Kirkeblad Marts 2021 - Nummer 1

Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

Do remember they can’t cancel the spring af David Hockney

R · HERNI DE

RUP · VAL LE

OG GJE L NG

NUMMER 1 M A RT S 2 0 2 1 2 8 . Å RG A N G

ENIGHE GM

Daffodils and whisky af Jonelle Summerfield

Kære Menigheder Dette nummer af kirkebladet er desværre kortere end vanligt. Vi har vore gudstjenester, men kalenderen er blank. Alle ved hvorfor.

Vi kunne måske godt begynde at planlægge sommeren og den første tid af efteråret, men vi har erfaret, hvor frustrerende det er at planlægge og aflyse og så én gang til, senest i julen og nytåret. Derfor afventer vi genåbningen af samfundet og vil tilpasse kalenderen derefter. Skulle det f.eks. blive muligt at tage på udflugt i maj, som vi plejer, vil vi prøve at arrangere den. Bliver der afholdt årsmøde i Foreningen af grundtvigske Valg- og Frimenigheder, vil vi invitere.

Det betyder, at hverken gudstjenestelisten eller kalenderen er endelig. Vi må være forberedt på ændringer. De vil blive sendt ud pr. mail og stå på hjemmesiden.

Af samme grund opfordrer vi igen alle, som endnu ikke har gjort det, til at sende deres mailadresse til forretningsfører Karin Brammer, se mailadresse andetsteds i bladet.

Venlig hilsen Morten Dybro - Karen Marie Holm - Morten Kvist

2

Indtoget i Jerusalem Indtoget i Jerusalem er den eneste tekst, hvorover der prædikes to gange indenfor samme år.

Den hører hjemme både 1. søndag i advent og Palmesøndag (1. tekstrække). I forhold til Jesu historie passer indtoget i Jerusalem selvfølgelig til Palmesøndag, som jo også har taget navn efter begivenheden. Når indtoget ligeledes passer som begyndelse på kirkeåret, betyder det for det første, at det kan forstås som en overskrift over hele Jesu historie. Dernæst er det et tegn på, at påskens forløb er den centrale begivenhed i kristendommen.

Prædiken over Lukas 10, 38-2.

Af Morten Kvist Indtoget i Jerusalem er et vigtigt fikspunkt i Jesu historie, dvs. en af de begivenheder, som er lette at huske;

den er let at se for sig, og det er let at forestille sig, at man selv var en af dem, der stod og kiggede på eller råbte halleluja og svingede med en palmegren. Samtidig er begivenheden så betydningsfuld, at den må fortælles to gange i løbet af det kommende ➤

Christ’s entry into Jerusalem af Giovanni Costetti

3

kirkeår, et fikspunkt altså. Historisk hører begivenheden selvfølgelig hjemme Palmesøndag, som den har givet navn, og som optakt til den påske, hvor Jesu historie ophøjes til noget særligt. Og indtoget i Jerusalem er så også begyndelsen på kirkeåret.

Denne begyndelse er naturligvis en tanke værd. Hvorfor løftes en så vigtig begivenhed ud af sin historiske sammenhæng, for at sættes som fortegn for hele det næste års mange begivenheder og episoder i Jesu liv?

Først siger det selvfølgelig noget om kirkeårets karakter, at det ikke primært er sammensat kronologisk, men symbolsk. Kirkeåret følger ikke det kronologiske kalenderår, men er med vilje forskudt, fordi det vil fortælle en anden historie end den dagligt frem-

adskridende. Kirkeåret vil afspejle Guds riges historie i den almindelige historie, kalenderårets, men disse to historier vil dog aldrig gå helt og aldeles op i hinanden. Der vil opstå friktion imellem dem. Guds riges historie vil altid have noget mere at fortælle end den almindelige, kronologiske historie. Guds riges historie vil fortælle om uforklarlige begivenheder og bruge uigennemskuelige ord om sig selv som f.eks. ’ånd’, ’Guds vilje’ eller altså netop ’Guds rige’.

