Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Greenkeeperen No. 2 // 2019

g r e e n k e e p e r e n

Gør en effektiv og aktiv indsats for at undgå svampeangreb

Det kan du gøre meget enkelt og nemt ved at tilføre både BioCalcium og BioGolf Fortify – de mest effektive og billigste gødninger.

Kontakt os gerne for rådgivning omkring mikronæring, effektive gødningsplaner, besøg og bestilling.

Calciummangel

Græsserne vokser meget i løbet af få dage, og dermed opstår der automatisk mangel på calcium i planten. Når plantecellerne ikke tilføres tilstrækkeligt med calcium, bliver cellevæggene tynde og plantens evne til at afværge et svampeangreb stærkt nedsat.

Udbring snarest 50 kg./35 L. BioCalcium pr. ha. Gødningen optages og styrker planten meget hurtigt. Samme dosering anvendes i efteråret.

BioGolf Fortify – Botaniska Analycen har dokumenteret effekten

Det er vigtigt, at sørge for at græsserne er i god kondition. Ingen gødning – undtagen Star Classic – kan som BioGolf Fortify sikre, at græsserne er i perfekt trim. Oven i købet får de en utroligt flot grøn farve.

Tilfør derfor snarest BioGolf Fortify, i en mængde på 100 L. pr. ha. Behandlingen gentages med et interval på 2 uger gennem resten af vækstsæsonen.

BioGolf Fortify

Sælges i hele containere (1.100 kg) eller halve containere (550 kg).

Normalpris pr. 100 kg. kr. 900 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 100 kg kr. 720

BioCalcium

Sælges i 10 L. dunke

SOMMERPRISER SPAR 20%

Normalpris pr. 10 L. kr. 452 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 10 L. kr. 361

Læs mere om vores effektive produkter på bionutria.dk.

www.bionutria.dk

2

EN OPLEVELSE DER GIVER MOD PÅ FLERE

2019

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Ole Fynsk Account Manager Mobil: +45 28 80 90 87 E-mail: of@bionutria.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION

Au Fo

tor

rha

ise

ret

nd

ler

MARKEDETS HURTIGSTE

Agrometer sportsvanding Automatisk pop-up anlæg

PUM STY PE RING

UN RØR DGÅ SKA DER

UDLUFTNINGSVENTIL

OVERVÅGNING AF PUMPESTATIONER

I alle hovedledninger opstår der luftlommer, som i løbet af sæsonen slipper løs og trænger ud hvor det er nemmest - og det kan give pludselige rørskader på vandingsanlægget.

Pumpestationen er hjertet i dit vandingsanlæg. Uden pumpe, ingen vand til hverken teesteder, fairways eller greens.

Med den avancerede pumpestyring fra Agrometer kan du altid se den aktuelle ydelse på din pumpestation, og få omgående fejlmeddelelser ved nedbrud.

Du kan starte og stoppe din pumpestation fra din PC, smartphone eller direkte på styringens display.

Styringen giver mulighed for skiftevis ændring af rækkefølgen som pumperne kører, så du løbende kan optimere din vanding.

Ved at montere udluftningsventiler på de højeste punkter på hovedledningen, slipper luften ud uden at gøre skade, og du undgår unødvendige frustrationer over nedbrud.

.dk Kontakt Mads Brodersen • +45 7672 1328 • mpb@agrometer.dk

KON TA OS F KT MER OR E INF O

NYHED!

LINDHOLM MASKINER A/S Industrivej 10A . 5492 Vissenbjerg Tlf. +45 7244 1112 www.lindholmmaskiner.dk

GENNEMPRØVET HYBRID Vores E-cut hybridteknologi reducerer potentielle lækagepunkter og kontrollerer klippecylinderens rotationshastighed. Det sikrer en sikker og ensartet udførelse af arbejdet og et perfekt resultat.

Og med over 10 års erfaring i branchen, er vores løsninger virkelig gennemprøvede.

Trusted by the best courses on earth.

3808

NOTHING RUNS LIKE A DEERE

Indhold

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

18 26 32 // FAGLIGT

28

38 // TEMA

10 Kan vi kombinere rødsvingel og krybende hvene i frøblandinger til greens?

6 Det bedste fif for få penge

16 Alle veje fører til FEGGA i Rom

26 Innovation tager tid

32 The Players - en oplevelse for livet

60 Måling af fugtighed i jord (1 af 2)

35 God ferie - Gode råd til at holde ferie

62 Måling af fugtighed i jord (2 af 2)

22 Fakta giver udvikling

38 Kan stæren hjælpe greenkeeperen?

44 Superfans af tromling

// ØVRIGE

46 En chance jeg ikke kunne sige nej til

18 Greenkeepere hyggede

55 Bekæmp gåsebille- og stankelbenslarver

28 En oplevelse der giver mod på flere

med nematoder

37 Formandens klumme

66 IPM på Sydsjælland

48 Magnus vinder Toro Student of the Year 2019!

68 Nedsatte doseringer - en mulighed?

53 Stafetten: Vejles unge chef

Forsidefoto: Nicolai Klithammer fra Dragør Golfklub og Jesper Brandt fra Aalborg Golf Klub var blandt de mange frivillige greenkeepere til European Tour-turneringen Made In Denmark i Himmerland. Læs om deres arbejdsoplevelser på siderne 28-31.

Foto: Per Pedersen

4

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

LEDER AF KARSTEN, VIBEKE, ASBJØRN OG KARIN

Om at klare hjernen ……….

DM for greenkeepere blev afholdt på Odsherred Golfklub torsdag den 6. juni. På denne meget varme og lumre dag, bevægede de små hold sig støt og rolig op ad banen, og der blev netværket på tværs af landet.

KOLOFON

Ved pølsevognen gik snakken om at komme hjemmefra. ”Vi har meget travlt lige nu, men på trods af det, ved jeg, at det vigtigt at komme hjemmefra. Det gør det nemmere for mig at klare den travle periode”, sagde en greenkeeper, hvortil en anden svarede: ”Ja, det er med til at klare hjernen, at komme væk fra hverdagen”.

REDAKTØR

At leve i nuet er med til at klare hjernen. Ferietid er et godt tidspunkt til at bremse op og huske sig selv på at komme væk fra hverdagen og gøre noget andet end det du plejer

no. 2 // 33. årgang

Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Om at leve i nuet Varmen tvang greenkeeperne til at sætte farten ned. Den langsomme fart skabte små tidslommer rundt omkring på banen. Jeg var så heldig at blive inviteret ind i disse små lommer, hvor der emmede af en hyggelig atmosfære. Her var der tid til at være sammen.

Om at holde ferie At leve i nuet er med til at klare hjernen. Ferietid er et godt tidspunkt til at bremse op og huske sig selv på at komme væk fra hverdagen og gøre noget andet end det du plejer. Indimellem kan det dog være ganske svært at bringe det buldrende tog til standsning. Derfor får du her i bladet nogle gode råd til at holde ferie. Det er en 3 trins-raket, hvor alle 3 trin er vigtige og er med til at give en god ferie.

Redaktionen ønsker alle en god ferie og en rigtig dejlig sommer

Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Stibo Graphic Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 3, 2019 den 29. august

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

5

// TEMA

Det bedste fif for få penge I Greenkeeperen har vi tema om kvalitet og hvordan greenkeeperen arbejder med banens kvalitet.

Kvalitet er for mig et elastisk begreb, som afhænger af flere forskellige ting, bl.a. økonomi og ressourcer. Her i den travle forsommer fangede jeg 3 greenkeepere på telefonen og spurgte dem om følgende: AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Kasper Ingstrup Kallesøe, Chefgreenkeeper Hobro Golf Klub

Har I defineret en kvalitet?

Vi bruger meget golfspilleren i centrum til at måle os med.

Her har jeg fået at vide, at klubben ønsker, at vi ligger i top5. Ellers har jeg ikke kendskab til andre krav om kvaliteten.

Jeg er helt ny her i Hobro. Jeg startede i februar i år.

Hvordan arbejder I ellers med banens kvalitet?

Jeg har købt en fugtighedsmåler, så jeg ikke kommer til at vande for meget. Jeg måler også hårdhed på greens med True Firm for at se, hvordan greens tager imod bolden.

Før vi klipper greens kører vi med en børste for at få mere opret græs, på den måde får vi lavet et bedre klip som giver et bedre boldrul. Der er ingen krav til hastighed, men jeg har min egen tommelfingerregel, hvor jeg gerne vil ligge mellem 8,5-9,5 på stimpmetret.

Hvad er dit bedste fif til at højne kvaliteten for få penge og give spillerne en god oplevelse?

Jeg sørger for at gødningsplanen følges, så græsset ikke mangler gødning. Græsset må ikke mangle næringsstoffer, når det skal arbejde hårdt. Prisen for gødning er derfor afgørende for mig og jeg prøver at holde prisen nede.

Mark Pedersen, chefgreenkeeper, Rø Golfbaner, Bornholm

Har I defineret en kvalitet?

Nej, ikke sådan skrevet ned på papir. Kvalitet kan man jo definere på mange måder. For mig er god kvalitet lige med gode greens. Så det går jeg meget op i.

Hvordan arbejder I ellers med banens kvalitet?

Her hos os har vi to baner. Hver mandag lukker vi den ene bane indtil kl. 12. Det giver os rigtig gode muligheder for at arbejde intensivt på banen og vi kan være meget effektive.

Når vi vertikalskærer går jeg ikke så langt ned, som jeg gjorde tidligere. Hvis greens skal have en ordentlig omgang, kan vi godt køre lidt ned i vækstlaget ellers holder vi os oppe i bladmassen. Det, synes jeg, giver mindre enårigt rapgræs.

Hvad er dit bedste fif til at højne kvaliteten for få penge og give spillerne en god oplevelse?

Sidste år satte vi klippehøjden ned, så vi klipper lige over 3 mm (har en blanding af krybende hvene og alm. hvene). Det har vi fået meget positiv respons på fra spillerne. Så har jeg fået en fast Flex-jobber til teestederne. Det har givet bedre teesteder, når det er den samme mand, der arbejder der og samtidig har det frigivet tid til os andre, så vi kan arbejde mere på greens.

// fortsættes side 8 //

6

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

Topprodukter til golfbaner med ambitioner Vi er specialister i græs og er landsdækkende

Se mere på solumgraes.dk eller kontakt

leverandør af vækstmedier, topdres, sand og

Claus Svenstrup Nielsen på tel. 21 61 30 45

maskinydelser til golfbaner.

eller email: csn@solum.dk

Vi producerer højkvalitetsprodukter som f.eks.

TeestedMix, GreenMix, BoldMix, D-GroMix, Topdres kvartssand og bunkersand.

Produkterne er kontrollerede og dokumenteret fri for urenheder, ukrudt og vækstsygdomme og vækstprodukterne er med høj mikrobiel aktivitet.

// TEMA

Lasse Engelhardt, chefgreenkeeper, Golf Club Harekær

Hvad er dit bedste fif til at højne kvaliteten for få penge og give spillerne en god oplevelse?

Banen her hos os er ikke ret stor. Vi har 43 ha i alt. Vi klipper derfor al rough ca. en gang om ugen, så hele banen er i spil.

Det giver spillerne en god oplevelse. De kommer hurtigt afsted, når bolden er let at finde. //

Hvordan arbejder I ellers med banens kvalitet?

Vi prioriterer meget hårdt i vores opgaver. Det er vi simpelthen nødt til at gøre, da vi ikke har ressourcer til at gøre det hele på en gang. Det ene år fokuserer vi på at bekæmpe ukrudt, det næste år greens og det 3. år er det måske bunkers, vi har fokus på.

// KORT NYT

Har du lyst til at arbejde som greenkeeper i USA? Ohio State University leder efter unge greenkeepere, som har mod på at arbejde i USA i nogle måneder.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

E

r du rejselysten og har mod på at arbejde som greenkeeper i USA, kan du ansøge Ohio State University om en plads. Du skal være mellem 19 og 28 år og have relevant erfaring fra branchen. For at komme i betragtning skal du udfylde en ansøgningsblanket og indsende dit CV. På linket her https://top.osu.edu/internships/ inbound-application, kan du finde flere informationer om opholdet. Kontakt eventuelt René Juul fra DGA´s bestyrelse, han har kendskab til greenkeepere, som har prøvet turen. //

8

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Foto: Branko Jovanovic/www.shutterstock.com

Har I defineret en kvalitet?

Nej, det har vi ikke. Vi prøver at få det bedste ud af det vi har.

Vi har ikke så mange penge at gøre godt med. I klubben er vi 3 fuldtidsansatte til at passe 18. hullers banen, resten er på frivillig basis også sekretariatet. Vi har dog nogle rigtig søde og gode frivillige.

BARONESS KNIVSKARP JAPANSK KVALITET

SE MERE PÅ LINDHOLMMASKINER.DK

• • • • • •

Markedets stærkeste underknive og cylindre Japansk kvalitetsstål sikrer knivskarpt klip hver gang Afmontering af klippeled uden værktøj Nem indstilling af klippehøjde Mulighed for groomer og børster 3 års fabriksgaranti

LINDHOLM MASKINER A/S Industrivej 10A . 5492 Vissenbjerg Tlf. +45 7244 1112 www.lindholmmaskiner.dk

// FAGLIGT

Kan vi kombinere rødsvingel og krybende hvene i frøblandinger til greens?

Artiklen omhandler nye resultater fra SCANGREEN forsøgene 2015-2018, hvor frøblandinger med rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + krybende hvene blev afprøvet under ‘rødsvingel-pleje’ og ‘krybende hvene-pleje’.

AF TRYGVE S. AAMLID1, PIA HELTOFT1, ANNE METTE DAHL JENSEN2 OG GUDNI THORVALDSSON3

G

ennem mere end 50 år har valget af frøblanding til greens på nordiske golfbaner været påvirket af to ‘skoler’: Det er den britiske (skotske) skole, som er fortaler for rødsvingelgreens, ofte med et vist indslag af alm. hvene, og den amerikanske skole, der taler for greens med krybende hvene. Begge er enige om, at man ikke ønsker enårigt rapgræs på greens, men ellers kan fronterne mellem dem være ganske skarpe.

Førsteforfatteren af denne artikel husker f.eks. meget godt, da jeg som ung turfgræs-forsker, nyligt hjemvendt fra et års studieophold i USA, kom i diskussion med en person fra R&A på et seminar i Danmark. Hans budskab var: ‘Vi betragter ikke krybende hvene, som en græsart der kan bruges til golfbaner’. Er det da helt umuligt at tænke sig en frøblanding til nordiske golfgreens bestående af rødsvingel og krybende hvene?

10

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Tidligere erfaringer I et tidligere STERF-projekt hos NIBIO i Landvik i Norge sammenlignede vi rene rødsvingelgreens med greens tilsået med rødsvingel + alm. hvene eller rødsvingel + hundehvene. Resultatene blev vist i Greenkeeperen nr.

4/2016 (Aamlid et al. 2016). Kort fortalt gav iblanding af alm. hvene tættere greens med større konkurrencekraft overfor enårigt rapgræs, men også dårligere boldrul og større modtagelighed overfor goldfodssyge og mikrodochium-plet i vækstsæsonen, end rene rødsvingelgreens. I dette forsøg blev parceller sået med rødsvingel + hundehvene fuldstændig domineret af hundehvene og de producerede meget filt, særligt ved det højeste gødningsniveau, som var 1.5 kg N per 100 m2 om året. Men forsøget blev kun udført på Landvik og kombinationen rødsvingel + krybende hvene var ikke med.

Tyskland er – så vidt vi ved – det eneste europæiske land med en vis tradition for at kombinere rødsvingel og krybende hvene på green. Her er trekløveret af rødsvingel, krybende hvene og alm. hvene ikke ualmindelig i frøblandinger til greens. Erfaring fra norske golfbaner, der ønsker at ændre græsbestanden fra rødsvingel til krybende hvene på greens, viser også, at de to arter kan vokse side om side, ihvertfald over en årrække.

Afprøvninger i SCANGREEN 2015-2018 Forsøgene, som her bliver omtalt, blev udført på fire forsøgssteder i Norden (Fig. 1) som en del af STERF-projektet ‘SCANGREEN 2015-18: Afprøvning af arter, sorter og frøblandinger til golfgreens i Skandinavien.’ Her blev rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + krybende hvene sammenlignet både under ‘rødsvingel-pleje’ og ‘krybende

Nordlige testzone

* Reykjavik GK Sydlige testzone

T

NIBIO Apelsvoll

NIBIO Landvik

Sydsjælland GK Fig. 1. Forsøgssteder i SCANGREEN – afprøvning af arter, sorter og frøblandinger på golfgreens.

hvene-pleje’. Forskellen mellem de to plejeprogrammer bestod i gødningsmængden og klippehøjden (billede 1).

Den årlige gødningsmængde til etablerede greens var på alle lokaliteter 0.9-1.0 kg N/100 m2 ved rødsvingelpleje og 1.5- kg N/100 m2 ved krybende hvene-pleje. På Landvik var klippehøjden 3 mm ved krybende hvene-pleje og 5 mm ved rødsvingel-pleje. På de andre forsøgssteder var klippehøjden henholdsvis 4 og 5 mm.

Kombinationen rødsvingel + hundehvene blev kun afprøvet med rødsvingel-pleje. Dette skyldes erfaringene fra de tidligere projekter i Landvik, hvor hundehvenen fuldstændig tog overhånd ved højere gødningsmænger.

Sorterne, som indgik i de forskellige kombinationer, var identiske med kontrolsorterne i SCANGREEN.

Tallene i parentes viser vægtprocent: • Ren rødsvingel: F. rubra ssp. commutata ‘Musica’ (50%) + F. rubra ssp. litoralis ‘Cezanne’ (50%) • Rødsvingel + alm. hvene: ‘Musica’ (45%) + ‘Cezanne’ (45%) + A. capillaris ‘Jorvik’ (10%) • Rødsvingel + krybende hvene: ‘Musica’ (45%) + ‘Cezanne’ (45%) + A. stolonifera ‘Independence’ (10%) • Rødsvingel + hundehvene: ‘Musica’ (45%) + Cezanne (45%) + A. canina ‘Villa’ (10%) • Ren krybende hvene: ‘Independence’ (100%) Udsædsmængden var 3 kg/100m2 af ren rødsvingel og rødsvingel/hvene blandingerne, og 0.7 kg/100m2 af ren krybende hvene.

Som på de andre parceller i SCANGREEN blev helhedsindtrykket (visuel greenkvalitet) og en række

andre karakterer bedømt en gang om måneden igennem vækstsæsonen, fra såning i 2015 til sidste bedømmelse i 2018 (tredje greens-år). På grund af isdække måtte samtlige parceller i Apelsvoll og Landvik sås på ny i foråret i 2016 og 2018; den fysiske vinterskade var fuldstændig og berørte samtlige arter og artskombinationer lige meget.

Ud over de visuelle registreringer blev der på de norske forsøgssteder udtaget cylinderprøver (19 mm diameter) (billede 2) fra samtlige blandingsparceller to år efter for at bedømme den botaniske sammensætning/skudtæthed under lup i laboratoriet. Ingen af forsøgsparcellerne blev sprøjtet med sprøjtemidler i forsøgsperioden.

// fortsættes side 12 //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

11

// FAGLIGT

Pleje som krybende hvene : 1.5 kg N/100 m2/år , Klippehøjde 3 mm Rødsvingel + krybende hvene

Rødsvingel + hundehvene

Rødsvingel + krybende hvene

Rødsvingel + alm. hvene

Rødsvingel + alm. hvene

Pleje som rødsvingel: 1.0 kg N/100 m2/år , Klippehøjde 5 mm

Resultater I tabellerne 1 og 2 er resultatene fra de fire forsøgssteder grupperet efter typen af plejeprogram. Ved analyse af de enkelte forsøgssteder var forskellene som regel ikke statistisk sikre, men middeltallene for alle forsøgssteder gik i samme retning og viste et billede i favør af artsblandinger fremfor rene arter. Ved rødsvingel-pleje gav rødsvingel + forskellige hvene arter bedre helhedsindtryk end ren rødsvingel, og ved krybende hvene-pleje gav rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + krybende hvene bedre helhedsindtryk end ren krybende hvene. Eneste undtagelse var på Sydsjælland GK, hvor blandingsgreens med rødsvingel og hvene fik flere vinterskader med Rosa sneskimmel og derfor gav en dårligere kvalitet end rene rødsvingelgreens.

Ved rødsvingel-pleje blev det bedste helhedsindtryk i samtlige pareller set i parceller med rødsvingel + hundehvene.

Disse parceller skildte sig ud med en flot, ensartet farve (billede 1) og stor skudtæthed, men også med større filtdannelse (billede 2) end parcellerne med rødsvingel + krybende hvene og rødsvingel + alm. hvene. Hvis nogen ønsker at prøve rødsvingel + hundehvene, bør gødningsmængden nok reduceres til under de 1.0 kg N/100 m2, som blev givet i disse forsøg. En anden god ide kan være at reducere andelen af hundehvene betydelig til under de 10 %, som vi brugte, måske helt med mod 1 %. Dette praktiseres med et godt resultat af chefgreenkeeper Thomas Pihl på Furesø GK nord for København.

12

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Billede 1. Femten måneder gamle blandingsgreens med rødsvingel og forskellige arter af hvene. Øverst parceller plejet med krybende hvene-pleje og nederst parceller plejet med rødsvingel-pleje. Billedet taget i Landvik i september 2016. Foto: Trygve S. Aamlid.

Mellem rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + krybende hvene var der ved begge gødningsprogrammer kun små og usikre forskelle i greenskvalitet i gennemsnit for de fire forsøgssteder (tabel 1). Med krybende hvene gødningsprogram fik rødsvingel + alm. hvene rigtignok en højere score end rødsvingel + krybende hvene på Island, men det var modsat på de to norske lokaliteter. I Landvik var en af årsagerne hertil at parcellerne med rødsvingel + krybende hvene indeholdt mindre enårigt rapgræs end parcellerne med rødsvingel + alm. hvene (billede 3). Dette billede viser også, at parcellerne med rødsvingel + krybende hvene havde en lysere og mere gråagtig grøn farve end parcellerne med rødsvingel + alm. hvene.

