Hammel Golf Klub. Han går på pension efter 34 år som golftræner, og dét betyder, at han kan spille golf hver dag, når han om sommeren opholder sig i sit nyerhvervede sommerhus. Det ligger nemlig ud til 1. hul på Forrest-sløjfen i Lübker Golf Resort ved Nimtofte på Djursland.

- Jeg har ikke spillet ret mange golfrunder de senere år, hvor jeg har haft travlt med at undervise de meget træningsivrige medlemmer af Hammel Golf Klub, men heldigvis får jeg i næste sæson meget mere tid til selv at spille - sammen med hustru. Vi har faktisk allerede spillet Forrest-sløjfen en del gange, siden vi erhvervede sommerhuset i foråret, fortæller Morten Thuen.

Håndplukkede juniorer Dét gælder f.eks. senere professionelle spillere som Søren Kjeldsen, Thomas Havemann, Knud Storgaard, hans egen søn, Jesper Thuen, samt Caroline Rasmussen, som han alle var træner for i Aalborg Golfklub i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

- Arbejdet med talentfulde, lærevillige juniorer har altid tiltalt mig. Derfor har jeg håndplukket de fire bedste piger og de fire bedste drenge i de klubber, jeg har arbejdet i og givet dem al den struktureret træning, de har villet have. Det har givet gode resultater som f.eks. her i Hammel Golf Klub, hvor vores 2. divisionshold for damer med en enkelt undtagelse består af lutter juniorpiger. Morten Thuen ser gerne, at både piger og drenge allerede i en al-

// fortsættes side 32 //

Netop 9 hullers-runder passer perfekt til Morten Thuen, fordi der også i hans verden skal være tid til at hygge både før og efter golfrunden. Sådan har det altid været for hyggesprederen over alle blandt danske golftrænere - uanset om han befinder sig i selskab med pensionister eller juniorer. Specielt mange juniorer har oplevet ham som en slags hyggeonkel, der har taget sig godt af dem rent socialt, men samtidig også gjort dem til gode golfspillere.

Sommeren vil Morten Thuen stadig tilbringe på en dansk golfbane, Lübker på Djursland, hvor han har købt huset, der skimtes i baggrunden. Foto: Jens Christensen.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

31

ØVRIGE

der af kun fire-fem år begynder at lege golf med minikøller - ligesom hans egen søn gjorde det. Jesper Thuen var således kun fire år, da han første gang var på golfbanen i Aalborg sammen med sin far.

mark er havnet i Singapore som chef for Ecco Golfsko på det gigantiske asiatiske marked - plus Australien og New Zealand.

Trick-shot-specialist Talentfuld søn - Da jeg var træner i Brønderslev Golfklub, spillede Jesper allerede i fem-seks års-alderen træningsrunder om lakridsstænger mod Søren Kjeldsen, der dengang boede og spillede i Brønderslev, husker Morten Thuen. - De blev begge hurtigt gode spillere, fordi de forstod vigtigheden af struktureret træning. Så god blev Jesper Thuen faktisk af faderens trofaste undervisning, at han på diverse juniorlandshold dannede et næsten uovervindeligt foursomepar med jævnaldrende Thomas Bjørn. Deres golfveje skiltes først igen, da Thomas Bjørn vandt Challenge Tourpengelisten i 1995, og Jesper Thuen i 1996 ikke havde lyst til at turnere alene Europa rundt i bil på Challenge Tour.

Jesper Thuen blev egentligt anset som et lige så stort talent som Thomas Bjørn - med undtagelse af spillet omkring og på greens. Her var det så stor forskel i Bjørns favør, at Thuen simpelthen opgav en professionel spillerkarriere og satsede på en erhvervskarriere - i golfverdenen. Den lykkedes til gengæld, idet han efter 12 år som sponsor- og event manager i Ecco’s golfdivision i Dan-

Jesper Thuens forbindelse til Ecco opstod, da faderen i et par år arbejdede for Ecco med udviklingen af golfsko og etableringen af et europæisk forhandlernet for disse. Her havde Morten Thuen introduceret Ecco-ejeren Karl Toosbuy og dennes højre hånd og svigersøn, Dieter Kasprzak, for Jesper, hvis golfspil i en Ecco Pro-Am i Tønder imponerede dem så meget, at de tilbød at sponsere ham i tre år på Challenge Tour. Deres interesse for Thuen junior stammede også fra et forrygende trick-shot-show, som han og faderen gav i forbindelse med en konference i Tønder for Ecco’s golfskoforhandlerne.

I en årrække brillerede Thuen senior på egen hånd med et trick-shot-show i forbindelse med åbningen af nye danske golfbaner. Her slog han en lang række »umulige« slag med mærkværdige køller og jern. - Jeg trænede pudsigt nok aldrig disse trick-shots, som jeg åbenbart kunne udføre udelukkende på grund af et godt boldøje, forklarer Morten Thuen, som voksede i Aalborg med to sportsgrene, der netop kræver et godt boldøje - badminton og ishockey.

I en årrække turnerede Morten Thuen med sit eget trick-shot-show i forbindelse med åbningen af nye danske golfbaner.

Foto: Jens Morten.

32

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

FA K TA Morten Thuen, 64 år.

1982-1984: Trænerelev i Aalborg Golf Klub.

1985-1986: Chefpro i Brønderslev Golfklub.

1987-1993: Chefpro i Aalborg Golf Klub.

1994-1995: Chefpro i Rold Skov Golfklub.

1996-1997: Chefpro i Kalø Golfklub.

1998-2016: Chefpro i Hammel Golf Klub.

Sammen med sønnen Jesper vandt Morten Thuen i 2008 DM for to generationer i Hjørring, en scratch-turnering som foursome over 27 huller.

Thuen senior og junior lavede undervejs 25 pars i træk og sluttede to slag over par.

Morten Thuen har også designet golfbaner, henholdsvis 12 nye huller i Hammel Golf Klub, hvor han også redesignede seks gamle huller, 9 hullers pay & play-baner i feriecentrene Rønbjerg ved Løgstør og Søhøjlandet ved Gjern plus et par andre feriecenterbaner, i Vibholm Bjerge ved Tvis og Øer Maritime Ferieby ved Ebeltoft, som af økonomiske årsager aldrig kom længere end tegnebrædtet. Silkeborg Golf Clubs tidligere, mangeårige chefpro, Ian Appleyard, overtager Morten Thuens job i Hammel. Appleyard har i de seneste tre år været Morten Thuens assistenttræner i Hammel.

Ufrivilligt ishockeystop På et tidspunkt fik Morten af sin far besked på at vælge mellem badminton og ishockey, fordi han havde så stort talent for begge dele, at det kneb med tiden til både at slå til fjerbolde og pucke. Valget faldt på ishockey, hvor Morten var med til at vinde EM-bronze på det danske juniorlandshold og siden var fast mand på AaB’s 1. divisionshold, indtil en knæskade i 25 års-alderen satte en stopper for hans ishockeykarriere.

- På det tidspunkt var jeg heldigvis flyttet til Store Restrup, hvor Aalborg Golfklubs bane ligger, og én af klubbens bedste spillere, Bjørn Ejerskov, som jeg havde spillet ishockey sammen med, foreslog mig at begynde at slå til en golfbold i stedet for en ishockeypuck, husker Morten Thuen. - Jeg var ikke det største talent, som golfklubbens daværende træner, Richard Perthen, havde set, men ved flittig træning det lykkedes mig alligevel at komme ned i handicap 1 på mindre end tre år, spille med i de største danske eliteturneringer i tre-fire sæsoner og derefter blive tilbudt at komme i lære som golftræner hos Perthen.

Dét takkede jeg ja til i en alder af 30 år, og siden er mit arbejdsliv foregået i golfverdenen

Barton. Det blev til syv år for Thuen i Aalborg, inden han fungerede som cheftræner i Rold Skov Golfklub i to år.

Han fortsatte i Kalø Golfklub, en ansættelse, der varede to år, inden turen gik videre til Hammel Golfklub, hvor han har været de seneste 18 år. Sideløbende med de tre sidstnævnte jobs fungerede han i syv år direktør for golffirmaet Dunlop Denmark, ligesom han i en kort periode deltog i golfskoudviklingen i Ecco. Morten Thuen: - Hammel Golfklub havde kun 130 medlemmer, da jeg startede her, men siden har udviklingen i klubben været intet mindre end forrygende, idet medlemstallet for tre år siden nåede op over 1100.

Kun én ting ad gangen Morten Thuens store popularitet som golftræner hænger efter hans egen opfattelse sammen med, at han forsøger at undervise sine elever efter et simpelt, personligt koncept: - Der går kuk i forståelsen, hvis en elev skal tænke på bare to tekniske detaljer i golfsvinget på én gang. Derfor giver jeg altid kun mine elever én ting ad gangen at arbejde med. Denne simple fremgangsmåde tiltaler både begyndere og elitespillere, og derfor har jeg også gennem årene trænet spillere fra andre klubber end mig egen.

Sideløbende jobs Richard Perthen havde også ansvaret for træningen i Brønderslev Golfklub, men allerede i sit sidste læreår blev Morten Thuen af Perthen overdraget ansvaret for denne klub, hvor han som udlært straks blev hyret som selvstændig chefpro - med Alvah Routledge og Ole Smith som assistenter. De blev begge senere cheftrænere i henholdsvis Hjørring Golfklub og Golfklubben Hvide Klit.

Som 36-årig blev Morten Thuen headhuntet til Aalborg Golf Klub i stedet for Richard Perthens afløser, Howard

Så meget er Morten Thuen gået op i trænergerningen, at han i sin tid var med til at indføre PGA-uddannelsen i Danmark og starte trænerskolen i Aalborg, ligesom han var én af initiativtagerne til oprettelsen af PGA Shop Denmark - som siden har skiftet navn til Proshop Denmark.

Han har siden 2012 været formand for Proshop Denmark, og den position beholder han, selvom han stopper som træner med udgangen af oktober. Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke. //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

33

Jarl Jørgensen vinder Toro Student of the Year 2016 Efter nogle intense timer til Toro Student of the Year-finalen på Himmerland Golf og Spa Resort, hvor ”Made in Denmark” samtidig fandt sted, blev Jarl Jørgensen fra Herning Golf Klub kåret som Toro Student of the Year 2016. Med titlen som årets greenkeeperelev vinder Jarl et unikt 4-ugers praktikophold på enestående St. Andrews Links Trust i Skotland, der er det mest kendte og efteragtede golfanlæg i verden. Jarl får samtidigt følgeskab af Jacob B. Mogensen på turen!

P

raktikopholdet er sponsoreret af Reesink Turfcare DK A/S, tidligere Lely Turfcare DK A/S, og finder sted fra 1. oktober til 28. oktober. Her bliver Jarl en del af greenkeeperteamet og den daglige drift på The Old Course og får dermed muligheden for at samle uvur-

derlig viden og erfaring fra nogle af de bedste fagfolk i branchen. Denne erfaring vil Jarl og Jacob bruge til at styrke deres kompetencer indenfor greenkeeperfaget og dermed accelerere karrieren yderligere.

Jarl, 30 år, uddannet greenkeeper fra Sandmosen og er ansat ved Herning Golf Klub. Da klapsalverne fra publikum, efter formand for dommerkomiteen Martin Nilsson havde udråbte Jarl som årets vinder, havde lagt sig, var det en tydeligt berørt vinder, der havde svært ved at beskrive følelsen. ”Det er virkelig svært at beskrive, hvad jeg føler lige nu. Det er det vildeste, jeg til dato har prøvet, og følelserne er så overvældende. Det er en enorm anerkendelse at få og jeg er meget rørt over at have fået netop denne titel samt den fornemme gevinst.”

