Jul i Roskilde 2019

JUL i ROSKILDE 93. årgang / Respekt for det vi laver

ERHVERVSPROFIL // VIKINGESKIBSMUSEET

2019

DEDIKEREDE TIL VIN SMAG FOR DEN BÆREDYGTIGE VIN PÅ GOURMETHJØRNET I ROSKILDE

Hos os får du råd og vejledning om vinen, der passer til netop den rigtige lejlighed.

Når du skal have gæster, hjælper vores vinhandler med at finde vinen der passer til den ret du serverer eller når gaven til receptionen gerne må være speciel og skille sig ud, så hjælper vi med den helt rigtige sammensætning.

Hos os kan du finde vine i den helt klassiske stil, fra nogle af verdens smukkeste vinområder.

Bourgogne kan du finde i alle niveauer, fra i nærheden af 30 forskellige producenter. Italien er landet vi elsker at rejse i og herfra kan du finde vine der bringer minder hjem fra Toscana, Piemonte og andre gode områder. På den amerikanske vestkyst fremstilles nogle af de mest interessante vine og du kan finde alt fra god Pinot Noir til intense Zinfandel-vine.

Du vil opleve at de fleste af vores vine kommer fra producenter som har stor fokus på bæredygtighed i alt fra vinmarken og frem til dig. Vindruer der er dyrket uden sprøjtning med kemikalier og vingårde hvor personale behandles ordentlig. Fair vin med et bæredygtigt smil.

Op til weekenden vil der være mulighed for at smage på et godt glas vin, samt få en god snak omkring vin med vinhandler Flemming Brodthagen.

OTTO SUENSON DEDICATED TO WINE SINCE 1880 Tirsdag-torsdag 10:00-17.30 I Fredag 10:00-18:00 I Lørdag 10:00-14:00 Ringstedgade 2 I 4000 Roskilde I +45 88 88 76 94 I roskilde@suenson.dk

www.suenson.dk

▼

FORORD - RESPEKT ER AT ANDERKENDE... ▼ FORORD

RESPEKT ER AT ANDERKENDE...

I Roskilde har vi rigtig mange ildsjæle – ildsjæle som vi kun kan have respekt for – respekt for det de laver, og hvor vi anerkender den store indsats der bliver gjort. Det gælder hvad enten det er frivilligt arbejde som privatperson, virksomheder eller organisationer, så skiller de sig ud ved deres store engagement.

Også stor respekt til alle dem, som frivilligt samler ind til velgørenhed i en god sags tjeneste, eller dem som arbejder frivilligt for et bedre miljø og klimaet, som i denne tid er det helt store emne, og som vi på ingen måde kan undgå. Rigtig mange virksomheder er begyndt at tænke ind, hvordan de på anden vis kan producere deres produkter, transportere deres varer, håndtere deres affald og jeg kunne blive ved. Alt sammen noget vi gør for miljøet og for vores allesammens fremtid.

I årets Jul i Roskilde har vi fået mange spændende historier omkring temaet ”Respekt for det vi laver”. I dette magasin kan du blandt andet læse om borgmester Tomas Breddam, som fortæller om Roskilde Kommune, der er gået over til eldrevne busser. Eller om SuperBrugsen som inviterer lokale indenfor til fællesspisning mellem kølediske og fyldte hylder i butikken. Du kan også læse om Farvehuset Roskilde, som i 25 år har haft jazz i deres gård, samt om årets erhvervsprofil Vikingeskibsmuseet, som bl.a. fortæller om Vikingeskibsmuseets venner, hvis formål er at støtte Vikingeskibsmuseets aktiviteter både økonomisk og ved frivillig hjælp.

Med dette vil jeg ønske alle en rigtig god læselyst og en glædelig jul.

Med venlig hilsen

Marianne Depping

3

INDHOLD

LOKALT DESTILLERI BYDER INDENFOR

68

Forsidefoto: Werner Karrasch

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR FÆLLESSKABET BINDER OS SAMMEN Borgmester Tomas Breddam

ERHVERVSPROFIL: VIKINGESKIBSMUSEET

10

MIRAKLET FRA ROSKILDE FJORD

11

AF ENESTÅENDE NATIONAL BETYDNING

12

FORTIDEN UNDER HAVET

13

VIKINGERNES VERDEN I ET MARITIMT OG GLOBALT PERSPEKTIV

14

VIKINGESKIBENE ER TRUEDE

16

ROSKILDESKIBENE OG VERDENS LÆNGSTE VIKINGESKIB

18

VIKINGESKIBSMUSEETS VENNER

19

FAKTA OG POINTER OM VIKINGESKIBSMUSEET

20

EN HISTORISK OG MODERNE SPISEOPLEVELSE

22

ET GAMMELT ROSKILDE-FIRMA: FRELLSEN CHOKOLADE Eva Tønnesen

28

EN JULENAT I HISTORIENS VINGESUS Marie Vang

30

ANDEL I BYEN Mette Holmgren

32

VANDREFALKEN I ROSKILDE DOMKIRKE Morten Vincents og Jan Eriksen

36 #GODTRYTTERKAMMERATSKAB

GØR KLAR TIL AT FEJRE 100 ÅR

Rikke Johansen

Udgiver: Per Schneider, Administration: GGP AS, Jernbanegade 12C, 4000 Roskilde, Telefon 4675 6464, Email: ps@ggp.dk

4

06

RESPEKT FOR DET VI LAVER

38

HVORFOR DYRKER 3000 ÆLDRE MEDBORGERE MOTION I ROSKILDE ÆLDRE MOTION? Ole Rasmussen

40

TIL KAMP FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Nynne Sørgaard

▼

45

AABEN DANS – EGNSTEATER I ROSKILDE Pernille Møller Taasinge

46

MUSIK OG LOKALT ENGAGEMENT Stine Grubbe

48

GRUSGRAVE I ROSKILDES UDKANT Claus Helweg Ovesen

50

”JEG TROEDE, KOMMUNIKATION KUN HANDLEDE OM AT SKRIVE” Marlene Staugaard

53

HVEM FÅR ÅRETS MANDELGAVE? Jeanette Dalsgaard

54

DA FÆLLESDYRSKUET FIK FAST BASE I ROSKILDE Henrik Brandt

57

NU TÆNDES TUSIND JULELYS...

Ane Kirstine Ilsøe

58

2020 BLIVER ALLE TIDERS MUSIKÅR Poul Knopp Damkjær

60

SNEGLE MED PASSION Ditte Ankjærgaard

62

OSTEHANDLEREN DER BLEV ET ORDENTLIGT BRØD Mette Holmgren

65

M/S SAGAFJORD - ET SKIB MED HISTORIE Sune Aagaard

68

LOKALT DESTILLERI BYDER INDENFOR Inge Lise Schou

72

MIN BARNDOMSJUL, FATTIG OG HYGGELIG Erling Svendsen

74

TÆNK, HVIS MAN KU' SMUTTE I BIOGRAFEN ET HYGGELIGT STED MIDT I ROSKILDE Karin Mejding

76

ROSKILDE GIVER OS PLADS TIL VÆKST OG STÆRKE RELATIONER Josefine Midtgaard Wolf

78

DA ENEVÆLDEN UDÅNDEDE – SET FRA ROSKILDE Kaare R. Skou

INDHOLD

60

SNEGLE MED PASSION

76

VÆKST OG STÆRKE RELATIONER

36

#GODTRYTTER KAMMERATSKAB

30

ANDEL I BYEN

82 SPONSORER

5

RESPEKT FOR FÆLLESSKABET BINDER OS SAMMEN ”2019 HAR I SANDHED VÆRET ET ÅR MED STORE OMVÆLTNINGER. IKKE MINDST FOR MIG SELV. JEG HAR FÅET ET NYT OG STORT ANSVAR SOM BORGMESTER FOR ROSKILDE KOMMUNE."

Af Tomas Breddam, Borgmester

Min nye post har allerede budt på mange spændende oplevelser, men også store og svære beslutninger, der skulle træffes. Beslutninger der ikke bare er svære at tage, men som også kan virke hårde i tider, hvor der skal spares. Men jeg kan love jer, at de er taget med den største respekt for hver enkelt borger her i Roskilde. Årets tema i Jul i Roskilde 2019 er ”respekt for det vi laver”, og det får mig til at tænke på det, som har gjort størst indtryk på mig i min første tid som borgmester her i Roskilde Kommune: Jer. Jeg er helt overvældet over, hvor mange engagerede og passionerede borgere, jeg allerede har mødt og fået mulighed for at hilse på og lytte til.

Som borgmester i Roskilde går jeg til jobbet med stor respekt for byens borgere, de erhvervsdrivende og ikke mindst de mange arbejdsomme borgere, der holder hjulene i gang i Roskilde. Jeg har stor respekt, for det I laver, og derfor har jeg også brugt de første måneder af min tid som borgmester på at hilse, lyt-

6

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

te og forstå jeres forskellige hverdage. Jeg har den dybeste respekt for de mennesker, der hver dag står op og gør en forskel her i Roskilde.

Når vi alle sammen lige om lidt går på juleferie og samles om julemiddagen og julefrokoster med familie og venner, så vil jeg sende en tanke til de roskildensere, der holder gang i vores kommune, mens vi alle samles og fejrer julen. Vi skylder dem en tak og en kæmpe respekt for deres store arbejde, ikke mindst til medarbejderne på plejecentre og på sygehuset, der passer på vores svageste.

Respekt for de kommende generationer Når vi snakker om respekt, så er der ét emne, der er umuligt at komme udenom. Efter et år, der har stået i klimaets tegn, er respekt for klimaet et uundgåeligt emne. Og også her i Roskilde har klimaet været i fokus. Vi har i 2019 turdet at gå forrest og har som den første kommune i Danmark udskiftet vores for-

▼

RESPEKT FOR FÆLLESSKABET BINDER OS SAMMEN

tagere i Masseeksperimentet, der er verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastforurening. De har ryddet op i vores natur, og det var desværre triste mængder, de kunne finde af blandt andet cigaretskodder og poser med hundelort.

”Vi skal også have respekt for det andre laver – vi skal turde lytte, når der er nogle, der ved mere om noget end en selv."

Vi har i Roskilde blandt andet nogle af landets dygtigste forskere, og det er ikke tilfældigt, at resultaterne af Masseeksperimentet, der har involveret 57.000 børn og unge fra hele landet, bliver analyseret på RUC. Der bliver lige her i Roskilde Kommune lavet banebrydende forskning og skabt afgørende viden, nu også om omfanget af og typen af plastforureningen i Danmark. Det skal vi være stolte af.

urenende dieselbusser med elbusser, der kører på 100 procent grøn strøm. Det er et stort og vigtigt skridt, som er med til at formindske forureningen lige her lokalt i Roskilde.

Vi arbejder aktivt for at skabe klimavenlige løsninger med udgangspunkt i FN's verdensmål, som vi forsøger at gøre til hverdagsmål her i Roskilde. Derfor var FN’s verdensmål også temaet på dette års Summetræf for erhvervslivet, hvor bæredygtige og klimavenlige løsninger blev hyldet og debatteret.

Det gør vi ikke mindst af respekt for vores børn og for de kommende generationer, der skal overtage efter os.

Men vi skylder allerede en stor respekt til børnene her i Roskilde, der faktisk ofte går forrest og viser vej, når det kommer til klimaet. I år har over 1.000 børn og unge fra 12 skoler i Roskilde Kommune kortlagt plasticforureningen i vores natur som del-

Vi skal samles om fællesskabet Mine første måneder som borgmester har som sagt budt på mange store oplevelser. Men noget af det mest særlige, jeg har oplevet på nærmeste hold her i Roskilde, er den store respekt for fællesskabet. For hvis der er noget, vi som roskildensere er dygtige til at dyrke, så er det fællesskabet. Det hyldede vi igen i år i en hel uge med Frivilligugen, der kulminerede med Frivillig Fredag, hvor nogle af kommunens frivillige ildsjæle og foreninger blev hyldet for deres store arbejde. Jeg har den dybeste respekt for det store frivillige arbejde, der bliver lavet i foreninger i hele Roskilde. Det er det arbejde, der er med til at skabe alletiders fællesskab her i Roskilde. Og vi er faktisk rigtig gode til at være frivillige her i Roskilde.

Hele 43 procent af borgerne i Roskilde har været frivillige inden for det seneste år – det er stærkt gået.

Den store lyst til at engagere sig som frivillig i lokale foreninger fortæller meget om det engagement, som jeg hver dag møder, når jeg begiver mig rundt i kommunen. Og hvis jeg må komme med en opfordring, så skal det være, at vi i det kommende år holder fast i det engagement og den passion, der er så kendetegnende for vores kommune. Det er den, der skaber vores fællesskab og binder os sammen – og kun gennem fællesskab og respekt for fællesskabet kan vi skabe forståelse og det sammenhold, der er så vigtigt, når vi sammen skal sørge for, at Roskilde fortsat er Danmarks dejligste sted at bo.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

7

8

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

E S TA B L I S H E D 1 9 0 4

THE MOONLIGHT GRAPES THE MOONLIGHT GRAPES COLLECTION COLLECTION P R I C E S F R O M D K K 3 . 20 0 P R I C E S F R O M D K K 3 . 20 0

THE MOONLIGHT GRAPES COLLECTION P R I C E S F R O M D K K 3 . 20 0

K A R E N O L S D AT T E R S T R Æ D E 7 4 0 0 0 R O S K I L D E K A R E N O L S D AT T E R SKTARR Æ E L7S D AT 4 0T E0R0 SRT ROÆSDKEI L7D E4 0 0 0WR W E NDO O SW. K I LEDN E I G . D K T E L . 4 635 0 69 9 ENIG . D K9 T E L . 4 635 0 69 9 W W W. E N I G . D K T EWLW . 4W. 635 0 69

LINDSKOV.COM

VI SÆTTER STRØM TIL KONTAKTERNE – SÅ JULELYSENE TÆNDES!

Bøttcher:Fog ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

VI ARBEJDER FOR EN GRØNNERE FREMTID Derfor leverer vi unikke løsninger inden for energioptimering, varmepumper køl og ventilation, der reducerer C02-udledningen. Vi sørger også for almindelig el-service og el-entreprise samt opsætning af ladestandere til elbiler til både virksomheder og private.

Læs mere på bottcherfog.dk

9

MIRAKLET FRA ROSKILDE FJORD Vikingeskibsmuseet åbnede den 20. juni 1969.

Præcis en måned efter landede den første mand på månen.

Idéen om at sende en mand til månen blev præsenteret af præsident Kennedy i 1961. Samtidig gik arkæologen Olaf Olsen og skibsingeniøren Ole Crumlin-Pedersen og tænkte over, hvordan de kunne bringe fem vikingeskibe op fra bunden af Roskilde Fjord og bevare dem for eftertiden.

De to visioner var, hver i deres skala, ret vilde. Udfordringerne tårnede sig op. Risikoen var stor. Det var slet ikke sikkert, det kunne lade sig gøre. Men målet var klart, og de to projekter var båret af en grænseløs nysgerrighed og en ukuelig optimisme og tro på menneskets muligheder.

Det er lidt af et mirakel, at begge missioner blev kronet med succes, og at vi i dag – her i Roskilde - kan fejre et museum, der er vokset op omkring fem skibe fra vikingetiden.

1962

10

NR. 93

|

1963

Vi, som til daglig arbejder på museet, er meget bevidste om skibenes betydning. De er en umistelig del af verdens kulturarv: Det er vores allesammens skibe. Derfor har vi en pligt til at passe rigtig godt på dem.

Skibene er placeret i Vikingeskibshallen, hvor man kan opleve dem i direkte sammenhæng med fjorden, himlen og horisontlinjen. Den storslåede udsigt skaber et levende og evigt foranderligt bagtæppe, som tilfører oplevelsen og forståelsen af skibene en særlig kvalitet. Det store åbne rum skaber overblik, og bygningens konstruktion understreger skibenes fine linjer og spinkle dimensioner.

Vikingeskibshallen er skabt for skibene. Bogstaveligt talt. Men den er desværre stærkt udfordret af stigende vandstand. De senere års stormfloder har

1969

De fem vikingeskibe udgraves fra den kunstige ø, der er skabt i Roskilde Fjord.

Verdens første lov om beskyttelse af kulturarven på havbunden vedtages i det danske Folketing.

Vikingeskibshallen åbner for publikum 20. juni. Arbejdet med opstillingen af vikingeskibene afsluttes først i 1993.

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

1980 7 grønlændere bygger en 11 meter lang umiaq, en såkaldt konebåd, i samarbejde med museets bådebyggere.

1981 Vikingeskibsmuseet køber Roskilde bådeværft.

▼

Udgravningen ›› i 1962

MIRAKLET FRA ROSKILDE / AF ENESTÅENDE NATIONAL BETYDNING

Af enestående national betydning De fem vikingeskibe, der i 1962 blev udgravet og optaget fra bunden af Roskilde Fjord, har skabt grundlaget for udviklingen af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der i dag er en verdenskendt kulturinstitution og en turistattraktion, der tiltrækker besøgende fra hele verden.

I 2019 er det 50 år siden museet slog dørene op for publikum, og gennem årene har næsten 7,5 millioner mennesker fra alle dele af verden oplevet de 1000 år gamle skibe.

››

Vikingeskibene er klassificeret som værende af enestående national betydning. De repræsenterer samtidig en fælles nordisk kulturarv med betydning for hele verden. Museet har særligt fokus på skibe, søfart og bådebygningskultur i vikingetid og tager vare på den immaterielle kulturarv, der er repræsenteret i den nordiske, klinkbyggede båd.

Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen

gjort det klart, at det er nødvendigt at skabe en bygningsmæssig ramme, der kan sikre de fem skibe mod oversvømmelse – på grund af stigende vandstand i fjorden og i grundvandsspejlet og på grund af stormflod og skybrud. Samtidig har museet brug for mere plads til formidling, moderne faciliteter til publikum og for rammer, der sikrer et forsat godt samspil med det rige forenings- og folkeliv, der udfolder sig omkring museet.

Museet er i gang med at udvikle visionen for et nyt Vikingeskibsmuseum – sjovt nok samtidig med, at USA har annonceret visionen om at sende den første kvinde til månen og derfra videre til Mars. Vi skal skabe mirakler igen. Det gør man ikke alene. Det er derfor vores håb, at vi kan samle hele Roskilde om det store museumsprojekt. Så vi igen kan vise, at kombinationen af nysgerrighed, optimisme og tro på menneskets muligheder – denne gang kombineret med nødvendighed – kan skabe resultater til glæde for hele verden.

1981 Algonkin indianere fra Maniwaki reservatet i Canada bygger en 4,7 meter lang kano, der blev navngivet Tjiman.

1982-1984 Vikingeskibet Roar Ege, rekonstruktionen af det lille handelsskib Skuldelev 3, bygges som første skib på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

Vikingeskibsmuseet er i dag kendt for samspillet mellem udstillingen af de originale skibe og det levende formidlingsmiljø, hvor man kan opleve rekonstruerede vikingeskibe, fremragende bådebygning og specialiserede, maritime håndværk. Museets gæster inddrages i historien gennem dialog og aktiv deltagelse i eksempelvis værksteder og sejlads på fjorden.

Et nyt museum skal sikre de fem vikingeskibe og give større og bedre rammer for fortællinger, formidling og aktiviteter. Der skal udvikles et sammenhængende univers og formidlingskoncept, bygget over tre grundfortællinger om vikinger, skibe og kulturarven på havbunden.

Udgangspunktet skal være maritimt og udsynet globalt, så historien bliver relevant for alle museets gæster, også de mange, der kommer fra udlandet.

Vikingeskibsmuseet ønsker med museumsprojektet at skabe en optimistisk kulturinstitution i verdensklasse, der bygger på de første 50 års viden og erfaringer, og som viderefører stedets enestående værdier.

