September ´20
3
1
En solid bank, du kan være tryg ved
Det er ikke tilfældigt, at vi i Nordjyske Bank har et godt image blandt danske banker, og at kundetilfredsheden er helt i top. For os handler det om at sikre den enkelte en kompetent og individuelt tilpasset rådgivning fra alle i banken; en rådgivning, der styrker oplevelsen af økonomisk kontrol og giver ro i maven. Kunne du tænke dig et handlekraftigt, kompetent og ordentligt alternativ til din nuværende bank, så ring 9870 5000 eller book et møde på nordjyskebank.dk.
Nørresundby Tlf. 9870 5000 · nordjyskebank.dk
2
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Udgives af
Dronningens Livregiment Soldaterforening
REDAKTION: Ansvarshavende redaktion: Uffe Uhler og Kurt D. Frederiksen POSTADRESSE: GYLDENLØVE Gyvelvej 5 9440 Åbybro TELEFON: 51 89 25 64 Internet: http://drlrsf.dk email: gyldenloeve@drlrsf.dk kurt@frederiksen.mail.dk uffe.uhler@10mb.dk GYLDENLØVE er medlemsblad for Dronningens Livregiments Soldaterforening Foreningens konto: Reg: 7453 konto: 1028376 Bank Giro: +73 88989899 GYLDENLØVE er navnet på regimentets første chef, Ulrik Christian Gyldenløve (1630-58) ISSN 009-7520
Indhold 3/20 4
Arrangementer
5
Bestyrelser
6
Formanden har ordet
8
4. maj på Skæring Hede
9
Mindehøjtidelighed på Rindsholm
kro 4. juli 2020
10
Stiftelsesfest 7. - 8. november
12
Mærkedage
13
Minderne kan man da altid ha´
14
Dronningens Livregiments historie
fortalt gennem fanens bånd
17
Jubilarstævne ( aflyst )
18
Jubilarbillede fra 1990
20
Fortsættelse af Dronningens Livregi-
ments historie fortalt gennem fanens
bånd
Oplag: 500
Deadline for næste nummer: Mandag den 9. november 2020 Forsiden viser: Beundring af veterankøretøjer ved jubilarstævnet 2019. Husk dette års jubilarstævne den 26. september.
3
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Arrangementer September
26. Jubilarstævne på Nørre Uttrup Kaserne. Se annonce side 17. ( aflyst )
Oktober
6. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole 20. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole
November
3. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole 7. Stiftelsesfest. Restaurant Søparken i Aabybro bliver stedet, hvor Stiftelsesfest for 2020 & 2021 søsættes med et brag af en fest. Se annonce side 10. 17. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole
December
1. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole 15. Vinterskydning kl. 18. 30 på Gl. Lindholm Skole. Juleafslutning tilmelding senest den 1. december til spisning.
2021 Januar
5. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole 19. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole
4
Februar
2. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole 16. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole
Marts
2. Vinterskydning kl. 19.30 på Gl. Lindholm Skole 16. Vinterskydning kl. 18.30 på Gl. Lindholm Skole. Afslutning - tilmelding senest den 2. marts til spisning 20. Kl. 10.00 Fællesskydning DsS
Da der kan forekomme arrangementer som
planlægges med kort varsel henviser red. til foreningens hjemmeside: www.drlrsf.dk eller til foreningens Facebook side: http://www. facebook.com/pages/Dronningens-Livregiments-Soldaterforening/103911250753 som begge vil annoncere de aktiviteter der ikke når at komme i bladet.
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Dronningens Livregiments Soldaterforenings landsbestyrelse
Formand: Henrik Agerholm Sørensen, Svanelundsvej 38, 9800 Hjørring, e-mail: hasaalb@hotmail.com Næstformand/Fanebærer: Morten Andersen, Rebildvej 18, 9520 Skørping. e-mail: maba@dlgtele.dk Kasserer: Sven-Erik Magnussen, Svalevej 3, 8382 Hinnerup e-mail: cordes.magnussen@live.dk Sekretær: Svend Hugo Høgstrup, Leharparken 17, Frejlev, 9200 Aalborg SV. e-mail: hoegstrup@privat.dk mobil: Fanebærer: Frode E.W. Jensen, Kvindbjergvej 5, 9320 Hjallerup e-mail: vithjensen@live.dk Jørn Georgsen, Carl Rothes Vej 46, 9210 Aalborg SØ e-mail: kgjg@stofanet.dk Orla Klit, Petersvej 4, 9800 Hjørring e-mail: o.klit.thy@gmail.com Suppleanter: Caspar Hyun Hybel, Abildgårdsvej 62, 1. th. 9400 Nørresundby, e-mail: bobohybel@hotmail.com Benny Møller Christensen, Stationsmestervej 74, st. tv., 9200 Aalborg SV, e-mail: dyrskuevej@gmail.com
tlf.: 50 92 60 66
Hjemmeside Internet
www.drlrsf.dk
tlf.: 20 74 30 09 tlf.: 23 95 77 84 tlf.: 98 34 36 61 tlf.: 20 45 88 92 tlf.: 98 28 40 66 tlf.: 98 14 07 83 tlf.: 40 81 53 67
tlf.: 21 22 24 76 tlf.: 22 17 61 39
Dronningens Livregiment´s Soldaterforening
Aktivitetsudvalg Aarhus
Formand: Sven-Erik Bolt Magnussen, Svalevej 3, 8382 Hinnerup tlf.: 23 95 77 84 e-mail: cordes.magnussen@live.dk Knud Mildahl Pedersen, tlf.: 86 22 28 31 Skæring Højsagervej 2 B, 8250 Egå. e-mail: knudmildahl34@gmail.com mobil: tlf.: 22 31 25 07 Bo Vahl-Jensen, Nørrevangen 78, 8382 Hinnerup, tlf.: 40 36 56 36 e-mail: anr-el@hotmail.com Henning Andersen, Ogstrupgårdsvej 2, Mejlby, 8530 Hjortshøj tlf.: 86 99 90 59 e-mail: henning@true-net.dk Ole Person, Pebbleparken 10, Stjær, 8464 Galten tlf.: 86 29 05 52 e-mail: minoperson@gmail.com mobil: tlf.: 20 25 48 40
Souvenirs
Æresmedlem Kaj Villadsen, Renal Baches Vej 38, 9000 Aalborg e-mail: ksvilladsen38@gmail.com
tlf.: 21 75 99 12
5
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Formanden har ordet: Af Henrik Agerholm Sørensen
Mange aspekter i dagligdagen har fået nyt indhold under Corona-tiden. Det er ikke for vidt at gå ved at hævde, at vi alle har fået tid til revurdere og opdage på ny, hvor privilegerede langt de fleste af os faktisk er, så længe vi er raske og rørige. Lad mig ved denne lejlighed rette en varm tak til vores sundhedspersonale og andre offentlige myndighedspersoner, der har vist deres værd de seneste måneder. Så meget desto mere, fordi vi ikke har set det sidste til Corona. Det bringer mig til, at jeg har besluttet at aflyse Dronningens Livregiments Soldaterforenings årlig Fugleskydning. De seneste ugers stigning i smittetal, både lokalt og regionalt, indgik samlet set i vurderingen af afvikle et i forvejen ganske højt sundheds- og sikkerhedsniveau på fugleskydningen. Det var bestemt ikke en beslutning, jeg var happy med at tage; men det var nødvendigt, også set i forhold til vores medlemmers sikkerhed og Aalborg Garnison i al almindelighed. Sommeren har i år været præget af, at mange danskere har holdt sig hjemme i Danmark. Nogle af os har affundet os med, at udlandet får ligge lidt i år og udforsket nye muligheder i vores smukke land. Andre har i sommerlandet klumpet sig sammen på de kendte rekreative faciliteter rundt på landets kulturelle hitliste. Vi kan lige så vænne os til begrænsninger på forsamlingsfrihed så langt frem, vi kan se, inden der udvikles vaccine.
