DSUeren nr 6 - 2002

Tema: Fremtidens gymnasier side 18-20

Medlemsboom i DSU side 4-5

DSUeren Medlemsblad for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Nr. 6 Ă…rgang 81 september 2002 ISSN: 0905-5525

Fornyelsen er i gang

kolofon DSUeren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Torveporten 2, 5.

2500 Valby Tlf.: 3616 5600 Fax: 3613 0360 dsu@dsu.net www.dsu.net Ansvarshavende redaktør: Peter Nielsen Redaktionssekretær: Kristoffer Naut Layout og illustration: Det Høje Gærde v/ Anders Brønserud Annoncesalg: Kristoffer Naut Tlf: 3613 0345 Tryk: Centraltrykkeriet Skive Oplag: 7.300 Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 150,Indlæg til DSUeren indsendes med navn, afdeling og et billede af forfatteren til redaktionen på DSU’s landsforbunds adresse, eller kn@dsu.net.

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning.

Deadline for 7/2002: 21. oktober Citater fra DSUeren må kun gengives ved tydelig kildeangivelse.

ISSN: 0905-5525

indhold nr. 6/2002 3 4-5 6 7 8 9 10-11 12 14 15 16 17 18 19 20 22 23

De gamle dage er forbi Medlemsboom i DSU Siden Sidst S-kandidater for fuld udblæsning Socialdemokratisk debat - nu og for fremtiden Nye ordførere Venstre var for gode Indspark 10 forudsætninger for fremgang Ny debatbog: Nye vinde, nye veje Tema: En aktiv DSU'er i Afrika Hvorfor skal hun stenes?

Tema: Frit valg - også i gymnasiet Tema: Gymnasiet - andet end fravær, fest og fjällräv!

Tema: ”Elitegymnasium” - ja tak!

Tema: Drop kvote 1 Den svære fornyelse

aktivitetskalender september-december 2002 Region Syd og Region Nord 20. - 22. september København 28. september

LO Skolen i Helsingør 11.-13. oktober Sønderborg 1.-3. november Middelfart 29. november - 1. december Hele landet

Regionsweekend

Uddannelsespolitisk konference Konferencen handler om det danske uddannelseslandskab set fra oven. Hvad er manglerne i det danske uddannelsessystem, og hvad skal vi prioritere?

Hovedbestyrelsesmøde

Landsmøde Temaet for DSU's årlige landmøde er ”folkeskolen”.

Bunkekursus Bunkekurset indeholder fem forskellige kurser: PG, politik og populisme, folkeskolen for alle, forsvarspolitik og EU-kursus trin 2. Tilmelding kan ske medio oktober.

Julekampagne

9.-12. december

Næste nummers tema: Miljøpolitik Miljøministeriet har, siden den borgerlige regering kom til magten, haft status af spareobjekt. Den mest udskældte meningsdanner i miljødebatten, Bjørn Lomborg, har regeringen hyret til at bestyre det nye og centrale Miljøinstitut. Hans kontroversielle udtalelser har gang på gang bragt sindene i kog over alt i verden. Desværre var EU-formandskabets tale ved Anders Fogh Rasmussen til verdenstopmødet i Johannesburg langt hen ad vejen et ekko af Lomborg. Hjælp med at formulere modsvaret til den manglende borgerlige miljøpolitik. Skriv til DSUeren. Deadline er 21. oktober. Bemærk - som noget nyt vil temaerne til DSUeren fremover blive afgjort ved afstemning på www.dsu.net. Gode temaforslag sendes til DSUeren senest den 21. oktober. Fra dagen efter kan DSUerens læsere stemme på www.dsu.net.

side 2 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Peter Nielsen, redaktør

De gamle dage er forbi

F or Socialdemokratiet er “de gam-

steriet og de mange borgmesterderniseres. Den borgerlige regestole. Det skylder vi befolkningen. le dage” tiden før 20. november ring sparer på uddannelserne.

Vi må se i øjnene, at valgneder2001. Den socialdemokratiske Socialdemokratiet skal være klar laget var vores egen skyld. epoke i 90’erne er forbi - ikke bare til at investere massivt i uddani Danmark men i hele nelse - lige fra folkeskolen Europa. Partihistorien kan "Vi må gøre op med tanken om, at til universiteterne og eftertilføjes endnu et kapitel. alle skal have alt""Skal partior- uddannelse på arbejdsSpørgsmålet er nu, om markedet. ganisationen have ny kraft og Socialdemokratiets udSocialdemokratiet er i vitalitet, så skal der ske markante lændingepolitik skal være gang med at skrive et spændende kapitel, hvor ændringer. Det kræver, at hvert fast og anstændig. Men fortællingens udvikling enkelt partimedlem fra top til lige så vigtigt - der skal virkelig tager fart eller en være plads til at tage en bund demonstrerer en åbenhed i åben debat af dette cenlunken afslutning på partihistorien? En ting er debatkultur og en konstruktiv trale spørgsmål, hvor partisikkert. Den pen, som et er åbenlys uafklaret. Det attitude overfor nye tiltag" skrev 90'ernes succeshisbliver næppe uden smerte, Socialdemokratiet gik fejl af nutitorie er løbet tør for blæk, og der men debatten kan ikke ties ihjel! den - især på udlændinge- og skal nyt værktøj til for at skrive Socialdemokratiet kan ikke slå velfærdspolitikken. Nutiden er kapitlet om det 21. århundrede. igennem på andre vigtige velanderledes end 'de gamle dage'.

Det viste valgnederlaget med al færdsområder, så længe partiet Det må vi tage konsekvensen af tydelighed. ikke har en solid og klar holdning og ændre politikken, så den giver på udlændingeområdet. Den larklare svar på de problemer beNødvendigt og stærkt skridt af mende tavshed overdøver alle folkningen anno 2002 oplever.

Nyrup andre vigtige budskaber.

Det er jo for dem - og ikke for At skulle forny et stort parti, der vores egen skyld, vi laver politik. har 'de gode gamle dage' ligÅbenhed i debatkulturen Vi må gøre op med tanken om, at gende lige om hjørnet, er ikke Vigtige og vitale debatter er i al alle skal have alt. Det er der ikke nemt. Det tror jeg, at Poul Nyrup for høj grad blevet tabt i en relativ råd til i fremtiden. Derfor skal Rasmussen kan skrive under på. ligegyldig diskussion om roser, Socialdemokratiet ikke være banMen det er ikke desto mindre faner, eller om der har været ge for at foretage klare prioritenødvendigt! Derfor er Nyrups inibrugt et reklamebureau eller ej til ringer på velfærden, så de svatiativer både rigtige og modige. at udvikle nye idéer. Skal partiorgeste ikke lades i stikken. Hånd i Der skal nye personer, nye poliganisationen have ny kraft og hånd med klare og synlige prioritikker og ny organisationsstruktur vitalitet, så skal der ske markante teringer skal der investeres i til for at gøre Socialdemokratiet ændringer. Det kræver, at hvert velfærdssamfundet. Landets folfri af “de gode gamle dage” - og på enkelt partimedlem fra top til keskoler skal i den grad mony sætte kursen mod Statsminibund demonstrerer en åbenhed i

side 3 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

debatkultur og en konstruktiv attitude overfor nye tiltag. Det er useriøst og pinligt at se indtil flere højt placeret socialdemokrater gøre nar af et idépapir på åben skærm, blot fordi det er lavet af et reklamebureau. Disse bedrevidende og arrogante betonblokke må indse, at det ikke kræver mindst 25 års partimedlemskab før, man kan tillade sig at have en selvstændig og seriøs holdning om partiets profil og politik. Selvfølgelig skal reklamebureauer og konsulenter ikke lave partiets politik. Men professionellekundskaber i kommunikation og strategi er et absolut nødvendigt redskab for Socialdemokratiet, hvis vi vil generobre den politiske dagsorden.

Nu eller aldrig Socialdemokratiets kongres midt i september bliver helt afgørende for, om der skal skrives et nyt kapitel af partihistorien.

Socialdemokratiets kongres må føre partiet ud af 'de gode gamle dage' - og indstille partiets politik og organisation på nutiden og ikke mindst på fremtiden.

Kommer fornyelsen ikke nu, så er der alvorlig risiko for, at den aldrig kommer. Det kan vi hverken byde fremtidens socialdemokrater eller den danske befolkning.

Af Kristoffer Naut, politisk medarbejder Foto: DSUere fra hele landet

mange medlemmer på især de

Medlemsboom i DSU

tekniske skoler. Nu må vi hjælpe eleverne med at lægge pres på

M edlemsstormen raser i øjeblikket i

spørgeskemaer lytter vi til elever-

pladser, og desværre er tallet sti-

regeringen og ikke mindst vores

DSU. På bare 14 dage har vi fået

nes bud på fremtidens gymnasier

gende. Regeringen ignorerer prob-

eget parti. Klik ind på dsu.net og se

over 400 nye medlemmer. Vel-

og kommer selvfølgelig også med

lemet, med afbrudte uddannelser

resultatet for undersøgelsen fra

oplagte DSU'ere kører i øjeblikket

vores ideer og holdninger. På de

og knuste drømme til følge. Rege-

landets gymnasier og læs sam-

skolestartskampagne på gymnasi-

tekniske skoler er budskabet klart:

ringens ansvarsløse politik har

tidig om de tekniske skolers mas-

er og tekniske skoler. Udstyret med

Der mangler over 11.000 praktik-

betydet at DSU har fået rigtig

sive problemer.

Thomas Therkildsen, Peter Nielsen, Anders Kronborg og Tine Hansen var på EUC Vest i Esbjerg, hvor de fik 32 nye medlemmer. Her er tre elever i gang med at melde sig ind.

Veloplagte DSU'ere fra Haderslev indtog Haderslev Gymnasium.

Her gør nogle elever på Slagelse Gymnasium lidt reklame for vores kampagne-budskab.

Her ses Marie på Viborg katedralskole i fuld gang med at forklare en flok interesserede drenge om at DSU er det helt rigtige for dem. Et kampagnehold på 8 mennesker, fuld af gejst og gåpåmod, anført af afdelingsmedarbejder Ninna Holm Jakobsen, fik 25 medlemmer i Viborg på bare 3 dage.

Udstyret med plakater, pjecer, spørgeskemaer og ikke mindst en masse slikkepinde gik Jeppe, Jakob og de andre fra Haderslev i gang, med at diskutere gymnasiereform og DSU's holdninger. Det blev til 22 nye medlemmer den dag.

Charme, selvtillid og lækkert hår - men også et sødt smil er nogle gange det der skal til!

side 4 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Formand, Kristian Madsen, tager lige en slapper efter han har

Mikkel, Tobias, Jesper og Sine var i top-

været oppe og tale til de mange tusinde elever på Rådhuspladsen.

form i Slagelse, og var med til at få 17 nye medlemmer. Rekorden på en dag er 37 nye medlemmer. Det skete da Nanna, Morten og Mette fra DSU forbundet, sammen med Line og Jesper fra DSU Næstved indtog Næstveds tekniske skole og Gymnasium.

Tusindvis af gymnasieelever strejkede den 5. september over regeringens annoncerede besparelser på gymnasierne. DSU var selvfølgelig med for bakke op om aktionen. Her er et billede fra Rådhuspladsen i København.

Her ses afdelingsmedarbejder Den nye politiske medarbejder Jeppe Bruus på hvervekampagne mellem de strejkende gymnasieelever.

Thomas Therkildsen mellem de gabende tomme praktikpladsopslagstavler på Kolding Handelsskole.

