Page 1

Socialdemokratiets fornyelse Tema s. 13-21 Interview med Nyrup s. 16-17 Demonstration for uddannelse s. 7

DSUeren Medlemsblad for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Nr. 2 Ă…rgang 81 Marts 2002 ISSN: 0905-5525


kolofon DSUeren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Torveporten 2, 5. 2500 Valby Tlf.: 3616 5600 Fax: 3613 0360 dsu@dsu.net www.dsu.net Ansvarshavende redaktør: Peter Nielsen

indhold nr. 2/2002 3 4 5 6 7 8-9 10 11 12 13 13 14-15 16-17 18 19 20 21 23

Foghs sociale snæversyn DSUs Folkeskoletræf 2002 - 10 more years! Hej alle sammen - Vi er rigtig mange, som godt kan li jer Siden Sidst Demonstration for uddannelse Wem Wad Wor Europadebatten på dagsordenen igen ”Den sorte skole kommer!” Aktion i Aalborg En troværdig europapolitik Savnes: Et socialdemokratisk bud på en forbedret konkurrenceevne Kontante svar fra unge MFere Nyrup Vi skal drømme igen Fejl i fornyelsen Socialdemokratiets fornyelse handler om integration Må det bedste argument vinde I audiens

Redaktionssekretær: Kristoffer Naut Layout og illustration: Det Høje Gærde v/ Anders Brønserud Annoncesalg: Kristoffer Naut Tlf: 3613 0345 Tryk: Centraltrykkeriet Skive

aktivitetskalender Marts-maj 2002 Esbjerg Højskole 5.-7. april Nørre Sundby 26.-28. april

Hovedbestyrelsesmøde

DSUs 34. kongres 26.-28. april, Nørre Sundby I denne weekend mødes 350 DSUer fra hele landet, og diskuterer den politiske og organisatoriske udvikling af organisationen.

Oplag: 5.400 1. maj Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 150,Indlæg til DSUeren indsendes med navn, afdeling og et billede af forfatteren til redaktionen på DSUs landsforbunds adresse, eller kn@dsu.net. Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Deadline for 3/2002: 2. april Citater fra DSUeren må kun gengives ved tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

Jørlunde 10.-12. maj

HK-forbundet 11. maj

Arbejderbevægelsens internationale fest-og kampdag 1. maj i hele landet Kommunalpolitisk ide-forum I denne weekend mødes DSUs amts-og kommunalbestyrelsesmedlemmer fra hele landet og udveksler ideer og erfaringer. Konference om højredrejning i Europa Denne konference sætter fokus på den stigende højrepopulisme i Europa. Dagen byder på en række spændende oplægsholdere, der hver især vil give deres bud på situationen. Dagen starter med et oplæg af lektor ved Aalborg universitet, Jørgen Goul Andersen, derefter sætter vi Erik Meier Carlsen (BT) og David Trads (Information) overfor hinanden, endelig byder dagen på en paneldebat mellem Søren Espersen(DF) og Ritt Bjerregaard. For tilmelding og yderligere information, kontakt Helle Bager Eriksen på 3613 0343/hbe@dsu.net eller gå ind på www.dsu.net

Næste nummers tema: DSUs 34. kongres DSUs kongres 2002 er lige om hjørnet og har længe præget den politiske og organisatoriske debat i DSU. Det bliver også tilfældet i næste nummer af DSUeren, hvor tema-siderne bliver udvidet for at give plads til indlæg om alle 3 kongresoplæg. Derfor har du nu mulighed for at give dit bidrag til kongresdebatten om både globaliserings-, fødevareog den organisatoriske kongresvedtagelse. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive om andre emner. Deadline er 2. april.

side 2 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002


Af Peter Nielsen, redaktør

Foghs sociale snæversyn

M etode nummer 1 til at realisere

Ligeledes er hele den tidligere Fogh og de borgerlige taler om de regeringens spareiver i finansregerings arbejdsmiljøindsats svage, så mener de dem, som i vi loven for 2002 er 'grønthøsterblevet fjernet fuldstændig, fordi kalder for de udstødte og margimetoden'. Her skæres toppen af specialarbejdere og andre, der naliserede. bevillingerne - uden nogen form arbejder i udsatte job - med helfor detaljeret argumentation elbreddet som indsats - er jo ikke Ideologisk skred ler begrundelse. Men det er ikke udsatte i den borgerlige terminoDet er et markant ideologisk kun de forskellige poster på logi. Det endda selvom alle staskred, der er i gang i velfærdsfinansloven, som den borgerlige tistikker skriger efter en skærpet samfundets fundament. Senest regering har haft en tur igennem indsats på området. bevist på den måde hvorpå den grønthøsteren! VærdierMen det er vel bare smagsne, der bærer menneske- Lad os håbe at brolægningen dommeri? foran Christiansborg ligger fast, Dette ideologiske syn på synet bag velfærdssamfundet, har i al ubemærfor til august bliver den helt udsatte grupper i velfærdskethed også været en tur sikkert betrådt flittigt af demon- samfundet viser en marigennem den borgerlige kant forskel på Rasmussen stranter, når det står klart, hvilke og Rasmussen. Og vi har grønthøster efter regebefolkningsgrupper, der skal bøde kun set toppen af isbjerget ringsskiftet.

for anden periode af skattestop- i dette års finanslov. I nytårstalen definerede pet og Foghs sociale ideologiske Regeringens skattestop Anders Fogh de svage og (og skattenedsættelser fra snæversyn. udsatte i dagens Dan2005) skal finansieres. mark, som: "De hjemløse, misbruRegeringen har varslet yderligeborgerlige regering konkretisegerne, de sindslidende." Ingen er re og større nedskæringer på de rede sin ideologi igennem fiforhåbenligvis uenige i, at de er kommende års finanslove. nanslovsforslaget for 2002. Her er svage. Jeg mener, at det er iøjneder netop blevet skåret på aftenfaldende, at Fogh fx ikke nævner Unge lades i stikken skoler, erhvervsskoler og andre udgruppen af indvandrere og folk Regeringen opgiver den store dannelsesområder ("svipser" eller uden uddannelse - som forekomgruppe af mennesker, der først ej!), der rent faktisk åbner veje og mer naturlige i vores terminologi. kommer i gang med en egentlig muligheder for mennesker uden Sandheden er nok snarere, at når uddannelse op i 20’erne. Erhvervsuddannelse og negativ social arv.

side 3 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

skolerne syltes, støtten til voksenlærlinge stryges - og det sker endda samtidig med, at regeringen ser de høje mindstelønninger som hæmsko for Danmarks konkurrenceevne. Denne store gruppe af unge mennesker har intet i udsigt - andet end et langt liv i lavlønnede jobs. Deres tilværelse rammes af de borgerlige nedskæringer på både uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Derved er deres fremtidsmuligheder i realiteten med til at finansiere Foghs skattestop. Næste gang, vi mærker den den ny-borgerlige ideologi ryste i velfærdssamfundets fundament, bliver til august, når de varslede nedskæringer i finansloven for 2003 skal konkretiseres. Lad os håbe, at brolægningen foran Christiansborg ligger fast, for til august bliver den helt sikkert betrådt flittigt af demonstranter, når det står klart, hvilke befolkningsgrupper, der skal bøde for anden periode af skattestoppet og Foghs sociale ideologiske snæversyn.


Niels Andersen, Folkeskolegruppen og Jesper H. Andersen., Politisk medarbejder.

DSUs Folkeskoletræf 2002 - 10 more years!

Vi er på Folkeskoletræf...

SÂ er vi klar til workshops!

We got the T-shirt, Yes!

Stor interesse omkring DSUboden. Vi fik 25 nye medlemmerpå 0 Folkeskoletræffet

Tak for en god weekend, vi ses næste år!

D en 25.-27. januar i år mødtes ca. 120

Hvis du tør hvor andre tier! snuse lidt til de forskellige opsatte folkeskoleelever fra hele Danmark - politik i det hele taget boder. Her var der konkurrencer og til noget af et brag af en weekend mulighed for at snakke om løn, Perker for altid? i Vejle - det var nemlig DSUs 10. ferie, overenskomster og meget - integration Folkeskoletræf. andet godt. Langt de fleste af delFolkeskoletræffet er lavet af DSUs The Punishment tagerne vidste ikke, hvad en fagFolkeskolegruppe, der alle er DSU- retspolitik forening er, så det var deres første ere, som går i folkeskolen. Folkemøde med en fagforening, Hvordan bliver min mening hørt? skolegruppen skal arrangere og Senere på dagen kom Sophie H. - en talerteknisk workshop. være undervisere på workshopAndersen, MF, og fortalte om at sene under Folkeskoletræfvære en ung politikker. "Der blev hygget, danset, under- Mon det har inspireret fet. I år var workshopsene spillet, kysset, badet, nogen i deres senere poliom muligt mere funky end vist, sidste år. Det var muligt at snakket, debatteret, udvekslet tiske karriere? Helt sikkert! være med på seks workmenninger og meget mere." shops. Der var: Lørdag aften blev der rigtig

stand-up-komiker og diskodasko. Der var rigtig gang i den og de, der gerne ville sidde og hygge sig, sad i ”hyggehjørnet”. Der blev hygget, danset, undervist, spillet, kysset, badet, snakket, debatteret, udvekslet menninger og meget mere. Vi håber, at alle fik en god weekend og et indtryk af, hvad politik og DSU er for noget.

gejlet op til den helt store fest, med en lækker mexikansk inspireret middag, som køkkenaktivisterne stod for. Senere på aften gik det løs med

Se billeder og læs mere om Folkeskoletræf på www.dsu.net /fst. Her kan du også tilmelde dig FST INFO, et nyhedsbrev om Folkeskoletræf 2003

Fuck folkeskolen….eller? - uddannelsespolitik. Hvad fanden rager det os? - børnearbejde og ulandsbistand

Lørdag formiddag var folk fra fagforeninger og elevbevægelsen inviteret til en markedsplads. Deltagerne kunne her gå rundt og

side 4 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

Vi ser allerede frem til næste års FolkeSkoleTræf!

Fakta


Lau Larsen, DSU Østlolland og Sead Zvonic, DSU Nykøbing F.

Hej alle sammen - Vi er rigtig mange, som godt kan li jer

Stemningsbilleder fra Politisk Grundkursus i februar. Fotograf: Martin Braunstein, DSU Greve

“H ej alle sammen - vi er rigtig mange, som godt kan lide jer”. Det var kampråbet på Politisk Grundkursus 2 i weekenden 1-3. februar, da 130 DSUere var på kursus sammen på Esbjerg Højskole. Vi er to kursister, der efter at have afsluttet Politisk Grundkursus, har besluttet at skrive lidt om, hvordan vi havde det på Esbjerg Højskole. Det hele startede om fredagen, hvor vi lavede nogle lege og et politisk holdningsspil. Om lørdagen lagde vi ud med det store EU-

fremtidsrollespil. Det var let at leve sig ind i spillet, men til gengæld svært at slippe igen. I rollespillet var vi delt op i nogle forskellige europæiske regioner, som f.eks. Middelhavs regionen, der i år 2045 led under en stor økonomisk og social krise. Vi forhandlede med de andre regioner op til det store FER (Forenede Europæiske Regioner), hvor der foruden at skulle vælges den første europæiske præsident og vicepræsident, også skulle vedtages et budget på 50 mia. euro. Budgettet skulle varetage

de forskellige regioners interesser og økonomiske krav. Hver region havde nogen krav, som de skulle opnå via samarbejde og partnerskab. En af de andre ting, som underholdt os den dag, var Robert-vinderen ”Bænken”. Underdanmark og behandlingen af samfundets svageste var filmens overordnede tema. Jesper Christensen som Kai havde hovedrollen i denne gode og let forståelige film. Bagefter diskuterede vi, hvad vi mente, man kunne gøre for at hjælpe mennesker med misbrug, og det fik vi

side 5 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

en spændende debat ud af. Vi snakkede om de forskellige sociale lag i Danmark, hvordan man aktiverer folk, der er arbejdsløse, og om aktivering er meningsløs eller samfundsnyttig. Lørdag aften kom det, som vi ventede så meget på: Karaoke og den store fest. Maden var dejlig, pigerne smukke, drengene fulde og vi var seje. Sådan er DSU altid. Tak for en god weekend, DSU, og specielt tak til Rasmus Horn og Hanne Heunicke vores to dejlige undervisere.