6
Det stiller også krav til os i Dronningens Livregiments Soldaterforening. Selvom mange af os er aftrådt fra tjeneste, vokser vi stadigvæk hurtigt ind i de rammer, som vi udfordres på og tager ansvaret på os. Det gør vi, fordi vi af erfaring handler på forkant og med tilgang som afprøvede færdigheder som soldater. Derfor ligger det i skrivende stund også lige for at nævne, at årets Jubilarstævne maksimalt kan have deltagelse af 100. Følgelig bliver tilmeldingen kraftig påvirket af grænsen for forsamlingsfriheden. I de 100 ansigter er der talt 30 med fra Hjemmeværns Musikkorps Nordjylland. De resterende 70 tilmeldinger til Jubilarstævne 2020 kan foretages til formanden eller min næstformand Morten Andersen på respektive mails eller telefonnumre. Det er sådan, forholdene er. Dertil kan tilføjes, at der tages forbehold for ændringer med kort varsel, såfremt situationen kræver det. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre vores medlemmer til at holde sig orienteret, så vidt det er muligt, på DRLRSFs elektroniske platforme, herunder www.drlrsf. dk og på FaceBook. Det er hævet over enhver tvivl, at soldaterforeningerne under ét lider socialt og kulturelt i manglen på samvær med og aktivitet med sine medlemmer. Derfor er det mit håb, at vores mangeårige og trofaste medlemmer holder ved, holder ud og holder af at få det nye eksemplar af Gyldenløve.
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
DRLRSF har endnu et hængeparti, som vi har måttet skyde til hjørnespark som følge af Corona. Årets Stiftelsesfest for 2020 og 2021 afholdes 7 NOV 2020 på Hotel Søparken i Aabybro. I forbindelse med tilmelding anbefales det at opgive navn og adresse for deltager af hensyn til registrering. Vi kan ikke love, at alt fungerer normalt i Jeres soldaterforening. Til gengæld kan vi garantere, at vi altid er i godt humør og er hjælpsomme, indtil andet skulle blive nødvendigt. Det sidste er naturligvis sagt med et smil, for det gør vi altid, når i ringer eller skriver til os. Der er grund til optimisme og taknemmelighed over at kunne gøre en forskel som repræsentant for Dronningens Livregiments Soldaterforening. Vi slipper ikke, før opgaven er løst. Fortsat god eftersommer og pas på Jer selv og hinanden. Vi glæder os til at se Jer igen.
En ung pige kom til lægen med en baby på armen. - Hvad er så problemet, spurgte lægen. - Jo, det er babyen, der ikke rigtig vil spise. - Får barnet bryst? - Ja - Ok., så smid lige blusen og lad mig un- dersøge dem. Rødmende smed den unge pige blusen. - Der er ikke noget mælk i dine bryster, sagde lægen. - Jamen jeg er jo også bare babysitter.
7
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
4. maj på Skæring Hede Af Sven-Erik Bolt Magnussen
kom forbi i løbet af dagen og markerede befrielsen. Det var der mange, der havde gjort. Jeg kiggede selv forbi Skæring hede den 5, maj om formiddagen. Som det fremgår af fotoet, var der næsten lige så mange kranse og blomster, som der plejede at være igennem de seneste år. En flot markering fra myndighederne, forsvaret, byen og foreningerne i en corona tid.
I år er det 75 år siden, at Danmark igen blev frit. Der var lagt op til den helt store fejring af befrielsen i 1945, men det blev en markering i coronaen´s skær. Garnisonskommandanten i Aarhus meddelte, at der ikke vil blive afholdt noget egentligt arrangement, som vi plejer, på Skæring Heden den 4. maj om aftenen. Man opfordrede til, at de, der havde lyst til at lægge krans eller blomster,
8
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Mindehøjtidelighed på Rindsholm kro 4. juli 2020 Af Sven-Erik Bolt Magnussen
Det officielle arrangement var aflyst på grund af corona og forsamlingsforbud – MEN – vi var nogle stykker, der fandt vej forbi den ellers lukkede kro. Der kom 4 faner, og de altid trofaste Jyske Landsoldater havde fundet vej forbi på denne dag. Det er nok den mest bemærkelsesværdige og enkle mindehøjtidelighed, jeg har oplevet. Alle holdt behørig afstand under højtideligheden.
Trods corona og forsamlingsforbud var der mødt 4 faner op
fra Jyske Dragonregiment samt blomster fra Danmarks Veteraner og Sven-Erik Bolt Magnussen.
Efter velkomsten bød kromand Frode Hansen på kaffe m.m. efter arrangementet
Kromanden Frode Hansen bød kort velkommen til deltagerne og bød efterfølgende på en kop kaffe med ost og kiks efter arrangementet. Der var ingen officielle taler og kranselægning. Der blev dog lagt en krans
Sven-Erik Bolt Magnussen har netop lagt blomster ved mindesmærkerne
9
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Stiftelsesfest i weekenden 7. - 8. november 2020 Dronningens Livregiments Soldaterforening blev stiftet på Dronning Ingrids fødselsdag den 28. marts 1950. Vores herlige forening kan derfor i 2020 fejre 70 års jubilæum, og det vil vi gøre med manér. Ikke ved at holde Stiftelsesfest på kasernen om lørdagen, som vi plejer, men ved at tage på weekendophold på det hyggelige
Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro, hvor vi både kan få et afslappet ophold i hinandens gode selskab og overnatte, så ingen skal tænke på, at man skal køre hjem bagefter, når vi har gjort, hvad vi kunne for, at vores jubilæumsfest bliver en begivenhed, der vil blive talt om længe efter.
Program: Lørdag 14.30 - 17.00: Ankomst, eftermiddagskaffe/te og kage. - 18.00: Velkomstdrink og festmiddag med efterfølgende dans.
- ca. 23.30: Søndag 08.00 – 10.30:
10
Menu:
Varmrøget laks og hønsesalat Kalvesteg og glaseret skinke med små kartofler, sauce, flødekartofler, grøntsager og salat Brød og smør Islagkage Kaffe/te, småkager Drikkevarer til særdeles rimelige priser Slut af mad: aspargessuppe, flutes Morgenkomplet, afrejse
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Dette herlige ophold tilbyder vi foreningens medlemmer med ledsager til den sædvanlige pris for en Stiftelsesfest, nemlig kr. 175,- pr. person. Prisen for øvrige er kr. 500,- pr. person. Mød talstærkt frem og vær med til at fejre vores hæderkronede forening. Vi har forhåndsreserveret 50 dobbeltværelser. Bliver der behov for flere, vil man blive indkvarteret på hotel i nærheden (tilsvarende ophold, jf. program og med bustransport til og fra festmiddagen på Hotel Søparken). Tilmeldte enkeltpersoner vil blive indkvarteret på dobbeltværelse med én af samme køn. Enkeltværelse kun mod tillæg på kr. 400,-. Tilmelding til: Henrik Agerholm Sørensen, tlf. 50 92 60 66, email: hasaalb@hotmail.com eller Morten Andersen, tlf. 20 74 30 09, email: maba@dlgtele.dk Sidste frist for tilmelding er torsdag den 24. oktober 2020. Eftertilmeldinger er ikke mulig. Indbetaling for tilmelding skal være modtaget af kassereren, Sven-Erik Bolt Magnussen senest lørdag den 26. oktober før tilmeldingen anses for gyldig. Indbetaling kan ske således: 1.
Indbetal beløbet via netbank til Dronningens Livregiments konto: Reg.7453 konto:1028376 oplys dit navn og adresse og hvad beløbet er for.
2.
