Kirkeblad Juni 2020 - Nummer 1

Page 1

Herning og Gjellerup Valgmenigheder To grundtvigske menigheder i den danske folkekirke

Holy Trinity Central Panel from the High Altar of the Trinity Church Mosóc

R · HERNI DE

RUP · VAL LE

OG GJE G L N

NUMMER 2 JUNI 2020 2 7 . Å RG A N G

ENIGHE GM


Denne artikel er skrevet lige før og i den første tid efter indførelsen af undtagelsestilstand pga. Covid19 og inspireret af flere forhold. Jeg håber at kunne kaste et lidt længere lys på undtagelsestilstanden, selvom konsekvenserne af den først lige er begyndt at dukke op. Jeg bringer artiklen i stedet for en prædiken, for de prædikener, som er skrevet eller redigeret i løbet af undtagelsestilstanden, findes alle på menighedernes hjemmeside. Artiklen har været bragt som kronik i Kristeligt Dagblad.

Humanisme på retræte Af Morten Kvist Corona-krisen har skærpet, hvad vi nok har kunnet se i horisonten, men ikke brudt os om at se, at humanismen er på retræte; ikke humanitet forstået som almindelig menneskelighed, hjælpsomhed, hensyntagen og endda offervilje. Det er der heldigvis meget af. Men humanisme forstået som livsanskuelse, et sammenhængende kompleks af idéer, der skaber identitet og fællesskab, er på retræte. Hvad er humanisme? Det er der forskellige opfattelser af. Nogle vil hævde, at den blev grundlagt i antikken af stoikerne og deres moralske dyder som f.eks. tålmodighed, tilbageholdenhed og selvbeherskelse. Samtidig skulle det enkelte 2

individ lære at trække sig tilbage fra verden til fordel for en bevidstgørelse af dyderne. Jo mere bevidstgørelse jo mere dyd og jo færre ødelæggende lidenskaber. Andre vil sige, at den egentlige humanisme blev til med kristendommen, hvor netop mennesket og ikke Gud blev sat i centrum for opmærksomheden. Samtidig blev fænomenet næstekærlighed som et påbud bundet til folkets kult og dermed almengjort. Det bevægede sig fra en bevidstgjort, filosofisk uddannet elite til alle folkeslag. Andre igen vil holde sig til, at humanismens begyndelse var en litterær bevægelse i tiden op til de store reformationer i Europa. Herefter fik


humanismen for alvor luft under vingerne som menneskelig selvudfoldelse og mennesket som altings målestok; det centrale begreb tolerance blev efterhånden allemandseje. Hånd i hånd med videnskabernes udvikling i oplysningstiden og kristendommens og kirkernes tilbagetrængning i nyere tid blev humanismen omsat til menneskerettigheder, udvikling af demokrati og nationalstater, og blev kort fortalt det moralske grundlag for politik helt op til vor tid. Næsten alle moralske opgør og i hvert fald alle politiske partier hævder at stå på humanismens grund. Med disse sejre er humanismen som livsanskuelse samtidig blevet utydelig og kan kun dårligt definere et samfundsfællesskab. Moderne humanisme Humanismen er i dag blevet til, at kun mennesket kan være autoritet (autonomi). Der findes ingen anden, og autoriteten er blevet mere og mere individuel. Vi er hver vores egen humanist i en eller anden grad. Den israelske historiker Yuval Noah Harari siger, at mennesket er blevet den eneste kilde til mening, at vores fri vilje er den højeste autoritet af alle, og at et menneskes personlige følelser betyder alt. Om moralen siger humanismen: ”Hvis det føles godt – så gør

Seneca af Rubens det.” Om politikken siger humanismen: ”Vælgeren ved bedst”. I forretningslivet hedder det: ”Kunden har altid ret”. Om skønhed siger humanismen, at den afhænger af øjnene, som ser. (Homo Deus s. 230 ff). Eksempler Det er dette grundlag, som er på retræte. Vi mærker nu begrænsningerne. Nogle eksempler. 1. Helt ligefremt og håndfast kaldes der nu på begrænsning af menneskelig udfoldelse. Vi skal være mere intolerante på fællesskabets vegne. Staten griber hårdt ind, og der skelnes ➤ 3


