Greenkeeperen nr. 3 2018 by Harboe Grafisk

Greenkeeperen No. 3 // 2018

g r e e n k e e p e r e n

Gør en effektiv og aktiv indsats for at undgå svampeangreb

Det kan du gøre meget enkelt og nemt ved at tilføre både BioCalcium og BioGolf Fortify – de mest effektive og billigste gødninger.

tema VAND

Kontakt os gerne for rådgivning omkring mikronæring, effektive gødningsplaner, besøg og bestilling.

BO WERENBERG FLYTTEDE PÅ TVÆRS AF LANDET FOR AT FØLGE SIN DRØM

Calciummangel

Græsserne vokser meget i løbet af få dage, og dermed opstår der automatisk mangel på calcium i planten. Når plantecellerne ikke tilføres tilstrækkeligt med calcium, bliver cellevæggene tynde og plantens evne til at afværge et svampeangreb stærkt nedsat. Udbring snarest 50 kg./35 L. BioCalcium pr. ha. Gødningen optages og styrker planten meget hurtigt. Samme dosering anvendes i efteråret.

BioGolf Fortify – Botaniska Analycen har dokumenteret effekten

Det er vigtigt, at sørge for at græsserne er i god kondition. Ingen gødning – undtagen Star Classic – kan som BioGolf Fortify sikre, at græsserne er i perfekt trim. Oven i købet får de en utroligt flot grøn farve. Tilfør derfor snarest BioGolf Fortify, i en mængde på 100 L. pr. ha. Behandlingen gentages med et interval på 2 uger gennem resten af vækstsæsonen.

BioGolf Fortify

Sælges i hele containere (1.100 kg) eller halve containere (550 kg). Normalpris pr. 100 kg. kr. 900 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 100 kg kr. 720

BioCalcium

Sælges i 10 L. dunke

SOMMERPRISER SPAR 20%

Normalpris pr. 10 L. kr. 452 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 10 L. kr. 361

TORO STUDENT OF THE YEAR 2018

Læs mere om vores effektive produkter på bionutria.dk.

www.bionutria.dk

3 2018

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Ole Fynsk Account Manager Mobil: +45 28 80 90 87 E-mail: of@bionutria.dk

CASPER ERIKSEN FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION

Baroness – knivskarp japansk kvalitet Lindholm

Maskiner a s

Intelligent rørbrudssikring

Undgå bekymringer om vandspild og følgeskader i forbindelse med rørbrud på din golfbane De fleste pumpestationer stopper ved trykfald eller trykstigning - men ved en rørsprængning virker det kun, hvis sprængningen sker tæt på pumpestationen. Agrometers intelligente rørbrudssikring virker uanset hvor på golfbanen der måtte opstå et rørbrud – fordi den reagerer på vandforbruget! Mange golfbaner bruger pumperne til at vaske maskiner med, derfor indstilles en max tilladt vandmængde inden rørbrudssikringen aktiveres. Rørbrudssikringen fra Agrometer slukker for pumperne, hvis pumpestationen leverer mere end den angivne vandmængde, uden at styringen er aktiv.

Leasing-eksempel fairwayklipper: kr. 3.990,- ekskl. moms pr. måned Fås også med serviceaftale, ring og hør om mulighederne

Monteres på rørføringen til jeres pumpestation og tilsluttes styrekablet til vandingsanlægget. Mulighed for SMS-besked hvis rørbrudssikringen aktiveres. (Ekstraudstyr)

Priser fra kr. 18.500,- eksl. moms og montage Forprogrammeret flowmåler DN65 med magnetventil

3 års faBriksgaranti

.dk

Kontakt Mads Brodersen • +45 7672 1328 • mpb@agrometer.dk

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112

SAMME KVALITET STØRRE KAPACITET Den nye 8900A PrecisionCut fairwayklipper giver dig mere af den legendariske John Deere kvalitet. Med større klippeled, større klippecylindermotorer og endnu mere trækkraft, løfter den din produktivitet,så det kan mærkes, uden at gå på kompromis med klippekvaliteten. Trusted by the best courses on earth.

NOTHING RUNS LIKE A DEERE

3412

OFFICIAL GOLF COURSE EQUIPMENT SUPPLIER

Indhold

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

6 10 38 // FAGLIGT

// INTERVIEW

16 Effektiv drift af bunkers

6 Uddanner du din 1. mand?

28 Hvad indebærer IPM-forskning på golfgræs

10 Bo flyttede på tværs af landet for at følge sin drøm

// TEMA

// ØVRIGE

24 Har du styr på vandingsteknikken?

14 Besøgstallet steg på Maskiner Under Broen

26 Vand - for meget og for lidt

19 Casper Eriksen er Toro Student of the Year 2018

// PRESSE 22 John Deere Golf meddeler, at serien af Precision Cut fairwayklippere udvides

34 Stafetten: Rock'nRoll og stramme budgetter 38 Alt andet er vand ved siden af Ærø 42 Gammel klassiker i Kolding

32 Større præcision med GPS på sprøjter til den grønne sektor

45 Formandens klumme

41 Mød Reesink Turfcare DK's nye salgs- og produktspecialist golf!

50 Uge 46 - foreløbigt program

Forsidefoto: Af dan vojtech photographer, www.shutterstock.com

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

46 To arbejdseventyr for årets greenkeeperelev 58 Generalforsamling 2018

LEDER

780 solskinstimer Efter 4 fantastiske måneder med rigtig dejlig sommer og sol, hvoraf de 71 dage har haft en temperatur på over 25 grader og hvor græsset på vores kære golfbaner, har haft det rigtig svært og især på de områder, hvor det ikke har været muligt at vande, har væksten næsten været væk eller forsvundet. Men trods alt venner, vi har haft – en kanon sommer. Som vi forhåbentligt alle har nydt. Nu er vi tilbage i de vante rammer, græsset er godt i gang. Maskinerne kører hver dag, vi får den nødvendige regn. Ved udgangen af september er jeg sikker på, vores golfbaner har fået boost.

KOLOFON

no. 3 // 32. årgang

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Og nu lige et par ting, der ikke vedrører vejret. Der har på nuværende tidspunkt i indeværende år været gode relationer mellem bestyrelsen og medarbejdere i klubberne. Kun enkelte medarbejdere er blevet afskediget og det tager vi som et stort plus både til medarbejdere og bestyrelse. Jeg har personligt oplevet den gode stemning og den høje latter, når man kommer rundt i klubber og det tager jeg en cadeau og bedre kan det vist ikke siges. På redaktionen er der hele året fuld aktivitet med at samle ny viden til magasinet, meget tidskrævende og samtidig meget spændende, vi møder og taler med mange forskellige mennesker der har oparbejdet en masse viden og praktisk erfaring med greenkeeping. Den nuværende redaktion på ”Greenkeeperen” har i de sidste 5 år været den samme personskare, og de arbejder fantastisk godt sammen og et must er selvfølgelig at deadline overholdes. Der ligger også et rigtigt stort arbejde i at planlægge Uge 46, rigtig mange frivillige timer anvendes og nødvendige, når så stort et arrangement skal løbe af stablen. Læs mere om kursusforløbet i dette nummer af ”Greenkeeperen”. Vi glæder os til at se jer alle til en spændende uge i det nordjyske. "Maskiner under broen". DGA Demo var i år en del af Maskiner Under Broen. Vi har endnu ikke evalueret, men mon ikke det falder ud til at blive et kommende samarbejde mellem DGA og MUB. Vi ses i Uge 46.

Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Stibo Graphic Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 4, 2018 den 21. november

Karsten Bjergø

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// INTERVIEW

Uddanner du din 1. mand? Chefgreenkeeper Finn Nielsen og 1. mand Theis Kristensen har kendt hinanden siden 2009, hvor de startede på greenkeeperuddannelsen på Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole. I dag er de makkerpar på Ledreborg Palace Golf.

AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

”

Det korte svar på spørgsmålet er ja, men for mig er der flere ting i det”, fortæller Finn. Jeg mener det er en fejl at tro, at chefgreenkeeperen skal holde al viden hos sig selv. I dag bruger jeg ca. 60 % af min tid på det administrative og de sidste 40 % på banen. Derfor er jeg afhængig af, at jeg har veluddannede folk, som kan varetage den daglige pleje”.

”Hvis jeg tror, jeg skal det hele selv, så er det første, der ryger mit overblik. Det er simpelthen ikke muligt at have alle

Chefgreenkeeper Finn Nielsen (tv) og 1. mand Theis Kristensen er makkerpar på Ledreborg Palace Golf. Finn fortæller: ”Hvis jeg tror, jeg skal det hele selv, så er det første, der ryger mit overblik. Det er simpelthen ikke muligt at have alle bolde i luften ene mand. I dag bruger jeg ca. 60 % af min tid på det administrative og de sidste 40 % på banen. Derfor er jeg afhængig af, at jeg har veluddannede folk, som kan varetage den daglige pleje”.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

// fortsættes side 8 //

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

Topprodukter til golfbaner med ambitioner Vi er specialister i græs og er landsdækkende

Se mere på solumgraes.dk eller kontakt

leverandør af vækstmedier, topdres, sand og

Claus Svenstrup Nielsen på tel. 21 61 30 45

maskinydelser til golfbaner.

eller email: csn@solum.dk

Vi producerer højkvalitetsprodukter som f.eks. TeestedMix, GreenMix, BoldMix, D-GroMix, Topdres kvartssand og bunkersand. Produkterne er kontrollerede og dokumenteret fri for urenheder, ukrudt og vækstsygdomme og vækstprodukterne er med høj mikrobiel aktivitet.

// INTERVIEW

”Ved at sende Theis i uddannelse får jeg selv noget igen. Lige nu er Theis i gang med et online kursus hos SRUC i Skotland (Scotlands Rural College). Jeg hørte om det og synes det lød spændende, men mit engelsk er ikke godt nok til at følge sådan et kursus. Jeg fortalte Theis om det og han havde mod på det. Når Theis lærer noget nyt eller ser noget, som bliver gjort på en anden måde, og som måske udfordrer vores tænkemåde og almindelige rutiner, så må vi lige vende det med hinanden. Det får jeg meget ud af, selvom det ikke er mig, der går på kurset”, fortæller Finn. Og Finn tilføjer: I det hele taget prøver jeg at inddrage greenkeeperne så meget som muligt. Når vi f.eks. skal have nye maskiner, så er de med til at prøve dem. Hvad synes de fungerer bedst? Det kunne f.eks. være ved valg af en ny græsklipper. Hvilken maskine er bedst at komme op og ned ad? De skal prøve og så diskuterer vi med hinanden”. Rejs ud - sammen ”En anden ting jeg prøver at have fokus på er, at vi som mennesker har forskellige styrker og interesser”, fortsætter Finn. ”Det forsøger jeg at tage udgangspunkt i. Som eksempel kan jeg give det med sprøjtning. Fra starten af meldte Theis helt klart ud, at det ville han ikke varetage. Sprøjtning tager jeg mig derfor af. Derimod har Theis ansvar for vandingsanlægget, ugeplanen for greenkeeperstaben og maskinerne”. Og Finn fortæller videre: ”For første gang i år fik vi mulighed for at tage sammen til udstillingen i Harrogate i England. At tage ud og få nye input sammen, det var super godt. Vi kom hjem med nogle gode ting, så det kan jeg kun anbefale andre at gøre. Jeg mener, det er vigtigt, at det ikke kun er cheferne, der tager ud. De unge skal jo tage over efter os. Hvis kvaliteten skal hæves i fremtiden, skal de have det bedste med på vejen”. Flere ”jern i ilden” På SRUC i Skotland udbyder de en række forskellige online kurser. Lige nu er Theis i gang med et kursus i management. Theis fortæller: ”Kurset tager 3 år og jeg bliver færdig med det til foråret. Jeg følger 1-2 fag pr. semester. Det første, jeg startede med, var golfhistorie og geologi. Golfhistorie har vi ikke rigtig noget af herhjemme og det er faktisk spændende og har givet mig en dybere forståelse for mange

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

ting. Undervisningen er meget varieret. Vi læser artikler, vi ser videoer, foredrag og power point præsentationer. Undervisningen foregår på engelsk, men hvis man har sat sig ind i materialet, som vi får udleveret, så er det rimeligt at have med at gøre. De opgaver, der skal afleveres, er alle under 1000 ord, så det er ikke meget store skriftlige opgaver, jeg skal lave”. Samtidig er Theis også kommet med i det nye DGA Future Turf Manager Initiative (FTMI), som blev lanceret på DGA ugen sidste år. FTMI er et træningsprogram for danske greenkeepere med karrieredrømme. Theis fortæller: ”Det er helt nyt. Vi er 10 greenkeepere, som er kommet med. Vi har kun været samlet en gang, hvor vi blev inddelt i Erfagrupper og fik en mentor. Vi er ikke kommet så langt endnu, men det bliver spændende at følge”. Og Theis har flere ”jern i ilden”. Hos R&A i Skotland har han fået et Scholarship. Theis fortæller: ”Med et Scholarship har du mulighed for at søge økonomisk støtte til uddannelsesformål hos R&A. Jeg er kommet med i et internationalt netværk, sådan lidt Facebook-agtigt, hvor vi har en platform, hvor vi kan snakke om alt muligt, stille spørgsmål og høre andres erfaringer. Derudover har vi mulighed for at komme med ud og arbejde ved turneringer og vi har et job-netværk”, afslutter Theis. //

VIL DU VIDE MERE? Har du mod på lignede som Theis, kan du kan finde mere information her: DGA Future Turf Manager Initiative: http://greenkeeper.dk/dga-future-turfmanager-initiative-ftmi-2018/ Online kurser på SRUC (Scotlands Rural College): https://www.sruc.ac.uk/ Scholarship hos R&A: https://golfcoursemanagement. randa.org/sitecore/content/Randa/ Home/Working-For-Golf/GreenkeepingSupport/Greenkeeping-Scholarshipprogramme.aspx?sc_lang=en

Illustration: Af Talaj, www.shutterstock.com

bolde i luften ene mand. Jeg skal have mandskab, som er selvkørende på så mange fronter som muligt. Jeg vil også have et liv ved siden af mit arbejde, det vil vi faktisk begge to og det har vi heldigvis også”, fortæller Finn.

Eclipse 322

med 300 amp timers batteripakke!

Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fy n tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11

// INTERVIEW

Bo flyttede på tværs af landet

for at følge sin drøm ”Et af mine vigtigste kriterier for min arbejdsplads er, at jeg kan arbejde omgivet af smuk natur. Derfor faldt valget på Hjørring Golfklub, da jeg skulle vælge læreplads,” fortæller Bo Werenberg. Med sine 90 hektarer jord lever golfklubben i Hjørring da også op til hans krav.