Indbetal beløbet på Mobile Pay nr. 45051 (husk at oplyse kontingent, og at angive navn og telefonnummer)
Vi har den glæde at kunne uddele en række medaljer for medlemskab i foreningen til 65, 55, 50, 40 og 25 års foreningsjubilarer. For 50 års medlemskab gives guldmedalje. Sølvmedalje gives for 40 års medlemskab. For 25 års medlemskab gives bronzemedalje. Foreningsjubilarerne vil modtage særskilt indbydelse. Emblemer og hæderstegn bæres. Med venlig hilsen og på gensyn Bestyrelsen
11
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Mærkedage Listen viser: Navn, by, soldaternummer / årgang og fødselsdato. Listen er sorteret efter fødselsdatoen. John Hedelund Åbybro 665927 / 65 Jørn Munkholt Kristensen Hjallerup 666169 / 65 Erik Orry Jensen Frederikshavn 70 Arne Harboe Hjørring 70 Heine Zinn Frederikshavn 665980 / 65 Jørn Georgsen Aalborg SØ 508555 / 61 Karsten Rasmussen Løgstør 71 John Vangsgaard Auning 71 Ole Larsen Biersted, Åbybro 666026 / 65 Bent Anders Sørensen Hadsund 71 Lars T. Poulsen Svenstrup J 71 Bjarne Jensen Dybvad 65 Mogens B. Jensen Arden 71 Erling Uggerhøj Birkbak Sindal 71 Frede J. Pedersen Vestbjerg 691397 / 66 Johannes Christiansen Gistrup 58 Erik Thorkild Eriksen Syvsten, Sæby 71
12
11-09-45 11-09-45
Knud V. Hvam Sinding, Herning 666200 / 65 23-12-45 Orla Carl Kops Aalborg 471804 / 60 24-12-40 Erik Sand Løgstør 71 24-12-50 B. T. Neergaard Skanderborg 56 26-12-35
17-09-50 28-09-50 03-10-45 14-10-40 29-10-50 30-10-50 01-11-45 08-11-50 13-11-50 15-11-45 21-11-50 26-11-50 02-12-45 19-12-40 20-12-50
Menig 66 blæser honnør
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Minderne kan man da altid ha´ Sådan lyder omkvædet i en gammel revyvise sunget af Liva Weel. Her i 2020 er der mange store ting at fejre eller markere og højtideligholde. Det er 80 år siden, at Danmark blev besat af Nazi – Tyskland, og 75 år siden at vi atter blev frie, og 2. verdenskrig sluttede. Det er 100 siden, at Tysklands nederlag i 1. verdenskrig gav mulighed for at gennemføre afstemningen i Slesvig i 1920. Nordslesvig stemte sig hjem til Danmark, og den nuværende dansktyske grænse blev lagt fast. Sydslesvig forblev tysk. Folk kan grave i deres private minder og finde runde dage, der er værd at markere. Desværre har coronaen floreret, og Danmark har været mere eller mindre lukket ned som følge af restriktioner, og stort anlagte markeringer af mærkedage er ikke blevet til, hvad de burde. Mange arrangementer er blevet aflyst eller drastisk beskåret. Således er det også gået med arrangementer i vores herlige soldaterforening, hvilket formanden har fabuleret over i sin klumme her i bladet. Da der således ikke har været de aktiviteter i foråret og hen over sommeren, som vi plejer at give en fyldig omtale her i bladet, har også redaktionen af Gyldenløve været henvist til at mindes. Et minde, der trænger sig på her i 2020 er mindet om vores gamle regiment, Dronningens Livregiment. I år er det 20 år siden, at regimentet efter 343 år forsvandt fra de aktive regimenters rækker
og dets klenodier sat på museum. Et sådant ”jubilæum” er selvsagt ikke noget, vi mindes med glæde, men vi kan som Dronningens soldater mindes med stolthed over at have tjent ved landets bedste regiment. Regimentsbladet Gyldenløve udkom første gang i 1976. Det har siden været skattet læsning for regimentets personel, og soldaterforeningen har i samarbejdets ånd haft nogle sider til medlemmerne med i hvert nummer. Men da regimentet lukkede med og slukkede ned udgangen af 2000, var Gyldenløve som tjenestestedsblad dømt til at gøre det samme. Heldigvis var vores soldaterforening rede til at overtage bladet og videreføre det som medlemsblad. Selvfølgelig brugte Gyldenløve megen spalteplads på i de sidste numre i 2000 til at få trukket markante ting frem fra regimentets 343 års historie. Vi gengav i sidste nummer minderne om Dronning Ingrid. I dette nummer vil vi nedenfor gengive historien om Dronningens Livregiment fortalt igennem fanebåndene på regimentes fane, og så kan vi samtidig med glæde og stolthed mindes vores tid som Dronningens soldater.
13
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Dronningens Livregiments historie fortalt gennem fanens bånd De fanebånd, Dronningens Livregiments fane er forsynet med, beretter hver for sig om brudstykker af regimentets 343-årige historie. Major M. Engholm, nu tjenestegørende ved NATO's multinationale hovedkvarter i Polen, har stykket båndenes historiske baggrund sammen blandt andet ved at besøge de historiske slagmarker.
Dronningens Livregiments første chef. Ulrik Christian Gyldenløve (1630 - 58)
14
Det begyndte i Aalborg
Del hele tog sin begyndelse i Aalborg i 1657, hvor Frederik III ved kongelige resolution pålagde Aalborg stift " ... thi hafuer du bemeldte Ulrich Christian af bemeldte stifts døgtige mandkiøn samme 200 Mand paa ansøgning at lade ... ". Men den periode, hvor Dronningens Livregiment har haft til huse i Aalborg er forbavsende lille, set i lyset af hele regimentets lange historie. I løbet af sit 343 år lange levetid, har regimentet kun haft garnison i Aalborg fra ca. 1864 og frem til i dag. Lige bortset fra 1938 - 1952, hvor det var garnisoneret i Viborg. At Dronningens Livregiment så mange år senere vendte tilbage til Aalborg er måske mere en tilfældighed, men ringen sluttedes, og man kan betegne Dronningens Livregiment som et ægte nordjysk regiment. Der blev oprettet mange regimenter i denne tid. Danmark havde under Christian IV ved Brömsebrofreden i 1645 mistet retten til at afkræve svenskerne øresundstold og havde måttet afstå provinsen Halland til Svenskerne. Frederik III ville have Halland tilbage, hvorfor der skete en almindelig oprustning i Danmark. Dronningens Livregiment, eller Gyldenløves Regiment Dragoner, som det hed dengang, førtes af Ulrik Christian Gyldenløve, søn af Christian IV og Vibeke Kruse. Ulrik Christian Gyldenløve havde ved pantsætning af nogle
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
af sine godser rejst den nødvendige kapital og blev så hjulpet på vej af kongen. Regimentet blev snart overflyttet til Sjælland og gik i kamptræning. Herefter sendtes regimentet til Skåne for at generobre det tabte land. Men svenskerne kom ind ad bagvejen op igennem Jylland og erobrede den nyanlagte fæstningsby Frederiks odde, nu Fredericia. Dele af vort unge regiment, fire kompagnier, blev skyndsomt flyttet til Fyn for at møde fjenden. Men ak, efter at være gået over det tilfrosne Lillebælt, nærmest huggede de kamptrænede svenskere regimentet ned. Ulrik Christian Gyldenløve lå syg under disse kampe og gav derfor kommandoen til sin næstkommanderende. Det var en ynkelig start for regimentet.
Dronningens Livregiments fane som den bliver fremstillet for regimentets nye soldater. Herunder major M. Engholm, som har samlet materiale til sit foredrag om regimentets fanebånd ved at besøge slagmarkerne rundt om i Danmark og Nordtyskland.
15
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Ulrich Christian Gyldenløve Regiment Dragoner er den ældste del af regimentet. Gennem utallige hærlove og ordninger gennem tiderne er regimenter blevet oprettet og nedlagt. De har skiftet navne og er genopstået. Således også Dronningens livregiment. De historiske afdelinger, der i dag føres videre gennem Dronningens Livregiment er 17. Bataljon (det opDanske soldater, studenter og borgere deltog i forsvaret af København under r i n d e l i g e svenskernes belejring i 1658. Nogenlunde således har det taget sig ud, da Dronningens Ulrik Christian Gyldenløves Regiment Dragoner begav sig ud på Københavns Livregiment), volde for at forsvare hovedstaden mod den indtrængende fjende. 9. Bataljon og 15. Bataljon. Enden på denne svenskekrig blev som 27. og 28. Bataljon skal ikke have yderbekendt Roskildefreden, hvor Danmark ligere omtale, da disse to bataljoner 26. februar 1658 måtte afstå Skåne, Halikke har nogen krigshistorie, men i en land og Blekinge til Svenskerne. kortere årrække var oprettet som forstærkningsbataljoner, dog uden at have Hvis man kigger på regimentets stamgjort væsen af sig. Derimod er 9. og 15. træ, vil man opdage, at det har flere aner. ( fortsættes side 20 )
16
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Jubilarstævne
Lørdag den 26. september kl. 10 Det årlige jubilæumsstævne for alle indkaldte ved Dronningens Livregiment.
Alle jubilarer fra årgangene 1955 - 1960 - 1965 - 1970 - 1975 - 1980 - 1985 - 1990 - 1995 har pligt til at give møde, men øvrige årgange er også velkomne.
