Page 1

Greenkeeperen No. 4 // 2018

g r e e n k e e p e r e n

Gør en effektiv og aktiv indsats for at undgå svampeangreb

Det kan du gøre meget enkelt og nemt ved at tilføre både BioCalcium og BioGolf Fortify – de mest effektive og billigste gødninger.

tema VAND

Kontakt os gerne for rådgivning omkring mikronæring, effektive gødningsplaner, besøg og bestilling.

Calciummangel

Græsserne vokser meget i løbet af få dage, og dermed opstår der automatisk mangel på calcium i planten. Når plantecellerne ikke tilføres tilstrækkeligt med calcium, bliver cellevæggene tynde og plantens evne til at afværge et svampeangreb stærkt nedsat. Udbring snarest 50 kg./35 L. BioCalcium pr. ha. Gødningen optages og styrker planten meget hurtigt. Samme dosering anvendes i efteråret.

BioGolf Fortify – Botaniska Analycen har dokumenteret effekten

Det er vigtigt, at sørge for at græsserne er i god kondition. Ingen gødning – undtagen Star Classic – kan som BioGolf Fortify sikre, at græsserne er i perfekt trim. Oven i købet får de en utroligt flot grøn farve. Tilfør derfor snarest BioGolf Fortify, i en mængde på 100 L. pr. ha. Behandlingen gentages med et interval på 2 uger gennem resten af vækstsæsonen.

BioGolf Fortify

Sælges i hele containere (1.100 kg) eller halve containere (550 kg). Normalpris pr. 100 kg. kr. 900 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 100 kg kr. 720

BioCalcium

Sælges i 10 L. dunke

SOMMERPRISER SPAR 20%

Normalpris pr. 10 L. kr. 452 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 10 L. kr. 361

SET OG HØRT PÅ

Læs mere om vores effektive produkter på bionutria.dk.

www.bionutria.dk

4 2018

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Ole Fynsk Account Manager Mobil: +45 28 80 90 87 E-mail: of@bionutria.dk

DGA-UGEN 2018 FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION


Baroness – knivskarp japansk kvalitet Lindholm

Maskiner a s

Intelligent rørbrudssikring

Undgå bekymringer om vandspild og følgeskader i forbindelse med rørbrud på din golfbane De fleste pumpestationer stopper ved trykfald eller trykstigning - men ved en rørsprængning virker det kun, hvis sprængningen sker tæt på pumpestationen. Agrometers intelligente rørbrudssikring virker uanset hvor på golfbanen der måtte opstå et rørbrud – fordi den reagerer på vandforbruget! Mange golfbaner bruger pumperne til at vaske maskiner med, derfor indstilles en max tilladt vandmængde inden rørbrudssikringen aktiveres. Rørbrudssikringen fra Agrometer slukker for pumperne, hvis pumpestationen leverer mere end den angivne vandmængde, uden at styringen er aktiv.

Leasing-eksempel fairwayklipper: kr. 3.990,- ekskl. moms pr. måned Fås også med serviceaftale, ring og hør om mulighederne

Monteres på rørføringen til jeres pumpestation og tilsluttes styrekablet til vandingsanlægget. Mulighed for SMS-besked hvis rørbrudssikringen aktiveres. (Ekstraudstyr)

Priser fra kr. 18.500,- eksl. moms og montage Forprogrammeret flowmåler DN65 med magnetventil

3 års faBriksgaranti

.dk

Kontakt Mads Brodersen • +45 7672 1328 • mpb@agrometer.dk

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


SAMME KVALITET STØRRE KAPACITET Den nye 8900A PrecisionCut fairwayklipper giver dig mere af den legendariske John Deere kvalitet. Med større klippeled, større klippecylindermotorer og endnu mere trækkraft, løfter den din produktivitet,så det kan mærkes, uden at gå på kompromis med klippekvaliteten. Trusted by the best courses on earth.

NOTHING RUNS LIKE A DEERE

3412

OFFICIAL GOLF COURSE EQUIPMENT SUPPLIER


Indhold

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

6 10 38 // FAGLIGT

24

42

// KORT NYT

14 Gåsebiller - en udfordring

27 Årets Greenkeeper 2018

18 Hvad er god ledelse?

62 Greenkeeper svendeprøve oktober 2018

20 GOLFsporet viser vejen 24 Forsøget der blev permanent

// ØVRIGE

28 Pesticidforbruget kan halveres på fairway og i semirough

34 Stafetten: Jesper Brandt

32 Set og hørt på DGA-Ugen 2018 46 Bente bygger bro 48 Ilden lokker de vilde blomster frem 53 Ulovlig brug af pesticider, hvem har ansvaret?

// TEMA 6 Vær på forkant - vandingssæson 2019 10 Padderne i Skovbo Forsidefoto: Odder Golfklub.

4

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

38 Lederdrømme på St. Andrews Links 42 Alfred Dunhill Links Championship 2018 44 Formandens klumme

// PRESSE 22 En helt særlig serviceaftale 54 Toro Outcross 9060 modtager innovationspris ved GaLaBau messen


LEDER

I det nye år vil jeg………. Ja, hvad vil jeg egentlig i det nye år? Er der gamle projekter, der skal afsluttes eller nye skibe, der skal sættes i søen? Hvilke opgaver vil jeg være på forkant med? I det gamle år fik vi … …en rekord varm og meget tørrere sommer end normalen, hvilket efterlod billeder på vores nethinder, der mest af alt lignede scenarier fra sydligere himmelstrøg. Når vi her i december graver i jorden, er den de fleste steder stadig knastør. Året forinden stod vi i vand til livet og havde kun tanke for drænprojekter. Greenkeeperen arbejder udenfor normalen. Det stiller store krav til at være på forkant med situationen. Hvor kan du med fordel tænke scenarier igennem og lægge en langsigtet plan, så du har mulighed for at afværge de mest kritiske situationer? Hvilke projekter mangler fokus hos jer? Alt kan lade sig gøre hvis…. …man har den rette indstilling. Sådan beskrev bestyrelsen Årets Greenkeeper 2018, Anita Laugesen, Golfklubben Storstrømmen. Og prisvinderen levede fuldt ud op til bestyrelsens beskrivelse. På trods af sygdom tog Anita toget fra Falster for at blive smuglet ind på Rønnes Hotel og gemt af vejen indtil prisoverrækkelsen. Og projektet lykkedes. Årsmødet var ellers velbesøgt med 148 deltagere fra 68 klubber, så der var grobund for at netværke på tværs af hele landet. Og Kære Rønnes Hotel vi ønsker os troldtekt, æggebakker hvad som helst på loftet, for at dæmpe det høje lydniveau til næste år. Få ny inspiration og viden Måske er du sulten efter ny inspiration og viden? I januar kan du deltage i ”Den Grundlæggende Lederuddannelse2”. Kurset varer 14 dage, men er opdelt i 5 moduler af 2-3 dages varighed. Det giver god mulighed for at komme hjemmefra. Kurset er bredt sammensat, men trivsel og arbejdsglæde for såvel leder som medarbejder vil være et gennemgående tema i forløbet. Du kan læse mere her i bladet om kurset. En tur på sofaen eller? Hvad skal du lave i juleferien? Måske er der basis for en tur på sofaen efter en veloverstået julefrokost. Måske tager du en tur på ski eller ud i skoven. Jeg tror, jeg vil bruge juleferien til at tænke lidt over, hvor mit fokus skal være i 2019. Hvor skal dit fokus være i det nye år? Glædelig jul og godt nytår Ønsker redaktionen

KOLOFON

no. 4 // 32. årgang

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Stibo Graphic Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 1, 2019 den 28. februar

Karsten Bjergø, Vibeke Jensen, Asbjørn Nyholt og Karin Normann

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

5


// TEMA

Vær på forkant – vandingssæson 2019 Her på bagkanten af den rekord tørre og varme sommer har jeg spurgt Mads Brodersen fra Agrometer hvilke erfaringer han tager med sig fra sæson 2018 og hvordan greenkeeperen bedst ruster sig til vandingssæson 2019?

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Hvordan vil du beskrive sæson 2018? Den vil jeg beskrive, som den tørreste sæson nogensinde. Vi har haft tørre somre før, men ikke i så lang tid og med så høje temperaturer. Det har givet udfordringer der, hvor der ikke har været så meget fokus på vandingsanlægget og ramt dem, som har været i for dårlig stand. Det har givet

ekstra arbejde til greenkeeperne med manuel vanding i dagtimerne.

Den rekord tørre sæson 2018 gav vandingsanlæggene kamp til stregen. Om sæson 2019 bliver lige så tør og varm må fremtiden vise. Vær´ på forkant og få gennemgået dit vandingsanlæg i god tid inden sæson 2019, så du undgår de værste nedbrud og skader på anlægget.

6

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

// fortsættes side 8 //


Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

Topprodukter til golfbaner med ambitioner Vi er specialister i græs og er landsdækkende

Se mere på solumgraes.dk eller kontakt

leverandør af vækstmedier, topdres, sand og

Claus Svenstrup Nielsen på tel. 21 61 30 45

maskinydelser til golfbaner.

eller email: csn@solum.dk

Vi producerer højkvalitetsprodukter som f.eks. TeestedMix, GreenMix, BoldMix, D-GroMix, Topdres kvartssand og bunkersand. Produkterne er kontrollerede og dokumenteret fri for urenheder, ukrudt og vækstsygdomme og vækstprodukterne er med høj mikrobiel aktivitet.


// TEMA

Den rekord tørre sæson 2018 gav vandingsanlæggene kamp til stregen. Om sæson 2019 bliver lige så tør og varm må fremtiden vise.

Hvad skal greenkeeperen stile efter for at få det bedste vandingsanlæg? De bedste, de kan gøre, er at få opdateret styringen. Hvis man har en 10-15 år gammel pc, har den ikke ubegrænset levetid og hvis den går i stykker, er alle data væk. Med en ny styring er det nemt at få opdateret anlægget med de sidste nye muligheder. Greenkeeperne bør også være opmærksomme på tilstanden af hovedledningen. Hvis der er brud på ledningen, kan det hurtigt blive dyrt i tabt vand og reetablering af banen. Den tendens vi ser lige nu er, at flere og flere baner bliver mere kvalitetsbevidste og køber dyrere sprinklere. De dyrere sprinklere giver en mere ensartet og bedre dækning. Vi kan også se, at udviklingen går mod sprinklere, som er enkeltstyrede (head valve-in-head). Det nyeste skud på stammen er anlæg med 2-vejs kommunikation, hvor man får feedback fra sprinklerne om de vander eller ej. Hvis der er en kortslutning på en sprinkler, vil de andre sprinklere

8

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Foto: Af Nenov Brothers Images/www.shutterstock.com

Hvilke 3 ting skal greenkeeperen have styr på inden sæson 2019? De skal starte deres anlæg op i god tid og få det gennemgået, så de ved, at anlægget fungerer. Det er for sent at gøre det, når de først er inde i sæsonen. Det er også en god ide at få tjekket styrekablet. Hvis det ligger på vippen til at bruge for meget strøm, kan det betyde, at kabelsamlingerne på banen er for dårlige. Derudover er det vigtigt at tjekke, om pumperne yder det, de skal. Se på pumperne om der er rande. Start pumperne og lyt til, hvordan de lyder. Summer pumpen, som den skal, eller er der en skurrende lyd?

stadig kunne vande. Det anlæg har vi lige nu et enkelt af i Danmark. Ellers har vi stor efterspørgsel på styresystemer til smartphones, hvor greenkeeperen kan sætte programmer op, stoppe og udsætte vanding mm. via en app på telefonen. I dag er det ca. 30 % af de danske baner, som har en smartphoneløsning. Hvad er den vigtigste erfaring du tager med dig fra sæson 2018? Jeg kan se, at de baner som ikke fik gennemgået deres vandingsanlæg før sæsonen, de har kæmpet med alverdens fejl, som de ikke vidste, de havde. Med den høje fordampning vi har haft, betyder det rigtig meget, hvis man ikke har kunnet vande i 14 dage. Så kommer man bagud og det er næsten ikke til at få vandet greens op igen. Så mit bedste råd er at få gennemgået anlægget i god tid inden sæson 2019. //


Eclipse 322

Nu

med 300 amp timers batteripakke!

Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fy n tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11


// TEMA

Gode “kolleger” hjælper med pasningen.

Padderne

... i Skovbo

Åbn øjnene og se hvilke muligheder banen gemmer på. Sådan lyder opfordringen fra Skovbo Golfklub, hvor man har ryddet et skovområde med en flok gamle, visne træer og i stedet skabt plads til nyt liv og nye beboere i skovbunden. AF HENRIK SØE. FOTO: SKOVBO GOLFKLUB

N

ormalt er sløve padder ikke noget, man gider se på en golfbane. Men i Skovbo er det anderledes. Her har man fået selskab af en flok frøer og padder, der lever i fred og fordragelighed på et område af banen, som tidligere var en trist og næsten død granskov.

Det er efterhånden 7-8 år siden, at chefgreenkeeper i Skovbo Mads Kragh sammen med kollegerne fik en idé, som gav nyt liv til et område af banen, som ikke var noget at råbe hurra for. - Tidligere stod der nogle grantræer, som var groet helt op og var blevet gammelt, så vi fik lavet en aftale med skovdyrkerforeningen, som kom og fjernede det. Fra værdien af flis og gavntræ fra rydningen af den udgåede skov, fik vi 10

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

genplantet fire områder i den gamle fredsskov, siger Mads Kragh. Det nyplantede areal er med hovedvægten på eg og bøg samt randbeplantning af fugle- og vildtvenlige buske med bær og blomster.

// fortsættes side 12 //

Skovbos nye paddehul - som det ser ud midt i november.


Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

11


// TEMA

Pengene fra flis og træ fra den gamle skov blev brugt til at beplante fire nye områder i den gamle fredsskov.

Søen på 18. hul, som også blev udgravet for træpengene.

- Vi gravede også en anden sø, og så var der en lavning, hvor vi i stedet for at lave en sø, besluttede os for at lave et sumpområde. En af mine tidligere kolleger kom forbi og fortalte, at det hed et paddehul. Javel, sagde jeg. Så har vi et paddehul, fortæller Mads Kragh.

-Det kan være en god idé at åbne øjnene og se på, hvilke muligheder, golfbanen gemmer på.

I dag trives både frøer, salamandre og andre padder i det lavbundede sumpområde, hvor der tidligere ikke var det store at komme efter. Hverken når det gjaldt vegetation eller fryd for øjet. Mads Kragh bruger paddehullet som et eksempel på, at der måske kan være muligheder for at skabe forandring på områder af banen, som man måske ikke lige har overvejet.

12

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

- En gang imellem kan det være godt at se på, om der findes nogle muligheder for at ændre lidt på tingene. I vores tilfælde kiggede man før ind på en granskov, som egentlig var lidt trist at se på. Den var grøn på ydersiden, men inde i åbningen var der dødt. Hver gang det blæste, var der noget der væltede, så vi fik ryddet skovbunden, siger Mads Kragh.

- Det kan være en god idé at åbne øjnene og se på, hvilke muligheder, golfbanen gemmer på. Og på den måde skabe noget nyt liv. //


Golfhåndbøger • Faktaark: Forsøg på egen bane • Faktaark: Registrering af angreb af insekter og skadetærskler • Faktaark: Behovstilpasset gødning • Faktaark: Dokumentation af IPM ved pleje af golfbaner • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Gødskning som integreret plantebeskyttelse • Faktaark: Mælkebøtte • Faktaark: Sprøjteteknik • Faktaark: Stankelben • Faktaark: Valg af græs til golfbaner • Faktaark: Valg af græs til parker, sports plæner og øvrige rekreative græsarealer • Faktaark: Dollarspot • Faktaark: Abiotiske skader • Faktaark: Agertidsler

Faktablad Integreret

Plantebeskyttelse

Græs til golfbaner

• Faktaark: Antraknose • Faktaark: Filt i græsplænen • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Golfbanens almindeligste ukrudtsarter • Faktaark: Græs til golfbaner • Faktaark: Græs til parker • Faktaark: Gødning • Faktaark: Hekseringe • Faktaark: Hvidkløver • Faktaark: Overvintring • Faktaark: Pythium • Faktaark: Rammebeskrivelse IPM • Faktaark: Ringe i græsset • Faktaark: Rød tråd • Faktaark: Skræpper • Faktaark: Vanding • Græsguiden 2015 (Norsk)

Rigtigt græs til det rigtig

Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og krydser nye sorter frem. Planter inden for en sort er homogene, da de hele tiden opformeres fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan ud fra morfologiske karakteristika skelne forskellige sorter fra hinanden. I praksis er sygdomsresisten s, skudtæthed og konkurrencedygtighed over for ukrudt vigtigere end deres sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhe d kan valg af sort være lige så vigtig som valget af art.

