Page 1

Hvad skal vi med amter og kommuner? Tema Side 15-19

DSUeren Medlemsblad for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Nr. 5 Ă…rgang 81 august 2002 ISSN: 0905-5525

Bunkekursus i Helsingør Side 4-5 Nye ansatte i DSU Side 8-9


kolofon DSUeren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Torveporten 2, 5. 2500 Valby Tlf.: 3616 5600 Fax: 3613 0360 dsu@dsu.net www.dsu.net Ansvarshavende redaktør: Peter Nielsen Redaktionssekretær: Kristoffer Naut Layout og illustration: Det Høje Gærde v/ Anders Brønserud Annoncesalg: Kristoffer Naut Tlf: 3613 0345 Tryk: Centraltrykkeriet Skive Oplag: 5.800 Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 150,Indlæg til DSUeren indsendes med navn, afdeling og et billede af forfatteren til redaktionen på DSUs landsforbunds adresse, eller kn@dsu.net. Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Deadline for 6/2002: 2. september Citater fra DSUeren må kun gengives ved tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

indhold nr. 5/2002 3 4-5 6 6 7 8-9 11 12-13 14 15 16 17 18 19 20 22 23

Flere fakta før kommunalreform Bunkekursus Siden Sidst Bryder mediemonopol Nye tider, nye prioriteringer Nye ansatte i DSU Det er hårdt, men det er sjovt! Indspark Send Fogh til Indonesien! Kommuneforskeren siger… Tema: Én enhed Tema: Populistisk korstog mod amterne Tema: Kommunalreform NU! Tema: Kommunalagurken Hvor har vi Socialdemokratiet? Den skudsikre optagelsesmodel En ansvarlig ældrecheck?

aktivitetskalender august- 2002 Hele landet 19. august- 20.september Svendborgskolen 23. - 25. august

Skolestartskampagne I disse uger er DSU'ere i hele landet på kampagne på landets uddannelsesinstitutioner.

Hovedbestyrelsesmøde.

Hovedstadsregionen 30.august -1.september

Regionsweekend

Region syd/øst 5. - 8. september

Regionsweekend

Region Syd og Region Nord 20. - 22. september

Regionsweekend

København 28. september

Uddannelsespolitisk konference Konferencen handler om det danske uddannelses-landskab set fra oven. Hvad er manglerne i det danske uddannelsessystem og hvad skal vi prioritere?

Næste nummers tema: Gymnasierne Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil gerne arbejde mod elite-gymnasiet - kun for de stærkeste. Dansk Folkeparti mener, at kun 30% af ungdomsårgangene skal optages på en gymnasial uddannelse. Udmeldinger, der ligger langt væk fra DSU's traditionelle syn på gymnasieuddannelsen. Men en ting er sikkert, en gymnasiereform lurer i den nærmeste fremtid. Hvad er dit bud på fremtidens gymnasieuddannelse? Skab debatten - skriv til DSUeren. Deadline er 2. september 2002. Husk en artikel til DSUeren er max. 650 ord.

side 2 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Af Peter Nielsen, redaktør

Flere fakta før kommunalreform

M idt under sommersolen har flere

nogen positiv effekt for de udfordet. Indtil da er debatten velkomdringer, der skal løses. Amternes politikere ikke kunne dy sig for at men - også i Socialdemokratiet. vigtigste kerneområde, sygehustage linealen frem og give deres væsenet, som også er hængt bud på, hvordan kommunerne og Et spørgsmål om politisk prioritering amterne skal tegnes på Det er samtidig hulens Danmarkskortet. Mange Der har været en tendens i som- svært at sige noget genekunstfærdigheder er blemerdebatten til at fælde en relt om amterne og komvet udfoldet - men få munerne i Danmark, der overdimensioneret kraftig dom trods landets beskedne giver et reelt bud på, hvordan den nye struktur over amternes fremtid - uden at størrelse er vidt forskelliskal løse de udfordringer, have gjort sig klart, om det vil ge. Nogle amter har fuldt som amterne og komhave nogen positiv effekt for de ud styr på tingene, mens munerne står overfor. andre halter. Det samme

udfordringer, der skal løses. Amternes vigtigste kerneområde sygehusvæsenet, som også er hængt mest ud i pressen, får ikke løst sine problemer af, at amternes struktur ændres.

Socialdemokratiet meldte sig på grotesk vis ud af debatten om amterne og kommunernes fremtid, inden den rigtig kom i gang. Kommunalordfører Ole Stavad kaldte med en arrogance, der kunne matche hele det sovjettiske embedsværk, debatten for ’årets sommeragurk.’ Det er ikke Danmarks største oppositionsparti værdigt! Mangel på fakta Der har været en tendens i sommerdebatten til at fælde en overdimensioneret kraftig dom over amternes fremtid - uden at have gjort sig klart, om det vil have

mest ud i pressen, får ikke løst sine problemer af, at amternes struktur ændres. Det kommer der fx ikke flere læger af. Samtidig viser meningsmålinger fra 2001 et flertal, der ønsker at bevare amterne. Noget tyder åbenbart på, at borgerne er tilfredse med den service, de får i amterne. Dermed ikke sagt, at den nuværende inddeling er optimal. Men der skal mere fakta på bor-

gør sig gældende med kommunerne. Derfor giver det ingen mening at kræve en kommunalreform igennem fra toppen. Der, hvor de små kommuner kan se, at de ikke selv kan klare serviceforpligtigelserne, står det dem frit for at samarbejde over kommunegrænserne, hvilket også er dagligdag i mange kommuner. Socialdemokratiet og regeringen bør arbejde for at støtte kommuner, der i fællesskab ønsker at samarbejde om at løse opgaver med fx socialt hårdt belastede familier. Det er den vej, vi skal gå. Det handler også om tillid til demokratiet i yderområderne. Det er ikke altid den

side 3 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

økonomisk mest effektive organisering. Men derimod en bevidst regionalpolitisk prioritering. Vi kan ikke stå model til at skulle aflive mindre velfungerende kommuner mod deres vilje. Derfor skal skridtene til en kommunalreform tages fra kommunalt hold - og ikke fra velmenende centralister. Start undersøgelse nu! Blyant og lineal skal holdes væk fra Danmarkskortet, indtil fordele og ulemper er blevet blotlagt. Derfor bør regeringen snarest muligt starte en større undersøgelse og kortlægning af kommunerne og amternes konkrete styrker og svagheder. Så må vi håbe, at Ole Stavad og den socialdemokratiske folketingsgruppe i mellemtiden har fået lyst til at ligne frontfiguerne i en oppostion, der rent faktisk vil noget bedre end regeringen. Indtil da skal vi med al mulig interesse og åbenhed følge resultatet af den bornholmske kommunesammenlægning samt det spirende sygehussamarbejde mellem Ribe, Fyn og Sønderjyllands Amter.


Tekst og foto af Kristoffer Naut, politisk medarbejder

Bunkekursus

Der var undervisning i salsa lørdag aften, og som man kan se, så blev der gået til den! Fotograf: Carsten Cederholm

Her ses økonomimedarbejder, Jokum Mønsted, og Luise Thellesen på slap line bag baren. Her folder Nina Groes sig ud som underviser på kurset "lige nu", sammen med Morten Nielsen. Emnet var ligestilling mellem køn og etnicitet.

Dagens faglige input vendes over frokosten, inden det går løs igen. Eller også er det måske aftenens og nattens begivenheder, der diskuteres?

PG’erne kom fra første færd i ilden og skulle prøve deres evner af som oplægsholdere! De er allerede godt på vej til at blive fantastiske DSU'ere. side 4 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Anders Dybdal i dyb koncentration ved pool-bordet.

Samuraifolkene planlægger aftenens kampagne i Helsingør "Fit for Fight - bliv stormester tonight", hvor de skal ud og have fat i de unge feststemte mennesker. Valdemar demonstrerer her en hidtil uset dartteknik. Hvorvidt den havde den ønskede effekt vides ikke...

Kom så, kom såååå, de kegler skal f..... væltes. Én af fredagens aktiviteter var den famøse femkamp, bestående af discipliner som kegle, pool, dart, bordtennis og golf. Golfen blev desværre aflyst

I silende regn iværksatte Samuraierne deres

pga. styrtende regn, så det var reelt kun fir´kamp!

planlagte kampagne i Helsingørs natteliv.

Her modtager underviserne på bunkekurset et par flasker som tak, efter at have været i krydsilden hele weekenden. side 5 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Siden Sidst Frederiksborg amt Genvalg af Mads Reinholdt og Asger Sørensen. Øvrige medlemmer af forretningsudvalget blev: Andreas Horn Bakkerud, Rasmus Rosenquist, Chrisina Høi Poulsen, Stine Hansen og Signe Dyrberg. DSU Øresundskysten Ny formand er Nishandan Ganesalingam. Næstformand blev Ask Holm. Manden på pengekassen blev martin Overbeck, resten af bestyrelsen er Mads Reinholdt og Nuh Secilmis.

Ny konge i Slagelse Da tidligere afdelingsformand i Slagelse, Stine Prammann, vender tilbage til Guideskolen i Egypten, er Mikael Hansen blevet den nye Kong Gulerod i afdelingen. DSU Esbjerg - ny formand og næstformand Anders Kronborg er blevet formand istedet for Signe Linhardt Hansen. Ny næstformand er Martin Søgaard, Christina Gammelgaard er kasserer, Søren Kirkegaard og Tine Hansen er øvrig bestyrelse.