Disse to riger, verdens rige og Guds rige eller altså kalenderåret og kirkeåret, vikler sig ind i hinanden og påvirkes af hinanden, så sandt som Jesu liv jo i højeste grad blandede sig med det almindelige liv. Dog vil Guds rige hele tiden være ligesom et skridt foran, ikke i tid men i betydning.

Guds rige besidder et overskud i forhold til verdens riger, et overskud i forhold til at kunne begynde på noget nyt. Derfor siger Jesu et sted ”Søg først Guds rige.” Det betyder netop, at Jesus kommer med noget nyt, nemlig sit eget liv, og at hans liv fremover skal være ånden i Entry into Jerusalem af Giotto

4

enhver ny begyndelse i det almindelige kalenderår, i kronologien.

Nu kan vi så gå tilbage til spørgsmålet fra før: Hvorfor sættes indtoget i Jerusalem som fortegn for hele det kommende kirkeår? Det har netop at gøre med at kunne begynde på ny og på den rigtige måde.

Indtoget er en uhyre symbolladet handling fra Jesu side og på niveau med nadveren. I nadveren omtyder han jødernes udrejse fra Ægypten og lovens status, for i stedet at sætte sig selv. Hans eget blod skal udgydes i stedet for lammets blod. Hvad Jesus kommer med er ikke en ny lov som den folket fik efter udfrielsen fra Ægypten, skrevet på stentavler, men hjertets bevægelige lov, åndens frie liv.

Med indtoget i Jerusalem omtyder han alle de gamle profetier og med ganske enkle midler. Han skriver ikke en afhandling, holder ikke en politisk tale, moraliserer ikke, ja det varer endda længe, inden han overhovedet åbner munden for at tale til folkeskarerne. Han sætter sig op på et ’trækdyrs føl’, et æsel, som hverken er et stolt eller prægtigt dyr, og dermed virkeliggør han en gammel profeti om Messias. Han tager profetien helt bogstaveligt, følger den til punkt og prikke, så ingen behøver at være i tvivl om, hvem det er, der kommer ridende. Han fylder den gamle forestilling ud, gør den til virkelighed, og dermed tilintetgør han den også.

Det svarer til, at en forventning går i opfyldelse. Glæder man sig til noget, forventer man noget af en stor begivenhed, ja så vil glæden selvfølgelig også dampe lidt af, når den glædelige begivenhed er indtruffet. Den opfyldte forventning efterlader et tomrum, ikke altid men ofte. Ikke at man ville have været den foruden, men hvad skal man nu stille op med sig selv efter denne glædelige begivenhed, den store sejr, at noget lykkes, at så meget arbejde bar så meget frugt?

Da Jesus på denne måde tilintetgør jødernes forventninger til Messias, gør han rent bord, som vi siger. Han tilintetgør tillige de forestillinger om Messias, som folk selv måtte have gjort sig og måske langt væk fra de gamle skrifters vidnesbyrd; folks egne billeder af Messias. Det viser sig ved, at mange kort tid efter ikke ville vide af, at Messias skulle komme ridende på denne uværdige måde, uden pragt, uden ydre magt og penge, skønt det altså var mere end antydet i de gamle profetier.

Det tomrum, som kan opstå, når en forventning går i opfyldelse, skaber ofte frygt og derfor ser vi da også, at mennesker kan være bange for at nære forventninger til noget. Man kan ligefrem slå sig ned i manglende forventning eller en evig skepsis overfor alt, som endda kan være velbegrundet. For hvad skal man stille op med sig selv efter fuldbyrdelsen? ➤ 5

Eller hvad nu hvis forventningerne ikke holder, hvad de stiller i udsigt? Er det så ikke bedre, i hvert fald sikrere, ligesom at lade forventningerne simre uden at blusse op og uden snart at få stillet en indløsning i udsigt?

Når en sådan simrende langtidsforventning gør sig gældende for en større gruppe eller endda et helt samfund som på Jesu tid, bliver det neurotisk eller indadvendt eller begge dele. Ingen tør tage imod noget nyt.

