Issuu on Google+

Dansk EU-formandskab Tema med interview og artikler med bl.a. Poul Nielson, Claus Larsen-Jensen og Helle Thorning Schmidt

side 12-22 Det er op til jer... af Freddy Blak side 7 DSU konges 2002 side 4-5

DSUeren Medlemsblad for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Nr. 4 Ă…rgang 81 Juni 2002 ISSN: 0905-5525


kolofon DSUeren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Torveporten 2, 5. 2500 Valby Tlf.: 3616 5600 Fax: 3613 0360 dsu@dsu.net www.dsu.net Ansvarshavende redaktør: Peter Nielsen

indhold nr. 4/2002 3 4-5 6 7 8 9 10 11 12-13 14-15 16 17 18 19 20 21 23

Logebrødrenes legeplads DSU kongres 2002 Siden Sidst Kongressen 2002 Tur til eftertanke Mens vi venter på ligestilling! Paw Sets kamp for kvinderne i Burma Det er op til jer... Poul Nielson Deadline for Europa 2002 Det svære formandskab Et langvarigt socialdemokratisk granatchok Danmark skal kæmpe for Global Deal EU, langt om længe udvidelsen Udenrigspolitik og EU Avanti popolo Bornholm tager revanche

Redaktionssekretær: Kristoffer Naut Layout og illustration: Det Høje Gærde v/ Anders Brønserud Annoncesalg: Kristoffer Naut Tlf: 3613 0345 Tryk: Centraltrykkeriet Skive

aktivitetskalender juni - august 2002 Karrebæksminde, Smålandshavet 21. - 23. juni LO-skolen, Helsingør 28. - 30. juni

Oplag: 5.400 Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 150,Indlæg til DSUeren indsendes med navn, afdeling og et billede af forfatteren til redaktionen på DSU’s landsforbunds adresse, eller kn@dsu.net. Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Deadline for 5/2002: 29. juli Citater fra DSUeren må kun gengives ved tydelig kildeangivelse. ISSN: 0905-5525

Svendborgskolen 23. - 25. august Hele landet 26. august - 20. september

Hovedbestyrelsesmøde

Bunkekursus Denne weekend byder på følgende kurser: Politisk grundkursus, Samuraikursus, integrationskursus, Lige NU, og et kursus om internationale konflikter. Alle kurserne er lukket for tilmeldinger. Hovedbestyrelsesmøde

Skolestartskampagne I disse uger er DSU'ere over hele landet på kampagne på landets uddannelsesinstitutioner.

Næste nummers tema: Hvad skal vi med amter og kommuner? Det kommunale selvstyre er blevet sat under hårdt pres af den borgerlige regerings skattestop, som lokalpolitikerne i landets 275 kommuner langt hen ad vejen skal tage slagsmålet med borgerne om at realisere. Ligeledes står amterne for skud over for at skulle indfri Venstres valgløfter om kortere ventelister. Indtil videre har de 1,5 milliarder, som regeringen har sat af til at nedbringe ventelisterne, ikke hjulpet. Og Lars Løkke Rasmussen har flere gange antydet at amterne ikke kan varetage deres opgaver. Det knager med andre ord i fugerne. Spørgsmålet, der rejser sig er, om Danmark også i fremtiden skal være inddelt i 275 kommuner og 14 amter? Deadline er den 29. juli.

side 2 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Peter Nielsen, redaktør

Logebrødrenes legeplads

D anmark udgør kun 1,5% af EU's

Kartel eller bagatel? i Danmark? Den danske detailbefolkning. På trods af det har Den borgerlige regering er meget handel - det vil sige de butikker, danske virksomheder i de sidste fokuseret på at styrke de danske vi går på indkøb i - styres jf. 'konår stået for hele 10% af de bøder, virksomheders konkurrenceevne. kurrenceredegørelse 2002' i uhenEU har givet i konkurrencesager. Det er også fornuftigt. Regerinsigtsmæssig grad af leveNoget stemmer tydeligvis ikke gens konkurrenceevnepakke inrandører af mærkevarer, der dikhelt over ens! Samtidig er forbrudeholder forslag, der mindsker terer præmisserne for levering til gerpriserne - renset for afgifter virksomhedernes omkostninger, udvalgte butikker. Det betyder højere i Danmark end i andre letter det administrative besvær, typisk, at der kommer færre forlande. Var det bare bedre kvalitet, forbedrer iværksætternes vilkår handlere, dermed mindre konde danske forbrugere beog skaber fornyelse (fx delDet er på tide at bødeniveauet tids-forliget) og pro-duktitalte mere for end i andre bliver hævet betydeligt - gerne vitet. Forslag, der alle gavlande, så var logikken i det mindste til stede. Den med mulighed for fængselsstraf i ner den enkelte virk-somsammenhæng er der igrove tilfælde, så det ikke på hed. Men hvorfor er der midlertid ingen, der har ingen initiativer til at nogen måde kan betale sig at bremse de ulovlige priskunnet påvise. indgå prisaftaler og lignende. aftaler og karteldannelser, Nogle gange stikker toppen af isbjerget over van- Samtidig skal vi have klarlagt der hvert år koster helt det. Det skete da 'Rør-kar- det strukturelle blokader, der almindelige danskere flere tellet' mellem Løgtør Rør holder de danske priser højt milliarder kroner. Samtidig og ABB blev afsløret. forhindrer det også nye oppe. Det kan ikke være rigtigt, dygtige virksomheder og Sidste sommer klappede fælden for Mærsk og SAS, at det er helt almindelige men- iværksættere at få fodda de havde delt et par nesker, der skal betale for loge- fæste - fordi de gamle logelukrative flyruter i mellem brødrenes legeplads i dansk brødre i dansk erhvervsliv sig. A.P. Møller har også har delt markedet i mellem erhvervsliv. taget sin del af bøderne. I sig. Her blegner den bor1998 afslørede Børsen et større gerlige snak om fri konkurrence! kurrence og højere priser. I år 2001 EL-kartel, der ulovligt havde ekDer er al mulig grund til at sætte kostede denne uheldige struktur sisteret i mere end 20 år! stærkere og mere konsekvent ind alene de danske forbrugere 5 milForbrugerne betaler Det er ikke kun i 'big business' at logebrødrene i dansk erhvervsliv ruller sig ud. Har du aldrig undret dig over, at mærkevare som fx Nike, B&O og Kellogs koster det samme uanset hvor, du køber det

liarder kroner. Det er på ingen måde rimeligt! Når forbrugerne skal betale en merpris på dagligvarer, så rammer det altid de økonomisk svagest stillet hårdest, da deres rådighedsbeløb i reglen er mindre end højindkomstgruppernes.

side 3 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

over for de virksomheder, der laver konkurrenceforvridning og karteldannelser. Den eneste logiske årsag til, at disse fænomener er så udbredt i Danmark, er, at det kan betale sig at begå denne kriminalitet. Virksomhederne vurderer nøje, om det kan betale sig -

vel vidende at karteldannelse er ulovligt. Det er et spørgsmål om overskud, efter at bøden er betalt. Derfor er bødens størrelse afgørende. Der er med andre ord tale om en meget bevidst og usolidarisk form for økonomisk kriminalitet - på forbrugernes regning. Dertil er bødeniveauet for at bryde konkurrencereglerne lavere i Danmark, end det er i andre lande, vi sammenligner os med. Op med bøder og ned med strukturen Det er på tide, at bødeniveauet bliver hævet betydeligt - gerne med mulighed for fængselsstraf i grove tilfælde, så det ikke på nogen måde kan betale sig at indgå prisaftaler og lignende. Samtidig skal vi have klarlagt det strukturelle blokader, der holder de danske priser højt oppe. Det kan ikke være rigtigt, at det er helt almindelige mennesker, der skal betale for logebrødrenes legeplads i dansk erhvervsliv.

Fakta: Læs mere om de de danske konkurrenceforhold på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: www.ks.dk


Af Helle Bager Eriksen Fotograf: Martin Braunstein, DSU, Greve

DSU kongres 2002 Det var en glad og veloplagt partiformand, der gæstede kongressen.

Jeppe Grønholt-Petersen, DSU Stevns/Fakse/Rønnede, kan både læse og stemme samtidig. Jeppe leverede også underholdning til kongressen uden selv at vide det, da han huskede ca. 4 år galt, og gentagne gange fik kaldt Kristian Madsen for Morten Bødskov.

Mogens Lykketoft var det helt store nummer fredag aften. Der er ikke noget som ” Vi er DSU'ere”, der kan få folk op af stolen. Festen lørdag aften bød også på underholdning med discobandet ”The Party”, samt DJ’erne Steen og Anders.

Det er hårdt at være på kongres. Dina Staal og Tine Knudsen tager en slapper.

DSU'erne fyldte godt i gadebilledet i Aalborg. side 4 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

Karim passer godt på søster Sine, på kongressen - Eller det mon omvendt?

Sanne Rytter Holm, DSU Greve, får sig en sving-om med vendelboernes konge og gæstetaler, Ole Stavad.


Der klappes intenst under afslutningen søndag. Vores svenske og norske gæster, hyggede sig med DSU'erne og med hinanden.

En feststemt Sophie Hæstorp Andersen, MF'er og DSU'er, gæstede kongressen

Bare bagtæppet holder, tænker Jesper Hesselberg, medarbejder, under fredagens store kongresåbning.

Jacob Bjerregaard Jørgensen havde komponeret en ny ørehænger til lejligheden.

Kursen er lagt

Stine Pedersen og Rikke Nielsen er klar til kongresfesten.

Tekst & Musik: Jacob Bjerregaard Jørgensen Danmark for folket, det sådan det ska' være Vi har fortolket, et samfund der kan bære DSU - visioner og værdier DSU - vi tror på det vi siger Kursen er lagt, og vi er på vagt for vi vil slås for Lighed og Velfærd Det samfund vi bygger, vil mange søge at svække de skal ik' få held til, vort mål at ødelægge DSU - visioner og værdier… Vi vil stå værn om, hver en minoritet For det som vi tror på, er solidaritet DSU - visioner og værdier… Når livet gør ondt og problemerne er størst Er vi garant for, at mennesket kommer først DSU - visioner og værdier DSU - vi tror på det vi siger Kursen er lagt og vi er på vagt for vi vil slås for Lighed og Velfærd Jah, Kursen er lagt og vi er på vagt for vi vil slås for Lighed og Velfærd.

