Kirkeblad Marts 2020 - Nummer 1

Herning og Gjellerup Valgmenigheder Woman at the Well af Hyatt Moore

R · HERNI DE

RUP · VAL LE

OG GJE L NG

NUMMER 1 M A RT S 2 0 2 0 2 7 . Å RG A N G

ENIGHE GM

Gudstjeneste ved Jakobs brønd Prædiken over Johs. 4,5-26.323 Af Morten Kvist Overalt hvor der er mennesker, overalt hvor der er religioner, om det er islam, buddhisme, jødedom, kri­ stendom eller noget helt femte, alle vegne er der templer, synagoger, kirker, bedehuse, kort sagt hellige bygninger. Det kan være alt fra små hytter på savannen til katedraler og mægtige moskeer, og disse hellige huse har alle vegne den samme funktion: At værne om noget helligt og at stadfæste autoritet i et samfund. Det hellige hus, templet er det særlige sted, som ikke er beregnet til andet end at kundgøre hellighed og autoritet (at der så ofte følger både boder og kontorer med, er en underordnet sag).

En særlig ånd Et helligt hus ligger ofte på et sted, hvor en profet har fået en åbenbaring eller blot et sted, som fremkalder en særlig stemning. Det kan typisk være et bjerg eller en bakketop eller bare et sted, hvor det føles godt at være. Vi kender det i lille målestok fra det trygge velvære, man kan opleve ved at 2

komme ind i et hus eller en bygning, hvor man af uforklarlige grunde simpelthen kan lide at være. Vi kan af og til se det på en mark, hvor køerne af uforklarlige grunde altid samles på det samme sted, fordi de kan lide at være netop dér. Vi kan tale om, at der hersker en særlig ånd på et sådant sted, en ånd som blot kan anes, men som visse mennesker, en profet f.eks., har en særlig evne for at opfatte. Eller en sejrherre bygger et tempel på en høj, så hans magt kan ses viden om, og at det var ved denne gud, der dyrkes i dette tempel, at han sejrede.

Selv ateister falder for fristelsen til at indrette hellige huse, idet man pynter op, udvikler ritualer og laver en højtid ud af f.eks. ’nonfirmation’. Og er det begyndt i en ganske almindelig stue, så vil det snart udvikle sig til mere, hvis folk slutter op om det, og der vil kræves særlige rum. En ateist vil nok aldrig kalde det et tempel, men rummet vil i praksis have samme betydning.

Selvom helligdomme findes overalt og med de samme to funktioner, at stadfæste hellighed og autoritet, så er

indholdet af både det hellige og autoriteten er meget forskellig. Det kan vi netop se i forskellene på de mange religioner; vi er ganske vist blevet opmærksomme på og leder efter de mange ligheder, fordi vi har brug for ikke at skabe modsætninger og fjend­ skab; men vi bliver også tvunget til at se de mange forskelle i øjnene, fordi de to begreber hellighed og autoritet skaber samfund og altså meget forskel­ lige samfund, alt efter hvordan det hellige forvaltes, og hvilken autoritet det giver anledning til.

kvinde ved Jakobs brønd. Samtalen er særegen, fordi de i så lang tid ikke taler om det samme, men hhv. om almindeligt vand og levende vand, og at Jesus i lang tid ikke gør sig noget besvær med at bringe kvinden ud af hendes misforståelse. Han lader hende tro, at de taler om det samme. Det gør han, fordi han er i færd med at for­ tælle hende noget helt nyt, at hun står overfor Guds søn, og hun selv skal opdage det. Det hellige er ved at skifte fra at være bundet til et sted til at være bundet af en person.

Samtalen ved Jakobs brønd Herfra kan vi nu prøve at forstå den særegne samtale, der finder sted mellem Jesus og den samaritanske

Det er en art langsom åbenbaring, der finder sted. Først da kvinden beder om vand af kilden til evigt liv, begynder hun at forstå, at situationen ikke er helt normal. Da Jesus så fortæl­ ler hende, at hun ikke er gift med den mand, hun lever sammen med, og at hun har været gift fem gange tidligere, ved hun, at han er en profet; men først da hun selv har nævnt ordet Messias, mener Jesus, at hun er klar til at høre, at han netop er Messias.

Hvorfor går Jesus så langsomt til værks?

Det gør han, fordi det er skelsættende nyt, han ➤ Jesus at Jacob’s Well af John Millar Watt 3

kommer med, og skelsættende nyt kan mennesker ikke tage til sig ret hurtigt.