AF CHRISTINE HELLESØ NICOLAJSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, SANDMOSESKOLEN, AMU NORDJYLLAND

aturen har altid været vigtig for Bo, og det har sat sit præg på hans karriere. Han blev i 2008 uddannet Skov- og landskabsingeniør og arbejdede fra 2010 til 2017 på godset Broksø Gods ved Næstved som Skov- og ejendomsforvalter.

I den periode uddannede han sig også til vildtforvalter. Jobbet var dog ikke, som han havde forventet: ”Jeg vil gerne arbejde i naturen, men som skovfoged nu om dage arbejder man mere foran en PC end udenfor. Det var slet ikke mig.” En ny vej Bo har mange forskellige interesser som foregår ude i det fri. Han er jæger og cykelmotionist, men vigtigst af alt elsker han at spille golf. ”Da jeg var barn tog mine bedsteforældre mig ofte med ud på den lokale golfbane, så jeg har spilletimer på mere end 20 år og har spillet med lavt handicap nu i mange år.” Det var på baggrund af hans passion for sporten, at en bekendt fortalte om muligheden for at uddanne sig til greenkeeper. Den idé sprang han på med det samme. Fra Sjælland til Nordjylland Bo er født i Vangede, som ligger nord for København. Da han skulle vælge uddannelsessted faldt valget på Sandmoseskolen, AMU Nordjylland, på grund af skolens omgivelser og de spændende golfklubber i området: ”Selvom jeg kommer fra Sjælland, så var det på ingen måde afskrækkende at skulle flytte til Nordjylland. Jeg bliver meget gerne boende her.”

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Greenkeeperuddannelsen varer ca. 4,5 år, men Bo fik merit for sin erhvervserfaring og relevante uddannelser, og han afslutter derfor allerede uddannelsen på 2,5 år. Men ser han så på sine tidligere uddannelser som spildt arbejde? ”Nej slet ikke. Min baggrund som skovfoged og vildtforvalter giver mig en meget anderledes faglig profil end mange andre greenekeepere,” fortæller Bo. ”Jeg står stærkere på faktorer såsom ledelse, og jeg ligger inde med stor baggrundsviden om fx dyr i Danmark og internationalt, som kunne blive relevant i mit arbejde.” Uddannelsen på Danmarks største greenkeeperskole Bo har kun godt at sige om undervisningen hos Sandmoseskolen, AMU Nordjylland. ”Den er alsidig og praktisk. Vi lærer om græs, buske og træer. Vi får lov til at bruge mange timer på at nørde med maskinerne, så vi ved alt, der er at vide om dem.”

// fortsættes side 12 //

Naturen har altid været vigtig for Bo Werenberg, og det har sat sit præg på hans karriere. Han blev i 2008 uddannet Skovog landskabsingeniør. Jobbet som skovfoged var dog ikke, som han havde forventet: ”Jeg vil gerne arbejde i naturen, men som skovfoged nu om dage arbejder man mere foran en PC end udenfor. Det var slet ikke mig.”

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// INTERVIEW

Kampen mod gåsebiller hos Hjørring Golfklub Bo har som en del af sin uddannelse skrevet assistentprojekt om gåsebiller, der i flere år har skabt problemer for Hjørring Golfklub. I samråd med sin chef, Ray Hamper, har han undersøgt forekomsten af larver ti forskellige steder på banen samt lavet registreringer af jordtype, jordens vandindhold og pH. Formålet var at finde alternative metoder til bekæmpelse af gåsebillerne nu, hvor Merit Turf mister godkendelsen fra næste sæson. Organisk gødning (hønsemøg) virker til at have en afskrækkende virkning på gåsebillerne, men Hjørring Golfklub vil dog afprøve det mindst én sæson mere før de endeligt kan konkludere, at det har en effekt. Samtidig vil de også afprøve andre alternative metoder til bekæmpelse af gåsebillerne.

Sandmoseskolen ligger ude i den danske natur, og den er derfor en smule isoleret fra byerne. Det ser Bo dog som et positiv aspekt. ”Fordi der ikke er så mange andre steder at tage hen, så er vi som hold meget sammen. Det skaber et utroligt godt samvær på holdet, og man investerer mere tid sammen med de mennesker, man møder på uddannelsen.” Også samspillet mellem praktik og skole fungerer godt: ”Når vi kommer tilbage til lærepladsen efter nogle dage på skolebænken, så får vi rig mulighed for at teste vores nye viden af.” Hjørring Golfklub har seks greenkeepere ansat. Så når Bo kommer tilbage på lærepladsen efter et skoleophold, så har han mulighed for masser af sparring om den nye faglige viden med sine kolleger. Passion for golf er vigtigt som greenkeeper Da han bliver spurgt ind til jobbet som greenkeeper, svarer 12

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Bo med et smil på læben, at man skal kunne lide at stå tidligt op. Som greenkeeper passer man ikke bare græs: ”Det gælder om at kunne tænke selvstændigt. Du skal kunne problemknuse og finde nye metoder til at løse dine arbejdsopgaver på. Samtidig skal du også planlægge dit eget og måske andres arbejde. Det kræver noget særligt!” Men den vigtigste egenskab for en greenkeeper er ifølge Bo, at man brænder for sporten. ”Hvis man interesserer sig for golf og selv spiller det, så har man en helt anden forståelse for spillet. Det gør bare en kæmpe forskel for ens arbejde, da man har større fokus på spilleoplevelsen.” Bo glæder sig til at skulle arbejde med sin passion i mange år i fremtiden. //

Foto: Af D. Kucharski K. Kucharska/www.shutterstock.com

Bo har som en del af sin uddannelse skrevet assistentprojekt om gåsebiller, der i flere år har skabt problemer for Hjørring Golfklub. Her er han i gang med at måle jordtemperatur.

Bliv greenkeeper hos Sandmoseskolen, AMU Nordjylland Sandmoseskolen er Danmarks største greenkeeperskole, og den er placeret midt i den smukke, nordjyske natur. Uddannelsen består af grundforløb og hovedforløb. Du kan starte direkte på første hovedforløb, hvis du har grundforløbet eller AMU kurser, som kan give dig merit for grundforløbet. Dog skal du have overgangsfagene, der er kørekort, biologi og matematik på f-niveau samt førstehjælp og brand.

Så bliver du faglært greenkeeper efter 3-3,6 år. Du har også mulighed for at tage greenkeeperuddannelsen ved at gå i ”ny mesterlærer”. Kontakt Annie Sønderby for mere information om uddannelsen på tlf. 2120 7196 eller ansb@amunordjylland.dk.

Foto: By Kati Finell/www.shutterstock.com

Inden du starter på hovedforløbet skal du have en læreplads

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Besøgstallet steg på Maskiner Under Broen

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Det samlede besøgstal på Maskiner under Broen blev 2.500. Det er messeudvalgsformand Niels Kirkegaard tilfreds med i lyset af kvaliteten på messen, og der kommer en ny messe i 2020 AF PER BANG

t besøgstal på 2.500 fordelt over de to dage lever ikke helt op til drømmen, men alligevel er messeudvalgsformand Niels Kirkegaard tilfreds med fremgangen på 10-15% i forhold til 2016. - Det er en fremgang, der er opnået uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er en fokuseret udstilling for maskiner og materiel til den professionelle bruger inden for park, vej & anlæg, og det afspejlede både udstillere og besøgende, siger han. - Vi er bekendt med, at det i perioder har knebet med scanningen af billetter, og både parkeringsvagter og køkkenansvarlige mener, at der har været en del flere end 2.500, men vi forholder os til det officielle tal fra vores it-leverandør. - De udstillere, jeg har talt med, siger, at det har været en virkelig god udstilling, og jeg synes som formand for Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg, at her har været meget at komme efter. Der har også været mange nyheder – måske ikke lige den store iøjnefaldende, men mange mindre, siger Niels Kirkegaard. - Vi kunne måske gøre mere for at få fokus på nyhederne i form af en konkurrence eller særlige nomineringer. Der har været meget el-udstyr på messen, og det er de sædvanlige punkter, folk ser på – nemlig emission, komfort/ergonomi og støj, siger han.

Det var 110 udstillere og ganske mange besøgende midt på dagen ved Maskiner under Broen.

En række udstillere i golfsektoren har bidraget til, at Maskiner under Broen har været en god oplevelse for udstillere og besøgende. DGA-Demo var i år en del af Maskiner under Broen. En af de store leverandører til golfsektoren gav udtryk for, at de har mødt lige så mange greenkeepere, som de plejer på DGA Demo. De var godt tilfredse med, at de to messer er slået sammen. Niels Kirkegaard har også fået positive kommentarer for samarbejdet med Danish Greenkeeper Association. - Nogle besøgende har sagt, at de har mødt de sædvanlige DGA-Demo udstillere, og at de har fået en masse ekstra, og det var de godt tilfredse med. - Vi kan glæde os over, at markedsføringen har fungeret godt denne gang. Vi er kommet vidt omkring både i fagblade og elektronisk, så der kan vi næppe gøre mere. Vi må bare konstatere, at det tager lang tid at få en messe til at slå stort an hos gæsterne, siger Niels Kirkegaard. Maskiner under Broen blev holdt på Fynssiden af den nye Lillebæltsbro, og den ventes holdt samme sted i 2020. Logistik, tilkørselsforhold og parkering fungerer perfekt. //

Yderligere oplysninge r: Udstillingsleder Erik Nis sen, tlf. 6155 7095. Mail: erik@maskinerun derbroen.dk Formand for messeud valget Niels Kirkegaar d, tlf. 2226 0160. Mail: nk i@gmr.dk

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// FAGLIGT

Effektiv drift af bunkers (gennem design) Ønsker man en effektiv drift af bunkers, så er det noget, som helt grundlæggende kan styres med et gennemtænkt design og en god kvalitet af anlægsarbejdet.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

AF THOMAS HOFFMANN JEPSEN, BANEKONSULENT, DANSK GOLF UNION

Nogle af de store tidsrøvere ved bunkerpleje er: 1. Manuel klipning af bunkerkanter med luftpudeklipper eller græstrimmer. 2. Manuel rivning af bunkers. 3. Hyppig manuel flytning af sand fra bunden af bunkers op på siderne.

Herudover kan der på visse anlæg være store udfordringer med eroderende kanter, ukrudt, rødder og sten, som kræver stort vedligeholdelsesarbejde. Og sidst, men bestemt ikke mindst, så er der på mange baner en klar tendens til, at der er flere bunkers end nødvendigt på anlægget. Dette giver ofte flere m2 bund og lbm kant til vedligehold, end der er ressourcer til! Gennemtænk designet Den gode nyhed er, at der kan gøres noget ved tidsrøverne. Der kan selvfølgelig hentes noget på at have de rigtige og mest effektive maskiner, men den helt store besparelser findes ved at implementere et passende design. Helt simpelt, så betyder det, at: 1. Bunkers skal designes og anlægges med kanter, som kan klippes effektivt med fairway- eller semiroughklipper, når det kræves. Det betyder, at kanterne ikke må være for stejle, hvorved risikoen for at glide/vælte på dem undgås og ej heller for spidse, så skalperinger undgås. 2. Bunkers skal designes og anlægges med 1-2 op- og nedkørsler til den mekaniske bunkerrive, flad bund med et en-procents fald væk fra spilleretningen samt plads nok til at bunkeriven kan vende uden at lave skader eller samle sand i små bunker.

Ved dette design skal bunkerriven udelukkende køre på de flade arealer og ikke på bunkerens sandskråninger. Herved minimeres bevægelsen af sand fra kanterne og ned i bunden, hvilket medfører bedre bunkers med sand på kanterne samt mindre arbejde med at skubbe sand tilbage på plads. Det er også vigtigt, at bunkeres formgives, så der er plads til at køre rundt i den – dvs. ”udposninger” i bunkerens design, som er for små, kræver manuelt vedligehold og bør i denne sammenhæng undgås.

3. Undgå at formgive bunkers med store sand-faces, hvor der er stor risiko for, at sandet glider ned mod bunden. Dette sker både når golfspillerne og greenkeeperne bevæger sig på disse flader, men også ved store regnskyl og blæsevejr. Og især problematikken omkring skyllerender i bunkers efter tunge regnskyl kan der i vid udstrækning dæmmes op for.

// fortsættes side 18 // Et gennemtænkt design og en god kvalitet af anlægsarbejdet er afgørende for at få en velfungerende bunker, som her på billedet.

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// FAGLIGT

Her en bunker, hvor kanten er skåret for langt op. At holde sand på den stejle skråning er nærmest en umulig opgave.

Bunkeren skal formgives sådan, at omgivelserne leder vand Lav en gennemgang af banen uden om bunkeren og hen til de arealer, som er mindst i Og som sidste råd: Hvis bunkerplejen tager for stor en del brug. Dvs. vandet skal ledes uden om bunaf ressourcerne, er det en god ide, at klubkers, men også uden om greens, fairways ben selv eller en praktiserende arkitekt Den helt store og områder med megen spiller-trafik. kigger bunkerdesignet efter i sømmene. Ligger bunkers rigtigt i forhold til moderne besparelser findes spil? Er der overflødige bunkers, som helt Brug en liner ved at implementere kan fjernes? Kan nogle bunkers ændres til Herudover kan man overveje at anlægge et passende design. græsbunkers eller run-off områder? Altså, bunkers med en eller anden form for liner. bunkers kan driftes langt mere effektivt ved Denne kan hjælpe med at holde sandet på at reducere det samlede bunkerareal og skråninger, forhindre sten og rødder i at den samlede lbm bunkerkanter, hvorved der komme op i bunkeren samt minimere rii al fremtid spares ressourcer på bunkerplejen. // sikoen for forurening af bunkersandet med jord, hvorved ukrudtsforekomster forebygges. Nogle linere kan også hjælpe med at dræne bunkers endnu mere effektivt, men generelt skal man naturligvis sikre sig, at anlægge bunkers så de er veldrænede, hvorved uønsket stående vand undgås.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

// ØVRIGE

Casper Eriksen er Toro Student of the Year 2018 Til årets E.T. Made in Denmark turnering, der denne gang afholdtes på Silkeborg Ry Golfklubs smukke skovbane, blev Casper Eriksen, greenkeeperelev fra Aarhus Golfklub, udvalgt blandt 5 finalister til vinder af Toro Student of the Year 2018. AF MARIA SKOV LISBERG

ed titlen følger et eksklusivt praktikophold på verdens mest kendte golfanlæg: St. Andrews Links Trust i Skotland.