Interessen for DSU var stor på en dag, hvor al fokus var rettet mod regeringens spareplaner.

Pigen (th.) er blevet tvunget til at afbryde to uddannelser fordi hun ikke kunne finde en praktikplads. Hun var derfor ikke svær at få med i kampen mod den borgerlige regering.

Afdelingsmedarbejder Nanna Kiy Hansen (tv.) stod i spidsen for kamHer ses Rasmus Horn i snak med to elever fra Nakskov Gymnasium. Begge valg-

pagnen i Slagelse. Nanna og hendes forskellige hold har indtil videre

te efterfølgende at melde sig ind i DSU. I alt 19 elever meldte sig ind på stedet

fået over 200 nye medlemmer.

side 5 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Siden Sidst Ét af Socialdemokraternes sommerstævner foregik i Billeshave, Middelfart og ligesom Nyrup, talte også DSU's næstformand, Kathrine Alexandrowiz, på selve dagen.

Stiftende generalforsamling i Rødekro/Aabenrå afdelingen.

Roskilde Amt I Roskilde var der genvalg til Thomas Bruselius Jensen (amtsformand) og Jakob Thune (HBmedlem) på det ordinære amtsrepræsentantskabsmøde.

Ny mand på pengekassen er nu Kim Veggerby, efter at den gamle amtskasserer, Martin Braunstein, som bekendt er blevet ny organisationsmedarbejder på forbundet. Øvrige medlemmer af forretningsudvalget blev: Joy Mogensen, Sanne Rytter Holm, Andreas Schløer Madsen og Janni Olesen.

DSU Odense Tirsdag den 18. juni overtog Charlotte Thorup Hansen formandsposten i DSU Odense, hvor Stine Dahl samtidig overtog næstformandsposten.

Stærk kvinde i front!

Vejle amt fik d. 20. august ny amtsformand. Pia Larsen overtager efter Thomas la Cour. Hun imponerede på generalforsamlingen med sit utrolige gå på mod!

DSU i Markedonien DSU's Internationale Udvalg arbejder på højtryk på at lave en stor international fredskonference i Makedonien. Der forventes 250 mennesker til konferencen, hvor der vil være deltagere fra hele Balkan. Makedonien hærges af konflikter p.gr af etniske uenigheder. Seneste eksempel var den 20. august 2002, hvor to politi-

mænd blev skudt. Konferencen finder sted den 28. september 2002.

Den Globale Højskole Esbjerg Højskole arrangerer et 20ugers forløb, hvor man bl.a. kommer rundt om emner som global kulturforståelse, internationalt humanitært og politisk samarbejde, fagbevægelsens globale rolle, samt organisations- og projektledelse. De sidste 6 uger af forløbet foregår som individuel praktik i udlandet, hvor hver enkelt deltager bliver udstationeret i en organisation og får mulighed for at arbejde indenfor et område. Den globale højskole starter i januar 2003, og herefter vil et nyt hold starte hvert halve år. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Esbjerg Højskole på tlf. 7913 7400 eller bg@eh.dk.

Ny afdeling i Rødekro/Aabenraa DSU-Sønderjyllands amt fik onsdag d. 21. august en ny afdeling.

Det drejer sig om DSURødekro/Aabenraa. Ny formand er Tine Ulldahl Hansen og med hende ved roret går afdelingen en lys tid i møde!

Vil sætte gang i idé-debatten En kreds af yngre socialdemokrater starter i næste måned et nyt tidsskrift, der skal styrke idédebatten i centrum-venstre-partierne. Et nyt tidsskrift, der skal sætte gang i den politiske debat.

”Ny tid - ny politik” er noget så sjældent som et politisk græsrodsinitiativ. Det første nummer starter bredt og sætter fokus på de nye præmisser for at føre politik. Blandt bidragsyderne er en række samfundsforskere samt tidligere ministre som Erling Olsen og Frank Jensen. Også det radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard og SF´s Pia Olsen giver deres besyv med.Målet med tidsskriftet er både at inspirere idéudviklingen i Socialdemokratiet og at udvikle debatten med andre centrum-venstre-kræfter om et nyt politisk projekt. Tidsskriftet udkommer som temanumre fire gange om året. Blandt de planlagte temaer er den sociale arv, forholdet mellem individ og fællesskab og nationalstatens rolle under globaliseringen. Der udkommer indtil videre 8 numre frem til 2004.

Abonnement koster 100 kroner og kan bestilles ved at indbetale kr.

100,00 på DSU's girokonto 201 0550. Påfør venligst navn og adresse, samt ”Ny tid” på indbetalingen. Eventuelle spørgsmål kan besvares ved at ringe til DSU på 36 16 56 00.

ding Therkildsen er tiltrådt stillingen som afdelingsmedarbejder i DSU. Navnet er Anders Kronborg, DSU Esbjerg, og med sig har han: Signe Linhardt Hansen, DSU Varde, som politisk næstformand/hovedbestyrelsesmedlem, Simon Redder, DSU Grindsted, som organisatorisk næstformand/kursussekretær, Christina Gammelgaard Jensen, DSU Esbjerg, som kasserer og Signe Funding Therkildsen, DSU VBH, som sekretær. DSU Ribe amt er inden for det sidste år begyndt at fylde meget på det politiske landkort. For bare et år siden var der kun to DSU-afdelinger i Ribe Amt - på nuværende tidspunkt er der fire DSU afdelinger i Ribe Amt, og snart vil den femte DSU afdeling (DSU Varde afdeling) blive en realitet.

Her ses Ribe Amts nye formand, Anders Kronborg, med Mogens Lykketoft ved DSU's kongres i april.

DSU Ribe Amt har vokseværk Der er kommet ny amsformand i Ribe amt, efter at Thomas Fun-

side 6 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Klik ind på Youropa.dk og læs om EU og udvidelsen fra en ung synsvinkel.

Af Kristoffer Naut, politisk medarbejder

På

DSU’s hovedbestyrelsesmøde den 24. august i Svendborg var Jens Christiansen, Lotte Bundsgaard og Kim Mortensen, de tre kandidater til posten som henholdsvis partisekretær og næstformænd, inviteret til at give deres bud på en fornyelse af Socialdemokratiet. Det var en begejstret og spørgelysten hovedbestyrelse, samt et større presseopbud, der modtog de tre kandidater i håbet om at høre deres ideer og få del i debatten om en forestående fornyelse af partiet.

Fjern robotten Rosa!

Jens Christiansen startede med at slå fast at fornyelsen af partiet er kommet for at blive. Samtidig bakkede han op om Poul Nyrup’s håndtering af fornyelsesprocessen, og roste ham for at havde taget et rigtigt, modigt og meget personligt initiativ ved at tage hul på en organisatorisk og politisk fornyelse samt et begyndende generationsskifte. Jens Christiansen beskrev tre målsætninger for Socialdemokratiet. Første målsætning er at Socialdemokratiet skal have flere medlemmer, og vigtigst af alt, formå at holde fast i de medlemmer vi får. Der skal findes en form, der muliggør at man kan være politisk aktiv på trods af en travl hverdag med fuldtidsarbejde og børn. Det kræver en bedre viden om vores medlemmer, deres interesser og aktivitetsambitioner.

S-kandidater for fuld udblæsning

Konkret skal væsentlige politiktage os af de svageste og ikke Anden målsætning er vores kamområder ændres og hele tiden betragte solidaritet og fællesskab pagneindsats. Uden regeringsmagkunne give svar og løsninger til som statens opgave alene. ten og dermed et statsapparat til det moderne menneske. Boligat ”afsløre” den nye regerings polipolitikken skal opfylde flere indiSig tingene som de er! tiske motiver, må vi selv ud og viduelle ønsker. Ældrepolitikken Alle tre var enige om at den store fortælle hvilke konsekvenser de skal give mulighed for større valgudfordring er at sige tingene som borgerliges politik har. Den sidste frihed i plejetilbudene og mude er. Turde sige at der er ting, vi målsætning er, at vi skal være lighed for at købe ydelser i den ikke har gjort godt nok, mens vi har bedre til at udnytte den nye teknoværet i regering. Turde sige logi. Som et konkret valgløfte lovede Jens Christian- Som et konkret valgløfte lovede til de velstillede i Danmark, sen, under højlydte klapsalJens Christiansen under højlydte at de ikke blot har et økover, at aflive robotten Rosa klapsalver at aflive robotten Rosa. nomisk ansvar, men også et ansvar for at tage aktivt del (en anordning på Socialdeoffentlige sektor såvel i den private. i samfundet og være med til at mokratiets hjemmeside der med Arbejdsmarkedet skal indrettes så løse problemerne. Turde sige at varierende held svarer på spørgsden enkelte opnår større medglobaliseringen er kommet for at mål fra folk, red.). Jens Christiansen bestemmelse på arbejdspladsen. blive på godt og ondt. Turde sige at vil også give partiforeningerne Vi skal forbedre uddannelsessysvelstillede ældre i fremtiden kommere frihed ved at fjerne de stive, temet, holde egenbetalingen nede mer til at betale for ekstra rengøcentrale regler. Det samme gælog skaffe flere praktikpladser. ring og andre ydelser, hvis de fatder reglen om dobbeltmandater tigste skal hjælpes. Turde stille krav lad vælgerne selv bestemme.

Tænk anderledes til indvandrere og flygtninge, hvis Kim Mortensen tog udgangspunkt de vil leve i Danmark. Turde være Fornyelse eller venstrelight? i vigtigheden af at få ændret den uenige og turde diskutere SocialLotte Bundsgaard argumenterede debatkultur og ideudvikling, der demokratiets politik og fremtid. for at fornyelsen ikke blot er venpræger Socialdemokratiet. Vi skal stre light, som kritikerne har slået ved hjælp af intern uddannelse Faktaboks: på. Fornyelsen er derimod en videlære at agere mere politisk og reudvikling af de værdier som DSU Jens Christiansen. Konsulent i Dansk tænke anderledes. Vi skal flytte og Socialdemokratiet har bygget Metal. DSU formand fra ’86-90. debatten ud til befolkningen og op, men som må videreudvikles Lotte Bundsgaard. Folketingsmedlem blive bedre til at lytte, så tilliden for at undgå at blive håbløst forsiden ’98. Næstformand i DSU fra 92-96 kan genvindes. Socialdemokratiet ældet. Grundlæggende skal fælKim Mortensen. Forstander på Esbjerg har adskilt kampagner og politik. lesskabet være der, når vi har brug Højskole. DSUs forretningsudvalg fra Det skal ligesom DSU kobles samfor det og give lige muligheder til 86-88 men, så kampagner bliver en intealle. Men hvis fællesskabet skal greret del af politikudviklingen. Til overleve i en moderne verden, skal Kim Mortensen har efterfølgende spørgsmålet om velfærdssamfunden enkelte have større mulighed trukket sig som kandidat til posten som dets opgave, slog Kim Mortensen for at indrette og udfolde sig næstformand. fast at vi først og fremmest skal indenfor fællesskabets rammer.

side 7 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Morten Nielsen, forbundssekretær i DSU

G ranatchokket efter 20. november er så småt ved at fortabe sig.

Det smertelige nederlag og ikke mindst den tabte position som Danmarks største parti har gjort ondt. Nu er sårene ved at heles, og vores partiformand har endelig spillet ud. Pandoras æske er åbnet. Ud er kommet en lang række ideer til, hvordan vi genføder os selv, som Danmarks største og mest indflydelsesrige parti.

