Greenkeeperen no 2 2014

no. 2 // 2014

PortrĂŚt af en greenkeeper // LĂŚs side

Studietur til Irland // Pleje af den uklippede rough

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

k e e p e r e n

16

Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele

Trusted by the best courses on earth.

Muirfield – The Honourable Company of Edinburgh Golfers, Scotland

Kontakt din forhandler

Fordelagtige finansieringsløsninger for golfbaner Vi kan tilbyde en bred vifte af finansieringsløsninger for golfbaner.

Takket være vores fordelagtige finansieringsløsninger, som er lette at arrangere og tilpasse den enkelte kundes behov, har det aldrig været lettere at vedligeholde og udbygge din John Deere maskinpark.

Salg og Service Øst A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 43 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

* Kontakt din John Deere golfforhandler og hør om finansieringsbetingelser, som gælder til den 31. januar 2014

JohnDeere.dk

1221

Salg og Service Vest Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 47 osm@ommc.dk www.ommc.dk

ndhold 2

Greenkeeperen nr.

KOLOFON

no. 2 // 28. årgang

REDAKTØR

Karsten Bjergø Frederikshaldparken 41 8300 Odder

REDAKTION/INFO-UDVALG Karsten Bjergø Jacob Arnkvist Asbjørn Nyholt Bente Mortensen

TRYK & LAYOUT Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk

ANNONCESALG DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

DEADLINE nr. 2, 2014 11. august 2014

FORSIDEN: Chefgreenkeeperen i Himmerland Golf & Spa Resort, Johnny Kristensen, har sammen med græseksperten Per Gundtoft og sin stab skabt perfekte spilleforhold til feltet i European Tourturneringen Made In Denmark i Himmerland.

Foto: Golffotografen.dk

2014 //

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

// FAGLIGT

Mykorrhiza på greengræs ...............

Sorter i Scangreen ............................

Studietur til Irland ...........................

Ny sygdom på græs .........................

DGU i Orlando ...............................

Mindeord: Nick Park ......................

Pleje af den uklippede rough – Intro ................................................

Pleje af den uklippede rough – Høslet .............................................

// ØVRIGE Portræt af en greenkeeper ..............

Garta ...................................................

6 12 30 42 46 50 56 58

16 21

// ØVRIGE Rødkilde ATV ..................................

Lely Turfcare .....................................

Formandens klumme .......................

Square Oil ..........................................

Nyt fra sekretariatet ........................

Miljøprisen ........................................

La Santa .............................................

// PRESSE Kiba Parkmaskiner ...........................

Svenningsens .....................................

HCP Danmark .................................

22 24 26 36 41 52 60

28 38 70

Studietur til Irland Læs mere side 30

LEDER Af // Karsten Bjergø & Jacques Borggild

G

Greenkeeperens mange opgaver

reenkeeperarbejdet har mange aspekter og ligeså mange dilemma'er. Vi har med levende væsner at gøre – golfspillere og planter, og det kan ofte være svært at få forskelligartede interesser til at nå sammen. Golferne vil gerne have velplejede golfbaner at udøve deres sport på og planterne så egentlig helst at vi bevægede os mindst muligt på dem. Vore medlemmer foretrækker lynhurtige greens, hvilket betyder, at vi må klippe så tæt, at græsset har svært ved at overleve. Vi vertikalskærer og topdresser greens netop for at gøre dem hurtige, men golferne har ikke megen forståelse for den mængde sand og vækstjord, som vi strøer ud på greens.

Greenkeeperstaben har på den enkelte arbejdsdag – i den enkelte arbejdsuge og i den enkelte arbejdsmåned 1000-mange arbejdsopgaver, som skal udføres til punkt og prikke før golferne kan gå ud på en velplejet bane.

Måske var det velanbragt, hvis greenkeeperne fortalte medlemmerne om dette i klubbladet eller på klubbens hjemmeside.

Det faktum, at desværre altfor mange medlemmer i golfklubberne ved altfor lidt om greenkeeper-arbejdet, er i sig selv et dilemma, som vi ved utallige lejligheder har forsøgt at overbevise DGU og bladet ”Dansk Golf” om, men uden den helt store succes. Man mener åbenbart i ”Dansk Golf”, at det er mere vigtigt for danske golfspillere at læse om en eller anden ligegyldig golfbane i Costa Rica eller på Haiti end det er at vide mere om greenkeeperens daglige arbejde i deres egen golfklub – forstå det hvem som kan.

En helt anden ting er, at de mange arbejdsopgaver, som greenkeeperne har som oftest betyder, at det daglige arbejdsprogram bliver meget stramt. Der er rigtigt mange gøremål fra greenkeeperne møder på arbejde ved 5-6 tiden om morgenen til de går hjem ofte langt ud på eftermiddagen, eller i forbindelse med f.eks. turneringer, måske langt ud på aftenen.

Dette betyder, at rigtig mange greenkeepere stort set ikke har tid til at arbejde med noget, som de har speciel interesse for, at de så at sige ikke har mulighed for at være kreative i deres arbejdsindsats.

Vi vil gerne her i lederen slå et slag for, at chefgreenkeeperne tænker lidt over dette dilemma. Prøv at overveje, om der ikke var mulighed for at tilrettelægge greenkeepernes arbejdsdag således, at de får – om ikke andet så lidt tid til at være kreative.

Dette vil uden tvivl være meget fremmende for arbejdsglæden, arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen – til glæde og gavn for golfklubbens medlemmer og ikke mindst for medarbejderne.

Redaktionen ønsker vore læsere en rigtig god arbejds- og golfsommer og husk, at vi ses til DGA’s DEMO-DAGE ved Odense Golfklub d. 2-3 september 2014. //

FA G L I G T Mykorrhiza på greengræs

Mykorrhiza

på greengræs

Af Agnar Kvalbein, Bioforsk Turfgrass Research Group, Norge, bearbejdet til dansk af Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt, ApS 6

Tina Elida Andersen har brugt et år på at studere mykorrhiza på greens. Hun påstår at mykorrhiza-præparater ikke er nogen god investering. Jeg mødte Tina på Landvik for at høre, hvad hun nu ved om dette samarbejde mellem græsplanterne og svampene i jorden

H

vad er mykorrhiza egentlig?

Mykorrhiza er navnet på et samarbejde mellem planter og specielle jordboende svampe.

Planterne tillader svampene at trænge ind i rødderne og fodrer dem herefter med kulhydrater fra fotosyntesen. Til gengæld hjælper svampene med at optage næringsstoffer og vand fra jorden. Der findes to hovedgrupper af mykorrhiza. Ektomykorrhiza består af hyfer, som kun vokser mellem rodcellerne, mens en-

Billede 1: Billedet viser rodceller, som er fulde af svampehyfer (blå). Det tætte væv af hyfer kaldes arbuskler. Arkusklerne er vigtige for næringsstofudvekslingen mellem svamp og plante.

// fortsættes side 8 //

Greenkeeperen // no. 2 2014

Foto: Theo Ruissen.

4 x bedre • Suveræn vinterstyrke • Stærk etablering • Tørketolerant NYHED 2014 • Flot farve Fabian

- Mere skudtæt og finbladet

Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

no. 2 2014 // Greenkeeperen

7

FA G L I G T Mykorrhiza på greengræs

Billede 2: På denne green på Landvik fandt Tina ingen effekt af at smitte med et mykorrhiza præparat. 2/3 af græsplanterne var koloniseret med mykorrhiza. Der var ikke forskel mellem rødsvingel, alm. hvene og hundehvene. Til venstre tester Tinas vejleder, Tatsiana Espevig, vandindholdet i greenen.

Foto: Agnar Kvalbein.

domykorrhiza trænger ind i rodcellerne.

Det er den sidste type, som findes på græs. Inde i rodcellerne danner svampen nogen strukturer, som kaldes arbuskler og denne form for samarbejde kaldes for “arbuskulær mykorrhiza”. Arkusklerne er vigtige for næringsstofudvekslingen mellem svamp og plante og kan ses i mikroskop (se billede 1).

8

ude. Det er et utroligt fasinerende samspil. Mykorrhiza handler om symbiose.

Det er et samspil til gensidig nytte. Hvis planterne ikke har så meget sukker at dele med svampen, så sender planten færre start-signaler ud, de såkaldte rodexudater, og der dannes mindre mykorrhiza på rødderne. Men andre faktorer er også vigtige for udviklingen af symbiosen.

Du sagde, at planterne tillader svampen at trænge ind i rødderne. Har de noget valg?

Hvilken nytte har græsplanterne af mykorrhiza?

Lige præcis dette spørgsmål er blevet meget diskuteret. Nogen mener “ja” andre mener “nej”. Nogle mener, at det primært er svampene, som styrer udviklingen. Ikke desto mindre er der en kemisk kommunikation mellem svamp og plante og begge parter må genkende hinanden og acceptere specielle startsignaler fra den anden, før planten “åbner op” for svampen og hjælper den med at kolonisere rødderne. På grund af disse specifikke genkendelsessignaler kan planterne holde andre mikroorganismer

Svampens hyfer fungerer som en udvidelse af plantens rodsystem og bevirker, at jorden kan finkæmmes for næringsstoffer, som ellers ville være utilgængelige for planterødderne. Ud over at forbedre vand –og nærigsstofoptagelsen er det veldokumenteret, at svampene hjælper planterne igennem tørkestress og kan gøre dem mere tolerante overfor saltskader. Sidstnævnte er en vigtig egenskab mange steder i verden. Kolonisering med mykorrhiza har også vist sig at kunne gøre planterne mere mod-

Greenkeeperen // no. 2 2014

standsdygtige overfor sygdomme. Forskning viser, at fosforoptagelsen forbedres igennem mykorrhiza, men det er også blevet dokumenteret at kvælstof, kobber og zink optages på denne måde.

Du er en af de få, som specifikt har undersøgt greengræs. Hvad er fordelen ved at have mykorrhiza på greens?

Jeg har ikke kunne påvise en bedre græskvalitet. Det skyldes antageligt, at greens plejes “for godt”.

Greens har god adgang til vand og næring. Derfor er greengræsset ikke så afhængig af mykorrhiza, som planterne ude i naturen. Nytten af mykorrhiza vil variere med vækstforholdene. Men greengræs bliver koloniseret af mykorrhiza. Jeg fandt svamp på 2/3 af alle rødder. Der var ikke forskel mellem

// fortsættes side 10 //

Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året.

Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke.

Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier

Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen

tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161

Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m.

Maskinløsninger n Vertikalskæring

3049 3047 3045 3040

n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling

Solum er landsdækkende leverandør

n Oppretning

med laser af rough

n Klipning

Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening

n Neddeling n Sortering

FA G L I G T Mykorrhiza på greengræs

Ukoloniseret rod

Billede 3: Billedet viser græsrødder, som er farvet med trypanblåt. Efter farvning er det let at se, om rødderne er blevet koloniseret af svampe og har dannet mykorrhiza.

Foto: Tina E. Andersen.

Koloniseret rod

rødsvingel, alm. hvene og hundehvene.

I forsøget tilførte vi et mykorrhiza-præparat til greenen ved at børste præparatet ned i huller lavet med hugpiper. Jeg fandt ingen effekt af denne behandling og konkluderede, at tilførsel af mykorrhiza-præparatet i etablerede greens ikke havde nogen effekt.

Jeg lavede også et væksthusforsøg, hvor mykorrhizapræparatet blev blandet i en ny vækstmasse. Tidligere studier havde foreslået at greens, som bliver smittet med mykorrhiza-dannende svampe ved anlæggelse, kan få en bedre græskvalitet gennem fremskyndet etablering, forbedret vækst og stresstolerence, noget som igen fører til at greenen kan tages tidligere i brug. I mit forsøg 10

Greenkeeperen // no. 2 2014

fik både smittede og usmittede potter kun ca. 2 % mykorrhiza og konklusionen var, at produktet fungerede dårligt i hvert fald i kombination med græs.

Koloniseringsprocenterne var højere i de såkaldte positive kontroller, som var sået med jordkløver, men heller ikke her så vi tegn på forbedret plantekvalitet.

I potteforsøget havde vi også enårig rapgræs med. Den enårige rapgræs blev koloniseret lige så meget, som de andre græsarter. Tidligere undersøgelser havde antydet, at hvene havde mere nytte af mykorrhiza end enårig rapgræs, men denne tankte understøtter mine forsøg ikke.

Kan greenkeepere se om græsrødderne har mykorrhiza?

Ja, det er let. Hertil behøver de næsten bare almindelig køkkenudstyr, nogle

kemikalier og en lup (Tina giver en opskrift på vaskning, rensning, kogning i lud, skylning, farvning med trypanblåt, opvarmning og skyldning og jeg konkluderer, at det ikke er noget en greenkeeper let gør). Hun oplyser, at der er ansatte hos Bioforsk i Ås, som kan gøre dette (Billede 3).

Hvad kan vi gøre for at forbedre forholdene for at få mykorrhiza i greens?

Det er et godt spørsmål, som jeg ikke har noget endeligt svar på, men jeg vil tro, at det kan hjælpe at sætte klippehøjden op og gøde mindre, siger Tina med et smil. Graden af kolonisering hænger sammen med mængden af rodexudat, som er planternes begyndelses-signal til svampen. Rodexudat er en sukkerholdig saft, som lækkes fra græsrødderne. En plante med god fotosyntese og begrænset tilgang til kvælstof vil have et højt sukkerindhold og mere kan deles med svampene i jorden.

Vi gødede en forsøgsgreen med 0.5, 1,0 og 1,5 kg N/100m2 og fandt en klar tendens (90 % sikkert) til at graden af

kolonisering gik ned fra 68 til 64 %, når N-gødningen blev større. Derimod havde fosforgødning ingen effekt.

Typen af organisk materiale i rodzonen havde derimod en stor betydning. Vi sammenlignede USGA greens med sphagnum og kompost. Godt et år efter etableringen havde planter i kompost 59% kolonisering, mens der bare var 22 % koloniserede rødder i sphagnum. Jeg har ikke nogen god forklaring på denne forskel, men det er tydeligt, at de mykorrhiza dannende svampe foretrækker enkelte typer af organisk materiale fremfor andre. Desuden er det muligt, at planter er i en optimal tilstand for at danne mykorrhiza, når de vokser på en vækstmasse, som er rig på næring, men som fortsat ikke frigiver næringen hurtigt nok, til at planterne bliver “tilfredsstillede” gennem den direkte optagelse alene.

Vi så også mykorrihzadannelse uden at vi tilførte et præparat. Dette viser, at svampen etablerer sig naturligt, bare man giver den lidt tid. Hvis enkelte tiltag som at gøde mindre eller at bruge kompost i rodzonen kan fremskynde den naturlige etablering, er det antageligt ikke nødvendigt og i hver fald ikke økonomisk at smitte greens med et mykorrhizapræparat.

Kan mykorrhiza skade planterne?

Ja, mykorrhiza kan også have negative effekter og der er mange ting, som er indvirkning på, hvordan planten reagerer på svampens kolonisering. Når planterne først har etableret mykorrhiza, så kan de aldrig komme helt af med svampen igen. Svampen vil derfor fortsætte med at optage sukker fra planterne, også når græsset arbejder hårdt med at producere sukker nok til sig selv. Hvis man f.eks. giver en høj mængde kvælstof, så planten stimuleres til at lave bladvækst og sukkerindholdet bliver lavt, i sådanne tilfælde vil mykorrhizasvampene være en ekstra belastning for græsset samtidig med at planten har begrænset nytte af det bedre næringsstofoptag.

Nancy Johnson, USA (se kilde) har skrevet om noget vældigt interessant. I væksthusforsøg sammenlignede hun græsvækst (Andropogon gerardii) i to jordtyper. Den ene var kraftigt gødet den anden jord var kun gødet lidt i årene før forsøget. Planterne voksede dårligst i den gødede jord. Forklaringen var, at i denne jord var der udviklet en anderledes mikroflora. Der var flere mykorrhizasvampe, som snyltede på planterne og svampene tog mere fra planterne end de gav tilbage. Den dårligere vækst skyldes altså, at planterne måtte fodre svampene, som de ikke havde nogen nytte af. Dette er et godt eksempel på at gødskning påvirker mikrofloraen i jorden.

Selv om jeg ikke har set nogen direkte nytte af mykorrhiza på greens, så ved vi, at samspillet er vigtig for planterne i naturen.

Jeg mener, at greengræs har mindre nytte af mykorrhiza end mange andre planter. Dette skyldes til dels, at greens bliver gødet godt og at græs har et effektivt rodsystem. //

Forhandler produkter til professionel græspleje Græsfrø til: • Golf og sportsanlæg.

• Kommuner og anlægsgartner.

Gødningsløsninger i fast og flydende til: • Greens og teesteder.

• Fairways og boldbaner.

Maskiner til Græspleje. Bla: • Værtikalskærer og såmaskiner fra Rotadairon.

• Frontmonteret zeroturn klipper.

• Kioti arbejdsbil, diesel, 4-hjulstræk.

Kontakt: Niels-Peter Jensen 2427 1787 Kilde: Nancy Collins Johnson 1993.