Ingen tør tage et initiativ, som er lidt eller meget anderledes, end hvad man i forvejen kender til. Samfundets love og regler bliver genstand for en minutiøs tolkning, som hele tiden skal tages i ed og forsinker eller forhindrer enhver nydannelse.

Det er denne både indadvendte og udadvendte neurose, Jesus udfordrer ved at gøre rent bord, altså ved at hævde, at han selv er Messias og dermed opfylder den gamle profeti, tilintetgør den samt alle hjemmegjorte forestillinger om Messias. Hvor farisæerne og de skriftkloge, det meste af den jødiske elite, meget hurtigt anede et tomrum efter Jesus, fordi de ikke turde se, at han bragte noget nyt med sig, dér sagde Jesus: ”Se på mig!”

Det kunne han sige, fordi han netop selv var den nye begyndelse, opfyldelsen af tomrummet, men på en ganske anden måde end man kunne forestille sig på forhånd. Der var nogle, som 6

kunne se det. De kaldes altid ’folket’ i NT. Folket er de uhildede, de som har mistet meget eller står til at miste meget eller dem, der ikke har meget at miste. Når de opdager, at Jesus fylder tomrummet efter de nedbrudte forventninger, fordi han fylder dem ud som individer, reagerer de med undren eller taknemmelighed, nogle gange med overstrømmende glæde. Det sker også, at en farisæer eller skriftklog bliver fyldt ud af Jesus. Så begynder de at tvivle på deres egen dømmekraft, og de vakler i deres selvsikkerhed i mødet med ham. Den mest berømte af disse er nok Nikodemus, som kom til Jesus om natten, fordi tvivlen havde taget dagens mod fra ham.

Når vi siger, at Jesus fyldte folket ud, så refererer vi altså til tomrummet, som han selv havde skabt. Hvad han fyldte i tomrummet, var og er sit eget liv, men jo ikke således, at de eller vi kan overtage hans liv én til én. Det vidste Jesus udmærket, og derfor var han meget omhyggelig med at fortælle sine disciple, at selvom de selv mente at være fyldt op af samværet med Jesus, så ville det ikke blive sandt og rigtigt, før han også døde i dem, altså blev korsfæstet. Først da kunne disciplene blive sig selv i ham, dvs. leve i hans ånd, overgive sig til Hans rige og tage imod de nye begyndelser, hvis karakter de selv have været vidner til, og som nu skulle leve i dem. Jesu ånd ville skabe nye begyndelser i dem hver især som individer

og uden hensyn til tidligere forestillinger og andre folks forventninger.

Dette nu udfyldte tomrum, at der altid vil være nye begyndelser, ja at de har været der altid, men at det kræver ånd og mod at turde se dem, er altså fortegnet for det nye kirkeår. En indlysende konsekvens er, skønt ikke meget udbredt, mod. Selvfølgelig livsmod, men nok så meget mod til at

modsige falske forventninger, nervøsitet og overspændte foranstaltninger, mod til at leve i friktionen mellem Guds rige og verdens riger. Kalenderåret kommer af sig selv. Det følger solens gang.

Guds rige har være der hele tiden, også før solen blev til. Det gælder om at være i kontakt med det. ”Søg først Guds rige.” Derfor begynder kirkeåret akkurat lidt før kalenderåret.

Amen

Tale ved altergangen Hvis indtoget i Jerusalem er et overordnet udtryk for, at der altid findes en ny begyndelse, er nadveren det daglige udtryk for det samme.

Jesus bandt sin ånd til det daglige livs måltid, brød og vin, og til det daglige

livs kærlighed, og gav dette symbol til sine disciple, som gav det til os, så at hver dag skal være en ny begyndelse, ikke alene fordi solen viser det, men fordi Jesu ånd udvirker det.

Amen

Konfirmationer

Konfirmationerne i Hammerum og Herning er udsat til hhv. den 5. september og den 12. september 2021.

Indskrivning af konfirmander 2021-22 Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe til præsten: 9712 0652, maile: praest@h-g-valgmenighed.dk eller skrive til: Nørre Allé 21, og melde sig til.