1986 Punan-ah folk fra Borneo bygger langbåden Salui med en længde på 7,7 meter.

1990 Paulino Esteban fra Titicacasøen i Bolivia bygger to sivbåde sammen med sine sønner.

11

FORTIDEN UNDER HAVET Gennem tusinder af år har samspillet mellem mennesket, skibet og havet formet Danmark. Livet langs kysterne og skibe på rejse har efterladt arkæologiske spor på bunden af vores farvande. Stenalderens kystbopladser er fastfrosset i et øjeblik skabt af fortidens stigende vandstande. Ufærdige ravsmykker og omhyggeligt formede øksehoveder vidner om samfund, der blev udfordret af dramatiske klimaforandringer. Tungt lastede sejlskibe, der aldrig nåede i havn, og krigsskibe skudt i sænk af fjendens kanoner ligger dybt under overfladen og venter på at fortælle deres del af historien.

I Roskilde Fjord har man gennem de seneste 100 år udvundet råstoffer fra fjordbunden. Specielt de omfattende gravninger efter østersskaller har forstyrret det undersøiske landskab: Gamle sejlløb og andre kulturhistoriske spor er i dag forsvundet, og de fem vikingeskibe fra Skuldelev havde nær lidt samme skæbne.

”Havbunden er et skatkammer af fund og fortællinger, der skal formidles i det nye museum.”

1991

1992

Særudstilling om kajakker i samarbejde med Roskildes grønlandske venskabsby Nanortalik.

Særudstilling om vikingerne i Nordamerika.

Helge Ask søsættes. Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 5,

12

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

1993 Fire bådebyggere fra Salomonøerne bygger ’Tomoko’, en slank krigskano.

1996 Udstilling om havne og flådeværfter i vikingetiden.

▼

Vikingernes verden i et maritimt og globalt perspektiv

Vikingeskibene var nær gået tabt I 1960 lykkedes det arkæologer fra Nationalmuseet at standse skallegravemaskinerne – bare 60 meter fra det sted, hvor sportsdykkere kort forinden havde fundet vikingeskibene. Skuldelevskibene blev udgravet i 1962, og i kølvandet på udgravningen blev Danmarks første lov om beskyttelse af kulturarven på havbunden vedtaget i 1963.

Vikingeskibsmuseet er bygget op omkring de fem Skuldelevskibe. Skibene repræsenterer vikingetidens højt specialiserede sejlskibe, der skabte forudsætningerne for at samle de nordiske kongeriger, etablere den kristne kirke, danne de første byer, rejse ud i den store verden, og placere Danmark som en stormagt i Nordsøen. Vikingerne bragte, takket være deres overlegne skibe, Danmark – og de skandinaviske lande – ud af historiens tåger og ind på verdenskortet.

Det blev startskuddet til udviklingen af dansk marinarkæologi, hvor et mangeårigt samarbejdet mellem Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet skabte et livskraftigt fagmiljø i Roskilde, der bragte Danmark helt i front inden for marinarkæologi, skibsforskning og eksperimentalarkæologi.

Uden skibe, ingen vikingetid Vikingerne sejlede langs kyster og på floder i Europa og i hele det nordatlantiske område, og vikingerne tog deres skibsbygningstradition med sig til nye områder. Det lange krigsskib, Skuldelev 2, er bygget af vikinger i Dublin – og Vilhelm Erobreren, der var efterkommer af vikinger i Frankrig, indtog England med en flåde af ’vikingeskibe'.

Vikingeskibsmuseet får sin egen samling af arkæologiske fund Museets marinarkæologer gennemfører undersøgelser forud for havneudvidelser, etablering af gasledninger, havvindmøller eller andre anlæg til søs, der kan udgøre en trussel for undersøiske fortidsminder. Og opgaverne spænder vidt, fra jægerstenalderens bopladser til skibs- og flyvrag fra 2. Verdenskrig.

De fem Skuldelevskibe er del af en global historie om skibe, mennesker og ting på rejse. Den opblomstring af søfart, handel, pirateri og udforskning, som tog fart i 700og 800-tallet, var ikke begrænset til Europas nordlige have. Skibe fyldt med last og søfarende, der mødte fremmede kulturer, skabte sammenhænge for mennesker fra polarcirklen til havene syd for ækvator.

Fund fra havets dyb kan forandre museet for altid De mange fund, som marinarkæologerne bringer op fra havets dyb, er siden 2015 blevet indlemmet i Vikingeskibsmuseets samling af genstande. Det nye museum skal formidle arkæologernes arbejde på havbunden ved at tage museumsgæsterne med ’under vand’ til et skatkammer af uudforskede verdner, hvor dykkeren i lyset fra pandelampen afdækker menneskeskabte genstande, der bidrager med nye fortællinger om fortiden.

1996 Under anlæggelsen af Museumsøen udgraver arkæologer 9-10 skibe.

1997 Vikingeskibsmuseet indvier museumshavn og -ø med bådeværft og faciliteter til undervisning og publikumsaktiviteter.

FORTIDEN UNDER HAVET / VIKINGERNES VERDEN

Hvem var vikingerne?

Vikingerne fascinerer verden rundt, og set udefra er viking blevet synonym med Skandinavien.

Et nyt museum vil gøre det muligt at formidle historien om vikingernes verden i et maritimt perspektiv. Med udgangspunkt i de nyeste arkæologiske og historiske kilder skal fortællingerne præsentere vikingetidens mennesker og vise et nuanceret billede af livet i en periode drevet af appetit på verden, båret af voldsomhed, nysgerrighed, foretagsomhed, tvang, håb og drømme om det gode liv.

1998 Udstilling ’Bronzealderens Både’ viser genstande og helleristninger med billeder af skibe.

Det første skib, der bliver søsat fra museets nye bådeværft er ’Kraka Fyr’. Skibet er en rekonstruktion af Skuldelev 6-skibet.

1999 Udstilling om vikingernes uldsejl med arbejdende værksted, hvor der væves et 90 m2 stort uldsejl.

13

VIKINGESKIBENE ER TRUEDE Vikingeskibshallen, der er tegnet af Erik Christian Sørensen, er opført i strandkanten som en montre i glas og beton. Skibene er opstillet i det store centrale rum med fjorden som direkte baggrund. Fuldkommen spektakulært.

Men bygningskonstruktionen kan ikke modstå vind og vejr, og problemerne begyndte at vise sig blot få år efter museets åbning. Trods betonrenovering og løbende vedligehold er bygningens forfald eskaleret gennem årene.

Vikingeskibshallen blev fredet i 1998, og museet arbejdede gennem mange år – sammen med arkitekt Erik Christian Sørensen (til hans død i 2011) og i dialog med Kulturstyrelsen og Roskilde Kommune – for at finde og finansiere en langsigtet løsning på bygningens tekniske og funktionelle problemer.

dansk og europæisk kulturarv, og på den anden side en bygning, der er fredet som et enestående værk, og som repræsentant for en arkitektonisk stilart og en tid – når bygningen ikke kan holde, og når den ikke kan opfylde sit formål: At sikre, bevare og formidle skibene?

I 2014 forelå et oplæg til vision og helhedsplan ”Mennesket, skibet og havet”, der gennem restaurering, modernisering og udbygning af Vikingeskibshallen skulle sikre museets udvikling.

Bestyrelsen valgte at flytte fokus fra en restaurering af bygningen til en sikring af skibene og museets udviklingsmuligheder. På den baggrund søgte bestyrelsen om en affredning af Vikingeskibshallen for at få friere rammer og nye muligheder for at skabe en langsigtet løsning for bevaring og formidling af vikingeskibene og for en realisering af museets vision og helhedsplan.

Efter stormfloden i 2013 blev Vikingeskibshallen stærkt beskadiget, og i det efterfølgende udredningsarbejde stod det klart, at bygningen ikke er dimensioneret til at modstå det vandtryk, der opstår ved højvande, stormflod og stigende grundvandsspejl. Som en understregning af situationens alvor vurderede Teknologisk Institut i 2016 levetiden for de mest udsatte betonkonstruktioner til 8-10 år.

Hvad gør man, når man har ansvar for at bevare og formidle to stykker kulturarv: På den ene side fem vikingeskibe, der er fredede som en umistelig del af

14

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

I 2018 blev Vikingeskibshallen affredet. Kulturministeren traf beslutningen på grundlag af nye tekniske undersøgelser. Ministeren konkluderede at Vikingeskibshallens fredningsværdier ikke kan bevares gennem vedligeholdelse og restaurering, men vil gå tabt inden for en nær tidshorisont som følge af vandstandsstigning.

▼

VIKINGESKIBENE ER TRUEDE

” Vikingeskibshallen har en restlevetid på 5-7 år ”

Affredningen har skabt et nyt udgangspunkt for at realisere en langsigtet løsning. Bestyrelsen ønsker gennem afholdelse af en international arkitektkonkurrence at få udviklet nye bud på, hvordan museets profil og formidlingsunivers kan udtrykkes i en ny arkitektonisk vision.

Vikingeskibshallen kan ikke bevares Vikingeskibshallen kan ikke bevares, som vi kender den i dag. En renovering vil ændre bygningens konstruktion, indretning, materialevalg og hele udtryk så markant, at den vil fremstå som en ny bygning.

Skibene vil lide ubodelig skade ved oversvømmelse. Med den nuværende placering står de tæt på vandspejlet – tre af skibene kun 10 cm over dagligt vande.

En renovering af Vikingeskibshallen vil ikke sikre skibene tilstrækkeligt. Bygningen vil fortsat være projekteret til den oprindelige vandstand og de sikringskrav, der var gældende på tidspunktet for dens opførelse.

Skibene vil være udsat for risiko i forbindelse med hyppigt tilbagevende renoveringsarbejder, og museets økonomi vil fortsat være belastet af store omkostninger til drift og vedligeholdelse.

Skibene skal flyttes forud for byggearbejder, hvad enten der er tale om renovering eller nybygning.

Det er et krav fra Nationalmuseet, baseret på en faglig risikovurdering, og derfor en forudsætning for projektet.

Sikringskravene til en ny permanent udstilling af skibene stilles af Nationalmuseet, som vil lægge særlig vægt på sikring mod høj vandstand.

Der skal findes en langsigtet løsning for en ny permanent udstilling af skibene, der sikrer dem i et langt tidsperspektiv og i relation til kendte – men i realiteten helt uforudsigelige – prognoser for klimaudvikling og vandstand. Skibene skal ikke flyttes igen.

15

ROSKILDESKIBENE OG VERDENS LÆNGSTE VIKINGESKIB Det var næsten for utroligt til at være sandt. Under byggeriet af Vikingeskibsmuseets Museumsø og -havn i 1996 – 97 fandt man mindst ni skibsvrag og dele af flere fra vikingetid og middelalder. At skibene blev fundet i forbindelse med udvidelsen af et skibsmuseum med speciale i at rekonstruere arkæologiske skibsfund gør, at fundet er begyndelsen på et eventyr, der rækker langt ind i fremtiden.

Af Rikke Johansen

Roskildeskibene er det største, samlede skibsfund i Nordeuropa, og derfor af helt uvurderlig betydning for udforskningen af skibsfarten og udviklingen i skibene i perioden fra slutningen af vikingetiden til middelalderen. Fundet består af et stort krigsskib, fire til fem større fragtskibe samt fire små, lavbundede lastfartøjer. Under udgravningen blev der også fundet mere end 150 stykker tovværk og en gren med en runeindskrift.

I modsætning til de fem vikingeskibe fra Skuldelev, der er udstillet i Vikingeskibshallen, er Roskildeskibene ikke samtidige, men derimod med stor tids-

2000

2003

Særudstilling om Jukung både fra Barito Bassinet på Borneo.

Det store handelsskib ’Ottar’ søsættes.

16

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

Nationalmuseet klassificerer Skuldelevskibene til at være af enestående national betydning.

mæssig spredning. Det ældste skib – Roskilde 6 - er bygget omkring år 1025, mens det yngste af skibene er mere end 300 år ældre fra 1330’erne. Roskildeskibene viser dermed, at området under Museumsøen har haft en lang funktion som beskyttet naturhavn og opankringsplads, hvor skibe gennem tiden er forlist eller på anden måde gået til.

Verdens længste vikingeskib Juvelen i samlingen er utvivlsomt det enorme krigsskib Roskilde 6. Med en længde på hele 37,4 m er Roskilde 6 ikke kun den længste af Roskildeskibene, det er faktisk det længste skib der nogen-

2004 HM Dronning Margrethe II navngiver verdens største vikingeskibsrekonstruktion ’Havhingsten fra Glendalough’.

RESPEKT FOR DET VI LAVER

2006 Skuldelev 2 langskibet udnævnes som hovedværk inden for design og håndværk i Kulturministeriets Kulturkanon.

2007 Gennemfører rekonstruktionen af Skuldelev 2, Havhingsten, en forsøgsrejse til Dublin tur/retur.

▼

VIKINGESKIBENE ER TRUEDE

sinde er fundet fra vikingetiden. Skibet har haft 39 tofter med plads til i alt 78 roere. Den samlede besætning har været på omkring 100 mand, når skibet var fuldt udrustet. Til sammenligning har Skuldelev 2 (Havhingsten) ’kun’ 30 tofter med i alt 60 roere, mens de kendte, norske vikingeskibe, Oseberg og Gokstad skibene har haft plads til henholdsvis 30 og 32 roere.

Et skib til vikingetidens elite Undersøgelser af skibstømmeret har vist, at Roskilde 6-langskibet blev bygget i Norge, sandsynligvis i Vestfold-området, omkring år 1025. Knap 14 år senere blev skibet repareret med tømmer, der stammer fra Østersø-området. Det er et skib der har tilhørt de øverste lag af vikingetidens samfund, og som er bygget på et tidspunkt, hvor vikingernes herredømme på havet kulminerede i Knud den Stores Nordsøimperium.

Genskabelsen af Roskilde 6-langskibet – et enormt byggeprojekt For at få større indblik i langskibenes betydning for samfundsudviklingen i vikingetiden, har Vikingeskibsmuseet taget de allerførste skridt mod en fuldskalerekonstruktion af Roskilde 6 og en dag ude i fremtiden - løber rekonstruktionen af verdens længste vikingeskib af stablen fra Vikingeskibsmuseets bådeværft.

FAKTA OM PROJEKT ROSKILDE 6- LANGSKIBET: •

Byggeriet af verdens længste vikingeskib vil koste over 30 millioner kroner og skal finansieres via fondsdonationer for at kunne gennemføres.

•

En donationen på 350.000 DKK fra ’Vikingeskibsmuseets Venner’ giver museet mulighed for at udføre det nødvendige forarbejde for projektet.

•

Formålet med at bygge langskibet i fuld størrelse understøtter Vikingeskibsmuseets håndværks- og rekonstruktionsmiljø, og styrker museets eksperimentalarkæologiske forskning.

• Selve byggeriet skal foregå over en periode på 4-6 år.

2011 Særudstilling om marinarkæologernes arbejde tager museets gæster ned i dybet til fortidens sunkne verdener.

2012 Søsætning af ’Skjoldungen.

Fejring af 50 år for udgravningen af Skuldelevskibene.

Genskabelsen af Roskilde 6 forventes at blive det første byggeprojekt efter åbningen af det nye museum, hvor skibet skal danne rammen om de mange fortællinger om vikingernes håndværk og sejlads, som Vikingeskibsmuseet i dag er kendt for at formidle levende, og som besøgende rejser langt for at opleve. Skibet er også tænkt til at blive Vikingeskibsmuseets nye vartegn og vil med tiden blive en værdig afløser for Havhingsten, der – når Roskilde 6-skibet står færdigt – nok har nået en alder, hvor den skal pensioneres. Med byggeprojektet løftes historien om de dramatiske begivenheder, der afsluttede vikingetiden, op fra oldgamle manuskripter og genstande i museumsmontre. Med sine farvestrålende planker, duften af tjære, dets store råsejl med kilometervis af håndlavet tovværk og lyden af taktfaste åreslag bringer verdens længste vikin­geskib fortiden op i nutiden og gør historien vedkommende og nærværende.

2013 Stormfloden ’Bodil’ oversvømmer Vikingeskibsmuseet og gør betydelig skade på Vikingeskibshallen.

2014 Havhingsten ror gennem Berlin i anledning af åbningen af den store vikingeudstilling.

2015 Vikingeskibsmuseet får tildelt det juridiske ansvar for marinarkæologien i farvandene øst for Storebælt.

17

VIKINGESKIBSMUSEETS VENNER Det er godt at have gode og trofaste venner. Det har Vikingeskibsmuseet. En kreds af historisk interesserede stiftede i 1990 foreningen ”Vikingeskibsmuseets Venner” med det formål at støtte Vikingeskibsmuseets aktiviteter både økonomisk og ved frivillig hjælp. Efter vedtægterne skal foreningen også fremme kendskabet til museet. Foreningen har i de senere år kunnet glæde sig over en markant medlemsfremgang og har i dag flere end 600 medlemmer.

Af Ole Christiansen, Formand for foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner'

Hvad får 600 personer til at støtte så bredt op om Vikingeskibsmuseet?

Foreningsformanden Ole Christiansen peger på de mange forskellige interesser, der præger den bredt sammensatte medlemskreds. Interesse og stort engagement i Vikingeskibsmuset er et gennemgående kendetegn for medlemskredsen, og det viser sig på flere måder.

Mange roskildensere er levende interesseret og følger tæt med i, hvad der sker på Vikingeskibsmuseet.

Det ses også i medlemskredsen. Det lokale islæt er markant. Over 60 % af foreningens medlemmer bor på Roskilde-egnen, men foreningen har medlemmer fra hele landet og også fra udlandet.

En rigtig støtteforening Mange foreningsmedlemmerne lægger især vægt på, at de gennem medlemskabet støtter Vikingeskibsmuseet. En stor del af det årlige medlemskontingent går til økonomiske donationer til projekter på museet. Sådan har det været gennem en lang årrække, hvor venneforeningen har støttet forskelligartede projekter, blandt andet nye sejl til vikingeskibene og gennem de senere år med 350.000 DKK til projektet med at genskabe Roskilde 6-langskibet.

Efterhånden som foreningen er blevet stadig større, er foreningens årlige donationer også vokset. Det er afgørende for foreningen, at så mange af kontingentmidlerne som muligt kan kanaliseres videre til

2016

Fotoudstilling: Werner Karrasch - Fotografier 1991-2016

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

Frivillige ildsjæle Ildsjæle i medlemskredsen stiller ofte frivillig arbejdskraft til rådighed for museet. En række medlemmer indgår f.eks. i stormflodsituationer i museets beredskab som ’tilkaldevagter’. Nogle digitaliserer museets meget omfattende biblioteksmateriale og andre stiller sig til rådighed i forbindelse med museets forskellige publikumsaktiviteter. Det er meget værdifuldt, at foreningen også har mulighed for at tilbyde museet en så energisk og engageret frivillig arbejdskraft.

Helt overordnet har ’Vikingeskibsmuseets Venner’ også indflydelse på museets ledelse. Foreningen udpeger nemlig to af medlemmerne til museets bestyrelse, hvori foreningens formand er næstformand. Herved sikres et tæt og fortroligt løbende samarbejde mellem museet og foreningen, til glæde for begge parter.

De kommende år med forberedelsen og opbygningen af et nyt, moderne museum vil blive udfordrende for Vikingeskibsmuseet. Det vil selvfølgelig være et helt naturligt afsæt for den snart 30-årige venneforening og de mange engagerede medlemmer, at bakke op om museet i denne spændende proces.

2017

Vikingeskibet ’Skjoldungen’ gennemfører en forsøgsrejse lang den Sydvestgrønlandske kyst.

