Kirkeblad November 2020 - Nummer 3

Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

R · HERNI DE

RUP · VAL LE

OG GJE G L N

NUMMER 3 N OV E M B E R 2 0 2 0 2 7 . Å RG A N G

ENIGHE GM

Om moralisme og Guds rige på vandring.

Om Martha og Maria Prædiken over Lukas 10, 38-2.

Af Morten Kvist Maria har valgt den gode del, får vi at vide, og så kan vi alle vel vende køkkenet ryggen! Gryder, potter og pander, skraldespanden og den stoppede vask, indtørrede kaffefiltre og den ildelugtende karklud, lad det alt sammen ligge, og lad det ligge med god samvittighed. Og vi kan vel gå videre end det. Rengøring og den almindelige husorden behøver vi heller ikke at tage os af, hvis vi blot ligesom forbilledet Maria vælger den gode del, som er at lægge øre til, hvad Jesus siger.

Gid det var så enkelt, og gid det var så let at slippe for karkludene og den stoppede vask. Virkeligheden modsiger imidlertid den lille historie; vi ved jo godt, at vi ikke hele dagen slipper afsted med at gøre som Maria. Derfor er historien også et godt eksempel på, hvordan vi skal læse og forstå NT. Vi 2

kan ikke én til én overføre, hvad der står, til vores egen tilværelse. Vi kan ikke bare gøre som Marie. Så ender vi nemlig hurtigt i Marthas position.

Det må vi lige have på plads.

Vi kan jo forestille os, at Martha tager Jesu irettesættelse til sig. Hun lader gryder være gryder og sætter sig ved siden af Maria ved Jesu fødder. De to søstre tager ved lære, og herefter bruger de Jesu ord som rettesnor for sig selv og ikke mindst andre. For ligesom Jesus irettesatte Martha, kan Marthe og Maria vel irettesætte andre. Det har de nu lært, og indholdet af denne lære er, hvad Jesus har fortalt dem, skønt vi i dag ikke hører noget om, hvad det er. Det er der en pointe i. Vi skal have fat i et overordnet forhold, en mekanisme, som vi er underlagt og hele tiden skal agte på.

En regel ud af Jesu ord Denne mekanisme er, at Martha og Maria kommer til at lave en regel ud

af Jesu ord; og de kan ikke lade være. I samme øjeblik Jesus er ude af huset, går de to søstre i gang med at bearbejde deres indtryk. Hvad sagde han i grunden?

Hvorfor er han så uimodståelig at lytte til? Hvordan skal vi bringe det videre til naboerne, og straks er de i færd med at forenkle, huske det vigtigste og glemme noget andet; straks er de i færd med at lave råd og vejledning ud af Jesu ord, og straks står de i fare for at lave en moralsk lov ud af dem. Det kan ikke undgås, og vi gør Martha tadelt ihre eitle Schwester Maria Magdalena af det alle, fordi menneFrancesco Lupicin sker har brug for råd og vejledning fra hinanden. Vi har Moralisme var jo netop, hvad Martha brug for moralsk opmuntring og udviste, da Jesus kom til deres hus, og bekræftelse på, at vi gør det rigtige.

Martha bebrejder ham, at han ikke Tilsvarende har vi brug for at dømme får Maria til at gøre ligesom hende om moralsk og umoralsk, lægge selv. ”Sig dog til hende, at hun skal afstand til det umoralske, for derved hjælpe mig.” Eller: ”Sig dog, at hun selv at kunne holde fast i det moralsk skal være ligesom mig!” Svaret til rigtige. Men vi er samtidig på vej ud i Martha er, at hun skal lade sin moralmoralisme, dvs. at være moralske på ske forargelse falde, lade gryder og andres vegne og måske endda moralsk karklud være, hvad de er, dvs. noget, kræve af andre, hvad vi selv har svært som hun ikke skal lægge vægt på lige ved at leve op til. nu. De kan spise senere. Hun kan gøre rent senere, men lad nu være ➤ 3

med at gå op i det lige nu, hvor der er vigtigere ting at forholde sig til.

