Page 1

green Keeperen

No. 4 // 2016

TEMA

Drivkr ambitio aft, ner og mål

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

g r e e n k e e p e r e n

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP overflødiggør alle øvrige efterårs- og vintergødninger.

– enestående efterårs- og vintergødninger BioVinter HP og BioNutria Fortify HP er hver for sig – og især i kombination – de absolut bedste efterårs og vintergødninger. Begge gødninger har en enestående evne til at øge planternes modstandskraft mod sygdomme, og resultatet er sunde greens med en flot grøn farve, der hurtigt starter væksten i det tidlige forår.

Pris kr.

BioVinter HP Produkt

N

CO(NH2)2

K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Vf.

BioVinter HP

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

Totale værdier

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

pH

N

CO(NH2)2

Anne Mette Dahl - Man skal være stædig

Pris kr.

K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Vf.

BioNutria Fortify HP

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Totale værdier

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Salg og rådgivning Salgs- og produktkonsulent Katja Lamborg cand. agro. Mobil: +45 2880 9087 Mail: kl@bionutria.dk

600 kg

Inkl. kvælstofafgift

BioNutria Fortify HP Produkt

4.680,00

Salgs- og produktkonsulent Lars Olsen cand. agro. Mobil: +45 2880 9086 Mail: lo@bionutria.dk

Salgs- og produktkonsulent Jens Bach Andersen cand.agro. Mobil: +45 2712 6986 Mail: jba@bionutria.dk

600 kg

Læs side 22

Rødsvingel - er fremtiden

Læs mere om vore effektive produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

www.bionutria.dk

Læs side 28 4 2016

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

pH

4.320,00

Is og vand kvæler greens Læs side 8


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


FÅ DET HELE Du behøver ikke finde dig i, at budgettet kun tillader en ny maskine i år! Vores stærke finansieringsløsninger giver dit budget overraskende meget spillerum. Takket være skræddersyede pakkeløsninger, som omfatter planlagt udskiftning af maskinparken og fleksible finansieringsløsninger, kan du få alle de maskiner, du har brug for, til din golfbane. Benyttes på verdens bedste baner. Kontakt din lokale John Deere forhandler for yderligere oplysninger.

Like os på

og følg os på

2827_DKTU_golf_nov2016_181x267.indd 1

Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

JohnDeere.dk

2827

Salg og Service Vest for Storebælt Semler Agro A/S Parallelvej 52, 8380 Trige Tlf.: 86 62 73 22 info@semleragro.dk www.semleragro.dk

17/11/2016 14.12


Indhold Greenkeeperen nr. 4

8

2016

// TEMA Man skal være stædig .............................. 22 Et skulderklap .......................................... 34 Drivkraft .................................................... 36

// FAGLIGT

22

32

34 44 4

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

28

Is og vand kvæler greens ......................... 8 Så ser vi det igen ...................................... 10 Hvilke græsser skal vi vælge til fairways? ................................................... 13 Ren rødsvingel eller greens med blandede græsarter? ................................ 16 Hollandske greenkeepere står overfor "en grøn skæbnetime" med den hollandske stat ......................................... 26 Rødsvingel er fremtiden ........................... 28 Robotter på driving range ........................ 32 DGA-ugen 2016 ......................................... 48 Inspirationstur til svenske golfbaner for at finde ud af, hvordan de driver golfbaner efter bæredygtige principper, IPM ........... 52 Økologisk banepleje på Hofgård golfklub ....................................... 56 IPM på Värpinge Golfbane ........................ 60

// PRESSE Udnyt kompakttraktoren til træpleje og spar! ..................................................... 42

FORSIDE:

Jacob Sjöman. jacob@sjomanart.com


LEDER

AF KARSTEN BJERGØ

Som tiden dog går Du sidder nu med det fjerde og sidste nummer af Greenkeeperen af 29. årgang. Magasinet har siden marts 1987 udkommet fire gange årligt, i alt er det blevet til 120 tidsskrifter med masser af læsestof vedrørende drift og vedligeholdelse af golfbaner. Til marts 2017 kommer vi på gaden med et 30 års jubilæumsnummer med artikler fra ”Der var engang” til det sidst nyeste vedr. robotteknologi. Og længe før dette nummer er kommet på gaden, har det boblet løs i redaktionslokalet, med ideer og i hvilket omfang artikler til et 30 års jubilæumsnummer skal indeholde. Det var på årsmødet i 1986 det blev bestemt og vedtaget, at Dansk Greenkeeperforening (ja det hed vi den gang) skulle udgive sit eget blad, og det har vi så gjort siden. Så venner, bekendte og andet godtfolk, som har materiale liggende i tekst og billeder, der kan have en almen interesse i 30 års jubilæums tidsskriftet, vil vi meget gerne låne materialet, og I får det naturligvis retur igen.

Også inden for golfbranchen er der en revolution på vej

Selvkørende biler bliver en realitet i Danmark i 2017. Et lovforslag skal tilpasses færdselsloven, da den nuværende lovgivning ikke tillader føre-løse biler. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2017, og det giver muligheder for forsøg med selvkørende biler i afgrænsede områder. Men også inden for golfbranchen er der en revolution på vej. Føre-løse klippere er en del af fremtiden på danske golfbaner, og for Lyngbygaard Golfcenter allerede fra foråret 2017 udtaler chefgreenkeeper Henrik Thomsen (læs artiklen inden i bladet). Lige i hælene af Lyngbygaard Golfcenter følger chefgreenkeeper Bendy Sørensen, Odense Eventyr Golf og Benniksgaard Golf. I Odder Golfklub har der også været gang i robotteknologien. En boldsamler til driving range er kommet til verden, en prototype, der kan styres ved hjælp af en smartphone/i-phone, har været afprøvet i november måned med stor succes (læs artiklen inden i bladet). Flere seniorer fasholder jobbet på arbejdsmarkedet, det gælder også inden for greenkeeperbranchen. Det er afgørende for at de 60 årige bliver på arbejdsmarkedet er, et godt helbred, et godt arbejdsmiljø og sidst men ikke mindst anerkendelse, som for mit vedkommende er et af de vigtigste elementer. Jeg personlig holder meget af mit job, og det er med megen glæde og tilfredshed, når jeg hver morgen møder på jobbet, et job som jeg elsker. Det danske arbejdsmarked er blevet mere rummeligt, og formår man som leder at se de behov, den faglige viden, og den livsvisdom der knytter sig til livets faser, vil man få medarbejdere med stort engagement, loyalitet, arbejdsglæde og mindre sygefravær. Tak for i år.

Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses igen til marts 2017.

KOLOFON

no. 4 // 30. årgang

REDAKTØR Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Karin Normann Vibeke Jensen Asbjørn Nyholt

TRYK Scanprint A/S Saturnvej 65 8700 Horsens Telefon 8733 6699 www.scanprint.dk

LAYOUT Harboe Grafisk N. P. Danmarksvej 19 8732 Hovedgård Telefon 8651 0410 www.harboegrafisk.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 1, 2017 den 28. februar

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

5


FAGLIGT

Glade basic jacket

Havsten pullover

100% polyester Sort Vejl. udsalgspris

S

M

L

80% cotton 20% polyamide Grå

699,XL

XXL

Vejl. udsalgspris

XXXL

S

Cleek trousers

S

M

XL

XXL

XL

XXL

XXXL

100% polyester Sort eller hvid

699,-

L

499,-

L

Clark polo

96% polyester 4% spandex Sort Vejl. udsalgspris

M

Vejl. udsalgspris

S

XXXL

M

L

399,XL

XXL

XXXL

SUPER TILBUD - SUPER TILBUD Pakke 1

består af 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts, en sort og en hvid.

Pakke 2

består af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts, en sort og en hvid.

SPAR

incl. moms

består af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover, to stk. polo t-shirts, en sort og en hvid og et par bukser.

SPAR

32200 Pris kr.

Pakke 3

SPAR

49800

975,-

Pris kr. incl. moms

1498,-

67000 Pris kr. incl. moms

2025,-

Pakkerne er incl. DGA-logotryk og forsendelse.

For køb af tøj, kontakt sekretariatet på dgf@greenkeeper.dk eller tlf. 75 66 28 00 6

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året og vores vækstmedier til golf er produceret efter USGA-standard.

Solum er medlem af DGA VIP Erhvervsklub

Topniveau kræver en god bund Solum er specialist og landsdækkende

Få mere information på solum.dk eller

leverandør af vækstmedier, topdres, sand

kontakt Claus Svenstrup Nielsen på

og maskinydelser til golfbaner.

csn@solum.dk eller telefon 2161 3045

Vi har mange års erfaring med service af golfbaner og vores produktion af vækstmedier og reparationsmaterialer er bæredygtige og af højeste kvalitet.


FAGLIGT

Is og vand

kvæler greens

Viden fra STERF i Håndbøger og Faktaark I kolde vintre kan skader af is og oversvømmelse lave store skader på greens (isbrand) på lige fod med sneskimmel. Det gælder derfor om at undgå vandsamlinger. Hvis først isen er bygget op, står man med den vanskelige afgørelse, skal isen brydes? Hvornår og hvordan? Der ser vi på i denne artikel.

AF HORTONOM ASBJØRN NYHOLT, NYHOLT APS

B

ruger du viden fra den nordiske forskning i din dagligdag? Forskningen i regi af STERF har nu fundet sted i så mange år, at der er nok sikker viden til, at forskerne nu udgiver en række Håndbøger og Faktaark. Meget viden er oversat til dansk og mere er på vej. Alt ligger klar til dig på www.turfgrass.dk og www.sterf.org. I denne artikel vi se på, hvordan is og vand er lige så stor en trussel mod greens som Rosa sneskimmel.

Kvælning I skrivende stund varsler meteorologerne en koldere vinter end normalt. I perioder med vekslen mellem frost og tø kan der i lavninger med utilstrækkelig dræning dannes is. En tæt isskorpe stopper effektivt for luftskifte mellem atmosfæren og de luftfyldte porer i vækstlaget.

Vi taler om anaerobe forhold for at beskrive et miljø uden ilt. Organismer, der lever under sådanne forhold, kan blive kvalt på grund af iltmangel. Når jorden er frossen, vil vand der strømmer til, fylde porerne i jorden med is. Det gør situationen endnu værre.

Udsultning og forgiftning Planten ånder for at holde sig i live helt ned til minus 2°C. Sukker omdannes til energi. Hvis ikke der er ilt nok til åndingen, overgår planten til en nødløsning (anaerob respiration). Sukker nedbrydes nu ikke længere helt til vand og kuldioxid, men kun til forskellige syrer og alkoholer. Her udnytter planten kun 4 % af energien i sukkeret, så mad-

Skiftende frost og tø vil i områder med utilstrækkelig dræning i første omgang give vandlidende forhold og kombineres det med isdække, er der ikke ilt nok i jorden til at planterne kan overleve. Græsset dør af ‘isbrand.’ Foto Asbjørn Nyholt marts 2011..

8

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Rosa Sneskimmel kræver også ilt for at udvikle sig, på samme måde som græsrødderne gør. Det kan derfor ses, at svampeangrebene er størst på den tørreste del af greenen eller opstår på kanten af et prikkehul. Foto Asbjørn Nyholt

kassen bliver hurtigt tom. Resterne fra denne nedbrydning er giftig for planter i store mængder. Mikroorganismerne i jorden tvinges på sammen måde til at overleve ved forskellige gæringsprocesser uden brug af ilt. Restproduktet er de meget plantegiftige og stinkende stoffer. Det er let at lugte stanken som rådden æg.

Svært sidst på vinteren Græsplanter, der overlever anaerobe forhold, når isen er smeltet eller vandet drænet bort, vil kun have små sukkerreserver tilbage. Planten vil derfor blive langt mere sårbar sidst på vinteren. Det kan være overfor snefald og dermed angreb af svampesygdomme, barfrost eller endnu engang isdække.

Undgå is og vand For at undgå samlinger af vand og is gælder det om at have styr på den langsigtede pleje af greens med dræning, regelmæssig og rigelig brug af topdressing i kombination med prikning og dybdeløsning. Det kan også være nyttigt at sænke forkanten af greenen. Den bliver let for høj, så vandet ikke kan løbe fra. Det er også værd at overveje om fordybninger, skåle, inde på green skal løftes op. Hvis terrænet falder ned mod greenen, kan en lille grøft eller trug hjælpe med at lede vandet uden om greenen.

Artsforskelle Enårigt rapgræs overlever ikke 3-4 uger under is. Rødsvingel har også en begrænset levetid under is, mens nogle hvenearter kan tåle helt op til tre måneder under is.

flere uger, er det tid til at overveje situationen. Lav en simpel test ved at bryde hul i isen og læg dig ned på knæ for at lugte, om der er stank af rødne æg? Hvis det er til fældet, er det på høje tid at bryde isen. Alle de giftige gæringsprodukter skal op. I de andre nordiske lande er det almindeligt at bryde isen med vertidæn-maskine eller med pigvalser på f.eks. en såmaskine. Det er normalt ikke nødvendigt at fjerne isen.

Smelt isen Sollys tilfører meget energi, hvis ellers strålerne når ned til overfladen af grenen. Den hvide isoverflade reflekterer dog meget af lyset/varmen igen. For at smelte hul i isen, hjælper det derfor meget at dresse med almindelig topdressing eller kulstøv oven på isen/sneen for at fange solenergien. Det oplyses at saltet magnesium-klorid kan bruges til at smelte huller i isen med. NIBIO har testet CMA (KalciumMagnesium-Acetat) med doser på op til 200 g/m2. Produktet virker dog ikke så godt ved meget lave frostgrader.

Led vandet væk Kommer der tø, mens jorden er frosset og derfor hindrer nedsivning af vandet, SKAL vandet ledes væk. Det kan gøres ved f.eks. at bore huller ned gennem det frosne lag. Hvis man har været forudseende, har man inden vinteren skåret tørven af – som en lille midlertidig grøft, så vandet kan løbe væk fra lavningen. Hvis renden fryser til, kan der være behov for at skære eller hakke den op igen. Tørven kan overvintre i en bunker eller i roughen. // Kilde: STERF’s håndbøger. Isbrann – Når skal isen knuses?

Bryd isen

Høstforberedelse av golfgreener for bedre viunteroverlevelse

Står du i situationen og greenen har været dækket med is i NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

9


FAGLIGT

Så ser vi det igen

– anledning til overvejelser om eftersåning og græsarter til fairways Dette er den første artikel ud af to i dette blad, som handler om forsøg og græsarter på fairways. Den kvikke greenkeeper kan måske huske hvordan Asbjørn Nyholt for år tilbage viste et billede fra Viborg golfbane, hvor man ca. 10 år efter at et større forskningsforsøg var afsluttet, pludselig kunne se nogle af forsøgsfelterne fremstå tydelige. Det var de felter der i forsøget var blevet eftersået, og som efter 10 år pludselig tydeligt kunne ses med det blotte øje da græsset var tættere og der var mærkbart mindre ukrudt.

AF SENIORRÅDGIVER ANNE METTE DAHL JENSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG PRODUKTCHEF HENRIK ROMME, DLF

Nu er det sket igen! Tilbage i 2008-2010 pågik et forsøg med mekanisk bekæmpelse af ukrudt på fairways på bl.a. Asserbo golfbane.

Umiddelbart efter forsøget blev afsluttet var forsøgsfelterne ikke tydelige. Siden forsøgets afslutning har pleje på Asserbos fairways primært bestået af klipning og gødning.

Asserbo golfbane (2. november, 2016). Tydelige mørkere felter hvor der er lavet forsøg med eftersåning for 6-7 år siden. Foto Anne Mette Dahl Jensen

10

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Felter eftersået med rajgræs i 2011, 2012 og 2013 kan svagt anes (30. oktober 2014). Foto Niels Andersen

Men her 6-7 år efter kan man pludselig se forsøgsfelter, der fremstår markant mørkere. Det sås tydeligst her i efteråret, men over sommeren kunne de også anes, oplyser greenkeeper Steen Michael. Banen er besøgt i efteråret 2016 og ved et nærmere kig på felterne sås, at den mørkere farve skyldes en større bestand af almindelig rajgræs (Lolium perenne). Forsøget, der blev udført i 2008-2010, var kombinationer af topdressing, strigling og vertikalskæring med eftersåning i nogle felter. Det er alene felterne med eftersåning, der nu er tydelige. I forsøgsopgørelserne tilbage i 2008-2010 er der kun registreret på forekomsten af ukrudt. Så vi ved ikke om rajgræssen allerede var etableret på dette tidspunkt, men der var ingen synlige felter dengang. Spørgsmålet er, hvad det er, der sker med rajgræssen i de første år og hvorfor den pludseligt, efter en længere årrække, optræder meget dominerende og tydelig? I et eftersåningsforsøg udført fra 2011-2013 på golfbaner i Danmark og på et forsøgsareal i Norge, har det også på 2 af de 3 danske golfbaner været svært i de første år efter forsøgets afslutning, at se de eftersåede parceller. Kun på Korsør golfbane kunne man et år efter sidste eftersåning, svagt ane de felter, der var eftersået med almindelig raj-

græs. I Norge har de været mere tydelige. Det bliver interessant at følge de 3 golfbaner og se om forsøgsparcellerne eftersået med rajgræs bliver tydeligere om 5-10 år. Vi har på nuværende tidspunkt ingen kvalificerede gæt på, hvorfor vi gentagende gange først har set en tydelig effekt af eftersåningen efter en længere årrække, men det giver anledning til en refleksion over de resultater vi får fra et eftersåningsforsøg, når effekterne opgøres umiddelbart efter forsøgets afslutning. Forskningsprojekter varer jo typisk kun 3 til 4 år og der indlægges sjældent registreringer så længe efter.

Vil vi have rajgræs i vores fairways? Observationerne på Asserbo golfbane har vist, at det er almindelig rajgræs, der med tiden får en fordel efter eftersåningen, og det rejser spørgsmålet, om vi egentlig vil have rajgræs på fairways? Det har der været en del diskussion omkring og nogen synes ikke den er ønskelig på fairways, mens andre, heri-

// fortsættes side 12 //

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

11


FAGLIGT

blandt også flere greenkeepere, gerne vil have almindelig rajgræs ind som kulturgræs. Under køligere klimaforhold har man set, at brugen af almindelig rajgræs på fairways er steget støt gennem de sidste 10-15 år og forædlere verden over, har løbende forbedret rajgræs sorterne til fairways. Fordelen ved rajgræs er, at den etablerer sig forholdsvis hurtigt og den kan i ren bestand blive tæt og stå oprejst, hvilket giver en god spillekvalitet for de fleste golfspillere. Speciel er den, på grund af græsartens hurtige spirehastighed, god hvis arealer skal reetableres. På den måde kan en god spillekvalitet etableres hurtigt igen. Endvidere er rajgræs også meget slidstærk, hvis den får gødning i de rigtige mængder. Ulempen ved rajgræs er, at den er relativ modtagelig for en række sygdomme og det kan naturligvis i perioder kompromittere spillekvaliteten. Rajgræs er også sårbar over for skader fra lave temperaturer specielt hvis jorden er dårlig drænet. Desuden er der en tendens til at man må klippe mere i efteråret da den vokser godt sidst på sæsonen, men det betyder så også en bedre spillekvalitet i denne periode. De senere år er der kommet nye typer af rajgræs på markedet. En af disse er tetraploid plænerajgræs. Scanturf afprøvningerne viser, at den er meget vinterhårdfør. Desuden

har den et dybere rodnet, der giver en større tørketolerance og så er den mere modstandskraftig overfor sneskimmel og græstrådkølle. De første sorter var nok lidt for grove til fairways, men her er der sket store fremskridt de sidste 3 år. Frøet er dobbelt så stort, hvilket giver en mere kraftig kimplante og dermed bedre etablering i eksisterende græs. En anden type der er på markedet er ”krybende rajgræs”. Nogle greenkeepere er begyndt at bruge den ved eftersåning på fairways, men der ligger ingen erfaringer endnu. Den har desværre ikke været officielt testet under Skandinaviske forhold og den findes ikke på STRI listen. Det bliver derfor interessant at følge greenkeepernes erfaringer med denne type. For at reducere de ulemper som rajgræssen har, er anbefalingen at blande rajgræs med andre arter på fairways. Det også set i lyset af, at jordbunden ofte er meget varierende selv inden for en enkelt fairway. Der er ofte stor variation i forhold til fugtighed og der kan desuden være store forskelle i lystilgængelighed inden for selv et lille areal. På de fleste danske baner, hvor fairways er anlagt på den eksisterende jord, vil det derfor være en fordel at have forskellige græsarter i blanding for at imødegå ovennævnte forskelle i vækstforholdene. De færrest har råd til den sandcapping, der skaber mere ensartede vækstforhold.