2. Vore moralske konflikter er ikke idébårne og har sjældent noget med Gud at gøre. De er oftest følelsessammenstød, og det gør dem sværere at løse. Deraf udspringer f.eks. hele krænkelsesdebatten herunder retten til at føle sig krænket over meget små ting. Krænkelsesideologerne opløser det større fællesskab, for at indføre nogle meget små én mands følelsesfællesskaber. Det er der ingen fremtid i. Det er en humanistisk blindgyde. 3. En af de blomster, Erasmus af Rotterdam af Hans Holbein the Younger som humanismen har sat, og som vi har ført i øjeblikket ikke mellem stat og samblodige krige for at værne og gøde, er fund. Covid-19 vil formodentlig sætte menneskerettighederne. De har sejret, sig i os som en langtidsvirkning. ’Vi og derved har humanismen sejret, skal være sammen om at holde afmen de har – i hvert fald på vore stand’ – er et effektivt slogan i Corobreddegrader – nået en grænse for naens tid, men om kort tid både en deres virke og endda overskredet den. umulighed og uden mening. Vi bliver Menneskerettighederne kan ikke løse nødt til at rykke mere sammen, for at migrationsproblemerne. Vi går helt holde noget (og dermed nogle) ude. op til rettighedernes grænse, presser, Mon grænsebevogtningen ved Tyskforsøger at omgå dem, og det har vist land bliver fuldstændig ophævet igen? sig nødvendigt. At vi f.eks. ikke kan Schengenaftalen, aftalen om den udvise serbiske vaneforbrydere, store, grænseløse samdrægtighed undergraver rettighederne. Det gør mellem meget forskellige individer, ikke menneskerettighederne kassable. betyder ingenting i praksis. Men de er stødt på en grænse og 4


mister dermed autoritet. EU, som bygger på menneskerettighederne, har i mangt og meget været magtesløs undtagen i strengt økonomiske anliggender.

ligt bøjer os, nærmer sig sin udløbsdato sådan som det sker for ethvert magtfuldt fænomen i historien. Det betyder ikke, at humanismens landvindinger vil forsvinde, men de kan ikke længere begrunde sig selv. De er ikke længere helt selvfølgelige, og de vil udfordres i takt med, at der opstår problemer, som humanismen ikke kan angive en løsning på. Derfor leder vi efter en ny pagt, en autoritet, som har ➤

4. Menneskets selvudfoldelse som højeste autoritet, autonomien, vil ødelægge mange menneskers og dyrs tilværelse. Vores fri vilje, at vi gør, som vi har lyst til, kan ikke styre klimaet, kommer aldrig til det. Men vi kan i Declaration of the Rights of Man and of the Citizen in 1789 stort omfang lade være med at forurene, og vi kan lade være med at bosætte os i hver eneste afkrog af kloden. Vi kan blive færre mennesker. Men vi kan ikke længere opretholde et ideal om at gøre, hvad vi har lyst til, for det er ikke svaret på miljøkrise og overbefolkning. En ny pagt Humanismen som livsanskuelse eller som en pagt, vi har indgået med en autoritativ magt, under hvilken vi frivil-

5


vigtige tegn på folkelig identitet, men de skal med jævne mellemrum testes, om de stadig har udsigelseskraft og kan befrugtes af en ny tid. Testen sker omtrent af sig selv. Den finder f.eks. sted lige nu, hvor Covid19 kalder på noget af det bedste i dansk folkelighed i form af f.eks. omfattende hjælpsomhed og offervilje. Vi skal blot stille os ind under symbolerne, f.eks. billedet af The Angel Standing in the Sun JMW Turner den opofrende, maskeklædte sygeplejerske, for magt over sindene som en gud, for at høre, om de stadig kan tale og mindre kan næppe gøre det (humanis- inspirere. Et af de vigtigste, Dronning men har også på mange måder haft Margrethe, har allerede talt, ikke som status som religion). en røst fra fortiden, men netop som en højst levende symbolsk bedstemor, Hvad vil det være for en autoritet? som dermed er i færd med at forme Hvilken pagt? fremtiden. Historien kalder af sig selv på fremtiden, som i øvrigt kommer Ingen kan svare, for ingen ved det. Vi anstigende af sig selv. Humanismen er skal dog huske, at en sådan ny pagt vil en del af vores historie, men med komme fra fuldbyrdelsen af den vigende definitorisk kraft. seneste, altså et barn eller barnebarn af den aldrende humanisme, der som Vi skal tage imod morgendagen med en gammel bedstemor endnu samler vore symboler i ryggen, og der er flere familien ved symbolske lejligheder, og forskellige i spil, nationale, religiøse og ikke har anden magt over børn og symboler i de enkelte familier. Hvilke børnebørn end den, som symbolet der er vigtigst, vil vi fortsat strides om indirekte har. Symboler er vore efter undtagelsestilstanden. historiske forudsætninger sammentrængt i kortest mulige form. De er 6