De falder inden for tre kategorier: En politisk, en organisatorisk og endelig en personmæssig fornyelse. Om den personmæssige fornyelse skal der her ikke koges megen suppe. Kun det, at de personer, som nu bliver valgt, forhåbentlig forpligter sig på at gøre op med vedtagne dogmer, politisk og organisatorisk. Vi har brug for en konstant udvikling.

Det kræver en løbende vurdering af, hvordan vi præsenterer os selv og vore synspunkter. Vi mangler en kobling mellem politikken og organisationen. Vores politiske initiativer skal få gennemslagskraft i befolkningen, gennem organisationens indsats, og organisationen skal spille en rolle i de mere langsigtede politiske diskussioner. Udviklingen af partiet handler for mig at se om, at vi bliver nødt til at bruge uenigheden i partiet konstruktivt. Det må være slut med at lægge låg på debatter, bare fordi der er mange synspunkter. At kalde uenighed for splittelse er forkert. Det er derimod demokratisk og styrkende

Socialdemokratisk debat - nu og for fremtiden

To af verdens mest ligegyldige vilkår, er det vel underordnet, om for den interne partikultur. Af spørgsmål er antallet af partide er ansat i det offentlige eller uenigheden skal der komme en foreninger eller ” 2% midlerne!” det private til at gøre rent eller klarhed. På et par områder må vi Dobbeltmandatbestemmelsen er passe ældre. Virkeligheden i komgennemføre en debat, udveksle et lille men betydeligt signal i munerne er en helt anden end det synspunkter, og komme frem til hele fornyelsesdebatten. Det er indtryk, man har fået af debatten en endelig politik. uforståeligt, at vi sætter partiets i den socialdemokratiske hovedIntegrationsspørgsmålet trænger love over hensynet til at sikre en bestyrelse. Debatten om orgasig på, det samme gør spørgsvælgeropbakning til vores polinisatorisk fornyelse har i lige så målet om udlicitering. Vi kan ikke tiske ideer. Hvordan kan trække streger i sandet, eller bare lade som om vi Det må være slut med at lægge det være, at amtsforer enige. Det er vagt, og låg på debatter, bare fordi der er mænd fra dele af landet ikke noget der styrker mange synspunkter. At kalde skal vurdere, hvad der er bedst for andre i andre vores troværdighed. Hvor uenighed splittelse er forkert, det dele? skal vi så gå hen, politisk er derimod demokratisk og styrk- Systemet ser nogle gange og organisatorisk?

Danmark behøver en stærende for den interne partikultur. ud til at komme før mennesket i partiorganisationkere integration. Alle, uanen. Op gennem 90-'erne mistede høj grad brug for udveksling af set baggrund, skal behandles på vi magten i flere og flere af de synspunkter. Der er en åbenlys lige vilkår. Vi skal ikke have disstørre byer. Esbjerg, Randers og mangel på en diskussion af, hvorkrimination på arbejdsmarkedet, i ikke mindst Århus har ikke lænfor vi vil have medlemmer. skolen eller på diskoteker for den gere socialdemokrater i spidsen.

Hvorfor skal man være medlem sags skyld. Danmark skal have en Dagsordnen til de sidste par af Socialdemokratiet? Hvilke baantidiskriminationslovgivning. Vi kommunalvalg har alt for længe sale medlemsrettigheder har skal sikre, at vores boligområder handlet om frygten for at miste, man egentlig som medlem? Hvorikke fortsætter en ghettoisering, frem for lysten til at få magten. dan skal vi bruge alle de vælgere, hvor man kun bor blandt ligeOp til valgene bør der gennemsom sympatiserer men ikke vil stillede og ligesindede. Vi skal føres analyser og fokusgrupper melde sig ind? Vi trænger til en hjælpe de unge, som bliver med henblik på at vinde byerne offentlighedskultur i partiet. tvunget ind i ægteskaber mod tilbage. Det kræver et mere Mange partiforeninger har stor deres vilje. Det er ikke kulturel udfarende partikontor, som samsucces, andre ikke. Hvor er mumangfoldighed. Danmark er et men med de lokale kan udvikle en ligheden for de mindre successamfund baseret på demokramoderne og professionel lokal fulde partiforeninger for at lære tiske værdier og religionsfrihed strategi. Udvikling og fornyelse af de fremgangsrige? Medlemsdet skal socialdemokraterne både kræver mod. Initiativer skal give bladet ”Socialdemokraten” udværne om og kæmpe for. Vi skal debat, men ikke om processen. fylder ikke den mission. Moderne tage kampene mod intolerance Debatten skal gå på, hvordan informationsteknologi virker ikke blandt både indvandere og socialdemokraterne igen skal til at være inddraget i partiets mørkemændene på højrefløjen. være det samfundsbærende parovervejelser om medlemsindflyHele debatten om udførelsen af ti. Skal vi det, bliver vi nødt til at delse. Vi skal ikke fokusere på de kommunale opgaver har altid diskutere. Ikke bare op til kongresstruktur, men på aktivitet og været en underlig debat. Sikrer sen, men for tid og evighed. hvordan vi fremmer den. man lønmodtagerne gode arbejds-

side 8 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Peter Nielsen, redaktør

Sophie Hæstorp Andersen Socialdemokratiets sundhedsordfører og DSU'er Hvilke mærkesager vil du prioritere?

Jeg vil være med til at præge udviklingen af den socialdemokratiske politik, så vi bliver kampklar. Overordnet vil jeg bekæmpe ulighed i sundhed. Det handler om at sætte ind i rette tid og lave en effektiv forebyggelse. Samtidig skal udsatte grupper, der f.eks. må

Mette Frederiksen, Socialdemokratiets kulturordfører og DSU'er Hvad forventer du af din nye post som kulturordfører?

Jeg vil banke til den kollektive knock-out, der har ramt Danmark.

Nye ordførere se en dødelig sygdom i øjnene, sikres den bedste behandling, når de møder sundhedsvæsnet.

Ligeledes skal misbrugere og narkomaner sikres bare nogenlunde anstændige forhold og muligheder for at komme ud af misbruget.

De skal også prioritere og lave reel sundhedspolitik, som borgerne kan få indflydelse på ved høringer og valg. Omvendt bliver det hospitalets rolle at leve op til de aftalte krav og sørge for, at fx CTskanneren fungerer optimalt eller udskiftes når tid er.

Hvor vil du forny Socialdemokratiets sundheds-politik?

Jeg så gerne, at funktionerne mellem hvem, der bestiller behandlinger og producenten af sundhedsydelser, blev mere klar ved at omdanne hospitalerne til selvejende offentlige institutioner. Her kan politikerne købe behandling og andre sundhedsydelser på det sygehus, der leverer den bedste kvalitet billigst.

Politikerne skal fastlægge kvalitetskravene til de købte behandlinger i form af aftaler om kvalitet i behandling.

Hvad betyder din baggrund som DSU'er for dit politiske arbejde?

Man er ikke bange for at tage debatter - heller ikke de kontroversielle. DSU har en saglig og seriøs debatkultur samt progressive

Hverdagen har vundet over fremtiden, gadens parlament over eksperterne og resultaterne over perspektiverne. Tror jeg på, at samtalen igen kan få en plads i dansk politik; jeg håber det, for jeg savner den. Derfor har vi også brug for kulturpolitik. Vi har behov for erfaringer, eksperimenter, nøgenhed, tvivlen og udfordringen. Kulturen må slippes fri, den må afkommercialiseres og gøres ikke-styrbar. Vi må igen vænne os til provokationen uden straks at ville lukke for pengekassen. Perspektiverne er vigtigere end i morgen!

Danmark. Jeg vil arbejde for, at mediepolitik i Danmark handler om at sikre kvalitet og bredde i udbuddet. Derfor gælder det om at sikre gode muligheder for de kommercielle aviser, tv-stationer, magasiner og radioer. Men jeg mener ikke, at reklamefinansierede og kommercielle medier kan stå alene. For mig er mediepolitik et spørgsmål om at lave kulturpolitik - en kulturpolitik, der understøtter fællesskabet.

Hvilke mærkesager vil du prioritere?

Det fremtidige medielandskab i

Hvad betyder din baggrund som DSU'er for dit politiske arbejde?

indlæg. Sosserne er lidt for dogmatiske i deres debatkultur. Der er ingen uenighedskultur. Det er OK, når vi har regeringsmagten - men fungerer ikke i opposition. Her skal der gives plads.

Hvilke ungdomsrelaterede vinkler ser du i sundhedspolitikken?

Unges brug af tobak og alkohol er

Hvor vil du forny Socialdemo-kratiets kulturpolitik?

På næsten alle områder!

side 9 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

for stort. Generelt er vi for dårlige til at komme i dialog med de unge. Mange unge er i stand til at tackle brugen af alkohol og trappe ned på de store branderter, når andre ting trænger sig på i livet. Desværre er der også en stor gruppe, hvor alkoholforbruget udvikler sig til misbrug. Der skal skrues på alle knapper for at ændre unges livsstil.

Uddannelsesstederne skal gøre mere ved deres ryge- og alkoholpolitik. Samtidig bør vi også indføre et forbud mod salg at tobak til unge under 15 år. Unge mennesker mangler ofte et sted at henvende sig, hvis de er på vej ud i et misbrug. I Folkeskolen er der en skolesygeplejerske, som man kan tale ud med og få gode råd af. Det er en mangel i forebyggelsen på ungdomsuddannelserne.

I DSU har vi altid været meget optagede af de manglende lige muligheder. Det har præget mig, og det tager jeg med videre til kulturpolitikken.

Hvilke ungdomsrelaterede vinkler ser du i kulturpolitikken?

Vi har tabt de unge voksne, når det gælder for eksempel film (altså rigtige ungdomsfilm) og bøger. Det skal der laves om på.

Samtidig er kulturen et fantastisk rum for integration. Især når det gælder mødet mellem unge danskere og unge med anden etnisk baggrund. Her kan vi for alvor rykke ved fordomme og myter, så hvorfor ikke gøre det?

Af Kristian Skov-Larsen, DSU Århus

D et sidste folketingsvalg var stort set afgjort, inden det blev udskrevet. Venstre havde simpelthen forberedt sig så godt, og var så meget mere professionelle i deres måde at kommunikere med medierne og vælgerne på, at partiet virkelig skulle have begået store fodfejl for ikke at ende i statsministeriet. Det konkluderer Rasmus Jønsson, som er en af forfatterne bag den nye bog ”Professionel politisk kommunikation”. Sammen med medforfatter Ole Larsen, har den 31-årige underviser på RUC’s kommunikationsuddannelse analyseret valgkampen i 2001. De to har blandt andet interviewet en række nøglepersoner i Folketingets partier for at kortlægge, hvilke strategier de brugte for at komme i kontakt med deres vælgere.

Bogens konklusion er helt klar: Venstre har sat en helt ny standard for politisk kommunikation.

De har ført en valgkamp, hvis lige ikke er set før på dansk jord. De har forberedt sig i fire år, og havde på forhånd placeret partiet i vælgernes bevidsthed ved hjælp af strategisk kommunikation på en måde, som ingen nogensinde har gjort før i dansk politik, forklarer Rasmus Jønsson.