Det 4 ugers praktikophold er sponsoreret af Reesink Turfcare DK A/S, og foregår i oktober 2018. I løbet af de 4 uger vil Casper blive en del af greenkeeperteamet på The Old Course på St. Andrews Links Trust under Dunhill Links Championship, og han vil arbejde side om side med nogle af de bedste fagfolk i branchen. En helt uvurderlig mulighed for en spirende greenkeeper med store ambitioner i greenkeeper branchen! Grøn greenkeeper Da Casper fik den velfortjente titel som årets Toro Student of the Year, skulle man ikke tro at han faktisk er ny i faget. Casper er nemlig uddannet elektriker, med en efterfølgende videreuddannelse til el-ingeniør, hvilket han arbejde med helt frem til 2016, hvor han faldt over et jobopslag fra Aarhus Golf Clubs greenkeeperteam. Det jobopslag gav ham det skub, der skulle til, for at han for alvor kunne forfølge en drøm om en karriere som greenkeeper, han har haft siden før han læste til el-installatør.

”Jeg har gennem mange år spillet golf på højt plan i min fritid, og da jeg på et tidspunkt så at der var en jobmulighed som greenkeeper i Aarhus Golf Club, var valget ikke svært at tage. Drømmen var at komme tilbage til det med at skabe noget, og når muligheden så oven i købet var der for at gøre det på den location, hvor jeg finder allermest glæde i min fritid – nemlig på en golfbane – kunne det ikke blive bedre. Dette valg har jeg aldrig fortrudt, og hver eneste dag på arbejde giver mig glæde og stor motivation til at udvikle mig og lære nyt indenfor mit fag,” fortæller Casper selv om beslutningen om karriereskiftet. Casper arbejder stadig på Aarhus Golf Club, og har netop færdiggjort sin assistentprøve denne sommer. Hans mål

// fortsættes side 20 //

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

er at blive chefgreenkeeper for en dansk bane, og måske i fremtiden en dag at få en chefstilling på en udenlandsk resort bane. Ambitionerne er derfor på plads, og med en praktik på ”The Home of Golf” i bagagen, er han allerede et godt stykke nærmere mod at nå sine mål.

Nerverne blev dulmet med lidt golf Selve samtalen med dommerne mener Casper egentlig var ganske afslappet. ”Jeg forberedte mig som var det en jobsamtale, og synes at medlemmerne i dommerkomiteen var meget bevidste om, hvad de søgte efter, og var meget konkrete i deres spørgsmål. Så jeg synes at det gik rigtigt godt med snakken,” fortæller Casper. Der er ingen tvivl om, at dommerkomiteen har fanget Caspers store ambitioner og passion for faget, da han blev udvalgt blandt 5 dygtige finalister. Inden de kunne erklære Casper vinder af konkurrencen, var Casper dog glad for at kunne lade sig abstrahere fra nervøsiteten ved at se lidt europatour golf med kæresten. ”Jeg var meget i tvivl om udfaldet,” indrømmer Casper. ”Jeg kendte ikke de andre finalister, men havde hørt af omveje at de er nogle rigtigt dygtige folk, så følte mig slet sikker på at have vundet på forhånd. Ved prisoverrækkelsen kunne jeg, lidt inde i Jespers [Jesper Kristensen, formand for Danish Greenkeepers Association] tale, nikke genkendende til nogle af de ting han nævnte som værende noget vi havde snakket om til interviewet, og der fik jeg en god mavefornemmelse, men det var først da Jesper sagde mit navn at jeg holdt op med at være nervøs og blev utrolig stolt og glad i stedet for.” Casper har flere, han gerne vil takke i forbindelse med sin førsteplads i Toro Student of the Year: ”For det første vil jeg gerne sige tak til Carsten Brandt og Reesink Turfcare DK for at gøre det muligt for os elever at have denne pris/anerkendelse at jagte, det er kæmpestort det han gør for dansk greenkeeping og os elever!

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Jeg vil også gerne sige tak til de andre finalister, det er 4 dygtige og gode fyre jeg forventer mig meget af i fremtiden og både krydser fingre for og håber jeg støder på mange gange i fremtiden. Min arbejdsplads Aarhus Golf Club skal have en meget stor tak med på vejen, klubben har kun støttet op om mine drømme som greenkeeper, og har altid været behjælpelige på mine vegne. Min chef Kim Johnsen skal have store roser for måden han altid er bevidst om og klar til at udvikle mig som greenkeeper på.

Fra Reesink Turfcare DK skal der lyde en stor tak til dommerkomiteen og til Dansk Golf Union, samt til Silkeborg Ry Golfklub for at lægge hus til interviewrunden og festlighederne. //

Min familie har altid bakket om mine ønsker, hjulpet mig alt hvad de kan og dette har ikke ændret sig efter jeg tog springet ind i greenkeeperfaget, så også stor tak til dem. Til sidst og den største tak skal min kæreste have, hun er om nogen skyld i at jeg har opnået at vinde den her pris.” Store forventninger til praktikken Med drømme om en dag at være leder på et internationalt golf resort, er Casper ikke i tvivl om at han kan lære enormt meget på de hellige skotske baner i St. Andrews. Han ser særligt frem til at få mere at vide om, hvordan de sætter Old Course op til turnering, samt hvordan de griber gødningsplaner an. Det får han også rig mulighed for, da Dunhill Links Championship, en årligt tilbagevendende turnering, der spilles på Carnoustie, Kingsbarns og Old Course bliver afholdt under Casper’s praktikophold i St. Andrews.. Han kan derfor se frem til 4 travle uger, selvom der nu nok skal blive tid til, at golfentusiasten selv får spillet en runde på de berømte linksbaner. Sidst har Casper følgende besked til alle andre elever, der overvejer at blive TORO student of the year: stop med at overveje det, og bare jagt det med alt hvad de har! Det er priser som denne, der gør at de talentfulde mennesker i dansk greenkeeping kan blive ved med at presse hinanden til at blive dygtigere.

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// PRESSE

JOHN DEERE GOLF meddeler, at serien af PrecisionCut fairwayklippere udvides med 6080A, 6500A og 6700A modeller. Økonomisk serie af fairwayklippere med alle funktioner

annheim, 21. maj 2018 – Den nuværende serie af Precision fairwayklippere udvides, så golfbaner inden længe har endnu flere muligheder med den nye John Deere modeller 6080A, 6500A og 6700A. Disse trehjulede modeller har alle fairwayklippperens teknologier fra John Deeres prisbelønnede A Model serie Fairway, Rough-, trim- og områdeklippere. De er designet ud fra et kundebehov for bedre budgetstyring og er ikke desto mindre fairwayklippere, der virkelig er beregnet til det hårde arbejde. ”Med stramme driftsbudgetter og stigende arbejdsudgifter har vores kunder brug for en rentabel løsning for at få arbejdet udført,” siger Carlos Aragones, Sales & Marketing hos John Deere. ”Med dette for øje udfordrede vi os selv til at designe en maskine, der øger produktiviteten og bevarer en

kvalitetsklipning til lave omkostninger, og det har vi gjort med modellerne 6080A, 6500A og 6700A.” De tre nye modeller er virkelige fairwayarbejdsheste med en stærk dieselmotor på 24,7 hk (18,4 kW), trehjulede konfigurationer med glatte dæk samt førsteklasses ydelse og komfortfunktioner. Maskinførerne vil straks bemærke, at disse tre modeller følger traditionen af de eksisterende John Deere A odeller med den fremragende kvalitetsklipning, også på bakker, takket være standardfunktionen LoadMatch. Den innovative eHydro-transmission fjerner alle forbindelsesled mellem pedalerne og den hydrostatiske pumpe. Alle modeller har hydrauliske klippekredsløb og leverer klipning dagen lang med forskellige mulige klippebredder: • • •

6080A PrecisionCut fairwayklipper – QA5 5-klippeenheder med en diameter på 45,72 cm giver en klippebredde på 2,032 meter 6500A PrecisionCut fairwayklipper – QA5 5-klippeenheder med en diameter på 55,88 cm giver en klippebredde på 2,54 meter 6700A PrecisionCut fairwayklipper – QA7 7-klippeenheder med en diameter på 55,88 cm giver en klippebredde på 2,54 meter

Dertil kommer, at maskinførere med en kørehastighed på 12,9 km/t kan klippe et større område på kortere tid. Som alle A modeller har 6080A, 6500A og 6700A den innovative TechControl skærm overvågningskontrol med adgangskodebeskyttelse. Med TechControl kan greenkeeperen og medarbejdere indtaste masser af kommandoer, herunder klippehastighed, vendehastighed, transporthastighed og driftstimere, og få indbygget servicediagnostik, så de får fuldstændig kontrol over klippekvalitet og -ydelse.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

6080A, 6500A og 6700A modellerne har desuden en række funktioner, der giver mere driftstid for både maskinen og maskinføreren, inklusiv interne hydrauliske våde skivebremser, der eliminerer justeringer af forbindelsesled og smøresteder i bremsesystemet. De har også et fremdriftssystem, der kun kræver én væsketype i forbindelse med vedligeholdelse. Maskinførere vil også sætte pris på den komfortable førerstation med betjeningsgreb monteret på Command Arm til justering af sædet. Modellerne 6080A, 6500A og 6700A giver en fremragende klippekvalitet i ujævnt terræn takket være et bagmonteret åg på klippeenheden. Den pålidelige A model fairwayklipperplatform leverer styrke og holdbarhed. Kombineret med standard GRIP-fremdriftssystemet med 4-hjulstræk kører disse modeller nemmere på bakker uden bekymringer om, at dækkene øverst på bakken skrider. Modellerne 6080A, 6500A og 6700A kan fås fra foråret 2019. Få mere at vide om John Deeres prisbelønnede A modelserie fairway-, rough- and trim- og områdeklippere hos din lokale John Deere Golf-forhandler, eller besøg www.JohnDeere.com/Golf for at få de seneste nyheder og produktoplysninger.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Om Deere & Company Deere & Company (NYSE: DE) er en af verdens førende virksomheder. Virksomheden leverer højtudviklede produkter og service og forpligter sig til at skabe succes for de kunder, hvis arbejde er forbundet med landbrug - dem, der opdyrker og høster, dem, der omdanner jorden, gør den rigere og bygger på den for at imødekomme det drastisk øgede behov for fødevarer, brændstof, boliger og infrastruktur, der er i verden. På basis af en tradition for integritet har John Deere siden 1837 skabt innovative produkter af høj kvalitet. Få yderligere informationer ved at besøge John Deere på nettet på www.JohnDeere. com.

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// TEMA

Furesø Golfklub lagde hus til vandingsseminaret som blev afholdt først på sommeren i juni måned.

Har du styr på vandingsteknikken? - STERF-seminar satte fokus på optimering af vanding Furesø Golfklub lagde hus, green og vandingsanlæg til et velbesøgt seminar om vandingsteknik i midten af juni måned. Optakten til seminaret havde været perfekt med næsten 1½ måneds tørke, så vanding var et meget aktuelt emne for de fremmødte greenkeepere. AF TORBEN KASTRUP PETERSEN, BANECHEF I DANSK GOLF UNION

eminaret var arrangeret af den nordiske forskningsfond STERF og der var kompetente forelæsere i form af professorerne Jerry Knox fra Cranfield University og Trygve Aamlid fra NIBIO samt Ph.d.-studerende Carlos Gomez Armayones fra Cranfield University. Baggrunden for

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

seminaret var afslutningen på et STERF-projekt om vanding, hvor Furesø Golfklub også havde været involveret. Seminaret var sammensat af både en teoretisk del og en praktisk del. Den fundamentale forståelse for vanding blev

gennemgået og koblingen til græsset sundhed og kvalitet blev sammenkoblet. Der var især fokus på underskudsvanding, der i et tidligere STERFprojekt havde vist det bedste resultat, samtidig med at man sparede på vandet. Det blev gennemgået, hvordan man ved hjælp af ganske få hjælpemidler kunne holde styr på fordampningen og på fugtigheden i jorden. Der var hurtig enighed omkring, at der var behov for grundlæggende data, for at kunne optimere vandingen og græsset vækst. Undervejs i den teoretiske gennemgang blev der fokuseret på, hvor jævnt sprinklerne fordelte vandet, og om der blev vandet tilstrækkeligt (både volumenmæssigt og timingmæssigt). Praktiseringen af underskudsvanding kan eksempelvis være vanskeligt med det omskiftelige vejr i Danmark, men i en langvarig tør periode, kan det sagtens give mening. Efter den teoretiske gennemgang skulle det afprøves i praksis. Der blev placeret en masse spande, efter nøje opmåling, på en green. Herefter blev vandet tændt. Efterfølgende blev det opsamlede vand i spandene opgjort, og der kunne nu laves beregninger på, hvor jævnt vandet blev fordelt på greenen. Med nogle ganske få enkle beregninger kunne greenkeeperne

herefter se om sprinklerne fordelte vandet jævnt eller om de skulle justeres. Med både en teoretisk og praktisk ballast kunne samtlige kursister nu gå tilbage til deres egen klub og se nærmere på deres eget vandingsanlæg. Hvis den tørre sommer fortsætter vil der sikkert være behov for dette. Hvis man ikke nåede at deltage i seminaret bliver der formentlig mulighed for det senere. Det forventes at der vil sættes tilsvarende seminarer op i både Sverige og Norge. //

På seminaret var der også en praktisk del, hvor deltagerne opsatte spande på en green til opsamling af vand for at se, hvor jævnt sprinklerne fordelte vandet, og om der blev vandet tilstrækkeligt (både volumenmæssigt og timingmæssigt).

Vandingsseminaret var velbesøgt. Her ses dagens hold.