Jarl går nu en hel ny tid i møde som greenkeeper og han glæder sig til at se, hvad fremtiden byder på. Ansættelsen ved Herning Golf Klub har udviklet Jarl meget, mener han selv, og støtten samt samarbejdet med Herning Golf Klubs chefgreenkeeper, Henrik Lau, har været afgørende for, at han kunne løbe med titlen som årets Toro Student

34 34

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

of the Year. ”Et stort tak til min mentor og chefgreenkeeper Henrik Lau for støtten og tilliden.”, udtalte Jarl Jørgensen efter udnævnelsen. ”Og tusind tak for det hele til Reesink Turfcare DK! Det er så vildt..”

I hælene på Jarl Jørgensen fulgte Jacob Mogensen, 24 år, ligeledes uddannet på Sandmosen, der løb med 2. pladsen til Toro Student of the Year-finalen. Med 2. pladsen fulgte der for første gang under Toro Student of the Yearinitiativet en glædelig overraskelse. I år annoncerede Reesink Turfcare DK nemlig, at hele to greenkeeperelever sendes af sted til unikke St. Andrews Links Trust. Dette var til stor glæde for Jacob, der lyste op, da det gik op for ham, at han fik chancen alligevel: ”Det er en helt ubeskrivelig følelse og jeg tror stadig ikke, at det er gået op for mig, at jeg skal i praktik på St. Andrews Old Course”, fortalte Jacob efter overraskelsen og fortsatte: ”Det er jo det golfanlæg, man har hørt så meget om, lige siden man var dreng. Det bliver en oplevelse langt udover, hvad man tør at drømme om.”

De to danske greenkeepertalenter kommer dermed begge til at indgå i greenkeeperteamet, der skal sikre, at The Old Course står i absolut topstand under den prestigefyldte turnering Dunhill Links Championship (http://www.

alfreddunhilllinks.com/home/), som afholdes fra den 6.9. oktober 2016 på The Old Course.

Der venter de to danskere noget af en oplevelse, der inkluderer en masse hårdt arbejde under en presset tidsplan, men samtidig også en oplevelse for livet som kolleger blandt en dygtig greenkeeperstab. Den følgende mandag efter Dunhill Links Championship er der tradition for, at greenkeeperstaben spiller en runde på The Old Course – tillige en oplevelse, som de to danske greenkeeperlever vil deltage i. Efter turneringsugen følger tre uger, hvor Jarl og Jacob indgår i den daglige drift på Old Course samt deltager i anlægs projekter på banen på lige fod med den øvrige stab på anlægget.

Jarl Jørgensen og Jacob Mogensens praktikophold og andre oplevelser på ”The Home of Golf” vil blive fulgt op på med en artikel i årets sidste udgave af Greenkeeperen, når Jarl og Jacob er vendt hjem til Danmark igen med en masse ny viden indenfor greenkeeperfaget.

Fra Reesink Turfcare DK skal der lyde en stor tak til dommerkomiteen og til Dansk Golf Union, der igen i år havde stillet deres telt på hul-10 til rådighed for prisoverrækkelsen samt til chefgreenkeeper Johnny Kristensen på Himmerland Golf og Spa Resort for husly i greenkeepergården til interviewrunden. //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

35 35

FAGLIGT

G N I L L I T S D U O M DE

Fra GAD's side skal der lyde en stor tak til DGA for det meget gode samarbrejde omkring DEMO-dage 2016. Sådan et samarbejde styrker relationerne mellem de to foreninger.

Foreningernes sekretariater har ydet en stor indsats samt det professionele setup fra Birger Broman var prikken over i'et.

Udstillingen gav mulighed for at se nogle nye ting på markedet og indslaget med Lindy fra "Rigtige mænd" fik virkelig grinet frem blandt tilhørerne.

Vi håber, at vi fremover kan samarbejde om DEMO-dagene og tilgodese vore erhvervsklubber.

De bedste hilsner Holger Boesen, GAD formand

36

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

G

Denne gang synes jeg det var særligt imponerende, at se hvordan maskinleverandørerne havde sat alle sejl til for at både greenkeepere som groundsmen kunne gå hjem ”mætte” af maskiner. Det var nogle meget flotte stande. Og så var det spændende at se hvordan gødningsleverandørerne virkelig er begyndt at omfavne nye alternative produkter. Ved at bringe disse produkter til markedet giver de os en enestående chance til at eksperimentere på golfbanerne så vi opnår højere kundetilfredshed uden at være afhængige af brug af off-label godkendte pesticider.

Det er min klare opfattelse, at samarbejdet imellem GAD og den meget erfarne DGA arrangørgruppe bag Demo’en har forløbet gnidningsfrit og har været inspirerende for begge foreninger. Det er et godt udgangspunkt der er skabt for fremtidigt samarbejde de to foreninger imellem.

Hilsen Martin Nilsson, Bestyrelsesformand for DGA

Hovedsponsor:

Hovedsponsor:

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

37

FAGLIGT

Bidrager du til at skabe intimitetsfaktoren?

Eddie Bullock er en international ekspert i golf klub management. Han har succesrigt givet præsentationer ved blandt andet Turf Managers’ Conference i Harrogate i 2015. I denne opvarmningsartikel til DGA Ugen i november, hvor Eddie deltager, fokuserer han på hvordan vi byder kunder velkommen i vores klubber og hvordan hele dit team kan spille en vigtig rolle i at sikre en høj kundetilfredshed så golferne ikke kører et andet sted hen.

T

alentspejdning er en af mine fritidsbeskæftigelser. Når jeg besøger golf klubber kigger jeg altid efter den særlige glød, der øjeblikkelig fanger mig. Og når jeg finder eksempler på denne glød har jeg en tendens til at spørge ind hos hver enkelt af denne helt særlige race af talent, bare for at finde ud af hvor meget produktviden de besidder om deres organisation.

Hvor gammel er klubben? Hvor mange medlemmer er der? Hvor lang tid har de arbejdet der? Tager de ansvar – overfører de naturligt denne ”varme velkomst” faktor og får mig til at ønske at jeg er en del af klubben? Tager de ejerskab og føler ansvar for mit ophold i deres klub; engagerer de sig i mig og får mig til at føle at jeg, selv som gæst, er en del af klubben?

Succesrige klubber sikre sig, at en gæstfri atmosfære er en integreret del af alle deres aktiviteter af deres forretning, så fokusset på deres medlemmer og gæster er en naturlig del af klubbens væsen og dagligdag.

Bevares, denne oplevelse er bestemt uregelmæssig. I nogle klubber modtager du i stedet for en uinspireret velkomst i receptionen, men er det virkeligt deres fejl? Kan vi virkelig klandre dem?

Har nogen investeret tid og hjerte i at inspirere dem om deres arbejdsplads? Hvis nej, så er det ikke en overraskelse at det er apati som møder medlemmer og gæster.

Det overrasker mig hvor mange klubber, der ikke investerer en gennemført indførsel i deres forretning til nye medarbejdere. Klubber, der gør dette har indset hvor vitalt denne proces er. Og dette betyder ikke en ”hurtig tur rundt i klubben, her er dit arbejdstøj og så i gang” tilgang.

38

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Vil du kunne forestille dig, at Manchester United, Chelsea, Real Madrid eller Bayern München køber en ny spiller, viser dem vej til omklædningsrummet og derfra foreslår dem selv at finde ud af hvordan tingene foregår uden at dele deres virksomheders vision og værdier?!

Nøglebudskaber skaber den indre kraft til at leve op til kundens forventninger, uanset hvilken branche du arbejder i.

Viden er ikke kun nøglen, men også kritisk for hver eneste medarbejder i golfklubben. Ja, ALLE skal have kendskab til klubbens forretning hvis de skal have en chance for at forstå hvad klubben står for. De har brug for at være forretningspartnere for at kunne løfte deres tilstedeværelse.

For eksempel: Dit team ønsker at vide hvordan klubben bliver markedsført, hvordan dens indtægter og udgifter er sammensat, hvem bestyrelsesmedlemmerne er og hvad deres ansvarsområder er, etc. ? Hvis ikke klubben deler information med dig, så er det nemt at forstå det som ”hvis de ikke gider dele med dig, hvorfor så bekymrer sig?”

Det forudsætter, at man deler information og at man gør de ansatte til forretningspartnere for at blive en fantastisk organisation. Progressive globale klubber deler deres lidenskab, deres viden og integrerer en læringskultur i deres forretning. De sikrer sig, at relevant forretnings information er delt så alle ved hvor klubben er på vej hen.

Der findes mange klubber, der er eksemplariske ved at motivere deres medarbejdere til at fokusere på medlemmerne.

Der findes ingen bedre reklame end ”mund til mund” og

med de sociale medier er denne side af markedsføring naturligvis blevet en del større. Vi tror på hvad vores familie, venner og naboer siger om en virksomhed, og de vil huske det i lang tid. Det er også sandt, at meget få mennesker vælger at klage. Hvad de gør, er at de starter med at handle et andet sted.

En virksomhed skaber ”mund til mund” reklame uden at ledelse ved det eller ej. Tilfredse kunder fortæller 4 til 5 personer om deres positive oplevelse, mens utilfredse fortæller mellem 9 og 12 personer. Så spørgsmålet til dig er hvad mon kunder fortæller om din klub og dens services efter at havde oplevet den?

Grundlaget for al positiv ”mund til mund” reklame er at levere top produkter og services.

Loyale kunder vil kunne genkende kvaliteten og oprigtigheden af din velkomst og hvor ensartet denne oplevelse er.

Djævlen ligger bestemt gemt i detaljen og det sker hyppigere end sjældent at det er de små ting, der betyder mest. De fleste golf klubber lever op til deres kunders forventninger, men folk vil bemærke dig hvis du overstiger deres forventninger. For nyligt havde jeg den oplevelse på en golfbane, at jeg igen gik og ledte efter min bold i roughen. En greenkeeper på

// fortsættes side 40 //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

39

FAGLIGT

fra golferne og følg op derpå. Du vil få fortalere og venner en roughklipper begyndte at nærme sig mig og jeg kunne på den måde og de vil aktivt påvirke andre mennesker mærke hvordan jeg begyndte at blive urolig for om jeg grundet deres positive anbefalinger af din golf bane. sinkede ham i at udføre sit arbejde. Men til min overraskelse slukkede han for klipperen, steg af og begyndte Golf klubber burde fjerne deres barrierer, der hindrer god at hjælpe mig med at lede efter min bold. Han gav mig service og gæstfrihed og i stedet fokusere på at levere indtrykket af, at han oprigtigt ønskede at jeg havde en kundebaserede resultater. Og hele oplevelsen ville styrfornøjelig golfrunde og det var et fantastisk eksempel på, kes ved at udvikle de rigtige personer i klub service miljøat det er de små ting der gør den store forskel. Gør ganet. Forudsætningen for at have progressive ansatske få ekstra ting og du vil have loyale medlemte er ærlighed fra arbejdsgiverens side og at mer og gæster, der anbefaler dig til deres give dem muligheden for at lære nye ting venner, naboer og familie. Du skal opsom vil gøre dem klar til deres fremtid. bygge den underliggende filosofi i din De yngre generationer er ivrige efter virksomhedskultur at ethvert besøg at komme derudaf og at opbygge som ikke skaber ”fortrolighedsTalentspejdning er en deres CV’er med nye kompetencer faktoren” – og ønsket om at foraf mine fritidsbeskæftigelser. som de ikke tidligere besad. tælle det til andre – er en misset Når jeg besøger golf klubber chance.