(Det nyvalgte forretningsudvalg) Fra højre: Kristian Madsen (Forbundsformand), Kathrine Alexandrowiz (næstformand), Morten Nielsen (Forbundssekretær), Kasper Hyllested (København), Mads Panny (Århus), Peter Nielsen (Odense), Helle Andersen (Aalborg)

side 5 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

Tejs Laustsen Jensen (Roskilde) og Rasmus Horn Langhoff (Vestsjælland). På kongressen sagde vi også farvel til fire FU-medlemmer: Dorit Wahl-Jørgensen (København), Mette Heegaard (Århus), Hanne Marie Heunicke (Storstrøm) og Tobias Gräs (Vejle)


Siden Sidst DSU Ribe i gang igen DSU Ribe afdeling er netop genopstået med en aktiv afdeling og en bestyrelse på fem, hvor Torben Petersen kan sætte sig i formandsstolen. Ny formand i DSU VBH DSU Vejen/Brørup/Holsted har også fået en ny formand, nemlig Anders Bendix Kristensen også kendt fra Bendix og drengene... mon ikke han kan slå en bedre tone an i afdelingen end på et karaoke-anlæg? Højredrejning En forårsvarm lørdag i maj var lidt over 60 mennesker samlet på 17. sal i HK's bygning i det centrale København. Med skylineudsigt udover den smukke hovedstad tog deltagerne hul på et, for Socialdemokratiet knapt så smukt, fænomen - nemlig højredrejningen. En debat der vækker mange følelser hos folk. Det var bestemt også tilfældet her, hvor bølgerne til tider gik højt - også

mellem paneldeltagerne, hvor Erik Meier Carlsen og David Trads, der begge har udgivet bøger om højredrejningen i Danmark, gav sig fuldt ud i en intens og spændende debat. Ligeledes var det en fornøjelse at se den forhenværende DSU-formand, Morten Bødsskov, pille Peter Skaarups (DF) argumenter fra hinanden - i øvrigt med skarpe bidrag fra konferencens deltagere. Efter konferencen var der naturligvis fest på Kredsen til den lyse morgen. Tissø Cup DSU Vestsjællands amt afholdt igen i år den snart traditionsrige fodboldturnering, Tissø Cup. Det var Anders Dybdal og Stine Pedersen, der løb af med den Gyldne Tissøring under holdnavnet Ringsted Rats. Rygtet vil vide, at holdet Københavner-banden, med David Troels Garby og Kristian Berggren i spidsen har udfordret vinderholdet til en tæt dyst i det Vestsjællandske græs til næste år.

Erik Meier Carlsen (tv.) og David Trads (th.) gav den hele armen i debatten om-kring den stigende højredrejning.

Election Island Bedst som vi troede, at alle tre valg var godt og grundigt overstået, blev der udskrevet regionsvalg på Bornholm, og DSU'erne måtte igen tage kampagnestøvlerne på. Det lykkedes nemlig bornholmerne, godt hjulpet på vej af de lokale DSU'ere, at få de 5 bornholmske kommuner slået sammen til en region. Efter valget er øens første regionsborgmester socialdemokrat og Dansk Folkeparti har ikke fået en eneste plads. Tillykke til DSU Bornholm og tillykke til Sune Carlsen og Lasse Kramp, som er henholdsvis

nyvalgt formand og HB-medlem i det stolte amt - suppleanter er Marie Smed og Mia Jensen.

Storstilet DSU kampagne Den 30.maj gik flere hundrede DSU'ere og socialdemokrater på gaden for at gøre opmærksom på regeringens vanvittige tiltag indtil nu. I mere end 35 byer rundt om i Danmark havde DSU'erne arran-

geret sjove happenings og delte pjecer og æbler ud. Det skabte så meget opmærksomhed at både TV2 nyhederne, de lokale radio og tv stationer, samt flere landsdækkende og lokale aviser opdagede det. Fantastisk indsats alle sammen.

Suk og savn

kæmpe indsats, I har ydet i DSU. Rygterne vil vide, at de tilbageværende ansatte vil komme til savne disse prægtige mennesker rigtig me-get, og trøster sig blot ved at vide, at både Helle, Jesper, Jeanette og Kenneth selvfølgelig

Den 1. juli stopper Helle Bager Eriksen, Jesper Hesselberg Andersen, Jeanette Kristiansen Kenworth og Kenneth Kuur Sørensen som ansatte i DSU. Her fra redaktionen skal der på vegne af forbundet og samtlige DSU'ere lyde et stort tak for den Helle Bager Eriksen, Jesper Hesselberg Andersen, Jeanette Kristiansen Kenworth side 6 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

...og Kenneth Kuur Sørensen

Ny Grundlov Det lykkedes Carsten Cederholm, DSU'er og byrådsmedlem i Slangerup, at at få selveste Folketingets formand, Ivar Hansen, i tale. Det skete, da Cederholm påpegede, at den kommunale selvstyrelov langt fra er sikret i den nuværende grundlov. Dette fik Ivar Hansen op af stolen for at argumentere for en sikring af selvstyret i en kommende revision af Grundloven. Godt gået.

ikke kan holde sig væk fra det aktive liv i DSU, og derfor vil være at finde på diverse DSU kurser, i afdelingerne og på DSU stamværtshuse rundt om i landet. I ønskes held og lykke fremover.


Af Charlotte Hansen Formandssuppleant DSU Odense

Kongressen 2002

S å er kongressen 2002 vel over-

særlig nemt at sove, når lyset bligresstedet, var ikke optimalt. For ver tændt og der er folk, der vi brugte alt for meget tid på at stået. Det har været en god konsnakker. Men det største problem komme frem og tilbage. Men det gres med mange mindeværdige var, at der kun var fire toiletter til var nu heller ikke særlig praktisk, og sjove oplevelser. Jeg var selv 350 mennesker, for vi var førstegangs kongresdelJeg var selv førstegangs kongres- mange, der måtte stå tager og jeg må sige, at deltager og jeg må sige at kon- tidligere op for at nå alt kongressen var alt, hvad jeg havde forestillet mig gressen var alt hvad jeg havde det, som man nu skal nå om morgenen. Når det nu og meget mere. Jeg var så forestillet mig og meget mere. er sådan et kæmpe arheldig at komme til at sidrangement, så skal de ting helst at alle 350 delegerede skulle sove de som sekretær, og det var en være i orden. Nå, men nu tilbage i den samme sal, for der var oplevelse i sig selv. Men desværre til det gode om kongressen. For meget postyr, når folk kom hjem var alt ikke lige godt. Det med, at som jeg skrev i starten, var det en om natten, for det er nu ikke vi skulle sove 1.6 km væk fra kon-

Af Pia Møller DSU, Herning/Ikast

E

fter vores påskekursus, 26. marts til 1. april 2002, sad jeg i et tog på vej hjem til Herning efter et dejligt og helt igennem VIDUNDERLIGT kursus (tak for det allesammen). Mange tanker fløj igennem gennem mit hoved den eftermiddag efter 5 veloverståede dage på Esbjerg Højskole; "Hvor var det bare et fedt arrangement! Kan det overhovedet blive bedre?" hvor meget mad; jeg havde spist for meget de sidste par dage, -og hvilken aprilsnar jeg skulle finde på at tage fusen på min lillesøster med. Udover det sad jeg og tænkte på, hvor vigtigt det er at vi, os, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, bliver ved med at være, sagt på engelsk: "A pain in the ass" for den borgerlige regering,

kongres med mange gode og mindeværdige oplevelser, selvom der var nogle problemer med lørdagens program og lovene måtte rykkes til søndag, nåede vi alligevel at overholde tidsplanen. Det har været en god kongres, hvor der har været mulighed for at møde andre DSU’ere fra hele landet og få gode ideer til, hvad man kan lave i sin lokale afdeling. Til sidst vil jeg bare lige sige tillykke til det nye forretningsudvalg og tak for en god kongres.

Lys i mørket at vi ikke giver op efter et valgnederlag. Det er muligt, at de borgerlige vandt slaget, men derfor skal de ikke tro, at de har vundet krigen. Og den eneste måde vi kan vende strømmen på, er ved at DSU bibeholder sin gnist, og holder ilden ved lige! For de borgerlige VIL ikke have plads til alle i deres nye samfundsstruktur, det er en realitet, det er ikke rart at tænke på, men sådan er det. Personligt finder jeg det yderst skræmmende og yderst frastødende! Og det er derfor, at DSU har en af de vigtigste opgaver i hænderne, vi nok har haft de sidste 9-10 år! Vi skal være med til at overbevise bl.a. de studerende og førstegangsvælgerne

side 7 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

om at da de stemte på de borgerlige, stemte de ikke til deres eget bedste! Husk, at Danmarks unge er dem, der skal videreføre det danske velfærdssamfund til den næste generation, og DSU skal ikke stå mål til at give et samfund videre, der er fremmedfjendsk med en konstant fokus på dem med den lyse hud!

Den samme har dette danske ungdomsparti. En drøm om et land uden angst, had og foragt, men ting som imødekommenhed og venlighed; ikke fjendtlighed over for disse nye danskere! DSU skal give sig 120% for, at dette kan blive en realitet. Jeg skrev dette på min tur hjem med tanken om, at DSU er et lys i mørket:

Jeg har ofte hørt mange definitioner på hvad danskhed er, og jeg er ikke kommet frem til, hvad den er endnu, men ÉT ved jeg: Det er ikke det, som de borgerlige har kommet i deres gryde, koger på og nu så småt er ved at dele ud af! DSU! -Vi skal ud og kæmpe! Martin Luther havde en drøm, drømmen om et forenet land!

"Out of the darkness, a light shines, burning through the coldest night. We will find a way: -Together we'll make it! With every step we take: - Moving closer together. IF WE'RE GONNA SURVIVE: THE DREAM MUST STAY ALIVE! Med håb om en lysere fremtid.