18

museets konkrete projekter, så foreningen reelt virker som en støtteforening.

Roar Ege, Vikingeskibsmuseets første rekonstruerede vikingeskib, bliver taget ud af drift.

RESPEKT FOR DET VI LAVER

2018 Kulturministeren affreder Vikingeskibshallen efter anmodning fra Vikingeskibsmuseets bestyrelse.

▼

VIKINGESKIBSMUSEETS VENNER / FAKTA OG POINTER

FAKTA OG POINTER

OM VIKINGESKIBSMUSEET: Om vikingeskibene og museet: •

Vikingeskibene tilhører Nationalmuseet, og er klassificeret som værende af enestående national betydning. De repræsenterer samtidig en fælles nordisk kulturarv med betydning for hele verden.

• Vikingeskibene er truet af stigende vand stand og stormflod. Vikingeskibshallen kan ikke yde den nødvendige beskyttelse, og bygningen har en vurderet restlevetid på bare 5-7 år. Kulturministeren har i 2018 affredet Vikingeskibshallen. Det har skabt nye muligheder for at sikre skibene og opføre et nyt Vikingeskibsmuseum, der lever op til de krav, brugerne stiller til et moderne museum.

• Museet har det marinarkæologiske ansvar for alle kulturhistoriske perioder på søterritoriet øst for Storebælt.

• Vikingeskibsmuseet er en trestjernet Michelin-attraktion.

• Vikingeskibsmuseet rekonstruerede vikinge skibe sejles af frivillige bådelaug. Der er 380 frivillige tilknyttet museets bådsamling.

Fakta om Vikingeskibsmuseets Venner:

• Foreningen ’Vikingeskibsmuseets Venner’ har ca. 600 medlemmer.

• Foreningen blev stiftet i 1990 af en række historisk interesserede med det formål at støtte Vikingeskibsmuseets arbejde og udvikling.

Om museets besøgende:

• Foreningen har over 600 medlemmer, og foreningen støtter også løbende museet med medlemmers frivillige arbejde.

• 1/3-del af medlemmernes kontingent går direkte til Vikingeskibsmuseets udviklings og forskningsprojekter.

• Foreningen afholder løbende medlemsforedrag om fortidens skibe og sejladser og om nye kulturhistoriske fund på land og på havbunden.

• Foreningen har gennem de seneste år doneret 350.000 kr. til et forprojekt til rekonstruktionen af verdens længste vikingeskib, ’Roskilde 6-langskibet’.

•

Medlemmerne har gratis adgang til Vikingeskibsmuseet og til foreningens foredrag med en ledsager, og der er en medlemsrabat på de fleste af museumsbutikkens varer.

•

Det årlige medlemskontingent er 310 kr. fra 1. april 2020. Ved indmeldelse i resten af 2019 og til 1. april gælder medlemsskabet helt frem l 31. marts 2021.

• WEB: www.vikingeskibsmuseet.dk/ om-museet/venneforening

• 170.000 betalende gæster om året • 7.425.000 mennesker har indløst billet til Vikingeskibsmuseet i gennem de 50 år museet har været åbent for publikum.

•

I gennem de senere år har Vikingeskibsmuseets besøgstal været stigende. I 2018 var besøgstallet 169.150, hvilket er en del over gennemsnittet på ca. 145.500 besøgende målt over de 50 år, museet har været åbent for publikum.

•

Hvert år bruges museumsøen og –havnen af ca. en halv million gæster. Det viser automatiske optællinger af antallet af personer, der passerer broen over havnen.

•

Ca. 75 % af museets besøgende er fra udlandet. De største udenlandske grupper er fra USA og Canada og udgør alene 15 % af de besøgende.

•

Vikingeskibsmuseets sejladstjeneste sejler hvert år ud med ca. 17.000 gæster på fjorden. Alle sejladser er bemandet af Vikingeskibsmuseets dygtige bådførere og gaster. Det kræver yachtskipper 3-bevis og en god bunke sejlererfaring at kunne blive bådfører i sejladstjenesten.

19

Café Knarr arbejder med følgende dogmer:

EN HISTORISK OG MODERNE SPISEOPLEVELSE Vikingernes kost og måltider har været rustikke, men også mere raffinerede end vi ofte tror. Maden var præget af en rig hjemlig flora, landbrug og fiskeri, men også eksotiske madvarer og krydderier hentet hjem fra togter til fjerne egne.

Maden i Vikingeskibsmuseets Café Knarr tager afsæt i vikingetidens spisekammer, der omfattede vilde urter og bær indsamlet i skoven, fladbrød bagt på pander over ilden, fisk og røget kød hængt til tørre under husets tag og eksotiske krydderier hentet hjem fra fremmede markedspladser.

Ny Nordisk Vikingemad – som madkonceptet er døbt - udforsker de arkæologiske og historiske spor af fortidens råvarer og fortæller gennem maden historier om kulturmøder, handelsnetværk og søfart for 1000 år siden. ”Vores madkoncept skal formidle vikingetidens maritime kultur og balancerer i spændingsfeltet mellem det historiske, det moderne og det eksperimenterende”, fortæller Museumsinspektør Louise Kæmpe Henriksen, der har været med til at udvikle konceptet: ”Vi fortolker råvarer og smage fra vikingetiden i et nutidigt perspektiv, og konceptet lægger sig i kølvandet på museets forsknings- og formidlingsprofil, hvor fortiden bringes op i nutiden”.

Gennem maden kan museumsgæsterne opleve de fem originale vikingeskibe med andre sanser, og maden forbinder den maritime historie med viden om vikingetidens måltider og råvarer. Det er missionen at rykke ved forankrede forestillinger om vikingetidens mad og give museumsgæsterne nye, overraskende og historiefortællende spiseoplevelser.

Maden i cafeen er med til at forøge helhedsoplevelsen af museumsbesøget ved at bygge bro mellem det konkrete og det sanselige.

2019 Vikingeskibsmuseet er part i ansøgning om at få optaget nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Vikingeskibsmuseet udarbejder et prospekt for Nyt Vikingeskibsmuseum.

Vikingeskibsmuseet fejrer 50-års jubilæum med folkefest på Museumsøen.

20

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

•

Der anvendes råvarer fra vikingetiden - også råvarer, vikingerne bragte med sig hjem fra rejser

• Der bruges sæson bestemte og – hvis muligt - lokale råvarer • Måltidet er en moderne fortolkning med nu tidig smag, anretning og tilberednings metoder • Måltidet fortæller historier om de fem vikingeskibe

Vidste du: Café Knarr er opkaldt efter skibstypen Knarr – et stort, havgående fragt- og handelsskib, der sejlede tungt gods over åbent hav. De hjembragte spændende og ukendte krydderier samt vin og frugt fra de store europæiske markeder, hvor handelsfolk fra Middelhavet og de Arabiske lande solgte deres eksotiske varer.

Hverken kartofler, tomater eller chokolade finder vej til køkkenet i Café Knarr.

Café Knarr ligger på Tunet og man behøver ikke billet for at spise hos Café Knarr.

FAMILIEN WICHMANN, PRIVATKUNDER:

”De kunne se mulighederne i vores drøm om at bygge selv.”

Hør, hvordan vi kan hjælpe dig

Industrivej 20, 1. th. / 4000 Roskilde / tlf. 4456 2050 roskilde@handelsbanken.dk / handelsbanken.dk/roskilde

Annonce-210x148-Jul i Roskilde-kundeudtalelse-okt19.indd 1

14-10-2019 09:32:14

Glædelig jul & godt nytår OPLEV HISTORIENS VINGESUS PÅ ZLEEP HOTEL ROSKILDE I HJERTET AF ROSKILDE FINDER DU DENNE PERLE AF ET HOTEL MED EN HELT UNIK HISTORIE, HVOR DATIDENS ROKOKOINTERIØR MØDER NORDISK DESIGN

TIDLIGERE BESØGT AF BLANDT ANDET HOLGER DRACHMANN & H.C. ANDERSEN

WWW.ZLEEP.COM 21

Et gammelt Roskilde-firma:

FRELLSEN CHOKOLADE Firmaet ”I. M. Frellsen” blev grundlagt af Julius Muldorff Frellsen (1867-1942) i 1897. Dengang var det et lille dropskogeri med hjemsted i Slagelse, til en start kun med to ansatte: en dropskoger og et bybud.

Af Eva Tønnesen, fhv. stadsarkivar

Frellsen var en driftig mand, så firmaet udviklede sig, og i 1915 flyttede han produktionen til Roskilde. Her havde han købt en større byggegrund på adressen Ringstedgade 46, hvor han opførte en villa og bagved en moderne sukkervarefabrik, udstyret med tidens nyeste maskiner, der under hygiejniske forhold kunne fremstille bolcher og andre sukkervarer. Disse varer solgtes over hele landet. I mange hjem var det almindeligt, at man havde en dåse bolcher stående til at byde af. Det var også kutyme i de fleste købmandsforretninger – og dem var der mange af i mellemkrigstiden - at byde kunderne eller i det mindste deres børn på et bolche efter endt handel. Gamle Frellsen døde i 1942, og den ældste søn, Henning Muldorff Frellsen (1904-1945), førte sukkervarefabrikken videre i sin fars stil, men det var trange tider for sukkervarefabrikation på grund af sukkerrationering under besættelsen.

Ole Frellsen Lise Nørgaard kendte familien og har beskrevet sit herlige barndomsvenskab med den yngste søn, Ole Frellsen, i sine erindringer. Han var en mester i at klatre op til pigernes værelse på 1. sal, når de havde stuearrest. Hun skriver: ”Vi knasede lystigt de forbudte bolcher, som Ole havde medbragt fra sin fars fabrik og svælgede i de kager, som han havde hugget i det hjemlige spisekammer. Det var byens bedste bagværk, for Oles mor, fru Thora Frellsen, gik for at være ekspert i hjemmebag…” .

Ole Frellsen fravalgte en studentereksamen - ligesom Lise Nørgaard - og gik ud af 1. G. I stedet blev han bankuddannet som vekselerer. Frellsen begyndte snart at udnytte sit forretningstalent. Et af hans projekter var relateret til transport. Efter krigen var der stor mangel på biler, idet privatpersoner ikke frit kunne importere biler på grund af meget strenge valutarestriktioner.

Men firmaer kunne skaffe valuta og importere de eftertragtede transportmidler. Frellsens idé gik ud på at oprette et firma og anskaffe en vognpark for siden at udleje bilerne til private. Det gik også strygende til en start – der kom filialer i Køge, Næstved og Ringsted, men efterhånden blev importrestriktionerne ophævet, og så ville folk hellere købe deres egen bil end leje. Bileventyret fik herved en brat ende. Det slog ikke Ole ud.

Ole Frellsen som leder af familiefirmaet For i mellemtiden var der sket noget, der helt ændrede Oles fremtidsudsigter: en dag i slutningen af 1945 var broderen Henning kørt galt med sin motorcykel på vej til Holbæk og var omkommet. Den mellemste bror var ved at uddanne sig til farmaceut og havde ikke lyst til at springe fra studiet. Derfor blev det Ole, der overtog den efterhånden ret hensygnende fabrik.

Men det skulle hurtigt ændre sig.

Afsætningen steg nu så voldsomt, at fabrikken måtte til at indføre treholdsskift for at klare efterspørgslen.

Det gav kapital, der kunne investeres i andre fore››

22

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

▼

FRELLSEN CHOKOLADE. ET GAMMELT ROSKILDE-FIRMA

Portrætmaleri af Julius Muldorff Frellsen

23

››

FOLKS HUNGER EFTER SLIK OG SØDE SAGER VAR NÆSTEN UMÆTTELIG EFTER FEM MAGRE BESÆTTELSESÅR.

tagender. Fabrikanten havde en idé om, at der var kundeunderlag for at afsætte chokolade ved siden af bolcherne. Men det skulle vel at mærke være fine kvalitetsprodukter. Chokoladen blev importeret. Herefter blev alt håndlavet og kvaliteten løbende kontrolleret. Sideløbende begyndte fabrikanten at opkøbe skrantende slikbutikker rundt omkring i landet for at opbygge sin egen kæde af detailbutikker til afsætning af sine chokoladevarer. Den første Frellsen-butik åbnede i 1949 i Holbæk.

Midt i 1950’erne var rammerne i Ringstedgade for den stadigt stigende produktion – nu af sukkervarer og chokoladevarer sideløbende - ved at være for små. Der kunne simpelt hen ikke bygges mere på grunden med skorstenen som fabrikkens stolte vartegn. Derfor købte Frellsen en byggegrund på 14.000 kvm på Industrivej i et nyt industrikvarter nord for Københavnsvej i Roskilde. Det kunne dengang erhverves for en pris af 7 kr. pr. kvm, i alt ca. 100.000 kr.

I 1958 kunne administrationen og dele af produktionen flytte ind i større nybyggede fabriksbygninger på Industrivej 14.

Ole Frellsen var stadig på jagt efter nyheder til de slikhungrende kunder. Om sommeren var is en efterspurgt vare, og nu var der kommet en ny type is på markedet i udlandet, den såkaldte softice, der havde en mere lind konsistens end den traditionelle is. Han anskaffede derfor en af de første softice-maskiner i Danmark til sin forretning i Helsingør i sommeren 1956, og han var den første til at introducere denne type is i Jylland. Det blev en stor succes. Fidusen for Frellsen var, at han kunne sælge is om sommeren og chokolade om vinteren. Til gengæld gik bolchesalget tilbage, og midt i 1960’erne stoppede Frellsen derfor produktionen heraf, og de gamle bygninger i Ringstedgade blev forladt.

Omkring 1970 blev sortimentet i chokoladebutikkerne udvidet med flødeboller. Da Frellsen ikke var tilfreds med kvaliteten hos sine leverandører, besluttede han selv at producere flødebollerne. Især var det vigtigt, at de var frisklavede. Derfor skulle der køres nye forsyninger ud flere gange om ugen – det samme gjaldt for øvrigt også chokoladevarerne. Flødebollerne blev en overgang firmaets mest efterspurgte vare.

24

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Kaffe og kvalitet Fra chokolade var springet til et andet nydelsesmiddel, nemlig kaffe, ikke stort i Ole Frellsens optik. I 1962 åbnede den entreprenante direktør den første kaffeforretning. I løbet af en halv snes år etablerede han egen import, risteri og pakkeri. Også her satsedes på kvalitet. Da denne del af firmaet toppede havde Frellsen 160 kaffeforretninger. Men midt i 1970’erne ændrede markedet sig. Nu købte kaffedrikkerne vakuumpakket kaffe i det lokale supermarked. Frellsen fulgte med udviklingen, lukkede efterhånden de mange detailforretninger og gik over til grossistvirksomhed. Han solgte herefter sin kaffe til virksomhedskantiner, institutioner, hoteller, m.v. Men kvaliteten var stadig i højsædet. Hver morgen smagte Ole Frellsen selv på de første ristninger for at sikre sig, at kvaliteten var i orden.

En af grundene til Ole Frellsens succes var hans evne til hele tiden at have fingeren på pulsen i markedet for firmaets produkter. Desuden fulgte han med i firmaet internt helt ned på butiksniveau. Han ringede hver morgen rundt til alle butikker for at høre, hvordan det gik. Salgstallene var vigtige, men han kunne også spørge til problemer med korrekte leverancer fra fabrikken (forkerte, for få eller for mange varer), kvalitetsproblemer, eller hvordan det gik med deres nærmeste konkurrenter. Herved lærte han alle betroede medarbejdere at kende. Han besøgte dem også jævnligt. Der var således ikke noget, der blev henvist til tilfældigheder. Dette gjaldt i øvrigt også for chokoladebutikkerne.

Efterhånden kom Frellsen op på omkring 150 kaffeforretninger, da afsætningen toppede 1977-78. Men da kom der uventet konkurrence. Nu kunne man forhandle vakuumpakket kaffe, og det blev en mærkevare i supermarkederne, der ofte gav tilbudspriser på denne vare. Det kunne Frellsen ikke konkurrere med. De forhandlede jo friskmalet kaffe i deres butikker. Det blev nødvendigt at lukke de mange detailbutikker. I stedet gik firmaet over fra detailhandel til engroshandel. Frellsen solgte nu direkte til kantiner, cafeterier, m.v. kort sagt til catering. Det gav snart en lige så stor indtjening som detailhandlen. Som sædvanlig havde Ole Frellsen fingeren på pulsen.

▼

FRELLSEN CHOKOLADE. ET GAMMELT ROSKILDE-FIRMA

De næste generationer Ole Frellsen og hustruen Lis har børnene Claus, Jørgen, Birgitte og Michael.

I 1975 blev tredje generation optaget i firmaet og sønnerne blev medindehavere.

I år 2000 blev firmaet omdannet fra et interessentskab til et kommanditselskab som forberedelse til næste generations optagelse i firmaet.

I 2007 blev de to fætre Peter (søn af Jørgen) og Henrik (søn af Claus) udnævnt til direktører for henholdsvis chokolade- og kaffesektionen som fjerde generation i firmaet. I dag er der næsten 400 ansatte, og firmaet og har en årlig bruttofortjeneste på over 100 millioner kroner.

I sandhed en erhvervsmæssig succes.

Portrætmaleri af Ole Frellsen

25

››

26

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

BÆREDYGTIGE TÆPPER

tæpper af gammelt fiskegarn fra ege - hos Farvehuset

KØB LOKALT

Farvehuset har været en aktiv og engageret del af Roskilde i mere end 50 år.

Vi har altid haft god service, kvalitetsprodukter og faguddannet personale.

Vi er lokale, bor lokalt og støtter det lokale ungdoms-, kultur- og erhvervsliv, så når du handler hos Farvehuset, er du med til at støtte det lokale.

enp advokater dækker de fleste juridiske områder, og vores advokater yder en helstøbt rådgivning både til erhvervslivet og til en stor kreds af private kunder.

Kontakt os gerne for en drøftelse på email: reception@enp-advokater.dk eller tlf. 46362244 eller 46354017

27

EN JULENAT I HISTORIENS VINGESUS I hjertet af Roskilde ligger en perle af et hotel. Et hotel med sjæl. Et hotel med historie.

Et hotel med liv og herlig stemning. Her er der altid meget, der skal nås, inden dagens gæster står op, og nye besøgende checker ind. De 73 værelser skal rengøres, sengene skal redes, og morgenmaden skal serveres. Igen i år kan hotellets gæster glæde sig til et flot dekoreret julehotel, for på Zleep Hotel Roskilde, det gamle Hotel Prindsen, gøres en dyd ud af at ære traditioner og gamle, danske skikke.

Af Marie Vang

28

Den gang det hele begyndte Men hvorfra stammer hotellets sjæl? For at besvare det spørgsmål skal vi helt tilbage til den 5. marts 1695, hvor Kong Christian den 5. udstedte en forordning ”om offentlige herberger og værtshuse i Danmark”. Af forordningen fremgik det, at der skulle oprettes åbne værtshuse i de købstæder, hvor posten kørte igennem. På Algade i Roskilde blev Hotel Prindsen herefter bygget, som en privilegeret gæstgivergård. Grundet en frygtelig bybrand i 1731 er meget information fra hotellets første år desværre gået tabt. Heldigvis blev hotellet genopbygget kort tid efter. Hovedbygningens fransk renæssanceinspirerede stil er designet af arkitekt Ove Petersen, der også er kendt for Det Kongelige Teater og Hotel d’Angleterre. At hotellets gæster den dag i dag, over 300 år senere, fortsat kan mærke historiens imponerende vingesus, når de betræder gemakkerne, skal Lene Haslund, Hotel Manager på Zleep Hotel Roskilde, have et stort skulderklap for.