Det skelsættende nye er, at han oplø­ ser forestillingen om hellige steder.

Den samaritanske kvinde lægger op til en diskussion om uenigheden mellem jøder og samaritanere om, hvor det helligste sted findes. Er det i Jerusalem, på Zions bjerg, eller på samaritanernes bjerg eller ved den hellige Jakobs brønd?

Jesus afviser hellige steder Jesu svar er i virkeligheden en afvis­ ning af, at der findes hellige steder, bjerge eller bygninger, hytter eller kirker. Det gælder derimod om at tilbede ”Faderen i ånd og sandhed.

Gud er ånd, og de som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed”. Disse ord er skelsættende og verdensforan­ drende, og denne kvinde ved den hellige brønd, var blandt de første til at forstå blot noget af det. Det kan vi se på hendes reaktion, som vi ikke hører om i dagens tekst. Hun løber ind i landsbyen, for at kalde på alle de mennesker, som ser skævt til hende, fordi hun lever ugift med den sjette mand, og råber, at Jesus har fortalt hende, hvem hun er.

Herefter betyder de andres mening, de hellige bjerge, bakketoppe og bygninger ikke noget længere. Gud kan dyrkes alle vegne, hvor to eller tre er forsamlet i hans navn, som det kom til at hedde, og hvor man tilbeder i ånd og sandhed.

4

Hvad vil det sige?

Det vil sige at bede i Jesu navn og påkalde ånden fra hans liv, som vi også kalder Helligånden. Den går sine egne uforklarlige veje. Den kan vise sig og erobre et menneskes hjerte hvor som helst og når som helst. Den kan give sig udslag på mange måder og få mennesker til at gøre, hvad de i går ikke kunne forestille sig og i morgen ikke ville drømme om. Helligånden er en magt i livet, og den er den samme som skaberånden. Det betyder, at vi alle kender den i dens mest basale form som puls og åndedrag, men også at den giver anledning til langt mere end det, nemlig håb, taknemmelighed og mere bevidsthed f.eks. og i taknem­ melighedens lys. Hvor det sker, er Jesu ånd og dermed også den sande kirke.

Helligånden behøver altså ingen kirkebygning, et tempelbjerg, en fødselskirke eller en gravkirke. Det er en omstødende sandhed, som er svær at rumme. Vi må da også spørge, hvordan det kan være, at der findes så mange kirkebygninger rundt omkring i hele verden? Og hvordan kan det være, at også de kristne kæmper indædt for deres hellige steder, når nu Jesus selv har sagt, at de ikke er nødvendige, og at det skal blive anderledes?

Det korte svar er, at Helligånden ikke har brug for en kirkebygning, men det har menneskene. Det svar kan uddybes.

Jesus var sin egen kirke Jesus havde ikke brug for hverken et tempel eller den kirke, han selv gav anledning til, fordi han var sin egen kirke. Han var Helligånden i fuld udfoldelse. Han skulle ikke opbygge institutioner, fordi institutioner altid er sekundære, noget som kom­ mer bagefter det egentlige, for at støtte og beskytte det så godt som muligt. Det egent­ lige i vores tilfælde er Jesu ånd. For at beskytte denne ånd så godt som muligt, for ikke at glemme, og for at have et sted, hvor vi kan være sikre på at møde ånden, udviklede de første kristne menigheder en gudstjeneste, som selvføl­ gelig også skulle have et hus at finde sted i, altså en kirke.

Jesus vidste efter al sandsynlighed godt, at det ville gå sådan. Han udnævnte Peter til at være den klippe, hvorpå han ville bygge sin kirke, eller den forsamling af mennesker, som siden kom til at hedde ’kirke’ efter det græske ord for netop forsamling.

I vores verden bliver vi nødt til at oprette institutioner, som skal have en eller flere bygninger at være i, for at bære noget videre gennem generatio­ nerne. Vi skal altså bygge kirker, og der er så ikke noget i vejen for, at vi f. eks. bygger dem på steder, hvor

The church I like af Ivan Kolisnyk. skaberånden har gjort sig tydelig for en profet eller på en bakketop, der kan ses viden om. Vi bygger heller ikke kirkerne efter en tilfældig arkitek­ tur. Vores erfaringer med Helligån­ den, ja at vi ikke lever af brød alene, men af ånd, får os til at indrette kirkerne og udsmykke dem efter bestemte principper.