Planlægning betyder alt Anders Fogh Rasmussen satte sig ned med en lille, eksklusiv gruppe umiddelbart efter valgnederlaget i 1998 og lagde en plan for de næste fire år. - Venstre lavede en grundig analyse af deres konkurrenter, med Socialdemokratiet som den vigtigste. Her så de blandt andet på, hvor de selv ville blive angrebet, og hvor de skulle placere sig politisk for ikke at gentage nederlaget fra 1998, siger Rasmus Jønsson. Han forklarer, at en af de vigtigste måder, som Venstre forberedte sig på valget i november 2001, var ved målrettet at ”prime” den politiske dagsor-

Venstre var for gode den. Udtrykket ”priming” betyder simpelthen ”grunding” og ligesom en dygtig malermester grundmaler alle overfladerne, for at malingen trænger bedre ind i væggen, så ”grunder” poltikkerne offentligheden og den politiske debat, så deres budskaber trænger bedre ind hos vælgerne.

Venstres ”priming” begyndte allerede i 1999, hvor partiet udvalgte de fem-seks politiske temaer, som de ville slå på, og som skulle sikre partiet regeringstaburetterne. Det var blandt andet ”kortere ventelister” og ”skattestop”.

Derefter benyttede partiet enhver lejlighed til igen og igen at påpege over for vælgerne, at det var lige netop de seks punkter, som var landets væsentligste problemer. På den måde havde Venstre, allerede da valget blev ud-skrevet, sikret sig, at deres temaer stod højt på vælgernes dagsorden, og at partiet derfor stod ekstra stærkt, når de serverede en færdig løsning på de ”primede” problemer i valgkampen. Rasmus Jønsson forklarer, at priming er et uhyre effektivt redskab, men at Socialdemokratiet også hjalp sin værste konkurrent ved at være for uklar i sin kommunikation.

- Et valgudspil som Socialdemokratiets på 100 punkter går simpelthen ikke. Der skal formuleres få og krystalklare buskaber, hvis man vil have dem ud til vælgerne.

være meget mere målrettede og grundige i sine kampagner og budskaber, hvis man vil have fat i de unge. Rasmus Jønsson siger, at DSU ikke skal nøjes med at ”prime” Socialdemokratiets hovedbudskaber. I stedet skal man lave en analyse af, hvad der

- DSU bliver nødt til at indfange nogen af de nye problemstillinger, der er i samfundet i dag, hvis man skal bekæmpe regeringen.

Ligesom venstrefløjen gjorde med succes i halvfjerdserne. Det DSU spiller en vigtig rolle gælder om at tage udgangspunkt i Rasmus Jønsson mener, at også målgruppen, ellers slår kommuniungdomsorganisationkationen fejl. erne skal forbedre deres - Et valgudspil som SocialdemoRasmus Jønsson foreslår kommunikation og være kratiets på 100 punkter går sim- blandt andet, at ungdomsbedre til at få nogle sager pelthen ikke. Der skal formuleres partiernes landsorganisafrem i massemedierne. tioner laver strategiske plafå og krystalklare buskaber, hvis ner og analyser og sam- Inden valget bliver udskrevet, skal ungdoms- man vil have dem ud til vælgerne tidig bruger fokusgrupper organisationerne være til at finde de problemer, optager specielt de unge, og selv klassens frække drenge og snakke som optager de unge. Resultaterformulere sine egne hovedbudet andet sprog end moderne kan så bruges ude lokalt, når skaber. partierne. Man bliver nødt til at man skal planlægge kampagner.

side 10 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

tet på at undgå Christiansborgjournalisternes kritiske historier, hvor de sidder og piller i partiets politiske budskaber. De vil hellere tale mere direkte til vælgerne, og gør alt hvad de kan for at mindske det filter, som journalisterne udgør, siger han. De to forfattere bruger et helt kapitel på at beskrive Venstres ”Dialog med Fogh”-turné, som sendte den kommende statsminister rundt på turné i en række danske byer.

Rasmus Jønsson mener, at turen var en klar mediemæssig succes.

- Der er for det første noget symbolik i at køre i bus i stedet for at flyve, som Nyrup gjorde. For det andet giver bussen mulighed for at lave en hel masse solo-interviews med lokalaviser på turene rundt mellem byerne, og det giver netop den ukritiske medieadgang, som Venstre søger, forklarer han. Samtidig siger Rasmus Jønsson, at valgkampen viste, at de traditionelle pressemøder på Christiansborg er passé.

- I denne valgkamp var det kun Socialdemokratiet, som holdt pressemøder hver dag, og de udviklede sig tit til verbale slagsmål med journalisterne. Det kom der ikke ret mange positive linier i aviserne ud af.

Ungdomsorganisationerne spilborg i valgkampen. Både for at Valgkampen begynder nu ler, ifølge Rasmus Jønsson, også komme i kontakt med de lokale Forfatteren mener, at de fleste af en vigtig rolle under selve valgmedier, som har høj troværdighed Folketingets partier vil være i kampen. og som regel skriver flere positive stand til trimme deres valg- VU var meget aktive med at skyde på alt, hvad der Inden valget bliver udskrevet, skal kampagner på samme måde som Venstre. Kun rørte sig i den sidste uge ungdomsorganisationerne være af valgkampen. Og DFU klassens frække drenge og snakke partierne på venstrefløjen blev blandt andet brugt til et andet sprog end moderparti- kan af idelogiske grunde have problemer med at at sige de ting, som moderne. Man bliver nødt til at være tage de nye kommunikaerpartiet ikke turde røre meget mere målrettede og grun- tionsredskaber i brug. Men ved. Det er også en rolle, som ungdomspartierne dige i sine kampagner og budska- han understreger, at det skal spille. ber, hvis man vil have fat i de unge kræver en arbejdsindsats.

- Socialdemokratiet er i stand til at tage kampen op.

Væk fra Christiansborg historier om partierne, men også Men først bliver partiet nødt til at Rasmus Jønsson forudser, at parfor at komme væk fra journalisforstå, hvordan Venstre har brugt tilederne fremover vil bevæge sig terne på Christiansborg. moderne kommunikation på en meget mere væk fra Christians- Venstre arbejder meget målret-

side 11 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

helt ny måde. Derefter kan man lave en strategi for, hvad man selv vil gøre. Men Socialdemokratiet skal tage de interne valg, den nye strategi kræver, meget hurtigt, siger han. Han mener blandt andet, at Poul Nyrup Rasmussen skal have en klarere lederrolle.

- I øjeblikket er Nyrup hovedpersonen i en lang række personhistorier om fløjkamp og fnidder, og så længe de kører, kan du ikke sende de klare signaler ud til vælgerne, som er påkrævet, siger han.

Rasmus Jønsson forklarer, at det selvfølgelig bliver svært for Venstre at lave samme aggressive og målrettede valgkamp næste gang, nu hvor partiet er i regering.

- Når man har regeringsansvaret, får man tit røven i smækhøjde, og det kan Venstre ikke gardere sig imod. Men allerede nu kan man se, hvordan de prøver at tegne en klar kontrakt med vælgerne, hvor de viser, at de overholder deres løfter fra valgkampen og er troværdige. Samtidig trimmer Venstre deres organisation, tager nye redskaber i brug og opprioriterer kommunikationen endnu mere. De forbereder sig allerede til valget i 2004, siger han. Han mener, at vælgerne lader sig flytte rundt af en god politisk kommunikation, og at Venstre gerne vil være endnu mere professionelle.

- Venstre er langt fra færdige endnu. De var tilfredse men ikke ovenud glade for den valgkamp, de præsterede. De mener, at de kan gøre det endnu bedre, siger han.

Om bogen Professionel Politisk Kommunikation - Et studie af 20 dages valgkamp, af Rasmus Jønssøn og Ole Larsen, Akademisk forlag, 190 sider, pris 248 kroner.

Du kan læse mere om ”Profesionel politisk kommunikation på www.altinget.dk, som også bringer et uddrag fra bogen.

Indspark

Indspasrkpark

Ind

Emotionel politik?

Af René Toxvig, DSU Aalborg Der har i den seneste tid været en tendens til, at politiske holdninger baserer sig på myter og følelser frem for faktuel viden. Det seneste (skræmmende) eksempel på dette er en udtalelse fra den konservative Charlotte Dyremose, som introducerer det "følelsesmæssige skattetryk" i den skattepolitiske debat - i et forsøg på at undvige konklusionerne i en rapport fra Danmarks statistik, som konkluderer at skattetrykket i Danmark og Tyskland er identisk.

Denne manøvre er ikke enestående, idet flere politikere benytter sig af fordomme og myter i deres politikformulering. Tendensen er desværre beklagelig, idet udgangspunktet for den politiske debat bliver "forstillinger" om sammenhænge, frem for det faktuelle. Med andre ord, niveauet i den politiske debat behøver et løft.

regeringens politik - og herunder sine besparelser på ulands- og miljøområdet - som det rene vand i forhold til de udmeldinger, som Lomborg er kommet med.

Indspark

Indspark INDSPARK giver mulighed for små skarpe indlæg, provokerende udmeldinger eller starten på en længere debat af organisatorisk eller politisk karakter. Et INDSPARK må max. fylde 100 ord. Næste deadline er 21. oktober.

a p s d In

Saudi Arabien - Verdens rigeste diktatur Af Anders Husby, DSU Odense USA's krig mod Irak vil måske snart blive en realitet. Men dette vil kun blive en realitet med hjælp fra Arabiens stormagt, Saudi Arabien. Et land som ledes af Kong Fahd Bin Abdul Aziz Al-Saud og som har masser af penge.

Kong Fahd har uindskrænket magt over alt i landet. Landet har heller ikke nogen love, som vi kender det i Danmark. Derimod styres alt efter en "basis lov", Sharia'en, der er baseret på Koranen. Alle fagforeninger og politiske partier er forbudt. Menneskerettigheder og pressefrihed i vestlig forstand findes ikke. Alt dette håndhæves af et religiøst politi, som får det danske politi til at ligne en flok pædagoger. Er Saudi Arabien et land, som USA skal alliere sig med for at få Saddam Hussien af magten? Det synes jeg bestemt ikke.

ene hånd brokker sig over, at topmødet overhovedet bliver afholdt, kræver han konkret handling med den anden. Anders Fogh, der selv har skåret i ulandsbistanden, må have en smag i munden, der er værre end stanken af de 30.000 børn, der bare i dag er døde af sult. DSU's alternativ er klart.

Forpligtende aftaler på tværs af grænser skal styre de rå markedskræfter. Hvis alle skal have et arbejde og et trygt liv, kræver det fælles handling. Menneskers tryghed kommer før alt andet.

gende i at forlange fri handel på landbrugsvarer, mens EU og USA tilsammen bruger 300 milliarder på subsidier til erhvervet hvert år.

Det er forståeligt, at Fogh ikke har lyst til det, men det gør det ikke mindre rigtigt.

p s d In Ulækkert - Fogh Af Jeppe Bruus og Mette Rasmussen, Politiske medarbejdere i DSU Venstres brug af spindoktorere er en kendt sag - men denne gang er det gået alt for vidt. Det er direkte ulækkert, som Fogh har spillet Lomborg på banen i forbindelse med FN-Topmødet om bæredygtigt udvikling i Johannesburg. Det kan ikke være andet end aftalt spil, at Lomborg, dagen før at topmødet indledes, indrykker en artikel i New York Times om, at det ikke kan betale sig at hjælpe verdens sultne og fattige, men at vi hellere skal satse på en langsigtet økonomisk udvikling. På denne måde kan Fogh fremstille

Anders Fogh og konkret handling?

Af Mads Panny, medlem af forretningsudvalget ”Tiden er løbet fra topmøder som det globale topmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg”.