1900-tallet samt en ny værelsesfløj fra år 2000. Især hovedbygningens palæagtige ydre og den store festsal, Guldaldersalen, står som noget ganske særligt. Zleep Hotels overtog hotellet i marts 2016 og har siden da renoveret indgangspartiet, loungen og morgenmadsområdet i stil med hotellets sjæl og unikke historie, for det gamle Hotel Prindsen er et hotel, der skal driftes med stor respekt:

Der driftes med respekt Hotellet består i dag af fire fløje: Den fredede hovedbygning fra begyndelsen af 1700-tallet, et trappehus fra 1930’erne, et sidehus fra de første årtier af

Berømt og berygtet Hotellets placering, status og elegance har lokket mange store personligheder til gennem årene. I 1800-tallet gæstede den berømte digter og maler,

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

”Når vi renoverer, har vi naturligvis respekt for det imponerende bygningsværk og for den tidsperiode, hvori hotellet blev skabt. Ånden skal bevares, og det samme skal de smukke, klassiske møbler. Derfor har vi valgt at blande Zleeps moderne og nordiske møbler med det gamle og elegante rokokointeriør. En indretningshybrid der har vist sig at fungere rigtig godt”, fortæller Lene Haslund.

Samtlige hotelværelser er indrettet med rokokointeriør i tråd med 1730’ernes elegante og graciøse stil.

▼

EN JULENAT I HISTORIENS VINGESUS

"Personligt nyder jeg den smukke bygning hver dag, og som leder har jeg stor respekt for hotellet, dets historie og betydning for Roskilde, og det samme har mit personale. Zleep Hotel Roskilde skal ikke bare driftes, det skal æres..."

Lene Haslund ››

Holger Drachmann, hotellet, inden han flyttede ind i Roskilde Palæ, og i samme periode kiggede også den verdensberømte digter og forfatter, H.C. Andersen, forbi hotellet på Algade. Ikke alle var dog lige tilfredse med logiet: ”Meget slet logi i Prindsen, ingen rullegardiner, så gjenboerne måtte rulle Deres gardiner ned, da jeg klædte mig om. Solen brændte gloende derinde.

Tjenestefolkene naturligvis fornemme i Prindsen.

Hjem kl. 8, første gang sover jeg i byen, hvor kongerne sove, jeg sover slet, jeg sover i Prindsen. Lige over for mig synger en herre: Lille Viggo vil du ride ranke, mindst tro han digteren sidder lige over for”, som H.C. Andersen udtrykker det i sin dagbog efter en overnatning på Hotel Prindsen.

Meget er dog sket siden da og bare rolig; der er nu rig mulighed for at trække gardinerne for, hvis du skal klæde om. I dag er hotellets suite da også opkaldt efter den digter, der både gjorde hotellet berømt og berygtet: ”Vores H. C. Andersen Suite på 74 m2 med udsigt til byen og Roskilde Domkirke er meget populær og særdeles smuk. Især synes vores udenlandske turi-

ster, at det er sjovt at overnatte netop her, da H.C. Andersen har haft oplevelser på selv samme hotel”, fortæller Lene Haslund.

Jul i den gamle gæstgivergård Lad os slutte hvor det hele begyndte – med julen.

Traditionen tro er der pyntet op til gammel, dansk jul i den gamle gæstgivergård, der i disse dage stråler af juleglans og indbyder til hygge. I receptionen glimter juletræet smukt, og julehjerterne flettes ivrigt af det juleglade personale. Også i den smukke festsal, Guldaldersalen, er der travlt op til jul, da mange vælger at holde julefrokoster her. Salens rammer er perfekte, og får man brug for at lægge sig, er sengen tæt på. ”Vi gør meget ud af at bevare den traditionelle jul med et stort grantræ i loungen. Et grantræ der dufter så dejligt. I de gamle sale er der kranse i vinduerne, og i juledagene byder vi desuden på pebernødder og gør det hyggeligt for de gæster, der bor på hotellet”, fortæller en juleglad Lene Haslund.

Tag del i historien og sov julen ind hos Zleep Hotel Roskilde. Glædelig jul og sov godt.

29

ANDEL I BYEN Der er hygge over mad og fri snak med sidemanden, når SuperBrugsen til efteråret igen inviterer lokale indenfor til fællesspisning mellem kølediske og fyldte hylder i butikken.

Og tag dig ikke af de overraskede og måske nysgerrige blikke fra handlende i butikken, for det hele foregår mens butikken holder åbent.

Af Mette Holmgren / Foto: Lasse Peter Nielsen

Tidligere på året valgte SuperBrugsen at gå med i det landsdækkende initiativ ’Danmark taler sammen’, der handler om at samle lokale borgere omkring et måltid mad og en uforpligtende snak. Målet er at skabe engagement og virkelyst til gavn for den lokale udvikling, og ifølge brugsuddeler Cemil Hursidovski flyver ideerne frit, når de omkring 30 personer, der er plads til, tager plads omkring bordet. ’Det er meget inspirerende at få så mange input fra vores kunder. Jeg ser det faktisk som gaver, vi kan arbejde videre med både i forhold til at blive en endnu bedre butik men også i forhold til, hvordan vi som en af de større aktører i byen kan bidrage til at udvikle Roskilde i en positiv retning’ fortæller Cemil Hursidovski.

Og Cemil har da også allerede givet nogle af ’gaverne’ tilbage til borgerne i form af konkrete, nye tiltag. Eksempelvis har han på opfordring udvidet det vegan-

30

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

ske sortiment, sat flere lokale produkter på hylderne og været med til at samle roskildensere til fodbold på storskærm på Hestetorvet sidste sommer.

I foråret valgte godt 100 borgere at sætte sig sammen i butikken over slagterens mormor-inspirerede ’samtalemenu’ og Cemil forventer, at billetterne til de fire samspisningsarrangementer i efteråret bliver revet væk. ’Et af emnerne vi skal diskutere er, hvordan vi kan skabe mere liv i bymidten. Det glæder jeg mig meget til at høre de lokales ideer til’ fortsætter Cemil Hursidovski.

En moderne andelsbevægelse I mere end 100 år har solidaritet, fællesskab og lokalt engagement udgjort DNA’et i andelsbevægelsen, og da Cemil Hursidovski for tre år siden trådte til som brugsuddeler i den nye SuperBrugsen i Alga-

▼

ANDEL I BYEN

"Et af enmerne vi skal diskuterer er, hvordan vi kan skabe mere liv i bymidten..."

CEMIL HURSIDOVSKI

de var det med ønsket om at skabe mere end ’bare’ endnu en indkøbssted. For selvom Cemil hverken er Roskilde-født eller til dagligt bor i byen, så har han valgt at involvere sig ekstraordinært i byens liv og udvikling. ’Jeg vil gerne skabe en moderne fortolkning af andelsbevægelsen – et nyt samlingspunkt i Roskilde, hvor lokale kan og har lyst til at mødes over mad, snak og hvad der ellers falder dem ind. Derfor har vi igennem de seneste år taget initiativ til en række arrangementer, som skaber møder mellem lokale – bl.a. har vi arrangeret byvandringer, gourmet- og vinaftener i samarbejde med FDB Møbler og en bustur til Energitårnet’ fortæller Cemil Hursidovski.

Det glæder Cemil at se, at et arrangement som fællesspisning i butikken også trækker de helt unge til.

For ifølge brugsuddeleren så ligger der en stor, fælles opgave i at give værdierne for og kendskabet til andelsbevægelsen videre til den næste generation. ’Andelsbevægelsens principper er i dag lige så aktuelle som for 100 år siden. At vi står stærkere ved at stå sammen er ikke åbenlys for alle. Den ideologi løber dog dybt i vores årer i SuperBrugsen, hvor vi jo i bund og grund er til for vores medlemmer, og hvor al overskud enten reinvesteres i vores butikker eller gives tilbage til medlemmerne’ fortsætter Cemil Hursidovski.

Cemil håber derfor på, at der i fremtiden vil være flere børn og unge, som har lyst til at deltage i butikkens arrangementer, så de kan være med til at sætte deres præg på både SuperBrugsens og byens udvikling.

I SuperBrugsen kender vi hinanden Dagligvarehandlen er i dag, som den øvrige detailhandel, stærkt udfordret af stigende nethandel. Det er blevet nemmere at bestille sine varer fra sofaen derhjemme, og det stiller nye krav til at drive fysisk butik og fortsat trække kunder til. Derfor er det også et bevist valg fra SuperBrugsen at satse på oplevelser og det nære kendskab til kunderne. ’For mig handler det om at skabe relationer til vores kunder. I SuperBrugsen skal man føle sig godt tilpas og føle at der blive lyttet til de ønsker man måtte have – hvad enten det er noget vi kan realisere eller ej. Vi skal kunne tage snakken om citronerne er for grønne eller der skal flere lokale varer på hylderne.

Den snak går mere frit, når vi mødes over et glas vin i butikken eller kører på bustur sammen’ fortæller Cemil Hursidovski.

At der er mange flere oplevelser i vente i fremtiden fra SuperBrugsens side kan man ikke være i tvivl om – både i butikken og i byens rum. Af samme grund har Cemil valgt at engagere sig i Roskilde Handels bestyrelse. For ifølge Cemil skal SuperBrugsen i fremtiden virke som en dynamo for udvikling og nytænkning i byen – i første omgang i Algade og sammen med aktørerne på Hestetorvet. ’Det nære kendskab til hinanden og den ligefremme relation kan netbutikker ikke erstatte. Derfor tror jeg, at mere lokalt engagement og et større fokus på oplevelser er vejen til at bevare de lokale butikker, og det vil jeg gøre mit for at arbejde for’ afslutter Cemil Hursidovski.

31

VANDREFALKEN I ROSKILDE DOMKIRKE I det tidlige forår 2017 opdagede en ihærdig lokal ornitolog en vandrefalk ved tårnene i Domkirkens vestlige ende. Der viste sig senere at være to fugle. Deres adfærd indikerede at der var tale om et par. De forsvandt imidlertid senere på foråret. .

Af Morten Vincents, Roskilde kommune og Jan Eriksen, Nationalpark Skjoldungernes Land

I løbet af efteråret dukkede en fugl op på ny. Den sad ofte i det runde vindue mod nord i det nordlige tårn og lige så ofte på de runde kobberkugler ud for de runde vinduer, til venlig beskuelse for den forbipasserende på pladsen mere end 30 meter under fuglen.

Under tårnet kunne man ofte finde bytterester fra den dygtige jæger, bl.a. fra due, allike og husskade.

Vandrefalken er blandt verdens hurtigste fugle og kan i sin forfølgelse af byttet opnå en hastighed på mere end 200 km/t i de kraftfulde styrtdyk, hvor den torpederer byttefuglene. Der er en betydelig forskel i størrelsen på han og hun. Hunnen er den største og kan tage duer, kragefugle og ænder. Den lidt mindre han tager naturligvis lidt mindre bytte.

Fuglens foretrukne placering var stadig det runde vindue. I erkendelse af at den smalle gesims ikke kunne være redested, og at der i øvrigt i den smukke bygning ikke var egnede redepladser, tog Roskilde kommune og Nationalpark Skjoldungernes land initiativ til en drøftelse af muligheder for at hjælpe vandrefalken. Det endte med en positiv respons fra menighedsrådet, og arbejdet med at planlægge hvor og hvordan begyndte.

Vandrefalken genindvandrede som dansk ynglefugl i 2002. Den begyndte påny at yngle på Møns Klint.

Efterfølgende kom der ynglepar på Hammerknuden på Bornholm og Stevns Klint på Sjælland. Falken foretrækker højt og sikkert beliggende ynglepladser på de stejle klippesider, men når naturen ikke yder tilstrækkeligt med muligheder tager den gerne

32

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

til takke med f.eks. høje bygninger og broer. Således yngler der vandrefalke på en række kraftværker, bl.a. Kyndbyværket og broer, bl.a. Storebæltsbroen.

Her hjælper man ofte vandrefalken med opsætning af redekasser. Vi var dog meget enige om, at Domkirken, fredet og UNESCO verdensarv, ikke kunne have en redekasse hængt op på murværket.

Løsningen er blevet en redehylde, der er placeret på nordtårnets nordside i bunden af det runde vindue over de to låger ind til den store stormklokke. Den sidder i 38 meters højde og da kirken ligger i kote 39, befinder redehylden sig 77 meter over fjordens overflade.

Redehylden er konstrueret af kirkens dygtige tømrer. Den er en 55 cm lang og 35 cm dyb egeplanke med en fordybning (til æggene) i midten, samt et lille hul, der sikrer at evt regnvand kan løbe ud. For at gøre den mere vejrbestandig er den lakeret flere gange, og ved den sidste lakering er der blandet rødt murstens-støv i lakken, så redehylden har samme farve som kirkens munkesten. Derfor kan redehylden være lidt svær at få øje på nede fra pladsen, men med en kikkert er hylden og ofte vandrefalken til at få øje på.

I 2019 var antallet af par i Danmark vokset til 21 og af dem fik 13 par i alt 33 unger på vingerne, i sandhed en fantastisk udvikling på bare 17 år. Nu kan vi så kun håbe på, at denne fortsatte vækst i bestanden af vandrefalke vil føre til, at en mage vil komme forbi, og at parret vil finde redehylden anvendelig.

VANDREFALKEN I ROSKILDE DOMKIRKE.

››

▼

Jan Eriksen, Nationalpark Skjoldungernes Land.

Foto i midten til venstre og øverst til højre venligst udlånt af DAGBLADET, Roskilde.

Fotograf: Thomas Olsen

Her i efteråret 2019 er en falk vendt tilbage og ses omkring tårnene, hvis ikke den er på jagt.

33

Infrastrukturen er en af de gerer, så snart gerer,der så snart der er bevægels Infrastrukturen er en af de er bevægelse i

• SIKRINGSANLÆG • DESIGN • SIKRINGSANLÆG • DESIGN • SERVICE • PROJEKTERING • SERVICE • PROJEKTERING • INDUSTRIANLÆG • INSTALLATION • INDUSTRIANLÆG • INSTALLATION • IBI-INSTALLATIONER • DATA-TELE • IBI-INSTALLATIONER • DATA-TELE & UDLAND • BRANDALARM • IND- •&INDUDLAND • BRANDALARM

TEKNIKINSTALLATØR TEKNIKINSTALLATØR HÅNDVÆRKERVEJ 8AROSKILDE • 4000 ROSKILDE HÅNDVÆRKERVEJ 8A • 4000 TLF. 08 88 FAX TLF. 46 19 08 46 88 19 • FAX 46•19 08 46 85 19 08 85 CR@ CRELECTRIC.DK • WWW.CRELECTRIC.DK CR@ CRELECTRIC.DK • WWW.CRELECTRIC.DK

BYGGEPLADSINDRETNING & UDLEJNING AF: - KONTOR- OG MANDSKABSMODULER - CONTAINERE - ENTREPRENØRMATERIEL - LIFTE - PAVILLONER

W W W. C P. D K 34

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Julens kalender

MED HJEMMELAVET CHOKOLADE AF BEDSTE KVALITET

KOM OG BESØG FABRIKSBUTIKKEN OG SE HVORDAN VI FREMSTILLER VORES HJEMMELAVEDE CHOKOLADE MANDAG - LØRDAG KL. 10-16 FRELLSEN CHOKOLADE INDUSTRIVEJ 14 • ROSKILDE FRELLSEN.DK 35

#GODTRYTTERKAMMERATSKAB

GØR KLAR TIL AT FEJRE 100 ÅR

Roskilde Rideklub er et sted, hvor børn, unge, voksne og ældre trives og elsker at være. Lægger du vejen forbi Sct. Jørgensbjerggården en tilfældig eftermiddag, er det ikke bare lugten af hest, der møder dig.

Der lyder børnegrin fra stalddøren og trænerenes tålmodige stemme kan høres fra ridebanen

Af Rikke Johansen

Lige på grænsen mellem by og land ligger Roskilde Rideklub. Smukt med udsigt til Boserup Skov bag dressurbanerne og hestefolde. Gården er hjem for 38 heste, et ridesportscenter for klubbens 200 ryttere i alle aldre og en helt særlig ramme for det stærke fællesskab, der også inkluderer ca. 50 frivillige ildsjæle.

En af landets ældste rideklubber Allerede i 1901 stiftedes den første rideklub i Roskilde, men klubben blev allerede opløst under 1. verdenskrig, da der kun var to tilbageværende medlemmer. Tilbagegangen skyldtes høje priser på heste og vanskelighed ved at fremskaffe foder.

Efter krigens afslutning genopstod interessen for ridning. Militærfolk fra den nyligt opførte kaserne, og unge mænd og kvinder fra landet stiftede 15. december 1921 ’Rideklubben for Roskilde og Omegn’ og lagde dermed grunden for rideklubbens nu næsten 100-årige historie.

Jagt og terrænridning over marker og grøfter De primære aktiviteter var jagtridning og skovture i terrænet. Hver søndag fra marts/april til november/ december mødtes klubbens medlemmer på kasernens eksercerplads i Rådmandshaven, der hvor boldbanerne ligger i dag. Her havde rideklubben fået lov at opstille en række faste steeple-forhindringer, som de fremmødte ryttere varmede op på, inden de red skovtur eller jagt over marker og grøfter.

36

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Klubben nød stor velvilje fra områdets godsejere - i særdeleshed Lindholm Gods – og klubben trivedes, fordi godsejerne ”meget villigt stillede deres marker og skove til disposition for klubben og at mange andre uden beklagelse finder sig i, at klubben rider over deres marker”, som det står beskrevet i ’Dansk Ridesport’ af Hersting fra 1937. Om søndagen blev der også arrangeret ’kommandoridning’ - en slags holddressur- men tilslutningen var ’tarvelig’, for man red hellere i skoven, hvis vejret var til det.

Ridehus, opvisninger og rideskole I 1928 lykkedes det klubben at få opført et ridehus i Rådmandshaven. At have et ridehus til rådighed var yderst sjældent i 1920’erne, og selvom det - efter nutidens målestok - var et lille ridehus på bare 15 x 30 m, gav det mulighed for at rideaktiviteterne kunne fortsætte om vinteren.

Ridehuset gav samtidig klubben mulighed for at tilbyde rideopvisninger. I klubbens 60-års jubilæumsskrift er der overleveret denne øjenvidneberetning fra en af disse opvisninger fra begyndelsen af 1930’erne: ”Opvisningerne var meget dygtigt og festligt arrangeret. Et fag af ridehuset blev skilt fra og indrettet til tilskuere, i det ene hjørne var rejst en musiktribune og her spillede et hornorkester på 3 mand, tilbage til ridningen var så 15x24 m og her blev blandt andet redet en kvadrille med 16 ryttere – 8 damer og 8

▼

#GODTRYTTERKAMMERATSKAB GØR KLAR TIL AT FEJRE 100 ÅR

Øverst: R.O.R. Rævehalejagt 1931, Lindholm Gods, Lindenborg Gl. Kro herrer – i sorte ridejakker. Hestene skulle være godt til biddet og mellem ’sporekanterne’ for at dette kunne lade sig gøre. Ved højdespringningen nåede man, på trods af den korte tilridning, op på over 1.60 m” (Kirsten Irgens, 1981).

Ridehuset skabte også grobund for egentlig rideundervisning, og i 1928 flyttede ridelærer Carlsen ind med egne undervisningsheste.

Katastrofen, der ændrede alt Ridehuset og tilhørende stald blev klubbens samlingspunkt, selvom jagtridningen stadig var en markant aktivitet i klubben. I 1980 indtræffer katastrofen: Ridehuset og stalden i Rådmandshaven nedbrænder, og 7 elevheste brænder inde sammen med den. Som følge af den frygtelige begivenhed kommer der for alvor gang i dialogen mellem Roskilde Kommune og rideklubben, om at finde tidssvarende og mere egnede faciliteter.