Samtidig skal vi altså vide, at selve huset, bygningen og udsmykningen ikke er hellig. Det er kun ånden i huset, som er hellig, og som sætter den rette autoritet i menneskers liv. En gudstjeneste kan finde sted hvor som helst og når som helst, men det betyder jo ikke, at vi ikke har lov til at ➤ 5

nære både ærbødighed og respekt for kirkerne, for deres historie og deres skønhed og deres funktion.

Dobbelt bevidsthed Det betyder endelig, at vi må leve med en slags dobbelt bevidsthed. Vi ved, at ånden helliger huset. Vi ved, at det ikke er bygningen, som skaber gudstjenesten, men gudstjenesten som skaber bygningen, og ånden som levendegør hjertet og sindet og vækker stemmen. Samtidig har vi – for vore synders skyld – denne urgamle, før-kristne respekt for de hellige

steder, og en viden om, at disse steder ofte ikke er tilfældige, men nøje udvalgt af sensitive mennesker. Denne dobbelte bevidsthed må vi som kristne leve med, at det alene er ånden, som betyder noget, og at vi samtidig i hjertet føler os bundet til hellige steder, kilder, kirker eller farmors gamle stue, hvor ånden skabte tryg­ hed og frimodighed, ligesom den gjorde for den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd, hvor en lille og helt ny gudstjeneste fandt sted.

Amen.

Tale ved altergangen Nadveren er gudstjenestens centrum, og den blev efter Jesu død og opstan­ delse begyndelsen på det nye forhold, at Guds ånd ikke er bundet til steder eller bygninger, men til brød og vin, som mennesker kan bære med sig overalt.

6

Brød og vin er det daglige livs måltid, bundet til det daglige livs kærlighed, forudsætninger for det levende liv, netop derfor tegn på den levende ånd, som vi lever af hver dag.

Amen

Døbte

i Gjellerup Valgmenighed 2019 Ebbe Bjørn Nielsen Irma Leonora Petersen Leander Petersen Sofie Mølgaard Øhlenschlæger

i Herning Valgmenighed 2019 Saga Lundgaard Møller Astorp

Viede i Gjellerup Valgmenighed 2019 Anne Elsborg og Anders Højris Jensen.

Tanja Jelle Nielsen og Manus Juhl Thomsen.

Døde

i Gjellerup Valgmenighed 2019 Ejner Østergaard Christensen Hroar Kristensen Thorkild Mejlby Bente Skov Olesen Frede Meyer Refsgaard

i Herning Valgmenighed 2019 Tina Hauris Jespersen og Daniel Hauge Slebsager.

i Herning Valgmenighed 2019 Edith Kaae Aase Bisgaard Halborg Inger Hansine Ovesen Nora Lundgaard Helle Thode Karlsen Jens Otto Jensen Anna Krarup-Pedersen Anna Pedersen Kirsten Overgaard Alice Elsebeth Hindkjær Clausen Tove Mølsted Dalgaard Kathrine Pedersen Anna Kirstine Nymark Lillian Solvejg Kristiansen Else Sløk

7

Afslutning med børnehavebørn Fredag d. 27. marts bliver sidste gang i kirken for de børn, der begynder i førskolen d. 1.april. Vi holder derfor en afslutning for dem, deres søskende og forældre med sang og optræden.

Børnene optræder kl. 14.30 og hentes af forældrene i kirken.

Alle er velkomne.

Malene Dahl Larsen, børnehaveleder og MK

Konfirmander - Hammerum 2020 Kl. 9.00: 1. Izabell Voldbjerg Bach Andersen 2. Frederik-Dexter Brandt 3. Kathrine Birkkjær Christensen 4. Magnus Helleskov Christensen 5. Anne Cecilie Kattrup 6. Annabel Lundhøj Stubkær Klausen 7. Rasmus Kristensen 8. Celine Hyldgaard Madsen

Kl. 11.00: 9. Benjamin Buur Ildsvad 10. Asger Bjørn Nielsen 11. Emilie Bækgaard Nielsen 12. Kristine Aasten Nielsen 13. Sofie Aasten Nielsen 14. Nicolai Neve Stadsvold Olesen 15. Magnus Sylvester Lind Pedersen 16. Tobias Zeeberg Pedersen 17. Janus Toft Skouborg

Konfirmander - Herning 2020 1. Caroline Andsager 2. Agnethe Birch-Jensen 3. Anna Majlund Pedersen 4. Anna Mai Struck Jensen 5. Lærke Quist

8

6. Camilla Toft Sehested 7. Josefine Dalsgaard Ryssel 8. Kaisa Trier Wasbrekke 9. Gustav Larsen Wortmann

Indskrivning af konfirmander 2020-21 Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe til præsten: 9712 0652, maile: hgv@post.tele.dk eller skrive til: Nørre Allé 21, og melde sig til.