I tidligere artikler fra SCANGREEN har vi flere gange påpeget at alm. hvene generelt er mere udsat for svampesygdomme i vækstsæsonen end krybende hvene. At dette også gælder når de to arter kombineres med rødsvingel blev i disse forsøg sikkert bekræftet for microdochium-plet i vækstsæsonen (tabel 2). Middeltallene for goldfodssyge gik også i samme retning, skønt denne effekt ikke var statistisk sikker.

// fortsættes side 14 //

Sydlig klimazone

Pleje som rødsvingel (1.0 kg N/100m2, klippehøjde 5 mm)

Gennemsnit for de fire lokaliteter i begge klimazoner

Sydsjælland GK, Danmark

NIBIO Landvik Norge

NIBIO Apelsvoll Norge

Reykjavik GK, Island

Ren rødsvingel (RS)

4.9

6.1

5.9

4.8

5.4

RS + alm. hvene

4.4

6.3

6.6

5.0

5.6

RS + krybende hvene

4.5

6.1

6.6

5.1

5.6

RS + hundehvene

4.6

6.7

6.8

5.2

5.8

Usikker

0.3

Usikker

Usikker

0.2

RS + alm. hvene

6.0

6.4

6.1

5.6

6.0

RS + krybende hvene

6.0

6.8

6.5

5.2

6.1

Ren krybende hvene

5.4

5.8

6.1

5.5

5.7

Mindst sikre forskel (LSD)

0.2

Usikker

Usikker

Usikker

0.2

Mindst sikre forskel (LSD)

Pleje som krybende hvene (1.5 kg N/100m2, klippehøjde 3-4 mm)

Nordlig klimazone

Tabel 1. Gennemsnitligt helhedsindtryk (greenkvalitet) for forsøgsperioden 2015-18 (skala 1-9, hvor 9 er bedste kvalitet) på de forskellige forsøgssteder i SCANGREEN, samt gennemsnit for de fire lokaliteter. Aamlid.

Pleje som rødsvingel (1.0 kg N/100m2, klippehøjde 5 mm

Pleje som Krybende hvene (1.5 kg N/100m2, klippehøjde 3-4 mm

Skud-tæthed 1-9, 9 er flest skud

Bladbredde 1-9, 9 er smalleste blad

Mikrodochium-plet i vækstsæsonen, % af parcellens areal

Goldfodssyge % af parcellens areal

Gennemsnitlig daglig højdevækst mm

Ren rødsvingel (RS)

5.6

7.0

1.5

0.2

0.87

RS + alm. hvene

5.8

6.5

1.6

0.2

0.77

RS + krybende hvene

5.9

6.5

1.1

0.0

0.69

RS + hundehvene

6.4

6.9

1.8

0.0

0.57

Mindst sikre forskel (LSD)

0.1

0.1

0.4

Usikker

0.07

RS + alm. hvene

6.4

6.2

1.3

0.6

0.95

RS + krybende hvene

6.5

6.2

0.5

0.1

0.89

Ren krybende hvene

6.8

5.7

0.8

0.2

0.65

Mindst sikre forskel (LSD)

0.1

0.1

0.3

Usikker

0.09

Tabel 2. Skudtæthed, bladbredde, sygdomme i vækstsæsonen og højdetilvækst på greens med forskellige kombinationer af rødsvingel og hvene arter ved to forskellige plejeprogrammer. Gennemsnit for fire SCANGREEN-lokaliteter 2015-2018.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

13

// FAGLIGT

Billede 2. Prøver fra blandingsgreens med rødsvingel + hundehvene (til venstre), rødsvingel + krybende hvene (i midten) og rødsvingel + alm. hvene (til højre), gødet og klippet som rødsvingel i Landvik. Læg mærke til den større skudtæthed og mere oprette vækst, men også mere filt ved rødsvingel + hundehvene end ved de andre kombinationer. Foto: Trygve S. Aamlid

Billede 3. Parceller med krybende hvene i Landvik.

Rødsvingel + alm. hvene til venstre (med et islæt af enårigt rapgræs) og rødsvingel + krybende hvene til højre.

Foto: Trygve S. Aamlid.

Målingerne af græshøjden i sidste kolonne i tabel 2 viser, at rødsvingel + krybende hvene ved begge gødningsprogrammer var mere krybende i væksten end rødsvingel + alm. hvene. Større horisontal vækst kan være en fordel i forhold til at reparere skader og konkurrere mod enårigt rapgræs, men på lang sigt kan det også føre til at rødsvingelen udkonkurreres af greens. På Apelsvoll viste den botaniske analyse to og et halvt år efter såning, at rødsvinglen praktisk talt var udkonkurreret fra parceller med hundehvene og at den også var vigende i parceller med krybende hvene (Figur 2a). I Landvik var greens ikke lige tætte og balancen mellem rødsvingel og hvene var bedre ved begge klippehøjder. Årsagerne til dette kan være at forsøgsparcellerne i Landvik blev udsat for mere slitage (med slitagemaskine) og vandet mindre end parcellerne i Apelsvoll.

14

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Konklusion Forsøget har vist, at det ihvertfald i en to til tre års periode er muligt, at opnå lige så god greenskvalitet, mindre enårigt rapgræs og mindre sygdom i sæsonen, ved artskombinationen rødsvingel + krybende hvene som ved den mere traditionelle kombination rødsvingel + alm. hvene. På sigt er faren for dominans af hvene sandsynligvis større med krybende hvene end med alm. hvene, men ved moderat gødningsmængde og vanding og begrænset vertikalskæring bør de to græsarter være forenelige og supplere hinanden på samme måde som rødsvingel + alm. hvene. //

A

100000 0

150 kg N/ha, 3-4 mm

100 kg N/ha, 5 mm Rødsvingel

b) Landvik

b) Landvik [CELLEOMRÅDE] % RS

600000 500000

300000

[CELLEOMRÅDE] 400000 % RS 10 % RS 300000

[CELLEOMRÅDE] [CELLEOMRÅDE] % RS % RS

200000

Antal skud pr m2

a) a) Apelsvoll Apelsvoll Antal skud pr m2

Hvene

250000 200000

50000 0

Rødsvingel

36 % RS

100000

0

150 kg N/ha, 3-4 mm

39 % RS

45 % RS

150000

100000

100 kg N/ha, 5 mm

44 % RS

69 % RS

150 kg N/ha, 3-4 mm

100kg N/ha, 5 mm

Hvene

Rødsvingel

Hvene

Figur 2. Skudtæthed af rødsvingel og hvene på to og et halvt år gamle greens sået med forskellige Figur 2. Skudtæthed af rødsvingel og hvene på to og et halvt år gamle greens sået med forske artskombinationer og ved forskellige gødningsniveauer i a) Apelsvoll og b) Landvik. artskombinationer og ved forskellige gødningsniveauer i a) Apelsvoll og b) Landvik.

b) Landvik

Antal skud pr m2

300000 250000

200000 Referencer

44 % RS

69 % RS

39 % RS

45 % RS

36 % RS

Referencer

Aamlid, T.S., T. Espevig, S. Calvache Gil & A. Kvalbein 2016. Low-input greens med god spille Ren rødsvingel eller greens med blandede græsarter ? Greenkeeperen 30(4): 16-21.

150000

100000 Aamlid, T.S., T. Espevig, S. Calvache Gil & A. Kvalbein 2016. Low-input greens med god spillekvalitet: Ren rødsvingel eller greens med 50000 blandede græsarter ? Greenkeeperen 30(4): 16-21.

0

150 kg N/ha, 3-4 mm

100kg N/ha, 5 mm Rødsvingel

Hvene

Figur 2. Skudtæthed af rødsvingel og hvene på to og et halvt år gamle greens sået med forskellige artskombinationer og ved forskellige gødningsniveauer i a) Apelsvoll og b) Landvik.

Referencer Aamlid, T.S., T. Espevig, S. Calvache Gil & A. Kvalbein 2016. Low-input greens med god spillekvalitet: Ren rødsvingel eller greens med blandede græsarter ? Greenkeeperen 30(4): 16-21.

7

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

15

// FAGLIGT

Alle veje fører til FEGGA i Rom Vi sad på et bestyrelsesmøde i DGA, og kom til punktet FEGGA. Der var konference i Rom, og mit navn kom op. René kan du ikke tage derned og se hvad der foregår, spurgte de andre?

Det kunne jeg godt. Her kan du høre om mine oplevelser.

AF RENÉ JUUL, BESTYRELSESMEDLEM I DGA OG CHEFGREENKEEPER HIMMELBJERGET GOLF

J

eg havde hørt navnet FEGGA før, og vidste vi havde en dansker i bestyrelsen, nemlig Martin Nilsson fra Københavns Golf Club. Men jeg var ikke helt sikkert på, hvad FEGGA gik ud på og hvad jeg ville komme ned til.

Så jeg gik i gang med at undersøge, hvad det egentlig er for en størrelse.

Hvad er FEGGA? FEGGA står for The Federation of European Golf Greenkeepers Associations. Det er en sammenslutning af greenkeeperforeninger. Der er i dag 21 medlemsforeninger i Europa, og en i Sydafrika. FEGGA er den største non-profit organisation, der repræsenterer greenkeepere i verden. Foreningen arbejder med: • Miljø • Uddannelse • Hjælper greenkeepere ud i verden (Hjalp Casper Eriksen, Århus Golf Club, til Ryder Cup 2018) • Netværk mellem greenkeeperforeninger • Forskning 16

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Fremtidens greenkeeping På mødet snakkede vi blandt andet om fremtidens greenkeeping og robotter. Her var det især vores kolleger fra Holland, som tog førerpositionen. I Holland har de store selskaber, som passer mange golfbaner, og flere af de tunge opgaver blev udført af robotter. Vi ser enkle robotter herhjemme i dag, og mon ikke de er pionerer, og vi andre kommer til at indkøbe og lege Robot Wars derude på fairway og semi, i fremtiden.

I DGA vil vi følge udviklingen tæt, og allerede nu er vi med i dronecentret på Sandmoseskolen, og vi har afholdt et seminar med DGU omkring præcisionsprøjtning. Fremtiden kræver fuld it-pakke, og jeg er sikker på, at der kommer nogle spændene kurser i fremtiden på dette område.

Nordisk netværk En anden ting jeg opdagede dernede var, at vi har et rigtig godt fællesskab i vores lille del af verden. Der viste sig at

Mødet i Rom var velbesøgt af greenkeepere fra store dele af Europa. Også de nordiske lande var godt repræsenterede.

Det gav grobund for en nordisk netværksaften. Her indgik de nordiske greenkeepere en aftale om at netværke mere med hinanden bl.a. ved at invitere hinanden til foreningernes årsmøder.

være en nordisk netværksaften (et par timer i baren) og der fik vi virkelig drøftet mange ting, og fællespunkterne for os alle var: • Medlemmerne (value for money= hvad får vi, for pengene) • Bladet/ ikke bladet • Uddannelse • Elever/ skaffe kvalificeret arbejdskraft • Samarbejde/ikke samarbejde med landenes golfunioner og groundsmen Vi blev enige om, at vi ville invitere hinanden til vores Uge 46/ årsmøder. DGA har allerede haft en repræsentant i Sverige, og deltage i deres årsmøde.

Sammen med de norske greenkeepere og Sandmosen er vi nu i gang med forarbejdet til et nordisk samarbejde. Her arbejder vi på at få et hold norske greenkeepere på mosen.

Det kan løfte skolen og vores muligheder for danske greenkeepere, at der kommer endnu en medspiller mere derop.

De fik jo olien af os, så nu kan vi tage lidt af pengene tilbage, og løfte uddannelsen til gavn for alle.

Bliv frivillig via FEGGA Sidst men ikke mindst, så vi Marco Simone Golf, som jo skal hoste Ryder Cup næste gang, den rammer Europa. Jeg kunne se, at der stadig var et stykke arbejde, der skulle udføres, men jeg er sikker på, at banen bliver ligeså stor og flot som den sidste i Frankrig. Men der er længe til endnu, og spændende at have set standarden ”før Ryder Cup”.

Med hjem fra Rom har jeg en masse indtryk, og nye kontakter. Jeg glæder mig til 2020, hvor turen går til Irland. Der er jeg meget klogere på FEGGA, og dermed endnu bedre klædt på til de forhandlinger, som gerne skulle komme ud af arbejdet, og gavne os alle på de danske golfbaner.

Jeg vil opfordre jer alle til at tage et kig på FEGGAS hjemmeside www.fegga.org. Her kan I bl.a. se, når der kommer tilbud om forskellige muligheder for at være frivillige til store Europa turneringer. Så er det bare med at søge om en plads. //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

17

// ØVRIGT

Greenkeepere hyggede DM for greenkeepere 2019

Med sine smalle fairways og store træer gav parkbanen på Odsherred Golfklub greenkeeperne kamp til stregen torsdag den 6. juni, da Danmarksmesterskabet for greenkeepere blev afviklet.

Vejret viste sig fra den meget lumre og varme side, men det ødelage ikke humøret hos greenkeeperne, som hyggede sig.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Greenkeepere prustede i varmen og sveden løb på panden, da de forsøgte at spille sig til en plads på podiet ved DM for greenkeepere på Odsherred Golf Klub. Blæsten var da også særdeles varm og lummer, da de 42 deltagere vandrede rundt nede mellem fyrretræerne på banen. På trods af varmen og den svære bane, blev der spillet vanvittigt godt spil, som turneringssponsor Finn Skade Hansen, bemærkede. Jeg spurgte chefgreenkeeper Finn Thuesen, hvad det egentlig kræver, at lave et godt langt slag på banen. Smidighed var det korte svar. Og Finn må vide, hvad taler om, da han selv har spillet golf på eliteplan.

18

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

50 år gammel parkbane Odsherred Golfbane fik de første 12 huller for 50 år siden.

Chefgreenkeeper Finn Thuesen, har kendt banen lige siden begyndelsen, hvor han som stor dreng klippede græs på greens. Banen er anlagt i et område, hvor der førhen var grusgrav og kan derfor tage al det vand, der kommer. ”Vi har aldrig haft lukket på grund af vand”, fortæller Finn og det på trods af, at de ikke har et eneste dræn på banen. De 18. huller og par 9 banen passes til daglig af 4 fuldtidsansatte greenkeepere.

Banen stod flot. Som mange andre baner i landet havde den tørre sommer 2018 været hård ved fairways, men 2 eftersåninger havde fået fairways på fode igen til dagens match. Chefgreenkeeper Finn Thuesen håbede dog på, at den varme og lumre sommerdag ville bringe regn med sig i løbet af aftenen og natten.

Golfklubben har i dag ca. 900 medlemmer, der bakker godt op om klubben. Finn samler nemt omkring 70 medlemmer til arbejdsdage, hvor de giver en hånd med til at samle sten i bunkers og rydde op i underskoven. Mange af klubbens medlemmer er sommerhusejere fra de ca. 26 000 sommerhuse, der ligger i oplandet. Ud over den faste medlemsskare er banen også velbesøgt at greenfeegæster. Klubben har en årlig greenfeeindtægt på 1,3-1,4 millioner kr.

at træne det korte spil - puts, korte pitch, chip og bunkerslag- . Banen er lige ved at være færdig og Finn regner med, at den åbner i midten af juli måned.

De sidste par år har greenkeeperne selv anlagt en Short Game bane, med 3 greens og 2 teesteder, hvor det er muligt

// fortsættes side 20 //

Det klarer hjernen Banen i Odsherred kræver øvelse at spille. Fairways er meget smalle og omkrandset af høje træer. Banen belønner

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

19

// ØVRIGT

De tre holdkammerater. Fra venstre formand for DGA Jesper Kristensen, turneringssponsor, Finn Skade Hansen, FSH Machines og direktør for Dansk Golf Union, Morten Backhausen, tørrede sveden af panden og smilede til fotografen. Finn Skade Hansen, var også med som turneringssponsor sidste år. Det var første gang Morten Backhausen, direktør, Dansk Golf Union, var med til DM for greenkeepere. Ud over at være golfspiller er han også talnørd, som han selv sagde. Han studerer tallerne i Golfspilleren i Centrum og kan se, at de danske golfbaner igennem de senere år har klaret sig bedre og bedre og det til trods for udfordringer med mindre budgetter.

Så der var stor ros fra DGU til de danske greenkeepere. ”I gør et fantastisk stykke arbejde derude på banerne”, sagde Morten Backhausen.

derfor lige slag. Hvis du spiller skævt, så er bolden væk. Det måtte greenkeeperne sande denne dag. Selv om varmen var hård, og banen udfordrende var stemningen særdeles hyggelig på de små hold, jeg kom forbi og der blev netværket på kryds og tværs af landet. Ved pølsevognen gik snakken ligeledes. Lasse Emil Nielsen, Løkken Golfklub: ”For mig er det vigtigt at komme hjemmefra, på trods af at vi har meget travlt lige nu. Det gør det nemmere for mig at klare den travle periode”. Og Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub, havde den samme opfattelse, ”Det er med til at klare hjernen at komme væk fra vores travle hverdag”.

Ros fra talnørd Ud over FSH Machines, som var turneringssponsor, var erhvervsklubben repræsenteret ved Semenco, E. Marker, Lindholm Maskiner, John Deere, Pro Græs, Solum, Reesink Turfcare og X3Mgolf, hvoraf 5 spillede med. Også Dansk Golf Union var inviteret med på dagen. Morten Backhausen, direktør, Dansk Golf Union, var med for første gang. Ud over at være golfspiller er han også talnørd, som han selv sagde.

Han studerer tallerne i Golfspilleren i Centrum og kan se, at de danske golfbaner igennem de senere år har klaret sig

20

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Chefgreenkeeper Finn Thuesen har selv spillet golf på eliteplan og ved om nogen, hvad det kræver at spille banen.

Odsherred golfbane er en 50 år gammel parkbane med smalle fairways, som gav greenkeeperne kamp til stregen.

bedre og bedre og det til trods for udfordringer med mindre budgetter. Så der var stor ros fra DGU til de danske greenkeepere. ”I gør et fantastisk stykke arbejde derude på banerne”, sagde Morten Backhausen.

Vindere af B-rækken: Førstepladsen gik til Jan Lorantzen, Sorø (Jan er desværre ikke med på billedet). Til venstre Michael Jørgensen, Sindal GK, på en andenpladsen og tredjepladsen gik til Michael Bertelsen, Give Golfklub.

Turneringsleder Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub, tv, havde sørget for, at pølsevognen var på plads. Her var det muligt at få en godbid og en plads i skyggen under pølsevognens tag. Her ses Per sammen med Lasse Emil Nielsen, Løkken Golfklub. Det er med til at klare hjernen at komme væk hjemmefra, var de to greenkeepere enige om.

Vinderne af A rækken. Førstepladsen gik til Paw Hein Nørgaard, Hillerød, i midten af billedet.

Andenpladsen til Poul Bregendahl, Albertslund, til venstre og til højre i billedet Rasmus Brock Pedersen på tredjepladsen.

A-rækken 1.

Paw Hein Nørgaard, Hillerød,

2.

Poul Bregendahl, Albertslund,

3.

Rasmus Brock Pedersen, Hillerød

Vindere af C-rækken: Førstepladsen gik til Martin Hjort, Københavns GK i midten. Andenpladsen gik til Per Juel Nielsen, Esbjerg Golfklub til venstre i billedet og tredjepladsen til Ricky Lauritsen, Skjoldenæsholm Golfklub.

Læg mærke til de fine nye pokaler, som DGA havde indkøbt til dagens anledning. Tidligere havde foreningen forsøgt sig med vandrepokaler, men det havde været svært få pokalerne til at cirkulere rundt fra år til år. De nye pokaler kan vinderne glæde sig over er til evigt eje.

B-rækken

C-rækken

1.

Jan Lorentzen, Sorø

1.

Martin Hjort, København

2.

Michael Jørgensen, Sindal

2.

Per Juhl Nielsen, Esbjerg

3.

Michael Bertelsen, Give

3.

Ricky Lauritzen, Skjoldenæsholm

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

21

// TEMA

Fakta giver udvikling Glødetab i toppen af vækstlaget Her er nøglen til succes med greenkeeping! Kend og styr mængden af organisk materiale i de øverste 20 mm af vækstlaget på greens. De afledte effekter overskygger effekten af alt andet arbejde, du laver. Har du kontrol over denne ene faktor, får du så meget andet forærende; spillekvalitet, lang spillesæson, sundhed mv. Samtidigt er % - glødetab godt at kommunikere til bestyrelse og medarbejdere. Kontrollen over glødetabet styrer mange af årets øvrige beslutninger.

AF THOMAS PIHL, CHEFGREENKEEPER FURESØ GOLFKLUB OG ASBJØRN NYHOLT, HORTONOM OG GRÆSKONSULENT, NYHOLT APS

K

valiteten og hvordan I arbejder med banens kvalitet med afsæt i målte egenskaber, tog vi huld på i forrige nummer af Greenkeeperen. Her fortalte vi om, hvordan man kan tælle sin artssammensætning på greens ved hjælp af en nåleramme. I dette nummer vil vi rette blikket væk fra græsset og lige ned i den øverste kant af vækstlaget. Har du kontrol over glødetabet (organisk materiale) i de øverst 20 mm af vækstlaget, får du så utroligt meget andet forærende. Det vil Thomas Pihl chefgreenkeeper på Furesø Golf og undertegnede Asbjørn Nyholt sætte fokus på i denne artikel.

Prøver på samme møde Advarsel: Det er stærkt vanedannende! Måling af glødetabet bliver hurtigt dit nye pulsur. Hvordan er tilstanden? Er der behov for en ekstra indsats? Trangen skal dog styres til at udtage prøver én gang om året, det kan være i oktober eller november. Det giver en sikker viden at tage afsæt fra, når næste års pleje skal planlægges hen over vinteren. Det er vigtigt, at du er systematisk, når jordprøver skal indsamles og sendes til laboratoriet for analyse af glødetab.