Can Fertilization of Soil Select Less Mutualistic Mycorrhizae? Ecological Applications 3:749–757. http://dx.doi.org/10.2307/1942106

ProGræs ApS · Hastrupvej 10 B · 4621 Gadstrup www.pro-græs.dk · Mail: post@pro-græs.dk

no. 2 2014 // Greenkeeperen

11

FA G L I G T Sorter i Scangreen

Nye lovende sorter i SCANGREEN – STERF’s sortsafprøvning af græs til golf baner

Af Trygve S. Aamlid Bioforsk, Norge og Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet 12

SCANGREEN – sortafprøvning af græs til golfgreens i regi af STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) startede i 2003 og er nu inde i sin tredje testrunde. Opdaterede resultater til og med 2013-sæsonen er tilgængelig på sterf.golf.se og www.scanturf.org. Der finder du også en opsummering af SCANTURF-forsøgene – afprøvning af græsarter til fairway (klippehøjde 15-20 mm), plæneflader og brugsplæne med slitage fra fodbold. I denne artikel giver vi en foreløbig opsummering af SCANGREEN’s rangering af ‘Top 5’ sorter for golfgreens

Reykjavik (SCANGREEN)

i den sydlige klimazone i Norden

A

f kortet (figur 1) fremgår at den nuværende testrunde (2011-2014) foregår på forskningscentrene Landvik og Apelsvoll i Norge, Korpa Golf Klub i Reykjavik, Island, og Sydsjællands golf klub i Danmark. Disse fire steder giver grundlag for at dele Norden i en nordlig og en sydlig klimazone, afhængig af hvilke vinterudfordringer græsset udsættes for. Forsøgene ligger på USGA-greens og plejes så realistisk som muligt med hensyn til gødning, klippehøjde, luftning, topdressing etc. For at få et jævnt slid på alle felterne bruges specialbyggede slidmaskiner som simulerer ca. 20.000 golfrunder pr sæson (billede Greenkeeperen // no. 2 2014

1). Der bruges ingen pesticider i forsøgene, og ved bedømmelse lægges det stor vægt på at finde frem til sorter med bedst mulig vinterhårdførhed og resistens mod sygdomme. Forsøgene vil foregå frem til november 2014, og de følgende ‘Top 5’ lister er derfor foreløbige.

Krybende hvene (Agrostis stolonifera) I den igangværende prøverunde testes de amerikanske sorter 007 DSB, Cobra Nova, Focus, SR 1150, T-1, Tiger Shark og Tyee. Af disse er det indtil videre kun 007 DSB og Focus som har haft lige så god eller bedre greenkvalitet end tidligere afprøvede sorter og som dermed blan-

der sig ind i ‘Top 5’ (tabel 1, side 14).

Tiger Shark følger lige efter med gode resultater på Sydsjælland. Frø af denne sort samt af Focus er tilgængelige på det danske marked i 2014.

Reference sorten i krybende hvene er Independence, som i begge de tidligere testrunder var rangeret blandt de bedste i den sydlig klimasone. Den dårligste sort er Tyee, som ser ud til at være specielt modtagelig for de sædvanlige sygdommer på golfgreens i Norden (billede 2). Cobra Nova, som tilbydes i Danmark og som er rangeret øverst på den engelske STRI-listen, har i vores forsøg også været modtagelig for sygdom og er

Fotos: Anne Mette Dahl Jensen.

Billede 1a, b: Specialbygget slidmaskine med golfspikes til brug i forsøg på Sydsjælland golf klub.

derfor kun rangeret midt på listen i den sydlige testzone.

Hunde-hvene (Agrostis canina) Blandt hunde-hvene er der i de igangværende forsøg kun en med, en ny amerikansk forædling, PSG7PC2, som

endnu ikke har fået et officielt sortsnavn og heller ikke er kommet på det danske marked. Vi står dermed tilbage med de fire sorter; Avalon, Legendary, Vesper og Villa som er rangeret ud fra tidligere afprøvninger. Af disse scorer Villa højest i den sydlige klimazone (tabel 1, side 14).

Apelsvoll (SCANGREEN)

Alm. hvene (Agrostis capillaris) Af alm. hvene er det tre nye interessante navn på listen, nemlig de danske sorter Cleek og Galina, og den amerikanske forædlingen PSGNBC, som endnu ikke har fået et sortsnavn. I det danske forsøg har især Cleek haft meget færre microdochium-pletter (fusarium) i vækstsæsongen end reference sorten Jorvik. Desværre er frø af Cleek og Galina endnu ikke tilgængelig på det danske marked, så i 2014 må vi klare os med tidligere afprøvede sorter som Greenspeed og Aberroyal.

Figur 1: Kort som viser inddelingen af Norden i en nordlig og en sydlig klimazone, samt afprøvningssteder i de igangværende SCANGREEN- og SCANTURF-forsøg (2011-2014).

Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra ssp. commutata)

Ylistaro (SCANTURF)

Sydsjælland (SCANGREEN) Tystofte (SCANTURF) Landvik (SCANTURF & SCANGREEN)

Af rødsvingel uden udløbere har Musica længe været førende på markedet med hensyn til tæthed og greenkvalitet. Nu viser tabel 1 imidlertid at der er kommet flere sorter med i det gode selskab, nemlig Caldris fra Prodana (DLF Trifolium) og Barlineus, Bodega og Bargreen II fra Barenbrug. Frø af Barenbrug-sorterne er tilgængelige i 2014, men Caldris må vi foreløbig vente på. I begge forsøg i den sydlige zone har Barlineus haft mindre

// fortsættes side 14 //

no. 2 2014 // Greenkeeperen

13

Foto: Trygve S. Aamlid.

FA G L I G T Sorter i Scangreen

Independence

Tiger Shark

Tyee

Cobra Nova

Billede 2: Overvintringsskade hovedsagelig forårsaget af rød trådkølle (Typhula incarnata), på Bioforsk Landvik, Norge, april 2013.

sygdom i vækstsæsongen end de andre sorter. En anden ny rødsvingelsort som indgår i denne prøverunde er Nikky.

Den har en mørk farve (billede 3), men i SCANGREEN har den været relativt modtagelig både for rød tråd og microdochium-pletter. Den rangeres derfor ikke blandt ‘Top 5’.

Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra ssp. litoralis syn. trichophylla) Fire nye sorter er med i denne testrunde, nemlig Beudin, Isolde, Joppa og Nigella. Af disse er det kun Prodana-sortene Nigella eller Beudin som kommer med blandt ‘Top 5’. Nigella er specielt interessant fordi den kun i mindre omfang

angribes af sygdom, men af denne sort findes det endnu ikke frø på det danske marked. Det samme gælder Viktorka, som egentlig er en tjekkisk sort, men som ejes af Barenbrug. Baseret på forrige testrunde er Finesto fra DSV-Frø (tidl.

Hunsballe) rangeret højest på listen, men den velafprøvede reference sort Ce-

Tabel 1: ‘Top 5’ sorter af krybende hvene, hunde-hvene, alm. hvene, rødsvingel uden udløbere, rødsvingel med korte udløbere, alm. rajgræs og alm. rapgræs for golfgreens i den sydlige klimazone i Norden i henhold til SCANGREEN forsøgene pr 1.mars 2014.

14

Krybende hvene

Hunde-hvene

Alm. hvene

Rødsvingel uden udløbere

Rødsvingel, korte udløbere

Alm. rajgræs

Alm. rapgræs

1

007 DSB

Villa

Cleek

Barlineus

Finesto

Chardin

Qasar

2

Independence

Avalon

Greenspeed

Caldris

Viktorka

Columbine

Dark Horse

3

Declaration

Legendary

Aberroyal

Bodega

Cezanne

Ligala

Race Horse

4

Runner

PSG7PC2

PSGNBC

Musica

Nigella

Monroe

5

Focus

Vesper

Galina

Bargreen II

Beudin

Madrid

Greenkeeperen // no. 2 2014

Foto: Trygve S. Aamlid.

zanne (Prodana) gør det også meget godt i afprøvningen. Læg for øvrigt mærke til at vi ikke rangerer Barcrown blant ‘Top 5’ fordi den har for dårlig vinterhårdførhed.

Alm. rajgræs (Lolium perenne) Barlineus

Nikky

Bargreen II

Billede 3: Nye rødsvingelsorter på Landvik, juni 2013.

Alm. rapgræs (Poa trivialis) Af alm. rapgræs er der kun en ny sort med i forsøgene, nemlig Dark Horse.

Denne adskiller sig lidt fra de to sorter vi har prøvet tidligere, nemlig Qasar og

Foto: Trygve S. Aamlid.

Alm. rajgræs betragtes først og fremmest som reparationsgræs. Mange er skeptiske i forhold til at bruge rajgræs på greens, men efter forrige års vinterskader var der i store dele af Skandinavien greenkeepere som ikke så nogen anden udvej end at så rajgræs for at få en rimelig tidlig åbning af banen. Nogen tror at rajgræsset forsvinder af sig selv ved lav klipning, men i vores forsøg er rajgræsset aldrig gået ud på grund af stress i vækstsæsongen. Derimod er det nogle gange gået ud om vinteren, først og fremmest på grund af frost og isdække. SCANGREEN viser at der kun er lidt forskel i overvintringsevnen mellem rajgræssorterne. For at få mere vinterhårdfør rajgræsmateriale må man gå over til tetraploide sorter som Double eller Fabian, men disse er ikke aktuelle til greens. Den som vælger at så rajgræs må være forberedt på hyppig klipning, for forsøgene viser at daglig højdevækst, og dermed klippebehovet, er ca. 50 % større end for andre arter på green.

Race Horse. Næst efter alm. rajgræs er alm. rapgræs den hurtigste art i etableringen, og vinterhårdførheden er noget bedre, men ikke lige så god som kendte arter som krybende hvene og rødsvingel. I lighed med alm. rajgræs betragtes alm. rapgræs først og fremmest som en reparationsgræs, og fordi den har mindre tilvækst og finere blad, kan den måske være mere aktuel end rajgræs til dette formålet.

Lav rapgræs (Poa supina)

Billede 4: Ved god overvintring kan lav rapgræs (Poa supina) have en meget attraktiv farve tidlig om foråret, men den egner sig mindre godt i områder med ustabile vintre. Dette billede er taget på Lanvik i april 2012.

For første gang har vi i de igangværende forsøg også en sort med af lav rapgræs, nemlig den tyske sort Supranova. Det første indtryk er at denne sort har en meget lys farve, er grovbladet og har stor tilvækst, omtrent som alm. rajgræs.

Supranova har indtil videre vist god vinterhårdførhed i stabilt indlandsklima, og den har ofte en markant grøn farve tidligt om foråret (billede 4). I ustabilt kystklima med mange is- og vandskader er vinterhårdførheden derimod dårligere end for hvene og rødsvingel. I det danske forsøg har Supranova hidtil været rangeret efter både alm. raigræs og alm. rapgræs, og alt i alt er sorten nok mindre aktuel til greens i den sydlig klimazone. // no. 2 2014 // Greenkeeperen

15

po

rt

ræ

ØV R I G E

ta fe ng re en ke ep er

Portræt af en greenkeeper

Johnnys

svendestykke Chefgreenkeeperen i Himmerland Golf & Spa Resort, Johnny Kristensen, har skabt den perfekte Made In Denmark-bane

Af Jens Christensen • Foto: Golffotografen.dk 16

N

æppe mange danske green keepere véd lige så meget om greenkeeping som chefen for den 17 personer store greenkeeperstab i Himmerland Golf & Spa Resort, 48-årige Johnny Kristensen, men ikke desto mindre har han lært meget under forberedelserne til den første European Tourturnering på dansk grund siden Nordic Open i Simon’s Golf Club i 2003, Made In Denmark, som finder sted på Backtee Course i Himmerland i dagene 14.-17. august.

Til den tid vil Backtee Course fremstå i en stand, som uden tvivl vil imponere både samtlige 156 spillere og de ca.

80.000 tilskuere, som i løbet af de fire Greenkeeperen // no. 2 2014

spilledage forventes at gøre Made In Denmark til den største danske sportsbegivenhed nogensinde.

Det er forståeligt, at Johnny Kristensen næsten får kuldegysninger af at tænke på, at så mange stjernespillere og tilskuere over fire dage skal vurdere hans og hans medarbejderes forsøg på at skabe perfekte spilleforhold på Backtee Course, men allerede midt i maj – altså tre måneder før turneringen – tydede alt på, at han ikke behøvede at gøre sig nogle bekymringer overhovedet. Det var nemlig svært at sætte en finger på, hvad der ikke var lykkedes i forhold til den særdeles detaljerede arbejdsplan, som han – i samarbejde med græseksperten

Chefgreenkeeperen singleklipper personligt greens på Backtee Course.

Per Gundtoft som agronomisk konsulent – stort set har fulgt, siden renoveringen af Backtee Course (tidligere New Course) begyndte i efteråret 2011 med værtsskabet for en European Tour-turnering i 2014 som det endelige mål.

Drømmejobbet – Det har været én lang og stor oplevelse, ja, et drømmejob, at stå i spidsen for et

// fortsættes side 18 //

no. 2 2014 // Greenkeeperen

17

ØV R I G E Portræt af en greenkeeper

greenkeeperprojekt, der skulle udvikle en bane af en sådan klasse, så den kunne godkendes af både European Tours turneringsdirektør, Michael Ericsson og tourens agronomiske ekspert, Scott McLean, lyder det fra Johnny Kristensen, som dog aldrig har været nervøs for, at det ikke ville lykkes. Det skyldes primært, at han i hele forløbet har samarbejdet med Per Gundtoft, som i en årrække arbejdede i greenkeeperstaben på Valderrama-banen i Spanien, mens den lagde græs til den årlige afslutningsturnering på European Tour, Volvo Masters. Gundtofts græserfaringer har været uvurderlige og lettet både arbejdet og ansvaret for Johnny Kristensen og hans folk. Dertil kommer, at én af verdens bedste greenshapere, David Nelson fra det verdenskendte engelske firma Greenmakers, personligt har formet banens 18 nye greensområder efter arkitekten Phi-

Johnny Kristensen vil savne sin far ogf læremester under Made In Denmark.

lip Spogárds tegninger, ligesom det engelske ekspertfirma i golfbanevanding, Ocmis, har etableret et fuldautomatisk vandingsanlæg, hvor hver enkelt sprinkler kan styres via en mobiltelefon/walkie eller computer.

Johnny Kristensen: – Elektronikken i vandingsanlægger gjorde os feks. i stand til at vande nysået greengræs i to-tre minutter hver halve time, og dét betød, at græsset spirede efter bare seks dage, og at vi kunne begynde at tromle de nye greens efter 14 dage, ca. tre gange om ugen, så de kunne blive faste, forklarer Johnny Kristensen.

18

Greenkeeperen // no. 2 2014

Stram arbejdsplan Det er Per Gundtoft, som har bestemt græstypen og vækstjorden i greensområderne, mens det har været Johnny Kristensens ansvar at gøde og vande områderne.

– Man kan sige det sådan, at Per har haft det overordnede ansvar for renoveringen, mens jeg har styret hverdagen for mine medarbejdere, en hverdag, der er planlagt fra dag til dag – med tre opgaver til hver greenkeeper pr. dag. På denne måde er det tidsmæssigt stort set lykkedes os at overholde vores stramme og omfattende arbejdsplan, forklarer Johnny Kristensen, hvis mandskab har hånd-topdresset de nye greens én gang om ugen for at holde græsset i topform – en procedure, som fire mand bruger fire timer på, inden vandingsanlægget i løbet af to-tre minutter får sandet helt ned i det fine græstæppe. Derudover bliver greens håndprikket forår/ efterår og efter behov. Der kommer ikke store maskiner på greens, det største er en selvkørende tromle, som gør spilleoverfladen helt unik. Fire mand klipper hver dag greens med hver sin singleklipper.

Fairways blev i foråret 2014 vertikalskåret/eftersået og topdresset med 1000 tons sand og fremstår derfor også i imponerende stand.

10 mand ekstra Den ekstraordinære arbejdsbyrde har naturligvis betydet en del overarbejde for Johnny Kristensens stab, men dét har alle taget med godt humør og stor entusiasme, fordi arbejdet med en European Tour-bane har været ekstra spændende.

Og en endnu mere spændende tid venter faktisk, nemlig når banens fairways og rough allerede midt i juni skal formes til Made In Denmark-dagene, d.v.s. med fairways i 10 millimeters højde, greensforklæder i seks millimeter, semirough i henholdsvis 30 millimeter og 60 millimeter samt rough i 80 milllimeter.

Greengræssets højde afgøres fra dag til dag af, hvor meget det blæser. Bolden skal kunne ligge stille på green, og derfor bliver boldhastigheden sandsynligvis ikke højere end 11 fod på stimpmeteret.

På denne måde sikrer man sig, at spiller-

// fortsættes side 20 //

Per Gundtoft og Johnny Kristensen stimpmeter-tester i fĂŚllesskab 18. green.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

19

ØV R I G E Portræt af en greenkeeper

Et godt makkerpar bag Made In Denmark-banen: Per Gundtoft og Johnny Kristensen.

ne bliver tilfredse og derfor sandsynligvis kommer igen til de to næste udgaver af Made In Denmark.

Ugen inden Made In Denmark-premieren lukkes Backtee Course, der så vil blive klippet to-tre gange om dagen. Hverken medlemmer eller greenfee-spillere vil have glæde at spille den svære bane, som sættes op til European Tour-feltet. Under selve turneringen rækker en greenkeeperstab på 17 personer ikke, når banen både skal klippes tidlig morgen og sen aften – i øvrigt med lys på maskinerne. Derfor låner man 10 greenkeepere udefra til at topdresse tee og divots på fairways og rive bunkers. Og enkelte til at hjælpe med at klippe greens og fairways.