Jeg har et konfirmandhold på Her­ ning Friskole og Hammerum Friskole,

hvor jeg træffer aftale med skolerne vedrørende indskrivning og undervis­ ning.

Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig.

MK

En overvejelse om liturgi Af Morten Kvist Landets biskopper har åbnet for en debat om gudstjenestens liturgi. Skal højmessen laves om under indtryk af de mange eksperimenter med gudstje­ nesten, der i disse år finder sted? Skal der være en nogenlunde ensartet højmesse landet over, altså en autorise­ ret gudstjenesteform, og hvem skal i givet fald bestemme? Disse spørgsmål og flere andre er sat i spil.

Det står ikke helt klart, hvad der i dybere forstand har udløst biskopper­ nes initiativ. Er det et spørgsmål om autoritet og demokratisering, at menig­ hedsråd og valgmenighedsbestyrelser selv vil bestemme? Er folk i almindelig­ hed kommet så langt væk fra traditio­ nen, at liturgien virkelig er blevet ubegribelig? Er det fordi de mange gudstjenestelige eksperimenter nu viser sig frugtbare og en ny og anderledes højmesse kan anes i horisonten? Er de

mange eksperimenter drevet af præ­ sters virketrang? Er det først og frem­ mest præsterne, som mener, at folk ikke kan forstå en gudstjeneste?

Sådanne halvt skjulte spørgsmål spiller med i debatten, som ellers hviler på en statusrapport om gudstjenesten i den danske folkekirke ”Om gudstjenesteli­ vet i Den Danske Folkekirke”. Spørgs­ målene kan næppe besvares fyldestgø­ rende, men skal alligevel stilles, for derved at indbygge en vis tøven i trangen til at forandre.

Hvorfor?

Fordi gudstjenesten i sin kerne har udvist en helt enestående holdbarhed, og det vil være hovmod på epokens vegne at se bort fra denne holdbarhed.

Hvis vores epoke er ”Det senmoder­ ne”, så medfører det, at ”Det moder­ ne” har indskrænket sig selv og har ➤ 9

givet fornyet plads til religion og eksistentielle anliggender, som politik, politisk teori, økonomi etc. ikke har noget at sige om. Det åbner for den overvejelse, om en del af fornyelses­ trangen i virkeligheden hører ”Det moderne” til og altså er post festum? At en del af eksperimenterne med andre ord er bagudskuende og gammeldags og fra den tid, da ”Det moderne” dikterede det meste? Tillader man sig at tænke denne tanke, bliver man lidt forsigtig på epokens vegne.

Hvad er da kernen i højmessen?

For at besvare det spørgsmål skal vi forstå, at en menighed altid befinder sig i en situation svarende til Jesu disciple.

Gudstjenesten er et møde med Kristus (det hellige). Det er kvinderne og disciplene, man skal identificere sig med, ikke Kristus. Det er ud fra discip­ lenes reaktioner (og andres), vi skal forstå vore egen stilling i forhold til tro, håb og kærlighed. Ligesom Det nye Testamente afspejler en meget stor variation i disse møder, således vil gudstjenesten i kraft af de forskellige tekster selvfølgelig gøre det samme.

Skulle der være møder med Kristus, som ikke findes beskrevet i Det nye Testamente, eller har mennesker gjort erfaringer, som kun svagt genkaldes deri, kan man inddrage andre, moder­ ne eller sen-moderne tekster. Det sker allerede i form af salmer og bønner, men kan i princippet udvides til enhver tid, hvis teksterne ellers er gode nok.

Og målestokken for ’god nok’ vil på lidt

længere sigt uundgåeligt blive de kendte og gennemprøvede tekster, hvis holdbarhed jo er bevidnet. Og så hører det i øvrigt med, at heller ikke alle nytestamentlige tekster kan bruges!