Bornholmerne flygter til fastlandet Efter lidt rokade på Bornholm er Mia Jensen blevet den nye Amtsformand på øen. En virus frygtes at have bredt sig, i det rygterne siger, at både Sune Carlsen (tidl. amtsformand) og Marie Smed nu søger mod fastlandet. Sune flytter til Korsør og Marie til Høng. Lasse Kramp står dog imod og vil ledsage Mia som HB-medlem.

Ny formand på Fyn Sabina Askholm Larsen har overtaget formandsposten fra Julie Skovsby på Fyn. Ny næstformand er Damoun Ashournia, kasserer Tim Visti Olsen, amtskursussekretær Stina Davidsen, øvrige bestyrelsesmedlemmer er: Jesper Vestergren Hansen, Lene Stave, Stine Michelsen.

Ny frontfigur for Tissø Skaberen af Tissø-Cup'en og formand samme sted, Mette Hansen, har nu givet roret videre til Sine Arfaoui. Som ny formand fører hun nu afdelingen bag den traditionsrige fodboldturnering videre.

Kassererudskiftning Jette Sørensen blev d. 28/7-2002 valgt til afdelingskasserer på en ekstraordinær generalforsamling i DSU-Vejen-Brørup-Holsted, Thomas Funding Therkildsen stoppede pga. ansættelse som afdelingsmedarbejder i DSU.

Af Anders Kronborg Henriksen, formand DSU Esbjerg

Fagbevægelsen i Esbjerg har støttet en avis, der tager kampen op imod Esbjergs mediemonopol - Espressen er navnet på avisen, som udkommer i Esbjerg hver anden uge i 5000 eksemplarer. Målet med Es-pressen er, udover at bryde Esbjergs mediemonopol at få en alternativ stemme frem, at skabe en mere nuanceret og fremadrettet debat om, hvad esbjergenserne

Ny sprudlende afdeling Søndag d. 5. maj blev DSU Ribe stiftet, der var mange fremmødte, der alle gav deres visionerne for den nye afdeling til kende. Torben Pedersen, tidligere været aktiv i Socialdemokratiet, blev valgt til afdelingsformand.

Sønderjyllands amt Mike Stein Barnkob blev d. 4 juli valgt til ny amtsformand i DSU Sønderjyllands amt. Mike har i det sidste halve år ageret som næstformand i amtet, og er desuden afdelingsformand i DSU Sønderborg.

Fra Viborg til Grønland I Viborg amt har amtsforkvinden Fie Elleskov besluttet at følge familiens fodspor til det kolde grønland. Oven i købet til den mindste flække i det nordligste nord. Mon ikke hun vender tilbage,

Byttehandel I Nordjylland har tidligere rejsesekretær Kenneth Kuur Sørensen overtaget det prestigefyldte hverv som amtsformand efter Ninna Holm Jacobsen, der for øvrigt er blevet ansat som afdelingsmedarbejder. Den kvikke læser vil bemærke, at de har byttet titel. Hvad mon der ligger bag denne handel...

når hun finder ud af, at der kun er lys på Grønland to måneder om året. Dette har medført at endnu en ung kvinde har overtaget styringen af amtet i skikkelse af Marie Borum Pedersen.

“Dagens ret i statsministeriet: Kunstner stegt i eget fedt.” Tegning af Maja Højgaard Nielsen, DSU Greve

Bryder mediemonopol

vil med deres by. Jydske Vestkysten får dog ikke den store konkurrence, da Es-pressen kun har to måned-

lige udgivelser. Dog er Es-pressen med til at skabe fokus på byen og dens udvikling! DSU Esbjerg

side 6 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

hjælper altid til med uddelingen af Es-pressen - uddelingen finder blandt andet sted på banegården.


Morten Nielsen, forbundssekretær

D SU har gennem de senere år befæstet sin position som Danmarks største politiske ungdomsorganisation. Det er en position, som er opnået ved politisk og organisatorisk udvikling - hele tiden ud fra devisen at plejer er død. Denne positive udvikling har en vigtig medspiller i de økonomiske muligheder, der er DSU til del. Siden 1998 er DSU's indtægter af forskellige årsager blevet stadig mindre, og med flere medlemmer og større aktivitet i afdelingerne giver det en udfordring for organisationen. Hovedbestyrelsen tog med vedtagelsen om ”Nye tider, nye prioriteringer” i juni 2002 de nødvendige skridt i en tilpasning af økonomien ud fra de målsætninger, som den organisatoriske kongresvedtagelse lagde ud. Forøgelse af medlemsskaren er en kernemålsætning i DSU. Mindst lige så vigtig er det, at de nye medlemmer også bliver aktive. Her har vi samlet set ikke været gode nok i DSU. Trods klar medlemsfremgang er antallet af afdelinger ikke forøget væsentligt, og med en ambition om DSUafdelinger fra kyst til kyst, er det

Nye tider, nye prioriteringer nødvendigt med en ændret tilgang til vores lokale arbejde.

medarbejderne modsat rejsesekretærerne i sin tid ikke tage sit udgangspunkt i kravet om egen bil, men i en konkret vurdering af rejseaktiviteten og ikke mindst udbyttet af den.

ets fremgang gennem det sidste stykke tid. Ventelister er mere end almindeligt til vores kurser, og Fra august har vi ikke længere mange har derfor ikke fået den rejsesekretærer i DSU. I stedet har fornødne uddannelse i DSU. vi tre lokalt placerede afdelingsKongresvedtagelsen varskoede medarbejdere, som via handling, hvorfor der fra projektarbejde skal udvik- Siden 1998 er DSU's indtægter af 2003 kommer et ekstra le den måde, hvorpå vi årligt landsdækkende kurforskellige årsager blevet stadig sus. Samtidig kommer der tænker organisation på. Ved at udvikle projekter i mindre, og med flere medlem- en mindre regulering af samarbejde med lokale mer og større aktivitet i afde- kursusgebyret og en ænaktive kan DSU fortsætte dring af rejsereglerne. lingerne giver det en udfordring med at udbygge sit renomfor organisationen. mé som en progressiv Desværre måtte vi også organisation i arbejderreducere medarbejderbevægelsen. Projekterne kan omDen i de senere år gradvise udstaben for at nå et tilfredsstilhandle nye veje i kampagner, inbygning af hjemmesiden blev i lende niveau i besparelserne. Det tegration af etniske unge i DSU, den organisatoriske kongresvedhar den betydning, at den interovergangen til Socialdemokratiet tagelse fremhævet som en farbar nationale medarbejderstilling på fra DSU. Kort sagt, kun fantasien vej. Efterhånden kommer de Landsforbundet ikke længere sætter grænser. fleste indmeldelser via hjemmeeksisterer. Lighedstegnet mellem siden, og i højspændte politiske nedlæggelsen af stillingen og et DSU's berømte folkeskolearbejde situationer, stiger besøgstallene faldende internationalt engagekommer ligeledes i hænderne på kraftigt på hjemmesiden. Fortsat ment ville dog være malplaceret. afdelingsmedarbejderne, hvor det investering i og udvikling af DSU vil fortsat prioritere den tidligere har ligget på Torvehjemmesiden vil derfor være en af internationale solidaritet. porten. Målsætningen er at øge de næste par års store prioriteter. deltagerantallet ved at lave mere Investeringer modsvares af en I økonomiske sværere perioder målrettede indsatser på folkemindre nedgang i udgivelse af kan man vælge to veje: Enten at skoleniveau. I kraft af projektarnærværende organ, som fra 2003 begynde en afvikling eller udbejdets opprioritering kommer vil komme 6 gange årligt. vikle med ændrede forudsætarbejdstiden i højere grad til at ninger. Af det forudgående skulvære baseret på kontorerne. Succesen for hjemmesiden har vel le det stå klart, hvilken vej DSU Derfor vil arbejdet for afdelingskun sit sidestykke i kursussystemhar valgt.

side 7 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Nye ansatte i DSU

Afdelingsmedarbejder Region Nord Jeg hedder Ninna Holm Jacobsen, er 22 år og bor i Aalborg. Virker jeg bekendt, er det nok fordi, jeg i et år har haft den glæde at være amtsformand for Nordjyllands amt. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme til at arbejde fuld tid for DSU og er sikker på, at vi i de kommende år nok skal få skabt et endnu stærkere DSU. Jeg vil gøre mit bedste på den orgaisatoriske side. Rent fysisk kan I (nogle gange) finde mig på kontoret i DSU Aalborgs lokaler, ellers er jeg nok at se i den offentlige transport rundt om i Jylland. DSU Att: Ninna Holm Jakobsen Kastetvej 24 9000 Ålborg Tlf. 22354039 nhj@dsu.net

Afdelingsmedarbejder Region Syd Jeg hedder Thomas Funding Therkildsen, jeg blev student i år, og har i de sidste 3 år på skift fungeret som lokal afdelingsformand og som amtsformand i Ribe amt. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med det nye job, der er utrolig mange organisatoriske udfordringer i DSU Region Syd, det bliver derfor ikke et år, der bliver kedeligt! Det er en stor tillidserklæring at blive ansat i DSU, derfor har jeg tænkt mig at gøre mit til, at denne tillid ikke bliver brudt. DSU Att: Thomas Funding Therkildsen Stormgade 200 E 6700 Esbjerg Tlf. 22354038 tft@dsu.net

Afdelingsmedarbejder Øst for Storebælt Jeg hedder Nanna Kiy og er 20 år. Jeg bor på Frederiksberg og er medlem i Sundby. Som afdelingsmedarbejder glæder jeg mig meget til at møde mange forskellige DSU'ere og håber på nogle rigtig gode kampagner. I er altid velkomne til at ringe - min mobil er 22354036 ellers har jeg kontor i Ringsted. DSU Att: Nanna Kiy Hansen Bøllingsvej 7 B th. 4100 Ringsted Tlf. 22354036 nkh@dsu.net