20

Greenkeeperen // no. 2 2014

Svendestykket Johnny Kristensen glæder sig forståeligt nok meget til at vise »sin« tourbane for både spillere og publikum, men han vil savne én tilskuer, faderen Tage Kristensen, der døde for to år siden. Det var nemlig ham, der ansporede Johnny til at blive greenkeeper, et job, som Tage Kristensen selv havde i over 40 år i Aalborg Golf Klub.

Under faderen kom Johnny i lære som 19-årig og udviklede sig til en troldmand udi greenkeeperkunsten – ligesom faderen. Johnny blev derfor først håndplukket som chefgreenkeeper af Mollerup Golf Club og siden – i 2007 – af Himmerland Golf & Country Club.

Med så stort engagement udfylder Johnny sit krævende chefjob, at han faktisk ikke selv har slået et golfslag de seneste 10 år, selvom han i mange år selv var elitespiller og med til at vinde DM for hold tre gange for Aalborg og én gang for Himmerland.

Johnny Kristensen fik aldrig sit svendebrev af Dansk Green Forening, fordi greenkeeperuddannelsen simpelthen ikke var officielt anerkendt, da han var færdig med sin læretid hos faderen. Til gengæld ligner hans arbejde med Backtee Course op til Made In Denmarkturneringen et forsinket svendestykke, som ingen anden dansk greenkeeper kan // bryste sig af.

ØV R I G E Garta

DOUBLE TIME – Patenteret Nyhed på Scanturf listen

Som den første og endda eneste tetraploide græssort nogen sinde, er sorten Double Time blevet patenteret (US patent nr. 7 368 038). Patenteringen gives for de helt unikke egenskaber

Hvad er hemmeligheden?

Så – hvad er det, som gør Double Time så anderledes? Forskelligt fra andre rajgræssorter, så har Double Time et meget lavt siddende bladfæste. Dette giver i sin natur et dybtgående rodsystem. Under hver plante har Double Time et meget udbredt rodsystem. Det går meget dybere i jorden end hos alm. rajgræs, som ellers tidligere ansås for at være bedst i test ved NTEP-forsøg (The National Turfgrass Evaluation Program – Amerikansk kvalitetssikringssystem for græssorter). Dette betyder, at det er mere end svært at rive græsset op, selv under omfattende slidtage fra fødder, jern eller hjul.

Etablering Double Time etablerer sig hurtigt – meget hurtigt! Forsøg lavet på Arkansas Universitet, USA viser at Double Time

både gror hurtigst og producerer en turf med den bedste kvalitet, i forhold til lignende rajgræssorter – faktisk allerede 2 uger efter såning. Resultater viser, at Double Time kan anvendes sortsren eller i frøblandinger sammen med andre græssorter i den kolde klimazone, når superhurtig etablering er ønsket. Er du ude efter kompatibilitet og genetisk mangfoldighed er Double Time et udmærket valg.

Turfgræs med farve, selv om vinteren!

Andre sorter af alm. rajgræs, der har opnået gode resultater i NTEP-forsøg slutter væksten, når temperaturen kommer under +6oC. Dette gælder ikke for Double Time! Double Time fortsætter med at være grøn hele vinteren. Du kan forbedre din græsturfs farve og anvendelse i vinterhalvåret med Double Time!

peratur-, lys og fugtighedsforhold ikke er optimale, så ser Double Time grønnere og mere attraktiv ud.

Sortkompatibilitet Double Time er en af de mest flersidige og anvendelige sorter på markedet.

Sorten fremmer fx etablering af mange andre græsarter i et køligere klima. Den kan med gode resultater blandes med både alm. rajgræs, engrapgræs og endda rødsvingel.

Double Time med sin hurtige etableringsformåen og lavt voksende vækstpunkt gør den kompatibel med rødsvingel og engrapgræs, som er betydelig mere tidskrævende arter, når det gælder etablering.

Anvendelse af Double Time ved eftersåning eller som amme plante resulterer i en tættere, stærkere og friskere græsturf – til glæde og nytte for alle som arbejder med professionel turfgræspleje.

Knud Høeg Rasmussen, Områdechef, Garta (oversættelse)

D

enne nye sort er specielt frem ragende til at fremme vedlige holdelsen og den professionele pleje af en krævende turfgræs fx på teesteder. Double Time er en nyudviklet og forbedret rajgræssort som tåler hårde belastninger – fra barske tacklinger til “skuffejern” på par 3 huller. Samtidig er den et sikkert valg for børnefamilien til villahaven.

Den tåler alle former for belastning: Du kan rive og knokle på turfen, køre på den, springe og hoppe rundt på den. Udsæt den for den hårdest tænkelige belastning – ingen problem for Double Time.

Af

Turfgræs kvalitet og farve Double Time har en dyb mørkegrøn farve. Måling ved hjælp af digital fotografering viser, at Double Time er et af de mest mørkegrønne rajgræsser i branchen. Om vinteren ved lav lysintensitet og kold jordtemperatur, er sorten definitivt den mest mørkegrønne på markedet.

Hvorfor? Double Time er en tetraploid sort, forskellig fra andre diploide sorter. Tetraploide blade og bladfæste indeholder mere cellecytoplasma, grønkorn med klorofyl og har et større celleindhold end diploide sorter, hvilket har betydning for vækstens fotosyntese.

Dette bevirker, at om vinteren, når tem-

Egenskaber • Lavt siddende bladfæste.

• Bredt rodsystem med mange rodhår.

• Hurtigere etablering end andre rajgræser.

• Dyb, mørkegrøn farve – også under +6oC. • Kompatibel med andre græsarter til den kolde klimazone.

Fordele • Forbedret slidstyrke.

• Mindre risiko for rive- og slidskader.

• Fremmer etablering ved såning af rødsvingel og engrapgræs.

• Kræver mindre gødning. // no. 2 2014 // Greenkeeperen

21

ØV R I G E Rødkilde ATV

Her er

penge at spare

Af Jacques Borggild

D

et er generelt set svære tider for golfbranchen, medlemstallene i de allerfleste golfklubber er stagnerende eller i mange tilfælde for nedadgående, og mange steder spares der på investeringer, medarbejdere afskediges og der anvendes i stedet frivillig arbejdskraft.

Hvad kan der så gøres for at råde bod på denne problemstilling? Ja, der er naturligvis flere brugbare løsninger, men vi har fundet en produktserie, som i hvert fald kan betyde store besparelser i både maskininvesteringer og drift i stort set alle golfklubber. Denne produktserie hedder Rødkilde ATV (All Terrain Vehicle) og er de seneste ca. 10 år blevet markedsført af Kim Rasmussen og hans 5 medarbejdere.

Rødkilde ATV er en del af Rødkilde Gods.

Rødkilde gods Rødkilde Gods ligger på Fyn mellem Svendborg og Faaborg ca. 1 kilometer fra 22

Greenkeeperen // no. 2 2014

Det Sydfynske Øhav. Godset har en historie, som går helt tilbage til 1314, og er dermed een af Danmarks ældste herregårde.

På godset findes en fredet mølle, som har modtager Europa Nostra-prisen. Godsets jorde består af 230 hektar agerjord, 20 Ha skov, 17 Ha have og park samt ca. 30 Ha vådenge. Landbrugsproduktionen består af Enrapgræs, Korn, Hvidkløver, Spinatfrø samt Halm. Der udlejes ialt 8 boliger fra godset, som endvidere leverer kvalitetskalvekød fra egen Hereford-besætning.

Kim Rasmussen, som er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og bl.a. tidligere har arbejdet for DLF-trifolium, har i de seneste år investeret i solcelle-paneler, således at al strøm og varme på godset og i de 8 udlejningsejendomme leveres af solceller og dermed er hele driften af Rødkilde, naturligvis bortset fra forbrug af brændstof til landbrugsmaskinerne, totalt CO2-neutral.

Rødkilde ATV Produktserien Rødkilde ATV består i al sin enkelthed af en multifunktionel HONDA ATV, hvortil der leveres en lang række redskaber, således at over 90 % af arealet på en golfbane kan udføres med ATV og ATV redskaber, vel at bemærke hurtigt, præcist og i høj kvalitet.

Det vil nok føre for vidt at nævne alle de redskaber, som kan leveres, men lad os nævne nogle af de vigtigste: • Højhastigheds-græsklipper med egen motor, som kan klippe i 2.8 meters bredde med en kørehastighed fra 1625 km/timen. Denne rotorklipper er beregnet til rough og semirough, men der udvikles for øjeblikket en cylinderklipper til fairways. Denne forventes i handelen ca. 1. juni 2014.

• Gødningsspreder.

• Sprøjter i 2 størrelser.

• Vertikalskærer.

• Trailere med elektrisk tip.

• Skovvogn med hydraulisk kran.

• Langrend-spor maskine til vinterbrug.

• Weed-wiper.

• Gårdspladsharve.

• Harver til dybdeharvning.

Honda ATV’en fås med landbrugs-GPS, specielt udviklet til golfbaner, hvilket bevirker, at f.eks græsklipning kan foregå med stor præcision – helt ned til nogle få cm’s nøjagtighed. Føreren behøver altså ikke mere kigge bagud, alt foregår automatisk – og med høj hastighed. Dette betyder store besparelser i brændstof og arbejdstid.

Honda-ATV’en er vel-affjedret og har servostyring, hvilket betyder et meget behageligt arbejdsklima.

Grønne forretningsmodeller Rødkilde ATV har i samarbejde med – og støttet af Erhvervsstyrelsen- udarbejdet såkaldte “Grønne forretningsmodeller”, som indebærer en lang række

fordele for golfklubber. Lad os nævne nogle få: • Store brændstofbesparelser ved græsklipning, helt op til 70 % (udregnet af Aarhus Universitet).

• Store mandskabsbesparelser på grund af høj kørehastighed og stor klippenøjagtighed.

• Stor klippenøjagtighed på grund af GPS-styring. Hermed ingen overlapninger.

• Store besparelser af kemikalier og gødning på grund af GPS-styring.

• Store besparelser ved indkøb af maskiner. Der skal ikke mere investeres i dyre specialmaskiner.

• Service-model, som indebærer, at alt materiel efter 3 års brug tilbageleveres til Rødkilde ATV, som totalrenoverer udstyret og tilbageleverer til kunden – altsammen uden extra-omkostninger.

• Ingen problemer med udrangerede maskiner, som står og “rådner” op.

Golfklubber, som anvender Rødkilde ATV’s grønne forretningsmodeller er i høj grad miljøvenlige på grund af besparelser i kemikalier og gødning og på grund af mindre brændstofforbrug og deraf følgende mindre CO2-udslip. Det er af stor vigtighed, at vi på vore golfbaner viser omverdenen, at vi er miljø-bevidste.

Hovedsponsor for DGA Demo-dage Rødkilde ATV har indgået aftale med DGA om hovedsponsorat af DGA’s demodage ved Odense Golfklub d. 2-3 september 2014. Her kan alle greenkeepere få syn for sagen og se og afprøve Rødkilde ATV og selv overbevise sig om de fordele, som denne multifunktionelle Honda ATV med alle sine redskaber indebærer.

ALTSÅ: HUSK DGA-DEMODAGE VED ODENSE GOLFKLUB D. 2-3. // SEPTEMBER 2014.

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde no. 2 2014 // Greenkeeperen

23

ØV R I G E Lely Turfcare

TSOY-oplevelser får indflydelse på danske golf baner Toro Student of the Year vinderne Finn Nielsen (2012) og Mikael Henriksen (2013) beretter hver især om deres historie, hvor erfaringer fra St. Andrews Links Trust er brugbare efter hjemkomsten

”J

eg blev efter mit ophold chefgreenkeeper på Golfklubben Storstrømmen, hvor jeg tog min uddannelse” udtaler Finn Nielsen med et smil i stemmen. Helt så heldig var Mikael Henriksen ikke, da han vendte hjem.

På grund af årstiden måtte Mikael søge væk fra sit elskede erhverv, men efter fire måneder som lastbilchauffør startede sæsonen, og så var der bid.

– Jeg startede på Sebber Kloster Golfklub her i foråret som sæsonmedarbejder. Der mødte mig en bane med en masse udfordringer.

Den faglige viden fra både uddannelse og opholdet fra Old Course gav pote for Mikael.

– Efter 14 dage blev jeg udnævnt som ansvarlig leder af det praktiske på banen samt tilbudt en helårsansættelse.

24

Greenkeeperen // no. 2 2014

Helt samme historie er ikke gældende for Finn, der valgte at følge drømmen: – I marts i år søgte de en ny chef til Ledreborg Palace Golf Club, hvilket var den ene á to baner i Danmark, der stod højt på min ønskeliste over arbejdssted.

Søgte stillingen – efter tre runder samtaler fik jeg tilbudt jobbet!.

men det er skønt med sådan en opbakning efter endt ophold i Skotland.

På Sebber Kloster Golfklub var greenkeeperne på plads, hvilket gav ro for Mikael: – Vi har haft gang i den helt store grundgødningsplan i foråret. Og med en god sparringspartner i baneformanden

“I mit rette element” Med stillingerne på plads for de to Toro Student of the Year vindere blev fokus hurtigt vendt mod banen.

– Der var ikke nogle greenkeepere tilbage, da jeg ankom på Ledreborg, udtaler Finn og fortsætter: – Gordon Moir tilbød at hjælpe mig med mandskab, hvis jeg kom i bekneb.

Det blev dog ikke nødvendigt, da der var mange gode ansøgere til stillingerne,

FA K TA Finalisterne til årets Toro Student of the Year finale er fundet og bliver præsenteret i 3. udgave af Greenkeeperbladet 2014 til september.

Finn Nielsen i arbejdstøjet på Old Course.

Mikael Henriksen i en revette bunker.

med indblik i det administrative, så må jeg sige, at jeg er kommet tilbage i mit rette element.

Moderne ledelse krydret med revette bunkere – Jeg har min måde at pleje en links agtig bane på. Et mix af moderne græspleje

og moderne ledelse samt brugen af den måde, de gør på S.A.L.T, betyder meget for mig, konkluderer Finn, hvortil Mikael supplerer: – Her til efteråret begynder der at komme lidt skotsk ind over Sebber Kloster Golfklub, da vi begynder at lave revette på nogle af bunkerne.

Finn afslutter: – Jeg er slet ikke i tvivl om, at Toro Student of the Year har åbnet nogle døre for mig. Du bliver en person, som mange lkgger mærke til – f.eks. når greenkee// pere mødes til markvandringer.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

Markedets bredeste kopklipper - Groundsmaster 4700

25

FORMANDENS

KLUMME Af // Martin Nilsson

F

oråret blev skudt i gang med den første uddeling af golfbranchens Miljøpris sponseret af DGU og DGA. Furesø GK blev en værdig vinder af finaleheatet, der havde deltagelse af to særdeles slagkraftige medfinalister, Viborg GK og Hørsholm Golf A/S. Furesø har vist hvordan man systematisk kan indarbejde natur- og miljøarbejdet i både klubhusdrift og banedrift, gøre natur- og miljøarbejdet til et fællesanliggende for ikke bare ansatte og frivillige, men også for de øvrige medlemmer, deltage i forskning og beredvilligt dele af sine erfaringer til branchens bedste.

Furesøs sejr og de øvrige 15 deltageres styrker viste allerede her det første år, at golfindustrien i Danmark har masser af gode historier at fortælle og at vi er gode naturforvaltere. Det er derfor tillige rigtigt godt, at DGU er gået i gang med at samle de bedste historier for at kunne demonstrere vores ansvarsbevidsthed overfor naturen for en kritisk omverden, der meget ofte forfalder til stereotyper når de skal beskrive de danske golfbaner.

Da DGA pressede på hos DGU for at få Miljøprisen sat i søen var det for at skabe en gigantisk løftestang for branchens renommé og derigennem forbedre vores fælles rammebetingelser. Miljøprisens første år har været en succes og DGA kan kun opfordre mange flere klubber rundt om i landet til at sætte deres natur- og miljøarbejde i system og at dokumentere indsatsen. Hjælp kommer der fra DGU senere på året når de arrangerer et seminar med fokus på igangsættelse af dette arbejde. Og 75.000 kr. gør altid godt i klubkassen.

26

Greenkeeperen // no. 2 2014

TORO Student of the Year 2014 kører på sin tredje sæson og i år med den glimrende tilføjelse, at DGU’s direktør Morten Backhausen indgår i dommerkomiteen sammen med Vilvorde, Sandmosen og DGA. Vi satser på endnu et år med et stærkt felt af dygtige greenkeepere, der ønsker at vinde den fantastiske pris med et 4 ugers ophold på St. Andrews og som samtidig er en gevaldig karrierebooster.

Finn og Mikael, forrige og sidste års vindere, har begge tjent dansk greenkeeping til ære ved deres viden og arbejdsindsats i Skotland og er begge blevet udnævnt til chefgreenkeepere i denne sæson. Godt gået og stort tillykke.

Vores uddannelse til greenkeeper og denne uddannelses stadige udvikling er altid på dagsordenen i DGA. Vi har erkendt, at vi i de seneste år ikke har kunnet præge udviklingen af vores uddannelse ved andet end at arrangere DGA Ugen i samarbejde med Sandmosen.

DGU har påtaget sig, at hjælpe os med at kortlægge behovet for en formaliseret efteruddannelse som greenkeeper på et højere græsfagligt niveau end det der tilbydes i dag. Spørgeskemaer er blevet udsendt til greenkeepere for at høre om de er tilfredse med det faglige niveau i den eksisterende uddannelse og hvilke behov de ønsker dækket ved en efteruddannelse. Nogenlunde samme spørgsmål er også blevet stillet til vores arbejdsgivere, golfklubberne. De to spørgeskemaundersøgelser viser nogenlunde et ensartet tilfredshedsniveau, men også at der er et behov for et højere græsfagligt niveau samt at greenkeepernes (læs chefgreenkeepernes) ledelseskompetencer kan styr-

kes. DGA glæder sig over DGU’s engagement i vores uddannelse og ser frem til det videre kortlægningsarbejde.