Sammenfatning Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, det visuelle indtryk og økonomien. Det vil også have indflydelse på, store ressourcer der i fremtiden hvor anvendes til plantebeskyttels skal e. Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse, de klare sig bedre i konkurrence vil med ukrudt og sygdomme.

At vælge græs med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af integreret plantebeskyttelse.

Rapporter fra vores nordlige græstest, giver et godt grundlag for valg af græsser, der kan modstå vinteren, som har modstandsdygtighed over for svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. Resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter findes i ”Nordisk sorts guide for græs til grønne område, 2007” som kan downloades fra www.bioforsk.no og sterf.golf.se

e

FAKTABLAD – Integreret plantebeskyttels

Forsøg på egen bane Januar 2016

Sammendrag Når der laves forsøg er der nogle få procedurer som kan hjælpe til at mest muligt ud af det. • Forsøget skal planlægges godt hvilket også betyder at der altid skal være kontrolfelter

Hvorfor forsøg på egen bane?

Inden for plænegræs er udvalget af • Dernæst skal der kommunikeres alternative midler og metoder ikke ud omkring forsøget til de der bruger arealet stort, men der er mange erfaringer og ideer blandt de der passer de • Under forsøget er det vigtigt klippede græsarealer. at registrere systematisk og Disse ideer/erfaringer kan med beskrive hvad der gøres fordel afprøves på egne arealer i lille fulde. målestok før der sætter ind med • Vær realistisk omkring pesticidbekæmpelse. På den måde konklusionerne Al pleje efter IPM principper inde- Faktablad Integreret kan videns-grundlaget om alternatiPlantebeskyttelse bærer, at alternative midler og metover til pesticider blive større. • Når resultaterne foreligger, er der skal vælges inden man overvejer det vigtigt at de formidles ud behandling med pesticider.

Manglen på alternativer til kemisk bekæmpelse af skadevoldere på plænegræs gør, at der bliver udført småforsøg hos de der passer græsarealerne. De erfaringer som opnås herigennem kan være meget værdi-

antraknose

Colletotrichum

Billede 1. Angreb af C.

Anthracnose

graminicola på green. Foto

E.B. Nelson

antraknose - til skade Colletotrichum, ofte kaldet ”antraknose” er en velkendt græssygdom på enårig rapgræs. Et angreb på en stresset enårig rapgræs green kan have katastrofale konsekvenser. På greens, hvor enårig rapgræs opfattes som ukrudt, kan antraknosen dog være med til at reducere andelen af enårig rapgræs.

Symptomer på angreb af svampen Colletotrichum graminicola (også kaldet Colletotrichum cereale) viser sig først som små, gul til bronze-farvede pletter på 2 -5 cm i diameter i plænen. (Billede 1).

Antraknos Antraknose Keltaläikkä Holmygla

Opdateret marts 2016

Sygdommen

Alle faktaark kan hentes på www.turfgrass.dk/publikationer/golfhaandboeger

e miljø

Billede 2. Angreb af C. graminicola på stængel af enårig rapgræs. Foto: T. Espevig

eller nytte?

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, dannes der store, uregelmæssige pletter med reduceret skudtæthed. På de enkelte planter ser man, at svampen først angriber spidsen af ældste blade og at symptomerne de siden spredes ned ad strået. Når planter er stressede kan svampen også angribe stænglen og de basale dele af planten (stængelbasis, stoloner og rødder). Angrebne områder på stænglen og stængelbasis er først vanddrukne, men de bliver snart sorte, vævet beskadiges, og planten dør. (Billede 2).

Sammenfatning • Det er vigtigt, at greens er godt drænet og luftet. • Vand grundigt og sjældent, men undgå tørkestress. • Prøv at reducere plantestress, især i juli / august. • Udskift enårig rapgræs (Poa annua).

NY BUGSERET ROTORKLIPPER FRA

PRODUKTIV - EN ÆGTE GROUNDSMASTER! Groundsmaster® 1200 9 Tre individuelt ophængte klippeborde 9 Samlet klippebredde: 3,7m 9 Kapacitet: 3,6 hektar/t ved 9,7 km/t Se mere på www.ReesinkTurfcare.dk

Salgs- og Produktspecialist

Jeppe Krogh Kristensen

jeppe.krogh.kristensen@reesinkturfcare.dk

Kontakt os allerede i dag for demo!

+45 4016 9200

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

13


// FAGLIGT

Foto af bille: Serhii Kucherenko/www.shutterstock.com

Gåsebiller

– en udfordring Gennem årene er der gjort meget for at begrænse skaderne fra gåsebillelarver på golfbaner. I det følgende kan du hente inspiration fra to greenkeepere, som har gjort deres erfaringer med de glubske larver og de kragefugle, der forårsager store skader, når de søger efter larverne i græsset. AF KARIN JUUL HESSELSØE, FAGLÆRER, SANDMOSESKOLEN

S

usanne Olsen har været chefgreenkeeper i Sindal Golfklub, som ligger mellem Hjørring og Frederikshavn, siden 2011. Før da arbejdede hun i Vennebjerg Golf. Hun blev uddannet greenkeeper i 2009. På trods af angreb af gåsebillelarver primært på fairways og i bunkerkanter har de i Sindal stort set ikke brugt Merit Turf de senere år. Prisen er høj og Susanne ønsker at pleje banen så miljøvenligt som muligt.

hvor den sidste behandling var tilsat penetreringsvæske. Susanne undlod at behandle en enkelt green på par 3 banen. Denne green er normalt plaget af gåsebiller og skulle bruges som kontrol.

Brug af sur gødning på Sindal Golfbane I sæson 2018 har Susanne anvendt en flydende gødning TourTurf Sports Turf Acidifyer (STA) tre gange på greens og forgreens. Denne gødning hævdes at have en effekt på gåsebillelarverne, da den sænker pH i jorden. Susanne har anvendt STA 3 gange, den 12. juni, 5. juli og 11. september,

Under de blege og brune pletter i græsset fandt Susanne Olsen, Sindal Golfklub, larver af gåsebillen.

Blege pletter i græsset er tegn på gåsebillelarver under jorden.

14

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Den 20. juli så hun de første angreb, hvor fuglene havde hakket små totter af græs op. De følgende 2-3 uger kom der flere synlige skader, og ved banebesøg den 23. august

Fugle havde hakket totter af græs op på greens og forgreens i deres søgen efter gåsebillelarver.


Nogle steder var skaderne efter de stor kragefugle meget omfattende. På billedet ses adskillige larver af gåsebillen lige under den afrevne græstørv.

var der mange angrebne områder især på forgreens og greens både på behandlede og ikke-behandlede områder. Nogle steder så vi blege brune pletter i græsset uden fugleskader (foto 1), men når vi pillede forsigtigt i jorden, fandt vi larverne (foto 2). Andre steder havde fuglene fundet larverne og der var hakket små totter græs op (foto 3) eller store flager var revet op (se foto 4). Susanne så ingen effekt af de to første behandlinger med STA. Det usædvanlige ved sæson 2018 på Sindal Golfbane var, at der stort set ingen angreb var af gåsebiller i fairways og omkring bunkers. Det kan skyldes, at der har været knastørt og æg og larver derved ikke har haft mulighed for at udvikle sig i de arealer, som ikke er blevet vandet. Til gengæld var der en del angreb på greens og forgreens. Forebyggelse og reparation af skader

Susanne og de øvrige greenkeepere på banen reparerer de fugleangrebne områder ved ”at lægge puslespil” som Susanne kalder det. Når de opdager et område, som er angrebet af fugle, bliver det repareret ved, at de lægger de små stumper af græstørv tilbage i hullerne igen. Gerne så tidligt som muligt efter fuglene har været der, så der stadig er hvide friske rødder, som kan få fat og gro videre. Derved får de lukket hullerne og får gang i genvæksten meget hurtigere end hvis de fjerner de ødelagte græstørv/stumper og

// fortsættes side 16 //

I Viborg Golfklub har de forsøgt med at vande green midt på dagen for at gøre greens mindre attraktive for gåsebillen at lægge sine æg i.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

15


// FAGLIGT

Susanne Olsen, Sindal Golfklub og Per Knudsen, Viborg Golfklub, er med i projektet ”IPM i praksis”, hvis formål er at greenkeeperne kan dele erfaringer med hinanden.

sår nyt græs. De har også sat fugleskræmsler og skræmmefugle op nær de angrebne greens, men krager og råger vænner sig hurtigt til det. Som følge af de store problemer med gåsebillelarver har de fået tilladelse til at regulere kragefugle på Sindal Golfbane. Dette er heller ikke uden udfordringer, da krager og råger er nogle af de klogeste fugle der findes, og dermed vanskelige at få ram på. Den 11. september anvendte Susanne STA for tredje gang i sæsonen. Her så hun en effekt, men det var på et meget sent tidspunkt i forhold til skaderne i græsset. Forsøg på Viborg Golfbane Per Knudsen har været chefgreenkeeper i Viborg Golfklub siden 1990. Gennem årene er der lavet mange forskellige forsøg på banen med fokus på miljøvenlig drift. I 2009 blev Viborg Golfklub GEO-certificeret. Siden Merit Turf blev godkendt er dette middel blevet anvendt i de mest belastede områder på banen for at bekæmpe gåsebillerne. Per har også prøvet at anvendte nematoder, og der er blevet opsat feromonfælder for at få et overblik over antallet af hanner i sværmningstiden. Vanding mod gåsebiller på greens I 2015 fik Per den idé, at han kunne holde gåsebiller væk fra greens ved at vande i den periode på ca. 14 dage, hvor de sværmer. Vandingsanlægget skal køre ca. 3-4 minutter/ time pr. green i tidsrummet fra kl. 10-14. Vandingen medfører en nedkøling og fugtighed på greens, og dette gør dem mindre attraktive for billerne at lægge æg i. I 2018 kørte forsøget for 4. gang. Alle år har Per undladt at vande blå sløjfe for at have en ubehandlet kontrol. De andre år har han set en forskel, men i 2018 var der stort set ingen angreb af gåsebillelarver i Viborg, hverken på greens, fairways eller omkring bunkers. Kommunikation til spillerne Via arbejdet med GEO-certificeringen er Per og hans greenkeeperteam blevet meget bevidste om, at de forskellige miljøtiltag skal ske i en dialog med medlemmerne. Det er ikke greenkeeperne alene, men hele Viborg Golfklubs ansvar at medvirke til nedsættelse af pesticidforbruget. Derfor bliver der sendt nyhedsbreve ud, lagt information på klubbens hjemmeside og der bliver sat skilte ud på 1.

16

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

teested, når vandingen starter (foto 6). Det første år var der også et indslag på TV-midtvest om projektet. Per har ikke oplevet klager fra spillerne over vandingen, men snarere interesse og engagement over det fælles projekt. Sideeffekt af vandingsforsøget Per har observeret, at der er en tendens til færre tørkepletter på de greens, der er blevet vandet i gåsebillernes sværmningstid. Selv om det kun er 3-4 minutter/time pr. green midt på dagen i fuld sol, ser det ud til, at det har haft en positiv effekt på udviklingen af tørkepletter. Om det er nedkøling eller opfugtning, der gør forskellen, ved han ikke, men Per vil fortsætte sin praksis med at vande mod gåsebillerne i sværmningstiden i de kommende år. Susanne Olsen og Per Knudsen er med i projektet ”IPM i praksis”, hvis formål er at dele erfaringer fra greenkeeper til greenkeeper, især med fokus på miljøvenlig drift. Har du spørgsmål eller kommentarer kan Susanne kontaktes på: greenkeeper@sindalgolfklub.dk eller Per på mail: perknudsen@viborggolfklub.dk //


Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

Gåsebillerne er snart over os – derfor

En grøn frEmtid...

vander vi greens!!

GREEN, Teested, bunker, driving

Nu kan vi se gåsebillerne sværme på golfbanen. De parrer sig og hunnern e lægger deres æg i jorden – helst i tør sandet jord. Ud af æggene kommer larver, der kan være særdeles skadelige for græsset, dels fordi de gnaver græsrød der, dels fordi fugle hakker i græsset for at få fat i larverne. I værste fald kan store græsområder helt forsvinde.

range, forgreen, FAIRWAY,

De seneste to år har Viborg Golfklub på forsøgsbasis bekæmpet gåsebille rne på greens ved at vande greens midt på dagen i gåsebille rnes sværmningstid, der varer ca. 14 dage i maj/juni. Nedkølingen og fugtigheden på greens skal holde gåsebillerne væk fra disse områder. Vi fortsætter forsøget i 2018.

pot bunker, rough...

Vanding af greens foretages dagligt mellem kl. 10 og 14 i sværmningstiden . Befinder du dig på en green, hvor vandingsanlægget starter, så forlad green og vent til vandingen er slut (3-4 minutter), før du putter færdig. Der er meget lille sandsynlighed for, at du i løbet af en 18 hullers runde bliver generet af greenvanding på flere end 2 huller. Vi skilter ved første teested, når vanding kan forekomme under runden.

Bliv grEEnkEEpEr hos os

Alternativet til bekæmpelse af gåsebille r er et pesticid med ekstremt højt indhold af aktive stoffer. Stoffet er både meget dyrt og meget miljøskadeligt, og der findes i dag ingen alternative pesticider. Og fra 2019 er det blevet forbudt at anvende stoffet i hele EU! Så godt at Viborg Golfklub er på forkant med vandings forsøgene. Tak for din forståelse for nødvendigheden

EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr

af dette tiltag – og god sommer!

Bane- og miljøudvalget.

Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden.

Infoskilt fra Viborg Golfklub, hvor greenkeeperne er meget bevidste om at informere spillerne om projektet med vanding af greens for at skræmme gåsebillen væk.

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

17


// FAGLIGT

Hvad er

?

god ledelse

God ledelse er naturligvis noget som alle ledere stræber efter, men hvad er egentlig opskriften på god ledelse? Og hvorfor er det så vigtigt med en lederuddannelse for greenkeepere? I artiklen gennemgår vi en række af de overvejelser, som ligger bag lederuddannelsen for greenkeepere - og peger på en række af de områder som du skal have fokus på, hvis du vil være den bedste leder for dine medarbejdere og i din klub.

AF ANNIE SØNDERBY & SØREN HIMMELSTRUP, SANDMOSESKOLEN, AMU NORDJYLLAND 2018.