Har du kontrol over glødetabet i de øverst 20 mm af vækstlaget får du så utroligt meget andet forærende.

Jordprøven skæres over i 20 mm dybde og græsdelen skæres netop af.

Foto Asbjørn Nyholt

22

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Sådan gør du: 1) Vælg 3-4 greens ud, som du følger årligt.

2) Prøver skal tages på samme måde og tid hvert år.

3) Prøven du sender til analyse, består af mindst 4 gerne 12 nedstik.

4) Udtag prøven ca. 1/3 inde fra randen af green mod centrum, fx kl. 3, 6, 9 og 12.

5) Håndter prøverne forsigtigt, så ikke jorden drysser af.

6) Skær prøven af 20 mm nede og fjern samtidig netop græsdelen.

7) De små cigarstumper, samles i prøveemballagen.

8) Laboratoriet skal typisk bruge en deciliter til analyse De mange fordele Hvis du styrer efter at holde glødetabet nede på 3,5 til 4,0 % organisk materiale, er der mange andre ting, som følger med af sig selv. Toppen af vækstlaget vil binde vandet mindre, så rødderne skal arbejde længere ned for at fange vand og næringsstoffer. Det giver mindre følsomhed over for udsving og en bedre udnyttelse af vand og næringsstoffer.

Overfladen bliver ikke på samme måde glittet til af algevækst. Smittetrykket med svampesygdomme bliver nedsat.

Den mere ’knasende’ spilleflade tåler al den rulning, der er behov for. Det er langt nemmere at opretholde hurtige og ærlige greens uden at klippe græsset ultra kort og greens tåler bedre spil i de våde ydersæsoner. Nu må jeg hellere hold inde, men du sætter hurtigt en positiv spiral i gang. Nedenfor fortæller Thomas Pihl om deres erfaringer.

nummer, ser vi på de målinger, vi laver af glødetab i vores jordprofil på greens og på, hvordan sammenhængen er mellem glødetab og vandinfiltration ned gennem overfladen.

3,5 til 4,0 % glødetab Procent-glødetab er et udtryk for, hvor stor en mængde af organisk materiale, der findes i jordprøven. Ud fra erfaringer og forsøg, er vi kommet frem til en målsætning om at holde et glødetabstal på 3,5 til 4,0 % i de øverste 2 cm af jordprofilen. For os har det været godt at få sat et tal på. Det hjælper os ved at vise, om vi er ved at opbygge en for stor mængde organisk materiale (filt). Tidligere var afgørelsen alene baseret på et skøn. Nu har vi viden og derfor et bedre grundlag.

Hurtigt for meget filt Jeg tror alle i branchen er bevidste om, at en for stor opbygning af organisk materiale (filt) ikke er hensigtsmæssig

// fortsættes side 24 //

Foto: Kati Finell/www.shutterstock.com

Glødetab og vandinfiltration Her tager Thomas Pihl, chefgreenkeeper på Furesø Golfklub tråden op fra sidste nummer af bladet: ”Som det blev omtalt i sidste nummer af Greenkeeperen, arbejder vi i Furesø Golfklub, med en række agronomiske mål, som skal bringe os tættere på de overordnede mål for god spillekvalitet. En kvalitet, som vi har formuleret sammen med klubben. I dette

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

23

generelt målte en lidt højere jordfugtighed end på andre greens. Vi havde en mistanke om, at det organiske indhold kunne være højere, derfor igangsatte vi en løbende registrering af glødetabet. // På TEMA trods af, at vi ikke fra begyndelsen var helt konsekvente i den måde, vi udtog prøverne på, så er tendensen alligevel helt klar.

%

Finder sammenhænge Måling af glødetab (organisk materiale) cm dybde fra green på Vores egne indsamlinger af glødetabstal (figur 2), eri 0-2 langt fra videnskabelig, men de er alligevel med til Glødetabstal i % Furesø Golfklub målt over tre år. at hjælpe os med, at træffe mere oplyste beslutninger. Eksemplet herunder er fra en green, hvor vi 7 Data: generelt målte en lidt højere jordfugtighed end påThomas andrePihl. greens. Vi havde en mistanke om, at det 6 organiske indhold kunne være højere, derfor igangsatte vi en løbende registrering af glødetabet.

På trods 5 af, at vi ikke fra begyndelsen var helt konsekvente i den måde, vi udtog prøverne på, så er tendensen alligevel helt klar.

4 3 2

Glødetabstal i %

17 06

På trods af, at vi ikke fra begyndelsen var helt konsekvente i den måde, vi udtog prøverne på, så er tendensen alligevel helt klar.

Årstal

5 4

2016

2017

2018

%

Ændrede plejen 3 I 2016 og 2017 havde vi et klart højere glødetab end vores Figur 2: Måling af glødetab (organisk materiale) i 0-2 cm dybde fra green på Furesø Golfklub målt over tre år. Data: Thomas Pihl. målsætning omkring 3,5 %. Det skyldtes bl.a. et efterslæb 2 med topdress og prikning i den periode, hvor der blev reno1 veret hele vejen rundt om greenen. Det var derfor vanskeÆndrede plejen af flere 0årsager.

En ellers velfungerende green (eller andet ligt at komme derind. Efterfølgende blev plejen sat op; der Årstal I 2016 ogkan 2017 havde vi ettilklart glødetab målsætning 3,5om%.året, Detogskyldtes græsareal) hurtigt komme at givehøjere problemer, hvis derend vores blev prop-prikket en omkring ekstra gang mængden af ibl.a. den et øverste del af vækstlaget er et for højt indhold af ortopdressand blev øget.

Resultatet af arbejdet slog allerede efterslæb med topdress og prikning i den periode, hvor der blev renoveret hele vejen rundt 2016 2017 2018 igennem ved den seneste måling i 2018, hvor niveauet ganisk materiale.

Et for højt indhold af organisk materiale om greenen. Det var derfor vanskeligt at komme derind. Efterfølgende blev plejen sat op; der blev var på det ønskede niveau (figur 2). eller ophobning af filt i toppen af vækstlaget er med til at prop-prikket ekstra gangmateriale) om året, ogcmmængden af topdressand blev af arbejdet Figur 2: Målingvand af en glødetab (organisk i 0-2 dybde fra green på Furesø Golfklub måltøget. over treResultatet år. Data: Thomas Pihl. tilbageholde og mindske infiltrationsevnen.

Det er ikke slog allerede igennem ved den seneste måling i 2018, hvor niveauet var på det ønskede niveau (figur hensigtsmæssigt at have vandet hængende eller stående i Bedre vandinfiltration 2). toppen af greens. Det vil skabe grobund for andre probleNår jeg sammenholder glødetabet med målinger af vandinÆndrede mer, så som plejen højere svampetryk, kortere rødder og nedsat filtration, så er der en klar indikation af, at greenen præsteIBedre 2016 og 2017 havde vi et klart højere glødetab end vores målsætning omkring 3,5område. %. Det Even skyldtes dræning. rer bedre på det agronomiske til at infiltrere vandinfiltration bl.a. et efterslæb med topdress og prikning i den periode, hvor der blev renoveret hele vand er på den samme green øget til vejen ca. det rundt dobbelte. Det vil Når jeg sammenholder glødetabet med målinger af vandinfiltration, så er der en klar indikation af, at Finder sammenhænge at vandet hurtigere og lettere om greenen.

Det var derfor vanskeligt at komme derind.sige, Efterfølgende blev plejen sat kommer op; der væk blevfra overflagreenen præsterer bedre på det agronomiske område.den Even til gennem at infiltrere vand er på3).den samme Vores egne indsamlinger af glødetabstal (figur 2), er langt og ned jordprofilen (figur prop-prikket en ekstra gang om året, og mængden af topdressand blev øget. Resultatet af arbejdet green øget til ca. detdedobbelte.

Det sige, at vandet hurtigere og lettere kommer væk fra overfladen fra videnskabelig, men er alligevel medvil tilmåling at hjælpe os hvor slog allerede igennem ved den seneste i 2018, niveauet var på det ønskede niveau (figur og ned gennem (figur Eksemplet 3). med, at træffe merejordprofilen oplyste beslutninger. herunMindre sygdom?

2). der er fra en green, hvor vi generelt målte en lidt højere jordDet kunne have været interessant, hvis jeg kunne dokumenfugtighed end på andre greens. Vi havde en mistanke om, at tere en direkte sammenhæng mellem glødetab/infiltration Bedre vandinfiltration det organiske indhold kunne være højere, derfor igangsatte og mængden af sygdom i græsset. De målinger, jeg har på jeg sammenholder sågiver er der indikation af,mængden at viNår en løbende registrering afglødetabet glødetabet. med målinger af vandinfiltration, svampeangreb, ikkeen et klar entydigt billede, og af mm/timen sygdom også afhænge forhold. greenen præsterer bedre på det agronomiske område. Even til vil at jo infiltrere vand af ermange på denandre samme

Vandinfiltration

mm/timen

green 250 øget til ca. det dobbelte. Det vil sige, at vandet hurtigere og lettere kommer væk fra overfladen 192 og ned200 gennem jordprofilen (figur 3).

150 100 50

mm/timen

2500 200

90

Vandinfiltration76 40 mm/timen

2015

50 0

2017

90

76

2016

2017

40 2015

År

24

2018 192

År

150 100

2016

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

2018

Vandinfiltration målt på den samme green, hvor prop-prikning og topdressing mindskede indholdet af organisk materiale i toppen af vækstlaget. Vandinfiltration steg til ca. det dobbelte. Det vil sige, at vandet hurtigere og lettere kommer væk fra overfladen og ned gennem jordprofilen.

Viden og kontrol Målingerne for glødetab og infiltration, laver vi en til to gange om året og det er ret ukompliceret. For os giver det en masse god viden og større kontrol. For at få nogle brugbare tal, er det min erfaring, at man skal have en ret præcis procedure for, hvordan man indsamler materialet. Man skal gøre det på samme måde gang efter gang, ellers kan analysen hurtigt vise resultatet af forskellige målemetoder og ikke udviklingen på green. //

Øget prikning, mens jorden er lun i løbet af vækstsæsonen, vil give ekstra ilt til omsætning af det organiske materiale og på den måde være med til at holde glødetabet nede. Foto Asbjørn Nyholt

Gr

eenline

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

25

// TEMA

Banechef hos Dansk Golf Union, Torben Kastrup bød velkommen. Der var stor interesse for dagens demonstration af præcisionssprøjtning. Miljøvenlig banepleje er noget, der ligger greenkeeperne på sinde.

Innovation tager tid Den 15. maj inviterede DGU og DGA til markvandring på Roskilde Golf Klub. Dagens emne var præcisionssprøjtning og miljøtiltag på banen.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

P

ræcisionssprøjtning er en ny sprøjteteknik, hvor udsprøjtning af ukrudtsmidlet styres, så det kun rammer ukrudtet. Ideen er, at kameraer detekterer, hvor der er ukrudtsplanter i græsset. Billederne behandles af en computer, der sender en besked til sprøjtens dyser om alene at åbne og lukke, når sprøjten passerer ukrudt.

Teknikken blev afprøvet første gang på Mollerup Golf Klub sidste efterår. Afprøvningen viste, at teknikken virker og der kan spares op til 50 % af sprøjtemidlet i forhold til en fuld sprøjtning.

Teknikken driller Kristian Møller fra AGROINTELLI havde taget præcisionssprøjten med. Det gik dog ikke helt som håbet, da teknikken ikke virkede denne formiddag. ”Det er brand hamrende ærgerligt, at teknikken driller i dag, når vi har inviteret til demonstration. Det er jeg da ked af. Det er det, folk er mødt op for at se, sagde Torben Kastrup, DGU”.

Der er fortsat flere tekniske detaljer, der driller. En af dem 26

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

er at få dyserne til at åbne og lukke, når sprøjten passerer ukrudtet. En anden udfordring er overførsel af data, da RTK-signalet ikke er hurtigt nok. En tredje ting, der volder problemer er, at det er svært at have en ensartet hastighed på en traktor i terræn. Problemet kan løses ved at sætte en robot foran sprøjten. Anvendelse af en robot vil dog forøge prisen på udstyret. Dertil kommer problematikken omkring sikkerheden ved robotter, der ikke er på plads endnu.

Pris Prisen for maskinen uden traktor vil ifølge Kristian Møller ligge omkring 250.000-300.000 kr., og det er en forholdsvis stor investering. Kristian Møller så derfor præcisionssprøjtning som en ydelse, der kan udbydes af en maskinstation.

En umiddelbar beregning på en timepris var 2000 kr. i timen.

Det er en væsentlig forøgelse i pris, hvis det tager 1-1,5 time pr. ha at lave en sprøjtning.

Kommunikation og samarbejde giver udvikling Dagens andet emne var eksempler på miljøtiltag på Ros-

Kristian Møller fra AGROINTELLI fortalte om teknikken bag præcisionssprøjtning. Siden november sidste år, hvor teknikken blev afprøvet med succes på Mollerup Golf Klub, har udstyret allerede ændret karakter.

Kameraerne er nu ikke længere frontmonterede på traktoren, men sidder nu inde i den sølvgrå kasse.

Genkendelse af ukrudt kræver konstant lys-mængde.

Kassen holder dagslyset ude. På den måde optimeres genkendelsesprocessen af ukrudtet, da det er langt nemmere at styre LED lyset i det lukkede rum. Der er også kommet flere dyser på bommen, så der nu er blot er 10 cm mellem dyserne (før var der 25 cm). Denne finpudsning har været med til at forbedre teknikken.

Den nyanlagte sø på Roskilde Golf Klub tog sig ud fra sin bedste side ved dagens markvandring. Søen er blevet til i et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Roskilde Golf Klub. Ideen er, at søen skal tiltrække løvfrøen og give frøen bedre levevilkår.

Vejen til en grøn fremtid kilde Golf Klub. Chefgreenkeeper Nick Bosholdt fortalte om flere forskellige projekter, som klubben havde lavet i samarbejde med kommunen og Nationalparken. Her på bagkanten af projekterne var Nicks klare erfaring, at hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i kommunens interesser for området, så kan man finde sammen om at lave nogle gode projekter. Ud over de mere synlige resultater på banen, har der også være uforudsete sideffekter. Undervejs i processen er vi kommet til at kende folk i kommunen og vi har opbygget et godt tillidsforhold til hinanden. Det betyder mere end man tror og fører flere positive ting med sig, fortalte Nick. Ved dagens markvandring så vi bl.a. klubbens nye sø, som Roskilde Kommune og Roskilde Golf Klub havde etableret sammen. Ideen er, at søen skal tiltrække løvfrøen og give den bedre levevilkår i området.

Nyskabelse tager tid Dagens møde er slut. Jeg kører derfra med en fornemmelse af, at vi nok langtfra har set den sidste model af præcisionssprøjten. Teknikken er ikke helt til hverdagsbrug endnu.

Udviklingen går dog stærk og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser en endnu større modificering af modellen og teknikken, når vi mødes næste gang på lignende vis, som vi har set med robotten AutoTurf. Det er innovation, hvor processen med at afprøve og forfine teknikken kan synes langvarig, men er altafgørende for at idé bliver til virkelighed. Fantastisk at der er opbakning i branchen til udvikling og nytænkning. //

www.rts.dk

En grøn frEmtid...

GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden.

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

27

// ØVRIGE

EN OPLEVELSE DER GIVER MOD PÅ FLERE Stor begejstring for at være frivillig greenkeeper til Made In Denmark hos både en førstegangsog en fjerdegangs-deltager

AF JENS CHRISTENSEN

D

et kan være svært at skaffe frivillig, ulønnet arbejdskraft til store begivenheder, men til European Tour-turneringen Made In Denmark i Himmerland Golf & Spa Resort er det faktisk let at gøre det til greenkeeperstaben. Her står udlærte danske greenkeepere formelig i kø for at få lov til at arbejde under chefgreenkeeper Johnny Kristensen fra mandag til og med søndag i turneringsugen.

Dét betød, at Johnny Kristensen i den sjette udgave af Made In Denmark kunne udvide sin stab fra 17 til hele 45 mand rekordmange og 10 flere end sidst, Made In Denmark blev spillet i Himmerland - i 2017.

Banens stand blev da også derefter, idet både spillerne og European Tours administrerende direktør, Keith Pelley, roste banen til skyerne. Selv en stor dansk stjerne, der blandt mange andre stjerner ikke klarede cuttet til finalerunderne, Søren Kjeldsen, mente, at banen stod endnu bedre end de fire gange, den tidligere havde huset Made In Denmark. Det sagde ikke så lidt, for banen har også fået mange rosende ord ved disse lejligheder.

Da Søren Kjeldsen ugen efter Made In Denmark spillede i sæsonens næste European Tour, Belgian Knockout, oplyste han på Facebook, at spillerne fra Himmerland-feltet stadig talte om, hvor perfekt Johnny Kristensen og hans store stab af faste og frivillige greenkeepere havde præpareret Backtee-banen til Made In Denmark. Spillerne var simpelthen enige om, at de havde spillet årets hidtil bedste bane på det europæiske kontinent. Flottere kompliment kunne Johnny Kristensen og co. simpelthen ikke ønske sig.

Greenkeeper bedst Det var således ikke banens skyld, at også de højst rangerende danske spillere, Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, missede cuttet. Det skyldtes i stedet, at turneringen 28

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

desværre blev ramt af et usædvanligt blæsende og koldt vejr, som gjorde, at et lidt skævt slag havnede i roughen i stedet for semiroughen. Og fra den tykke, saftige rough på Backtee Course er det altså meget svært at score en par!

Trods de barske vinderforhold blev turneringen vundet af belgieren Bernd Wiesberger med en imponerende totalscore på 14 slag under par - endnu et bevis på, at banen var i perfekt stand, hvis man holdt bolden på fairway eller i semirough.

Den tidligere greenkeeper i Nivå Golf Klub, Jeff Winther, blev overraskende bedste dansker på en delt 18.-plads, fordi han besluttede sig for at spille sidste runde uden at tage chancer med risikable slag. Det betød, at han sluttede med én af sidstedagens bedste runder, 66 slag - fem under par - efter seks birdier og en enkelt bogey. 18. pladsen indbragte i øvrigt Jeff Winther en pengepræmie på 35.000 Euro - over en kvart million kroner.

Selvom greenkeeperstaben også kæmpede mod vejrgu-

Det meste af greenkeeperstaben under Made In Denmark-turneringen samlet i greenkeeperstaben. Chefgreenkeeper Johnny Kristensen står yderst til venstre i anden række. Foto: Per Pedersen.

Den tidligere greenkeeper i Nivå Golf Klub, Jeff Winther, blev overraskende bedste dansker på en delt 18. plads. Foto: Per Pedersen.

derne - heriblandt et tre timer langt skybrud tidligt fredag morgen - blev det aldrig nødvendigt at udsætte de tidligste morgenstarter kl. 7.30. Det skyldtes primært, at Johnny Kristensen og hans faste stab gennem måneder havde priklet og topdresset fairways og greens med tonsvis af sand, så regnvandet hurtigt sivede ned. Dertil kom, at alle 45 greenkeepere nøjagtigt vidste, hvad de skulle gå i gang med, når de hver især begyndte at arbejde klokken 5 om morgenen.

Nervøs debutant Til årets debutanter blandt de 28 frivillige greenkeepere hørte Nicolai Klithammer fra Dragør Golfklub, én af de få

københavnere, der tog den lange tur til Gatten i Himmerland for at arbejde under tidspres i tre-fire timer både morgen og aften i seks dage med et sæt arbejdstøj og fuld forplejning som eneste belønninger.

- Jeg har nydt hvert minut her i Himmerland, siden jeg ankom, selvom jeg ærligt talt var godt nervøs, da Johnny

// fortsættes side 30 //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

29

// ØVRIGE

Fællesspisningen med kollegerne i cateringteltet betød meget for både Jesper Brandt (til venstre) og Nicolai Klithammer (til højre). Foto: Per Pedersen.

Kristensen som den første opgave bad mig tromle nogle greens. Jeg følte det nærmest som en eksamen, hvor jeg skulle præstere mit bedste. Dét lykkedes heldigvis, men alligevel mærkede jeg også min adrenalin pumpe i årerne i resten af turneringen, fordi intet simpelthen måtte gå galt, fortalte Nicolai Klithammer, som ikke lagde skjul på, at hans første deltagelse i Himmerland-staben gav ham mod mod på flere oplevelser af den slags.

- Jeg har allerede snakket med to af mine gode kolleger her i Himmerland, Joen Anders Petersen og René Juel Andersen, som henholdsvis har klippet på Pebble Beach Golf Links i Californien til US Open og på Le Golf National i Paris til Ryder Cup. Sådanne store oplevelser kunne jeg også tænke mig.

Nicolai Klithammer, der i øvrigt blev udlært som PGA-træner, inden han valgte greenkeepervejen, har allerede bestemt sig for, at han vender tilbage som frivillig greenkeeper i Himmerland til næste års Made In Denmark-turnering: - Jo, for det er virkelig greenkeepernørderne, der mødes her - med både en masser nye venner og nye faglige erfaringer til følge, når vi har fællesspisning tre gange om dagen, og når jeg deler beboelsesvogn med tre andre greenkeepere.

De mange beboelsesvognene ligger klods op af greenkeepergården, hvor hele staben mødes til en hurtig kop kaffe lidt før klokken 5. Både morgenmaden, frokosten og aftensmaden indtages i et cateringtelt for frivillige, som Messe Center Herning i øvrigt står for - til greenkeepernes store tilfredshed.

En skøn fornemmelse Adskillige chefgreenkeepere i andre klubber melder sig også under Johnny Kristensens faner til Made In Denmark-

30

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

ugen. Det gælder f.eks. Jesper Brandt, chefgreenkeeper i Aalborg Golf Klub. Han var med for fjerde gang og kommer, ligesom Nicolai Klithammer, igen næste år.