DGA introducerer et nyt sponsorprogram per 1. juli i år. Som jeg tidligere har beskrevet i en tidligere klumme var det gamle program kørt fast og levede ikke op til vore dages krav til produkttilpasning og prisbevidsthed. Vores udkast til et nyt program blev præsenteret for vores eksisterende sponsorgrupper ved en hyggelig brunch hos Kenneth på Svendborg GK. Programmet blev meget vel modtaget og er kun blevet ændret lidt i forhold til at gøre det nye program spiseligt for de helt små eller lokale leverandører, der ønsker en tilknytning til DGA på regionsniveau. Alt i alt en positiv proces, der er blevet godt udført af Per, Jacob og Kenneth fra bestyrelsen og af, som altid, Vibeke i vores sekretariat.

Vibeke kommer I også til at se meget mere til fremadrettet idet hun nu skal deltage i så mange af vores DGA arrangementer som muligt over hele landet.

Kom trygt til Vibeke med jeres forslag til forbedringer af vores fælles forening, men husk i samme moment at give hende jeres opdaterede personoplysninger til medlemsarkivet.

Sæsonen kom hurtigt i gang til glæde for alle i branchen. Lad os håbe, at de gode vejrforhold fortsætter over sommeren med masser af glade medlemmer og gæstespillere.

God sommer.

//

2 å2råsrs

et ionatsr ionsret klam reklamreat

Mere for pengene!

Kubota L5040 GST 52 hk. diesel motor, Glide Shift Transmission - 24 gear frem / 16 gear bak, baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, deluxe kabine med aircondition, 54 ltr. brændstoftank, græshjul, er blot nogle af de ting som er standard på traktoren.

Terra Spike Gxi 6/8 HD dybdelufter Med både VibraStop og PowerPack for beskyttelse af traktor og dybdelufter mod f.eks. sten. Markedets hurtigste prikkehastighed - op til 5,7 km/t.

kontakt os for demo...

Salgschef Golf DK Boye R. Thomsen tlf.: +45 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Salgskonsulent Golf Ole Knuth tlf.: +45 40 30 40 00 okn@svenningsens.com

PRESSE Kiba Parkmaskiner

Tilbagelænet kantklipning Amerikansk trimmer kan monteres på næsten alle plæneklippere og kontrolleres fra førersædet

Når Peco Z-Trimmer ikke er i aktion, foldes den ind til transport-stilling og rager end ikke ud over klippeskjoldet.

det irriterende efterarBeJde med kanttrimmer, når plænen i øvrigt er slået, er et overstået fænomen. Det mener i hvert fald direktør Kim Baagø hos Kiba Parkmaskine i Drastrup øst for Randers. Han har netop sat en ny trimmer på sin importliste, som gør det med kanttrimningen og besværlig klipning under og rundt om træer og stolper til en opgave, der klares i tilbagelænet stil fra plæneklipperens førersæde.

– Den ligner måske nok umiddelbart en tingest, men er en rigtig smart trimmer, som jeg har fundet hos den amerikanske producent af grej til græspleje Peco i North Carolina. Allerede inden vi rigtigt fik importen på plads, havde jeg solgt en del Peco Z-Trimmere i forsalg til vore danske forhandlere, fortæller Kim Baagø.

Til alle klipper-fabrikater Kiba Parkmaskiner har selv import af græsmaskiner fra den italienske producent Grillo.

Men Peco Z-Trimmer kan anvendes sammen med stort set alle fabrikater af plæneklippere, blot der er et 12 Volt batteri.

Trimmeren monteres på klippeskjoldet,

28

Greenkeeperen // no. 2 2014

Vejen til en grøn fremtid og derved er kontrol-grebet inden for rækkevidde, når føreren i øvrigt sidder vel placeret i sædet.

– Det handler ikke alene om førerens magelighed, men i høj grad også om tid. Med en Peco Z-Trimmer monteret på maskinen er det jo muligt at klare både klipning af plænen og trimning af kanter og områder under træer og forhindringer i én arbejdsgang, siger Kim Baagø.

– Det var en bekendt, der bragte den første Peco Z-Trimmer til Danmark. Han fik øje på trimmeren i USA og købte en til sig selv. Den kørte han med i over et år og havde stor fornøjelse af, inden han viste mig den. Jeg har ikke set tilsvarende og blev straks overbevist om at Peco Z-Trimmer er en oplagt mulighed også i Danmark. Derfor har jeg nu sikret mig forhandlingen i hele Norden, fortæller direktør Kim Baagø.

www.rts.dk

En grøn frEmtid...

GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os

140 grader

Trimmerhovedet er nede i arbejdshøjde, og Peco Z-Trimmer er klar til at studse kanter samtidig med, at plæneklipperen tager sig af de store arealer.

Trimmerhovedet er i støbt aluminium. Trimmeren kan justeres i højden og tillige hele 140 grader i arbejdsvinkel. Dermed kan den både bruges til trimning og kanter og til beskæring. Arbejdsområdet er op til 50 centimeter fra plæneklipperens kant. Det er en klassisk trimmer-snøre til hurtig og nem montering, der tager sig af selve trimningen. En fjeder sørger for at svinge Peco Z-Trimmer væk, når den møder forhindringer.

Den kraftige el-motor kører med 4600 omdrejninger i minuttet og henter foder fra plæneklipperens 12 Volts batteri. Dog ikke mere, end at der ikke er risiko for, at trimmeren kører batteriet tomt. Det sørger en afbryder på Z-Trimmer for. //

EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden.

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

Roskilde Tekniske Skole

Bliv faglært Greenkeeper Groundsman Anlægsgartner

Fra ufaglært til faglært Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen (EUD) eller gennem vores efteruddannelseskurser.

Bliv inspireret!

Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via: ansb@amunordjylland.dk Se vores samlede udbud på www.amunordjylland.dk

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

no. 2 2014 // Greenkeeperen

29

FA G L I G T

Greenkeeperelever

Studietur til Irland

på studietur til Irland

Turen til Irland blev en realitet, ved hjælp af elevernes eget benarbejde, og en håndsrækning fra Dansand og Svenningsen.

Det skal de have mange tak for. Turen var tilrettelagt med besøg på 3 baner i selskab med formanden for den irske greenkeeperunion, Micheal Mcfeely Af Greenkeeperhold 1106 og faglærer Karin Juul Hesselsøe, Sandmoseskolen

E

fter en sikker landing i Dublin lufthavn mandag aften, kørte vi i to lejede Hiace til hotellet.

Trafikken var heldigvis let, så turen til hotellet forløb problemfrit. En styrede bilen og en anden skiftede gear. Da rattet naturligvis sidder i højre side i Irland.

Efter en hurtig Guinness i baren, gik vi tidligt til køjs.

30

Greenkeeperen // no. 2 2014

Morgendagens besøg, på The Island Golfclub og dernæst Sutton Golfclub var emnet på værelset.

Et kig på navigationen, afslørede ikke mindre end 15 forskellige golfbaner, i en radius af 10 km.

Efter en solid morgenmad, mødtes vi med Michael Mcfeely på p-pladsen, foran Best Western hotellet.

Vi satte os til rette i bilen med Michael, som levende GPS. Der gik lidt inden han opdagede teamworket på det 3 personers forsæde.

The Island Golf Club The Island Golf Club er Placeret på en halvø over for byen Malahide, hvor man frem til 1973 roede med sin bag over

Chefgreenkeeper Simon på verandaen foran den flotte linksbane: Sutton Golf Club

Greenkeeperhold 1106 på studietur til Irland.

The Island Golf Club.

til banen. The Island Golfklub, er indbegrebet af linksgolf. Knaldhård svingel overflader. Buler, pukler og lavninger overalt ved greens. Autensiteten og historien var alle vegne.

Banen blev anlagt i 1890, hvor hullerne blev placeret i landskabet, som kendetegner en rigtig linksbane.

David Edmondson, chefgreenkeper,

havde taget sig god tid til at vise os rundt på anlægget. Efter at have sparket dæk i maskinhuset, gik turen rundt på anlægget, Og der blev talt med stor entusiasme fra Davids side.

Filosofien for pasningen af anlægget er Fescue Management, det vil sige lavt kvælstofniveau, så lidt luftning og skæring af rødsvingelen som muligt. Denne

filosofi så ud til at have den ønskede effekt da rødsvingelen var dominerende på hele anlægget.

// fortsættes side 32 //

no. 2 2014 // Greenkeeperen

31

FA G L I G T Studietur til Irland

Saint Kevin på sightseeing i Irland.

Sutton Golf Club Sutton Golf Club er en 9-hullers linksbane, der ligger placeret i området Cushpoint. Banen ligger også på en halvø. De 6 af hullerne er udpræget links, hvor de sidste 3 er mere park inspirerede. I Sutton blev vi mødt af Simon, som var chefgreenkeeper i Sutton Golf Club. Simon er lige som David meget entusiastisk omkring hans erhverv, og fortalte omkring anlægget med en stor passion. Han brugte den samme filosofi omkring pasning af en linksbane, som David fra The Island og han kaldte det The “less is more” way.

Klubhuset emmede af historie og stolthed fordi Dr. Joe Carr, verdens bedste amatørgolfer nogensinde, havde haft sin daglige gang i klubben. I klubhusets midte var der opført et stort “trophy/memory room” til ære for den afdøde Joe Carr.

Man følte sig pludselig meget ydmyg, da man trådte ind i dette museum.

The K Club The K Club er et anlæg med 36 huller beliggende vest for Dublin i området Kildare. De 36 huller er delt op i 2 baner

// fortsættes side 34 //

David fortæller om maskinerne på The Island Club.

32

Greenkeeperen // no. 2 2014

The K Club hul 17, hvor Thomas Bjørn slog 3 bolde i vandet.

The Island Golf Club ligger på en halvø og er indbegrebet af en linksbane, med knaldhårde svingel overflader.

Gert ved Ryder Cup logoet ved klubhuset.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

33

FA G L I G T Studietur til Irland Hotellet på The K Club.

Palmers Course og Smurfit Course. Palmers er en udpræget parkbane med Poa annua greens. Smurfit kalder de for The Inland Links, og denne bar også præg af links, men det var stadig en parkbane.

The K Club har afholdt flere store tur-

34

Greenkeeperen // no. 2 2014

neringer som Ryder Cup og European Open. Layoutet var simpelthen fantastisk og når man stod på mesterskabstee følte man, hvor svært golf er.

Desværre bar banen præg af den økonomiske krise. Greenkeeperstaben kæm-

per med budgetbesparelser, og man kunne mærke frustrationen fra deres side.

Om torsdagen gik turen tilbage mod Danmark, og i bagagen havde vi alle en rigtig god oplevelse og vi var blevet en erfaring rigere. //

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

Steen Tinning: Dobbelt vinder

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign.

Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests

på Europa Touren og medejer af Benniksgaard Golf Center og Golf Management.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 salg@emarker.dk

www.emarker.dk

ØV R I G E Square Oil Af

Den der smører godt, kører godt

Jacques Borggild

N

år man spørger firmaets direk tør Morten Nedergaard, hvil ken virksomhed SQUARE OIL er, så får man svaret: “Vi er en resultatorienteret ingeniør- og handelsvirksomhed”.

Square Oil er beliggende på Hattemagervej i Aalborg, virksomheden beskæftiger 8 medarbejdere og besidder 700 kvadratmeter kontor- og lagerbygninger.

Square Oil er indtrådt som sølvspon-

virksomheden har agentur for CAS­ TROL specialsmøremidler i Danmark og Norge.

Det var firmaets sælger Peter Bjørn, i øvrigt selv en entusiastisk golfspiller, som fik ideen til at kontakte danske greenkeepere med henblik på at give gode råd om smøring og vedligeholdelse af alle de dyre scecialmaskiner, som kører rundt omkring i golfklubberne – og naturligvis med den bagtanke at kunne levere smøremidler til samme maskiner.

Dyre specialmaskiner

sor og er således med til at støtte foreningens arbejde for de danske greenkeepere.

HUSK at støtte medlemmerne af vores sponsorklubber – de støtter os.

Square Oil er special-leverandør af olier og smøremidler til maskiner og 36

Greenkeeperen // no. 2 2014

Firmaets direktør Morten Nedergaard fortæller: – Når man tænker på, hvilke enorme summer, golfklubberne investerer i dyre specialmaskiner til korrekt pasning ad golfbanerne, så tænker man samtidig på, hvor vigtigt det er at vejlede greenkeeperne i, hvordan man korrekt passer og plejer maskinerne, smører dem med de rigtige specialsmøremidler osv. osv.

– Vi investerer virkelig mange resour-

cer i at vore medarbejdere har stor viden om disse specialmaskiner, fordi kun på denne måde er vi i stand til at vejlede og rådgive på korrekt vis.

– Der er faktisk store besparelser at hente ved at anvende de rigtige smøremidler, både med hensyn til driftssikkerheden i hverdagen, altså færre nedbrud og færre reparationer samt til maskinernes totale levetid.

– Vi udførte fornylig et virkelig interessant forsøg med ruller og lejer på en klippemaskine.Det viste sig, at både ruller og lejer havde en kraftigt forøget levetid ved at anvende Castrol specialsmøremidler, i høj grad et faktum, som gav greenkeeperen stof til eftertanke.

Hvad med indkøbspriserne?

– Jeg plejer gerne at forklare om priserne på følgende måde.: Man kan vælge smøremidler fra forskellige hylder – til forskellige priser og i meget forskellig kvalitet.

– Castrol specialsmøremidler hører kvalitetsmæssigt til på absolut øverste hylde og derfor er de heller ikke de billigste i indkøb.

– Man kan også sammenligne vore priser med et isbjerg. den 1/10-del, som er ovenover vandet er prisen på varen og de 9/10-dele, som er under vandet er varens kvalitet og dermed den smurte maskines driftssikkerhed og levetid.

– Dette er imidlertid en meget kort-

sigtet måde at betragte realiteterne på.

Hvis man ser tingene i et længere perspektiv, så betyder maskinernes kraftigt forøgede driftssikkerhed og levetid, at Castrol er det absolut bedste og billigste indkøb, man kan foretage.

– Oven i dette må man ikke glemme den service og den rådgivning, som vore medarbejdere giver. Vi afholder “smørekurser” med jævne mellemrum, vi har f.eks for nylig afholdt 1-dages smørekursus i Fredericia, et kursus, som de deltagende greenkeepere var meget glade for.

– Vi leverer de bestilte varer meget hurtigt, f.eks samme dag i Aalborg-området og dagen efter over hele landet, dog undtaget ordrer, som indkommer om fredagen. Disse leveres den efterfølgende mandag.

– Vi ser f.eks heller ikke på, hvormange timer en maskine med en bestemt type olie eller smøremiddel har kørt.

Mange ser kun på timerne. Nu har den kørt 1500 timer, så må vi hellere skifte olie. Vi ser på oliens kvalitet, hvis olien stadig er god nok, hvorfor så skifte?

Og lad mig lige tilføje dette, olier fra den øverste hylde har altså en væsentlig længere smøreevne end de billige olier – samtidig med, at de smører bedre.

Square oil leverer til off shore og vindmøller I off-shore-industrien er driftssikkerhed en af de absolut højeste prioriteter.

Square Oil har derfor ofte leverancer til

boreplatforme og til off-shore industrien generelt, ligesom de mange vindmøller fra Siemens og Vestas, som kører i det ganske land meget ofte får leverancer fra Square Oil – naturligvis i konkurrence med andre leverandører af specialsmøremidler. Naturligvis har vindmøllefabrikkerne en sådan indkøbskapacitet, at de køber direkte fra Castrol til de nye møller, men de daglige leverancer kommer ofte fra Square Oil i Aalborg.

Vi kan kun anbefale danske greenkeepere at anvende Castrol Special-smøremidler fra Square Oil, der er mange penge at spare – både i hverdagen og på længere sigt.

Kontakt Square Oil’s kontor i Aalborg vedr. bestilling eller besøg af en salgskonsulent, telefon 96 30 50 00 og husk at besøge Square Oil’s stand på demodagene ved Odense Golfklub d. 2-3. sep// tember 2014.

En pErfEkt kombination

af styrke og effektivitet.

Nu er de kommet, de Nye G885 oG G85B GolfspriNklere

Den ultimative kombination af styrke og ydelse.

G885 og G85B har det kraftigste drejningsmoment af alle golfsprinklere på markedet. Det patenterede gear er så stærkt, at det forcerer alle forhindringer. Allerede når man har sprinkleren i hænderne og drejer på pop-up-tårnet, oplever man sprinklerens overlegne styrke og holdbarhed.

Der er et stort udvalg af dyser, også bagdyse. Med Total Top Service har du i G885 tilmed adgang til magnetventil, spole og dekoder direkte fra toppen uden opgravning.

G885 og G85B Golfsprinklere

www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk www.danregn.dk - tlf. 56 72 52 00 - danregn@danregn.dk

no. 2 2014 // Greenkeeperen

37

PRESSE Svenningsens

Varm velkomst til ny ukrudtsbekæmpelse 98 grader varmt vand i sensorstyret dosering gør kål på ukrudt helt uden kemi Der bekæmpes ukrudt langs vejen. De

Ukrudt skal vandes væk. Ikke med tilsætning af kemikalier i vandet eller med skum, som indeholder palmeolje fra palmeplantager på bekostning af nedhugget regnskov. Men simpelthen med vand med den rette temperatur og i den rette dosering. Resultatet skal give den højeste kapacitet til laveste m2-pris med 100 % resultat.