Så nedladende har Anders Fogh omtalt topmødets indsats for klodens overlevelse og kamp mod, at hver femte verdensborger går sulten i seng. Muligvis har statsministeren ret i, at topmøder er dyre.

Men hvad koster en ødelagt verden? Mens Anders Fogh med den

Er Fogh og USA slyngveninder?

Af Mike Stein Barnkob, amtsformand i Sønderjyllands Amt Under topmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling har Fogh været fortaler for, at tiden er løbet fra store møder som dette i stedet skulle man hellere bruge tiden på at handle. En holdning som han sjovt nok deler med USA. Titusinde embedsmænd kan ikke redde verden alligevel, derfor mener statsministeren, at vi ikke skal sætte nye mål men opfylde dem, vi allerede har sat. Selvom kritikken til dels er berettiget, så er det ikke tilfældigt, at udtalelser som disse udspringer fra højrefløjen, især den amerikanske - under et topmøde af denne slags bliver de nemlig tvunget til at se ud over snævre egeninteresser. I 14 dage bliver Fogh og USA nødt til at forklare det modsi-

side 12 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

DSU - mindre for pengene Af Tim Visti Olsen, DSU Svendborg Omfattende besparelser rammer næste år DSU. Ifølge forbundssekretæren er det tvingende nødvendigt. Desværre går besparelserne hårdt ud over DSUeren.

Men hvorfor skal der spares på DSU's eneste sikre kontakt til hele medlemskredsen? I år udkommer DSUeren otte gange. I gamle dage udkom bladet hver 14. dag. Til næste år udkommer bladet kun hver anden måned. Det overvejende flertal af DSU's medlemmer er ikke aktive, de deltager ikke i afdelingsmøder eller i kurser. Men de får DSUeren. Måske læser de den endda. Bladet er DSU's bedste mulighed for at nå ud til alle medlemmer. Kun DSU-eliten hænger ud på net.dialog og følger med i debatten online. Derfor er det en katastrofe at skære 25 procent af udgivelserne væk. En sparerunde er altid et spørgsmål om økonomisk ansvarlighed og om at prioritere. Denne gang har hovedbestyrelsen prioriteret forkert og medvirket til, at det typiske DSU-medlem får mindre for sine kontingentkroner.

Indspark

k r a

k r paIndspark Indspark

Indspark IndsIndspark park Indspark

Af Jeppe Bruus Christensen, politisk medarbejder og Katrine Lester, DSU Sundby

10 forudsætninger for fremgang

D et er ikke kun i Danmark, at debatten om fornyelse raser. De røde 90'ere er forbi og i mange europæiske lande må vores søsterpartier se sig henvist til oppositionsbænkene. Det skaber debat, for hvorfor er det, at økonomisk ansvarlige centrum-venstre regeringer bliver løbet over ende af konservative og højrepartier i store dele af Europa? Hvert år afholder PES, de europæiske socialdemokraters parti, et sommer-universitet. I år mødtes mere end 60 unge fra hele Europa for at diskutere højredrejningen og forsøge at finde ud af, hvordan man kan dæmme op for den. I den diskussion kom et hollandsk medlem af Europaparlamentet, Michiel van Hulten, med et interessant indspark som vi gerne vi dele med DSUerens læsere.

Van Hultens bidrag bestod af 10 provokerende anbefalinger til de europæiske socialdemokrater, som giver stof til eftertanke: Relax - all is not lost. Der er ingen grund til at gå i panik. Pendulet har altid svinget mellem højre og venstre, og det skal nok svinge tilbage. Om det bliver før eller siden afhænger af vores evne til at omstille os til det 21. århundrede.

Accept reality and act accordingly.

Hvis vi i vores politik og retorik fortsætter med at opføre os, som om hovedparten af befolkningen stadigvæk er undertrykte og underbetalte arbejdere, kommer vi til at tilbringe mange år i opposition. I dag er hovedparten af befolkningen fra middelklassen, og det er middelklassens stemmer der afgør valg.

Stick to your promises or suffer the consequenses. Hvis man lover, at man ikke vil pille ved efterlønnen og derefter gør det, bliver vælgerne sure. Hvis man, som Schröder i Tyskland, lover at nedbringe arbejdsløsheden og den ikke falder - ja så stemmer folk på nogle andre. Ligegyldigt hvor

Hollandsk medlem af Europaparlamentet, Michiel van Hulten, fremlagde 10 anbefalinger til de europæiske socialdemokratiers fornyelse, på PES’ sommer-universitet. irriterende valgløfter kan være, Ligegyldigt hvor mange principden. Det kan ikke forenes med skal man overholde dem - der er programmer vi skriver, så er det snyd, kammerateri og pamperi. ingen undskyldninger. personer, der er politikbærende Vælgerne har krav på at kunne Learn to love the market. Der ikke papirer. forvente, at vi er bedre end de findes intet alternativ til markeOpen up. Socialdemokratierne er andre partier. Derfor skal uredet. Vi skylder vores fremgang til ofte sekteriske og dårlige til at gelmæssigheder altid have konmarkedet. Markedet er motoren give plads til nye medlemmer. sekvenser - bliver man grebet for samfundet. Det skal kontrolHvis vi kun diskuterer de samme med hånden i kagedåsen, må leres, men ikke bekæmpes. Vi har ting med os selv, opdager vi aldrig man gå. Øjeblikkeligt. en tendens til at forsøge at hvilke emner ikke-politikere ønStop being so destructive. Der er begrænse markedet mest muligt. sker sat på dagsordenen. Van ingen, der kritiserer en socialDet er der ingen grund til, Hultens sidste, unumHvis man lover, at man ikke vil mererede anbefaling var, for mange opgaver løses pille ved efterlønnen og derefter at man skulle droppe de bedre af markedet end af politikere. gør det, bliver vælgerne sure. Hvis gamle betegnelser og de Populist has a point. Det er gamle symboler. man, som Schröder i Tyskland, Socialisme, socialdemoderfor folk stemmer på lover at nedbringe arbejdsløshe- kratisme og røde roser dem. Hvad hjælper det, at økonomien boomer, når vi den og den ikke falder - ja så stem- siger ifølge van Hulten ikke kan komme med løsninmer folk på nogle andre. Lige- ikke længere unge menger på folks bekymringer nesker noget. De 10 punkgyldigt hvor irriterende valgløfter ter giver stof til eftervedrørende sikkerhed, krikan være, skal man overholde dem tanke. Det kunne være, vi minalitet og udlændinge?

Focus on outcome rather kunne bruge noget i vores - der er ingen undskyldninger. than proces. Det vigtigste egen socialdemokratiske er de beslutninger, der rent faktisk fornyelsesproces - men tør vi? demokrat hårdere end andre bliver truffet - ikke hvor mange Tør vi gøre op med den gamle socialdemokrater. Der er ingen møder, der blev holdt inden. Vi forestilling om højre - venstre grund til, at partier på venstreskal i langt højere grad fokusere politik? Tør vi tage konsekvensen fløjen bruger så meget energi på på resultatet af vores politik, af vores egne løfter? Tør vi åbne at svine hinanden til. frem for hvordan og hvorfor vi vores parti op for andre end os Rebuild the parties around modopnår vores resultater. Vi skal selv? Tør vi melde et klart alterern leadership. Personligheder altid relatere vores politik til nativ ud til den højrepopulisme, betyder faktisk noget i politik. resultatet for den enkelte borger. der også styrer dansk politik? Tør Det nytter ikke at have en kompeAdopt high standards and stick to vi at modernisere vores parti? tent leder, der ikke kan fremføre them. Socialdemokratiet lover Tør vi lade være? politikken i medierne, eller en vælgerne, at vi vil forbedre verleder, som folk ikke stoler på.

side 14 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Mette Rasmussen, Politisk medarbejder

E fter Socialdemokratiets valgnederlag i november sidste år, sammensatte Frit Forum København en aktivitetskalender med temaet "Socialdemokratiets fornyelse".

Oplægsholdere med forskellige indgangsvinkler analyserede valgnederlaget, påpegede de væsentligste udfordringer, som Socialdemokratiet bør have gennemtænkte svar på, samt gav deres visioner for Socialdemokratiets fremtidige politik. ‘ Oplægsrækken er nu transformeret til en debatbog med bidrag fra de enkelte oplægsholdere.

Formålet med bogen er at levere hårdt tiltrængte debatinput til Socialdemokratiet i udviklingen af politikken i de kommende år.

Bogens forfattere stiller både spørgsmål og giver bud på svar, men foregiver ikke at sige de sidste ord om de enkelte emner.

Bogen består af både partieksterne og interne bidrag. De eksterne bidrag beskriver de udfordringer, som Socialdemokratiet står overfor, mens de interne bidrag formulerer visionerne for Socialdemokratiets fremtidige politik - med nogle af disse udfordringer in mente. Den sparsomme plads tillader desværre kun præsentation af enkelte af de i alt ti kapitler i bogen: Karen Jespersen giver et offensivt bud på "Et moderne Socialdemokrati". Ifølge Karen Jespersen skal Socialdemokratiet omsætte sine grundlæggende værdier til holdbare svar på tidens store politiske problemer. Karen Jespersen trækker derfor flere forskellige politikområder frem til eftersyn. På det velfærdspolitiske område skal Socialdemokratiet således tage debatten og klart fortælle vælgerne, hvordan og hvorfor der skal prioriteres i den offentlige sektor.

Velfærdssamfundet skal fortsat sikre borgerne tryghed, men sam-

Ny debatbog: Nye vinde, nye veje eleverne til videnssamfundets re alvorligt. David Trads foreslår tidig imødekomme ønsket om frikrav. Niels Egelund mener, at derfor, at Socialdemokratiet tager hed hos det moderne menneske. dette kan opnås ved at indføre markant og konstant afstand fra Socialdemokratiet kan dog udunder visningsdifferentiering Dansk Folkepartis retorik, samt at vikle sin politik nok så meget, frem for den forældede klasseunproblemerne vedrørende famimen den vil ikke slå igennem over dervisning, da skolerne derved i liesammenføring, menneskefor vælgerne, hvis den ikke prælangt højere grad imødesenteres i overensstemmelse med de krav, som Socialdemokratiet har brug for at kommer den enkelte elevs individuelle behov. medierne stiller. udvikle en mere sammenhængen- Mogens Lykketoft giver et Disse krav analyserer Per fremadskuende bud på, Rystrøm, tidligere presse- de udlændingepolitik, som indechef i Socialministeriet, i holder moderne svar og som tager hvordan globale forhold skal tænkes ind i den kapitlet "Medier og politik de bekymrede vælgere alvorligt. nationale og europæiske to sider af samme sag". politik. Udviklingen af en "Socialdemokratiet skal fælles sikkerheds- og udensmugling og ikke mindst den kunne operere og agere på rigspolitik i EU skal bidrage til hidtidige mislykkede integration mediernes præmisser", mener Per investering i større lighed og tages langt mere alvorligt.