Når en nyansat starter i en orkigger jeg altid efter den ganisation, uanset størrelsen, Alle kunder er ikke profitable særlige glød, der bør de opfatte det som om, at de eller sågar ønskværdige. Nogle øjeblikkelig fanger mig. starter på et læringsuniversitet. mennesker har urealistiske forDeres begyndelse på uddannelsen ventninger og vil aldrig blive tilfredbør indeholde: coaching i at have det se uanset hvad du gør. Dette gælder rigtige service mindset og hjælpe dem til for alle brancher. at forsøge at overgå forventninger hvor det er muligt. Spørg dem om hvordan de konstant skal På den anden side, vil stamkunder der er blevet lede efter muligheder for at give folk mere end de forvenutilfredse, potentielt set kunne blive dine bedste fortalere. ter. Begyndelsen skal også indeholde de 5 mest vigtige Data understøtter, at når kunder brokker sig, burde forgrundsætninger, der ikke er til forhandling når du har diretningsindehavere og ledere blive begejstret. Den utilrekte kundekontakt: fredse kunde repræsenterer nemlig en kæmpe mulighed for mere handel. Og der findes ofte ingen andre ting som 1) Smil en golfer kan brokke sig mere over end lige præcis - golf2) Få øjenkontakt banen.

3) Brug navne 4) Giv tid til at etablere en forbindelse Når du tilfredsstiller dine kunder ved at løse deres pro5) Sig altid ”mange tak” blemer vil de blive dine mest loyale støtter og vil være aktive i at sprede positiv mund-til-mund reklame for dig.

Ovenstående bliver formentligt ikke en succes hvis ikke Det ligger i vores menneskelige natur. Vi har respekt for organisationen anerkender værdien i talent identificering mennesker der indrømmer at de har taget fejl og som udog – udvikling og gør dette til en grundsten i enhver lebedrer fejlen. Vi lader sådanne folk komme tvivlen til gode ders ansvarsområde. og vi fortæller andre, at de indrømmer fejl og at de holder hvad de lover. Den adfærd leder til stor kunde loyalitet.

Eddie Bullock, golf konsulent er en førende kapacitet i Hvis du virkelig vil skille dig ud, så find den utilfredse golgolf klub management og – udvikling. Læs mere på www. fer som aldrig rigtigt har brokket sig. Hvis du vil have folk eddiebullockgolf.com til at rose dig i høje toner, så find og fix det problem som de ikke selv har identificeret endnu. Spørg efter feedback

40

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Efteruddannelse af Greenkeepere i ledelse Danish Greenkeepers Association har i samarbejde med Benny Würtz fra Würtz Extemp, Sandmoseskolen og Roskilde Tekniske Skole udarbejdet et 3 dages lederkursus, som nu tilbydes for første gang.

F

ormålet er både at få repeteret og indlært basale ledelses- værktøjer, som er en vigtig del af greenkeeperens hverdag som leder.

Målet er, at efter kursuset vil greenkeeperen være bedre rustet til at løse sine ledelsesmæssige opgaver i forhold til ansatte, kollegaer i administrationen, bestyrelsen, sig selv og ikke mindst medlemmerne af golfklubben. Åben for chefgreenkeepere og nærmeste hjælper/”højre hånd”.

På kurset får du kendskab til disse emner:

Programmet er planlagt således, at der er 3 kursusdage fra 0900 til 1630.

Vi gennemfører kurset på Hestkøbgaard i Furesø Golfklub den 1-3 november og på Golfklubben Lillebælt i Middelfart den 6-8 december 2016 Pris: Vi har lavet en introduktionspris på kun 3.600 kroner.

Da kurset gennemføres i AMU regi er der et oprettelsesgebyr til skolerne på ca. 400 kroner, som din arbejdsgiver betaler særskilt, men til gengæld kan din arbejdsgiver få refunderet cirka 2.060 kroner, så brugerbetalingen kun er 1.940 kroner pr person for det hele!

Betalingen til DGA dækker således: Lederuddannelsen 750 kroner pr. dag 2.250 kr.

1 profilanalyse med en personlig tilbagemelding 600 kr.

Frokost og kaffe, te og vand 200 kr. pr dag 600 kr.

Adm. Omkostninger GF foreningen 150 kr.

I alt

3.600 kr.

Antal deltagere er minimum 12 og max 16 Tilmeldingsfrist 17. oktober, og efter først til mølle princippet. Tilmelding via bw@extemp.dk eller direkte henvendelse til skolerne. Når du får kvittering på tilmelding, modtager du en mail med link og adgangskode til adfærdsprofilen, som skal være udfyldt inden start på kurset.

Når du tilmelder dig, skal du opgive navn, cpr nummer og din arbejdsgivers CVR nummer.

Læs mere om underviser her: http://www.extemp.dk/om

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

Fotos: Ase, Matej Kastelic og LilKar, Shutterstock.com

Hvad er en adfærds-profil Interessentanalyse Det personlige lederskab 7 gode vaner Konflikthåndtering Motivation Situationsbestemt ledelse Kommunikation.

41

FAGLIGT

DGA Ugen – uge 46 Så kan I godt sætte kryds i kalenderen, ja, faktisk kan I sætte fire krydser.

Afsæt noget af mandag, hele tirsdagen og onsdagen, samt en god bid af torsdagen i uge 46, til nogle lærerige, sjove, hyggelige og forhåbentlig inspirerende dage.

I

gen i år er det Rønnes Hotel, Slettestrand, som danner rammen for disse 3-4 dage, som naturligvis indeholder den yderst vigtige generalforsamling, med den ikke mindre vigtige festmiddag bagefter. Alene dette burde kunne lokke de fleste af huse. Men… Er det ikke nok, så tjek lige programmet ud.

Vi har været godt rundt i krogene for at finde interessante og aktuelle emner. Vi har også været langt ude i krogene af landet, for at finde de mennesker, som hver især har erfaring og viden om de emner, vi skal gennemgå. Vi har også måtte søge udenfor landets grænser på nogle enkelte områder, hvor det har været nødvendigt.

Hvad er det så vi blandt andet byder på?

De store regnmængder, der er faldet gennem de senere år, har på en del baner givet problemer. Prognoser viser, at det kun bliver værre fremover. Derfor har vi et tema om dræning, med fokus på fairways, hvor vi skal kigge på vandets bevægelse i jord, materiale – og maskinvalg mm, samt høre om praktiske erfaringer af et par af vores kolleger. Så, har DU styr på vandet?

En ting er at kunne komme af med vandet. Men nogle gange har vi brug for mere vand end det, som kommer af sig selv. Mange baners vandingsanlæg er ved at nå den alder, hvor der kan opstå mange nedbrud. Hvordan griber vi det an, hvis vandingsanlægget er nedslidt? Skal vi skifte alt på en gang? Eller over en årrække? Og i hvilken prioritering? Det vil Joakim Ström, Rainbird hjælpe os til at blive klogere på.

Et andet emne, som er blevet lidt trendy i år, er brugen af kompost te og andre biologiske ting, som efter sigende helt, eller delvist, kan erstatte brugen af fungicider. Til

42

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

dette tema har vi inviteret Ian Macmillan, fra Skotland, som er passioneret brygger, til at dele noget af sin viden med os. Men der er mange andre, som har en mening og holdning til dette emne, så se frem til nogle spændende timer.

Vi kigger på, hvordan vi som greenkeepere, kan være med til at skabe et godt flow på banen via den måde vi sætter banen op på. Det vil den internationale golfbanearkitekt, Paul Jansen, lede os igennem.

Der er nyt fra STERFF ved Stefan Nilsson, Jonas Meyer fra DGU vil fortælle lidt om ”Golfspilleren i centrum” og meget andet.

Bestyrelsen for DGA vil gerne vide, hvad der rører sig ude på banerne. Hvad er de største udfordringer, hvor skal I kæmpe ekstra hårdt, er der noget som bestyrelsen bør fokusere på, noget som den kan bringe videre til andre, højere instanser? Spørgsmålene og udfordringerne er mange, det ved vi. Vi kender bare ikke dem alle. Hjælp os med at blive bedre til at hjælpe jer, til at tale jeres sag.

Annie Sønderbye, AMU Nordjylland og Niels Kvist, Randers GK, har lovet at arrangere en aften med underholdning, som kan være bowling med mere. Det er givet, at det vil blive arrangeret med helt fair delte hold – med plads til alle.

Programmet vises med ret til ændringer. Tilmelding måde og pris for deltagelse er ikke endelig på plads ved redaktionens slutning, men vil snarest blive offentliggjort.

Men forvent en pris tæt på sidste års.

Glæd jer – det gør vi.

Venligst Martin Nilsson og Jesper Kristensen

Tirsdag den 15. november 8.00 8.20 8.45 9.00 9.45 10.00 10.45 11.00

11.30 12.00 13.00

14.00

14.45

15.30

Velkomst Introduktion til uge 46 Introduktion til dagens program Konkurrence (tip en 10´er) Pause TEMA: Optimer græssets vækst og livet i jorden Hvordan opnår man et sundt græstæppe med gode plejerutiner og naturlig biologisk bekæmpelse?

Pause Brug af kompost-te på greens. Hvordan virker det og hvorfor?

Kaffepause Præsentation af biologisk produkter fra diverse leverandører fx 10 min for 3 leverandører eller 30 min fra 1 leverandør (+ 30 min deltagelse i paneldebat).

Paneldebat med spørgsmål til indlægsholdere og diskussion med alle.

Frokost TEMA: De vigtigste udfordringer for greenkeepere i dagligdagen.

Walk and talk med 4-5 per gruppe – udlevering af 10 små sedler og mindst 1 udfordring per person inden kaffepausen.

Samling og kaffepause på stranden.

Her får hver gruppe til opgave, at blive enig om, hvilke 2 udfordringer, der er de vigtigste.

Efter hjemkomst grupperes de 2 prioritering fra hver gruppe på plancher og vi ser, hvilke udfordringer, der fylder mest.

Opsamling og debat – hvad er de vigtigste udfordringer, hvordan kommer vi videre og kan vi bruge hinanden eller Greenkeeperforeningen til dette?

Afsløring af vinderen af konkurrencen.

Tak for i dag!

Annie Sønderby, AMU Nordjylland Martin Nilsson, Greenkeeperforeningen Jesper Kristensen Værløse GK Bente Mortensen, GreenProject

Arne Tronsmo, Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU).

Ian Macmillan

Bente og Jesper

Bente og Jesper Bente og Jesper

Bente og Jesper

Onsdag den 16. november 08.00-08.45

STERF’s faktaark. Nyeste viden på praktisk vis.

09.00-09.45

15.30-16.15

Renovering og opdatering af dit vandingsanlæg.

Lær planlægningen og tag kontrollen i tide Renovering og opdatering af dit vandingsanlæg.