Brev til Herning og Gjellerup valgmenigheder

Nye tider? Der er blevet sagt og skrevet meget om, hvad Corona-krisen vil gøre ved vore samfund. Vil der komme store ændringer? Vil globaliseringen blive bremset? Vil stormagterne blive bedre til at samarbejde om folkesundheden? Vil statsapparaterne tiltage sig mere magt? Vil der være mere politisk handlekraft? Osv. Det er forståeligt, at den slags spørgsmål trænger sig på. Der har været indført undtagelsestilstand, særlovgivning, krisestyring m.m. Når det normale udfordres, vil der selvfølgelig være spørgsmål at besvare. Problemet er, at det kan være svært at stille de rigtige spørgsmål, altså hvilke blivende forandringer, vi må indstille os på. Her har mange profeter forsøgt sig (i det små også jeg selv, se omstående artikel). Lige så sikkert det er, at

mange profeter, kommentatorer, analytikere etc. tager fejl, lige så dårligt kan vi undvære at lave disse udkast af fremtiden. Vi forsøger at se fremad, for at kunne orientere os og planlægge. Hvad skal vi forholde os til i morgen? Alt andet ville være dumt. Corona-krisen har for en tid fejet al planlægning af bordet som ved et vindpust. Når vi ikke kan orientere os efter alt, vi havde planlagt, hvad skal vi så gøre? Det er selvfølgelig her, de mange profetier, kommentarer og analyser får plads og opmærksomhed. Efter et stykke tid – og dér har vi allerede været et stykke tid – sløres opmærksomheden imidlertid, og ikke først og fremmest fordi der er for mange profetier, der kæmper om opmærksomheden eller for mange analyser, der vil have ret, men fordi de ➤ Ikon Holy Trinity Moose Jaw

7


findes også nu som tro, håb og kærlighed, som vi samtidig bevæger os henimod mere af. Det evige vokser! Når en samfundskrise varer ved, hvad enten den som Corona-krisen bliver afbødet og udstrakt eller ej, vil den også efterhånden pege på netop det eviges tilstedeværelse, som findes til alle tider, men nogle gange uden at få ret meget opmærksomhed.

Ascension of Christ af Rembrandt føles irrelevante. På et eller andet tidspunkt siger de fleste: ”Ja, ja vi får se, hvilke varige ændringer, der bliver tilbage. De vil vise sig.” At samfundet vil ændre sig i dybden er næppe troligt. Her er vi så ved min anledning til dette brev: At en krise også vil åbne vore øjne for alt det, der ikke forandrer sig: det evige. Det har kristendommen en bemærkning til. Vi plejer at forestille os evigheden som en forlængelse af vores egen tid, at vi f.eks. overgår til evigheden, når vi dør. Det er ikke forkert, men med Jesu liv og Helligåndens gerning påstår kristendommen samtidig, at evigheden er her hele tiden. Evighed betyder også altomfattende. Det evige liv 8

Tro, håb og kærlighed er evigheden udtryk på en erfaringsnær måde. Disse tre, som i anden sammenhæng kaldes treenigheden, er kristendommens måde at gøre opmærksom på det evige i enhver nutid. Hvis vi synes, at tro, håb og kærlighed kan lyde lidt formelagtigt og derfor ikke er egnet til at vække vores opmærksomhed, kan vi til forsøge os med endnu en omformulering af treenigheden. Vi skulle da kunne få øje på tre forhold, som Corona-krisen peger hen på, idet vi er i færd med forsigtigt og forhåbentligt at lægge den bag os. Disse tre forhold kunne være: Kærlighed, sandhed og frihed. Hvorfor netop disse tre? Fordi disse tre fænomener er dukket op i Corona-tidens horisont, sandsynligvis fordi vi har haft brug for dem og fortsat vil have det. Kærlighed forstået som f.eks. hjælpsomhed og offervilje. Sandhed forstået som åbenhed om alle politiske og økonomiske beslut-


ninger, om medicinske forhold, og at vi lever i udleverethed. Frihed som det, der er i fare for at blive undermineret som en ubærlig konsekvens af krisen. Det kunne være disse tre mærker af evighed, som vi nu skal rette vores opmærksomhed mod. Har

vi ikke evigheden for øje i det daglige, skrumper vores fælles tilværelse. Nye tider? Ja, men meget bør forstås gennem de gamle treenige brilleglas: Kærlighed, sandhed, frihed. Morten Kvist