D

et er et temmelig alsidigt arbejde at være leder på en golfbane. Som chefgreenkeeper indgår man ofte i et netværk af forskellige aktører. Mange af disse aktører har forskellige behov, lige fra manageren over bestyrelsen og til forskellige medarbejdergrupper. Det kan være udfordrende at imødekomme alle ønsker og behov, samtidig med at du som chefgreenkeeper også skal have fokus på medarbejdertilfredshed, optimal banedrift og bæredygtig økonomi. Der findes mange forskellige tilgange til den gode ledelse, men oftest handler det om at være opmærksom på de behov som forskellige samarbejdspartnere har, og om at få denne opmærksomhed omsat til handling. Her kommer du ofte langt, med at bruge din sunde fornuft og turde være dig selv i din ledelsesstil. Du har sikkert prøvet at blive taget som gidsel af den daglige drift, med 1000 små praktiske opgaver og ikke mindst ”management”. Udfordringerne er mangfoldige, som f.eks. uenigheder omkring baneudvikling eller konflikter mellem medarbejdere eller kunder. Sådanne uenigheder er uundgåelige, og håndteret rigtigt kan de være med til at udvikle klubben og ruske op i indgroede vaner, men som leder og chefgreenkeeper er det vigtigt, at du håndterer dem rigtig, for at de ikke udvikler sig til større konflikter. Som leder er du med til at skabe en kultur, hvor I håndterer de uenigheder respektfuldt, så de ikke bliver til destruktive konflikter. I denne sammenhæng er dialogen det vigtige værktøj. Er dialogen ikke optimal, vil man miste mange vigtige budskaber, også selv om man lytter med ”begge” ører. Er du som leder først der, hvor du ikke handler ud fra fakta-viden

18

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

men i stedet antager en situation, kan det give grundlag for store konflikter. Fokus på de gode vaner Kunsten som leder er, at skabe rammer og forhold hvor medarbejderne i høj grad er selvfungerende og mange daglige driftsproblematikker varetages af medarbejderne selv. I din arbejdsfunktion har du fokus på at udvikle gode vaner og involvere dine medarbejdere. Hvis du kan fralægge dig den traditionelle chefrolle, der handler om kontrol og uddelegering af driftsopgaver, så vil du opleve, at du får frigjort energi og ressourcer hos dine medarbejdere. Her bliver begrebet lederskab relevant, og dette begreb bruges i dag på rigtig mange lederuddannelser. Lederskab handler i høj grad om at kunne motivere sine medarbejder. I det gode lederskab sættes fokus på dét, der giver energi og mening for den enkelte medarbejder. Din opgave er et motivere til andres arbejdsglæde – det gør ikke alene din klub til et rarere miljø at befinde sig i, men skaber vækst og fremdrift for økonomien. Det kræver gode vaner at arbejde med sit eget lederskab. Man skal besidde et pæn portion selvindsigt og forståelse for andre, være god en god lytter og ikke mindst være en god holdspiller. Men gode vaner kan desværre ikke læres på et lederkursus – de skabes kun ved at arbejde med teorierne i praksis. Så hvordan bliver man en bedre leder? Det kræver hårdt arbejde og engagement at blive en bedre leder, men heldigvis kan størstedelen af de nødvendige


Foto: Af blocberry/www.shutterstock.com

Men god ledelse handler ikke kun om smarte teorier og nye ledelsesmetoder. Hvis man skal lede andre, så kræver det helt grundlæggende, at man kan lede og kender sig selv. Men hvad er det da, man skal vide for at udøve et godt lederskab? På Sandmoseskolen vil vi gerne give et bud på en række af de dagligdags redskaber, der bør ligge i chefgreenkeeperens værktøjskasse.

som ledelsesværktøj. Uddannelsesforløber indeholder ligeledes praksisrettede moduler om Ledelse af teams/produktionsgrupper og konflikthåndtering. Indholdet på den nye lederuddannelse er sammensat på baggrund af de tilbagemeldinger som vi har fået fra deltagere, der har gennemført vores tidligere grundlæggende lederuddannelse. Et meget vigtigt element i dette forløb er, at du også får mulighed for at dele dine erfaringer med andre ledere og få inspiration til at tage nye ledelsesinitiativer. //

Illustration: Af A-R-T/www.shutterstock.com

egenskaber læres. Du skal selvfølgelig have en mangfoldig værktøjskasse. Denne viden om teorier kan du få på kurser, men de gode erfaringer hvor teorien omsættes til en anvendelig praksis, får du kun ved at indgå i gode netværk, hvor du sammen med andre ledere kan blive inspireret til at udvikle dine egne ledervaner.

Den nye lederuddannelse på Sandmoseskolen Sandmoseskolen har gennem mange år udbudt lederuddannelser inden for det grønne område, herunder bl.a. ”den grundlæggende lederuddannelse”. Mange chefgreenkeepere har gennem årene deltaget i disse lederkurser med stort udbytte. Men på Sandmosen udbyder vi også et helt nyt lederforløb: Den grundlæggende leder 2. Dette forløb er udviklet sammen med Ledernes Hovedorganisation og Aalborg Handelsskole. Med dette nye lederforløb får du en praksisnær og målrettet lederuddannelse, der kommer rundt om alle de vigtigste sider af ledelse og lederskab. Du lærer at arbejde med anerkendende ledelse og med kommunikationens betydning og du får indsigt i hvordan man kan bruge coaching

• Få yderlige information ved at læse om uddannelsen på Greenkeeperens hjemmeside. • Læs mere om uddannelsen på AMU Nordjyllands hjemmeside.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

19


// FAGLIGT

GOLFsporet viser vejen AF THOMAS JEPSEN, DANSK GOLF UNION

S

åledes er der pr. 14. november tracket runder på 119 forskellige golfbaner og omtrent 30 klubber har gennem året kørt kampagner, hvor de opfordrer deres golfspillere til at downloade og bruge appen under en golfrunde. Det har resulteret i, at flere golfklubber har hundredvis af trackede runder og nu så småt er begyndt at analysere data. Golfklubber bruger data Sydsjællands Golfklub er en af de klubber, som var tidligt ude og opfordre spillerne til at bruge GOLFsporet. Det har medført, at klubben nu har et stort datasæt, der ganske tydeligt viser, hvordan golfbanen benyttes. Klubbens chefgreenkeeper Per Sørensen har derfor været i gang med at analysere data for at se, hvordan banen benyttes og om der evt. skulle dukke overraskelser op. Per fortæller: ”Der har nu været rigtig mange runder med GOLFsporet. Det, vi foreløbig kan se, er, at bunkeren bag 2. hul og bag 13. hul kan lukkes, de er stort set ikke i brug og har ikke andre funktioner. Samtidig vil vi spare noget tid med at samle sten i den bagerste bunker på hul 13, hvor der er store problemer med sten. Der er også enkelte steder, hvor vi overvejer at ændre på klipning af fairways bl.a. på hul 2 og 14 for at fremme hastigheden på spillet”.   Billede 1. Udklip fra GOLFsporet, der viser den rå data fra hul 2 på Sydsjællands Golfklub. Data viser, at den bagerste bunker på hul 2 ikke er i spil.

20

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

GOLFsporet er en app, som alle golfspillere kan downloade til deres mobil og bruge til at tracke deres runder. Med hjælp fra golfspillerne kan alle golfklubber således få registreret, hvor på golfbanen golfspillerne færdes under en golfrunde. Registreringerne vil kun kunne ses inden for sin egen golfbanes afgrænsning og det er gratis for både klub og spiller at benytte GOLFsporet. Læs mere om GOLFsporet på Dansk Golf Unions hjemmeside: www.danskgolfunion.dk/ artikel/golfsporet

En anden klub, som også hurtigt greb fat om det nye værktøj, var Viborg Golfklub. Her udtaler formand for bane- og miljøudvalget Uffe Steffensen: ”Som en konsekvens af det vi hidtil har set fra GOLFsporet, har vi besluttet – men endnu ikke eksekveret – at nedlægge en fairwaybunker mellem hul 7 og hul 18. Den ”bruges” stort set ikke og kan med stor fordel erstattes af en græsbunker. Men vi har ikke foretaget detaljerede analyser endnu – det gør vi hen over vinteren, hvor tiden tillader det bedre.”

Illustration: Af yulia_lavrova/www.shutterstock.com

GOLFsporet har siden opstarten i april 2018 fået en forrygende start på de danske golfbaner.


Data og dialog De golfklubber, som vi har været i kontakt med, bruger altså data fra GOLFsporet som input til deres planer omkring banepleje og justeringer i designet. Og det er præcis styrken ved GOLFsporet. Data og den viden klubberne får gennem analyserne kan netop bruges til at be- eller afkræfte nogle af klubbens teorier. Og sammen med al den anden viden, som klubben ligger inde med omkring anlægget og spillet, så kan data være en vigtig brik i dialogen omkring banens udvikling og pleje.

Billede 2. Heat mappen fra GOLFsporet viser tydeligt, at der ikke er mange spillere, som er i eller omkring bunkeren mellem hul 7 og 18 på Viborg Golfklub.

Det er vigtigt at huske på, at data fra GOLFsporet udelukkende viser, hvordan banen benyttes! En bunker kan jo f.eks. have mange andre funktioner end blot at være en hazard! Den kan f.eks. være en del af et huls visuelle setup, den kan være med til at skubbe spil i en bestemt retning og derved fremme sikkerheden, den kan være pejlemærke, osv. Derfor er det vigtigt, at data fra GOLFsporet ikke bare overføres direkte til ændringer i banens design eller plejeplanen, men at den bruges som input til den samlede dialog omkring anlægget. Få hjælp Skulle der være behov for hjælp til at analysere data, ligger der en kort instruktionsvideo på Dansk Golf Unions hjemmeside. Den viser og fortæller, hvordan de helt basale funktioner kan bruges. Men der er som altid også mulighed for at få mere direkte hjælp ved at kontakte Dansk Golf Union og booke et konsulentbesøg.

Kontakt Thomas Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

21


// PRESSE

En helt særlig

serviceaftale Som en af få golfbaner i Danmark har Odense Eventyr Golf en serviceaftale med maskinleverandøren Reesink Turfcare, hvor de ugentligt har en tekniker fra Reesink Turfcare til at servicere deres maskinpark. AF MARIA SKOV LISBERG

B

endy Sørensen er chefgreenkeeper for golfbanen med det eventyrlige navn Odense Eventyr Golf. Banen ligger midt på Fyn, og byder på et 27 + 9 hullers golfanlæg med godt 1600 medlemmer. Det er for alle golfbaner vigtigt at have en velfungerende maskinpark, og det gælder naturligvis også en meget aktiv golfbane som Odense Eventyr Golf. Nedetid koster på kvaliteten og bundlinjen, hvorimod planlagt service og maskinvedligeholdelse sikrer høj kvalitet på anlægget og påvirker driften positivt. Bendy har aldrig været bange for at tænke nye veje, og i 2014 gik det ham på at maskinparken aldrig helt var på toppen. Derfor opsøgte han sin maskinleverandør Reesink Turfcare med et lidt anderledes forslag: kunne man hyre virksomheden til at forestå de løbende eftersyn og service på Odense Eventyr Golfs maskinpark? Man lod det komme an på en prøve, og det fungerede så godt allerede fra starten, at Eventyr lige siden har haft fast besøg af en af Reesink Turfcares teknikere hver tirsdag i sæsonen. ”Før vi indgik aftalen med Reesink Turfcare, havde vi egen mekaniker på værkstedet på fuldtid,” fortæller Bendy. ”Jeg valgte at nedlægge mekaniker-stillingen; siden er mine udgifter til service af mine maskiner faldet drastisk, samtidig med at jeg altid kan regne med at maskinerne kører og fungerer optimalt. Der var simpelthen for mange spildtimer da vi havde egen mekaniker, og der var aldrig noget der var helt i orden. Det er noget helt andet nu, jeg kan bare stole på mine maskiner.” Serviceaftalen medfører, at en af Reesink Turfcares teknikere udfører service på Odense Eventyr Golfs værksted fast

22

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

en dag om ugen i sæsonen. I løbet af vinteren udføres desuden service og klargøring af maskinparken til den kommende sæson. I samarbejde med Bendy udarbejder teknikeren hver uge en plan for, hvilke opgaver der skal udføres ved næste uges besøg. Bendy kan derfor hele tiden regne med, at der er styr på maskinparken, også når han ikke selv er til stede. Der er samtidigt sikkerhed for høj faglighed, at eventuelt specialværktøj er til rådighed og samtidig garanti for arbejdet er udført korrekt. Alt sammen er med til at sikre at maskinerne er produktive ude på golfbanen – tryghed på alle fronter. For Reesink Turfcare er samarbejdet med Odense Eventyr Golf yderst positivt. ”Da vi først kom derud for 4 år siden, var mange af maskinerne 10 år gamle, led af manglende vedligeholdelse og derfor meget ’trætte’ og klar til en udskiftning,” fortæller værkfører Bjarne Nielsen. ”Det gav derfor kunden rigtigt meget værdi, at vi kunne renovere og servicere maskinparken op til et niveau, hvor de igen var produktive og tæt på niveau med helt nye maskiner. De


kører faktisk stadig i dag – altså 2000 timer oveni de flere tusinde timer de allerede havde rundet! Det er vigtigt for os, at de Toro maskiner, vi sælger til kunderne, kører så godt som vi lover at de gør, i mange år.” Konklusionen er helt klar: Korrekt servicering sikrer maskinparken længere levetid, og er bare end bedre investering for kunden over tid. Det er Odense Eventyr Golf et godt eksempel på. ”Uanset om du er en lille eller stor golfbane, kan du få rigtigt meget ud af en serviceaftale med Reesink Turfcare,” fortæller Bendy. ”Jeg kan i hvert fald stærkt anbefale vores løsning til alle golfbaner.” Kunne du være interesseret i en serviceaftale med de dygtige mekanikere fra Reesink Turfcares værksted, kontakt da eftermarkedschef Thomas Nielsen på mail thomas.nielsen@reesinkturfcare.dk eller +45 66 10 92 00. //

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

23


// FAGLIGT

Chefgreenkeeper Michael Eeg har selv tegnet Hvide Klits nye bunkers. Øverst på kanterne har Michael helt bevidst valgt at invitere den omkringliggende natur indenfor. Ude i roughen har greenkeeperne skåret baner af naturlig vegetation med tørveskæreren og lagt ind på kanterne. Det tager lidt tid at få planterne til at etablere sig, men det giver en særligt god sammenhængskraft mellem bunkers og den omkringliggende natur, når lyng, svingler og de småblomstrende hedeplanter har fundet fodfæste.

Forsøget der blev permanent På golfbanen Hvide Klit ved Skagen, har chefgreenkeeper Michael Eeg igangsat et renoveringsprojekt af bunkers. De nye bunkers har Michael tegnet i samarbejde med Thomas Hoffmann, DGU, og greenkeeperne har selv stået for renoveringen.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

L

24

ige syd for Skagen inden du rammer det åbne klitland, ligger golfklubben Hvide Klit inde i klitplantagen. Banen er flad og skåret som lange tunger ind imellem fyrretræerne.

året rundt, så de var ubrugelige. Der voksede dunhammer og andre fugtighedselskende planter. Samtidig var bunkers flade og umulige at se på afstand, så de bidrog ikke med noget godt til spillet eller banens udtryk. Vi måtte gøre noget”.

Våde bunkers De sidste 4 år har Michel Eeg været chefgreenkeeper i klubben. Michael fortæller: ”Da jeg blev ansat, kunne jeg hurtigt se, at der var store udfordringer med bunkers. De stod ofte under vand. Vi ligger på fint sand og toplaget er porøst og åbent, så der er generelt ikke problemer med at arealet kan tage vand. Det er grundvandet, som driller. Det ligger blot ca. 43 cm nede i jorden. Nogle bunkers var våde hele

Vi laver et forsøg ”Jeg havde leget lidt med nogle tegneprogrammer og sammen med Thomas Hoffmann tegnede jeg den første plan for renovering af bunkers. Jeg fremlagde forslaget for bestyrelsen og den var hurtigt med på, at vi skulle prøve at omlægge bunkers på et af hullerne. Så kunne vi tage bestik af resultatet. Det kunne ikke blive værre end det var. Det viste sig, at vi blev rigtig godt tilfredse med de første

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


Figur 1 øverst til venstre: De nye kanter på bunkeren ved hul 6 mærkes af med spraymaling. Figur 2 øverst til højre: Mulden rømmes af.