Lad ikke golfen sejle Topdressing er en tillidssag. Hvis man ikke anvender det rigtige sand, risikerer man vandlidende greens. Dansand Topdressing: – har gode kapillære egenskaber – udtørrer overfladen – forbedrer iltniveau i greens

Kontakt Ivan Mortensen på tlf. 40 56 58 22 Dansand A/S Tlf. +45 86 82 58 11

12

Lervejdal 8B, Addit DK-8740 Brædstrup

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

GR

EENLIN

E


Hvilke græsser

skal vi vælge til fairways? Dette er den anden artikel ud af to i dette blad, som handler om græsarter på fairways.

Svaret er de arter og sorter, som er bedst tilpasset til at vokse under de forhold, der er på de enkelte golfbaner og de krav der sættes for banens kvalitet. Der er de senere år udviklet rigtig mange sorter så søg derfor information i lokale afprøvninger, f.eks. Scanturf og erfaringsudveksel med andre så du får så meget information som mulig i forhold til at kunne træffe en optimal beslutning. Husk desuden på at ingen græsser er perfekte. Alle har de deres styrker og svagheder og det er derfor, at blandinger oftest anbefales.

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

13


FAGLIGT AF SENIORRÅDGIVER ANNE METTE DAHL JENSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG PRODUKTCHEF HENRIK ROMME, DLF

Når man tager et kig på de fairwayblandinger, der eksisterer nu, så er der tre græsarter, som går igen; alm rajgræs, rødsvingel (forskellige typer) og engrapgræs. Men måske man også skulle vælge ud fra, hvad der rent faktisk klarer sig godt på gamle fairways. Fra et forsøg med eftersåning på fairways, var det tydeligt ved kortlægningen af græsbestanden på fairways før forsøgets start, at der kunne observeres alm hvene og krybende hvene i betydelige mængder, også selv om det ikke var noget, der var indsået, da fairways blev anlagt for flere årti siden, og til trods for at den anvendte mængde gødning var lav. Disse græsarter findes normalt ikke i de kommercielle solgte fairways blandinger og de er derfor selv vandret ind på banerne, hvilket peger på at de trives.

rerer ikke så godt med enårig rapgræs. Udviklingen går dog mod sorter, der kan tåle lavere klippehøjder og har større sygdoms tolerance. De gode golfspillere mener også, at spillekvaliteten ved for meget engrapgræs bliver for dårlig, da bolden falder ned i turfen og den derfor ikke kan slås med backspin og ordentlig kontrol.

Hvad kan de andre græsser bidrage med på fairways

Hvene (almindelig og krybende): Der findes enkelte baner i Danmark med fairways af rent krybende hvene. Arten er kendt for at producere et tæt tæppe, der kan tolerere lav klipning. Krybende hvene har en mere spredt vækst i forhold til alm hvene, der er mere oprejst i væksten. Hvenerne er også tilpasset vores klima dog er krybende hvene den

Engrapgræs: En hyppig anvendt fairwaygræs ved nyanlæg under vores nordlige forhold på grund af dens evne til at lave udløbere, der kan gro ind i ”turfmærker”. Den er dog ikke særlig tolerant over for lave klippehøjder og konkur-

14

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Rødsvingel: Rødsvingel er en græs, der ikke behøver meget vand og gødning og den etablerer sig fint, hvor der er forholdsvis tørt. Problemet med rødsvingler er dog, at den ikke er særlig konkurrencedygtig over for visse ukrudtsarter som f.eks. kløver. Til gengæld konkurrerer rødsvingel med korte udløbere godt mod enårig rapgræs. Se Greenkeeperen 2010 Nr 3 s. 44.


mest tilpassede. Der er blandt forædlere en stigende interesse for at udvikle hvener til fairways, da de er rimelig slidstærke og også kan tolerere skygge. I fremtiden vil der derfor komme sorter bedre tilpasset dette. Problemet med hvener under fairway forhold er, at de kan udvikle et betydeligt filtlag og så er de mere sygdomsmodtagelige end de andre græsarter. Hvener i renbestand kræver meget pleje, men synes at kunne fungere godt i et mix med andre arter. Som nævnt tidligere trives de godt på fairways uden megen pleje og gødning – de indfinder sig selv også selv om, at de ikke er indsået.

Eftersåning Et er hvilke græsser vi skal bruge ved etablering af fairways. Det næste er hvilke vi skal efterså med. Det har tidligere ikke være almindelig praksis at efterså sine fairways og derfor ser vi i dag også mange fairways, der er domineret af enårig rapgræs (Poa annua) og almindelig rapgræs (Poa trivialis). Græsser der let angribes af sneskimmel om vinteren og som på en tør sommer dør, hvis ikke der er mulighed for fairway vanding, hvad de fleste ikke har. Det er derfor altid godt løbende at få nye og forbedrede kulturgræsser ind på fairways. Men hvad skal vi

efterså med? Mange har tendens til kun at efterså med én art, men på grund af de varierende forhold på en almindelig golfbane, vil det være en fordel med en blanding, så der etableres en frøbank af forskellige kulturgræsser. Det optimale er selvfølgelig at efterså hvert år, men det er nok ikke realistisk. Efterså hellere hvert 2-3. år end slet ikke at få det gjort og del e.v.t. mængden op i delsåninger for at sprede risikoen for en dårlig etablering. Værdien af at fylde jordens frøbank op med gode stærke kulturgræsser er en langsigtet investering, som man kan have glæde af mange år frem.

Spillekvalitet Hvor vidt man ønsker fairways bestående af en enkelt græsart eller fairways bestående af en blanding af arter, vil afhænge af den klub/greenkeeper du spørger samt hvor mange ressourcer man har til rådighed. En enkelt art kan få problemer på visse områder af banen, hvor bestanden bliver tynd og ikke konkurrencedygtig og det giver umiddelbart et fald i spillekvaliteten i dette område. Spillekvaliteten på fairways bliver selvfølgelig mere ensartet, hvis det er samme græstype over det hele, men spørgsmålet er om det er et realistisk mål på de fleste baner. Hvis målet er et tæt græsdække, der kan holde ukrudt stangen og som vil fremstå grøn over en større del af sæsonen, så er en blanding nok at foretrække, da de forskellige arter kan indtage de arealer, hvor jorden og klimaforholdene er til at de kan vokse. Problemet er dog, at typen af græs i høj grad påvirker boldens spin, retning og hvordan bolden sidder i/på græsset. Målsætningen for spillekvaliteten skal derfor også tilpasses klubbens spillerprofil. Langt hen af vejen er det de gode spillere, der mærker effekten af forskellige græstyper på fairways mest. Men i langt de fleste klubber vil den største del af spillerne ikke kunne mærke en stor effekt på deres spil i forhold til om græssammensætningen er blandet på fairways, så længe ukrudt holdes væk.

Konklusion Efter vores mening har rajgræs også sin berettigelse på fairways, dels på grund af dets slidstyrke, men bestemt også fordi, den giver det bedste resultat ved eftersåning, hvor der sker en hurtig spiring og etablering og hvor meget nu peger på en langsigtet positiv effekt. Et kulturgræs, som rajgræs, er så langt at foretrække frem for ukrudt og ukrudtsgræs, da det giver en bedre spillekvalitet.

Eksempel på en tør fairway, hvor ukrudtsgræsset er gået ud midt på sommeren. Foto. Jens Peter Nielsen

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

15


FAGLIGT

Low-input greens med god spillekvalitet:

Ren rødsvingel eller greens med blandede græsarter? Er rødsvingel + alm. hvene en god blanding eller er ren rødsvingel det bedste? Kan man så hundehvene og rødsvingel sammen for at lave den perfekte low-input green, eller er det for risikabelt? Svarene finder du i nedenstående artikel.

AF TRYGVE S. AAMLID, TATSIANA ESPEVIG, SARA CALVACHE GIL OG AGNAR KVALBEIN, NIBIO TURFGRASS RESEARCH GROUP, NORGE. OVERSAT TIL DANSK AF KARIN NORMANN PETERSEN, NYHOLT APS

V

i såede disse blandinger på en forsøgsgreen og undersøgte hvad der skete ved forskellige klippehøjder og gødningsniveauer. Forsøget var delvis financieret af Norges Golfforbund. Konklusionen blev, at både ren rødsvingel og rødsvingel + alm. hvene kan anbefales. Fordelen ved at have alm. hvene med er, at greens bliver tættere og konkurrerer bedre mod enårig rapgræs, men ulempen er et dårligere boldrul og større angreb af goldfodssyge. Såvel ren rødsvingel som rødsvingel + alm. hvene bør gødes moderat (op til 1.0 kg N pr 100 m2 pr. år), men klippehøjden på greens med rødsvingel og alm. hvene kan være lavere end på rene rødsvingelgreens uden, at det reducerer konkurrenceevnen overfor enårig rapgræs. Parcellerne med rødsvingel + hundehvene var meget tætte, konkurrerede godt mod enårig rapgræs og havde et smukt udseende, men efter to år udgjorde hundehvene 90 % af plantedækket og greens var blødere end hvad vi forventer af en rødsvingelgreen.

Baggrund Rødsvingel regnes ofte for at være mere miljøvenlig end enårig rapgræs og hvene på golfbaner på grund af, at den har et mindre krav til gødning, vand og bekæmpelsesmid16

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

ler. I Norge har ca. 60 % af golfbanerne sået rødsvingel på greens, sædvanligvis i blanding med alm. hvene. I Danmark og Sverige er der nogle baner, som vil have rene rødsvingelgreens, og et par baner har også sået rødsvingel sammen med hundehvene. Et vigtigt spørsmål er, hvor meget alm. hvene eller hundehvene ‘rødsvingelgreens’ kan indeholde uden at miste præget af at være hårde og hurtigere rødsvingelgreens, som vi kender dem fra linksbanerne i Skotland. Vi minder om, at hårde greens ikke altid er ønskeligt. Greensområdet skal være udformet således, at det er muligt at lande bolden på en hård green, ellers er det ikke sjovt at spille golf.

Forsøgsdesign I forsøget hos NIBIO Landvik ved Grimstad blev ren rødsvingel, rødsvingel (90 %) + alm. hvene (10 %) og rødsvingel (90 %) + hundehvene (10 %) afprøvet ved tre gødningsniveauer 0.5, 1.0 og 1.5 g N pr 100 m2 pr år, og ved to klippehøjder 4.0 og 5.5 mm. Frøblandingerne af rødsvingel bestod af 40 % ‘Cezanne’ (rødsvingel med korte udløbere) og 20 % af hver af sorterne ‘Musica’, ‘Bargreen’ og ‘Calliope’ (sorter uden udløbere). I parceller med alm. hvene blev der sået lige meget ‘Jorvik’ og ‘Barking’, og hundehvene sorten var ‘Villa’. Forsøget blev sået den 20. august 2010 på en USGA green med 10 % (v/v) sphagnum som organisk materiale


sået alene (Fig. 1). Mellem rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + hundehvene var forske signifikant1, men i forhold til ren rødsvingel var der en sikker forskel. Som forventet førte e gødningsniveau og en højere klippehøjde til et bedre helhedsindtryk. Se billede 1.

9 8

Helhetsindtryk (1-9)

Fig. 1. Virkning af græsart(er), gødning og klippehøjde på helhedsindtrykket af greens. Helhedsindtrykket blev vurderet på en skala fra 1-9 og omfatter dækningsgrad, farve, jævnhed, tæthed og mængden af ukrudt og sygdomme, men ikke spillekvalitet. Tallene er et gennemsnit af bedømmelser lavet en gang per måned igennem to sæsoner.

7 6 5 4 3 2 1

Gødningmængde pr 100 m2 pr år

Klippehøjde

Fig. 1. Virkning af græsart(er), gødning og klippehøjde på helhedsindtrykket af greens. Helhedsindtrykket blev vurderet på en skala fra 1-9 og omfatter dækningsgrad, farve, jævn i den sandbaserede rodzone, og registreringer blev udført afSkudtæthed og forholdet rødsvingel,Tallene er et gennem tæthed og mængden ukrudt og sygdomme, menmellem ikke spillekvalitet. efter fuldstændig indgroning i perioden fra 1. juni 2011 til alm. hvene og hundehvene bedømmelser lavet en gang per måned igennem to sæsoner. 31.oktober 2012.

Ved starten af forsøget blev der i hver parcel indsat en græsprop med enårig rapgræs, 56 mm i diameter, som var udtaget fra en green med enårig rapgræs i nærheden. En reduktion eller forøgelse af proppens diamater blev brugt som et mål for græssets konkurrenceevne overfor enårig rapgræs. Forsøget blev vandet til markkapacitet hver gang TDR-målinger viste, at vandindholdet i jorden var under 8 %. I praksis betød det, at der blev vandet med 20-25 mm vand hver 4. til 7. dag. Der blev ikke brugt bekæmpelsesmidler i forsøget.

Figur 2 viser virkningen af stigende gødningsmængde på tætheden af greens ved afslutning af forsøget. Så længe rødsvingel var alene førte en øget gødningsmængde til at græstæppet blev noget tættere, omend forskellen mellem gødningsmængder var forholdsvis lille. I kombinationen rødsvingel + alm. hvene var forskellen mellem gødningsmængder større, men her var det kun den alm. hvene som drog nytte af den stigende gødningsmængde. Antallet af rødsvingelskud var derimod stabilt og udgjorde 46, 40 og 35 % af det totale antal af skud ved henholdsvis 0.5, 1.0 og 1.5 kg N pr 100 m2 pr år. Den største virkning af gødningsmængde var i parcellerne rødsvingel + hundehvene. Her blev rødsvingelen næsten udkonkurreret af hundehvenen og udgjorde blot 7-12 % af antallet af skud efter to år.

Forsøget blev afsluttet et år tidligere end planlagt, da næsten 90 % af forsøgsparcellerne ikke overlevede isvinteren 1 Signifikant betyder statistisk sikker. I denne tekst kalder vi det signifikant, hvis det er 95% sikkert at 2012-13. skyldes den faktor vi tester. Her var det valg af græsarter, gødningsmængde og klippehøjde som var // fortsættes side 18 //

Resultater

forsøgsfaktorer.

Helhedsindtryk En regelmæssig bedømmelse igennem forsøgsperioden viste, at helhedsindtrykket af greens var bedre hvor rødsvingel var sået sammen med alm. hvene eller hundehvene end hvor rødsvingel var sået alene (Fig. 1). Mellem rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + hundehvene var forskellen ikke signifikant, men i forhold til ren rødsvingel var der en sikker forskel. Som forventet førte et højere gødningsniveau og en højere klippehøjde til et bedre helhedsindtryk. Se billede 1.

5.5 mm 4.0 mm

5.5 mm 4.0 mm

Billede 1. Forsøgsparcellerne 1.aug 2012. Græsarter og klipning gik i den ene retning og gødningstriberne i den andre retning. Læg mærke til at hundehvene havde mere dug. Foto: Tatsiana Espevig.

5.5 mm 4.0 mm Gødning pr.

1.5 kg N

100 m2 pr år:

1 Signifikant betyder statistisk sikker. I denne tekst kalder vi det signifikant, hvis det er 95% sikkert at resultatet skyldes den faktor, vi tester. Her var det valg af græsarter, gødningsmængde og klippehøjde, som var forsøgsfaktorer.

1.0 kg N

0.5 kg N

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

1

17


FAGLIGT

Fig. 2. Virkning af stigende kvælstofmængde på skudtæthet efter to år. Læg mærke til hundehvenens store skudtæthed. I greens med forskellige græsarter vil andelen af rødsvingel i forhold til både alm. hvene og hundehvene falde med stigende kvælstofmængde. Virkning af sttigende kvællstofmængdee på skudtætthet efter to år. Læg mærrke til hundeehvenens Fig. 2. V

store skkudtæthed. I greens med d forskellige ggræsarter vill andelen af rødsvingel r i fforhold til bå åde alm. hvene og hu undehvene faalde med stig gende kvælstofmængde..

ombination vvar der en sva ag Figur 3 vviser virkninggen af klippehøjde på skuudtæthed. Uanset artsko tendens til flere skud d ved klipning i 4.0 end i 5.5 mm, og forskellen va ar større for alm. hvene end e for o 5.5 mm uddgjorde den alm. hvene henholdsvis h 62 og 55 % af a det hundehvvene. Ved kliipping i 4.0 og totale skkudantal på greens g med rødsvingel r + alm. hvene. Fig. 3 Virkningen af at hæve

Virkning af sttigende kvællstofmængdee på skudtætthet efter to år. Læg mærrke til hundeehvenens Fig. 2. V klippehøjden på skudtæthestore skkudtæthed. I greens med d forskellige ggræsarter vill andelen af rødsvingel r i fforhold til bå åde alm. den efter to år. Klippehøjden hvene og hu undehvene faalde med stig gende kvælstofmængde.. har større betydning for balancen mellem rødsvingel og alm. hvene end for balancen mellem rødsvingel ombination vvar der en sva ag Figur 3 vviser virkninggen af klippehøjde på skuudtæthed. Uanset artsko og hundehvene. tendens til flere skud d ved klipning i 4.0 end i 5.5 mm, og forskellen va ar større for alm. hvene end e for

o 5.5 mm uddgjorde den alm. hvene henholdsvis h 62 og 55 % af a det hundehvvene. Ved kliipping i 4.0 og totale skkudantal på greens g med rødsvingel r + alm. hvene.

Figur 3 viser virkningen af klippehøjde på skudtæthed. Uanset artskombination var der en svag tendens til flere skud ved klipning i 4.0 end i 5.5 mm, og forskellen var større for alm. hvene end for hundehvene. Ved klipping i 4.0 og 5.5 mm udgjorde den alm. hvene henholdsvis 62 og 55 % af det totale skudantal på greens med rødsvingel + alm. hvene. Konkurrence overfor enårig rapgræs I gennemsnit for N-gødning og klippehøjde blev diameteren af græsproppen med enårig rapgræs 4 % større i parceller med ren rødsvingel i løbet af forsøgsperioden, mens diameteren aftog med henholdsvis 1,6 og 3,3 % i parceller med rødsvingel + alm. hvene og rødsvingel + hundehvene (billede 2). Figur 4 viser, at en højere klippehøjde gav bedre konkurrence overfor enårig rapgræs på rene rødsvingelgreens, mens det var modsat på greens med rødsvingel + alm. hvene. Vi er ikke sikre på hvorfor den alm. hvene konkurrerede bedre mod den enårige rapgræs ved lav klipning, men det hænger sandsynligvis sammen med skudtætheden, som blev vist i forrige figur. Rødsvingel + hundehvene konkurrerede godt mod den enårige rapgræs uanset klippehøjden. 18

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Hårdhed 4 Hårdheden på greens blev målt med et instrument som kaldes en ‘Clegg Impact Hammer’. Ved afslutning af forsøget var rene rødvingelparceller hårdere end blandingsparcellerne med rødsvingel + hundehvene. Rødsvingel + alm. hvene lå midt imellem (Figur 5). Mere gødning gav altid blødere greens. Det gennemsnitlig indhold af organisk materiale i filten ved afslutning af forsøget var henholdsvis 4.0, 4.1 og 5.2 % ved de tre gødningsniveauer.

Boldrul 4 Boldrul blev altid udført 24 timer efter klipping og viste i gennemsnit, at greens med rødsvingel + alm. hvene havde 11 % dårligere boldrul end de andre greens (Figur 6). Som ventet gav en højere gødningsmængde og klippehøjde dårligere boldrul.

// fortsættes side 20 //


Billed de 2. Diameteeren af en grræsprop medd enårig rapg græs blev må ålt regelmæsssigt i to re Foto:: Tatsiana Esp pevig.

Hårdhed

Calvache et al.

Billede 3. Måling af boldrul med kort stimpmeter. Alm. hvene gav langsommere greens. Foto: Tatsiana Espevig.

Hårdhed af greensoverfladen (graviditet)

Billede 2. Diameteren af en græsprop med enårig rapgræs blev målt regelmæssigt i to retninger. Foto: Tatsiana Espevig.

