Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke
Lignelsen om den barmhjertige samritaner af Anna Marie Johansen
R · HERNI DE
RUP · VAL LE
OG GJE L NG
NUMMER 3 N OV E M B E R 2 0 2 1 2 8 . Å RG A N G
ENIGHE GM
Hvad stiller vi op med næstekærligheden? Prædiken over Den barmhjertige Samaritaner, Lukas 10,23-37 (3. Mos. 19,1 ff og Gal. 2,16,21)
Af Morten Kvist Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Moses, som uddyber nogle af de ti bud for folket og Paulus, som har en helt ny opfattelse af loven og de mange bud, – vi er så vist i nærheden af kristendommens centrum, det vi af og til kalder forholdet mellem lov og evangelium, dvs. den rette brug af både den moralske og juridiske lov, og det vil igen sige, hvordan vi får stillet os rigtigt i forhold til begrebet næstekærlighed.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er sammen med lignelsen om den fortabte søn et af de tydeligste billeder på, hvad kristendommen går ud på og derfor også, hvad næstekærlighed er, og hvor den kommer fra. Lad os i dagens anledning holde os til lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Her overvindes forbeholdet overfor den fremmede, her er der selvopofrelse, her er der en mand, der ikke først og fremmest tænker på sig selv, her lægges der afstand til moralsk selvtilstrækkelighed, her overvindes frygtsomhed, her er én, der ikke lader 2
sig skræmme af blod, snavs og hjælpeløshed. Det ligner næstekærlighed i fuld udfoldelse, og det er det også. Vi får endda en anvisning på, hvordan vi selv skal stille os: ”Gå du hen og gør ligeså!”, siger Jesus til den lovkyndige, som udæskede ham, for at få et svar, der passede ind i, hvad han gjorde i forvejen. Han ville retfærdiggøre sig, som der står. Han ville være på den sikre side af den gode moral. Meget på spil Der er meget på spil i denne lignelse. Det første vi får øje på, det første niveau, er at næstekærligheden er enkel. Den består i at gøre, hvad ens næste har brug for, at overvinde sin egen egoisme eller behagelighed og endda risikere noget på vegne af ens næste, om ikke andet så penge. Her er det fristende at blive stående og sige: ”Hvad venter vi på! Lad os komme i gang!” Det sker da også ret tit, at vi falder for denne fristelse til at blive i det umiddelbare, og der kan også være brug for det, sådan som lignelsen jo også lægger op til det. Men livet former sig nu engang sådan, at vi aldrig kan blive stående, hvor vi står og slet ikke i
det umiddelbare. Der følger altid overvejelser med, og vi er altid på vej videre; det gælder også, når vi skal forvalte næstekærligheden. Kristendommen viser sig at være uhyre opmærksom på netop dette forhold. Næstekærlighed gælder alle og er ubegrænset Den lovkyndige, som spørger Jesus, ønsker netop at blive stående i sin egen, selvsikrede opfattelse af, hvad Moseloven siger om næstekærlighed, men Jesu lignelse tvinger ham videre væk fra det umiddelbare. Det samme sker for os, når vi lytter med. Vi kan ikke undgå at få øje på det næste niveau, som udfoldes i lignelsen. Det næste niveau er, at næstekærligheden gælder alle. Og den er ubegrænset. Hvordan kan vi se det? Det ser vi af, at det er en samaritaner, der gør det rigtige overfor et menneske, han ifølge Moseloven ikke var forpligtet overfor. For det første er han som samaritaner, en slags falsk jøde i de ortodokse jøders øjne, og ikke underlagt Moselovens bestemmelser; det kunne måske endda betragtes som en mild krænkelse, hvis han stillede sig ind under dem. For det andet udøver han næstekærlighed overfor en fremmed, som det jødiske fællesskab ikke omfattede. Den fremmede havde ikke noget med Moseloven og dens moral at gøre, tilhørte ikke det udvalgte folk, så enhver ordentlig jøde burde slet ikke omgås samaritanere.