Figur 3: Greenkeeperne er gået i gang med at shape.

bunkers og bestyrelsen sagde god for, at vi skulle fortsætte renoveringen. Indtil nu har vi renoveret ca. en tredjedel af bunkers, hvoraf nogle er blevet nedlagt, da vi synes, der var for mange”, fortæller Michael. Klubbens strategi er, at renoveringen skal laves lidt efter lidt, når der er råderum i budgettet og greenkeeperne kan afse tid til arbejdet. Medlemmerne har fulgt processen med stort engagement. Det er blevet et samtaleemne i klubben. Tung dug og spraymaling Helt praktisk laver greenkeeperne en renovering på følgende måde. Michael fortæller: ”Jeg starter med at mærke de nye former på bunkers op med spraymaling. En morgen med tung dug tegner jeg bunkeren fuldt op i duggen for at se, om der er hjørner, hvor vi ikke vil kunne pleje dem effektivt. Det er afgørende for den endelige form, at vi kan køre

med riven i bunkeren. Når bunkeren er afmærket, skærer vi græstørven af, lægger den bort og rømmer mulden af. Herefter lægger vi dræn, hvis dette er nødvendigt. Shapning laver vi direkte i sandet. Vi er jo begunstiget af at have naturlig sandbund. Når vi har shapet lægger vi tørv på og sår. Vi har vores egen maskine til sprøjtesåning. Vi bruger en mulch for at sikre en bedre etablering af frøet og for at holde på det fine sand, vi har”, afslutter Michael. Revetter og rå natur En høj prioritet har været at lave bunkers, som kan ses på afstand. Derfor har nogle af bunkers fået revetterede bagkanter og sandfaces, som smiler op til spillerne. Det gør spillet mere interessant og giver den flade bane mere ka// fortsættes side 26 //

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

25


// FAGLIGT Figur 4: Så er bunkeren klar til eftersåning.

rakter. Det gør samtidig også greenkeepernes arbejde mere interessant (udfordrende). Det tager tid at lave revetterede kanter. Kanterne skal stampes for ikke at sætte sig, og så gør de det lidt alligevel. Øverst på kanterne har Michael helt bevidst valgt at invitere den omkringliggende natur ind. Med tørveskæreren har greenkeeperne skåret baner af den naturlige vegetation af ude i roughen og lagt ind på kanterne. Det tager lidt tid at få planterne til at etablere sig, men det giver en særligt god sammenhængskraft mellem bunkers og den omkringliggende natur, når lyng, svingler og de småblomstrende hedeplanter har fundet fodfæste. Valg af sand I bunkers lægges 5-7 cm indkøbt sand. Vi bruger ikke den naturlige sand for den er alt for levende og tung at slå i. Sandet, vi har valgt, er udvalgt af medlemmerne selv. Vi hjemtog forskellige typer af sand. Og så gik medlemmer i gang med at teste sandet. Vi valgte en type, som pakker sig godt og bliver på kanterne. Michael har taget en række billeder af renoveringen af bunkeren på hul 6. Nedenfor kan du følge arbejdet. // Figur 6: Den færdige bunker med revetteret bagkant.

26

Figur 5: Sprøjtesåningen er overstået. Den blågrå mulch holder på det fine sand og skaber bedre spirebetingelser for frøet.

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


// KORT NYT

Årets Greenkeeper 2018

Anita Laugesen fra Golfklubben Storstrømmen blev udnævnt til årets greenkeeper ved DGA´s generalforsamling 2018. AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

S

om afslutning på DGA´s generalforsamling rejste Nicholas Juul Andersen fra bestyrelsen sig op og begrundede valget af årets greenkeeper således:

Beslutningen er taget ud fra grundlaget om bæredygtig greenkeeping, loyalitet og ikke mindst flid. Personen, som vi har med at gøre, har i mange mange år deltaget aktivt som medlem af Dansk Greenkeeper Forening og deltager i stort set alt, det er muligt at deltage i. Personen er yderst videbegærlig og er aldrig bleg for at spørge ind til mere komplicerede emner. Man kan være helt sikker på, at hvis man selv glemmer det, er det med garanti noteret i personens lille kinabog og at man kan hente svaret der. Om personen kan jeg fortælle at venskab, loyalitet, flid og altid en god kollega, gråd, grin og endeløse lange hyggelige

samtaler kendetegner denne person. Personen er altid klar til at give dig en hjælpende hånd og forlanger aldrig noget til gengæld. Det er i vores øjne meget stort og yderst prisværdigt. Personen, som i år er valgt til at modtage denne unikke pris, har i over et årti altid fået rosende ord med på vejen. Da personen ”back in the old days” blev udlært, var det da også helt klart med flotte og høje karakterer som følge af den store interesse og professionelle attitude, der blev og stadig bliver lagt for dagen. Vi kan i bestyrelsen ikke få armene ned over dette valg og kan kun anerkende og værdsætte, at alt kan lade sig gøre, hvis man har den rette indstilling. Det er prismodtageren i dag det rette eksempel på. //

Anita Laugesen, Golfklubben Storestrømmen, blev kåret til Årets Greenkeeper 2018. Til højre for Anita ses formand for DGA, Jesper Kristensen. Til vestre ses bestyrelsesmedlem Nicholas Juul Andersen.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

27


// FAGLIGT

Pesticidforbruget kan halveres på fairway og i semirough Præcisionssprøjtning afprøvet i praksis viser lovende resultater AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION

E

n meget præcis udbringning af pesticider, der kun rammer ukrudtet, er tanken bag ordet præcisionssprøjtning. Nu er den nyeste teknik også testet i golfsporten og resultatet ser lovende ud. Præcisionssprøjtning går kort sagt ud på, at der på sprøjten monteres kameraer, der kan detektere ukrudt. Herefter omsætter en computer informationen og sender besked til sprøjtens dyser, der så alene åbner og lukker, når den passerer ukrudtet. På den måde er det kun ukrudtet, der bliver ramt, og mængden af pesticider kan hermed reduceres.

28

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Sådan fungerer systemet bag præcisionssprøjtning Systemet består af to kameraer monteret på forenden af traktoren. Disse kameraer dækker hver et 1m bredt græsbillede. Disse to billeder bliver modtaget og behandlet på en PC inde i traktorens førerhus. Disse to billeder bliver sammensat til et 2m bredt billede og derefter opdelt i seks sektioner. Hver af disse opdelte sektioner har en tilhørende dyse, hvis spredebillede kan dække en sektions bredde. Traktor med testsprøjte. Foran på traktoren er monteret 2 kameraer. Kameraerne sender billeder til en pc inde i førerhuset. PC ´en behandler data og sender signal til dyserne på sprøjten bagpå om at åbne og lukke. Udstyret kan genkende tokimbladet ukrudt i en græsbestand.


Billedet viser dysestyringen, som er monteret på test-sprøjten.

På PC'en kører der så en Deep Learning algoritme, som er blevet trænet til at kunne genkende bredbladet ukrudt, selv når dette står iblandt græs. Dette er visualiseret på nedenstående billede fra Mollerup Golf Club. I den øverste halvdel af billedet ses det originale billede, og på den nederste halvdel ses, hvad algoritmen detekterer som værende ukrudt (markeret med rødt). I systemet sættes en tærskelværdi for, hvornår en given sektion har en tilstrækkelig stor ukrudts-detektering til at aktivere den tilhørende dyse. Tærskelværdien på billedet er her 29,5 %, og netop denne stillingtagen til tærskelværdien er helt afgørende for, hvor meget pesticid der bliver udbragt. Det er derfor vigtigt, at den enkelte golfklub har taget stilling til, hvilket niveau af ukrudt man syntes er acceptabelt. Denne stillingtagen til ukrudtstryk har kun få golfklubber i dag drøftet, og det var måske et godt sted at starte. Formålet med partnerskaber I dette forår har Miljøstyrelsen startet et partnerskab i præcisions-sprøjtning. Formålet med partnerskabet er klart: Pesticidforbruget skal reduceres og teknologien skal hjælpe os på vej. I forbindelse med regeringens pesticidstrategi blev initiativet om partnerskabet nævnt og Dansk Golf Union bad om at blive en del af partnerskabet. På det første møde i april var adskillige interessenter mødt op for at høre mere om partnerskabet, og både producenter, forskere, interesseorganisationer mm. var mødt frem. Det viste sig hurtigt, at der lå store potentialer I at kunne optimere pesticidudbringningen. Men det var også tydeligt, at der fortsat skal udvikles og afprøves for at teknologien kan optimeres. Opstartsmødet var i den grad præget af landbrugets interessenter, der selvsagt er en langt større spiller på marke-

// fortsættes side 30 //

På PC'en inde i traktorens førerhus kører en Deep Learning algoritme, som er blevet trænet til at kunne genkende bredbladet ukrudt, selv når dette står iblandt græs. Det øverste grønne billede er det originale billede af græsset. På det nederste blårøde billede ses, hvad algoritmen detekterer som værende tokimbladet ukrudt (markeret med rødt). Tallet på billedet angiver tærskelværdien. Ved 29,5 % tokimbladet ukrudt aktiveres dysen og der sprøjtes med ukrudtsmiddel.

Kære alle jer, der deltog i DGA-ugen:

Tak for sidst Endnu engang bød uge

46

på nogle gode dage

i Nordjylland, hvor greenkeepere fra hele landet mødtes til netværk og ny viden – og ikke mindst hyggeligt samvær! :-)

Tak til alle jer, der deltog. Tak for godt samarbejde til Danish Greenkeepers Association og for opbakningen fra leverandører og oplægsholdere.

Vi ses igen næste år! Mange hilsner Sandmoseskolen – din greenkeeperskole

Sandmoseskolen

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

29


// FAGLIGT Den 5. november blev præcisionssprøjtning afprøvet på Mollerup Golf Club. Ved testen blev der i stedet for pesticider brugt et rødt farvestof til udsprøjtning på tokimbladet ukrudt for at se, om sprøjten havde åbent og lukket for dyserne og havde ramt ukrudtet præcist.

tivitet blev der i stedet for pesticider hældt et rødt farvestof i tanken (Det samme næringsmiddel som bruges til røde pølser) og som er uskadeligt for græsset. På den måde blev det meget tydeligt, hvor sprøjten havde åbnet og lukket for dyserne, og om man havde ramt ukrudtet præcist. det end golfsporten. Strategien har derfor været at lægge os i slipstrømmen af den udvikling, der foregår i landbruget og så få teknikken afprøvet og tilpasset forholdene på en golfbane. Det viste sig hurtigt, at flere af de tilstedeværende så muligheder for at teste og afprøve deres produkter på golfbaner, og der blev hurtigt dannet en gruppe af partnere, som var interesserede I at lave noget sammen med golfsporten. Vi fik udarbejdet en ansøgning sammen, og I løbet af efteråret havde Miljøstyrelsen bevilliget penge til afprøvning af præcisions-sprøjtning på golfbaner. Projektgruppen bestod af AGROINTELLI, der leverer software-teknologien, BC AGRO-TEK, der leverer hardware i form af sprøjte og dyser, samt Teknologisk Institut, der stod for validering og evaluering af afprøvningen. Den 5. november blev testen gennemført i Mollerup Golf Club i sammenhæng med et velbesøgt seminar. Resultatet af testen For at Teknologisk Institut kunne måle på teknikkens effek-

Oversigtsbilledet viser resultatet af test-sprøjtning med rødt farvestof mod tokimbladet ukrudt på fairway på Mollerup Golfklub.

30

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Metoden blev afprøvet på både fairway og semirough, hvor der blev sammenlignet med en fuld sprøjtning. På fairway blev der, på grund af teknikken, kun sprøjtet på 45% af arealet og kun 2,5 % af ukrudtet undslap sprøjtemidlet. I semiroughen blev 60% af arealet sprøjtet og blot 5% af ukrudtet blev ikke ramt. Konklusionen er derfor klar: Teknikken virker og der kan reduceres med omkring 50% af sprøjtemidlet i forhold til en fuld sprøjtning. Testen viste dog også, at der fortsat er en række parametre, hvor der kan optimeres. Både kameradetekteringen og algoritmerne bag kan fortsat finjusteres og den optimale kørselshastighed skal findes. Den meget lovende test giver blod på tanden til at udvikle yderligere på teknikken, og håbet er nu at få nogle flere testmodeller ud til afprøvning på golfbanerne, så der kan indhentes yderligere erfaringer fra praksis. Hvis man som golfklub godt kunne tænke sig at deltage i den fortsatte udvikling og afprøve teknikken, så kontakt venligst Dansk Golf Unions baneområde. Hvordan fremmes præcisionssprøjtning i golfbranchen? Det er ikke gratis at anvende den nye teknologi, og på nuværende tidspunkt vil det sandsynligvis kræve en investering på omkring 200-250.000 kr. for en 3-meters præcisionssprøjte.


Oversigtsbilledet viser resultatet af test-sprøjtning med rødt farvestof mod tokimbladet ukrudt i semirough på Mollerup Golfklub.

Med golfsportens relativt lave forbrug af pesticider er det ikke den økonomiske besparelse på pesticider, som skal fremme udviklingen. Her er det besparede beløb simpelthen for lavt if.t. investeringen. Der skal således andre argumenter på bordet, før det giver mening for golfklubberne at investere i præcisionssprøjtning. Politisk pres udefra med krav om præcisionssprøjtning kunne selvsagt være med til at fremme udviklingen, men teknologien og erfaringerne er dog stadig for nye til, at det vil være et rimeligt krav.

klubber, der ønsker at afprøve den nye teknologi. Sådanne findes allerede i landbruget, hvor støtteordningen er koblet op på hektarstøtten, hvilket golfklubber selvsagt ikke kan være en del af. En del af konklusionen på dette projekt er således også, at en fortsat udvikling i denne miljøvenlige retning kræver støtte til golfbranchen, så vi sammen kan udvikle teknologien i fremtiden. Golfbranchen støtter gerne op med ressourcer, men vi kan ikke fremme denne udvikling alene. //

For at kunne skubbe til udviklingen vil det derimod være en oplagt mulighed at se på mulige støtteordninger for golf-

Gr

eenline

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

31


// FAGLIGT

Set og hørt på DGA-Ugen 2018 Så en tanke, høst en handling DGA Ugen 2018 bød på vidt forskellige indlæg. Nogle indlæg var meget håndfaste, andre viste derimod, at vi står i et vadested, hvor der for nuværende ikke er en konkret løsning på udfordringerne. Her kommer et par nedslag fra dagene. AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

Hvad nu gåsebille? Helt tydeligt blev det, at vi har udfordringer med bekæmpelse af gåsebillen. Særligt de jyske baner på sand er udfordret med tilbagetrækning af Merit Turf. Det føles ikke rart at være i et vadested, hvor ens muligheder for at handle er væk. Derfor er DGU og DGA gået sammen om at søge en 120 dages dispensation til brug af Merit Turf. Om dispensationen går igennem ved vi ikke i skrivende stund. Derfor skuede DGU ved Allan Brandt frem mod brugen af biologiske midler til bekæmpelse af billen. Og ja, det er ikke de bedste erfaringer, vi har med disse midler. Trods det kom Allan med en opfordring til at prøve midlerne af. Jo mere vi arbejder med dem, jo mere viden vi samler sammen, jo bedre vil vi blive til at bruge dem, argumenterede Allan. I Viborg og Sindal Golfklub har Per Knudsen og Susanne Olsen arbejdet med tiltag, som griber ind i gåsebillens levevis. De to greenkeepere fortalte om deres erfaringer. Du kan læse mere om Per og Susannes arbejde her i bladet. Det er vigtige erfaringer, som vi kan bygge videre på.

forædlede græssorter, som vi ikke har tradition for at bruge i de nordiske lande. Så løsningen er lidt mere kompliceret end som så. En anden mulighed som Leah pegede på var, at det i fremtiden kunne være, at vi skulle bruge andre græsarter på golfbanen end dem vi bruger i dag som f.eks. strandsvingel og bruge forskellige typer af rajgræsser mere. Sommeren 2018 viste, at rajgræsserne klarede den tørre og varme sommer overraskende godt.

Du skal handle på viden – objektive kvalitetsmålinger Fra den Hollandske golfunion kom banechef og agronom Niels Dokkuma og fortalte om tidens udfordringer i Holland. Her står banerne overfor en komplet udfasning af pesticider i 2020. Derfor har den hollandske golfunion skarpt fokus på bæredygtig greenkeeping og har udviklet en kvalitetshåndbog for bæredygtig pleje af golfbaner. En central del af kvalitetshåndbogen Rødsvingel-død sæson 2018 er en test, hvor der laves en række Så en tanke, høst en handling Et spørgsmål, som har været på de objektive målinger af spillekvalitet Så en handling, høst en vane flestes læber i denne sæson, har (vandinfiltration, fugtighed mv.) og Så en vane, høst din skæbne været: Hvorfor er rødsvinglen død? banens græstekniske egenskaber Mange steder har rødsvinglen lidt (hårdhed, hastighed og Holing Out – William Makepeace Thackeray hårdt under den tørre og varme sætest, et mix af trueness og smoothn(Engelsk forfatter 1811-1863) son. Fra DLF, Pickseed, Oregon, kom ess). Filosofien bag testen er, at pleplanteforædler Leah Brilman med henjen af en golfbane skal være baseret på des bud på, hvorfor vi har set så meget viden (objektive målinger) ikke på tro og rødsvinglen-død. Leah´s forklaring gik på, at følelser. For at nå i mål skal du arbejde med svaret lå i måden, vi har forædlet græssorter på. I klassisk greenkeeping, hvor du skaber stærke de nordiske lande har vi haft fokus på at forædle for vintergræsplanter ved at arbejde for et porøst vækstlag, minihårførhed og ikke haft fokus på karakterer som tørke- og mere filt osv. De hurtige løsninger med biostimulanter og varmetolerance. Hendes råd var derfor at se på græssorter deslige tror Niels Dokkuma ikke på, når det handler om fra andre verdensdele, hvor der har været fokus på tørkebæredygtig greenkeeping. og varmetolerance i forædlingen og introducere disse sorter i blandinger med nordisk forædlede sorter for ikke at Hvis vi skuer over mod fodboldverdenen herhjemme, har være så sårbare. Udfordringen vil naturligvis være at sorter Divisionsforeningen på lignende vis som det hollandske forædlet i andre dele af verden måske besidder karakterer, golfforbund en fast holdning til, at objektive kvalitetsmåsom ikke er ønskværdige i vores blandinger. Et konkret eklinger er den rette vej at gå for at styrke standarden på de sempel herpå var de mere mørkegrønne nordamerikanske danske boldbaner.