Jeg har et konfirmandhold på Herning Friskole og Hammerum Friskole, hvor jeg træffer aftale med skolerne vedrørende indskrivning og undervisning.

Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig.

MK

7

Døbte 2020

Viede 2020

Gjellerup: Anna Ricketts Lodahl Tobias Zeeberg Jørgensen Eleanor Rose Hauge Valdemar Lind Nielsen Pelle Rosenfeldt Hauge Ella Frigg Bonnén Nielsen Alfred Sig Straarup Vic Anker Sandgaard Mølhede Frida Busk Mathiasen

Gjellerup: Susanne Skov Olesen & Henrik Jensen

Herning: Conrad Orloff Hauris Vester Lyhne Overgaard Iben Mayoni Nørgaard Harald Lennie Alexandersen

Kære medlemmer af Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Døde 2020 Gjellerup: Morten Lundager Søndergaard Hanne Mangaard Ragnhild Skaibek Brinch Holger Blaahøj Jensen Bent Larsen Mona Lillian Højland Esther Jensine Møller Herning: Niels Bo Karstoft Johannes Molbech Ingrid Tilemann Poulsen Karen Bak Erik Kjærulff Henriksen Birgit Wium-Andersen 8

Herning: Anja Bjerg Laugesen & Peter Bjerg Pedersen Anna Lyby Henningsdottir & Mads Dam Lyby

Vi ser os nødsaget til at udsætte generalforsamlingerne planlagt til den 10. marts (Gjellerup) og den 11. marts (Herning).

Ifølge vedtægterne skal generalforsamlingerne være afholdt inden den 1. april, men vi kan se allerede nu, at det bliver svært at overholde.

Bestyrelserne bliver siddende og varetager opgaverne efter den 1. april og tager ansvaret for udsættelsen.

Bestyrelserne indkalder hurtigst muligt til en ny ordinær generalforsamling, når det skønnes forsvarligt.

Med venlig hilsen Formændene for hhv. Herning og Gjellerup Valgmenighed Morten Dybro og Karen Marie Holm

Flere og flere informationer på mail og hjemmeside Efterhånden som vi har fået opbygget en stor database med medlemmernes e-mailadresser, tilflyder flere og flere informationer ad elektronisk vej. Det har især været nyttig det seneste års tid, hvor der har været mange ændringer og aflysninger, og hvor nogle arrangementer har krævet tilmelding pga. begrænsninger i antal.

Ligeledes vil vores hjemmeside også altid være opdateret både med eventuelle ændringer og gudstjenesteliste.

Hvis man ikke har adgang til e-mail eller hjemmeside, kan man få disse informationer med konventionel post: Ring til Karin Brammer, så vil vi, så vidt muligt sørge for at I får beskeder.

Bemærk i øvrigt forretningsførerens ændrede telefontider: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-12.00 på telefon 4026 0818.

Christ entry into Jerusalem af Oleksandr Antonyuk

Fra Forretningsføreren Vi er fortsat i gang med opdatering af medlemskartoteket, så derfor bedes alle medlemmer venligst sende, hvis I endnu ikke har gjort det: - en mail til kbr@h-g-valgmenighed.dk med oplysning om navn, adresse, fødselsdato (IKKE CPR-nr.), mobilnr. samt oplysning om, om man er medlem i Herning eller Gjellerup Fortsætter på næste side ➤ eller 9

- en SMS til 40 26 08 18 med oplysning om navn, adresse, fødselsdato (IKKE CPR-nr.), mailadresse samt oplysning om, om man er medlem i Herning eller Gjellerup. Husk endvidere at give forretningsføreren adgang til din/jeres skatteattest (alene den skattepligtige indkomst), således at kontingenter bliver opkrævet rigtigt.