I 1982 flyttede klubben til det nuværende tilholdssted på Sct. Jørgensbjerggården og tilbyder her undervisning i dressur, spring og breddeaktiviteter på alle niveauer, ligesom klubben stadig afholder de traditionelle jagter.

En gammel krikke i god form I dag er Roskilde Rideklub – trods den høje alder – en aktiv rideklub i rivende udvikling. Gennem de senere år har klubben fokuseret på børne- og ung-

››

Glade ryttere på elevskole øver 'spring' ››

domsarbejdet under mottoet #godtrytterkammeratskab og samtidig øget aktiviteterne. Det arbejde høster klubben nu frugterne af i form af øget medlemstal, øget medlemstilfredshed og øget tilslutning til alle klubbens arrangementer – også det frivillige arbejde.

Men den store succes kommer med en udfordring: Klubben har ventelister til både ridehold og opstaldning, og ikke nær nok plads i ridehallen til at imødekomme eliterytteres ønske om mere træningstid eller elevernes ønske om flere ridehold med nye aktiviteter.

Bidrag søges til et stærk fællesskab Klubben går ind i det sidste år inden 100-årsjubilæet med det store mål, at få udvidet faciliteterne, så der kan blive plads til endnu flere aktive ryttere.

Kommunen er – igen – gået ind i arbejdet med at løse udfordringerne, ved at finansiere den lovpåkrævede modernisering af klubbens stald, og klubbens frivillige har påtaget sig arbejdet med at finde de ressourcer, der skal til for at få anlagt endnu en indendørs ridebane.

Det er et mål, der ikke alene kræver hårdt arbejde, men også en stor sum penge. Derfor søger rideklubben både fonde og sponsorer, der har lyst til at støtte en af byen ældste sportsklubber og bidrage til den fortsatte positive udvikling af et fællesskab, der har plads til alle.

37

HVORFOR DYRKER 3000 ÆLDRE MEDBORGERE MOTION I ROSKILDE ÆLDRE MOTION? Roskilde Kommune er den danske kommune med flest ældre, der dyrker en eller anden form for motion. Det er der mange gode forklaringer på, men vigtigst er måske de 193 ledere, der dag efter dag, uge efter uge sørger for, at der er motionstilbud til Roskilde Ældre Motions medlemmer.

Af Ole Rasmussen, formand for Roskilde Ældre Motion

Indrømmet, jeg tager munden fuld i overskriften – vi er kun 2930, men vi er stærkt på vej mod 3000 medlemmer. Roskilde Kommune er absolut i eliten blandt danske kommuner, når det gælder, hvor stor en andel af kommunens 60+borgere, der dyrker en eller anden form for motion. Én af årsagerne til Roskildes topplacering er Roskilde Ældre Motions eksistens. RÆM er i dag Danmarks største ældremotionsforening, og medlemmerne strømmer til - de seneste seks år har nettotilvæksten været på 1000 aktive medlemmer. Hvert medlem dyrker 2,4 aktiviteter i gennemsnit, så det er en særdeles aktiv ældregruppe, der her er tale om. I vintersæsonen dyrker hver uge mere end 4909 ældre 25 forskellige motionsaktiviteter på mere end 133 hold.

Det er oplagt, at en motionssucces som RÆM er båret frem af en øget bevidsthed blandt ældre om regelmæssig motion. Og i det hele taget om en sund levevis. De tider er for længst forbi, hvor pensionisttilværelsen alene var stillesiddende, måske med avisen, kaffe og kage og en god cerut. Tidens 60+ere er aktive, stiller krav og vil have oplevelser. Vi ved, at motion er én af forudsætningerne for det gode liv. Når det er sagt, må jeg kort pege på en stor udfordring, vi har de kommende år: Antallet af borgere over 60 år stiger med næsten 3000 i Roskilde frem mod 2025. Mange af dem vil efterspørge gode motionstilbud for ældre.

Vi har brug for hinanden For de fleste er velfungerende sociale relationer vigtige og vi har brug for samværet med andre. Det er ikke mindst vigtigt, når man forlader arbejdsmarke-

38

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

det, og den daglige kontakt til de tidligere kolleger svinder ind. I RÆM lægger vi stor vægt på det sociale samvær før, under og efter motionen. Især prøver vi at understøtte, at man samles hvor rammerne overhovedet gør det muligt. Og vi opfordrer til fælles sæsonafslutninger for de enkelte hold og giver her en smule økonomisk støtte.

Kommunen bakker op Jeg nævnte, at ældre i dag stiller krav. I RÆM møder vi berettigede krav til lokaler og faciliteter, og det er ikke nogen hemmelighed, at det er en udfordring hele tiden at sikre, at rammerne er i orden, og at redskaberne fungerer. Med hensyn til rammer, velegnede og indbydende lokaler, så er Roskilde Kommune den bedst tænkelige samarbejdspartner. Kommunen og RÆM har samme udtalte interesse i at skaffe plads til de motionsglade ældre, og heldigvis er netop vores målgruppe lidt mere fleksibel end så mange andre brugere af kommunens faciliteter, når det gælder tidspunkter. Dermed bidrager RÆMs medlemmer til en bedre udnyttelse af gymnastiksale, svømmehaller og andre idrætsfaciliteter. ”Respekt for det vi laver” Jeg er ikke i tvivl om, at der er stor tilfredshed med RÆM blandt medlemmerne, og at vi har et godt image og er et stærkt Roskilde-brand - for nu at tale marketingsprog. Og vigtigst for RÆMs succes, tror jeg, er vores mange frivillige, som er drivkraften i vores forening. Hver uge er ca. 190 ledere og instruktører i funktion for at få det hele til at fungere. Stor respekt for dem! Mange af lederne møder vores næsten 3000 medlemmer på deres motionshold, mens andre ar-

bejder bag kulisserne i foreningens maskinrum. Ofte bliver jeg spurgt, hvordan vi kan rekruttere så mange engagerede ledere. Jeg tror én forklaring er, at vi er en kendt og stor forening i kommunen, og alle ved, at RÆM gør en stor indsats for at tilbyde motion til 60+erne. Det er et fællesskab, man som leder gerne vil være en del af.

Det siger de frivillige ledere Britta Bølge er mangeårig leder for flere RÆM-aktiviteter. "Jeg har været leder i RÆM i 14-15 år. For mig er det en stor tilfredsstillelse at være aktiv, så længe jeg kan, og at gøre noget som andre har glæde af. Og derudover er det rart at være medlem af ledergruppen i RÆM. Man er med i et stor lederteam og får informationer, indflydelse og tilbud om efteruddannelse."

Værdien af at gøre noget for andre er Bjarne Rasmussen helt enig i. "I RÆM er jeg én af lederne af styrketræning.

Det der driver mig er helt sikkert at være sammen med mennesker og som leder at skabe nogle rammer, der gør, at alle synes, det er sjovt. Når jeg ser tilbage, er det holdsport og at gøre noget for et fællesskab, der betyder mest for mig."

Spinnng er en populær aktivitet i RÆM, og her er Inge Gølnitz én af lederne. "Jeg tror, det ligger i mit DNA at være frivillig. Jeg er altid sprunget til, når nogen har haft brug for en hånd. Og jeg har nok også altid været god til at få ideer - og bagefter skal de jo realiseres. I RÆM er det en stor tilfredsstillelse for mig, når deltagere på holdene tydeligvis får noget ud af anstrengelserne. Man mærker deres begejstring og ser de fysiske fremskridt, som jo altid følger med den gode motion i RÆM."

De fem vigtigste årsager til Roskilde Ældre Motions succes: 1. Ældre er motiverede for motion 2. Godt socialt samvær 3. Mange forskellige motionstilbud 4. Gode faciliteter 5. Dygtige ledere og instruktører

Motionsaktiviteter (vinter) Badminton Bedstevolley Billard Bordtennis Bowling Bowls Cirkelspin Floorball Gymnastik Kegler Line Dance Petanque Pickleball Pilates Riffelskydning Selvforsvar Seniorqigong Spinning Stavgang Stolemotion Styrketræning Svingom Svømning Traveture Yoga www.raem.dk

39

TIL KAMP FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND

Bognæs. Foto: Ole Malling

I mere end ti år har Jan Eriksen knoklet for at realisere drømmen om en nationalpark ved Roskilde. Drømmen gik i opfyldelse, da Nationalpark Skjoldungernes Land blev indviet i 2015. I dag oplever han, hvordan mange års vedholdenhed og tro på nationalpark-projektet bærer frugt.

Af Nynne Sørgaard

Året er 2015. Jan Eriksen står i slotsladen på Ledreborg Slot og synger: Jeg kan bedst med åbne vidder, ved fjorden vil jeg bo. Hans stemme lyder højt blandt de mange stemmer, der synger sammen med ham.

Stemningen er munter trods marts-regnen, som siler ned udenfor. Efter sangen træder miljøminister Kirsten Brosbøl op på talerstolen og salen bliver stille.

Jan Eriksen er rørt. I 10 år har han arbejdet for dette øjeblik. Nationalpark Skjoldungernes Land bliver indviet og for mange i salen er det en drøm, der går i opfyldelse.

40

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Drømmen om en nationalpark Det hele starter i år 2000, da daværende miljø- og energiminister Svend Auken nedsætter Wilhjelm-udvalget. Danmark har netop fået kritik fra den internationale organisation, OECD, for ikke at værne ordentligt om naturen, og det skal Wilhjelm-udvalget se nærmere på. To år og et regeringsskifte senere er Wilhjelm-udvalget klar med en rapport. I rapporten optræder idéen om at skabe store, sammenhængende naturområder. På dette tidspunkt er Jan Eriksen direktør i Friluftsrådet, og her griber man idéen. Der går ikke længe, før Jan tager ordet nationalparker i

▼

TIL KAMP FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND

brug. Som direktør i Friluftsrådet beder Jan Eriksen sine lokale bestyrelser om at overveje, hvor i landet, man kunne have disse nationalparker. Et af forslagene peger på Roskilde Fjord, og det forslag bliver ét blandt flere, som Friluftsrådet foreslår regeringen.

Siden den kaffe har de to ildsjæle kørt parløb i det, som Jan betegner et meget tillidsfuldt forhold. Det kunne ellers nemt være gået anderledes. Lars Vedsmand repræsenterer lodsejerne i nationalparken og Jan Eriksen repræsenterer Friluftsrådet, og dermed har de to formænd ganske forskellige baggrunde.

" Roskilde Fjord og Lejreområdet er om noget indbegrebet af den danske definition på en nationalpark, hvor kulturindholdet er et væsentligt element.

I vores område er naturen og kulturen så ligeværdige, og det gør stedet her unikt "

- Vores fælles mål er at have fokus på nationalparken og på, hvordan vi får det her til at fungere optimalt.

Og det gør vi med den tillid, vi har skabt til hinanden og til resten af bestyrelsen. Det er virkelig ganske unikt og til nationalparkens kæmpestore fordel, forklarer Jan.

Det skulle dog vise sig at blive et langt, sejt træk både politisk og lokalt før Nationalpark Skjoldungernes Land blev en realitet. I dag kan Jan Eriksen heldigvis smile af forløbet.

- Med processer, der får et godt slutresultat, er det lettere at klare nogle af de frustrationer, der har været undervejs. Og de store bump på vejen gjorde, at der opstod et ekstra stærkt sammenhold. Kommunerne så sig selv spille en aktiv rolle for at få løftet projektet, og det var positivt for det videre arbejde, siger Jan som har boet i Roskilde i 43 år.

Ud over sit arbejde i Friluftsrådet gjorde Jan en stor indsats for at skabe den lokale opbakning bl.a. ved at deltage meget aktivt i gruppen Nationalparkens Venner. Han har ikke tal på hvor mange møder, han har holdt med diverse borgmestre, og hvor mange lokale arrangementer han har stået til for at møde borgere.

Roskilde Fjord for alle I dag nyder Jan Eriksen at kunne plukke frugten af det arbejde, som han har lagt i nationalpark-projektet gennem mere end 10 år. Som næstformand er han med i maskinrummet, hvor man beslutter hvilke projekter, nationalparken skal arbejde med – og der er mange. Et af naturprojekterne, som Jan er særligt optaget af, er genetableringen af stenrev i Roskilde Fjord.

- Vi er en nationalpark med rigtig meget privatejet jord, og derfor har vi hele tiden vidst, at det ville blive svært at lave store naturforbedrende tiltag med det samme. Vi har mange mindre naturforbedringsprojekter rundt omkring – men genetableringen af tre stenrev i Roskilde Fjord bliver et stort projekt, som kan få stor betydning for livet i fjorden, så det glæder jeg mig meget til at følge, siger Jan. Stenrev er kendt som havets oaser. Makroalger hæfter på stenene og danner store tangskove. Muslinger, snegle og børsteorme trives på og under stenene, havørred kan gemme sig bag sten og tang, og revene er et opvækstområde for en masse fiskeyngel. Et af stenrevene bliver et såkaldt ’formidlingsrev’, hvor gæster kan svømme, dykke og undersøge fjorden selv.

En nationalpark bliver født I 2015 kan Jan ånde lettet op. 10 års målrettet arbejde og fastholdelse af fokus og engagement har båret frugt. Kronprinsen kan klippe båndet og afsløre logoet for den første nationalpark på Sjælland og den nyudnævnte formand for nationalparkens bestyrelse, Lars Vedsmand, kan træde op på talerstolen og holde sin første tale i embedet.

- På åbningsdagen gik jeg over og sagde hej til Lars og spurgte, om vi skulle drikke en kop kaffe. Han sagde: ”Nå, det er dig, der er Jan Eriksen”, fortæller Jan med et smil. - Vi drak en kop kaffe på torvet i Roskilde og her fandt vi hinanden fra første slurk. Jeg tror, der var en eller anden grad af gensidig anerkendelse, måske forbrødring. Og Lars sagde meget hurtigt, at han ville pege på mig som næstformand, siger Jan Eriksen.

Roskilde Fjord, Boserup Foto: Christian Klarskav Larsen

››

41

››

- Jeg er vanvittigt optaget af arbejdet med at sikre en diversitet på fjorden – og med diversitet mener jeg, at der også er plads til mennesker. Har vi meget natur, så har vi også meget at opleve. Når vi kommer ud og oplever en rig natur, så glædes vi og så tror jeg også på, at vi tager ansvar for at passe på den, forklarer Jan. Nationalparken har igangsat en vifte af tiltag ved Roskilde Fjord, som er kendt for et unikt fugleliv af international klasse. Fx bedre skiltning på øer og holme i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli. Et andet eksempel er næste års etablering af to flydende frilufts-øer, hvor fjordens gæster kan holde pause uden at forstyrre fuglene.

Bliv Skjoldunge Over de næste år vil nationalparken udvikle det omfattende undervisningsprojekt ’Bliv Skjoldunge’, der indeholder udendørs undervisningsmaterialer og undervisningsforløb, som skoler i alle tre kommuner har mulighed for at benytte og booke sig ind på. Projektets pilotfase er netop skudt i gang, og det glæder Jan Eriksen sig over.

- Det, at få de kommende generationer og børn til at blive ambassadører for nationalparken i et så omfattende undervisnings-projekt, det er vanvittig spændende. Børn får jo forældre og bedsteforældre med ud for at se, hvad de har oplevet, så det er ikke kun børnene, vi når ud til med det her. Så YES, det er et rigtig fedt projekt, uddyber Jan. Nationalpark for fællesskab Alle nationalparkens projekter er båret af frivillige aftaler og det glæder derfor også Jan, at de mange nationalpark-arrangementer som Fjordens Dag, Skovens Nat og Vintersolhverv, får lokale til at mødes på kryds og tværs.

Så hvad har nationalparken opnået siden indvielsen i 2015? En hel del, hvis man spørger næstformand Jan Eriksen. Og fundamentet er lagt til en lys fremtid med mange flere spændende nationalpark-projekter.

- Bestyrelsen står sammen, sekretariatet vokser og ude i landskabet igangsættes nye projekter til gavn for blandt andet natur, kultur, friluftsliv, erhverv og turisme. Og det er ikke kun her i Roskilde, også i resten af nationalparken, som strækker sig langt ind i Lejre Kommune og Frederikssund Kommune. Det gør mig stolt, at vi sammen kan nå så langt med vedholdenhed, tålmodighed og tro på et fælles projekt, slutter nationalparkens næstformand, Jan Eriksen.

42

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

››

- Det er fantastisk at kunne samle så mange mennesker og skabe de her lokale fællesskaber. Det er en af de ting, som en nationalpark virkelig kan – samle mennesker. Jeg håber, at rigtig mange vil deltage i årets solhvervsfejring i domkirken, siger Jan.

Øverst: Troldænder Foto: Hans Henrik Erhardi Midt: Bognæs kystskov Foto: Ole Malling

"Vores fælles mål er at have fokus på nationalparken..."

Jan Eriksen.

FÆLLESSKABER 15 i Bestyrelsen 20 i Rådet 10 i Sekretariatet 50 i Partnerskabsprogram 60 i Formidlerkorpset 9800 bor i nationalparken

30.000 – 60.000

NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND LEDREBORG ALLÉ 2A DK-4320 LEJRE +45 9359 7090 npskjold@danmarksnationalparker.dk nationalparkskjoldungernesland.dk

fugle raster på fjorden om efteråret.

3000 – 6000 fuglepar yngler på fjorden fordelt på 25 – 30 arter

KOMMUNER

3

AREALFORDELING

5

n 36% fjord n 24% dyrkede marker n 10% enge, moser, overdrev, søer n 18% skov n 12 % andet

verdensberømte vikingeskibe

6 væsentlige naturtyper:

Roskilde Lejre Frederikssund

• Lavvandet fjord med øer og holme • Strandenge og kystskrænter • Skove • Søer og vandløb • Ferske enge og moser • Overdrev

70

rødlistede

38%

52%

51%

FREDEDE AREALER

NATURA 2000

PRIVATE AREALER

= 65 km2

= 89 km2

= 87 km2

svampe i Boserup Skov

fredede fortidsminder

99 km kystlinje 66 km beskyttede vandløb

røde teglsten i Roskilde Domkirke som er UNESCO Verdensarv

430 ideer

22 konger og 17 dronninger er begravet i Roskilde Domkirke

3

togstationer

170 km2 areal 1/3 fjord 2/3 jord

fra borgere til nationalparkens 6 års plan

10

små havne

40 km Skjoldungesti

24 besøgssteder

527 søer 338 moser 143 ferske enge

31 m dybt: Hestehullet i Roskilde Fjord

171

2.500.000

1/3 af landarealet er skovdækket

JULEN VARER LIGE TIL PÅSKE

Men når du har fået nok af ”Last Christmas” og ”Disneys Juleshow”, så kom ned i Roskilde Kongrescenter og få en god oplevelse

13. JANUAR

SOFIE LINDE

RASMUS WALTER

FÅRKING GRAVID

05. MARTS

ANDERS LUND MADSEN SLUT

31. MARTS

MIKKEL BEHA

29. FEBRUAR

26. FEBRUAR

KNUD ROMER

OG DEN KOLDE HVIDE VERDEN

26. MARTS

JAN MØLBY

THE GREAT DANE LIVE

02. APRIL

NIKOLAJ STOKHOLM TUREN GÅR TIL...

16. APRIL

RUNE KLAN HÅBEFULD

Læs mere på www.roskildekongrescenter.dk 46 35 40 72 MØLLEHUSVEJ 15 4000 ROSKILDE INFO@RKIC.DK

julen_varer_til_paaske.indd 1

19/09/2019 12.50

HOLD DIT NÆSTE SELSKAB I BORGMESTERSTUEN 4636 0100 • raadhuskaelderen.dk

44

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

▼

AABEN DANS – EGNSTEATER I ROSKILDE

AABEN DANS

– EGNSTEATER I ROSKILDE Respekt er kodeordet for et hvert menneskeligt møde uanset om det tager udgangspunkt i et tilfældigt møde på gågaden eller i en teatersal. Og Aaben Dans møder mange mennesker hver eneste dag – og i alle aldre. Via forestillinger, workshops, danseforløb eller andre aktiviteter.