Daniel Bonnell - The Good Samaritan I lignelsen er samaritaneren imidlertid helten, som sprænger alle rammer for, hvad et menneske må og skal. Han er umisforståeligt den gode, der gør det rigtige, og den lovkyndige har ikke noget at sige til det. Hermed er næstekærligheden brudt ud over sine jødiske grænser, og Jesus sætter ikke nye grænser for den hverken her eller ved andre lejligheder. Her har vi virkelig forladt den umiddelbare og umiddelbart handlingsorienterede opfattelse af næstekærlighed. Her dukker de første dilemmaer op. For kan det virkelig være rigtigt, at næstekærligheden er for enhver og ubegrænset, dvs. at den gælder altid? Forbrydere, svindlere, hadefulde terrorister, kynikere er de virkelig omfattet? Svaret er ja, og vanskelighe- ➤ 3
John Adam Houston - The Good Samaritan. Og næstekærlighed er et fænomen, som ikke kan inddæmmes, udvides eller begrænses af hverken jura eller moral, men jura og moral kan yde en vis beskyttelse. der tårner sig op, når vi tænker på, hvor forbeholdne vi kan være blot overfor en simpel fremmed, der kommer til vores dør og beder om hjælp. Næstekærlighed er et dilemma Betyder det så, at vi skal tømme fængslerne og byde terroristen indenfor. Vil det ikke opløse samfundet? Må vi så ikke alle bevæbne os, skyde først og spørge bagefter? Jo, det ville det betyde. Pointen er heller ikke, at vi skal gøre dette. Pointen er, at i samme øjeblik vi lægger øre til lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvad vi har gjort i mere end tusind år, i samme øjeblik vi ser os selv i samaritaneren, har vi fået mange moralske dilemmaer på halsen. Og det er meningen. Vi skal anfægtes både af den moral, vi har og den, vi mangler. Vi skal i modsætning til den lovkyndige forstå, at der ikke findes en lov, der kan sikre moralen; der findes heller ikke en frihed, der kan undvære moralen. Moral og jura er to forskellige ting, der ikke altid kan passe sammen. Frihed er altid under ansvar. 4
Kristendommen leverer i eftertankens lys ingen nemme, moralske løsninger. Den gør den gode og rigtige moral til dilemmaer. Vi kan imidlertid ikke tænke på dilemmaer hele tiden, vi skal som bekendt videre. Derfor indfører vi regler som ethvert samfund må gøre det, men som kristne mennesker er vi højbevidste om reglernes begrænsning, ja endda om deres til tider skadelige virkninger. Næstekærlighed som nyhed Det fører os til det tredje niveau i lignelsen. Vi har nu set næstekærlighed som umiddelbar og handlingsorienteret, vi har set dens skræmmende omfang og ubegrænsethed, hvor meget den virkelig kræver af os, og at det fører ind i moralske dilemmaer. Det tredje niveau er så den egentlige nyhed i kristendommen, fordi Jesus gør dette tredje niveau til de andres forudsætning. Da Jesus har fortalt lignelsen, stiller han et spørgsmål til den lovkyndige:
”Hvem af disse tre synes du var den mands næste, der faldt iblandt røvere?” Sætningen kan oversættes fra græsk på to forskellige måder. Vi har i dag valgt den vanskeligste, fordi den gør den forslåede mand i vejgrøften og samaritaneren til næste for hinanden. Den forslåede mand er indlysende en næste for samaritaneren. Men samaritaneren er i lige så høj grad næste for den forslåede, fordi den forslåede kalder kærlighed frem i samaritaneren. Samaritaneren bliver gjort barmhjertig; den forslåede skaber hans hjerte i barmen, en skabende handling, som samaritaneren ikke kunne have frembragt af sig selv. Der blev kaldt på ham udefra, og det gjorde ham barmhjertig, og han må adlyde barmhjertighedens kraft. Hermed bliver hjertets skabelse eller omskabelse bragt ind i lignelsens centrum. Det er her den egentlige barmhjertighed bliver til, og det er herfra den skal sprede sig i verden. Det er en af grundene til, at ordet ’hjerte’ er et af de allervigtigste i kristendommen, for det er kun med hjertet, man kommer på sporet af, hvad et menneske er. Når barmhjertigheden således spreder sig, så finder også det vigtigste sted, moralske forskydninger, dilemmaer og nogle gange en undren over, hvor meget mod barmhjertigheden kan kræve, kort sagt en udvikling i samvittigheden.
