Af Morten Aurvig Brøndum, International ambassadør og formand DSU Randers
Send Fogh til Indonesien!
Et beboelsesområde ved en EPZ-zone. Dvs. her bor de indonesere, der arbejder i frihandelszonen.
Her ses en strejke foran en virksomhed i en EPZ-zone (frihandelszone). Den Koreanske ejer smuttede uden varsel, og efterlod 700 kvinder uden arbejde og bolig.
M ens fagforeningsdebatten rullede mod ferie, drog jeg afsted med hold 2 af Internationale Ambassadører. Midt i debatten skulle vi til Indonesien og lære om fagforeninger i 3. verdenslande, vilkår og fremtidsudsigter. Og der var valuta for pengene. I landet, vi kom til, var eksklusivaftalerne for de få og de heldige, og noget, de fleste måtte se langt efter, hvis de da overhovedet havde et arbejde! Ser du, kære DSU’er: Eksklusivaftalerne var nemlig det, der til tider var mellem arbejderne og lovløsheden. Ekslusivaftalerne var garanti for fast løn, ordentlige arbejdsforhold og fast arbejde. Uden eksklusivaftalerne, stod den indonesiske arbejder med valget mellem 4 fagforeninger på en og samme virksomhed. Og forestil jer lige, hvilken luksus det er for en arbejdsgiver at kunne spille 4 fagforeninger ud mod hinanden. En mulighed for at trykke forholdene i lidt ringere grad end
tidligere, og det blev udnyttet! efter 98, hvor ILO’s 87. konvention har resulteret i mange af de Ja, globaliseringens konsekvenser trådte i kraft (retten til organisersåkaldte EPZ-zoner (små frihanblev i den grad synliggjort. ing). De vil så gerne og har delszoner), hvor lovløsheden er Arbejdsløsheden i landet var på folkene til det, men må slås med total og solidariteten er langt omkring 30%, og derudover var IMF-direktioner, multinationale ude i horisonten. mindst 20% af befolkningen selskaber, som ved det mindste Det er vilkårene for indonesiske beskæftiget i den uformelle sektegn på foreningsdannelse fagforeninger, der er under kontor, som talte alt fra prostipakker deres skidt og flytter ud af stant pres fra de store firmaer. De tuerede 14-årige til alminmå vel egentlig bare håbe delige gaderestauranter! I landet, vi kom til, var eksklusivaf- på, at de vestlige fagLandet Indonesien er i dyb talerne for de få og de heldige, og foreninger forbarmer sig krise, og må med kortere over dem, i solidaritetens noget, de fleste måtte se langt tegn, og kommer ind i mellemrum optage lån fra IMF, hvilket synes at styrke efter, hvis de da overhovedet kampen. Men en ting skal havde et arbejde! Ser du, kære vi jo også gøre os klart: de multinationale selskabers position i landet, DSU’er: Eksklusivaftalerne var Det er ikke kun indomen i mindre og mindre nemlig det, der til tider var mellem nesiske rettigheder, der grad gavne befolkningen, trues her, det er også arbejderne og lovløsheden. som må se langt efter fagvores egne. Det massive foreningernes hjælp, som løntryk, som de står for, udebliver. For der er to slags faglandet. Og endelig de gamle fagkan hverken de eller vi leve med! foreninger i Indonesien, de gamle foreninger, som kalder sig fagSå det er også i vores egen interstatsstøttede som det aldrig foreninger, men som mere minesse at vi kommer ind i kampen. kunne falde ind at arbejde for retder om en DA-forening! Det er EU-formandskabet er et sted at tigheder, da det kunne få hårde vilkår, for ikke at sige starte. Med mindre Fogh stadig udfaldet at de ville miste de kære umulige. Og endelig er der mener, at brugen af fagkroner og øre. Og så har man de regeringens evige vilje til at foreninger er oldnordisk??? nye fagforeninger, som er opstået hjælpe virksomhederne, hvilket
side 14 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002