Lær planlægningen og tag kontrollen i tide Skab øget glæde og tilhørsforhold blandt dine medlemmer og gæster Frokost Skab øget glæde og tilhørsforhold blandt dine medlemmer og gæster Greenkeeperens rolle i golfbane set-up og præsentation for at holde spilletempoet oppe Greenkeeperens rolle i golfbane set-up og præsentation for at holde spilletempoet oppe Afrunding og sammenligning med tal fra ”Golfspilleren i Centrum”

18.00 19.30

Generalforsamling Festmiddag

10.00-10.45 11.00-11.45 11.45-12.30 12.30-13.15 13.30-14.15 14.30-15.15

Stefan Nilsson, Greenkeeperrepræsentant i STERF’s bestyrelse Joachim Ström, Rainbird Skandinavien Joachim Ström, Rainbird Skandinavien Eddie Bullock, Golf Management konsulent

Eddie Bullock, Golf Management konsulent Paul Jansen, Golfarkitekt Paul Jansen, Golfarkitekt Jonas Meyer, Udviklingschef, Dansk Golf Union

Fotos: Antonio V. Oquias, Shutterstock.com

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

43

Torsdag den 17. november Tema: Hvordan kommer vi af med vandet?

8.00

Dræningens betydning for græssets vækst – hvad ved vi?

Bente Mortensen, GreenProject

8.10

Vandets vej gennem jorden. Hvad sker der? Visuelle eksempler.

Ivan Mortensen, Dansand

8.45

Pause

9.00

Projekter med dræning på banen.

Thomas, Varde Golfklub

9.30

Projekter med dræning på fairway

?

10.00

Pause

10.15

Hvordan kommunikerer vi med spillerne undervejs

10.40

Materialevalg, rør, filtergrus m.m.

11.00

Pause

11.15

Løsningsmodeller i vandlidende områder

?

11.40

Opsamling på temaet dræning

Jesper og Bente

12.00

Frokost TEMA: Hvordan tackler vi nye udfordringer i hverdagen?

Henning Nissen

13.00

Hvilke tanker gør man sig, inden man starter som chefgreenkeeper i en ny golfklub og hvordan får man samarbejdet til at foregå bedst muligt? Henning fra Skanderborg golfklub fortæller om sine erfaringer.

13.45

Pause

14.00

Hvad enten du er leder eller medarbejder, er arbejdsdagen fuld af udfordringer.

Ved praktiske øvelser og eksempler bliver vi lidt klogere på os selv og vores adfærd over for hinanden.

Dernæst følger anvisninger til, hvordan vi kan blive bedre til dels at tackle ”den svære samtale” og håndtere forandringer på arbejdspladsen - både som leder og medarbejder.

Pause afholdes ca. halvvejs, når det passer ind.

Thomas Philipsen, Life2save

15.30

Opsamling og afslutning

Martin Nilsson, Formand.

Dræn i dag – spil i morgen

44

De Praktiske Konsulenter

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

ØVRIGE

Toro EdgeSeriesTM - Det gode er blevet endnu bedre!

DPA klippeled At skulle forbedre noget som allerede er rigtigt godt er en meget svær og farlig øvelse. Der er altid en risiko for at den tiltænkte forbedring ikke modtages positivt af eksisterende brugere. For at undgå dette har Toro’s ingeniører i tæt samarbejde med kunderne analyseret sig frem til hvilke punkter der kunne forbedres, og grundige tests har sikret at det færdige produkt allerede fra dag 1 leverer en uovertruffen klippekvalitet.

Den nye hybridmaskine er den første i en lang række af Toro cylinderklippere, som gennemgår en opdatering af de velkendte DPA-klippeled. Selve grundstenene i DPA-leddet er ikke ændret. Underkniven klikkes stadig sikkert og yderst præcist mod cylinderen, men selve cylinderen har gennemgået en udvikling, som viser store brugsmæssige resultater: 1. Nyt forstærket materiale a. Mindre behov for sammenlægning b. Mindre behov for slibning c. Skarpere kanter i længere tid

2. Ændret geometri a. Helix er ændret for et skarpere / renere klip og forbedret distribution af afklip i kasserne b. Redesign af underkniv betyder mindre energibehov og længere skarphed

3. Nye lejrer og bøsninger a. Lukkede rustfrie lejrer, sikrer lang levetid og mindre friktion 4. Selve produktionen a. Mere ”Hands on” i selve samlingen sikrer bedre samlekvalitet

På forkant med fremtiden I det smukke fynske landskab midt i Krenkerup skoven lig-

ger Vestfyns Golf Klub med sine 18 velplejet huller. Klubben har i en længere periode anvendt Toro til den daglige pleje, og da dele af maskinparken skulle skiftes i foråret 2016 faldt valget ganske naturligt igen på Toro. ”I forhandlingsprocessen blev Chefgreenkeeper Stefan Andersen og jeg hurtigt enige om at Vestfyns Golf Klub skulle agere forsøgspersoner med de nye Edgeserie på en Toro Greensmaster 3250 greenklipper” udtaler Lars Rævsager og fortsætter: ”forsøgsprocessen er mindst lige så vigtig for Reesink Turfcare som firma, som det er for Vestfyns Golf klub som kunde. Det er et spørgsmål om at opbygge og indsamle viden og erfaringer. ”Især opsamlingen af græsafklippet er vi meget begejstret for” udtaler chefgreenkeeper Stefan Andersen og forstætter: Vi fylder nu kasserne op bagfra og antallet af tømninger er reduceret væsentligt. Endvidere er opsamlingen meget bedre.

Kvalitet frem for kvantitet!

I tider med stor fokus på produktivitet og reduktion af omkostninger er klippehastighed ganske naturligt endnu engang kommet frem i lyset. Med de nye Toro Edge series klippeled er grundstenene reelt lagt for at klippehastigheden kan øges, men Toro’s fokus vil altid være på det perfekte klipperesultat og ikke på produktiviteten. Med andre ord, så er vores klare anbefaling at hastigheden ikke øges, men at fokus holdes på selve klippet. Det må være åbenlyst for enhver at klipperesultatet er en hårdfin balance mellem cylinderomdrejningerne og fremdriftshastigheden. Hvis fremdriftshastigheden hæves eller sænkes uden at ændre på de cylinderomdrejningerne, så kan det perfekte klipperesultat ikke opretholdes. Det burde vist være sund fornuft for enhver! //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

45

FAGLIGT

Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt og vinterskader.

Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer – produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Plantevæksten, som er forskellig for græsarterne, stimuleres af gødning og vanding.

Svampe er effektive til at nedbryde dødt plantemateriale, når der er luft i jorden og temperaturen er høj. Tiltag som kan stimulere mikroorganismerne er vigtige.

Topdressing med god sand er med til at danne grove porer i filten og er det mest effektive tiltag, men regelmæssig luftning er også vigtig.

Hvis det ikke lykkedes os at skabe en balance mellem produktion og nedbrydning af filt, må filten fjernes ved vertikalskæring eller tilsvarende indgreb.

Vær særligt opmærksom på spilleflader, hvor slitagen er lille og på områder, som er etableret eller repareret med rullegræs.

AF AGNAR KVALBEIN, TATSIANA ESPEVIG OG TRYGVE S. AAMLID, NIBIO, OVERSAT TIL DANSK AF KARIN NORMANN PETERSEN, NYHOLT APS

F

ilt (engelsk: thatch) er en ophobning af organisk materiale i den øverste del af vækstlaget og består af døde og levende sideskud, vækstpunkter og rødder. Afklippede græsblade bidrager meget lidt til filtdannelse. En mindre mængde filt er positivt, da det forøger slidstyrken, beskytter vækstpunkter mod mekaniske skader, frost og komprimering. Filt hæmmer også etablering af ukrudt. Modsat giver meget filt bløde spilleoverflader og kan gøre det vanskeligt at klippe jævnt. Filten holder også godt på vand og fugtigheden bevirker, at græsset er mere udsat for sygdomme. Våde græsflader er mere udsatte for mekaniske skader som for eksempel nedslagsmærker fra golfbolde eller glidende tacklinger fra fodboldspillere.

Efter vinterskader er det meget vanskeligt at reetablere græsset, hvis der er meget filt. Resultatet bliver ofte at enårig ragpræs, mos og cyanobakterier (alger) etablerer

46

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

sig. Filtdannelse er en fortløbende proces og må kontrolleres hele tiden for at opretholde sunde planter og stærke græstæpper. Filt kaldes på engelsk for thatch. Når filten er godt opblandet med sand kaldes det mat. Med andre ord så er mat=thatch + sand. Vi har ikke noget tilsvarende ord på norsk.

Meget filt giver problemer Mængden af filt er et resultat af to modsatvirkende processer – filtproduktion og filtnedbrydning. Når produktionen sker hurtigere end nedbrydningen så forøges filtens indhold af organisk materiale og/eller tykkelse.

Mængden af filt kan måles på to forskellige måder. Hvis filtlaget har en tydelig nedre grænse kan vi måle, hvor tykt det er. Det er dog mere interessant at kende indholdet af organisk materiale og det kan bestemmes ved en glødetabsanalyse (se faktaboks). Hvis indholdet af orga-

Glødetabsanalyse En glødetabsanalayse fortæller, hvor meget organisk materiale, der er i jorden. Vi anbefaler, at der udtages prøver med nogle års mellemrum fra samme sted. På den måde kan man følge udviklingen.

Tre gødningsniveauer og samme mængde topdressing giver forskellige mængde af filt både i cm og i % organisk materiale. Prøverne har fået henholdsvis 0,9/1,3/2,2 kg N pr. 100 m2 i to vækstsæsoner. Foto: Agnar Kvalbein.

nisk materiale er 3,5-4,5 vægtprocent er det acceptabelt.

Så længde indholdet af organisk materiale er acceptabelt, så har mat-tykkelsen ingen betydning.

Lidt filt er positivt, fordi det giver en mere slidstærk og stabil græsoverflade. Greens med meget filt bliver bløde og spillekvaliteten forringes. Der bliver let spor efter maskiner og spillere og nedslagsmærkerne bliver store og dybe. Græsplanterne får også problemer, fordi våd filt reducerer luftudvekslingen ned til rødderne, øger forekomsten af sygdomme, giver dårlige spireforhold for frø og større risiko for vinterskader. Derfor må der bruges ressourcer på at blande filten med sand for at give mikroorganismerne bedre betingelser for at nedbryde det organiske materiale.

Græsarter og filtkontrol De forskellige græsarter producerer ikke lige meget filt, men alle giver os udfordringer (billede 2). Filtproduktionen stiger med øget væksthastighed og skudtæthed og er generelt størst hos græs, som danner udløbere (rhizomer og stoloner). Enårig rapgræs (Poa annua) har lidt eller ingen udløbere, men kan alligevel producere meget filt, fordi den vokser hurtigt med rigelig gødning og vanding.

Rødsvingel (Festuca rubra) vokser meget langsommere og danner derfor mindre organisk materiale, men hos denne art kan filten til gengæld være tungt nedbrydeligt, fordi den indeholder mere lignin.

Alm. hvene (Agrostis capillaris) ligger midt imellem enårig rapgræs og rødsvingel, mens engrapgræs ( Poa pratensis) og krybende hvene (Agrostis stolonifera) producerer meget filt på grund af de kraftige udløbere. Hundehvene (Agrostis canina) er meget tætvoksende og producerer allermest filt op til 1 cm per sæson. Krybende hvene og hundehvene producerer filt hurtigt og filten bør kontrolleres helt fra etableringen af en green, da det er meget vanskeligt at kontrollere filt, som er begravet under mere end 1 cm topdressing.

Der kan være forskelle indenfor den samme gren afhængig af slitage (pinplaceringer) og vækstforhold (lys og fugtighed). Derfor er det godt at udvælge 8-10 typiske steder på golfbanen og udtage prøverne fra disse steder hver gang.