32

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


Hvor starter jeg selv? Herhjemme har Thomas Pihl fra Furesøen Golfklub arbejdet med objektive kvalitetsmålinger i adskillige år. Helt konkret måler Thomas hastighed og fugtighed hver fredag på 7 greens (7-10 målinger pr. green). En gang om året udtages en prøve i toppen af vækstlaget til analyse for organisk materiale (glødetab) og han måler vandinfiltration. Disse data giver Thomas en fornemmelse af, om han er på rette vej eller om han skal iværksætte ekstrapleje som f.eks. at lægge en ekstra prop-prikning ind. Og Thomas havde et helt konkret råd til nybegyndere. Start med én parameter og indarbejd den i din hverdag. Det havde han selv gjort og var på den måde blevet fortrolig med dataindsamling. Kemikalieinspektion Kemikalieinspektionen laver hvert år mellem 10-15 kontrolbesøg på de danske golfbaner. Kim Larsen gennemgik de typiske fejl i forbindelse med kontroller. Højdespringeren i overtrædelserne er ved vaske-og påfyldningspladser. Ellers så listen ud som følgende: • Mangelfuld sprøjtejournal (DGU har en standard, som opfylder kravene). • Forkert brug af sprøjtemidler (forkerte tidspunkt på året, brug af blandinger der ikke er tilladt, sprøjtemidler anvendt på arealer, hvor de ikke er godkendt til). • Manglende uddannelsesbeviser eller opdatering af samme. • Manglende kontraventil og vandur (Husk du må heller ikke lægge vandslangen op i sprøjten, selvom der er kontraventil på). • Besiddelse af ulovlige sprøjtemidler. • Brug og besiddelse af muldvarpe-, mosegrise og rottegift uden autorisation. • Manglende afstand til §3 naturbeskyttelsesområder.

Bente Mortensen diskuterer Best practice på golfbanen med en gruppe greenkeepere, blandt andre Peter Tangaa, Varde, René Juul, Himmelbjerget, Ulrik Sørensen, Mollerup, Jesper Kristiansen, Silkeborg-Ry.

Hvad har græsset brug for af næring? Sådan spurgte Bente Mortensen. Ifølge forsker Tom Ericsson, som har udarbejdet teorien om behovstilpasset gødskning for STERF, har græsset brug for kvælstof, fosfor og kalium i forholdet (NPK) 100:12:65 %. Planterne har brug for næringsstofferne i dette forhold igennem hele vækstsæsonen. Bente tog myten op om, at græs har brug for ekstra kalium i efteråret. Ud fra Tom Ericsson model har vi ikke belæg for at sige, at det er tilfældet. I efteråret indbygger planterne kulhydrater i rodhalsen og bruger dem som ”madpakke” igennem vinteren. Kulhydraterne opbygger græsset ved fotosyntese. Så det gælder om at fælde træer og stamme op for at få så meget sollyset ned til græsset som muligt. Du kan nemt og hurtigt tjekke næringsstofforholdet i græsset ved lave en bladanalyse. Du skal bruge rent afklip uden nedfaldne blade og topdres og sende 2 dl til laboratoriet. Indenfor få dage har du resultatet. Høst en handling Efter 3 intense dage, takkede formanden af for en begivenhedsrig uge med et håb om, at ugens indlæg havde sået nogle tanker i vores hoveder. Da vi alle på en gang rejste os op for at tage hjem, lod jeg mærke til, at der var en greenkeeper på rækken foran mig, der sagde: Nu skal jeg hjem og fordøje alle de indtryk, jeg har fået. Han var fyldt op med ord og tanker. Det er blandt andet det uge 46 kan, så tanker. Nu skal vi hjem og høste en handling. //

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

33


// STAFETTEN

Han holder både sig selv og banen i form Jesper Brandt har tidligere stillet op til DM i fitness. I dag koncentrerer Aalborg Golf Klubs nye chefgreenkeeper sig mest om arbejdet med at holde banen i absolut topform.

AF HENRIK SØE. FOTO: PRIVAT

Golfspillet var vejen ind i greenkeeperfaget for Jesper, der her ses i aktion i Sebber Kloster Golfklub - hans tidligere arbejdsplads.

D

er er omtrent lige så mange veje ind i greenkeeperfaget, som der er greenkeepere. For Jesper Brandt var det selve golfspillet, der i slutningen af 00’erne fik tankerne til at kredse om et job i branchen. På det tidspunkt arbejdede han som industritekniker på en maskinfabrik i Støvring. - Jeg var til Golfens Dag i Hadsund, og jeg blev grebet af det med det samme, Jeg begyndte så at tale med en af mine kammerater om, at der måtte være nogle jobs at få i golfbranchen, fortæller Jesper Brandt. Afstanden fra tanke til handling var kort, så Jesper Brandt tog hul på greenkeeperuddannelsen, kom i lære i Mollerup Golfklub i foråret 2010 og var færdiguddannet i 2013. På det tidspunkt ville han gerne hjem til Nordjylland igen, og det flaskede sig så godt, at han fik jobbet som chefgreenkeeper i Sebber Kloster. Her var han indtil 2018. - Sidste efterår fik jeg en henvendelse fra Aalborg Golf Klub, som opfordrede mig til at søge stillingen som chefgreenkeeper, men jeg sagde i første omgang nej, fordi jeg egentlig havde det godt i Sebber Kloster - også selv om jeg ligesom andre chefgreenkeepere i mindre klubber havde mine økonomiske slåskampe med bestyrelsen. Men da de så ringede anden gang, tænkte jeg at jeg hellere måtte sætte mig ned med min kæreste og snakke om det over en kop kaffe. Hun 34

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

sagde, at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis ikke jeg gav det en chance, så efter fire samtaler tilbød de mig jobbet - og det har jeg ikke fortrudt, siger Jesper Brandt, som altså snart kan se tilbage på sin første sæson som chefgreenkeeper i en af landets største klubber. Klippe græsset med tænderne Og for at vende tilbage til det spørgsmål, som kollegaen Kenneth Mel Jensen fra Hirtshals sendte stafetten videre med, så har Jesper Brandt så absolut kunnet mærke en forskel på at gå fra en lille til en større klub.


Foto: By Nicholas Piccillo/www.shutterstock.com

Stafetten I denne artikelserie tager Greenkeeperen på rundtur blandt de danske greenkeepere. Vi tager en snak om deres liv, hobby - eller hvad der ligger dem på sinde, hvorefter den enkelte greenkeeper sender stafetten videre til en kollega. Denne gang er vi nået til Aalborg Golf Klub, hvor klubbens nye chefgreenkeeper Jesper Brandt blandt andet fortæller om sin oplevelse af at skifte fra en en lille til en stor klub.

- Vi opererer med nogle højere budgetter i Aalborg, men kravene er også tilsvarende højere fra både bestyrelse og medlemmer. Hvis en maskine brød sammen i Sebber Kloster, og vi ikke kunne løse problemet før næste dag, så var det sådan, det var. I Aalborg er der nogle andre forventninger til at få løst problemet, og her forventes det omtrent, at jeg klipper græsset med tænderne, hvis det er den eneste mulighed. Men forskellen er selvfølgelig også, at der er andre ressourcer i Aalborg. Hvis en af mine maskiner bryder sammen, står der som regel to eller tre andre klar, som jeg kan bruge i stedet, siger Jesper Brandt, der kan skrive under på, at der er pres på, uanset hvilken type golfklub, du befinder dig i. Forskellen er blot, hvordan det kommer til udtryk i dagligdagen. Aalborg Golf Klub en stor klub med over 1.600 medlemmer, og der er derfor også mange meninger om, hvordan tingene skal gøres. Jesper Brandt lægger derfor meget vægt på, at kommunikationen med medlemmerne skal prioriteres højt. - Da jeg kom til Aalborg fik jeg at vide, at der var et par af medlemmerne, som havde gjort sig tanker og ideer om banen, og som jeg helt sikkert ville komme til at slås med. Jeg

valgte derfor at invitere de to ind til en kop kaffe og en snak om deres ideer. Jeg lyttede til dem og fortalte så, hvordan jeg havde tænkt mig at gribe det hele an. Og den snak har vist sig at være en god idé, siger han. Kommunikation er en hjørnesten Jesper Brandt mener, at det er vigtigt, at medlemmerne ved, hvad der skal ske - og ikke mindst hvorfor inden de for eksempel kommer ud til et hul og ser, at der er blevet fældet nogle træer. Og i Aalborg er der derfor stor fokus på at orientere og kommunikere. - I Sebber Kloster var jeg måske med til to baneudvalgsmøder om året. I Aalborg har jeg allerede deltaget i 15, siger Jesper Brandt. Kommunikationen til medlemmerne foregår også via de sociale medier, hvor Jesper Brandt på Facebook blandt andet lægger videoer op, som forklarer meningen bag de tiltag, som for nogle måske virker som det rene galskab.

// fortsættes side 36 //

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

35


// STAFETTEN

FAKTA: Navn:

Jesper Brandt

Titel:

Chefgreenkeeper i Aalborg Golf Klub.

Alder:

35 år.

Karriere: I lære i Mollerup Golf Klub fra 2009-2013. Ansat som chefgreenkeeper i Sebber Kloster Golfklub i 2014. Chefgreenkeeper i Aalborg Golf Klub siden foråret 2018. Hobbies: Golf, sport og fitness. Civilt:

Bor lidt udenfor Aalborg med sin kæreste. Har en søn på 10 år og en far, der er formand i Rold Skov Golfklub (hvilket giver anledning til en del diskussioner, når der familiemiddage).

- Det betyder alverden, at medlemmerne føler sig inddraget og forstår, hvorfor vi eksempelvis prikler greens, inden vi går i gang med det. Vi bruger Facebook meget, og der er nogle som mener, at det er lidt smart i en fart, men jeg mener, at åbenhed er den eneste rigtige vej at gå, siger Jesper Brandt, der også har fået kollegial erfaringsudveksling ud af videoerne på Facebook. - Vi havde lånt en luftningmaskine, som vi forsøgte os med på fairways, og jeg lagde et videoklip op på Facebook. Jeg fik så en henvendelse fra en erfaren kollega, som gerne ville komme forbi og høre nærmere om det, og jeg blev stolt over, at han tog sig tid til at sætte sig ind i bilen og køre til Aalborg for at høre om vores erfaringer. Det vidner også om, at de sociale medier fungerer som netværk i branchen, siger Jesper Brandt. At sætte sit drømmehold Da Jesper Brandt kom til Aalborg, havde klubben været igennem en turbulent periode med nærmest total udskiftning i greenkeeper-staben.

- Det er selvfølgelig trist for de tidligere ansatte, men det gav mig en fantastisk mulighed for at sætte mit eget drømmehold. Jeg tror det må være enhver chefgreenkeepers drøm, og jeg er overbevist om, at du med de rigtige mennesker, som både har viljen og de rigtige kompetencer, kan komme meget langt selv med få ansatte. Samtidig giver et helt nyt hold også en helt særlig energi og pionérånd, siger Jesper Brandt. Jobbet som chefgreenkeeper i Aalborg foregår naturligvis i marken, men Jesper Brandt bruger lige så meget tid inde på kontoret. De administrative opgaver med plejeplaner, regnskaber, gødningsplaner, maskinindkøb, personaleledelse og ansættelser fylder cirka halvdelen af kalenderen. Og det passer ham fint: - Det er egentlig noget af det, jeg har savnet. Og når vi nu i Aalborg i samarbejde med en arkitekt skal til at kigge på et redesign af banen, bliver jeg en stor del af dette arbejde, og det ser jeg meget frem til. Arbejde veludført! Her er det 7. hul på Aalborgs blå sløjfe. Jesper Brandts daglige arbejdsplads - greenkeepergården i Aalborg Golf Klub.

36

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


Jesper på ferie i Norge med kæresten Jeanett og sønnen Oliver.

I 2018 har Jesper Brandt i snit arbejdet 10-15 timer om dagen, og han håber, at han kan få lidt mere tid til at spille golf, når mandskabet i løbet af 2019-sæsonen kommer op på fuld styrke igen. Og han opfordrer såmænd også medarbejderne til at spille golf. - Jeg har et stort ønske om, at medarbejderne spiller golf. De får et golfsæt stillet til rådighed, ligesom de skal gå med til regelaftenene i klubben. For at kunne tage dialogen med medlemmerne, er det uhyre vigtigt, at de kender spillet og kan argumentere, når medlemmerne stiller spørgsmål eller brokker sig, siger han. 123 medarbejdere og ingen ukrudt Selv om Jesper Brandt nyder at spille golf, kan jobbet påvirke hans runder i negativ retning. - Jeg kan have svært ved at slappe af med golf, når jeg spiller på en af mine “hjemmebaner”. For nyligt var jeg i Sebber Kloster for at spille, og jeg kunne ikke lade være med at se på de ting, jeg havde sat i gang, fortæller Jesper Brandt, der først for alvor kan koncentrere sig om sit eget golfspil, når han kommer langt væk fra hjemmebanerne. - Jeg skal helst op i en flyver og ud på fremmede baner. Men der kan jeg så heller ikke helt lade være med at suge inspiration. Da jeg spillede på Black Mountain i Thailand, tog jeg en snak med en af greenkeeperne om, hvordan de gør tingene. De har så fem chefgreenkeepere og 123 medarbejdere. Men vi så heller ikke noget som helst ukrudt på banen. Det er lidt andre forhold end herhjemme, siger Jesper Brandt. Som ny chefgreenkeeper i en af landets største klubber har der været nok at se til for Jesper Brandt i 2018-sæsonen ikke mindst fordi banen efter 46 dage uden regn havde behov for en kærlig hånd i efteråret. - Vi har ligesom alle andre klubber haft problemer med tørre ødelagte områder, så jeg gik ind til bestyrelsen og sagde, at jeg havde behov for en ekstra bevilling, hvis vi skulle redde banen og sikre, at den blev klar til 2019-sæsonen. Og det var de helt med på, siger Jesper Brandt, som glæder sig over de muligheder han har for at få Aalborg Golf Klub op i den liga, som han mener banen har potentiale til. Og uanset hvad, kan man være sikker på, at Jesper Brandt ikke selv går ned på formen. Den 35-årige nordjyde er nemlig bidt af sport med en særlig interesse for fitness, som han har dyrket på så højt et niveau, at han i mange år var fast deltager i DM i Fitness. - Jeg stoppede for et par år siden med fitness på konkurrence-niveau, fordi arbejdet fyldte for meget, men jeg arbejder stadig som instruktør i min svogers fitnesscenter i Suldrup en gang om ugen, hvor jeg også rådgiver om kost og vægttab, fortæller Jesper Brandt.

Jesper Brandt har deltaget i DM i Fitness mange gange. Her ses han til DM i Athletic Fitness i 2015 i Brøndby Hallen.