Siden Sidst Genopstart af DSU Frederikssund DSU Frederikssund er igen på benene. På generalforsamlingen blev Anders Frank Nilsson valgt som formand, Rasmus Rylander blev kasserer, Sarah Moore (Queen of PG2) blev valgt som bestyrelsesmedlem i afdelingen og til sidst, men ikke mindst, blev goodold Mikkel Dehn medlem af Frederiksborg amts eftertragtede bestyrelse. Rygtet siger, at medlemmerne i DSU Frederikssund har tænkt sig at køre et tæt samarbejde med de søde piger fra DSU Frederiksværk. Ny Ø-konge Nicolas Skovgaard har trukket sig som amtsformand for DSU Bornholms amt, og er i stedet blevet øens nye HB-medlem. Til at overtage posten som amtsformand, valgte bornholmerne på generalforsamlingen Jonas Lilleskov. Der venter Jonas og de andre DSUere en benhård valgkamp, når bornholmerne igen skal til stemmeurnerne og skal vælge, hvem der skal repræsentere dem i Bornholms Regionsråd. Til kommunalvalget fik DSU Bornholm hele to DSUere valgt ind i øens dengang fem kommuner, så det er nu spændende at se, om det lykkes for DSUerne at få dem valgt ind i regionsrådet. Believe it or not Men det er rent faktisk lykkedes for rejsesekretæren øst for Storebælt at få sit helt eget kontor. Kontoret endte med at blive placeret i Ringsted, nærmere betegnet Bøllingsvej 7B, 1. th. DSU Ringsted Anders Mortensen er blevet ny formand for DSU Ringsted efter Morten Krath. Ikke kun for hajer DSU Vordingborg er vågnet op fra de døde. Det er Jonas Ring Madsen og Sasa Lukic, der tog initiativet og genopstartede afdelingen. Jonas er ny formand og Sasa er kasserer. Den nye afdeling er i

gang med den helt store hvervekampagne; med temaet 'Politik og bajer er ikke kun for hajer', tager de ud på ungdomsuddannelserne i Vordingborg Kommune og diskuterer politik. DSU-veteran DSU Kolding har fået DSU-veteranen og tidligere menighedsrådsmedlem i Vamdrup, Ole Nielsen, som formand. Michael Vindfeldt, som gennem mange år har bestridt denne post er nemlig taget på vinterskolen - men har stadig fingeren på pulsen i amtet i kraft af dit nye hverv som HB-medlem for Vejle amt. Vejle skifter ud Jakob Møllerhøj er også blevet ny formand, nemlig for DSU Vejle, som Troels Vesterlund det sidste års tid har været ivrig bannerfører for. DSU Vejle amt har siden sidst fået Thomas Kåre Vinther som ny organisatorisk næstformand/kursussekretær, han er netop hjemvendt fra sit eksil i nordjylland, hvor han har læst økonomi. Mon det også hjælper på amtets økonomi? Ny kvinde i DSU Østerbro DSU Østerbro har fået ny formand. Den charmerende og talentfulde Maria Farre har afløst Eje Andersen, der nu er valgt til Københavnskredsens forretningsudvalg. Tronskifte i DSU Sundby Hovedstadens største afdeling har valgt ny ledelse. Sundbys komet og city-jyde, Uffe Egedal, overtager formandsposten efter Per Thiemann, der stræber efter nye successer ved valg til Københavnskredsens forretningudvalg. Tronskiftet skete på Sundbys generalforsamling onsdag d. 20. februar, hvor det blev fastslået at Hanne Larsen-Jensen fortsat er kvinden på kassen, mens globetrotteren Nanna Kiy Hansen, festivitas-koordinatoren Maria Galberg og femme fatale Louise Hansen bliver garanter for en stærk bestyrelse. Amagers hæderkronede afdeling fik samtidig flere

titler på talentmassen ved at Sundbys stærke team af medlemsansvarlige nu består af fremadstormende Ditte Bruselius Knudsen, Louise Hansen og Christian Sonne. Kampklare Christian Sonne er også ny IT-ansvarlig, og vil i fremtiden sikre successen i cyberspace. Æren som presseansvarlig tilfaldt Kristian Serge Skov-Larsen. Årsmøde i DSU Københavnskredsen For nylig afholdt DSU Københavnskredsen årsmøde. Her blev der diskuteret Christiania, EU og helhedsskolen og lagt planer for det kommende år. Under stående klapsalver blev der taget afsked med den afgående kredsformand, Lasse Ryberg, som i stedet har kastet sig over arbejdet med DSUs største lokale magasin, Frihed. Amtsformanden, Lars Thamdrup, stoppede også, og han blev ligeledes æret og hædret. De to afgående formænd blev erstattet af kreds- og kommuneformand Michael Nielsen (ham fra aviserne) og amtsformand Kristian Berggren. På HB-posterne forsætter Katrine Lester og David Troels Garby. Københavnskredsens finansminister, Mathilde Illum Aastrøm, fortsætter med at bestyre økonomien, som hun har gjort det sidste halve år. Det øvrige forretningsudvalg består af Mette Risbo, Eje Andersen, Per Thiemann & Søren Sand Kirk. Nyt blod i Ringkøbing Line Pedersen er valgt som formand for DSU Ringkøbing, derudover er valgt en bestyrelse, så det fremtidige arbejde tegner lo-vende. Vi kommer helt sikkert til at høre mere fra vestjyderne. Generalforsamling i DSU Silkeborg Per Frank Poulsen trak sig som formand. Ny formand blev Mathilde Svenningsen. Morten Dixen valgte at stoppe efter tre år som kasserer i afdelingen. Nyvalgt kasserer er Agnes Geleff. Dermed har kvinderne efter mange års herredominans

side 6 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

overtaget magten i afdelingen. DSU Aalborg DSU Aalborg har fået ny bestyrelse. Vi takker den gamle for et godt arbejde i forbindelse med bla. valgkampen, og derudover skal der lyde et stort tillykke til den nyvalgte bestyrelse. Den består af: ny kasserer Kasper Riis, Lone Larsen, Mikkel Schmidt, Karen Breidahl, Iben Jeppesen og Nikolaj Vad. DSU Århus Peter Strauss Jørgensen er i Århus valgt til lokal afdelingsformand og HB-medlem for Århus amt. Vi ser frem til et godt samarbejde med denne arbejdsomme og energiske jyde fra Løgstør. Søren Rieber blev genvalgt som amtsformand, og "the up-coming kid", Dennis Sjøner, blev genvalgt som næstformand i amtet. Fotokonkurrence Trods mange fabelagtige billeder af Martin Braunstein, DSU Greve, og et enkelt hæderligt forsøg fra Lasse Ryberg, DSU København (illustreret nedenfor), så er dette nummers forsidebillede taget af redaktionssekretæren himself. Kan det virkelig være rigtigt, at der ikke findes ét eneste ordentligt forsidebillede blandt de mange tusinde medlemmer. Det virker usandsynligt, så lad blitzene lyne og rod gemmerne igennem. Der er store præmier til den dygtige vinder.


Kristoffer Naut, informationsmedarbejder

D en 7. februar trodsede tusindvis af

Demonstration for uddannelse

den ene eller anden grund aldrig er kommet igang med en uddanunge den bidende kulde, og de til nelse, en ny mulighed. Denne ordtider dominerende regnbyger, for ning er et glimrende eksempel at gå på gaden og demonstrere på, hvordan integrationen mod de borgerlige nedMed nedskæringerne har regerinkan styrkes samtidig med, skæringer på uddannelsesat udbuddet af kvalificeområdet. gen i et hug fjernet kreativiten og ret arbejdskraft øges i I København, hvor den ud- alsidigheden, bremset integratiofremtiden. I stedet betyder sendte reporter befandt nen, besværliggjort muligheden besparelserne, at mindst sig, var der en fantastisk for opkvalificeringen af ufaglær2000 personer i fremtiden stemning. På tværs af udte, trukket forskere ud af intervil miste muligheden for at dannelse og alder var der en klar fælles opbakning nationale projekter og forringet blive voksenlærlinge. Med mod regeringens hårde og uddannelserne på erhverskoler, nedskæringerne har regeringen i et hug fjernet krevisionsløse uddannelsesgymnasier og universiteter. ativiten og alsidigheden, politik; samtidig var det bremset integrationen, besværlignelser. Det betyder lukning af den dejligt at se, at DSU markerede gjort muligheden for opkvalificefrie ungdomsuddannelse og AMU, sig så stærkt ved demonstrationringen af ufaglærte, trukket forskesamt nedskæringer på aften-skolen. Vi var åbenlyst den mest synre ud af internationale projekter erne og midlerne til udviklingen af lige politiske ungdomsorganisaog forringet uddannelserne på eruddannelser. Ingen slipper fri af tion, der var til stede, hvilket sender et godt signal til de kæmpende studenterorganisationer om, at vi er til at regne med i kampen mod regeringen og mod de urimelige tiltag på uddannelsesområdet. Vanvittige nedskæringer Regeringens vanvittige nedskæ-

ringer på 850 millioner i år betyder store besparelser på grundskolen, alle ungdomsudddannelserne og de videregående uddan-

regeringens nedskæringer. Det er også paradoksalt, at regeringen proklamerer deres intentioner om at få 60.00 indvandrere i arbejde, og samtidig sparer millioner på voksenlærlingeuddannelsen. Denne uddannelse giver netop indvandrere og unge, der af

side 7 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

hverskoler, gymnasier og universiteter. Der er nedskæringer på alt det, der skal sikre Danmarks fremtid, fremme lighed og integration, skabe muligheder for den enkelte, og ruste Danmark til globaliseringens og videnssamfundets tidsalder. Det værste ved det hele er, at regeringen med al sandsynlighed vil fortsætte denne hovedløse kurs. Derfor handler DSUs forårskampagne om uddannelse. Det gælder om at sætte fokus på regeringens uigennemtænkte politik, og hvilke konsekvenser det har på Danmarks fremtid. Vi må håbe på, at den flyvende start, som kampagnen har fået rundt om i landet, vil skabe en latent bevidsthed hos befolkningen om vigtigheden af at satse på uddannelse.


Søren Juul Baunsgaard, Journaliststuderende, DSU Horsens

Wem wad wor?