Og hvad er et menneske så i dette lys? Et væsen, hvis samvittighed og hjerte skabes af ånden i lignelsen, dvs. af Gud, og derfor skal hjertet overlades til Gud. Vi skal være bevidste om denne rangorden, at hjertet kommer først, og at Gud er kilden til vores barmhjertighed. Det er, hvad Paulus siger til galaterne: ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Det betyder, at Guds ånd, som vi kender fra Jesu liv og f.eks. fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner, vil skabe os og gøre os barmhjertige. At være barmhjertig er i virkeligheden det samme som at tro på Gud. Så lad være med at spekulere over, om man nu tror eller ikke tror, men overlad hjertet til Gud, og Han vil gøre det barmhjertigt. Det er et trosudtryk. Kristendommen er en ophøjelse af hjertet over moralske regler og juridiske love. Det medfører en frihed, vi har svært ved at bære. Derfor kan vi ikke undsige moral. Derfor må vi have love og regler. Men når vi har reglerne og drøfter moralen, skal vi huske, at hjertet skabes af Gud, således som han skabte barmhjertighed hos samaritaneren. Det er ikke vores eget værk, og denne erkendelse af hjertets status og dets muligheder i verden vil altid være en nyhed, som kristendommen kommer med. Amen 5
Tale ved altergangen Nadveren vil skabe, hvad vi ikke selv kan skabe: Et hjerte i barmen. Vi glemmer, vi hører ikke efter, vi forstår måske ikke åndens tale, eller hvad ånd er. Men når vi knæler og modtager brød og vin, vil mindst én af vore sanser åbne sig mod hjertet, eftersom de alle fem er i brug. Om
ikke andet kan man smage brødet og vinen. Dette forhold var Jesus på det rene med. Derfor indstiftede han nadveren som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så at vi hver især kan give og modtage barmhjertighed Amen
Nyt bestyrelsesmedlem i Gjellerup Mit navn er Anni Anette Kristensen. Jeg er 56 år og bor i Hammerum sammen med min mand. Vi har to voksne sønner, to søde svigerdøtre og et lille barnebarn. Jeg har været medlem af Gjellerup Valgmenighed siden 1985, hvor jeg flyttede til Hammerum. Jeg arbejder til daglig med rådgivning og kommunikation i et forsikringsselskab, og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med de meget dygtige og erfarne bestyrelsesmedlemmer, der i dag sidder Valgmenighedens bestyrelse.
6
Jeg ser frem til et godt og værdiskabende samarbejde.
Konfirmander 2021
Hammerum: Nederst fra venstre: Anne-Sofie Møller Gustafsson, Lærke Tranborg Meldgaard, Caroline Klostergaard, Natasja Borggreen Nellemann, Nanna Hejslet Bruun, Thilde Olivia Mikkelsen, Nikoline Bjerre Thorn, Karla Schouw Venø, Mikkel Moesgaard Lauridsen, Gustav Andreas Bjerregaard, Rasmus Rønning Agerbo, Asger Aunsholt Christiansen, Josefine Steen Nørgaard, Mathilde Løkke Thorup, Emma Nyholm Mosgaard, Isabelle Märcher Tómasdottir, Sophia Nørby Royer, Marie Pind, Micklas Georg Kruchov Thygesen, Christoffer Dam Ejstrup, Jonathan Jairo Nielsen.
Herning: Nederst fra venstre: Gustav Larsen Wortmann, Julie Vinter Sandgaard, William Lyk Eskildsen, Oliver Søndergaard Rasmussen, Theodor Michael Majlund Steenberg. 7
Valgmenighed og folkekirke
En bemærkning En valgmenighed har siden 1866 været en del af den danske folkekirke. En frimenighed er derimod uden for folkekirken. For begge slags menigheder gælder det dog, at de har kunnet opnå anerkendelse som vielsesmyndighed, og præsterne har kunnet blive optaget i Pensionskassen af 1950.