Konfirmander

i Gjellerup Valgmenighed d. 6. september 2020 Kl. 9.00: 1. Izabell Voldbjerg Bach Andersen 2. Frederik-Dexter Brandt 3. Kathrine Birkkjær Christensen 4. Magnus Helleskov Christensen 5. Anne Cecilie Kattrup 6. Annabel Lundhøj Stubkær Klausen 7. Rasmus Kristensen

Kl. 11.00:   8. Benjamin Buur Ildsvad   9. Asger Bjørn Nielsen 10. Emilie Bækgaard Nielsen 11. Kristine Aasten Nielsen 12. Sofie Aasten Nielsen 13. Nicolai Neve Stadsvold Olesen 14. Magnus Sylvester Lind Pedersen 15. Tobias Zeeberg Pedersen 16. Janus Toft Skouborg

Konfirmander

i Herning Valgmenighed d. 13. september 2020 1. Caroline Andsager 2. Agnethe Birch-Jensen 3. Anna Majlund Pedersen 4. Anna Mai Struck Jensen 5. Lærke Quist

6. Camilla Toft Sehested 7. Josefine Dalsgaard Ryssel 8. Kaisa Trier Wasbrekke 9. Gustav Larsen Wortmann

9


Herning Valgmenighed modtager arv Afdøde seminarielektor og hjælpepræst i Herning og Gjellerup valgmenigheder Anne Christine Esmarch (1925-2018) har betænkt Herning Valgmenighed med et større beløb fra sin arv. Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for den gavmildhed, hun ved flere lejligheder udviste overfor os. Også da Herning

Valgmenigheds Skovbørnehave blev stiftet fik vi den at mærke. Denne gavmildhed er kommet mange mennesker til gode. Morten Dybro og Morten Kvist

Glædeligt gensyn i Hammerum Vi har med glæde igen kunnet høre Gert Andersen ringe med kirkeklokken i Gjellerup Valgmenighedskirke. Efter et langvarigt sygdomsforløb er han tilbage, nu som indehaver af firmaet GA Service, som også hjælper Hanne Rønning Nielsen på

kirkegården. Vi er meget glade for igen at have Gert Andersen iblandt os samt hans medarbejder Svenning Jensen. Karen Marie Holm

Ferie Jeg holder ferie fra tirsdag d. 7. juli til og tirsdag d. 4. august begge dage inkl. Embedet passes af pastor Kurt

10

V. Andersen, som træffes på tlf.: 2464 1460 mail: kurtvandersen@mail.dk


Mailadresser! Vi har gennem de sidste par år indsamlet mailadresser på medlemmerne af Gjellerup og Herning Valgmenigheder og langt de fleste får nu vigtige og nyttige informationer fra præst, forretningsfører og bestyrelserne via denne kanal. Men vi vil gerne opfordre endnu en gang til, at medlemmerne sender deres mailadresse til Karin Brammer samt husker at give adgang til deres

skatteattest for korrekt opkrævning af bidrag. Karin Brammer kan kontaktes for hjælp på kbr@h-g-valgmenighed.dk eller på tlf. 4026 0818. Kirkebladet udkommer nu kun 3 gange om året og informationer om nye arrangementer, ændringer og anden praktisk information vil i stigende grad blive sendt på mail. Karen Marie Holm og Morten Dybro

Kalender NB! Alle arrangementer finder sted under forudsætning af, at evt. Corona-restriktioner tillader det. Vi må derfor forbeholde os ret til ændringer. Morten Dybro, Karen Marie Holm og Morten Kvist Søndag d. 30. august kl. 8.30: Fælles gudstjeneste for Herning og Gjellerup valgmenigheder i anledning af begyndelsen på konfirmandundervisningen. Pga. Corona-restriktionerne må vi lave lidt om på arrangementet i

forhold til tidligere. Alle konfirmander og forældre (mindre søskende er velkomne) mødes på Hammerum Friskole til fælles morgenmad. Man medbringer selv morgenbrød. Gjellerup Valgmenighed sørger for kaffe, the m.v. Kl. 10.30 gudstjeneste i Gjellerup Valgmenighedskirke. Konfirmanderne har mødepligt. Jeg introducerer gudstjenesten og konfirmandernes undervisning, hvis begyndelse desværre må skubbes lidt pga. udskudte konfirmationer. 11