Det svarer i nogen grad til en scene i en berømt film om japanernes angreb på Pearl Harbour under 2. verdenskrig. Alt åndede fred og ro den søndag morgen, da japanerne angreb, og amerikanerne blev taget på sengen.

De amerikanske marinesoldater havde f.eks. ingen våben og da en gruppe af dem løb hen til et våbendepot, blev de mødt af en mand, der krævede papirer og stempler, lov og orden for at udlevere våbnene. Det skete vel at mærke, medens bomberne regnede Jesus hos Martha og Maria af Karl Isakson

4

ned over hovedet på dem. Vagten stillede sig dermed fuldstændig udenfor situationen. Marinesoldaterne måtte slå ham ned, så de kunne få fat i våben og ammunition og begynde at kæmpe, selvom det ikke nyttede stort.

Det sammenlignelige mellem Martha og soldaten er, at de begge handler fuldstændig udenfor situationen, og vil have deres egen af den fælles moral godkendte regel til at gælde, hvor den ikke skal gælde, fordi den ikke kan dække situationen. På denne måde bliver reglen eller moralen til en slags ubevidst ideologi, der lægges ned over virkeligheden, en fare vi alle altid står i.

Selvfølgelig skal der papirer og stempler til for at udlevere våben og ammunition under normale, fredelige omstændigheder. Selvfølgelig skal Maria hjælpe i køkkenet med potter og pander, med kost og med spand, selvfølgelig er det på kanten af det moralsk acceptable, hvis hun unddrager sig; vi ved alle, hvor irriterende det er, når nogen forsøger – under normale omstændigheder. Men

omstændighederne er særlige. I det ene tilfælde er der krig. I det andet tilfælde er Guds rige på besøg, og ingen af tilfældene kan man kalendersætte, eller behandle efter almindelige, moralske standarder.

Hvad bliver der tilbage?

Dét bliver tilbage, at Guds rige, Jesu Kristi liv og historie sammen med kvinderne og disciplene, omsat til enhver nutid, er af en højere status end den til enhver tid gældende moral i dette tilfælde Marthas moral. Guds rige er det højeste, som findes, så højt, at når vi vil tage det i vore hænder, som vi må formode, at Martha og Maria gjorde efter Jesu besøg, for at gå ud og gøre godt med det, så slider vi på det. Vi kan ikke undgå at trække det nedad, fordi vi skal række opad for at få det og jo ikke kan gå med hænderne oppe i luften eller med åben favn hele tiden. Vi kan ikke undgå at gøre det til først moral, fordi moralen og dens fætter, juraen, nu engang er de to forhold, hvor vore indbyrdes relationer først og fremmest afklares; siden kan moralismen så komme til.

Men der findes altså noget højere end moral og jura, og dette højere er Guds rige, som vi ved hver eneste givne lejlighed skal stille os til rådighed for.

Det er, hvad Maria har forstået og får ros for. Det er, hvad Martha stiller sig i vejen for og derfor bebrejdes.

Læg vel mærke til, at Jesus er på vandring og Martha tager imod ham.

Guds rige er ikke stationært, det går omkring. Martha gør det rigtige til at begynde med, men misforstår så situationen, idet hun så at sige lægger sin egen normalitet ned over besøget, hvor hun skulle have fulgt en anden impuls, hvis den altså var der; den Maria fulgte.

At Martha gjorde det forkerte, er der tilgivelse for, men for at kunne tage imod tilgivelse og ikke mindre forstå dens rækkevidde og tage den til sit hjerte, må hun altså først belæres om sin fejltagelse, ja bebrejdes sin vildfarelse. Lad os fortsætte tanken fra tidligere, at Martha sætter sig ved siden af Maria og nu med røde ører, flov over sin vildfarelse, skønt hendes reaktion nok er mere almindelig end Marias, da må vi sige, at Martha har fået udviklet sin syndsbevidsthed, dvs. bevidstheden om sin egen synd – ikke først og fremmest andres; den er nemlig let at få øje på! Syndsbevidsthed gør alt andet lige risikoen for moralisme betragtelig mindre.