Hårdheden på greens blev målt med et instrument som kaldes en ‘Clegg Impact Hammer’. Ved afslutning af forsøget var rene rødvingelparceller hårdere end blandingsparcellerne med rødsvingel + hundehvene. Rødsvingel + alm. hvene lå midt imellem (Figur 5). Mere gødning gav altid blødere Fig. 4.Det Virkning af arter og klippehøjde udvikling af enårig rapgræs. greens. gennemsnitlig indhold af organisk på materiale i filten ved afslutning af forsøget var henholdsvis 4.0, 4.1 og af % ved de trekl gødningsniveauer. Fig. 4. Virkning a5.2 arter og lippehøjde på å udvikling af a enårig rapggræs

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

2

Rødsvingel

0.5 kg N pr 100 m² pr år

Rødsvingel + alm. hvene 1.0 kg N pr 100 m² pr år

Rødsvingel + hundehvene 1.5 kg N pr 100 m² pr år

Fig. 5. Virkning af gødningsmængde på hårdhed af greensoverfladen.

Fig. 5. Virkning af gødningsmængde på hårdhed af greensoverfladen

Boldrul Boldrul blev altid udført 24 timer efter klipping og viste i gennemsnit, at greens med rødsvingel + alm.hvene havde 11 % dårligere boldrul end de andre greens (Figur 6). Som ventet gav en højere gødningsmængde og klippehøjde dårligere boldrul.

6

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

19


g af boldrul med m kort stim mpmeter. Alm m. hvene gav langsommeere greens. Foto: F Billeede 3. Måling Taatsiana Espevvig.

Figur 6. Virkning af græsart(er), gødningsmængde og klippehøjde på boldrul. Værdierne er gennemsnit af alle observationer i 2011 og 2012. I forsøget blev der brugt et kort stimpmeter, og værdierne kan derfor ikke sammenlignes med dem, som laves på golfbaner.

120 100

Boldrul, cm

FAGLIGT

80 60 40 20 0

Gødningsm mængde pr 100 m2 2 pr år

Klip pehøjjde

Fig gur 6. Virknin ng af græsarrt(er), gødninngsmængde og klippehøjjde på boldruul. Værdiernee er

med en frøblanding af disse to græsarter. I det forholdsvis Sygdomme genne emsnit af allee observation ner ii 2011nedbørsrige ogg 2012. Iklima forssøget blev de er brugt et koort stimpme på Landvik (årlig nedbørsmængde 1230ter, og De to sygdomme rød tråd og goldfodssyge blev påvist rne kan derfo or ikke samm menlignes meed dem, som m laves goolfbaner. mm) dominerede hundehvenen, og detpå lykkedes os ikke at forsøget. Rød tråd blev stort setværdier kun observeret i rødsvinstyre balancen mellem de to arter med gødning eller klipgel, og goldfodssyge blev stort set kun set i alm. hvene og pehøjde. Resultatet blev et helt andet end det vi forbinder hundehvene, omtrent lige meget i hver art. Angrebet af rød med en rødsvingelgreen. En mulig løsning kan være at brutråd var kosmetisk og havde ikke nogen betydning for spilge en betydelig mindre andel af hundehvene i frøblandingen lekvaliteten, men goldfodssygen forårsagede ujævnheder end de 10 %, som blev brugt i dette forsøg. Ved renovering og forsænkninger,Sygdomm som vil me kunne påvirket spillet (billede 4). af Furesø GK i København brugte chefgreenkeeper Thomas Angrebet af goldfodssyge blev imidlertid signifikant mindre påvist i fo De to syggdomme d tråd og goldfodssyge b lev orsøget. Rød d trådogblev tort set kunog Pihl en blanding af 99 % rødsvingel 1 % st hundehvene, med stigende gødningsmængde, fra rød 4.3% af greensoverrødsving og goldfo odssyge blev stort setvidere ku un fungeret set i alm.godt. hvene og hu ndehvene, omtrent o det vhar indtil fladen ved 0.5 kgobserver N pr 100ret m2i pr år til gel, henholdsvis 2.0 % 2 og 1.1% ved 1.0 og 1.5 kg N pr 100 m pr år. Hvis vi ved, at lige megget i hver art. Angrebet af rød tråd vaar kosmetisk og havde ikkke nogen bettydning for Rødsvingel + alm.eder hvene jorden på en green er inficeret med goldfodssyge, kan dette spillekva aliteten, men n goldfodssyg gen forårsag gede ujævnh og forsænkninger, ssom ville kun nne Ved blanding af rødsvingel og alm. hvene er det lettere at være et argument for at så ren rødsvingel fremfor rødsvinpåvirket spillet (billede 4). Angre ebet af goldfo odssyge blevv imidlertid signifikant miindre med sttigende opnå en god balance mellem de to arter og at styre balangel + alm. hvene. cen med gødning og klipping. Iblanding af alm. hvene giver ikke så meget filt som hundehvene og greens blev ikke me7 get blødere end rene rødsvingelgreens i dette korte forsøg. Konklusioner og anbefalinger Ved at så denne blanding tror vi derfor, at det er mulig at Rødsvingel + hundehvene beholde karakteren af rødsvingelgreens, og samtidig øge Forsøget viste, at det er meget vanskeligt at opnå en god konkurrenceevnen mod enårig rapgræs. Ulempen ved alm. balance mellem rødsvingel og hundehvene på greens sået

dningsmængde, fra 4.3% af greensoverfladen ved 0.5 kg N pr 100 m % ved 1.0 og 1.5 kg N pr 100 m2 pr år. Hvis vi ved at jorden på en g dfodssyge, kan dette være et argument for at så ren rødsvingel fre

illede 4. Angreb af goldfodssyge på green domineret af hundehven 20

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


hvene er, at den oprette vækst og de stive blade giver træge greens. Dette gør det vanskeligt at have klippefrie dage, og det tvinger klippehøjden ned mod et niveau, som giver mindre andel af rødsvingel i greenen. En anden ulempe er, at alm. hvene ikke bare er modtagelig overfor goldfodssyge, men også overfor Rosa sneskimmel. For at have et bedre udgangspunkt bør andelen af alm. hvene i frøblandingen være lavere end 10 %, som blev brugt i dette forsøg. 5 % kan være et godt udgangspunkt. Rødsvingelgreens Rene rødvingelgreens havde i dette forsøg den dårligste farve og den mindste skudtæthed. Dette har ringe indflydelse på spillet, men et sparsomt plantedække betyder mindre konkurrence overfor Poa annua (og mos). Læg mærke til at klippehøjden havde meget at sige for konkurrencen mod enårig rapgræs og at vi kan havde en højere klippehøjde i rødsvingel uden at det går ud over spillekvaliteten. Forsøget gav ikke grund til at anbefale, at ren rødsvingel skal gødes anderledes end rødsvingel + alm. hvene. På vores næringsfattige og veldrænede USGA-greens var ca 1.0 kg N/100 m2 pr år optimalt.

Mere litteratur En grundigere diskussion af ren rødsvingel kontra rødsvingel/hvene kan du læse i STERFs håndbog om rødsvingel, som du finder på www.sterf.org – handbooks – red fescue management. Der diskuteres blandingene også i forhold til økonomi og miljø. Teksten foreligger desværre kun på engelsk.

m2 pr år til henholdsvis 2.0 % og green er inficeret med emfor rødsvingel + alm. hvene. Billede 4. Angreb af goldfodssyge på green domineret af hundehvene (til venstre) og på green med rimelig balance mellem rødsvingel og alm. hvene (i midten). Den rene rødsvingelgreen til højre havde ikke angreb af goldfodssyge. Billederne blev taget d. 27. september 2012 på parceller som fik 1.5 kg N pr 100 m2 pr. år og blev klippet i 5.5 mm. Foto: Tatsiana Espevig.

ne (til venstre) og på green med

Forhandler produkter til professionel græspleje Græsfrø til: • Golf og sportsanlæg. • Kommuner og gartnere.

Gødningsløsninger, fast og flydende til: • Greens og teesteder. • Fairways og boldbaner.

Maskiner til Græspleje. Bla: • Værtikalskærer og såmaskiner fra Rotadairon. • Frontmonteret zeroturn klipper.

True Surface Brush ProGræs Hastrupvej 10 B 4621 Gadstrup Salgskontor tlf. + 45 16 19 00 66 Niels-Peter Jensen tlf. +45 24 27 17 87 E-mail; post@pro-graes.dk www.pro-graes.dk

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

21


TEMA

Man skal være STÆDIG Forsker, underviser og konsulent. Anne Mette Dahl Jensen har en del titler på sit CV. Og uanset hvilken kasket hun har på, handler det for hende om at levere et stykke arbejde, som kan bruges i praksis.

AF HENRIK SØE. FOTOS JENS PETER NIELSEN

Hvordan er du havnet, hvor du er i dag? Jeg er uddannet biolog og har altid vidst, at jeg ville være det. Som barn kom jeg meget i skoven og på landet med min far og min farfar, og på den måde fik jeg interessen for 22

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

naturen. Da jeg lavede min phd blev jeg tilknyttet Novozymes og holdt i forbindelse med mit Ph D-forsvar en forelæsning om svampe i græs. Og det emne blev jeg ret bidt af. Nu sidder jeg på Københavns Universitet som senior-


så jeg kan se, hvordan det fungerer i praksis. Det giver et godt supplement til de forsøg, der foregår i ordnede rammer, og det giver mig meget, når jeg kan få brugerne i spil. Det optimale er når projekter kan udføres både i praksis og under mere kontrollerede forhold. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med forskerne på NIBIO i Norge hvor vi netop har kombineret typer af forsøg. Jeg er mere til det praktiske end det 100 procent forsker-orienterede, og så er jeg også meget glad for at undervise.

Hvordan er det at undervise greenkeepere? Når man underviser greenkeepere, skal det ikke være for langhåret. Det kræver en praktisk nærhed og noget pædagogik, når man skal stille sig op og holde et foredrag om forskningsresultater. Det bliver hurtigt envejskommunikation, og det kan være svært at relatere til. Så bliver det svært at holde deres fokus, fordi mange af dem er praktikere. Mine erfaringer siger mig, at det virker langt bedre at inddrage nogle af de personer, som har været med i forsøgene ude i klubberne, eller som har nogle gode praktiske erfaringer. Og så hjælper det også, at jeg selv spiller golf.

Hvad betyder det for dit arbejde, at du selv er golfspiller? Vores ældste søn er elitespiller og var på et tidspunkt inde omkring landsholdet, vores yngste søn spiller også meget, og min mand er formand i Hornbæk Golfklub, så golf fylder meget i hverdagen. Det hjælper rigtig meget i mit arbejde at vide, hvad det er, der har betydning for spil-kvaliteten på en golfbane og hvordan flowet er på banen, samt hvad der sker på den anden side af greenkeeperbordet. Når jeg laver forsøg, tropper jeg gerne op klokken 6 og lægger dem på 18. fairway, for så ved jeg, at jeg kan nå at lave mine registreringer, inden spillerne kommer. Jeg havde for år tilbage en Ph D-studerende som ikke kendte noget til golf. Han mødte op kl 8, hvor der var fuld run på banen, og han var skidebange, fordi han ikke kendte spillemønstrene og ikke anede, hvad han skulle passe på. Så også på den måde har det hjulpet mig meget, at jeg har forståelse for, hvad der foregår på en golfbane.

Hvordan er det at arbejde som kvinde i en mandsdomineret verden?

rådgiver i plænegræs, så der har været mange veje rundt, og det er et resultat af tilfældigheder og interesser, at jeg er havnet, hvor jeg er i dag.

Hvad er det, der driver dig? Det, der driver mig i dag, er det anvendelsesorienterede. Det skal ikke være forskning for forskningens skyld, Jeg vil lave noget, som folk kan anvende i praksis, og jeg kan allerbedst lide at lave forsøgene ude hos brugerne. Trygve Aamlid (som greenkeeperen portrætterede i sidste udgave, red) laver forsøgene på sin forsøgsstation, men jeg trives, når jeg kan få lov at lave forsøgene ude på golfbanerne,

Det er en mandsdomineret verden, men nu er jeg ikke den forsagte type, så det er ikke noget der påvirker mig. Internationalt fylder kønsrollerne nok lidt mere, og her skal man nok som kvinde gøre sig mere fortjent rent fagligt. Vi har i Danmark den fordel, at vi haft meget fokus på pesticidfri pleje og været foregangsland, så vi sidder i dag med en stor viden og en måde at arbejde med myndighederne på, som de ikke har været igennem i udlandet endnu. Derfor bliver vi indimellem kaldt til udlandet for at fortælle om vores erfaringer med pesticidforbrug - og ikke mindst de høje krav, som vi er underlagt.

// fortsættes side 24 //

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

23


TEMA

Har det arbejde, der er foregået i Skandinavien haft en effekt i udlandet? Måske. Vi kan se, at hollænderne er begyndt at kigge på det, vi laver heroppe, men det er svært at finde metoder, der virker lige så godt som pesticider - som altid virker. Det tager mange år at lave de forsøg, og det afhænger af jordbundstyper og så videre. Det tager mange år at afprøve alternative metoder og indarbejde andre plejeplaner, og udfordringen er også, at forsøgsresultaterne sjældent er entydige og klare. Mange af de konferencer, vi kommer på, er domineret af amerikanerne, og de sidder rask væk og griner af os. Derovre sprøjter de fleste immervæk, men canadierne er dog ved at komme efter det.

Er det ikke frustrerende at være foregangsland og opleve, at andre lande griner af det? Vi har været enegængere, og jo, det kan være frustrerende. Men så bliver man jo stædig, og det tricker ihvertfald mig til at provokere lidt. For de andre lande ender jo formodentlig også med at få restriktioner og krav i lighed med dem, vi arbejder under. Vi ser hollændere og tyskere komme herop for at se på vores arbejde, og der er i Europa for eksempel meget interesse for vores faktaark om IPM - integreret plantebeskyttelse.

Har der været bump på vejen? Jeg gik ned med stress af private årsager. På det tidspunkt havde jeg kun været i branchen nogle års tid og var endnu ikke veletableret. Det var hårdt at arbejde mig tilbage og genvinde mit arbejdsområde samtidig med, at jeg skulle undgå at blive ramt af stress igen. Det kan være stressende at føle, at man mister sit arbejdsområde og at ens netværk måske smuldrer lidt, fordi man har været væk i en periode. Men det lykkedes, og det kan jeg nok takke min stædighed for. Man skal være påholdende, stædig og sørge for at være fremme i skoene, hvis man skal være med der, hvor der sker noget. Der, hvor man får noget indflydelse.

Hvordan kommer du videre efter en skuffelse? Det kan jo ske, at man får afslag på en ansøgning, eller at

ANNE METTE DAHL JENSEN

Uddannet biolog fra Københavns Universitet i 1992 og Ph.d. i svampe i 1996. Frem til 2006 ansat på Danmarks Jordbrugsforskning (nu Aarhus Universitet). Arbejdede med græsendofytter og frøavl. Siden 2006 ansat på det der nu hedder Københavns Universitet som seniorrådgiver i plænegræs. Jobbet indebærer praksisnær forskning, rådgivning og undervisning. Har de sidste 3 år på deltid været tilknyttet Skovskolen i Nødebo som underviser i parkdrift. Anne Mette Dahl Jensen er bestyrelsesmedlem i European Turfgrass Society samt repræsentant for KU i flere følgegrupper under Miljøstyrelsen.

24

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


forsøg ikke viser det man havde forventet, men jeg dvæler ikke så længe ved det. Jeg har så mange ting, jeg kan gå i gang med, så det er bare videre med det næste projekt. Lige nu arbejder vi på en stor ansøgning til miljøstyrelsen. En ansøgning som vi fik afslag på sidste år. Det var frustrerende, at vi ikke fik pengene, men der var mange om buddet. Vi er dog stædige og søger igen her 1. december.

Hvad er succes for dig? En succes for mig er f.eks, når der internationalt er en anerkendelse af vores faglighed. Jeg bliver altid glad hvis man bliver bedt om at komme ud i verden og f.eks. de ringer fra udlandet og beder os om at komme ned og fortælle om, hvordan lovgivningen og reglerne har været omkring pesticider i Danmark eller hvordan man kan arbejde med at reducere pesticidforbruget. Jo mere vi fortæller om vores erfaringer, jo større er sandsynligheden for, at at der på et tidspunkt er nogen, der følger trop.

der arbejder med greenkeepere. Med de restriktioner vi arbejder under, er greenkeeperne nødt til at være ekstremt faglige, hvis de skal kunne skabe en god kvalitet og forstå, hvad de arbejder med f.eks. i forhold til pesticidlovgivning, gødning og vanding. I fremtiden skal de også leve op til en række internationale miljømål f.eks. i forhold til biodiversitet, hvilket kommer til at kræve yderligere kvalifikationer. Mange klubber er stadig under økonomisk pres, hvilket også stiller yderligere krav til greenkeeperen om at kunne kommunikere og registrere. Og det er her, vi som forskere, rådgivere og undervisere forsøger at give dem nogle værktøjer, ligesom vi fodrer dem med argumenter, som de kan bruge over for bestyrelsen og baneudvalg. Plejestrategierne skal følges til dørs, og der skal dokumentation på bestyrelsesbordet, som beviser, at strategien rent faktisk har rykket noget. Dokumentationen har greenkeeperne ikke været særlig gode til, men langt hen ad vejen er det selvfølgelig et spørgsmål om prioritering af ressourcer - og hvorvidt bestyrelsen stiller krav om det.

Hvor ligger de største udfordringer for greenkeeperne? Der er mange udfordringer for både greenkeepere og os,

5 GODE RÅD fra Anne Mette Dahl Jensen til selvudvikling 1

Hold dig opdateret og vær fagligt klædt på. Ellers står du stille og bliver ikke inddraget i dialogen.

2

Søg indflydelse og vær med til at sætte dagsordenen. Lad dig vælge ind i en bestyrelse eller vær med i et udvalg, hvor der bliver truffet nogle beslutninger.

3

Vær nysgerrig. Langt hen ad vejen er det nysgerrigheden, der har drevet mig. Hvis ikke du er nysgerrig, er det svært at brænde for det, du laver.

4

Vær ydmyg over for praktikerne. Hør hvad de siger, og lær af dem, og vis at du lærer noget af deres praktiske problemer.

5

Find nogle gode samarbejdspartnere, som du kan sparre og udvikle med. Det er vigtigt at have nogle på lige fod, som man kan samarbejde med om faglige problemstillinger.

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

25


FAGLIGT

Hollandske greenkeepere står overfor “en grøn skæbnetime” med den hollandske stat Det udefra kommende tryk for at udfase anvendelsen af sprøjtemidler i det offentlige rum, inklusive golfbaner og idrætsanlæg er øget dramatisk i Holland.

TEKST AF NIELS DOKKUMA, AGRONOM VED HOLLANDS GOLF UNION (NGF) OVERSÆTTELSE AF STEFAN NILSSON, VALLDA G&GC OG MARTIN NILSSON, KØBENHAVNS GK

G

od vandkvalitet er meget vigtigt for menneskeheden og en forudsætning for vores allesammens fremtid. Danmark, Skandinavien og på sin vis hele EU arbejder efter et EU-direktiv som kom i år 2000 med målsætningen om at forbedre forudsætningerne for god vandkvalitet. Som I alle ved er vandkvalitet vigtigere for menneskeheden end både olie og guld. Hvert EU-land kan arbejde på sin egen måde og efter sit eget ambitionsniveau for at opnå en holdbar og minimal anvendelse af sprøjtemidler. Holland er særdeles tætbefolket og har en meget intensiv anvendelse af al disponibel jord. Landets regering har fore-

26

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

slået et potentielt totalforbud for anvendelsen af kemiske sprøjtemidler på grund af eksponeringen for natur, dyr, mennesker og dermed som en trussel mod den almene sundhed. På baggrund af disse krav og nye forudsætninger er det vigtigt for den hollandske golfindustri at fremvise en troværdig og velplanlagt strategi for selvregulering indenfor branchen. Forhandlingerne imellem golfbranchen og regeringen har resulteret i en “Green Deal” som muligvis vil resultere i en meget begrænset anvendelse af sprøjtemidler efter 2020. For golfklubberne bliver det i fremtiden en grundforud-


sætning at de er GEO-certificeret. Certificeringen gør det muligt for golfbranchen stadig at kunne forme sin egen fremtid. “Styr forandringen eller forandringen vil styre dig”. Den store udfordring ligger i at udvikle metoder, der gør det muligt i fremtiden at skabe kvalitets spilleoverflader. NGF samarbejder med den hollandske greenkeeperforening og landets baneejerforening og gruppen kalder sig ”Golfalliancen”. GEO-certificeringen er fundamentet i deres arbejde for at skabe den strategi, der både skal føre til et acceptabelt resultat for samfundet og implementerbare løsninger for golfbranchen. En anden vigtig begivenhed er etableringen af Dutch Turfgrass Research Foundation (DTRF) for at kunne skabe forudsætningerne for uafhængig forskning og viden. DTRF er meget tæt på, at oprette et proffesorat i Turfgrass Sciences ved universitet i Wageningen og der kommer til at være et tæt samarbejde med STERF. At samarbejde med naturbeskyttelsesorganisationer og med myndigheder, virksomheder som arbejder indenfor vand er også en vigtig del af arbejdet i Golfalliancen. At formidle viden om hvordan golfbaner fungerer og passes er af stor vigtighed for at kunne komme frem til fælles forståelse og den rigtige beslutning. Et netværk af kommercielle virksomheder er også blevet oprettet for at kunne dele viden om forskellige produkter, hvilket kommer til at give en uafhængig evaluering. Uafhængige rådgivere til pleje og vedligehold af golfbaner opfordres til at arbejde for langsigtet spillekvalitet og modarbejde kortsigtede “quickfix”-løsninger som mange kommercielle foretagender tilbyder i form af “magicbox”produkter. Et stort fokus lægges også på kommunikation på lokalt niveau for at informere golferne om den omstilling golfbranchen kommer til at gennemleve. En dialog føres endda

med klubbestyrelser og klubmanagere for at oplyse dem om deres ansvar for at lette forvaltningen af den jord de er ansvarlig for. Sidst, men ikke mindst gøres der store anstrengelser for at alle uddannelser indenfor golfbranchen højnes, hvilket er nøglen til uafhængig viden.