Det er vigtigt, at filtprøven til glødetabsanalysen altid udtages fra den samme dybde.

Hvis mat-laget er mere end 5 cm tykt, hvad det ofte er i ældre baner, anbefaler vi, at der altid tages en prøve af de øverste 5 cm.

Prøverne udtages med et almindeligt jordbor med en diameter på 1,5-2,5 cm. Du kan også bruge en 18 mm hulpipe. Skær det grønne græs væk og læg prøven i en kuvert, som mærkes godt før den sendes til laboratoriet.

I laboratoriet tørres prøven natten over ved 105 grader før den vejes og brændes tre timer ved 550 grader. Vægttabet deles med tørvægten føre brænding og udtrykkes i procent.

Foto: violetkaipa, Shutterstock.com

// fortsættes side 48 //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

47

FAGLIGT

Billedet viser prøver fra en tre år gammel green fra sortsafprøvningen hos NIBIO, Landvik. Fra venstre: Rødsvingel med udløbere (F. Rubra ssp. litoralis), rødsvingel uden udløbere (F. Rubra ssp. commutata), alm. hvene (A. capillaris), krybende hvene (A. stolonifera) og hundehvene (A. canina) Foto: Tatsiana Espevig.

Metoder til filtkontrol Når græsarten først er valgt, er der principielt fire forskellige måder at kontrollere filt på: a. Begrænse græssets vækst og filtdannelse ved at reducere gødnings- og vandmængden. b. Stimulere den mikrobiologiske nedbrydning af filt c. Udtynde filten med topdressing d. Fjerne filten mekanisk For at have held med at kontrollere filtmængden er det i praksis en kombination af alle fire metoder der skal bruges, men det er en stor fordel, hvis mekaniske metoder kan undgås, da enårig rapgræs ikke er ønskeligt. Alle mekaniske metoder vil stimulere spiring af frø af enårig rapgræs.

Gødning og vanding Gødning og vanding har stor betydning for, hvor meget græsset vokser og hvor meget filt der dannes. Græsvæksten begrænses meget ofte af tilgangen af kvælstof. Øget N-gødskning giver derfor mere filt, men kvælstof påvirker også filtnedbrydning. Mængden af filt, der produceres ved en given kvælstofmængde, kan præsenteres som i figur 1.

Ved lavt og over middel kvælstofniveau sker filtproduktionen hurtigere end nedbrydningen og derfor øges filtmængden. Når N-niveauet er lavt, er der ikke nok kvælstof til nyttesvampene, som nedbryder filten. Svampene bruger nemlig også kvælstof til sin vækst. Når kvælsfofniveauet er højt (højere end medium), så vokser planterne mere og der dannes mere filt end svampene kan nedbryde. Men der findes en balance mellem filtdannelse og nedbrydning. Den balance ligger som regel mellem lavt og middel kvælstofniveau. Derfor er det vigtigt at kende græssets optimale kvælstofniveau både med hensyn til vækst og til filtdannelse.

Græsplanter, som har let adgang til vand, vil vokse godt.

På golfbaner, hvor græsproduktion ikke er et mål i sig selv, kan vi begrænse væksten ved at holde vækstjorden lidt tørrere end markkapacitet. I praksis er dette vanskeligt fordi vandingsanlæg med roterende spredere ikke fordeler vandet jævnt nok til at kontrollere væksten på denne måde. Men vær opmærksom på, at meget vand giver unødvendig stor vækst. Desuden vil hyppig vanding holde filten våd og dette kan også hæmme nedbrydningen af filt.

Figur 1. Mængden af filt er afhængig af kvælstofmængden. Figuren stammer fra lærebogen Carrow et al., 2001.

48

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Nedbrydning Det er særligt svampe, som nedbyder filt effektivt. De har enzymer, som kan nedbryde plantefibrene, som består af cellulose og lignin. Svampene er ikke bare afhængige af kvælstof og andre næringsstoffer. For at være effektive skal de have god mulighed for at få ilt. Ukontrolleret filt holder godt på vand. Det er som en svamp, som suger fugtighed til sig. Hyppig og effektiv luftning er derfor vigtig for at give svampene gode forhold. Al mikrobiologisk aktivitet er også afhængig af temperaturen og derfor er der kun lidt nedbrydning af filt tidligt om foråret og sent om efteråret. Dette er en af årsagerne til, at der er mere organisk materiale i jorden længere mod nord og i områder med meget nedbør. Formodenlig gælder dette også for græs på golfbaner. Kompost indeholder mange effektive mikroorganismer og det anbefales at iblande 5-10 volumenprocent godt dokumenteret, velomsat kompost ved opbygning af greens. Nye sandbaserede green kan også smittes med en blanding af lokale mikroorganismer fra en god muld. Det kan gøres ved at komme lidt jord i en tøjpose og vaske mikoorganismerne ud i vand, som herefter sprøjtes ud på græsset og vandes ned (Tea bag metoden). Der findes også mikrobiologiske præparater på markedet, som kan bidrage til en bedre nedbrydning af filt.

Topdressning er den mest effektive måde at kontrollere filt på. Hyppig dressning er vigtig for at undgå at der dannes lag i vækstjorden. Foto Agner Kvalbein.

store sandpartikler vil udtynde filten og danne porer, som sikrer ilttilførsel til mikroorganismernes nedbrydning og samtidig give sandet en fast og stærk overflade. Det er vigtigt at tilføre sandet regelmæssigt, så der ikke dannes

Topdressning Topdressning med sand er den mest effektive måde til at kontrollere filt på (billede 3). Hyppig tilførsel af passende

// fortsættes side 50 //

EN PERFEKT KOMBINATION

af styrke og effektivitet.

NU ER DE KOMMET, DE NYE G885 OG G85B GOLFSPRINKLERE Den ultimative kombination af styrke og ydelse.

G885 og G85B har det kraftigste drejningsmoment af alle golfsprinklere på markedet. Det patenterede gear er så stærkt, at det forcerer alle forhindringer. Allerede når man har sprinkleren i hænderne og drejer på pop-up-tårnet, oplever man sprinklerens overlegne styrke og holdbarhed.

Der er et stort udvalg af dyser, også bagdyse. Med Total Top Service har du i G885 tilmed adgang til magnetventil, spole og dekoder direkte fra toppen uden opgravning.

G885 og G85B Golfsprinklere

www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

49

FAGLIGT

lag i vækstjorden. Selv tynde lag med filt kan holde på vandet og hindre transport af gasser ud og ind af vækstjorden.

Normalt anbefaler vi at dresse med rent sand med en kornstørrelsesfordeling på 0,2-0,8 mm på etablerede greens, men lidt god kompost kan blandes i sandet til nyetablerede greens for at styrke den mikrobiologiske mangfoldighed.

Mængden af topdressing varierer meget med græsart, gødning og vanding. Mellem 5 og 15 mm (8 til 24 kg/m2) om året skal der til for at holde indholdet af organisk materiale under den kritiske grænse på ca. 4 vægtprocent.

Mekaniske behandlinger til at fjerne filt Hvis vi ikke er i stand til at kontrollere filten ved at reducere væksten, topdresse og lufte kan det blive nødvendigt at fjerne det organiske materiale mekanisk og erstatte det med rent sand. Optrækning af propper eller vertikalskæring er metoder, som du kan bruge til at fjerne filt med (billede 4 og 5). Der findes også specielle maskiner, som kan lægge sand ned i græstørven samtidig med at der vertikalskæres. Hvilke metoder, man vælger, er afhængig af, hvor dyb filten er og hvor store behandlinger græstæppet (og golferne) kan tåle. Meget filt kan give dårlig rodudvikling. Ofte må der derfor luftes nogle gange før græsset har store nok rødder til at tåle kraftig vertikalskæring.

Græsplæner med meget filt vil oftere få problemer med lokale tørkepletter. Filtlaget og vækstjorden lige under kan blive vandafvisende (hydrofob) og vandet trænger ikke jævnt ned i græstæppet. Sådanne områder skal behandles med afspændingsmiddel (engelsk: Soil surfactants/ wetting agents) (billede 8).

Brug af rullegræs ved etablering eller reparation bringer ofte meget filt med sig (billede 9). Topdressing vil begrave denne filt og det er derfor vigtigt at fjerne laget mekanisk, før det kommer for dybt.

Der kommer mest filt der, hvor der er mindst slitage, fordi plantevæksten er bedst på sådanne steder. De største filtproblemer opstår gerne på tees, som sjældent bruges eller på den del af greenen, hvor der er mindst spil eller trafik. Vær specielt opmærksom på sådanne områder (billede 10).

Filt indeholder ikke bare meget vand, men også mange flere mikroorganismer end vækstlaget længere nede. Mikroorganismerne bruger meget ilt, når temperaturen er høj om sommeren. Iltmangel kan give dårlig rodudvikling på denne tid.

Specielle problemer i filt

Vi ser ofte, at ældre greens får større vinterskader end nye greens. Sandsynligvis kan et højere vandindhold og flere mikroorganismer være med til at forklare det. Meget filt fører til, at der hurtigere opstår anaerobe forhold under is.

Nogle svampe er så effektive til at nedbryde, at de ikke kun nedbryder cellulose, men også lignin i filten. Svampene etablerer sig som kolonier, som spreder sig ujævnt ud over, for eksempel, en green. Det kan ses som mange ujævne pletter. Pletterne er meget bløde og filten i disse pletter er helt hvide. Dette kaldes ofte «thatch collapse».

Bløde områder, hvor græsset er særligt grønt på grund af frigivelse af kvælstof, kan være symptomer på sådanne svampe (billede 6 og 7). Senere kan pletterne blive brune og tørre.

Når et græstæppe med meget filt dør for eksempel på grund af en vinterskade, er det meget vanskeligt at reparere skaderne. Græsfrøet spirer dårligt i filt. Det er derfor nødvendigt at bearbejde sådanne overflader kraftigt for skabe gode spirebetingelser. Optagning af propper er et metode, som giver kimplanterne lidt ekstra plads, men metoden er kun velegnet til græsarter, som vokser godt sideværs. For mere tuedannende græs som rødsvingel er vertikalskæring mere effektiv.

Billede 4 og 5. Optrækning af propper til venstre (foto: Kristiina Laukkanen) og vertikalskæring til højre (foto: Tatsiana Espevig) er mekaniske behandlinger, du kan bruge til at fjerne filt med.

50

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Billede 6 og 7. Hvidt filt (billedet til venstre) og bløde områder, hvor græsset er særligt grønt på grund af frigivelse af kvælstof (billedet herunder), kan være et symptom på «thatch collapse».

Foto Trygve Aamlid.

Billede 9: Selv et meget tyndt lag filt kan hindre infiltration af vand og gasudveksling i vækstjorden. Billedet er fra en boldbane, som blev etableret med vasket rullegræs.

Foto: Agner Kvalbein.

Billede 8: Vækstlaget lige under filten kan let blive vandafvisende (hydrofob) og vanskelig at vande op. Længere nede i profilen er vanddråberne trængt ned i vækstlaget. Foto: Agnar Kvalbein

Tjekliste til filtkontrol 1. Er gødningsniveauet reduceret til et så lavt niveau,

at det hæmmer mikrobiel aktivitet?

2. Er gødningsniveauet højere end det er

nødvendigt?

3. Vandes der for meget?

4. Er den årlige mængde sand tilstrækkelig til at

udtynde filten?