Af Michael Nielsen, formand for Københavns Kredsen og Per Thiemann, DSU Sundby

K øbenhavns nyfødte kredsforretningsudvalg var på "Ryst-sammen og bliv-klogere"-tur til de danske sydhavsøer midt i marts. Turen blev en lærerig og mindeværdig rejse gennem det dansk-tyske motorvejslandskab og den hamburgensische version af ungsocialdemokratisme. Turen begyndte torsdag aften i en Drostgård-minibus, lejet til lejligheden. Det antikke befordringsmiddel vil vække minder hos de DSU'ere, der stiftede bekendtskab med DSU Københavns indsats under valgkampen. Den rullende DSU-forsamling nåede Lars Steen-Land ved mørkets frembrud, og med terræn-geografisk snilde blev weekendboligen fundet. En hyggelig hytte i naturskønne omgivelser - et ejendomsmægler-stenkast fra oversvømmede marker, men skræmmende langt fra den nærmeste 7eleven. Ved kaminildens skær blev den udvidede weekends program fremlagt, og den nyudklækkede Kreitsfür-mann, Michael Nielsen, kunne berette om tysklandstur, teambuilding og retningslinier for KredsFU. Fredag morgen oprandt, og mens forårssolen strakte strålerne ud over det flade landskab, tordnede KredsFU sydpå mod færgen i Rødby og derfra videre over vandet med det skønne skib Prince Gustav. Vel ankommet i Preussen, fik minibussens trætte motor tæsk på autobahnen, og inden længe var køretøjet i Hamburg. Hamburg er en smuk by trods sit blakkede ry og Drostgårds beretninger om letlevende fruentimmere. Helt centralt ved Hamburg Hauptbahnhof ligger JUSOS' forbundskontor - meget lig Kredsens placering i København. JUSOS er den tyske pendant til DSU og har alene i Hamburg omkring 2000

Tur til eftertanke medlemmer. Delegationen blev vel modtaget af JUSOS Hamburgs forbundsformand, Michael Scharf, der viste sig at være af Ärzte og andre livsnødvendigheogså ind på politiske problemstilsønderjysk afstamning. Michael der. I Hamburgs gader blev det linger, og her viste det sig, at der Scharf viste os ind i JUSOS' lækre tydeligt, at SPD Hamburg, Soikke var så stor overensstemmellokaler, der er strategisk placeret i cialdemokratiet i Hamburg, er et se endda. De JUSOS'er, der var rehjertet af Metal IG's forbundsparti, der formår at lave bygning - Metal IG er verkampagne udenfor valgedens næststørste fagfor- Mødet med tyske JUSOS medførte ening. Hos JUSOS indled- at Københavns amts HB-medlem ne. Fra de fleste lygtepæle te vi en lang udveksling af måtte bide i sine briller for ikke at i gaderne hang der plakater som opfordrede til erfaringer om organisatiråbe kommunisme. deltagelse i et folkemøde. onsstruktur og valgkampsI anledningen af kvindernes inpræsenterede, tilhører den ventaktik. Hamburg har for nylig ternationale kampdag havde SPD stre-traditionelle orientering inoplevet et borgmesterskifte, der og JUSOS strikket en kampagne denfor JUSOS. Det betød, at de markerede enden på en æra af sammen under overskriften ”Det tog afstand fra alle former for udsocialdemokratisk styre. Den nye nye senat har intet imod kvinder i licitering og fordømte al vestlig, mand i borgmesterkæden hedder rådhuset”. På billedet under overmilitær tilstedeværelse i AfghaniWolf-gang Schill, og han vandt skriften er en rengøringskone, stan. Michael Scharfs udgangsvalget på at love privatiseringer af som har travlt med at vaske gulv. punkt er, at alle internationale social service og pensionsforSe dér er en ligestillingskampagmilitærinterventioner fra vestlig sikringer - med god hjælp fra en ne, som rykker! Efter shoppingside er styret af den onde kapitals skræmmekampagne om alle de turen inviterede vi vores værter magt, og det medførte, at Købenforfærdelige problemer, Hamburg på mad på deres egen udgave af havns amts HB-medlem måtte efter Schills mening har med Toga. Bistrokulturen i Tyskland er bide i sine briller for ikke at råbe voldskriminalitet. For at gøre ligmeget veludviklet, og med priser, kommunisme. heden med den danske folkeder slår de billigste Københavnske Grundlæggende var der dog tingsvalgkamp nærmest fuldpizzarier, blev vi trakteret med enighed om de store linier om stændig, fortalte Michael Scharf, god, solid tysk mad. Efter en kamden regulerede markedsøkonomi at Schills slogan havde været meratlig afsked racede Drostog lige muligheder for alle. Efter noget, der kan oversættes som gaards trofaste, blå minibus ud af en hed politisk debat blev for"Tid til forandring". Under valgautobahn mod den sidste færge samlingen dog enige om, at det kampssnakken kunne DSU stolt mod Danmark. var blevet tid til indkøb af Die fremvise vores "I Seng med Fjenden"- og "Katastrofe-kurs"-plakater som også virkede fint med tysk humor. JUSOS'erne anbefalede os dog også at satse mere på positive, selvpromoverende kampagner, som også kan laves på en opsigtsvækkende måde. JUSOS har bl.a. lavet en pjece om sine visioner for det tyske velfærdssamfund, men udformet som servicedeklarationer; altså med udseende som officielle informationspapirer fra myndighederne. En god idé for kommende kampagner i DSU. Diskussionen kom efterhånden

side 8 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Rie Ploug Hansen, DSU Randers

T o kommentarer, sagt

af unge kvinder på kongressen 2002, omkring ligestilling i DSU satte mine tanker i gang. Måske burde jeg have sagt noget under debatten, men det er jo nemmere at være bagklog. Ikke desto mindre vil jeg kort give mine kommentarer. Indledningsvis kan vi vel alle blive enige om, at vi skal have ligestilling, men hvordan? Og hvis det er det, vi ønsker i DSU, så må vi selv gå forrest og vise et godt eksempel. Og problemet er måske netop, at vi ikke går forrest?! Den første kommentar var, at ligestilling nok skulle komme af sig selv, hvis bare vi ventede. Derfor var det slet ikke nødvendigt at diskutere fordele og ulemper ved kønskvotering. Det er da muligt, at det ville ske i løbet af de næste 2-300 år, men så lang tid har vi ikke. Og hvis det bare er et spørgsmål om tid, hvornår får

Mens vi venter på ligestilling! mænd og kvinder så den samme mellem linjerne siger vi: Der er han havde i hovedet? Nej, vel! løn for det samme arbejde? Det har ikke nok kvalificerede kvinder i Ligestilling går begge veje, men vi efterhånden ventet længe på! DSU, så derfor ville vi blive nødt hvorfor er det ikke relevant at Kønskvotering er en mulignævne? I grove generaliKunne du forestille dig en mand serende vendinger er det hed for at tvinge ligestilling igennem. Det er ikke stille sig op og sige, at han ikke fordi, vi som samfund har den bedste løsning, men ville vælges for det, han havde i mere tillid til mænd end til hvilket alternativ har vi? sine boxershorts, men det han kvinder. Mænd tror mere Måske skulle vi kalde det på sig selv. De tror på, at havde i hovedet? Nej, vel!! lige muligheder i stedet for de kan - også selvom de i kønskvotering, der har en eftertil at vælge nogle tomhjernede virkeligheden ikke kan. De er ikke smag af kvindelejr og lilla bleer, kvinder, der faktisk ikke burde bebange for at stille sig op og sige for er det ikke lige muligheder, det sidde disse poster. en masse vrøvl - som de selv syhandler om? Der er rigeligt med velkvalifines lyder godt. Kvinder derimod Den anden kommentar var et arcerede mænd i DSU, så de bliver vil hellere undervurdere sig selv gumentet mod kønskvotering, der kun valgt på baggrund af deres end overvurdere og accepterer i lød, at vi kvinder ikke ville vælges kompetencer. Er det virkeligheden høj grad at blive undervurderet. Vi for det, vi havde i trusserne, men i DSU? Ja, jeg spørger bare. Der vil hellere tie stille end komme til det vi havde i hovedet. Det kan vi var ingen, der nævnte, at kønskvoat sige noget vrøvl. Og her stranselvfølgelig godt blive enige om tering også sikrede mændene der det hele. Vi er som kvinder selvom nogle mænd nok ville foplads i toppen - og hvorfor var der nødt til at tro på, at vi kan og vi er retrække nogle blonde, tomhjerikke det? Kunne du forestille dig nødt til at tro på hinanden. Og lad nede dåser, som de kunne manien mand stille sig op og sige, at os så få en kvindelig forbundsforpulere med. han ikke ville vælges for det, han mand om to år! Så kan vi begynde Problemet med argumentet er, at havde i sine boxershorts, men det at snakke ligestilling.

side 9 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Peter Nielsen, redaktør Fotograf: Martin Olsen og Peter Nielsen

Paw Sets kamp for kvinderne i Burma

D ette års vinterskolehold LO-skolen

taget i et projekt, som hedder det er en hård kamp. Ikke nok med har beskæftiget sig intensivt med Foreign Affairs Training, som også at diktaturet vanskeliggør arbejBurma. Eleverne har lige været tre har givet hende muligheden for det, så kæmper vi også mod en uger i Thailand for at danne inddette 14-dages ophold i Danmark. kultur, hvor manden står før kvintryk af og få viden fra de burmeEllers har de mange tusinde burden,” siger Paw Set. sere, der kæmper mod diktaturet mesere i flygtningelejrene stort fra Thailand. Det var for Aung San Suu Kyi farligt at rejse ind i Burma! ”Før var fattige mennesker bare Lederen af oppositionen i Nu er eleverne kommet noget man så på TV. Nu tager jeg Burma og vinderen af det tilbage til Danmark samdet mere til mig,” siger Franciska, eneste frie valg i 1990, men med 19 unge burmeAung San Suu Kyi, har der vil melde sig til støttegruppen indtil for få uger siden sidsere fra paraplyorganisationen National Council of under AIF's Burmakomite. det i husarrest i sit hjem i the Union of Burma, hvor Rangoon. Paw Set ser lige de blandt andet skal undervises i, set ingen uddannelse: ”Jeg har nu Suu Kyi som den eneste alterhvordan det danske samfund modtaget politisk og organisanativ til regimet. Det er de mange hænger sammen. torisk undervisning i organisatioetniske minoriteter og NGO’erne i Oplysning - mod diktaturet DSUeren mødte den 21-årige burmeser Paw Set Hser i Odense, hvor hun sammen med de to vinterskoleelever og DSU'ere Martin Olsen og Franciska Leander Larsen havde været indlogeret hos Martins forældre i Ringe, så hun kunne se, hvordan en dansk familie levede. Paw Set Hser bor til daglig i Chaing Mai i Thailand. Hun har som fleste burmesere, der lever i Thailand - levet i flygtningelejr det meste af sit liv. Hendes familie flygtede fra det militærdiktaturet, der siden 1962 har styret Burma med stor brutalitet. Paw Set har været heldig at få adgang til uddannelse i National Council of the Union of Burma, hvor hun sammen med de andre har del-

nen. Vi forbereder os på en demokratisering i Burma,” siger Paw Set på det flydende engelsk, som hun også har lært via organisationsarbejdet. ”Karens Women's Organization, som jeg er medlem af, er ikke ulovlig i Burma. Men vi har svært ved at kommunikere med kvinderne i Burma, hvor folk ikke har ytringsfrihed. Derfor har vi base i Thailand, hvor vi i samarbejde med andre kvindeorganisationer prøver at oplyse og uddanne kvinder og børn i flygtningelejrene om deres rettigheder, politiske forhold og prævention. Derved arbejder vi indirekte mod diktaturet i Burma. Vi prøver også at kommunikere kvinderne i Burmas situation ud, så omverdenen bliver gjort opmærksom på de krænkelser, der dagligt sker. Men

side 10 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

Burma enige om: ”Det er positivt, at regimet har givet efter for omverdens pres og løsladt Suu Kyi, men regimet er stærkt og har stadig kontrol. Folk i Burmas situation er stadig meget slem. Undertrykkelse, prostitution, traficking, tvangsarbejde og etniske konflikter mellem minoriteterne og majoriteten er hverdag,” konkludere Paw Set. Alle kan hjælpe Burma Paw Set stadig håb for fremtiden. Oppositionen har bilagt mange interne tvister for at gøre fælles front mod regimet med Suu Kyi i spidsen: ”Vi håber, at sanktionerne mod diktaturet bærer frugt. Vi gør alt for at informere omverden om situationen i Burma. Vi opfordrer folk i andre lande til at engagere sig imod diktatur,” siger

Paw Set og fortsætter: ”DSU kan gøre en forskel. Unge mennesker i Danmark er dygtige og godt uddannede - I kan hjælpe os med ikke at blive glemt. I kan engagere pressen til at skrive om problemerne i Burma, lægge pres på den danske regering, skrive artikler osv. Lige nu fokuserer alle medier på mellemøsten - andre diktaturer og konflikter risikerer at blive glemt. Det er vigtig at få medierne med.” Mere en på TV Både Martin og Fransisca er via deres ophold på Vinterskolen blevet engageret Burmas problemstillinger. ”Før var fattige mennesker bare noget, man så på TV. Nu tager jeg det mere til mig,” siger Franciska, der vil melde sig til støttegruppen under AIFs Burmakomite. Martin har sammen med en DSU-ven fra Vinterskolen forberedt et lysbilledeshow om Burma, som de vil rundt i DSU og fortælle om. Så her er i hvert fald en oplagt mulighed til at sætte fokus på Burma i din DSU-afdeling.