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// TEMA

VAND

- for meget og for lidt STERF vil ruste os klogt til fremtiden AF ASBJØRN NYHOLT, HORTONOM OG GRÆSKONSULENT, NYHOLT APS

vandressourcerne. Disse overordnede tanker om, hvor man kan sætte ind, kan også bruges helt lokalt på den enkelte bane. Vandings- og drænsystemer I mere tørre egne af verden end vores, er der gjort meget for at udvikle effektive vandingssystemer. Spørgsmålet er nu, om den nyeste vandingsteknologi bliver brugt ude på landets golfbaner og har den enkelte greenkeeper nok viden om, at bruge sit anlæg optimalt? I forhold til vanding vil STERF arbejde for at skaffe mere viden om følgende fire udviklingsområder: 1) Viden om sammenhængen mellem uens vanding, græsvækst og spillekvalitet; 2) Hvordan kan vi effektivere brugen af vandingssystemer for at nedsætte forbruget af vand og energi; 3) Kan man bidrage til at fremskønne udvikling af nye teknologier for at nedsætte forbruget af vand og energi og 4) endeligt understøtte viden og erfaring om hvordan man bedst opsamler og gemmer vand eller genbruger vand. Hvis vi vender os mod problemet med for meget vand og dermed dræning, har STERF meget fokus på miljøhensyn. Hvordan påvirker samspillet mellem vanding og dræning risikoen for udvaskning af nitrat og sprøjtemidler? Det andet tema er mere teknisk og retter sig mod selve udformningen af drænsystemer for bedre at kunne takle fremtidens ekstremvejr. Jord- og plantesystemet Alle erkender, at vækstjordens fugtighed er afgørende både for at regulere græssets vækst, men indflydelsen er også

Figur 1: Den altafgørende faktor er, om ny viden bliver til nye projekter ude i klubberne. Om viden bliver delt og brugt. Foto Agnar Kvalbein.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Illustration: Af 31moonlight31/www.shutterstock.com

sidste halvår 2017 stod alle i vand til halsen og dræning blev bragt op til overvejelser mange steder. Fungerer de dræn vi har? Hvordan kan vi lægge nye effektive dræn? Projekter blev defineret og penge blev fremskaffet, men så kom tørken for fuld skrue. Vi fik lov til at opleve ekstremerne på mindre end et år. STERF har haft problematikken på dagsordenen længe og formulerede i 2014 en langsigtet strategi for forskning og formidling for bedre at kunne takle en fremtid med mere ekstremt vejr og med et højere pres på

Høst og genbrug vand opsamlet på banen/ tage/P-pladser mv Gem vinterens vand i damme, søer, tanke mv Nedsæt afhængigheden af grundvand Nedsæt afhængigheden af ledningsvand Figur 2: Figuren viser i prioriteret rækkefælge hvordan den enkelt golfbane kan nedsætte sit forbrug af rent grundvand.

stor på kvaliteten af golfspillet. Vi kan hurtigt sætte spørgsmål ved, om vi ved nok om samspillet mellem fugtighed i vækstlaget, græsvækst og spillekvalitet, og om hvordan vi kontrollerer fugtigheden i vækstlaget? Her har STERF defineret tre hovedområder: 1) Forbedre viden om den optimale vandingsstrategi for banes enkelte områder (greens, greensomgivelser, teesteder og fairways); 2) Forbedre viden om hvordan årsagssammenhængen er mellem pleje af vækstjorden (den kan være uensartet), fugtigheden i jorden og græssets overlevelse/vækst og modtagelighed overfor sygdomme; 3) For at styrke spillekvaliteten og mindske afhængigheden af vand, vil STERF understøtte nytænkning for at nå frem til ukendte nye innovative systemer eller strategier til styring eller timing af vanding. De store europæiske firmaer, der arbejder med græsforædling, har haft fokus på tørke i en årrække, hvilket vil afspejle sig i fremtidens græssorter og dermed behovet for vanding. Vandressourcer Hvis golfbaner skal opretholde retten til vandingsvand de kommende årtier og om 50 år, er det afgørende, at det øvrige samfund kan se det fornuftige i at give vandingsrettigheder til golfbaner. Det er en opgave, som vi med fordel kan stå sammen om i Skandinavien. Vi skal i fællesskab kunne dokumentere, at branchen håndterer vandressourcen med respekt og professionelt. Et godt udgangspunkt er at registrere den vandmængde der bruges, som I kender det fra indberetning til det grønne regnskab. STERF vurderer, at der i fremtiden kommer en generel mindre villighed i samfundet til at bruge vand på ’fornøjelse.’ STERF vil holde nøje

Minimer vandforbruget Kend dit vandforbrug

øje med tegn på ny lovgivning i EU eller i de europæiske lande. Et andet spørgsmål er om græs nødvendigvis skal vandes med helt rent vand. Hvilke alternative vandkilder kan bruges som fx gråt spildevand og samtidigt sikre at vandet samtidig understøtter en brugbar golfbane. Hvad er et minimumskrav til vandingsvand? Selvforsynende med vand Målet er at gøre golfbanen uafhængig af grundvand eller at brugen af rent vand nedsættes mest muligt. Det ultimative mål må være, at den enkelte bane skal være selvforsynende med vandingsvand. Der er allerede mange tiltag i gang rundt om i landet for at opsamle vinterens vand og gemme det til vanding om sommeren. Det er et felt, hvor den internationale udvikling lige nu går meget hurtigt, drevet af byernes behov for LARløsninger (lokal afledning af regnvand) for at undgå gentagende oversvømmelser af kældre mv. Viden skal bruges og deles Der ligger store udfordringer forude. Udfordringer der bedst løses i fællesskab. Der skal tænkes nyt. Der skal arbejdes på tværs af den grønne branche og på tværs af fagområder for at løfte os sikkert ind i fremtiden. Den altafgørende faktor er, om ny viden bliver til nye projekter ude i klubberne. Om viden bliver delt og brugt. Kære greenkeepere her har I en nøglefunktion, traditionen og den velkendte løsning er ikke altid den bedst vej at gå. //

Kilde: Sustainable Water Management, STERF 2014. Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// FAGLIGT

Hvad indebærer IPM-forskning på golfgræs? IPM er det ældste og mest omfattende af STERFs fire forskingsprogrammer. I denne artikel kan du læse om hvad IPM er og hvilke 3 områder STERF arbejder med at styrke.

AF TRYGVE S. AAMLID, KOORDINATOR FOR STERFS FORSKNINGSPROGRAM FOR IPM OVERSAT TIL DANSK AF KARIN NORMANN, NYHOLT APS

en almindelige norske oversættelse af (‘Integrated Pest Mangement’ (IPM) er ‘Integreret Planteværn (IPV)’. Fokus er altså på bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Men for at opnå dette handler IPM lige så meget om sund plantepleje i golfsammenhæng, hvordan vi skal fremelske et græstæppe, som er konkurrencedygtigt overfor ukrudt, stærkt overfor sygdomme og skadedyr, og som samtidig har en god spillekvalitet. Derfor er jeg langt hen ad vejen enig med dem, som mener, at IPM også kan opfattes som en forkortelse for ‘Intelligent Plant Management’. Dette afspejles i STERF’s faktablade om IPM (http:// www.sterf.org/sv/library/fact-sheets-ipm), hvor lidt over halvdelen af bladene handler om biologi og bekæmpelse af konkrete skadevoldere, mens resten er relateret til agronomiske spørsmål som rigtig valg af græsarter og -sorter, optimal gødskning, optimal vanding, kontrol af filt osv. De 3 hovedpunkter Mange forbinder IPM med reduceret brug af kemiske planteværnsmidler. Det er ikke så mærkeligt, for da STERF skrev sit første IPM-program i 2010, så var det en direkte reaktion på EU’s direktiv 128/2009 om mere bæredygtig brug af planteværnsmidler. Et hovedprincip i IPM er, at planteværnsmidler ikke skal bruges efter en forudbestemt sprøjteplan, men som en sidste udvej når andre tiltag ikke er tilstrækkelige. Men en reduktion i det totale forbrug af planteværnsmidler på golfbaner er ikke ensbetydende med en reduktion i antallet af tilgængelige produkter. Et godt udvalg af effektive planteværnsmidler vil tværtimod mindske faren for at skadevolderne kan udvikle resistens, og muligheden er også større for at finde et middel med en god virkning på præcis den skadevolder vi er ude efter at bekæmpe. STERFs IPM program for perioden 2016-21 deler nuværende og fremtidige IPM-projekter ind i tre kategorier: 1. Forædling, afprøvning og pleje af græsarter og – sorter som er mere konkurrencedygtige overfor ukrudt, har bedre resistens overfor sygdomme og skadedyr, og som tåler mere stress i form af tørke, isdække, slitage osv.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

2. Sikker identifikation, samt viden om biologi og spredning af specifikke skadevoldere (ukrudt, sygdomme og skadedyr). 3. Mere sikker og mere effektiv brug af planteværnsmidler Den resterende del af denne artikel viser eksempler på igangværende projekter, samt mulighed for finansiering af fremtidige projekter, indenfor hver af disse kategorier. Det sidste er vigtigt for dem, som ønsker at tænke langsigtet frem mod STERFs næste ansøgningsrunde til forskingsmidler i 2019. Forædling, afprøvning og pleje af konkurrencedygtige, resistente og stresstolerante græsarter og – sorter STERFs vigtigste arts- og sortsafprøvnings-projekt er SCANGREEN, som blev startet i 2003 og som nu er inde i sin fjerde testrunde. Dette projekt danner grundlag for de anbefalede sortslister på www.scanturf.org og www.sterf. org. Her prøver STERF i større grad end noget andet europæisk sortsafprøvnings-program at rangere sorter efter resistens mod forskellige sygdomme. Eksempelvis vil du på sortslistene fra Sport Turf Research Institute (STRI) i Bingley, England, kun finde en rangering af sorter for resistens mod rød tråd (alle arter) og rust (engrapgræs), med på SCANGREEN listerne kan du, afhængig af art, også se hvilke sorter som er mest modstandsdygtige overfor goldfodssyge, microdochium-plet og græstrådkølle (Typhula sp.) SCANGREEN er heller ikke bare en ren sortsafprøvning; i den nuværende testrunde fokuserer vi for eksempel også på artsblandinger som rødsvingel + krybende hvene og rajgræs eller almindelig rapgræs som ammegræs ved (re)etablering af kryphvenegreens. Op gennem årene har SCANGREEN også været udgangpunktet for flere projekter med yderligere undersøgelse af plejen af græsarter, som er interessante i IPM sammenhæng, f.eks. rødsvingel og hundehvene. Med hensyn til græspleje har STERF en lang tradition for at finansiere gødningsprojekter med fokus på optimal kvælstofmængde og fordeling gennem sæsonen. Her kan der

ofte være konflikt mellem forskellige det kunne være interessant at teste syIPM-hensyn, idet god konkurrencekraft stematisk på golfbaner. Derfor er jeg mod mælkebøtte, vejbred og andre langt hen ad vejen enig tokimbladede arter af ukrudt forudIndtil nu har de fleste af STERF’s med dem, som mener, sætter en større N-mængde end det projekter anset enårig rapgræs som at IPM også kan opfattes som er optimalt for at undgå filtdanen ‘fjende’ og fokuseret på, hvordan nelse og microdochium-plet. Andre man kan fremme andre græsarsom en forkortelse for såkaldte ‘low nitrogen diseases’ som ters konkurrencekraft overfor dette ‘Intelligent Plant antraknose, dollar spot og goldfods(ukrudts)græs. Det er ikke desto minManagement’. syge kan derimod begrænses ved at øge dre en kendsgerning, at ca. halvdelen mængden af gødning. I det igangværende af Nordens ca. 1000 golfbaner har enprojekt SUSPHOS er fokus flyttet fra kvælstof årig rapgræs, og hvor greenkeeperen prøver til fosfor, som også er meget relevant, når det at fremme denne græsart. I IPM-programmet gælder udvaskning og overfladeafstrømning til vandløb og 2016-2021 nævnes der derfor, at der er behov for mere grundvand, og dermed algevækst i søer på golfbanen. forskning omkring optimal gødskning af greens med enårig rapgræs med mindre brug af planteværnsmidler. Ved Et beslægtet forskingsområde som også handler om STERFs næste ansøgningsrunde burde der derfor være græssets sygdomsresistens og stresstolerence, er brug af biostimulanter. Flere af STERFs industripartnere har interessante produkter som indeholder mikronæringsstoffer, humussyrer og alginater. STERF er i gang med at teste en del af disse produkters virkning overfor microdochium// fortsættes side 30 // plet. Silicium er et potensielt nyt mikronæringsstof, som

eenline

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// FAGLIGT

Sikker identifikation, biologi og spredning af skadevoldere Hurtig og sikker identifikation er en forudsætning for god bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Flere laboratorier i Norden, bla. NIBIO Turfgrass Diagnostic Lab. i Norge (Tatsiana Espevig), Botaniska Analysegruppen i Sverige (Mariana Usoltseva) og Asbjørn Nyholt rådgivning i Danmark (Karin Normann) hjælper nordiske greenkeepere med at identificere sygdomme og giver også råd om bekæmpelse. Disse laboratorier samarbejder også om identifikation og bekæmpelse af dollar spot, som for øjeblikket er det største STERF-projekt indenfor denne kategori. Centrale emner her er resistens hos forskellige græsarter og -sorter, samt virkningen af plejemæssige tiltag som f.eks. regelmæssig rulning af greens. Det danske golfforbund har her ud over igangsat en afprøvning af kemiske svampemidler til bekæmpelse af dollar spot.