En moralistisk tid Vi gennemlever lige i øjeblikket og et stykke frem i tiden en meget, meget moralistisk periode i vores historie, hvor der ikke synes at være tilgivelse.

Det har vi prøvet før, så man kunne måske tro, at vi var vaccineret mod moralisme. Det var vi ikke. Også den er på vandring, men som det modsatte af Guds rige. Mennesker mister job og karriere og anseelse for større ➤ 5

horisont. Guds rige, som f.eks. er tilgivelse, mangler. Den gode del mangler, og det kan igen forklares ved, at vi som samfund først lige er begyndt at kæmpe os tilbage på den vej, hvor vi igen kan tale om Gud og blive taget alvorligt. Uden at have Gud med i sin bevidsthed, og uden at have den vandrende og tilgivende Guds ånd med i sin bevidsthed, bliver vi alle Christ in the house of Martha and Mary af Alessandro Allori moralister. Det sker med stor hast lige nu. eller mindre forhold sket for mange år Moralismen fejer som en storm siden, hændelserne kan være revet ud gennem de vestlige samfund uden at af sammenhæng, ofte kendes de møde meget modstand. nærmere omstændigheder ikke, og alligevel råbes der ’uanstændighed’, Da er det godt at tænke på, at ”Guds ’umoral’ og det, det er værre efter ærinde går hver en storm” (DDS mennesker. Råbene lyder som et led i 655,6). Også denne. I stormen bliver et opgør med forskellige, undertrykhistorien om Martha og Maria akkukende forhold i vores kultur. Der er rat en historie til tiden, hvor Maria uden tvivl meget om snakken, men vælger den gode del, fordi hun et par der råbes også uden syndsbevidsthed, øjeblikke før Martha forstod, at hun altså uden bevidsthed om, at den, der havde brug for Guds rige, og det var råber, også er en synder; der råbes jo lige her i hendes stue. Og Martha? altså moralistisk.

Fik hun røde ører, fik hun også en chance til. Hvis ikke er hun nok Det sker fordi den for tiden herskende fortabt blandt potter og pander, moral, som altså ikke gjaldt helt på størknede kaffefiltre og den ildelugsamme måde, da de mange forseelser tende karklud. fandt sted, har sig selv om yderste Amen.

6

Tale ved altergangen Da Jesus indstiftede nadveren, tilgav han disciplene på forhånd, fordi han vidste, hvad der skulle ske. Det forstod de ikke, og havde de forstået det, havde de kunnet opfatte det som en suspension af al moral; det ville have været forkert.

Både syndsbevidstheden og tilgivelsens betydning gjorde de til et ritual som foreskrevet af Jesus, det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så hver dag kan bære tilgivelse med sig.

Amen.

Senere da deres syndsbevidsthed var blevet klar, forstod de tilgivelsens både grundlæggende og omfattende betydning.

Herning og Gjellerup valgmenigheder er medlemmer af Grundtvigsk Forum (GF), og undertegnede er medlem af styrelsen. Sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, formand i Kirkepolitisk Udvalg i GF, har taget initiativ til nedenstående artikel, som jeg har skrevet med på og en række medlemmer af Grundtvigsk Forums styrelse har skrevet under. Den blev bragt i Kristeligt Dagblad den 17. september.

MK

Omskæring – en stakket frist?

Selvom Socialdemokratiet og Venstre for en stund har afsluttet diskussionen om forbud mod omskæring af drengebørn er der grund til fortsat at være på vagt overfor et forbud. Tilhængernes argumenter flugter med en rettighedstænkning, som kan kaldes almindelig vanetænkning i Danmark.