5. Dresses der ofte nok til at undgå lagdannelser?

6. Hvor stor er den mikrobielle aktivitet i vækstlaget?

7. Har svampene tilstrækkeligt med ilt til at være

effektive?

8. Er der områder, hvor der er blevet brugt

rullegræs, som kræver særlig opmærksomhed?

Litteratur Espevig T., B. Molteberg, A.M. Tronsmo, A. Tronsmo & T.S. Aamlid, T. S. 2012. Thatch control in newly established velvet bentgrass putting greens in Scandinavia. Crop Science 52: 371–382.

Billede 10: Denne tee blev ikke brugt ret meget. Det gav en stor produktion af filt. Der var ikke blevet dresset hyppigt nok til at undgå lagdannelse. Lagdannelsen gav dårlige forhold for rodudviklingen.

Foto: Agnar Kvalbein.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

51

FAGLIGT

Golfsportens Miljøpris - Spørgsmål til de sidste 3 års vindere?

Golfsportens Miljøpris er de seneste tre år blevet uddelt til tre meget forskellige golfklubber, der har gjort et flot stykke arbejde med at forbedre natur- og friluftslivet på deres golfbane.

Furesø Golfklub vandt i 2014, Samsø Golfklub i 2015, og i år 2016 var det Viborg Golfklub, der løb med den prestigefyldte pris.

AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION

M

en hvordan er det som greenkeeper at være en del af en klub, der har fokus på miljøarbejdet? Og hvordan har det været at vinde miljøprisen? Det ser vi nærmere på i nedenstående artikel, hvor jeg har stillet nogle enslydende spørgsmål til de tre chefgreenkeepere fra de vindende klubber: Thomas Pihl (Furesø Golfklub), Thomas Friis (Samsø Golfklub) og Per Knudsen (Viborg Golfklub).

Før:

Hvordan begyndte miljøarbejdet i klubben?

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Det hele begyndte i greenkeepergården, hvor daværende chefgreenkeeper Hans Beurling begyndte miljøarbejdet for mere end 20 år siden, med en stor viden om natur og en entusiasme for at gøre tingene endnu bedre. Så når man ser tilbage, så har det arbejde som Hans Beurling satte i gang, og hans tilgang til at pleje en golfbane, været forud for sin tid. Processen er fortsat herfra, hvor vi løbende har registreret mange forskellige natur- og miljøforhold. Efterfølgende har vi sat dokumentationsarbejdet endnu mere i system, og har bl.a. medvirket i en række forskningsforsøg inden for miljøvenlig pleje. Der kommer stadigvæk nye initiativer til at finde nye og bedre løsninger til at pleje vores golfbane. Idéerne kommer typisk fra greenkeeperne, der beskæftiger sig med pleje af banen til daglig.

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Det begyndte faktisk med en kontakt til vores Energiakademi for 5-6 år siden, og siden har der været fokus på miljøarbejdet. Jeg har en holdning til, at det hele ikke behøves at være så kunstigt. Det er natur, vi arbejder med,

52 52

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

og det gør ikke noget, at der står en mælkebøtte hist og her. Vi har nu ikke sprøjtet i 4 år i træk, og det fungerer fint.

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Det begyndte faktisk helt tilbage i 1996, hvor kommunen havde et stort fokus på miljøet og på golfklubben. Det gjorde, at vi i 1997 lavede klubbens første grønne regnskab, og den start er efterfølgende blevet fulgt op, og er i dag blevet en del af klubbens kultur. Vi har en balanceret tilgang til miljøarbejdet i klubben. Det skal gøres så godt som overhovedet muligt, samtidig med, at der er plads til at passe en golfbane, som golfspillerne er tilfredse med.

Hvordan er det at være greenkeeper i en klub med fokus på miljøarbejdet?

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Jeg har store frihedsgrader til at foretage forskellige miljøtiltag, og er glad for at være i en klub med fokus på miljøet. Det passer godt til mig som person, og de værdier jeg står for. De gode rammer i klubben betyder bl.a., at jeg har mulighed for at udfordre bestyrelsen på eksempelvis vores vision for klubben. Hvad er eksempelvis god kvalitet på banen? - Og hvad vil det sige at skulle være foregangsklub på miljøområdet? Jeg har en rigtig god dialog med både bestyrelse og baneudvalg, og der er god opbakning. Vi er således netop nu i gang med at fastlægge en ny strategi med nye målsætninger for hvert enkelt baneelement. Her vil fokus på miljøet blive en naturlig del at drøftelserne.

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Det er først og fremmest dejligt at kunne få lov at fortælle

historien om miljøarbejdet både til ind- og udland. Det er ikke kun indenfor golfbranchen, at historien er god, også udenfor golfbranchen bliver der taget godt imod den.

I dagligdagen kan vi ikke bruge kemi, hvilket betyder, at vi bruger striglen meget, og det kan engang imellem skabe lidt udfordringer. I perioder er vi lidt udfordret på mælkebøtter, men det er ikke noget, som golfspillerne brokker sig over, da de på forhånd er blevet informeret. Vi gør en del ud af at buskrydde rundt omkring træerne, da det giver et pænt udtryk og fjerner fokus fra eksempelvis ukrudt. Jeg har fuld opbakning fra min bestyrelse til den plejeplan, jeg kører efter, og det skaber ro og kontinuitet.

Under: Hvordan fik I lavet ansøgningen til Miljøprisen?

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Jeg vil tro, at ca. 90 % af indholdet kom fra greenkeepergården, hvor vi havde al dokumentationen. Det er jo os

// fortsættes side 54 //

Foto: Lichtmeister, Shutterstock.com

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Det giver en oplevelse af at være en del af noget større.

Det er mere end bare golf, når der også er fokus på flora og fauna samt, at få banen integreret i det omkringliggende samfund. Et godt eksempel er, at golfklubben sidder med i brugerrådet omkring Viborg Naturpark. Golfbanen bliver hermed en del af et større perspektiv, og det føles godt at være en del af. I forhold til det daglige arbejde mærkes der ikke den store forskel. Pleje af golfbanen og naturen kan sagtens gå hånd i hånd.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

53

FAGLIGT

greenkeepere, der ligger inde med den konkrete viden og omsætter klubbens ønsker til praksis. I forbindelse med ansøgningen deltog repræsentanter fra vores bestyrelse, kommunikationsudvalg, greenkeeperstab og sekretariat.

Det var således en fælles indsats, der lå til grund for ansøgningen. Det var en hurtigarbejdende gruppe, der koncentreret fik arbejdet lavet.

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Jeg skrev den faktisk sammen med vores kasserer.

Energi-akademiet var også inden over. Der var heldigvis en masse at skrive om, så det var ikke svært at udfylde ansøgningen.

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Det var klubbens sekretariat, der skrev selve ansøgningen og tog udgangspunkt i den handlingsplan, som var fastlagt via vores GEO-certificering. Det var således en overskuelig opgave, da vi kunne gennemgå planen og sætte hak ved de ting, vi havde fået gennemført. Det har ikke været en særlig omfattende proces, da miljøarbejdet er helt indarbejdet i klubbens kultur.

Hvilken rolle har du som greenkeeperen haft i denne proces?

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Jeg skrev udkastet til ansøgningen og fremskaffede den nødvendige dokumentation. Herefter var det en fælles indsats at få færdiggjort ansøgningen.

Foto: Jag_cz, Shutterstock.com

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Jeg har skrevet nogle stikord ned omkring de praktiske erfaringer, og så har kasseren skrevet det ned. På den måde har vi haft et rigtig godt samarbejde.

54

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Jeg har primært bidraget med mine praktiske erfaringer, og har fået rigtig god hjælp fra engagerede frivillige kræfter i klubben til det skriftlige arbejde.

Efter: Hvad har prisen betydet for golfklubben og dens medlemmer?

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Der var helt sikkert en stolthed over det i hele klubben, og der blev snakket om det på terrassen. I forhold til samarbejdspartnere, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og kommunen, har det været rigtig positivt.

Det var ligesom en blåstempling af vores arbejde udadtil.

Vi har derfor i høj grad anvendt prisen til kommunikation med omverdenen.

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Prisen har betydet rigtig meget. Medlemmerne er stolte og har været gode til at formidle det gode budskab. Mange af vores gæster vil gerne lige se solcellerne, vindmøller mm. Jeg har selv formidlet det gode budskab i mange forskellige sammenhænge. Det er vigtigt at få fortalt historien til klubbens medlemmer, så de også kan fortælle historien videre.

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Miljøprisen har givet et stort skulderklap og er en dejlig anerkendelse af ens daglige arbejde. Utrolig mange har lykønsket os, hvilket har været dejligt. Men det er faktisk de enkelte miljøtiltag omkring prisen, der betyder noget.

Et godt eksempel var vores forsøg med bekæmpelse af gåsebiller, hvor vi fik medlemmerne engageret. Det skaber sammenhold og engagement i hele klubben.

Hvad er der sket med miljøarbejdet i klubben efter I vandt miljøprisen?

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Der foregår stadig mange registreringer, og miljøarbejdet fortsætter ufortrødent. Vi er stadig med i nye forskningsforsøg bl.a. om vanding via et STERF-forsøg. Vi går således også med tanker om at indgå i et forsøg med undervanding. Det er vigtigt, at klubben har et konkret mål at arbejde hen imod, som eksempelvis en miljøpris.

At have et konkret mål at gå efter er med til at fastholde en engageret indsats.

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Vi kører stadigvæk på. Jeg har fået flere områder med mikrokløver, og vi afprøver forskellige ting. På det seneste har jeg afprøvet forskellige gødningsstrategier, og vi er altid åbne overfor nye tiltag.

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Pengene er ikke blevet brugt endnu, men vores tanke er, at nogle af pengene bliver brugt på vores kommende pillefyr til klubhuset, og selvfølgelig nogle gode miljøtiltag ude på banen.

få inddraget nogle engagerede medlemmer i processen.

Uden dem går det ikke.

Dansk Golf Union vil gerne hjælpe klubberne med natur- og miljøarbejdet Jeg håber, at ovenstående giver et godt billede af, hvordan det er som greenkeeper at være en del af en klub, der har fokus på miljøarbejdet, og som er blevet belønnet for dette med Golfsportens Miljøpris. Forhåbentlig kan dette inspirere andre klubber til at gå samme vej.

I slutningen af 2016 vil det igen være muligt at søge det, der nu kommer til at hedde Golfsportens Natur- og Miljøpris på 75.000 kr. Her vil det endvidere også være muligt at søge to særpriser a’ 10.000 kr, der sætter fokus på nogle enkeltstående indsatser.

I Dansk Golf Union vil vi meget gerne bistå golfklubberne i at fremme natur- og miljøarbejdet. Vores rådgivning er baseret på de mange erfaringer, som andre klubber har opnået. Har I brug for inspiration og vejledning så tag endelig kontakt. //

Hvilke gode råd kan der gives til andre klubber, der ønsker at styrke deres miljøarbejde.

Thomas Pihl (Furesø Golfklub): Først og fremmest handler det om at finde nogle gode ildsjæle, der kan bruges til at drive miljøarbejdet. Nogle skal tage initiativet og få det integreret i klubben. Eksempelvis skal man sikre sig, at miljøarbejdet indgår i klubbens vision, og det er vigtigt at få formuleret en miljøpolitik. Og så skal man huske at dokumentere sin indsats, det har været noget af det vigtigste. Her tænker jeg ikke kun på lange excel-ark med en lang række tal. Dokumentationen kan eksempel også være en god artikel eller forsøgsrapport, som andre har udarbejdet.