- Dét gør jeg, fordi jeg simpelthen synes, at det er logisk for mig at hjælpe til i en turnering tæt på min egen arbejdsplads. Faktisk bor jeg i Svenstrup syd for Aalborg og har derfor kun en lille halv times bilkørsel fra Gatten til min bopæl.

Alligevel foretrækker jeg at bo hele ugen i en trang, firepersoners beboelsesvogn ligesom mine kolleger, fordi jeg nødig vil gå glip af det sammenhold og det netværk, som en sådan frivillig arbejdsuge automatisk skaber. Vores fællesspisninger fører til mange faglige snakke, som gør os bedre til vores daglige arbejde, og dét er en skøn fornemmelse.

Jesper Brandt indrømmer, at han hvert år skal vænne sig til de skæve arbejdstider under Made In Denmark - tidlig morgen og tidlig aften: - Vi har jo mange fritimer mellem vores to arbejdsperioder, så vi sover som regel nogle timer efter morgenarbejdet og ser måske lidt af golfturneringen, inden vi går i gang med aftenarbejdet. Jeg er glad for, at jeg privat bor så tæt på, at jeg også får tid til at tage hjem til min kone i løbet af ugen.

Derimod bruger Jesper Brandt ikke megen fritid på festivalpladsen, hvor der spilles koncerter torsdag, fredag og lørdag aften. Det gør han ikke, fordi det er nødvendigt for ham at gå tidligt i seng i beboelsesvognen, så han kan være udhvilet, når vækkeuret ringer allerede kl. 4.30. Han skal være ekstra skarp, fordi han arbejder i ét af de vigtigste teams - fairwayklipperne - som udelukkende består af de dygtigste greenkeepere med over 10 års erfaring i fairwayklipning og som derfor udfører deres vigtige arbejde til perfektion. //

15 beboelsesvogne til greenkeeperne dannede nærmest en lille by på en græsplæne klods op ad greenkeepergården. Foto: Per Pedersen.

Der var trange forhold i beboelsesvognene i greenkeepergården, men det tog Nicolai Klithammer og Jesper Brandt med godt humør.

Foto: Per Pedersen.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

31

// FAGLIGT

Golfbanen TPC Sawgrass er et imponerende anlæg. Anlægget består af to 18. hullers baner og et gigantisk træningsanlæg med driving range, der har rigtige greens og kortspilsområder, man kun kan fantasere om.

The Players – En oplevelse for livet I 2018 var jeg så heldig at blive udvalgt til at repræsentere de internationale medlemmer af den engelske greenkeeper forening BIGGA som frivillig greenkeeper til The Players Championship. Turneringen afholdes hvert år på TPC Sawgrass i Ponte Vedra Beach, Florida. Jeg har været med til 2 Europa Tour turneringer som frivillig (Scottish Open i 2016 og Omega Masters i Schweiz i 2017), så jeg tænkte, at det nok var noget lignende, bare længere væk. Intet kunne være mere forkert AF NIELS KVIST, CHEFGREENKEEPER, RANDERS GOLF KLUB

G

olfbanen TPC Sawgrass kender de fleste golfspillere ikke mindst pga. 17. green, der er en ø-green.

Ud over Stadium Course, hvor turneringen afholdes, består anlægget yderligere af en 18 hullers bane (Valley Course) samt et gigantisk træningsanlæg med driving range, der har rigtige greens og kortspilsområder, man kun kan fantasere om.

32

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Til daglig er der en fast stab på 10 greenkeepere bare til træningsområdet. Den totale stab til at passe de 2 baner er på ca. 80 mand, hvoraf de 15 er gartnere, som kun er beskæftiget med beplantninger og andre gartnerrelaterede opgaver. Bl.a. kører de fyrrenåle på alle arealer, der ikke er græs på. I 2019 brugte de ca. 40 sættevogn fulde med nåle og i 2018 ca. 90. På denne detalje bruger de mellem $400.000 og $500.000 (kr. 2.600.000-3.200.000) pr. år.

Det samlede budget på driften er et sted omkring $10.000.000 eller ca. 65 millioner danske kroner, så der er jo heller ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at levere topkvalitet, når det milde Florida klima samtidig tages i betragtning.

Anlægget er åbent for offentligheden, og enhver der har lyst til at betale $495 (3.250 kr.) for en 18 hullers runde er velkommen. Selv om der er åbent hele året, bestræber de sig på at holde antallet af runder under 15.000 på Stadium Course, for at kvaliteten hele tiden er i top. Til sammenligning spilles der hvert år over 40.000 runder på Randers Golf Klubs 18 hullers bane og det er på 9 mdr!

Fin garderobe Vi ankom til anlægget sammen med de 85 andre frivillige lørdag eftermiddag, og fik udleveret en rygsæk med 7 tshirts, en langærmet t-shirt og et sæt regntøj. Derudover var der et førstehjælpssæt, solcreme, en kasket, solbrilleetui og en manual med diverse praktiske oplysninger, samt en oversigt over hvornår vi skulle gå i hvilke t-shirts. Vi fik en generel orientering om sikkerhed (hvilket man går ualmindeligt højt op i i USA, sikkert pga. risikoen for sagsanlæg) og en gennemgang af de opgaver, vi skulle i gang med søndag morgen.

Ekstrem klippefrekvens Vi blev hentet på vores indkvarteringssted kl. 4.10 og havde ca. 25 minutters transporttid. Kl. 4.45 blev dagens opgaver gennemgået og lister med navne, arbejdsopgaver og hvilket materiel man skulle benytte blev vist på storskærm. På hver sløjfe var der 63 mand. Dertil lægges de 25 mand, der

Som frivillig får man udleveret et helt sæt af t-shirts, regntøj, solbriller mm. ved ankomst. Intet er overladt til tilfældighederne.

var dedikeret til driving range området, og de 20 anlægsgartnere, så vi var lige under 170 i alt.

Bare for en god ordens skyld, vil jeg lige ridse klippefrekvenserne op: Greens blev dobbeltklippet og dobbeltrullet hver morgen. De blev rullet hver aften og nogle gange også klippet om aftenen. Target greenspeed var så vidt jeg forstod 12,6-12,8 og det var den i hvert fald også! Teesteder blev klippet morgen og aften, og det samme blev fairways (med greensklippere). Roughen er et kapitel for sig selv. Da vi mødte ind søndag eftermiddag, blev der læsset 34 almindelige plæneklippere i trailere, og vi blev sendt 25 mand ud på hver sløjfe. Dem der ikke klippede tømte opsamlerne og kørte græs væk. Det tog 50 mand 7 timer at klippe hele molevitten. Jeg ved ikke helt, hvor stort arealet var. De oplyst selv, at det var ca. 48 ha, men det tror jeg nu ikke vi klippede. I Randers har vi ca. 20 ha med rough.

Spiller på en anden måde De første spillere dukkede op allerede søndag, og mandag var mange af dem ankommet, og de var ude og prøve anlægget af. Der var lukket for offentligheden indtil tirsdag, så vi kunne nyde godt af at kunne komme rigtig tæt på spillerne. De spiller golf på en anden måde end vi gør kan man vist godt konstatere. Det er imponerende at se dem slå deres teeslag. De vælger nogle løsninger vi nok ikke lige ville overveje.

// fortsættes side 34 //

Da spillet var i gang og der var mange tilskuere, kunne vi ikke krydse anlægget, når vi skulle i gang om aftenen. Vi måtte bagom og ud på offentlig vej. Her venter vi på at blive eskorteret om på den anden side af banen af politiet. Jeg vil anslå rækken af køretøjer til at have været mindst 300 meter.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

33

// FAGLIGT

Niels i dagens uniform foran en lille bid af den store maskinpark.

Mørkearbejde Da turneringen for alvor gik i gang, blev vores skema lidt mere presset. Da spillerne både gik ud på forni og bagni, kunne vi ikke komme i gang med aftenskiftet før ved 18-tiden, og det blev mørkt ved 19.30 tiden. Det blev også først lyst kl. 7.30, så meget af vores arbejde foregik i mørke, selvfølgelig med lys på, Lysanlæggene blev fortrinsvis brugt på driving range, men også på banen, når de rev bunkers om morgenen, og når vi håndklippede rough om aftenen.

I mørket havde greenkeeperne, der klippede på greens, tees og fairways ualmindeligt store vanskeligheder med at se linjerne. De sidste 3 uger op til turneringen havde banen været helt lukket, og greenkeeperne havde kørt i præcis de samme spor hver gang, de havde klippet. På den måde blev linjerne tydeligere. Men i mørke og med lidt dug, var det altså en svær opgave for greenkeeperne, og man forsøgte at løse problemet ved eftermiddagen før, at male nogle af linjerne op med usynligt fluorescerende maling. Greenkeeperne fik så udleveret en UV-lampe så de kunne se stregerne. Det virkede til dels.

Politieskorte Da turneringen gik i gang og der var mange tilskuere, kunne vi ikke længere krydse anlægget, når vi skulle i gang om aftenen. Vi måtte bagom og ud på offentlig vej, selvfølgelig

med behørig politieskorte. Jeg vil anslå at rækken af køretøjer har været mindst 300 meter. Det var ret imponerende og mange af beboerne i husene langs ruten var ude og filme/vinke til os.

Et vigtigt netværk Som man måske kan udlede har det været ret overvældende det hele. Slt fra de midler greenkeeperstaben har til rådighed, til at se de helt store verdensstjerner på golfhimlen. Søndag da Rory McIlroy havde løftet pokalen var det hele forbi, og vi kunne begynde vores hjemrejse.

Kan man tage noget med hjem fagligt? Det er et godt spørgsmål, og ved første øjekast kan det nok være lidt svært at få øje på. Men så alligevel har jeg jo set en masse andre måder at løse opgaverne på, og hvis det tilpasses vores forhold er forskellen måske ikke så stor. Det jeg helt sikkert har fået med hjem er et kæmpe netværk af kolleger fra det meste af kloden, og det kan jo i sig selv være nok, da vi i udpræget grad bruger hinanden og hinandens erfaringer, når vi har udfordringer/opgaver Vi syv der repræsenterede den engelske greenkeeperforening, må have udført vores opgaver tilfredsstillende, for vi er alle allerede nu blevet inviteret til at komme tilbage næste år. Så må vi se om der er stemning for det til den tid. //

Det blev mørkt ca. kl. 19.30 om aftenen. Da turneringen for alvor gik i gang blev vores skema lidt mere presset. Spillerne gik både gik ud på forni og bagni, så vi kunne ikke komme i gang med aftenskiftet før ved 18-tiden. Det blev derfor hurtigt mørkt og det var nødvendigt at leje nogle lysanlæg for at arbejdet kunne gøres færdigt.

34

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

// FAGLIGT

God ferie

- Gode råd til at holde ferie Jeg har spurgt stresscoach og leder af firmaet Forebyg Stress Bjarne Toftegård om nogle gode råd til at holde ferie. Det er en 3 trins-raket, hvor alle 3 trin er vigtige og er med til at give en god ferie.

Jeg henter lige kaffen….

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Trin 1: Gode råd op til ferien Det første, du skal gøre, er at gøre dig klart, om du vil holde ferie eller arbejde på nedsat tid? Hvis du f.eks. tjekker mails af og til eller læser lidt ind imellem, så holder du ifølge Bjarne Toftegård ikke ferie, men du arbejder på stærkt nedsat tid. Hvis du vil holde ferie, skal du være helt væk fra dit arbejde. Gør dig klart, hvad du vil?

bag dig. På en uge kommer du ikke mentalt væk fra dit arbejde.

Det optimale er at holde 3 ugers sammenhængende ferie. Det tager normalt flere dage, før du har lagt arbejdet

// fortsættes side 36 //

Op til ferien skal du afslutte de opgaver, du kan. Hvis der er opgaver, der ikke kan afsluttes, skal opgaverne lægges i andres hænder. Hvis der ikke er en vikar, der overtager

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

35

// FAGLIGT

arbejdsopgaverne, er det ledelsens ansvar, om de selv vil gøre arbejdet eller det ligger standby imedens du er væk.

Når du ved, at dine arbejdsopgaver er i gode hænder eller det er ok, at opgaverne først bliver lavet senere, skaber det grobund for, at du kan give slip på dit arbejde.

gjorde det, da du var barn, så du kan godt. Dengang havde du alverdens tid. Du tænkte ikke over tid. Når vi bliver voksne bliver tid en betydende faktor, vi synes tiden går hurtigere og hurtigere og bare tanken om, at tiden går sender vores tanker ud i fremtiden til alt det, vi synes, vi skal nå.

I dagene op til ferien er det en god ide at drosle ned i arbejdsopgaver. Du skal ikke lægge en masse møder eller opgaver lige før du går på ferie. Du skal ikke gå på ferie, når du er maximalt aktiv, men når du er alm. aktiv eller helst mindre aktiv end normalt.

Et tankeeksperiment Men Bjarne har et lille fif, et tankeeksperiment, som du kan lave for at øve dig i at være mere nærværende i ferien (når du har god tid). Øvelsen går i al sin enkelthed ud på følgende: Prøv og tænk at tiden kommer til dig i stedet for at den går. Tænk: Tiden kommer til mig. Om en time kommer der en helt ny time til mig, om en time kommer der en helt ny time til mig.

Rens din hjerne En god ting at begynde ferien med er at starte med en oplevelse, der renser din hjerne. Gerne hvor du kommer væk hjemmefra og får fyldt noget andet ind i dit hoved. Du kan f.eks. tage i teatret, til en koncert eller lignende.

Afstem forventningerne med din familie eller dem du f.eks. rejser med. Hvad er det egentlig I vil og skal? Og husk, man behøver ikke gøre det samme alle sammen. Måske skal du sidde på en bænk i en park imedens de andre går på museum?

Lev i nuet Mange har ofte en tendens til hele tiden at kigge frem eller tilbage i tiden. På den måde flytter vi fokus, fra det vi gør.

I ferien skal du have fuldt fokus på det, du gør og dem du er sammen med. Du skal leve i nuet. Og hvordan gør jeg så det, kunne du retmæssigt spørge? Ifølge Bjarne Toftegård, er det ikke nok bare at tage en beslutning om, at du vil leve i nuet, nej, det kræver træning at gøre det. Det gode er, at du

Bjarne Toftegård arbejder som stresscoach og er leder af firmaet Forebyg Stress. Bjarne er oprindelig uddannet ingeniør og har selv prøvet at være stressramt. Er du nysgerrig for at vide mere, så klik ind på www.forebygstress.dk

36

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Ved at ændre dit tankemønster, kan du ændre dit perspektiv fra at være i fremtiden til at være i nuet. Prøv det selv nogle gange. Ja, jeg synes faktisk, det virker og ja, indrømmet, der skal øvelse til, men så begynder det også at føles godt, sådan at vide at der lige om lidt kommer en ny time til mig. Jeg fyldes med forventning, glæde og mere overskud til at være lige her, hvor jeg er. Ifølge Bjarne Toftegård er gevinsten ved at leve mere i nuet også helt klar, du bliver bedre til det, du gør.

Trin 3: Når du er på vej tilbage fra ferien Ideelt set bør du ikke åbne mails eller gå i gang med at forberede dig på opgaver før mandag morgen, når ferien er slut. Hvis du begynder at tjekke mails allerede lørdag aften eller søndag for lige at være på forkant med dit arbejde, så slutter ferien her.

Når du er tilbage så accepter, at det tager tid at komme tilbage. Om det er en fyldt mailboks eller arbejdsopgaver, der ligger og venter på at blive gjort, så tager det tid. Prioriter i rækken af mails og opgaver og start med de ting, der er akutte. Accepter, at det tager tid at komme tilbage fra ferien. God ferie. //

Foto: S_Photo/www.shutterstock.com

Trin 2: Når du holder ferie Når du er på ferie, skal du være digitalt offline. Slå telefonen fra og lad være med at tjekke dine mails. Det lyder enkelt, men er ikke så simpelt endda, da vi ofte har den private telefon og arbejdstelefonen i en og samme enhed.

Din nysgerrig kan også drive dig på afveje og du kan ”lige komme til at tjekke” en mail. For at sætte en stopper for ens egen nysgerrighed kan du fjerne alle apps fra forsiden og lægge dem ned i en mappe. På den måde er det sværere ”lige at tjekke”. Du skal gøre noget aktivt for at tjekke og kan nå at stoppe dig selv i at gøre det.

KLUMME

Formandens Klumme

Et nyt koncept vedrørende Miljøprisen, er ved at se dagens lys.

Jeg kan desværre ikke røbe noget om dette endnu, da det er til høring hos interesseorganisationerne.

Af // Jesper Kristensen

E

ndelig kom der vækst i græsset på banerne – nu lidt for meget. Dog er det nogle steder stadig tydeligt, at sidste år var ekstrem tør. Der er dog ingen udfordringer, som de danske greenkeepere ikke kan klare.

Hvad laver bestyrelsen egentlig?

Gør de noget for os medlemmer?

Det er nok et spørgsmål, som nogle stiller. Altså, noget laver den. Som I vil kunne læse andet sted, har der lige været afviklet DM for greenkeepere på den skønne, men meget svære bane i Odsherred. Vi har fået kåret årets TORO Student Of the Year i forbindelse med Made in Denmark, på skønne Himmerland. Stort tillykke til Magnus Kvistgaarden. Et hold nyuddannede greenkeepere fra RTS Vilvorde fik en lille ”tale” med på vejen fra formanden. Som sædvanlig deltager DGA i uddannelsesmøder på begge skoler.

Desuden har der henover foråret været godt gang i mødeaktivitet med diverse samarbejdspartnere, som Miljøstyrelsen, DGU og Erhvervsklubben. Et nyt koncept vedrørende Miljøprisen, er ved at se dagens lys. Jeg kan desværre

ikke røbe noget om dette endnu, da det er til høring hos interesseorganisationerne. Ligeledes er der arbejdet meget med vores blad og fremtiden for dette. Heller ikke her kan jeg røbe noget endnu, men jeg vil opfordre jer alle til at deltage i Uge 46, hvor sløret vil blive løftet.

Hvad med DGU? Også den del kører godt. Relationerne til DGU er blevet styrket og greenkeepere blev nævnt på årets repræsentantskab. Hvor DGU´s nye formand, Lars Broch Christensen blev valgt. Tillykke til Lars herfra.

Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

ner. Det er tankevækkende, at et par chefgreenkeepere, på nogle af Danmarks mest velrenommerede baner, har valgt at stoppe, fordi presset er blevet urimeligt.

Så herfra skal lyde en opfordring til alle klubber/baner i Danmark.

Pas godt på jeres greenkeepere.

De ER faglige, de ER passionerede og de er uundværlige.

Forsat god sommer.

Er der slet ikke noget negativt at fortælle, tænker I nok nu. Jo, det er der. Men der er ingen grund til, at fokus skal ligge der. Vi er optimistiske mennesker i bestyrelsen og der skal noget af et bjerg til, førend vi synes, at det er op ad bakke. Men det, som nok ses mest negativt, er arbejdsmiljøet på mange danske golfbaner. Der er et kæmpe pres på de fleste af jer/os, om at levere til topkarakter, På trods af skrabet økonomi, få ansatte og ofte udslidte maski-

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

37

// FAGLIGT

Stærene registreres, måles og vejes

Kan stæren hjælpe greenkeeperen?

- Nyt STERF-projekt i Sydsjællands Golfklub sætter fokus på stærens liv på golfbanen Det har i mange år været god latin at sætte stærekasser op på de danske golfbaner, men viden om stærenes liv på golfbanen har endnu ikke været kortlagt.

Dette råder et nyt STERF-projekt nu bod på.

AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION

38

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

I

løbet af 2019 forventes der at komme nogle resultater, der kan være med til at forbedre forholdene for stærene på golfbanerne med henblik på at optimere den bæredygtige bekæmpelse af eksempelvis stankelbens- og gåsebillelarver.

Samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og golfsporten Golfbaner rummer uden tvivl et mangfoldigt fugleliv, men kendskabet til arter og antallet af fugle, der lever i disse områder, mangler at blive undersøgt i Skandinavien. Der eksisterer allerede flere lokale initiativer, som fremmer gode forhold for fuglene, et af dem er hos Sydsjællands Golfklub. Det var netop i forlængelse af dette samarbejde mellem Sydsjællands Golfklub og Dansk Ornitologisk Forening at DOF søgte STERF om dette forsknings-pilotprojekt, der skal søge at klarlægge, i hvor høj grad stæren skaffer sin føde på golfbaner og derved samtidigt bidrager til at fjerne larver fra græsarealer på golfbaner.

Projektet bliver igangsat i maj måned med en arrangeret fugletur på golfbanen, hvor både lokale ornitologer fra DOF- Storstrøm og lokale spillere på Sydsjællands Golfklub fik et nyt perspektiv på deres golfbane.

Stæren forsvinder i Danmark Stæren er med ca. 270.000 ynglepar en almindelig og udbredt art i Danmark, men det er samtidig en art i rivende bestandsnedgang. 70% af de danske stærepar er forsvundet siden midten af 1970’erne, altså på godt 40 år. En tilsvarende udvikling er set i stort set hele Nord- og Vesteuropa, fx i Sverige (1980-2012: -39-53%) og Finland (1983–2012: -45-65%).

Stærene foretrækker at yngle i nærheden af græssende kreaturer, da de henter hovedparten af deres føde til ungerne på afgræssede arealer. Føden består af stankel-

bens- og gåsebillelarver, der er problematiske i forhold til greenkeeperens ønske om at opretholde et fint og tæt græsdække.

Tidligere forsøg fra STERF om multifunktionelle golfbaner har vist, at der findes flest insekter i roughen, men det skal undersøges, om det også gælder stærens foretrukne føde.

Der mangler nemlig viden om, hvor gode golfbaner er til at dække stærens fødebehov. Samtidig er der et ønske om at nedbringe brugen af de kemiske produkter, der er anvendelige til at bekæmpe stankelbenslarver. Det skyldes bl.a. at disse er under mistanke for at have en tilsvarende negativ, men uønsket effekt på bier. Derfor er der et stort behov for at kunne anbefale gode biologiske alternativer.