Det er filosofien bag det svenske selskab Heatweed, som nu er rullet ind over dansk ukrudt via en import– og forhandleraftale med Svenningsens Ma-

98 grader varme vand, hvor der er ukrudt – og ikke andre steder.

skinforretning. Heatweed er både maskiner og metode til at gøre kål på ukrudtet helt uden kemi, uden skum, uden brændere og uden damp. Men udelukkende med varmt vand.

– Vandet skal have den rigtige temperatur, og det skal doseres på den rig-

Jysk interesse for, hvordan man bekæmper ukrudt uden

En nordmand gør kål på ukrudt i Skanderborg. Indehaver og direktør

anvendelse af hverken kemikalier, skum, damp eller

Johan K. Rud fra Heatweed Technologies demonstrerer den kompakte model

brændere. Vand i den rette temperatur og rette dosering

Mid 22/8 med håndlanse.

fra en Heatweed-dyse klarer sagen.

38

infrarøde sensorer sørger for at dosere det

Greenkeeperen // no. 2 2014

tige måde. I anlægget cirkulerer vandet med 106 grader. Når det sendes ud mod ukrudtet, sker det med en temperatur på 98 grader. Ved at kombinere den rette temperatur med sensorteknologi kan vi udnytte energien optimalt. Derfor er Heatweed den mest effektive og energibesparende metode til ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse, forklarer indehaver af og teknisk direktør for Heatweed Technologies, Johan K. Rud. Han har netop været en tur i Danmark for at demonstrere og forklare repræsentanter for en række kommuner om, hvordan man nakker ukrudt uden hverken kemi eller gasbrænder. På Sjælland deltog omkring 30 kommuner hos Svenningsens i Kastrup, mens omkring det halve antal jyske kommuner så og hørte om Heatweed hos Svenningsens afdeling i Skanderborg.

Johan K. Rud åbnede gerne for maskinrummet til model Mid 22/8 ved demo-

// fortsættes side 40 //

arrangementerne i Kastrup og Skanderborg. Hemmeligheden er ikke spor hemmelig: Vand er det rigtige til at bekæmpe ukrudt.

Fjerner sne og is hurtigere!

GØR GREENEN FORÅRSKLAR! Med sort sand fra DANSAND

Kom hurtigere ud af starthullerne med Dansand! Ved at lægge sort sand på sneen bliver den fjernet indenfor kort tid og dine greens bliver tidligere klar. Sandet er ligeledes med til at udtørre overfladen

og mindsker derved angreb af svamp. Kontakt Ivan på tel. 40 56 58 22 for at få mere at vide og for at bestille din ordre – hellere i dag end i morgen.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

39

PRESSE

Flydende vand – ikke damp

Svenningsens

– Det handler om miljø og mennesker.

Når pesticider bliver helt forbudt i Danmark, skal man bruge noget andet til at bekæmpe ukrudt. Svenningsens holder sig til enhver tid orienteret om de nyeste trends i Europa. Vi ser, at denne teknologi- og maskinløsning giver både kommuner og entreprenører og alle som arbejder med ukrudtsbekæmpelse optimal udnyttelse af investeret tid og penge i sine kontrakter. Derfor valgte vi at lancere denne teknologi for det danske marked. Gasbrænding, som i de senere år i Danmark har været den mest anvendte kemikaliefri løsning er en langsommelig

Det første patent for ukrudtsbekæmpelse med varmt vand blev udtaget i USA allerede i 1884. Altså for 130 år siden. I mange år har kemikalier så været stærkt dominerende, indtil miljøbevidstheden begyndte at blomstre om kap med mælkebøtterne.

– Heatweed Technologies er faktisk tilbage, hvor det bekæmpelse med vand startede, men nu kombineret med ny og avanceret teknologi, siger Johan K. Rud.

Sensorer registrerer ukrudtet Teknologien kommer til udtryk i de forskellige typer maskiner, som Heatweed Technologies har udviklet i samarbejde med det hollandske selskab Wave. Maskinerne bekæmper ukrudtet helt uden kemi, gasbrændere, skum, damp eller lignende. Varmt vand, som eventuelt kan være overfladevand, er nok.

Vandet cirkulerer i maskinerne ved 106 grader og sendes ud til dyserne, som det forlader med en temperatur på 98 grader. I de store modeller aflæser infrarøde senso-

Heatweed Technologies er rullet ind i Danmark.

Johan K. Rud (til venstre) er manden bag virksomheden i Norge.

Administrerende direktør Benny Svenningsen hos Svenningsens Maskinforretning sørger for at importere maskinerne og få den miljørigtige ukrudtsbekæmpelse ud i Danmark.

metode og væsentligt dyrere i drift end Heatweed, siger Svenningsens administrerende direktør, Benny Svenningsen.

– Vi bruger flydende vand. Ikke damp.

Og vi er ikke afhængige af vejret, som det ellers er tilfældet med de fleste andre bekæmpelsesmetoder. Heatweed virker på langt de fleste typer ukrudt. Også de Roundup-resistente, fortæller Johan K. Rud fra Heatweed, der har en baggrund som både agronom og ingeniør.

Lidt finurligt er det i virkeligheden en rigtig gammel idé at slå ukrudt ihjel med varmt vand.

40

Greenkeeperen // no. 2 2014

rer kontinuerligt underlaget, registrerer ukrudtet og åbner dyserne.

Energien i det varme vand ødelægger ukrudtsplanternes cellestruktur.

Plantedelene over jorden dør efter hver behandling. Under jorden slides og nedbrydes rødderne, og efter to til fire behandlinger, er det slut.

Hvis man er bange for at teknologien kan virke lidt kompliceret, er det ingen grund til det. Maskinene er konstrueret sådan, at de er meget enkle at betjene.

Desuden sørger Svenningsen og Heatweed sammen med kunden for grundig

oplæring i brug af maskinen for optimalt resultat.

– Jeg har allerede lært meget om ukrudt og botanik selv, smiler Benny Svenningsen

To populære modeller Ved demo-arrangementerne i Kastrup og Skanderborg præsenterede Svenningsens de to mest populære modeller fra Heatweed. Dels en kompakt håndmaskine i Mid-serien, som magter at bekæmpe ukrudt på arealer op til 2500 kvadratmeter på en arbejdsdag. Og dels den store model 400/34 i Sensor-serien, som monteres på en redskabsbærer. Den kan nå helt op til 30.000 kvadratmeter pr. dag.

Maskinen med håndlanser og mulighed for op til 45 meter vandslange sigter mod fortove, skrænter, parker, busholdepladser, rabatter og andre mindre områder. Med fuld vandtank vejer den under 1000 kg. Vandforbruget er otte liter i minuttet. Maskinen monteres på en pickup, en trailer, en ATV eller en el-bil.

Den store maskine med sensordrevet identificering af ukrudtet er beregnet på større opgaver som torve, fortove, gang– og cykelstier, parker og idrætspladser. I demo-versionen har Svenningsens monteret den på en Holder C250 redskabsbærer. De tyske Holder-maskiner indgår også i Svenningsens omfattende produktprogram. Men ukrudtsbekæmperen kan i øvrigt monteres på de fleste redskabsbærere og trailere.

Foruden Mid– og Sensor-modellerne, producerer Heatweed Technlogies også to andre modeller. Nemlig XL-serien og High-serien.

Selv om importen og forhandlingen af Heatweeds maskiner endnu er ny, har Svenningsens allerede solgt de første eksemplarer af ukrudtsdræberne og interessen er meget stor både i Danmark og Sverige. Det er primært kommuner, der indtil videre har købt optimalt miljørigtig ukrudtsbekæmpelse i form af modellen Mid 22/8. De fleste sætter maskinen på en el-bil, så miljøgevinsten er optimal og støj og forurening for mennesker og miljø er minimal. // For yderligere info, kontakt venligst Adm. Direktør, Benny Svenningsen bsv@svenningsens.com, tlf.: 3246 5451

ØV R I G E

y t N fra

Sekretariatet

sekretariatet

H

USK nu at opdatere jeres oplysninger i medlemsdatabasen senest inden vi går ind i den nye sæson 1/7-14 til 30/6-15.

Det koster mange penge at udsende Greenkeeperen til jer, så det er lidt ærgerligt at modtage jeres post retur med adressaten ubekendt! Og herefter skulle udsende Greenkeeperen én gang til, når de korrekte oplysninger er indhentet.

Se venligst jeres data igennem på www.greenkeeper.dk under fanen Medlemmer/Medlemsdatabase.

Vi vil meget gerne have jeres mobil-

nummer og mailadresse også. Ifølge vedtægterne må vi gerne udsende indkaldelse til generalforsamling med diverse bilag pr. mail og dette er fra bestyrelsens side besluttet at fra og med 2014 bliver det sådan og ikke pr. brev som førhen. Det vil give en betydelig besparelse i arbejdstimer og portokroner, så vær med til at gøre foreningens omkostninger mindre ved altid at have de korrekte oplysninger i databasen stående på jeres datakort.

Som noget nyt tager jeg fremover med til alle de markvandringer, jeg kan nå, og

vil have den bærbare pc med således at det er muligt at få tilrettet databaseoplysningerne her.

Há en rigtig god sæson og ring endelig, hvis der er spørgsmål til ovennævnte.

Sekretariatet er sommerferielukket i juli måned. Mails vil dog blive besvaret et // par gange om ugen.

Mange sommerhilsner Vibeke, DGA sekretariatet

TOLONI

Træplejekonsulent Rådgivning og konsulentarbejde i forbindelse med golfrelateret træpleje. 30 års praktisk og teoretisk erfaring med træer, er kun et opkald eller en e-mail væk fra dig og din golfbane.

Kontakt Torben Lorentzen Nielsen på tlf. 40 51 95 31

torben@toloni.com

www.toloni.com no. 2 2014 // Greenkeeperen

41

FA G L I G T

Ny sygdom på græs i Skandinavien

Ny sygdom på græs Af Tatsiana Espevig & Agnar Kvalbein, Bioforsk, Norge, bearbejdet til dansk af Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt, ApS 42

Dollar spot, som forårsages af svampen Sclerotinia homoeocarpa, er den græssygdom, som koster golfbranchen mest i USA. Nu er en norsk variant af Dollar spot blevet identificeret. Det norske navn for sygdommen bliver Møntplet. Det er usikkert, hvor store skader sygdommen vil forårsage i Skandinavien og derfor vi vil gerne følge udviklingen

I

gennem flere år mødte vi danske greenkeepere, som sagde, at de hav de “Dollar spot” på deres golfbaner.

Vi spurgte, om de havde fået identificeret sygdommen, men så slog mange blikket ned for ingen havde fået identifideret sygdommen med sikkerhed. I 2009 journalførte Botanisk Analysgruppen i Göteborg tre tilfælde af Dollar spot og i 2011 to tilfælde.

I september 2013 besøgte vi Losby Golf. Her pegede chefgreenkeeper Alex Cawley på en plet på 19. fairway og bad os tage en prøve med til vores laboratorium. Han mente, at de havde haft lignende pletter både på fairway og greens i 3-4 år.

I mikroskopet på Landvik så vi svampestrukturer, som lignede Sclerotinia homoecarpa. Men det er ikke nok til at påvise en sygdom som “ikke findes” i Norge. For at være sikre på vores iagttagelser isolerede vi svampen og dyrkede den og smittede raske planter af kryb-

Greenkeeperen // no. 2 2014

hvene af sorten `Independence`. Først efter at de raske planter var blevet syge og alle viste tegn på, at det var Møntplet, kunne vi vide, hvad det var. Vi sendte også prøver til et gen-laboratorium i Ås.

De svarede at svampen fra Losby Golf var 97,6 % lig den amerikanske Dollar spot svamp, som de sammenlignede med. Dette er nok til at sige, at svampen er samme art , men alligevel så forskellig, at man kan snakke om, at det er sin egen variant. Sclerotinia homoecarpa er tidligere blevet fundet i Europa og i næsten alle andre dele af verden. Det er blevet hævdet at den europæiske variant af Dollar spot ikke er så aggressiv som den amerikanske.

I USA er det almindeligt at sprøjte mellem 5-10 gange i sæsonen mod denne sygdom, omend det er blevet diskute-

Møntplet som den så ud på 19. fairway på Losby Golf.

ret, hvor nødvendigt det er. På fairway er svampeplettenre først og fremmest et kosmetisk problem, mener nogen. Bladene visner bort og bolden kan få et lidt lavere leje, men ofte dræbes græsplanterne ikke. Selve svampen angriber ikke skud og rødder. Hvis græsset er udsat for stress på grund af varme eller andre forhold, kan skaden blive kritisk.

Foto: Michael Fidanza, Penn State University.

Dollar spot på fairway, Bellewood Golfklub.

Symptomer på banen Dollar spot optræder først og fremmest i varmt og fugtigt vejr. Den optimale temperatur for svampens udvikling er 20-25°C. Alle græsarter kan angribes.

Danske greenkeepere hævder, at de har Dollar spot på rødsvingel og vi ved, at hvene, rajgræs og rapgræs er modtagelige.

Angrebne pletter er lyse, ofte cirkelrunde og 3-5 cm store i diameter. Grunden til at bladene visner er, at svampen “afskærer bladet”. Den del af bladpladen, som er over angrebspunktet, vil visne bort.

Dollar spot dræber bladcellerne og bladpladen, som er over angrebspunktet visner.

nivale (tidligere kaldet Fusarium nivale). Svampen er ikke afhængig af et snedække og kan angribe under kølige og fugtige forhold om sommeren. I starten er det runde eller ujævne små brune fletter, som kan vokse sammen og blive større. I modsætning til Microdochium plet udvikler Dollar spot

Forvekslingsmuligheder Microdochium plet kan forveksles med Møntplet. Microdochium plet forårsages af samme svamp som giver Rosa Sneskimmel om foråret – Microdochium

// fortsættes side 44 //

no. 2 2014 // Greenkeeperen

43

FA G L I G T Ny sygdom på græs De typiske tegn på Screrotinia homoeocarpa er, at hyfene forgrener sig i en V-form. Svampen kan danne mørke hvilelegemer, sklerotier, efter nogle uger i laboratoriet.

sig, når det er varmt og fugtigt og pletterne plejer at være lysere.

Rød tråd kan også forveksles med Møntplet. Rød tråd udvikler sig under de samme vejrbetingelser som Møntplet, men pletterne hos Rød tråd plejer at være større end mønt pletter og man finder ofte rosa mycelium om morgenen på græs, som er angrebet af Rød tråd.

Også svidningsskader fra store gødningskorn, hvor bladene senere kan blive angrebet af svampe (saprofytter, som lever af dødt plantemateriale) kan forveksles med Møntplet. Vurder også dette alternativ.

44

Greenkeeperen // no. 2 2014

Tegn i laboratoriet Når vi ser på svampehyferne i mikroskopet er det typisk, at de forgrener sig i en V-form og at de har uensartet tykkelse, altså en blanding af tykke og tynde hyfer. Hvis vi dyrker svampen i skåle med næring vil den først være hvid.

Senere bliver den brun eller olivenfarvet og danner mørke hvilelegemer, som kaldes sklerotier. Svampen overlever tørre perioder i form af disse hvilelegemer.

Finder du Møntplet Hvis du finder svampepletter, som kunne være Møntplet, vil vi gerne have, at

du sender en prøve til os for at få svampen identificeret. Du finder en vejledning og pris på www.bioforsk.no/turflab. Vi anbefaler, at du venter med at sprøjte og observerer, hvordan sygdommen udvikler sig. Højst sandsynlig vil du opleve, at pletterne forsvinder, når det bliver køligere. Sådanne observationer vil sammen med vejrdata give os erfaringer med, hvordan denne nye svampesygdom udvikler sig i Skandinavien. //

Kort Nyt

Nyt forskningsprojekt: Pesticid-udvaskning fra golf bane arealer (PESTGOLF) Et nyt forskningsprojekt ser dagens lys her ved starten af sommeren 2014. Miljøstyrelsen har givet et betinget tilsagn til forskningsprojektet PESTGOLF. Pengene kommer fra Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning

Af Anne Mette D. Jensen, Seniorrådgiver, Københavns Universitet, Anette E. Rosenbom, Sebastian R. Sørensen og Nora Badawi GEUS. Golfbanerne er med lovgivning i 2013 blevet pålagt at reducere belastningen med pesticider. Der er herved opstået et behov for at kvantificere miljøeffekterne samt få en forståelse for hvilke processer og andre faktorer der påvirker udvaskningen af sprøjtemidler fra golfbanens arealer.

Formålet med projektet er at undersøge effekten af: • greensopbygningen og jordprofilen på fairways • græstypen på greens • vanding af greens

• anvendelsen af afspændingsmiddel • gødningsgraden på fairways • hjælpestoffer i pesticidformuleringerne på udvaskningen af udvalgte sprøjtemidler (aktivstoffer). Et modelværktøj udviklet af forsker på GEUS vil blive brugt til evalueringen.

Projektet formodes som sagt at gå i gang hen over sommeren 2014, men det forudsætter, at vi kan finde nogle golfbaner, som // har lyst til at deltage i projektet.