Rystrøm. Medier, kommunikation færre konflikter på kloden. EUProfessor på Danmarks Pædaog politik skal således tænkes samarbejdet er, ifølge Mogens gogiske Universitet, Niels Egelund, langt mere integreret, end tilLykketoft, den eneste mulighed påpeger en række problemer ved fældet er i dag. Hertil ansættes for både konsekvent og humant den nuværende folkeskole og spindoktorer, hvilket Per Rystrøm at håndtere indvandringspresset giver sit bud på ændringer, der langt fra opfatter som en trussel og årsagerne til de globale folkeisær sigter på at bryde den negamod demokratiet, men derimod vandringer. Den sammenhæng tive sociale arv og som ruster ser som en hjælp til de folkevalgte mellem de nationale og fælleseupolitikere til lettere at trænge ropæiske udfordringer samt de igennem medierne. globale uligheder, som Mogens Carsten Jensen lektor på Kbh.’s Lykketoft skriver om, understreger Universitet opstiller en række af kompleksiteten i de problemstillde udfordringer, som Socialinger, som Socialdemokratiet i demokratiet står overfor. I lyset af fremtiden skal forholde sig til og globaliseringen analyseres Den finde løsninger på. Som præsentredje vej i dimensionerne: økoteret sætter bogen fokus på flere nomi, politik og kultur. I disse forskellige problemstillinger fornyelsestider påpeger Carsten problemstillinger som SocialJensen, at den brede socialdemodemokratiet skal have klare holdkratiske politik, som er udviklet i ninger til, hvis det igen vil være 1990'erne, på mange måder er Danmarks største parti. mere fleksibel og i tråd med tidens behov end de alternativer, der er fremsat fra højrefløjens side. På længere sigt kan dette give det bedste udgangspunkt, når der skal vises nye veje.

David Trads, Informations chefredaktør, analyserer den konkurrence, som Socialdemokratiet er udsat for fra Dansk Folkepartis side. Socialdemokratiet har brug for at udvikle en mere sammenhængende udlændingepolitik, som indeholder moderne svar og som tager de bekymrede vælge-

Fakta: Carsten Jensen, Jonas Jensen

Samfundslitteratur, 2002.

og Thomas Jensen(red.):

Udkommer ultimo septem-

Nye Vinde, Nye Veje.

ber/primo oktober 2002.

Udfordringer og visioner for

ISBN 87-593-1024-3

Socialdemokratiet i en storm-

Bogen er på ca. 200 sider, og

fuld tid

koster omkring 225 kr.

side 15 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Peter Nielsen, redaktør

Tema: En aktiv DSU'er i Afrika

A strid Flejsborg fra DSU Nørrebro

Der skulle ske noget efter gymat komme ud over den distance, har valgt at bruge et halvt år på nasiet og gerne noget, der gav man har til emnet, når man at tage til Afrika som voaldrig har oplevet andet luntør for Folkekirkens Solidaritet er for mig noget glo- end de billeder, medierne Nødhjælp. De første fem balt. Jeg tror også, det er nød- giver os. Når jeg kommer måneder foregår i Uganda. vendigt at få sat ansigter på de hjem, skal jeg ud og holde Opholdet som volontør er foredrag og skrive artikler mennesker, hvis forhold vi i DSU om det jeg har oplevet. delt op i to dele. De to første måneder skal Astrid ofte diskuterer. Derved bliver de bo hos en lokal familie på mere levende og vedkommende.

Hvordan har du forberedt landet i Rakai-disitriktet i din tur? det sydvestlige Uganda. Anden lidt mening. Derfor begyndte jeg Man må tage sine forholdsregler, del af opholdet foregår i hovedat søge efter volontørophold. Det når man rejser til lande i Afrika. staden Kampala, hvor hun skal var en oplagt mulighed for at Sundhedsforholdene er generelt følge "The Mothers union", som komme til Afrika og bo på en meget ringe. Myggene er ikke er en organisation, der arbejder anderledes måde, end man ellers helt så uskyldige! Jeg har selvfølfor at forbedre forholdene for ville komme til som turist. gelig fået de nødvendige vaccikvinder og børn. I den sidste månationer og købt malariapiller. ned af opholdet skal Astrid til Hvad går turen ud på?

Hjemmefra har vi lært, hvordan Tanzania, hvor hun skal rejse som Formålet med opholdet er at give man bedst tackler de situationer, turist med otte andre voluntører. os et indblik i den ugandiske der helt sikkert opstår i mødet Hvordan kom du på den idé at tage til afrika?

hverdag og især den aids- og fattigdomsproblematik, der præger områderne. Det kan jo være svært

med en så markant anderledes kultur. Kvinder skal f.eks. helst skjule deres ben, mens bryster ikke på samme måde er forbundet med noget seksuelt.

Hvad er dine forventninger til de lande, du skal møde?

Jeg er spændt på at se, hvordan infrastrukturen fungerer, og om det overhovedet er muligt at færdes på vejene! Befolkningen i Uganda er berygtet for at have en temmelig uhæmmet kørsel. Det er en fordom, jeg gerne vil have afkræftet!

Hvad glæder du dig mest til?

Lige nu glæder jeg mig til at komme afsted - og til at møde

den familie, jeg skal bo hos i de to første måneder. Jeg håber, at jeg når at blive en del af deres hverdag.

Hvad frygter du mest?

Det værste ville være, hvis jeg ikke kan skabe en god kontakt og forståelse med de mennesker, jeg skal bo hos. Måske synes de, at det er uhøfligt at lade mig arbejde i marken - selvom jeg jo gerne vil indgå på lige fod med dem.

Hvad tror du, at dit engagement i DSU har givet dig af ballast?

Min tid i DSU har præget mig til at ville rejse med et formål. Som volontør får jeg på den ene side nogle indtryk af forholdene, som man måske ikke ville få som turist. Samtidig får jeg forhåbentligt en oplevelse for livet ud af det.

Solidaritet er for mig noget globalt. Jeg tror også, det er nødvendigt at få sat ansigter på de mennesker, hvis forhold vi i DSU ofte diskuterer. Derved bliver de mere levende og vedkommende.

Hvilke fordomme om Afrika håber du af få afkræftet?

Jeg har en forventning om at få rykket ved nogle af de fordomme, der knytter sig til det medieskabte billede - nemlig at Afrika er et kontinent tynget under aids, malaria og fattigdom. Der er jo virkelige mennesker bag denne skygge. Jeg håber at kunne komme hjem med en lidt mere alsidig forestilling om Afrika.

Fakta:

Anden del af opholdet foregår i Ugandas hovedstad Kampala, hvor Astrid skal følge "The Mothers union", som er en organisation, der arbejder for at forbedre forholdene for kvinder og børn.

Astrid Flejsborg 20 år.

Medlem af DSU Nørrebro. Student anno 2002. Voluntør i Uganda for Folkekirkens Nødhjælp

side 16 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Rejsedagbog Følg med i Astrids møde med Afrika. I de næste numre af DSUeren bliver der bragt uddrag af Astrids rejsedagbog.

Af Nina Groes, DSU Nørrebro

E t sted i Nigeria sidder 30-årige Amina Lawal og ammer sin nyfødte baby. Når babyen er for gammel til at drikke mælk af moderens bryst, skal Amina stenes.

Det er den straf, det islamiske retssystem, Sharia, giver for utroskab. Dommen over den nybagte mor er på mange måder beslægtet med tragedien i USA den 11. september. De er begge udtryk for et sammenstød mellem to forskellige kulturer; et sammenstød mellem elementer af det traditionelle og det moderne samfund. Aminas dom har dermed igen skærpet vores opmærksomhed mod den kløft, der deler Vesten og Islam. En kløft mellem modstridende forhold til religion, samfund og individ.

Forståelig kamp To af sommervarmens hotteste og mest omdiskuterede bøger, "Arabien - Palads eller parlament?" og "Efter 11. september" sætter fokus på netop denne kløft. Anders Jerichow og Ralf Pittelkow har hver for sig søgt at give deres bud på, hvorfor de arabiske samfund stadig er dybt forankrede i religion og traditioner. Budene spænder lige fra den påståede ikke-eksisterende islamiske oplysningstid til den uheldige sammensmeltning af politik og religion, som man ser

Hvorfor skal hun stenes?

i stort set alle arabiske lande. Men den islamiske verden det moderne opmærksomme på de negative de to debattører har overset samfunds teknologi og videnskab. konsekvenser, som moderniteten noget. Når den islamiske verden år Spørgsmålet er bare, om en sådan har ført med sig. Dels for at forstå 2002 stadig søger at fastholde frasortering er mulig. Det er der muslimernes reaktion, dels for at samfundsstrukturer og et familieikke meget, der tyder på, at den er. forsøge at rette op på manglerne i og menneskesyn, som vi synes For en udvikling inden for videnvores eget samfund. Problemet hører middelalderen til, er, at vi hidtil har fokuseParadokset er imidlertid, at sam- ret for meget på fejlene er det også fordi, araberne er skræmt af den pris, tidig med, at man kæmper for at ved de traditionelle samdet enkelte menneske må holde moderniseringens værdier fundstyper og glemt at se betale, når samfundet kritisk på os selv. Den og tankesæt ude, indlemmer den spirende moderniseringsundergår en moderniseringsproces. Araberne har islamiske verden det moderne proces i Arabien kan ikke nemlig på mange måder samfunds teknologi og viden- stoppes. De krampagtige ret, når de beskriver det forsøg på at bremse udskab. Spørgsmålet er bare, om en viklingen, kommer blandt moderne menneske som et fattigt, ensomt og rodandet til udtryk i de bizarre sådan frasortering er mulig. løst menneske, der ikke og skræmmende kendelser har plads til andre end sig selv. skab og teknologi vil uundgåeligt i Sharia-domstolene. Hvis vi skal For tilsidesættelse og personligskabe kritiske borgere; borgere, have stoppet disse modreakgørelse af troen er kun en lille del der stiller spørgsmål og borgere i tioner, er vi i Vesten nødt til at af den pris, Vesten har måttet tæt kontakt med omverdenen. forsøge at bygge bro og prøve at betale for at blive et moderne Den åbning, som den islamiske forstå. På den måde kan vi redde samfund. Vi har også haft omkostverden har foretaget overfor vilivet for tusindvis af ofre for terninger i form af stigende individudenskaben, vil på længere sigt ror-aktioner i fremtiden. Og vi alisme, tab af kultur og mangføre til debat og dermed til mokan redde livet for mange, der i lende solidaritet. dernitet og demokrati. fremtiden vil blive dømt til døden Vil fastholde det traditionelle Derfor er det på mange måder forståeligt, når den muslimske verden søger at fastholde elementer af det traditionelle samfund. Paradokset er imidlertid, at samtidig med, at man kæmper for at holde moderniseringens værdier og tankesæt ude, indlemmer

To udviklingstrin Konflikten mellem Vesten og islam kan altså både ses som en konflikt mellem to kulturer, men også som en konflikt mellem to udviklingstrin. Selv om vi i Vesten er nået et par trin videre i moderniseringsprocessen end den arabiske verden, bør også vi være

side 17 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

ved stening. Hun ammer endnu, 30-årige Amina Lawal. Det er umuligt at forstå de mænd, der om et par måneder vil stå med sten i hånden parate til at dræbe hende. Men vi er nødt til at prøve at forstå baggrunden for, hvorfor man nogle steder er så store modstandere af det moderne samfund.

Af Kasper Hyllested, formand for DSU's uddannelsespolitiske udvalg.

D en danske gymnasieskole har to hovedopgaver: At være alment dannende og samtidig studieforberedende. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men både og. For at sikre dette dobbelt-mål er der nogle grundlæggende problemer, der skal løses - og nogle nye elementer, som bør introduceres i gymnasieskolen.

Der er tre overordnede problemstillinger, som en gymnasiereform må tage udgangspunkt i.