Projektet vil undersøge, hvad de faktiske forhold er, og om det er muligt at skabe bedre betingelser på golfbanerne, der opfylder både stærens, greenkeeperens og golfspillernes behov.

Hvordan gennemføres projektet?

Da dette er en undersøgelse af stærens fouragering, altså, hvor den henter sin føde er det selvsagt afgørende at vide, hvor den befinder sig. Det sker ved hjælp af små GPS-loggere, der sættes på ryggen af stæren som en lille rygsæk (se foto). Loggeren giver meget præcise informationer om, hvor stæren færdes dagen igennem og programmeres typisk til at fastslå stærens position hvert minut.

De voksne stære fanges i opsatte redekasser, som skal tilpasses lidt for at kunne anvendes til formålet. For at få data fra loggerne, skal stærene genfanges nogle få dage efter

// fortsættes side 40 //

Når fugleungerne er udklækket er stærens fouragering størst

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

39

// FAGLIGT

for at kunne tage loggeren af, så data kan downloades. Der bruges i alt 5 loggere og flere på lidt længere sigt for at sikre resultaterne validitet. Som udgangspunkt er det et pilotprojekt, men hensigten er at udvide og gentage aktiviteterne i de følgende år, for at se variationen mellem årene.

For at kunne sammenligne det område som stærene anvender til fødesøgning med det område, som er tilgængeligt for dem, skal hele arealet i ca. en kilometers radius fra kasserne digitaliseres, så alle arealer, afgrøder, vegetationstyper, mm. bliver beskrevet. Dette skal ske så tæt på ynglesæsonen som muligt.

Der er sat 100 stærekasser op på banen, og da man ved, at stærene henter 80% af føden inden for 300 meter i ager40

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

landet, må det også forventes, at de henter hovedparten af føden til ungerne nær stærekasserne For at få yderligere viden om stærenes udnyttelse af golfbanen som levested, vil der desuden blive udtaget tørveprøver for at undersøge, hvilke typer af hvirvelløse smådyr der findes, og som danner fødegrundlag for stærene. Hver tørveprøve stilles i praksis under en varmelampe, således at tørven udtørres og smådyrene drives ud i bunden, hvorfra de dumper ned i fotobakke, hvor de kan registreres og vejes.

Hvad kommer der ud af projektet?

Afhængigt af de opnåede resultater forventes det, at der kan gives konkrete anbefalinger til golfklubberne omkring:

Stæren får monteret sin logger

Stæren har fået monteret sin logger, der fjernes igen efter tre-fem dage.

gode livsbetingelser for stæren året rundt og mange år frem.

Fugleinteresserede golfspillere udforsker fuglelivet på Sydsjællands Golfklub

1. Hvordan betingelserne kan forbedres for stære på golfbaner, med henblik på at hjælpe til med at løse problemet med gåse- og stankelbenslarver på en bæredygtig måde 2. Praktiske anbefalinger for placering af stærekasser på golfbanerne Spændende fremtidsperspektiver Det er på sigt oplagt at udvide projektets undersøgelser og de opnåede resultater til resten af Skandinavien – og måske endda bredere endnu, idet stæren jo er udbredt i hele Europa som trækfugl. Derfor er det også relevant både at afdække dens anvendelse af golfbaner udenfor yngletiden og at højne dens fødebetingelser på golfbaner i resten af Europa for at sikre miljøvenlige golfbaner og

Dansk Ornitologisk Forening har som partner i BirdLife International allerede et godt samarbejde med en lang række andre lande. Dette vil i høj grad lette et evt. arbejde med en udvidelse af projektets fokus fra lokalt til europæisk. R&A har tidligere støttet et stort fugleprojekt i samarbejde med BirdLife og derfor orienteres R&A også om dette pilotprojekts fremdrift undervejs Med et europæisk samarbejde mellem golfklubber og fugleorganisationer som udgangspunkt vil det endvidere på sigt være muligt at diskutere, hvorvidt der er andre arter, der kan begunstiges af forvaltningstiltag på golfbaner.

Inspiration for andre golfklubber?

Håbet er selvfølgelig også, at dette projekt kan være med til at inspirere andre golfklubber og lokale ornitologiske foreninger til et tættere samarbejde. Der findes allerede andre gode relationer rundt omkring i Danmark mellem golf- og ornitologiske foreninger, men måske kan dette initiativ skabe nye relationer til glæde for både golfsport og fugleliv. // Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

41

SKANDINAVIENS STØRSTE FAGUDSTILLING FOR DEN GRØNNE BRANBRANCHE

HL’19

HL19 ER HOLE-IN-ONE FOR GOLFBANENS HELTE Du har travlt!

Golf er din fritid, men golf er også dit arbejde, og du har travlt!

Derfor handler det om at arbejde smartere - ikke hårdere!

Her tilbyder Have & Landskab en unik mulighed for på én enkelt dag at blive opdateret på alt, hvad golfbranchens leverandører kan gøre for din golfbane.

HL19 giver dig det komplette overblik over: » Redskaber og maskiner (herunder elektriske og robotkøretøjer) » Græsfrø og gødning » Vanding og jordbehandling » Alt til nye beplantninger – fra blomsterfrø og bonsai til fuldvoksne træer » Inventar og belægningsmaterialer til gangarealer og klubhuse » Metoder til bekæmpelse af skadevoldere. » Fagligt Forum: Ekspertoplæg om græs, stauder og buske (torsdag), og træbeskæring (fredag)

Så uanset om netop din golfbane har brug for at optimere driften, desperat mangler vinterfaste græssorter, skal have ny belægning foran klubhuset, eller du vil gå forrest og forvandle golfbanens randområder til et paradis af biodiversitet, behøver du ikke tage det første og det bedste. Du finder nemlig alt på ét sted - Have & Landskab.

KORT SAGT...

HØRER DU TIL PÅ GOLFBANEN, HØRER DU TIL PÅ HAVE & LANDSKAB

HENT DIN

BILLET PÅ

28. TIL 30.

AUGUST SLAGELSE

”

Have & Landskab er jo stedet hvor leverandører og aftagerne i den grønne branche mødes. Det er her man ser de nyeste tiltag, og her hvor man kan dyrke sit netværk.

Og golfbranchen har - foruden græspleje - også interesse i bl.a. beplantning, maskiner, uddannelse og naturpleje. Desuden har de seneste års ekstreme vejr - med både for meget og for lidt vand - sat fokus på optimering af vanding og god dræning.

Alt dette, og meget mere, kan jeg få inspiration til på Have & Landskab.”

- Torben Kastrup Petersen, banechef, Dansk Golf Union

”

Robotterne er kommet, og de vil spille en større og større rolle på golfbanerne i de kommende år. Selvfølgelig som boldopsamlere på landets driving ranges, men potentialet er langt større, og på HL19 vi kommer bl.a. med Big Mow, den største robotklipper man til dato kan købe herhjemme. Den kan passe 24.000 m2 græs, og fordi den har kabler i jorden, må den køre uden opsyn. Men golfbanen har jo ikke kun brug for robotteknologi, så vi er også klar med hele John Deeres imponerende sortiment og alt fra sprøjter over green- og fairwayklipper til bunkermaskiner, roughklippere og de populære Vredo skiveskæresåmaskiner. Det er godt, at vi har to stande, så der kan være plads til det hele.”

– Jens-Michael Petersen, salgschef, Havdrup Maskinforretning (STAND NR: A107)

”

Vi har jo verdens bedste greenkeepere herhjemme, og vi kan hjælpe dem, der vil gå forrest med bæredygtig gødning og skabe mere biodiversitet i roughen med vildeng-frøblandinger, men også hvis de skal bruge de ypperligste græsfrø, eller når de bare skal have pengene til græs og pleje til at strække sig så langt som overhovedet muligt. Og her er Have & Landskab jo oplagt for greenkeeperne. På en enkelt dag kan du simpelthen få overblik over al branchens grej og alle produkterne til græs, beplantning og yderarealer.”

- Niels-Peter Jensen, indehaver, ProGræs (STAND NR: B 013)

HAVEOGLANDSKAB.DK

// FAGLIGT

Superfans af tromling IPM i praksis – greenkeepernes erfaringer I 2018 kørte projektet ”IPM i praksis”, hvor udvalgte greenkeepere fordelt rundt i landet afprøvede forskellige metoder og teknikker til at forebygge og bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr ved IPM. IPM betyder, at man anvender ikke-kemiske metoder, hvor det lader sig gøre. Pesticider kan dog anvendes, hvis der ikke er andre muligheder.

AF KARIN JUUL HESSELSØE, SANDMOSESKOLEN

I

forbindelse med projektet er der lavet en række videoer med interviews, hvor greenkeeperne fortæller om deres erfaringer. Du finder disse interviews på YouTube, søg på Sandmoseskolen AMU-Nordjylland.

Metoder til at kontrollere Dollar Spot Nick har været chefgreenkeeper i Roskilde Golf klub siden 2013. På videoen fortæller han om, hvordan problemerne med Dollar Spot startede for omkring 3 år siden, og efterhånden blev et større og større problem for spillekvaliteten på greens.

Nick begyndte at rulle greens, og blev efterhånden også mere opmærksom på, at gødningsbalancen har en betydning for udviklingen af Dollar Spot. Nicks konklusion er, at, man skal holde kontrol med duggen, man skal rulle greens 3-4 gange om ugen, og man skal holde gødningen i balance for både mikro-og makronæringsstoffer.

44

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Nick Bosholdt, chefgreenkeeper i Roskilde Golf klub.

Niklas Krog Fischer ruller green 2 på Roskilde Golf klub.

Martin Nilsson, chefgreenkeeper i Københavns Golf Klub Dollar Spot i Roskilde Golf klub.

Et tips fra Roskilde Golf klub er, at de her har de frivillige til at rulle greens.

Ud over Nicks egne forsøg kører der et STERF-projekt om Dollar Spot på flere nordiske golfbaner bl.a. Roskilde Golf klub, hvor effekten af rulning og øget kvælstoftildeling bliver testet systematisk.

Indvintring af greens uden brug af fungicider Martin har været chefgreenkeeper i Københavns Golf Klub siden 2006. Banen drives uden brug af pesticider, og derfor kombineres forskellige metoder til at undgå sygdomme på greens.

Indvintring betyder ”at man gør græsset klar til vinterens udfordringer”, og det gøres i Københavns Golf Klub på følgende måde: Der gødes ikke senere end midten af august og der luftes ikke i ydersæsonen, da Martins erfaring er, at sneskimmel også kan opstå omkring luftehullerne.

Han begyndte at tromle for 7-8 år siden for at få jævnere og hurtigere greens, og efterhånden så han også en sammenhæng mellem tromlingerne og færre sygdomsangreb.

Tidligere havde de sneskimmel fra september til december, men ved at skære ned på klipningerne i efteråret, og erstatte dem med tromling, har de opnået en bedre kvalitet og mindre sygdom. Der anvendes dog også jernsulfat (20 kg/ha/måned) til at regulere pH i jorden. Martin stopper med at klippe greens midt i oktober, og derefter tromles der 2-3 gange om ugen, så længe det lader sig gøre dvs. så længe omgivelserne omkring greens ikke bliver for våde og smattede. I 2018 blev der tromlet frem til midten af november. Martin er superfan af tromling, og hans konklusion er, at græsset kan opnå en god indvintring igennem efteråret ved hjælp af en kombination af de beskrevne metoder, men ikke mindst tromling og afdugning har en stor betydning.

Nick Bosholdt og Martin Nilsson har deltaget i projektet ”IPM i praksis”, hvis formål er at dele erfaringer fra greenkeeper til greenkeeper, især med fokus på miljøvenlig drift.

Har du spørgsmål eller kommentarer kan de kontaktes på mail: Nick: Nick@roskildegolfklub.dk eller Martin: greenkeeper@kgkgolf.dk Nicolai Jørgensen tromler greens i Københavns Golf Klub.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

45

// FAGLIGT

En chance jeg ikke kunne sige nej til Karin Juul Hesselsøe ansættes som forsker i plænegræs hos NIBIO i Norge Mange greenkeepere kender Karin Juul Hesselsøe, som faglærer på Sandmoseskolen. Her har hun igennem de sidste 13 år formidlet faglig viden om plænegræs til landets greenkeepere. Så derfor var det også en stor nyhed, da jeg i april fik en mail fra Trygve Aamlid, NIBIO, hvor der i parentes stod (vores kommende kollega Karin Hesselsøe). Hvad var nu det for noget?

Det måtte jeg da vide mere om.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Skal du immigrere?

Nej, det skal jeg ikke. Jeg bor i Nordjylland, så jeg skal pendle til Landvik i Norge, hvor NIBIO har deres forsøgsstation for plænegræs. Landvik ligger egentlig ikke så langt væk fra Danmark. Det er jo bare at køre til Hirtshals og tage færgen over til Kristiansand og køre en halv time i bil til forsøgsstationen. Jeg ansættes på fuld til hos NIBIO som forsker i plænegræs.

Hvad har dine år som underviser givet dig?

En masse faglig viden indenfor området, men også meget menneskeligt.

Mine kollegaer har lært mig meget om, hvordan man får en klasse til at fungere og have det rart. Forudsætningen for at kunne lære noget er, at man har det rart sammen. Så jeg har arbejdet i krydsfeltet mellem at formidle faglig viden og skabe gode og rare undervisningsforhold. Det hele skal heller ikke være for hyggeligt, eleverne skal jo også lære noget.

Hvorfor skifter du spor?

Det har egentlig aldrig været en drøm for mig at blive forsker. Jeg mødte Agner Kvalbein (tidligere forsker/konsulent hos NIBIO) til DGA´s årsmøde i november. Han spurgte, om det ikke kunne være noget for mig at komme til NIBIO, men der slog jeg det hen med et grin. Så blev

46

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

stillingen slået op i december. Og så kunne jeg alligevel godt mærke, at Agnar havde sat nogle tanker i gang i mig. Det var en chance jeg ikke kunne sige nej til. Så jeg prøvede at lave en ansøgning. Jeg besøgte Landvik første gang i oktober 2006. Lige fra start syntes jeg, det var et fedt sted. Mentalt ligner vi hinanden meget i de nordiske lande.

Hvorfor valgte du at uddanne dig til agronom?

Da jeg skulle vælge uddannelse var jeg egentlig i tvivl, om jeg skulle være biolog eller agronom. Jeg havde arbejdet indenfor landbruget og havde passet køer og kørt traktor. Så det var nok derfor valget faldt på agronomuddannelsen.

I min studietid tænkte jeg, at jeg skulle være konsulent. Jeg skulle i hvert fald ikke være underviser. Det første job jeg fik, var så som underviser på den Økologiske Jordbrugsskole. Den lukkede og blev omdannet til efterskole. Her fortsatte jeg med at undervise i et stykke tid. Efter nogle år savnede jeg at undervise i og formidle faglige budskaber om planter og dyr og jeg søgte til Sandmoseskolen.

Min karriere har ikke været meget retlinjet. Mange af de ting, jeg har lavet, er muligheder, der er dukket op undervejs. Det samme kan man sige om arbejdet hos NIBIO. Det er en spændende mulighed, der passer ind i mit liv nu.

Mine børn er flyttet hjemmefra og min mand bakker mig op i beslutningen og vil gerne komme og besøge mig i Norge.

STERF og den nordiske forskning.

Jeg ved godt, at der er mange greenkeepere, der ser mod England og USA, men for mig er det logisk at orientere mig mod forskning fra det nordiske klima. Forholdene er mere sammenlignelige og resultaterne er derfor mere anvendelige. Vi skal naturligvis også vide og have kendskab til, hvad der sker andre steder i verden.

Miljøvenlig drift af golfbaner er vigtigt.

Vi kan jo hele tiden blive mere miljøvenlige.

Hvad skal du lave hos NIBIO? Jeg bliver ansat som forsker i plænegræs. Stillingen er egentlig den som Agnar Kvalbein havde. Jeg skal derfor følge feltforsøg. Denne sommer skal vi anlægge nye Scangreen forsøgsparceller. Det skal jeg være involveret en del i. Så regner jeg med, at jeg skal lave formidling i greenkeeperbladene og konsulentopgaver, når der kommer henvendelser til NIBIO. Hvilken betydning har den nordiske forskning?

Den er utroligt vigtigt. Da jeg startede på Sandmosen kiggede vi jo til STRI i England. Senere fik jeg kendskab til

Hvad synes du, der er vigtig at sætte fokus på?

Miljøvenlig drift af golfbaner er vigtigt. Vi kan jo hele tiden blive mere miljøvenlige.

Karin Juul Hesselsøe tiltræder stillingen hos NIBIO den 3. juni 2019 //

– LIVET ER FOR KORT TIL AMATØR-GRÆS

GØR SOM ANDRE PROFESSIONELLE, KONTAKT OS I DAG Hastrupvej 10B, 4621 Gadstrup – Tlf. 46 19 00 66 – www.pro-graes.dk

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

47

// ØVRIGE

Magnus vinder Toro Student of the Year 2019!

Torsdag d. 23. maj gik E.T. Made In Denmark turneringen i gang på Himmerland Golf & Spa Resort. Samme dag blev af kåringen årets Toro Student of the Year afholdt i greenkeepergården, hvor fire kandidater spændt ventede på afsløringen af årets Toro Student Of the Year.

AF MARIA SKOV LISBERG

S

elvom alle fire finalister præsenterede et imponerende CV og har store ambitioner for deres karriere som greenkeepere, kunne dommerkomiteen alligevel efter interviewrunden pege enstemmigt på den yngste finalist, Magnus Damm Kvistgaarden, som den velfortjente vinder af titlen Toro Student of the Year 2019.

Magnus er som den eneste finalist ikke færdig med greenkeeperuddannelsen endnu. Svendeprøven skal gennemføres over fire uger i oktober 2019. På trods af at han er den mest ”grønne” af de fire finalister, imponerede han alligevel dommerpanelet til interviewet, hvor han beviste sit store talent og mål for sin fremtid som greenkeeper.

Med titlen følger et eksklusivt praktikophold på ”The Home of Golf”: St. Andrews Links Trust i Skotland. Det 4 ugers praktikophold er sponsoreret af Reesink Turfcare DK A/S, og foregår i efteråret 2019. I løbet af de 4 uger vil Magnus blive en del af greenkeeperteamet på The Old Course, New Course, Jubilee og Eden Course og han vil arbejde side om side med nogle af de bedste fagfolk i branchen.

”Jeg havde overhovedet ikke regnet med at vinde,” fortæller Magnus. ”Mine konkurrenter havde jo meget mere erfaring, så jeg havde egentlig bare tænkt mig at vise dem, hvad jeg kan, og så ikke have for høje forventninger.”

Finalisterne venter på svar: Bo Selchau Werenberg, Hjørring Golfklub; Christoffer Jepsen, Aalborg Golfklub; Morten Andersen, Frederikssund Golfklub; og Magnus Damm Kvistgaarden, elev ved Hørsholm Golf-Fonden.

48

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Grundigt forberedt Han gjorde særligt indtryk på dommerne med en brochure,

Carsten Brandt, direktør for Reesink Turfcare DK, giver ros til vinderen og finalisterne af Toro Student of the Year.

Klubhuset ved Himmerland Golf & Spa Resort

Dommerkomiteen: Jesper Kristensen, formand for DGA; Johnny Kristensen, chefgreenkeeper på Himmerland Golf & Spa Resort; Anette Buun Syvertsen, manager i Silkeborg Ry Golfklub; og Morten Backhausen, direktør i DGU.

han havde udarbejdet til finalen, der illustrerer en plan for Hørsholm Golfanlægs udvikling de kommende år. ”Da Jesper [Kristensen, formand i DGA] ringede i starten af maj, satte jeg mig ned med min chef Anders Mortensen og snakkede igennem, hvordan jeg skulle gribe opgaven an.

Anders hjalp mig i gang med at lave brochuren, og med at sørge for at jeg bare var gennem forberedt til interviewet.

Jeg er så taknemmelig for ham og Hørsholm Golfklub, for at støtte og at give mig chancen, og starte min karriere,” fortæller Magnus.

Det er nu ikke underligt at chefgreenkeeperen på Hørsholm Golfklub tog sig tid til at hjælpe Magnus med at vinde Toro Student of the Year. Han har nemlig gjort et så godt indtryk i golfklubben, at han blev forfremmet til Assistent Course Manager d. 1. januar 2019, skønt han endnu ikke er færdiguddannet. ”Det er yderst sjældent at man finder én med så stort et drive og passion for sit arbejde, som Magnus udviser. Det er gennemsmittende i alt hvad han laver,

og det smitter i den grad også af på hans kollegaer,” skriver Anders Mortensen i sin anbefaling af Magnus.

Nu glæder Magnus sig bare til at komme over på ’Golfens nummer 1’, St. Andrews Links Trust i Skotland i efteråret.

Reesink Turfcare DK A/S ønsker Magnus mange gange tillykke med titlen, og ønsker ham al held og lykke i Skotland.

Reesink Turfcare til Made In Denmark Som primær leverandør af maskiner til Himmerland Golf & Spa Resorts greenkeeperteam, var Reesink Turfcare ikke blot sponsor for Toro Student of the Year arrangementet, men også leverandør af back-up maskiner under turneringen. Himmerlands flåde blev således oprustet med to Toro

// fortsættes side 50 //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

49

// ØVRIGE

Magnus Damm Kvistgaarden, vinder af Toro Student of the Year 2019

Arbejdet er i gang tidligt om morgenen Jannik Olsen, servicetekniker i Reesink Turfcare DK

Workman køretøjer, samt to fairwayklippere: Toro Reelmaster 5010-H og den populære, trehjulede Toro Reelmaster 3575-D. ”Sådan en kæmpe turnering kræver ekstra meget transport af både personale og materialer, samt maskiner nok til alle de mange ekstra greenkeepere, der var her for at hjælpe. Så vi havde virkelig ikke kunne undvære maskinerne fra Reesink Turfcare,” fortæller Johnny Kristensen, chefgreenkeeper på Himmerland Golf & Spa Resort. ”Vi køber stort set kun vores maskiner fra Reesink Turfcare, så det ser jo klart bedst ud hvis alle vores maskiner er Toro.”