Afdelingsmedarbejderens primære opgaver er medlemsrekruttering og medlemsfastholdelse i samarbejde med de lokale afdelinger. De skal udvikle og afvikle projekter rundt om i landet, samt give DSU fodfæste blandt prioriterede målgrupper. Som afdelingsmedarbejder er man også inddraget i de landsdækkende aktiviteter og har bl.a. ansvaret for afholdelsen af DSU's årlige folkeskoletræf. Afdelingsmedarbejderne har kontorer i henholdsvis Aalborg, Esbjerg og Ringsted.

side 8 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

Politisk medarbejder Mette Rasmussen Jeg er 25 år og bosiddende på Amager sammen med min kæreste. Jeg studerer forvaltning på RUC, hvor jeg er bachelor i offentlig administration. Gennem de sidste 10 måneder har jeg arbejdet på Forbundet som Frit Forum-medarbejder. Sidste semester var jeg i praktik hos Jeppe Kofod, hvor jeg arbejdede med udviklingspolitik. Jeg er medlem af DSU Sundby, Socialdemokratiets 9. Kreds og Frit Forum København. Mette Rasmussen DSU Landsforbundet Torveporten 2, 5 2500 Valby Tlf. 36130348 mflr@dsu.net

De politiske medarbejderes opgaver er bl.a. politisk research og politikudvikling, udarbejdelse af pressemeddelelser, oplæg, læserbreve og kronikker, samt medlemsbladet DSUeren og DSU's hjemmeside. De står for kampagner, kampagnemateriale og andre politiske projekter og er med i planlægningen af kurser og konferencer, samt varetager DSU's løbende kontakt til pressen og andre organisationer.


Frit Forum-medarbejder Da Mette Rasmussen har overtaget jobbet som politisk medarbejder, er der pt. ingen Frit Forummedarbejder. Stillingen opslås hurtigst muligt. Frit Forums medarbejder har det administrative

Politisk medarbejder Jeppe Bruus Christensen 24 år og bor på Nørrebro, hvor jeg er næstformand i DSU Nørrebro. Jeg har læst statskundskab i tre år på Københavns Universitet og er ud over studierne og DSU meget aktiv i DUF's globale udvalg. Jeg har tidligere arbejdet som studentermedhjælper for Mette Frederiksen, Frank Jensen, Poul Qvist Jørgensen og Jacob Buksti. Jeppe Bruus Christensen DSU Landsforbundet Torveporten 2, 5 2500 Valby Tlf. 36130349 jbc@dsu.net

ansvar for DSU's indsats på de videregående uddannelser. Arbejde er forberedelse og afholdelse af to årlige konferencer, redigere og lave layout på medlemsbladet, være sekretær for studen-

tersekretariatet og vedligeholde hjemmesiden. Stillingen er en studenterstilling 113/4 time om ugen. Læs mere på www.fritforum.dk

Frit Forum medarbejder DSU Landsforbundet Torveporten 2, 5 2500 Valby Tlf. 36130347 fritforum@fritforum.dk

Politisk medarbejder Kristoffer Naut Hastigt på vej mod de 28 år. Jeg er bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og har fuld af optimisme tilmeldt mig overbygningen. I DSU sammenhænge har jeg været med i DSU i mere end 10 år siden mit medlemskab i 91. Jeg startede som Frit Forum-medarbejder i DSU og overtog stillingen som politisk medarbejder (informationsmedarbejder) op til valget i 2001. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i DSU og være med til at præge den politiske dagsorden ved at skabe opmærksomhed omkring vores politik og vores organisation. Jeg er medlem af: DSU Sundby, Socialdemokratiets 13. kreds og Frit Forum Kbh.

Økonomimedarbejder Jokum Mønsted Nielsen Jeg er 25 år, uddannet som civiløkonom fra Handelshøjskolen i København og er medlem af DSU Lygten og Frit Forum København. Jeg har været ansat i DSU i et år og har tidligere været aktiv i DSU Københavnskredsen.

Organisationsmedarbejder Martin Braunstein Jeg er 22 år gammel og har været medlem af DSU siden 99. I den tid har jeg været aktivist på et utal af kurser og arrangementer i DSU. Det er altså min store interesse, jeg nu er blevet ansat til at varetage. Jeg ser meget frem til at hjælpe og vejlede jer, medlemmerne, de næste par år. Jeg vil samtidigt gøre mit ypperste for at både kurser og arrangementer i DSU også i fremtiden vil være spændende og lærerige.

Jokum Mønsted Nielsen DSU Landsforbundet Torveporten 2, 5 2500 Valby Tlf. 36130342 jmn@dsu.net

Martin Braunstein DSU Landsforbundet Torveporten 2, 5 2500 Valby Tlf. 36130343 mbb@dsu.net

Kristoffer Naut DSU Landsforbundet Torveporten 2, 5 2500 Valby Tlf. 36130345 kn@dsu.net

Økonomimedarbejderens arbejdsopgaver omfatter bl.a. udarbejdelse af DSU’s regnskaber, kontingentadministration og fundraising. Står til rådighed for hjælp til afdelinger og amter i alle økonomiske spørgsmål, herunder uddannelse af kasserere.

side 9 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

Den organisatoriske medarbejder står for ajourføring og udvikling af DSU's landsdækkende medlemsregister og opkobling af medlemmer på fagbevægelsens interne netværk, NET-Dialog. Man har ansvaret for afviklingen af landsdækkende organisatoriske kurser og tilrettelæggelse og afvikling af større arrangementer og aktiviteter, samt varetage sekretærfunktioner for ledelsen.


Thomas Funding Therkildsen, afdelingsmedarbejder, tidl. amtsformand for Ribe amt.

D a jeg blev opfordret til at skrive en artikel om Ribe amt, var det med formål at fortælle om de succeshistorier, vi har haft, i håb om at andre DSU-afdelinger/amter i landet kunne bruge nogle af vores erfaringer. Jeg satte mig derfor ned for at finde ud af hvad det var, vi havde gjort, der havde betydet en så stor succes for Ribe amt. Succes har vi for resten haft med en medlemsfremgang på ca. 30%, og på et halvt år at gå fra 2 til næsten 5 afdelinger, Varde er stærkt undervejs, må det vel gå ind under kategorien, en succes. Men tilbage til jagten på de vises sten; jeg fandt dem ikke! Jeg har ikke opskriften på en organisatorisk succes, men jeg har dog nogle af ingredienserne. Som de fleste bestyrelsesmedlemmer rundt om i DSU ved, er det hårdt arbejde at engagere sig i DSU, jo mere du indvilger i at lave, desto mere kommer der. Der er desværre nogle, der bukker sammen under arbejdsbyrden, hvilket er fuldt ud forståeligt. Vi var i Ribe amt så heldige, dels at have nogle aldeles arbejdsvillige ressourcepersoner, og desuden en god arbejdsfordeling mellem bestyrelsesmedlemmerne, der var

Det er hårdt, men det er sjovt!

folkeskolerne et færdigbearbejmedlemmernes interesse for at således masser af arbejde, men det uddannelsesforløb af folkediskutere politik med at give dem også masser af personer at uddeskoleeleverne. Vi sender materiale direkte indflydelse i, hvordan legere det til. ”Du kan dobbelt så ud til skolerne, hvor forskellige DSU's politik i fremtiden skal meget som du selv tror, og ti emner er berørt, fx parlamenformes. Det er i forlængelse af gange så meget som din mor tarisme og ideologier, det er så dette også vigtigt at melde tiltror!”, men det kræver at du gider! lærernes opgave at undervise bage til medlemmerne, hvad var Med indtrædelsen i et nyt åreleverne i de forskellige emner. det der blev snakket om osv. tusinde må vi erkende, at der er Forløbet afsluttes med en panelEfter at have kørt forskellige langt tilbage til arbejderkampedebat, hvor de forskellige nes 30'ere. Mennesker føler ikke i så høj grad en Succes har vi for resten haft med ungdomspartier er reforpligtelse til den organien medlemsfremgang på ca. 30%, præsenteret. Vores håb sation, hun eller han er og på et halvt år at gå fra 2 til er, at vi kan fremlægge projektet på en sådan medlem af. Med andre ord, næsten 5 afdelinger, Varde er måde, at det kommer til i det øjeblik arbejdet bliver stærkt undervejs, må det vel gå at fremstå som objektiv for kedeligt, falder folk fra. ind under kategorien, en succes. information til eleverne, Det handler derfor om at hvilket forhåbentligt vil fænge folk, fænge folk om munde ud i at vi får adgang til hvervekampagner har vi et helt det fælles projekt, man er i gang folkeskolerne. Endvidere forudser nyt koncept i støbeskeen. Projekmed, skabe en gejst der afføder et vi også, at et sådan projekt, tet er målrettet folkeskolerne og tilhørsforhold til organisationen såfremt det lykkes, vil kunne det er, som de fleste DSU'ere ved, for det enkelte medlem, medlemskaffe de lokale afdelinger en del svært at komme ud på folkeskomet skal så at sige føle sig som en presse. lerne. Under dække af, at de unge del af organisationen. Dette kan Jeg har som sagt ikke de vises er for åbne overfor påvirkninger, man opnå på mange forskellige sten begravet i min baghave, men bliver vi afvist gang på gang. måder, den mest traditionelle er jeg har dog nogle af ingredienDette er et problem i Ribe amt, da gennem politik. Man må gå ud serne i mit urtebed. Samarbejde, vi i forvejen ikke har særlig mange fra, at en af hovedgrundene til at engagement og udholdenhed er folkeskoleelever som medlemmer. vi får medlemmer er, fordi unge efter min mening de tre vigtigste Vi satte os derfor sammen i amtsinteresserer sig for politik, derfor ingredienser til en succes. Med bestyrelsen for at finde en løsning skal der diskuteres politik. En disse egenskaber i en bestyrelse på problemet. Resultatet blev at udmærket anledning til dette er vil succesen være nærmest uundtilbyde folkeskolerne en pakkeop til hovedbestyrelsesmøderne i gåelig. løsning. Kort fortalt vil vi tilbyde DSU, her kan man kombinere