Samtidig ligger noget fast. Det er, hvad Kristus pålagde disciplene, som de offentligt tog til sig fra første færd (hvornår det så måtte kunne dateres til). Det er en bekendelse til Den treenige Gud, Fadervor, dåb og nadver.

Af disse er det kun ordlyden af Fader­ vor, dåbsbefalingen og indstiftelsesor­ dene, som ikke kan laves om, fordi de har autoritet som ord af Kristus. Det har ligeledes mange andre udsagn i Det nye Testamente, men disse har ikke samtidig høj liturgisk status. At der altid har været dåb er ubetvivleligt, men de skriftsteder, der har omgivet og begrundet dåben har været forskellige.

Forskellige bekendelser har været brugt op gennem historien, og igen: Har man trang til at formulere noget bedre end de nuværende, kan man jo prøve.

Der skal altså være en bekendelse (til Den treenige Gud), for at der er en højmesse.

Om liturgisk udvikling og forandring gælder det, at det altid er gået langsomt og med blik på det, som ikke kan undværes. Sådan bør det stadig være.

De eksperimenter, som skal finde sted, nye tider, nye former etc. må have det uundværlige for øje og dermed også den ramme, som da allerede vil være udstukket.

Man kan godt bede f.eks. en kunstner om at prædike, men han skal kende præmisserne: At vel er prædikenen gudstjenestens frie ord, men den bliver til i et møde med Kristus, og at bekendelse, Fader­ vor, dåb og nadver rangerer over hans prædiken.

Det eneste, som ikke er underlagt denne præmis, er ’Meddelelser’, som rettelig burde finde sted (i våbenhuset) efter gudstjenesten.

Man kan i de hele taget gøre så meget, og føler man trang til at eksperimen­ tere, så er det nok nødvendigt at gøre det – uden at forlade det uundværlige.

Der skal dertil være en autoritet til at trække linjer og sætte grænser, så at den til enhver tid herskende epoke aldrig får helt frit spil. Denne autoritet ligger i øjeblikket hos biskopperne. Det er svært at se den ligge andre steder, men biskoppernes forvaltning af deres autoritet, står til enhver tid til debat.

Fra Forretningsføreren

Vi er i gang med opdatering af medlemskartoteket, så derfor bedes alle medlemmer venligst sende: -E n mail til kbr@h-g-valgmenighed.dk med oplysning om navn, adresse, fødselsdato (IKKE CPR-nr.), mobilnr. samt oplysning om, om man er medlem i Herning eller Gjellerup ..... eller -E n SMS til 40 26 08 18 med oplysning om navn, adresse, fødselsdato (IKKE CPR-nr.), mailadresse samt oplysning om, om man er medlem i Herning eller Gjellerup.

Det er endvidere tid til, at vi igen skal bede alle medlemmer om at give forretningsføreren adgang til skattemapperne (alene den skattepligtige indkomst), således at kontingenter bliver opkrævet rigtigt.

Dette gøres således: 1. Gå ind på www.skat.dk og log in med din NemID – Log på som Borger 2. Klik på ”Profil” øverst i højre hjørne 3. Klik på ”Giv adgang til rådgivere eller andre” 4. Autorisation gives til: Skriv – Valgmenighedens CVR-nr.

Herning Valgmenighed CVR CVR-nr.

-nr. 24 66 94 16/Gjellerup 16 Valgmenighed CVR CVR-nr.

-nr. 14 22 07 12

5. I nederste liste under ”TastSelv borger”: Sæt flueben i ”Skatteattest med indkom­ stoplysninger” (der kommer en automatisk 5-årig udløbsdato) 6. Klik på ”Godkend” – autorisation er hermed givet til valgmenigheden 7. Tilmelding til PBS-opkrævning ➤ Venlig hilsen Karin Brammer 11

Kalender I forbindelse med koncerter i Herning Valgmenighedskirke har Herning valgmenighed 12 gratis billetter til uddeling efter ’først-til-mølle’ princippet.

Skriv til forretningsfører Karin Brammer kbr@h-g-valgmenighed.dk for at få en billet Fredag d. 13. marts kl. 20.00 i Herning Valgmenighedskirke Koncert med Dopplers og MidtVest Pigekor I forbindelse med kursusweek­ enden Unge Stemmer 2020 på Den Jyske Sangskole markeres fredag­ en med en åbningskoncert med vokalensemblet Dopplers, som har inviteret MidtVest Pigekor med på scenen i Herning Valgmenighedskirke.