Fakta: Se mere om AIF's engagement i Burma på http://www.aif.dk, www.aif.dk - og om Vinterskolen på www.vinterskolen.dk


Af Freddy Blak, den frie socialdemokrat

Det er op til jer..

...a t ruske op i den hensovende flok

opposition. For ikke nok med at Danmark som højreekstremistisk, af elitære og akademiske bogfolketingsgruppen allerede for for selv midten af dansk politik holdere, der er godt på vej til at længst har forspildt sin chance har nu skrevet under på pakken. sende Socialdemokratiet ud på et for at påvirke en ny, dansk indvanHvad ligner det at give ham den politisk sidespor. For hvad mulighed? Jeg håber virer det dog for en opposi- Vi vil jo alligevel intet ændre, hvis kelig, gruppemedlemmertion. Folketingsgruppen vi en dag skulle komme tilbage til ne betænker sig og finder formår ikke at markere sig tilbage til en mere socialsom andet end en flok magten, har det lydt fra flere i demokratisk og humanismedløbere. I skrivende partiet, der mere ligner et alder- tisk stil. For det var jo det stund ser det for eksempel domshjem end en aktiv politisk helt rigtige at satse på ud til, at Karen Jespersen integration i stedet for opposition. har fået store dele af sine restriktion, når det komgruppekammerater med på mer til nydanskeres proidéen om stort set at blåstemple drings- og asylpolitik, gruppen blemer i Danmark. Jeg synes, saudlændingepakken fra regerinrisikerer med sin nye medløberstil gen ligner et misforstået forsøg gen, som den er forhandlet på at give Anders Fogh Rasmussen på at lefle for vælgerne. Skrap plads med Dansk Folkeparti. Vi vil en fantastisk chance. Han kan kurs overfor udlændinge er af en jo alligevel intet ændre, hvis vi en nemlig, hvis han får Socialdemoeller anden mærkelig grund dag skulle komme tilbage til kratiets støtte til sin ekstreme blevet til et magisk kodeord i i magten, har det lydt fra flere i udlændingepakke, vende sig mod dansk politik. Jeg er bange for, at partiet, der mere ligner et alderudlandet og fortælle, at de godt det ikke vil åbne en eneste dør i domshjem end en aktiv politisk kan droppe den skarpe kritik af dansk politik. Snarere vil det

side 11 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

skræmme vælgerne væk, for de er jo ikke ligefrem dumme. Vælgere har ikke noget til overs for medløbere. Slet ikke stemmer. Det eneste, der virker for et oppositionsparti, har altid været at skabe ny profil. Nye idéer til, hvordan man kan komme videre - og ikke bare lidt halvhjertet kritik af regeringens politik krydret med total overgivelse. Derfor er der mere end nogensinde brug for DSU. Det er fra den unge side af partiet, at partiets fremtid skal forme sig. I skal stille med visioner, der kan overbevise vælgerne om, at den rigtige vej frem er kampen mod det ekstreme højre. I skal træde de elitære akademikere i toppen af partiet så grundigt over tæerne, at de forstår og husker smerten.


Af Peter Nielsen, redaktør Fotograf: Kristoffer Naut, informationsmedarbejder

Poul Nielson

D en danske EU-kommissær Poul

Seattle i 1999 var, at det ikke nytdet også velkomment, at DanNielson skulle efter sigende være tede at sætte alt på dagsordenen mark ikke selv kommer med det en af danske politikere, der er på en gang. Det kræver discistore danske festfyrværkeri, men i sværest at få interviewaftaler plinering, hvis resultater skal nås. stedet er fokuseret på de vigtige med. Men ikke desto mindre er Ved topmødet i Monterrey i år europæiske udfordringer i fordet lykkedes DSUeren at låne en kom finansieringen af udvikmandsperioden,” siger Nielson. lille times tid af den travle komlingsbistanden på plads for de missærs kalender til en snak om næste mange år. Ved VerdensGlobal deal det kommende danske EU-forhandelsorganisationens (WTO) Ingen tvivl om at udvidelsen med mandskab - og kommissonens topmøde i Doha sidste år skete de central- og østeuropæiske forventninger dertil. der fremskridt på handlen. Disse lande er den største, vigtigste og Poul Nielson lægger ikke skjul på aftaler skal man også se som en mest vanskellige udfordring unden frihed, han som kommissær del af en "global deal".” der det danske formandskab. har ved at kunne udtale sig Nielson erkender dog, at ud fra et eu-ropæisk syn- ”Vi sagde nej til noget andet end der er stor risiko for, at det spunkt. Noget som han det, vi står overfor i dag. Den- hele falder på gulvet i synes, at mange danske Johannesburg, fordi forgang var der mange, der sagde, beredelserne ikke er nået politikkere og de-batører godt kunne lære noget af. at vi skød os selv i foden. Jeg vil særligt langt: ”Det er Det blev ikke mindre nok være tilbøjelig til at sige, at vigtigt, at vi ikke giver aktuelt, da snakken hurtigt vi nok ramte lidt højere oppe i Danmark - som formandsfaldt på Nielsons dugfriske land - ansvaret for at udtalelser i A4 og Jyllands- den samlede anatomi,” skulle redde hele verden. Posten, hvor han ud fra en For det første har forbereEuropæisk synsvinkel (og i øvrigt delser-ne været i gang længe før Men allerede i august måned ren DSU-vinkel!) havde kritiseret det danske formandskab træder i indtager EU en helt afgørende vetoretten og de mange forbekraft til juli. For det andet så har nøglerolle ved det globale tophold, der præger EU-samarbejdet, EU været den progressive kraft fra møde om miljø og bæredygtigfor at være en hindring for eukonference til konference. Vi skal hed i Johannesburg i Sydafrika. ropæiske udvikling: ”Blot fordi videre i et veldefineret spor om Målet for topmødet er indgå en man siger, hvad der er rigtigst for bæredygtig. Det er ikke bare "global deal" - en såkaldt aftale Europa, så er det jo ikke en kritik af "dealen" i Johannesburg men mellem verdens rige og fattige Danmark,” siger Nielson. Nielson totaliteten af Monterrey og Doha lande om fremtidig bæredygtig forudser, at det kommende halve og Johannesburg, der er en global global udvikling. år under dansk EU-formandskab deal,” siger Nielson. Nielson understreger, ”at det bliver en tid med store beslutninafgørende kriterium for succes i ger og vanskelige forhandlinger Udviklingsbistand Johannesburg hviler på, om det på mange meget krævende omPoul Nielson er kommissær for internationale samfund gør sig råder. Han er glad for, at Danmark udviklingsbistand, hvilket også klart, at det hele ikke skal afhandskal stå i spidsen, da Kommissionvar hans område, da han sad i les i Johannesburg.” Han mener en generelt er positiv over for Nyrups regering som udviklingsikke, at en "global deal" er en stor Danmarks indstilling og måde at minister. Derfor er han ikke begejaftale, men i stedet summen af en arbejde på, som han karakteriserstret for den borgerlige regerings lang række aftaler over længere er som tillidsvækkende: ”Dertil er voldsomme nedskæringer af udtid. ”Erfaringerne fra topmødet i

side 12 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


viklingsbistanden. ”Det er ikke noget godt bidrag, at det ledende donorland ikke holder stilen. Det ser forkert ud,” siger Nielson. Den politiske højredrejning i Europa har - med Fogh og Kjærsgaard i spidsen - allerede kostet alvorlige nedskæringer på den danske udviklingsbistand. Nielson tror dog ikke, at udviklingsbistanden vil blive den store taber i det lange løb: ”Ikke på længere sigt - bølgerne går jo historisk set fra side til side. Fænomenet med højrebølgen må imødegås. I bekæmpelsen af fattigdommen i den tredje verden er disse partier entydigt en del af problemet! De kan ikke tilbyde noget brugbart. Proportionerne i deres retorik er skæv. De færreste har forstået, at de største flygtningeproblemer ligger i den tredje verden. Kun en brøkdel kommer til den vestlige verden. En gedigen indsats i nærområderne er helt nødvendig,” lyder Nielsons klare logik. Socialdemokratisk europapolitik En gang var det provokerende, hvis man som socialdemokrat udtalte sig positivt for et progressivt EU-samarbejde. I dag skal der heldigvis mere til. Det er naturligt at tale for, at forbeholdene ikke er det smarteste, og at forbeholdene ikke er, hvad de har været. ”Vi sagde nej til noget andet end det, vi står overfor i dag. Dengang var der

mange, der sagde, at vi skød os selv i foden. Jeg vil nok være tilbøjelig til at sige, at vi nok ramte lidt højere oppe i den samlede anatomi,” konkluderer Nielson. Et af det danske Socialdemokratis kongstanker i forhold organiseringen af EU er COSAK - et råd bestående af parlamentarikere fra de enkelte medlemslande. Nielson ser ikke COSAK som en ny og stærk fremtid central indflydelseskanal. ”Vi skal huske, at vi har et parlament (Europa-parlamentet, red.), der er valgt til det samme. Parlamentet er for alvor kommet i gang i løbet af de sidste par år, og er i dag ikke en flaskehals eller en urealistisk indstillet forsamling. Det bidrager til lovgivningsarbejdet - og det virker! Vi skal bruge parlamentet og se det som en medspiller. Det danske europaudvalg (Folketingets Europaudvalg, red.) er velanskrevet i EU og gør det godt. Men hvis jeg en dag sad i Folketinget, så ville jeg være mere interesseret i at komme ind i de mere strategiske og politiske formuleringer af den europapolitiske linje, frem for at sidde med pincet og tage enkeltsagsbeslutninger. Jeg tror, at man risikerer at stå med billetten til et tog, der lige er kørt med den måde, man har arrangeret det på i dag,” siger Nielson. Det Europæiske Socialdemokrati (PES) har Poul Nielson meget

side 13 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

sympati for. ”Det virker, selvom det er det er et blødt samarbejde - og selvom alle har deres nationale arenaer at kæmpe i. Det er dog ikke noget behov for at gøre PES en afløser for de nationale partier. Det er naturligt, at befolkningen vil have så direkte adgang til en partifælle i parlamentet som muligt. Det er mere et spørgsmål om at bruge PES mere aktivt - også for Socialdemokratiet i Danmark.” Eritrea DSU har i flere år arbejdet sammen med vores søsterorganisation i Eritrea - NUEYS. Eritrea er et af de tre lande, som den danske regering har sløjfet som programsamarbejdsland - også EU har indstillet udviklingsbistanden til det lille land på Afrikas Horn efter et par uheldige episoder. En situation, der langt fra vækker begejstring hos de mange DSU'ere, der aktivt følger udviklingen i Eritrea. Nielson er mere optimistisk. ”Der skal ikke ret meget til før, at det kunne blive rigtig godt. Ledelsen i Eritrea skal være lidt mere åben og mindre stolt. En opblødning og demokratisering kan gøre kysten klar. Jeg prøver på at undgå at gøre, ligesom Danmark gør. EU har et langsigtet perspektiv med Eritrea. Det troede jeg egentlig også, at Danmark havde. For mig er det en betydelig skuffelse, at