Jysk Golf Import

Alt i

ring

Brug

te m

N

bane

udst

for p

aski

ner f

yr

ris

ra US

ye o golfb g brug te iler s ælge s

A

TORO 4500 Rotor klipper sælges

Chusmann Truckster sælges

Kraftige plastik boldkurve (40 bolde) kun

Kr. 32,- + moms

St æng e r ve j 3 0 · Ha ns te d · 8700 Ho r se n s · Tlf. 7565 6009 no. 2 2014 // Greenkeeperen

45

FA G L I G T

Dansk Golf Union

DGU i Orlando

i Orlando

Med store forventninger i bagagen drog DGU’s to banekonsulenter, Thomas Jepsen og Allan Brandt, til Orlando, Florida, hvor GCSSA (Golf Course Superintendents Association of America) afholdt deres årlige konference.

Formålet med rejsen var at styrke DGU’s netværk på tværs af faglige, kulturelle og sproglige skel samt opsøge ny viden og produkter til det danske marked, som kan komme klubber og greenkeepere til gavn

Af Thomas Hoffmann Jepsen, Banekonsulent, Dansk Golf Union

A

lt er som bekendt større i USA – og det gælder også greenkeepermes ser! Messen blev afholdt i Orange County Convention Center, som med sine 650.000 m2 er enormt – Bella Center, som vi kender herhjemmefra, er til sammenligning omkring 121.000 m2.

Selve messen bestod af ikke mindre end 567 udstillere med alt fra kinesiske enkeltmandsvirksomheder til de helt store spillere fra det multinationale marked.

Udover den store messe med fokus på produkter til golfbranchen var uddannelse også en betydningsfuld del af programmet. Hovedemnerne var agronomi (51), forretning (12), kommunikation (9), miljø (15) og ledelse (6) – i alt mulighed for 93 seminarer! Herudover var der et hav af mindre ½-1 times lektioner fra et væld af udbydere, bl.a. USGA (United States Golf Association), ASGCA (American Society of Golf Course Architects) og selvfølgelig GCSSA.

Foredrag Ifølge foredragsholder, Frank Rossi, skal greenkeepere i fremtiden til at fokusere mere på de basale vækstvilkår for græs frem for at kigge på diverse produkthyl46

Greenkeeperen // no. 2 2014

der for hjælp. Som eksempel bruger han den kendte behovspyramide, hvor han placerer basale vækstvilkår i bunden og produkter som pesticider, biostimulanter og lignende i toppen.

Det er en svær balancegang at pleje golfbanen, hvis pyramiden vender på hovedet – altså at fokus ligger på pleje gennem pesticider, biostimulanter, mineralske olier og lignende. Der skal ikke meget til, før pyramiden vælter!

William Brown kunne med levende billede og live demo’er fortælle og vise de nyeste gadgets, programmer og app’s, som han forventer vil blive hvermandseje over de kommende år. Sjoveste indslag var nok intro-flyvningen med en drone, hvorpå der var monteret et HD-kamera. På William’s næse sad der

Lækker buggy, sådan en skulle man have!

et par Google Glasses, hvilket betød, at han (og vi på skærmene) kunne se, hvad kameraet på dronen optog, mens den fløj rundt i messe-hallen. Men droner er, som William sagde, ikke kun til sjov og ballade. Det er et seriøst værktøj, som bliver bedre og billigere samtidig med, at der udvikles mange nye værktøjer til dem. Så i fremtiden vil det måske blive muligt for golfklubben selv at overflyve golfbanen og producere topografiske

kort med højdekurver, måle klorofylindholdet i græsset og dosere gødning og vand efter behov og meget mere.

USGA kunne afsløre, at golfbaner “over there” kæmper med præcis de samme problemer, som herhjemme i Danmark. Smattede, våde og komprimerede arealer rundt om greens og stier på grund af for ringe drænering eller uhensigtmæssig kørsel med buggies og greenkeeper-maskiner. Våde greens med megen sygdom til trods for USGAopbygning simpelthen pga. manglende håndtering af udfordringer fra skyggende træer. USGA havde mange billede fra deres klubbesøg, som ligeså godt kunne være fra Danmark!

ASGCA gav mange eksempler på, hvordan amerikanske klubber gennem hjælp fra professionelle golfbanearkitekter har tænkt ”ud af boksen” og gennem f.eks. omlægning, renovering og/eller down-sizing øget både deres omsætning

og indtjening. Det kræver ikke altid store økonomiske investeringer fra klubbens side, men derimod næsten altid forandringsvillighed, mod og vilje.

Trends Selvom der på hverken seminarer eller messen var de store revolutionerende nyheder, så var der masser af inspiration at hente. F.eks. var der mange nye appbaserede produkter med alt fra registreringsværktøjer til tids- og økonomistyring. DGU vil gennem sæsonen 2014 benytte DGU Info-møder, Facebookgruppen “Turfgrass” samt klubbesøg til at introducere de bedste nye værktøjer samt mest relevante plejeteknikker.

Skal trenden for messen og undervisning komprimeres til få linjer, så er der ingen tvivl om, at bæredygtighed i pleje og produktvalg samt effektivisering af tid og økonomi fortsat kryber højere og højere op på prioriteringslisten overalt i

verden. Dette var tydeligt illustreret gennem udvalget af udstillere og produkter.

Generelt var udbuddet af eldrevne maskiner større end de forgangne år – som noget nyt var der f.eks. eldrevne bunkerriver. Der var et utal af produkter baseret på genbrugsmaterialer med dokumenteret life-cycle-assessment, f.eks. gummigranulat af gamle dæk til belægning på stier. Der var mange eksempler på, at maskiner og udstyr smelter sammen med smartphones, tablets og computere gennem intuitive brugerflader, så betjening, dokumentation og registrering gøres hurtigere og lettere. Sidst men ikke mindst var tilstedeværelsen af “grønne” organisationer som Golf Environment Organization (GEO), Audebon og The Environmental Institute for Golf (EIFG) mere markant ligesom, at næsten alle producenter, uanset produkter, forsøger at promovere sig selv med en // grøn profil.

Mængden af vand gør forskellen, når larver bekæmpes med Bactimos.

Et gammelkendt produkt, brugt på en ny måde med gode resultater.

Nye erfaringer med Bactimos, udbragt i april og maj, viser en bedre effekt mod larver end hidtil set.

Jan Nørgård, Værebro Golf klub siger: Timing og mængden af vand gør forskellen....

Læs hele Jan's vejledning på vores hjemmeside. www.garta.dk

no. 2 2014 // Greenkeeperen

47

FA G L I G T Mindeord: Nick Park Af Per Rasmussen, Smørum Golf klub, Ian Tomlinson, Rungsted Golf Club, Chris Haspell, Castle Stuart Links, Scotland og Stig Backén 48

Mindeord om Nick Park – en stor ven og beundrer af dansk greenkeeping Nick Park nåede at spille golf i mere end 50 år. I løbet af den tid udviklede Nick en interesse i og passion for, hvordan golfbaner konstrueres og vedligeholdes. En interesse han fik fra sin far og ikke mindst sin mentor, agronomen Jim Arthur, der regnes for en af pionererne inden for moderne greenkeeping.

Jim Arthurs bog “Practical Greenkeeping” er pligtstof for alle greenkeepere. Nick var en af bidragyderne

O

ver de sidste mere end 30 år skrev, forelæste og dokumen terede Nick Park, hvad der skal til for at skabe og vedligeholde den optimale spilleoverflade på greens og fairways. Han var forfatter til blandt andet “The Management of British Golf Courses” og “The Golf Ball: Saint or Sinner?” og desuden medlem af The R&A’s Golf Course Committee i perioden 1984-2011.

I 2004 blev komiteen opmærksom på det fremragende arbejde, en gruppe greenkeepere i ERFA-gruppen “Golfens sønner” havde bygget op i Danmark, baseret på primært rødsvingel og hvene.

Det førte Nick til Danmark og til et tæt samarbejde med denne gruppe af greenkeepere. Et samarbejde med stort udbytte for begge parter.

Greenkeeperen // no. 2 2014

Nick Park i dialog med Chris

Nick Park var foregangsmand og talsmand for faget og de mange greenkeepere, som han gennem årene kom i kontakt med. På side 49-50 følger et par ord fra nogle af dem.

Haspell. Fra venstre ses: Chris Haspell, Nick Park, Bente Mortensen, Steve Isaac, Rie Rasmussen, Søren Aahre, og Thomas Pihl.

Per Rasmussen Course Manager, Smørum Golfklub

– da nick park i 2004, som medlem af The R&A’s banekomité, gav sin uforbeholdne støtte til en række danske golfbaner for deres naturlige tilgang til golfbanepleje, ændrede han med ét slag tilgangen til golfbanepleje på mange golfbaner i hele Nordeuropa.

– Med udgangspunkt i den traditionelle greenkeepingpraksis, som Chris Haspell i slutningen af halvfemserne introducerede en række danske golfbaner til, greb Nick de danske baners succes med pleje af finere græssorter og spredte sit og The R&A’s budskab. Golfbanepleje i Nordeuropa var blevet for amerikaniseret og skulle tilbage til sine rødder. Golfsporten var økonomisk usund og ude af trit med samfundets opfattelse af natur og miljø.

Banernes spillemæssige stand skulle sikres gennem pleje af de finere græsser, som både økonomisk og miljømæssigt krævede langt færre resurser.

– Med en livslang interesse for golfens spillekvalitet og oprindelige dyder sikrede Nick økonomisk støtte til publikationen “Etablering og pasning af rødsvingel på danske golfbaner”. Han besøgte en række baner i Danmark, og på et af sine mange besøg i landet trak han hele STRI’s konsulenttjeneste rundt til et udvalg af baner for at sikre sig, at de modtog budskabet i deres egenskab af rådgivere på de britiske baner. Han inviterede danske greenkeepere til at tale ved et stort anlagt seminar i Harrogate med repræsentanter fra de største og mest eksklusive golfbaner i Storbritannien, og i dag findes flere danske baner nævnt på The R&A’s hjemmeside for “Best Practice in Greenkeeping”.

Nick og R&A’s Director of Golf Course Management, Steve Isaac, introducerede termen “The Danish Model”, som spredte sig til især Storbritannien, Holland, Tyskland, Norge og Sverige.

Lindholm

– Nick Park har været en væsentlig støtte til, at dansk greenkeeping de seneste 10 år har udviklet sig professionelt og med stor vilje og styrke har kunnet imødegå økonomiske vanskeligheder og de miljøudfordringer, en stadig strammere lovgivning har præsenteret faget for.

Nick Park var en fremragende formidler fra talerstolen. Han var i besiddelse af den ypperste britiske humoristiske sans, og jeg har mere end én gang nydt en cognac og en stille cigar i hans selskab og moret mig, mens han fortalte anekdoter fra et langt liv med golf.

Nick Park stod for det oprindelige og ærlige i golf. Vi er mange, der er ham tak skyldig for hans støtte og store vid for greenkeeping. Æret være hans minde.

// fortsættes side 50 //

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Maskiner a s

Trilo VCU Vertikalskærer

Selvkørende Verti-Drain

Effektiv, mekanisk vertikalskærer med arbejdsdybde op til 50 mm

Letvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskiftningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning

Fås i arbejdsbredde fra 120 cm til 240 cm

Rink DS Topdressere

Trilo S3 og S4 Kompakte fejeog sugevogne til opsamling af alle typer let affald som græsafklip, blade, propper m.v., også i vådt føre. Nem tømning ved højtip.

Solide og brugervenlige topdressere, som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112 lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112

no. 2 2014 // Greenkeeperen

49

FA G L I G T

Mindeord

Mindeord: Nick Park

Chris Haspell Head Greenkeeper, Castle Stuart Links Scotland

Fintan Brennan Links Superintendent, The Links Portmarnock, Ireland

– I first met Nick Park on the Steps of the Rusacks Hotel overlooking The Old Course St Andrews. In a brief but informing conversation Nick became a greenkeeping mentor and a life long friend.

We exchanged many emails as the years went on, his use of the English language was such that I looked forward to opening the mails as soon as they arrived, they guaranteed a giggle! The art of rolling of little white balls became an obsession, whilst developing the Greenstester, but brought us close. He was a well travelled man but never passed Portmarnock Links without calling in. His pursuit for firm and true turf has been a lifelong passion, of which I have been honored to be a part of. My dear friend in a natural timber box, nautical handles will sail away but not be forgotten. Good bye old friend, Golf has lost a true champion.

Nick Park var medlem af Waterville, Lindrick, og the Royal and Ancient Golf Club. Han havde trukket sig tilbage fra sin kæde af tandlægeklinikker i England og boede nu i det sydvestlige Irland.

Nick blev født i 1952 og døde den 25. marts 2014. En god ven og inspirator er død. Æret være hans minde. // 50

Greenkeeperen // no. 2 2014

– Quite simply the Greenkeepers biggest and best ally, both in The R & A and to the outside world, always good with advice Nick was someone who fought for good greenkeeping practice to be introduced on all courses in many different countries, he truly understood the value of keeping good grasses and the benefits they brought to playability and the environment, he was someone I was lucky enough to call a friend, he will be sadly missed.

Martin Gunn Course Manager, Temple Golf Club England

– Very occasionally in life, one has the chance to stand close to a light that burns so brightly that the way forward becomes abundantly clear. On numerous occasions Nick provided that light for us and those that were fortunate enough to benefit, will be forever grateful. His knowledge and experiences will live in our memories and his influence will galvanise our practices for many years to come.

Nick Park lytter opmærksomt til Chris Haspell.

Fra venstre ses: Nick Park, Steve Isaac, Chris Haspell, Hans Beurling og Rie Rasmussen.

Ian Tomlinson Course Manager, Rungsted Golf Club

– Nick had a special talent. He understood the game of golf but more than that he understood the challenges greenkeepers face on a daily basis. All his life he fought to promote good greenkeeping practices and the benefits of playing golf on fine turf.

– He wanted Course Managers to have the tools to make measurements and collect data to prove to committees that they were managing their greens on the right lines so the next time the STRI turn up with their trueness meter or you use the “Greentester” just remember that it was Nick Park who was instrumental in their development.

– A man of great wisdom who gave 30 years to the R&A and the game that he loved. I was so lucky to have known him and count him as a friend. The world of golf has lost one of its greatest ambassadors.

Kort Nyt

9 nye forskningsprojekter

om miljøvenlig banepleje på vej

Den nordiske golf-forskningsfond STERF har netop bevilliget penge til 9 nye forskningsprojekter indenfor miljøvenlig banepleje. Udvælgelsen blev foretaget på baggrund af anbefalinger fra både forskere, konsulenter og greenkeepere fra hele norden Af Torben Kastrup Petersen, kommunikations- og banechef, Dansk Golf Union Projekterne omhandler følgende emner: • Udvælgelse og pleje af forskellige sorter af hvene med fokus på modstand mod svampesygdomme.

• Testning af nye græssorter.

• Pleje af rødsvingel-greens med fokus på bæredygtighed og spillekvalitet.

• Identifikation og kortlægning af svampesygdommen dollarspot.

• Multifunktionalitet på golfbaner med fokus på bl.a. biodiversitet.

• Retablering af greens efter vinterskader.

• Optimal efterårsgødning med kvælstof og svovl.

• Optimeret vanding af golfbaner med fokus på ensartethed og betydningen for græsset.

• Håndtering af mælkebøtter på golfbaner.

De nye projekter vil i løbet af maj måned blive præsenteret på // www.turfgrass.dk og via STERF´s nyhedsbrev.

Baroness - Japanen med det lilla extra

Marknadens första hybridklippare med mekanisk drift ger unika fördelar Den nya greenklipparen från Baroness bygger på väl beprövad teknik från tidigare serier. Baroness greenklippare LM315 ger unika fördelar med sin mekaniska hybriddrift – den första i sitt slag. Välj mellan 2- eller 3-hjulsdrift

och utrustning till klippaggregaten som borstar, groomer och även inställning för olika hastighet på klippcylindrarna. Naturligtvis har du också den extra fördelen av en pålitlig Kubota dieselmotor.

G M L sp o rt Garvaren, SE-341 60 Ljungby, Sverige +46 (0)372-885 11 | info@gmlsport.se www.gmlsport.se

no. 2 2014 // Greenkeeperen

51

ØV R I G E Miljøprisen Af Jacques Borggild 52

Årets miljøpris til

Furesø Golf klub

Greenkeeperen // no. 2 2014

D

er har været talt, skrevet og forhandlet meget om vore golfklubbers overholdelse af de meget stramme miljøregler, som skiftende ministre har indført i Danmark.

Egentlig mærkeligt og også ganske urimeligt, når man sammenligner danske golfbaner med industri og landbrug her i landet og med de flotte udenlandske anlæg, som vi oplever på golfrejser og ser på golfkanalen. I udlandet – især i det sydlige udland, er der tale om super grønne og fine fairways og greens uden nogen spor af ukrudt, hvilket man bedre forstår, når man kigger ind i de udenlandske klubbers kemikalierum, som bugner af fungicider og pesticider af enhver art.

Men sådan er det – heldigvis – ikke i Danmark, hvor stort set de allerfleste golfklubber holder sig til reglerne. Der er naturligvis nogle få “brådne” kar, men mon ikke disse bliver færre og færre, efterhånden som miljøinspektørerne kommer på besøg og uddeler bøder?

Et oplagt valg Furesø Golfklub, som vandt denne første uddeling af “Årets Miljøpris” i skarp konkurrence med Bl.a Viborg Golfklub var bestemt et oplagt emne, idet klubben virkelig har gjort en stor indsats for natur og miljø. Det startede allerede i den forrige chefgreenkeeper Hans Beurlings tid, Hans Beurling, som i øvrigt har uddannet den nuværende chefgreenkeeper Thomas Pihl. Hans Beurling fik hurtigt færten af, i hvilken retning vinden blæste med hensyn til miljø og miljølovgivning i Danmark og besluttede, i tæt samarbejde med skiftende bestyrelser, at Furesø Golfklub skulle være en af foregangsklubberne med hensyn til miljøvenlig banepleje.