ProNitro®

Stærkere etablering • Mere robust • Større rodtilvækst • Græsfrø coatet med gødning

Alm. græs

ProNitro

Råd og vejledning: Per Knudsen – mobil: 4011 9505 www.dlf.dk

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

27


FAGLIGT

Rødsvingel er fremtiden Valg af den rigtige græs bliver mere og mere vigtig som indtægterne falder og de miljøpolitiske reguleringer bliver hårdere. Rødsvingel kan være det rigtige valg for en bæredygtig udvikling. Fremtidens udfordringer kræver kloge beslutninger

AF: STEFAN NILSSON, VALLDA G&CC, OVERSÆTTELSE: MARTIN NILSSON, KØBENHAVNS GK

D

ér ligger golfbanen, grøn og smuk. Perfekt klippede fairways og faste, jævne greens er hvad vi forventer når vi står klar til at tee’e af på 1’ste tee. Men der er ikke mange spillere, der kigger grundigt efter hvad det er for en græs bolden lander og ruller på. For beslutningstagerne, og specielt klub- og course manageren, er dette et afgørende punkt. Hvordan vælger vi den rigtige græs, så vi kan opnå en optimal lang golfsæson og på samme tid give mulighed for at minimere plejeomkostningerne? Arter som Krybende hvene og Poa annua har givet os fantastiske oplevelser på flotte, hurtige puttinggreens, men også medført vedligeholdelseskrav baseret på an-

28

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

vendelse af store mængder vand, gødning og sprøjtemidler. Der findes ingen lette svar. Den geografiske placering, opbygning og golfbanedesign varierer uendeligt over Europa. Ændringer i klimaet og den øgede miljøbevidsthed er også relevant. Alle disse faktorer har en kæmpe indflydelse på hvordan du kan passe dine greens. I dette perspektiv, ser flere og flere aktører i golfbranchen rødsvingel som den optimale græsart for golfanlæg i fremtiden. En anden årsag til det øgede fokus på rødsvingel er den voksende interesse for at skabe golfbaner, hvor golfspillerne bliver indbudt til at spille ”the running game” i stedet for den udbredte ”target golf”. En tredje årsag er den åbenlyse økonomiske gevinst der kan opnås ved rødsvingel, idet


den kræver betydeligt mindre pleje i form af input og klippefrekvenser end andre græsarter. Vallda Golf & Country Club i Sverige, lige syd for Gøteborg er et skotsk-inspireret golfanlæg og har valgt at anvende rødsvingel. Vallda er en moderne golfklub med traditionelle værdier. Det oprindelige spil med tørre, faste overflader parret med Martin Hawtrees design er nogle af de store brikker, der gør Vallda unik. Rødsvingel er den græsart, der bedst understøtter denne form for spil. Vallda’s greens bliver igennem sæsonen klippet i 5-6 millimeters højde, sammenlignet med naboklubberne, der klipper deres i 3 millimeter. Klippehøjden er irrelevant.

Greenkeeping handler om at skabe jævne, ensartede og fair spilleoverflader. Hvad der er afgørende rullehastigheden er friktion. Friktionen påvirkes af overfladens fasthed, hvor finbladet din turf er og hvor stive de enkelte blade er. Rødsvingel er resistent mod de fleste svampesygdomme og har en god vinterhårdførhed og disse punkter erogså afgørende for valget om at anvende rødsvingel. En sund og miljøvenlig pleje er meget vigtig. Der er en risiko for, at vand, gødning og sprøjtemidler vil blive

// fortsættes side 30 //

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

29


FAGLIGT

markant dyrere i fremtiden og måske begrænset væsentligt i anvendelse. Gode spilleoverflader fra tidligt forår til når sneen falder er vigtige for golferens oplevelse og selvfølgelig også for økonomiens. Det er svært at forstå, at ikke flere golfbaner har overvejet hvad fremtiden vil bringe. En våd Poa annua green uden adgang til svampegifte vil hverken gøre golferen eller kasseren glad. Rødsvingel kræver mindre vedligehold såsom luftning, topdressing, gødning, vanding og klipning.De fleste baner klipper deres greens hver dag. Vallda klipper, i højsæsonen, 2 til 3 gange om ugen. Der findes golfbaner hvor fairways klippes 5 gange om ugen, en rødsvingelfairway kan klare 7 til 10 dage imellem klip. Mindre vedligehold er også positivt for økonomien. Hvis Vallda var blevet tilsået med krybende hvene så havde budgettet måske været 3 til 4 gange større for at kunne opnå en bæredygtig pleje. Hvis du arbejder mindre med maskiner og pesticider så påvirker du miljøet mindre. Pleje, økonomi og miljømæssig påvirkning er alle indbyrdes afhængige. En golfbane er en stor størrelse og du er nød til at vide præcist hvad du skal gøre i forskellige situationer.

30

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Tørvens udvikling afhænger af græsplantens omgivende miljø og vi får den tørv vi fortjener. Miljøet er styret af klimaet, vækstlagets opbygning, designet, omgivelserne og greenkeepernes daglige pleje. En græsplante, der lever i vellevned bliver svag og får korte rødder. Mindre kvælstof og mindre vand styrker græsset og det vil etablere lange, stærke rødder. Greenkeeping handler mere om hvad der er nedenunder end ovenover. Pleje af eller forøgelsen af bestanden af de finere græsser på bekostning af Poa annua er af højeste prioritet. Poa annua kræver masser af pleje og er modtagelig overfor sygdomme. Poa annua har også en rigtig dålig vinterhårdførhed. Poa annua, kvalitet, bæredygtighed og en lang kvalitativ sæson er en ligning, der er svær at løse. Der er mange personer i branchen, der favoriserer krybende hvene. Der er intet galt med krybende hvene hvis du forstår hvad det betyder af forpligtelse og hvad det kommer til at koste for at blive en succes. Det handler altsammen om greens status om 5, 10, 15 og 20 år. At være succesrig med Penn A4 på lang sigt er svært og mere omkostningstungt. Det er fint for sporten hvis vi i fremtiden kan håndtere forskellige græsser, der giver forskellige spilleoplevelser. Men oprigtigt talt, selvfølgelig finder jeg at alt andet end rødsvingel er dumt.


Optimal græs- og kunstgræspleje amler og Super 500/600: Vertikalskærer, ops kine slagleklipper i én og samme mas

Meget støjsvag løvblæser med 180 0 hydraulisk sving. Højdejusterbar udblæsningstud. Kan leveres til front eller bagmontering med støttehjul eller rulle. Kapacitet (Whisper) 50m/sek – 200m3/min

TOPDRESSER 1550WS NU MED FJERNBETJENT KALKULATOR Turfco topdresser 1550WS – Nyhed Ny patenteret fjernbetjent kalkulator giver greenkeeperen mulighed for at beregne mængderne og giver dig samtidig mulighed for at justere spredebredde og mængde under arbejdskørsel. Greenkeeperen kan indtaste sine favoritter ved brug af kalkulatorens fire forudindstillinger. Nyt hydraulik system og spinner design gør den patenterede WideSpin teknologi endnu mere alsidig samtidig med, at den leverer en konstant og jævn spredning. Skift fra superlet spredning til en meget kraftig spredning, og selvfølgelig alt der imellem. 95% af alle justeringer foretages med den fjernbetjente kalkulator.

U!

oN m e d l i t s Be For mere info og demo kontakt: Salgschef DK Boye Thomsen Jylland og Fyn tlf.: 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Salgskonsulent Jacob Aakjær Sjælland og Bornholm tlf.: 23 25 02 02 jaa@svenningsens.com

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger Kastrup Tlf.: 32 50 29 02

Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11


FAGLIGT

på driving range En dansk udviklet robot er fra næste sæson klar til at overtage tjansen som boldopsamler på driving rangen. Navnet er “BallBot”.

AF HENRIK SØE

M

ange danske hjem er i dag udstyret med en robotstøvsuger, som på alle tidspunkter af døgnet kan sættes til at suge støvet op fra gulvet. Helt uden indblanding fra mennesker.

32

Står det til Dani Feller fra firmaet Robotic Sport Solutions bliver det også snart virkelighed på driving ranges i endnu flere danske golfklubber. Nogle klubber har allerede taget robotter i brug, men de fleste steder foregår opsamlingen manuelt eller i bedste fald semiautomatisk med hjælp fra et køretøj med en person bag rattet.

Flere års udvikling - blandt andet i samarbejde med Odense Robotics - er nu resulteret i robotten, der har fået navnet “BallBot”. Robotten arbejder med GPS, der skal sikre en optimal indsamling af bolde, og den kommer med en dockingstation og en tablet, som bruges til at programmere, hvordan og hvornår robotten skal arbejde. Ifølge Dani Feller tager det under en time at opsætte robotten, før den kan sendes i aktion på rangen. Det kan blandt andet foregå ved at indtegne robottens grænser og eventuelle obstruktioner via digitale landkort (open source maps).

Den israelsk-fødte Feller har sammen med en række samarbejdspartnere udviklet en køreklar prototype, som i slutningen af november blev demonstreret for første gang i Odder Golfklub.

- Algoritmerne betyder samtidig, at robotten ved, hvordan den skal dække arealet 100 procent, ligesom den “lærer” sig selv at blive mere effektiv, jo flere gange den kører, siger Dani Feller.

Den oprindelige idé til boldopsamlings-robotten kommer dog fra en helt anden sportsgren: - Det startede med en robot til boldopsamling på tennisbaner, og senere udviklede jeg sammen med Steen Villadsen en forretningsstrategi til golfmarkedet, som er et noget større marked, fortæller Dani Feller, der har studeret Innovation & Entrepreneurship ved Erhvervsakademiet i Aarhus.

Klar til sæsonstart

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Dani Feller forventer, at BallBot er klar til at ramme det danske marked i marts-april 2017, og han er derfor på udkig efter en håndfuld klubber, som kunne tænke sig at teste den ny teknologi, give feedback og på den måde hjælpe med at optimere teknologien. - Der er allerede to-tre klubber, der har meldt sig på ba-


nen, og som gerne vil have en robot kørende som pilotprojekt, siger Dani Feller, der understreger, at interesserede “testpiloter” naturligvis kan se frem til en rabat. - Vi har et mantra, der hedder “Plug & Play”, og det er ekstremt vigtigt for os, at det skal være nemt for brugerne, ligesom vi har lagt stor vægt på, at robotten ikke slider unødigt på græsset. Med en BallBot kan klubberne spare penge og ressourcer, og samtidig får golfspilleren en bedre oplevelse på rangen, siger Dani Feller. Fremtiden for Robotic Sport Solutions byder på robotter, der kan mere end at stå for opsamling af bolde. - Det er kun en start, siger Dani Feller, der forventer, at hans Robotic Sport Solutions inden for to-tre år også er klar til at gå på markedet med robotklippere til golfbanerne.

Fakta Robotic Sport Solutions er ejet af firkløveret bestående af Dani Feller og Steen Villadsen, en privat investor fra Odense samt det Struer-baserede firma Conpleks Innovation, der har specialiseret sig i selvkørende robotløsninger til udendørs brug. Prototypen er blevet udviklet i et tæt samarbejde med Odense Robotics. Ønsker du at vide mere om BallBot, kontakt Dani Feller på 61669159 eller mr.dani.feller@gmail.com

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

33


TEMA

Birger Drost til venstre og Espen Vandsø Thorup har dannet makkerpar i snart 10 år. De spilder ikke tiden på morgenmøder, men udstikker dagens kurs på få minutter. Det handler om at komme ud på maskinerne og levere varen.

Et skulderklap Prisen ”Årets greenkeeper 2016” gik til Birger Drost og Espen Vandsø Thorup Langelands Golfklub

AF KARIN NORMANN PETERSEN, NYHOLT APS

T

illykke råber golfspilleren på hul 2 og hæver sin venstre arm højt op i luften til en hilsen. Espen og Birger hilser venligt og takker. Den gode historie er ved at brede sig. Det har været i den lokale avis, siger Birger og de er naturligvis også på forsiden af golfklubbens hjemmeside.

Hvad betyder det for jer, at have fået prisen som årets greenkeepere 2016? Det er da et skulderklap, en anerkendelse af vores arbejde, siger Espen. Vi er stolte af det. Det kom som en meget stor overraskelse, tilføjer Birger. Og mere får jeg ikke ud af de to mænd, for de er beskedne. Hvordan er I havnet her sammen? Birger er født og opvokset på Langeland og bor i dag i Humble, få kilometer fra banen. Han har været med helt fra start i 2000, hvor banen åbnede. Dengang havde be-

34 34

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

styrelsen et ønske om at få en mekaniker i truppen og Birger, som er uddannet landbrugsmekaniker, trak det lange strå og fik stillingen. Her snart 17 år efter er meget forandret. Indbyggertallet er faldet drastisk i kommunen. Ifølge Birger er der i dag ca. 10.500 faste beboere. Det afspejler sig helt tydeligt i det omkringliggende samfund. I dag er alle huse på vejen blevet til sommerhuse. Og Birger funderer lidt over det at bo på Langeland. For ham ligger det som en naturlig del i blodet, men man skal nok være af en særlig støbning for at bosætte sig her. Når kl. er fem om vinteren så er det ikke bare mørkt, men rigtig mørkt og meget stille på Langeland. Espen er bosat i Svendborg og kører de ca. 45 min til banen hver dag. Han har ligeledes en baggrund i landbruget, men skiftede spor og tog assistentuddannelsen. I den forbindelse søgte han en læreplads i klubben og kom på den måde til Langeland i 2007.


Langelands Golfklub blev åbnet i 2000. Klubben har i dag 270 medlemmer og besøges årligt af ca. 3200 gæster. Læg mærke til det smukke stengærde, som løber langs banens bagkant.

En rigtig ferieø Op til de store helligdage og ferier stiger antallet af mennesker eksplosivt på Langeland. Øen er blevet til en rigtig ferieø. Klubben har i dag 270 faste medlemmer og ca. 3200 greenfeespillere om året. Birger og Espen er de eneste fastansatte. I sæsonen får de god hjælp af to flexjobbere. Ellers er alt andet arbejde båret af frivillige hænder i alt et korps på 20 mand. Der er en særlig god opbakning fra lokalbefolkningen. Klubhuset og drivingrange rører Birger og Espen ikke ved. Det ordner de frivillige og det er en stor lettelse. Så har greenkeeperne ”kun” banen at tænke på.

Hvad er det de kan? Der er mange brikker i puslespillet, som skal findes, før budgettet hænger sammen.

Med et skrabet budget, hvordan får i det hele til at hænge sammen, hvad er det i kan? Lige umiddelbart synes Birger og Espen ikke de kan noget særligt, men jeg borer i det, for de får jo banen til

at præsentere sig godt, så noget må de kunne! Sådan her gør de: • De køber brugt • Birger reparerer selv alle maskiner • Deler investeringer op i etaper • Sparer lønningskroner og er altid en halv mand bagud • Bruger frivillige kræfter • Har en særlig god dialog med bestyrelsen • Argumenter godt for investeringer • Prioriterer greens • River ikke altid de 67 bunkers (der er alligevel også 20 for meget, siger Birger) • Spilder ikke tiden på snak. Morgenmødet kl. 6 tager ganske få minutter.

• De kender og supplerer hinanden godt. Derfor fungerer tingene.

Ønsk stort! Hvis I skulle ønske noget stort, hvad ville I så ønske jer? Espen tøver, kigger på mig, smiler med øjnene og svarer: Nye maskiner. Birger kunne godt ønske sig nogle flere medlemmer. Drømme er flygtige og har bedst af at blive skrevet ned på papir. Det har jeg gjort nu. Og lur mig, om der ikke på et eller andet tidspunkt kommer flere medlemmer og nye maskiner til Langelands Golfklub.

For nyligt fik de fjernet de mange siv i kanten af den store sø. Et helt specielt amfibiekøretøj tog sig af arbejdet med at skære sivene over ca. 30 cm under vandoverfladen. Nu står søen og skinner med det blankeste vandspejl. Foto af maskinen venligst udlånt af Birger Drost.

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

35


TEMA

Drivkraft Hvad er det, der kan drive to helt unge mennesker ud af sengen klokken meget tidligt om morgenen? En del af svaret er ikke det åbenlyse

AF KARIN NORMANN PETERSEN, ASBJØRN NYHOLT APS

M

agnus Bendtsen er 20 år og elev i Køge Golfklub. Han har en sprudlende positiv forventning til fremtiden. Der er meget han vil prøve og mange drømme, der skal udleves.

Fingrene i maskinen Lige nu arbejder Magnus på at blive greenkeeper. Det passer ham utroligt godt at få lov til at lave noget praktisk. Det er nemlig ikke på skolebænken, at han tilegner sig flest nye kompetencer, nej, Magnus vil bruge sine hænder og det er vigtigt for ham at få lov til at prøve selv. Det betyder også, at han har lavet fejl. Nogle fejl var store andre var små og andre igen blev aldrig opdaget. Pointen er, at det er vigtigt at få lov. Få lov til at gøre sig sine egne erfaringer. I den kommende weekend vil han prøve kræfter med et maraton for første gang. Magnus er drevet af drømme. Jeg tænker, at drømme giver god næring til viljen.

Hvor er Christian? Christian Ørts er 22 år og lige færdiguddannet greenkeeper. Jeg kender ikke Christian og har kun snakket med ham et par gange i telefonen. Han vil gerne være med

til et interview om ambitioner og mål. Derfor kører jeg til Storeådalens Golfklub, hvor Christian arbejder. Da jeg kommer frem, er Christian der ikke. Han er syg og har glemt at melde afbud. Der står jeg så og ligner mest af alt en, der lige har fået en dør i hovedet. Der er godt nok langt fra Kerteminde til Holstebro! Poul (Flodgaard Nielsen) redder situationen og giver mig en rundvisning på banen. Han er lige blevet 75 år og har været chefgreenkeeper i klubben de sidste mange år. Mødet med Poul skal vise sig at blive min redning to gange.

Endelig møder jeg Christian Jeg møder Christian under uge 46. Han svarer på mine spørgsmål på den kontante og meget hurtige måde. Han virker yderst fokuseret. Han har mange ambitioner og flere store mål, han kan sætte ord på. Han elsker at gå på arbejde og levere et godt stykke arbejde. Han vil være chefgreenkeeper, han vil gerne have et arbejde, hvor han har ansvar og han vil gerne have en familie. Han har mange konkrete mål og han tør sige det højt. Det er længe siden jeg har siddet overfor et menneske, der ser sine mål så skarpt.

Magnus er elev i Køge Golfklub. Han har en særlig interesse for maskiner. Det er sjovt og interessant at få lov til at rode med dem og Magnus kan godt lidt at prøve selv. Det er der, han lærer bedst.

36

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Christian Ørts er 22 år og lige færdiguddannet greenkeeper. Han har mange ambitioner og flere store mål, han kan sætte ord på.

I samtalen bliver alle disse store mål og tanker dog pudsigt nok ret uinteressante. Det, der fanger mig, er den stærke drivkraft, han har. Hvor kommer den fra?

Den stærkeste kraft

Tilbage i Køge Golfklub sætter Magnus på 20 overraskende også ord på nøjagtig det samme: ”Jeg kan godt lide at være en del af et hold”, siger han. Ja, venskaber og menneskelige relationer er en meget stærk drivkraft.