Danmark har trukket sig ud her og andre steder,” siger Nielson, der som udviklingsminister var med til at støtte DSU's engagement i landet. Derfor kan han kun opfordre DSU til at fortsætte sin støtte til demokratiseringsarbejdet i Eritrea. ”Udenrigsministeriet kan stadig støtte projekter i Eritrea, selvom det ikke er programsamarbejdsland mere. NGO’ere kan også søge støtte til udviklingsprojekter i Kommissionen, hvilket de danske organisationer i øvrigt ikke benytter sig nok af,” siger Nielson. DSU er et socialdemokratisk sundhedstegn Poul Nielson ser DSU's positive og progressive holdning til Europa som et sundhedstegn midt i socialdemokratiets problemer. ”I må godt sige til de ældre i partiet, at de unge, der skal overtage partiet, ser anderledes på EU. Det skal de gamle tænke på. Få mere kød på diskussionen om forbeholdene. Få udstillet og klargjort hvilke aktiviteter og lovgivningsprocesser, som Danmark glipper ved at stå udenfor på de vigtige områder, hvor vi har forbehold. Vi kan ikke deltage i at formulere det, der bliver gældende lov. Virkningen af, at Danmark ikke er med, skal klargøres,” afslutter Nielson opmuntrende - med klar adresse til DSU og Socialdemokratiet.


Af Claus Larsen-Jensen, MF(S), Formand for Folketingets Europaudvalg.

I december måned 2002 er det

Deadline for Europa 2002 EU har handlekraft samt at mangfoldighed og forskellighed respekteres. Politisk skal Europa bindes sammen. Handelsmæssigt er Europa langt ad vejen bundet sammen så kort tid efter Berlinmurens fald. Økonomisk og socialt er der et langt stykke endnu. De økonomiske forskelle i Europa er enorme. Rigest er Luxembourg. Danmark er nr.2 i EU. I bunden af de 15 EU-lande ligger Grækenland. Kun Cypern, Malta og Slovenien blandt de 12 ansøgerlande ligger over EU's nuværende bund. De øvrige ligger under. I Østersøregionen/ Norden er der forskelle fra 2.000 euro til 41.000 euro i BNP pr. indbygger. Med udvidelsen er det ikke længere nok med de flotte skåltaler om europæisk enhed. Nu skal det omsættes til kontant solidaritet, så vi fra det vestlige Europa kan bidrage til et nyt økonomisk og socialt løft for alle i Europa. Udvidelsen dominerer det danske EU-formandskab. På dagsordnen vil imidlertid også være mange andre tunge områder, der skal blive til fælles EU-politik. Det gælder bl.a. transportpolitik, forbrugerpolitik, fiskeripolitik og meget andet. Det bliver en tung dagsorden, der vil præge det næste halve års arbejde. Parallelt med dette skal Det er ved at være tid til, at vi som der også være plads til den Tid til forandring Som led i afslutningen af danskere spørger os selv, hvad det indenrigspolitiske dagsorden. Det er også tid til forhandlingerne skal der er vi frygter at deltage i i EU, som aftales overgangsordninde aller fleste europæiske lande klare visioner for fremtidens Europa som led i Det ger og findes løsninger på står i kø for at være med i. Europæiske Konvents arde udestående problemer. bejde. Den største opgave bliver Det er deadline for Europa. Det er spørgsmålet om penge til udsøgerlandene. Men også for EU, også deadline for Danmarks plavidelsen, herunder ikke mindst at deadline overholdes og udcering i Europa. Det er ved at være til landbrugsområdet. Det handvidelsen bliver besluttet. tid til, at vi som danskere spørger ler om direkte støtte til landmænos selv, hvad det er, vi frygter at dene, kvoteordninger, støtte til Et politisk projekt med perspektiver deltage i i EU, som de aller fleste ud-vikling i landdistrikterne m.v.. EU-udvidelsen indeholder store europæiske lande står i kø for at Polen tæller med 18% beskæftiget perspektiver for udviklingen af være med i. i landbruget og 39 mio.indbygfremtidens Europa. Det er også

gerne ser ud som følger: Cypern Polen har fået 12 års overgangs(27 kapitler forhandlet), Litauen ordning for udlændinges køb af deadline for Europa. EU-ansøgerog Slovenien hver 26,Tjekkiet (25), jord og fast ejendom. Malta har landene skal være færdige med fået en tidsubestemt ordderes forhandlinger, så EU's ning, der begrænser udstats- og regeringschefer Med 25 lande i EU vil de fælles mål på mødet den 12.-13. deom velstand og velfærd, fuld lændinges køb af somcember 2002 i Køben-havn beskæftigelse, social og bære- merhus, så man skal have boet på øen i mindst 5 år. kan træffe beslutning om dygtig udvikling, stabilitet og fred Der er aftalt en såkaldt EU's hidtil største udvifor alle i Europa komme nærmere. 2+3+2 (års) overgangsorddelse. Det vil være en hining for fri bevægelighed storisk flot afslutning på Slovakiet, Ungarn, Estland og Letfor arbejdskraft. Danmark har det danske EU-formandskab i 2. land hver 24 kapitler, Polen (23), accepteret, at der ikke skal være halvår 2002. UdvidelsesprocesMalta (21). Bulgarien er på 11.pladnogen overgangsordning. sen begyndte med "Københavnersen med 17 kapitler forhandlet. Tyskland og Østrig vil være ret kriterierne", da Danmark var EURumænien har kun færdigforhandrestriktive til stor irritation for en formandskab i 1993. I december let 11 kapitler. Bulgarien og Rurække af ansøgerlandene. En 2002 skal vi slutte ringen "fra mænien når det altså ikke til række lande vil have særlige proKøbenhavn til København". Med december 2002. Bulgariens udenblemer, der skal findes en løsning 25 lande i EU vil de fælles mål om rigsminister talte, da han var i på, men det må skønnes at være velstand og velfærd, fuld beKøbenhavn, om " the 10 weddings detaljer, som kan klares. Litauen skæftigelse, social og bæredygtig and the 2 funerals" - de 10 brylluphar et særligt problem med udvikling, stabilitet og fred for per og 2 begravelser - om beslutIgnalina Atomkraftværket, som alle i Europa komme nærmere. ningen om 10 nye lande i decemEU ønsker lukket. Derfor skal der Det vil også styrke EU's globale ber. Skal reformtempoet i landene fra EU's side ydes hjælp til at rolle. Efter en forventet udvidelse og forhandlingstempoet i forhold opgradere eksisterende konvenmed 10 af de 12 ansøgerlande, vil til EU-holdes, så skal de 2 lande tionelle kraftværker til at dække 451 mio. europæere samarbejde i også gives nye perspektiver. de 75-80% el ind, som Ignalina EU. Foran os har vi de næste 5-15 Under det spanske formandskab leverer til landet. Cypern-spørgsår flere udvidelser af EU. frem til 1.juli 2002 forventes færmålet vil også spille en særlig Bulgarien og Rumænien er på vej. digforhandlet 2-5 kapitler mere rolle. Der skal også findes en løsTyrkiet er kandidatland. Kroatien per land. Danmarks opgave som ning på visa-problemerne for vil søge medlemsskab. Resten af EU-formandskabsland bliver at Kaliningrad. Samlet skønnes det Balkan kommer vel også på et tidsfærdigforhandle de sidste kapitler imidlertid, at det vil lykkes. Det er punkt. Ukraine og Georgien udog finde overgangsordninger på vigtigt og nødvendigt for antrykker interesse for EU-medlemen række om-råder. skab. Ja, endog lyder de samme toner nu fra Hviderusland, som har ondt i demokratiet. Det sætter også de danske EU-forbehold i et nyt perspektiv, at alle de kommende EU-lande hellere end gerne vil deltage fuldt ud i EUsamarbejdet. Europas top 10 Alle 12 ansøgerlande opfylder "københavnerkriterierne", dvs. opfylder kravene om demokrati, markedsøkonomi, retsstat og respekterer mindretalsrettigheder. Herefter forhandles det fælles EU-regelsæt, som består af 31 kapitler, som forhandles område for område. Top 10 i forhandlin-

gere tungt i denne sammenhæng. Men en løsning skal findes.

side 14 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

en gigantisk udfordring. Det kræver, at vi fremover indretter EU, så


side 15 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Helle Thorning Schmidt, MEP (S)