“I et samfund der bliver mere og

sprog så siger, at der ikke er grund 14” skærm. Undskyld. Jeg er smuttil at lægge tag på en tom lade, er ter bare igen. I Vejle Amt har DSU mere teknologiseret…” Linien en helt anden snak - og i den her Børkop en hjemmeside. Som de stammer fra DSUs principprosammenhæng total irrelevant!!!). eneste. Her står der, at der engang gram anno 2000. Verden har Under panden er hjernen og fori maj (guderne må vide i hvilket ændret sig for længst, og www standen - så DSU i Nordjylland må år) kommer en aktion, for at gøre er sammen med @ blevet gode opmærksom på hjemmevenner for rigtigt mange Under panden er hjernen og for- siden. Hjemmesiden, hvor danskere. Særligt de unge. Og så skulle man jo standen - så DSU i Nordjylland må hovedbudskabet er, at der mene, at DSU som den da være vældigt med på moden, snart kommer til at stå fremherskende ungdomsog have en hjemmeside for stort noget. En tur til Ribe Amt afslører foreløbig topscopolitiske organisation, den set hvert medlem. Men,..næh. rer. DSU Esbjerg har en nu er, er med på noderne, Otte lokalafdelinger og en amtsor- hjemmeside, og den lette og har w’er i overflod. kriblen i pegefingeren afMen,..109 fraktioner er ganisation. Ingen hjemmesider… slører forventningen om DSU delt op i. Det er manda være vældigt med på moden, en rigtig fed hjemmeside, illustrege. 21 af dem har hjemmeside. og have en hjemmeside for stort ret med fisk og mænd ved havet. Det er måske også mange, men set hvert medlem. Men,.. næh. Men næh,.. jeg bliver sendt videre vel ikke nok? Og hvad er det nu, Otte lokalafdelinger og en amtstil SiD ungdoms hjemmeside. Her der står på dem. organisation. Ingen hjemmesider. kan jeg i øvrigt oplyse, at en Det videre arbejde ned gennem QuickPoll på siden afslører, at 83 Fra panden og ned Jylland sender os videre til Viborg Jeg er jyde af blod og muld. Derfor amt. Samme resultat - her er der starter min undersøgelse også på bare ”kun” syv lokalafdelinger panden af Danmark. Helt oppe men stadig ingen w’er. Det samved Skagen og grenen - har man me er sagen i Århus amt. Endelig været der, vil man vide, at panden - i Ringkøbing amt kommer den nok mest ligner en halvgammel første hjemmeside. herre, hvor manglen på hårstrå Holstebro/Struer er DSUs nordligfor længst har indfundet sig. Det ste web-bastion - her sker der nohar den også hos mig, men jeg ge, eller? Næh! ”Du har ikke rettrøster mig med det gamle ordtigheder til at se denne side,” sprog: Man kan ikke have både lyder beskeden på min beskedne hår og forstand. (At et andet ord-

side 8 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

procent af de 69, som har stemt, mener, at der er for lidt ungdomsstof i SiDs Fagbladet. Så er det jo på plads. Tæt på grænsen… Tre-i-en afdelingen, Vejen-Brørup-Holsted, har en hjemmeside. Topny-heden på siden er, at DSU mener, at HF-uddannelsen skal styrkes. Den er indrykket 16. juli sidste år. Lige neden under får jeg besked på, at der kun er godt en uge til 1. maj. Så ved vi også det. Turen i Jylland slutter i den nederste del. Her har amtet en hjemmeside, som viser sig at være skrivebordet fra netdialog. Fedt, det kaprer sgu’ da medlemmer! Amtet er de eneste på Fyn, der har hjemmeside. Selv om der på siden står, at det er DSU Odense. Men


når man ser bort fra forvirringen om HVOR man egentlig er, så virker det ret okay, at de ikke ”slår større sportsarenaer op, end de kan bage.” (Citat fra en hr. Brixtofte i Nordsjælland.) Den ene side, man kan se på, fortæller lidt om afdelingen. Meget lidt - faktisk kunne det stå på bagsiden af en brugt bagerpose. Over verdens næstlængste hængebro til Sjælland. Vestsjælland er hurtigt overstået nul hjemmesider til ni afdelinger. Roskilde Amt har en hjemmeside, hvor vi alle sammen bliver inviteret til optaktsmøde i forbindelse med valgkampen den 2. november i Greve. De har skisme pudset krystalkuglen. Det er for øvrigt klokken 19, hvis I vil kigge forbi! Masser af el Det er ikke for sjov, det hedder Storstrøms Amt. Det hedder det, fordi de har elektricitet nok til at kunne oprette hele fire hjemmesider. Rekorden fra Ribe er slået. Amtet brillerer med en sællert: Katastrofekursen. Østlollands hjemmeside lader sig ikke entrere, og Nykøbing Falster henviser til landsforbundets hjemmeside. Til gengæld kan man i debatten læse - og sæt dig nu ned, så du ikke får et chok: Morten Korch er død. Jo, den er god nok, og eders nærværende skribent har tjekket. Han står ikke engang på www.krak.dk længere. Så det må passe. 11. gang jeg går ind på en hjemmeside sker der noget. Det er DSU Næstved, og armene er så højt hævet, at jeg bliver nødt til at gå på knæ for at nå tastaturet. Formanden, Erik Modin, må være vores næste ITminister, for han har styr på opdateringerne. Aktivitetskalenderen for første halvår dækker faktisk 2002. Og der står noget. Godt arbejde, Næstved. Resten af øen Således opstemt af Næstved fortsætter jeg turen nordpå. Frede-

riksborg Amts hjemmeside fungerer også - en opdatering af det lokale DSU valgresultat virker på mig ganske forståeligt. Også her har aktivitetskalenderen endnu ikke overskredet sidste salgsdato. Hillerøds hjemmeside glemmer vi - det har de i hvert fald gjort, i snart et år. Københavns kommune og -amt er godt kørende, og det samme gælder København Vest,

Sundby og Østerbro. Sammen med Frederiksberg afdelingen kan vi fejre 80 års fødselsdag den 11. august 2001, og blive meddelt at der er kommunal- og amtsrådsvalg den 20. november. Mine øjne popper ud af ansigtet, da DSU Lygtens forside melder sig. En verbalt angreb på Socialdemokratiets næstformand. Det er noget med et debatforum, der er blevet

side 9 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2001

lukket - men ikke tids nok. Det, krydret med dårlig intern humor under afstemninger, skaffer ganske sikkert medlemmer. Befippelsen gør mig ude af stand til at vurdere DSU Bornholm. Bare endnu en konstatering: De holdt møde den 11. december. Glædelig jul. Og husk nu: ”I et samfund der bliver mere og mere teknologiseret…”

Fakta Efter denne humoristiske opsang, så har redaktionen besluttet at vende tilbage på et senere tidspunkt for at se hvad der er sket med hjemmesiderne i landets afdelinger.


Tejs Laustsen Jensen, formand for internationalt udvalg og Peter Strauss Jørgensen, formand for DSU Århus

Europadebatten på dagsordenen igen

D anmark overtager i år formand-

oplevede et meget engageret draget til Danmark i juli. Ansøgerindlæg af partiformanden. skabet for EU. Man kunne måske landene er meget tæt på at opDet var væsentligt for den tidmene, at dette ville afføde en fylde alle de krav, EU har stillet ligere statsminister at pointere, spændende debat om perspekdem, og de sidste kapitler (som at på trods af valgnederlaget i tiverne for dette i den hjemlige det hedder) er på EUs banehalvnovember sidste år, skal Socialpolitiske opinion, men dette har del. Det betyder, at mange af indtil videre desværre ikke ansøgerlandene nu har været tilfældet. Derimod Det var væsentligt for den tid- gjort deres, og det nu er må man desværre konsta- ligere statsminister at pointere, EUs tur. Dette faktum fik tere, at den danske euro- at på trods af valgnederlaget i Lykke Friis til at opstille padebat næsten kun er på november sidste år, skal Social- to scenarier: dagsordenen op til folkeDet ene, hvor den uddemokratiet deltage fuldt ud i videlsesproces, der blev afstemninger om de evinvaretagelsen af formandsskabet, sat i gang i København i delige danske forbehold. DSUs internationale udhvor også DSU får en væsentlig 1993, skulle kunne afslutvalg valgte at gøre noget rolle at spille. tes i København i decemved dette i forbindelse med ber 2002. Det anden mudemokratiet deltage fuldt ud i en konference om ” Danmark, EU lighed var knap så positiv: varetagelsen af formandskabet, og formandskabet ” den 19. janaur Dette scenarie tog udgangshvor også DSU får en væsentlig 2002 på Christiansborg. punkt i, at EU ikke blev færdige rolle at spille. Opgaven lød på at få sat euromed det institutionelle arbejde, Herefter var det Dansk Udenpadebatten og det danske forder skal gøre udvidelsen mulig. rigspolitisk Instituts, ”egen lille mandskab på den politiske dagsDerudover var der også andre guldfugl”, Lykke Friis, som Bertel orden. Og efter konferencens af"faldgruber", som den irske folkeHeurlin havde betegnet hende på slutning må man sige, at det afstemning i efteråret, der vil den internationale konference lykkedes til fulde. Konferencens kunne få en negativ indvirkning året i forvejen, på programmet. første indlæg blev holdt af Socipå øst-udvidelsen. Dette vil så Hendes oplæg tog udgangspunkt aldemokratiets formand, Poul betyde, at man ikke vil kunne afi ansøgerlandenes situation nu Nyrup Rasmussen. De omkring slutte forhandlingerne i Københer, før formandskabet bliver over100 deltagere på konferencen havn.

Fotograf: Thomas Aaby Wichers, Europæisk Ungdom side 10 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

Lykke Friis på talerstolen Derimod ville man så udskyde dem til senere, hvor andre sager på den europæiske dagsorden måske vil kunne udskyde udvidelsen i længere tid. Der var, traditionen tro, også workshops på konferencen, der gjorde det muligt at diskutere i mindre grupper. De to oplægsholdere i de to grupper var henholdsvis Sune Bøgh, international sekretær i SID, og Christian Friis Bach, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Det sidste indslag på konferencen var en paneldebat mellem så fremtrædende politikere som Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, Bertel Haarder, Europaminister fra Venstre, og Claus Larsen-Jensen, Europaordfører fra Socialdemokratiet. Med oplægget fra de tre var der lagt op til en spændende debat med konferencedeltagerne. Overordnet set var det en fornøjelse at se, at vores organisation var med til, som de første, at sætte Europadebatten tilbage på den politiske dagsorden. Og med pressens deltagelse på konferencen, herunder blandt andet Ritzaus, må det siges, at det lykkedes for DSU at sætte en europapolitisk dagsorden. DSU vil komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med det danske formandskab. Det er os, der skal sørge for, at Socialdemokratiet ikke falder i en ukonstruktiv skyttegrav, men offensivt vil præge det danske formandskab. Det er en stor, men nødvendig opgave. Konferencen var startskuddet for den debat i DSU.


Alexander H. Nepper, Formand for Uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Elev Organisation.