Som en særlig service leverede Reesink Turfcare’s servicetekniker Jannik Olsen sin assistance. Under hele turneringsugen var Jannik tilstede og klar med værktøjet, når maskinerne skulle tjekkes efter og justeres til perfektion efter bane set-up morgen og aften. Det er andet år, Jannik hjælper til på Made In Denmark, og han var også med i service-teamet under Staysure Senior Tour 2018 på Simon’s Golf i Nordsjælland.

50

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

”Min rolle var hovedsageligt at hjælpe mekanikerne med at sikre, at alle maskinerne var i tip-top stand hele tiden, og vi tre teknikere oplevede da heller ikke noget, vi ikke kunne klare,” fortæller Jannik. ”Det var rigtigt spændende at arbejde sammen med så mange dygtige greenkeepere og mekanikere. Jeg var utroligt imponeret over den arbejdsgejst, jeg oplevede: greenkeeperne og mekanikerne var i fuld gang fra kl. 5 om morgenen uden at rynke på næsen trods regn og blæst, og med Johnnys enorme overblik gik det hele flydende. Og Himmerlands opsætning til turneringen skal også have stor ros, det var fedt at kunne stå inde for.”

Johnny Kristensen var også meget begejstret for Janniks hjælp til de travle dage. ”Det var så positivt at have Jannik med på holdet til Made in Denmark. Jeg vidste ikke så meget om ham på forhånd, men han var bare super social og arbejdsom, det var over al forventning. Vi ser frem til at have ham på Made in Denmark teamet igen næste år.” //

// PRESSE

På green i Vejle med fem nye John Deere klippere Vejle Golf Club opruster med en solid portion nyt grej til den kommende sæson AF BJARNE MADSEN

D

er kom én, der kom to, der kom tre, der kom fire – der kom ikke færre end fem funklende nye, grønne klippere fra John Deere. Nu kan chefgreenkeeper Kristoffer Harreby og hans mandskab melde mere end klar til en ny sæson på et af Danmarks smukkeste golfanlæg nemlig Vejle Golf Clubs tre gange ni huller, med den lige så lysegrønne Munkebjerg-bøg som nærmeste nabo. ”Det er noget af en portion af få ind ad døren på én gang.

Men selv om der er tale om fem greenklippere, så agter vi at bruge to af dem til klipning på teestederne og på forgreens.

I virkeligheden anvender man samme type maskiner, men skifter blot klippeled”, forklarer Kristoffer Harreby.

Modellen er en John Deere 2500B Precision Cut, og er en af den amerikanske maskinproducents nok mest gennemtestede modeller på golffronten. Maskinerne klipper i en bredde af 157,5 cm, og chefgreenkeeperen er ikke mindst glad for John Deere’s Quick Adjustment-system, som gør det hurtigt og enkelt at justere klippehøjden.

Hurtigt videre ”Det er nyt med John Deere i Vejle Golf Club, hvor der hidtil har været klippet med maskiner af et andet mærke. Jeg kender John Deere og Semler Agro, og ikke mindst salgs-

Chefgreenkeeper Kristoffer Harreby (til højre) og salgskonsulent Mads Mathiesen giver hånd på fem styk John Deere 2500B Precision Cut til Vejle Golf Club.

Der kom én, der kom to, der kom tre, der kom fire – der kom faktisk ikke færre end fem funklende nye greenklippere på én gang. En ganske usædvanlig portion i ét hug til samme golfbane.

// fortsættes side 52 //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

51

// PRESSE

Vejle Golf Clubs chefgreenkeeper, Kristoffer Harreby, med fem nye greenklippere i ryggen. Til venstre salgskonsulent Mads Mathiesen fra Semler Agro og til højre territorial manager Jan Schønberg fra John Deere.

konsulent Mads Mathiesen, fra min fortid som chefgreenkeeper i Jelling Golfklub”, siger Kristoffer Harreby. ”Det er afgørende vigtigt på en golfbane, at vi altid kan komme hurtigt videre, hvis der opstår udfordringer med materiellet. Golfspillerne kommer jo for at spille og ikke for at vente på, at vi får grejet til at fungere. Med mine tidligere erfaringer faldt valget ikke svært, og jeg er derfor glad for, at bestyrelsen i Vejle Golf Club støttede 100 procent op om købet og godkendte budgettet for den nye sæson”, siger Kristoffer Harreby.

I sæsonen er 10 medarbejdere beskæftiget med at holde de i alt 40 greens i Vejle i topform. Og naturligvis også de øvrige dele af golfbanen.

De vigtigste maskiner ”Men greenklipperne er nu golfbanens vigtigste maskiner.

Golfspillerne relaterer deres oplevelser til greens. Derfor har vi købt præcisions-klippere, som kan levere optimal klipning. Vi klipper alle greens hver dag, så de tre af maskinerne kommer til at køre på noget nær fuld tid. Teesteder og forgreens klipper vi typisk hver anden dag. De to maskiner, vi dedikerer til teestederne, kan dog hurtigt ændres til at klippe greens. Det kræver bare, at vi anskaffer ekstra klippeled med 11 blade i stedet for de syv, som vi klipper med på teesteder og forgreens”, forklarer chefgreenkeeperen.

John Deere’s grønne farve er ikke fremmed i Vejle Golf Club, selv om det altså er nyt at klippe greens og teesteder 52

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Salgskonsulent Mads Mathiesen (til venstre) giver chefgreenkeeper Kristoffer Harreby et par praktiske vink om mekanikken i de nye greenklippere.

med den springende hjort. I forvejen har Kristoffer Harreby og hans folk fire kompakttraktorer fra John Deere i maskinflåden.

Fem på én gang – specielt Det er ikke hverdagskost, at Semler Agros specialister sender fem ens greenklippere af sted til én og samme golfbane. ”Det er ret specielt, at en golfbane køber fem greenklippere på én gang. Men der er helt åbenlyst nogle klare fordele for Vejle Golf Club ved at køre med ét mærke. Klubben servicerer selv alt materiel, og det bliver naturligvis meget nemmere, når maskinerne er ens. Alt i reservedele er standard, så klubben behøver ikke at have dele af forskellige mærker og typer i beredskab”, siger salgskonsulent Mads Mathiesen fra Semler Agro. //

Foto: By Nicholas Piccillo/www.shutterstock.com

// ØVRIGE

Stafetten I denne artikelserie tager Greenkeeperen på rundtur blandt de danske greenkeepere. Vi tager en snak om deres liv, hobby - eller hvad der ligger dem på sinde, hvorefter den enkelte greenkeeper sender stafetten videre til en kollega.

Vejles unge chef For 10 år siden fik den 19-årige Kristoffer Harreby et feriejob i Vejle Golf Club.

Dengang fik han primært lov at klippe roughen, og den unge mand anede ikke, at han var havnet på den rigtige hylde. I dag er han chefgreenkeeper samme sted med ansvaret for 11 medarbejdere og en bane, som skal stryges både med og mod hårene.

AF HENRIK SØE

M

ange chefgreenkeepere er nået frem til lederpositionen ved at arbejde sig op gennem rækkerne.

Men ikke Kristoffer Harreby. Han har aldrig prøvet

andet.

Efter endt uddannelse i 2015 fik Vejle-drengen som 26-årig sin første chefstilling i Jelling. Her kastede han sig ud i lederskabet med panden forrest, og det gik så godt, at han sidste år fik tilbudt stillingen som chefgreenkeeper i Vejle.

Her står han nu som 29-årig med ansvaret for banepleje, strategier og 11 medarbejdere i en af landets største golfklubber.

I sidste udgave af stafetten ville Ralph Siddons fra Lyngbygaard gerne vide, hvordan det er at blive chefgreenkeeper i så ung en alder. Så vi spurgte Kristoffer Harreby, hvordan han håndterer at være boss for folk, som både er noget ældre og som måske har været i “gamet” dobbelt så lang tid, som han selv har.

- Det er et noget andet job i Vejle. I Jelling løb jeg 200 kilometer i timen for at nå det hele. Nu handler det lige så meget om at vise tillid og uddelegere noget ansvar, men selvfølgelig skal jeg også sætte mig i respekt for at nå de visioner, som jeg har sat mig, siger Kristoffer Harreby, som med 11 medarbejdere nu bruger væsentlig mere tid på mandskabspleje end tilfældet var i Jelling, hvor der kun var tre mand at holde styr på.

- Jeg nyder planlægningen i arbejdet og elsker når tingene går op i en højere enhed på grund af af velforberedt arbejde.

Jeg hader til gengæld det modsatte, og så bliver jeg meget selvkritisk og hård ved mig selv. Men det er også det, der holder mig fokuseret i min hverdag som chef. Og så længe medarbejderne har det godt, så har jeg det godt. Jeg kan

godt lide at gøre mine ansatte tilfredse. Så det er vigtigt, at vi også hygger os, smider nogle pølser på grillen og laver andre sociale ting.

Fingrene i jorden hver dag For Kristoffer Harreby handler meget af arbejdstiden om at prioritere og planlægge, så alle medarbejdere ved, hvad de skal, når de møder ind i greenkeepergården, inden solen står op. Men han kan ikke undvære at få fingrene i jorden.

- Jeg kommer ud på banen hver dag, og typisk er jeg derude hver morgen indtil den første pause, hvorefter resten af dagen står på møder, planlægning og andet administrativt arbejde, siger han. // fortsættes side 54 //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

53

// ØVRIGE

Der arbejdes på et dybere rodnet.

- På nogle greens gøder vi mere for at få den nødvendige græsvækst, og på skovbanen klipper vi lidt højere og tromler lidt mere, så vi kan holde den samme hastighed på alle tre sløjfer.

- Men det er kun godt med lidt forskelligheder og udfordringer. Så holder man hjernen i gang, siger Kristoffer Harreby.

Der skal altså tænkes for at få standen i Vejle til at leve op til de høje krav, som både ledelse, medlemmer og gæster stiller til den gamle traditionsklub. Men Kristoffer Harreby får heldigvis den nødvendige ro til at føre sine planer ud i livet.

- Det kører meget professionelt, og bestyrelse og udvalg blander sig ikke i specielt mange ting. Da jeg kom i august sidste år, var det første jeg gjorde at udskifte de seks gamle maskiner med fem spritnye klippere, uden at nogen satte spørgsmålstegn ved det overhovedet. Det var et køb på 1,3 millioner, og det viser bare lidt om den tillid, som de viser mig. Men det var også derfor de ansatte mig. Jeg skal lave en bedre bane, og det får jeg ro til.

- Folk kommer jo for at spille golf, ikke for at se os ligge og skrue i nogle gamle maskiner, siger han.

Nogle golfklubber har problemer med ukrudt, mens andre kæmper en brav kamp mod gåsebiller. Hver bane har sine udfordringer, og i Vejle er det den fede lerjord, som Kristoffer Harreby og hans team skal forsøge at få til at samarbejde.

- Det er meget fed jord, og i øjeblikket er vi i gang med en klimasikring, hvor vi dræner problemhullerne. Vi topdresser fairways hvert år med 1500 ton sand, og vi kan se, at jorden hungrer efter den sand. Det er en proces, der bare skal gentages år efter år.

Men de fleste chefgreenkeepere kan lægge en overordnet strategi for hele banen, så har Kristoffer Harreby brug for en lidt mere avanceret plejeplan i Vejle.

- Det er behov for vildt mange forskellige plejestrategier på den bane her. Vi har alt lige fra pushup-greens med banket lerjord til fire nye USGA-greens fra omlægningen i 2012. Det er virkelig et bredt spænd, siger han.

Holder hjernen i gang - Vi har en bøgeskov, der omkranser park og skovbane, og mange greens lider under et kort rodnet, som gør dem meget følsomme over for større luftningsredskaber på greens.

Men efter et intensivt luftningsarbejde med mindre maskiner, topdressing og prop har vi fået oparbejdet et rodnet på seks centimeter, fortæller Kristoffer Harreby om en af de udfordringer, som banen i Vejle har budt på.

For de forskellige sløjfer og greens opfører sig på mange måder som børn, der kræver hver deres specielle opdragelse. Nogle skal nurses lidt mere end andre for at opføre sig ordentligt.

54

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Kristoffer Harreby har selv spillet golf i Vejle Golf Club i 20 år, og selvom chefjobbet - og sønnen på halvandet år - fylder døgnets timer godt ud, så bliver der også stadig tid til at lufte køllerne.

- Jeg får spillet lidt, selvom jeg nok burde være bedre til at koble helt af, når jeg er der. Man kan ikke undgå at være lidt på arbejde hele tiden. Men jeg får brugt mange timer på arbejdet - og det må man bare forvente i den stilling. Og når jeg nu gerne vil ud og kæle for detaljen og samtidig klare det administrative, så koster det selvfølgelig nogle timer. Måske bliver jeg bedre til at administrere min tid, når jeg bliver ældre, men indtil videre går det med stærk kaffe.

Kristoffer Harreby har i sin tid som ung chefgreenkeeper haft stor glæde af at sparre med sin kollega i Himmerland Johnny Kristensen - og det bliver ham, der får stafetten næste gang. Kristoffer Harreby vil blandt andet gerne høre om, hvordan man sætter en bane op til europatouren - og hvad forskellen er på at gøre det forår og efterår. //

FAKTA: Navn: Kristoffer Harreby Titel: Chefgreenkeeper i Vejle Golf Club Alder: 29 år.

Karriere: Uddannet greenkeeper 2015 - med læretid

i Vejle Golf Club. Ansat som chefgreenkeeper

i Jelling Golfklub 2015 og siden efteråret

2018 som chefgreenkeeper i Vejle Golf Club.

Hobbies: Golf, familie og venner. (og arbejde) Civilt: Bor i Vejle med sin kæreste og sin søn på

halvandet år.

// FAGLIGT

Bekæmp gåsebille- og stankelbenslarver med nematoder - det bedste alternativ til pesticider Kemi til bekæmpelse af gåsebillelarver syntes at være fortid efter forbuddet af Merit Turf og der er derfor behov for nytænkning. De kemiske muligheder mod stankelbenslarverne er i dag pt. alene begrænset til anvendelsen af Avaunt, så også på dette område bør man som greenkeeper kigge mod biologiske muligheder.

AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION

D

er er de seneste 15-20 år blevet lavet en del forsøg mod især gåsebillelarver og her har især anvendelsen af nematoder vist de mest lovende resultater. De praktiske erfaringer fra bl.a. Holland og Storbritannien har også vist, at nematoder på nuværende tidspunkt er det bedste alternativ til bekæmpelse af både gåsebilleog stankelbenslarver.

Eftersom nematoder er levende organismer skal man imidlertid være meget opmærksom på udbringningen af produktet, hvor især den efterfølgende vanding er vigtig for et godt resultat. Men lad os starte med at kigge lidt på skaderne, som kan være ganske omfattende.

Skader ved gåsebiller Gåsebille-larverne gør stor skade på græsarealer ved at æde rødderne. Den primære skade ligner tørkepletter. Løft en græstørv op og se både larver og de skadede rødder.

Den sekundære skade er værre, når fugle, og evt. grævlinger og ræve vender op og ned på græsset for at finde og æde larverne. Den voksne gåsebille gør derimod ingen skade på græsarealerne.

// fortsættes side 56 //

Gåsebillens livscyklus: Gåsebillen sværmer og lægger sine æg i maj måned. Efter ca. 3 uger klækker æggene og larverne begynder at vokse. Nematoder trænger ind i larverne gennem larvernes naturlige åbninger. (mund, åndedræt og anus) og gennem larvens yderhud. Nematoder tager først og fremmest unge gåsebillelarver nær jordoverfladen ved en jordtemperatur over 12o C. En behandling med nematoder er derfor bedst i august og september.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

55

// FAGLIGT

Gåsebillen er en ca. 1 cm stor bille med brune dækvinger og en skinnende metalliskgrøn forkrop.

Gåsebillens larve er ca. 1 cm lang, bleghvide og krumme med et tydeligt brunt hoved og 3 par ben på forkroppen.

Skader ved stankelbenslarver

Stankelben er store slanke myg med en kropslængde på ca. 2 cm. Larven er gråbrun, ca. 4 cm lang i udvokset tilstand. Larven kendes på de tydelige åndehuller og spidse udvækster i enderne.

Når fugle leder efter larverne, kan de forvolde store ødelæggelser i græsarealet.

Skader efter angreb af stankelbenets larve.

Græsset visner, da rødderne er ædt.

Larverne gør stor skade på græsarealer ved at æde rødderne på græsset. Det første symptom på angreb er, at græsset visner i pletter.

Det er mest fugle, der forårsager den sekundære skade, når de leder efter stankelbenslarver. Pletterne skifter fra vissent græs til huller i græsbevoksningen.

Nematoder angriber unge stankelbenslarver, som æder græsrødder nær jordoverfladen, når jordtemperaturen over 10oC. Du forebygger derfor bedst nye skader ved at behandle med nematoder fra sidst i august til først i ok-

56

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

tober måned. Målet er af få nematoderne til at bekæmpe larverne i 1. larvestadie (grøn kasse i figuren). De største skader ser du, når larverne er i 3. larvestadie i april/maj og i det sene efterår (markeret med rødt i figuren).

Udbringningsmetoden er afgørende for en succesrig behandling.

Nematoder er mikroskopiske rundorm (under 1 mm), som findes naturligt i jordens væske. Det betyder, at de kun trives i fugtig jord.

Der opnås derfor bedst effekt med skånsom udbringning med mest muligt vand. Kør meget gerne ud i regnvejr eller lige før regn. Vandes eller sprøjtes nematoder ud i solskin på tørt græs/tør jord, vil langt de fleste tørre ind og effekten vil skuffe. Kommer nematoder i en sprøjte skal alle filtre fjernes, dyseåbning min. 0,3 mm og max tryk 1 bar. Samarbejd med naturen og boost antallet af nematoder, hvor der er behov, når det regner – aldrig i solskin.

Larverne stopper med at æde indenfor 3 døgn efter infektionen og dør efter 10 – 14 døgn.

• Jordtemperaturen bør vær min. 10-12o C og max. 30o C. • Nematoderne slutter sin livscyklus i larverne og de nye nematoder er klar til at gå på jagt efter nye larver, de kan inficere. Når der ikke er flere larver falder bestanden af nematoder til det naturlige niveau.

Stankelbenet sværmer typisk i juli-til september (adults). Æggene lægges i kortklippet græs og klækkes sidst i august og september måned. Det er her stankelbenets larver bedst bekæmpes med nematoder (grøn kasse i figuren).

Foto: Tim UR/www.shutterstock.com

Opsamling af praktiske erfaringer Selvom forskellige nematode-produkter har været på markedet i en årrække er de danske erfaringer ganske sparsomme og der vil derfor være behov for en praktisk opsamling på erfaringerne med anvendelsen af nematoder. Udviklingen med stadig færre og færre pesticider gør, at også golfbranchen må se sig om efter alternativer, og her er nematoderne det bedste alternativ til bekæmpelse af gåsebille- og stankelbenslarver. //

De største skader efter stankelbenets larver ser du når larven er i 3. larvestadie (rød farve i figuren).

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

57

// PRESSE

”Ny farve” hos Hammel Golf Klub Efter at have sendt to udtjente maskiner på pension, blev Hammel Golf Klub i Midtjylland to skinnende nye Toro maskiner rigere i maj måned.

Sammen med den brugte Toro Groundsmaster 3500, klubben købte måneden før, er det første gang i et årti der er købt Toro til golfbanen i Hammel. Både klubbens greenkeeperstab og Toro-leverandøren Reesink Turfcare håber, at det er starten på en rødere maskinpark i fremtiden.

AF MARIA SKOV LISBERG

H

ammel Golf Klub er en midtjysk golfklub med 18 huller i et let bakket terræn, beliggende i Favrskov Kommune. Klubben blev etableret i 1992, og har i dag ca.

1.000 medlemmer.

Beslutningen om at investere i de to Toro maskiner er taget af chefgreenkeeper Eddy Glinjui, der i 13 år har 58

GREENKEEPEREN NR. 2 - 2019

haft ansvaret for golfanlægget i Hammel. Eddy stræber efter at holde et højt kvalitativt niveau for anlægget, og har derfor store krav til sine maskiner. ”Jeg er ikke typen, der låser mig fast til et enkelt mærke, når det gælder maskiner,” fortæller han. ”Jeg udskifter mine maskiner, når de trænger til det, og så vælger jeg nye maskiner efter hvilke der er bedst, ikke efter

farve. Grunden til at jeg valgte Toro denne gang er derfor ikke fordi det er Toro, men fordi det var det bedste bud til erstatning af de maskiner, vi gerne ville udskifte.”

De to maskiner, Eddy har modtaget i maj, erstatter enheder, der ikke havde den ønskede produktivitet længere.

Han modtog således forventningsfuldt

Eddy Glinjui på sin nyindkøbte Toro Reelmaster 5010-H.

Hammels Golf Klubs nye topdresser, med deres aldrende bunkerrive i baggrunden.

Greenkeeperne bliver introduceret til den nye topdresser.

to hjul. Det er godt tænkt at balancere vægten ud over fire hjul.”

jeg har oplevet med Reesink Turfcare har indtil videre været meget positivt.

Kontakten med sælgeren har været nem og behagelig, og leveringen kom lang tid før forventet, vi havde faktisk ikke regnet med at kunne bruge dem så tidligt i sæsonen.”

Hul 18 på Hammel Golfbane.

en Toro Reelmaster 5010-H, Toro’s kraftfulde fairwayklipper med hybridmotor, samt en Toro ProPass 200, en topdresser med kapacitet og præcision. ”Jeg foretrækker helt klart at køre maskiner med hybridmotor,” forklarer Eddy omkring sit valg af maskinerne fra Toro. ”Noget af det værste, der kan ske for enhver greenkeeper, er at hydraulikolie lækker og dræber græsset. Den risiko slipper jeg for med en hybrid motor, hvor risikoen for lækager er minimal eller ikke eksisterende. I forhold til den nye Toro Propass topdresser er jeg særligt begejstret for designet med fire hjul, der sikkert vil efterlade græsset meget pænere, end vores gamle model med

For den kvalitetesbevidste chefgreenkeeper i Hammel Golfklub er en helt central del af samarbejdet, at forhandleren yder bedst mulig service.