Af udviklingschef Pernille Møller Taasinge,Aabendans.dk

Siden 2008 har Aaben Dans været en del af Roskildes livlige kunst- og kulturliv og fra begyndelsen mødte vi mange borgere med stor respekt for og kærlighed til dansen og det fællesskab, der opstår, når man ser forestilling i teatret eller bevæger sig sammen i en danseworkshop. Og det er en fantastisk berigende oplevelse at vokse sammen med mennesker. Både fra Roskilde, andre steder i Danmark og også i den store internationale kontaktflade, som Aaben Dans har.

Vi gør os altid anstrengelser for at møde det hele menneske – uanset om det er vuggestuebarnets sanseverden, børn og unges samvær og udvikling, de voksnes fællesskab eller de ældre mennesker, hvor kroppens muligheder skrænkes ind. Alle har

de, og vi, et menneskeligt fællesskab baseret på sanser, følelser, udfordringer, oplevelser, bevægelser og eftertænksomhed.

Aaben Dans arbejder med bevægelse og er altid i bevægelse. Teatret udvikler to nye forestillinger om året og en masse nye danse- og sanseaktiviteter. Vi understøtter udviklingen af børn og unges møde med kunsten både med forestillinger, undervisning og den internationale dansefestival SWOP samt de unge kunstneres arbejde i udviklingsprojektet Aabent Rum. Vi deler meget gerne idéer og arbejdsmetoder i gode partnerskaber. Og derfor glæder vi os også til at være en del af det nye fællesskabshus på Musicon sammen med øvelokaleforeningen Råstof Roskilde og Roskilde Festivalens sekretariat.

Med respekt for hinanden og hinandens arbejde, når vi alle langt.

45

MUSIK OG LOKALT ENGAGEMENT En kæmpe portion lokalt engagement og passion for musik er, og har, altid været en vigtig del af Preben Rasmussens og Farvehusets sjæl.

Af Stine Grubbe

Preben har som barn været en del af Roskilde Garden, og det blev sønnerne også i deres barne- og ungdomsår. Selvom man ikke finder medlemmer af Rasmussen-klanen i Roskildegarden lige nu, støtter Farvehuset stadig op om garden, og har sponseret gardere siden en gang i 70’erne.

Da Preben blev for gammel til at trække i den flotte garder-uniform, blev det i stedet hjemmeværnets musikkorps der fik lyden af ham og hans Es-tuba.

Også jazz har en stor plads i Prebens og Farvehusets hjerte. Og både han og Farvehuset har være en fast del af Jazzen i Roskilde. Bl.a. som længstvarende sponsor (mere end 30 år) for lørdagsjazzen og har i flere år været hovedsponsor for Jazzdays på Roskilde Havn.

Jazz i Gården Og så er der Jazz i Gården - Farvehusets faste sommer-arrangement, som i 25 år har trukket fulde huse.

(Det er 3. lørdag i august, hvis du vil med næste gang). Jazz i Gården har hvert år budt velkommen til jazzglade Roskildensere der både nyder musikken og støtter op om de gode formål, som arrangementet støtter. Gennem årene har Farvehuset og de jazzglade Roskildensere blandt andet støttet De Danske Hospitalsklovne, Hospice Sjælland, Nanu Børn i Grønland, Sct. Hans Have og INSP Roskilde. Musikken er gennem årene blandt andet leveret af Roskilde Hjem-

46

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

meværns Musikkorps og Royal Jazzband – begge med rødder i Roskilde, og begge har stået på scenen hvert eneste år, i de 25 år Jazz i Gården har eksisteret. ’Vores kunder og Roskildenserne har fra starten været begejstret for den tradition Jazz i Gården er blevet – og støtter troligt op om arrangementet’ fortæller Preben. ’Når sommeren nærmer sig, kommer tidligere års deltagere og spørger efter datoerne, fordi det er blevet en tradition i Roskilde – om end i lille skala.’

Lokalt engagement.

Engagement i det lokale har altid været et vigtigt og bærende element i Farvehuset. Det er vigtigt for både Preben og sønnerne Thomas og Martin, at være aktive og engagerede i Roskilde. Udover musikken, hvor alle har været medlemmer af Roskilde Garden og Preben også af Roskilde Hjemmeværns Musikkorps, er Farvehandlerne generelt bevidste om at bidrage til det lokale, på alle de måder det er muligt. ’Vi bruger selv det lokale erhvervsliv, for eksempel lokale håndværkere, og handler i de lokale butikker, og herudover støtter vi en masse lokale sports- og kultur aktiviteter’ fortæller Preben. ’Vi er stolte af den aktive og attraktive by, Roskilde er, og for at den (Roskilde) skal vedblive at være en attraktiv og levende by, er det vigtigt at alle vi borgere, støtter

▼

MUSIK OG LOKALT ENGAGEMENT

op om det lokale. Det lokale erhvervsliv, det lokale handelsliv, sportsliv og kulturliv’ mener Preben.

Klassisk farvehandel Preben og sønnerne regner med at Farvehuset fortsætter som en klassisk farvehandel i mange år endnu. Med gammeldags dyder som god service og tid til hver enkelt kunde, og medarbejdere der ved hvad de taler om – de er nemlig alle faguddannede farvehandlere.

››

’Man skal ikke kigge ret mange kilometer væk, for at se triste eksempler på byer og bymidter der har mistet den summen og vitalitet der stadig kendetegner Roskilde, så det er vigtigt at vi alle er med til at holde Roskilde i gang og levende’.

Øverst: Fra den spæde start.

Nederst: Royal Jazzband. For 25 år siden var de kun fire tidligere Roskilde Gardere, fra venstre Steen Mygind, Jan Schollert, Tommy Ringvad og Keld Haahr.

’Vi får faktisk mange nye kunder, der har købt maling, lak og lignende behandlinger andetsteds – og er end med et rigtig skidt resultat, fordi der ikke har været vejledning i forbindelse med købet.

Heldigvis kan vi oftest hjælpe med at få rettet op på miseren – og får en ny, tilfreds kunde, der har fået øjnene op for hvad vi bidrager med som specialbutik – og vi er ikke en gang dyrere’ slutter farvehandleren.

Farvehuset ligger hvor den altid har ligget: på Helligkorsvej 11 i Roskilde, og der er de velkendte ansigter bag disken: Brian, Christina, Martin, Thomas og Preben.

47

Havtornfest – dvs. rydning – ved Lynghøjsøerne fortaget af den lokale naturfredningsforenings frivillige sammen med Naturstyrelsen (Bjørn Petersen, DN).

GRUSGRAVE I ROSKILDES UDKANT Hundelav, Himmelsøen

Roskilde by ligger delvis på en grusformation, undertiden kaldet Roskilde-formationen, og det har givet mulighed for at grave flere stedet i byens sydlige og østlige udkant.

Efterhånden er det bedste grus gravet væk eller andre arealinteresser har stoppet for gravningen, og tilbage har så været nogle store huller i landskabet, ofte med blankt vand, der hvor gravningen er nået ned til grund-vandstanden.

Af Claus Helweg Ovesen, biolog Foto: Claus Helweg Ovesen, Tim Bang, Svogerslevlokalraad.dk og Roskilde Kommune

Tidligere skulle gamle grusgrave så vidt muligt retableres til den landbrugsjord, som områderne typisk havde været inden gravning. Denne praksis er nu i vidt omfang forladt, og i stedet har man udnyttet de muligheder, der er i gamle grusgrave, for at få ny natur og rekreative områder ud af deres ofte spændende terræn. Vandet og grusprofilerne giver også mulighed for dels nyt plante- og dyreliv og dels for at gøre geologiske iagttagelser, som man kun kan få ved at kunne kigge på gravede profiler, eller om man vil: ind under overfladen i landskabet.

Det store Hedeland øst for byen er nok kendt af de fleste. Det er et pionereksempel på omdannelse af et kæmpe graveområde til rekreativt område med så forskellige aktiviteter som friluftsteater, museumsjernbane, skibakke og vindyrkning. Hertil kommer, at Hedeland er blevet et vigtigt geologisk studieområde og ligeledes rummer biologiske interesser.

Tættere på Roskilde har vi Lynghøjsøerne, Himmelsøen og Himmelev skov – nyere projekter, som alle er blevet rige på rekreative muligheder og også på biologiske interesser. Staten er ansvarlig for forvaltning af Lynghøjsøerne og Himmelev Skov, mens kommunen står for Himmelsøen. Alle tre steder hjælper frivillige fra natur-interesseforeninger til med både naturvejledning og naturpleje; det sidste især ved at friholde vigtige arealer for tilvækst af buske og store

48

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

urter. Særligt en art som den nøjsomme Havtorn, der gror godt i grusgravjord og kræver meget lys, har kronede dage i grusgrave. Statsskovvæsenet, som nu hedder Naturstyrelsen, opmuntrer de frivillige med praktiske hjælpemidler til slåning og buskrydning og dejlig mad og drikke, når arbejdet er vel udført!

Tidligere grusgrave er i dag værdifuld nærnatur. For beboere i en ret stor by som Roskilde med skoler og uddannelsessteder er det vigtigt at have naturområder, som det er hurtigt og let at komme ud i til daglig gåtur, motion, naturoplevelser, undervisning og efterhånden også lystfiskeri. Roskilde kommune har i høj grad været opmærksom på dette, og har foretaget en aktiv tilrettelæggelse og forvaltning af områderne, som nævnt også i godt samarbejde med Naturstyrelsen.

Sådan har byen fået gode områder med nærnatur ud af de tre tidligere grusgravområder omtalt her - og de skal ses i sammenhæng med anden nærnatur i byen som Kildemosen øst for Himmelev, statsskoven Boserup og selvfølgelig fjorden med Vigen, Sønderø, Kællingehaven og kysten på Parceltangen.

Alle områder bruges også tit at interesseorganisationer for friluftsliv og naturiagttagelse, og frivillige herfra er engageret i plejen af særlige områder med spændende arter af både planter og dyr.

▼

GRUSGRAVE I ROSKILDES UDKANT

Tre grusgravområder er blevet vigtige naturområder

Den flotte Biblomst-orkidé ved Nodesøen i Himmelev grusgrav (forf.).

Lynghøjsøerne ved Svogerslev består af tre graveområder, hvoraf det midterste stadig benyttes.

Længst mod vest er søen allerede godt udbygget med en sti, et madpakkehus, som både kan benyttes til et spisehvil, og hvor man også kan søge hen i dårligt vejr og se nærmere på de planter og dyr, man har fundet på en tur i området.

På en sydvendt skrænt i sydsiden af området forekommer et smukt og ikke almindeligt dyr: Markfirbenet, som netop kræver lune steder som sydskrænter og gerne benytter dem selv om de er menneskeskabte, som her i grusgraven.

››

Himmelsøen (tidl. Darup grusgrav) er måske det bedst kendte af områderne, fordi den er blevet et åndehul for deltagerne i Roskilde-festivalen, der her kan få sig en forfriskende dukkert. Området indgår i Milen, Roskildes nye bynære fritids- og kulturlandskab. Grusgravsøen med dejligt, rent vand er blevet fint anlagt med badestrand, lang badebro, el. rampe om man vil, toiletter og et fint shelter. Rundt om søen er der kommet en ret artsrig både plantet og selvgroet plantevækst. I selve søen er der et godt fugleliv med bl.a. grågæs, ænder, strandskader og besøgende skarver, der fisker her. De rekreative interesser med badningen dominerer naturligvis, men for den, der vil opleve natur, er der en fin gang- og cykelsti rundt om hele søen. Naturfredningsforeningen i Roskilde har gennem det meste af året arrangeret en gåtur rundt om søen hver 14.dag.

Et kig ud over det nordligste af Lynghøjsøerne en efterårsdag.

Madpakkehuset på søbredden skimtes i baggrunden. (foto: CHO).

Himmelev Skov (tidl. Himmelev grusgrav) ligger på begge sider af Østre Ringvej NØ for Himmelev. Mod vest dækker et plantet skovbælte villaerne i det nordligste Himmelev af mod ringvejen. Øst og nord for Himmelev er et stort område med søer dels blevet tilplantet med åben skov og dels groet til af sig selv. Et godt stisystem med motionsredskaber undervejs gør tilgængeligheden stor. Et særligt aktiv er de større grusgravsøer og små vandhuller, der giver skruktur til hele området. På de åbne områder kan man træffe harer, der er mange småfugle, og man ser tit musvåger og tårnfalke musende (stå stille i luften) over området.

I de små vandhuller uden fisk yngler brune frøer, tudser og salamandre, men disse levesteder er efter en tør sommer som i 2018 i fare for at gro til og helt forsvinde – i hvert fald som egnede ynglesteder for padderne.

Blandt planteinteresserede er Himmelev Skov blevet kendt som et af de meget få voksesteder i landet for orkideen Biblomst, som findes på den sydvendte skrænt nord for det sydligste af Nodesøen.

Her har frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening og fra Dansk botanisk Forening gennem flere år fulgt den og ryddet opvækst af især Havtorn. Biblomsten er stadig gået frem i antal og tælles nu i over 100 individer.

49

”JEG TROEDE, KOMMUNIKATION KUN HANDLEDE OM AT SKRIVE” Karl Emil

Et praktikophold giver oplevelser og overraskelser. Det har Karl Emil Tang Nielsen og Jasmin Elm Boisen erfaret hos kommunikationsbureauet Lindskov Communication i Roskilde. Bureauet vil være talentfabrik for fremtidens kommunikatører og hjælpe nyuddannede med faglig optankning og har derfor ofte praktikanter Af Marlene Staugaard, Lindskov Communication

I ottende klasse er timerne planlagt på forhånd, og det er derfor sjældent, man bliver overrasket på en helt almindelig skoledag. For Karl Emil Tang Nielsen og Jasmin Elm Boisen var det derfor som at træde ind i en helt ny verden, da de var i en uges praktik hos Lindskov Communication.

"Allerede fra første dag var jeg med til at skrive spørgsmål til et interview, og samme dag startede jeg opsætning af min egen hjemmeside", fortæller Karl Emil, der ud over nogle travle arbejdsdage også har fået en større indsigt i en branche, der var helt ukendt for den 15-årige elev fra Trekroner Skole.

En observation, som Jasmin Elm Boisen fra Roskilde Private Realskole er enig i. Hun er især blevet overrasket over, hvor mange aktiviteter bureauet er ansvarlig for på kundernes vegne.

"Jeg vidste ikke, at det kræver så meget arbejde at lave kommunikation for virksomheder. Jeg blev

50

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

eksempelvis overrasket over, hvor mange forskellige ting, Lindskov udvikler for sine kunder. Videoer, hjemmesider, sociale medier, grafisk arbejde, public affairs, pressemeddelelser og alt muligt andet. Kommunikation favner over utrolig mange discipliner", fremhæver Jasmin, der hele ugen overtog bureauets Instagram-profil og løbende lagde billeder og videoer op fra de opgaver, hun var med på.

Vil være en talentfabrik Bureaulivet er synonymt med en travl og varierende hverdag. Det bliver nye medarbejdere og praktikanter ofte overraskede over, fortæller bureaudirektør Catrine Eisenreich fra Lindskov Communication: "Der er en helt særlig dynamik, og den skal man lige ind i, men så bliver det også rigtig spændende for de fleste. Vi vil gerne være en talentfabrik for fremtidens specialister og har en vision om at lære fra os. Derfor er det vigtigt for os, at både folkeskole-

▼

”JEG TROEDE, KOMMUNIKATION KUN HANDLEDE OM AT SKRIVE”

" Jeg vidste ikke, at det kræver så meget arbejde at lave kommunikation for virksomheder..."

JASMIN ELM BOISEN

››

"Vi har alle prøvet at søge vores første job efter endt uddannelse. Og det kan være svært, hvis alle virksomheder kræver, at man har 10 eller 15 års erfaring. Det kan man jo af helt naturlige grunde ikke have, når man lige er blevet færdig med en uddannelse. Her ser vi det som vores ansvar at være med til at give personerne faglig optankning samt lære dem at være på en arbejdsplads, da der er stor forskel på at være på et studie og i fast job", understreger Catrine Eisenreich.

Bureauet har også et samarbejde med jobcentrene, hvor de tager mennesker ind i jobprøvning for at se, hvad de kan klare i et fleksjob eller en deltidsstilling. Sammen med praktikanter fra de videregående uddannelser har bureauet på den måde hjulpet mellem 15 og 20 mennesker videre med gode oplevelser, erfaring og mere selvtillid.

Under Catrine Eisenreichs og Lars Lindskovs ledelse er det lokale bureau vokset støt og beskæftiger i dag tæt ved 20 medarbejdere og faste freelancere.

praktikanter og praktikanter fra universiteter og erhvervsakademierne bliver udfordret og oplever en stejl læringskurve i den periode, de er her", siger Catrine Eisenreich, der selv er uddannet cand.comm. fra RUC i 2013. Den i dag 33-årige bureaudirektør kom til Lindskov Communication lige efter endt uddannelse og var bureauets første fuldtidsansatte medarbejder. Siden er bureauet under hendes og Lars Lindskovs ledelse vokset støt og beskæftiger i dag tæt ved 20 medarbejdere og faste freelancere, der aldersmæssigt spænder fra 18 til 67 år med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund.

Forpligtelse til at få alle med Ikke kun elever fra Folkeskolen og videregående uddannelser er i praktik hos Lindskov Communication.

På det lokale bureau arbejder ledelse og medarbejdere også aktivt med at byde jobsøgende inden for i varmen, når der overhovedet er mulighed for det.

Skaber fremtidens kommunikatører Uanset om praktikanterne er der en uge eller tre måneder, så får de sig altid en overraskelse, når de træder ind ad døren. At arbejde på et kommunikationsbureau er nemlig langt fra ensformigt - og meget mere end bare at skrive. Det oplevede Karl Emil, som blev udfordret på den kræsenhed, han havde haft op til sit praktikophold: " Jeg kan rigtig godt lide at skrive, og da jeg søgte praktikplads, var jeg sikker på, at jeg kun ville et sted hen, hvor jeg kunne skrive. Det har jeg fået lov til hos Lindskov – men jeg har samtidig også lært rigtig meget andet om bl.a. video og marketing.

Praktikken har derfor åbnet mine øjne for, at kommunikation er mere end bare at skrive", fortæller Karl Emil Tang Nielsen.

Om praktikopholdene for de to ottendeklasseelever har skabt fremtidens kommunikatører vil tiden vise.

Jasmin og Karl Emil er endnu ikke sikre på, hvordan drømmeprofessionen ser ud. Men begge fortæller, de har fået et solidt indblik i livet på et kommunikationsbureau.

51

GÅ I TEATRET I DIN EGEN BY!

Roskilde Teater henter professionelt teater til Roskilde.

Vi er en frivillig forening, der arrangerer teater for voksne, for familier og for børn og unge.

Du kan i sæson 2019/20 opleve 42 forskellige forestillinger, heriblandt følgende:

Julegaveidé - glæd en du holder af, med et gavekort til Roskilde Teater

SÅ LÆNGE MIT HJERTE SLÅR // FOLKETEATRET

ELVERHØJ – MEN TONEN ER LAV // FIGAROS

SØNDAG 1. DECEMBER KL. 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL

SØNDAG 26. APRIL KL. 16.00, LYNGHØJ TEATERSAL

En ny, dansk musical bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Så længe mit hjerte slår blev i 2018 Reumertnomineret som bedste musikforestilling.