Derved opnåede man at anerkende valgmenighederne og frimenighederne som hørende til det danske folks kirkeliv, skønt nogle altså var udenfor eller på kanten af selve organisationen den danske folkekirke. Man skabte mulighed for, at de ansatte i valgmenighederne, frimenighederne, Dansk Kirke i Udlandet og Danske Sømandskirker samt de private kirkelige organisationers ledere også kunne
8
søge optagelse i pensionskassen, ubesværet og uden økonomisk tilbageslag kunne skifte arbejde mellem de forskellige dele af folkets kirke. Fra Finansministeriets side lægges der op til at ændre på dette forhold. Pensionskassen af 1950 vil efter planen pr. 1. januar 2022 eller 2023 ikke længere optage nye medlemmer. Hvis ændringen træder i kraft, vil det betyde, at valgmenighederne o.a. selv skal betale det fulde beløb for præsternes pensionsopsparing, hvor staten hidtil har betalt langt det meste. Det vil medføre en betragtelig forøgelse af lønudgiften, hvis man vil have mulighed for at tiltrække kvalificerede præster i alle aldre. Og det vil gøre det mere usikkert at skifte arbejde indenfor kirkelivet. Derudover er der tale om en undsigelse af den hidtidige opfattelse af, hvad folkets kirke er, at den ikke alene er organisationen folkekirken. Det sidste er nok så vigtigt. Hvis ændringen gennemføres, vil det på længere sigt få stor betydning, også for Herning og Gjellerup Valgmenigheder. MK
Fra Forretningsføreren Vi opdaterer fortsat medlemskartoteket og husker jer lige på at sende mig jeres adresseoplysninger og telefonnumre på kbr@h-g-valgmenighed.dk hvis dette ikke allerede er sket. Og har I husket at give Valgmenigheden adgang til jeres skatteattest? Adgangen er gyldig i 5 år, så den skal fornys løbende. Og husk ligeledes PBS-tilmelding. Vi oplever desværre, at de unge og yngre medlemmer, især de ikke-hjemmeboende, ikke får sendt oplysningerne til mig og ikke er tilmeldt PBS.
Det betyder uheldigvis, at deres bidragsopkrævninger går tabt i posten med deraf manglende indbetaling. Så husk meget gerne jeres unge mennesker på vores kartoteksopdatering, adgang til skatteattest efter det fyldte 25. år og PBS-tilmelding (med PBS-tilmelding undgår vi posttabene). Kontakt mig gerne i telefontiden på 4026 0818 både vedr. opdatering og skatteattest - og hav NemID klar, så guider jeg igennem på skat.dk. Med venlig hilsen Forretningsfører Karin Brammer
Efterårsskov Foto af Inge Merete Jespersen
Sort Sol - Ukendt
Vores graver og kirketjener Lilian Kjær, Hammerrum
9
Kalender: Lørdag d. 30. oktober kl. 14.00 og kl. 16.00: Valgmenighedskirken i Herning danner rammen om to eksperimenterende koncerter med MidtVest Pigekor og jazzduoen De Waal/Ljunggren
Torsdag d. 4. november kl. 19.30 på Herning Friskole: Foredrag ved historiker Morten Thing: Jødedom, jødesprog, jødefolk
Koncerten bliver en spændende musikalsk oplevelse, der består af en række danske sange sunget af pigekoret, kædet sammen med og ornamenteret af de to jazzmusikeres legesyge med- og modspil, suppleret af et enkelt ny-komponeret værk, der indgår i den musikalske opbygning. Koncerterne filmes og optages og vil senere hen på sæsonen udmønte sig i en film og udgivelse af en vinyl. Billetter kan købes via Fermatens hjemmeside: www.fermaten.dk og MidtVest Pigekors hjemmeside: www.midtvestpigekor.dk
Morten Thing (f. 1945), søn af en blikkenslager fra Herning og en jødisk immigrantpige fra København. Han har undervist på universiteter, og har forsket i bl.a. kommunisme og jødisk historie. Har skrevet mange bøger, bl.a. Kommunismens kultur 1-2, De russiske jøder i København 1882-1943, Min mors historie, Sabotøren. Min fars historie, De danske vittighedsblades historie. Søndage d. 7. november, 12. december og 23. januar kl. 14.00-16.00: Søndagscafé på Toftebo
10
Vocal Pleasure er glad for at vise nogle af vores traditioner ved at slutte året 2021 med en julekoncert i Herning Valgmenighedskirke. Nyd en times tid med dejlige melodier udsat for rytmisk kor.
Gjellerup Valgmenighed arrangerer Søndagscafé i samarbejde med Toftebo Aktivitetscenter og Gjellerup Kirke. Programmet ligger som flyer i Gjellerup Valgmenighedskirke. Kaffe 25,00 kr. Søndag d. 21. november kl. 16.00: Messe i mørke Sammen med MidtVest Pigekor afholdes en gudstjeneste beregnet på den mørke tid, som både musikken og liturgien vil være afpasset til. En sådan gudstjeneste har aldrig før været afholdt og vil blive udviklet til lejligheden. Søndag d. 5. december kl. 16.00: Advents-/julekoncert med MidtVest Pigekor Program foreligger senere. Tirsdag d. 7. december kl. 19.30: Julekoncert med Vocal Pleasure Vocal Pleasure synger julen ind.