“S kolen er ikke livet og livet er ikke skolen, det er ikke eleven der skal indrettes efter skolen, det er skolen, der skal indrettes efter eleven” Folkeskolen er for alle, og alle har ret til at bruge den. Men er skolen også god for alle? Nej! Vi må sikre vores værdier om rummelighed. Vi ser tiltag imod dette, og så spørger vi, er den ”sorte skole” på vej tilbage? Det er der ingen elever, der håber. Folkeskolen må aldrig blive det sted, hvor stærke elever kører med klatten på bekostning af de svage. Rummelig for os er, når der er plads til alle. En del af dette betyder, at undervisningen skal tilpasses den enkelte elev, tiden er for længst gået fra tavler og store klasser. Undervisningen skal ske med eleven i centrum. Fagligheden er ikke alt, og må aldrig få et altoverskyggende omfang. Fagligheden er netop et af de emner, undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V), har lovet at sætte højt. Det er dog ikke det eneste, vi frygter. Når vi gennemlæser regeringens politik, finder vi mange skræmmende ting. Det tyder på, at

”Den sorte skole kommer!”

kampen for at vise resultater, der demokratiet i skolen er en af de børn, vokser vi op hver for sig, og kan måles, desværre er nogle af de ting, vi må vinke farvel til, hvis de fordomme og racisme kan blomvigtigste ting, der nedprioriteres, konservative skal bestemme. I stre frit. En anden ide er, at krissom for eksempel demokrati, soderes udspil af august 2001 står tendom skal gøres obligatorisk, og ciale kompetencer, tid til blandt andet, under et afsnit hvor der beskrives, ”Skolen er ikke livet og livet er ikke den enkelte osv. Det er skolen, det er ikke eleven der skal trist, at vi, i kampen for at hvad der skal ændres: ”At der gøres op med den for- indrettes efter skolen, det er skolen, blive lige så gode som andre, på det faglige, fejlede pædagogik, hvor der skal indrettes efter eleven” glemmer det, vi er bedst eleven inddrages. Eleverne til. At karaktererne nu kan ses af har ikke forudsætning for at det er forrykt. Skolen skal ikke påalle, er der ikke noget galt i, hvis træffe disse beslutninger” Det dutte eleverne en religion, den de også kunne se skolernes burde skræmme alle, at et parti i skal man selv have lov at vælge. værdier, målsætninger, undervisden grad går ind for at forringe Derfor skal man også undervises i ningsmiljø og alt det andet, der 600.000 menneskers demokrareligion, hvor man lærer om flere er med til at gøre skolen til et tiske rettigheder. religioner. Dette, troede jeg, var en godt og udviklende sted. selvfølge, som Ulla Tørnæs ville Konklusionen må være, at den Bombet integration arbejde for - det burde stemme sorte skole er på vej. Men tro ikke Undervisningsminister Ulla Tøroverens med venstres holdning at vi giver os, vi vil som elever gøre næs har haft travlt med at ændre om det frie valg til frie mennesker. alt, hvad vi kan for at forhindre at på folkeskolen, siden hun kom til. Bare ikke i denne sag, det virker vores skole bliver forvandlet til en Ikke at der er noget galt med det, her som om Ulla Tørnæs er bremfabrik, der kun laver egoister. der skal fornyelse til, men ikke for set af regeringens parlamenen hver pris. Der er efter valget lagt op til en del ændringer, især på områder, der vedrører integration. Modersmålsundervisning er bare en af de vigtige ting i folkeskolen, der nu skal pilles ved. Det finder vi under al kritik, det vil kun stille folkeskolen dårligere i kampen mod de etniske privatskoler. Mødes vi ikke i skolen, mens vi er

tariske bagland. Faglighed Fagligheden er en anden ting, der nu sættes større fokus på, og der er opstået en misforståelse. Bare fordi folk får 13 i dansk og matematik, gør det dem ikke til hverken bedre eller lykkeligere mennesker. Det virker, som om det i

side 11 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

Fakta Danmarks Elev Organisation er Danmarks største elevorganisation. Den blev dannet i 1985 og har siden kæmpet for, at elever kan få en god skole at gå i. Læs mere på www.deo.dk


Ninna Holm Jakobsen, amtsformand for Nordjyllands amt

Aktion i Aalborg

"Her ses Helle Andersen, Lokalformand i DSU Aalborg, i gang med erhverve sig underskrifter"

U nderskriftskampagnen mod den

"Også den kære rejsesekretær gav et nap med"

Jeg har været i Aalborg med oplevede, at på gymnasierne rev borgerlige regerings besparelser i DSUerne rundt på ungdomsudde næsten vores materiale ud af udviklingsbistanden har været i dannelserne og forklare de unge hånden på os. gang siden januar. Aktionen omi Aalborg om betydningen af de Underskriftskampagnen har også fatter først og fremmest region påtænkte besparelser. De unge i været rettet mod gågaden, hvor nords fire amter, men flere DSUerne stillede talstærkt amter og afdelinger har De unge i Aalborg har været op under deres, til lejligallerede meldt ud, at de utroligt positive og meget inte- heden malede, banner. Her også har tænkt sig at køre resserede i at diskutere konse- var formålet at komme i kampagnen. tale med folk og få gjort kvenserne af besparelserne. Ideen til underskriftskamopmærksom på problepagnen stammer oprindelig fra Aalborg har været utroligt posimerne med besparelserne på DSU Aalborg, men allerede i detive og meget interesserede i at udviklingsbistanden. cember besluttede man på rediskutere konsekvenserne af be"DSUerne har i gågaden fået gionsbestyrelsesmødet at bakke sparelserne. Helle Andersen, lomange positive kommentarer op omkring ideen. kalformand for DSU Aalborg, med på vejen - mange har været

side 12 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

virkeligt positive og synes det er alletiders, vi har taget dette initiativ. Det har selvfølgelig også en afsmittende effekt på os DSUere. Det skaber gejst, især blandt de nye. Så er det fedt at være DSUer", forklarer Helle Andersen. Aktionen kommer til at forsætte i Aalborg i et godt stykke tid endnu. De mangler stadig de tekniske skoler og universitet, hvor de har tænkt sig at stille op med de røde faner, banner og en masse DSUere. Men et er i hvert fald sikkert, DSUerne i Aalborg brænder for kampagnen.


Af David Troels Garby, DSUs Hovedbestyrelse

S

ocialdemokratiet skal have gjort op med sin hidtil fejlslagne europapolitik. Vi er i dag ude af trit med befolkningen og endnu værre, vi er ude af trit med os selv. Alligevel er Socialdemokratiet kørt videre i samme håbløse rille. Der er brug for en nyorientering inden for den socialdemokratiske europapolitik, der er brug for en mere folkelig europapolitik. Befolkningens mistillid til Socialdemokratiets europapolitik skyldes, at vi ikke toner rent flag. Vi har sat os selv mellem to stole, hvor vi på den ene side ønsker mere europæisk integration, og på den anden side prøver vi at samle den europæiske skepsis op. Det er lige så halvhjertet, som det er utroværdigt og de seneste parlamentsvalg og folkeafstemninger synes at bekræfte, at borgerne har et noget lunkent forhold til Socialdemokratiet i europæisk sammenhæng. Socialdemokratiet er ikke et nejsiger-parti og vil aldrig kunne indgå som et reelt alterna-

Rasmus Bech Hansen, Master in Public Administration, Harvard University med fokus på politisk økonomi. Medejer af identitetsbureauet e-Types.

Midt i den socialdemokratiske selvrensagelse, bør partiet ikke - i lutter skam over ikke at have taget hospitalsproblemer alvorligt nok - glemme sin helt store efterkrigstidsbedrift, nemlig at det har fået gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Det, som visionære politikere som Jens Otto Krag tidligt indså, og som i mine øjne er en kerne i Socialdemokratisk idegrundlag, er, at det socialdemokratiske lighedsog velfærdsprojekt er uløseligt

En troværdig europapolitik tiv til mennesker, der vil stemme på Juni-bevægelsen eller Dansk Folkeparti. Det er en tabersag at snakke om EU som et stort forkromet fredsprojekt. Det kan almindelige mennesker ikke forholde sig til. EU er for danskerne et praktisk samarbejde om internationale opgaver som miljø, forbrugerrettigheder, forskning, handel og sikkerhed. EU er ikke en velfærdsstat, og vores indgangsvinkel skal ikke være funderet i velfærdsstatstanken om social mobilitet og økonomisk omfordeling. Vores skal være den effektive og den demokratiske. Hovedelementerne i den nye socialdemokratiske europapolitik skal være følgende: En kritik af det europæiske administrationsapparats overforbrug og markant afstandtagen overfor påstået korruption og misbrug af skatteborgernes penge. Der skal desuden være en vedholdende kritik af tvivlsomme overflødige tilskudsordninger.

Mest markant skal vi i socialdemokratiet gå aktivt ind for en afskaffelse af landbrugsstøtten. Støtteordninger hører efterkrigstiden til, og har i dag mistet sin relevans, da Vesteuropa ikke lider fødevareknaphed. Socialdemokratiet skal gå i spidsen for en reform der giver direkte valgte politikere ansvaret for de europæiske budgetter. Det er en uskik, at frådsende politikere ikke kan stilles til ansvar af vælgerne. Dette skal være et af hovedelementerne, når EU skal have en forfatning, der afløser traktaterne som grundlag for samarbejdet. En bred forfatning, baseret på demokrati og moderne borgerrettigheder kombineret med de klassiske frihedsrettigheder, der vigtigst af alt gør det nemmere at træffe beslutninger i EU-regi. Når fællesskabet bliver udvidet, er det nødvendigt med flere flertalsafgørelser, hvis ikke samarbejdet skal gå i stå. Danmark skal være med der, hvor

der er indflydelse at hente. Det er uholdbart, at vi ikke kan lave fredsskabende og fredsbevarende arbejde gennem EU, men skal vente på enten FNs eller NATOs godkendelse for at kunne hjælpe mennesker i nød. Det er også nærmest absurd at tænke på, at vi ikke kan være med til at lave fællesregler for asyl og udvidet politisamarbejde. Men det er mest ubegribeligt, at danske politikere skal holdes uden for indflydelse, når Europa diskuterer økonomiske og monetære forhold! Derfor skal Socialdemokratiet melde åbent ud, at vi støtter afskaffelsen af forbeholdene hellere i dag end i morgen. Hovedbudskabet skal være, at vi i Socialdemokratiet sætter EU ind i en kontekst, som almindelige mennesker kan forstå og med et folkeligt/populistisk udgangspunkt sætter en mere offensiv, men ikke elitær, dagsorden i europadebatten.

Savnes: Et socialdemokratisk bud på en forbedret konkurrenceevne knyttet til vækst- og rigdomsforøgelse og dermed konkurrenceevne. Konkurrencedygtigheden var forudsætningen for ligheden, indså efterkrigstidens socialdemokratiske økonomer rigtigt. De tanker og økonomiske sammenhænge skal fornyes, og instrumenterne til at opnå vækst samtidig med, at ligheden sikres, skal gentænkes, men grundlaget skal bevares, og her kunne en kim til et nyt Socialdemokratisk projekt ligge. For mens politikere

snakker ældrepleje og indvandrere, er den vestlige verden i en voldsom transformationsfase fra at have været et industriøkonomier til at blive vidensøkonomier. Vidensøkonomien kræver omstilling på en række samfundsområder, og tidens politisk-økonomiske debat skriger på bud på, hvordan det skal ske. Socialdemokratiet har med dets historiske bagage en unik mulighed for at blive det parti, der offensivt og visionært formulerer

side 13 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

et samlet bud på et dansk vidensamfund. Den danske højrefløj er paralyseret af valgløfter og deres tilknytning til Dansk Industri (der ikke støtter omstillingen). Så på samme måde, som partiet i sin tid førte landet succesfuldt ind i industrisamfundet, kan partiet, hvis det tør, medvirke aktivt til Danmarks omstilling til vidensamfundet og være eksempel for resten af verden på, at lighed og velstand går hånd i hånd.