Der er grund til at frygte, at diskussionen om omskæring af drenge vil blive rejst ved først givne lejlighed. Presset for et forbud er ikke forsvundet. Det vigtigste argument, som vi spår vil blive rejst igen og igen, er, at man ikke skal skære i raske børn, og at ethvert barn har ret til sin egen krop. Derfor ➤ 7

bør den enkelte selv tage beslutning om omskæring, når det er myndigt.

den horisont, indenfor hvilken omskæring af drengebørn bør diskuteres:

Det argument kan alle forstå, for alle vesterlændinge er i et vist omfang indforstået med denne tænkemåde. Vi bryder os heller ikke om omskæring.

Blot viser sagen, at vi har med forhold at gøre, som kalder på andre perspektiver bl.a. fordi den ene rettighed kan kollidere med den anden, eller fordi begrebet rettighed ikke er velegnet til at belyse, hvad omskæring er.

For det første: Et forbud vil ramme både muslimer og jøder. Selvom en del af muslimerne har et pragmatisk forhold til omskæringen, vil det overordnet ramme dem hårdt. For jøderne er omskæring en hellig handling, som sekularisering har efterladt os med ringe sans for. Hellighed spiller imidlertid stadig en rolle i jødedommen (også i islam og i kristendom, skønt få ved det). Et forbud vil derfor være den største krise i det jødiske samfund i Danmark siden 2. verdenskrig og formentlig afslutte deres historie her til lands. At være jøde er at være omskåret. Er man ligeglad med deres tilstedeværelse i Danmark? Spørgsmålet åbner for et historisk argument, som ikke kun har med rettigheder at gøre.

Vi ønsker derfor at gøre opmærksom på følgende tre forhold, som udvider

Et forbud er yderligere en kriminalisering af jødiske forældre, der vil give deres tro videre til deres børn. Hvad har man tænkt sig at gøre ved dem, hvis de alligevel omskærer deres børn?

Læser man kommentarspor på de sociale medier, dukker der masser af ord og forestillinger op om «jødeskikke», jødelobby» , næsten som en sammensværgelse af jøder, der kæmper for lemlæstelse af små børns kønsorganer. Således stigmatiseres én gruppe mennesker her i landet, og det samme gælder som nævnt muslimerne. Samtidig kriminaliseres en praksis 8

blandt milliarder af mennesker på kloden (f.eks. hovedparten af amerikanerne!), hvilket med gode argumenter kan udlægges som kulturelt hovmod.

For det andet: Hvis man endelig vil tage argumentet alvorligt, at barnet skal have ret til sin egen krop, må man tage konsekvensen fuldt ud og se på, hvad vi ellers gør ved børn. I Danmark foretages der masser af omskæringer af drenge, uden at man kalder dem for ”lemlæstelse af kønsorganer”.

De er bare medicinsk begrundede, men er alligevel præcis den samme operation. Vi opererer også stritører på børn. Vi retter deres tænder med bøjler og meget mere. Sagt med andre ord har vi en kultur, der har en bestemt forestilling om, hvordan en krop skal være, og disse forestillinger retfærdiggør en række indgreb på børnene, som de ikke skal vente med til efter de er blevet myndige.

Vi påvirker børnenes kroppe på alle mulige andre måder. Ryger forældrene, påvirkes børnene over det hele.

Dårlige madvaner påvirker børnenes madkultur, som gør dem fede. Er forældrene fysisk inaktive, påvirker de børnene til at blive det samme. Forældre gør masser af ting, der påvirker børn negativt. Men forældre gør også alt det bedste for deres børn. Og det bedste for jødiske forældre er for eksempel gennem omskæring at give børnene en fortælling og et fællesskab på tværs af tid og sted. Sådan er det,

fordi børnene ikke kun er medicinske væsner. De er også relationelle og kulturelle væsner. At forbyde omskæring vil åbne for en diskussion om, hvordan vi selv påvirker vore børn gennem vore egne kulturelle forestillinger om kroppen, og hvem der står for den primære påvirkning. Der har været og er lande, hvor staten har taget magten fra forældrenes opdragelse af børnene. Den slags lande ønsker vi ikke at bo i.