Øvelsesliste
kl. 10.00 kl. 10.15
Formering og indmarch gennem vagten på Nørre Uttrup Kaserne Velkomst ved Chef for Trænregimentet og Garnisonskommanant oberst Jess Møller Nielsen Kransenedlæggelse ved stenen for Dronningens Livregiment kl. 10.30 Orientering om kasernen i dag i Auditoriet kl. 11.30 Rundvisning på kasernen, fotografering kl. 12.30 Frokost i cafeteriet ½ rugbrød med marinerede sild og karrysalat Skinkeschnitzel med brasede kartofler, sky sauce, ærter og wienergarniture Kaffe og kage 1 øl eller vand 1 snaps
kl. 14.00 kl. 15.00 kl. 16.30
y fl A
p t s
. a g
a n o
r o c
Tildeling af medaljer til 65, 60, 55, 50, 45, 40, 35, 30, 25 og 20 års jubilarer Besøg i Messen, hvor medbragte billeder kan vises frem Afslutning i Messen
Prisen er for medlemmer: Kr. 325,- og for ikke medlemmer: kr. 350,Mød talstærkt op. Mød gamle soldaterkammerater. Det er en dag, du ikke vil glemme. Husk evt. at tage fotos med fra dengang, da der var rigtige soldater til. Dem kan man altid more sig over. Kontakt dine gamle soldaterkammerater, så også de, der evt. ikke er medlem eller ikke modtager Gyldenløve, får en chance for at deltage. Sidste tilmelding lørdag den 12. september. Du kan indbetale beløbet på girokonto +73 88989899. Husk at medbringe giro talonen. Du kan også betale via netbank: Ved at overføre pengene til: Regnr. 7453 kontonr. 1028376 - skriv ”Jubilarstævne” eller på MobilePay nr. 45051 (HUSK at angive navn, indkaldelsesår og tlf.) Vi håber at se jer alle lørdag den 26. september.
Eventuelle forespørgsler og tilmelding til næstformand Morten Andersen tlf.: 20 74 30 09, mail: maba@dlgtele.dk eller formand Henrik Agerholm Sørensen tlf.: 50 92 60 66, mail: hasaalb@ hotmail.com Med venlig hilsen
OBS! Arrangementet kan blive aflyst afhængigt af corona situationen; bestyrelsen Se nærmere på www.drlrsf.dk eller på foreningens side på facebook
17
18
Jubilarbilledet er fra foreningens arkiv. Som det fremgår af billedet er det af Stabskompagniet fra august 1990. Det indsatte billed viser kompagniets ærmemærke Husk Jubilarstævnet den 26. september. Alle foreningens kompagnibilleder kan ses på foreningens hjemmeside: www.drlrsf.dk
19
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
( fortsat fra side 16 )
Bataljon ganske interessante og havde ved deres sammenlægning med Dronningens Livregiment en anseelig del af de fanebånd, der i dag pryder vores regimentsfane, med sig.
9. Bataljon
1. september 1961 blev 10. Regiment, Feltherrens Fodregiment, lagt sammen med Dronningens livregiment. Feltherrens Fodregiment blev oprettet 10. april 1703 og som det eneste danske på en slagmark. Det skete ved afgivelser fra andre regimenter herunder en bataljon fra Dronningens Livregiment. Feltherrens Fodregiment var en del af det danske korps, der var udlånt til den tyske kejser i starten af 1700-tallet. Regimentet havde fra felttoget i Norditalien blandt andet den regimentsmarch med hjem, der endnu i dag er Dronningens Livregiment march, nemlig Dessauermarchen. Regimentet og dermed bataljonen gik efter Italien direkte hjem og ind i den Store Nordiske Krig mod Sverige, og har som de øvrige deltaget i 1. og 2. Slesvigske krig. Det er dette senere Livkompagniets fane, antagelig fra 1663. Dronningens Livregiments fane fra 1676 ti/1770. 10. Regiment, der også har været garnisoneret her i Aalborg. Det skal nævnes, at Dronningens Livregiments løjtnansforening, Hirden, i sin nuværende form er oprettet i 1963 af daværende kaptajn Esseman, senere generalmajor og inspektør for hæren. Der er ingen tvivl om at Essernan var 10. Regiments mand. Han skrev dengang Hirdskraaen, der fastsætter ceremoni og historie. Og det kan blot siges, at 10. Regiment bestemt ikke er glemt.
20
Livkompagniets fane, antagelig fra 1663. Dronningens Livregiments fane fra 1676 til 1770.
15. Bataljon
Ved Kundgørelse for Forsvaret b. 1 / 1957 overgik 15. Bataljons historie og fane til 8. Regiment, Dronningens Livregiment. 15. regiment er oprettet l. oktober 1778 som Laalandske Infanteriregiment. Regimentet havde langt den meste af sin tid været et Holstensk regiment med hovedgarnison i Rensborg. Anerne ligger i en afgivelse af enheder fra 17. Bataljon til 15. Bataljon ved hærloven 1851. Der kommer dog muligvis endnu en Bataljon - 16 Bataljon - ind i billedet. Dette er dog ikke helt sikkert. Men studerer man Dronningens Livregiments stamtræ, der blandt andet sidder på væggen i Officersmessen på Nørre Uttrup Kaserne, vil man se 16. Bataljon nævnt. 15. Bataljon havde ved sammenlægningen med 8. Regiment også fanebånd med. Regimentet deltog i Napoleonskrigene 1807 - 1814 og 2. Slesvigske krig.
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Vestervold og de svenske løbegrave indtegnet på et moderne kort. (Nordpilen ligger i Skt. Jørgens Sø)
Vi har kendskab til hele tre Regimenter og bataljoner, hvis historie repræsenteres ved Dronningens Livregiment: Altså 17. Bataljon, det oprindelige Dronningens Livregiment, 9. Bataljon, Feltherrens fodregiment fra Italien og sammenlagt med Dronningens Livregiment 1961 og 15. Bataljon historisk sammenlagt med Dronningens Livregiment 1957. J den senere gennemgang af fanebåndene kommer kaptajn M. Engholm ind på hvem der er forlent fanebåndene.
Regimentets garnisoner
Emnet er taget med for at give en forståelse for, hvorfor regimentets fanebånd er tjent i Danmarks sydligste provinser. Bortset fra de ganske spæde faser af regimentets historie har regimentet været garnisoneret i Slesvig og Holsten. Dette betød naturligvis, at mandskabet primært var hvervet blandt Sydslesvigere og Holstenere. Delte havde ikke den store betydning i de første mange år af regimentets eksistens, men fik det naturligvis, efterhånden som nationalismen vandt indpas og rykkede nærmere Danmark. Oprøret i 1848 blev berørt af det og også kulminationen af den danske regerings stædige Ejderpolitik afstedkom, at holstenere og sydslesvigere kom til at kæmpe mod deres egne, efter at deres eget land var opgivet og der i geledet måtte gøres tiltag til at standse de mange overløbere, medens skansearbejderne stod på i Dybbølstillingen.
17. Bataljon, del oprindelige Dronningens Livregiment: 1658 - 1661: København 1679 - 1852: Glückstadt 1852 - 1932: København 1932 - 1951: Roskilde 1952 - 1955: Århus 1955 - i dag: Aalborg 9. Bataljon Feltherrens fodregiment 1703 -1864: Glückstadt - Sydjylland Nørrejylland 1864 - 1938: Aalborg 1938 - 1952: Viborg 1952 - i dag: Aalborg 15. Bataljon: 1778 - 1852: Rensborg 1852 - 1868: Helsingør 1868 -?: København De år regimentet har været garnisoneret i Aalborg og især de tidlige år, er på så glimrende vis beskrevet af tidligere stabschef ved Dronningens Livregiment, oberstløjtnant Ebbe Godtfredsen, i den
21
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
bog, der udkom for et par år siden ”Aalborg som garnisonsby”. Den giver et ganske godt indtryk af hvad en by, der kaldte sig garnisonsby måtte udsættes for, for at soldaterne kunne dyrke de ting soldater nu en gang dyrker. Bogen er klart anbefalelsesværdig for dem, der ikke har læst den endnu.