Golf er en sport, hvor der ikke bare er profesionelle, men også breddespillere, som ofte rejser til sydligere liggende lande for at spille. Et ofte stillet spørgsmål er, hvilken betydning golfturismen har for spredning af skadevoldere på golfsko, golfkøller etc. Dette gælder ikke bare sygdomme og skadedyr, men også frø af fremmede plantearter, som på grund af klimaændringerne har større fare for at etablere sig længere nordpå. Dette er et område som både STERF og de nationale tilsynsmyndigheder, er optaget af. Gode projektansøgninger som kortlægger risikoen for og foreslår tiltag til at undgå negative følger af golfturismen bør derfor have en god chance ved STERF’s næste tildeling af forskningsmidler. Det langt største forbrug af planteværnsmidler på golfbaner er ukrudtsmidler. For at blive i stand til at bekæmpe ukrudt som mælkebøtte, vejbred, hvidkløver og andre tokimbladede ukrudtsarter i fairway mekanisk, termisk eller med mindst mulig brug af ukrudtsmidler er der behov for mere viden om disse arters biologi, specielt deres svage sider ved regelmæssig klipping ved 10-15 mm. Mange af de typiske ukrudtsarter i græsplæner har en utrolig tilpasningsevne, og deres biologi og svage punkter kan meget vel have ændret sig over tid fra deres oprindelig levevis uden regelmæssig klipninger om året. Mere sikker og effektiv brug af kemiske planteværnsmidler Dette 3. hovedpunkt er med i STERFs IPM program i en erkendelse af, at golfbanedrift helt uden planteværnsmidler 30

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

er vanskelig i hvert fald på kort sigt. Det gælder derfor om at følge med i hvilke nye produkter, som kommer på markedet, både for at se hvor effektive de er mod aktuelle skadevoldere og for at teste deres selektivitet mod de mest almindelige græsarter på green og fairway. Markedet for produkter til ´græs til grønne anlæg´ er for lille, til at kemikaliefirmaerne kan udvikle aktive stoffer specielt til dette formål, og det nærmeste vi kommer ´specialprodukter til græs til grønne anlæg ´er derfor nye formuleringer af aktive stoffer, som allerede er udviklet til landbruget. På det norske markedet er svampemidlet Medallion et eksempel på dette. Men kemikaliefirmaerne kan også vælge at skaffe den nødvendige dokumentation til at tage ‘golfbaner/græs til grønne anlæg’ med på etiketten når de ansøger om godkendelse af et nyt produkt for landbruget, som de for eksempel gjorde for ukrudtsmidlerne Ariane S og Starane XL, og for svampemidlet Delaro. En tredje mulighed er at enkeltbrugere eller organisationer, som repræsenterer grupper af brugere (f.eks. DGU eller DGA) søger om godkendelse til ‘mindre anvendelse’ på golfbaner med landbrugsprodukter når ’græs til grønne anlæg’ ikke står på den ordinære etikette. Denne mulighed bruges aktivt af det danske golfforbund, og her i Norge har vi for øjeblikket et eksempel, nemlig NGF’s (Norges Golfforbund) godkendelse til ´mindre anvendelse´ af Amistar mod goldfodssyge. Hvor meget NGF vil benytte sig af muligheden for godkendelser til ‘mindre anvendelse’ i fremtiden afhænger af hvor aktive Syngenta, Bayer, Dow og andre producenter af planteværmsmidler er til at søge om og opnå ordinære godkendelser til ´græs til grønne anlæg´. Uanset disse forhold bliver afprøvning af nye produkter, samarbejder med kemikaliefirmaer og direkte initiativer fra golfklubber og greenkeepere en vigtig del af STERF IPM arbejde. //

Illustrationer: Af Oleksandr Lytvynenko og Tim UR/www.shutterstock.com

gode muligheter for at få støtte til projekter, hvor målet er at gøre det bedste for den enårige rapgræs, som trods alt findes på golfbanerne.

Et hovedprincip i IPM er, at planteværnsmidler ikke skal bruges efter en forudbestemt sprøjteplan, men som en sidste udvej når andre tiltag ikke er tilstrækkelige.

Lindholm

Maskiner a s

Mark hurt edets igste

VĂŚlg den rigtige Verti-drainÂŽ Model til din opgaVe og jordtype

From this

To this

Sparse grass

Thriving grass

Poor rooting

Minimal thatch

Excess thatch

Deep rooting

Compacted soil Impervious pan Compacted subsoil

Cracked pan Opens up subsoil

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112

// PRESSE

Større præcision med GPS på sprøjter til den grønne sektor Sprøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S tilbyder GPS lukke på enkeltdyseniveau til bl.a. golf- og fodboldbaner.

prøjtespecialist firmaet Brdr. Toft A/S med base i Sabro lige vest for Århus har siden 1996 importeret sprøjteteknologi fra italienske Bargam, der er en af Europas store producenter af sprøjteteknologi. Gennem årene er det primært landbrugssprøjter firmaet har leveret, faktisk er det blevet til omkring 1000 sprøjter. Flere sprøjter til den grønne sektor er det blevet til gennem tiden, og de seneste år er interessen markant øget. Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten tilbyder nu en GPS løsning til hele produktprogrammet som giver nye perspektiver i sprøjtearbejdet, uanset om det er plantebeskyttelse eller

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

flydende gødning – teknologien er hentet fra landbrugssprøjterne og er godt gennemprøvet i storskala. Med Bargam Seletron lukkes der for sprøjtevæsken på hver enkelt dyse, altså for hver 50 cm. Åbne/lukkefunktionen styres af sprøjtens Bravo 400S computer via GPS med 1020 cm nøjagtighed. Med enkeltdyselukke opnås stor nøjagtighed og markant mindre risiko for overlap. Mange praktiserer en model, hvor ydergrænsen af de enkelte områder på banen, f.eks. greens markeres som job i

computeren. Når man vil behandle green 1, åbnes dette job i computeren, og den genkender ydergrænsen. Herefter kan der i princippet sprøjtes på kryds og tværs, og sprøjten åbner og lukker dyserne enkeltvis, således at der ikke sprøjte uden for området og overlappet inde på greenen er minimal. Produktspecialist Finn Søndergaard fra Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten er store perspektiver i den nye teknologi; ”Vi ved fra landbruget, at besparelses potentialet er på mindst 5-10% (ofte mere) af plantebeskyttelsesmidlerne eller den flydende gødning som følge af de mindre overlap – en besparelse til gavn både for miljø og økonomi. Desuden er der en markant aflastning af sprøjteføreren”. Den større præcision ses tydeligt ved udbringning af flydende gødning, hvor farven ofte ”sladre” hvis græsset har fået for lidt eller dobbelt gødning. Behovet for skummarkør forsvinder med anvendelsen af GPS teknologien. Løsningen er naturligvis dyrere end en standard sprøjte bl.a. pga. antennevalget der giver større nøjagtighed, men da det er udbredt teknologi hentet fra landbrugssprøjterne, er priserne dog på et rimeligt niveau. Løsningen kan både leveres på nye sprøjter og eftermonteres på eksisterende. Meget bredt produktprogram Bargam har et meget bredt program i Amenity sprøjter, og er i flere europæiske lande markedsledende, bl.a. i England, hvor Bargam har den markant største markedsandel. Bargams Amenity sprøjter er opbygget af standard komponenter som går igen i hele fabrikantens produktprogram, hvilket sikrer komponenter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, og ikke mindst sikrer det en høj grad af forsyningssikkerhed for reservedele, idet langt de fleste dele ligger på lager i Sabro. I programmet indgår liftsprøjten MEC Poli, der fås med tankstørrelser fra 100 til 1600 liter.

Den typiske tankstørrelse er 400 eller 600 liter. Også bugserede sprøjter indgår i programmet; Pro trailersprøjter fås i tre tankstørrelser; 300, 750 og 950 liter. Alle Bargam Amenity sprøjter leveres som udgangspunkt en bom tilpasset sektoren, enten den manuelt foldede ECO BDM eller GMX bom eller den hydraulisk eller elektrisk foldede GEX bom. Begge fås i bredder på 4, 6, 8 og 10 meter. Større bomme fra landbrugssprøjter kan også leveres. Bargam tilbyder også en skærmet sprøjtebom; ENVIROSAFE i 4,5 og 5,5 meter arbejdsbredde. Også påbygningssprøjter til ”selvkørende sprøjter” Bargam har årelang erfaring i produktion af påbygningssprøjter til forskellige køretøjer. Pro Plus påbygningssprøjter fås i størrelser på 450, 650, 750 og 950 liter, og kan leveres med monteringsbeslag til f.eks. Jakobsen, Toro, Kubota, John Deere Gator m.fl. Påbygningssprøjten af- og påmonteres enkelt og hurtigt, således at køretøjet kan anvendes til andre formål. Syn af sprøjter Brdr. Toft A/S er certificeret til at syne sprøjter og har de seneste år synet over 500 sprøjter. Firmaet syner typisk sprøjtene hos kunden, og har medarbejdere der stort set kun beskæftiger sig med sprøjteteknik. Firmaets servicevogne er udstyret til formålet og medbringer det mest almindelige reservedele. Den store erfaring og høje grad af specialisering gør, at synet kan foretages hurtigere og bedre og ikke mindst at evt. reparationer kan foretages straks, således at sprøjten synes ved første besøg. Se mere på; http://brdr-toft.dk/golf---amenity og på vores Facebook side; https://www.facebook.com/ brdrtoftamenity //

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

Foto: By Nicholas Piccillo/www.shutterstock.com

// ØVRIGE

Stafetten I denne artikelserie tager Greenkeeperen i 2018 på rundtur blandt de danske greenkeepere. Vi tager en snak om deres liv, hobby - eller hvad der ligger dem på sinde, hvorefter den enkelte greenkeeper sender stafetten videre til en kollega.

Rock’n’Roll og stramme budgetter Stafetten er nået til Hirtshals, hvor chefgrenkeeper Kenneth Mel Jensen kan berette om masser af udfordringer. Men der er også plads til at glæde sig over naturen, friheden - og god gammeldags Rock’n Roll.

AF HENRIK SØE. FOTO: PRIVAT

sidste udgave af Greenkeeperen sendte Sophie Colding stafetten videre fra Silkeborg til Nordjylland, hvor Kenneth Mel Jensen til daglig huserer i Hirtshals Golfklub. Hun ville gerne vide, hvordan man bevarer den faglige stolthed, når man arbejder i en forholdsvis lille klub med begrænsede midler og budgetter. Og den virkelighed kan Kenneth sagtens nikke genkendende til. - Det er svært altid at være presset på økonomien, fordi det tvinger en til at tænke ud af boksen. Det kan være vanskeligt, når man hvert år bliver skåret x antal kroner på banebudgettet, når mange ting som f.eks. diesel samtidig stiger i pris. Vi får meget hjælp fra vores danske leverandører, men nogle gange kan det gøres billigere, hvis man henter det hjem fra udlandet. Det er én måde at tænke anderledes på, siger Kenneth Mel Jensen. - Når vi i slutningen af sæsonen kigger på, om vi har nået de ting i den plejeplan, vi lavede for året og spørger os selv, hvorfor vi kun nåede at prikle greens otte gange i stedet for de 10 eller 12 gange, vi måske havde sat os for, så kan årsagen være alt fra sygdom eller turneringer, forklarer chefgreenkeeperen, der - ligesom så mange andre i branchen - konstant går rundt med følelsen af at være bagud. Og det betyder ikke, at det bliver lettere at gå på kompromis med kvaliteten: 34

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Selv om der er udfordringer nok, kan man godt smile.

- Man bliver ramt på den faglige stolthed, når medlemmerne kommer og spørger, hvorfor greens ikke er ordentlige, eller hvorfor vi ikke vertikalskærer. Så må vi ofte bare svare, at det er fordi, vi står på værkstedet og skruer på nogle gamle maskiner, siger han.

Det bliver heller ikke lettere, når man som Kenneth arbejder i en klub med 400 fuldttidsmedlemmer - og hvor der ikke ligefrem er udsigt til stigende medlemstal. - Man må bare erkende, at vores økonomi ikke bliver stærkere. Det er banen, der afgør, hvor folk spiller, og hvis jeg skal spare, går det ud over banen, og gider folk ikke komme, så bliver det en selvforstærkende effekt. Banen er det største aktiv og der, hvor man bruger flest penge, men det er så også der, hvor man kan spare mest. Så er det svært at sige, at jeg skal bruge 400.000 til en ny greenklipper. I Hirtshals Golfklub kæmper vi meget med gamle maskiner, og i år er det mig og en af mine kolleger, der går og skruer på det. Vi kan lave det meste selv, men indimellem må vi ty til at købe noget ekstern hjælp.

Kenneth er pjattet med Rock’n Roll og ikke mindst AC/DC

Har ikke tiden Banen i Hirtshals får ros fra greenfeegæsterne, men der er ikke altid forståelse for, at tingene ikke ser ud som i hjemmeklubben.

// fortsættes side 36 //

- Gæsterne synes generelt vi har en lækker bane, men kan måske ikke altid forstå, hvorfor vores greens ikke er så hurtige som i deres hjemmeklub. Det kan hænge sammen med, at de kommer fra en klub med 1.600 medlemmer og otte mand i greenkeeperstaben. På den måde kan det være svært at leve op til de krav, der bliver stillet, siger Kenneth Mel Jensen, der selv har spillet golf i 20 år og derfor har et indgående kendskab til banerne i Nordjylland.

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

- Jeg ved godt, hvilken stand de er i, hvad økonomien er i klubberne, og hvor mange de er til at pleje banen. Og så er det er svært, når vi som i øjeblikket døjer med ukrudt i greens. Jeg kan bare ikke finde tiden til at komme ud og luge det i hånden eller håndsprøjte det væk. Hele vores plejeplan bliver ofte halv, fordi vi aldrig når at gøre alle de ting, som vi gerne ville, siger han. - Det kan være svært at bevare optimismen, når man gerne vil gøre det så godt som muligt. Jeg spiller selv banen 1520 gange om året, og der er ikke noget værre end at komme ud og se, at bunkers mangler sand eller at kanterne trænger til at blive skåret. Greens, teesteder og fairways skal være i orden. Det er ligesom prioriteten, og så kommer det hurtigt til at gå ud over bunkers og at få trimmet omkring pæle. Det kunne fandeme være dejligt, hvis det hele bare stod knivskarpt, men her er man bare ofte nødt til at ty til frivillige eller arbejde over. Men vi kommer også til et punkt, hvor vi ikke kan tage mere overarbejde, fordi tingene også skal fungere for os. Og vi kan altså ikke redde verden ved at arbejde 24 timer i døgnet, siger Kenneth Mel Jensen, som derfor hvert år forsøger at ringe til kommunens jobcentre for at finde folk, der skal i jobprøvning. - Når vi får en, gør det underværker, fordi vi får lavet nogle

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Foto: By Kati Finell/www.shutterstock.com

FAKTA: Navn:

Kenneth Mel Jensen.

Titel:

Chefgreenkeeper i Hirtshals Golfklub.

Alder:

39 år.

Karriere: I lære i Sindal Golf Klub fra 2011-2014 og ansat som

chefgreenkeeper i Hirtshals Golfklub i foråret 2015.

Hobbies: Golf, sport og Rock’n’Roll

af de ting, som ellers halter. Men næste år har vi måske ikke nogen ekstra mand, og så mødes man af medlemmer, som siger “Jamen, sidste år kunne I godt…”. Den fantastiske frihed Som den opmærksomme læser måske har bemærket, er der altså nok af udfordringer for Kenneth i Hirtshals. Men selv om man er nordjyde, kan man godt få øje på det positive: - Men det går jo, siger han med et grin. Kenneth Mel Jensens vej ind i branchen er forholdsvis nyasfalteret. Han er uddannet købmand og var souchef i SuperBrugsen, indtil han blev træt af de skæve arbejdstider og følelsen af aldrig at have fri.