Argumenter for valget Udvælgelseskomitéen til årets miljøpris består af: Dansk Golf Union, Danish Greenkeeper Association, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og miljøstyrelsen og komitéen gav følgende begrun-

Medlemmer på markvandring

// fortsættes side 54 //

med greenkeeper, i forbindelsen med banerenoveringen.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

53

ØV R I G E

Registreringer ved vandhul.

Miljøprisen delser for sit valg af Furesø Golfklub til at modtage denne hædersbevisning fulgt af velfortjente 75.000 kr.

Klubben har på imponerende vis sat miljøarbejdet i system, hvilket har betydet, at der er iværksat mange gode initiativer, hvoraf nogle få bør nævnes her: • Klubben har minimeret forbruget af pesticider.

• Klubben har integreret naturen i sin baneguide og informeret golfspillerne om sine miljøtiltag.

• Klubben har forøget affaldssorteringen.

• Klubben har lagt golfbane og mandskab til forskningsforsøg, som focuserer på miljøvenlig banepleje.

• Klubben har etableret bistader og fuglekasser for at fremme flora og fauna.

• Klubben har involveret lokale interesser i sin banedrift, herunder en ny baneomlægning.

• Klubben har integreret klimatilpasning i sit nye baneanlæg, således at større mængder regnvand kan opsamles.

• Klubben har udarbejdet beplantningsplaner til gavn for flora’en.

Vi har talt med Kommunikations- og banechef Torben Kastrup Petersen fra Dansk Golf Union samt DGA’s formand chefgreen54

Greenkeeperen // no. 2 2014

Miljøpris overrækkelsen. Fra venstre Thomas Pihl, Sonja Canger og Helge Adam Møller.

keeper Martin Nilsson fra Københavns Golfklub og begge betoner, at Furesø Golfklub hele vejen igennem har været meget villige til at dele ud af sine mange praktiske erfaringer, hvilket er kommet hele branchen tilgode, samt at prisvinderen på grund af de mange initiativer, og ikke mindst en imponerende dokumentation for arbejdet, må betragtes som en rollemodel indenfor golf og miljø.

Udvælgelseskomitéen udtaler endvidere, at man håber, at årets miljøpris kan bidrage til at sætte endnu mere fart på klubbens gode miljøindsats, og at andre golfklubber kan lade sig inspirere af de mange gode initiativer.

Chefgreenkeeper Thomas Pihl mener: – Jeg tror, at vi har opnået succes med miljøarbejdet, fordi vi har sat det i system. Vi ønsker her i klubben at passe bedst muligt på naturen og alle levende væsner, som lever der. Det starter jo med den græssort, som vi har valgt efter grundig forskning.

Vi anvender Rødsvingel, fordi denne græssort er den mest nøjsomme, fordi den kræver mindre vand og gødning og fordi den reetablerer sig optimalt efter svampeangreb.vi investerer fortsat i, at Rødsvinglen overlever og trives bedst muligt i konkurrencen med ukrudsgræsserne.

– Naturen spiller en stor rolle for mange golfspillere og øvrige brugere af området. Målet er til stadighed at skabe den størst mulige forskellighed for flora og fauna. Mange golfspillere kan ikke lide rough’en, men jeg synes, at den er enorm vigtig for en golfbane. Rough’en fremhæver formerne i landskabet og den huser masser af padder, insekter og f.eks harekillinger, fasan- og agerhønekyllinger.

Man skal blot sørge for at rough'en har tynd vegetation, således at golfspillerne kan finde deres bold. Vi er ikke helt så langt endnu, men vi arbejder på sagen.

– Her i klubben vil vi altid overholde gældende lovgivning for brug af pesticider og vi vil altid dokumentere vort eventuelle forbrug af pesticider og energi ved at aflægge grønt regnskab, som underskrives af både bestyrelse og greenkeeper. Vi vil altid sørge for, at medarbejdere som arbejder med sprøjtemidler har den rigtige og nødvendige viden og de rigtige værktøjer til brug og beskyttelse.

– Selvom vi har anvendt et absolut minimum af fungicider og pesticider i de seneste år, vil vi også kæmpe for retten til at bruge et minimum indtil nye og bedre metoder er fundet til afløsning.

Vi vil være på forkant og samarbejde med myndighederne om fastlæggelse af mængder. metoder og alternative muligheder. Vi ønsker også at påvirke DGU til en realistisk miljøpolitik.

– Vi mener i øvrigt, at kommunikation, information og samarbejde med myndighederne er meget vigtigt. F.eks præsenterer vi altid de lokale bestyrelser for Danmarks Naturfredningsforening

Vegetation ved vandhul på hul Farum 2.

for vore forskellige projekter og indhenter deres mening og evt. samtykke, før vi går videre til kommunerne (Furesø Golfklub’s bane ligger i 2 kommuner) byplanudvalgene og fredningsnævnet.

– Vi opfører os ordentligt, overholder reglerne og har stort set ingen problemer med myndighederne.

– Vi gennemfører en del markvandringer, både for golfspillere, myndigheder og andre interesserede og vi foranstalter f.eks spisning i klubhuset med mad lavet af produkter fra golfbanen.

– Jeg kan til slut lige nævne øvrige projekter, som vi har arbejdet med og miljøforbedret: Elbesparelser via sensorsystemer har nedbragt elforbruget med 16000 KWH svarende til en besparelse på kr. 30.000 pr. år og en reduktion i CO2-udslippet på ca. 8 ton. Vi har forbedret arbejdsmiljøet med velfærdsområder hos greenkeeperne. Vi har ligeledes eksperimenteret med mikromidler, der behandler meget artsspecifikt i modsætning til de tidligere mere bredspektrede

midler. Derved er mængden af aktivstoffer blevet reduceret væsentligt. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har udført afprøvninger i Furesø Golfklub, hvor midlerne efterfølgende er blevet godkendt til brug på golfbaner. Det er på denne måde lykkedes at nedbringe forbruget af Herbicider ganske betydeligt, faktisk fra 7,74 kilo i 2010 til 0,73 kilo i 2011. Målt på aktivt stof til pletvis bekæmpelse af ukrudt.

I Maj 2011 havde vi i øvrigt besøg af kemikalieinspektionen, som heldigvis – og for os forventeligt - kunne konstatere, at vi ikke havde noget udestående i forhold til lovgivning og bekendtgørelse.

– Vi videregiver meget gerne informationer til andre golfklubber om vort miljøarbejde, som i bund og grund baserer sig på kærlighed til naturen og et ønske om at bevare denne så intakt som muligt, samtidig med, at vi naturligvis gerne vil kunne tilbyde vore greenfeespillere og medlemmer en så spændende // og velpasset golfbane som muligt. no. 2 2014 // Greenkeeperen

55

FA G L I G T

Pleje af den uklippede rough

Pleje af den uklippede rough - Intro

Intro Denne artikel er ment som en introduktion og første del af en kort serie af artikler med specifikt fokus på den uklippede rough. De tre kommende artikler vil kigge nærmere på pleje af den uklippede rough gennem henholdsvis høslæt, afgræsning og afbrænding

Af Thomas Hoffmann Jepsen, Banekonsulent, Dansk Golf Union

D

er tales ofte om greens, tees og fairways på golfbaner, men der er bestemt arealer, som sagtens kan komme mere i rampelyset og være med til at fortælle nogle af de mange gode historier, der er tilknyttet golfsporten. Derfor peges kameraet nu mod vores smukke natur-rough, som kan udnyttes som en ressource for den enkelte golfklub og til fordel for den samlede golfsport – og ikke mindst naturen naturligvis.

Den uklippede rough Golfbaner er en stor mosaik af mange forskellige elementer såsom fairways, bunkers, søer, skov, belægninger, m.fl. Tilsammen udgør de det samlede golfanlæg og det er den unikke sammensætning af disse elementer sammen med topografi, naturindhold, design, serviceniveau, osv.,

der er afgørende for, hvordan kvaliteten af anlægget bedømmes i bred forstand. Men reduceres dette store puslespil til nogle få brikker, så kan det groft siges, at plejestanden af greens ofte bruges som markør for anlæggets generelle kvalitetsniveau, mens den høje natur-rough, som kilden til de største frustrationer, vredesudbrud og beskyldninger om dårlig pleje, bruges som markør for, hvor “fair” golfbanen er!

Som golfspiller har min opfattelse af, hvad god natur-rough er, ikke ændret sig synderligt over de sidste 25 år. Natur-rough må gerne stå høj og flot som et definerende element på golfbanen.

Men lidt populært sagt, skal roughen i sammenligning med vandhazarder kun medfører et “halvt” straffeslag – bolden skal kunne findes og spilles videre, men med mistet boldkontrol og længde på slaget til følge. Samtidig skal der være Afgræsning af rough med får.

56

Greenkeeperen // no. 2 2014

en tilpas bred spille-korridor (fairway + semi-rough + evt. klippet rough), så golfspilleren ikke straffes unødigt hårdt.

I takt med min uddannelse som golfbanearkitekt og mange år i golfbranchen har jeg dog udvidet min opfattelse en anelse og opererer nu med en mere nuanceret tilgang til natur-roughen. Den har nemlig mange funktioner på golfbanen, bl.a.: • at indgå i banens og individuelle hullers strategi som et straffende element • at dirigere spillet i en bestemt retning (sikkerhed) • at være rumdannende element

• at være et æstetisk og visuelt naturelement • at være levested for flora og fauna Natur-rough er en del af den levende natur og i perioder og hele sæsoner med varmt og fugtigt vejr vokser den voldsomt og kan blive yderst tæt i bunden med mange boldtab til følge. Det betyder, at der er bestemte måneder på året, hvor roughen er tæt og der kan være hele sæsoner, som f.eks. 2012, hvor det våde og lune vejr fremmer græsvækst. Dette gør sig især gældende på de mange golfbaner, som er anlagt på næringsrig jordbund, som f.eks. gammel landbrugsjord.

Natur-roughen er for mange golfspillere da også en næsten uoverkommelig udfordring. Denne problemstilling udfordrer ikke kun den enkelte spiller, men også golfklubberne som helhed og sågar også golfsporten. For er boldene svære at finde, tager det længere tid. Tager det længere tid at finde bolden, tager en golfrunde samlet set også længere tid, hvorved der kommer færre (betalende) spillere igennem på en dag. Og tager det for lang tid at spille en runde golf, er der mange som potentielt vil falde fra sporten eller slet ikke få interessen for den til at starte med.

Så hvordan kan vi passe og tilpasse den høje natur-rough og dermed skabe bedre flow og færre frustrationer på vores golfbaner samtidig med muligheden for at øge biodiversiteten?

Plejemetoder

brænding. De har det til fælles, at de alle er pesticidfri plejemetoder, som kan løse en del af de udfordringer, som golfbanerne står med.

Til trods for, at metoderne er forskellige, har de nogle fælles træk: • De bør alle startes med en status af den nuværende tilstand samt løbende vurderinger over en årrække, så forbedringer eller forværringer kan dokumenteres (registrering) • De bør planlægges, så det sikres, at plejen gennemføres i hele projektperioden • De har den største effekt, hvis de gennemføres flere år i træk • De kan gennem korrekt planlægning og udførelse alle være med til at øge biodiversiteten og skabe en lettere rough • De kan alle kombineres, så den ønskede effekt maksimeres eller genen overfor lokal flora og fauna minimeres Når det er sagt, så har metoderne forskellige fordele og ulemper ift., hvad formålet med plejen er. Det er vigtigt at holde sig for øje, om plejeindsatsen startes med henblik på at tynde ud i roughen, skabe øget biodiversitet, noget helt tredje eller en kombination. Metoderne udforskes i denne artikel med fokus på formålene: øget biodiversitet og/eller tyndere rough.

Med kendskab til metodernes ulemper og fordele og et klart formål for øje er det muligt at tilrettelægge en målrettet plejeindsats. //

I denne artikel berøres tre interessante plejemetoder: høslæt, afgræsning og af-

no. 2 2014 // Greenkeeperen

57

FA G L I G T

Pleje af den uklippede rough

Pleje af den uklippede rough - Høslet

Høslet Dette er anden artikel i serien om pleje af den uklippede rough på golfbaner.

Denne artikel har til formål at gå mere i dybden med plejemetoden høslæt og beskrive relaterede fordele og ulemper set ift. afgræsning og til dels afbrænding

Af Thomas Hoffmann Jepsen, Banekonsulent, Dansk Golf Union

Formål med høslæt Inden en plejeindsats ift. natur-rough igangsættes er det vigtigt at få synliggjort, hvorfor indsatsen prioriteres og hvad målet med indsatsen er. Når problemet er identificeret og der er lavet en klar målsætning, er der nemlig en langt større sandsynlighed for at få tilrettelagt den optimale plejeindsats. Herved sikres altså den ressourcemæssigt hurtigste og mest lønsomme måde at nå fra udgangspunkt til målsætning.

Øget biodiversitet Hvis formålet med plejen af den uklippede rough er at øge biodiversiteten, skal der af hensyn til plante- og dyreliv foretages sent høslæt – tidligst 1. juli og gerne senere. Det er vigtigt at gå arealet

igennem inden slåning for at sikre sig, at det er rømmet for dyreunger samt at slåningen foregår ved at klippe fra midten og ud eller fra den ene side af engen til den anden1. Alternativt kan man undgå høslæt i yngelperioden 1. april til 30. september.

Dog forudsættes det, at jordbunden er relativ næringsfattig, så græsset ikke har for gode vækstvilkår. Er dette ikke tilfældet, bør første skridt på vejen være at fjerne næringsstoffer fra jordbunden.

Noter 1 Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og

3 Damgaard, C., Strandberg, B., Nielsen,

høslæt i naturplejen. Miljøministeriet,

høslæt i naturplejen. Miljøministeriet,

K. E., Bak, J. og Skov, F. (2007),

Skov- og Naturstyrelsen og Center

Skov- og Naturstyrelsen og Center

Forvaltningsmetoder i N-belastede

for Skov, Landskab og Planlægning,

for Skov, Landskab og Planlægning,

habitatnaturtyper, Faglig rapport fra DMU

Københavns Universitet, Hørsholm, 2007.

Københavns Universitet, Hørsholm, 2007.

nr. 637, Danmarks Miljøundersøgelser,

250 s. ill.

Aarhus Universitet.

2 Dansk Landbrugsrådgivning & Dansk

4 Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O.,

250 s. ill.

6 Jacobsen, B. H. og Nissen, C. J. (2008): Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte

Kødkvæg (2006). Kødkvæg som

Markager, S., Tybirk, K. og Bak, J. L.

randzoner og vådområder. Københavns

naturplejere – en manual omkring

(2007), Luftbåren kvælstofforurening,

Universitet, Fødevareøkonomisk Institut,

afgræsning af naturarealer med

Danmarks Miljøundersøgelser.

Afd. for miljø og regional analyse. Jour.

kødkvæg.

58

Der kan være mange gode formål med opstarte en plejeindsats ift. den uklippede rough. De mest almindelige er nok at sikre en tyndere rough, der er spilbar og/eller øge biodiversiteten.

Greenkeeperen // no. 2 2014

5 Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og

Nr. 1/2 – 01.

Erfaringer viser da også, at korrekt afgræsning samt afbrænding umiddelbart er bedre valg ift. at øge roughens sammensætning af planter.

Tyndere rough Hvis banen er anlagt på næringsrig jord, er den største udfordring i første omgang at få fjernet næring fra denne, hvorved den fremtidige produktion af biomasse reduceres. Dette gøres effektivt ved 1-3 årlige høslæt, hvor græsafklip fjernes med det samme. Herved fjernes næring langsomt men sikkert fra jordbunden.

Når udpiningen af jordbunden har nået det ønskede niveau skiftes til sent høslæt, afgræsning eller en kombination af begge, hvorved klubben vil med tiden opleve en tyndere rough, som samtidig repræsenteres af flere plantearter og derved bidrager til en øget biodiversitet.

Tidshorisonten før den ønskede natur-rough opnås, kan sagtens være 5-10 år, men er helt afhængig af de eksisterende lokale jordbundsforhold samt vejrlig.

Der bør dog kunne dokumenteres en reduktion i produktionen af biomasse allerede efter 2-3 år. Dette kan f.eks. gøres ved at tælle antallet af pressede høballer, hvilket er en simpel og effektiv metode, som Chefgreenkeeper Thomas Nordin fra Holbæk Golfklub benytter sig af.

Forsøg viser, at man ved høslæt kan fjerne 90-100 kg N/ha og 11-13 kg P/ ha om året. Dette skal ses ift., at man ved afgræsning fjerner 9 kg N/ha og 2 kg P/ha om året2 og ved afbrænding ca. 60-115 kg N/ ha3. Dette skal sammenholdes med, at der ud over den eksisterende næringsbank i jorden også gennemsnitligt tilføres 15 kg luftbåren kvælstof hvert år4.

Så er fjernelse af næringsstoffer fra jordbunden formålet med indsatsen, så kan et eller flere høslæt om året være den ideelle metode. Men det er ikke lige meget, hvornår og hvordan høslættet udføres ift. effekten af indgrebet.