Entré: 50 kr. for voksne / 20 kr. for børn og unge under 18 år.

Billetter via www.midtvestpigekor.dk Søndag d. 22. marts kl. 16.00 i Herning Valgmenighedskirke: Anders Öhrwalls Mariamusik Hedekoret i Herning opfører det store korværk Mariamusik, som er en 12

blanding af korsatser for blandet kor, recitation og instrumental musik.

Værket består af en række afsnit, hvor teksten fortæller om Josefs og Marias rejse til Betlehem, Jesu fødsel og den videre rejse.

Musikken er inspireret af gamle folkeviser fra middelalder og frem til nutiden, som er arrangeret i både ny rytmisk musik og middelalderhymner, og som i flere passager har en næsten danseagtig lethed.

Koncerten i Valgmenighedskirken er en del af koncertrækken i forbindelse med Hedekorets 50 års jubilæum, og er med til at markere det alsidige repertoire, som koret kan præstere.

Koret ledsages til koncerten af recitator, og musikere på fløjte, cello, kontrabas og slagtøj.

Mandag d. 16. april kl. 12.45 Fernisering i Hammerum Igen i år vil 3. klasse på Hammerum Friskole fremtrylle billeder til ophæng i vores kirke før Palmesøndag, bistået af deres lærer Miriam Kjærsgaard.

Billedet bliver klar til, at vi fejrer kon­‑ ­fir­mation med 2 hold konfirmander.

Det kristne symbol ’fisken’ indgår i billedet. Det blev første gang brugt i det 1. århundrede. Symbolet er brugt af mange religioner før, og var derfor et fornuftigt valg, så de forfulgte kristne kunne agere uden at vække stor synlighed. Kirkefaderen Augustin har også omtalt symbolet i det skelsæt­ tende værk ”Om Guds By”.

Fisken kom fra begyndelsen til at repræsentere både Jesus og dem, han frelste, og er brugt som udsmykning i adskillige moderne kirker. Desuden indgår fisken i flere af de kendte fortællinger fra Bibelen. Forbogsta­ verne i fisk på græsk tydes som begyn­ delsen af ordene ”Jesus, Kristus, Guds Søn, Frelser”.

I Matt. 4.18-22 siger Jesus til nogle af sine disciple, som var fiskere: ”Kom, følg mig, så vil jeg gøre jer til fiskere af mennesker”. Denne livgivende befaling og udtalelse, har vi fortsat brug for i dag.

Vi vil hygge os som vanligt med noget spiseligt og drikkeligt. Morten Kvist vil fortælle om billedet set fra hans vinkel i kirken, nemlig fra prædikestolen.

Karen Marie Holm Torsdag d. 16. april kl. 17.00 Fyraftensang på Cafe Dyrby Vi synger nye og gamle danske sange, kendte og mindre kendte i ca. en time,

medens der er mulighed for servering af drikkevarer.

Ved klaveret Lars Sørensen.

Gratis entré, alle er velkomne.

MK Søndagscafé på Toftebo Aktivitetscenter kl. 14.00-16.00 Vi fortsætter med søndagscaféerne i samarbejde med Gjellerup Kirke og Toftebo Aktivitetscenter bl.a. pga. den vældig gode tilslutning.

De kommende arrangementer er: 8. marts: ”Vise menneskers kloge ord, sang og prosa” v. pastor emer. Gotfred Larsen, 10. maj: Udflugt m. bus til Søby Brunkulsmuseum, pris 100 kr., 14. juni: Sømands- og gårdsangerviser ved ægteparret Kristiansen, Sdr. Omme.

Kaffen koster 25 kr. Karen Marie Holm Tirsdag d. 5. maj kl. 19.30 i Hammerum-Gjellerup HALL`n - Alsangsaften Velkommen til en både festlig og høj­tidelig aften med fællessang, personlige beretninger, musikalsk underholdning ved MidtVest Pigekor ➤

og kaffebord i anledning af 75 året for Danmarks befrielse.

Fællessangene akkompagneres af Agnethe Hastrup Pedersen og Erik Jørgensen.

Billetter til 75 kr. pr. stk. bestilles senest d. 22. april på Gjellerup Kirke­ kontor, tlf. 9711 6088, mail: gjellerup.sogn@km.dk Arrangør: Gjellerup Kirke, Motion & Kultur, Lokalhistorisk Forening, Gjellerup Valgmenighed.