Christian har prøvet mange ting på trods af sin unge alder. Du skal gøre det, du har lyst til, gentager han flere gange. Se muligheder og prøv det af. Jeg kører faktisk fast i samtalen fordi Christian er så klar på, hvilken vej han vil gå. Jeg ændrer derfor taktik og vender tilbage til mit besøg på Storeådalens Golfklub og mit møde med Poul. Og så er det 10’øren falder. Faktisk har Christian sagt indirekte til mig flere gange, hvad det er, der også driver ham, jeg har bare ikke fattet det. Christian nævner adskillige gange Poul, Ronny (Holstebro Golfklub) sin bror og ikke mindst sin far, som han ikke har mere. Mennesker, som han har været og er tæt på. Mennesker, som er vigtige for ham.



Poul Flodgaard Nielsen foran klubhuset på Storeådalens Golfklub. Poul overlader trykt holdet af greenkeepere til Christian Ørts fra næste sæson.

 

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

37


ØVRIGE

Den førerløse fremtid Udviklingen af selvkørende biler er i fuld fart, men også i golfverdenen er der en revolution på vej. Førerløse klippere er en del af fremtiden på de danske baner.

AF AF HENRIK SØE

M

ens robotklippere med tomme førersæder allerede er en realitet i flere lande, har robotteknologien endnu ikke den store udbredelse her i Danmark. I branchen hersker der dog ikke megen tvivl om, at førerløse klippere er godt på vej til at blive en del af fremtiden på mange danske golfbaner. Hidtil har det været sikkerheden, der har stoppet de 100 procent førerløse klippere. Lovgivningen siger, at sikkerhedsniveauet skal indtage Performance Level D-niveau (Cat. 3) - som er det niveau som er krævet - for man kan sende klippere på græs uden ”fysisk overvågning”. Og når det handler om sikkerhed, kan man ikke blot hugge en hæl og klippe en tå. Det betyder, at der i øjeblikket skal der være en mand i nærheden af den førerløse klipper, når den er i aktion, men det danske firma Sidis Engineering har nu udviklet en klipper, der er 100 procent overvågningsfri. Opfinder og direktør i Sidis Engineering, Kenneth Skovbo Lott, har i samarbejde med Benniksgaard Golf udviklet den førerløse teknologi, og efter tusindvis af testtimer kunne Sidis Engineering så præsentere deres modeller på Agromek-messen i november.

Helt fra bunden Til forskel fra de robotklippere, som i dag fungerer som “add-ons” til eksisterende klippere, er redskabsbærerne fra Sidis Engineering bygget op som en skaleret haverobot, der er fuldt afskærmet og derfor kan køre i parker og på golfbaner uden nogen former for manuel overvågning. - Vi har bygget vores robot op helt fra bunden, og den lever op til alle sikkerhedskrav. Det betyder, at den kan køre helt uden overvågning - både med golfspillere på banen og på alle tider af døgnet, siger Kenneth Skovbo Lott. Selve robotteknologien har været undervejs noget tid. Firmaet Precision Makers (Probotiq) lavede den første prototype i 2010 og sendte den første førerløse klipper på markedet i Holland i 2012. Sidis Engineering startede udviklingen maj 2013, og har netop sendt sine første maskiner på markedet. Arbejdsløse greenkeepere? Og hvad betyder de førerløse maskiner så for greenkeeperne, når der ikke længere skal beregnes arbejdsløn i samme omfang som tidligere? Vil robotterne og GPSteknologien overtage greenkeeperens arbejde, eller vil klubberne vælge at omfordele ressourcerne og øge kvaliteten og serviceniveauet på andre områder? Claus Bjerre, der har et indgående kendskab til branchen, mener, at det afhænger helt af, hvordan klubben eller golfbanen ser på mulighederne. - En førerløs klipper vil anslået spare 600-700 mandetimer på et år, så det vil frigive ressourcer. Der er ingen tvivl om, at mange klubber tænker, at førerløse klippere på sigt kan være en besparelse, mens andre måske vil udnytte de frigivne timer på andre områder. Vi kan se, at

38

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Sådan ser den førerløse klipper fra Sidis Engineering ud.

det er klubber i begge ender af skalaen, der viser interesse for teknologien, siger Claus Bjerre.

- Prisen er dyrere end end en normal klipper, men den indtjener sig på 1-2 år, siger han.

Kenneth Skovbo Lott fra Sidis Engineering er helt på linje med den betragtning: - Når forandringens vinde blæser, er det jo sådan, at nogen bygger læskure mens andre bygger vindmøller. Hvis man som udgangspunkt går ud fra, at greenkeepere ikke laver andet end at slå græs, er svaret ja - så kan han blive overflødig. Men man kan også vælge at se på det som et kvalitetsløft på andre områder, hvor der kræves menneskehænder. Det har vi allerede set eksempler på i flere kommuner, som har taget førerløse klippere i brug, siger Kenneth Skovbo Lott.

Hvordan fungerer det?

Lyngbygaard Golf Center har så småt indledt et pilotprojekt med landets første førerløse klipper fra Precision Makers. Her er der tale om et kit, der er sat på en eksisterende klipper. På grund af sikkerhedsmæssige justeringer har klipperne endnu ikke været så meget i brug, at man for alvor kan evaluere på teknologien. - Vi har ikke brugt den så meget, at vi kan komme med en vurdering, men vi forventer os meget af det, og der er ingen tvivl om, at det er fremtiden, siger Henrik Thomsen, chefgreenkeeper i Lyngbygaard Golf Center, som forventer, at robotklipperen kommer til at køre fra næste forår. Prisen for førerløse klippere ligger i et større spænd. En løsning med et overvågningskrævende kit starter ved cirka 300.000 kroner, mens Kenneth Skovbo Lott oplyser, at Sidis Engineering har en bred palette af forskellige løsninger og derfor ikke vil smide om sig med priser på de “autonome overvågningsfri” løsninger.

Der er udviklet førerløse redskabsbærere, som passer sammen med de eksisterende klippehoveder fra de store producenter, men der er også produceret robot-kits til at sætte på en lang række eksisterende mærker. GPS-systemet har forbindelse til mellem 5 og 20 satellitter, som skal sikre en god forbindelse. Udfordringen for de førerløse klippere kan dog være eksempelvis bunkers midt på fairway, ligesom GPS-signalet kan forsvinde, hvis der skal køres under for mange høje træer. Det hele kan styres via en app på mobiltelefonen, der bruges som et kontrolpanel. Her kan greenkeeperen hele tiden se, hvor maskinen er og hvor langt den er kommet med dagens arbejde. Hvis maskinen går i stå undervejs, kan der også automatisk sendes en SMS til chefgreenkeeperen, og det samme gør sig gældende, når klipperen er færdig med dagens arbejde. //

Foto: photofriday, Shutterstock.com

Det er fremtiden

En førerløs klipper fungerer på den måde, at man optager periferien af et område samt dens evt. forhindringer såsom søer, træer og bunkere, derefter beregner den selv kørebaner. Derefter er man i store træk klar til at sende den førerløse klipper på arbejde i en uendelighed. Alternativet er manuelt at klippe et område, og bagefter at lade maskinen gentage. Den kan programmeres helt fra f.eks. greenkeepergården for derefter at klippe et område og automatisk vende tilbage igen til udgangspunktet.

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

39


KORT NYT

Sprøjteførere skal registreres i nyt IT-system kaldet MAB Alle brugere og købere af sprøjtemidler skal autoriseres digitalt i MAB (Miljøstyrelsens Autorisations-system til brug af Bekæmpelsesmidler) i løbet af de næste fire år.

AF KARIN NORMANN PETERSEN, NYHOLT APS

K

ravet om autorisation stammer fra EU-regler, som betyder, at der kun må sælges sprøjtemidler til personer med et uddannelses-certifikat. Med certifikatet dokumenterer brugerne, at de har den nødvendige viden om sikker og korrekt brug af sprøjtemidler og viden om risikoen for miljø- og sundhed ved forkert brug af midlerne. Frem for at stille krav om at fremvise sprøjtecertifikat ved hvert køb af sprøjtemidler har Danmark valgt at opfylde EU kravet ved at indføre en autorisationsordning baseret på sprøjtecertifikatet. Har man allerede et sprøjtecertifikat/sprøjtebevis og evt. opdateringskursus, kan man blive autoriseret.

Den første er gratis Det er enkelt at få sin autorisation via IT systemet, som gør brug af personlig Nem-ID. Den første autorisation er gratis og gælder i 4 år. Man får sit personlige autorisationsnummer sendt til sin e-boks. Nummeret kan knyttes til arbejdsgiverens CVR-nummer, så det letter køb på firmakonto.

Kontakt sekretariatet på dgf@greenkeeper.dk eller på tlf. 75 66 28 00

40

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Brugen af MAB indfases over fire år frem til 1. juli 2020. Det er frivilligt, om man vælger at autorisere sig i MAB nu, eller om man vil vente, til man skal på sprøjtecertifikatopdateringskursus næste gang. Da vil det være muligt at autorisere sig i forbindelse med kurset eller umiddelbart efter.

Få svar på dine spørgsmål På Miljøstyrelsen hjemmeside www.mst.dk kan du finde svar på, hvad du skal gøre for at blive autoriseret. Kilde: Miljøstyrelsen


Nye kræfter til golfen Ny salgskonsulent til golf og idrætsanlæg

J

acob Aakjær er startet hos Svenningsens den 15. november som salgskonsulent for Golfog Idrætsanlæg, hvor han primært kommer til at dække Sjælland og Bornholm, hvor Salgschef Boye Thomsen dækker Jylland og Fyn. Jacob Aakjær kommer fra en stilling som chefgreenkeeper, så han ved godt hvad der skal til. Tag godt imod ham derude!

Vi byder velkommen til Jacob.

TP 130 & 175 PTO HOLE IN ONE: Udnyt kompakttraktoren til træpleje!

BOOK DEMO T 7580 5200

Spar på kørslen og gør brug af affaldstræ - med flot flis til afdækning af bede og lignende Kompakte flishuggere med lav vægt - nemme at manøvre rundt uden at skade plænen Dansk producerede maskiner - lette at betjene og servicere Se mere på www.tp.dk

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

41


PRESSE

Udnyt kompakttraktoren til træpleje og spar! Når der skal beskæres og udtyndes i bevoksningerne omkring greenen, kan man lige så godt udnytte kompakttraktoren til opgaven.

M

ed en PTO flishugger, der passer kompakttraktoren, undgås unødig frakørsel med grenaffald. Omfanget af overskudsgrene fra beskæringer og opstramninger begrænses betydeligt ved flisning og flisen kan ikke mindst bruges som ukrudtsdække i bede og bevoksninger.

TP 130 PTO og TP 175 PTO fra danske Linddana er flishuggere, der er oplagte at bruge til kompakttraktoren. Effektbehovet fra traktoren ligger på henholdsvis 25-60 hk og 40-90 hk. Deres kompakte form og lave vægt gør dem nemme at manøvre med uden at de skader plænen. Maskinerne, der er dækket af en tre års produktgaranti, har et effektivt indtræk med vandrette valser. Linddana tilbyder at komme forbi til en uforpligtende demo, hvor maskinen gennemgås og kan afprøves i eget

42

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

miljø og med eget træ – den bedste måde at sikre match med brugerens behov.


The Iconic Collection Kun det bedste til dit græs

B

g

g bære dy l i t r e t ys! pro duk Fair wa g o s special e ens, Te af Gre

Seaweed Juice For Turf

BIo o

oT

NT

PLA

R TuRF

R

andre je tig ple

Fo

RE

NATuRAL BuILD

Biostimulant Natural Root Builder

N

Documented Independent Research

ER

E S SE N

o IL

•T

+ 94

JuICE

PENDE

gRoW TH

Mu STI LA

DE

NT

AWEED SE

NT

AL PL A TI

RESEARCH

g u L AT o

Plant Growth Regulator

n! il ve t g 8 Rin 64 8

30 80 eder: P s n 78 Je 55 26 0 3 : Jan 72 22 0 17 4 : e n Bjar 74 67 0 59 4 : n e Carst

www.emarker.dk

TourTurf® er et registreret varemærke tilhørende E. Marker A/S.

AgEM

EN

T

AN

R

RITI

oN

D

*

uT

MINIMuM Minimum Pesticide Management

Essential Plant Oil Technology

g

N

uMENTE oC

LOW Input Nutrition

HNoLog

RAIN

RAIN

PE S TI CI

T

Y

* * *

NS

N

o

N

F

LEAF

g

B

INP u T

N

Y

PE C

Y

Green-Up

USE Spring/Autumn

EC

Spil sammen med miljøet

uCTIo

EN-u

80%DEW Reduction

LoW

TuMN

ED

80%

RE

D

UV Absorber

Au

S THE u

P

SoRB

ER

1

Extreme DEW Dispersal

RI N g

uSE

IN

IN

Natural Green Colour

AB

SP

DEW *

M

LouR

uV

ZERO Water Repellency

SPERS

AL

T I N TE ES

Best in test in the US

DE

gREEN

Save 30%Water

ELLE

DI

DENIN

*

TR E ME

DEW

NTER

Winter Hardening

*

TuRAL NA

W AT E R

NC

AR

Balanced Nutrition

EX

ZERo EP

RITIo

Rainfast within 4 Hours

ST

WAT E R

30%

uT

WI

IN

100% Complete Rewetting

Co

S AV E

N

4

I

HouRS

Rainfast within 30 Minutes

R

ETTIN

u L AT I o

4 Formulations

R

R

EW

ANCE

ST W

* * *

100%

4

RM

Surface Penetration

PLET E

oM

T R AT I

AL

FA

NuTES

H

Penetration Max Effect

NE

* * *

* Fo

FECT

PE

EF

Leaf Max Uptake

D

R FA C E

N

MAX

Su

Fertilizer Max Effect

30

MI

TA K E

I

TH

T R AT Io

NE

Leaf Uptake After 1 Minute

ICIE

uP

NC

ST W

IN

Leaf Penetrate Technology

FF

MAX

FA

TH

ER

MIN TE u

LEAF

TILIZ

MAX E

1

ER

ER

TAKE A FT

LPT

uP


Greenkeeping fra et andet perspektiv To-hundrede-og-tredive-tusinde. Så mange runder spilles der hvert år på St. Andrews Links Trust’ syv golfbaner. St. Andrews benævnes ofte i golf- og greenkeeperverdenen ”The Home of Golf”, og netop Old Course er et af de ældste og mest berømte golfanlæg i hele verden, hvor der er blevet spillet golf siden det 15. århundrede. AF ANDREA WARSOE, ANDREA_WARSOE@YAHOO.DK

F

or en greenkeeper er St. Andrews Old Course et af de mest ansete og eftertragtede golfanlæg at få lov til at arbejde på, hvorfor det ikke kommer som en overraskelse, at Jarl Tranekær Jørgensen var meget berørt, da han i august blev udnævnt som årets Toro Student of the Year. Dette betød nemlig også, at han var den heldige vinder af et fire ugers betalt praktikophold på unikke St. Andrews Links, hvor han skulle være en del af den daglige gang med St. Andrews Links’ greenkeeperteam. For femte år i træk havde Reesink Turfcare DK, tidligere Lely Turfcare DK, valgt at gentage Toro ”Student of the Year” succesen i samarbejde med DGA, fagskolerne Vilvorde og Sandmosen samt DGU. Som noget helt eksklusivt havde Reesink Turfcare DK desuden fået tilbuddet om også at sende andenpladsen af Toro Student of the Year 2016 af sted, hvilket bragte stor glæde for Jacob Mogensen, der løb med denne ekstra gevinst ved prisoverrækkelsen, der fandt sted i Himmerland under ”Made In Denmark” turneringen.

Noget af det fornemmeste Den 1. oktober startede eventyret for Jarl og Jacob. Jarl var meget spændt på at tage hul på denne unikke mulighed og havde ikke helt forstået endnu, at han rent faktisk skulle arbejde på St. Andrews Links den næste måned:

44

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

”Først, da vi kom ud af lufthavnen i Edinburgh og blev modtaget af Gordon Moir [Director of Greenkeeping på St. Andrews Links] og en St. Andrews Links’ minibus gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde vundet Toro Student of the Year og nu var på vej til noget af det fornemmeste!”, fortæller Jarl og fortsætter: ”Jeg kan ikke med ord beskrive synet, da vi krydser 1. og 18. fairway på selveste Old Course.” De to greenkeeperelever blev efterfølgende indlogeret i en bolig og serviceret med en Ford Ranger sponsoreret af St. Andrews Links Trust, som Toro har samarbejdet med i en lang årrække.

Del af forberedelsen til Dunhill En spændende måned ventede forude, da der i starten af oktober skulle afholdes Alfred Dunhill Links Championship på St. Andrews Links, hvor greenkeeperstaben bestod af ikke mindre end 48 greenkeepere. Den første uge op til turneringen skulle der forberedes bunkers, som der er hele 112 af på the Old Course. Til at forberede disse bunkers arbejdede Jarl sammen med syv


andre fra greenkeeperstaben. Arbejdet blev klaret med håndkraft, da der ikke var mulighed for at få en motoriseret rive ned i deres bunkers, hvilket gav sved på panden: ”Jeg respekterer virkelig deres arbejdsomhed. For mig var det meget anstrengende de første par dage”, beretter Jarl og fortsætter: ”Men det var det hele værd. Efter et par dage kom man ind i rytmen og resultatet var rigtig imponerende. Jeg troede, at 112 bunkers med håndkraft ville tage en evighed, men dette var ikke tilfældet. Der var rene linjer over alt, hvilket afspejles af deres ’flair for finish’.” Derudover fortæller Jarl, at han allerede efter nogle dage vandt greenkeeper-teamets tillid og blev stillet på lige fod med de andre i teamet, hvorfor han fik lov til at udføre alverdens opgaver. Udover bunkers fik Jarl desuden til opgave at køre med Toro’s Singleklipper på Jubilee Greens. ”Dette var virkelig en stor fornøjelse at prøve. Hvis vi dog bare havde tid til at gøre dette derhjemme!”

Et imponerende stykke arbejde Efter Dunhill blev Jarl sat mere ind i, hvordan en normal dag på St. Andrews Links foregår. Greenkeeperne var udmattede efter turneringen, hvorfor der blev slappet mere af de efterfølgende dage, hvor Jarl havde mulighed for at få stillet en masse spørgsmål. Jarl blev sat til at renovere bunkers, hvori den gamle tørv skulle graves væk og nye tørvekanter skulle bygges op. ”Det er et meget imponerende stykke arbejde at bygge en revetted-bunker på deres måde. De ved helt sikkert, hvad de laver”, fortæller Jarl. Derudover blev Jarl sat ind i, hvordan St. Andrews Links holder deres rough-områder i ave og ”tynd” med en snylteplante, der tager nærringsstoffer fra græsset. St. Andrews Links har sit eget turf-nursery, hvor de dyrker bl.a. tørv til deres bunkers. ”Jeg har virkelig lært meget

// fortsættes side 46 //

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

45 45


af greenkeeperstaben og jeg har stor respekt for deres måde at behandle naturen på. De er meget miljørigtige og passer på naturen ved bl.a. at genbruge frø fra deres egne planter, som fx rough og lyng”, beretter Jarl og fortsætter: ”Der er bare noget helt specielt over, hvordan de arbejder. Jeg tager meget viden med hjem, som helt sikkert skal prøves af.”

Fra greenkeeping til golf og besøg Udover de mange spændende arbejdsopgaver Jarl havde med greenkeeperstaben, bød opholdet også på andre interessante og lærerige oplevelser. Dagen efter Dunhill Links Championship var Old Course nemlig lukket for spil for alle andre end greenkeepere og frivillige, der kunne få lov til at prøve kræfter af på den bane, de selv havde kæmpet for at få til at stå perfekt til turneringen. ”Det var så fedt at spille Old Course. En oplevelse for livet!”. Jarl fik desuden prøvet Eden Course, Jubilee Course samt Castle Course, der er en af de nyeste Links baner. Fritiden stod desuden på et besøg hjemmefra af Jarls kone, middag hjemme ved Gordon Moir’s familie, sightseeing og pub-crawl i St. Andrews hyggelige by med de mange små barer og pubs alle steder. Jarl deltog derudover til to møder med BIGGA, den britiske version af DGA, sammen med Jacob. Det første var et seminar omhandlende kommunikation mens det andet var en markvandring i Stirling Golf Club, hvor de blev sat ind i klubbens 10-års plan for bunkers. ”Dette var virkelig spændende, da det ikke er alle bunkers, der bygges som revetted-bunkers, men i stedet med 3-6 lag tørv til at forstærke kanterne. Bestemt noget, der skal prøves af!”. Efter fire ugers praktikophold vendte Jarl hjem med en masse ny viden indenfor greenkeeperfaget. ”Det var meget svært at sige farvel til St. Andrews Links og mandskabet, men jeg håber på, at jeg kan tage af sted som frivillig derovre næste år, da jeg synes det er rigtig vigtigt, at man som greenkeeper får set og oplever greenkeeping fra et andet perspektiv. Der er ingen tvivl om, at denne tur har åbnet døre for mig og vil byde på nye muligheder i fremtiden. Jeg sender en stor tak til St. Andrews Links og Gordon Moir for en uforglemmelig oplevelse!” slutter Jarl af og tilføjer: ”Jeg vil anbefale alle greenkeeperelever, der 46

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

gør sig overvejelser om at deltage i Toro Student of the Year, at gøre det. Det er bestemt en titel og præmie, der er værd at kæmpe for. Præmien består ikke blot af et lærerigt praktikophold, men også en enorm anerkendelse fra sine kolleger – og dét varmer meget!”.