- Jeg skulle prøve noget andet, og så blev jeg maler i et par år. Men så røg vi ind i finanskrisen, og jeg blev ledig. Jeg meldte derfor mig som frivillig greenkeeper i min hjemmeklub i Sindal, og så var frøene ellers sat, siger Kenneth, der fik en læreplads og blev færdiguddannet i 2014 med lovning på 12 måneders ansættelse. - Men så ville skæbnen, at Hirtshals søgte en chef, og det tænkte jeg over nogle dage, inden jeg søgte stillingen. Jeg fik jobbet, og det at være chef var ikke så fremmed for mig, fordi jeg havde været souchef og havde det økonomiske overblik. Jeg var ikke bange for at tage springet, og når det kom til det praktiske på golfbanen, havde man et netværk blandt de andre greenkeepere at trække på, siger Kenneth Mel Jensen, der trods udfordringer med presset økonomi og gamle maskiner ikke har fortrudt beslutningen et sekund. - Når der som i torsdags bryder tre maskiner sammen på samme dag, kan man godt synes det er lidt rigeligt. Men jeg kan godt lidt at være i naturen og arbejde ude. Det er helt fantastisk. Og i modsætning til at være i en butik, kan jeg planlægge min dag, som jeg vil. Skal jeg noget en halv time før fyraften, kan jeg gå, og det kunne jeg ikke i mine tidligere jobs. Selvfølgelig skal vi overholde arbejdstiderne, men vi har friheden til at bytte lidt rundt - og stadig få tingene gjort. Og den frihed er skøn, siger han. Guitar og rock’n’roll Kenneth spiller selv divisionsgolf i Sindal, så meget af hans tid foregår på golfbane. Men det kan også blive for meget. - Golf kan godt hænge mig ud af halsen, og der kan være perioder, hvor jeg ikke gider golf. Når man har gået herude i 8-10 timer og det endelig bliver fyraften, så skal jeg bare væk fra banen, siger Kenneth. Og når han kommer hjem, går han så i krig med noget helt andet. - Jeg har bestemt mig for at lære at spille guitar, så det får jeg meget tid til at gå med derhjemme. Selv om det nok lyder ad helvede til…

Kenneth Mel Jensen i arbejdstøjet på banen i Hirtshals.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

// KORT NYT Under et besøg på den kommende British Open-bane Royal Portrush i Nordirland blev der også tid til en selfie med selveste The Claret Jug.

Inspirationen til den nye hobby kommer blandt andet fra hans favoritmusik - nemlig god gammeldags Rock’n Roll uden de store dikkedarer. - Jeg fik mit første AC/DC-album, da jeg var 12 år, og det har hængt ved siden. Jeg har vel været til fire AC/DC-koncerter i Danmark, og jeg tager gerne til rockkoncerter. Men det skal være rock. Det der popmusik, de spiller i dag, holder jeg mig langt væk fra. //

Hvem skal have stafetten? - Jeg sender stafetten videre til Jesper Brandt i Aalborg Golf Klub. Jeg vil gerne høre ham om, hvordan der er at komme fra en lille klub som Sebber Kloster til en stor klub med store traditioner.

– LIVET ER FOR KORT TIL AMATØR-GRÆS

GØR SOM ANDRE PROFESSIONELLE, KONTAKT OS I DAG Hastrupvej 10B, 4621 Gadstrup – Tlf. 46 19 00 66 – www.pro-graes.dk

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Alt andet er vand ved siden af Ærø Den danske pendant til Pebble Beach, Ærø-banen, skal være vært for årets DM-kvalfikationsmatch i Region Fyn

AF JENS CHRISTENSEN

et lyder umiddelbart som en vittighed, men GolfDanmark har faktisk lidt i retning af en pendant til den verdenskendte Pebble Beach-bane på Stillehavskysten i Californien. Det gælder Ærø Golf Klubs unikt beliggende 18 hullers-bane på nordvestspidsen af Ærø med seks huller langs strandene til Det Sydfynske Øhav og Østersøen, samme antal huller, som Pebble Beach har ud til Stillehavet. Ærø-banen lægger den 2. oktober græs til årets DGA-kvalifikationsmatch til DM-finalen 2019 for greenkeeperne i Region Fyn. På grund af strandbeskyttelseslinien på 300 meter er det aldrig sket hverken før eller siden, at en dansk golfklub har fået dispensation til at bygge seks sådanne »strandhuller.« At det lykkedes omkring det gamle Skjoldnæs Fyr, hvis charmerende fyrmesterbolig i øvrigt fungerer som klubhus, skyldtes banearkitekten Henrik J. Jacobsen, der med en fortid som kommunaldirektør var godt bekendt med dispensationsreglerne for øer med særligt behov for turisme. Kun markvejen/tilkørselsvejen, der ender ved fyret/klubhuset og adskiller de to banehalvdele, ligger faktisk udenfor strandbeskyttelseslinien! Otte seaside-greens Pebble Beach-fornemmelsen på Ærø-kystlinien starter på hul 4, forsætter - rundt om fyret/klubhuset - med hullerne 9, 10 og 11 og 12 - inden den slutter med hul 14. Yderligere to huller har delvis seaside-karakter, nemlig hul 3, par 3, og hul 8, par 5. De slutter begge med en green direkte på kystlinien med udsigt til rullestenene på stranden - ligesom på Pebble Beach.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Panoramaudsigterne fra de otte seaside-greens er så fascinerende, at man ikke kan argumentere imod, at Ærø Golf Klub markedsfører banen som Nordeuropas smukkest beliggende seaside-bane, og at alt andet er vand ved siden af Ærø… Chefgreenkeeperen gennem de to seneste år, Henning Lund, der selv spiller fra handicap 16, betragter ikke overraskende tre af seasidehullerne, 8, 11 og 14 , som de bedste og sværeste, fordi vindens styrke og retning betyder ekstremt meget på netop disse huller.

Henning Lund, der har en fortid i Skjoldenæsholm og Ørnehøj, bor i dag privat i fyrmesterboligen, der er forbundet med Skjoldnæs Fyr, der blev bygget helt tilbage i 1881 i bornholmsk granit. Der er offentlig adgang til fyrtårnets top, hvorfra man - i 22 meters højde - kan nyde fascinerende udsigter over både golfbanen, Østersøen og Det Sydfynske Øhav.

10. green ligger direkte på Ærøs nordvestligte spids, Skjoldnæs. Bedre placering findes vist ikke i den danske golfverden.

// fortsættes side 40 //

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Chefgreenkeeperen Henning Lund bor i dag privat i fyrmesterboligen med Skjoldnæs Fyr som baggrundskulisse.

Til at hjælpe sig har Henning Lund to greenkeeperassistenter, brødrene Allan og Henrik Groth Rasmussen samt et pænt antal antal frivillige fuldtidsmedlemmer. Dem er der faktisk kun 150 af, hvortil kommer andre 150 med reducerede medlemsskaber. Bedre økonomiske tider Gennem mange år har Ærø-banen på grund af sin svært tilgængelige beliggenhed og dyre færgebilletter kæmpet med at holde sig økonomisk oven vande, og flere gange har en konkurs truet banens eksistens. I dag ejes banen af en fynsk ejendomsinvestor, Alexander Lindhardt, som pudsigt nok ikke selv spiller golf. Han har nedsat lejen, så økonomien i dag løber rundt for golfklubben. Den samarbejder i dag med diverse hoteller og kroer om golfpakker med færgeoverfart, overnatning med halvpension og greenfee. Det har heldigvis betydet et stigende antal greenfeegæster, at færgeoverfarterne Svendborg-Ærøskøbing, Faaborg-Søby og Fynshav-Søby siden 2016 har fået statstilskud, som har halveret billetpriserne. Specielt den snart forløbne sæson har været god for Ærø Golf Klub, fordi sommeren bød på så mange solrige og vindstille dage, at ekstra mange greenfeespillere satte kursen mod Skjoldnæs Fyr. // 40

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Ærø Golf Klub www.aeroegolf.dk 18 huller, par 72. Gul tee: 5735 meter. Rød tee: 4780 meter Greenfee, alle dage: 350 kr.

// PRESSE

Mød Reesink Turfcare DKs nye salgs- og produktspecialist golf! Reesink Turfcare DK er stolt over at præsentere Jeppe Krogh Kristensen som vores nye Salgs- og Produktspecialist på golfområdet.

eppe er nærmest født ind i branchen; han prøvede første gang kræfter med greenkeeperfaget allerede som 13-årig, og har arbejdet med græspleje hele sit voksne liv. Jeppe har derfor en kæmpe, uvurderlig brancheerfaring, han helt naturligt vil trække på i jobbet som Salgs- og Produktspecialist på golfområdet hos Reesink Turfcare. Som tidligere greenkeeper ved Jeppe udmærket hvordan det er at sidde på den anden side af bordet – og han glæder sig meget til at bruge sine mange års erfaring til at rådgive og hjælpe Reesink Turfcares kunder med at finde den bedste løsning til dem, og give dem en oplevelse, der lever op til forventningerne. Jeppe er et kendt ansigt i greenkeeper miljøet, og han ser meget frem til at møde alle Reesink Turfcare’s kunder ude på de danske golfbaner. Han kommer selvfølgelig ud og hilser på alle kunderne til en god snak om Toro, Foley og Sisis produkter – vil du gerne foran i køen for at få en snak med Jeppe, er du velkommen til at give ham et kald på +45 4016 9200. ”Jeppe er kendt for sin professionalisme og seriøse opgavetilgang, egenskaber som vi hilser meget velkommen i vores virksomhed,” fortæller direktør Carsten Brandt. ”At han samtidig også har god vestjysk humor med sig gør bestemt ikke noget. Jeg ser frem til, at vores kunder også får gavn og glæde af Jeppes erfaring fra sin greenkeeper tid, han ved om nogen hvad hverdagen på greenkeepergården byder på af glæder og udfordringer” Teamet i Reesink Turfcare er meget glade for at byde Jeppe velkommen, og ser frem til et stærkt samarbejde!

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Gammel klassiker i Kolding Den 85 år gamle Kolding Golf Club skal huse årets DM-kvalikationsmatch for greenkeeperne i Region Syd

AF JENS CHRISTENSEN

hullers-banen i Danmarks tredjeældste golfklub, Kolding Golf Club, der blev stiftet helt tilbage i marts 1933 og dermed har rundet 85 år, rangerer som en gammel klassiker blandt danske golfbaner, fordi den altid har haft så smalle fairways, at det kræver både taktisk og teknisk kunnen at mestre dem. Her spilles årets DGA-kvalifikationmatch til DM-finalen 2019 for greenkeeperne i Region Syd den 11. oktober, hvor

Til signaturhullerne hører 9. hul, par 5, hvor denne sø 50 meter før især volder problemer for højhandicap-spillere.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

klubbens chefgreenkeeper, Danny Skytte, må høre til favoritterne. Han har nemlig spillet Kolding-banen så godt og så meget de seneste 20 år, at han har opnået et imponerende handicap på plus 0,5. Det vil sige, at han i gennemsnit spiller banen i par! Der er sket mangt og meget med baneanlægget, siden klubben startede op med en forholdsvis kort 9 hullers-bane i 1933 med overretsagfører Knud Hertz som den første formand og med kun 14 medlemmer.

Omlagte greens Den nuværende 18 hullers-bane ligger i dag delvis på det gamle, kuperede skovareal i Koldings nordlige udkant, hvor den oprindelige 9 hullers-bane lå. Denne bestod faktisk i hele 45 år, for først i 1978 blev den renoveret og lagt sammen med ni nye huller. Denne 18 hullers-bane overlevede så 30 år, inden den i 2008 i forbindelse med klubbens 75 års blev åbnet i et optimeret udgave.

ganske vist fra 2345 meter til pæne 3016 meter, mens til gengæld måler de sidste ni huller kun fra 2245 til 2504 meter. Det vil sige, at banen spilles fra beskedne 5520 meter fra de bagerste teesteder og fra kun 4590 meter fra de forreste. Alligevel viser virkeligheden, at der er tale om mange svære huller. Drivet på på de snævreste dogleg-skovhuller skal således placeres i den rigtige side af fairway, ligesom andre slag skal kurves højre-venstre eller det modsatte.

Det skete med den anerkendte danske banearkitekt med bopæl i Skotland, Line Mortensen, som designer. Hun omlagde bl.a. alle banens greens, som efterhånden led af dårlige vækstbetingelser i den kompakte lerjord, som banen ligger på. De skærpede miljøkrav for anvendelse af gødning og pesticider gjorde det samtidig ekstra vanskeligt for greenkeeperne at levere greens, der tilfredsstillede klubbens medlemmer. Det blev derfor en både langvarig og bekostelig affære, der varede det meste af tre år.

Signaturhullet over alle må siges at være 16. hul, par 4, hvor man slår drive fra et højtliggende teested til et forholdvist smalt landingsstykke på fairway, der har skov i højre side, out of bounds i venstre og en diagonalgående bæk 100 meter før green. Desuden ligger den aflange green tæt på out of bounds i venstre side og træer i højre. Et andet signaturhul er 9. hul, par 5, med en tværgående sø 50 meter før greenen. For langtslående elitespillere er det et birdiehul,

Beskedne banelængder Kolding-banen ser på scorekortet ganske overkommelig ud, fordi hverken de enkelte hullængder eller de totale banelængder virker afskrækkende. De første ni huller måler

// fortsættes side 44 //

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Der har altid været en hyggelig atmosfære mellem de mange træer, der karakteriserer Koldingbanen fra start til slut.

fordi de når greenen med andetslaget. Til gengæld gør søen det til et meget svært hul for højhandicap-spillere. Ensartede greens Chefgreenkeeper Danny Skytte mener, at Kolding-banen i dag har nogle af Danmarks bedste greens fra 1. april til 1. november - en direkte følge af, at Line Mortensen for 10 år siden fik til opgave at omlægge dem fra bunden. Bolden har siden trillet med ensartet fart - altid over 10 fod på stimpmeteren - på alle 18 greens, der samtidig tager effektivt imod alle indspil - såvel høje som lave. I øvrigt er tre huller på banen forlænget i år. Det gælder 6. hul, par 5, som tidligere var et par 4-hul. Det er nu på 500 meter fra herrebacktee og har handicapnøgle 1. Også 7. hul, par 3, og 8. hul, par 4, har fået mere længde. Danny Skytte har syv greenkeeperassistenter, Mikkel Skovhus, Mathias Madsen, Michael Jepsen, Nicolai Lund, Anker Götzen, Morten Fredslund og Farzat Tavakoli. Teamet passer også en særskilt 9 hullers-bane med par 31. Den blev indviet i 1995. //

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Kolding Golf Club www.kgc.dk 18 huller, par 70 65: 5520 meter 53: 5332 meter

49: 4836 meter 46: 4590 meter Greenfee: 450 kr.