Udførligt program offentliggøres på hjemmesiden.

Karen Marie Holm Tirsdag d. 12. maj Forårsudflugt Turen går til Statens Museum for Kunst, Købmandsgården, Doverodde i Thy. Vi får en rundvisning, tid til at se os om samt kaffe og brød. Har vi tid i overskud, kører vi på vej hjemad omkring bronzealderhøjene ved Skibsted Fjord. Der serve­ res sandwich, øl og vand i bussen.

Pris 100 kr. pr. person.

Afgang fra Herning Friskole kl. 17.00, fra Hammerum Efterskole (p-pladsen) kl. 17.15.

Tilmelding til Morten Kvist på tlf. 9712 0652 eller mail: hgv@post.tele.dk 14

Søndag d. 24. maj kl. 16.00 i Herning Valgmenighedskirke Koncert med MidtVest Pigekor og Shallaway Youth Choir fra Canada MidtVest Pigekor får besøg af deres venskabskor fra Canada, som de besøgte i efteråret 2018. Nu kommer canadierne på genbesøg i Herning og giver koncert sammen med MidtVest Pigekor i Herning Valgmenigheds­ kirke.

Entré: 80 kr. for voksne / 20 kr. for børn og unge under 18 år.

Billetter via www.midtvestpigekor.dk Årsmøde i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder Årsmødet 2020 holdes i Rødding og Bovlund lørdag den 6. juni og søndag d. 7. juni 2020.

Udførligt program foreligger senere.

Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé 21

9712 0652

Herning Valgmenigheds bestyrelse

Morten Dybro (formand), Vestertorp 52, Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand), Sabrosvej 3C 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer), Sdr. Feldingvej 32, Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær) Th. Nielsensgade 76 6095 4609 Vibeke Lundbo Jørgensen, Ved Volden 5, 3060 3940 Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Hammerum Per Lambæk (kasserer og kirkeværge), Klokkehøj 54, Gjellerup Lisbeth Hansen, Spinkebjerg 91, Gjellerup Ella Rytter, Strynøvej 17, Hammerum

2514 5271 4036 3941

Ansatte

Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25 Kirkesangere: Celina Holmslykke, Koustrupparken 125, Lind Cathrine Evertsen Birk, Drosselvej 6, Hammerum Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg

6027 7591

5188 2280 tlf. 2132 9967

2218 4697

Kirketjener og graver (i Hammerum): Telefontid 8-14 på hverdage 6016 8414 Hanne Rønning Nielsen, Hammerumholmvej 21 A, Hammerum Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv.

5137 8114 Forretningsfører: Karin Brammer, (Træffes bedst kl. 9-12.00) Fyrrevænget 12, 6900 Skjern 4026 0818 kbr@h-g-valgmenighed.dk

2023 5210

2023 7790 2993 2940

Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.

Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk

Redaktionen

Morten Kvist (ansvarshv.)

Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro

hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com

15

Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962

Gudstjenester

Herning:

Hammerum:

8. marts kl. 10.30 kl. 9.00 15. marts kl. 9.00 kl. 10.30 22. marts kl. 10.30 kl. 9.00 29. marts kl. 9.00 kl. 10.30 5. april Ingen kl. 9.00 og kl. 11.00 Konfirmationer

Påske: Skærtorsdag kl. 10.30 Fælles m. Herning Langfredag Fælles m. Hammerum kl. 10.30 Påskedag kl. 10.30 kl. 9.00 2. påskedag Fælles m. Hammerum kl. 10.30 19. april kl. 10.00 Konfirmation Ingen 26. april kl. 9.00 (Knud Nybo Rasmussen) kl. 10.30 (Knud Nybo Rasmussen) 3. maj kl. 10.30 Kirkefrokost kl. 9.00 Bededag Ingen Ingen 10. maj kl. 9.00 (Kurt V. Andersen) kl. 10.30 (Kurt V. Andersen) 17. maj kl. 10.30 kl. 9.00 Kristi Himmelfart kl. 10.30 Fælles m. Herning 24. maj kl. 9.00 kl. 10.30 Pinse: Pinsedag kl. 10.30 kl. 9.00 2. pinsedag Fælles m. Hammerum kl. 10.30 7. juni Ingen Årsmøde, se kalender Ingen Årsmøde, se kalender 14. juni kl. 10.30 kl. 9.00 NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK

Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten.

Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune.

En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.

NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.