Lidt fanebåndshistorik
Det er de fanebånd, der pryder regimentets fane, der er genstand for nøjere studier, når Hirden har været på ekskursion. Regimentsfanen er regimentets dyrebareste eje og har en stor symbolsk værdi. Fanen er omgærdet af ceremoni, når den fremstilles og medføres. Derfor fortjener regimentsfanen en historisk redegørelse, samt en gennemgang af de historiske symboler der er synlige på den. Helt fra den tidlige middelalder brugtes en fane som samlingsmærke. Det var den enkelte regimentschef der udformede fanen med sit våbenskjold eller anden symbolik. Samlingsmærket anvendtes som signalmiddel. Datidens hær kæmpede i sluttede formationer, og soldaten havde således hele tiden pejling på hvor chefen var, og hvorledes kampen forløb. I middelalderen kendte man Dannebrog. Men det var kongens personlige flag. Under Christian IV i 1628 befaledes, at fanerne skal bære Dannebrog i øverste hjørne nærmest stangen og denne bestemmelse blev stadfæstet i en kundgørelse i 1785, hvor navnet dannebrog ses første gang. Udformningen af regimentsfanerne, som vi kender dem i dag, skete først ved hærloven af 1842. Der er kun gennemført små ændringer med hensyn
22
til placering af det kongelige navnetræk og lignende. Dronningens Livregiments fane består af selve fanedugen og fanestangen. Fanedugen indeholder regimentets navn, den regerende monarks navnetræk samt Hendes Majestæt Dronning Ingrids navnetræk. Fanestangen bærer i fanespydet navnetræk af den konge under hvem regimentet er oprettet, en fane ring med Frederik IX navnetræk, en fane ring med Feltherrens Fodregiments mærke og i alt to (syv) fanebånd. Efter Anden Verdenskrig gik der en genskabelsesånd gennem hæren. Og da 17. Bataljon var den direkte arvtager efter Dronningens Livregiment, fik bataljonen atter lov til at bære navnet ”Dronningens Livregiment”. Den 31. marts 1949 fik regimentet atter overrakt en fane med den regerende dronnings navnetræk i. Senere er regimentets fane blevet skiftet ud et par gange. Den nuværende fane fik Dronningens Livregiment overrakt af dronning Ingrid 23. april 1982 på 325-års dagen for regimentets oprettelse. Man skulle egentlig forvente, at fanebånd var blevet tildelt respektive afdelinger efterhånden som hæderen var opnået. Men det viser sig, at Krigsministeriet først så sent som i 1899 fremsatte et forslag om, at de af hærens afdelinger, der havde udmærket sig, kunne modtage et fanehædersbevis, der måtte bæres synligt på fanen. Med vanlig sagsbehandlingshastighed inden for offentlig forvaltning blev det i 1907 besluttet at påbegynde forleningen af fanebånd. Bestemmelsen for at få et fanebånd er, at væsentlige dele af regimentet skal
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
have deltaget i kamphandlinger, og her have udmærket sig på særlig vis. Synd at dansk jantelov først bøjes, når de soldater, der kan hædres for længst er døde og borte! Det gælder dog ikke for de regimenter, der har fået fanebånd for kampene 1864 og 9. april 1940. De fanebånd, der pryder Dronningens Livregiments fane er tjent af de tre afdelinger, der senere blev sammenlagt med regimentet. De er: Københavns Belejring 1658 -59 (givet til 17. Bataljon) Gadebusch 1712 (givet til 9. Bataljon) Stralsund 1809 (givet til 15. Bataljon) Bornhöved 1813 (givet til 15. Bataljon) Sehested 1813 (givet til 15. Bataljon) Frederica 1849 (givet til 9. Bataljon) Dybbøl 1864 (givet til 9. og 17. Bataljon)
Københavns Belejring 1658 -59.
Den 11. februar er datoen for stormen på København og samtidigt Dronningens Livregiments uofficielle navnedag. Stormen på København, eller Københavns Belejring, er af ganske stor betydning: Den første kamp om Danmarks fortsatte beståen som selvstændig nation. ”It’s now or never. .. ” Københavnske borgere og Frederik III , afskåret fra det øvrige Danmark og adlen, fandt hinanden i et ”krigskammeratskab”, hvilket få år senere i 1660 væltede Rigsrådets adelstyre og indførte enevælden. Enevælden gjorde kongen til enehersker - diktator- i samarbejde med borgerne og hen over hovedet på den gamle adel. Dermed var midalderens samfundsstruktur brudt. Under stormen på København gjorde
Dronningens Livregiment en særlig hæderlig indsats. I taknemmelighed, gav Frederik III regimentet navnet Dronningens Livregiments Dragoner. Bagrunden for krigen, der jo skulle have været afsluttet med Roskildefreden i februar 1658, var den enkelte, at svenskerkongen Carl X Gustav havde tynget Danmark i knæ. Men belært af de foregående krige så han det som en nødvendighed at udradere Danmark som nation og dermed have fuld kontrol over indsejlingen til østersøen. Meget imod tidens skik angreb han Danmark uden forudgående krigserklæring. Herfra stammer de så berømte ord: ”Fjenden er gået i land i Korsør. .. ” Det skete 7. august 1658 og allerede 11. august står svenskerne foran København. Var det mon her begrebet blitzkrig blev født? Danske forhandlere blev sendt til svenskekongen for at forhandle og under disse forhandlinger, der var kompromisløse fra svenskernes side, kommer endnu et kendt citat fra kongens yngling grev Slippenback: ”Det kan vel være danskerne ligegyldigt om deres konge hedder Frederik, Kristian eller Carl....”. Heri tog svenskerne fejl. Carl X kunne ved selvsyn fra Valby bakke se et København, der sydede af forsvarsaktiviteter og han opgav et lynangreb og gik over til belejringstaktik for at afvente flere styrker. Dronningens Livregiment havde skiftet chef og dermed navn til Eiler Holks Dragon Regiment og forberedte byen til forsvar. Ulrik Christian Gyldenløve var blevet udnævnt til generalløjtnant
23
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
og havde fået hørere kommando, derfor var det ham, der førte styrken bestemt til udfald og allerede 13. august blev de første udfald gennemført med succes. Holks Dragoner var tæt på at tage svenskerkongen til fange da de lavede et udfald i oktober på Amager mod en sølandsat styrke. Under disse kampe kommer en hollandsk flåde Danmark til undsætning og slog svenskerne i søen. 11. december 1658 dør Ulrik Christian Gyldenløve stærkt svækket af en soldats udsvævende og omkringfarende liv. Han dør som generalløjtnant i en alder af 28 år efter en glorværdig militær karriere.
Gemahls Dronningens Livregiment Dragoner”. Regimentet blev i 1670 infanteriregiment og bar fra 25. juli 1670 alene navnet Dronningens Livregiment. Og Dronningens Livregiment forlenedes i 1907 et fanebånd for kampen om Københavns belejring. 1679 flyttede regimentet til en ny garnisonsby i Holsten: Glückstadt. Snart blev dele af regimentet udlejet i fremmede krigstjeneste til den engelske konge og den tyske kejser, og regimentet marcherede Europa tyndt som lejesoldater og kæmpede mange blodige slag. Det var i den periode, Feltherrens Fodregiment blev oprettet på Mantuasletten i Norditalien.
Natten mellem den 10. og 11. februar stormer svenskerne København. Svenskerne angreb med voldsom kraft, men Slaget ved Gadebusch 20. decemmødte et velforberedt forsvar. Mange ber 1712 druknede i voldene i krydsild af gra- Regimentets fane er ligeledes forlent et nater, kugler, sten, bjælker og kogende fanebånd for kampene ved Gadebusch. vand. Kongen stod ved Vestervold. I kampene deltog en bataljon fra DronHolks regiment var indsat ved Farverga- ningens Livregiment og en bataljon fra de, Vesterport, Vestervold og Løngangs- Feltherrens Fodregiment (9. Regiment). stræde, hvor svenskernes tyngde lå. Det svenske angreb brød sammen og svenskerne opgav endelig storm efter alvorlige tab, som gik ud over de fleste af hærens øverste officerer. Tabstallene taler sit eget sprog: svenskerne havde 664 døde og 900 sårede, vore egne havde 20 døde og et ukendt antal sårede! København fejrede sejren og kongen belønnede Holks Dragoner ”at regimentet må Københavns belejring i Erik Dahlberghs streg. Han var herefter være vor elskede under krigen generalkvartermesterløjtnant og en eminent tegner.