Kristoffer Naut, informationsmedarbejder

I dette mailinterview giver nogle af de unge socialdemokratiske MF’ere et bud på, hvad ”Socialdemokratiets fornyelse” betyder for dem, samt hvilke problemer og politik områder, der kommer til at dominere dagsordenen i fremtiden og ikke mindst, hvordan vi vinder regeringsmagten igen. Det er store spørgsmål, der er blevet afkrævet korte og kontante svar.

Sophie Hæstorp Andersen Sophie er 27 år, stud.scient.pol og nyvalgt folketingsmedlem for Vestre Storkreds, kandidat på Vesterbro. Hun har bl.a. arbejdet på DSUs landsforbund som international sekretær (1999-2001), var næstformand i 13. kreds på Vesterbro og havde inden valget et studenterjob i Socialdemokratiets Ledelsessekretariat. Udvalg i Folketinget: sundhedsudvalg og kirkeudvalget, samt suppleant i europaudvalget, boligudvalget og OSCEdelegationen. Hvilke udfordringer står Socialdemokratiet overfor - og hvordan skal de overkommes? Valgnederlaget i november 2001 handlede i mine øjne om vælgernes frygt for "de fremmede". I disse år presses den danske velfærdsstat af udviklingen internationalt. Økonomi og miljø er blevet grænseoverskridende udfordringer, og med dem er der sat gang i den øgede indvandring til Europa. Vores svar skal være en sammenhængende politik, der kommer

Kontante svar fra unge MFere og pligt". Socialdemokrater har med konkrete bud på, hvordan For at socialdemokratiet igen længe troet, at det ikke gjorde alle borgere i Danmark i fremtiopleves relevant for befolkningen noget at putte folk i bås, bare der den kan få del i en udvikling, der og for at vi kan lave politikudvikvar båse nok. Den mere individuudfordrer presset udefra uden at ling, som virkelig rykker, så må vi elle og fleksible socialpolitik har lukke sig om sig selv. Det kræver, redefinere vores grundlæggende selvfølgelig indbygget faren for at vores politik overkommer skilværdier, frihed, lighed og solidastor og ubegrundet forlelinjen "dem og os" - den skelsbehandling, men vi forståelse, der gør, at det Målet er, at ingen mennesker opnationale overfor det inter- fatter sig selv eller andre som bliver nødt til at tænke nationale ofte ses i form af værende andenrangs og uden tanken, fordi vi ellers til vi dansk-danskere (“os”) betydning. Midlet bør sætte fokus stadighed vil kæmpe med stive systemer, som opover for alle andre udlænpå livslang uddannelse, et rum- leves som borgerens fjendinge (“dem”). Målet er, at ingen menne- meligt arbejdsmarked og en aktiv de nummer ét. Alle skal ikke have alt, og dem som sker opfatter sig selv eller holdning til EU. Udsyn og ansvar skal have, skal ikke have andre som værende andendet samme. rangs og uden betydning. Midlet ritet, i forhold til det nye århunbør sætte fokus på livslang uddannelse, et rummeligt arbejdsmarked og en aktiv holdning til EU. Udsyn og ansvar.

Sandy Brink Sandy er 29 år og cand.scient.pol. Hun har været formand for DSU i Vejle Amt 1992-94 og medlem af DSUs hovedbestyrelse 1992-94, og har allerede mere end tre års erfaring med folketingsarbejde, efter overtagelsen af Poul Nielsons plads den 16. september 1999 for Vejle amtskreds. Hun er nu valgt ind i Kalundborgkredsen. Udvalg i Folketinget: indfødsretsudvalget, retsudvalget (retspolitisk ordfører for Socialdemokratiet), færøudvalget, Center for Danske Menneskerettigheder, samt suppleant i skatteudvalget, socialudvalget og udvalget vedrørende Etisk Råd. Hvad skal der til for at forny Socialdemokratiet?

drede. Borgerligheden har fået lov at tage patent på frihedsbegrebet og hvis vi ikke får støvet vores forståelse af frihed af, så kan vi godt glemme solidariteten i befolkningen. Mange gamle socialdemokrater tror jo, at solidaritet betyder at stå skulder ved skulder for at kræve sin andel af kagen (sådan var det også en gang for vores medlemmer), men solidaritet er villigheden til at give og kæmpe for andres stykke af kagen. I forlængelse heraf bliver det afgørende, at vores parti får en positiv forståelse af individualiseringen. Vi kommer ingen vegne ved i al evighed at påpege risikoen for egoisme. Udfordringen er at få individualiseringen til at hænge sammen med fællesskabsfølelsen, og det er efter min mening ikke et uoverskueligt projekt. Hvad bliver fremtidens centrale politiske områder, og hvor står Socialdemokratiet i forhold til dem? Vi skal have en meget skarpere social profil. Her tror jeg, vi skal tage et opgør med den universelle velfærdsstat, samt med "ret

side 14 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

Mette Frederiksen Mette er 24 år, har fulgt samfundsfag ved Aalborg Universitetscenter fra 1997-2000, siddet i DSUs forretningsudvalg fra 19982000 og været formand for internationalt udvalg. Hun har været ungdomskonsulent i LO fra 1. marts 2000- 1. dec. 2001, er næstfomand i Socialdemokratiets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg 2001-04 og medlem af arbejdsudvalget i Nyt Europa fra 1999. Mette er nyvalgt folketingsmedlem for Københavns amtskreds, kandidat i Ballerupkredsen og sidder i følgende udvalg: arbejdsmarkedsudvalget, kirkeudvalget, kulturudvalget, samt suppleant i udenrigsudvalget, IPU (Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse). Hvad skal der til for at forny Socialdemokratiet?


Ærlighed. Ja til globalisering og EU, ja til det multietniske samfund, ja til IT, ja til enorme omvæltninger - ja til fremtiden. Herudover må vi simpelthen have udviklet en helt anden organisationsstruktur, hvor et opgør med den lokale forankring må være et af svarene. Hvad bliver fremtidens centrale politiske områder, og hvor står Socialdemokratiet i forhold til dem? Uddannelsespolitik og kulturpolitik. Uddannelsespolitisk handler det om at sikre videnssamfundets gennembrud; livslang læring, 100% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og voksen- og efteruddannelse skal i højere grad foregå i arbejdstiden. Kulturpolitisk er omdrejningspunktet kampen om ordene; statsstøtte til avisproduktion, et mere frodigt public service begreb og et tættere samspil mellem kultur og erhvervsliv. Hvad skal der til for at genvinde regeringsmagten? Fremsynethed. Hvis du beder en hvilken som helst borger i Danmark om at placere Socialdemokratiet i en tid, vil enhver jo placere os i historien, altså fortiden. Vi bliver nødt til at være noget, folk forbinder med fremtiden. Hvad bliver vor tids store samfundsproblemer, og hvad skal være Socialdemokratiets bud på at løse dem? De massive globale problemer. Vores vision er et europæisk globalt lederskab, og god gammeldags fordelingspolitik fra rig til

fattig. Marginalisering, både økonomisk, socialt og menneskeligt. Vores vision er et videnssamfund, der er inkluderende og ikke ekskluderende.

Pernille Blach Hansen Pernille er 27 år, cand.scient.pol. Hun har siddet i Folketinget for Viborg Amtskreds siden den 11. marts 1998, kandidat i henholdsvis Kjellerupkredsen og senest i Skivekredsen. Pernille har været politisk ordfører 2000-2001 og miljøpolitisk ordfører fra 2000. Nu er hun næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe, og medlem af følgende udvalg: miljø og planlægningsudvalget (mødeleder), forskningsudvalget og Nationalbankens Repræsentantskab, samt suppleant for kirkeudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn. Hvad skal der til for at forny Socialdemokratiet? Vi skal have en mere grundlæggende idédebat. Eksempelvis skal vi diskutere vores frihedsbegreb, så vi ikke fremstår som dem, der er imod frihed. Tværtimod skal vi signalere, at vi går ind for individualitet og fællesskab - og de to ting kan forenes. Hvad skal der til for at genvinde regeringsmagten?

Vi skal komme med nogle få, klare bud på fremtiden, som man konkret kan forholde sig til. Vores vision skal stå lysende klar for alle ved det næste folketingsvalg. Det kunne for eksempel handle om uddannelsesområdet - hvor vi har brug for nye mål og ideer - og socialområdet, hvor vi skal væk fra systemtankegangen og over til en mere fleksibel og individuel tankegang.

Nicolai Wammen Nicolai er lige fyldt 31 år, cand. scient.pol., været formand for Frit Forum Århus 1996-97 og medlem af Århus Byråd 1997-2001, med poster som næstformand i den socialdemokratiske byrådsgruppe, politisk ordfører og formand for skole og kulturudvalget, samt medlem af økonomiudvalget. Nicolai har siden 1997 været kandidat i Skanderborgkredsen, og kom ind i Folketinget for Århus Amtskreds ved sidste valg. Han sidder i folketingsgruppens bestyrelse og har følgende udvalg: udenrigsudvalget og miljø og planlægningsudvalget, samt suppleant for forsvarsudvalget, kulturudvalget, Nordisk Råd og IPU. Hvad bliver fremtidens centrale politiske områder, og hvor står Socialdemokratiet i forhold til dem?

En af de helt store opgaver for Socialdemokratiet bliver, at være det parti som formår at forene den hjemlige velfærdsdebat med de globale udfordringer. Her skal vi insistere på, at Danmark ikke blot har en mulighed for, men også en forpligtelse til, at være en engageret medspiller på den globale scene. På "hjemmefronten" skal vi videre fokusere på at stå som et nytænkende og konstruktivt alternativ til regeringen på kerneområder som sundhed, miljø, uddannelse og samfundets svageste. Men vi skal også offensivt tilbageerobre frihedsbegrebet fra Venstre, så vi ikke i fremtiden bliver set som et parti, der er imod flere valgmuligheder i velfærdssamfundet, men derimod som partiet, der sikrer, at reel valgfrihed ikke kun bliver for de ressourcestærke. Socialdemokratisk valgfrihed adskiller sig her klart fra regeringens valgfrihed. Der er valget i mellem individuelle muligheder og egoistiske løsninger til forskel. Hvad skal der til for at genvinde regeringsmagten ? Her er det nødvendigt, at Socialdemokratiet står som et klart alternativ til VK-regeringen, men også at vi i opposition bruger muligheden til at politikudvikle det socialdemokratiske projekt, som alt for mange vælgere havde svært ved at få øje på den 20. november.