Nyt syn på greenkeeping! For Jacob Mogensen, der løb med ”2. pladsen” ved Toro Student of the Year 2016, bød opholdet på en lang række af forskellige opgaver som klipning af forklæde, hånddressing af fairways, opbygning af revetted bunkers, opsætning af banen med hul-flytning, tee-markeringer osv. Alle sammen opgaver, som Jacob beskriver som rigtig spændende og lærerige, men også hele oplevelsen generelt var speciel. ”Det at være og arbejde på selveste St. Andrews Old Course er helt fantastisk – og en meget unik oplevelse!” fortæller Jacob og fortsætter: ”Noget af det, der imponerede mig mest på St. Andrews Links, er hvor god stand de kunne holde banerne i med det antal golfrunder, der er - og især på Old Course. Den er jo fyldt med spillere fra morgen til aften.” Jacob var også heldig at have lidt tid tilovers til at spille nogle runder golf. ”Mandag efter Alfred Dunhill Links Championship fik vi lov til at spille Old Course, hvilket var en af de største oplevelser i mit liv. Nervøsiteten, man har på 1. tee, og følelsen man får, når man går op af 18. er bare helt ubeskrivelig. For en rigtig golfelsker, så er det virkelig stort og unikt”, beretter Jacob. Slutteligt sender Jacob en bemærkning af sted til næste års deltagere til Toro Student of the Year. ”Dette ophold har helt klart hjulpet mig på vej. Jeg føler bestemt, at jeg har fået et nyt syn på greenkeeping. Jeg har set og lært, hvad der skal til for at ”hive” en bane op på et rigtig højt niveau. Jeg vil helt klart anbefale alle at kæmpe for at vinde dette ophold. Oplevelsen i sig selv er det hele værd og man får virkelig oplevet greenkeeping på et meget højt niveau. Lig ydmygheden på hylden og giv den gas”, anbefaler Jacob og slutter: ”.. og hvem vil ikke gerne arbejde på Old Course?!” Hold øje med Reesink Turfcare DKs hjemmeside www. reesinkturfcare.dk, hvor der vil blive fulgt nærmere op på Jacobs oplevelser og erfaringer.


Lindholm

Maskiner a s

Vi byder Velkommen til baroness – kniVskarp japansk kValitet

lindholmmaskiner.dk | info@lindholmmaskiner.dk | T: +45 7244 1112


FAGLIGT

-ugen 2016 - De stærkeste løsninger kommer fra os selv! Der var 102 kursister og en hel del fra erhvervsklubben, som deltog i DGA-ugen. Der var hardcore faglige emner om mikrolivet i jorden, vanding, dræning mm. Det var bare slet ikke det, der brændte sig fast på min nethinde. Nej, ”den røde tråd” i ugen blev for mig rækken af indlæg om kommunikation og psykisk arbejdsmiljø.

AF KARIN NORMAN, NYHOLT APS

D

en første på emnet var Henning Nissen, chefgreenkeeper fra Skanderborg Golfklub.

Team spirit

have en mand mere eller skal vi investere i en ny maskine? Lederen skal naturligvis udstikke kursen og trække af på beslutninger, men det udelukker ikke inddragelse.

Henning havde gjort sig mange tanker om, Jeg uddelegerer også ansvar, fortalte Henhvordan han som leder kan bidrage til et ning. Det breder sig som gode ringe i bedre arbejdsmiljø. Hans pointe var vandet og med ansvaret følger mening helt klar – du kan gøre en forskel for med jobbet. Giv medarbejderne mupersonalet og medlemmerne. Som lighed for at udvikle sig via kurser, Jeg uddelegerer gammel foreningsmand i idrætslivet erfa-møder mm. Tag dem med, når ansvar. Det breder sig handler det for ham om, at skabe du selv skal afsted, det er med til som gode ringe i vandet”. team spirit: Vi løfter i flok og der er at sammentømre teamet. Pas på dine medarbejdere de skal ikke ikke nogen, som er vigtigere end anHenning Nissen, slides op. Værdsæt deres kompedre. Chefgreenkeeper, tencer, det er dine folk, der kender Skanderborg Golfklub banen. Det har du brug for som leder. Det starter naturligvis med dig selv. Hvis du udviser engagement og begejstring, smitter det let til andre. Vær positiv Hold dig til fakta når du møder nye mennesker. Inddrag dine Thomas Phillipsen fra Live2safe gav et bemedarbejdere i beslutninger. Det kunne f.eks. være friende humoristisk indlæg om kommunikation spørgsmålet om, hvordan pengene skal bruges - Skal vi

48

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Stemningen var særligt god efter turen til Slettestrand. Hverdagens udfordringer blev diskuteret med et glødende arrangement i grupperne. Forrest til venstre Hanne Pedersen, Sorø Golfklub, Heidi Jensen, Brønderslev golfklub og Allan Sørensen, Silkeborg Ry Golfklub.

og om hvad vi helt konkret kan gøre i hverdagen for at afvæbne iltre og sure mennesker. Når vi møder et menneske, reagerer vi helt automatisk på det, vi ser. Ubevidst begynder vi at forestille os alt mulig og tolke på situationen. Thomas Phillipsens råd var: Hold dig til fakta og lad være med at tolke på situationen. Giv personen lov til at fortælle sin historie. Før vi ved, hvordan den anden har det, ved vi ikke, hvorfor han reagerer, som han gør. Tag derfor snakken med ham. Stil åbne spørgsmål (hvspørgsmål). Tag udgangspunkt i dig selv, og hold dig på din egen banehalvdel. Sig hellere ”jeg synes, du virker lidt presset” i stedet for at tillægge personen noget ved at sige ”du ser presset ud”.

Løsningen på det svære møde er åbenhed, lytteevne og vilje til at løse konflikter. Når du spørger og lytter til et andet menneske, får han luft for sine frustrationer og føler sig som oftest også set på. Du får ham ud af følelsernes vold eller sagt på en anden måde, du stopper ham i at gå op eller ned ad følelsestrapperne, hvor situationen bare vil forværres. En person, der er oprevet eller vred, kan ikke lytte. Giv personen lov til at fortælle sin historie, først herefter begynder personen at lytte til dig.

// fortsættes side 50 //

Vejrguderne smilede til os og lod regnen blive ude i horisonten torsdag morgen på Slettestrand. Foto Steen Michael, Asserbo Golf Club

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

49


FAGLIGT

Kaffetid på Slettestrand -Walk and talk torsdag morgen.

Hvordan bliver man en succesrig klub?

som havde sat ord på. Eddies pointe var, at det er nødvenEn golfklub eksisterer kun i kraft af, at der kommer digt at definere, hvad god service er, for: Hvordan kan kunder i butikken. Men hvordan får jeg spilde ansatte levere en vare, som ikke er beskrelerne til at vælge lige netop min butik? vet? Salen tog udfordringen op og bød ind Ifølge Eddie Bullock, ekspert i golf klub med forslag til, hvad god service er. Du En person, management, handler det om at give kan se, hvad vi nåede frem til i tekstspillerne en god oplevelse og skabe boksen. der er oprevet eller vred, et tilhørsforhold til golfklubben. kan ikke lytte. Giv personen Når det fælles værdisæt er lavet, lov til at fortælle sin historie, Den gode oplevelse kan bestå af laminerer I papiret og hænger det først herefter begynder mange ting, men helt basalt mener op i frokoststuen, restauranten, Eddie, at velkomsten er uhyre vigalle vegne, sagde Eddie. Alle skal personen at lytte til dig”. kende de fælles værdier, som jeres tig, du skal møde det forventelige, Thomas Phillipsen, golfklub har for god service. Jo flere, du skal føle dig godt behandlet og få Life2safe. der kender værdierne, jo stærkere et et godt farvel. God service, er kort sagt redskab bliver det. De fælles værdier er afgørende for om kunderne kommer i min med til at skabe det gode tilhørsforhold til butik igen. klubben. ”Hvor mange har lavet et værdisæt for, hvad god service er”, spurgte Eddie forsamlingen. Det var der ikke mange,

En sjælden god stemning

DGA ugens værdisæt for god service 1) Vær venlig ved alle 2) Ha´ styr på din faglighed 3) Altid smil 4) Find en løsning (sig ikke blankt nej) 5) Vis hensyn 6) Vær ikke bange for samspil med andre 7) Vær hjælpsom 8) Brug din opfindsomhed 9) Kend klubbens historie 10) Der findes ingen dumme spørgsmål

50

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Torsdag morgen stod på ”Walk and Talk” til Slettestrand. Emnet var hverdagens udfordringer: Vælg to udfordringer og kom med input til løsninger. På trods af det lidt dystre emne, synes jeg, der var en sjældent god stemning i salen, da vi kom tilbage fra turen. Der var et glødende

Folk husker måske ikke præcist hvad du gjorde eller sagde, men de vil altid huske hvilken følelse du gav dem”. Eddie Bullock, Golf Management Consultant, om god service på golfbanen.


arrangement i grupperne. Det var vigtige emner, der blev taget op: Hvordan tidsregistreringer? Den svære kommunikation med medlemmerne. Hvordan får vi flere spillere? Der kom forslag på bordet, som sammenlægninger af golfklubber, lukning af baner, gratis undervisning til 6. klasser for at få nye golfspirer ind i klubberne mm. Jeg tror, de stærkeste løsninger kommer fra os selv. Vi må og kan ikke forvente at andre løser tingene for os, mens vi læner os tilbage med korslagte arme og synes at verden er uretfærdig. Det er nødvendigt, at vi byder ind. Under generalforsamlingen bød bestyrelsen ind med en lang række arbejdsopgaver for 2017. Her stod der nederst på listen ”service standard”. Jeg glæder mig til at se, hvad bestyrelsen putter ind i deres værdisæt for god service på golfbanen. Prisen som årets greenkeeper 2016 gik denne gang til to greenkeepere. Jesper Kristensen fra bestyrelsen begrundede valget således: Dette års pris går til to greenkeepere. To, som i fællesskab og med et meget skrabet budget med sjældent nye maskiner, formår at holde deres bane på et niveau som er mindst gennemsnitligt for danske baner. Med en stor portion af det, som kendetegner en dansk greenkeeper - passion, stolthed og masser af vilje - for-

mår de to med få midler at passe deres bane til medlemmers og gæsters tilfredshed. Stor respekt for deres arbejde. Tillykke til Birger Drost og Esben Vandsø Thorup, Langelands Golfklub.

En pErfEkt kombination

af styrke og effektivitet.

Nu er de kommet, de Nye G885 oG G85B GolfspriNklere

Den ultimative kombination af styrke og ydelse.

G885 og G85B har det kraftigste drejningsmoment af alle golfsprinklere på markedet. Det patenterede gear er så stærkt, at det forcerer alle forhindringer. Allerede når man har sprinkleren i hænderne og drejer på pop-up-tårnet, oplever man sprinklerens overlegne styrke og holdbarhed. Der er et stort udvalg af dyser, også bagdyse. Med Total Top Service har du i G885 tilmed adgang til magnetventil, spole og dekoder direkte fra toppen uden opgravning. G885 og G85B Golfsprinklere

www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

51


MINI-artikel serie - IPM i Sverige

FAGLIGT

Benny tjekker bunkerskanter på Valda Golf & Country Club. Foto Bente Mortensen.

Inspirationstur til svenske golfbaner for at finde ud af, hvordan de driver golfbaner efter bæredygtige principper, IPM 9 greenkeeperlærere og ledere fra Roskilde Tekniske Skole og Sandmoseskolen (Karin, Torben, Keld, Gunnar, Mads, Leinum, Benny, Claus og Bente) besøgte først i august måned 3 forskellige svenske golfbaner for at udveksle erfaringer og fokusere på arbejdet med IPM og bæredygtig drift af golfbaner i undervisningen. Dette er den første artikel ud af tre om IPM i Sverige. AF HORTONOM BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

D

er er et par håndfulde golfbaner i Sverige, der ikke anvender pesticider. De fleste fordi det er et krav fra kommunen, men der er også enkelte, der bevidst har fravalgt det allerede ved etablering af golfba52

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

nen. Helt enkelt fordi det ikke er bæredygtigt og slet ikke passer ind i ejernes holdninger til natur og golfspil. Vi besøgte 3 af disse golfbaner dels for at høre om bag-


1. ARTIKEL

Banerne vi besøgte var - Valda Golf & Country Club • 18 huls bane • Bygget 2006 • Greens: Rødsvingel • Chefgrenkeeper: Stefan Nilsson • 900 medlemmer, 150 juniorer • > 30.000 runder per år - Hoffgårds Golfklub • 18 huls bane • Bygget 1992 • Greens: Rødsvingel og hvene • Ejer: PG Peterson • 600 medlemmer • Greenfee: 12.000 – 13.000 pr. år heraf ca. 5.000 i juli måned - Värpinge golfklub • 9 hulsbane, juniorbane, Wild West bane • Bygget 2001 • Greens: Krybende hvene • Ejer: Håkan Rasmussen • 500 medlemmer En helt anderledes og overraskende velkomst, hvor der er lagt vægt på, at bringe alle sanser i brug. Foto Bente Mortensen.

grunden for deres valg dels for at blive klogere på om og hvordan det kan lade sig gøre, at pleje en golfbane uden brug af pesticider og deres bud på, hvorfor det er lykkedes for dem. De 3 golfbaner var: Valda Golf & Country Club, Hofgaards Golfklub og Värpinge golfbane. Det var meget forskellige baner både hvad angår målgruppe, alder og græsarter på greens (rødsvingel, rødvingel/hvene og krybende hvene). Det som var fælles for banerne handlede mere om ledelse og holdninger end om græsarter på greens. Alle gav udtryk for, at

Det handler om at give spillerne en god oplevelse! Fælles for banerne var også at have: • Veldefinerede mål for banen og for spillet. • Viden og respekt for de biologiske systemer. • Strategi for plejen, som justeres efter forholdene. • Kontinuitet, så det er muligt, at følge banens udvikling år efter år.

Valda Golf & Country Club Golfbanen ligger lidt ude for Gøteborg, er tegnet af Hawtree og etableret i 2006 med rødsvingel på greens. Ifølge chefgreenkeeper Stefan Nielsson fungerer dette græs rigtig godt. Men valget af rødsvingel er ikke den

// fortsættes side 54 //

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

53


FAGLIGT

MINI-artikel serie - IPM i Sverige

Chefgreenkeeperen har udviklet et ratingsystem med mål for en række parametre, der kan være med til at dokumentere spille- og græskvalitet over tid og også være med til at fortælle, om nye tiltag har en virkning. Foto Bente Mortensen.

eneste årsag til den gode græskvalitet. Det skyldes også chefgreenkeeperens vigtigste værktøj, som er nøglen – altså den som låser døren når gødningsleverandøren kommer. Eller sagt på en anden måde. Chefgreenkeeperen ved hvad han vil og følger sin plan. ”Vi sælger en oplevelse” og derfor gælder det om, at skabe den helt rigtig stemning. Det oplever vi allerede ved indgangen til golfklubben, hvor vi først blev guidet gennem en mørk firkantet gang, der viste sig at føre ud til golfbanen, som kunne skimtes bag de spændende staudebede, som omkransede terrassen. Her fandt vi også indgangen til klubben. Det handler om, at vi kan opfylde spillernes forventninger og her kan det være vanskeligt, at definere en god turf.

Her benytter vi os blandt andet af kick-testen, hvor man sparker ned i græstæppet for at se hvordan det ser ud bagefter, siger Stefan og fortsætter. Vi er så miljøvenlige, som det er muligt og der er kun sprøjtet 1 gang på greens de sidste 8 år. Derudover er det nødvendigt at bekæmpe tidsler m.m. i roughen med kemiske midler. Det er selvfølgelig vigtigt, at vækstmediet er i stand til at fjerne store mængder vand fra overfladen. Her forsvinder 30 mm regn efter ½ time, så det er ikke noget problem. Der er sæson på golfbanen fra sidst i marts til sidst i november. Det handler om at græsset får ro og fremtidssikre den følgende sæson. Kvaliteten af græsset er således et resultat af konstruktion, design, klima, mikroklima og den daglige pleje, som foretages af 3-8 greenkeepere, flest i højsæsonen. Meget pleje handler utrolig meget om timing og derfor er det også vigtigt, at notere, hvornår og hvordan plejen er sket for at blive bedre til at agere rigtigt.

Greens Der gødes med ca. 50 kg N/ha på greens efter behovstilpasset gødningstilførsel. Enårig rapgræs håndluges på greens. Der topdresses 5 gange per år med i alt 5 mm sand, der har samme tekstur som greens er opbygget af. Afspænding anvendes for at sikre en ensartet fordeling af vandet i vækstmediet.

Udover at klippe græsset 2-4 gange per uge bliver greens tromlet og børstet med nogle stive børster, som er speciallavet til formålet. Foto Bente Mortensen.

54

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


1. ARTIKEL

Der er ikke de store problemer med sygdomme. Lidt dollarspot, men ifølge Botaniske Analysegruppe, så kan tromling hjælpe på at reducere dollarspot, hvilket jo lyder interessant.

Der vandes ikke efter midsommer. En af udfordringerne er ukrudt på fairways og alle bør vide mere om ukrudts livscyklus på fairway og hvordan man kan undgå, at det spreder sig.

I de første år var greens lidt følsomme over for slid, men efter et par år, bliver der dannet en slags skal, og så er der ingen problemer med slid.

Årsplan

Tees

Klubben har en dynamisk arbejds- og investeringsplan. 2 gange om året går man alt igennem både stort og småt og tilpasser planen efter behovet. Der anvendes så vidt muligt eget personale til forbedringer på banen.

Bliver klippet 1-2 gange per uge. Luftning juni og juli. Der tilføres 50-60 kg N/ha. Reparation 2 x/uge og eftersåning sidst i august. Der anvendes afspænding tidligt i maj måned.

Fairway

Foto: Kati Molin, Shutterstock.com

Her tilstræbes et humusindhold på ca. 4%. Der topdresses en gang om foråret. Der gødes fra maj til sidst i juli.

Dræn i dag – spil i morgen

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

55


MINI-artikel serie - IPM i Sverige

FAGLIGT

Økologisk banepleje på Hofgård golfklub Hoffgård Golfklub er en 18 huls bane, som ejes af PG Peterson. Greens er rødsvingel og hvene. Der er 12.000-13.000 greenfee gæster pr år, heraf ca. 5000 i juli måned.

AF HORTONOM BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

E

n spillerunde skal ikke tage længere tid end 4 timer og derfor er banens tees ændret, så dette er muligt.

Det er vigtigt, at spillerne får en god oplevelse og det gælder ikke kun kvaliteten på green, men helhedsoplevelsen. PG Petersson er opvokset på gården og har et tæt forhold til naturen og landskabet rundt om golfbanen. Det er jo vigtigt, at man også tager hensyn til disse forhold, når man anlægger en bane. Derfor er golfbanen designet som et åbent/halvåbent kuperet landskab med grønne korridorer. De grønne korridorer sikrer, at golfbanen ikke er et isoleret sted, men at dyrene kan leve og færdes på tværs og langs af banen. På hjemmesiden anvendes både billeder og budskaber bevidst for at gøre opmærksom på hensynet til naturen og miljøet - et budskab, som især kvinder kan forstå. 30% af klubben medlemmer er kvinder.