Men lige nu handler det altså primært om at holde Aalborg Golf Klub i storform. - Vi skal have Nordjyllands bedste golfanlæg, understreger han. //

Hvem skal have stafetten? Jeg sender stafetten videre til Ralph Siddons fra Lyngbygaard Golfklub. Jeg ved, at han gør sig mange tanker om Biologisk pleje af golfbaner, og at han indimellem støder panden mod en mur, når han deler sine visioner. Det vil jeg gerne høre mere om.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

37


// ØVRIGE

Lederdrømme på St. Andrews Links Hektiske arbejdsdage, anderledes måder at arbejde med greenkeeping på og et helt nyt niveau af ansvar. Det var nogle af kendetegnene på hverdagen i de fire ugers praktikophold på verdensberømte St. Andrews Links for årets vinder af den flotte titel Toro Student of the Year 2018, Casper Eriksen. AF MARIA SKOV LISBERG

E

n udnævnelse som Toro Student of the Year betyder, udover anerkendelsen og æren, at modtageren af prisen får en helt unik mulighed for, på nærmeste hold, at erfare hvordan verdens ældste, mest omtalte og velbesøgte golfanlæg plejes. Med titlen følger nemlig et fire ugers praktikophold ved St. Andrews Links Trust. Praktikopholdet ligger i oktober, hvilket betyder at praktikanten endda får lov til at være med til opsætningen af Alfred Dunhill Links Championship, en af Europa Tour’ens traditionsrige golfturneringer, der i år blev vundet af Lukas Bjerregaard. Det var også sådan Casper Eriksens ophold startede. Efter en lidt bøvlet flyrejse og to busser ud til golfbanen, blev han

38

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

mødt af et meget travlt greenkeeper-team, der knap havde tid til en introduktion før han blev sat i gang med opgaverne på St. Adnrews Old Course.. ”Det hele startede meget hektisk. Jeg nåede nærmest ikke at blive introduceret til nogen eller noget, før jeg blev sendt ud på Old Course på fairwayklipper. Casper var ikke den eneste dansker i St. Andrews i år; en uge inden Casper ankom, tog St. Andrews Links imod Jarl Tranekær Jørgensen, der vandt Toro Student of the Year i 2016, og derfor kender banerne fra eget praktikophold i 2016. Han havde fået æren af at blive inviteret igen, denne gang specifikt til at opsætte og indgå i greenkeeper teamet på Old Course under Alfred Dunhill Links Championship.


Jarl kunne derfor vise Casper rundt, både på anlægget og i St. Andrews by. En hektisk hverdag Den hektiske stemning fortsatte hele første uge, under afviklingen af Alfred Dunhill Links Championship. ”Arbejdsdagen begyndte mens det stadig var bælgmørkt, hvilket var lidt surrealistisk. Så klippede vi fairways til helt hen på eftermiddagen, hvorefter vi skulle ud og fylde divots på fairways. Det var travle dage,” mindes Casper. Efter turneringen begyndte en mere normal hverdag, der mindede mere om hverdagen hjemme på Caspers danske arbejdsplads, Aarhus Golfklub. ”Fra kl. 7 til kl. 11 havde vi et fast morgen set-up af Old Course,” fortæller Casper. ”Efter en frokostpause kunne vi så gå i gang med alle de andre ting, der skulle laves rundt omkring på anlægget.” Selvom arbejdet var noget mere praktisk end i Danmark, og greenkeeperne noget oftere måtte efterlade maskinerne og bruge hænderne til at løse opgaverne, oplevede Casper ikke de store forskelle mellem arbejdsgangen i Skotland og den derhjemme. Én ting kom dog som en udfordring: ”Skotsk er svært. Man skal jo ikke bare forstå engelsk, man skal også oversætte skotsk til engelsk, og så var der også de andre udenlandske greenkeepere. Blandt andet var der en anden praktikant fra Belgien. Jeg kunne godt være helt smadret om aftenen, blandt andet på grund af sprogbarrieren.” Det var nu ikke helt nyt for Casper at være på en udenlandsk golfbane – han kom nemlig stort set direkte fra at have arbejdet med det kæmpestore Ryder Cup setup i Frankrig, så han var ikke let at imponere på de skotske baner. Alligevel var det dog en helt særlig oplevelse at få mulighed for at gå på St. Andrews Links Castle Course og snakke med Course Manageren om hans tilgang til lederskab, og få lov til at deltage på møder med course managerne for de syv golfanlæg i St. Andrews Links Trust. Drømmer man om en dag selv at være leder for en golfbane som Casper gør, var det en helt fantastisk mulighed at kunne deltage i disse møder. Kollegaerne Når det ikke handlede om ledelse og drift, kunne Casper også lære meget af sine kollegaer på Old Course green-

keeperteamet. ”Mine nye kollegaer var rigtigt gode til at tage imod mig, og jeg har også fået nogle rigtigt gode bekendtskaber derovre. Det handlede i bund og grund om, at jeg både var åben for at lære folk at kende, og kunne vise at jeg kunne klare mine opgaver. Desuden gjorde det også et stort indtryk på dem at jeg er Toro Student of the Year 2018, det har de stor respekt for,” forklarer Casper. Han fortæller også, at det var skønt hvor jordnære greenkeeperteamet var – de konkurrerede ikke så meget med hinanden, og tog åbent imod nye. En af kollegaerne var endda en tidligere leder, der var trådt ned, men det mærkede man slet ikke. Casper må dog erkende, at han ikke havde så meget fokus på det sociale. Han var ikke så meget for at smutte på pubben efter arbejdet, og det blev også kun til et enkelt spil golf under opholdet. Som Casper selv fortæller: ”Jeg var der jo for at lære noget”. Anderledes arbejdsgange Heldigvis fik han også rig mulighed for at suge læring til sig. For det første var der nogle helt andre ansvarskrav til

// fortsættes side 40 //

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

39


// ØVRIGE

greenkeeperne, der for eksempel ikke kunne overlade det daglige maskinvedligehold til en mekaniker – det klarer man selv! ”Det var jo egentlig bare et stykke arbejde, ikke en decideret udfordring. Man er bare vant til, at man slet ikke får lov til at vaske maskinen af eller justere klippeled, at det er mekanikerens ansvar, men sådan gør de det ikke på St. Andrews,” forklarer Casper.

40

oplevelse. Man kan sige, at jeg har fået ’et navn’, så folk ved hvem jeg er. Det er jeg da sikker på vil åbne nogle døre.”

Derudover gav det også stor indsigt at arbejde på en stor golfbane med mange flere ansatte, fordi tingene bliver gjort på forskellige måder på de forskellige baner. Ser man tre måder at løse en opgave på, kan man virkelig lærer meget om hvordan tingene foregår, og det er helt sikkert en læring, Casper tager med sig hjem.

Det er også godt at være hjemme; nu skal der fokus på at uddannelsen bliver færdiggjort, og en kæreste der har været savnet (selvom hun var kort på besøg i Skotland, hvor de to endda blev forlovede). Om praktikken siger Casper slutteligt: ”Det er helt vildt så meget titlen som Toro Student of the Year betyder. Der er mange, der ikke forstår, hvad Reesink Turfcare gør for folk ved at uddele den pris. Jeg kan ikke være mere taknemmelig overfor Carsten Brandt og Reesink Turfcare, og jeg synes virkelig at folk burde vide, hvor god en oplevelse, det kan være, og hvor meget man kan få ud af det.”

Hjemme igen Nu er opholdet så overstået, og Casper er hjemme med en masse ny viden og spændende oplevelser. Og ikke nok med det: han er pludselig blevet kendt navn! ”Jeg ved ikke, hvad der var særligt i år, men der var rigtigt meget medieinteresse om mig,” fortæller Casper. ”Jeg var både med i radioen og i God Morgen Danmark, det var en rigtigt god

Til andre greenkeepere, der gerne vil vinde opholdet, anbefaler Casper at man skal være indstillet på at vise, at man virkelig vil det. ”Dommerne forstod, hvor meget jeg ville det her, og mine ambitioner om fremtiden. Vær ærlig om hvor meget du kan, men vær også ydmyg og bevidst om, at der skal arbejde til for at vinde. Det er ikke ham der sidder stille, der vinder præmien.” //

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


// PRESSE

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

41


// ØVRIGE

Alfred Dunhill Links Championship 2018 Toro Student of the Year 2016, Jarl Jørgensen, fik æren af at kunne vende retur til St. Andrews og indgå i greenkeeperteamet under den traditionsrige turnering Alfred Dunhill Links Championship 2018. Her fortæller han om sin oplevelse anden gang på den berømte golfbane: Følelsen af at skulle ”hjem” igen var ubeskrivelig. AF JARL JØRGENSEN

J

eg havde glædet mig meget til at komme retur til st. Andrews men denne gang var det helt vildt anderledes, nu kendte jeg jo en del og var ikke i tvivl om hvordan og hvorledes jeg kom rundt. Det var noget mere afslappet denne gang og jeg fik lov til en masse andet som under turneringen så som stimpmeter test og hulflytning på finaledagen! jeg kunne mærke at jeg bestemt havde vundet deres respekt og at jeg helt bestemt var en del af holdet denne gang. Jeg havde et par dage inden årets Toro Student of the Year 2018, Casper Eriksen, ankom, og jeg klargjorde det jeg kunne inden.

42

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


Casper ankom, og jeg viste ham lidt rundt og vi klikkede ret hurtigt, hvilket bare gjorde det hele super fedt. Vi begge kom på fairway teamet og det var bestemt ikke en nem opgave, men vi klarede det rigtig godt, og kunne vise de andre, hvordan de danske greenkeepere gør det! Vi har hygget en hel del sammen, men vi var hver for sig under aften arbejdet hvor jeg primært var omkring greens. Der havde jeg muligheden for at suge en masse ud af førstemanden, som ikke var bleg for at fortælle om deres måde at gøre tingene og vigtigheden af bæredygtig greenkeeping, hvilket var guf for mig! Dagene gik meget hurtigt, og der var ikke overskud til meget andet end arbejdet. Vi fik dog en dejlig mulighed for både at spille Carnoustie Championship Course og selvfølgelig den skønne Old Course fra champions tee. En helt vild tur som er meget svær at beskrive hvis ikke man selv har været der. Jeg fik mange nye bekendtskaber og styrket de gamle, som har resulteret i at jeg klart vender retur 2019 igen. En stor tak til Reesink Turfcare herfra.

Jarl

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

43


KLUMME

Formandens Klumme

2018 er ved at være et overstået kapitel. Et år, som bød på nye udfordringer på vores baner. Et flot, lovende forår blev afløst af en lang og meget tør sommer. Dette ovenpå et 2017, som nærmest regnede væk. Af // Jesper Kristensen

2018 er ved at være et overstået kapitel. Et år, som bød på nye udfordringer på vores baner. Et flot, lovende forår blev afløst af en lang og meget tør sommer. Dette ovenpå et 2017, som nærmest regnede væk. To år, op ad hinanden, men så store forskelle. Har vi viden nok til at håndtere så store forskelle og ved vi, hvad der egentlig sker, når græs og vækstjord udsættes for så store ekstremer? Jeg har ikke svaret, men det kan være, at du kan få det på et kursus i løbet af vinteren. Vi har sammensat et forslag til RTS Vilvorde og AMU Sandmosen, til et kursus, som de måske vil udbyde. Vi skal nok sende informationer ud, når der ligger noget reelt. Uddannelse og erfaringsdeling er nøgleord i DGA. Vi kan alle kun blive dygtigere af at høre på, hvordan vores kolleger griber udfordringerne an. Ligesom, at der temmelig sikkert også er noget, dine kolleger kan lære af dig. Der er en kolossal viden blandt alle jer greenkeepere omkring i landet. Noget – så meget som muligt – af den viden, prøver vi at samle sammen, til gavn for hele branchen. Vi ved godt, at tiden er løbet fra bøger og andre opslags-

44

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

værker. Men vi forsøger alligevel at samle et opslagsværk, bare elektronisk, som vil være til gavn for os alle. Om det opslagsværk skal ligge på vores hjemmeside eller på STERF´s er ikke vigtigt. Bare det er tilgængeligt for os alle. Uge 46 er også uddannelse og erfaringsdeling. I år med rekord mange deltagere 148! Det giver udfordringer, når så mange, samles på så lille et område. Men jeg synes, at det hele lykkedes og ingen gik vist sultne i seng nogle af dagene. Nu evaluerer bestyrelsen på, hvordan det gik og om der skal ændres på noget til næste gang. I er altid velkomne til at kontakte mig med kritik, ros og gode ideer. Om det er til programmet, gennemførelsen eller noget helt andet. Personligt vil jeg sige tak til dem af jer, der var der. Det var hårde, men meget givende dage. Tak. Som det blev nævnt på generalforsamlingen, så står bestyrelsen overfor nogle store opgaver i det kommende år. Vores fantastiske sekretær, Vibeke Jensen, vil gå på pension efter 2019. Det samme vil vores redaktør af bladet, Karsten

Bjergøe, også. Bestyrelsen er derfor nødt til at finde ud af, hvad der så skal ske. Det er en proces, som vi har arbejdet med i ret lang tid og som vi helt sikkert også når i mål med. Det er ikke blevet nemmere at være greenkeeper i 2018. Økonomien og konkurrencevilkårene er hårde. Det stiller øgede krav til alle dem af jer, som er ansat i ledende funktioner. Og til dem af jer, der har planer om at blive det. Jeg vil derfor opfordre jer til at søge så meget uddannelse, som muligt. Der findes kurser i ledelse, som er direkte målrettet jer. Slutteligt vil jeg takke jer alle for godt samarbejde gennem året. Det er nogle gange hårdt arbejde, men en endnu større fornøjelse, at være formand for en forening som vores, med så mange engagerede og dedikerede mennesker.

Glædelig jul og godt Nytår.


Lindholm

Maskiner a s

Mark hurt edets igste

VĂŚlg den rigtige Verti-drainÂŽ Model til din opgaVe og jordtype

From this

To this

Sparse grass

Thriving grass

Poor rooting

Minimal thatch

Excess thatch

Deep rooting

Compacted soil Impervious pan Compacted subsoil

Cracked pan Opens up subsoil

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


// FAGLIGT

Bente bygger bro Bente Mortensen er ikke blot miljøkonsulent. Hun ser sig selv som katalysator, beslutningsværktøj og brobygger - i miljøets tjeneste. Og så er hun ikke bange for at kalde en spade for en spade. AF HENRIK SØE. FOTO: PRIVAT

D

et er mandag eftermiddag, og Bente Mortensen er netop kommet hjem fra Vilvorde, hvor hun har undervist det helt nye kuld af greenkeeper-elever. Undervisningen er blot et af de værktøjer, som Bente Mortensen bruger til at sætte sit fingeraftryk på fremtidens greenkeeping. Bente Mortensen har nu været chef i sit firma Green Project siden 2004, og efter 14 år som selvstændig miljøkonsulent har hun efterhånden opbygget et meget stort netværk i den grønne sektor, som golfbanerne er en del af. Da Bente Mortensen i starten af 00’erne blev ansat som bane- og miljøkonsulent i Dansk Golf Union som makker til Chris Haspell, var der masser at gå i krig med. Det væltede frem med nye golfbaneprojekter, som i den grad havde brug for konsulentbistand både i forhold til græssorter, vækstlag og ikke mindst til dialogen med kommunerne. - Chris Haspell havde greenkeepingbaggrunden, mens jeg med min Hortonom-uddannelse kom med masser af viden om jord og næring. Det var et godt match på mange måder. Samtidig var de nye golfbaner meget grønne - i den forstand, at de eksempelvis ikke vidste, hvordan de skulle tackle de miljøvurderinger, som kommunerne kom med. Mange kommuner var nervøse for de her “farlige” golf-