Hvis maskinen er god, men forhandleren yder dårlig service før og efter leveringen, giver han ikke meget for den handel. ”Når en maskine skal holde til at blive brugt tre gange om ugen, 8 måneder om året i helst mange år, er det klart at vi ikke kan gå ned på mangel af kvalitets reservedele – det er også derfor jeg altid køber originale reservedele, der har en bedre holdbarhed end billigere, uoriginale produkter. Og så må der ikke gå uger før reservedelene kommer til vores mekaniker, så vi ender med et nedbrud.

Der har flere af vores tidligere forhandlere været skuffende, men hvad

Selvom Hammels chefgreenkeeper insisterer på, at han ikke vil låses fast til et enkelt mærke til sine maskiner, forudser han alligevel at fremtiden kan se ret rød ud i golfklubbens maskinpark. Han har store forventninger til de nye og måske fremtidige maskiners produktivitet, og at de kan håndtere banens kuperede terræn.

Og med hvad han har oplevet indtil nu af serviceniveauet, ser han frem til at handle mere med Reesink Turfcare. //

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

59

// TEMA

Måling af fugtighed i jord – hvad kan du bruge det til?

(Nr. 1 ud af 2 artikler) Mange greenkeepere har investeret i en fugtighedsmåler.

Nogle har stor glæde af den og bruger den hver dag, mens andre har den liggende og får den aldrig brugt. I denne artikel fortæller chefgreenkeeper Mads Andersen, Søllerød Golfklub, hvordan han bruger fugtighedsmålinger i dagligdagen.

AF HORTONOM BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

A

t bruge en fugtighedsmåler er en af de bedste og mest enkle metoder til at få feedback om jordens vandindhold og hjælper greenkeeperen til at tage bedre beslutninger fx når det gælder styring af vanding.

Mads Andersen, chefgreenkeeper, Søllerød Golfklub fortæller: Hvorfor bruger du fugtighedsmåling?

Det er der flere årsager til. For det første vil jeg gerne følge med i greens udseende og hastighed. Men jeg har samtidig mulighed for at generere data og udbygge min viden om, hvordan greens er i løbet af sæsonen.

Hvad bruger du målingerne til?

Som greenkeeper har jeg mulighed for at underbygge fornemmelsen for greens med konkrete data. Det visuelle kan man ikke bruge til så meget for når man kan se, at der er noget galt, så er det ofte for sent. Fordelen er også, at min førstemand og andre kan foretage samme type målinger med det samme apparat, som giver samme resultater uanset, hvem der måler.

Fugtighedsmåleren er også det eneste redskab, som giver mulighed for at justere og differentiere vandingstiden i forhold til den enkelte green i stedet for at give samme antal minutter til alle greens. Vi bruger også fugtighedsmåleren inden vi starter vandingsanlægget, så vi ved om fugtigheden er på 10% eller 18% og ikke kommer til at overvande.

Sommeren 2018 var en udfordring for os alle. Her brugte vi fugtighedsmålingerne når vi håndvandede for at finde ud af, hvornår de tørre pletter var vandet op, så vi ikke fik vandet for meget.

Hvad måler du og hvordan?

Det startede med, at jeg målte greenspeed og når jeg al60

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

ligevel var derude og måle hastighed, så kunne jeg jo lige så godt måle fugtighed og temperatur. Det tager jo kun ½ minut at lave 5 fugtighedsmålinger på en green. Og man kan indstille den, så man får et gennemsnit af målingerne.

Vi har sat målingerne i system og måler hver fredag morgen på de samme 4 greens. Vi laver 1 måling i centrum og 4 andre målinger 3 meter fra ”kanten”. Alle målinger er i 7,5 cm´s dybde. På denne måde udfører vi målingerne på samme måde og nogenlunde de samme steder hver gang gennem hele sæsonen. Jeg samler data sammen og kan lave kurver med resultaterne, der kan sammenlignes fra år til år. Målinger og udregninger bruger vi i alt 1 time på hver uge.

Jeg har desværre ikke haft så stor glæde af den tilhørende app, da den ikke virker så brugervenlig.

TDR 350´eren har en temperaturmåler, der kan måle overfladetemperaturen. Men jeg måler dog altid jordtemperaturen med et jordtermometer, da det giver oplysninger om temperaturen, der hvor rødderne er.

Det er også tal for saltkoncentrationen, som er med i vores registreringer. Det er dog ikke en funktion, jeg har brugt så meget endnu til at styre efter.

Hvordan ved du, hvilke værdier, der er de rette for dig?

Vores greens er 50% Poa og 50% alm. hvene og de er mere følsomme overfor fx udtørring end rødsvingel og krybende hvene.

Vi har fundet frem til, at hvis fugtigheden er mellem 15 og 20%, så trives græsset og greens præsterer godt. Intervallet er jeg nået frem til dels via erfaring dels ved at snakke med andre greenkeepere, der plejer Poa greens både her-

hjemme og i udlandet. Vi har derfor sat det mål, at greens ved morgenmålingerne skal ligge på 15-20% Hvis vi havde et vandingsanlæg, der var mere up-to-date, så ville jeg gøre mere ud af at undersøge markkapacitet m.m.

Konklusion At i alt synes jeg, at vores fugtighedsmåler (TDR 350) er en god investering. Det er et værktøj, som kan holde i mange år og være med til at optimere kvaliteten af arbejdet på golfbanen. //

Målinger bruges til at vurdere, hvor der skal håndvandes. Foto Mads Andersen.

POGO pro

FieldScout TDR350

• Fugtighed/EC/Temp.

• Fugtighed/EC/Temp.

• Bluetooth og GPS.

• Bluetooth, USB og GPS.

• Resultater på app.

• Indbygget display.

• Grafiske overblik.

• Målepinde til 4 dybder.

• Styring via app.

• Fungere uden tlf. /app.

• Altid kalibreret.

• Indbygget hukommelse.

• Cloud platform.

• Cloud platform.

X3Mgolf • Morbærvænget 12 • DK3600 Frederikssund +45 7020 2207 • info@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

61

// TEMA

Måling af fugtighed i jord – hvad kan du bruge det til?

(Nr. 2 ud af 2 artikler) Mange greenkeepere har investeret i en fugtighedsmåler.

Nogle har stor glæde af den og bruger den hver dag, mens andre har den liggende og får den aldrig brugt. I denne artikel har jeg fokus på de forskellige målemetoder, resultater og hvordan man kan bruge målingerne til at optimere vanding på golfbanen for at opnå den bedst mulige græs- og spillekvalitet.

AF HORTONOM BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

I

løbet af den varme sommer 2018 blev der på mange golfbaner brugt mere vand end normalt og det er ikke sikkert, at kommunerne bliver ved med at dispensere for et sådan overforbrug. Målinger af fugtigheden i vækstlaget er et godt redskab til optimering af vandingen og kan være med til at give en bedre styring af det samlede begrænsede vandforbrug, der er til rådighed.

Typer af fugtighedsmålere Dette er ikke en sammenligning af målerne, men en beskrivelse af principperne og hvordan man kan bruge resultaterne. Du kan efterfølgende let at finde oplysninger og detaljer om de forskellige apparater via google.

Der er flere forskellige teknologier, der bruges til at måle vandindholdet (volumen procent vand) i jord. De mest benyttede fugtighedsmålere er de håndholdte, elektromagnetiske jordsensorer, der udnytter, at vandmolekyler har svage elektriske kræfter, fordi de er positive til den ene side og negative til den anden.

Der er flere typer på markedet og de mest benyttede inden for golf er fx Fieldscout TDR 150 og 350 og POGO. Men der findes også andre håndholdte typer som fx Delta HH2. Fælles for dem er, at de alle er lette at betjene og ikke nødvendigvis skal kalibreres.

Måling i praksis Både Fieldscout TDR og POGO giver mulighed for at få resultaterne vist på telefonen eller computeren som en figur med farver, der visuelt viser greens med forskellige vandindhold. Det gør det lettere at arbejde med, når man kan står på greens og samtidig kan se resultaterne.

62

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

TDR-sensoren måler jordens fugtighed ved at sende en serie højfrekvensbølger mellem to metalstænger (prober). Metalstængerne (proberne) sidder på en stang med håndtag. Signalerne omsættes til vandindhold i jorden via konkrete målinger og udregninger baseret på empiriske (indsamlede) data. Det kan derfor være svært at sammenligne tal fra de forskellige leverandører. Vær opmærksom på dette, når du udveksler data og erfaringer med andre greenkeepere.

Det er let at gå rundt på greens med instrumentet og stikke proberne ned i jorden, hvorefter jordens fugtighed (volumen procent vand) måles i løbet af få millisekunder. Fordelen er også, at man hurtigt kan måle flere steder på green.

De elektromagnetiske jordsensorer måler ikke kun i et punkt, men for jordprofilen, der svarer til længden af proberne fx 6,0 cm eller 7,5 cm.

Der kan være stor variation i vandindholdet i dybden alt afhængig af, om det er en ny eller gammel green. En ny green har mere udtalt hængende vandspejl, hvorfor vandindholdet er mindst i toppen og størst i bunden af jorden.

Efterhånden som greens gror til med rødder og indholdet af organisk stof stiger, ses ofte, at der er størst fugtighed i de øverste 6-7 cm. Jordens indhold af organisk materiale har således stor indflydelse på jordens evne til at tilbageholde vand.

På arealer med varierende jordbundsforhold eller ondulerede greens kan der være meget stor variation i vandindholdet i jorden. Der er praktiske eksempler på over 20 % forskel på fugtighed på toppen og i lunkerne på greens før vanding (sommeren 2018).

Hvad måler en fugtighedsmåler?

Det, der måles, med en fugtighedsmåler, er jordens totale vandindhold i % af jordens samlede volumen.

Det vil sige, at både det vand, som er tilgængeligt for planterne og det, der ikke er tilgængeligt, bliver målt, se figur 1.

Mængden af plantetilgængeligt vand er afgørende Jord og vækstlag indeholder altid vand, men det er ikke alt vandet, der kan optages af græssets rødder.

Viden om jordens indhold af plantetilgængeligt vand, er derfor helt afgørende for græssets mulighed for at optage vand og næringsstoffer og undgå overvanding.

Vandmætning

Markkapacitet

Det totale porerumfang Visnegrænse

Ovntør jord

Figur 1. Forskellige niveauer af jordens vandindhold

Figur 1. Forskellige niveauer af jordens vandindhold.

Vandmætning: Når alle porer i jorden er helt fyldt med vand, siger vi, at jorden er mættet. Markkapacitet og visnegrænse er to begreber, der fortæller om jorden indhold af plantetilgængeligt vand og det er denne Erfaringer fra landbrugets afprøvninger med måling med Vandmætning: Når alle porer i jorden er helt fyldt med mængde vand vi gerne vil kende til for at optimere vandingen. elektromagnetiske sensorer viser, at de er upræcise under vand, siger vi, at jorden er mættet. Markkapacitet og visekstreme Beskriver forhold som tørke eller med vand.er fyldtnegrænse errødderne to begreber, der fortæller om jorden indhold Markkapacitet: en tilstand, hvor overmætning de største porer i jorden med luft, så kan ånde og de Men flestehvis mellemstore er fyldt plantetilgængeligt vand. man ser porer bort fra dissemed situationer, så kan målinaf plantetilgængeligt vand og det er denne mængde vand vi gerne let omsættes til mm underskud, hvis blot man kengerne vil kende til for at optimere vandingen.

Visnegrænse: Efterhånden som græsset optager vandet nærmer jorden sig visnegrænsen. Ved dette punkt der markkapaciteten i jorden. er der ikke mere tilgængeligt vand i de mellemstore porer. Græssets rødder kan ikke optage mere vand fra Markkapacitet: Beskriver en tilstand, hvor de største porer jorden og græsset visner.

Hvad måler en fugtighedsmåler? i jorden er fyldt med luft, så rødderne kan ånde og de fleste Det, der måles, med en fugtighedsmåler, er jordens totale mellemstore porer er fyldt med plantetilgængeligt vand. vandindhold i % af jordens samlede volumen.

Det vil sige, 2 at både det vand, som er tilgængeligt for planterne og det, Visnegrænse: Efterhånden som græsset optager vandet der ikke er tilgængeligt, bliver målt, se figur 1. nærmer jorden sig visnegrænsen. Ved dette punkt er der ikke mere tilgængeligt vand i de mellemstore porer. GræsMængden af plantetilgængeligt vand er afgørende sets rødder kan ikke optage mere vand fra jorden og græsJord og vækstlag indeholder altid vand, men det er ikke set visner. alt vandet, der kan optages af græssets rødder. Viden om jordens indhold af plantetilgængeligt vand, er derfor helt afgørende for græssets mulighed for at optage vand og næ// fortsættes side 64 // ringsstoffer og undgå overvanding.

Indholdet af plantetilgængeligt vand afhænger af jordens tekstur især indhold af finsand, ler og humus i henholdsvis push-up greens (tv)og USGA-opbyggede greens (th). Foto Bente Mortensen.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

63

// TEMA

Græssets vandforsyning foregår altså mellem markkapacitet, hvor de grove porer er luftfyldte og visnegrænsen, hvor de mellemstore porer er tømt for vand. Tilbage er vandet i de små porer og dette kan ikke udnyttes af rødderne, da det er hårdt bundet i jorden.

• Når disse 2 tal kendes, har man

Vi skal altså kende jordens markkapacitet og visnegrænse for at vide hvilken vandprocent, der bør være i jorden for at sikre græssets behov for vand og undgå overvanding.

• Rodzonekapaciteten er den vandmængde, der er til rå-

Måling af plantetilgængeligt vand i praksis Det er en udfordring, at de elektriske sensorer måler på det totale vandindhold og ikke på indholdet af det plantetilgængelige vand.

Det kræver derfor kendskab til % vandindhold ved henholdsvis markkapaciteten og visnegrænse for at kunne bestemme mængden af plantetilgængeligt vand og hvilke vandprocenter vandingen skal styres efter.

Forskellige jorde har forskelligt indhold af plantetilgængeligt vand. På en sandjord, er det først og fremmest mængden af humus og finsand, der afgør mængden af plantetilgængeligt vand. I lerjord har især indholdet af ler stor indflydelse på mængden.

Jordens plantetilgængelige vand = Vandindhold ved markkapacitet - vandindhold ved visnegrænsen.

• Markkapaciteten kan i praksis findes ved at måle fugtigheden (volumen procent vand) på en green ca. 2 timer efter kraftig nedbør. På dette tidspunkt bør vandet være forsvundet fra de store porer i 6-7 cm´s dybde – også på push-up greens.

o 2 tal, som vandingen kan styres efter, når man måler fugtigheden i jorden o Tal, der kan bruges til at udregne, hvor mange mm vand, der findes i rodzonen.

dighed for græsset ved den forekommende roddybde.

At måle fugtigheden i jorden kan bruges til at optimere mængden af vand, så man ikke blot vander 5 eller 10 minutter uden at kende til jordens indhold af plantetilgængeligt vand. Tal for markkapacitet og visnegrænse kan også danne grundlag for opvanding af de tørreste pletter på greens før de bliver synlige som tørkepletter.

Måling af temperatur Nogle fugtighedsmålere kan samtidig måle temperaturen i overfladen. I den varme sommer 2018, er der eksempler på, at overfladetemperaturen på greens var oppe på 36 grader allerede kl. 10 om formiddagen.

Dette er især en udfordring på USGA-opbyggede greens, hvor vandindholdet vil være lavt i den øverste del af vækstlaget, selvom man har højere fugtighed længere nede.

Temperaturmålingen er værdifuld viden til at kunne bruge vandingsanlægget til at vande i kort tid for at sænke temperaturen i græssets blade og vækstpunkter. Vandet på græsset og jorden fordamper og samtidig sænkes temperaturen. Hermed har græsset har langt bedre mulighed for at overleve gennem de meget varme dage. Det kan dog være nødvendigt at vande op til flere gange per dag.

• Visnegrænsen kan findes ved at måle på et sted, hvor græsset er blevet gult og vissent (hvis det findes).

Eksempel på plantetilgængeligt vand i en USGA-opbygget green: Markkapacitet:

- Visnegrænse:

17 % fugtighed 6 % fugtighed

Plantetilgængeligt vand

11 % fugtighed

Den plantetilgængelige vandmængde svarer til 11% af det samlede rodvolumen.

Mængden af plantetilgængeligt vand i den effektive roddybde, som er målt til at være 20 cm (200 mm) vil være: Plantetilgængeligt vand i greens er: 11 % af 200 mm = 22 mm

64

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Hvor høje temperaturer kan græsset tåle på vore breddegrader?

Ved temperaturer på op til 30-40 o C øges stofskifteprocesserne i planten. Problemet er, at respirationen øges hurtigere end fotosyntesen gør, så fotosyntesen falder betydeligt ved de høje temperaturer.

Når temperaturen kommer op over 40 o C har det en negativ indvirkning på planterne. Her ophører respirationen helt, fordi enzymerne nedbrydes.

Referencer

Konklusion Fugtighedsmålere er godt værktøj til at bestemme jordens vandindhold. Men for at kunne bruge resultaterne til sin vandingsstrategi, skal man måle hyppigt på samme green for at opnå kendskab til den specifikke jords markkapacitet og visnegrænse.

Agnar Kvalbein og Trygve S. Aamlid (2013). Bevatning av gräs på golfbanor, Sterf.

Jensen, H. E. & S. E. Jensen (1991): Fysisk Edafologi, Kulturteknik 1 DSR Forlag, Den Kgl. Veriterinær- og Landbohøjskole, København.

R. Troy Peters, Kefyalew Desta and Leigh Nelson (2013). Practical Use of Soil Moisture Sensors and Their Data for Irrigation Scheduling, Washington State University. https://soilsensor.com/sensors/sensor-technologies/ Dale Bremer (2015) Water Management on Greens with Soil Moisture Sensors, https://blogs.k-state.edu/turf/water-management-on-greens-with-soil-moisture-sensors/

Man skal passe på med at sammenligne tallene på tværs af golfbaner, da resultaterne for vandindholdet afhænger af jordens sammensætning på den enkelte green. Der kan også være forskel på de forskellige typer af fugtighedsmålere.

Foto: OtmarW/www.shutterstock.com

Greenkeeper Få din nye elev i ny mesterlære!

Så bliver din elevs grundforløb erstattet med praksis – det vil sige, at eleven starter sin uddannelse med praktisk oplæren på jeres golfbane og kommer derfor hurtigere ud at arbejde for jer!

Hør mere om mulighederne Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via e-mail: ansb@amunordjylland.dk

Sandmoseskolen Sandmosevej 486 l 9460 Brovst l Tlf. 9633 2626 www.amunordjylland.dk

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

65

// FAGLIGT

IPM på Sydsjælland IPM i praksis – greenkeepernes erfaringer

Per Sørensen, chefgreenkeeper i Sydsjællands Golfklub.

I 2018 kørte projektet ”IPM i praksis”, hvor udvalgte greenkeepere fordelt rundt i landet afprøvede forskellige metoder og teknikker til at forebygge og bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr ved IPM. IPM betyder, at man anvender ikke-kemiske metoder, hvor det lader sig gøre. Pesticider kan dog anvendes, hvis der ikke er andre muligheder.

AF KARIN JUUL HESSELSØE, SANDMOSESKOLEN

D

66

er er lavet en række videoer med interviews, hvor greenkeeperne fortæller om deres erfaringer. Du finder disse interviews på YouTube, søg på Sandmoseskolen AMU-Nordjylland.

Vandet i Sydsjællands Golfklub er hårdt (Hårdhedsgrad = 19,6). Hvis græssets optagelse af næringsstoffer forbedres, kan han måske sænke tildelingen af gødning, og dermed nedsætte risikoen for udvaskning til miljøet.

Uise Plus til at sænke vandets hårdhed Per har været chefgreenkeeper i Sydsjællands Golfklub siden 2004. På videoen fortæller han om nogle af de mange miljøtiltag, der foregår i klubben. I 2018 har han kørt forsøg med et produkt, der hedder Uise Plus, som sænker vandets hårdhed, hvorved græssets optagelse af næringsstoffer forbedres. En balanceret forsyning af næringsstoffer vil give græsset bedre modstandskraft overfor f.eks. svampesygdomme.

Per anvender flydende gødning hver 14. dag på greens, og han har tilsat Uise Plus i sprøjten sammen med gødningen.

Derefter har han taget planteanalyser af græsset lige efter gødskning og ca. 14 dage efter - lige før næste gødskning.

Planteanalyserne viste, at Uise Plus bl.a. havde en stor effekt på optagelsen af jern, og i slutningen af perioden var der mere kvælstof i de planter, hvor gødningsvandet var tilsat Uise Plus.

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Forsøg med Uise Plus.

USIE plus er et produkt, som sænker hårdheden på det vand vi bruger til udbringning af flydende gødningers produkter.

Skulle kunne øge plantens evne til at optage mikronæringsstoffer.

Forsøg med stærekasser De har også problemer med stankelbenslarver i Sydsjællands Golfklub. Derfor opsatte de til sæsonen 2018 95 stærekasser for at øge antallet af ynglende stære på banen, og dermed stankelbenslarvernes naturlige fjender. I samarbejde med DOF (Dansk Ornitologisk Forening) fik de nogle af disse stære indfanget for at sætte GPS på dem, så vi kan få viden om, hvor og hvor langt de flyver. Denne viden kan bruges til at målrette placeringen af stærekasser på banen. I 2018 lykkes forsøget ikke, da de mistede de påsatte GPS`er. Det er svært at måle effekten af stærekasserne i 2018, da den tørre forsommer sandsynligvis medførte færre larver. Der har det sidste år ikke været skader fra stankelben. Per vil fortsætte forsøget med stærekasser og GPSpåsætning i 2019. Forsøget er i samarbejde med DGU, DOF og er også støttet af STERF.