Dette gøres således: 1. Gå ind på www.skat.dk og log in med din NemID – Log på som Borger 2. Klik på ”Profil” øverst i højre hjørne 3. Klik på ”Giv adgang til rådgivere eller andre” 4. Autorisation gives til: Skriv Valgmenighedens CVR-nr. – Herning Valgmenighed CVR nr. 24 66 94 16 – Gjellerup Valgmenighed CVR nr. 14 22 07 12

5. I nederste liste under ”TastSelv borger”: Sæt flueben i ”Skatteattest med indkomstoplysninger” (der kommer en automatisk 5-årig udløbsdato) 6. Klik på ”Godkend” – autorisation er hermed givet til Valgmenigheden 7. Tilmelding til PBS-opkrævning Ring meget gerne i telefontiden, hvis der er brug for hjælp eller vejledning.

Venlig hilsen Karin Brammer

Fra Hammerum med tak Igennem 4 år har vi haft stor glæde af vores graver og kirketjener Hanne Rønning Nielsen, som i sin tid spurgte, om hun måtte være praktikant hos os.

Hun har været meget ihærdig, hurtig og opfindsom i sit arbejde hos os, hvor hun har nydt udendørsarbejdet rigtig meget, og hvor hun har sørget for, at de tomme gravpladser er dækket af skønne planter og blomster. Nogle har vi med tak hentet hos vore medlemmer. Vi havde længe ønsket at få de tomme gravsteder m.m. plantet til, og det var en opgave, som Hanne virkelig tog på sig med glæde og deslige med en god økonomisk bevidsthed. Hun 10

anlagde «en lille blomsterbørnehave» til senere udplantning.

Hanne måtte desværre sygemelde sig i september 2020 og har nu opsagt sin stilling hos os. Hanne har været afholdt af bestyrelsen, de andre ansatte, medlemmer og samarbejdspartnere, og mange har derfor spurgt ind til, hvordan det går.

Vi vil hermed sige Hanne en stor tak for det gode samarbejde igennem årene og ønske hende alt godt fremover.

Karen Marie Holm, formand

Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nørre Alle 21

9712 0652

Herning Valgmenigheds bestyrelse

Morten Dybro (formand), Vestertorp 52, Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand), Lindegårdsvej 54 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer), Sdr. Feldingvej 32, Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær), Th. Nielsensgade 76 6095 4609 Vibeke Lundbo Jørgensen, Ved Volden 5 3060 3940 Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse

Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand), Kastanie Allé 12, Hammerum 4036 3941 Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293 tobjlau@gmail.com Lene Bækgaard Andersen, (sekretær), Hesselbjergvej 6, Herning 5095 4950 leneandersen9@msn.com Ella Rytter, Strynøvej 17, Hammerum 2993 2940 Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210

Ansatte

Forretningsfører: Telefontid: m andag - tirsdag - torsdag kl. 9.00-12.00 Karin Brammer Højgårdvej 2C, Tjørring, 7400 Herning 4026 0818 kbr@h-g-valgmenighed.dk Organist: Elena Zubakina, Gormsvej 25 Kirkesangere: Celina Holmslykke, Koustrupparken 125, Lind Cathrine Evertsen Birk, Drosselvej 6, Hammerum

6027 7591

5188 2280 2132 9967

Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv.

5137 8114

Hammerum: Ved henvendelse til graver- og kirketjener kontaktes Karen Marie Holm 2514 5271 På kirkegården: Hjælp ved GA Service, Ørnhøj,

Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.

Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk

Redaktionen

Morten Kvist (ansvarshv.)

Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro

praest@h-g-valgmenighed.dk karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com

11

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962

Gudstjenester

7. marts 14. marts 21. marts 28. marts Påske: Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag 11. april 18. april 25. april Bededag 2. maj 9. maj Kristi Himmelfart 16. maj Pinse: Pinsedag 2. pinsedag 30. maj 6. juni 13. juni

Herning kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 Fælles m. Hammerum

kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 Ingen kl. 10.30 kl. 9.00

Fælles m. Hammerum

kl. 10.30

kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00

Gjellerup kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.30 Fælles m. Herning

kl. 10.30 Fælles m. Herning

kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Fælles m. Herning

kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30

NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændredet året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK

Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten.

Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune.

En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.

NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.