For det første er gymnasiet i dag baseret på en slags "frivillig tvang", hvor tilvalg automatisk betyder afgørende fravalg. På den måde har man frataget elevernes mulighed for selv at tilrettelægge deres ungdomsuddannelse. For det andet afspejler gymnasiet i al for lille grad det omkringliggende samfund. Undervisningen tager udgangspunkt i et forstenet system frem for i virkeligheden. Mange af de kompetencer, man tilegner sig i gymnasiet, kan man ikke bruge andre steder. For det tredje har der været en uheldig tendens til at nedprioritere det studieforberedende element i gymnasiet.

Et friere valg er et mål i sig selv. Vi må aldrig lægge vor uddannelsespolitik an på, at vi som politikere har mere eller bedre forstand på, hvad der er bedst for den enkelte. Derfor må målet for en gymnasiereform også være at sætte eleven i centrum og give hende en større grad af valgfrihed. Eleverne har ansvaret for egen læring og dermed i høj grad

Tema: Frit valg - også i gymnasiet

nuværende studieture og skal fiet ansvar for at tilrettelægge rutiner og har svært ved at arbejnansieres igennem et EU-udveksderes egen uddannelse. I dag er de intensivt og individuelt. Disse lingsprogram, som alle nuvæmængden af valgmuligheder latteknikker skal indøves og udvikles rende og kommende EU-lande terlig lille. I stedet for den nui gymnasiet ligesom gymnasietiindgår i. Men også på andre værende model med en linjeden også skal sætte eleverne i områder ville gymnasieskolen opdeling mellem sproglig og stand til at arbejde bedre med matematisk linje samt en større skriftlige opgaver i massiv overvægt at obliUndervisningen tager udgangs- flere fag. Gymnasiet har gatoriske fag bør fremtipunkt i et forstenet system frem stor succes. Mere end dens gymnasium baseres halvdelen af alle unge for i virkeligheden. Mange af de vælger at gå tage en gympå få obligatoriske fag samt større mulighed for kompetencer, man tilegner sig i nasiel uddannelse og det at give uddannelsen et betyder naturligvis, at gymnasiet, kan man ikke bruge gymnasiet ikke længere er individuelt præg. Konkret kunne man forestille sig andre steder. en "elite-skole", men deridansk, engelsk, historie og mod en folkelig uddanhave godt af at lære af omverdesamfundsfag som den obliganelse, hvor der skal være plads til nen. Det er eksempelvis kun i toriske grundstamme gennem alle. For nylig gik det igen galt for uddannelsessektoren, at man alle tre år suppleret med en Dansk Folkepartis uddannelsesbliver mødt med kravet om at række valgfrie moduler. I modpolitiske ordfører, Louise Frevert. kunne præstere et fornuftigt sætning til i dag, hvor de obligaHun var sur over, at så mange gik arbejde under 15 minutters intentoriske fag kun i begrænset omi gymnasiet: "Det kan ikke være sivt krydsforhør - også kaldet fang udbydes på forskelligt rigtigt, at 50 procent af de unge mundtlig eksamen. En håbløs niveau, bør alle fag kunne vælges går videre med en længereuddateret evalueringsform, som i på forskellige niveauer. Hvorfor varende eller mellemlang uddanstedet bør erstattes med en kan man have engelsk på både Anelse", udtalte hun. Dette udsagn række forskellige eksamensforog B-niveau, mens det ikke er stiller i høj grad vores opgave mer, som den enkelte elev selv muligt med historie?! I alt for som socialdemokrater i perspekkan vælge imellem. Eksempelvis mange tilfælde har gymnasietiv. Hvor Frevert vil have færre til en 48 timers skriftlig eksamen, skolen lukket sig inde i en boble at tage en uddannelse, vil vi have ugeopgave, gruppeeksamen, proog etableret en alternativ virkeflere. Så hun har naturligvis ret: jektarbejde, synopsis mv. lighed. Men gymnasiet skal naDet kan ikke være rigtigt, at 50 Det sidste mål for en gymnasiereturligvis også afspejle den verden pct. kommer ind på de videreform må være at styrke det og virkelighed, som det er en del gående uddannelser. Der skal studieforberedende arbejde. Der af. I dag opleves "verden" gennem mange flere til. skal være klare mål om fordybelse de brugerbetalte studieture, som og sammenhæng og derfor skal i alt for mange tilfælde mest har Fakta: samarbejdet mellem beslægtede karakter af en ferietur med indKasper Hyllesteds indlæg tager fag styrkes, så der kan arbejdes lagte kirkebesøg. Det faglige udgangspunkt i papiret "Det meget mere projektorienteret niveau er alt for lavt og i stedet moderne Gymnasium", som mod større forståelse. Et af de bør der indføres et gratis - og uddannelsesudvalget har færdigstørste problemer for nye studobligatorisk - udvekslingsforløb i gjort. Det ligger på uddanerende er, at de ikke har indøvet et EU-land. Disse udvekslinger nelsesudvalgets konference på selvstændige studieteknikker og skal have samme længde som de net.dialog.

side 18 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Camilla Vecchio og Michael Vindfeldt, medlemmer af DSU's uddannelsespolitiske udvalg

D en efterhånden meget

brugte Tony Blair-floskel ”Uddannelse, uddannelse og uddannelse” er noget, langt de fleste mennesker kan forholde sig til, og netop uddannelsespolitikken er noget af det, Socialdemokratiet og DSU skal vinde næste valg på. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får debatteret fremtidens almene gymnasieuddannelse nu (også selvom fornyelsens vinde blæser over vort parti). Når man taler om, hvordan det almene gymnasium skal være i fremtiden, er der nogle centrale hovedområder, som er værd at tage med i overvejelserne.

Opgør med systemtænkning!

Hvilke slags mennesker er det, vi vil skabe rammerne for på gymnasiet? DSU stoler på gymnasieeleverne og betragter dem som værende selvstændige unge mennesker, der sagtens kan tage ansvar for deres egen uddannelse.

Denne respekt for og tillid til eleverne ændrer fundamentalt ved gymnasiets nuværende struktur.

Et for mange drastisk eksempel herpå er opgøret med følelsen af, at man som gymnasieelev har ”ret” til en vis procentdel fravær.

Måden, hvorpå man gør op med denne misforståede rettighed, er ganske enkelt at afskaffe det nuværende og forældede fraværssystem. Et andet eksempel på en nødvendig ændring af den nuværende struktur er opgøret med det linjedelte gymnasium.

VK-regeringen vil gøre op med denne tvangsmodel og i stedet indføre såkaldte fagpakker. Det betyder i praksis, at vil man eksempelvis have faget tysk, skal man måske også have faget filosofi. Det er en form for frivillig tvang. Vi vil i højere grad have, at gymnasieeleverne selv sammensætter deres fag efter 1 års introforløb i 1.g. Hvis man selv vælger

Tema: Gymnasiet - andet end fravær, fest og fjällräv! udformningen af sin uddannelse, er man på mange måder mere motiveret for at tilegne sig viden, og det ville sikkert også afhjælpe det i forvejen høje frafald på det almene gymnasium.

Hvor er Socialdemokratiet?

Det er yderst vigtigt, at vi i DSU blander os i debatten omkring den kommende gymnasiereform, det skyldes primært at vi, med vores værdier om uddannelse til alle, står i skarp kontrast til Gymnasiet i en globaliseret tid eksempelvis UndervisningsminiHvordan gør vi gymnasiet tidsster Ulla Tørnæs' idéer om elitesvarende og samfundsorienteret? gymnasier og Dansk Folkepartis Et vigtigt indsatsområde i tanker om, at max. 30% af henhold til dette er, at man Vi vil i højere grad have, at en ungdomsårgang må gør gymnasiets kobling til gymnasieeleverne selv sam- komme på gymnasiet. samfundet mere nær. Det DSU har tilmed en vigtig mensætter deres fag efter 1 års opgave med at holde vores vil vi f.eks. gøre ved at skære ned på rækken af introforløb i 1.g. Hvis man selv eget parti på rette spor obligatoriske fag til kun at vælger udformningen af sin hvad angår uddannelsesomfatte fagene dansk, hiuddannelse, er man på mange debatten. Det er f.eks. med storie, samfundsfag, enstor forundring at vi i Somåder mere motiveret for at cialdemokratiets nyeste gelsk og idræt. Såvel de fem obligatoriske fag som tilegne sig viden, og det ville uddannelsesoplæg ”Vi er alle valgfagenes faglige sikkert også afhjælpe det i alle egnede” ikke kunne indhold skal også moderforvejen høje frafald på det finde det ellers meget niseres, så de er mere centrale krav om en klasalmene gymnasium. tidssvarende. Herunder er sekvotient på max. 28 eksempelvis reel elevindelever. Måske skal dette flydelse på pensum afgørende for krav også fornyes?

EU-land? En sådan model giver kvaliteten af fagene. Man kan give mange gode muligheder for et Fakta: gymnasieeleverne mulighed for meget relevant og målrettet DSU's uddannelsespolitiske udvalg har at vælge valgfag på andre uddanundervisningsforløb op til turen, lavet et mindre debatoplæg omkring nelsesinstitutioner, (eks. erhvervsog så er orienteringen mod deres visioner for det fremtidige almene ret på handelsskolen) og det er Europa og hele debatten om det gymnasium. På baggrund af dette har to også oplagt at gøre praktikforløb, europæiske samarbejde noget af af landsudvalgsmedlemmerne skrevet som man kender det fra folkedet mest eksistentielle at forstå artiklen på denne side til DSUeren. skolen, obligatoriske i gymnasiet. for eleverne. ”Plads til alle - brug for alle” Hvem skal have mulighed for at gå i gymnasiet? Vi mener, at gymnasiet skal være for alle, og derfor er vi først og fremmest kraftigt imod enhver form for brugerbetaling. Hvorfor ikke erstatte den traditionelle brugerbetalte såkaldte renæssaince-tur til Firenze med gratis udvekslinger i et andet

side 19 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Manja Andreasen, DSU Gav

S om udgangspunkt er det positivt, at så mange som muligt tager en gymnasial uddannelse. Historien viser at samfundets velstand og velfærd stiger parallelt med befolkningens uddannelsesniveau.

Men tråden knækker, når man ser, hvor stor en procentdel af de nyuddannede studenter, der enten aldrig får brug for deres eksamen eller simpelthen har for lavt et gennemsnit til, at den kan bruges til noget. Samtidig klager universiteterne over, at studenternes faglige niveau er alt for lavt til at tage en universitetsuddannelse.

Noget er altså helt galt! Hverken de unge, uddannelsesstederne eller samfundet får nok ud af de kræfter og de økonomiske midler, der postes i de gymnasiale uddannelser. Hvis gymnasiet skal leve op til tidens krav, er det nødt til at holde sig målet for øje: En gymnasieuddannelse skal, hvadenten det er en almentdannende, en teknisk eller en handelsfaglig uddannelse, først og fremmest forberede eleverne til

Tema: ”Elitegymnasium” - ja tak! at læse videre på de højere lærevidenskab, men så sandelig også bedre, hvis de unge fra starten af anstalter. Dermed har jeg ikke dygtige håndværkere, teknikere, havde kendt alle deres alternatisagt, at jeg ønsker et elitegymnahandelsfolk og buschauffører. ver. Det stiller store krav til ersium i den forstand som Venstre Uddannelsesmarkedet er uoverhvervsvejledningen i folkeskolen, og Dansk Folkeparti mener det, ej skueligt og fyldt med muligheder, der i dag har en tendens til at heller at gymnasiet kun skal være og mange vælger gymnasiet fordi favorisere de gymnasiale uddanfor de stærkeste, de klonelser. Derfor kræver det geste og dem med den Men man er nødt til at gøre op en holdningsændring, så heldigste baggrund. Men med dogmet om, at gymnasiet er eleverne ikke får en opman er nødt til at gøre op for alle! Gymnasiet skal være for fattelse af, at det er minmed dogmet om, at gymdre ”fint” at tage en dem med lysten til en boglig og erhvervsfaglig uddannelnasiet er for alle!