46

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

baner, som blev lagt ud på arealerne, men alle beregninger viste, at golfbaners forbrug af pesticider og gødning lå på 1/10 af landbrugsarealer. Resultater fra forskningen viste, at miljøbelastningen og den udvaskning, der sker fra greens, var på niveau med den belastning, som man ser fra naturområder. Så det er faktisk en god forretning - rent miljømæssigt - at anlægge golfbaner, og den sætning har jeg efterhånden brugt mange gange, siger Bente Mortensen. Sparringspartner for greenkeeperen Efter to år i DGU følte Bente Mortensen, at hun kradsede for meget i overfladen. - Der var masser at lave, men jeg savnede muligheden for at gå mere i dybden og hjælpe klubberne op på et højere niveau, end det var tilfældet i DGU-tiden. Så jeg besluttede mig for at købe en computer og en telefon, og så var jeg ellers i gang som selvstændig konsulent. Jeg fik tre kunder i den første måned, så jeg nåede ikke engang at tænke over, om det var en god idé, fortæller Bente Mortensen om den første tid i Green Project. I dag er der skruet ned for blusset i golfbranchen, men hun har stadig fingrene nede i vækstlagene på de danske golfbaner. - Det er ikke svært at gå ud og lave en

rapport for den enkelte bane, men jeg vil meget hellere fungere som sparringspartner for greenkeeperen og medvirke til at træffe de rigtige valg, når der skal udarbejdes gødningsplaner, plejestrategier og skabes dialog med bestyrelsen. Og så i højere grad fokusere på at målrette mine budskaber, så jeg kommer ud til så mange som muligt på samme tid. Derfor bruger jeg også tid på at skrive artikler til for eksempel Greenkeeperen, ligesom jeg nyder at undervise nye greenkeepere og være tovholder på Uge 46-seminaret, siger Bente Mortensen, som beskriver Green Project som en virksomhed, der står på tre ben. - Jeg er underviser, konsulent og formidler. Det er dejligt at kunne kombinere de tre områder, siger hun. Brug hinanden! Bente Mortensen har efterhånden arbejdet længe nok med golfsektoren til at se, hvor skoen trykker - og har trykket. Hun har stor forståelse for, at det kan være umåde svært at være greenkeeper i dag. Ikke mindst når det kommer til samarbejdet med bestyrelser og baneudvalgsformænd, som kan have en tendens til at vide bedre. - Jeg synes ikke, det er sjovt at komme ud til en bestyrelse, som ikke har tiltro til deres greenkeeper og som ikke respekterer deres faglighed. Det kan jeg ganske enkelt ikke klare, siger Bente Mortensen, som dog også mener, at greenkeeperne med fordel kan vende blikket indad. -Som greenkeeper skal man kunne lave mål og strategier og forhandle


budgetter. Jo bedre man er til at kommunikere sit budskab og underbygge det med data for timeforbrug og banekvalitet desto større chance er der for at blive hørt. I dag kommer de nye greenkeepere fra vidt forskellige baggrunde og med en anden viden. Og den mangfoldighed er med til at skabe bedre vilkår for den erfaringsdeling, som er så nødvendig, siger Bente Mortensen, som opfordrer til at greenkeeperne i højere grad udveksler viden og erfaringer. - Gå sammen i ERFA-grupper. Om I er to eller ti betyder ikke noget. Men brug hinanden, siger Bente Mortensen, der også har stor fokus på at bringe folk fra forskellige dele af den grønne sektor sammen. - Jeg ser mig selv som en katalysator, der prøver at få verdener til at nå sammen. Der sker virkelig noget, når man skaber dialog mellem folk fra forskellige brancher. Gør det svært for sig selv Bente Mortensen har i mere end 30 år rådgivet virksomheder, organisationer og private i miljø- og faglige spørgsmål. De mange års erfaring har givet hende et solidt kendskab til de enkelte brancher i den grønne sektor, og hun kan også levere en karakteristik af greenkeeperne anno 2018. - Mange greenkeepere er praktikere, som er dygtige til at finde løsninger på problemerne, Men de kan blive meget bedre til at sætte mål, kommunikere deres mål videre og ikke mindst sørge

for at basere deres beslutninger på data. Efter min mening er der mange, der gør det unødigt svært for dem selv, siger Bente Mortensen, der som eksempel trækker en af sine kæpheste frem: - Gødningsniveauet i jorden er et godt eksempel på, at mange greenkeepere skyder sig selv i foden. De tal, som bliver brugt, stammer fra leverandørerne eller lærebøgerne, men data viser, at de kan bruge meget mindre mængder. Branchen mangler at have fælles mål for, hvad der er optimalt, ligesom de har i landbruget. Det er svært at få det budskab igennem, men jeg prøver at sætte fokus på det, så snart jeg får muligheden, siger Bente Mortensen. Som alkohol på byggepladsen Bente Mortensen kunne snakke i dagevis om miljø, arbejdsmiljø og alle de mange punkter hun har på agendaen, når det kommer til at forandre miljødagsordenen. Men Bente Mortensen er dog forsigtig optimist på golfbanernes vegne. - Der er generelt kommet en øget forståelse og accept af af økologi i samfundet, og det har været medvirkende til, at den grønne omstilling også bliver mere og mere accepteret i golfverdenen. Unge mennesker er vokset op med økologi og ser ikke skævt til det, og i takt med at flere og flere af dem kommer ind i branchen, sker der også gradvist en holdningsændring. Samtidig har de skrappere krav til brugen af pesticider over de sidste 20 år naturligvis også været med til at ændre

holdningen til brugen af ulovlige midler. Det er den samme mekanisme, som har gjort, at der ikke længere drikkes alkohol på byggepladser eller ryges indendørs. Det opfattes generelt bare som et no-go, og det afspejler også holdningen i golfbranchen, mener Bente Mortensen, der understreger, at hun også henter masser af inspiration i samarbejdet og dialogen med de danske greenkeepere. En af greenkeeperne har sågar åbnet hendes øjne til en hel ny verden. - Jeg hørte chefgreenkeeperen fra Nivå, Erik Groth Andersen, fortælle om fuglelivet på golfbanen. Og det er altså en helt ny verden, der har åbnet sig for mig. Så nu sidder jeg i mit sommerhus i Liseleje med min kikkert og får øje på fugle, som jeg ikke anede, at jeg havde i min have. Det er ret fantastisk, siger Bente Mortensen.

BENTE MORTENSEN • Uddannet Hortonom fra KVL i 1986 og Master i Environmental Management fra DTU i 2000. • Ejer af Green Project, som beskæftiger sig med miljø, bæredygtighed og pleje samt arbejdsmiljø og miljøledelse. • Bente Mortensen har som konsulent haft et væld af kunder og opgaver, og du kan læse mere på greenproject.dk.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

47


// FAGLIGT

Ilden lokker de vilde blomster frem Afbrænding er en metode, der vinder frem og ikke kun til hedepleje, for gevinsten er, at blomstrende urter får mere magt over græsset, og at biodiversiteten stiger. AF BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

A

Før man begyndte af bruge ild, blev arealet gennem 20 år plejet med et årligt høslæt midt i juni. Høet blev wrappet til hestefoder og derefter fjernet fra arealet. Arealet har derfor været domineret af græsser, især draphavre, uden ret mange urter, hvor mælkebøtten var mest fremtrædende. De blomstrende urter har ikke kunnet nå at regenerere.

1-2 uger inde i april Reglerne har før foreskrevet at afbrændingen skal være gennemført senest 31. marts. Det er dog for tidligt, da der skal være godt grøde i græsset, før der sættes ind. Hvornår det sker varierer fra år til år, men en god tommelfingerregel er, at græsset begynder at vokse de første 1-2 uger af april, hvor urterne ikke er begyndt at komme frem. Brænder man af på dette tidspunkt, sættes græsset tilbage og der bliver bedre vilkår for de blomstrende urter.

Områderne har forsøgsmæssigt været brændt af på et mindre areal (3.000 m2) i 2016 og 2017, mens der i april i år blev anvendt afbrænding på 8 ha ud af det 12 ha store areal (foto 1, 2 og 3).

Ifølge de biologer, som kommunen har spurgt, er begyndelsen af april også biologisk forsvarlig. På dette tidspunkt er de overlevende insekter stadig nede i jorden, frøerne i søerne, og der er ingen kid af råvildt på arealet.

fbrænding er ikke kun en plejemetode, der kan bruges til at forynge heder, hvortil metoden er relativt veletableret. Afbrænding kan også bruges til andre former for naturpleje. Også i bynære rekreative områder. F.eks. i det kommunale rekreative område Nørrevangsletten i Rudersdal Kommune i Nordsjælland. Resultatet er større biodiversitet, flere blomstrende urter og flere sommerfugle.

Foto 1: Nørrevangsletten den 11. april 2018, lige efter afbrænding. Fotos: John Lauritzen.

48

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Foto 2: Nørrevangsletten den 29. april 2018.


Foto 3: Samme landskab den 17. juni 2018.

Kun generelle regler Der hersker en del forvirring om lovgivningen på området, når det gælder afbrænding af græsarealer. Det har nok afholdt flere kommuner fra at anvende denne metode i naturplejen.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for afbrænding af siv, rør og lyng, afklippet halm samt kvas og haveaffald, hvilket fremgår i §6 og §7 i Afbrændingsbekendtgørelsen. Her er også krav til tidspunkt for, hvornår afbrændingen må ske.

Uopdyrkede arealer med græs er ikke beskrevet særskilt i Afbrændingsbekendtgørelsen. Det er derfor de generelle afsnit i §3, §4 og §5 i bekendtgørelsen, som skal følges.

Hvis der er søer, åer eller andre §3-områder (Naturbeskyttelsesloven) på arealet, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen første gang plejemetoden ændres.

• §3 kræver, at der skal udvises forsigtighed, og at afbrændingen skal foregå så brandfare forebygges eller formindskes. Der skal også sikres forsvarlige redningsog slukningsmuligheder i tilfælde af brand. • §4 kræver, at afbrændingen skal ske kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket på en måde, så der ikke er fare for, at der bagefter opstår brand. Afbrændingen må heller ikke være til væsentlig ulempe for omgivelserne eller finde sted i hård vind. • §5 oplyser, at kommunalbestyrelsen kan forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for enhver påtænkt eller påbegyndt afbrænding og tillade afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det vurderes at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, dog ikke fra §3 og §4, stk. 1 og 2.

Kan ikke være affald Afklippet græs følger normalt affaldsbekendtgørelsen, men hvor græsset afbrændes, mens det vokser på arealet, kan græsset ikke defineres som affald. Derfor er det heller ikke omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Flere kommuner, f.eks. Slagelse, Middelfart, Esbjerg og Faxe, har alligevel beskrevet afbrændingsreglerne for naturpleje i deres erhvervsaffaldsregulativer, og det giver anledning til forvirring. Disse kommuner har dog i det mindste forholdt sig til denne form for naturpleje og stiller krav

// fortsættes side 50

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

49


// FAGLIGT

Foto 4: Resultat af en medvindsbrand. Branden er overfladisk og efterlader en stor del af førnen. Derfor vil græsserne hurtigt dominere bagefter. Foto: Bente Mortensen.

Foto 5: Resultat af en modvindsbrand der går langsommere frem og mere i dybden. Det stiller de blomstrende urter bedre i konkurrencen med græs. Foto: Bente Mortensen.

Op mod vinden De optimale forhold at brænde af i er tørt, varmt og pænt med blæst, dog ikke over 10 m/sek. Det kan umiddelbart lyde lidt farligt, men det er det ikke, når man benytter modvindsbrand, altså styrer ilden frem mod vinden. Det går langsomt, så græsset udsættes for mere varme. Derfor er en modvindsbrand mere effektiv end en medvindsbrand, men det forudsætter, at der ikke er kastevinde (Foto 4 og 5).

til at afbrænding eksempelvis kun må foregå i landzone, på bestemte tidspunkter eller henviser til forældet lovgivning. Mange andre kommuner har hverken beskrevet afbrænding i affaldsregulativer eller andre steder, når det gælder plejemetoder i naturen.

Registrering 2018 – Sommerfugle Sjældne sommerfugle

50

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Samtidig må ikke være for vådt. Det må ikke have regnet i en uges tid før afbrændingen, og temperaturen skal være så høj at duggen er forsvundet. På afbrændingsdagen bliver der gjort klar om formiddagen, og der brændes af fra kl. 12. Nogle år vil det ikke være muligt at foretage afbrændingen, fordi det er for vådt, og så må man vente til næste år.

Illustration: Af Anastasia Lembrik/www.shutterstock.com

• Violetrandet ildfugl er i den seneste nationale rødlistevurdering 2003-2009 beskrevet som ”sårbar” især i det østlige Danmark. Larvens værtsplante er alm. syre, rødknæ, butbladet skræppe og kruset skræppe. • Lille Køllesværmer er i den seneste rødlistevurdering vurderet som ”kritisk truet” især i Østdanmark. Larvens værtsplante er musevikke. • Andre sommerfugle Græsrandøje Almindelig blåfugl Stor bredpande Aurora Citronsommerfugl Nældens takvinge Admiral

Styringen af branden foretages helt enkelt med en vandkande med bruser. Der vandes et spor i langsom gang, hvorved der udlægges en våd stribe på jorden. Antændelse af branden skal ske nær den våde stribe. På den måde tvinger man branden i den rigtige retning, fortæller Jens Galby, fra Rudersdal Kommune. Afbrændingen reguleres også af de felter med lavt klippet græs, der anvendes som trampestier.

Det er sværere at brænde af, hvor græsset er trådt ned eller i lavninger, hvor der er mere fugtigt. Det er med til at skabe variation i vegetation. Det er også sandsynligt, at den meget tørre vækstsæson har fremmet urternes konkurrenceevne i forhold til græssets. Ansvar og kompetencer Kommunen har ansvar for at afbrændingen bliver gjort sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og i Rudersdal Kommune er det Jens Galbys ansvar. Han har været på kursus i Sverige for at lære den rette teknik. I Halland er der folk, der har arbejdet med afbrænding de sidste 25 år. Jens Galby fastslår, at det er afgørende at lære det i praksis, før man kaster sig ud i det selv.


Foto 6: Ilden har retning mod vinden. Foto: Anders Michaelsen, Natur360.

Interesserede har mulighed for at deltage til næste års afbrænding i Rudersdal. Det kræver at man kontakter Jens og kan stille op med få dages varsel, da vejrforholdene skal være de helt rette.

man ikke vil bruge indkøbte fremmede frø. Dansk Botanisk Forening har generelt været imod frøspredning, men lokal spredning af arter er i orden, og f.eks. arbejdes der på at hjælpe blåhat på vej.

Sprede de lokale arter I Rudersdal Kommune overvejer de at anvende metoden også på andre arealer, f.eks. 6 ha bag Birkerød Skole til næste år. Det er et forholdsvis vådt areal, som i dag plejes ved hjælp af en bæltekørende maskine, der kan køre på de våde områder. Problemet er, at man ikke kan opsamle planteresterne, som bliver liggende indtil vinteren kommer. Det undgås med en afbrænding.

Hus med udviklingen Optælling og målinger er vigtige for at se om afbrændingen virker. Med det blotte øje kan man se farver af gule kantede perikon og blålilla felter med vikke og den rødlige syre, som står med sine solitære planter (Foto 7).

Et andet ønske er at få spredt lokale blomstrende arter noget mere til Nørrevangsletten, og det er et problem fordi arealet er afgrænset af bygninger eller vej og ligger isoleret med ringe chance for frøspredning fra andre artsrige naturområder. Man kunne skyde genvej ved at så på de afbrændte arealer, men så skal man til at høste frø selv – hvis

Men antallet af forskellige arter af planter, sommerfugle og bier er optalt og opgjort af fagfolk flere gange i løbet af året. I faktaboksene kan man se resultatet af den seneste registrering. Efter afbrændingen i foråret 2018 er der bl.a. fundet 6-8 af den sjældne sommerfugl violetrandet ildfugl.

// fortsættes side 52 //

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

51


// FAGLIGT

Foto 7: Midt i juni 2018 efter ét års afbrænding. Her er dominans af gult som er kantet perikon som Jens Galby, Rudersdal Kommune ser på.