Koret præsenterer danske sange, sange af danske kunstnere og et julerepertoire, som kommer vidt rundt om årstidens sange, amerikanske highlights og selvfølgelig også traditionelle julesalmer, hvor arrangementerne dog har fået en lille twist, så de ikke helt ligner sangen omkring juletræet. Vocal Pleasure glæder sig sammen med dirigent Kristian Bay og korets faste huspianist Henrik Tjagvad til at fylde det smukke kirkerum med vellyd og til at give publikum en slapper i juletravlheden og ikke mindst komme i en rigtig fin julestemning. Entré: kr. 100,00. Billetter købes ved døren (Børn under 15 år halv pris). ➤ 11
Lørdag d. 11. december kl. 14.30: Julekoncert i Gjellerup Valgmenighedskirke med Karolinekoret
Vi skal synge, høre en historie, drikke kaffe og have en hyggelig optakt til julen.
Dirigent Erling Kyvsgaard.
Alle er velkomne. Der kan bestilles kirkebil. 2022
Entré kr. 50,00. Søndag d. 12. december kl. 10.30: Familiegudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke Ved en familiegudstjeneste tages der særligt hensyn til mindre børn. Der vil være kendte salmer og fortælling. Det er en god lejlighed for hele familien incl. bedsteforældre til at følges i kirke. Børnehavebørnene og minikonfirmanderne får en særlig invitation. Alle er velkomne. Torsdag d. 16. december kl. 15.00: Adventsmøde på Herning Friskole Vi holder adventstiden i hævd som en stilfærdig forberedelse til højtiden. 12
Søndag d. 9. januar kl. 19.00: Fælles Helligtrekongers aften i Herning for alle konfirmander og deres familier Vi begynder i kirken med en kort, familievenlig gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke, hvorefter vi går hen på Herning Friskole Nærmere information senere.
Aftenen er tilrettelagt med henblik på konfirmanderne og deres familier. Aftenen er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding til forretningsfører Karin Brammer på kbr@h-g-valgmenighed.dk
Tre torsdage kl. 17.00: d. 20. januar, d. 3. februar og d. 3. marts ved Vibeke Lundbo og Morten Kvist Stillestund og aftensang i Herning Valgmenighedskirke Der læses en tekst eller to, velegnet til fordybelse, hvorefter der bliver mulighed for stille indadvendthed evt. til dæmpet musik. Vi afslutter med en aftensang. Varighed ca. 45 min.
Koncerten vil være en fællessangkoncert og er en del af kammermusikfestivalen ”Vintertoner”, som i 2022 afholdes i og omkring Herning. Søndag d. 6. februar kl. 16.00: Kyndelmissemesse, en vesper En vesper er en aften-gudstjeneste (vesper = aften, latin) og var oprindeligt navnet på en af de tidebønner, der blev (og bliver) afholdt i de kristne klostre.
Der kræves ingen forberedelse og ingen tilmelding. Onsdage d. 12., 19., 26. januar og 2. februar kl. 19.30 på Hammerum Friskole ”Litterær onsdag” Vi læser den norske roman ”Søsterklokkerne” af Lars Mytting. Jeg gennemgår romanen i form af referat, højtlæsning og kommentarer. Alle er velkomne. Kaffe og brød kr. 50,00 pr. gang. Torsdag den 27. januar kl. 19.30: Koncert med Ensemble MidtVest og MidtVest Pigekor i Herning Valgmenighedskirke
Vi afholder vores egen udgave i samarbejde med MidtVest Pigekor. Lørdag og søndag d. 26. - 27. februar: Højskoledage Programmet omfatter foredrag ved filosof Jacob Lautrup Kristensen: ”Dømmekraft og kritisk tænkning” og forfatter Birgithe Kosovic: ”Det du ikke vil vide”. Sammenkomst med fællesspisning, vin, sang m.m., gudstjeneste med ➤ 13
skuespiller Thure Lindhardt som prædikant med efterfølgende interview af Morten Kvist. Udførligt program foreligger i løbet af november. Onsdag d. 9. marts kl. 19.30: Generalforsamling i Gjellerup Valgmenighed på Hammerum Friskole Torsdag d. 10. marts kl. 19.30: Generalforsamling i Herning Valgmenighed på Herning Friskole Torsdag d. 24. marts kl. 17.00-18.00: Fyraftensang på Herning Bibliotek
– hvordan Israel-Palæstina konflikten påvirker især kvinders hverdag (”Political is Personal”, PiP) Interview med ca. 100 kvinder indtil i dag er baggrunden for foredraget. PiP har fået en del omtale både i IsraelPalæstina men også i Danmark og ved det Europæiske Parlament i Bryssel, hvor en udstilling om PiP blev afholdt for tre år siden (www.politicalispersonal.org). ”Sarah Arnd Linder er dansker med israelsk far, bosiddende i Israel de seneste 14 år. Hun er uddannet i konfliktløsning, internationale relationer og Mellemøsthistorie.“ Dette arrangement er det sidste af de tre aftener om Israel, som blev udskudt af Covid-19-pandemien.