24
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Fanebåndet er tildelt 9. Bataljon. Hvorfor Grunden til panikken og den lave moral ikke begge bataljoner er tildelt, vides blev angivet til at være disciplinære på ikke. grund af dårlig forplejning, udrustning Det var under ”Den store Nordiske Krig og indkvartering. 1704-1720, at svenskernes imperialisme Der blev gennemført en del straffe. I omkring Østersøen endeligt blev stand- følge kilderne var det: ”Ni overløbere er set og at Sverige blev placeret på land- dømt til døden, to slipper med spidsrod, kortet så nogenlunde som det ser ud i resten har jeg formildet til brændemærkdag. Den svenske kong Carl XII ville for ning og slaveri for livstid ....” meget. Han løb panden mod Peter den Store og russerne ved Poltava i Ukraine i I Nordtyskland så Frederik IV en ny 1709 og måtte flygte til Tyrkiet hvor han chance, da zaren af Rusland og kongen måtte fjernstyre krigen fra, indtil han af Sachsen gik mod svenskerne i protest kunne vende tilbage. Medens Carl sad mod svenske beslaglæggelser af hani Tyrkiet, så den danske konge Frederik delsskibe i Østersøen. Den svenske hær IV sit snit til at tilbageerobre de lands- i Nordtyskland var under et voldsomt dele, der var tabt i forrige pres og skulle vælge front. krig. Det kunne gøres på Det blev mod danskerne tre fronter: igennem Skåne, indledningsvis. mod de svenske besidDen danske hær blev samdelser i Nord tyskland og let i Rensborg og marchegennem Norge. rede ind i Mecklenburg Danmark gjorde alle tre Forpommern. Danskernes forsøg, og Dronningens opgave var at spærre for Livregiment var med alle de svenske tropper, så de tre steder. allierede kunne nå frem og I Skåne gik deltskidt, i Fanen er fra 1810 med dron- slå dem ned. Danskerne ning Marie Sofie Frederikkes mødte den svenske hær Tyskland godt og i navnetræk i Hjørnerne. Norge nogenlunde. I Norge ved Radegast lige syd for faldt Carl XII og dermed sluttede krigen. Gadebusch. I Skåne skrev regimentet dyster historie. Slaget som sådan er ikke specielt. DanEfter landgangen i Sverige blev Helsing- skernes forberedelser var dårlige og da borg erobret uden større modstand, men man erkendte dette, ændrede man opunder det efterfølgende svenske modan- stilling i sidste øjeblik, med dårlige forgreb, blev regimentet udmanøvreret og beredelser i stillingerne til følge. Ingen Dronningens soldater flygtede i panik tænkte på den oplagte løsning, nemlig at og rev et andet regiment (Fynske) med angribe svenskerne. Danskerne stod i en sig. Regimentet mangler i dag fire kom- stærk liniær opstilling og kunne på pagnifaner, der kan beses i Stockholm. grund af terrænet ikke manøvrere med Den dag i dag ønsker svenskerne ikke at sit rytteri. Svenskerne angreb velkoorudlevere fanerne. dineret med sit artilleri. Dronningens
25
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
I Norge angreb Carl XII i 1718 Frederikshald. Under disse kampe, hvor Dronningens Livregiment havde en bataljon i fæstningen forstummede svenskernes kamp 12. december 1718, da Carl XII faldt og med ham 3.000 svenskere. Krigen var slut. Det svenske storrige var slut og freden brød ud i 1720. Nu følger en lang periode med fred. Og det er aldrig De to premierløjtnanter, Jantzen og Halle giver deltagerne i godt for en hær. Hirdens udflugt en detaljeret orientering om regimentets kampe ved Gadebusch. I dag ligger landskabet hen som fredelige kornmarker.
Fanebåndet for stormen på Stralsund er stod på højre fløj af den 19.000 mands store danske styrke, da svenskerne satte tildelt 15. Bataljon angrebet ind med ca. 14.000 mand 20. december. Snart brød den danske venstrefløj sammen og trak sig. Højre fløj med Dronningens Livregiment holdt fast og foretog sågar modangreb, der dog mistede betydning, da de måtte trække sig tilbage for at bevare sammenhængen. Danskerne trak sig tilbage, men svenskerne havde dog fået så mange høvl, at de ikke var i stand til at optage forfølgelsen. På slagmarken lå døde heste, materiel og 4.500 faldne, hvoraf de 2500 var danske. Dronningens Livregiment (9. Bataljon) fik 6. juli 1936 forlent et fanebånd Gadebusch 1712 for sin standhaftighed og styrke. Krigen i Nordtyskland endte med, at svenskerne blev indesluttet i fæstningen i Tønning, hvor de til sidst overgav sig.
26
Vi skal skifte krig og følge optakten til de næste tre fanebånd. Vi skal se på, hvorledes Danmark fik rodet sig ind i Napoleonskrigene. Napoleon Bonaparte markerede sig voldsomt i Europa i starten af 1800-tallet. Han havde ført de franske styrker til glorværdige sejre. Først i vinteren 1812 løber han ind i vanskeligheder i den russiske vinter foran Moskva. Danmark havde søgt at holde sig uden for krigen, der rasede hen over Europa. Men England overfaldt Danmark, først i 1801 med slaget på Rheden og derefter i 1807 med bombardement på København og i 1807 snuppede de den danske flåde - Danmarks stærkeste magtmiddel og den største indtægtskilde for landet. Hermed var Danmark mod England og for Napoleon, der var mod Rusland, Tyskland og Sverige.
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Danmarks konge, Frederik VI, havde sine tropper i Glückstadt og andre steder i Nordtyskland og i forbindelse med at en prøjsisk general Schill forsøgte at lave en folkerejsning mod Napoleon i Nordtyskland og at hans agitation og tropper nærmede sig Lübeck og Hamborg satte Frederik VI sine soldater ind for at stoppe ham. Schill trak sine ca. 3.000 mand til Stralsund, tæt forfulgt af danskerne og i øvrigt også hollandske styrker. Jagtkampen lykkedes og danskerne fik fodfæste i byen, inden broen blev hævet. Herefter startede en lang og intens bykamp. Schill og hans styrker kunne ikke holde stand mod den indtrængende fjende og byen falder da også 31. maj 1809. Den bataljon fra Dronningens Livregiment, der deltager under denne kamp, er fra Holstenske Infanteriregiment. Regimentet omdøbes i 1842 til 15. Bataljon og bliver senere sammenlagt med Dronningens livregiment. Regimentet modtog et fanebånd påtrykt Stralsund 1809 for, i et hurtigt og effektivt gennemført slag, at have udvist meget høj moral, kampånd og dygtighed, som standsede oprørsgeneralens agitationer og plyndringer.
Bornhöved og Sehested 1813
Ordlyden i punkt 2: Opgave for det danske korps kunne have været: ”Det danske hjælpekorps fastholder nuværende stillinger om Lübeck i hvert fald til 1. december og hindrer herfra fjendtlig fremtrængen mod nord gennem Holsten. I tilfælde af overlegen fjendtlig pres forudser korpset at vige ud mod nord, idet det herunder støtter sin højre fløj til de i området om Hamborg stående franske
Tegning af området omkring Bornhöved
styrker”. Krigslykken var vendt igen for Napoleon i 1813 efter en træls vinter i Rusland. Han havde opnået en våbenhvile i løbet af sommeren. Frederik VI så sit snit til en hævn over England og få lidt af den tabte stormagtsstatus tilbage ved at alliere sig med Napoleon og gå aktivt ind i krigen. Han lavede en kontrakt med Frankrig, der forpligtigede ham til senest 24 timer efter våbenhvilens udløb at erklære Frankrigs fjender krig. Da våbenhvilen udløb 16. august 1813 befandt Danmark sig i erklæret krig med Sverige, Rusland, Prøjsen og England. Det danske hjælpekorps, ca. 8000 mand under ledelse af prinsen af Hessen, blev samlet omkring Lübeck og skulle dække de franske styrkers nordlige fløj under dette korps’ operationer i Tyskland. Prinsen fik opgaven i midten af november 1813. Dronningens Livregiment, der jo lå i Glückstadt, måtte efterlade to bataljoner til sikring af Glückstadt og sendte en bataljon til korpset og en bataljon til Bornholms sikring. Men Holstenske In-
27
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Tegning af området omkring Sehested
fanteregiment deltog også i korpset med III og IV Bataljon og disse blev jo videreført fra 1842 i Dronningens Livregiment. Dronningens Livregiment deltog altså her med tre bataljoner. Men tilbage til kampene. Overordnet set gik det skidt for franskmændene og efter nederlaget ved Leipzig var de under stadig tilbagegang. Med fare for at blive afskåret, da det franske korps var presset tilbage til Lübeck, blev det besluttet, at det danske korps skulle dække hertugdømmerne og franskmændene vil gå mod Hamburg. Opgaven var altså at dække en 100 kilometer front med 8.000 mand. Regimentet stod over for en fjende på 60.000 mand. Den svenske kronprins så ikke de franske styrker som det vigtigste mål og sendte derfor kun 14.000 efter dem. Hovedstyrken blev indsat mod de danske styrker for at tilintetgøre dem. Sverige ville have rettet op på det misforhold, at Norge var dansk og kalkulerede med at Danmark måtte afstå Norge i en efterfølgende fredsforhandling. Dette
28
blev jo som bekendt også udfaldet nogle år senere. Vi mistede Norge, som i 440 år havde været under den danske krone. Mod den stærke overmagt så Prinsen af Hessen ikke nogen hensigt i at kaste sig i lag med fjenden, men satte det som sit mål at redde korpset fra tilintetgørelse. Målet for tilbagegangen var at komme nord for Ejderen til den stærke fæstning Rensborg og dertil var der to marchveje. Den korte og oplagte var over den åbne hede via Neumünster, ca. 70 kilometer, eller den lange, men sikre og med godt forsvarsterræn via Kiel, ca. 100 kilometer. Der var indikationer på at svenskerne gik mod Neumünster, så marchvej 2 blev valgt. Kampene først om Bornhöved og derefter Sehested var følger af den danske målsætning: at komme til Rensborg med størst mulig kampkraft i behold og den svenske målsætning: at udradere den danske hær og få Norge under svensk konge.