For det tredje: Grundloven skal sikre religionsfrihed her i landet. Frihed til at tænke, tro og tale, som de sagde dengang, den blev skrevet. En frihed, som er hårdt tilkæmpet, og som vi kan være stolte af. Det er den slags frihed, der gør Danmark værd at leve i.

Religionsfriheden er en anerkendelse af, at åndelige fællesskaber skaber stærke forbindelser mellem mennesker, forpligtelser før rettigheder, og at det dybest set er godt for et samfund.

Det giver et ståsted for den enkelte og et livssyn i mødet med verden og flugter med den tillid, som grundloven både forudsætter og vil befordre. Det er ikke statens opgave at diktere borgernes livssyn, men at skabe rum for dem. Et forbud vil være et bevis på, at politikerne er blinde for religionsfrihedens samfundsmæssige værdi og vidner om religionsblindhed i det hele taget. At kriminalisere omskæring af drengebørn er reelt en beslutning om at underminere religionsfriheden i Danmark.

9

Konfirmander 2020

Hammerum: Nederst fra venstre: Kristine Aasten Nielsen, Sofie Aasten Nielsen, Izabel Voldbjerg Bach Andersen, Magnus Helleskov Christensen, Kathrine Birkkjær Christensen, Annabel Lundhøj Stubkær Klausen, Anne Cecilie Kattrup, Emilie Bækgaard Nielsen, Rasmus Kristensen, Kristian Lauge Skjellerup Persson, Nicolai Neve Stadsvold Olesen, Tobias Zeeberg Pedersen, Frederik Dexter Brandt, Magnus Sylvester Lind Pedersen, Janus Toft Skodborg, Matushan Sivikumar, Benjamin Buur Ildsvad, Asger Bjørn Nielsen.

Herning: Nederst fra venstre: Caroline Andsager, Lærke Qiajunnguaq Schermer Quist, Josefine Dalsgaard Ryssel, Agnethe Birch-Jensen, Camilla Toft Sehested, Kaisa Trier Wasbrekke, Anna Mai Struck Jensen, Anna Majlund Pedersen, Gustav Larsen Wortmann.

10

Kontingentopkrævning i Herning Valgmenighed 2021 Som vedtaget på generalforsamlingen i Herning Valgmenighed ændrer vi bidragsopkrævningen fra halvårlig til

kvartalsvis. Det vil sige, at første opkrævning 2021 falder den 31/32021.

Karin Brammer og Morten Dybro

Sangkor øver i Hammerum Kirke Coronatiden ændrer på mange ting.

Siden 2. september har Toftebokoret med Agnete Hastrup Pedersen øvet i vores kirke hver onsdag formiddag.

Og for nylig kom Karolinekoret til ved Erling Kyvsgaard.

Det er en glæde, at vores kirke kan bruges til denne opløftende opgave.

Karen Marie Holm

Kalender Fyraftensang er indstillet indtil videre pga. Covid-19, men vil blive genoptaget så snart som muligt.

MidtVest Pigekor har været nødt til midlertidigt at flytte deres koncertvirksomhed i Herning Valgmenighed til Herning Kirke pga. Covid-19 regler.

Koret vil vende tilbage snarest muligt.

I mellemtiden låner koret kirken som øvelokale ligeledes pga. Covid-19 regler.

Vores aftale om billetter gælder stadig.

Vil man have en af de gratis billetter til korets julekoncert den 6. december, skal man henvende sig til vores forretningsfører Karin Brammer (se Valgmenighedernes personkreds).

Vocal Pleasure aflyser deres vanlige julekoncert i Herning Valgmenighedskirke pga. Covid-19. De vender tilbage senest næste år ved samme tid.