Af Peter Nielsen, redaktør Fotos af Simon Bauer, tidl. informationsmedarbejder

Nyrup

S idst

på en uge, hvor mange Derfor er et vigtigt, at vi styrker bistanden. Alle områder, der har avisoverskrifter og ledere havde det europæiske socialdemokrafølt den borgerlige sparekniv, så ytret sig om den interne situation ti. Her agter jeg at være den valgløfterne kan indfries: ”Den, i Socialdemokratiet og i folkestærkest mulige stemme i det der ikke investerer i uddannelse, tingsgruppen i særdeleshed, var europæiske socialdemokratiske investerer i fortiden. Det samme DSUeren så privilegeret at få kor.” gælder miljøet - og ikke mindst Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup er overbevist om, at mange arbejdslivet, hvor nedskæringer Nyrup Rasmussen - solo - til en danskere stiller sig selv spørgspå arbejdsmiljøet vidner om en snak om partiet, politikken og målet, om det, den borgerlige vis ligegyldighed. fremtiden. Nyrup tager imod på regering gør, er for groft: ”Det var Ligeledes skruer forslaget om sit nye kontor på Christiansborg jo ikke den pakke, befolkningen deltid tiden på det danske armed udsigt over slotspladsen, der ønskede, da de stemte på VK. Det bejdsmarked tilbage til før sepsiden magtskiftet har lagt broåbner muligheden for, at vi kan temberforliget i 1899. Her taler vi sten til indtil flere demonaltså ting, der fylder “Vi skal være det stærkeste enormt meget i alminstrationer mod regeringens nedskæringer. forbindelsesled til folks hverdag. delige menneskers hver-

visioner. Arbejdsmetoden vil ikke ændre sig meget - men der skal lægges kræfter i at skabe en hurtig og klar kommunikation, som det travle menneske kan opfange. Vi skal være det stærkeste forbindelsesled til folks hverdag. Vi skal konkretisere og sætte billeder og menneskeskæbner på vores og deres politik. Mange ældre kan godt forstå, at vi skal have prioriteret uddannelse, hvis vi fortæller, at det gælder deres børnebørns fremtidige muligheder. Mennesker først er stadig essensen.”

dag. Og så er der selvfølgelig skattestoppet, som vi dag for dag og uge for uge vil påpege konsekvenserne af. Selvfølgelig er vi ikke imod skattenedsættelser - men ikke på Foghs firkantede præmisser”, understreger Nyrup.

Nyrup stiller et retorisk spørgsmål: “Skal vi gå working-poor- eller working-rich-vejen?” Hermed skitserer han den fundamentale kamp om synet på samfundsindretningen, som han forudser kommer til at præge den danske og europæiske debat fremover: ”Jeg ser et klart skel mellem den socialdemokratiske- og den liberalistiske vej. Regeringen ser et højt niveau i løn og social sikring, som en hindring for Danmarks fremtidige muligheder. Den diskussion har vi haft med VK for mange år siden. Dengang sagde de det samme! I mellemtiden har vi oparbejdet verdens højeste erhvervsfrekvens for mænd og kvinder og verdens bedste sociale sikringer. De er ikke - som de borgerlige påstår - hinandens modsætninger, men forudsætninger. Regeringens strategi er ikke hen-

Vi skal konkretisere og sætte på

Stærk stemme i Danmark billeder og menneskeskæbner og Europa Med et skævt smil og et vores og deres politik.” glimt i øjet konstaterer Nyrup, at det er nyt at være i oppokomme igen. Her står vores hold sition efter otte gode år ved restærkt. Vi har en klar styrke i vores geringsmagten. Men hvordan ser folketingsgruppe, der har en koNyrup på Socialdemokratiets rolle lossal viden og erfaring. i opposition? ”Jeg ser to klare Vi skal slå igennem på alle fronter, visioner for Socialdemokratiet i der har med menneskelighed at opposition. Den ene er europæisk gøre og arbejde for et samfund, og den anden dansk. I sidstder skaber bedre rammer for alle. nævnte skal vi være vagthund i Vi skal samle os om samhørigheforhold til de menneskelige konden, fordi den borgerlige politik sekvenser, den borgerlige regesætter splid i befolkningen. rings politik vil have på menDrivkraften skal være omsorgen nesker og værdier i samfundet. og den sociale indignation.” Samtidig skal vi formulere den socialdemokratiske vision for Fronter Danmark og Europa, hvilket leder Fronterne imellem regeringen og mig over til den anden vision. Vi oppositionen står jf. Nyrup skarmå ikke glemme, at vi desværre pest på uddannelsesområdet, også har mistet flertallet i EU. miljø, arbejdsmiljø og udviklings-

Socialdemokratiet er nybegyndere i opposition. Nyrup erkender, at det giver visse svagheder: ”Vi kan godt komme til at forivre os. Det skal være sådan, at folk skal kunne se det klart, når vi råber ulven kommer. Desuden er vi heller ikke færdige med at formulere vore socialdemokratiske vision for fremtidens samfund i det 21. århundrede. Vi har et behov for at få sat drømme, følelser, ord og engagement på de socialdemokratiske

side 16 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002


sigtsmæssig, når Danmark netop skal konkurrere på uddannelse i den internationale vidensøkonomi.” Fornyelse I den seneste tid er ordet ’fornyelse’ i flæng blevet kaste omkring i mange sammenhænge. Nyrup definerer det klart: ”Fornyelse er evnen til at forandre sig, når den ydre verden gør det uden at glemme sit værdigrundlag. Fornyer vi os ikke, vil det svare til at bruge gamle værktøjer til at løse nye opgaver, som de gamle værktøjer ikke er egnet til. Det gælder både på den politiske og organisatoriske side. Det er vigtigt, at det er ud af politikudviklingen og fornyelsesdebatten at nye personer og generationer vokser frem i partiet. For mit eget vedkommende har jeg truffet den beslutning, at det er mest fornuftigt, at jeg står i spidsen for partiet til næste valg.” Et siciliansk tilbud Det tætte samarbejde med regeringen har rykket Dansk Folkeparti helt ind i centeret af dansk politik. Det har været til megen debat, hvorvidt Socialdemokratiet bør begynde at samarbejde med Dansk Folkeparti uden om regeringen. Nyrup anerkender ud fra et demokratisk synspunkt Dansk Folkepartis vælgeropbakning: ”DF er valgt, og har derfor krav på, at deres stemme kommer til orde.

politik går på to ben: 1) menneskeMen vi vil ikke deponere vores meget flot. DSU er en af sociallighed, værdighed og forpligtigelhandlefrihed i Dansk Folkeparti, demokratiets stærkeste inspirasen til at behandle andre, som der i bund og grund er et dybt torer. I starter mange idéer i den man selv vil behandles. 2) Socialborgerligt og højreorienteret parpolitiske fødekæde, og har det demokratiet skal være hverdati, der støtter en borgerlig og stærke engagement, der rækker gens problemknusere - og sikre højreorienteret regering. Derfor ud over egne grænser. Det skal uddannelse og arbejde til indvanvil vi ikke være forligspartnere. DSU fortsætte med. DSU skal drere. Hvad angår tilstrømningen Vores linje bliver at stille sicilideltage aktivt i en folkeligt funaf indvandrere, så er det største anske tilbud. Vi vil fremlægge en deret debat i partiorganisationen. problem tvangsægteskaber. De række forslag, der vil være meget Jeg kan fx ikke se en uddanskal bekæmpes gennem holdsvært for Dansk Folkeparti at sige neslesreform - uden at DSU indningsændringer og klarere regler. nej til. Ønsker de at støtte nogle drages som aktiv medspiller. Det samme gælder kriminelle af vores forslag, så er de velkomne Fasthold jeres internationale til at henvende sig til de relevisioner om et Europa, vante personer i vores folke“For mit eget vedkommende har der påtager sig et glotingsgruppe. jeg truffet den beslutning, at det er balt lederskab på de Hårde ord til DF, men hvem mest fornuftigt, at jeg står i spid- sociale felter. Vær med i er Socialdemokratiets største alle samfundets konfliktsen for partiet til næste valg.” fjende - Dansk Folkeparti flader - globalt og naeller Venstre?: ”Det er Ventionalt. DSUs styrke er asylansøgere og menneskesmugstre og det liberalistiske. De har at forene moderne tænkning og lere. Men der er også ting, vi må mest magt og er derfor mest fareiderigdom i praktisk aktivitet. sige fra overfor. Den foreslåede syvfulde for det danske samfund. En Vedbliv at være provokerende. årige opholdsperiode, før man lille kursændring kan umiddelbart Pust socialdemokratiet lidt i kan får dansk statsborgerskab, virke harmløs, men når skibet har nakken med en vis utålmodighed kan vi ikke gå med til. Det samme sejlet et par hundrede sømil på - over at ville være med til at gælder fjernelsen af retskravet på det åbne hav, så ender det et helt udvikle politikken. Men husk også familiesammenføring.” andet sted. Det bliver en hård at bevare hjertevarmen og føVil Socialdemokratiet gå til valg kamp i de kommende år for at lelserne. DSU skal give mennesker om fire år på at afskaffe de reholde regeringen og Danmark på i Danmark det skud politiske vistriktioner, som den borgerlige ret kurs.” taminer, der gør, at folk opdager, regering har indført? ”Vi må ikke I medierne har det været svært at hvor livsgivende det er at engamiste værdigheden. Men vi skal se, hvilket ben Socialdemokratiet gere sig i den socialdemokratiske også være villige til at se på, hvorstår på i udlændingepolitikken. politik. I skal fange den søgende dan det kommer til at virke Spørgsmålet er også en af de væungdom, der leder efter faste selvom vi siger nej til mange af sentligste årsager til valgnederholdepunkter - og give svar på en forslagene.” laget. Men hvordan kommer Sony tids udfordringer. cialdemokratiet videre? ”I kampens hede glemmer vi af og til at Socialdemokratiets udlændinge-

Nyrup til DSU ”DSUs rolle i fortiden har været

side 17 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

DSU og socialdemokratiet skal samle på gløder.”