Thomas Friis (Samsø Golfklub): Det vigtigste er at have bestyrelsen med fra begyndelsen. Tag nogle små skridt ad gangen, og vær ikke bange for at afprøve forskellige ting. Husk dog altid at informere medlemmerne, da de er vigtige medspillere i processen. Afslutningsvis er det ekstremt vigtigt, at man som greenkeeper har is i maven. Biologisk pleje tager tid, og i nogle sæsoner kan der sagtens komme udsving. Man skal derfor se på resultaterne over tid, og sikre sig, at udviklingen går i den rigtige retning.

Per Knudsen (Viborg Golfklub): Først og fremmest skal man være åben overfor nye idéer og tiltag, og så skal man turde prøve sig frem. Det er vigtigt at prøve at tænke anderledes. Både store og små tiltag er velkomne. Miljøarbejdet handler ikke kun om pesticider, men handler også om dyreliv, arbejdsmiljø og meget mere. For at få det bedste resultat er det vigtigt at

Slip for at gøde

• Græsffrø coattett medd gøddniingg • Så og gød i én arbejdsgang • Stærkere etablering

SPAR

1 arbejdsgang j g

ProNitro

Alm. græs

Din konsulent: Per Knudsen – mobil: 4011 9505 www.dlf.dk – tryk på “professionel plæne”

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

55

Ă˜VRIGE

Den irske golfklub ved Himmelbjerget Himmelbjerg Golf Club mellem Silkeborg og Ry bruger et gammelt irsk ordsprog som sit motto

56

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Snævre skovhuller karakteriserer halvdelen af hullerne på Himmelbjergbanen - som her på 13. hul.

Foto: John Kristoffersen.

AF JENS CHRISTENSEN

D

en danske golfverden rummer noget som sjældent som en irsk inspireret golfbane. Det gælder Himmelbjerg Golf Club, der ligger af ved den lille landsby Salten Skov mellem Silkeborg og Ry - seks kilometer fra én af Danmarks største turistattraktioner, Himmelbjerget, der har lagt navn til både selve golfklubben og til dens 18 hullers-bane, Himmelbjergbanen.

Den irske inspiration skyldes, at én af klubbens tre stiftere, nu afdøde Peter Jørck, havde et ubetinget kærlighedsforhold til irske golfklubber og -baner, som han hver sommer besøgte sammen med sin hustru og deres fælles golfvenner, mens de var medlemmer af Silkeborg Golf Club.

// fortsættes side 58 //

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

57

Da denne klub rent medlemsmæssigt blev for stor for Peter Jørck, besluttede han og to andre golfspillere fra Them-egnen syd for Silkeborg i 2001 at stifte Them Golfklub, et navn, der senere blev ændret til Himmelbjerg Golf Club, fordi det lød bedre rent markedsføringsmæssigt og placerede klubben ret præcist rent geografisk.

Den irske pub Peter Jørck blev den første formand for Himmelbjerg Golf A/S, der købte jorden til golfbanen, anlagde hullerne og ombyggede et faldefærdigt stuehus til en gammel landbrugsejendom til et midlertidigt klubhus. Midlertidigt, fordi han fra golfklubbens start havde sat sig for - når økonomien tillod det - at etablere en restaurant i irsk pub-stil i landbrugsejendommens staldlænge, d.v.s. med bar, mahogni- og Chesterfield-møbler. Det blev tilfældet i 2009, og siden har »Mulligans« været et charmerende hyggested for både klubbens medlemmer og gæster.

Selskabsmennesket Peter Jørck hyldede et gammelt, irsk ordsprog - »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt« - og denne sympatiske indstilling til alle medmennesker er faktisk bevaret som klubbens motto.

Svært puslespil Golfbanemæssigt minder Himmelbjergbanen også lidt om Irland - eller rettere om en frodig og kuperet irsk parkbane, hvor det først og fremmest gælder om at holde hovedet koldt og bolden på fairway.

Halvdelen af hullerne ligger i et lægivende skovområde med smalle fairways og store højdeforskelle mellem tees og greens, mens den anden halvdel indeholder åbne huller med spredt beplantning, men til gengæld med stor vindfølsomhed. Det var i sin tid et svært puslespil for banearkitekten Michael Traasdahl Møller at indplacere 18 huller i det kuperede terræn, fordi det kneb lidt med pladsen. Derfor kom f.eks. de tre første - åbne - huller til at ligge tæt på hinanden, så tæt, at deres rækkefølge på et tidspunkt måtte ændres for at minimere farlige situationer med vildfarne bolde. Et par højtliggende greens er også ændret i tidens løb, fordi de var et nummer for kuperede og dermed unfair med hensyn til at putte på dem, hvis bolden lå det forkerte sted i forhold til hullet.

Forbedringer Specielt banens signaturhul, 6. hul, par 5, handicapnøgle 1, har været genstand for megen diskussion gennem årene på grund af et afsluttende indspil fra et downhillfairwaysleje over en bred slugt til en green med en stejl hældning mod forkanten. Heldigvis er greenen netop i denne sæson fladet ud, så man ikke mere får et næsten umuligt downhill-put. Men det svære downhill-indspil består, svært, fordi det er et forholdsvist kort slag, hvor bolden nødvendigvis skal flyves højt ind på green.

Af andre forbedringer i tidens løb skal nævnes, at to blinde slag forsvandt, da 17. og 18. hul blev lavet om. Oprindelig var både drivet og andetslaget blindt på 18. hul, par 4, men det ændrede sig, da 17. hul blev forlænget til et par 4-hul og 18. hul forkortet til et par 3-hul i stedet for et par 4. Det spændende 18. hul med et højtliggende teested og med en grøft foran en lavtliggende green kan dermed ses i hele længden fra klubhusterrassen

150 frivilllige Til fornyelserne hører også - fra denne sæson - en stor udestue, Hul 19, i forlængelse af Mulligans og så tæt på herreteestedet på 16. hul, så man både fra udestuen og udendørsterrassen kan konstatere, om herrernes drives passerer »Sukkenes Bro« mellem teestedet og fairwaystarten.

Det stærke sociale sammenhold i klubben udmønter sig blandt andet i, at ikke færre end 150 frivillige seniorer udfører så mange forskellige opgaver for greenkeeperstaben, at denne kun består af to mand og vinteren og af fire mand om sommeren.

En forenklet miniatureudgave af Himmelbjergtårnet byder velkommen til Himmelbjerg Golf Club.

58

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Kokkene Anette Simonsen og Michael Nielsen driver den irske pub Mulligans på helårsbasis. Foto: Jens Christensen.

Det kræver faktisk en del ekstra arbejdstid for greenkeeperne at pleje nogle af Danmarks højest beliggende teesteder og greens. Derfor er den frivillige arbejdskraft særdeles velkommen - og medvirkende til, at klubben i 2015 kunne genere et overskud på en halv million kroner.

drive en helårsforretning. Mange mennesker booker efterhånden Mulligans til familiefester både i sommer- og vinterhalvåret, ligesom mange af klubmatcherne afsluttes med fællesspisning.

Fire banelængder Greenkeeperne får i øvrigt også hjælp af et stort antal stære, som bebor 100 opsatte, sponserede stærekasser og som spiser aktuelle, vandaliserende stankelsbenslaver.

Medlemstallet i Himmelbjerg Golf Club er i de senere år steget til 900 på trods af, at en konkurrerende bane er kommet til i Ry - den tidligere Proark-bane, der nu tilhører Silkeborg Ry Golfklub. Stort set mister Himmelbjerg Golf Club kun medlemmer ved naturlig afgang - et bevis på, at klubben virkelig formår at holde på sine medlemmer på grund af det hyggelige klubliv både på og udenfor banen.

Udover den irske pub-inspiration i klubhuset adskiller Himmelbjerg Golf Club sig også på andre områder fra de fleste danske golfklubber. Således driver et golfspillende medlem af klubben, Maja Giver, tre dage om ugen en fysioterapeutklinik i klubhuset. Hun er certificeret af Titleist Performance Institute og kender derfor alt til golfskader og behandlingen af dem. »Golffyssen« kalder hun sig.

Usædvanligt er det også, at banens scorekort opererer med fire forskellige totallængder, selvom den kun har ét sæt dameteesteder og ét sæt herreteesteder.

// fortsættes side 60 //

Nye forpagtere Fra januar 2015 nåede Mulligans’ popularitet nye højder, da indehavere af take-away-virksomheden Sidebenet i Silkeborg gennem ni år, Michael Nielsen og Anette Simonsen, sagde ja tak til at blive forpagtere på helårsbasis, fordi de kunne fortsætte med at sælge Sidebenets take-away-mad fra Mulligans. De er begge uddannede kokke. Anette Simonsen blev faktisk uddannet hos Michael Nielsen, da han var chefkok på Restaurant Lyngdal i Gl. Rye. Mange års fælles erfaring i kokkefaget har hjulpet dem til en god forretning i Mulligans - i modsætning til tidligere forpagtere, der ikke havde muligheden for at

Der findes mange smukke skovhuller på Himmelbjergbanen. Til dem hører 7. hul, par 3.

Foto: John Kristoffersen.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

59

Fra både klubhusets udestue og udendørsterrasse er der udsigt til det spændende 18. hul fra tee til green. Foto: John Kristoffersen.

For variationens skyld blandes disse nemlig til to andre totallængder, som også er DGU-rated. Det betyder, at spillehandicappet reguleres i forhold til den banelængde, man vælger. Begreberne rød og gul tee eksisterer simpelthen ikke, kun de fire totallænger, 5400, 5100, 4800 og 4500 meter - på scorekortet tilsyneladende fire overkommelige længder, men skindet bedrager. Ni snævre skovhuller og Thomaskær Bæk i spil på ni huller medfører rigeligt af både tekniske og taktiske udfordringer.

Det frodige golfanlæg omfatter også en 9 hullers pay & play-bane, Bakbjergbanen, med par 32 i kraft af fem par 4-huller og fire par 3-huller. Bakbjergbanen blev faktisk anlagt før Himmelbjergbanen, og det første år indspillede den ikke mindre end 660.000 kroner. Den tid er forlængst forbi, fordi mange andre midtjyske pay & play-baner siden er etableret, men alligevel indspiller Bakbjergbanen stadigvæk et pænt beløb på årsbasis - sandsynligvis fordi også pay & play-spillerne hører om og derfor finder vej til den hyggelige irske pub og klub seks kilometer fra Himmelbjerget. //

OM: HIMMELBJERG GOLF CLUB

Himmelbjerg Golf Club Bakbjergvej 7, 8653 Them www.himmelbjerggolf.dk www.sidebenet.dk www.golffyssen.dk Himmelbjergbanen, par 71: 54: 5391 meter 51: 5085 meter 48: 4754 meter 45: 4530 meter Greenfee pr. dag: 150-380 kr. i forhold til starttiden.

60

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Bakbjergbanen, par 32: Gul tee: 1892 meter Rød tee: 1648 meter Greenfee pr. dag: 160 kr.

Kontingent pr. år: 5900 kr.

Indskud: 1 kr.

Himmelbjerg Golf Club er medlem af Østjysk Golf Ring, hvor syv klubbers medlemmer formedelst 800 kr. om året indbyrdes har frit spil hos hinanden. De øvrige seks klubber er Hedensted, Juelsminde, Odder, Horsens, Skanderborg og Aarhus.