➤ 11

Søndagscafé – Gjellerup Valgmenighed, Toftebo Aktivitetscenter og Gjellerup Kirke: Den 8. november 2020: Fortælling om Røde Kors igennem 30 år, ved Gerda Højgaard.

Den 6. december 2020: Hygge med julens sange og gløgg, ved Agnete Hastrup Pedersen.

Den 17. januar 2021: Nytårsarrangement med musiker og sanger Ole Jørgensen.

Den 14. februar 2021: Underholdning med sømandsog gårdsangerviser, ved Ellen og Conny Kristiansen, Sdr. Omme.

Der betales kr. 25,00 for kaffe.

Aftener om Israel Torsdag den 12. november kl.

19.30 på Herning Friskole: Foredrag ved historiker Morten Thing: Jødedom, jødesprog, jødefolk.

Morten Thing (f. 1945), søn af en blikkenslager fra Herning og en jødisk immigrantpige fra København. Har undervist på universiteter og forsket i bl.a. kommunisme og jødisk historie.

Har skrevet mange bøger, bl.a. Kommunismens kultur 1-2, De russiske jøder i København 1882-1943, Min mors historie, Sabotøren. Min fars historie, De danske vittighedsblades historie.

12

Torsdag den 3. december kl.

19.30: Foredrag ved Sarah Arnd Linder: ”Det politiske er personligt” – hvordan Israel-Palæstina konflikten påvirker især kvinders hverdag (”Political is Personal”, PiP).

NB! Stedet meddeles senere.

Interview med ca. 100 kvinder indtil i dag er baggrunden for foredraget. PiP har fået en del omtale både i IsraelPalæstina og også i Danmark og ved det Europæiske Parlament i Brüssel, hvor en udstilling om PiP blev afholdt for tre år siden (www.politicalispersonal.org).

Sarah Arnd Linder er dansker med israelsk far, bosiddende i Israel de seneste 14 år. Hun er uddannet i konfliktløsning, internationale relationer og Mellemøsthistorie.»

Torsdag den 17. december kl.

15.00: Adventsmøde på Herning Friskole.

Vi holder adventstiden i hævd som en stilfærdig forberedelse til højtiden. Vi skal synge, høre en historie, drikke kaffe og have en hyggelig optakt til julen.

Alle er velkomne. Der kan bestilles kirkebil.

Søndag den 13. december kl.

14.30: Julekoncert i Gjellerup Valgmenighedskirke med

MK

Karolinekoret. Dirigent Erling Kyvsgaard. Entré 50 kr.

Aftenen er tilrettelagt med henblik på konfirmanderne og deres familier.

Aftenen er gratis og alle er velkomne.

Tilmelding til Karin Brammer.

Søndag den 3. januar 2021 kl.

19.00: Helligtrekongersaften i Hammerum for konfirmander og deres familie.

Vi begynder i kirken med en kort, familievenlig gudstjeneste i Gjellerup Valgmenighedskirke. Restriktioner i forbindelse med Covid-19 vil afgøre, hvad der så skal ske. Nærmere besked senere.

Stillestund i Herning Valgmenighedskirke: Onsdage den 27. januar, 3. og 10. februar kl. 16.30: ved Vibeke Lundbo og Morten Kvist.

Quiet Contemplation af Kerry Allen Der læses en tekst eller to, velegnet til fordybelse, hvorefter der bliver mulighed for stille indadvendthed evt. til dæmpet musik. Varighed ca. 45 min.

Der kræves ingen forberedelse og ingen tilmelding. ➤ 13

Lørdag og søndag den 27.-28. februar 2021: Højskoledage i februar.

Programmet omfatter bl.a. foredrag ved filosof Jacob Lautrup Kristensen og forfatter Birgithe Kosovic, sammenkomst med fællesspisning, vin, sang m.m., gudstjeneste med en gæst som prædikant, som efterfølgende interviewes af Morten Kvist.

Reader af George Kars, 1911 ’Litterær onsdag’: Onsdage den 13., 20., 27. januar og onsdag den 3. februar 2021 kl. 19.30.