Thomas la Cour Christensen, amtsformand, Vejle amt

Vi skal drømme igen

B landt venner og kolleger på min

Det er korrekt, at vores valgkamp meget at lære af Venstre. Jeg er arbejdsplads er jeg i skiftende på andre måder var totalt forfejikke af den opfattelse. Forloren omfang kendt som "socialdemolet. Det er en almindelig antagelspindoctor-taktik kan muligvis kraten". Skælmeriet har sin rod i se i og udenfor partiet, at vi tabte bedrage tilstrækkeligt på rette de komiske billeder, betoningen til en højredrejning i samfundet. tid og sted, men det eneste danner. Midt i et samfund af søvnDet er naturligvis en bekvem slutlangtidsholdbare i dansk politik dyssende middelklasse og velfærd ning at drage for de nuværende er den evige holdningsdannelse. render "socialdemokraten" stadig blokpolitik-udøvende regeringsVenstres holdninger kommer tyrundt med en rød fane og deligvis et eller andet sted skråler slagsange om "tor- Vi tabte frem for alt, fordi vi ked- fra oven, hvor man har denen i rettens krater" og ede vælgerne. De var trætte af et fugtet tommelen og ud"de dovne snyltere, der skal Socialdemokrati, der var blevet stukket en kurs. I deres lejr fordrives". sætter partisoldaterne synonym med afgiftsskruer uden sjældent spørgsmålstegn Af alle tilnavne, jeg har fået igennem livet, er dette ende, slatten retspolitik og en ved noget som helst. Vi har selvgodhed på det nationaløko- til sammenligning travlt dog det smukkeste. Bag komikken sporer jeg ofte nomiske område. med at bebrejde vort eget en respekt, fordi jeg i det parti dets fløjkampe melmindste tror på noget i denne partier, men det grænser til selvlem traditionalister og nytæntroløse tidsalder. Jeg tror på den bedrag, hvis vi selv tror på denne kende - men netop denne intesocialdemokratiske historie. Jeg forenklede fortolkning af et komressekonflikt er jo til stede, fordi tror på den socialdemokratiske plekst valgresultat. vores parti er præget af dialog og fremtid. Vi har så meget at være Vi tabte frem for alt, fordi vi kedemedlemsdemokrati. Hvis vi fik stolte af - og så lidt at hviske i de vælgerne. De var trætte af et skabt en mere ligeværdighed i dølgsmål. Socialdemokrati, der var blevet disse grundholdningsdiskussionAl succes synes kvantitativ besynonym med afgiftsskruer uden er, kunne vi skabe noget ganske tinget i disse tider. Derfor kan det ende, slatten retspolitik og en unikt. vel ikke overraske, at valgresulselvgodhed på det nationaløkoKampen mellem traditionalisme tatet i november straks blev opnomiske område. og nytænkning er netop et ekfattet som en katastrofe for partiDrømmene var efter alt at dømsempel på, at Socialdemokratiet et. Der er siden blevet kaldt på me døde og borte. Vi lød som et afspejler det øvrige samfund. For den store selvransagelse. Men ekko af os selv. Flosklerne kørte i selvom vi i DSU meget gerne vil hvorfor? Det var for fanden ikke båndsløjfe. Det var egentlig ikke opfatte problematikkerne i vort os, der søgte magten med løgn og så underligt, at en storsmilende moderparti ud fra et sort og hvidt bedrag! Det var ikke os, der hængsundhedsapostel med visioner anskuelsesmønster, er traditionte indvandrergrupperne ud for at om forandringer og konkrete bud alismen ikke entydigt udtryk for score stemmer. Det var ikke os, der på ændringer kunne vinde vælsurhed, tværhed og en modvilje søgte at vinde på frygten. Det var gernes gunst. mod alt nyt. Traditionalisterne i ikke os, der leflede for intolerancen. Der er somme, der mener, at vi har Socialdemokratiet repræsenterer

side 18 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

en frygt for det ukendte, en nervøsitet ved den samfundsudvikling, vi ser i kølvandet på globalisering og medlemskabet af EU. På den måde kan traditionalisterne sammenlignes med den ene part i den nye klassedeling i samfundet: Delingen mellem dem, der har overskuddet og indsigten til at tro på Danmarks manøvremuligheder i en internationaliseret verden, og dem, som føler, at der er givet køb på dansk demokrati og folkestyre med suverænitetsafgivelserne til EU. Vi skal rumme begge grupper. Vi har selv skabt den ene gruppe igennem vor 30 år gamle løgn om tingenes uforanderlighed og billedet af det daværende EF som et rent handelssamarbejde. Vi har en forbandet pligt til at rumme de diskussioner. Selvom de kan virke ubekvemme. Vores partiformand ynder at kalde de socialdemokratiske partikongresser for "Danmarks største politiske værksted". Det ville være fantastisk, hvis disse ord med tiden fik reel dybde og substans. Og så skal vi have fuld knald på drømmene og de røde faner igen. Det ville være fuldstændig forfejlet, hvis vi gemte vores traditioner af vejen for at blive en uskyldig, lyserød udgave af Venstre. De røde faner rummer en poesi, som venstrebønderne end aldrig formår at dechifrere betydningen af.


Af Lasse Ryberg og Kasper Hyllested, DSU København

I den nuværende udgave af fornyelsesdebatten er de områder, som kan diskuteres og ønskes diskuteret, af næsten uoverskueligt omfang. Men vi har prøvet det før. Faktisk bygger hele vort partis historie og handlinger på viljen til - og erkendelsen af behovet for konstant fornyelse både politisk, men også i organiseringen af vort politiske arbejde. At dømme ud fra den seneste tids udmeldinger fra Socialdemokratiets ledelse er debatten allerede ved at køre i en retning, som på ingen måde bringer os i nærheden af den nødvendige fornyelse. Partiformanden og partisekretæren har for nylig udsendt et "debatoplæg", som indeholder de spørgsmål, som partiets øverste ledelse mener skal være udgangspunktet for den efterspurgte fornyelse. Mange aktive rundt omkring i organisationen betragter dette oplæg mere som et anklageskrift end en invitation til debat. Dette er i og for sig forståeligt - især når man sammenholder det med partiformandens tvivlsomme dialog-turné rundt i landet. En turné, der mest af alt virker som et forsøg på at sælge gammel politik på nye flasker. Øjensynligt lever partiets ledelse i den tro, at hverken politikken eller ledelsen bærer det reelle ansvar for partiets stilstand og katastrofale valgresultater. Nu sættes alt ind på at "komme i øjenhøjde med vælgerne " og at forklare vores politik. For selvfølgelig har vælgerne bare ikke vidst,

Fjle Fejl i fornyelsen jleF lelF eFil jlFe lelF At dømme ud fra den seneste tids eFil udmeldinger fra Socialdemokratiets ledelse er debatten allerede jlFe ved at køre i en retning, som på ingen måde bringer os i nærheden lelF af den nødvendige fornyelse. eFil jlFe lelF eFil jlFe lelF eFil jlFe lelF eFil jlFe lelF jlFe Fejl i fornyelsen eFjl

hvad de gik ind til 20. november sidste år. De blev bare forblændet af Venstres spindoctor-maskine, der tromlede hen over vore "Resultater i endeløse baner". Opfattelsen af, at vælgerne bare ikke lige forstod, hvad de stemte på, er en af de værste - i hvert fald, hvis vi på nogen måde ønsker os tilbage til magten i overskuelig fremtid. For vælgerne er ikke dumme. De har ikke misforstået noget - hverken hvad Anders Fogh sagde - og heller ikke, hvad vi sagde.

Slagt de hellige køer Fornyelsesprojektet må som udgangspunkt indeholde et potentielt opgør med hellige køer af enhver slags. Vi kommer ingen vegne, hvis vi på forhånd begrænser mulighederne for fornyelse ved f.eks. at konstatere, at velerhvervede velfærdsydelser skal bestå udi al fremtid. Hvorfor har Socialdemokratiet f.eks. gjort sig til garant for, at alle pensionister - uanset indkomst og formue - kan modtage folkepension i al fremtid? Hvori består den fordelingsmæssige profil - hvor er prioriteringen af de, som reelt har behov? På det organisatoriske plan bør man ligeledes sætte spørgsmålstegn ved de, efter alt at dømme, ukrænkelige rettigheder. Hvorfor er kredsgrænser stadig et af de vigtigste stridspunkter i socialdemokratiske valgkampe? Agere - ikke reagere Alt for mange gange har vi op-

levet, at omstruktureringer, fornyelse og effektiviseringer i både parti, fagbevægelse og DSU kun sker, når omstændighederne presser os til det. I stedet for at lade faldende medlemstilslutning, LOtilskud og vælgerflugt diktere vore prioriteringer bør vi være for-

udseende og agere, ikke reagere. Nu er det ikke sådan, at fornyelsen til enhver tid kommer i skikkelse af en 25-årig ung kvinde. Ungdommen bærer ikke fornyelsen i sig selv. I DSU kender vi alle til medlemmer under 25, som - deres alder til trods - reelt tænker og handler som et 60årigt partimedlem, der stadig kniber en tåre, når den sidste "rigtige" arbejderpartiformand, Anker Jørgensen, toner frem i et TVklip i "Hvornår var det nu det var?". Vælgerne skal manipuleres Venstre var og er milevidt foran os, når det handler om professionel kommunikation. De har ansat dygtige kommunikatører og har gennemarbejdet deres udmeldinger. Det har fået flere i vore egne rækker til at nå til den fejlagtige konklusion: "Når fjenden gør det, så må det være skidt - ergo skal vi holde os fra det". Intet kunne være mere forkert. Et af de vigtigste elementer i enhver læringsproces er, at man skal lære

side 19 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

af sine fejl - og man skal lære af sin modstander. Lad os begynde med åbent at erkende, at flere befolkningsgrupper ikke færdes i partiforeningerne. Vi kan f.eks. ikke via partiforeningerne forstå, hvorfor kun en forsvindende lille andel af de unge mænd mellem 18 og 29 kan identificere sig med vores politik. Socialdemokratiet har de seneste år bevæget sig længere og længere væk fra at være et masseparti og til gengæld tættere på at være et parti for eliten og for offentligt ansatte kvinder. Målrettede meningsmålinger og fokusgrupper bør i fremtiden være vigtigere dele i vor søgen efter større forståelse af hele befolkningens interesser og prioriteringer af emners vigtighed. Professionaliseringen er ikke ensbetydende med, at ideologi og handlinger parkeres hos folkestemningen. Tværtimod handler det om at kommunikere på vælgernes præmisser i stedet for på vore. For vælgerne er ikke dumme. De kræver at blive taget alvorligt, i stedet for at man taler hen over deres hoveder. Erkendelsen og accepten af vælgernes "ufejlbarlighed" må være et afgørende element i fornyelsen. Men samtidig skal vi også vide, at vælgerne ikke er statiske. At de lader sig rokke. At det er dem - og ikke os der flyder med strømmen og lader sig påvirke og manipulere af os politikere. Og det er vor opgave som socialdemokrater at manipulere dem.


Af Morten Nielsen, forbundssekretær

D et bør ikke komme bag på nogen, at Socialdemokratiet trænger til fornyelse. Fornyelsen kredser om svært håndterlige begreber som globalisering, ny fattigdom og de mere vidtløftige taler om at komme i øjenhøjde med befolkningen. Det kan være en konstruktiv proces, som forhåbentlig igen vil føre til socialdemokratisk styre i landet. En grundlæggende erkendelse, man efter min mening bør have med i tankerne om Socialdemokratiets fornyelse, er, at politik og organisation hænger sammen. Det er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. I DSU har vi altid prøvet at forfægte denne meget vigtige kobling. For os er der ingen forskel på at diskutere globalisering eller risikosamfundet og dele pjecer ud. Formidlingen af de politiske budskaber er en hjørnesten i enhver aktiv DSUers selvforståelse. Det aktive engagement i den håndgribelige verden er baggrunden for et meget ambitiøst projekt, som vi har søsat i Vollsmose: DSU skal være det sted, hvor unge med anden etnisk baggrund føler sig hjemme. Det er den simple vision, og samtidig svære opgave. I et tæt samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) vil vi

Socialdemokratiets fornyelse handler om integration

forstærke den eksisterende afdeling i Vollsmose med en lang række mangeartede initiativer. DUF er en paraplyorganisation for foreninger i Danmark med et idébestemt grundlag. Skabelonen for projektet er ønsket om at skabe modeller for en øget deltagelse af unge med anden etnisk baggrund i foreningslivet.

sådan skal afspejle arbejdet i organisationen. Det betyder, at man selvfølgelig skal diskutere politik men samtidig også skal skabe rammerne for fællesskab ved hjælp af faciliteter og aktiviteter, som vi ikke umiddelbart forbinder med politik. Svenskerne har lavet computercafe, fodboldaftener og andre sociale aktiviteter. Det har været en løftestang for arbejdet, og kan fungere herhjemme hos os.