Greenkeepere til svendeprøve, sep. 2016

Greenkeeper – bliver du på

Sandmoseskolen

Elever fra hele Danmark mødes på landets største greenkeeperskole – Sandmosen. Bliv uddannet i et fantastisk skolemiljø, hvor du har gode muligheder for at danne faglige og sociale netværk.

Forhandler produkter til professionel græspleje

Hør hvordan du kommer med på næste hold

Græsfrø til:

Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk

• Golf og sportsanlæg.

• Kommuner og gartnere.

Gødningsløsninger, fast og flydende til: Sandmoseskolen l Sandmosevej 486 l 9460 Brovst Tlf. 9633 2626 l www.amunordjylland.dk

• Greens og teesteder.

• Fairways og boldbaner.

Maskiner til Græspleje. Bla: • Værtikalskærer og såmaskiner fra Rotadairon.

• Frontmonteret zeroturn klipper.

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

True Surface Brush ProGræs Hastrupvej 10 B 4621 Gadstrup Salgskontor tlf. + 45 16 19 00 66 Niels-Peter Jensen tlf. +45 24 27 17 87 E-mail; post@pro-graes.dk www.pro-graes.dk

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

61

PRESSE

Baroness sikrer Lindholm fuldt golf-program Japanske Baroness vil have fat i det danske golf-marked og har lavet importør-aftale med Lindholm Maskiner

U

ltraskarpe japanere er klar til at skære sig vej ind på det danske marked for golf-maskiner. Den japanske Baroness-koncern har lavet aftale med Lindholm Maskiner a/s, som dermed bliver den første danske importør, selv om Baroness har lavet græsklippere i mere end et halvt århundrede.

- De seneste tre-fire år er Baroness blevet forhandlet i Danmark af en svensk virksomhed, og derfor er der allerede en mindre mængde Baroness-maskiner i landet. Men fabrik-

kens afdeling i England, som står for hele den europæiske forhandling, har ønsket en ren dansk importør til det danske marked. Heldigvis har de altså valgt Lindholm Maskiner, fortæller direktør Per Lindholm.

Sammen med sin bror og medejer af Lindholm Maskiner, Lasse Lindholm, er han netop vendt hjem fra en tur til England, hvor import-aftalen faldt endeligt på plads. Den betyder, at Lindholm Maskiner nu samarbejder direkte med fabrikken og er fuldt leveringsdygtig i alle typer maskiner til golfbaner.

Full-line til golfbaner - Med totalprogrammet af græsklippere fra Baroness er Lindholm Maskiner full-line leverandør af maskiner til pleje og vedligehold af golfbaner.

Vores produktsortiment omfatter det hele fra traktorer og redskabsbærere til specialmaskiner som Verti-Drain, opsamlere, topdressere, vertikalskærere og eftersåningsmaskiner. Og nu altså også cylinderklippere til hele golfbanen fra teested via rough og semirough til fairway og green, siger Per Lindholm.

Det er ikke en hvilken som helst japaner, det danske firma med adresse i Vissenbjerg på Fyn, har hentet til Danmark. Den blanding af stål, der bruges til at fremstille både knivcylindrene og underknivene, er helt speciel og tophemmelig. Der vogtes over formlen lige så nidkært, som der vogtes over opskriften på Coca Cola, fortæller Per Lindholm.

- Nogle konkurrenter har forsøgt at lave den samme stålblanding, men uden held. Knivene er ultraskarpe som Samurai-sværd, og levetiden på skarpheden er tre til fire gange længere end på andre knive på markedet.

Det både sparer tid og dermed penge, og giver samtidig et flot resultat, siger Lindholm-direktøren.

Lynhurtige cylindre - Mange cylinderklippere skal slibes

62

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

relativ ofte for at klippe optimalt. Det skal Baronessknivene ikke. Samtidig roterer cylindrene meget hurtigt. Op til 20-30 procent hurtigere end andre maskiner på markedet. Så en Baroness-fairwayklipper kan klippe med op til 14 km/t og stadig sikre et optimalt resultat, forklarer Per Lindholm.

Vejen til en grøn fremtid

- Foruden det specielle stål, leverer fabrikken håndværk på højeste plan. Vi modtager maskinerne direkte fra fabrikken i Japan, og når vi har taget dem ud af transportkasserne, er de klar til at køre direkte ud og klippe. Der er faktisk ikke anden klargøring, end hvis den danske greenkeeper ønsker en anden klippehøjde end de 13 millimeter, der er indstillet til fra fabrikken, siger Per Lindholm.

www.rts.dk

EN GRØN FREMTID...

Klar på DGA-demo Baroness-programmet omfatter alle typer klippere til golfbaner. Lige fra teested-klippere via rough-, semirough- og fairwayklippere til både walkbehind- og triplex-klippere til greens.

GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

- Fra tidligere at have produceret mange andre typer maskiner, har Baroness i dag 100 procent fokus på klippere til golfbaner samt andre produkter til golfbaner. Sortimentet omfatter blandt andet også bunkerriver og en specialitet som greens-rollers til rulning af greens, fortæller direktør Per Lindholm.

Lindholm Maskiner lægger an til den helt store Baroness-præsentation, når de danske greenkeeperes forening, Danish Greenkeeper Association, holder stor demo-udstilling på Odense Eventyr Golfs drivingrange tirsdag den 30. og onsdag den 31. august. Den nye Baroness-importør lejrer sig på en af DGA-udstillingens største stande. //

BLIV GREENKEEPER HOS OS ELLER UDDAN DIG TIL MELLEMLEDER Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden.

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

63

FIRMAGUIDE 2016 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a.

Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Katja Lamborg Salgskonsulent Mobil: 2880 9087 kl@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087 bio@bionutria.dk

• Mobil Sprøjtesyn.

• Sprøjter og Sprøjteudstyr.

• Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer.

• Marolin Arm Klippere.

• Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner.

Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki.

Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

64

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri.

Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager.

Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

www.golfname.com

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie.

• Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst!

• Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet.

• Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgschef: Lars Rævsager 4016 9200 lars.raevsager@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner.

Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere.

Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

65

E R H V E RV S K LU B 2016

VIP

MEDLEMMER

Svenningsens A/S Solum Roskilde A/S

Reesink Turfcare DK A/S

BioNutria Danmark

E. Marker A/S

Svenska John Deere AB

DLF Seeds & Science

MEDLEMMER

66

Dansand A/S

Havdrup Maskinforretning

ProGræs ApS

Capillary Concrete AB

Indigrow AB

Lindholm Maskiner A/S

GML AB

Helms TMT Centret A/S

FSH Machines

Semenco A/S

X3Mgolf

Hauna Golf

GolfbaneProdukter A/S

Ole Mathiesen Maskincenter

SM Entreprenørfirma A/S

EcoConcept Earth AB

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

S G A L S OP

fødselsdage

tavlen Søren Aare Tømming

Mikkel Lund Hansen

Helsingør Golfklub 50 år den 28. oktober

Skovbo Golfklub 20 år den 27. november

Mark Aalund

Mads Andersen

Hjortespring Golfklub 60 år den 13. november

Furesø Golfklub 40 år den 6. december

Morten Terkelsen

Anders Mortensen

Esbjerg Golfklub 50 år den 24. november

Kalundborg Golfklub 30 år den 22. december

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

67

Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: STERF, DGA Masters, DGA Erhvervsklub, Regioner/markvandringer samt Økonomi Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen og DGA Demodage Henvendelse via Sekretariatet

Bestyrelsesmedlemmer: Næstformand: Niels Kvist Sørensen Randers Golf Klub Ansvarlig for: FEGGA og Uddannelse Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Jesper Kristensen Værløse Golfklub Ansvarlig for: DGA-ugen Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Dennis Willadsen Stensballegård Golfklub Mobil: 2387 1429 E-mail: denniswilladsen@gmail.com Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGU, GAF, PGA, DGA-ugen, TSOY samt Miljøprisen Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Jylland Nord Jan Lange Hobro Golfklub Tlf.: 5137 0073 langekeeper@os.dk

Susanne Olsen Sindal Golfklub Tlf.: 5237 4110 dyksus@gmail.com Jens Mølgaard Aabybro Golfklub Tlf.: 2522 8254 greenkeeper@aabybrogolf.dk Jylland Syd Jacob Thy Clausen Sønderjyllands Golfklub Mobil: 5164 4895 E-mail: jacob@sdjgolf.dk

Jørgen Slothuus Aabenraa Golfklub Mobil: 2426 4044 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Claus Studsgaard Nielsen Ikast Golfklub Tlf.: 4075 6266 clausstudsgaardnielsen@gmail.com

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: Fredag:

8.00-16.00 8.00-12.00

DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Fyn Poul Boller Blommenslyst Golf Klub Mobil: 6012 6203 E-mail: poulboller@live.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

68

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Poul Boller FYN

Per Sørensen, SJÆLLAND + ØERNE

NR. 3 - 2016 GREENKEEPEREN

69

Generalforsamling

2016

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Danish Greenkeepers Association Rønnes Hotel og Restaurant Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev

Onsdag den 16. november 2016, kl. 18.00 Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Valg af dirigent Valg af stemmetællere Formanden aflægger beretning Regnskab til godkendelse Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne Eventuelt

Bestyrelsesmedlemmer på valg: Niels Kvist Sørensen – modtager genvalg René Juel Andersen – modtager genvalg Jesper Kristensen – modtager genvalg

Suppleanter på valg: pt. ingen valgt

På bestyrelsens vegne Martin Nilsson, Bestyrelsesformand

70

GREENKEEPEREN NR. 3 - 2016

Lindholm

Maskiine er a s

9DQGLQJVDQO J Þ Ǥ ͳ͵ͷ ¤ § Ǥ ¤ §

Ȉ Ȉ Ȉ VI BYDER VELKOMMEN TIL BARONESS – KNIVSKARP JAPANSK KVALITET

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112

G R E E N K E E P E R E N

green Keeperen

No. 3 // 2016 No.

TEMA

Med gr planter æs og i blode t

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP overflødiggør alle øvrige efterårs- og vintergødninger.

– enestående efterårs- og vintergødninger BioVinter HP og BioNutria Fortify HP er hver for sig – og især i kombination – de absolut bedste efterårs og vintergødninger.

Begge gødninger har en enestående evne til at øge planternes modstandskraft mod sygdomme, og resultatet er sunde greens med en flot grøn farve, der hurtigt starter væksten i det tidlige forår.

Pris kr.

BioVinter HP Produkt

4.680,00 N

CO(NH2)2

K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Vf.

BioVinter HP

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

Totale værdier

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

pH

600 kg Inkl. kvælstofafgift

Pris kr.

BioNutria Fortify HP

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Turfgrass - nu også en app

Totale værdier

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Læs side 6

BioNutria Fortify HP Produkt

N

CO(NH2)2

4.320,00 K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Salg og rådgivning Salgs- og produktkonsulent Katja Lamborg cand. agro.

Mobil: +45 2880 9087 Mail: kl@bionutria.dk

Salgs- og produktkonsulent Lars Olsen cand. agro.

Mobil: +45 2880 9086 Mail: lo@bionutria.dk

Salgs- og produktkonsulent Jens Bach Andersen cand.agro.

Mobil: +45 2712 6986 Mail: jba@bionutria.dk

Vf.

pH

600 kg

Læs mere om vore effektive produkter på bionutria.dk

Bunkers - Design og renovering

– eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

3

www.bio onutria.dk

2016

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Læs side 20