Gymnasiet skal være for teoretisk uddannelse med henblik se. Det stiller også krav dem med lysten til en bogpå at videreuddanne sig på en af til, at folkeskolen ikke kun lig og teoretisk uddannelse skal styrke elevernes faglandets højere læreanstalter. med henblik på at viderelige sider. Det kræver en uddanne sig på en af landets de tror, det er en slags forsikring. folkeskole, der kan udfordre og højere læreanstalter. Hvis gymMen mange ender med at spilde give sejre til alle eleverne. Både nasiet fortsætter som nu med at tre år af deres liv og en masse af de faglige, de kreative, de muvære en forlængelse af folkesamfundets penge på noget, de sikalske, de, der er gode med hænskolen for dem, der ikke ved, hvad aldrig får brug for. De unge skal derne og kroppen, og de, der de ellers skal lave, vil vi komme til vide, at der er masser af andre bedre kan udtrykke sig på andre at stå med en masse unge, der muligheder, og at en gymnasial måder end lige skriftligt og godt nok ved lidt om en masse, uddannelse ikke nødvendigvis mundtligt. Det kræver, at folkemen fuldstændigt mangler at kan bruges til noget, hvis man skolen skaber hele mennesker, der specialisere sig. Og samfundet ikke har tænkt sig at læse videre. kan overskue uddannelsesmarhar brug for veluddannede speSom det er nu, spildes en masse kedet og træffe gode valg med cialister - både indenfor humaniogode kræfter i gymnasiet, som udgangspunkt i egne evner og ra, naturvidenskab og samfundskunne have været udnyttet langt lyster.

side 20 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

gamle samtale mellem to mennesker, når det drejer sig om at skabe tryghed i den daglige økonomi.

Så selv om vi inviterer dig til at bruge løs af vores nye teknologi, er du altid lige så velkommen til at kontakte os personligt for et godt råd eller en samtale om din økonomi. Du vælger selv: Vil du bruge mand eller mus, når du går i Arbejdernes Landsbank.

Din økonomipartner

Brands/CPH

I Arbejdernes Landsbank er vi klar over, at informationsteknologien er med til at gøre hverdagens bankforretninger nemmere for vores kunder. Du kan f.eks. til enhver tid gå i Arbejdernes Landsbank via din pc eller telefon, når du skal betale en regning, overføre penge eller tjekke en saldo.

Men uanset WAP, Internet og e-mails så er der ikke noget, der slår den gode

4036

Mand eller mus?

Af Tim Visti Olsen, DSU Svendborg

S ommerens debat

om kønsfordelingen på de videregående uddannelser blev fulgt op af massiv kritik af, at nogle uddannelser har indført personlige optagelsessamtaler for også at vurdere ansøgernes modenhed og personlige kompetencer. I sidste udgave af DSUeren kritiserede også næstformand Kathrine Alexandrowiz metoden med samtaler og argumenterer i sit indlæg blandt andet for, at ”universitetets repræsentanter vil få uhensigtsmæssigt megen magt” og at ”de stille piger og indvandrerdrengene med forbryderansigtet vil blive ramt”.

Kære Kathrine: Det lyder godt nok ikke som om, du har ret megen tillid til universiteternes undervisere og studieledere. Naturligvis vil de være i stand til at vurdere en ansøgers kvalifikationer objektivt.

Personlige samtaler skal selvsagt ikke være eneste måde at optage studerende på, men det skal være en del af optagelsesprocessen.

Ligeså skal karaktergennemsnittet fra gymnasiet. Men kun en del. Derfor - drop kvote 1. En blændede sproglig studenterek-

Tema: Drop kvote 1 mange institutledere rundt om samen med matematik på Berfaringer man har med i rygpå universiteterne utvivlsomt niveau kan stort set skaffe adsækken og fortæller om sine forsukker efter. At man skal igennem gang til hvilken som helst uddanventninger til studiet. Slipper en optagelsesproces betyder ikke, nelse, men det betyder ikke nødansøgningen igennem til anden at vi fremover skal se bort fra vendigvis, at ansøgeren er moden, runde bliver man indkaldt til en karaktererne fra studentereksaafklaret og brænder for sit studie. omfattende skriftlig optagelsesmen. Ligesom i dag kunne Det vidner hvert år et stort antal studieskift og studie- Den omfattende optagelsesproces gymnasiegennemsnittet stop om. Derfor skal vi ved Institut for Journalistik er være afgørende for, hvilke uddannelser man får lov kræve mere af ansøgerne naturligvis indført for at sortere til at søge om optagelse til de videregående uddandet store antal ansøgere fra, der på. Derved får en mere nelser, end der for de fleste uddannelsers vedkommen- ikke er plads til på studiet, men avanceret optagelsesprode kræves i dag. Meget modellen kunne meget vel bruges ces ved landets universiteter ingen betydning mere. Tillad mig at frempå andre uddannelser. for elevernes engagement hæve optagelsesprocesi gymnasierne. sen ved mit eget studie Indrømmet: Skal forslaget genjournalistik - ved Syddansk prøve, og går også den del godt, nemføres koster det knaster, men Universitet i Odense. Alene udskal man til en samtale med folk god kvalitet er vel værd at betale sigten til den langstrakte opfra instituttet, inden man får at for. Desuden spares der penge, tagelsesproces på uddannelsen vide, om man er inde eller ude. når antallet af studieskift og gør sit til at sortere useriøse Den omfattende optagelsesprostuderende, der falder fra, reducansøgere fra, allerede inden opces ved Institut for Journalistik er eres. Og hvem ved - måske fører tagelsesræset starter 15. marts. naturligvis indført for at sortere modellen endog til, at ungdomOg først mere end to måneder det store antal ansøgere fra, der men kommer hurtigere igennem senere er det fornødne antal ikke er plads til på studiet, men deres uddannelse. På den måde studerende udvalgt. Optagelsen modellen kunne meget vel bruges får vi alle sammen valuta for skatsker gennem kvote 2, og det bepå andre uddannelser. Den garantekronerne, når vi kan nyde en tyder, at man skal skrive en terer ikke, at der ikke falder stubegejstret Ulla Tørnæs' charmemotiveret ansøgning, hvori man derende fra, men den reducerer rende hvide tandpastasmil på TVbegrunder, hvorfor netop journafrafaldet og sikrer, at de optagne skærmen. listik er interessant, beretter hvilke brænder for sagen - noget som

side 22 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

Af Kristian Madsen, forbundsformand

D er

har været sagt og skrevet meget om, hvor klodset Poul Nyrup Rasmussen bar sig ad i sin lancering af en fornyelsesproces i Socialdemokratiet. Om hvor meget smartere det kunne have været gjort, hvis manden dog blot havde nøjedes med at tage fat på det politiske indhold eller koncentreret sig om en genoprustning af et nedslidt partiapparat. Selv bliver jeg imidlertid mere og mere overbevist om, at partiformanden valgte den eneste mulige fornyelsesproces: den let kaotiske over alle fronter. Der er ingen nem måde at skabe fornyelse i et stærkt historisk og folkeligt forankret parti som Socialdemokratiet - heldigvis. Den superkontrollerede totalforvandling af Venstre, som Anders Fogh Rasmussen gennemførte på to-tre år, ville aldrig være mulig i Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er ikke bare en tom skal, en rubrik på en stemmeseddel, som man kan bede et smart reklamebureau om at fylde hvad som helst på. Hos os er det kun muligt at skabe fornyelse ved at rulle bolde ud af både den politiske, organisatoriske og person-

Den svære fornyelse

ikke havde flere visioner for mennesker. I fremtiden vil vi mæssige gren samtidig, og velfærdsstatens fremtid. De opopleve, at den bedst stillede processen bliver derfor en smule levede et parti, der, på trods af alle halvdel af befolkningen, der har kaotisk. Det er klart, at den polide dyre ord, ikke var i stand til at store pensionssummer i ryggen, tiske fornyelse er den vigtigste. prioritere velfærdens kerneomvil have råd til at supplere den Hvis ikke vi erkender, at Socialråder - uddannelse, sundhed m.v. offentlige service som hjemmedemokratiet tabte folketingsvalDe oplevede et parti, der i alt for hjælp, undervisning, pleje - med get, fordi vores politiske svar på mange sammenhænge kom til at private løsninger, mens den nedde udfordringer, almindelige stå for forbud og begrænsninger i erste del af vores samfund må mennesker oplevede som de stedet for muligheder og drømnøjes med en offentlig standardvigtigste, ikke var gode nok, komvare, der bliver stadig rinmer vi ikke videre. Det gælder naturligvis på ud- Socialdemokratiets kongres i Aal- gere på grund af pressede lændingeområdet, hvor borg d. 14.-15. september bliver en budgetter. det er absolut nødvendigt, danmarkshistorisk begivenhed. Hvis velfærdssamfundets kerneydelser stadig skal at Socialdemokratiet giver Enten bliver det stedet, hvor par- være tidssvarende og for et klart og præcist svar på spørgsmålet om hvilke tiet endegyldigt siger farvel til en alle, må vi åbne op for række dogmer og forældede poli- f.eks. brugerbetaling på punkter i VK-regeringens udlændingepakke, der skal tiske programmer, eller også bli- hjemmehjælp og tilkøbsændres. Men vi skal passe ver det stedet, hvor Socialdemo- ydelser.

Socialdemokratiets konpå ikke ensidigt at fokusekratiet lægger grunden til mindst gres i Aalborg d. 14.-15. sepre på udlændingespørgstember bliver en danmarksmålet. Langt hovedparten ti års ørkenvandring. historisk begivenhed. af de vælgere, der forlod me. Hvis socialdemokraterne skal Enten bliver det stedet, hvor parSocialdemokratiet ved sidste valg, tilbage til magten, er det mest tiet endegyldigt siger farvel til en gik til Venstre og ikke til Dansk presserende politiske projekt at række dogmer og forældede poliFolkeparti. De ønskede en klar og skabe en ny vision for velfærdstiske programmer, eller også blistrammere udlændingepolitik, samfundet, der giver flere muver det stedet, hvor Socialdemojavel, men de er ikke tilhængere ligheder for det stærke individ i kratiet lægger grunden til mindst at den decideret fremmmeddet stærke fællesskab. ti års ørkenvandring. fjendske udlændingepolitik, som Velfærdssamfundets vigtigste forPia Kjærsgaard står for. De mål er at give muligheder for oplevede et Socialdemokrati, der

side 23 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 6 september 2002

POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC)

Her er de fire plakater fra dette års skolestartskampagnen på gymnasierne. Flere tusinde gymnasieelever har allerede deltaget i kampagnen og diskussionen om fremtidens gymnasium. Klik ind på dsu.net og se resultaterne fra landets gymnasier.

BILLIGE REJSER TIL UNGE OG STUDERENDE

Borggade 3, 8000 Århus C. Tel: +45 8612 6211 Fax: +45 8613 4499 Åbent hverdage 10-18, lørdage 10-14 aarhus@wasteels.dk

LEVERANDØR TIL DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

www.wasteels.dk

Skoubogade 6, 1158 København K. Tel: +45 3314 4633 Fax: +45 3314 0865 Åbent hverdage 9-18, lørdage 11-15 mail@wasteels.dk