side 11 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Indspark

Indspasrkpark

Ind

Afrika - det glemte kontinent! Ane Norup, DSU Herning/Ikast Er vi i vesten blevet så optaget af os selv, at vi græder over terrorangrebet i USA, men blot trækker på skulderen når vi hører om den største sultkatastrofe i det sydlige Afrika i 10 år!? Befolkningsgrupper er ved at uddø pga. korrupte ledere, forfejlet høst og AIDS. FN og Røde Kors gør os opmærksomme på katastrofens omfang og appellerer til os; der er brug for mad, medicin m.m. for at sikre, at historien ikke gentager sig! Nu er det op til os i Vesten at tage del i det globale ansvar...men er vi parate til det? Skræmmende uddannelsesnedskæringer Mads Reinholdt, DSU Frederiksborg Amt Det er netop i disse måneder, at det bestemmes, hvorledes næste års budgetter i kommuner og amter skal se ud. I den forbindelse er det temmelig skræmmende at opleve, hvordan nedskæringer på uddannelsesområdet er særligt populært. Det interessante er blot, at uddannelsesnedskæringer ikke er populære, fordi amts- og kommunalpolitikerne gerne vil, men fordi den borgerlige regering har pålagt dem massive besparelser for at leve op til skattestoppet. Samtidig med at regeringen vil have skattestop, vil den også gerne overføre flere penge til de ældre og til sygehusene. Derved er der ikke mange steder at hente besparelserne, og så går det som oftest ud over folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Mon ikke DSU kunne hjælpe til, når eleverne vil protestere?

Stem på Nyrup, fordi Pia er en nar? Rasmus Terp Thomsen, DSU Århus På kongressen i Nørresundby var det beskæmmende at se, hvordan DSU brugte en masse kræfter på at fortælle, hvor dumme DF er i stedet for at bruge kræfterne på vores egen politik, og på at markedsføre den. DSU giver gang på gang Pia K. og co. en masse gratis pr, som langt bedre kunne have været brugt på vores egen politik og på, hvordan vi denne skulle markedsføres. Hvad mon årsagen er til dette? Jo, selvfølgelig er man dybt misundelig over DF´s geniale markedsføring, og hvorfor skulle partiets poder så ikke tage jantelovsdanmark til sig og hakke ned på alt som er lykkes for andre. Med den nuværende strategi overfor højrefløjen skilter man højt og tydeligt med, at man egentligt har et problem med Pia og Co. Det er måske på tide med lidt selverkendelse i DSU, i stedet for den sædvanlige lad-os-bliveendnu-mere-politisk-korrekteend-de-radikale attitude? Hvad mon vores næste slogan bliver? Stem på Nyrup, fordi Pia er en nar? Nå ja, det siger ikke så meget om hvad DSU vil, men det er måske godt det samme?

Indspark

Indspark

Ind

d n I

Camouflagebekymring Søren Ebbesen Skov, socialdemokratisk folketingskandidat og byrådsmedlem og støttemedlem af DSU Tønder. Venstres udviklingsordfører er bekymret over USA’s besparelser på ulandsbistanden. Det er alvorligt, når rige lande beslutter at skære i ulandshjælpen, derfor advarede Socialdemokratiet også imod Venstres sparekrav på ulandshjælpen. Jeg mener, det er hyklerisk, at

INDSPARK er et nyt tiltag i DSUeren, hvor man kort kan give sin mening til kende eller rejse en debat af organisatorisk eller politisk karater. Et INDSPARK må max. fylde 100 ord. Næste deadline er 2. september.

Venstres ordførende på området er så bekymret; hvorfor var ordføreren ikke bekymret, da man vedtog besparelserne i finansloven, besparelser, der i ligeså høj grad går ud over menneskeskæbner som USA’s besparelser. Der kan sikkert findes mange grunde til besparelser, hvis man er kynisk, beregnende og nærig nok. Jeg mener, det er tåbeligt at spare på investeringer i fremtidens konfliktforebyggelse. Krone for krone er ulandsbistanden med til at forebygge kommende konflikter i den tredie verdens lande. For at skjule regeringens egen ligegyldighed vælger Venstres udviklingsordfører at fremhæve andres ligegyldighed. Det var bedre dengang, man vidste, hvor Venstre var, men det har

side 12 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

nok lange udsigter, før man igen kan gennemskue det virkelige Venstre. Partiet har med stor succes gennemført et hamskifte, så det udadtil næsten ligner Socialdemokratiet, men inde under huden stadig ikke er et parti for de svageste mennesker. Når modsætninger mødes Af Damoun Ashournia, formand DSU Vollsmose og næstformand DSU Fyns Amt Vækkelsesprædikanten Moses Hansen har, i samarbejde med Faderhuset på Nørrebro, planlagt en fem dages demonstration mod ”den islamiske overtagelse af Nørrebro”. Og det er han i sin fulde ret til! Alle bør kunne tale om hvad som helst, hvor som helst, det er et af principperne, som vores samfund bygger


k

Indspark

k r a p ds

k r a p s d Indspark på, og fortsat skal gøre hvis demokratiet skal overleve. Det ærgrer mig blot, at det eneste formål med denne demonstration synes at være, at Moses Hansen skal ”sparkes ud af Nørrebro”af ”de onde islamister” for endnu engang at give et forfærdende billede af det multietniske samfund. Jeg er hverken muslim eller kristen, så jeg håber blot på, at ingen vil gøre hr. Hansen fortræd, og at alle upåagtede vil lade ham spadsere gennem Nørrebro som det ignorante fjols, han er. Desværre er det et meget lille håb… Et positivt initiativ Niels Andersen, DSU København Vest Valget den 20.november sidste år var mildt sagt katastrofal for S.

Som bekendt blev valggyseren et meget diskuteret emne i eftertiden både i S og i medierne. Diskussionen er stadig på fuld blus og skrinlægges tydeligvis ikke foreløbigt og heldigvis for det! Der er heldigvis mange, der synes, at vi skal tænke nyt. Det er glædeligt, at nogle af partiets ”yngre folk” diskuterer og giver nogle bud for S´s fremtid. Jeg taler om debatbogen ”Forsvar for Fællesskabet”. I bogen bliver der diskuteret det, der i virkeligheden optager befolkningen: globaliseringen, indvandringen, højredrejningen. Nogle af de områder, hvor partiet mistede mange stemmer den 20.november. For ikke at miste flere stemmer er det rart, at der omsider kommer noget fokus på det, der er i virke-

ligheden også bliver afgørende i næste valgkamp, hvor vi selvfølgelig vinder regeringsmagten tilbage!

Integration: nu begynder diskussionen i DSU Af Nishandan Ganesalingam, formand for DSU Øresundskysten På Bunkekurset d. 28. - 30. juni i Helsingør var jeg på ”Integrationskurset. Heldigvis blev kurset ikke, som jeg havde frygtet, præget af en skyttegravsdebat. Målet med integration er, at udlændinge skal fungere på lige fod med andre. Beskæftigelsesprocenten for udlændinge skal matche resten af samfundet. Det samme skal udlændinges danskkundskaber og grundlæggende viden om det danske samfund.

Hvornår er en udlænding integreret? Det er et kompliceret spørgsmål. Jeg nåede frem til, at en udlænding er integreret, når vedkommende fungerer på lige fod med andre. Jeg fik selvfølgelig ikke svar på alle spørgsmål, men det er der heldigvis råd for. Sidst i august måned nedsætter DSU's Hovedbestyrelse et Integrationsudvalg. Jeg er sikker på, at Integrationsudvalget vil skabe en masse debat og klarhed over DSU's integrationspolitik. Lur mig - om ikke vores stemme vil blive hørt og respekteret, fordi vi er DSU, der tør, hvor andre tier!

Indspark

side 13 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

Indspark

IndsIndspark park

Indspark


Af Morten Aurvig Brøndum, International ambassadør og formand DSU Randers

Send Fogh til Indonesien!

Et beboelsesområde ved en EPZ-zone. Dvs. her bor de indonesere, der arbejder i frihandelszonen.

Her ses en strejke foran en virksomhed i en EPZ-zone (frihandelszone). Den Koreanske ejer smuttede uden varsel, og efterlod 700 kvinder uden arbejde og bolig.