Det svære formandskab

M ed mindre end en måned til det

udrykningsstyrke er ved at blive Rasmussens to største visioner danske formandskab bliver skudt i opstillet og kan fra næste år rykke for EU's fremtid er at styrke de gang, kan man godt være bekymud med deltagelse fra europæiske nationale parlamenter, så de kan ret for, om det bliver en succes. NATO-lande og ansøgerlande. fungere som stopklods for EU's Der er ikke tvivl om, at udvidelPå flygtninge og - indvandrerpolilovgivning og dernæst at klarlægsen er den allerstørste udfordring tikken kan det retlige forbehold ge kompetencerne i EU blandt anfor formandskabet. Det er det ved at indføre negaplanen, at man skal afslut- Desværre er der mindst tre væ- tive kompetencer - det vil te forhandlingerne med 10 sentlige hindringer, regeringen må sige nedfælde de steder, lande, som derefter vil være tage stilling til, før det danske for- hvor EU i hvert fald ikke klar til optagelse. Det er den mandskab kan blive vellykket. kan blande sig. største udvidelse i EU's hisJeg synes, det er positivt, torie, og det kræver et stærkt forogså vise sig at blive en stor hinat regeringen har droppet at skrimandskab for at kunne lykkes. dring. Et konkret eksempel er den ve et egentligt kompetence-kataDesværre er der mindst tre væflygtninge-fond, som de andre log, og at de anerkender og ikke er sentlige hindringer, regeringen EU-lande er blevet enige om at nervøse for, at vi får en slags formå tage stilling til, før det danske oprette. Fonden skal give økofatning i det fremtidige EU. formandskab kan blive vellykket. nomisk støtte, hvis et land pludMen regeringens udspil er alligeDen første hindring er de danske forbehold. Selv om det ikke er noget, regeringen kan gøre for, må den alligevel have styrke til at fortælle danskerne om de problemer, forbeholdene skaber for Danmarks indflydelse i EU. På de områder, hvor Danmark har forbehold, er resten af EU begyndt at tage store skridt. Lanceringen af Euroen taler for sig selv, men også på forsvarsområdet og på de retlige og indre anliggender sker der meget i øjeblikket, som Danmark reelt set ikke har indflydelse på, og hvor Danmark under formandskabet må vige formandsstolen. EU's fælles militære og civile

selig modtager mange flere flygtninge end de andre europæiske lande. På grund af forbeholdet på det retlige område, har Danmark ikke været med til at forberede denne fond, som regeringen ellers er tilhænger af, og det er kun med resten af EU's velsignelse, at Danmark kan få lov til at være med. Den anden store hindring er regeringens manglende visioner og manglende mod i forhold til EU. Regeringen har ikke vist sig særlig visionære, hverken i forbindelse med det kommende formandskab eller i forhold til EU generelt. På en konference i slutningen af maj hørte vi, at Anders Fogh

side 16 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

vel skuffende, for begge visioner kalder på et mentalt billede af et EU, som hele tiden ønsker at tage noget fra os, og som vi skal beskytte os mod. Tredje hindring er regeringens egen indenrigspolitik. Hidsige nedskæringer på miljøområdet, arbejdsmiljøområdet og forbrugerbeskyttelse, som er nogle af de områder, hvor Danmark hidtil har stået stærkt i EU, har svækket Danmarks troværdighed på disse områder. Tidligere har Danmark kunnet gå i front som det gode eksempel i forhold til ulandsbistand og miljø, men det gode ry er blevet plettet af regeringens heftige nedskæ-

ringspolitik på hjemmefronten inden for arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og miljø med mere. Der er blevet skåret i ulandsbistanden, støtten til de østeuropæiske landes miljøforbedringer er blevet indefrosset, og på miljøområdet har Danmarks tøven overfor at ratificere Kyotoprotokollen givet alvorlige ridser i lakken. Det ser desværre ud til at Danmarks - og dermed EU's troværdighed - før verdenstopmødet i Johannesburg er svækket, når der skal diskuteres miljø og ulandsbistand, og at konklusionerne ikke bliver så klare, som man kunne håbe. I værste fald kan verdenstopmødet ende med at blive en fiasko for EU. Der er altså brug for meget klarerere linjer for det kommende formandskab, så danskerne ved, hvad formandskabet indebærer, hvilke ambitioner der er, og ved, hvad regeringen står for på europæisk plan. EU-konventet, som et år frem i tiden skal diskutere EU's fremtid og forberede en tekst til regeringskonferencen i 2004, er en god mulighed for at få diskuteret EU - en mulighed regeringen risikerer at forspilde, hvis de ikke sætter sig nogle klare mål og visioner for fremtidens Europa.


Af Tejs Laustsen Jensen, Formand for internationalt udvalg.

D et er langt over deadline. Redaktør og informationssekretær har begge rykket for det lovede bidrag til dette nummer af DSUeren, der skal omhandle det danske formandskab. Skæbnens ironi vil, at det i dag er den 2.juni 2002. Præcis 10 år efter, at det første danske nej truede med at afspore det europæiske tog og sætte hele den europæiske integration i stå. Det skete heldigvis ikke, men resultatet med de 4 danske undtagelser var som bekendt også slemme nok, og har siden været en klods om benet på et hvert forsøg på at føre en konstruktiv dansk europapolitik. Nu - 10 år efter det danske nej - skal Danmark så om mindre end en måned overtage formandskabet. Dermed kommer vi til at stå i spidsen for det vigtigste halve år i Europas historie de sidste mange år. Det bliver et efterår, hvor især den danske regering, men også oppositionen og dermed Socialdemokratiet, skal til eksamen. Regeringens karakter er ret let at udmåle. Bliver udvidelsen gennemført med alle 10 ansøgerlande

Et langvarigt socialdemokratisk granatchok på topmødet i København til deeuropadebatten. Det er nu, vi skal ten i fuld offentlighed. Hvor skal cember, vil formandskabet være debattere EU og fremtiden for Europa hen? Hvad er vores meen succes for regeringen, også Danmark i Europa, hvis vi på ning med konventet? Hvorfor vil selv om den måtte have trådt i nogen som helst måde skal holde vi gerne have en EU-forfatning? spinaten et antal gange undervejs. vores løfte om ikke kun at dis(ikke en grundtraktat), og hvorSocialdemokratiets vej til en god kutere EU op til afstemningerne. for er et tættere samarbejde i EU karakter er noget mere kringlet. Først og fremmest handler det set med vores øjne løsningen på Naturligvis vil udvidelsen mange af de problemer, også være en stor sejr for Formandskabet er en succes for som bekymrer folk i dag, os og for den politik, som Socialdemokratiet, hvis Social- indvandringen fx. ForNyrupregeringerne har demokratiet for første gang tør mandskabet er en succes ført op gennem 90’erne, for Socialdemokratiet, hvis at tage en åben og ikke mindst Socialdemokratiet for førmen eftersom det ikke er os, der sidder med ved ærlig debat, hvor vi præcist siger, ste gang tør at tage en forhandlingsbordet, er vi hvad vi vil med EU, frem for hvad åben og ikke mindst ærlig henvist til at stå på sidelin- Thorvaldsensvej vurderer, vi tør debat, hvor vi præcist jen og give regeringen siger, hvad vi vil med EU, fortælle befolkningen. vores fulde opbakning. frem for hvad ThorvaldDer hvor vi i DSU, og ikke sensvej vurderer, vi tør mindst Socialdemokratiet, har en om at få sat EU på dagsordenen fortælle befolkningen. kæmpe opgave, er i forhold til den internt i Socialdemokratiet igen. Formandskabet som løftestang danske europadebat. Siden danEnhver DSU'er rundt om i partifor en grundig og ærlig EU debat skerne nok engang sagde nej til forenings- kreds- og amtsbemed Socialdemokratiet i spidsen. Europa og forkastede forslaget styrelser bør presse på for at de Det er vores succeskriterium. om at være med i den fælles valueuropæiske emner kommer på Derudover naturligvis et stort ta, har den danske europadebat dagsordenen igen. Den positive held og lykke til regeringen der været totalt fraværende. Det er en og nærmest historiske ånd, der under alle omstændigheder har enorm opgave for DSU og ikke herskede på den ekstraordinære den største opgave og trods alt mindst for Socialdemokratiet at eurokongres i 2000, må vi forsøge klart vigtigste opgave med at bruge formandskabet som afat genskabe. Næste skridt er så at sikre udvidelsen og dermed helinfyringsrampe til at få taget hul på få partiet til også at tage debatgen af Europa.

side 17 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Jeppe Grønholt-Petersen, DSU Stevns/Fakse/Rønnede, underviser på trinkurset om EU-formandskabet

I

et halvt år vil verdens øjne hvile på de danske ministre, når verdens toppolitikere mødes i internationale fora for at forhandle forskellige politikker. Det skyldes, at Danmark som formandsland vil være EU's ansigt udadtil i alle spørgsmål. De danske ministre skal altså ikke kun repræsentere Danmark, men alle 15 EU-lande. Topmøde om bæredygtig udvikling I løbet af de seks måneder Danmark har formandskabet, er der flere store politiske møder, hvor de danske ministre skal føre ordet på EU's vegne. Der skal bl.a. være topmøde i ASEM, der er en samarbejdsorganisation mellem EUlandene og 10 asiatiske lande, og forhandlinger i verdenshandelsorganisationen, WTO. Men det vigtigste møde bliver verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der afholdes i Sydafrika i september. Verdenstopmødet skal følge op på FN-topmødet om miljø og

Sidste nyt om Global Deal Folketinget havde d. 21. maj en forespørgselsdebat om verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. Enden på den debat blev denne vedtagelse som alle partier undtagen Enhedslisten stemte for: »Folketinget bekræfter V 127 (den oprindelige folketingsvedtagelse om, at Danmark skal arbejde for en Global Deal - vedtaget d. 29. maj 2001) og noterer med tilfredshed redegørelsen for regeringens

Danmark skal kæmpe for en Global Deal

udviklingsbistand, gældslettelse, overførsel af teknologi, styrket miljøindsats og styrket indsats i forhold til arbejds- og menneskerettigheder. Idéen med Global Dealkonceptet er, at der indgås Idéen med Global Deal-konceptet en forpligtende aftale, er, at der indgås enforpligtende hvor både de rige lande aftale, hvor både de rige lande og og udviklingslandene får udviklingslandene får fordele, fordele, men hvor hovedvægten er lagt på at få men hvor hovedvægten er lagt på globaliseringen vendt i en at få globaliseringen vendt i en positiv retning til fordel positiv retning til fordel for især for især udviklingslandene. udviklingslandene.

udvikling i 1992 i Rio de Janeiro, der for alvor satte bæredygtig udvikling på den globale politiske dagsorden. Derfor har dette års topmøde også fået betegnelsen “Rio+10”.

fredse med udviklingslandenes indsats i forhold til bl.a. miljø, god regeringsførelse (bekæmpelse af korruption m.m.), arbejds- og menneskerettigheder.