Økologisk banepleje på Hofgård golfbane En golfbane varierer med årstiderne. Det skal vi ikke forsøge at lave om på ved at anvende pesticider eller andre miljøbelastende midler. Vi skal hele tiden huske på, at vi arbejder med levende organismer, der ikke tilpasser sig efter firkantede plejemetoder. Nogle gange er vi nødt til at lade naturen gå sin gang. http://www.hofgard.se/sv/medlem

56

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Her dyrker vi rødderne fortæller PG Petersson. Plejen er tilrettelagt, så rødderne udvikles bedst muligt. På denne måde får græsset den bedste kvalitet og kan bedre klare tørke, slid og overlevelse gennem vinteren. På greens gødes efter behov med alm. NPK-gødning, der har et passende forhold mellem næringsstoffer i planterne jf. retningslinjerne fra Tom Eriksson. Der tilføres ca. 60 kg N/ha per år. Den første gødningstilførsel er i maj måned og 2/3 af gødningen udlægges inden juli måned. Der vandes fra april måned, når det er for tørt - for at sikre en god rodvækst, der giver græsset dybere rødder og mere modstandsdygtigt over for tørke i løbet af sæsonen. Til tees anvendes langtidsvirkende gødning.

Forholdet mellem N, P og K i græs N: 100 P: 10 K: 65

Gødningsbudgettet på greens ligger på < 20.000 svenske kroner om året. I begyndelsen blev der udtaget jordbundsprøver, men da der tilføres den mængde gødning, som græsset har behov for i løbet af året, er det ikke nødvendigt. Målet er, at have mellem 2-4 % organisk materiale i den øverste del af vækstlaget. Luftning er derfor en af de vigtigste plejetiltag. Der luftes 1 x månedlig med 8 mm spyd og dertil kommer en årlig dybdeluftning. Der vertikalskæres ikke, da det stresser rødsvingel mere end det gavner og filt kontrolleres ved at holde igen med tilførsel af gødning.


2. ARTIKEL

Kvaliteten af greens med en blanding af alm. hvene og rødsvingel. Foto Bente Mortensen.

Der rulles 3 gange om ugen og klippes næsten hver dag i 3,5 mm, hvorfor der også er langt mere alm. hvene end rødsvingel på greens. Der er ikke meget enårig, men det viser sig, at efter 15 år, er meget af den enårige blevet til den flerårige enårig, som har mindre blade og en bedre vækst end den enårige. Stimpmeterværdien er på 9. Den kan godt blive højere, men det kan spillerne ikke håndtere og en runde kan ikke længere holdes på under 4 timer. Der er ikke det store problem med sygdomme eller vinterskader. Den bestand af græsser, som findes på banen har tilpasset sig gennem de sidste 25 år. Opstår der problemer, kan det som regel håndteres ved eftersåning eller ved hjælp af den 500 m2 store reparationsgreen, der bliver plejet og passet på samme måde, som de andre greens. PG har godt styr på jordens sammensætning, dræning og de forskellige teksturforhold på banen. Det betyder, at de forskellig plejetiltag på fairway, semirough og rough, der er tilpasset banens lokale forhold. Han pointerer, at det er vigtigt med et godt kendskab til banen, jordbunden, følge græssets udvikling, bruge sine

// fortsættes side 58 //

Greenkeepere til svendeprøve, sep. 2016

Greenkeeper – bliver du på

Sandmoseskolen

Elever fra hele Danmark mødes på landets største greenkeeperskole – Sandmosen. Bliv uddannet i et fantastisk skolemiljø, hvor du har gode muligheder for at danne faglige og sociale netværk.

Hør hvordan du kommer med på næste hold Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk

Sandmoseskolen l Sandmosevej 486 l 9460 Brovst Tlf. 9633 2626 l www.amunordjylland.dk

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

57


FAGLIGT

MINI-artikel serie - IPM i Sverige

Gunner Hansen er sikker i sin sag. Det er ikke Silvermoss, men helt almindelig Rød Horntand. Foto Bente Mortensen.

erfaringer og lave plejestrategier, der bygger på erfaringer fra de tidligere år og dokumentation ved hjælp af dagbog for at lave en enkelt behovsbaseret planlægning, der er i samspil med naturen. Hellere gøre for lidt end for meget! Fairways vandes ikke, som det ellers er normalt på mange andre svenske golfbaner. En af de største udfordringer er ukrudt. Dette klares hovedsagelig ved at klippe græsset i 10 mm. På denne måde holdes vejbred og andre tokimbladede ukrudtsarter nede og bliver ikke så stort, at det er til gene for spillerne. For som PG siger, hvad er sandsynligheden for at bolden kommer til at ligge på ukrudt – 1: 5000?

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Tilfredse kunder får man også, når det er muligt, at spille på banen selvom, der er renoveringer i gang. PG har lavet et ekstra hul på både de første og de sidste 9 huller for at have mulighed for at lukke et hul og stadig er spille 2 x 9 huller.

Tilfredse kunder får man også, når det muligt, at spille på banen selvom, der er en renovering i gang.

Der er da heller ikke klager fra kunderne over mængden af ukrudt på fairway. Tværtimod scorer golfbanen højt på både kvaliteten af greens, tees og fairways, når der gennemføres sammenlignelige tilfredshedsundersøgelser i golfbranchen. Problemet er, at det normalt kun er dem, som råber højt, der bliver hørt og ikke de 58

alm. spillere, som i virkeligheden er meget godt tilfredse. Hvilket er tankevækkende, da rigtig mange andre baner både omkring Varberg, men også i resten af Sverige sprøjter for at undgå ukrudt på fairway.

PG ejer og driver klubben sammen med sin kone, og har flere gange spekuleret på, at udbygge cafeen til en restaurant, men undersøgelser viser, at de fleste klubmedlemmer foretrækker et stykke smørrebrød eller en kop kaffe og kage frem for, at spise gourmetmiddag på en fin restaurant. Til næste år har klubben 25 års jubilæum og her kunne PG godt tænke sig at få ombygget, så det bliver muligt at få et endnu bedre udsyn over hul 9 og hul 18, når man nyder en kold øl eller ´fika´ på terrassen foran klubhuset.


2. ARTIKEL

Alle søerne på banen anvendes til vanding af greens og tees. Der er lakseyngel i åen, hvor dræningsvandet fra greens lukkes ud og den snoede å er bevokset med buske og træer, der sikrer skygge og holder temperaturen nede for de små laks. Banen plejes med anvendelse af mindre end 5000 arbejdstimer per år.

Drænet fra greens fører lige ud i vandløbet. Intet problem for de små laks. Foto Bente Mortensen.

䔀搀最攀匀攀爀椀攀猀∡ 刀攀攀氀猀

ⴀ 匀欀愀爀瀀琀Ⰰ 爀攀渀琀 欀氀椀瀀 猀椀欀爀攀爀 瀀攀爀昀攀欀琀 愀昀琀攀爀ⴀ挀甀琀 甀搀猀攀攀渀搀攀  ⴀ 䴀椀渀搀爀攀 猀氀椀戀渀椀渀最Ⰰ 戀愀挀欀氀愀瀀瀀椀渀最 漀最 瘀攀搀氀椀最攀栀漀氀搀攀氀猀攀  ⴀ 一礀攀 洀愀琀攀爀椀愀氀攀爀 猀椀欀爀攀爀 ㌀  ⴀ 㔀  ─ 氀渀最攀爀攀 氀攀瘀攀琀椀搀 ⴀ 䔀欀猀琀爀愀漀爀搀椀渀爀 欀氀椀瀀瀀攀欀瘀愀氀椀琀攀琀 猀椀欀爀攀爀 最爀猀猀攀琀猀 栀攀氀戀爀攀搀

䬀漀渀琀愀欀琀 猀愀氀最猀挀栀攀昀 䰀愀爀猀 刀瘀猀愀最攀爀 昀漀爀 戀攀猀琀椀氀氀椀渀最 愀昀 搀攀洀漀 攀氀氀攀爀 洀攀爀攀 椀渀昀漀爀洀愀琀椀漀渀 瀀 琀氀昀⸀㨀 㐀 ㄀㘀 㤀㈀   ⼀ 氀愀爀猀⸀爀愀攀瘀猀愀最攀爀䀀爀攀攀猀椀渀欀琀甀爀昀挀愀爀攀⸀搀欀 ⼀ 眀眀眀⸀爀攀攀猀椀渀欀琀甀爀昀挀愀爀攀⸀搀欀 ℀

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

59


MINI-artikel serie - IPM i Sverige

FAGLIGT

IPM på Värpinge Golfbane I udkanten af Lund ligger Värpinge Golfbane. Banen har 9 huller og derudover er der anlagt en lille 6 huls juniorbane, der er gratis for børn under 12 år. Banen kan spilles begge veje (voksne betaler 50 kr. per runde).

AF HORTONOM BENTE MORTENSEN, GREENPROJECT

I

dag spiller 5% af den svenske befolkning golf, men golf er ekskluderende siger Håkan Rasmussen, som ejer Värpinge Golfbane og fortsætter: Der er en række barrierer, som gør, at spillet hverken er for dem med små indkomster eller ikke har bil. Golf bør være for alle. Ikke kun tandlægen og advokaten med sine forretningsforbindelser, men også den somaliske pige med tørklæde. Golfbanen ligger lige overfor et indkøbscenter med 80.000 besøgende per år og det er disse mennesker, der måske ikke anser sig selv som golfspillere i dag, men som Håkan gerne vil have til at spille golf. Derfor har han også lavet en helt primitiv bane kaldet Wild West, som man kan

spille på gratis og ydermere låne golfkøller i shoppen. Det brugte udstyr er doneret af medlemmer af golfklubben. På Värpinge golfbane er bæredygtighed og diversitet altså ikke kun noget man snakker om og viser billeder af. Her dyrkes golfspillet side om side med det certificerede økologisk korn i de 8,2 ha rough. Derudover er der udtaget en række arealer til økologisk grøntsagsproduktion på de områder, hvor bolden ikke lander. Dyrkningen er desuden et socialøkonomisk projekt og grøntsagerne sælges i boden i det lille klubhus. Der er krybende hvene på greens, rajgræs på teesteder og rødsvingel på fairway.

Mange spillere har ofte gammelt udstyr liggende, som de ikke nænner at smide ud og så er det jo bedre, at det bliver brugt igen på den gratis 3-hulsbane. Foto Bente Mortensen.

60

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


3. ARTIKEL

Økologisk grøntsagsdyrkning med golfspil i baggrunden. Foto Bente Mortensen.

Håkan har ikke anvendt pesticider på sin golfbane og har gennem en årrække haft får som et vigtig indslag i plejestrategien. Hele golfbanen er indhegnet, så de kan gå frit rundt og sørge for at holde ukrudtet nede. Fårene går selv ind i indhegningen om aftenen, men der er også hunde til at hjælpe, hvis de har glemt det. Det er vigtigt, at de bliver lukket ind om aftenen for ellers lægger de sig på greens og sover. Når de vågner igen stiller de sig op og efterlader en stor håndfuld fårelorte på greens. Det er arbejdskrævende at samle på før dagens spil starter og lettere, at holde dem inde i folden om natten. Fårene tager ikke alle mælkebøtter, så her køres med vertikalskærer lige i overfladen med skær, som sidder meget tæt. Det stresser de tokimbladede og er med til at holde bestanden nede. På Värpinge Golfbane er der både fokus på den økologiske og økonomiske bæredygtighed. Bæredygtighed er ikke målet i sig selv, men snarere midlet. Her dyrkes både golfspillere, økologisk korn og grøntsager side om side. Ildsjælen Håkan tager et bevidst og socialt ansvar og vil

// fortsættes side 62 //

Vertikalskæring med kort afstand mellem knivene er med til at reducere mængden af 2-kimbladet ukrudt. Foto Bente Mortensen.

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

61


MINI-artikel serie - IPM i Sverige

FAGLIGT

Det handler om de gode oplevelser! Foto Bente Mortensen.

gerne være med til at påvirke lokalsamfundet i en bedre retning med en meget bredere tilgang til golfspillet end man ellers ser.

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde 62 62

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole


CHEF GREENKEEPER BREINHOLTGÅRD GOLF KLUB BREINHOLTGÅRD GOLFKLUB SØGER NY CHEF GREENKEEPER Tiltrædelse efter aftale i foråret 2017.

Breinholtgård Golf Klub har 27 smukke og varierende huller beliggende lige ved bygrænsen til Esbjerg. Anlægget råder desuden også over en 9 hullers par 3-bane, puttinggreen, inden/udendørs træningsbane flere indspilsområder, restaurant, klubhus, proshop og klublokale. Breinholtgård Golf Klub er en velfungerende klub med godt 1250 medlemmer. Breinholtgård golfanlæg er ejet af KD Selskaberne i Esbjerg og har en greenkeeperstab på 5 fastansatte. Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer: • Er uddannet greenkeeper • Er en person, som har fulgt med i udviklingen og har et højt ambitionsniveau • Er god til at motivere og har gode kommunikationsevner • Har flere års erfaring, gerne med ledererfaring fra job i en anden golfklub • Har gode sociale kompetencer, og forstår samspillet mellem medlemmer og greenkeeperne Dine opgaver bestå blandt andet af: • Tæt samarbejde med golfmanageren og baneudvalget • Gå forrest i det daglige arbejde og give inspiration til greenkeeperne • Strategi og planlægning af arbejde med banen Vi tilbyder: • Et spændende og alsidigt job med frihed til selv at tilrettelægge hverdagen • En stor og vedligeholdt maskinpark, samt gode arbejdsfaciliteter • Mulighed for videreuddannelse • Fastansættelse med løn efter kvalifikationer. Lyder det interessant, så send din ansøgning med CV til: post@kdselskaberne.dk - mærk ansøgningen: Chef Greenkeeper Se mere på bggc.dk og kdselskaberne.dk Samtaler vil blive foretaget løbende. Sidste frist for ansøgning er den 6. januar.

BREINHOLTGÅRD GOLF KLUB Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg V Tlf. 75 11 57 00 info@bggc.dk www.bggc.dk


ØVRIGE

Fremtiden ligger i greenkeeperrobotter Danske Semler Agro er blevet nordisk distributør af GPS-systemer fra hollandske Precision Makers

AF JENS CHRISTENSEN

T

ilsammen findes der næsten 1000 golfbaner i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og en stor del af dem får i de kommende år efter al sandsynlighed stor hjælp til greenkeeperarbejdet fra en af Danmarks største maskinforretninger, Semler Agro A/S. Det skyldes, at Semler Agro fra 1. december blev eksklusiv distributør i de fire lande af produkter fra det hollandske firma Precision Makers, som har specialiseret sig i robotteknologi i form af selvkørende maskiner, der ikke mindst kan spare hundredvis af manuelle arbejdstimer på golfbaner. Semler Agro er absolut den største forhandler af John Deere-maskiner i Danmark, og derfor har en robotstyret John Deere-fairwayklipper i den forgangne sommer ageret en slags prøveklud i Lyngbygaard Golf. Her viste det sig, at de

100 grader fremadrettede radarcensorer i en skinne foran på klipperen ikke fungerede helt optimalt med hensyn til hastighed, når det gjalt om at opfatte et objekt, der ikke var indkodet i GPS-systemet. Derfor har Precision Makers skiftet radercensorerne ud med en laserscanner, der opfatter alle uidentificerede objekter indenfor 180 grader. Laserscannerens reaktionstid kan desuden indstilles til to forskellige hastigheder, mens radarcensorerne kun kunne virke med én - for langsom hastighed.

Hollandsk erfaring - Det er vigtigt at understrege, at Precision Makers-robotstyringen ikke kun passer til John Deere-maskinerne, men også til de fleste andre greenkeepermaskiner på markedet, lyder det fra salgsdirektør i Semler Agro, Lars Frederik Henningsen. Han glæder sig meget over, at det er lykkedes Semler Agro at blive distributør for Precision Makers i de fire nordiske lande - fordi netop Precision Makers er længere fremme end alle andre med hensyn til udviklingen af robotstyrede greenkeepermaskiner. Dét skyldes ikke mindst, at en velkendt og anerkendt hollandsk golfbane, De Goese Golf ved Wilhelminadorf, til fulde har taget robotstyringen til sig, idet den gennem de seneste tre år udelukkende har betjent sig af selvkørende maskiner med Precision Makers’ GPS-system. De Goese Golfs »fuldautomatisering« og seks andre hollandske golfbaners delvise brug af »greenkeeperrobotter« har givet Precision Makers uvurderlige erfaringer, som har ført til løbende forbedringer af robotstyringen.

Store besparelser

Førerløse fairwayklippere, der GPS-styres via satelliter, vil sandsynligvis invadere mange nordiske golfbaner i de kommende år.

64

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

- Det er en investering i fremtiden, vi gør med vores officielle samarbejde med Precision Makers, for der er ingen tvivl om, at selvkørende maskiner bliver fremtiden på golfbanerne, siger Lars Frederik Henningsen og henviser til, at en GPS-styret fairwayklipper ifølge veldokumenterede beregninger kan spare 800 manuelle arbejdstimer årligt. Det betyder, at investeringen i robotstyringen hurtigt tjener


En velkendt og anerkendt hollandsk golfbane, De Goese Golf, benytter sig udelukkende af førerløse maskiner.

sig ind. Udover de mange manuelle arbejdstimer eliminerer man nemlig både regnvejrs- og sygedage i greenkeeperstaben. Robotstyringen kræver vel at mærke ikke, at der samtidig investeres i en ny fairwayklipper til ca. 500.000 kroner eller en greenklipper til ca. 300.000 kroner. GPS-systemet kan simpelthen tilkobles de manuelle udgaver af de klippemaskiner, der i forvejen findes på markedet. Det eneste, robotstyringen ikke magter, er at tømme græsopsamlingskasserne. Dét må ske manuelt efter hvert tredje eller fjerde hul. GPS’en korresponderer med mellem syv og 20 satellitter. Det medfører større præcision i klipningen og bedre beskyttelse af turfen, når koordinaterne på hver fairway eller green er indkodet. Fairwayklipperen passer helt sig selv, når et huls afgrænsninger og forhindringer er markeret i GPS’en, mens greenklipperen skal justeres efter greenens omkreds og klippehøjde, som på grund af det skiftende danske vejr kan variere i løbet af en sæson. Går klipperen i stå på grund af en uventet forhindring, får chefgreenkeeperen automatisk en SMS-melding over sin mobiltelefon.

Ekspertansættelser Så megen interesse forventer Semler Agro omkring robotstyringen, at firmaet allerede har ansat to eksperter på fuldtid i den særskilte, nyoprettede afdeling i Semler Agro Solution Center - nemlig Precision Makers’ tidligere servicechef i Dannmark, Anders Stefansen, samt Solution Center Manager Morten Foged, der kommer fra en stilling i CNH Industrial. Semler Agro A/S ejer og driver efterhånden 13 maskinforretninger i Danmark med tilsammen over 200 medarbejdere. Èt af de seneste Semler Agro-opkøb af en maskinforretning skete den 1. marts i år, hvor indehaveren af Ole Mathiesen MaskinCenter i Hornslet solgte alle sine aktier til Semler

Agro, som dermed overtog forhandlingen af John Deeres Golf-program for Jylland og Fyn og John Deeres HavePark-program i Nord-, Midt- og Østjylland.

Fakta Familieselskab Semler Agro er et selskab i Semler Gruppen, der ejes af familierne Christiansen, Mourier og Nielsen. De er allesammen efterkommere af brødrene Axel og Johannes Semler, der i 1917 stiftede Skandinavisk Motor Co. A/S. Der er i dag 36 (familie)aktionærer i Semler Gruppen. Etableringen af Skandinavisk Motor Co. begyndte oprindeligt med importen af Hudson, Dogde og Firestone dæk. I 1948 blev selskabet importør af Volkswagen, der i 1959 nåede en milepæl som den bedst sælgende personbil i Danmark. I 1951 fik Skandinavisk Motor Co. importrettighederne til Porsche, i 1975 til Audi, i 1990 til Seat og i 1999 kom Skoda til. I 2010 blev Semler Gruppen, med en ny struktur, det samlende led for koncernens øvrige selskaber. I dag fungerer Skandinavisk Motor Co. både som import og detaildivision for mærkerne Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Seat, Skoda og Ducati. Luksusmærkerne håndteres af Semler Premium, der varetager import og detailsalg af Audi, Porsche, Lotus, Lamborghini og Bentley. I november 2015 valgte Semler Gruppen at gå ind i landbrug og varetager nu John Deere landbrugsmaskine forhandlingen i Nord-, Midt-Øst, Syd- & Sønderjylland, Fyn, Langeland, Sjælland og Bornholm. Derudover varetager Semler Agro forhandlingen af John Deere HavePark i Nord-, Midt-Øst-, Syd- & Sønderjylland samt John Deere GOLF forhandlingen i hele Jylland samt på Fyn. Kilde: www.semler.dk

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

65


FAGLIGT

Glade basic jacket

Havsten pullover

100% polyester Sort Vejl. udsalgspris

S

M

L

80% cotton 20% polyamide Grå

699,XL

XXL

Vejl. udsalgspris

XXXL

S

Cleek trousers

S

M

XL

XXL

XL

XXL

XXXL

100% polyester Sort eller hvid

699,-

L

L

Clark polo

96% polyester 4% spandex Sort Vejl. udsalgspris

M

499,-

Vejl. udsalgspris

S

XXXL

M

L

399,XL

XXL

XXXL

SUPER TILBUD - SUPER TILBUD Pakke 1

består af 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts, en sort og en hvid.