M ens fagforeningsdebatten rullede mod ferie, drog jeg afsted med hold 2 af Internationale Ambassadører. Midt i debatten skulle vi til Indonesien og lære om fagforeninger i 3. verdenslande, vilkår og fremtidsudsigter. Og der var valuta for pengene. I landet, vi kom til, var eksklusivaftalerne for de få og de heldige, og noget, de fleste måtte se langt efter, hvis de da overhovedet havde et arbejde! Ser du, kære DSU’er: Eksklusivaftalerne var nemlig det, der til tider var mellem arbejderne og lovløsheden. Ekslusivaftalerne var garanti for fast løn, ordentlige arbejdsforhold og fast arbejde. Uden eksklusivaftalerne, stod den indonesiske arbejder med valget mellem 4 fagforeninger på en og samme virksomhed. Og forestil jer lige, hvilken luksus det er for en arbejdsgiver at kunne spille 4 fagforeninger ud mod hinanden. En mulighed for at trykke forholdene i lidt ringere grad end

tidligere, og det blev udnyttet! efter 98, hvor ILO’s 87. konvention har resulteret i mange af de Ja, globaliseringens konsekvenser trådte i kraft (retten til organisersåkaldte EPZ-zoner (små frihanblev i den grad synliggjort. ing). De vil så gerne og har delszoner), hvor lovløsheden er Arbejdsløsheden i landet var på folkene til det, men må slås med total og solidariteten er langt omkring 30%, og derudover var IMF-direktioner, multinationale ude i horisonten. mindst 20% af befolkningen selskaber, som ved det mindste Det er vilkårene for indonesiske beskæftiget i den uformelle sektegn på foreningsdannelse fagforeninger, der er under kontor, som talte alt fra prostipakker deres skidt og flytter ud af stant pres fra de store firmaer. De tuerede 14-årige til alminmå vel egentlig bare håbe delige gaderestauranter! I landet, vi kom til, var eksklusivaf- på, at de vestlige fagLandet Indonesien er i dyb talerne for de få og de heldige, og foreninger forbarmer sig krise, og må med kortere over dem, i solidaritetens noget, de fleste måtte se langt tegn, og kommer ind i mellemrum optage lån fra IMF, hvilket synes at styrke efter, hvis de da overhovedet kampen. Men en ting skal havde et arbejde! Ser du, kære vi jo også gøre os klart: de multinationale selskabers position i landet, DSU’er: Eksklusivaftalerne var Det er ikke kun indomen i mindre og mindre nemlig det, der til tider var mellem nesiske rettigheder, der grad gavne befolkningen, trues her, det er også arbejderne og lovløsheden. som må se langt efter fagvores egne. Det massive foreningernes hjælp, som løntryk, som de står for, udebliver. For der er to slags faglandet. Og endelig de gamle fagkan hverken de eller vi leve med! foreninger i Indonesien, de gamle foreninger, som kalder sig fagSå det er også i vores egen interstatsstøttede som det aldrig foreninger, men som mere minesse at vi kommer ind i kampen. kunne falde ind at arbejde for retder om en DA-forening! Det er EU-formandskabet er et sted at tigheder, da det kunne få hårde vilkår, for ikke at sige starte. Med mindre Fogh stadig udfaldet at de ville miste de kære umulige. Og endelig er der mener, at brugen af fagkroner og øre. Og så har man de regeringens evige vilje til at foreninger er oldnordisk??? nye fagforeninger, som er opstået hjælpe virksomhederne, hvilket

side 14 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Af Peter Nielsen, redaktør

Kommuneforskeren siger…

S ommeren over har indtil flere politikere slået til lyd for, at den gamle kommunalreform fra 1970 skal afløses. Men kommuneforskeren Roger Buch fra Syddansk Universitet i Odense er mere forbeholden. Er en kommunalreform tiltrængt? Både ja og nej. Debatten er i hvert fald tiltrængt på regerings- og folketingsniveau efter, at den i de seneste 4 år har kørt decentralt med afstemninger om kommunesammenlægninger på både Langeland og Bornholm. Det er ikke noget aktuelt behov for en kommunalreform. Mange af de argumenter, der kommer op i debatten, er med henvisning til tidens krav i forhold til teknologi, globalisering osv. Men de holder ikke, hvis vi kigger på andre europæiske lande. Her ligger Danmark lige i midten, hvad angår kommunestørrelser. Derimod er der brug for at starte en undersøgelse og kortlægning af amterne og kommunerne fra regeringsniveau. Det vil give et langt bedre grundlag at debattere ud fra. Vil større kommuner ikke kunne tilbyde borgerne en bedre service? Den umiddelbart optimale kommunestørrelse vil ligge på ca. 30.000-40.000 indbyggere. Men undersøgelser peger på, at besparelsen ved større kommuner blot drejer sig 1 - 1 1/2%. Det er jo ikke en særlig stor gevinst i forhold til, hvad det vil koste at gennemføre en sammenlægning. Den øko-nomiske tanke ved større kommuner er, at større enheder producerer billigere. Men erfaringer fra fx bank-fusioner viser, at det i reglen er decentralt, besparelserne sker, da intet er at hente centralt. Det bliver interessant at se, om samme mønster gør sig gældende ved den bornholmske kommunesammenlæg-

Fakta: Roger

Buch

er

lektor

i

statskundskab ved Syddansk Universitet i Odense. Hans forskningsområde er bl.a. kommunerne og kommunalvalg, om hvilke han har udgivet

flere

artikler

og

bøger.

ning. Desuden viser undersøgelser, at større kommuner ikke nødvendigvis giver bedre service og mere tilfredse borgere.

længere fra medarbejder til politiker. Det gør, at sagsbehandlingen kan blive megen langsommelig og at kommunen har svært ved hurtig at omstille sig og rette kursen ind. Desuden bliver der også længere mellem borger og beslutningstagerne.

gerne, men vil det blive bedre med større regioner? Vi ved også, at nogle små kommuner har problemer, men vil de blive løst med større kommuner? I stedet kunne man godt forestille sig, at et øget samarbejde mellem kommuner-ne vil være vejen frem.

amterne har problemer med at gøre sig vedrørende over for bor-

klumpede sig sammen omkring de 3-4 største byer i landet.

De små kommuner har problemer med den faglige bæredygtighed. De kan godt klare de almindelige sociale opgaver, som fx hjemmehjælp og undervisning. En meget vigtig pointe er, at proHvordan vil din optimale inddeling Vanskelighederne kommer typisk blemerne stadig er de samme af amter og kommuner være? ved tungere sociale opgaver. Det uanset strukturen. Sygehusene vil er svært for en lille kommune at stadig have problemer med at Jeg tror ikke, der findes en optimal tage sig af svært handicappede skaffe personale og materiel. En inddeling. Med den viden, vi har i eller børn med store vanskekommunalreform er på ingen dag, er der ikke udsigt til, at tinligheder i skolen. måde en hokus-pokus løsPersonalet hertil vil være Den umiddelbart optimale komning for sundhedsvæsebåde forholdsmæssigt dyrt munestørrelse vil ligge på ca. nets svagheder. Dertil er og svært at ansætte fast. 30.000-40.000 indbyggere. Men borgerne også tilfredse Generelt har de små komundersøgelser peger på, at med den service, de får af muner - især i yderomamterne. besparelsen ved større kommuner råderne - svært ved at blot drejer sig 1 - 11/2%. Det er jo Det handler jo i høj grad rekruttere og fastholde højtuddannet arbejdskraft. ikke en særlig stor gevinst i også om politik. Norge Afstanden til de større forhold til, hvad det vil koste at bibeholder bevidst små erhvervs- og uddannelsesgennemføre en sammenlægning. skoler i yderområder, da kraftcentre betyder utroman har et politisk ønske ligt meget for de små kommuners om at have befolkning i hele langene vil blive bedre med færre eksistensbetingelser. Samtidig er det. Der skal jo være et godt serkommuner eller amter, men det det vigtigt at holde sig for øje, at viceniveau og tilbud til borgerne. kan jo være, vi kan blive klogere, man ikke får nogen rig kommune Det samme gør sig også gælhvis der i de kommende år laves af at slå 5 fattige kommuner samdende i Danmark. Vi ville heller et større udredningsarbejde fra men. ikke acceptere, at befolkningen Folketing/regering. Vi ved, at Større kommuner gør afstanden

side 15 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Thomas Thors, regionsborgmester på Bornholm.

Tema: Én enhed

D en 29. maj 2002 stemte born-

at godt 2/3 del af den samlede vi alle er blevet mere mobile. Vi holmerne for første gang til ét offentlige husholdning adminibor og arbejder ikke længere i fælles råd. Forud for denne dag streres af amter og kommuner. Et samme udstrækning som tidlivar der gået mange års diskusbegreb som bæredygtighed har gere indenfor kommunens grænsioner om en mere hensigtsmæsfundet indpas i debatten. Det er ser. Pendlingen er taget til. Der sig administrativ struktur. Faktisk åbentbart, at der er en nedre foregår i vid udstrækning en indvar det sådan, at det pendling til de store byer. allerede i forbindelse med Mange af de forudsætninger, der På Bornholm til Rønne. kommunalreformen i 1970 gjaldt i 1970, gælder imidlertid blev overvejet at lade Det er altså blevet mere Bornholm blive en enhed. ikke længere. Først og fremmest er interessant for den enSloganet en ø - en kom- der i årenes løb lagt mange stats- kelte, hvad der sker i namune blev en del af debatlige opgaver ud til amter og kom- bokommunerne. Beslutten. Idéen slog imidlertid ninger taget i Rønne ikke an, og Bornholm fik muner. Det er således i dag, at byråd har betydning for den nuværende struktur, godt 2/3 del af den samlede hele øen. Ligesom beslutnemlig et amt og 5 prioffentlige husholdning admini- ninger taget ude på øen mærkommuner. Dengang er relevante for Rønnes streres af amter og kommuner. var en sådan struktur borgere. rimelig. Amtet kunne med fri indlæggelsesret på Rigshospigrænse for, hvor lille en komDerudover er det økonomiske talet - trods kun ca. 48.000 indmune kan være for at have råd til pres øget på kommunerne - især byggere - bære et syghusvæsen, at ansætte og beskæftige spei de såkaldte yderområder, nemog de bornholmske kommuner, cialister inden for det store oplig de dele af landet, som præsom befolknings-mæssigt lå fra gavefelt, en kommunes adminiges af befolkningsstagnation, 6000 til 15000 indbyggere, stration nu er sat til at varetage. skæv befolkningsudvikling med kunne klare - og har i årene frem Tænk blot på komplicerede børmange ældre, og relativt få bortil nu klaret - de primære komnesager, hele flygtningeadminigere i den produktive alder, og munale opgaver tilfredstillende. strationen, hele myndighedsomrelativt mange på overførselsDer var i 1970 en rimelig overrådet og meget andet. indkomster. Bornholm har i udensstemmelse mellem det at bo, talt grad disse kendetegn, som i arbejde, gå i skole, købe ind og Sygehusopgaven er en sag for sig sig selv betyder en dårlig kommeget inden for den enkelte selv. Den rivende udvikling med munal økonomi og dermed også kommunes grænse. tiltagende specialisering gør det store problemer med at klare de Mange af de forudsætninger, der gjaldt i 1970, gælder imidlertid ikke længere. Først og fremmest er der i årenes løb lagt mange statslige opgaver ud til amter og kommuner. Det er således i dag,