KLUMME

Formandens Klumme

Jeg havde den store fornøjelse at være med til at kåre årets TORO Student Of the Year, TSOY. Fem spændte, dygtige kandidater, hvoraf Casper Eriksen, Aarhus GK, viste sig mest skarp. Af // Jesper Kristensen

Sikken sommer Vi kan roligt fastslå, at vi alle oplevede noget helt specielt denne sommer. Varme og tørke udsatte både os, vore baner og måske mest, vore vandingsanlæg for store udfordringer. Græs er heldigvis en ”overlever” og det meste er da også kommet sig fint igen. Det har været interessant at følge debatten på DGA´s facebookside om blandt andet tørken og hvordan vi skulle komme videre. Det er dejligt at se, hvor livlig debatten derinde er og at se, hvor velvilligt, der deles ud af gode råd og tips. Jeg kan kun opfordre endnu flere vælger at deltage i debatterne og måske øse ud af mange års erfaring, til glæde for kolleger og dansk golf. Andet sted i bladet, vil I kunne se det foreløbige program til Uge 46. Som sædvanlig falder det hele først helt i hak midt i oktober. Vi har lyttet til, hvad I har sagt kunne være spændende emner og vi har i løbet af året forsigtigt stukket fingrene i jorden for at mærke, hvad der rører sig. Jeg tror på, at Jørgen, Bente og jeg selv har banket en oplevelse op til jer, på højde med sidste år. Prøv selv at tjekke på Rønnes Hotel i uge 46.

AMU Nordjylland har lavet et nyt ledelseskursus, specielt målrettet nuværende og kommende chefgreenkeepere. Kurset, som er en overbygning af ”Grundlæggende ledelse”, har DGA haft en finger med i planlægningen af. Jeg vil absolut anbefale jer at deltage. DGA´s bestyrelse har besluttet at øge samarbejdet med DGU på den måde, at vi har valgt at deltage i DGU´s infomøder henover vinteren. Så uanset, hvor i landet, møderne holdes, vil I kunne møde mindst et bestyrelsesmedlem. Dette gør vi af flere grunde. Vi tror på, at dansk golf er bedst tjent med et fornuftigt, konstruktivt samarbejde med DGU – og de andre interesseorganisationer, PGA og GAF. Men den absolut vigtigste grund, er, at vi gerne vil møde JER. Vi vil meget gerne høre jeres meninger, tanker og ideer. Maskiner under Broen er overstået. Som bekendt var DGA Demo en del af denne udstilling. Vi ved endnu ikke, hvad det økonomiske udbytte for foreningen er. Det er heller ikke det vigtigste. Det, som betyder noget er, om I, der besøgte udstillingen, syntes, at det var tiden værd. Samt, at vores Erhvervsklub

syntes de fik udbytte for pengene. En lille meningsmåling på Facebook, viser meget klart, at det er vejen frem. Responsen fra de Erhvervsklub medlemmer jeg har talt med, er den samme. Succes, dejligt. Desværre er der nogle af vore leverandører, som har valgt ikke mere at støtte os. Det kan der være flere grunde til. Men det er helt deres eget valg. Bestyrelsen opfordrer som sædvanlig jer til at støtte dem, som støtter os. Jeg havde den store fornøjelse at være med til at kåre årets TORO Student Of the Year, TSOY. Fem spændte, dygtige kandidater, hvoraf Casper Eriksen, Aarhus GK, viste sig mest skarp. Det var velfortjent og jeg er sikker på, at dansk greenkeeping går en god fremtid i møde, med de fremragende kandidater i spidsen. Tak til Reesink Turfcare, bedre kendt som TORO, for at være med. At prisen så kunne uddeles i Silkeborg under Made in Denmark gjorde ikke oplevelsen mindre. Tak for at vi måtte være hos jer. Et flot, velholdt anlæg i topform og med en flok af engagerede og passionerede hhv. faste og frivillige greenkeepere. Dejligt at se alle de glade kolleger. Det var stort. Tak for at gøre os andre stolte.

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

To arbejdseventyr for årets greenkeeperelev Carsten Nygaard Eriksen fra Aarhus Golf Club blev helt fortjent TORO Student of The Year 2018

AF JENS CHRISTENSEN

et er en speciel oplevelse at være frivillig greenkeeper til European Tour-turneringen Made In Denmark, men for førstegangsdeltageren som sådan i Silkeborg Golf Club i uge 35, Casper Nygaard Eriksen, 35 år og fra Aarhus Golf Club, blev det intet mindre end en oplevelse for livet, fordi han på førstedagen af Made In Denmark blev kåret som årets greenkeeperelev i Danmark - eller TORO Student of The Year 2018, som den korrekte titel egentlig lyder. Det skyldes, at den danske forhandler af TORO-maskiner, Reesink Turfcare, sponserer den store greenkeeperoplevelse, der følger med titlen - et fire ugers arbejdsophold i greenkeeperstaben i selveste The Royal & Ancient Golf Golf Club of St. Andrews i Skotland, der blev grundlagt i 1754 og anses som verdens ældste og fornemste golfklub, hvor world wide-styringsorganet for golfspillet, meget passende, holder til.

- Jeg er meget vildt glad og glæder mig vildt meget, for jeg har hørt fra tidligere modtagere af TORO Student of The Year-prisen, at det simpelthen er en gigantisk fed oplevelse at arbejde på St. Andrews, lød det spontant fra prismodtageren, da formanden for Danish Grenkeeper Association, Jesper Kristensen, havde afsløret, at en enig dommerkomite blandt fem nominerede kandidater havde valgt Carsten Nygaard Eriksen. Dommerkomiteen bestod udover Jesper Kristensen af næstformanden i DGA, René Juel Andersen, Dansk Golf Unions direktør, Morten Backhausen og Anette Buun Syvertsen fra Golfens Administrative Forening. Seks chefgreenkeepere Det var syvende gang, TORO lagde navn til Student of The Year-seancen, og administrerende direktør for Reesink Turfcare, Carsten Brandt, kunne med stolthed fortælle de mange fremmødte til prisoverrækkelsen, at alle de seks tidligere prismodtagere er havnet som chefgreenkeeper i en dansk golfklub. Det gælder altså også allerede for sidste års prisvinder, Joen Anders Petersen, som er blevet chef i Hjortespring Golfklub. Ingen, der kender Carsten Nygaard Eriksen og hans dedikation til greenkeeperjobbet, er vist i tvivl om, at også han ender som chefgreenkeeper, hvad der også er hans ambition - først i en dansk klub og siden på en udenlandsk resortbane. I løbet af otte uger stifter greenkeepernørden Carsten Nygaard Eriksen faktisk arbejdsmæssigt bekendtskab med to

En glad Casper Nygaard Eriksen med det synlige bevis på, at han blev årets greenkeeperelev. I baggrunden dommerkomiteen bestående af Jesper Kristensen og René Juel Andersen fra Danish Greenkeepers Association, Dansk Golf Unions direktør, Morten Backhausen, og Anette Syvertsen fra Golfens Administrative Forening. Foto: Per Pedersen.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

26 greenkeepere, heraf halvdelen frivillige, trimmede Made in Denmark-banen. Casper Nygaard Eriksen ses som nr. fire fra højre i anden række. Foto: Per Pedersen.

af Europas mest berømte baner, Le Golf National, mens Ryder Cup spilles 26.-28. september, og Old Course of St. Andrews, mens European Tour-turneringen Alfred Dunhill Links Championship spilles 4.-7. oktober.

sammen med 98 andre ansøgere og blev den foretrukne legatmodtager efter et Skype-interview med en FEGGArepræsentant.

Han arbejder nemlig fire uger i træk på begge baner. Allerede dagen efter Made In Denmark fløj han til Paris og Le Golf National, og når Ryder Cup slutter, flyver han via Danmark videre til St. Andrews. Dermed går to store drømme altså fortløbende i opfyldelse for ham.

Under opholdet på Le Golf National bor han på et hotel tæt på banen med fuld forplejning. Heller ikke flybilletten til og fra Paris skal Carsten Nygaard Eriksen udrede af egne lommer. Alle andre frivillige greenkeepere i Ryder Cupugen skal selv betale både flyrejse og ophold. I St. Andrews bliver Carsten Nygaard Eriksen indkvarteret i en lejlighed på greenkeepergården.

Priviligeret tilværelse Mens Carsten Nygaard Eriksen arbejdede på lige fod med alle andre frivillige greenkeepere under Made In Denmark, hvor lønnen kun bestod i et sæt arbejdstøj, overnatning i en skurvogn og fri forplejning, oplever han en mere priviligeret arbejdstilværelse i både Paris og St. Andrews. Således er det et legat fra den europæiske greenkeeperorganisation FEGGA (Federation of European Greenkeepers Association) og Le Golf National, der betaler hans fire ugers arbejdsophold på Ryder Cup-banen, hvor han bliver én af i alt 180 greenkeepere - altså i gennemsnit 10 pr. hul!

Ingen ledig læreplads Det er dermed ikke så lidt af en eventyr, der har udspillet sig for Carsten Nygaard Eriksen, siden han i februar 2016 blev ansat som sæsonarbejder i greenkeeperstaben i Aarhus Golf Club. Han er egentlig uddannet som både elektriker, elinstallatør og elingeniør, men han overvejede faktisk at blive greenkeeper, inden han startede på sin elektrikeruddannelse, som han så valgte, fordi han ikke kunne finde en greenkeeperelevplads.

Der er tale om et legat, som alle europæiske greenkeepere kan ansøge om. Dét gjorde Carsten Nygaard Eriksen

// fortsættes side 48 //

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Direktøren for Reesink Turfcare, Carsten Brandt, der sponserer TORO Student of The Year, begavede også chefgreenkeeperen i Silkeborg Ry Golf Club, Stig Helm-Petersen, som lagde sin greenkeepergård til prisoverrækkelsen. Foto: Per Pedersen.

Carsten Nygaard Eriksen var under Made In Denmark kollega med én af de andre danske greenkeepere, der skal til Ryder Cup som frivillig: Sophie Colding, Silkeborg. Foto: Per Pedersen.

- Jeg blev efterhånden stresset af at være elingeniør og sagde derfor dette job op uden at vide, hvad jeg i stedet skulle tage mig til, fortæller Carsten Nygaard Eriksen, der har spillet golf i Skanderborg og Odder, siden han var teenager. I dag spiller han gerne hyggegolf tre-fire gange om ugen - fra habile handicap 4,8 - og bruger altså også det meste af sin fritid på en golfbane. Sæsonarbejderjobbet i Aarhus Golf Club udførte han i sæsonen 2016 så godt, at han allerede i september samme år blev tilbudt en læreplads - og siden har han med egne ord befundet sig på den rette hylde i sit arbejdsliv. Fra sin allerførste dag på en greenkeepermaskine har han elsket jobbet, og han blev ekstra motiveret, da han allerede i december 2017, som 2. års elev, af Danish Greenkeepers Association blev udtaget til det første Future Turf Managers Initiative-seminar for 10 danske greenkeepere. DGA-ledelsen mente altså allerede dengang, at Carsten Nygaard Eriksen har en stor fremtid foran sig som greenkeeper, og der er næppe tvivl om, at han kommer til at opleve flere arbejdseventyr end Le Golf National og Old Course of St. Andrews. //

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Kandidater og frivillige

Udover Carsten Nygaard Eriksen var følgende fire kandidater indstillet til TORO Student of The Year 2018: Michael Neale, Ledreborg Palace, Kim Petersen, Odense Eventyr, Morten Andersen, Frederikssund og Christoffer Jepsen, Skive. Fem danske greenkeepere skal udover Carsten Nygaard Eriksen arbejde som frivillige under Ryder Cup: Sophie Colding, Silkeborg, René Juel Andersen, Himmelbjerget, Tim Hansen, Hedensted, Danny Skytte, Kolding, og Mads Andersen, Søllerød.

De fem nominerede kandidater til TORO Student of The Year 2018 blev præsenteret af DGA-formanden Jesper Kristensen (th). Fra venstre: Michael Neale, Ledreborg Golf Palace, Morten Andersen, Frederikssund Golfklub, Kim Petersen, Odense Eventyr, Casper Eriksen, Aarhus Golfklub, og Christoffer Jepsen, Skive Golfklub. Foto: Per Pedersen.

Golfhåndbøger • Faktaark: Forsøg på egen bane • Faktaark: Registrering af angreb af insekter og skadetærskler • Faktaark: Behovstilpasset gødning • Faktaark: Dokumentation af IPM ved pleje af golfbaner • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Gødskning som integreret plantebeskyttelse • Faktaark: Mælkebøtte • Faktaark: Sprøjteteknik • Faktaark: Stankelben • Faktaark: Valg af græs til golfbaner • Faktaark: Valg af græs til parker, sports plæner og øvrige rekreative græsarealer • Faktaark: Dollarspot • Faktaark: Abiotiske skader • Faktaark: Agertidsler

Faktablad Integreret

Plantebeskyttelse

Græs til golfbaner

• Faktaark: Antraknose • Faktaark: Filt i græsplænen • Faktaark: Gåsebiller • Faktaark: Golfbanens almindeligste ukrudtsarter • Faktaark: Græs til golfbaner • Faktaark: Græs til parker • Faktaark: Gødning • Faktaark: Hekseringe • Faktaark: Hvidkløver • Faktaark: Overvintring • Faktaark: Pythium • Faktaark: Rammebeskrivelse IPM • Faktaark: Ringe i græsset • Faktaark: Rød tråd • Faktaark: Skræpper • Faktaark: Vanding • Græsguiden 2015 (Norsk)

Rigtigt græs til det rigtig

Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og krydser nye sorter frem. Planter inden for en sort er homogene, da de hele tiden opformeres fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan ud fra morfologiske karakteristika skelne forskellige sorter fra hinanden. I praksis er sygdomsresisten s, skudtæthed og konkurrencedygtighed over for ukrudt vigtigere end deres sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhe d kan valg af sort være lige så vigtig som valget af art.

e miljø

Sammenfatning Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, det visuelle indtryk og økonomien. Det vil også have indflydelse på, store ressourcer der i fremtiden hvor anvendes til plantebeskyttels skal e. Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse, de klare sig bedre i konkurrence vil med ukrudt og sygdomme. At vælge græs med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af integreret plantebeskyttelse.

Rapporter fra vores nordlige græstest, giver et godt grundlag for valg af græsser, der kan modstå vinteren, som har modstandsdygtighed over for svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. Resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter findes i ”Nordisk sorts guide for græs til grønne område, 2007” som kan downloades fra www.bioforsk.no og sterf.golf.se

FAKTABLAD – Integreret plantebeskyttels

Forsøg på egen bane Januar 2016

Sammendrag Når der laves forsøg er der nogle få procedurer som kan hjælpe til at mest muligt ud af det. • Forsøget skal planlægges godt hvilket også betyder at der altid skal være kontrolfelter

Hvorfor forsøg på egen bane?