Den almindelige undervisning begynder på Herning Friskole tirsdag d. 15. september kl. 8.00 og på Hammerum Friskole onsdag d. 16. september kl. 8.00. Tilmelding for forældre og søskende til forretningsfører Karin Brammer på mail: kbr@h-g-valgmenighed.dk MK Morgensang i Hammerum onsdage d. 23. september, d. 21. oktober og 18. november, alle dage kl. 8.50. Morgensangen er tilrettelagt med sang og fortælling for børnene i indskolingen fra Hammerum Friskole, og konfirmanderne deltager. Alle er velkomne

Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende samlet i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger terminalt syg på samme lokale sygehus, hvor deres far netop er død. Med udgangspunkt i de dage, hvor begge forældre dør, fortæller Elisabeth Gjerluff Nielsen med stor sans for tiden og dens detaljer om sin barndom i 60’ernes vestjyske provins. Hun perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ – trods fælles opvækst– er kommet så langt fra hinanden, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder. Entré og kaffe kr. 50,Tirsdag d. 8. september fejres

Torsdag d. 10. september kl. 19.30 på Herning Friskole: En skæbnefortælling ved Elisabeth Gjerluff Nielsen.

STORE BØRN – erindring om en familie 12

Grundtvigs fødselsdag på Skærum Mølle Gudstjeneste i Råsted kirke kl. 17.00 v/ valgmenighedspræst Caspar Wenzel Tornø, Holstebro med efterfølgende middag og foredrag på Skærum Mølle v/ valgmenighedspræst Hans Nørkjær, Lemvig.


Fælles efterårsmøde for valgmenighederne i Viborg Stift i Kjellerup Valgmenighed er udsat til 2021 pga. Corona-krisen. Søndag d. 27. september: Kirkefrokost i Hammerum. Vi udvider den fælles erfaringsudveksling foran kirkedøren med en frokost på Hammerum Friskole efter gudstjeneste. Pris kr. 50,Mandag den 28. september 2019 kl. 19.30: Fælles efterårsmøde på Herning Friskole:

Rejsekoncert med MidtVest Pigekor i Herning Valgmenighedskirke mandag d. 5. oktober kl. 19.00 Ved denne koncert præsenterer MidtVest Pigekor det program, som de rejser på udlandsturné med i efterårsferien. Entré 80 kr. for voksne / 20 kr. for børn og unge under 18 år. Herning Valgmenighed har 12 gratis billetter til pigekorets koncerter i kirken. Man får billet ved at ringe eller skrive til forretningsfører Karin Brammer (se adresseliste). Endvidere sælges billetter på korets hjemmeside: www.midtvestpigekor.dk

Medlem af Folketinget, fhv. minister Bertel Haarder holder foredrag om et aktuelt emne.

Tre aftener foredrag om det moderne Israel og jødedommen Tirsdag d. 20. oktober kl. 19.30 på Hammerum Friskole:

Entré og kaffe koster kr. 75,Alle er velkomne Lørdag d. 3. og søndag d. 4. oktober: Årsmøde i Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder i Danmark i Rødding og Bovlund. Program følger.

Morten Kvist fortæller om førstegangs- og førstehåndsindtryk af Israel efter en familierejse dertil sidst på vinteren. Aftenen vil bestå af fortæl- ➤


ling og billeder, indtryk fra de kristne steder og af det moderne Israel. Entré og kaffe kr. 50,Torsdag d. 12. november kl. 19.30 på Herning Friskole: Foredrag ved historiker Morten Thing: Jødedom, jødesprog, jødefolk. Morten Thing (f. 1945), søn af en blikkenslager fra Herning og en jødisk immigrantpige fra København. Har undervist på universiteter og forsket i bl.a. kommunisme og jødisk historie. Har skrevet mange bøger, bl.a. Kommunismens kultur 1-2, De russiske jøder i København 1882-1943, Min mors historie, Sabotøren. Min fars historie, De danske vittighedsblades historie. Entré og kaffe kr. 50,Torsdag d. 3. december kl. 19.30 på Hammerum Friskole: Foredrag ved Sarah Arnd Linder: ”Det politiske er personligt” – hvordan Israel-Palæstina konflikten påvirker især kvinders hverdag (”Political is Personal”, PiP). ”Interview med ca. 100 kvinder indtil i dag” er baggrunden for foredraget. PiP har fået en del omtale både i Israel-Palæstina men også i Danmark og ved det Europæiske Parlament i Bryssel, hvor en udstilling om PiP blev afholdt for tre år siden (www.politicalispersonal.org). 14