En Global Deal for en bedre verden På dansk foranledning er det blevet EU's mål, at der på topmødet indgås en global aftale (Global Deal) mellem verdens lande, der på en lang række områder skal føre til en mere retfærdig og bæredygtig verden. Baggrunden for dette ønske er, at der de senere år har været store interessemodsætninger mellem de rige industrialiserede lande og udviklingslandene. Udviklings-landene er utilfredse med de rige landes indsats i forhold til bl.a. udviklingsbistand, handelspolitik, landbrugspolitik og miljøpolitik. Samtidig er de industrialiserede lande util-

Formålet med en Global Deal er at forsøge at tænke mange af disse ting sammen, og lave en ”pakkeløsning”, der tilfredsstiller både udviklingslandene og de rige lande. Indholdet af aftalen skal bl.a. være sikring af udviklingslandenes ret til markedsadgang så de kan sælge deres varer til de rige lande, forbedret

forhandlingslinje op til topmødet i Johannesburg. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde aktivt for, - at der i Johannesburg byggende på Doha og Monterrey opnås en global aftale, som forpligter de rige lande til at give ulandene bedre udviklingsmuligheder gennem gældslettelse, øget markedsadgang og udviklingsbistand i overensstemmelse med regeringens fastlagte politik om en global opfyldelse af FN's 0,7 pct. målsæt-

ning, og samtidig forpligter alle lande til at fremme god regeringsførelse og bedre miljø, - at topmødet resulterer i en erklæring, som bekræfter det internationale samfunds vilje til at fremme integrationen af økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn i bæredyg-tig udvikling og viderefører målsætningerne fra Riotopmødet og Millenium-erklæringen, - at topmødet resulterer i en handlingsplan på områder som vand, energi, sundhed og frem-

side 18 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

Krav om stor dansk indsats DSU skal kræve, at den danske regering som formandskabsland lægger mange kræfter i at få en Global Deal på plads. Hvis der skal komme en ordentlig aftale ud af topmødet, er det tvingende nødvendigt, at EU går forrest og er åben overfor markante og reelle indrømmelser i forhold til udviklingslandene.

me af bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og biodiversitet, og - at topmødet inviterer til indgåelse af partnerskaber til opfyldelse af målsætningerne, og at regeringen vil tage initiativ til danske partnerskaber.«

Læs mere Du kan læse mere om verdenstopmødet på www.um.dk/udenrigspolitik/fn/wssd/


Af Niels Andersen, DSU København Vest. Tidligere praktikant i Europaparlamentet. og Pia Olsen, suppleant til Europaparlamentet og medlem af SF's internationale udvalg

EU, langt om længe udvidelsen

V i vil gerne benytte stilheden i EUdebatten til at råbe op om den nødvendige EU-debat, udvidelsen og om EU's fremtid. Normalt begrænser den danske debat sig til danske temaer: Forbehold eller danskernes mening om unionen. Debatten skal tilbage på sporet, for EU's fremtid handler om mere end Danmarks forhold til EU. Europas fremtid bliver afgjort i disse år - og vi danskere kan få stor indflydelse på fremtiden i Estland, men også på Balkan. De øst- og centraleuropæiske lande er blevet lovet optagelse af den Europæiske Union lige siden murens fald. Her fik de løfter om snarlig optagelse - i hvert fald inden for en tidsramme på fem år. En tidsfrist, der siden er blevet brugt igen og igen, vel at mærke fem år senere. EU har ikke været gearet til optagelsen, og ansøgerlandene har heller ikke været parate. Amsterdam-traktaten var et forsøg på at komme videre i processen. Men desværre holdt formandskabets konklusion om, at dette skulle være udvidelsestraktaten, ikke længe. Meget hurtigt begyndte forskellige medlemslande at springe fra den fælles konklusion. Og når først et land løber fra fælleskonklusionen, ja, så er det ikke længere en udvidelsestraktat - viljen var desværre ikke til stede. Om Nice-traktaten har samtlige medlemslandes regeringsledere udtalt, at det er udvidelsestraktaten, og man kan vel heller ikke kalde den andet. Den brede dagsorden var taget af bordet. Afstemningsprocedurer blev ændret, stemmevægte ordnet, selv antallet af fremtidige kommissærer blev vendt. Det blev en udvidelsestraktat. Ingen lande er løbet fra denne konklusion. Den irske folkeafstemning har dog

skabt en ny dimension i forhold to Copenhagen” - det er ærgerligt, - samarbejdet kommer til at gå til Nice. Den irske befolkning har men sådan er det endnu engang. langsommere. Vi vil blot komnedstemt traktaten, dog har dette Udvidelsen bliver sat på dagsormentere, at det er trist for fremtiikke medført en ændring hos den denen i København og de første dens Europa, men samtidig var irske regering i forhold til Nice. lande bliver optaget i København. Nice den helt nødvendige pusleDe ønsker stadigvæk, at den Hvor mange lande afhænger af spils brik for den kommende fastholdes, men at man finder en det politiske klima, og her skal udvidelse. irsk løsning. En anelse den danske regering arbejDesværre viste forløbet omkring de aktivt for at sikre en udemokratisk kun-ne man fristes til at sige, men det Nice også, at EU-samarbejdet bred udvidelse. Dette er er jo den irske regering, der virkelig er nationalstaternes sam- blot startskuddet på en fører udenrigspolitikken. arbejde. Der var ingen vilje til at endnu større udfordring.

tænke i langsigtede overordnede En udfordring, der kan Desværre viste forløbet løses sikkert i fællesskaløsninger - hvert land for sig selv bet, hvis de rigtige midler omkring Nice også, at EUsamarbejdet virkelig er var hovedparolen. Og det kan benyttes. nationalstaternes samar- blive et problem for et udvidet EU. Udvidelsen er vigtig for bejde. Der var ingen vilje Europa. Vi vil som eurot i l at tænke i langsigtede overpæere ikke gense fortidens rædDet svenske formandskab indordnede løsninger - hvert land sler i denne del af Europa, derfor ledte sin formandsperiode med at for sig selv var hovedparolen. Og er fred og stabilitet en nødvenigangsætte seriøse forhandlinger det kan blive et problem for et dighed. med ansøgerlandene på de tunge udvidet EU. Et udvidet EU vil fortområder, nemlig landbrug, miljø sat have behov for nye politiske Udvidelsen har længe stået højt og arbejdskraftens fri bevægebeslutninger, men med Nice på det officielle Danmarks daglighed. Især landbrugsstøtten er ændres beslutningsproceduren sorden, men det halter lidt med en sværvægter, da mange af EU's ved kvalificeret flertal. I fremtiden de kreative ideer fra VK-regerinlandmænd lider økonomiske tab. kræves hele tre ting for at opnå gen, når det handler om den prakDet er som bekendt heller ikke flertal; der skal være et flertal af tiske gennemførelse af udvidelgået stille af sig. stemmer, lande og befolkninger. sen, og ikke mindst, hvad vi gør Det bliver derfor langt sværere for Der er ingen tvivl om, at EU, under med de lande, der ikke kommer Rådet at træffe beslutninger i det danske formandskab, skal og med i første omgang. Men vi tror fremtiden, især set i lyset af, at de vil byde de første Øst- og på den brede udvidelse. En udnye medlemslande jo også vil Centraleuropæiske lande med i videlse, der omfatter alle anindgå i flertalsregnskabet. Et så EU. Vi vil opleve en Anders Fogh søgerlandene, det er kun rimenationalstatsfokuseret EU kan Rasmussen, der kommer ud fra ligt. Der er nu sat damp på opgøre det svært f.eks. for fremtiforhandlingerne med et stort smil tagelsesprocessen for udviklindens miljøpolitik. EU-modstanog med følgende budskab til vergen af et fælles socialistisk Euderne har derfor vundet ved Nice denspressen: ”From Copenhagen ropa.

side 19 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Niclas Turan Kandemir, støttemedlem af DSU og medl. af Socialdemokratiet, Odense

Udenrigspolitik og EU

V i kan alle endnu engang se, hvor-

meget arbejde og milliarder af måler på det diplomatiske plan. dan hele EU-diplomatiet har fejkroner i støtte, for så senere at Det er desuden ikke gået ubemærlet i en konfliktsituation på den blive bombet sønder og sammen. ket over hovedet på os, at netop i anden side af Middelhavet, nærDet kan ikke være rimeligt, at den aktuelle situation i mellemmere betegnet Israel og Palæparterne ikke tager os seriøst, når østen har Israel bombet, samt systina. EU har tilsyneladende ikke vi som EU forsøger at bidrage til stematisk ødelagt, palæstinenlært fra de tidligere konflikter, som en fredelig løsning, men kun forsernes infrastruktur, som blev vi også desværre måtte overvære, venter, at vi skal komme og igen finansieret af EU-midler. Mange som i Bosnien, Makedonien, Kovære med til at genopbygge det, EU-borgere har gennem mange sovo osv. som parterne har ødelagt. års humanitært arbejde forsøgt at Endnu engang venter man på, at Det var en hån mod EU’s diploskabe bedre vilkår til de menUSA kommer og løser eller formati, herunder dansk diplomati, nesker, der kun forsøger at skabe søger at dæmpe en konflikt, der når vi på tv kunne iagttage, hvorsig et grundlag for en bedre levehar fået et dramatisk omfang og dan vores diplomater blev nægtet standard og fremtid, disse EUnu ser ud til at true hele regionen adgang af de israelske soldater i borgere, der er dernede, og os, som og, i sidste ende, verdensiagttager konflikten hjemfreden. EU bliver på inter- EU må forlange, at få diplomatisk mefra, kan nu i fællesskab nationalt plan, næsten kun opmærksomhed og respekt, på betragte, hvordan det hele taget seriøst, når der skal lige fod med USA, ikke for presti- bliver bekriget mange år genopbygges og der skal tilbage. gens skyld, men for mere sikker- Det må være på tide at smides EU-borgeres skattehed og retfærdighed, både for EU lære, at EU ikke kun skal penge, i form af bistand til og resten af verden. genopbygning. fungere som økonomisk

EU har formået at være den største bidragsyder til de lande, hvor der har været konflikter, det er også i orden, da vi har et fælles ansvar og demokratiske værdier, som vi gerne vil have, at hele verden tager til sig. Men alle lande i verden, især lande med et konfliktpotentiale, må være klar over, at man ikke bare kan sætte en konflikt eller en proces i gang, der fører til en skærpelse af en konflikt, der igen i sidste ende skal koste menneskeliv,

de besætte områder, for at sikre at EU, herunder danske borgere, var eller kom i sikkerhed. Derimod kunne man også på tv betragte, hvordan amerikanske CIA-folk og diplomater kunne gå ind og sikre, at deres borger kom i sikkerhed. Konklusionen må være at det, som EU, herunder Danmark ikke kunne præstere, for deres borger, kunne amerikanerne. Aldrig før har jeg set et så stort fællesskab som EU, taget i betragtning af størrelse og ressourcer, blive behandlet som en under-

side 20 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002

bidragsyder, der kun må sætte sig for bordenden, når der skal betales, EU må forlange at få diplomatisk opmærksomhed og respekt, på lige fod med USA, ikke for prestigens skyld, men for mere sikkerhed og retfærdighed, både for EU og resten af verden. Hvis det ikke bliver tilfældet, vil vi fortsat se, hvordan vores diplomater og borgere, bliver dårligt behandlet, hvis de pludseligt befinder sig i en konflikt-område. Konfliktramte parter vil forsøge at trække USA til sig som konfliktløser, imens kan

EU sidde med på sidelinien og betragte den ene spiller (USA), der altid kommer på banen og i øvrigt, næsten på egen hånd, fastsætter hvad spillereglerne skal være, når der ikke er andre spillere på banen. Er det ikke snart på tide, at EU begynder at sætte sig igennem på internationalt plan, at EU-landene i fællesskab udarbejder principper, ikke kun til genopbygning men også til en fredelig og retfærdig løsning af konflikter, der kan opstå. Er det ikke på tide, hvis man ønsker at EU skal forsøge at bidrage til en løsning, at vi så tages seriøst. Danmark overtager snart formandskabet for EU, det vil nu vise sig, om VK-regeringen er i stand til sende nogle impulser ind i EU, så der kan udarbejdes fælles principper for, hvordan man håndterer konflikter, så EU snart kan komme ned på banen og spille med på lige fod med USA. Hverken EU eller Danmark kan forvente, at det altid er i USA's interesse at komme og slukke branden, når det går galt. EU skal ikke udkonkurrere USA men være sig bevidst om de midler og muligheder, det har og råder over. Internationale konflikter kræver internationale løsninger, EU er det instrument, der, set udfra dansk syn, egner sig bedst til løsning af den form for opgaver.


gamle samtale mellem to mennesker, når det drejer sig om at skabe tryghed i den daglige økonomi. Så selv om vi inviterer dig til at bruge løs af vores nye teknologi, er du altid lige så velkommen til at kontakte os personligt for et godt råd eller en samtale om din økonomi. Du vælger selv: Vil du bruge mand eller mus, når du går i Arbejdernes Landsbank.