Inden for plænegræs er udvalget af • Dernæst skal der kommunikeres alternative midler og metoder ikke ud omkring forsøget til de der bruger arealet stort, men der er mange erfaringer og ideer blandt de der passer de • Under forsøget er det vigtigt klippede græsarealer. at registrere systematisk og Disse ideer/erfaringer kan med beskrive hvad der gøres fordel afprøves på egne arealer i lille fulde. målestok før der sætter ind med Vær realistisk omkring • pesticidbekæmpelse. På den måde konklusionerne Al pleje efter IPM principper inde- Faktablad Integreret kan videns-grundlaget om alternatiPlantebeskyttelse bærer, at alternative midler og metover til pesticider blive større. • Når resultaterne foreligger, er der skal vælges inden man overvejer det vigtigt at de formidles ud behandling med pesticider.

Manglen på alternativer til kemisk bekæmpelse af skadevoldere på plænegræs gør, at der bliver udført småforsøg hos de der passer græsarealerne. De erfaringer som opnås herigennem kan være meget værdi-

antraknose

Colletotrichum

Billede 1. Angreb af C.

Anthracnose

graminicola på green. Foto

E.B. Nelson

antraknose - til skade Colletotrichum, ofte kaldet ”antraknose” er en velkendt græssygdom på enårig rapgræs. Et angreb på en stresset enårig rapgræs green kan have katastrofale konsekvenser. På greens, hvor enårig rapgræs opfattes som ukrudt, kan antraknosen dog være med til at reducere andelen af enårig rapgræs.

Sygdommen Symptomer på angreb af svampen Colletotrichum graminicola (også kaldet Colletotrichum cereale) viser sig først som små, gul til bronze-farvede pletter på 2 -5 cm i diameter i plænen. (Billede 1).

Antraknos Antraknose Keltaläikkä Holmygla

Opdateret marts 2016

Billede 2. Angreb af C. graminicola på stængel af enårig rapgræs. Foto: T. Espevig

eller nytte?

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, dannes der store, uregelmæssige pletter med reduceret skudtæthed. På de enkelte planter ser man, at svampen først angriber spidsen af ældste blade og at symptomerne de siden spredes ned ad strået. Når planter er stressede kan svampen også angribe stænglen og de basale dele af planten (stængelbasis, stoloner og rødder). Angrebne områder på stænglen og stængelbasis er først vanddrukne, men de bliver snart sorte, vævet beskadiges, og planten dør. (Billede 2).

Sammenfatning • Det er vigtigt, at greens er godt drænet og luftet. • Vand grundigt og sjældent, men undgå tørkestress. • Prøv at reducere plantestress, især i juli / august. • Udskift enårig rapgræs (Poa annua).

Alle faktaark kan hentes på www.turfgrass.dk/publikationer/golfhaandboeger

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Uge 46 – foreløbigt program, med ret til ændringer Eftersåning Er du egentlig klar over, hvor mange kilo frø du skal bruge, for at skifte kultur på dine greens? Hvad skal man efterså med fremover på fairways og greens for at sikre sig en god spillekvalitet og overlevelse af græsset både vinter og sommer? Tørke, varme-, og kuldetolerance hos de forskellige græsarter.

Renovering af Nordvestjysk Golfbanearkitekt Phillip Spogârd og Chefgreenkeeper Klaus Kappel fortæller om og viser billeder fra omlægning af dele af banen i de fantastiske omgivelser i Nationalpark Thy.

Optimering af vanding og vandingsanlæg

Foto: Af godshutter/www.shutterstock.com

Mange greenkeepere har købt en fugtighedsmåler, men den bliver aldrig brugt. Få inspiration til hvordan du kan skabe enkle rutiner til at få større viden om jordens indhold af plantetilgængeligt vand som grundlag for styring af vandingen og hvordan du skal håndtere gamle og slidte vandingsanlæg.

Eksempler på anvendelse af forskellige målemetoder til at optimere vanding i praksis. Fugtmåling. Lt, plantetilgængeligt vand, teksturanalyse eller vandingsregnskab – hvilke værktøjer anvendes, hvad kan de bruges til og hvordan bliver de brugt i praksis? Sparer du vand ved rigtig brug af fugtighedsmåler? Sparer du gødning ved rigtig brug af fugtighedsmåler? Er det værd at bruge tiden på målinger?

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Kend din jord og indhold af plantetilgængeligt vand (teksturanalyse) + planternes behov for vand

Pleje af rough, der giver mere alsidig natur Afbrænding af græs lokker de vilde blomster frem. Fra pløjemark til blomsterrigt overdrev på 2 år Afbrænding af roughen. Erfaringer fra et par danske golfbaner

Skadevoldere og deres bekæmpelse Nogle sygdomme og skadedyr kan have stor økonomisk betydning for golfklubben og samtidig svær at håndtere fordi der mangler godkendte bekæmpelsesmidler. Bedre kendskab til skadevoldernes livscyklus og metoder, der griber ind i deres levevis, giver større chance for at kunne forebygge og mindske angrebets størrelse. Bekæmpelse af gåsebiller uden pesticider? Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Merit Turf er kommet på EUs forbudsliste, så det er ikke længere muligt at anvende dette pesticid i kampen mod de grådige larver. Hvad findes der af alternativer, der kan have en virkning? Status for afprøvning af metoder til at forebygge og bekæmpe dollarspot på danske golfbaner. Vækstregulering, Clipless Er der nogle, der har afprøvet eller tænkt sig at afprøve dette?

Ulovlig brug af pesticider – hvem har ansvaret? I 2017 har flere golfklubber haft besøg af Miljøtilsynet. Foreløbig er en golfklub politianmeldt og skal betale en bøde på 15.000 kr., fordi de har fulgt DGUs vejledning på området. Vi prøver at finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag og hvem der er ansvarlig for hvad. • Oplæg fra Miljøstyrelsen/Miljøtilsynet. • Oplæg fra DGU • Oplæg fra uvildig advokat/forsikringsselskab? Rådgiveransvar! Miljøkontrollen fortæller om de typiske fejl hos de baner, som indtil nu er besøgt. Undgå at lave en dum fejl, som er nem at undgå.

Gødning Planternes behov for gødning i løbet af sæsonen – mængder og forhold mellem næringsstofferne. Er det nødvendigt at tage gødningsanalyser af jorden, hvor ofte og hvilke stoffer skal der undersøges for? Hvad er det optimale indhold af de enkelte næringsstoffer i jorden? Er det ligegyldigt, hvilken kvælstof du anvender? Hvad er forskellene?

Derudover Nyt fra STERF Nyt fra Fegga Nyt fra DGU Og garanteret endnu mere. Blandt andet en masse hyggeligt samvær med kolleger fra hele landet.

Greenkeeper Få din nye elev i ny mesterlære! Så bliver din elevs grundforløb erstattet med praksis – det vil sige, at eleven starter sin uddannelse med praktisk oplæren på jeres golfbane og kommer derfor hurtigere ud at arbejde for jer!

Hør mere om mulighederne Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via e-mail: ansb@amunordjylland.dk

Sandmoseskolen Sandmosevej 486 l 9460 Brovst l Tlf. 9633 2626 www.amunordjylland.dk

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

FIRMAGUIDE 2018 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Ole Fynsk Key Account Manager, Mobil: +45 2880 9087 E-mail: of@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

BioNutria Danmark sikrer i samarbejde med de danske greenkeepere en sund, økonomisk og miljørigtig pleje af golf baner.

• Mobil Sprøjtesyn. • Sprøjter og Sprøjteudstyr. • Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer. • Marolin Arm Klippere. • Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner. Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki. Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Pedersen Tlf. 4271 1129 E-mail: cp@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

www.golfname.com

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie. • Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgs- og produktspecialist Jeppe Krogh Kristensen, 4016 9200 jeppe.krogh@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Jacob AAkjær Salgskonsulent Sjælland og Bornholm Mobil 2325 0202 jaa@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner. Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere. Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

e r h v e rv s k lu b 2017/2018

VIP

Solum Roskilde A/S

Lindholm Maskiner A/S

medlemmer

Reesink Turfcare DK A/S

medlemmer

BioNutria Danmark

Pro Græs

E. Marker A/S

Svenska John Deere AB

Semler Agro A/S

Havdrup Maskinforretning

Capillary Concrete AB

SM Entreprenørfirma A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

Dansand A/S

SEMENCO

FSH Machines

Linds A/S

X3Mgolf

Agrometer

DCC Energi

DLF Seeds & Science

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

s g a l s op tavlen

fødselsdage

Thomas Rosbjørn Jensen

Jackie Larsen

Kim Munck

Furesø Golfklub

Asserbo Golfklub

Skjoldenæsholm Golf

40 år den 16. oktober

50 år den 27. november

60 år den 19. december

Jimmy Christensen

Michael Skau

Helsingør Golfklub

Barløseborg Golfklub

40 år den 16. oktober

50 år den 29. november

Christian Sennels

Nicolai Pedersen

Helsingør Golfklub

Smørum Golfcenter

70 år den 30. oktober

20 år den 18. december

Sekretariatet: Kære Greenkeepere Husk nu at tjekke om jeres oplysninger på www.greenkeeper.dk / medlemsdatabasen er korrekte.

I logger ind i databasen med jeres medlemsnummer og postnummer. Der kommer stadig alt for meget post retur (jeres medlemskort, Greenkeeperen osv.) med adressaten ubekendt på adressen. I går ligeledes også glib af informationer omkring markvandringer, uddannelseskurser, årsmøde mm., hvis ikke I har udfyldt jeres oplysninger både med mobilnummer og mailadresse. Sæt nu lige et par minutter af til at få udfyldt alle felter i databasen korrekt. På forhånd tusind tak. Mange hilsner Vibeke, sekretariatet

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

Bestyrelsesmedlemmer: Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Ansvarsområder: Uddannelse på Vilvorde, regioner i Øst

Næstformand: René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Ansvarsområder: Uddannelse på Sandmosen, administrator facebook, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn

Jørgen Mirdahl Pedersen Mølleåens Golfklub Mobil: 3042 8636 E-mail: mirdahl.j@gmail.com Ansvarsområder: Regioner i Øst, DGA Masters Øst

Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Ansvarsområder: DGU repræsentantskabsmøde, DGA Masters Øst, DM for greenkeepere, Sterf, DGA Erhvervsklub Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen, bladudvalget og DGA Demo sammen med "Maskiner under Broen" Henvendelse via Sekretariatet

Henning Hans Nissen Skanderborg Golfklub Mobil: 2234 9940 E-mail: henninghansnissen@live.dk Ansvarsområder:Administrator på hjemmesiden, regioner i Vest, DGA Masters Jylland og Fyn Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Ansvarsområder: Uddannelsesudvalgsformand, uddannelse på Sandmosen Bestyrelsessuppleant: Joseph Peter Stachowiak Dragør Golfklub Mobil: 6065 1792 E-mail: joestachowiak@icloud.com

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 3234 0180 E-mail: mli@oadv.dk

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Jesper Kristensen Værløse Golfklub Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Ansvarsområder: DGU, DGA-ugen, Miljøstyrelsen, Miljøprisen og TSOY

Jylland Nord PT. ingen Jylland Syd Aleksander Caspersen Aabenraa Golfklub Mobil: 2049 8850 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Henrik Lau Herning Golfklub Tlf.: 2146 7308 greenkeeper@herninggolfklub.dk Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: sa@vestfynsgolfklub.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Dragør Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: cgk@dragor-golf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Jørgen Mirdahl Pedersen SJÆLLAND + ØERNE

Nicholas Juul Andersen SJÆLLAND + ØERNE

Nr. 3 - 2018 Greenkeeperen

// ØVRIGE

Generalforsamling

2018

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Danish Greenkeepers Association Rønnes Hotel og Restaurant Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev

Onsdag den 14. november 2018, kl. 18.00 Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Valg af dirigent Valg af stemmetællere Formanden aflægger beretning Regnskab til godkendelse Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne Eventuelt

Bestyrelsesmedlemmer på valg: Suppleanter på valg: Jesper Kristensen – modtager genvalg

pt. ingen

Rene Juel Andersen – modtager genvalg Henning Hans Nissen – modtager genvalg

På bestyrelsens vegne Jesper Kristensen, Bestyrelsesformand

Greenkeeperen nr. 3 - 2018

Baroness – knivskarp japansk kvalitet Lindholm

Maskiner a s

Intelligent rørbrudssikring

Leasing-eksempel fairwayklipper: kr. 3.990,- ekskl. moms pr. måned Fås også med serviceaftale, ring og hør om mulighederne

Monteres på rørføringen til jeres pumpestation og tilsluttes styrekablet til vandingsanlægget. Mulighed for SMS-besked hvis rørbrudssikringen aktiveres. (Ekstraudstyr)

Priser fra kr. 18.500,- eksl. moms og montage Forprogrammeret flowmåler DN65 med magnetventil

3 års faBriksgaranti

.dk

Kontakt Mads Brodersen • +45 7672 1328 • mpb@agrometer.dk

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112

Greenkeeperen No. 3 // 2018

g r e e n k e e p e r e n

Gør en effektiv og aktiv indsats for at undgå svampeangreb

Det kan du gøre meget enkelt og nemt ved at tilføre både BioCalcium og BioGolf Fortify – de mest effektive og billigste gødninger.

tema VAND

Kontakt os gerne for rådgivning omkring mikronæring, effektive gødningsplaner, besøg og bestilling.

BO WERENBERG FLYTTEDE PÅ TVÆRS AF LANDET FOR AT FØLGE SIN DRØM

Calciummangel

BioGolf Fortify – Botaniska Analycen har dokumenteret effekten

BioGolf Fortify

Sælges i hele containere (1.100 kg) eller halve containere (550 kg). Normalpris pr. 100 kg. kr. 900 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 100 kg kr. 720

BioCalcium

Sælges i 10 L. dunke

SOMMERPRISER SPAR 20%

Normalpris pr. 10 L. kr. 452 Sommerpris – spar 20 %

NU KUN pr. 10 L. kr. 361

TORO STUDENT OF THE YEAR 2018

Læs mere om vores effektive produkter på bionutria.dk.

www.bionutria.dk

3 2018

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Ole Fynsk Account Manager Mobil: +45 28 80 90 87 E-mail: of@bionutria.dk

CASPER ERIKSEN FØLG OS PÅ FACEBOOK - DANISHGREENKEEPERSASSOCIATION