Når formålet med høslættet er at udpine et areal for næringsstoffer, skal der foretages et tidligt høslæt (begyndelsen af juni). Herved klippes og fjernes græsset, mens det er mest næringsrigt og samtidig åbnes der op for 1-2 ekstra høslæt senere på året, som kan medvirke til, at udpinings-processen går hurtigere. Det tidlige slæt giver bedre hø, som kan være lettere at afsætte.

Ulempen ved det tidlige høslæt er, at det kan ødelægge yngel og reder, insekter og sommerfugle samtidig med, at det faktisk resulterer i en mere artsfattig vegetation5. Derfor anbefales høslæt før 1. juli også kun, når der er et aktuelt behov for udpining.

For mest effektivt at fjerne næringsstoffer fra jordbunden bør det slåede græs fjernes umiddelbart efter slåning.

Normalt er der ved høslæt også en tørringsperiode, hvor høet vendes 3 gange.

Men af hensyn til udpiningsprocessen og golfspillerne bør golfklubber fjerne det afklippede græs straks efter slåning.

Dog giver dette hø af en dårligere kvalitet, som efterfølgende kan være sværere at afsætte.

Ukrudtstrykket Et til flere årlige høslæt i natur-roughen kan være et led i strategien for den integrerede plantebeskyttelse mht. at holde ukrudtstrykket nede, især hvis dette kombineres med andre tiltag som f.eks. afgræsning.

Priser Prisen for at foretage naturpleje ved høslæt varierer utroligt meget og afhænger bl.a. af arealers størrelse og tilgængelighed, ønsket kvalitet af hø, afstande fra høslæt til opbevaring, osv. Men forsøg peger på, at nettoomkostninger ved høslæt findes i et prisleje på mellem 700-1.200 kr. pr. ha6 med omkostninger beregnet på grundlag af maskinstationtakster. Og selvsagt, jo mindre arealer

og jo sværere tilgængelige de er, desto dyrere bliver det aktuelle høslæt pr. hek// tar.

FA K TA Fordele og ulemper ved høslæt Fordele: • Effektiv plejemetode til at udpine et areal for næringsstoffer, hvis høslæt ligger tidligt og afklip fjernes med det samme samt hvis det tidlige høslæt kombineres med sene efterårshøslæt.

• Kan med den rette timing medvirke til øget biodiversitet.

• Effektivt på lang sigt ift. at fjerne næringsstoffer fra jorden og dermed give bedre vilkår for tynd natur-rough.

• Metoden er pesticidfri.

Ulemper: • Plejemetoden er ressourcekrævende ift. økonomi, mandskabstimer og energi.

• Metoden kan være praktisk umulig at anvende på arealer, hvor der er for vådt, for ujævnt, for stejlt eller for megen vegetation i form af krat og skov.

• Tidligt høslæt kan ødelægge lokal flora og fauna og resultere i en artsfattig vegetation.

• Kørsel med tunge maskiner kan komprimere jorden.

• Ineffektiv på kort sigt – der kan gå lang tid før det fulde udbytte af mange års høslæt kommer til udtryk.

• De mange timer på traktor kan være fysisk hårdt pga. dårlig ergonomi.

• Maskinelt høslæt støjer og kan forstyrre golfspillet i uønsket grad.

• Afhængig af banetype kan høslæt reducere anlæggets æstetik i en periode.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

59

ØV R I G E La Santa

La Santa gjort eksklusivt af dansk kunstgræsekspert Lars Aarup fra Dragsholm på Sjælland står bag Europas største træningsanlæg med kunstgræs på Club La Santa

Af Jens Christensen 60

D

et populære danskejede sportscenter på Lanzarote, Club La Santa, har i mange år haft en interimistisk træningsmulighed for golfspillere, et simpelthen net til at slå træningsbolde imod, men lørdag den 29. marts blev det markant anderledes forhold, fordi centeret denne dag åbnede et særdeles eksklusiv golftræningsanlæg sammen med 96 eksklusive villaer, to nye svømmebassiner med olympiske mål, et nyt cykelcenter, nye tennis- og squash-baner, nye aerobicområder og nyt konferencecenter – en samlet investering på næsten 400 millioner kroner.

Træningsanlægget, der tilsammen spænder over 1000 kvadratmeter består af ni net-træningsbokse, et indendørs Trackman-anlæg, to 18 hullers puttinggreens med kunstgræsset Huxley samt et indspilsområde med to flag på en stor green, ligeledes med en Huxley-green, samt en bunker med sand og eget tilhøGreenkeeperen // no. 2 2014

rende flag/hul som på »rigtige« golfbaner.

Centeret, der råder over to golfinstruktører og med tiden vil få tre, har naturligvis greenfeeaftaler med de to spændende golfbaner på Lanzarote, Costa Teguise Golf og Lanzarote Golf.

20 danske greens Bag anlæggelsen af Club la Santaanlægget står en dansker med bopæl i Calle Aligustres de Baviera øst ved Malaga på den spanske solkyst, Lars Aarup, som efterhånden har arbejdet med med Huxley-græsset i 13 år. I løbet af 10 år anlagde han nemlig 20 private kunstgræs-greens i Danmark for den daværende danske Huxley-agent, den tidligere European Tour-spiller Anders Sørensen, der fornylig flyttede til Dubai og dermed stoppede med forhandlingen i Danmark af kunstgræsset, som er specialudviklet i England til golfbrug.

Nuværende danske professionelle topspillere som Søren Kjeldsen og Søren Hansen har bl.a. etableret chipping- og puttinggreen rent privat, og det samme gælder 30 endnu større – britiske – navne, med Nick Faldo og Ian Woosnam i spidsen.

Lars Aarup, der stammer fra Dragsholm på Sjælland, var selvstændig anlægsgartner gennem 25 år, indtil han og fru Gitte for tre år siden besluttede at flytte til et hus, de allerede havde købt i 2004 ved Baviera udenfor Malaga.

Største i Europå – Vi trængte til at prøve noget nyt efter de 25 år som anlægsgartner, fortæller Lars Aarup, der altid har haft sin kone som revisor. Jeg fandt hurtigt ud af, at Andalusien har 153 golfbaner, og at mange af døjer med at holde naturligt græs i live på driving rangen. Primært fordi greenkeeperne vander for meget i

Kunstgræsset Huxley vurderes af professionelle tourspillere til at være det bedste og nærmeste alternativ til naturligt græs.

de varme perioder. Derfor søgte og fik jeg forhandlingen af Huxley-græsset, som regnes for det bedste på markedet.

F. eks. er hele udslagsområdet på driving rangen på den nyeste St. Andrews-bane, Castle Course, forsynet med Huxleykunstgræs, der stort set ikke kræver vedligeholdelse i forhold til naturligt græs.

Club La Santa-anlægget er uden sammenligning langt det største projekt, Lars Aarup, har designet og anlagt – og samtidig det største Huxley-anlæg i hele Europa. Det var en dansk PGA-pro, Morten Hedegaard, fra Frederikssund Golfklub, der anbefalede Lars Aarup til Club La Santas bestyrelse, fordi han

kendte til Aarup og flere af hans danske Huxley-anlæggelsesprojekter.

Tæt på naturligt græs – Jeg blev første gang kontaktet af Club La Santa-bestyrelsen i januar 2013 og blev straks over, at der var tale om en stor og dejlig opgave. 10 mand, inklusive mig selv, arbejdede i otte uger på at etablere anlægget, der egentlig stod færdigt i august 2013, men først skulle tages i brug, når de 96 omkringliggende,

// fortsættes side 62 //

Lars Aarup tog en håndsaks i brug, da han personligt finkæmmede kunstgræsset på træningsanlægget på Club La Santa.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

61

ØV R I G E La Santa

nye luksusvillaer var klar til brug, fortæller Lars Aarup. Huxley-græstypen, som Lars Aarup har brugt på Club La Santa, er den naturligvis den nyeste og bedste, Huxley-har udviklet, Tee Turf 2, som professionelle tour spillere vurderer til at være det nærmeste, et kunstgræsprodukt kommer til naturligt græs. Bl.a. fordi det er muligt at bruge træ tees på det.

Rygtet om Tee Turf 2 har bredt sig så godt på solkysten, at “fine” baner på

Træningsanlægget på Club La Santa rummer bl.a. ni udslagsbokse i tilknytning til en indendørs Trackmananlæg.

En indspil green med to flag er etableret, og det er desuden muligt at slå bunkerslag til et tredje fag

Solkysten som Valderrama og Los Flamingos har udbedt sig besøg af og bedt om tilbud fra Lars Aarup. Valderama har udslagssteder på driving rangen i tre etaper, og én af dem skal sandsynligvis belægges med en 55 meter lang og 3,66 meter bred Huxley-stribe.

Yndet studieobjekt Det første Huxley-projekt, Lars Aarup fik kontakt på, var en puttinggreen i den 62

Greenkeeperen // no. 2 2014

nærmeste golfklub til hans spanske bopæl, Baviera, men mest stolt er han naturligvis af Club La Santa-anlægget, som med stor sandsynlighed vil blive et yndet studieobjekt for mange europæiske golfklubdirektører, som ønsker et vedligeholdelsesfrit og dermed besparende træningsanlæg.

Ibrugtagningen af de 96 luksusvillaer omkring golfanlægget på Club La Santa betyder på sigt, at det danske sportscen-

ter kan rumme 1500 mennesker – mod 1000 i øjeblikket. Planen er dog, at de eksisterende lejligheder skal renoveres løbende over det næste år, så hele centeret fremstår som nyt i foråret 2015, og først til den tid vil 1500 sportsfanatikere kunne dyrke deres idræt på én gang. //

Maskinarbejde Med en af landets mest komplette maskinparker indenfor specialmaskiner til anlægsopgaver på golf- og boldbaner tilbyder Esbjerg Maskinstation bl.a.: JORDBEARBEJDNING - Alt i grubning, fræsning og stennedlægningsfræsning PLANERING - Laserstyrede planeringsmaskiner - 1-valset Power Box Rake & 2-valset Power Rake - Diverse afrettere og planeringsredskaber STENSAMLING - Stenrive & stensamler - Power Box Rake & Power Rake - Diverse stensorteringsredskaber GRÆSSÅNING - Alt indenfor nyetablering og eftersåning - 10 forskellige græssåmaskiner - Arbejdsbredder fra 0,6 - 4,0 meter TOPDRESNING & KALKNING - Høj kapacitet og optimal dækmontering VERTIKALSKÆRING OPSAMLING - Opsamling af enhver type fremmedlegemer på græsoverflader, herunder affald efter koncerter eller lign.

MASKINSKÆRING AF LÆHEGN - Skærehoved med rundsavsklinger = helt rent snit - Traktor med græsdækmontering DERUDOVER: - Rydning af beplantninger, udtynding, træfældning, topkapning, rodfræsning diverse entreprenørarbejde og meget mere.

Med egen lastbil/maskintransport kommer vi i hele landet

Se mere på www.em-esbjerg.dk

Anlægsgartner

Entreprenør ApS

Esbjerg Maskinstation www.em-esbjerg.dk

Specialmaskiner

75 14 24 66

Aut. kloakfirma

FIRMAGUIDE

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

2014

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a.

Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

www.cmate.eu cmate ApS Birkemosevej 77 • 6000 Kolding Tlf. 2185 5660 • info@cmate.eu Kontakt: Jørgen Vestergaard

64

Greenkeeperen // no. 2 2014

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087 bio@bionutria.dk

• Træflyttere • Udstyr til frontlæssere • Tipvogne • WeedSwiper

Tipvogne og udstyr til frontlæssere tilpasset behovet på golf baner.

Ombygning af eksisterende læssere til hurtigskift.

Udstyr til regulering af rough.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v.

GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Dansk Overfladebehandling I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng Tlf. 2168 1835 E-mail: cn@dob.dk www.dob.dk

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

•

Ingen støvgener /-afledende • Fås i naturafstemte farver • Konkurrencedygtig i pris • Kvalitet til tiden •

• Vandtæt

DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N DA N I S H G R E E N K E E P E R S A S S O C I AT I O N

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

FSH machines aps Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Finn Hansen Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golf baner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Golf baneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golf baneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golf bane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri.

Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager.

Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golf baner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: • f.eks krybhvene 007DSB og MacKenzie.

• Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, Green og Rough.

• Plænegræsfrø – til alle formål • Vi tager plænegræsset seriøst!

• Forskning, forædling og markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet.

• Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

• Golf biler: Nye og brugte • ALT til golf banen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider.

En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.com

DVS Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 www.dsv-froe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 www.emarker.dk ME- Haveservice & anlæg Tlf.: 3080 8911 www.me-haveservice.dk

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk

Kontor: Salgschef: 6610 9200 Brian Kjær info@lelyturfcare.dk 4016 9211 Salg: Lars Rævsager bk@lelyturfcare.dk 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

X3Mgolf Telefon: 7020 2207 Mobil: 2886 2727 info@x3mgolf.dk www.x3mgolf.dk

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Kvalitet til golfanlæg X3Mgolf er total leverandør til golfbaner.

Vi har fokus på samarbejdet med vores kunder, baneudstyr, boldautomater, bagskabe, måtter, bagmærker og meget mere.

Vores sortiment er komplet, servicen i top og vi holder hvad vi lover.

no. 2 2014 // Greenkeeperen

65

Guld medlemmer

66

Greenkeeperen // no. 2 2014

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

Sølv

OPa SvLAl Ge Sn

medlemmer

t

Helms TMT A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S

fødselsdage

Thode Erhverv FSH Machines X3Mgolf

Christian Ørts Pedersen Holstebro Golfklub 20 år den 14. juni

GML Sport AB Naturpynt Henrik A. Fog A/S

Birger Droost Langelands Golfklub 50 år den 16. juni

GolfbaneProdukter ApS Square Oil

Martin Overgaard Tollundgård Golf Park 30 år den 25. august

Rødkilde ATV

Martin Sørensen Fredericia Golfklub 40 år den 30. august

Bronze

Flemming Hæstrup Brønderslev Golfklub 50 år den 2. september

medlemmer

Lyngfeldt A/S Hauna Golf MP Motorservice PAC – Dæk & Udstødning

no. 2 2014 // Greenkeeperen

67

Info

Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet

René Juel Andersen Struer Golfklub E-mail: reneandersen 1@ hotmail.com Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com Suppleanter Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com

Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: greenkeeperjbg@live.dk Jylland Syd Jacob Thy Clausen Sønderjyllands Golfklub Mobil: 5164 4895 E-mail: sonderjylland@mail.dk Jylland Øst Jacob Arnkvist Lyngbygaard Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Jylland Vest René Juel Andersen Struer Golfklub E-mail: reneandersen1@ hotmail.com

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908 E-mail: greenkeeperaaskov@live.dk

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Lars Rævsager Lely Turfcare DK Mobil: 4016 9200 E-mail: lr@lelyturfcare.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

REGIONSLEDERE

BESTYRELSE

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk

Fyn Kenneth Rungster Svendborg Golf Klub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com

DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

København/Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland/Falster/Møn Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Midt/Syd Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240 E-mail: na@korsoergolf.dk

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

68

Greenkeeperen // no. 2 2014

Ansvarlige for regionerne

Jacob Arnkvist, JYLLAND

Kenneth Rungsted, FYN

Per Sørensen, SJÆLLAND + ØERNE

PRESSE

Nyt redskab fra MultiOne:

HCP Danmark

Højtryks bredspuler Italienske CSF har tradition for at udvikle en lang række redskaber til enhver arbejdsopgave. Mindst 170 standardiserede redskaber og værktøjer findes der allerede på listen, og nu lancerer de endnu et – MultiOne højtryks bredspuler.

Det nye redskab passer til de mellemstore og største basismaskiner og er beregnet til at vaske veje, fortove, gågader, forlystelsesparker, store pladser og for eksempel industriarealer, hvor hygiejnekravene er særligt skrappe. Den vil også være velegnet til støvdæmpning på byggepladser.

Vandtanken fås i 2 størrelser med en kapacitet på 300 eller 600 liter. Med en arbejdsbredde mellem 150 og 200 cm,

70

Greenkeeperen // no. 2 2014

hvor 15 eller 30 liter vand pr. min. sprøjtes ud med 150 bar, er det hurtigt at rengøre områderne. Sprøjtebommen kan vinkles op til 90°, så sokler og vægge kan også nemt vaskes rene. Dyserne kan også drejes, så MultiOne højtryks bredspuler kan gøre effektivt rent i alle hjørner.

Det nye redskab er ydermere udstyret med 10 m slangerulle og en håndlanse, så det er nemt for chaufføren at rengøre der, hvor maskinen trods alt ikke kan komme til.

MultiOne importeres af HCP Nordic og sælges gennem lokale maskinforhandlere i Danmark. Tommy Kærgaard, der er sælger i HCP´s Parkteam og kender

MultiOne fra mange års arbejde med den lille knækstyrede minilæsser, er glad for at få endnu en redskabsmulighed føjet til listen.

– MultiOne er ekstremt smidig og brugervenlig. Med dens avancerede teleskoparm og utallige redskaber er den en ægte allround-maskine hele året og bliver hurtig uundværlig for alle. Den nye MultiOne højtryks bredspuler er endnu // et eksempel på dens alsidighed.

Yderligere information: Tommy Kærgaard, HCP Danmark Tlf.: 2278 8870

DGA·DEMO -14 Teknik- & Know How-udstilling Park, Golf & Grønne anlæg

Odense 2-3. september ( tirsdag-onsdag i uge 36 )

Gratis entré - begge dage kl. 10-16

Hovedsponsor:

Udstillerinfo & Standreservation : DGA tlf. +45 7566 2800 - dgf@greenkeeper.dk - www.greenkeeper.dk