umuligt - selv for de store amter at opretholde ekspertise på alle områder. Nedlæggelse af vagtlag, det tiltagende samarbejde over amtsgrænser m.m. taler sit tydelige sprog. Og så ikke mindst det forhold, at

nødvendige ydelser, borgerne har krav på. Det er i det lys, man skal se den indsats, der i 2000 og 2001 blev gjort af de bornholmske politikere - bl.a. på baggrund af en

side 16 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

stor fælles undersøgelse af den primærkommunale struktur og opgavevaretagelse de 5 bornholmske kommuner udførte sammen med KL. Undersøgelserne viste, at der lå et betragteligt rationaliseringspotentiale både økomisk men også kvalitetsmæssigt ved en sammenlægning. Et øget tværkommunalt samarbejde indebar visse økonomiske fordele; man havde et demokratisk underskud: Flere og flere beslutninger skulle tages i indirekte valgte forsamlinger, hvor opgaveløsningen i høj grad ville tage udgangspunkt i den enkelte kommunes interesse. Vi valgte på Bornholm - i modsætning til det sædvanlige handlingsforløb i forbindelse med kommunesammenlægninger - at stille borgerne spørgsmålet: Ønsker du, at de seks bornholmske administrative enheder skal slås sammen til en enhed? Vi gjorde ikke det sædvanlige, nemlig at lade et fællesudvalg detaljeret tegne linjerne op for den kommende storkommune. Vi valgte helt enkelt at spørge bornholmerne, om de ønskede visionen én ø- kommune virkeliggjort. Det valgte 75% af bornholmerne 29. maj 2001 - og den 29. maj 2002 valgte de så Bornholms Regionskommunes første råd, som nu i de kommende måneder skal omsætte visionen til praksis.


Dorte Hjertstedt 29 år , medlem af Fyns Amtsråd og politisk ordfører

K ommunerne er hellige, og amterne er uønskede - så kort kan folkeopinionen ridses op. Lige meget om bleerne bliver vendt på de gamle og skolerne misligholdt, er kommunernes eksistens og opgaveløsning ikke genstand for et folkeligt krav om nedlæggelse og overdragelse af opgaverne til et andet forvaltningsled. Men bakterier i en ismaskine på et sygehus kan uden problemer give anledning til et folkekrav om amternes nedlæggelse. Jeg ser gerne en kommunalreform, der reducerer antallet af amter og kommuner, men fastholder at vi i Danmark fortsat har brug for tre forvaltningsled til at løse velfærdssamfundets opgaver. Nærdemokratiet har vist sig at være en meget velegnet til at styre de ydelser, vi ønsker leveret. At beslutningerne tages tæt på borgerne sikrer, at der kan tages højde for lokale forhold. Lad os holde fast ved dette princip, der eksempelvis har vist sin styrke, da man lagde psykiatrien ud fra staten til amterne. Jeg græder tørre tårer over tabet af de statslige galeanstalter. En anden klar og væsentlig ulempe ved en centralisering af sygehusadministrationen er den følsomhed for mediefrembragte enkeltsager, som området uvær-

Tema: Populistisk korstog mod amterne

gerligt ville komme til at lide metoder, et stigende antal forælhåber at debatten vil være forunder. Der er talrige eksempler på, dre vælger at sætte deres børn i domsfri og nuanceret, og at man at sager i TV-nyhederne fører til privatskole og elevernes færdigsætter sig ud over populistiske bombastiske krav fra folketingsheder bliver gang på gang vurtendenser til blot at råbe: ”Nedlæg politikere om, at der skal rettes op deret til at være på niveau med amterne og læg sygehusene ind på hint og andet. Kunsten i regionelever i forskellige u-lande. under staten!”. Budskabet er al sygehusforvaltning består bl.a. i Anderledes forholder det sig med måske let at sælge til befolkninprioriteringer, og det er for mig gymnasierne, der har gode ramgen, men det bliver det ikke mere vigtigt ikke kun at tilgorigtigt af. Socialdemodese de borgergrupper, Jeg ser gerne en kommunalre- kratisk politik bør være som råber højest. form, der reducerer antallet af kendetegnet ved, at vi hellere går efter de rigtige amter og kommuner, men fast- beslutninger end efter de Men nærhed gør det ikke holder at vi i Danmark fortsat har populære - også selvom alene - kommunerne og amterne må have en vis brug for tre forvaltningsled til at det gør politik mere bestørrelse, for at kunne sværligt. løse velfærdssamfundets opgaver Jeg forestiller mig, at vi i tilbyde borgerne flest mulige ydelser i den bedst fremtiden får en 6-8 amter mulige kvalitet. Det er fint nok at mer, stærkt stigende elevtilog højst 100 kommuner. Summa have et lokalt sygehus med en strømning og hvor internationasummarum drejer det sig om størkirurgisk afdeling, men hvis lægen le studier viser, at de danske sturelsen på administrative enheder kun laver fire brokoperationer om denter er blandt de dygtigste i og om dannelsen af regioner skal året, bliver kvaliteten for dårlig. Europa. Den logiske videreførsel kaldes for ”amtsnedlæggelse” eller Det gælder således om at finde af denne argumentationsrække ”amtssammenlægning”, er en nogle kommunale og amtskomvil være at nedlægge kommustrid om kejserens skæg. munale størrelser, der er små nok nerne og lægge alle deres opgaver til at være tæt på borgeren og ind under amterne! store nok til at sikre kvaliteten i Men en frugtbar diskussion Fakta: service-ydelserne. kræver erkendelse af, at der er Dorte Hjertstedt er 29 år og problemer i både amter og kommedlem af Fyns Amtsråd, samt Var jeg en populistisk amtsrådsmuner, og at vi kun finder holdmedlem i Frit Forum og DSU politiker, der bare tænkte på at få bare løsninger, hvis vi ikke kun kan Odense. Hun blev valgt til amtsraget flere opgaver til mig, kunne se splinten i den andens øje. rådet i 1998 og har siden valget jeg plædere for, at folkeskolerne skulle lægges under amterne. Folkeskolerne er dårligt vedligeholdte, rammerne tillader ikke brug af moderne undervisnings-

I en kommende kommunalreform beder jeg ikke om at frede amterne fra sammenlægninger og opgavefordeling, men jeg

side 17 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

2001 været politisk ordfører. Find flere oplysninger om Dorte og hendes politik på: www.dorte-h.dk


Af Carsten Cederholm, byrådsmedlem i Slangerup

F olketingets partier, ikke mindst Socialdemokratiet, sover, mens demokratiet i kommunerne er i opløsning. Kommunale samarbejder på kryds og tværs undergraver demokratiet. Samtidig er en stor del af landets kommuner, så økonomisk presset, at de reelt ikke magter at løse serviceforpligtelserne over for borgerne. Baggrunden for kommunalreformen i 1970 var et ønske om kommunal bæredygtighed. Kommunerne skulle være store nok til selv at løse de opgaver, de blev pålagt. Reformen betød bl.a., at der ikke længere var behov for skoleforbund. Nogle opgaver blev lagt ind under et nyt administrativ led, amterne. Andre opgaver forsøgte man at løse i kommunerne med refusioner fra staten. Kommunalreformen var et kompromis mellem et bæredygtighedsprincip og et nærhedsprincip. Nogle opgaver blev lagt i amtet eller staten, selvom de større kommuner sagtens kunne magte opgaven. Andre opgaver fik kommunerne, selvom de mindre kommuner ikke selv kunne magte opgaven. Holdningen den-