Jeg gennemgår en roman i form af referat, højtlæsning og kommentarer.

Hvilken roman, der bliver taler om, vil blive meddelt, så snart det er afgjort.

Alle er velkomne. Kaffe og brød kr.

50,00 pr. gang.

Stedet bekendtgøres senere.

MK

Søndag den 7. februar kl. 16.00: Vesper i Herning Valgmenighedskirke.

En vesper er en aftengudstjeneste (vesper = aften, latin) og var oprindeligt navnet på en af de tidebønner, der blev (og bliver) afholdt i de kristne klostre.

Vi afholder vores egen udgave i samarbejde med MidtVest Pigekor.

14

Endeligt og udførligt program foreligger i løbet af november.

MK

Onsdag den 10. marts kl. 19.30: Generalforsamling i Gjellerup Valgmenighed. Stedet bekendtgøres senere.

Torsdag den 11. marts kl. 19.30 på Herning Friskole: Generalforsamling i Herning Valgmenighed.

Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nørre Alle 21

9712 0652

Herning Valgmenigheds bestyrelse

Morten Dybro (formand), Vestertorp 52, Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand), Sabrosvej 3C 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer), Sdr. Feldingvej 32, Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær), Th. Nielsensgade 76 6095 4609 Vibeke Lundbo Jørgensen, Ved Volden 5 3060 3940 Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse

Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand), Kastanie Allé 12, Hammerum 4036 3941 Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293 tobjlau@gmail.com Lene Bækgaard Andersen, (sekretær), Hesselbjergvej 6, Herning 5095 4950 leneandersen9@msn.com Ella Rytter, Strynøvej 17, Hammerum 2993 2940 Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210

Ansatte

Forretningsfører: Telefontid man-ons-tors kl. 9.00-12.00 Karin Brammer Fyrrevænget 12, Skjern 4026 0818 kbr@h-g-valgmenighed.dk Organist: Elena Zubakina, Gormsvej 25 Kirkesangere: Celina Holmslykke, Koustrupparken 125, Lind Cathrine Evertsen Birk, Drosselvej 6, Hammerum

6027 7591

5188 2280 2132 9967

Kirketjener og graver (i Hammerum): Telefontid 8-14 på hverdage Hanne Rønning Nielsen 6016 8414 Hammerumholmvej 21 A, Hammerum GA Service, Ørnhøj, Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv.

5137 8114

Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.

Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk

Redaktionen

Morten Kvist (ansvarshv.)

Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro

praest@h-g-valgmenighed.dk karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com

15

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962

Gudstjenester

Herning 25. oktober kl.10.30 1. november, Alle Helgen kl. 9.00 8. november kl. 10.30 15. november kl. 9.00 22. november kl. 16.00 Messe i mørke

m. MidtVest pigekor

29. november kl. 9.00 6. december kl. 10.30 13. december kl. 10.30 Familiegudstjeneste 20. december kl. 9.00 Juleaften NB! kl. 15.00 og 16.30 1. juledag kl. 9.00 2. juledag kl. 10.30 Julesøndag Ingen Nytårsdag kl. 16.00 3. januar Fælles m. Hamm., se kalender 10. januar kl. 9.00 17. januar kl. 10.30 24. januar kl. 9.00 31. januar kl. 10.30 7. februar kl. 9.00 14. februar kl. 10.30 21. februar kl. 10.30, H øjskoledage, se kalender 28. februar kl. 9.00 7. marts kl. 10.30

Gjellerup kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Fælles m. Herning

kl. 10.30 kl. 9.00 Fælles m. Herning

kl. 10.30 kl. 12.00 og 13.30 kl. 10.30

Fælles m. Herning

Ingen

Fælles m. Herning kl. 19.00, se kalender

kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00

Fælles m. Herning

kl. 10.30 kl. 9.00

NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændredet året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK

Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten.

Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune.

En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.

NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.