Forestillingen følger stort set plottet i J.L. Heibergs nationale skuespil. Men det revideres (kraftigt), og der tilsættes mere musik og komik. Og så kan det heller ikke undgås, at en forbryderbande blander sig, ikke blot i ouverturen til Elverhøj, men i selve handlingsforløbet.

HVA’ SÅ EUROPA // MUNGO PARK KOLDING TORSDAG 30. JANUAR KL. 19.30, LABORATORIET En familie er taget i sommerhus for at fejre Europas fødselsdag. Europa er familiens overhoved, men hun er ikke, som hun plejer. Hukommelsen er begyndt at svigte, og måske er de første tegn på demens ved at vise sig. Et politisk, mytisk og absurd familiedrama.

LET IT ROCK // MUSICAL DANMARK

Og for børn og unge: EN LILLE SONATE // GRUPPE 38 LØRDAG 28. MARTS KL. 14.00, LABORATORIET ALDER: FRA 6 ÅR På en italiensk ladvogn bærer en levende høne og et nylagt æg hovedpartiet i en medrivende version af en gammel klassiker. En barsk historie om et barn, der får et stort ansvar. God rejse!

ONSDAG 11. MARTS KL. 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL I foråret 2020 er det 50 år siden, at The Beatles udgav deres sidste og mest rockede album, Let It Be. Det er også 50 år siden, at gruppen blev opløst. Teaterkoncerten Let it Rock er en hyldest til The Beatles med over 40 uimodståelige evergreens og klassiske hits.

DEN GRØNLANDSKE MAND // TEATER FREEZEPRODUCTIONS SØNDAG DEN 29. MARTS KL. 19.30, LABORATORIET En forestilling til og om den grønlandske mand. En forestilling om hans drømme, kærlighed, liv, længsler, seksualitet, glæder og sorger. En forestilling, der er bygget på virkelige historier fra manden selv.

52

ROSKILDE TEATER Se hele programmet på roskildeteater.dk NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Frank Thiel i HVA’ SÅ EUROPA >>

▼

HVEM FÅR ÅRETS MANDELGAVE?

Jeanette Dalsgaard indehaver af Restaurant Raadhuskælderen

HVEM FÅR ÅRETS MANDELGAVE?

Hos Raadhuskælderen bliver der lavet 80 liter risalamande om ugen, når vi kører juletema i restauranten. Vi har kørt efter samme opskrift i 14 år og har altid fået mange positive tilbagemeldinger fra vores gæster. Vores opskrift er ’hemmelig’ - men som udgangspunkt kan vi fortælle, at vi laver den som i gamle dage! Grøden står på komfuret i en kæmpe gryde med en træske i. Der bliver rørt i den jævnligt og når den er lige ved at være færdig, tages den af, og stille på vores tallerkenvarmer, hvor den står og ’slår sig’ til den har den rette konsistens.

For et par år siden startede vi en sjov tradition på Raadhuskælderen. Når vi har julemiddagsgæster, dukker jeg op med en mandelgave i form af et skilt med ’en middag for 2’, ved det af bordene i restauranten, hvor stemningen er høj. Det er noget vores gæster har taget rigtig godt imod. De gæster der har været her før til jul, ved at vi har denne mandelgave som vi udlodder, så de sidder spændte og håber på, at de bliver udtrukket.

RISALAMANDE

Riz à l'amande = ris med mandel Risalamande er en dansk tradition, der kendes fra omkring 1900, hvor borgerlige køkkener begyndte at servere risalamande med kirsebærsauce til jul i stedet for risengrød. Tidligere var risengrød af importerede ris og kanel en eksklusiv spise. I de første 50 år af det 20. århundrede var det risengrøden, der var den mest almindelige danske julespise.

Traditionen med mandelgave menes at stamme fra en fransk skik fra 1500-tallet, hvor man i de fornemme kredse til helligtrekonger puttede en bønne i en helligtrekongerskage. Den, der fik bønnen, blev 'konge' med hans privilegier.

Hvornår mandelgaven har vundet indpas i Danmark vides ikke, men det menes at være omkring 1800, hvor bønnen blev erstattet af en mandel og helligtrekongerskagen med risengrøden.

Ris a lamande består af ris, mælk, sukker, vanilje, flødeskum og mandler. Først koges mælk (eller vand) og ris (grød eller løse) til grød. Når den er kold, blandes den med flødeskum og hakkede mandler og smages til med sukker og vanilje.

Retten serveres med (kold eller varm) kirsebærsovs.

Kilde: da.wikipedia.org

53

DA FÆLLESDYRSKUET FIK FAST BASE I ROSKILDE I SOMMER VAR DET 50 ÅR SIDEN, AT DET SJÆLLANDSKE FÆLLESDYRSKUE VENDTE TILBAGE TIL ROSKILDE, HVOR DET HELE STARTEDE I 1882. SIDEN HAR DET VÆRET EN ÅRLIG TRADITION PÅ DET, MANGE KALDER FESTIVALPLADSEN, MENS VI STADIG ER EN DEL, DER BRUGER BETEGNELSEN ”DEN NY DYRSKUEPLADS”.

Af Henrik Brandt / Foto: Bennie Hansen

Det første Fællesdyrskue blev afholdt i dagene 13.

– 14. juli 1882. Dengang på det, der senere blev til Byparken. Dyrskuet skiftede i de efterfølgende år mellem i alt otte forskellige sjællandske byer og kom regelmæssigt tilbage til Roskilde. I årene 1938-67 var arrangementet årligt på Bellahøj i Storkøbenhavn.

Oprindeligt kunne dyrskuet godt springe nogle år over, men fra årene på Bellahøj har skuet været en årlig tradition, der kun har været aflyst nogle få år, af specielle årsager. Den nuværende Roskilde æra har været en ubrudt stime.

Os, der har nogle år på bagen, kender ”Den gamle Dyrskueplads”. Den lå på Køgevej langs Gormsvej og ud til Østervang. I dag ligger byens rådhus på stedet, nu under adressen Rådhusbuen.

Mine tidligste dyrskueerindringer fra den gamle plads er et dyrskue, hvor min far udstillede hårde hvidevare i FDF huset under et lokalt dyrskue. Siden deltog jeg selv i FDF´s børnedyrskue, hvor jeg kom med barndomshjemmets hunde i starten af 70´erne.

54

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Det Sjællandske Fællesdyrskue kom tilbage til Roskilde i 1969 og har siden været afholdt på det område, der dengang blev anlagt som ”Den ny Dyrskueplads”.

De første 10 år af dyrskuets nyere periode i Roskilde blev en del af mit liv. Min far havde en elektronikforretning i Roskilde og stod fra det første år for skuets højtaleranlæg. Jeg var altid med. I de første år gik jeg i vejen og legede, mens jeg senere gik til hånde med reelt arbejde.

I ugen op til dyrskuet havde vi travlt. Den store røde varevogn blev fyldt med højtalerhorn, stige, kabler, samlemuffer, værktøj og meget mere. Nu var der travlhed med at hænge højtalerne op i lygtepælene overalt på pladsen. Kabler blev trukket så det hele var samlet i ”orkanens øje”, der var speakerrummet midt på tribunen ved opvisningsringen. Det hele skulle monteres og testes, så det var klar til dyrskuets åbning om torsdagen. Det var en stor opgave, men missionen lykkedes hver gang. Efter skuet skulle det hele naturligvis tages ned igen.

▼

DA FÆLLESDYRSKUET FIK FAST BASE I ROSKILDE

I speakerrummet sad min far eller en ansat og styrede teknikken og diverse præsentationer.

Herfra blev annonceret diverse aktiviteter og efterlysninger, når ”lille Peter” var blevet væk og kunne afhentes i politivagten.

Når der var opvisning i ringen, blev mikrofonstativer klargjort til annoncøren. Det samme var tilfældet, når kongeparret kom og åbnede skuet. Her ville jeg gerne tæt på, når den røde løber blev rullet ud. Men jeg blev ”spærret” inde i speakerrummet og måtte nøjes med at trykke næsen flad mod det lille vindue, der vendte ud mod tribunen.

Også arbejdet med opsætning af højtalere blev på samme tidspunkt lettere. Det samme skete naturligvis for den efterfølgende nedtagning. Der blev monteret faste beslag til hornene, ligesom kablerne blev faste installationer med samling i vandtætte dåser ved hver højtalers placering. Det var en landvinding af de store, da vi ikke mere skulle føre kabler og skrue beslag op, men blot kunne montere hornene på de faste steder.

Tribunen med vinduet til speakerrummet.

Bagved tribunen. Et typisk tidsbillede fra 1970'erne.

Bryggerhestene ved Hotel Prindsens restaurationstelt.

Det hele set fra oven med Brandt Electronics campingvogn til venstre for tribunen. ››

Speakerrummet kunne være en prøvelse. Det kunne blæse noget så frygteligt derinde, og det var så som så med mageligheden på klapstolene. I midten af 70´erne købte min far en campingvogn til demonstrationsbrug. Denne blev også brugt som dyrskuets speakervogn et andet sted ved opvisningsringen. Nu kunne vi sidde blødt og behageligt i læ og med køleskab og andre bekvemmeligheder under dyrskuet.

››

For mig var dyrskuet en stor legeplads. Vi løb rundt og så dyrene, kravlede op på de store mejetærskere og traktorer, der var udstillet og fik balloner, bolsjer og meget andet hos pladsens udstillere. I den ene ende var der altid et omrejsende tivoli, der naturligvis skulle besøges. Hvis det var muligt at få lidt penge, kunne der blive en tur i radiobilerne eller et drabeligt syn i dødsdromen. Det var nu ikke altid, jeg havde penge til disse fornøjelser, men så var der nok at se på.

Min far forlod byen og landet i 1980. Hermed sluttede hans tid på dyrskuet og også min. Jeg har ikke siden fundet anledning til at vende tilbage, men jeg har mange gode minder om den tid, der var i min barndom.

55

Få dit købsbevis på 24 timer

Bliv klædt på til din næste bolig Lad os regne på hvor meget du kan købe bolig for. Vi garanterer hurtig afklaring, forhåndsgodkendelse og rådgivning til tiden – så kan du slå til med det samme, når den rette bolig dukker op.

Spar Nord Roskilde | Københavnsvej 65 56

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

▼

NU TÆNDES TUSIND JULELYS

NU TÆNDES TUSIND JULELYS...

Og de har gjort det i 25 år! Siden 1994 har CR ELECTRIC forestået julebelysningen i Roskilde. Det er derfor mange års erfaring og ekspertise der gør at der, temmelig gnidningsfrit, bliver opsat julelys i hele Roskilde bymidte.

Af Ane Kirstine Ilsøe, Grønager Reklamebureau

Hele opsætningsarbejdet, montering og tilslutning af byens julelys, er en proces der tager et par uger – fra de første guirlander hænger fra bygning til bygning hen over gaderne, til den sidste lyskilde er kontrolleret og klar til den store juletræstænding den sidste lørdag i november. Her tændes det store juletræ på Stændertorvet og samtidig står CR Electrics folk klar og sørger for at lyset tændes i hele byen samtidig med træet.

I 2017 blev stjernerne på de mange guirlander udskiftet. Men den gamle støbeform som hver stjerne oprindeligt var blevet støbt i, var væk..! Men med et effektivt stykke detektivarbejde fik Tonny fra CR Electric fundet frem til støbeformen, der på mærkelig vis var havnet helt oppe i Norge!

Udover opsætning og efterfølgende nedtagning, tager CR Electric sig også af opbevaring af julens lys, årets resterende 11 måneder. Og det udgør i sig selv kæmpe kasser med guirlander, stjerner og lyskilder der fylder en stor industrihal fra gulv til loft!

Styringen af guirlanderne er også opdateret, så det i dag styres centralt via GSM i stedet for kontakt-ure, hvilket gør at tændingen af lysene bliver ensartet.

Bonus info! Vidste du fx at guirlandernes form og stjernernes placering skal symbolisere de to tårne på Domkirken?

Formen kom tilbage og julestjernerne var reddet – produktionen af stjernerne blev genoptaget og i dag er det hele fuldt opdateret og med lavenergi LED lyskilder og nye kæder i sidegaderne til Algade.

Vejret og selve op- og nedtagning sætter naturligvis sine spor på guirlanderne, så hvert år serviceres alle guirlander, ligesom der fremstilles nye løbende.

Tonny Rosenbom, Teknisk Direktør ››

57

2020 BLIVER ALLE TIDERS MUSIKÅR

I ROSKILDE VIL VI NOGET MED MUSIKKEN OG NÆSTE ÅR BLIVER NOGET HELT SÆRLIGT, NÅR FEJRINGEN AF ROSKILDE FESTIVAL NR. 50 KOMMER TIL AT SÆTTE SIT PRÆG PÅ MUSIKBYEN. Af Poul Knopp Damkjær, Kultur- og Idrætschef i Roskilde Kommune Foto: Hanne Katrine Rasmussen

Roskilde er Alle Tiders Musikby - og rent faktisk en ret unik Musikby. For ingen andre steder i landet har alle 0. klasserne rytmik på skoleskemaet. Ingen andre steder i landet er man i gang med at etablere en uddannelse i kommerciel sangskrivning, og som en af landets første kommuner har Roskilde etableret talentklasser i musik, hvor elever fra 7. klassetrin kan fordybe sig lidt ekstra i musikken – også i skoletiden.

Men det er ikke kun resultaterne, der gør Alle Tiders Musikby unik. Det er mest af alt måden, vi er musikby på.

I Roskilde er musikken noget vi skaber og oplever i fællesskab. Vi samler musikkens kræfter på tværs af foreninger, skoler, uddannelsestilbud, private og offentlige aktører. Ingen kan tage æren alene – men alle har del i æren og glæden ved at skabe og være en del af Alle Tiders Musikby. Det er unikt – og det er dét, der skaber en helt særlig grobund for musikken i Roskilde.

Og ambitionerne for Alle Tiders Musikby er skyhøje.

58

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Men det vigtigt at fremhæve, at successen ikke måles i publikumstal eller pressedækning. Her handler det om at skabe engagement og etablere fællesskaber på tværs af de skel, som ofte kommer til at står i vejen for at skabe noget større og endnu mere spændende end ellers.

Roskilde skaber musikken I 2017 fik Roskilde en ny musikbystrategi. Den indledes med visionen: Musikken skaber Roskilde. Roskilde skaber musikken. Og den fortsætter: Vi vil bruge rigdommen af engagement, viden og skabertrang til at transformere Roskilde til et fremtidslaboratorium, hvor vi viser nye veje og tester nye løsninger.

Her er det vigtigt at huske på, at når det er muligt i dag at bygge oven på ”rigdommen af engagement, viden og skabertrang”, så er det fordi, at Roskilde i årtier har næret og gødet et mangfoldigt og rigt musikliv. Ikke mindst Roskilde Festival har sat Roskilde på det musikalske landkort, men også fungeret som en katalysator for det øvrige forenings- og musikliv i nærområdet.

▼

Men musikbyen skaber også nye samarbejder. Et nyt forsknings- og formidlingsnetværk er blevet etableret. Ambitionen er at gøre Roskilde til et nationalt samlingspunkt og videnscenter for ny forskning og viden om musik. Ambitionen for netværket er i fællesskab at arrangere en konference i Roskilde, der belyser musikkens potentiale til at udvikle samfundet.

Netværket består af folk fra RUC Performancedesign, Absalon, RoMu/Ragnarock, Museet for Samtidskunst, Roskilde Bibliotekerne, Roskilde Festival og Rytmisk Musikkonservatorium. På den måde kommer Alle Tiders Musikby til at trække tråde ud over kommunegrænsen.

Alle Tiders Musikby springer ud af etablerede fællesskaber og skaber nye – fællesnævneren er, at her vil vi musikken. Og vi vil det sammen!

Tag del i fejringen Du behøver dog hverken være forsker eller udøvende musiker for at tage del i musikbyen. Her er musikken til alle tider en livsledsager. Fra sangglade

2020 BLIVER ALLE TIDERS MUSIKÅR

børneinstitutioner og musikskolernes brede vifte af tilbud over Råstof Roskildes øvelokaler til et mangfoldigt musikforeningsliv og ikke mindst adskillige interessante spillesteder. Selv i livets efterår følger musikken med, når plejecentrene spiller op til demensdans og fællessang.

Og næste år i 2020 bliver der skruet ekstra op for volumen, når Alle Tiders Musikby sammen med Roskilde Festival markerer festival nummer 50 og hylder og styrker musikkens mange fællesskaber, der gennem generationer har gjort Roskilde til et helt særligt sted.

Derfor tør jeg godt allerede nu love, at 2020 bliver spækket med musikoplevelser spredt ud over hele året, så det er bestemt ikke for tidligt at begynde at glæde sig.

Opfordringen herfra er klar:

KOM OG TAG DEL I ALLE TIDERS MUSIKBY!

59

Carsten og jeg havde igennem længere tid haft et ønske om at lave et fællesprojekt og starte et iværksætteri.

Men lige nøjagtigt hvad det skulle være stod endnu uklart indtil den dag, hvor Carsten tilfældigt så en udsendelse på BBC om en britisk sneglefarm, Aylesbury Escargots lidt uden for London.

SNEGLE MED PASSION Af Ditte Ankjærgaard / Foto: Tomas Skov, Claes Bech-Poulsen og Danske Frilandssnegle

Dokumentaren viste hvordan et engelsk par drev deres sneglefarm og hvordan de lancerede sneglekaviar til det britiske high-society marked. Derfra var der ikke langt fra tanke til handling og i sommeren 2016 tog jeg til Aylesbury for at nærstudere sneglefarmeri og vurdere, om dette kunne være interessant at introducere til det danske marked.

Jeg tænkte, at hvis englænderne havde taget godt imod snegledelikatesserne, så ville danskerne helt sikkert også være parate til det. Danmark anses jo for at være et rigtig gourmet-land på et noget højere niveau sammenlignet med England”.

Hjemme igen med hovedet fyldt med idéer kom næste step i iværksætteriet. Hvor stor skulle farmen være, beliggenhed, firma-type, navn, logo osv? Opgaver som iværksættere typisk skal tage stilling til i opstartsfasen. Vi havde købt hus i Roskilde i 2012 men i et villakvarter, så det første vi gjorde var, at søge et sted hvor vi kunne anlægge farmen. Næste step var økonomien. Hvordan kan man lægge budget og låne penge i banken når man ikke har evidens for hvordan indtjeningen kommer til at forløbe? Det fik mig til at tænke ekstra kreativt og idéen faldt på min pension. Det var jo mine penge som jeg selv havde tjent, så hvorfor ikke investere dem i mit eget

60

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

firma? Som sagt så gjort. De pensionsmidler der kunne frigives blev hævet og indsat dels som egenkapital i det nye ApS og resten gik til etableringsudgifter. Vi brugte alle ferier på gravearbejde og etableringen af farmen samt at trække vandledninger til vandingsanlægget og bygge skur til foder og udstyr.

Efter mange timers arbejde kunne vi endelig i foråret 2017 sætte den første sneglebesætning ud på farmen, hvor de små foderraps planter lige netop kiggede frem af jorden. De ca. 200.000 små snegle blev fodret dagligt hen over sommeren og vi kunne følge dyrene i naturen udvikle sig fra knappenåls-hoved størrelse til golfbold.

Typen af snegl hedder i Danmark Plettet Voldsnegl, på latin Helix Aspersa Maxima. Sneglen har – så vidt man ved – levet i Danmark siden midten af 18-tallet, hvor pilgrimsvandrende munke indførte dem sydfra. De satte dem ud på Københavns volde, måske for at forsøge at opdrætte dem – deraf navnet voldsnegl. Så sneglene er ikke nye dyr i Danmark. Men voldsneglen har i dag fået status af invasiv art, fordi den har fået langt bedre levevilkår sandsynligvis på grund af det varmere klima.