Tema: Kommunalreform NU! gang var, at der inden for få år var munerne på den måde flytter tung og dermed dyr. Er den for behov for yderligere kommunebeslutningerne væk fra borgerne lille, foregår der for meget dobsammenlægninger. og at beslutningstagerne mister beltarbejde. Indenrigsministeriet Reformen kom bare aldrig og man det nødvendige overblik til at prinåede frem til en optimal komkan med rette sige, at arbejdet oritere mellem ressourcerne. munestørrelse på ca. 35.000 indikke blev gjort færdigt. Oftest ledes samarbejderne af byggere. Det økonomiske pres på Som et led i en kommende kommunerne har været Nedlægges amterne, vil kom- kommunalreform har det støt stigende siden kom- muner på 35.000 indbyggere ofte været diskuteret at munalreformen. Det benedlægge amterne. være for små til at overtage Amterne har, udover anskrives bl.a. i den seneste opgaverne, så vil der være brug svaret for sygehusene og rapport fra Økonomisk Råd. Her opfordrer visfor langt større kommuner. Bliver gymnasierne, ansvaret for mændene til, at de mindre kommunerne meget større, den overordnede regiokommuner lægges samnale planlægning og en mistes nærheden og kom- række tunge sociale men. Vismændene be-

munerne bliver så dyre i drift, at opgaver. Nedlægges amgrunder kommunesammenlægningerne med, at man lige så godt kan beholde terne, vil kommuner på kommunerne har fået et amterne. Erstatter man derimod 35.000 indbyggere være større ansvar for finansiefor små til at overtage de 14 amter med 3-4 regioner, opgaverne, så vil der være ringen af de kommunale opnår man en bedre regional brug for langt større komudgifter, mens en række sociale refusioner er ned- planlægning og man kan sam- muner. Bliver kommusat. Samtidig har komtidig nedlægge Hovedstadens nerne meget større, munerne fået en række mistes nærheden og komUdviklingsråd. nye ansvarsområder, bl.a. munerne bliver så dyre i integration af indvandrere drift, at man lige så godt og initiativer i forhold til den indirekte valgte politikere. Det kan beholde amterne. Erstatter aktive socialpolitik. betyder, at vælgerne ikke uden man derimod de 14 amter med 3-4 Det økonomiske pres har gjort det videre kan skifte politikerne ud. regioner, opnår man en bedre renødvendigt for kommunerne at Det betyder også, at det kun er de gional planlægning og man kan samarbejde mere end de tidligestore partier, der bliver repræsensamtidig nedlægge Hovedre har gjort. Ulempen er, at komteret og den demokratiske konstadens Udviklingsråd. trol derfor kommer til at mangle. Hvis et kommunalt samarbejde ledes af en bestyrelse, hvor den enkelte kommune har en eller to re-præsentanter, vil de øvrige byrådsmedlemmer ofte være lige så dårligt informeret, som de borgere, hvis interesser de er valgt til at varetage. De mange kommunale samarbejder er en god indikation på, at mange kommuner ikke længere er bæredygtige. Både demokratisk og økonomisk er det svært at forsvare, at vi stadig har kommuner med 5.000-10.000 indbyggere. Indenrigsministeriet lavede for et par år siden en undersøgelse af, hvor stor den økonomisk optimale kommune i Danmark skal være. Er en kommune for stor, bliver den administrativ

side 18 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

Mit bud på en kommunalreform er en reform, hvor ca. halvdelen af Danmarks kommuner lægges sammen, hvor amterne og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges og erstattes af 3-4 regioner på landsplan. Reformen skal igangsættes af folketinget og foregå i samarbejde med kommunerne, der så samtidigt får nye ansvarsområder og kompetencer. Det giver også en glimrende lejlighed til at afskaffe alle de overførsler og udligningsordninger, der efterhånden er bygget op. Jeg mener, at DSU bør arbejde for, at Socialdemokratiet allerede på næste kongres vågner op og tager stilling til spørgsmålet, om at igangsætte en ny kommunalreform.


Af Tobias Zimling Kristiansen, DSU Holbæk

S ocialdemokratiets

kommunalordfører Ole Stavad har udnævnt diskussionen om en kommunalreform til ”dette års sommeragurk”, og ønsker ikke at gå ind i en dybere debat om at omstrukturere kommunerne og amterne (Pol. 29-07-02). Men det dækker måske nærmere over en manglende lyst til at tage konfrontationen med de magtfulde amtsog kommunalborgmestere. I hvert fald har det aldrig været Socialdemokratiet, som er gået forrest med et ønske om at se på en ny struktur af de to instanser amterne og kommunerne; det på trods af at mange kommunalforskere siger, at det vil være det bedste at danne en anden struktur end den nuværende. Den struktur, der er gældende i dag, er dannet for over 30 år siden, og var på intet tidspunkt tiltænkt at holde i mere end ca. 15 år. Derfor er det nok på tide at overveje, om kommunalinddelingen skal ændres og i så fald hvordan. De mange forskere, der har undersøgt kommunerne og amterne nærmere, er næsten alle sammen enige i, at der er brug for færre

Tema: Kommunalagurken kommuner og amter. I dag findes nalt sygehusfællesskab og et En stor del af sommerens debat der mange kommuner med et effektiviseret uddannelsessystem har gået på, hvordan amterne kan indbyggerantal under ti tusinde er blot to af de opgaver, der vil ordnes fremover. Det er klart, at og sågar mange under fem tuvære logiske at lægge hos regionhvis antallet af kommuner skæres sinde. Dette er ikke økonomisk erne. Det er værd at notere sig, at ned til omkring 80, så kan vi ikke holdbart. For at skabe en bæreder er nogle opgaver, som kræver beholde en amtsstruktur, hvor der dygtig kommunal enhed er det en vis grad af lokalkendskab er 14 amter. Det er ganske enkelt nødvendigt med kommuhvilket ikke altid præger Der er brug for en levende og statens beslutninger - og ner på ca. halvtreds tusinde indbyggere. Det fremadrettet debat om kom- samtidig kræver en klar giver mulighed for stormunernes fremtid i stedet for uafhængighed af det driftsfordele, og det giver enkelte lokalområde. den strudsetaktik, Socialdemo- Derfor vil det være logisk en solid skatteindtægt til kommunen. Dermed vil kratiet lægger for dagen. Danat bibeholde en regional mark fortjener et bedre bud end struktur, som kan varetage kommunen nemmere kunne tilbyde borgerne ordet nuværende - derfor skal vi de dertil hørende opgaver dentlige tilbud, som kan som socialdemokrater gå for- på en forsvarlig og effektiv konkurrere med de private måde. rest med det rigtige bud. tilbud. At sammenlægge i så høj grad vil give noget, der svarer til ca. 80 kommuner landet over. Det vil dermed også medføre en solid besparelse som kan komme både skatteyderne til gode i skattelettelser og borgerne til gode i bedre tilbud. Hvilken en af mulighederne der så vælges kommer i høj grad an på, om man er tilhænger af skattestoppet eller om man ønsker en bedre velfærd - men den diskussion kan altid tages med den lokale VU-forening.

nødvendigt at se på, om de opgaver, der i dag ligger hos amterne kan lægges over til andre enheder. I dag består amternes opgaver meget kort fortalt - af helbred, veje og uddannelser. For at optimere amterne vil det være fornuftigt at nedlægge amterne og i stedet danne fire til fem regioner, som kan tage vare på de opgaver, som kræver et led mellem stat og kommune. Et samordnet natio-

side 19 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002

I takt med at samfundet bliver mere mobilt, og kravene til det offentlige skærpes, er det nødvendigt at tage både ny teknologi og nye ideer ind i en kommende kommunalreform. Der er brug for en levende og fremadrettet debat om kommunernes fremtid i stedet for den strudsetaktik, Socialdemokratiet lægger for dagen. Danmark fortjener et bedre bud end det nuværende - derfor skal vi som socialdemokrater gå forrest med det rigtige bud.


Martin Bendtsen, Folkeskolegruppen, DSU Sønderborg

Hvor har vi Socialdemokratiet?

F olketingsvalget sidste år resulterede i et styrtdyk - et nederlag for Socialdemokratiet af så drastisk stil, at vi nu er uden for indflydelse i dansk politik, desværre. Der var sket rigtig mange positive ting i de ni år, vi havde regeringsmagten, men vi må erkende, at vælgerne mente, det var tid til et skift. Efter nederlaget for partiet synes jeg ikke, at man har hørt meget til dem. Man skulle næsten tro, at de var gået i dvale. Jeg synes, det er et alvorligt problem, som partiet skal gøre op med nu - vi skal have vendt skuden igen. Vi skal overbevise de danske vælgere om, at de satte krydset det forkerte sted den 20. november. Et andet problem er også, at Nyrup bestemt ikke er nok ude på de danske tv-skærme. Jeg synes, det er en meget vigtig ting, at han kommer ud til

medierne og formulerer vores en, de ved, hvor de har, en de kan vinde. Fremgangen skyldes ikke os visioner for Danmark. Vælgerne regne med og ikke mindst en, som selv. Derimod regeringens fejlvil høre ordene fra hans mund, da Anker Jørgensen - en menneskeagtige politik. Men dog - folk blev det er ham. der er partiets statslig, jordnær og folkekær politiker. hutigt klar over, at de måtte ministerkandidat, og det er ham, En som ikke taler ned til folket vende tilbage til Venstre igen. De de skal stemme på som landets men for folket. Profilering er en vidste simpelthen ikke hvor de regeringsleder. Hvis Nyrup havde Socialdemokratiet. fortsætter med at gemme Hvis Nyrup fortsætter med at Sagens kerne er derfor, at sig, er jeg bange for, at vi gemme sig, er jeg bange for, at vi vi - Socialdemokratiet, og ikke får regeringsmagten ikke får regeringsmagten igen! specielt vores formand og igen! Derimod skal han ud statsministerkandidat, foran kameraerne. Blande Derimod skal han ud foran kame- Poul Nyrup Rasmussen sig - gøre sig synlig i den raerne. Blande sig - gøre sig synlig skal ud til medierne, frempolitiske debat, så folk, i den politiske debat, så folk, næste føre vores visioner på en næste gang de skal sætte gang de skal sætte deres kryds, fornuftig måde. Ikke bare deres kryds, kan huske fremføre dem og så

kan huske tilbage på en kandidat, har kæmpet for sin sag.

tilbage på en kandidat, som har kæmpet for sin som sag. Det gør det meget lettere for os at vinde valget. Et valg vindes ikke lige op til valget - men mellem valgene. Personlighed betyder meget for vælgerne. De stemmer hellere på en, de kender,

meget vigtig del, hvis vi vil tilbage til regeringsmagten igen! På et tidspunkt sagde meningsmålingerne, at hvis der var valg i morgen, ville Socialdemokratiet

færdig. Nej, også med en vis menneskelighed og personlighed. Det er meget vigtigt, at vort partis politikere er menneskelige, personlige og jordnære. Det hører simpelthen med til vores parti Socialdemokratiet.