Din økonomipartner

Brands/CPH

I Arbejdernes Landsbank er vi klar over, at informationsteknologien er med til at gøre hverdagens bankforretninger nemmere for vores kunder. Du kan f.eks. til enhver tid gå i Arbejdernes Landsbank via din pc eller telefon, når du skal betale en regning, overføre penge eller tjekke en saldo. Men uanset WAP, Internet og e-mails så er der ikke noget, der slår den gode

4036

Mand eller mus?


Af Sabina Askholm Larsen, medlem af DSU’s internationale udvalg. Fotograf: Anne Wolthers.

D en 16. april 2002 var en dag, der vil blive husket i Italien fremover. På denne tirsdag var der nemlig generalstrejke i flere af Italiens store byer. Undertegnede befandt sig tilfældigvis i Rom under generalstrejken. Her var jeg vidne til en oplevelse, der virkelig viste, hvor mange mennesker, der stadig kan samles om at slå et slag for lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedsmarkedet. Generalstrejken var den første i Italien i over tyve år. Det forslag, der har skabt den store opstand, omhandler en fjernelse af artikel 18 i den italienske arbejdslov. Artikel 18 forbyder arbejdsgivere med flere end 15 ansatte at fyre medarbejdere uden grund. Derudover indeholder artiklen retningslinier for, hvornår en lønarbejder kan fyres. Fidusen ved at fjerne artikel 18 skulle angiveligt være, at det vil gøre det italienske arbejdsmarked mere fleksibelt. En fjernelse af artikel 18 vil imidlertid få katastrofale følger, da det sociale sikkerhedsnet i Italien er minimalt. Man hører således kun under en forsikring, så længe man har et arbejde. Bliver man fyret, er det slut med sygesikring og anden social sikring.

Avanti popolo vægelsens eller SocialdemokraDette har fået Berlusconis modtil at præge EU i de kommende år. tiets eksistens er spor uberettiget, standere på stikkerne. Der var Vi skal nu til at indstille os på, at selv om kritiske røster fra tid til mødt flere millioner strejkende der ikke længere sidder socialanden hævder det. Når der i et mennesker op til demonstration. demokrater ved roret i størsteEU-land kan blive kørt en politisk Tallene varierer meget, men cirka parten af EU's medlemslande. dagsorden som den, Berlusconi tre millioner er det bud, de fleste Derfor skal vi være stærke i vores kører, er der stadig meget at gøre medier giver. Vi kunne lære noget udmeldelser om, at vi ikke vil tilfor os. Vi kan ikke blot læne os her i det kolde nord, hvad angår lade en svækkelse af arbejdsmartilbage og antage, at vores veldemonstrationer. Der var meget kedet noget sted i EU. Vi tillader færd er noget, der er kommet for politi i gaderne, men der var ingen en sådan svækkelse, hvis politikeat blive. tumult. Ikke noget, jeg så skyggen re som Berlusconi får frit spil til af i hvert fald. Der stod at underminere de rettigpolitifolk i en nydelig ræk- Når der i et EU-land kan blive kørt heder, fagbevægelsen og ke foran Roms hovedbane- en politisk dagsorden som den, Ber- Socialdemokratiet har vægård, Termini, og det, de lusconi kører, er der stadig meget at ret et helt århundrede om gjorde, var at rydde vejen gøre for os. Vi kan ikke blot læne os at bygge op. Rettigheder, for optoget, så der ikke som mange i dag tager for tilbage og antage, at vores velfærd givet. Derfor er tiden nu perskete nogle skader. Det var rart at se et så godt samar- er noget, der er kommet for at blive. fekt til at vise, at vores bebejde mellem demonstranvægelse stadig kan - og vil. Den politik, der bliver ført af ter og politifolk. Grunden til den Generalstrejken i Italien var for Berlusconi, er dybt forkastelig, og ro, der herskede i gaderne, var nok mig et bevis på, at det kan lade sig de, der skal bekæmpe den, er i høj også, at der ikke sås nogen gøre. Vi skal igen have overbevist grad fagbevægelsen og det eumurstenskastende, højtråbende de europæiske borgere om, at ropæiske socialdemokrati. Det vil demonstranter, hvilket gav et vores samfund ikke er tjent med altså sige os. Vi har ikke sejret os rigtig godt billede af strejkens at blive styret af højrefløjen (også selv ihjel - der er stadig meget at berettigelse og seriøsitet. selv om den prøver at gemme gøre. Men hvordan skal vi sejre Demonstrationen slog sig ned sine holdninger væk og foregøgle, igen? For mig at se er EU et af de foran Termini, hvor der blev holdt at den blot prøver at skabe bedre vigtigste midler hertil. Dermed et par taler. Her var stemningen velfærd for færre midler). Derfor har det selvfølgelig også meget afslappet, og demonstrationen ville det være helt på sin plads, om at sige, hvilke repræsentanter, blev lige så langsomt opløst. vi fulgte opfordringen i den gammedlemslandene sender til møle, italienske arbejdersang, ”Avanti derne i EU. Derfor vil det nok så Når man er vidne til sådan en Popolo”, som betyder ”fremad omtalte højreskred, der er sket i strejke, bliver man endnu en gang folk”. For fremad er, hvad vi skal, hele Europa, utvivlsomt komme mindet om, at hverken fagbehvis vi skal vinde Europa tilbage.

side 22 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


Af Kristian Madsen, forbundsformand

V ælgerne

på Østersøens perle besluttede for et år siden at lægge øens fem kommuner og Bornholms Amt sammen i en ny regional struktur. Et utroligt modigt skridt af den bornholmske befolkning og de mange bornholmske lokalpolitikere, der valgte at opgive deres plads i kommunalbestyrelsen for at kæmpe om en af de 27 stole i det nye regionsråd. Den 29. maj skulle vælgerne så sammensætte det nye hold i spidsen for Bornholm og ikke mindst vælge ny regionsborgmester. Mens de fleste DSU'ere pustede ud ovenpå kongressen, sled DSU Bornholm således i det med endnu en valgkamp. Selv havde jeg fornøjelsen af at deltage på et enkelt valgmøde på Bornholm. Bornholmsk lokalpolitik er på mange måder mærkelig at følge, når man kommer fra fastlandet. Hvor lokalpolitik sædvanligvis handler om folkeskoler, børnepasning og ældrepleje, var det andre ting, der var i centrum

Bornholm tager revanche

på Bornholm. Her handlede valgSocialdemokratiets Thomas Thors fortiet under valgkampen: Øens kampen mere om byggeri i kysog Venstres Knud Andersen fik eneste tekniske skole var nærtområder, færgetrafikken til Køhver otte. En markant øretæve til mest lukningstruet, indtil Anders benhavn og arbejdsløsheden, der Venstre, der ved amtsrådsvalget i Fogh Rasmussen trak besparelpå Bornholm er næsten 25%. 2001 fik absolut flertal. På valgserne på uddannelsesområdet For os andre var valget på aftenen lavede SocialBornholm også første Der er grund til at ønske Thomas demokratiet og Bornmulighed for at få en direkThors, Socialdemokratiet og DSU holmerlisten imidlertid te strømpil på stemningen en konstitueringsaftale, på Bornholm tillykke med valget. der betyder, at Rønnes hos vælgerne efter 20. november. For selvom val- Men der er også grund til at sige hidtidige borgmester, get handlede om lokale tak. Tak, fordi I viste os, at Social- Thomas Thors, bliver ny temaer, har den nye rege- demokratiet stadig kan vinde, og regionsborgmester. Det ring gennemført en række at vores gamle parti stadig har ville næsten også have initiativer, der påvirker været skæbnens ironi, hvis sine største triumfer foran sig. Bornholm. bornholmerne efter at Vælgerne kunne godt genhave samlet øens adminemskue, at Venstres Knud nistration, havde valgt nogle potilbage. De nye signaler i milAndersen var på kant med sandlitikere, der ville splitte dens indjøpolitikken og angreb på planheden, når han under valgkampbyggere. loven er en trussel mod Bornen vedholdende fromt fastslog, at Der er grund til at ønske Thomas holms unikke natur og miljø. Venstres vigtigste prioritet skam Thors, Socialdemokratiet og DSU Nedskæringerne på aktivering og var be-skæftigelsen. Men den på Bornholm tillykke med valget. brugerbetaling på efteruddanstakkels Knud Andersen kan nok Men der er også grund til at sige nelse rammer ekstra hårdt på langt hen ad vejen takke Anders tak. Tak, fordi I viste os, at Bornholm, hvor ledigheden er Fogh Rasmussen for det dårlige Socialdemokratiet stadig kan meget høj. valg. Venstre mødte vælgernes revinde, og at vores gamle parti Valgets store vindere blev Bjarne vanche for regeringens mange stadig har sine største triumfer Kristiansen fra Bornholmslisten, upopulære initiativer, der blev foran sig. der løb med ni mandater, mens

side 23 ■ Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms medlemsblad ■ nr. 4 juni 2002


POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC)

Regeringens køreplan Flere hundrede DSU'ere og socialdemokrater, fordelt på 35 byer rundt i landet, gik torsdag den 30 maj på gaden og uddelte "regeringens køreplan", for at mærkere utilfredsheden med VK-regeringens politik.

BILLIGE REJSER TIL UNGE OG STUDERENDE

Borggade 3, 8000 Århus C. Tel: +45 8612 6211 Fax: +45 8613 4499 Åbent hverdage 10-18, lørdage 10-14 aarhus@wasteels.dk

LEVERANDØR TIL DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

www.wasteels.dk

Skoubogade 6, 1158 København K. Tel: +45 3314 4633 Fax: +45 3314 0865 Åbent hverdage 9-18, lørdage 11-15 mail@wasteels.dk


DSUeren nr 4 - 2002