Major M. Engholm ved Mindestenen for slaget ved Sehested (1813). Den bekræfter, at I Bataljon deltog.
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Bornhöved 7. december 1813
Med en rytterdivision opdager svenskerne den danske arrieregarde, der er lige syd for byen Bornhöved. Den danske reaktion er at arrieregarden folder ud. De bageste styrker i hovedstyrken, III og IV Holstenske, går i stilling som optagestyrke i nordkanten af byen. Et frygteligt slag blev indledt i et snævert pas syd for byen, hvor svenskerne vælger det rigtige tidspunkt for angreb og danskerne var berøvet mulighed for at manøvrere. Den kæmpende klump bevægede sig langsomt nordpå ind i byen og nærmede sig III og IV Holstenske. Disse optog en heftig ildkamp, der i starten også ramte vore egne styrker, men disse veg efterhånden ud på fløjene af vore to gæve bataljoner, der holdt klippefast i stillingerne og nu tyndede voldsomt ud i de svenske rækker. Svenskerne flygtede ud af byen og det er lykkedes at standse den svenske avantgarde og genoptage en velordnet tilbagegang mod Ejderen. Derfor er fanebåndet forlent til 15. Bataljon.
Sehested 10. december 1813
Kampene ved Sehested er et ”godt” slag. Ikke fordi det har nogen større historisk betydning, men fordi den afgørende manøvre er lækker set med taktiske øjne, fordi det er en henholdende kamp der afgøres ved et angreb og fordi det er en regulær sejr, der kommer i hus ikke alene for Dronningens Livregiment, men for hele de danske hjælpekorps. Og så er det de tre bataljoner fra Dronningens Livregiment, der skaber afgørelsen. Mens danskerne gik efter målet Rens-
borg var svenskerne overbeviste om, at danskerne stadig var på vej mod Eckerförde. Danskerne var gået over Ejderen natten til den 10. december lige vest for Kiel. Mellem Kiel og Rensborg var der kun én brugbar overgang, nemlig Kluvensiek lige syd for Sehested. Og broen er der endnu. Det betød, at danskernes fløj mod syd ville være sikret af Ejderen, når først man havde passeret Sehested. Efter at have bivuakeret nogle timer om Lindau satte det danske korps i march tidligt om morgenen. Hvad danskerne ikke vidste var, at den svenske avantgarde også havde krydset Ejderen ved Kluvensiek og havde sat sin opklaring i værk tidligt den morgen. Kigger vi på kortet, er det oplagt, at der måtte ske et sammenstød. Og det skete ved Holtsee, hvor den danske avantgarde ramte ind i opklaringens hovedstyrke. Den svenske chef tolker det som forsprængte danske styrker og forsætter mod nord, mod Eckernförde, idet han efterlader to bataljoner om Haby. Situation stabiliseres kortvarigt og et kommando bestående af I Dronningens Livregiment og de to Holstenske Bataljon blev etableret til sikring mod avantgarden og slå de to fjendtlige bataljoner ved Haby. Den danske hovedstyrke mødte kort efter den svenske hovedstyrke mellem Holtsee og Sehested. Ser vi igen på kortet, så var der kun en vej for danskerne til Rensborg og det er gennem Sehested. Det er nøgleterrænet og mange timers intens kamp blev indledt. Sehested er skiftevis på danske og svenske hænder og mange soldater falder. Først på dette tidspunkt erkender svenskerne, at danskerne nok ikke er på vej mod
29
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Den Tapre Landsoldat minder Fredericias besøgende om, at de danske soldater, og dermed Danmark, kom sejrrigt ud af treårskrigen 1848-50
Eckernförde, men derimod Rensborg. Svenskerne samler alle de styrker, de har til rådighed, for at sætte det afgørende angreb ind. De danske styrker er stærkt udmattede og ved at have skudt tomt. Artilleristerne i stilling sydvest for Sehested har taget gevær og bajonet i brug. Det ser sort ud. Prinsen af Hessen skal netop til at sende ordren ”fly hvem fly kan, vi ses i Rensborg”. Men lige pludselig, nordvest for Sehested, ses en hvid fane med rigsvåbnet, i øverste stanghjørne et lille Dannebrog og den regerende dronnings navnetræk. Ind fra højre kommer I Dronningens Livregiment og III Holstenske i angrebsformation. Den svenske avantgarde var redet videre mod Echernförde, så da de tre bataljoner havde mistet følingen, angreb de under kaptajn Römelings initiativ og kommando direkte ind i flanken på det
30
afgørende svenske angreb. Det er taktisk guf og et svineheld. Svenskerne kommer helt på hælene og det lykkes at kaste dem helt syd for Ejderen. Den svenske general og hans stab må flygte. Der er ikke mere saft tilbage i svenskerne og det danske korps kan sætte en ordnet march i værk de sidste 10 - 12 kilometer ind til Rensborg fæstningen. Ikke mange har kendskab til den danske indsats i Napoleonskrigene. Få har hørt om Bornhöved og Sehested. I da tiden var det vel blot nogle officerer og bønder i uniform, der kæmpede fjernt fra København. Men for hæren var det moralsk vigtige slag og 15. Bataljon har fortjent de forlente fanebånd. I Sehested står i dag en mindesten for kampene og når man skal til Rensborg er det værd at køre til Sehested og mærke historiens vingesus. Man må så prøve at se bort fra Kielerkanalen der i dag pløjer igennem terrænet, hvor Dronningens Livregiment afgjorde hjælpekorpsets skæbne.
Fredericia 1849 og 1864.
Vi har nu bevæget os så langt frem i historien og er kommet ind i den del af det danske riges historie, de fleste husker fra historieundervisningen i skolen. Begreber som ”ånden fra ’48”, nationalsymboler som ”den tapre landsoldat” og senere ”Dybbøl Mølle” er printet ind i vores bevidsthed. Alle ved, at vi vandt i 1849 og alle ved, at vi tabte i 1864. I det følgende bliver der derfor i højere
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
grad fokuseret på, hvor Dronningens Livregiment havde berøringsflade med disse kampe samt optakten til dem. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten har i århundreder været genstand for grænsestridigheder, skiftende hertugers loyalitet over for den danske trone og ringe politisk ledelse, kombineret med at holstenere så deres snit til at bemægtige sig Slesvig. Ved indgiftning i adelsslægter blev der interesse i at få begge områder under dansk trone og beskyttelse. 1460 måtte Christian I love at styre dem ”ewich tosammen ungedelt”. Men den tyske påvirkning af slesvigerne var større end omvendt, og Slesvig gled mere og mere ind under holstenernes indflydelse og magt. Nationalismens indtog i 1800-tallet sprængte den danske
regerings helstatspolitik i hertugdømmerne og man tog parti for enten tysk eller dansk. Tyskerne krævede, under henvisning til ”ewich tosammen ungedelt”. Sønderjyllands forening med Holsten og en løsrivelse fra Danmark. De hjemlige nationalliberale krævede på deres side Slesvig indlemmet i Danmark og adskilt fra Holsten. De ville trække grænsen ved Ejderen, den så kaldte Ejderpolitik. Slesvig-holstenerne ville have grænsen ved Kongeåen. Oprøret i Slesvig-Holsten og spændingerne i mellem de to modsatrettede partier brød ud i Treårskrigen 1848 - 1850. Som bekendt vandt Danmark denne krig, dels ved en god dansk krigsindsats mod den tyske oprørshær, men også ved stormagternes indgriben i fredsforhandlingerne. Danmark beholdt Slesvig og Holsten og Rusland krævede at helstaten blev genoprettet. Men der var ikke skabt en politisk løsning med Treårskrigen. Nationalhadet steg blot endnu mere. Ejderpolitikken måtte skrinlægges og en politisk løsning findes. Dette lykkeds ikke og stridighederne kulminerede med krigserklæringen mod Prøjsen i 1863 og den efterfølgende ydmygende Anden Slesvigske krig med tilbagetoget fra Dannevirke og nederlaget ved Dybbøl som det mest fremstående. Danmark mistede to tredjedel af sit territorium. Måske ikke så meget på grund af hærens indsats, der var god nok, men mere på grund af den udenrigs- og sikkerhedspolitik der lå bag. I de sidste 40 år har danske officerer og danske enheder gjort tjeneste som fredsbevarende og senest fredsskabende
31
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
styrker i lignende nationale og etniske stridigheder. Og det er måske fordi vi har prøvet det gennem flere hundrede år på egen jord, at vi er så gode til det?