Når man taler om målgrupper, er der altid en latent fare for at virke for godtroende og naiv. En hattedamementalitet, der, for at bedre en dårlig samvittighed, fører til urealistiske forestillinger om målgruppen. Arbejdet med at engagere flere unge med anden etnisk baggrund må ikke være - og er ikke - udsprunget af den forestilling. Den overordnede målsætning er Derimod er der en basal kendsat synliggøre DSU i det etniske gerning, som ikke bør være polinærmiljø samt indsamle tisk kontroversiel - målerfaring om rekruttering af DSU og Socialdemokratiet skal gruppen vokser de næste etniske unge til DSU. En mange år. Det vil sige, at finde mange af sine kommende det bliver meget vigtigt at mere håndgribelig målsætfrontfigurer blandt indvandrerne, have en fælles forståelse ning er, at der skal være hvis vi skal gøre os forhåbning mellem etniske unge og mindst fem aktive unge med anden etnisk bagom igen at blive Danmarks DSU og i sidste ende grund i Vollsmose, når proSocialdemokratiet. største parti. jektet er til ende. Det giver sig selv, at bliver Vollsmose-proVores arbejderbevægelse har altid jektet en succes, skal vi udstrække Mange af vore afdelinger kunne været kendetegnet ved, at vi har det til andre dele af landet. med fordel lave mere udadvendte haft frontfigurer med forskellig Projektet kan blive en succes. Vore aktiviteter end afdelingsmøder baggrund; lad os nævne cigarsvenske kammerater i SSU har alene. Man kunne arrangere polisorteren Stauning, akademikelavet noget tilsvarende, og det tiske fredagscafeer på skolerne, ren Krag, arbejdsmanden Anker med fornemme resultater. På lave lektiecafeer og generelt vise, Jørgensen og den stærke kvinde bare et år er det lykkes svenskere at DSU er til i området. De steder, Ritt Bjerregaard. DSU og Sociali Uppsala at skabe en afdeling hvor man gør det, er de steder, demokratiet skal finde mange af med over 200 medlemmer, hvoraf hvor medlemsfremgangen er sine kommende frontfigurer næsten halvdelen har anden størst. Ved at synliggøre DSU i blandt indvandrerne, hvis vi skal etnisk baggrund. det lokale miljø, har afdelingen gøre os forhåbning om igen at Omdrejningspunktet for svenden største chance for at få fat i blive Danmarks største parti. skernes succes har været, at polide målgrupper, man gerne vil DSUs projekt i Vollsmose er et lille tik er mangfoldig og at det som have. skridt i denne retning.

side 20 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002


Af Jens Kristian Pihl, DSU Bornholm Øst.

Må det bedste argument vinde

D en, der tier, samtykker. Jeg har tiet

om I vil). En traktatændring, der integrationens motor siden 1967, længe nok, men aldrig samtykket først og fremmest bliver disog dermed har haft politisk indi DSUs politik på EU-området. I kuteret på minister- og embedsflydelse på udformningen og DSUeren nr. 1/2001 opfordres mandsniveau, vil ligesom de implementeringen af EU-lovmedlemmerne af redaktøren til andre traktatforslag gå hen over givningen. Derudover besidder at komme med deres bud på hovedet på befolkningen. Efter Kommissionen både lovgivende Socialdemokratisk fornyelse, og hver folkeafstemning, der er endt (bl.a. via initiativretten) og dette indlæg er et forsøg herpå. med et nej, har politikerne stået i udøvende magt (da den impleDet skal ikke være nogen hemmekø for at love en bred folkelig menterer EU-lovgivning i samarlighed, at jeg er særdeles kritisk debat om centrale EU-spørgsmål, bejde med de nationale forvaltoverfor EU. Dermed ikke inden en eventuel ny trakDSU, såvel som DSUeren råber, tatændring eller afstemsagt, at jeg finder ideen om et fælles Europa umuefter min mening, stadig et alt ning om et forbehold. Der lig, tværtimod. Der er dog for ukritisk HURRA til det euer efter min bedste overbevisse forhold i EU i dag, der visning intet sket! DSU, ropæiske samarbejde ikke stemmer overens med såvel som DSUeren, råber, hverken mine eller, så vidt jeg kan efter min mening, stadig et alt for ninger). Denne sammenblanding se, DSUs principper. ukritisk HURRA til det europæaf beføjelser harmonerer, efter Hovedproblemet er det, man kaliske samarbejde. Der findes stamin overbevisning, på ingen der det demokratiske underskud. dig DSUere og socialdemokrater, måde overens med DSUs principDette underskud er reelt nok, og der stemmer nej, og det vel at per for et demokratisk samfund. efter min mening vil udformninmærke ikke det usympatiske naHvis en europæisk forfatning, gen af en fælles europæisk tional-nej, men et rationelt desom der bliver lagt op til skagrundlov allerede til december, mokratisk nej, der afventer en debelsen af ved topmødet i Købenstadfæste de udemokratiske formokratisk sanering af hele den havn, bliver ”diskuteret” og indført hold, der findes i EU i dag. europæiske union. Mit håb er, at lige så hurtigt, som det er foreDisse problemer er reelle, da det dette indlæg kan starte en debat gået med de øvrige EU-traktater, er alment anerkendt, at EFom den fælles grundlov, inden den så bliver der kun én taber, og det Domstolen har fungeret som skal til afstemning, og derved er befolkningen (eller vælgerne,

side 21 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002

sætte fokus på de problemer, EUsystemet har. Fornyelsen for partiet bør altså være en debat om forfatningen, hvor der gives plads til alle argumenter, også dem, der falder udenfor gængse opfattelser i DSU. Her mener jeg, det vil være en oplagt ide at etablere kontakt med andre europæiske socialdemokratiske ungdomsorganisationer (i og udenfor EU), og diskutere den europæiske udvikling med dem. Her ville DSUeren være et glimrende forum for en kamp på argumenter og ideer. I forlængelse af en åben diskussion med medlemmerne om forfatningen, vil det være overordentlig vigtigt, at denne diskussion fortsætter, så man også kan få sat fokus på et andet problem, som Socialdemo-kratiet og DSU har haft: Hvordan forestiller partiet og ungdomsorganisationen sig den europæiske union (ex. institutionsstrukturen) i fremtiden?


gamle samtale mellem to mennesker, når det drejer sig om at skabe tryghed i den daglige økonomi. Så selv om vi inviterer dig til at bruge løs af vores nye teknologi, er du altid lige så velkommen til at kontakte os personligt for et godt råd eller en samtale om din økonomi. Du vælger selv: Vil du bruge mand eller mus, når du går i Arbejdernes Landsbank.

Din økonomipartner

Brands/CPH

I Arbejdernes Landsbank er vi klar over, at informationsteknologien er med til at gøre hverdagens bankforretninger nemmere for vores kunder. Du kan f.eks. til enhver tid gå i Arbejdernes Landsbank via din pc eller telefon, når du skal betale en regning, overføre penge eller tjekke en saldo. Men uanset WAP, Internet og e-mails så er der ikke noget, der slår den gode

4036

Mand eller mus?


Af Kristian Madsen, forbundsformand

J eg har ikke meget forstand på rødvin. Jeg må som mange andre mennesker nøjes med de sparsomme og oftest direkte vildledende bemærkninger bag på flasken, der altid udnævner netop denne vin til en ganske særlig oplevelse, selv om den kun kostede 39,95 i Kvickly. Måske er det derfor, jeg ikke husker rødvinen i Restaurant Sepp som noget særligt. Jeg glemmer imidlertid aldrig mødet med den mand, der havde mig og andre unge socialdemokrater i audiens. Den famøse borgmester Peter Brixtofte havde slået dørene op for DSUs kommunalpolitiske udvalg. Vi ville se på resultaterne i kommunen, der altid blev fremhævet af Venstre som et liberalistisk paradis. Kommunen uden arbejdsløshed og med en integrationspolitik, der også af de socialdemokratiske ministre er blevet rost til skyerne. Vi så på prestigeprojekterne Farum Park, Farum Arena og et udliciteret ældrecenter. Jeg tror

I audiens

som en stor charlatan. Det er ikke, at der er nogen af os, der delpersonligt har scoret en formue tankevækkende at se, hvordan tog, der kunne sige os fri for at på udliciteringer. Den nuværende regeringens topfolk fik travlt med være imponerede. Peter Brixtofte, finansminister begyndte med fiudstrålede en handlekraft nansloven et systematisk og kreativitet, der er alt for Nu er sæbeboblen bristet for opgør med velfærdssamsjælden hos kommunalBrixtofte. Lykketoft havderet. Og fundets aktiviteter, og har politikere, og vi fik nogle blandt andet foreslået, at ikke alene viste kommune bud- en lang række kommunale kontante svar på vores krigetterne sig at være oppustede ydelser nu skal tvangstiske spørgsmål om saleand-lease-back modellen, som billig hamburgerryg, men udliciteres. der finansierede alle de borgmesterens optræden har store armbevægelser. Selv også vakt bagmandspoltiets Brixtoftes storhed og fald om daværende finansminer en vigtig erindring om, interesse. Den store charmør er at det ikke er alt, der glimster Mogens Lykketoft gang på gang havde nu afsløret som en stor charlatan. rer, der er guld i politik. advaret om at ”sæbeFarumborgerne, der år at vaske hænder og skære Farumboblen i Farum kan briste hvert efter år har plantet Brixtofte i borgmesteren fri, da korthuset øjeblik” tog vi fra Farum med borgmesterstolen med astronovæltede i den kommune, der konmere respekt for deres utradimiske personlige stemmetal, står stant blev fremhævet i valgkamptionelle borgmester, end vi havnu tilbage med regningen. Nu en som et eksempel til efterfølde, da vi kom. kan man med krydsede fingre og gelse i integration, udlicitering og bævende knæ håbe på, at Danarbejdsmarkedspolitik af den seNu er sæbeboblen bristet for mark slipper mere nådigt med fire nere finansminster Thor PederBrixtofte. Lykketoft havde ret. Og år med Thor Pedersen i spidsen sen. ikke alene viste kommunebudgetfor et liberalistisk eksperiment Det liberalistiske Eldorado, Brixterne sig at være oppustede som med det danske velfærdssamtofte skabte gennem 15 år, ligger i billig hamburgerryg, men borgfund. ruiner. Men hans åndelige arvmesterens optræden har også tagere er klar. DSU viste i valgvakt bagmandspoltiets interesse. Kongen er død - leve kongen! kampen, hvordan Thor Pedersen Den store charmør er nu afsløret

side 23 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 2 marts 2002


POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC)

BILLIGE REJSER TIL UNGE OG STUDERENDE

Borggade 3, 8000 Århus C. Tel: +45 8612 6211 Fax: +45 8613 4499 Åbent hverdage 10-18, lørdage 10-14 aarhus@wasteels.dk

LEVERANDØR TIL DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

www.wasteels.dk

Skoubogade 6, 1158 København K. Tel: +45 3314 4633 Fax: +45 3314 0865 Åbent hverdage 9-18, lørdage 11-15 mail@wasteels.dk


DSUeren nr 2 - 2002  

DSUeren medlemsblad for DSU

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you