Morten Kvist leder os gennem gamle og nye sange. Ved klaveret Lars Sørensen, bassist Christian Eriksen. Tirsdag d. 5. april kl. 19.30 på Hammerum Friskole: Foredrag ved Sarah Arnd Linder: ”Det politiske er personligt” 14
VORES AFTALE
med MidtVest Pigekor og Vocal Pleasure Vil man have en af de gratis billetter til en af korenes koncerter, skal man henvende sig til vores forretningsfører Karin Brammer på mail kbr@h-g-valgmenighed.dk
Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nørre Alle 21
9712 0652
Herning Valgmenigheds bestyrelse
Morten Dybro (formand), Vestertorp 52, Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand), Lindegårdsvej 54 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer), Sdr. Feldingvej 32, Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær), Th. Nielsensgade 76 6095 4609 Vibeke Lundbo Jørgensen, Ved Volden 5 3060 3940 Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand), Kastanie Allé 12, Hammerum 4036 3941 Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293 Lene Bækgaard Andersen, (sekretær), Hesselbjergvej 6 5095 4950 Anni Anette Kristensen, Toften 11, Hammerum 5128 6595 Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210
Ansatte
Forretningsfører: Karin Brammer Højgårdvej 2C, Tjørring kbr@h-g-valgmenighed.dk
4026 0818
Telefontid: Mandag-onsdag-fredag kl. 9.00-12.00
Organist: Elena Zubakina, Møllehøj 8, 2 Kirkesangere: Celina Holmslykke, Koustrupparken 125, Lind Cathrine Evertsen Birk, Drosselvej 6, Hammerum
6027 7591
5188 2280 2132 9967
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv. 5137 8114
Hammerum: Graver og kirketjener Lilian Kjær Østergade 60, Vildbjerg
6016 8414
På kirkegården: Hjælp ved GA Service, Ørnhøj
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Redaktionen
Morten Kvist (ansvarshv.) Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro
praest@h-g-valgmenighed.dk karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
24. oktober 31. oktober 7. november, Alle Helgen 14. november 21. november 28. november 5. december 12. december 19. december 24. december, Juleaften 25. december, 1. juledag 26. december, 2. juledag 1. januar, Nytårsdag 2. januar 9. januar 16. januar 23. januar 30. januar 6. februar 13. februar 20. februar 27. februar 6. marts 13. marts
Herning
Gjellerup
kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 16.00, Bemærk! kl. 16.00 Messe i mørke
kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30
kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.30 Familiegudstjeneste kl. 9.00 kl. 16.30 kl. 10.30 Fælles m. Hammerum Fælles m. Hammerum Ingen kl. 19.00, se kalender kl. 10.30 kl. 16.00, Bemærk! kl. 10.30 kl. 16.00, Vesper kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.30, se kalender kl. 9.00 kl. 10.30
kl. 10.30 kl. 9.00
med MidtVest Pigekor, se kalender
Fælles m. Herning
Fælles m. Herning, se kalender
kl. 10.30 kl. 15.00 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 16.00 Ingen
Fælles m. Herning, se kalender
kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00
Fælles m. Herning
kl. 10.30 kl. 9.00
Fælles m. Herning
kl. 10.30 kl. 9.00
Bemærk! Nogle gudstjenestetidspunkter i Herning er ændret fra kl. 9.00 til kl.16.00
NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændredet året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.