Treårskrigen og Fredericia
Det gamle Dronningens Livregiment havde lidt en ret trist skæbne under treårskrigen. Under oprøret i 1848 var regimentet garnisoneret i Glückstadt. Den kraftige tysksindede agitation tog til i styrke. Prinsen af Nør, der var dansk af fødsel, men tysk af sind, spredte det budskab, at kongen var den revolutionære pøbels fange og at han selv repræsenterede det frie Danmark. Således kom prinsens budskab også til Glückstadt i form af en eskorteret gesandt. Budskabet blev læst op for det aftrådte regiment. Nogle officerer smed deres sabler og blev taget til fange, resten blev ført til Rendsborg og indlemmet i oprørsstyrkerne som Slesvig-Holstenske Bataljon! Det skal huskes, at det meste af mandskab og underofficerer var holstenere. Det var 9. Bataljon, der vandt hæder ved ud faldet fra Fredericia 6. juli 1849.
32
Udfaldet fra Fredericia var vendepunktet i krigen. Fredericia var belejret af oprørsstyrkerne fra 1848, men under våbenstilstanden blev byen sat i stand og forstærket af oberst Lunding. Og under general Bülow tilført forstærkninger og et udfald forberedt. Udfaldet blev sat i værk 6. juli under generalerne Rye og De Meza under stor heltemod og held (for meget gik galt), og med så voldsom kraft, at tyskerne mistede 4.000 mand og vi selv 500. 9. Bataljon var med i forreste angrebsbrigade lige syd om Treldeskansen. Efter udfaldet, der skabte en euforisk national stemning, kunne krigen forsætte med blandt andet det berømte slag ved Isted.
Dybbøl
Som nævnt, så løste Treårskrigen ikke det nationale problem og en krig brød ud i igen 14 år senere. Alle Dronningens Livregiments tre bataljoner (17., 15. og 9.) var med og Dronningens Livregiment var med på den rigtige side ved Dannevirke og under tilbagetoget. Tilbage i Dybbøl måtte hæren gøre stillingen ved Dybbøl færdig. De havde været et offer for besparelser på budgettet. Fra 7. februar til 18. april blev der arbejdet på stillingerne og efterhånden som tyskerne rykkede nærmere, blev de danske forpoststillingers parameter mindre og mindre. Under disse forpostbesættelser deserterede en del af bataljonernes holstenske personel. Det løstes dog ved efterhånden at rense forposterne for holstenere og sydslesvigere. Under selve stormen, den 18. april 1864, var 15. Bataljon roteret ud af skansetjenesten og var på Als for at genordne. 17.
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Det var sidste gang, Dronningens Livregiments styrker var i kamp for Danmark. For en god ordens og lokalhistorisk skyld skal nævnes, at slaget ved Lundby syd for Aalborg var krigens sidste slag, men uden deltagelse af soldater fra Dronningens Livregiment. Bataljon var indsat i front i skanserne VII og VIII under oberst Bernstorff. Hovedstormen mod Dybbøl skete syd for vejen og Bernstorff fastholdt sine stillinger under denne storm. Da 8. Brigade, den danske reserve, blev indsat i modangreb, indsatte tyskerne deres reserve, der ramte skanse VI. 17. Bataljons stillinger blev herfra angrebet i flanken. 17. Bataljon kæmpede hårdnakket og hårdt såret førte regimentschefen sit regiment til han mistede bevistheden. Tyskernes overmagt var overvældende og 17. Bataljon trak sig kæmpende mod overgangene til Sønderborg. 9. Bataljon var i 8. Brigade, der var i reserve bag Dybbølbjerget og med under det danske modangreb mod Dybbøl Mølle. Dette modangreb må kendetegnes ved en ualmindelig moral og ånd, der på trods af en stærk fjendtlig overmagt rystede tyskerne, så deres angreb faktisk standsede. Men tyskernes store mængde tropper afgjorde kampen i det lange løb. Danskerne trak sig over til Als, hvor krigen, efter mislykkede fredsforhandlinger, sluttede med det sidste større slag ved tyskernes overgang til Als 29. juni.
I Fredens tjeneste
Dronningens Livregiment opstiller i dag fire bataljoner. Dronningens Livregiment har siden FN’s oprettelse stillet mange soldater til FN’s missioner i blandt andet Mellemøsten, Afrika, Irak, Pakistan, Georgien og det tidligere Jugoslavien. Det sidste sted også hele enheder og senest også under NATO kommando. Tiden efter den kolde krig har stillet mange nye krav til os og til enhedernes og soldatens selvstændighed. Ikke mindst i det tidligere Jugoslavien. Der hersker stor respekt for de soldater, der har været af sted. Dronningens Livregiment har løst sine opgaver i det tidligere Jugoslavien på fortræffelig vis. Og jeg vil godt fremhæve specielt en enhed, nemlig 3. Kampvognseskadron, der har været udsendt fire gange siden 1992. Specifikt vil jeg nævne Kampvognseskadronens udsendelse som Danish Squadron 3 under FN i Tuzla. Det var under denne udsendelse, at soldater fra Dronningens Livregiment som enhed første gang kom i kamp siden 1864. Under undsætning af en svensk observationspost måtte kampvognsdelingen kæmpe sig fri og
33
DRONNINGENS LIVREGIMENTS SOLDATERFORENING STIFTET 1950 AF HANS JØRGEN NIELSEN
Dronningens Livregiment har siden FN’s oprettelse stillet mange soldater til FN’s missioner i blandt andet Mellemøsten, Afrika, Irak, Pakistan, Georgien og det tidligere Jugoslavien. Det sidste sted også hele enheder og senest også under NATO kommando.
løste denne opgave ved hjælp af kampvognenes kanoner. Træfningen ved Gradacac 26. oktober 1994 var vigtig for den respekt, der efterfølgende blev vist for FNstyrkerne i området og det er i dette lys, træfningen skal ses. Det er derfor med rette, at denne dag fortsat holdes højtideligt i Kampvognseskadronen. Da den daværende eskadronchef, major Legarth gik af som chef, skænkede han eskadronen et lille fanebånd med ”26 OKT 1994 Gradacac”. Man kan jo tænke sit: Rækker det til et fanebånd på regimentsfanen. Har det betydning. Og er det måske forkert at uddele fanebånd for tjeneste i fredsbevarende og -skabende styrker. Men muligheden er der og skal det gøres,
34
skal det gøres, medens soldaterne er her endnu.
Et legat for sin lyst til at fortælle
Artiklen er lavet på manuskriptet til et foredrag major M. Engholm holdt i Garnisonshistorisk Selskab, Aalborg. M. Engholm blev for en tid tilbage tildelt grosserer Hans Jørgen Nielsens Mindelegat for sit arbejde med at udbrede regimentets historie blandt sine kolleger i Dronningens Livregiments løjtnantsforening, Hirden.
Vi har format til dine tryksager Lyngvej 3 ¡ 9000 Aalborg Tlf. 40 84 54 12 ¡ www.vestergaards.com
35
36 Afs.: Gyldenløve Sven-Erik Magnussen Svalevej 3 8382 Hinnerup