Forsøget udføres på følgende måde: • Par 3 bane gødes som normalt. Herefter tilsættes Usie Plus til vandet og 18 huls banen gødes.

• Vi tager plante analyser på henholdsvis par 3 bane og 18 huls banen 2 gange i løbet af sæsonen.

• På den måde kan analysere om vi øger plantens evne til optage mikronæringsstoffer ved brug af Uise Plus.

Foreløbig konklusion: Det ser ud som om at USIE plus har en positiv effekt på plantens evne til at optage næringsstoffer. Specielt på jern (fe).

Forsøget vil blive gentaget i 2019.

I 2019 vil vi tilfører et PH sænkende middel ved udbringning af gødning. I Sydsjællands Golfklub er PH værdien 7,28.

Målet er at se om effekten forstærkes ved brugen af USIE plus, når man samtidig sænker PH værdien.

Planteanalyser tages igen i 2019.

Specialbyggede stærekasser til stære med GPS.

Foreløbig konklusion på Uise Plus forsøget.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

67

// FAGLIGT

Nedsatte doseringer – en mulighed?

IPM i praksis – greenkeepernes erfaringer I 2018 kørte projektet ”IPM i praksis”, hvor udvalgte greenkeepere fordelt rundt i landet afprøvede forskellige metoder og teknikker til at forebygge og bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr ved IPM. IPM betyder, at man anvender ikke-kemiske metoder, hvor det lader sig gøre. Pesticider kan dog anvendes, hvis der ikke er andre muligheder.

AF KARIN JUUL HESSELSØE, SANDMOSESKOLEN

D

er er lavet en række videoer med interviews, hvor greenkeeperne fortæller om deres erfaringer. Du finder disse interviews på YouTube, søg på Sandmoseskolen AMU-Nordjylland.

Nedsatte doseringer i ukrudts- og svampebekæmpelse Jens Chr. har været chefgreenkeeper i Sorø Golfklub siden 2016. Hans IPM-projekt gik ud på at undersøge effekten af at nedsætte og/eller dele doseringerne i ukrudts- og svampesprøjtningerne. IPM handler ikke kun om at anvende ikke-kemiske metoder. Det handler også om at anvende pesticiderne på den mest hensigtsmæssige måde, så effekten bliver optimal med så lav en dosis som muligt.

Jens Christian har gennemført forsøg med sine ukrudtssprøjtninger i foråret 2018, hvor han undersøgte effekten af at nedsætte doseringerne af Primus og Hussar OD på fairway. Primus har effekt overfor tokimbladet ukrudt, især Bellis med en anbefalet dosis på 0,075-0,15 liter/ha, og Hussar OD har effekt overfor bl.a. Kløver med en anbefalet dosis på op til 0,06 liter/ha.

Jens Christian lavede tre forsøg. I det første forsøg blandede han de to midler, og kørte med fuld dosis af Primus og nedsat dosis af Hussar OD (0,01 liter/ha, ca. 20% af fuld dosis).

I det andet forsøg blandede han igen begge midler, og her anvendte han halv dosis af Primus (0,05 liter/ha) og halverede igen dosis af Hussar OD (0,005 liter/ha, ca. 10 % af fuld dosis).

I det tredje forsøg anvendte han Primus alene i fuld dosis.

68

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Jens Christian Andersen, chefgreenkeeper i Sorø Golfklub

Jens Christians konklusion er helt klar. Primus giver ikke en effektiv bekæmpelse alene i fuld dosis, heller ikke i blanding ved nedsatte doseringer, men ved at anvende Primus i fuld dosis og Hussar OD i nedsat dosis (Forsøg 1) fik han en effektiv bekæmpelse af ukrudtet. Jens Christian mener desuden, at i stedet for bredsprøjtning af fairways, skal man satse på kun at behandle de områder, hvor ukrudtet er.

Jens Chr. Andersen har deltaget i projektet ”IPM i praksis”, hvis formål er at dele erfaringer fra greenkeeper til greenkeeper, især med fokus på miljøvenlig drift. Har du spørgsmål eller kommentarer kan han kontaktes på mail: Jens Christian Andersen: jca@soroegolf.dk. //

Figur 2: I forsøg 1 er der sprøjtet med 0,1 liter Primus/ha og 0,01 lier Hussar OD/ha d. 3. maj 2018.

Foto taget 17. maj 2018.

Figur 3: I forsøg 2 er der sprøjtet med 0,05 liter Primus/ha og 0,005 liter Hussar OD/ha d. 3. maj 2018.

Foto taget d. 17. maj 2018.

Figur 4: I forsøg 3 er der sprøjtet med 0,1 liter Primus/ha d. 3. maj 2018. Foto taget d. 17. maj 2018.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

69

// PRESSE

Reesink Turfcare præsenterer to nye produktprogrammer, der leverer løsninger til bedre græspleje Reesink Turfcare DK A/S, leverandør af maskiner og udstyr til innovativ og professionel græspleje, tilføjer denne sommer to nye produkter til produktkataloget til de danske golfbaner. Danmarks greenkeepere kan glæde sig til at kunne løse opgaver lettere og smartere!

AF MARIA SKOV LISBERG

Opsamling efter luftning Nordic Plow introducerer en nytænkende løsning til at opsamle propper der efterlades på overfladen efter luftning.

Hvor de eksisterende løsninger generelt er enten hårde ved overfladen eller er tidskrævende, har Nordic Plow udviklet en særlig opsamler, der let monteres bag på Toro bestselleren ProCore 648 og nænsomt skraber propper op samtidig med prikningen. Nordic Plow er designet med en særlig

skraber, der både er nænsom ved græsset og leverer en ren opsamling. Den har som standard flydende kantplader, som følger greenen og fjerner propper på selv ondulerede overflader; en justerbar skraberkant, der kan låses eller flyde frit; samt børster, som efterlader en god finish. Nordic Plow har og den fordel, at den, i modsætning til andre lignende produkter, kan klappes op, hvis man ikke bruger den.

Ploven fra Nordic Plow her monteret på en Toro ProCore 648

70

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

GreenTek rammerne her monteret på en Toro 3400 TriFlex, med dybdeskærer-modulet installeret

”Nordic Plow er et rigtigt godt alternativ til opsamling, efter at man har taget propper op,” fortæller Jeppe Krogh Kristensen, Salgs- og Produktspecialist i Reesink Turfcare DK. ”Med Nordic Plow samler man propper op i én arbejdsgang, hvorved man sparer mandskab og unødvendig kørsel på en sårbar green.”

Fleksible løsninger til alle kendte fabrikater Ligeledes i denne sommer har Reesink Turfcare tilført distributionen af produkterne fra GreenTek, med bl.a. det kendte Thatch-Away system. ”Alle greenkeepere ønsker at have greens, der får golfspillerne til at juble” forklarer GreenTek salgschef Mike Stott. ”Med brugen af vertikalskærerkassetten fra Thatch-Away SUPA systemet fra GreenTek kan man opnå de ønskede resultater. Tungstenstippede knive, der skærer og opsamler filt effektivt, efterlader en glat, ren overflade med en smukt plejet struktur, der giver en perfekt hastighed på din green.”

Thatch-Away SUPA systemet er ikke blot markedets mest effektive løsning til at fjerne filt. Har man hele systemet med alle ni kassetter, kan alle opgaver i forbindelse med pleje af greens nemlig klares fra en enkelt triplex maskine.

Reesink Turfcare kan levere det unikke modulopbyggede system fra Greentek til de kendte maskinmærker fra Toro, John Deere eller Jacobsen.

Er du nysgerrig omkring de nye produkter fra Reesink Turfcare? Så kontakt Produktspecialist Golf Jeppe Krogh Kristensen på +45 4016 9200 eller jeppe.krogh@reesinkturfcare.dk for at høre mere.

Det er allerede nu muligt at bestille en demonstration af både Nordic Plow og GreenTek modulerne!

”Det er simpelthen den mest logiske løsning til pleje af greens, at udføre arbejdet med en enkelt triplex greensklipper. Du skal bare bruge et enkelt sæt GreenTek rammer, der for i øvrigt passer på ALLE de populære triplex.

Så kan du nemt og fleksibelt montere et af de 9 forskellige kassetter til pleje af greens: Dybdevertikalskærere, Vertikalskærere, Groomere, Spikere, Slicers, Dybdeslicers, Roterende børster, Topdressing børster, og Greensruller. Så kan du sælge dine gamle, nu unødvendige maskiner, imens din favorit triplex klarer hele arbejdet,” fortæller Mike Stott.

Reesink Turfcare ser med de nye produkter på hylderne frem til at demonstrere produkterne fra Nordic Plow og Greentek til de danske greenkeepere. //

De 9 moduler er alle designet til at give greenen det skarpeste look

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

71

FIRMAGUIDE 2019 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Ole Fynsk Key Account Manager, Mobil: +45 2880 9087 E-mail: of@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a.

Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

BioNutria Danmark sikrer i samarbejde med de danske greenkeepere en sund, økonomisk og miljørigtig pleje af golf baner.

• Mobil Sprøjtesyn.

• Sprøjter og Sprøjteudstyr.

• Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer.

• Marolin Arm Klippere.

• Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner.

Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki.

Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

72

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533

Charlotte Pedersen Tlf. 4271 1129 E-mail: cp@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Langholt Maskinstation Tlf. 98 25 64 88 Mobil 30 96 00 64 langholtmaskin@mail.dk www.kloaknord.dk

Langholt Maskinstations aut. kloakmesterfirma ApS udfører alle traditionelle kloakmesteropgaver såsom: • Reparation af ledning • Forsikringsskader under et hus • Kloak TV-inspektion • Rendegraver • Rotteskader • Punktrenovering af kloak uden • Snerydning opgravning • Jordkørsel mv.

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

Vi er specialister i at dræne golf baner og idrætsanlæg uden opgravning. Vi siger endda "Dræn i dag - spil i morgen".

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie.

• Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst!

• Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet.

• Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgs- og produktspecialist Jeppe Krogh Kristensen, 4016 9200 jeppe.krogh@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste­mer til landets mest krævende golf ­baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner.

Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere.

Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

73

e r h v e rv s k lu b 2018/2019

VIP

Solum Roskilde A/S

Lindholm Maskiner A/S

medlemmer

Reesink Turfcare DK A/S

medlemmer

BioNutria Danmark

Pro Græs

E. Marker A/S

Svenska John Deere AB

Semler Agro A/S

Havdrup Maskinforretning

Capillary Concrete AB

SM Entreprenørfirma A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

Dansand A/S

De Praktiske Konsulenter ApS

FSH Machines

Linds A/S

X3Mgolf

Agrometer A/S

DCC Energi

DLF Seeds & Science

Hauna Golf ApS

Cart Care Danmark ApS

Sport & Profil

74

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

s g a l s op

fødselsdage

tavlen Lars Kristensen

Finn Thuesen

Fredericia Golfklub – 50 år den 27. juni 2019

Odsherreds Golfklub – 60 år den 25. juli 2019

Kristoffer Harreby

Jakob Kaltoft Nielsen

Vejle Golfklub – 30 år den 8. juli 2019

Great Northern – 40 år den 28. juli 2019

Sekretariatet er

Sekretariatet:

ferielukket

Kære Greenkeepere

i hele juli måned

Husk nu at tjekke om jeres oplysninger på www.greenkeeper.dk / medlemsdatabasen er korrekte.

Rigtig god sommer til alle

I logger ind i databasen med jeres medlemsnummer og postnummer.

De bedste hilsner Vibeke

Der kommer stadig alt for meget post retur (jeres medlemskort, Greenkeeperen osv.) med adressaten ubekendt på adressen. I går ligeledes også glib af informationer omkring markvandringer, uddannelseskurser, årsmøde mm., hvis ikke I har udfyldt jeres oplysninger både med mobilnummer og mailadresse.

Sæt nu lige et par minutter af til at få udfyldt alle felter i databasen korrekt.

Mange hilsner Vibeke, sekretariatet

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

75

Næstformand: René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Ansvarsområder: Uddannelse på Sandmosen, administrator facebook, Fegga, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn. Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Ansvarsområder: DGU repræsentantskabsmøde, DGA Masters Øst, DM for greenkeepere, Sterf.

Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen, bladudvalget og DGA Demo sammen med "Maskiner under Broen" Henvendelse via Sekretariatet.

Bestyrelsesmedlemmer: Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Ansvarsområder: Uddannelse på Vilvorde, regioner i Øst.

Jørgen Mirdahl Pedersen Mølleåens Golfklub Mobil: 3042 8636 E-mail: mirdahl.j@gmail.com Ansvarsområder: Regioner i Øst, DGA Masters Øst, DGA-Ugen.

Henning Hans Nissen Skanderborg Golfklub Mobil: 2234 9940 E-mail: henninghansnissen@live.dk Ansvarsområder:Administrator på hjemmesiden, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn, DGA Erhvervsklub.

Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Ansvarsområder: Uddannelsesudvalgsformand, uddannelse på Sandmosen, DGA Erhvervsklub.

Bestyrelsessuppleant: Joseph Peter Stachowiak Dragør Golfklub Mobil: 6065 1792 E-mail: joestachowiak@icloud.com

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: adv.morten.ligaard@gmail.com

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Jesper Kristensen Værløse Golfklub Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Ansvarsområder: DGU, DGA-ugen, Future Turf Management, Miljøstyrelsen, Miljøprisen og TSOY, DGA Erhvervsklub.

Jylland Nord Jesper Brandt Aalborg Golfklub Mobil: 2243 6474 E-mail: brandt1749@hotmail.com Jylland Syd Aleksander Caspersen Aabenraa Golfklub Mobil: 2049 8850 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Leif Simonsen Dejbjerg Golfklub Tlf.: 2538 8630 aaskov-shop@hotmail.com Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: sa@vestfynsgolfklub.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

76

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Jørgen Mirdahl Pedersen SJÆLLAND + ØERNE

Nicholas Juul Andersen SJÆLLAND + ØERNE

Nr. 2 - 2019 Greenkeeperen

77

// PRESSE

Innovationsvinderne ser frem til at dyste igen på HL19 Ingen ved, hvor den næste, banebrydende innovation vil komme fra.

”Så hvis man vil se, hvor meget hele feltet har rykket sig i de sidste to år, er HL19 ikke til at komme udenom,” siger bestyrelsesmedlem i Have & Landskab og formand for Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg, Niels Kirkegaard, og fortsætter: ”Vi kører igen med tre kategorier – Verdensnyhed, Danmarksnyhed og Firmanyhed – for du er nødt til at holde døren åben for det virkeligt overrumplende og banebrydende. Og samtidig ved vi, at gæsterne altid gerne vil se nyhederne, når de kommer ind på standen, og det kan de lynhurtigt afkode, når udstillerne skilter med nyhederne.”

De enkelte udstillere indstiller selv deres maskiner til vurdering hos ekspertjuryen, og hvis de bliver godkendt, kan de opsætte et skilt ved den pågældende maskine, som viser, om der er tale om henholdsvis en Firmanyhed, en Danmarksnyhed eller en Verdensnyhed. Ligesom ved HL17 bliver de tre kategorier vist med enten en, to eller tre møtrikker i en lysende elpære.

Mean Green går efter sejren Vinderne af Maskinleverandørernes Innovationspris ved sidste udstilling - H.A. Fog A/S - er naturligvis klar til at gå efter guldet igen, understreger direktør Karsten Fog. ”Det har jo givet os blod på tanden,” siger han med henvisning til firmaets sejr med den elektriske redskabsbærer Nimos Posi-Trac med el-drevne redskaber. I år er det igen en elektrisk maskine, som Karsten Fog håber på, skal løfte firmaet til toppen af podiet. ”Vi stiller op med en fuldelektrisk zero-turn klipper Mean Green Mower, som jeg vil mene, er den eneste maskine, som reelt kan arbejde 7,5 timer på batteriet, og med en klippebredde på 1,6 meter, er jeg sikker på, at vi nok skal ende i toppen igen,” siger han.

78

Greenkeeperen nr. 2 - 2019

Den store opmærksomhed efter sejren i 2017 betød, at H.A. Fog A/S måtte sætte turbo på udviklingsarbejdet for at få alle redskaber klar til Nimos Posi-Trac og få gennemtestet præcist, hvor længe batteriet holder holde, også når redskabsbæreren kører med kost foran, sprede bagpå og det fryser 10 grader. Alt dét er testet og færdigudviklet nu, så på H.A. Fogs stand kan man altså både købe den sejrrige verdensnyhed fra 2017 og se firmaets bud dette års innovationsvinder.

Noget stort i ærmet Hos sølvvinderne fra 2017, Reesink Turfcare DK A/S, har salgs- og marketingskoordinator, Maria Lisberg, aldrig været i tvivl om, at virksomheden igen i år vil dyste om Maskinleverandørernes Innovationspris. Og måske vil der være et helt særligt trækplaster på deres stand på HL19. ”Vi kan ikke løfte sløret endnu, men vi arbejder på at få en kæmpe maskine til udstillingen, som vi har glædet os til at introducere på det danske marked i lang tid. Vi må se om det lykkes, men der er ingen tvivl om, at vi nok skal byde ind med noget, som vil få folk til at løfte øjenbrynene,” understreger Maria Lisberg, som er glad for at Have & Landskab sætter fokus på innovationen, da hun mener, at der sker en rivende udvikling i disse år.

En stor del af Reesink Turfcares kunder er golfbaner, hvor der er fokus på at have maskiner, der er blide ved græsset.

Derfor handler en stor del af produktudviklingen altså om, hvordan maskinerne bevæger sig på græs. ”Derudover er der selvfølgelig fokus på el, og det er tydeligt, at branchen bevæger sig i retning af bedre komfort for dem, som sidder og arbejder med maskinerne hele dagen,” forklarer Maria Lisberg.

Uanset om man arbejder med at planlægge og tilrettelægge eller drifte og anlægge Danmarks grønne områder, bliver der altså masser af nyt under solen, når Have & Landskab slår dørene op for hele den grønne branche fra 28. til 30 august 2019. //

Foto: Antonio Jorge Nunes/www.shutterstock.com

M

en der er ingen tvivl om, at Maskinmarken på Have & Landskab ´19 er et godt sted at starte. Igen i år bliver Maskinleverandørernes Innovationspris nemlig afholdt på Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche, og en uafhængig ekspertjury vil kåre de tre mest imponerende nyheder blandt Maskinleverandørernes medlemmers maskiner.

Au Fo

tor

rha

ise

ret

nd

ler

MARKEDETS HURTIGSTE

Agrometer sportsvanding Automatisk pop-up anlæg

PUM STY PE RING

UN RØR DGÅ SKA DER

UDLUFTNINGSVENTIL

OVERVÅGNING AF PUMPESTATIONER

I alle hovedledninger opstår der luftlommer, som i løbet af sæsonen slipper løs og trænger ud hvor det er nemmest - og det kan give pludselige rørskader på vandingsanlægget.

Pumpestationen er hjertet i dit vandingsanlæg. Uden pumpe, ingen vand til hverken teesteder, fairways eller greens.

Med den avancerede pumpestyring fra Agrometer kan du altid se den aktuelle ydelse på din pumpestation, og få omgående fejlmeddelelser ved nedbrud.

Du kan starte og stoppe din pumpestation fra din PC, smartphone eller direkte på styringens display.

Styringen giver mulighed for skiftevis ændring af rækkefølgen som pumperne kører, så du løbende kan optimere din vanding.

Ved at montere udluftningsventiler på de højeste punkter på hovedledningen, slipper luften ud uden at gøre skade, og du undgår unødvendige frustrationer over nedbrud.

.dk Kontakt Mads Brodersen • +45 7672 1328 • mpb@agrometer.dk

KON TA OS F KT MER OR E INF O

NYHED!

LINDHOLM MASKINER A/S Industrivej 10A . 5492 Vissenbjerg Tlf. +45 7244 1112 www.lindholmmaskiner.dk

Greenkeeperen No. 2 // 2019

g r e e n k e e p e r e n

Gør en effektiv og aktiv indsats for at undgå svampeangreb

Det kan du gøre meget enkelt og nemt ved at tilføre både BioCalcium og BioGolf Fortify – de mest effektive og billigste gødninger.

Kontakt os gerne for rådgivning omkring mikronæring, effektive gødningsplaner, besøg og bestilling.

Calciummangel

Græsserne vokser meget i løbet af få dage, og dermed opstår der automatisk mangel på calcium i planten. Når plantecellerne ikke tilføres tilstrækkeligt med calcium, bliver cellevæggene tynde og plantens evne til at afværge et svampeangreb stærkt nedsat.

Udbring snarest 50 kg./35 L. BioCalcium pr. ha. Gødningen optages og styrker planten meget hurtigt. Samme dosering anvendes i efteråret.

BioGolf Fortify – Botaniska Analycen har dokumenteret effekten

Det er vigtigt, at sørge for at græsserne er i god kondition. Ingen gødning – undtagen Star Classic – kan som BioGolf Fortify sikre, at græsserne er i perfekt trim. Oven i købet får de en utroligt flot grøn farve.

Tilfør derfor snarest BioGolf Fortify, i en mængde på 100 L. pr. ha. Behandlingen gentages med et interval på 2 uger gennem resten af vækstsæsonen.

BioGolf Fortify

Sælges i hele containere (1.100 kg) eller halve containere (550 kg).

Normalpris pr. 100 kg. kr. 900 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 100 kg kr. 720

BioCalcium

Sælges i 10 L. dunke

SOMMERPRISER SPAR 20%

Normalpris pr. 10 L. kr. 452 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 10 L. kr. 361

Læs mere om vores effektive produkter på bionutria.dk.

www.bionutria.dk

2

EN OPLEVELSE DER GIVER MOD PÅ FLERE

2019

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Ole Fynsk Account Manager Mobil: +45 28 80 90 87 E-mail: of@bionutria.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION