Tritonus

Telefonen gav en dæmpet, men glad fløjten fra sig. Brander gik ind i stuen, tændte en lampe og så på skærmen. 01:27. Flagermusen sad med hovedet nedad på en indfatningsliste over et af vinduerne.

Han læste sms’en: Hva om jeg kom og sov hos dig i nat?

Krista havde ikke ringet eller skrevet til ham i flere uger. De havde ikke set hinanden i flere måneder. Alligevel havde han skrevet til hende samme formiddag, som om han stadig håbede på noget: Sidste Mozart i S:t Michel i går. Skal ikke til Helsing fors, men kører ud til Casa T. Hvordan føles Ravel?

Casa Tritonus, det var det han kaldte stedet. Den dystre klang morede ham: Sådan lød livet af og til. Krista havde svaret på hans sms midt om natten, på det skødesløse sprog hun brugte når hun ville lokke. Hun talte fem sprog flydende, havde i en periode været besat af at læse om søstrene Boulanger, og når hun gav koncert, skrev hun selv værkpræsentationerne. Det sjuskede sprog brugte hun fordi hun vidste at det fik Brander til at tænke på sex. Han svarede: Skrev jo at jeg kører direkte derud. Er netop kommet. Du må gå til en anden hvis du har brug for selskab.

Han så bitterheden i ordene, men var ligeglad. Han sendte sms’en og satte så telefonen på lydløs. Så hvordan Kristas lange og tynde fingre bevægede sig hen over gribebrættet, undertiden lynhurtigt, undertiden langsomt og eftertænksomt, altid smidigt. Hendes vibrato var et mindre mirakel, varmt og når det var nødvendigt så stærkt at det gøs i den uvante lytter, mens Krista virkede helt 13