A

side 20 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


gamle samtale mellem to mennesker, når det drejer sig om at skabe tryghed i den daglige økonomi. Så selv om vi inviterer dig til at bruge løs af vores nye teknologi, er du altid lige så velkommen til at kontakte os personligt for et godt råd eller en samtale om din økonomi. Du vælger selv: Vil du bruge mand eller mus, når du går i Arbejdernes Landsbank.

Din økonomipartner

Brands/CPH

I Arbejdernes Landsbank er vi klar over, at informationsteknologien er med til at gøre hverdagens bankforretninger nemmere for vores kunder. Du kan f.eks. til enhver tid gå i Arbejdernes Landsbank via din pc eller telefon, når du skal betale en regning, overføre penge eller tjekke en saldo. Men uanset WAP, Internet og e-mails så er der ikke noget, der slår den gode

4036

Mand eller mus?


Kathrine Alexandrowiz, næstformand i DSU

D ommedag er over os, hvis man skal tro de sædvanlige sommerhistorier angående de optagne på landets universiteter. Det frygtelige består i, at antallet af kvinder på såkaldte prestigefyldte uddannelser som jura og medicin nu overstiger antallet af mænd, nogle steder med 60 % mod 40%. Disse tal har startet en debat, om man skal lade udviklingen fortsætte eller om vi har et uddannelsessystem, der favoriserer kvinder, da de udgør et flertal af studenter med høje gennemsnit. Forklaringerne på, at netop kvinder efterhånden har flertal på de videregående uddannelser, er flere. Bl.a. vælger flere gymnasiet end det modsatte køn, og nogle peger på, at det faktum, at drenge modnes senere, kan være en grund til lavere karakterer. Alt dette er højst sandsynligt sandt, men det er ingen grund til at indføre undtagelsestilstande på landets universiteter. I stedet mener jeg, at der skal ses på måden, vi optager de studerende på. Men jeg mener ikke, at

Den skudsikre optagelsesmodel omlægninger. Det første, der en kønsdebat skal danne rammen for uhensigtsmæssigt meget kræves for gymnasiets vedkomom den. magt i sammensætningen af de mende, er en reform, hvor der På nogle uddannelsesteder har studerende. Man kan frygte, at gøres op med antallet af de man valgt at bruge en metode, det netop vil ramme de stille almendannende fag eller som udvælger de studerende gennem samtaler, Det vil betyde at udover få almen- at forældede fag udskiftes hvor de mødes med 1 til 3 dannende fag som f.eks dansk, med mere tidssvarende fag. Der skal stadig være af universitets repræsensamfundsfag og historie, så skulle mulighed for den gode tanter. Meningen er at se på de menneskelige vær- kun studierelevante fag regnes brede uddannelse, så ikke med i det gennemsnit, som var for mange døre smækkes i dier og på de studerendes modenhed og lyst til studi- interessant for universitetet eller ved omvalg. Det vil betyde at udover få almendanet. For at sikre et vist den mellemlange uddannelse. nende fag som f.eks dansk, fagligt niveau har man samfundsfag og historie, indført en multiple-choice så skulle kun studierelevante fag test. Disse samtaler og tests skal piger eller indvandrerdrengene regnes med i det gennemsnit, sikre, at ikke kun gymnasiets med forbryderansigtet, men med som var interessant for univerdygtige piger med de høje snit gode kvalifikationer. Et højt gensitetet eller den mellemlange kommer ind, men at der også blivnemsnit ville ikke længere være uddannelse. Sådan at gennemer plads til de senere modne adgangsgivende, men måske man snittet er udtryk for studieegendrenge med tilsvarende høje skulle også være flink, udadvendt thed og ikke et udtryk en fraværsprocenter. Alt dette kunne eller k/ærlig. mængde fag, hvor dygtighed, være en spiselig model, hvis det motivation og eksamensheld kan ikke var for, at det er en utrolig Istedet for burde man gøre udregvære afgørende. Dette er en mere svækkelse af de kommende stuningen af karaktergennemsnittet holdbar måde at udvælge studerendes retssikkerhed. Fordi der anderledes. Det er et paradoks, at derende på, og på den måde ikke længere er en sikkerhed for dårlige karakterer i oldtidskundundgår man, at der skules til den optagelse, hvis bestemte krav skab og samfundsfag kan forhinstuderendes køn. opfyldes. Dette ville i højere grad dre dig at blive dyrelæge. Det give universitets repræsentanter

kræver dog, som jeg ser det, en del

side 22 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


Kristian Madsen, Forbundsformand i DSU

F lere

kommentatorer har, om forliget om finansloven for 2002 mellem Dansk Folkeparti og VKregeringen, bemærket, at Pia Kjærsgaard og co. nu er et "ansvarligt politisk parti". Et seriøst parti, der laver sammenhængende, finansierede aftaler og udnytter sin stærke parlamentariske situation optimalt. Det er et velkendt faktum, at VKregeringen sidder på Dansk Folkepartis nåde. Partiet forsømmer naturligvis heller ingen lejlighed til at gøre opmærksom på dette faktum med krav om det ene eller det andet i forbindelse med næste års finanslov. Senest har Dansk Folkeparti foreslået at ældre, der kun har folkepensionen og ATP at leve for, modtager en "ældrecheck" på 1500 kr. i kvartalet. Det kan selvfølgelig ligne bondeanger hos partiet, der netop har været med til at stemme for de sociale forringelser og nedskæringer, der følger i kølvandet af regeringens aftaler med kommunerne.

En ansvarlig ældrecheck?

skud med den almindelige boRegeringen har med sit skatteMen forslaget er ikke nødligsikring. Derudover kan man stop afsværget sig sine muligvendigvis dårligt isoleret set. Det desuden indføre en vis brugerheder for at diskutere finansieen god idé at styrke forholdene betaling på de rigeste pensionisringen af fremtidens velfærd. Det for de fattigste ældre. Og det er i ters praktiske hjemmehjælp. Forkunne være interessant, om mine øjne også en god idé at gøre slagene er socialt ansvarlige og Dansk Folkeparti kunne komme det ved at sikre en fremgang i sund økonomi. ud over sit ulandskompleks og rådighedsbeløbet hos den enkelte deltage i en seriøs diskussion om, ældre sådan som Dansk FolkeMen når det kommer til sådanne hvordan vi forbedrer forholdene parti foreslår det - det konkrete svære spørgsmål, er Dansk Folkefor de svageste ældre og hvordan beløb kan man så altid diskutere. indretningen af vores velDiskussionen om en styrkelse af de svageste ældres Et løft for de ringest stillede ældre færdssamfund skal være. kontante råderum må imibør selvfølgelig finansieres ved at Socialdemokratiet bør dlertid som en naturlighed fjerne en række tilskud og sær- prøve Dansk Folkeparti af i gå hånd i hånd med en denne sag og invitere til diskussion om indretnin- regler for de rigeste pensionister forhandlinger uden om gen af velfærdssamfundet partis nyvundne ansvarlighed regeringen om reelle kontante som sådan og især om fordelinforsvundet - det har partiet forbedringer for de fattigste ælgen ældre mennesker imellem. ganske enkelt ingen bud på. dre - fx via en ældrecheck. Disse Kristian Thulesen Dahl i Berforbedringer skal finansieres af en Et løft for de ringest stillede ældre lingske Tidende griber i kramsanering af tilskud og særordbør selvfølgelig finansieres ved at kisten og anviser - som sædvanninger for den rigeste gruppe fjerne en række tilskud og særlig - ulandsbistanden som finanpensionister. regler for de rigeste pensionister. sieringskilde. Jeg gad nok vide, De økonomiske vismænd har om en fjernelse af den samlede DF kalder sig et parti for de foreslået en fjernelse af skattedanske ulandsbistand overhosvageste. Lad os nu se, om det har rabatten og muligheden for indevedet kunne dække alle de noget på sig. frysning af pensionisters ejenforslag, som Dansk Folkeparti domsskatter. Rådet peger desuhar henvist til finansiering på den på muligheden for en ligeden konto. stilling af pensionisters boligtil-

side 23 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 5 august 2002


POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC)

BILLIGE REJSER TIL UNGE OG STUDERENDE

Borggade 3, 8000 Århus C. Tel: +45 8612 6211 Fax: +45 8613 4499 Åbent hverdage 10-18, lørdage 10-14 aarhus@wasteels.dk

LEVERANDØR TIL DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

www.wasteels.dk

Skoubogade 6, 1158 København K. Tel: +45 3314 4633 Fax: +45 3314 0865 Åbent hverdage 9-18, lørdage 11-15 mail@wasteels.dk

DSUeren nr 5 - 2002  

DSUeren medlemsblad for DSU

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you