Også andre steder Afbrænding anvendes også andre steder i Danmark, f.eks. på græsarealerne ved den tidligere Værløse Flyveplads og Københavns og Mølleåens Golfklub. På Vestamager har Naturstyrelsen haft gode erfaringer med at brænde bjergrørhvene fulgt op af afgræsning med kvæg, så snart græsset begynder at spire. I Tofte Skov ved Lille Vildmose i Himmerland forsøger man at fjerne invasive træarter og græsser med afbrænding (Grønt Miljø 5/2018 s. 16). //

Vellugtende gulaks Kantet perikon Alm. knopurt Stor knopurt Vild gulerod Alm. brunelle Alm. kællingetand Alm. syre Musevikke Alm. kongepen Bugtet kløver Liden klokke Pommeranshøgeurt

52

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Illustration: Af Olga Korneeva/www.shutterstock.com

Registrering juni 2018 Blomstrende urter – et udpluk af ”gode arter”


// FAGLIGT

Illustration: Af PODIS/www.shutterstock.com

Ulovlig brug af pesticider, hvem har ansvaret? Hvem har ansvaret – eller bærer det i sidste ende -hvis en greenkeeper anvender brug af pesticider ulovligt? Hvad så, hvis man blev rådgivet af en DGU-konsulent henholdsvis en privat konsulent? Og kan overtrædelse af miljøretlige regler medføre nogen ansættelsesmæssige konsekvenser? Hvornår kan man ifalde erstatningsansvar ? I dansk ret har vi fire almindelige erstatnings-betingelser: Der skal være lidt et tab, der skal være et ansvarsgrundlag (skyld), der skal være årsagssam-menhæng mellem den uagtsomme handling og ska-den, og det skal have været påregneligt for skadevolder, at handlingen kan medføre et sådant tab. Når alle 4 betingelser er opfyldt, er man erstatningsansvarlig. Udgangspunktet er, at den person, som faktisk over-gødsker og/eller ulovligt bruger pesticiderne, har ansvaret for overholdelse af lovgivningen herom. Alle formodes at kende landets lovgivning, og ukendskab til loven er ingen undskyldning. Er der flere erstatningsansvarlige, vil ansvaret kunne pålægges solidarisk, én for alle og alle for én. Antages det eksempelvis, at den ansatte greenkeeper blot handlede, således som vedkommende er instrueret i/rådgivet om, vil den ansatte i sidste ende næppe blive pålagt at betale erstatning, medmindre handlingen var fuldstændig vanvittig, f.eks. at hælde Bladan i drikkevandet eller olie i en å. Erstatningsansvaret vil i sådant et tilfælde i sidste ende falde på den, som faktisk gav instruktionen: Klubben, chefgreenkeeperen eller en konsulent. DGU-konsulenter eller private konsulenter Hvorvidt rådgivningen kommer fra privat-antagne konsulenter eller DGU-konsulenter er efter min opfattelse hip som hap. Begge slags konsulenter fremstår for klubben, for chefgreenkeeperen eller greenkeeperen som kompetente rådgivere, som man trygt kan stole på rådgivning fra. I forhold til konsulenter gælder det særlige, at de er underlagt et skærpet erstatningsansvar i form af et professionsansvar. Og så er de ansvarsforsikrings-dækkede ! Placering af Sorteper – nu bliver det interessant I relation til ansatte er udgangspunktet om ansvarets endelige placering nemlig meget gunstigt, grundet reglerne i erstatningsansvarsloven:

Ifølge erstatningsansvarslovens § 23, § 24 og § 25 skal der nemlig ved ansvarets endelige placering i det indbyrdes forhold mellem flere erstatningsansvarlige tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, almindelig rimelighed, hvorvidt et erstatningsansvar vil være urimeligt byrdefuldt eller tyngende, samt hvorvidt skadevolder er ansat. Som regel vil ansvaret for fejl begået under ansættelsen i sidste ende falde på arbejdsgiveren/klubberne, der som hovedregel er ansvarsforsikrede, og som har et særligt lovmæssigt ansvar for sine ansattes fejlagtige handlinger (Danske Lov 3-19-2 fra 1683). Har klubberne antaget konsulenter (DGU eller privat-antagne), der har fejlrådgivet, skal konsulenterne ( ansvars-forsikringsselskab) formentlig friholde klubberne, netop fordi konsulenterne er ansvarsforsikrede. Er der udstedt bøder – til klubberne henholdsvis greenkeeperne – vil jeg tro, at konsulenterne kan dømmes til at betale disse i sidste ende. Afslutningsvist skal det kort benævnes, hvorvidt det er muligt at afskedige en ansat for overtrædelse af miljølovgivningen. I henhold til funktionærloven skal alle afskedigelser som hovedregel være sagligt begrundede, og det uanset om ansættelseskontrakten indeholder et ord om, at dansk miljølovgivning skal overholdes. Såfremt en ansat blot har fulgt instruktioner, der fremstår ædruelige, eller der er tale om en mindre fejl, er opsigelsen usaglig – og det kan udløse erstatning for usaglig opsigelse. Omvendt hvis den ansatte går direkte imod en instruktion, eller almindelig logik: For det tilfælde kan afskedigelse ske uden problemer for klubben.

Erling Kragh-Pedersen Advokat (H), ansvarlig medindehaver Advokatfirmaet.dk ekp@advokatfirmaet.dk Tlf.: 96 316 234

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

53


// PRESSE

Toro Outcross 9060 modtager innovationspris ved GaLaBau messen Ny multifunktionel maskine fremhævet ved international messe for urbane, grønne og åbne områder

Å

rets største nyhed fra Toro, den revolutionerende Outcross 9060, modtog Innovationsprisen fra Forbundsforeningen for Have, Landskab og Sportsfaciliteter på GaLaBau messen i Nuremberg, Tyskland d. 12. september 2018. Toro Outcross 9060 var oppe imod 16 produkter i finalen om den flotte pris, der gives til nyskabende løsninger indenfor opførelse og vedligeholdelse af landskabsområder. De strikse kriterier var blandt andet at produktet skal være helt nyt og ulig eksisterende produkter, og så blev produkterne vurderet på deres evne til at simplificere eller for-

54

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

bedre organisatoriske processer, arbejdsforhold, kvalitet og ydeevne. GaBaLau dommerkomiteen valgte Toro Outcross 9060 baseret på dens brugervenlighed, skånsomme fodaftryk på græs, og det intelligente assistance system. Maskinen fik også høje karakterer for det unikke firhjulsstyrings/-køresystem, der giver en uovertruffen balance og gør maskinen betragteligt mere blid på græs end en almindelig traktor. ”Vi er beærede over at Toro Outcross 9060 blev udvalgt af dommerkomiteen imellem så mange andre værdige innovationer,” fortæller Rasto Nichta, manager for Toros maskinforretning i Europa. ”Det er den perfekte måde at


kunne fremhæve hvordan dette produkt kan højne kundens produktivitet”. Den internationale GaLaBau messe fokuserer på planlægning, konstruktion og vedligeholdelse af urbane og grønne områder, sportsbaner, golfbaner og legepladser. I 2018 var der 1253 udstillere fra 37 lande, og over 70.000 besøgende. //

– LIVET ER FOR KORT TIL AMATØR-GRÆS

GØR SOM ANDRE PROFESSIONELLE, KONTAKT OS I DAG Hastrupvej 10B, 4621 Gadstrup – Tlf. 46 19 00 66 – www.pro-graes.dk

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

55


FIRMAGUIDE 2018 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Ole Fynsk Key Account Manager, Mobil: +45 2880 9087 E-mail: of@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

BioNutria Danmark sikrer i samarbejde med de danske greenkeepere en sund, økonomisk og miljørigtig pleje af golf baner.

• Mobil Sprøjtesyn. • Sprøjter og Sprøjteudstyr. • Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer. • Marolin Arm Klippere. • Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner. Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki. Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

56

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Pedersen Tlf. 4271 1129 E-mail: cp@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Greenkeeperen nr. 4 - 2018

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt


DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie. • Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.com

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgs- og produktspecialist Jeppe Krogh Kristensen, 4016 9200 jeppe.krogh@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste­mer til landets mest krævende golf ­baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Jacob AAkjær Salgskonsulent Sjælland og Bornholm Mobil 2325 0202 jaa@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner. Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere. Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

57


e r h v e rv s k lu b 2018/2019

VIP

Solum Roskilde A/S

Lindholm Maskiner A/S

medlemmer

Reesink Turfcare DK A/S

medlemmer

58

BioNutria Danmark

Pro Græs

E. Marker A/S

Svenska John Deere AB

Semler Agro A/S

Havdrup Maskinforretning

Capillary Concrete AB

SM Entreprenørfirma A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

Dansand A/S

De Praktiske Konsulenter ApS

FSH Machines

Linds A/S

X3Mgolf

Agrometer A/S

DCC Energi

DLF Seeds & Science

Hauna Golf ApS

Cart Care Danmark ApS

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


s g a l s op

fødselsdage

tavlen Anders Nielsen,

Niels Kamp Brincker,

Fanø Golf Links – 40 år den 13. januar 2019

Vejen Golfklub – 60 år den 9. marts 2019

Jesper Nielsen,

Jesper Snedker,

Ree Golfklub – 20 år den 21. januar 2019

Trelleborg Golfklub – 60 år den 16. marts 2019

TSOY 2018 Fra redaktionens side skal vi beklage, at der i artiklen på side 46 i Greenkeeperen nr. 3 står, at sidste års Toro Student Joen Anders Petersen er chefgreenkeeper i Hjortespring Golfklub. Dette er ikke korrekt. Joen er greenkeeper og Tonny Jensen er chefgreenkeeperen i Hjortespring Golfklub. Ligeledes beklager vi, at administrerende direktør Carsten Brandt, Reesink Turfcare DK A/S citeres for i sin tale ved årets prisoverrækkelse af Toro Student of the Year, at nævne at alle seks tidligere prisvindere er blevet chefgreenkeepere. Carsten Brandt har ikke udtalt dette, og vi er meget kede af, at disse ukorrekte oplysninger ikke blev fanget i korrekturen.

Redaktionen/Greenkeeperen

Sekretariatet: Kære Greenkeepere Husk nu at tjekke om jeres oplysninger på www.greenkeeper.dk / medlemsdatabasen er korrekte.

I logger ind i databasen med jeres medlemsnummer og postnummer.

Sæt nu lige et par minutter af til at få udfyldt alle felter i databasen korrekt. I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. Mange hilsner Vibeke, sekretariatet

Illustration: Af Novi Elysa/ www.shutterstock.com

Der kommer stadig alt for meget post retur (jeres medlemskort, Greenkeeperen osv.) med adressaten ubekendt på adressen. I går ligeledes også glib af informationer omkring markvandringer, uddannelseskurser, årsmøde mm., hvis ikke I har udfyldt jeres oplysninger både med mobilnummer og mailadresse.

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

59


Næstformand: René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Ansvarsområder: Uddannelse på Sandmosen, administrator facebook, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn. Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Ansvarsområder: DGU repræsentantskabsmøde, DGA Masters Øst, DM for greenkeepere, Sterf. Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen, bladudvalget og DGA Demo sammen med "Maskiner under Broen" Henvendelse via Sekretariatet.

Bestyrelsesmedlemmer: Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Ansvarsområder: Uddannelse på Vilvorde, regioner i Øst.

Jørgen Mirdahl Pedersen Mølleåens Golfklub Mobil: 3042 8636 E-mail: mirdahl.j@gmail.com Ansvarsområder: Regioner i Øst, DGA Masters Øst, DGA-Ugen. Henning Hans Nissen Skanderborg Golfklub Mobil: 2234 9940 E-mail: henninghansnissen@live.dk Ansvarsområder:Administrator på hjemmesiden, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn, DGA Erhvervsklub. Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Ansvarsområder: Uddannelsesudvalgsformand, uddannelse på Sandmosen, DGA Erhvervsklub. Bestyrelsessuppleant: Joseph Peter Stachowiak Dragør Golfklub Mobil: 6065 1792 E-mail: joestachowiak@icloud.com

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: adv.morten.ligaard@gmail.com

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Jesper Kristensen Værløse Golfklub Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Ansvarsområder: DGU, DGA-ugen, Fegga, Miljøstyrelsen, Miljøprisen og TSOY, DGA Erhvervsklub.

Jylland Nord PT. ingen Jylland Syd Aleksander Caspersen Aabenraa Golfklub Mobil: 2049 8850 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Henrik Lau Herning Golfklub Tlf.: 2146 7308 greenkeeper@herninggolfklub.dk Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: sa@vestfynsgolfklub.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

60

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Jørgen Mirdahl Pedersen SJÆLLAND + ØERNE

Nicholas Juul Andersen SJÆLLAND + ØERNE

Nr. 4 - 2018 Greenkeeperen

61


// KORT NYT

Greenkeeper svendeprøve oktober 2018 Et hold nye greenkeepere er udklækket fra Sandmoseskolen. AF KARIN JUUL HESSELSØE, FAGLÆRER, SANDMOSESKOLEN

Fra venstre ses: Kasper Kallesøe (Lyngbygaard Golfklub), Thomas Petersen (Odense Golfklub), Martin Byg (Sønderjyllands Golfklub), Jacob Borup (Breinholtgård Golfklub), Morten Christensen (Ikast Golfklub), Hans Jakob Tækker (Sønderborg Golfklub), Martin Bo Nielsen (Kalø Golfklub), Allan Mandrup (Ørnehøj Golfklub), Ann Nielsen (Haderslev Golfklub), Flemming Rasmussen (Vejle Golfklub), Line Mortensen (Hjarbæk Golfklub). Forrest: Faglærer Karin Juul Hesselsøe og Hans Petersen.

62

Greenkeeperen nr. 4 - 2018


Baroness – knivskarp japansk kvalitet Lindholm

Maskiner a s

Intelligent rørbrudssikring

Undgå bekymringer om vandspild og følgeskader i forbindelse med rørbrud på din golfbane De fleste pumpestationer stopper ved trykfald eller trykstigning - men ved en rørsprængning virker det kun, hvis sprængningen sker tæt på pumpestationen. Agrometers intelligente rørbrudssikring virker uanset hvor på golfbanen der måtte opstå et rørbrud – fordi den reagerer på vandforbruget! Mange golfbaner bruger pumperne til at vaske maskiner med, derfor indstilles en max tilladt vandmængde inden rørbrudssikringen aktiveres. Rørbrudssikringen fra Agrometer slukker for pumperne, hvis pumpestationen leverer mere end den angivne vandmængde, uden at styringen er aktiv.

Leasing-eksempel fairwayklipper: kr. 3.990,- ekskl. moms pr. måned Fås også med serviceaftale, ring og hør om mulighederne

Monteres på rørføringen til jeres pumpestation og tilsluttes styrekablet til vandingsanlægget. Mulighed for SMS-besked hvis rørbrudssikringen aktiveres. (Ekstraudstyr)

Priser fra kr. 18.500,- eksl. moms og montage Forprogrammeret flowmåler DN65 med magnetventil

3 års faBriksgaranti

.dk

Kontakt Mads Brodersen • +45 7672 1328 • mpb@agrometer.dk

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


Greenkeeperen No. 4 // 2018

g r e e n k e e p e r e n

Gør en effektiv og aktiv indsats for at undgå svampeangreb

Det kan du gøre meget enkelt og nemt ved at tilføre både BioCalcium og BioGolf Fortify – de mest effektive og billigste gødninger.

tema VAND

Kontakt os gerne for rådgivning omkring mikronæring, effektive gødningsplaner, besøg og bestilling.

Calciummangel

Græsserne vokser meget i løbet af få dage, og dermed opstår der automatisk mangel på calcium i planten. Når plantecellerne ikke tilføres tilstrækkeligt med calcium, bliver cellevæggene tynde og plantens evne til at afværge et svampeangreb stærkt nedsat. Udbring snarest 50 kg./35 L. BioCalcium pr. ha. Gødningen optages og styrker planten meget hurtigt. Samme dosering anvendes i efteråret.

BioGolf Fortify – Botaniska Analycen har dokumenteret effekten

Det er vigtigt, at sørge for at græsserne er i god kondition. Ingen gødning – undtagen Star Classic – kan som BioGolf Fortify sikre, at græsserne er i perfekt trim. Oven i købet får de en utroligt flot grøn farve. Tilfør derfor snarest BioGolf Fortify, i en mængde på 100 L. pr. ha. Behandlingen gentages med et interval på 2 uger gennem resten af vækstsæsonen.

BioGolf Fortify

Sælges i hele containere (1.100 kg) eller halve containere (550 kg). Normalpris pr. 100 kg. kr. 900 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 100 kg kr. 720

BioCalcium

Sælges i 10 L. dunke

SOMMERPRISER SPAR 20%

Normalpris pr. 10 L. kr. 452 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 10 L. kr. 361

SET OG HØRT PÅ

Læs mere om vores effektive produkter på bionutria.dk.

www.bionutria.dk

4 2018

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Ole Fynsk Account Manager Mobil: +45 28 80 90 87 E-mail: of@bionutria.dk

DGA-UGEN 2018 FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION

Greenkeeperen nr. 4 2018  
Greenkeeperen nr. 4 2018  
Advertisement