Pakke 2

består af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover og to stk. polo t-shirts, en sort og en hvid.

SPAR

incl. moms

består af 1 stk. jakke, 1 stk. pullover, to stk. polo t-shirts, en sort og en hvid og et par bukser.

SPAR

32200 Pris kr.

Pakke 3

498

975,-

Pris kr. incl. moms

SPAR

67000

00

1498,-

Pris kr. incl. moms

2025,-

Pakkerne er incl. DGA-logotryk og forsendelse.

For køb af tøj, kontakt sekretariatet på dgf@greenkeeper.dk eller tlf. 75 66 28 00 66

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Golfhåndbøger FAKTABLAD – Integrer

et plantebeskyttelse

Forsøg på egen bane

• Faktaark: Forsøg på egen bane

Januar 2016

• Faktaark: Registrering af angreb af insekter og skadetærskler • Faktaark: Behovstilpasset gødning • Faktaark: Dokumentation af IPM ved pleje af golfbaner • Faktaark: Gåsebiller

Sammendrag

• Faktaark: Gødskning som integreret plantebeskyttelse

FAKTABLAD – Integreret plantebesky

• Faktaark: Mælkebøtte

Januar 2016

Hvorttelse for forsøg på egen

Forsøg på egen bane

Manglen på alternative r til kemisk bekæmpelse af skadevolde re på plænegræs gør, at der bliver udført småforsøg hos de der passer græsarealerne. De erfaringer som opnås herigennem kan være meget værdifulde.

Al pleje efter IPM principper indebærer, at alternative midler og metoder skal vælges inden man overvejer behandling med pesticider.

• Faktaark: Sprøjteteknik

Når der laves forsøg er der procedurer som kan hjælpenogle til at få mest muligt ud af det.

bane?

• Forsøget skal planlægg es godt hvilket også betyder at d er altid skal være kontrolfelter

Inden for plænegræs er udvalget alternative midler og metoder af ikke stort, men der er mange erfaringer og ideer blandt de der passer de klippede græsarealer. Disse ideer/erfaringer kan med fordel afprøves på egne arealer i lille målestok før der sætter ind med pesticidbekæmpelse. På den måde kan videns-grundlaget om alternativer til pesticider blive større.

• Dernæst skal der komm unikeres ud omkring forsøget til d e der bruger arealet • Under forsøget er det vi gtigt at registrere systematisk og beskrive hvad der gøre s • Vær realistisk omkring konklusionerne • Når resultaterne foreligg er, er det vigtigt at de formidl es ud

• Faktaark: Stankelben • Faktaark: Valg af græs til golfbaner • Faktaark: Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer

Sammendrag Når der laves forsøg er der nogle få procedurer som kan hjælpe til at mest muligt ud af det.

Hvorfor forsøg på egen bane?

Inden for plænegræs er udvalget af alternative midler og metoder ikke stort, men der er mange erfaringer og ideer blandt de der passer de klippede græsarealer. Disse ideer/erfaringer kan med fordel afprøves på egne arealer i lille fulde. målestok før der sætter ind med pesticidbekæmpelse. På den måde indeAl pleje efter IPM principper et om alternatimidler og meto- kan videns-grundlag bærer, at alternative blive større. Faktablad - Integreret ver til pesticider plantebesky ttelse der skal vælges inden man overvejer behandling med pesticider.

Manglen på alternativer til kemisk bekæmpelse af skadevoldere på plænegræs gør, at der bliver udført småforsøg hos de der passer græsarealerne. De erfaringer som opnås herigennem kan være meget værdi-

• Faktaark: Dollarspot • Faktaark: Abiotiske skader

• Forsøget skal planlægges godt hvilket også betyder at der altid skal være kontrolfelter • Dernæst skal der kommunikeres ud omkring forsøget til de der bruger arealet • Under forsøget er det vigtigt at registrere systematisk og beskrive hvad der gøres • Vær realistisk omkring konklusionerne • Når resultaterne foreligger, er det vigtigt at de formidles ud

dokumentation af IPM ved pleje af golfbane

r

• Faktaark: Agertidsler

april 2016

banen har lagt en strategi for at reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler ved f.eks. at anvende bedre græssorter og ved at definere, hvor store skader, som kan accepteres på golfbanen (lokale skadetærskler). Vi anbefaler, at dette skema anvendes én gang om året, gerne samtidig med gennemgangen af APV (arbejdsmiljø, brandsikkerhed, osv). Skemaerne er tænkt som eksempler. Der kan være behov for lokale tilpasninger. Myndighederne vil sandsynligvis komme med nationale retningslinjer og revidere disse efterhånden, som de får flere erfaringer. Det er derfor vigtigt at være opdateret på de retningslinjer, som gælder i dit land eller din kommune.

• Faktaark: Antraknose • Faktaark: Filt i græsplænen Dokumentation er en vigtig del af greenkeeperens opgaver. (Per Sørensen, Syd-Sjællands Foto: Agnar Kvabein golfklub).

• Faktaark: Golfbanens almindeligste ukrudtsarter • Faktaark: Græs til golfbaner • Faktaark: Græs til parker

dokumentation FaktaBlad - Integreret

e dokumenteres Det skal Plantebeskyttels overfor myn-

Mælkebøtte April 2016

Biologi

• Faktaark: Gødning

urt med en Mælkebøtte er en flerårig og en af de kraftig, forgrenet pælerod ukrudtsarter. hyppigst forekommende af blade på Første år dannes en roset det omkringjorden der udkonkurrerer sidder i liggende græs. Den gule blomst hul stængel. stående, toppen af en lodret g fra april til De blomstre hovedsageli helt ind i maj men kan reelt blomstre . Planten kan græsplænen september på og hvert forår overleve flere år i jorden skyder den igen fra pæleroden.

• Faktaark: Hekseringe • Faktaark: Hvidkløver

masEn mælkebøtte-plante producere over ser af frø, der kan vindspredes danner store afstande. Hver ’blomst’ hver plante i i gennemsnit 200 frø, og leksikogennemsnit 3000 frø (Plantevern frø Fra o). kon.nibio.n net, http://leksi i bare pletetablerer planten sig hurtigt Sådanne ter i en tæt klippet græsplæne. af meget slid pletter kan opstå på grund eller på grund af turfmærker.

• Faktaark: Overvintring • Faktaark: Pythium • Faktaark: Rammebeskrivelse IPM

via Spredning kan også ske vegetativt, af dybeste dele pælerodsstykker. Selv de bliver delt op, pælerødderne har, hvis de En stikling evnen til at danne nye skud. ikke hvis af mælkebøtten hjælper derfor På golfbanen vi ikke får hele roden med. på fairway og trives mælkebøtter bedst forskeli semirough. Der er dog mange er som lige genotyper af mælkebøtte nicher. tilpasset forskellige økologiske

Nordiske greenkeepere

Klippet rough fyldt med

mælkebøtte. Foto: Thomas

(IPM ambassadører) som har kvalitetssikret denne tekst og som kan hjælpe med gode råd om dokumentation

Maskros

hvor der er sprøjtet, og at der angives dighederne, at principperne for IPM afstand til vandløb eller vandhuller på Løvetann (Integreret plantebeskyttelse) følges, kortet. men i de enkelte lande i SkandinaVoikukkien De tre vedlagte skemaer skal bruges e dokumenvien håndterer man denne m officinal Taraxacu sådan: tation på lidt forskellige måder. Fifill I Danmark fokuserer man på, at Dandelion miljøbelastningen fra pesticider skal a. Sprøjtejournal reduceres. I Sverige lægger retningslinDette skema skal føres hver gang der anjerne vægt på afdrift af pesticider og vendes et plantebeskyttelsesmiddel. Det forurening af vandmiljøet. skal føres kronologisk og uden blanke Det er ikke nemt for myndighederne linjer mellem de enkelte sprøjtninger. at udarbejde skemaer, som er tilpasset den enkelte branche. Her finder du b. Vurderingsskema tre skemaer, som kan hjælpe dig med For hver linje i sprøjtejournalen skal at dokumentere IPM på golfbanen. man udfylde et vurderingsskema. Her Skemaerne er ikke «godkendt af myndighederne», men de vil give en god do- skal det dokumenteres, at principperne for IPM er overholdt. kumentation for, at IPM-princippern e følges. Svenske myndigheder forlanger at der, C. Årlig revision af i tillæg til oplysningerne i disse skemaer, IPM strategien også markeres på et kort eller en skitse, Dette skema skal dokumentere, at golf-

Steinar Selle Telemark Park & Hage, Norge steinsell@msn.com +47 48075980 Stefan ljungdal Halmstad GK, Sverige Stefan.ljungdahl@hgk.se Tel. + 46 70 8584761

Forfatter agnar kvalbein Norsk Institutt for bioøkonomi (NIBIO) agnar.kvalbein@nibio.no Oversættelse: Karin Juul Hesselsøe Form: Karin Schmidt

Faktablad producerat 2016 av STERF.

• Faktaark: Gåsebiller

Pihl

Faktablad Integreret Plantebesky

ttelse

Græs til golfbaner Mælkebøtte er karakteriseret

ved at have en lang pælerod.

Foto: Agnar Kvalbein

• Faktaark: Ringe i græsset • Faktaark: Rød tråd • Faktaark: Skræpper

Rigtigt græs til det rigtige miljø

Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og krydser nye sorter frem. Planter inden for en sort er homogene, da de hele tiden opformeres fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan ud fra morfologiske karakteristika skelne forskellige sorter fra hinanden. I praksis er sygdomsresistens, skudtæthed og konkurrencedygtighed over for ukrudt vigtigere end deres sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhed kan valg af sort være lige så vigtig som valget af art.

• Faktaark: Vanding • Græsguiden 2015 (Norsk)

Sammenfatning Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, det visuelle indtryk og økonomien. Det vil også have indflydelse på, hvor store ressourcer der i fremtiden skal anvendes til plantebeskyttelse. Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse, vil de klare sig bedre i konkurrence med ukrudt og sygdomme. At vælge græs med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af integreret plantebeskyttelse.

Rapporter fra vores nordlige græstest, giver et godt grundlag for valg af græsser, der kan modstå vinteren, som har modstandsdygtighed over for svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. Resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter findes i ”Nordisk sorts guide for græs til grønne område, 2007” som kan downloades fra www.bioforsk.no og sterf.golf.se

Alle faktaark kan hentes på www.turfgrass.dk/publikationer/golfhaandboeger

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

67


FIRMAGUIDE 2016 DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Mads P. Brodersen Mobil 2917 7633 mpb@agrometer.dk

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Katja Lamborg Salgskonsulent Mobil: 2880 9087 kl@bionutria.dk

CMATE ApS www.cmate.eu Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087 bio@bionutria.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

• Mobil Sprøjtesyn. • Sprøjter og Sprøjteudstyr. • Kawasaki Mule UTV og ATV. • Valpadana og Landini kompakttraktorer. • Marolin Arm Klippere. • Salg og udlejning af Træflytter.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger Østvej 5, Esbønderup DK-3230 Græsted www.deltaoil.dk E-mail: steger@deltaoil.dk

Formål

Vi kommer til dig og udfører det lovpligtige sprøjtesyn. Salg af sprøjter og udstyr tilpasset forholdene på Golf baner. Kvalitetsarbejdsbiler fra Kawasaki. Efterløbne klippere, samt armKontakt: Jørgen Vestergaard klippere med fuld probational joystik.

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Vi leverer følgende produkter: • DELTA OIL-SYD Super-X • Fuchs • Petro-Canada • Prolong – USA (her har vi DELTA OILs moder)

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

• TOTAL – Danmark

68

Solum Roskilde A/S Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.solum.com

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent, csn@solum.dk Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt


DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 8800Viborg Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

www.golfname.com

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Ole Sams Falkenberg Produktmanager turf ole.sams.falkenberg@dsv-froe.dk

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie. • Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst! • Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet. • Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

E. Marker A/S

Carsten Marker

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Jens Peder Lilholt jp@emarker.dk · Mobil: 30 80 64 88 Salgskonsulent · Danmark

Reesink Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 9255 www.reesinkturfcare.dk info@reesinkturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@reesinkturfcare.dk Salgschef: Lars Rævsager 4016 9200 lars.raevsager@reesinkturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 carsten.brandt@reesinkturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste­mer til landets mest krævende golf ­baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Jacob AAkjær Salgskonsulent Sjælland og Bornholm Mobil 2325 0202 jaa@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner. Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere. Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

69


e r h v e rv s k lu b 2016

VIP

medlemmer

Svenningsens A/S Solum Roskilde A/S

Reesink Turfcare DK A/S

BioNutria Danmark

E. Marker A/S

Svenska John Deere AB

DLF Seeds & Science

medlemmer

70

Dansand A/S

Havdrup Maskinforretning

ProGræs ApS

Capillary Concrete AB

Lindholm Maskiner A/S

Helms TMT Centret A/S

Rainbird Sverige AB

EcoConcept Earth AB

FSH Machines

Semenco A/S

X3Mgolf

Hauna Golf

GolfbaneProdukter A/S

Semler Agro A/S

SM Entreprenørfirma A/S

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


s g a l s op tavlen

fødselsdage

Carsten Bjeldbak, Himmerland Golf, 50 år den 1. marts 2017

Sekretariatet

ønsker Jer alle en

rigtig glædelig jul

samt et godt nytår. Foto: jannoon028, Shutterstock.com

Vibeke

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

71


Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: STERF, DGA Masters, DGA Erhvervsklub, Regioner/mark­ vandringer samt Økonomi Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Greenkeeperen og DGA Demodage Henvendelse via Sekretariatet

Bestyrelsesmedlemmer: Næstformand: Niels Kvist Sørensen Randers Golf Klub Ansvarlig for: FEGGA og Uddannelse Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juel Andersen Himmelbjerg Golf Club Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 4230 1667 E-mail: reneandersen1@ hotmail.com Jesper Kristensen Værløse Golfklub Ansvarlig for: DGA-ugen Mobil: 2898 7640 E-mail: greenkeeper@vaerloese-golfklub.dk Dennis Willadsen Stensballegård Golfklub Mobil: 2387 1429 E-mail: denniswilladsen@gmail.com Henrik Hvilshøj Lindberg Give Golfklub Mobil: 2264 5799 E-mail: hvilshoejlindberg@ gmail.com Bestyrelsessuppleant: Mikael Rasmussen Ishøj Golfklub Mobil: 4033 4667 E-mail: mit@ishojgolf.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Vibeke Jensen Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

REGIONSLEDERE

BESTYRELSESINFO

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGU, GAF, PGA, DGA-ugen, TSOY samt Miljøprisen Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Jylland Nord Jan Lange Hobro Golfklub Tlf.: 5137 0073 langekeeper@os.dk

Susanne Olsen Sindal Golfklub Tlf.: 5237 4110 dyksus@gmail.com Jens Mølgaard Aabybro Golfklub Tlf.: 2522 8254 greenkeeper@aabybrogolf.dk Jylland Syd Jacob Thy Clausen Sønderjyllands Golfklub Mobil: 5164 4895 E-mail: jacob@sdjgolf.dk

Jørgen Slothuus Aabenraa Golfklub Mobil: 2426 4044 E-mail: keeper@aabenraagolf.dk Jylland Øst Rene Juel Andersen Himmelbjerg Golfklub Tlf.: 4230 1667 reneandersen1@hotmail.com Jylland Vest Claus Studsgaard Nielsen Ikast Golfklub Tlf.: 4075 6266 clausstudsgaardnielsen@gmail.com Fyn Stefan Andersen Vestfyns Golf Klub Mobil: 2342 3849 E-mail: annogstefan@live.dk København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

72

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016


Ansvarlige for regionerne

Rene Juel Andersen, JYLLAND

Stefan Andersen FYN

Per Sørensen, SJÆLLAND + ØERNE

NR. 4 - 2016 GREENKEEPEREN

73


KORT NYT

Billede fra svendeprøve-holdet Greenkeeper /Groundsman 16/9- 2016

Nyuddannede 2016 Årets svendeprøve-hold på Sandmoseskolen bestod af 20 greenkeepere og 2 groundsmen.

D

74

en 16. september modtog alle eleverne deres foreløbige bevis på, at de nu er udlært. De har alle bestået en flot eksamen og kan nu med rette kalde sig henholdsvis Greenkeeper og Groundsman.

12. Dan Bak Møller. Silkeborg Golf Club. 13. Aleksander Caspersen. Give Golfklub. 14. Mads Kaffka Hansen. Breinholdtgård Golf. 15. Hans Larsen, Odense Golf.

Stående fra venstre 1. Kenneth Dam Ljørring. Greve Golfklub. 2. Thomas Rosbjørn Jensen. Furesø Golfklub. 3. Nicolai Svendsen. Kolding Golf Klub. 4. Christian Gregers Pedersen. Brundtland Golfcenter 5. Ulrik Leth. Hobro Golfklub. 6. Nicolai Sørensen. Kolding Golf Klub. 7. Mads Horskjær Justensen. Lübker Golf Club 8. Nicklas Nielsen. Frederikshavn Kommune. 9. Michel Daniel Kristensen. Odense Idrætspark. 10. Allan Nielsen. Sydthy Golfklub. 11. Christian Frejlev Bendtsen. 3C Golf (Odense Eventyr Golf).

Sidende fra Venstre 1. Dennis Christensen. Midtfyns Golfklub. 2. Christian Ørts Pedersen. Holstebro Golfklub. 3. Alf Trøster. Skanderborg Golfklub. 4. Niels Mikael Andersen. Lübker Golf Club. 5. Søren Ørskov. Great Northern Golf Club. 6. Flemming Kildegaard Graversen. Golfklub 7. Jens Henrik Uhd. Varde Golfklub.

GREENKEEPEREN NR. 4 - 2016

Fotos: Ase, Matej Kastelic og LilKar, Shutterstock.com

AF KARIN JUUL HESSELSØE OG HANS AAGAARD PETERSEN, SANDMOSESKOLEN


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


green Keeperen

No. 4 // 2016

TEMA

Drivkr ambitio aft, ner og mål

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

g r e e n k e e p e r e n

BioVinter HP og BioNutria Fortify HP overflødiggør alle øvrige efterårs- og vintergødninger.

– enestående efterårs- og vintergødninger BioVinter HP og BioNutria Fortify HP er hver for sig – og især i kombination – de absolut bedste efterårs og vintergødninger. Begge gødninger har en enestående evne til at øge planternes modstandskraft mod sygdomme, og resultatet er sunde greens med en flot grøn farve, der hurtigt starter væksten i det tidlige forår.

Pris kr.

BioVinter HP Produkt

N

CO(NH2)2

K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Vf.

BioVinter HP

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

Totale værdier

1,70

1,70

9,00

1,13

0,50

0,25

1,00

1,18

pH

N

CO(NH2)2

Anne Mette Dahl - Man skal være stædig

Pris kr.

K

S

Mg

Mn

Cu

Fe

Zn

Vf.

BioNutria Fortify HP

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Totale værdier

1,44

0,50

0,30

1,50

1,10

Salg og rådgivning Salgs- og produktkonsulent Katja Lamborg cand. agro. Mobil: +45 2880 9087 Mail: kl@bionutria.dk

600 kg

Inkl. kvælstofafgift

BioNutria Fortify HP Produkt

4.680,00

Salgs- og produktkonsulent Lars Olsen cand. agro. Mobil: +45 2880 9086 Mail: lo@bionutria.dk

Salgs- og produktkonsulent Jens Bach Andersen cand.agro. Mobil: +45 2712 6986 Mail: jba@bionutria.dk

600 kg

Læs side 22

Rødsvingel - er fremtiden

Læs mere om vore effektive produkter på bionutria.dk – eller kontakt os for yderligere oplysninger. Vi er klar ved telefonen.

www.bionutria.dk

Læs side 28 4 2016

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

pH

4.320,00

Is og vand kvæler greens Læs side 8

Greenkeeperen nr4 2016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you