Sarah Arnd Linder er dansker med israelsk far, bosiddende i Israel de seneste 14 år. Hun er uddannet i konfliktløsning, internationale relationer og Mellemøsthistorie.” Entré og kaffe kr. 50,Torsdag 22. oktober 19.30 i Herning Valgmenighedskirke: Syng dansk – syng sammen. Ved flyglet Jakob Pedersen Gratis entré. Alle er velkomne Herning Kirkehøjskole efteråret 2020 5. september i Herning Kirkehus, Østre Kirkevej 1 Generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen: ”Taler Gud nudansk?” 3. oktober i Gullestrup Kirke, Løvbakkevej 9 Fhv. lektor Else K. Holt, Århus: ”Gud Herren – også kaldet Jahve” 7. november i Hedeagerkirken, Gl. Kirkevej 33 Lektor i teologi Kasper Bro Larsen, Århus: ”Tænkepauser om den historiske Jesus” 5. december i Johannes Kirke, Fredhøj Allé 1 Lektor René Falkenberg, Århus: ”Paulus som Kristi spindoktor”


Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nørre Alle 21

9712 0652

Herning Valgmenigheds bestyrelse

Morten Dybro (formand), Vestertorp 52, Gjellerup 5128 6595 Martin Lundsgaard-Leth (næstformand), Sabrosvej 3C 5139 8584 Asbjørn Lyby (kasserer), Sdr. Feldingvej 32, Sdr. Felding 4045 9820 Birgitte Toft, (sekretær), Th. Nielsensgade 76 6095 4609 Vibeke Lundbo Jørgensen, Ved Volden 5 3060 3940 Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413

Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse

Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand), Kastanie Allé 12, Hammerum 4036 3941 Tove Bjerregaard Lauridsen (kasserer), Michael Anchersvej 35, Ikast 2395 9293 tobjlau@gmail.com Lene Bækgaard Andersen, (sekretær), Hesselbjergvej 6, Herning 5095 4950 leneandersen9@msn.com Per Lambæk (kirkeværge, uden for bestyrelsen), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210 Ella Rytter, Strynøvej 17, Hammerum 2993 2940

Ansatte

Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25 Kirkesangere: Celina Holmslykke, Koustrupparken 125, Lind Cathrine Evertsen Birk, Drosselvej 6, Hammerum Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg

6027 7591

5188 2280 2132 9967

2218 4697

Kirketjener og graver (i Hammerum): Telefontid 8-14 på hverdage 6016 8414 Hanne Rønning Nielsen (GA Service, Ørnhøj), Hammerumholmvej 21 A, Hammerum Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Dalgasgade 7, 2. tv. 5137 8114 Forretningsfører: Karin Brammer (træffes bedst mandag – onsdag kl. 9.00-12.00), Fyrrevænget 12, Skjern 4026 0818 kbr@h-g-valgmenighed.dk

Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk

Redaktionen

Morten Kvist (ansvarshv.) Karen Marie Holm Karna Søgaard Morten Dybro

praest@h-g-valgmenighed.dk karenmarie@holm.mail.dk karna.soegaard@gmail.com mortendybro@mac.com

15


Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Nørre Alle 21, 7400 Herning, ID-nr. 47962

Gudstjenester

Herning

Gjellerup

21. juni kl.   9.00 kl. 10.30 28. juni kl. 10.30 kl.   9.00 Fælles m. Hammerum kl. 10.30   5. juli 12. juli Ingen Ingen 19. juli Ingen Ingen Fælles m. Herning 26. juli kl. 10.30 Kurt V. Andersen   2. august kl.   9.00 Kurt V. Andersen kl. 10.30 Kurt V. Andersen   9. august kl. 10.30 kl.   9.00 16. august kl.   9.00 kl. 10.30 23. august kl. 10.30 kl.   9.00 Fælles m. Hammerum, se kalender kl. 10.30 30. august   6. september Ingen kl.   9.00 og kl. 11.00 Konfirmation 13. september kl. 10.00 Konfirmation Ingen 20. september kl. 10.30 kl.   9.00 27. september kl.   9.00 Høstgudstjeneste m. sangere fra MidtVest Pigekor kl. 10.30 Høstgudstjeneste m. sangere fra MidtVest Pigekor   4. oktober Ingen, se kalender Ingen, se kalender 11. oktober kl. 10.30 kl.   9.00 kl. 10.30 Kurt V. Andersen 18. oktober kl.   9.00 Kurt V. Andersen 25. oktober kl. 10.30 kl.   9.00

NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændredet året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.

Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK

Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på 15,- kr. lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.