▼

SNEGLE MED PASSION

Voldsneglen er en grovæder, den vokser hurtigt. Det gør den derfor også nemmere at opdrætte end fx vinbjergsneglen – og så er voldsneglens kød mere mørt. Den er meget delikat i smagen og går godt til mange retter. Danskerne kender nok bedst stegte snegle i hvidløgssmør. Men vi har smagt mange franske og italienske retter med snegle, fx i pastasauce, i ravioli, grillet, som ragout og på pizza. Snegle er et alternativ til rødt kød og er langt mindre belastende for klimaet, fordi snegle er 10 gange mere effektive til at omsætte protein fra grøntfoder til kødprotein.

Vores kødprodukt sælger vi til mange restauranter, både dem med traditionelle retter på menukortet, men også til restauranter med en eller flere Michelin stjerner. Derudover har vi en produktion af snegleæg som vi sorterer og marinerer. I marineret tilstand bliver æggene solgt på dåse som sneglekaviar. Det er et meget fint og dyrt produkt som bliver solgt til toprestauranter.

I sommer deltog vi på årets Roskilde Festival og gav festivalgæsterne mulighed for at smage snegle i en speciel udgave- Snail n´Chips - en rigtig fast-slowfood-ret der passede godt til tømmermænd. Sidste år fik vi en økonomisk håndsrækning fra COOP Crowdfunding, hvor 65 medlemmer købte produkter forud, således at vi fik frigjort midler til at udvikle for. I dag fortsætter vi udviklingen bl.a. i samarbejde med FoodLab på DTU, KU (Kbh. universitet) og CPH-FOOD.

Ditte Ankjærgaard og Carsten Gydahl-Jensen

››

Vores sneglekaviar var i begyndelsen af 2019 med på den danske menu ved kokkenes verdensmesterskab Bocuse D’or i Lyon i Frankrig. Danmark fik guld og vi var pavestolte, at vores produkt var med til at vinde verdensmesterskabet. Vi var jo med hele vejen fra start til slut, og de danske kokke havde tillid til, at vi som nystartet kunne levere ekstrem høj kvalitet.

Vores succes fik vi da også bekræftet, ved et hædersdiplom fra Dansk Gastronomisk Akademi hvor vi kom i selskab med store navne som bl.a. Claus Meyer, Francis Cardenau og Mette Blomsterberg.

”Det er vildt fascinerende at observere og høre mange tusind snegle gumle og gnaske på én gang”.

Vi er nu i gang med tredje sæson og det er stadig sjovt at være pionerer, vi kan dog endnu ikke leve af det, men der er lys forude og vi tror på projektet. Ifølge de danske forskere er det danske klima ideelt til snegleopdræt – og de er enige om at et varmere klima generelt vil gøre det vanskeligere for lande sydpå at opdrætte snegle. Vi har gjort os mange erfaringer og er i dag dem i Danmark, der ved mest om industriel snegleproduktion. Vi kan sagtens se et potentiale for et andelskoncept, hvor flere producenter deler maskinel og erfaringer – baseret på den gode andelstankegang fra stolte danske landbrugstraditioner.

61

OSTEHANDLEREN DER BLEV ET ORDENTLIGT BRØD ’Hold nu kæft, knægt – du skal ikke spise det, du skal sælge det’ svarede mester hos Helges Ost på Værnedamsvej i København, da Allan blev ansat som ostehandler tilbage i 90’erne. For den slagteruddannede Allan kunne slet ikke lide ost! Men med korte beskrivelser af ostenes smag på bagsiden af navneskiltene lærte Allan hurtigt at svinge sig hjemmevant rundt i ostens verden, og i løbet af kun seks måneder overtog Allan forpagtningen af osteforretningen. Hurtigt øjnede Allan muligheden for at supplere de gode oste i disken mednye forretningsområder, og snart var der en skøn duft af nybagte boller i den lille ostebutik.

Af Mette Holmgren

’Tidligere havde Helges Ost solgt frosne flütes fra Frankrig, som man færdigbagte på stedet. Avancen var dog uendelig lille, og da jeg en morgen læste en nem opskrift på morgenboller af den nye stjernekok Claus Meyer i Søndags BT, så kastede jeg mig ud i at bage fra bunden. Jeg startede med 2 kg mel fra supermarkedet og bagte i starten 10-20 boller om dagen. Det kunne lige klares samtidig med, at jeg også ekspederede kunder i butikken. Men i løbet af tre år var det vokset til 350 kg brød om ugen, og der fik jeg for alvor fornemmelsen af at have fat i noget rigtigt’ fortæller Allan Hendrichsen.

Den øgede omsætning blev straks reinvesteret i en ny røremaskine og ovn, og derfra voksede den gode

62

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

brød-idé dag for dag. Håndværket og det høje kvalitetsniveau fulgte med fra starten på trods af, at Allan aldrig har stået i lære eller på anden måde har ’lært’ at lave brød. Selvlært blev vellært. ’Jeg ved hvad jeg synes er god kvalitet, og jeg vælger alle ingredienser med stor omtanke. Kan jeg finde mine råvarer lokalt gør jeg det, men ikke hvis jeg skal gå på kompromis med kvaliteten’ fortsætter Allan Hendrichsen.

Ny bager giver brøddrømme luft under vingerne I dag dufter der af nybagte kanelsnurrer, rugklappere og flütes, når man spadserer ned ad Skomagergade.

Og står det til indehaver af Caseus Ost & Delikatesser, Allan Hendrichsen, skal der bages mange flere hjemmebagte brødlækkerier i fremtiden.

▼

’Jeg drømmer om, at vi snart kan sælge egne kiks og knækbrød som en del af det faste sortiment – både to-go og som en del af vores populære osteborde.

Derfor har jeg for nyligt ansat Heidi, der er bager. Hun skal bl.a. hjælpe mig med at få min kiks-og-knækbrød-drøm på hjul – ligesom mange af alle de andre skæve ideer, der løbende skyder frem’ fortæller Allan Hendrichsen med et smil på læben.

Men bare rolig, selvom Allan og Heidi i dag bager omkring et ton brød om ugen, så er det stadig de forrygende oste, spegede skinker, krydrede pølser og ostetilbehør i alle afskygninger, der er hjertet i den hyggelige butik på hjørnet af Skomagergade.

OSTEHANDLEREN DER BLEV ET ORDENTLIGT BRØD

Godt brød med vokseværk Det populære brød ryger i dag hurtigt over disken hos Caseus, men for Allan er der altid finesser, der kan forfines eller nye brødeventyr der skal udforskes.

Fra en økologisk bager på Frederiksberg fik Allan inspirationen til at arbejde med surdej, som i dag er det bærende element i Caseus’ brødbagning. ’Hver dag gemmer jeg brød til dagen efter. Det opløses i vand til en slags grød, som herefter indgår i næste dags bagning. Udover at det giver et meget bedre og saftigere brød, så undgår jeg også madspild, hvilket jeg går meget op i’ fortæller Allan Hendrichsen.

For år tilbage bragte jagten på verdens bedste kanelsnurrer Allan til Ærø, hvor en af hans tidligere kunder, Peter Frölich (også kendt som brødsheriffen), havde skiftet en karriere som direktør og reklamemand i København ud med øro og et ønske om at bage godt brød. De to gik i køkkencamp over en weekend og efter timers bagning havde Allan en håndfuld vinderopskrifter på saftige kanelsnurrer.

Det er sidenhen blevet til de populære snurrer med marcipan, som hver dag spreder en liflig duft i ostebutikken.

Den seneste brøddrøm er blevet til under besøget hos Peter Frölich, fik Allan også øjnene op for kunsten af male sit eget mel – bogstaveligt talt. På ønskelisten står derfor nu en lille melkværn, så der fremover kan males mel i butikken. Allan håber på, at det allerede i 2020 vil lykkes at præsentere et nyt brød med mel malet på stedet. ’Det vil være kæmpestort at kunne hjemmekværne mel og endnu en fed oplevelse for vores kunder i butikken at kunne følge med i processen’ fortæller Allan Hendrichsen.

Jubilæumsår forude I 2020 er det 25 år siden, at Allan skar sin første ost og jubilæet bliver naturligvis fejret i det kommende år. Om det kommer til at betyde ekstra marcipan i kanelsnurrerne vil Allan ikke afsløre endnu, men han garanterer at det bliver en fest. ’Jeg er meget stolt af den rejse jeg har været på, og jeg er hver eneste dag taknemmelig for de kunder, der træder ind i min forretning. Jeg tager det ikke som en selvfølge, og det er noget vi hele tiden skal arbejde hårdt på at gøre os fortjent til. Derfor bliver jubilæet også en fejring sammen med vores kunder, og jeg glæder mig til at trække et par overraskelser ud af ærmet’ fortæller Allan Hendrichsen med et glimt i øjet.

Friskbagt brød direkte fra ovnen hos Caseus

63

S

Casa de Santa Barbara 10 Years Old Tawny

80

1 flaske

SPAR

80,00

9900

Pris pr. liter 132,00

Portugal - Douro

Vejl. pris pr. stk. 179,00

Tawny opnår sin ravgyldne farve gennem lagring på træfade.

10 Years Tawny betyder, at gennemsnitsalderen er 10 år.

Porten får finesse og karakter fra blanding med lidt ældre vin, og friskhed og virilitet fra den lidt yngre. Vinen har en intens duft af nødder, rosiner og kanel. Den er elegant og fyldig med mange smagsnuancer som blomme, brændte mandler og kakao.

God harmoni mellem frugt sødme og syre. Eftersmagen er lang og intens. Bør nydes let afkølet til frugtdesserter og desserter med nødder.

1 flaske

SPAR

80,00

99

00

Pris pr. liter 132,00 Vejl. pris pr. stk. 179,00

Algade 51, 4000 Roskilde Telefon: 46 74 41 00 Åbent alle dage 08-21

Tør

Sød

Let

Kraftig

16. NOV – 6. DEC 2019 En moderne dansefortælling om at søge, finde og give Myten om de vise mænd ligger dybt i den kristne kultur.

Historien er gammel, men stadig aktuel. Tre mænd leder efter en, de har hørt kan redde verden. De har taget gaver med til ham.

Hvem finder de? Aaben Dans bringer den gamle myte ind i det 21. århundrede.

BILLETTER Teaterbilletter.dk eller billet@aabendans.dk Fra 10 år – unge og voksne.

AABEN DANS Scenen i Laboratoriet Rabalderstræde 10, Musicon / Roskilde

AABENDANS.DK

64

21 x 148 cm Jul i Roskilde.indd 1

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

23/10/2019 18.35

▼

M/S SAGAFJORD - ET SKIB MED HISTORIE

M/S SAGAFJORD - ET SKIB MED HISTORIE

I DAG ER SAGAFJORD RAMME OM EN LANG RÆKKE FESTLIGE OG HYGGELIGE AKTIVITETER MED LÆKKER MAD OG HØJT AMBITIONSNIVEAU PÅ ROSKILDE FJORD, MEN SKIBET HAR OGSÅ EN LANG OG FARVERIG HISTORIE BAG SIG. Af Sune Aagaard

I 2020 bliver mulighederne for at komme på koncertsejlads på Roskilde Fjord endnu bedre.

Efter særdeles gode erfaringer og fuldt skib til de sejlende koncerter i de sidste par år, udvider Sagafjord nu listen over optrædende kunstnere, så skibets gæster i den kommende sæson blandt andre kan opleve Stig Rossen, Lars Lilholt og Everybody’s Talking på fjorden. Sagafjords strategi for de kommende år har overskriften ”En oplevelse på Roskilde Fjord”, så det er kun naturligt, at såvel mangfoldigheden i oplevelserne som ambitionsniveauet får endnu en tak opad, og skibets spændende historie får tilføjet endnu et kapitel.

M/S Sagafjord besejler i sommerhalvåret den sydlige del af Roskilde Fjord i Nationalparken Skjoldungernes Land. Med afgang fra Roskilde havn til en frokostsejlads og senere på aftentur.

Om søndagen sejles der også en kaffe/kage tur, som går op til den naturskønne Kattinge Vig. ››

65

››

DET ER NU 31 SÆSONER SIDEN, AT SAGAFJORD INDLEDTE SINE SEJLADSER PÅ ROSKILDE FJORD, MEN DER ER MEGET MERE AT FORTÆLLE OM SKIBET, FORKLARER SAGAFJORDS DIREKTØR, NIELS PARSNER:

”Sømænd omtaler skibe som hunkøn, så jeg vil sige, at før hun kom til Roskilde, havde hun også en spændende historie med mange skift og forskellige opgaver. Hun er oprindelig bygget på Holmens værft i Risør i Norge i 1957. I de første mange år sejlede hun som bil- og passagerfærge i de norske fjorde og bar navnet Halsnøy.”

I 1981 begyndte så en epoke i skibets historie med store og hyppige forandringer. Først blev skibet solgt til Simon Møkster og omdøbt til Strillborg, stadig som bil- og passagerfærge og sejlede nu i fjordene omkring Stavanger. I december 1983 kom skibet så på en helt ny og meget anderledes type arbejde. Købt af Oldfield Drilling & Consulting med Bergen som hjemstavnshavn, og nu med den opgave at være moderskib for mini-ubåde, der opererede i Østersøen i erhvervsmæssigt regi. Hun fik i den forbindelse det måske mere relevante navn Deep Sea Inspector. ”Det job varetog skibet i fem år, men i november 1987 blev hun solgt til Jostein Hevrøy, endnu engang med en helt ny opgave, nemlig at fungere som festskib. Derfor fik hun navnet Party og sejlede rundt i Stavanger/Haugesund-området med festende gæster ombord. Det holdt imidlertid ikke længe, og allerede året efter sluttede den norske æra, og skibet blev købt af Erik Hansen, ejer af Cowboyland/ Roskilde, i december 1988, for at sejle til Danmark og blive ombygget til restaurantskib, der skulle sejle i den sydlige del af Roskilde Fjord. Og omdøbt til Sagafjord. Sankthansaften 1989 sejlede hun første tur med gæster, og i de kommende 25 år blev skibet en del af det, som Roskilde er kendt for,” fortæller Niels Parsner.

Senere havde skibet en træt periode uden overskud.

En konvertering til folkeaktier bragte ikke økonomien på ret kurs. I december 2014 overtog Winnie Liljeborg imidlertid Sagafjord. 27 år med mere end 700.000 gæster ombord havde slidt på skibet, og Liljeborg investerede i en tiltrængt renovering med nye spisesaloner, køkken og soldæk. Renoveringen blev foretaget i 2015 og 2016 på værfterne i Assens og Søby.

66

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

En ny strategi I samme periode besluttede Sagafjords nye bestyrelse at udvikle en ny strategi. Et skift fra ”Den sejlende restaurant” til ”En oplevelse på Roskilde Fjord” blev den nye retning, og et nyt logo med respekt for skibets historie blev udviklet. Ambitionerne var høje, nemlig at blive et vartegn på lige fod med Vikingeskibsmuseet og Domkirken.

Maden fik et løft, indledningsvis med restaurantkæden COFOCO som forpagtede salonerne, og senere, i 2018 overtog Sagafjord A/S restauranten med egen kok og personale. I dag er maden bedre end nogensinde og har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Køkkenet ledes af køkkenchef Allan Jensen, en lokal Roskilde-kok, der tiltrækker mange gæster.

Et centralt element i den nye strategi blev desuden at skabe mere aktivitet på skibet og sætte fokus på børnefamilier. ”Derfor indførte vi på Sagafjord en ansættelse, som vi i daglig tale kalder matrospige eller -dreng. Deres opgave består i at fortælle børnene de sjove historier og sagn om området, og vise dem skibet, herunder et besøg i styrehuset med efterfølgende ”skipperbevis”. Alle børn under 10 år, får en matroshue med som minde, når de sejler med os,” fortæller Niels Parsner.

Man genindførte, at gæsterne kunne sejle med uden nødvendigvis at skulle spise i restauranten, og på soldækket blev der bygget en bar, som sælger økologisk is, kaffe og drikkevarer. Frellsens økologiske kaffe tilberedes af Sagafjords uddannede baristaer. ”Vi begrænsede kaffe/kage turene til søndage, men i 2020 gennemfører vi faktisk en test, i en seks ugers periode, hvor vi tilbyder kaffe/kage ture samtidig med frokostsejladsen i tidsrummet 13.30-16.00.

Kaptajnens salon på øverste dæk er afsat til de sejladser. Roskilde har taget virkelig godt imod vores nye tiltag, og passagertallet er på tre år vokset, så vi nu har næsten 10.000 flere gæster om året ombord på Sagafjord,” siger Niels Parsner.

▼

M/S SAGAFJORD - ET SKIB MED HISTORIE

Koncertsejladser I 2017 gennemførte Sagafjord to koncertsejladser med Stig Rossen. Billetterne blev hurtig udsolgt, så i 2018 og 2019 var Stig Rossen igen på programmet – og igen blev billetterne revet væk.

I 2019 har Everybody's Talking, som består af Billy Cross, Jimmi Bacoll og Lars Maasbøl, også været på plakaten med fulde huse. Derfor er der, som nævnt, planlagt yderligere koncertsejladser i 2020 med Stig Rossen, Lars Lilholt, Everybody's Talking og Michala Høj/Søren Bødker Madsen som spiller klassisk violin og guitar. Billetterne købes på www.madbillet.dk

For børnene er der planlagt sejladser med Popsi og Guitar-Krelle, som er for de helt små (1-3 år) og også andre ture med aktiviteter for børn. Man kan altid orientere sig om kommende aktiviteter på www.sagafjord.dk ”I den varme del af sæsonen vil kaffe/kage turen om søndagen være bemandet med en ekstra matrospige, som, ud over at udlevere matroshuer, laver ansigtsmaling, så børnene kan gå fra borde som ”barsk matros”, ”kaptajn” eller ”styrmand”.

Og selvfølgelig med et anker som tatovering.

Matrospigen er i øvrigt cirkusprinsesse og har optrådt i mange af de store cirkusser i Europa.”

››

”På et antal sejladser vil der også komme musikalske talenter og synge og spille før afgang.

Det annoncerer vi ikke på forhånd, for det skal være en overraskelse til gæsterne for at skabe en oplevelse ud over det forventede,” siger Niels Parsner.

Øverst: Stig Rossen synger i Panorama Salonen.

Nederst: Michala Høj spiller for gæsterne før afgang.

Når du tager på sejltur med M/S Sagafjord kommer du på opdagelse midt i Nationalparken, Skjoldungernes Land...

67

LOKALT DESTILLERI BYDER INDENFOR GETSPIRITS DISTILLERY PÅ RINGSTEDVEJ STARTEDE I 2016 SOM ET IVÆRKSÆTTEREVENTYR AF STOR INTERESSE FOR MANGE, DA MIN MAND, CARLO LUND, OG JEG KASTEDE OS UD I NOGET SÅ EKSOTISK SOM AT ETABLERE ET ROM- OG GINDESTILLERI I ROSKILDE. Af Inge Lise Schou, medindehaver af GetSpirits

Vi er ægte iværksættere, og sagde begge vores faste jobs op for at kaste os ud i destilleribranchen på fuld tid. Carlo har en lang karriere inden for it-branchen bag sig, og jeg har i mange år arbejdet som sygeplejerske på Hjertecentrets forskningsenhed på Rigshospitalet. Efter et par år med en stigende interesse for rom og stor lyst til et fælles iværksætterprojekt satte vi kursen mod USA i begyndelsen af 2016 for at undersøge, hvordan mindre destillerier opererer ’in gods own country'. Få uger senere, efter hjemkomsten til Danmark, traf vi i fællesskab den endelige beslutning om at søsætte GetSpirits Distillery i Roskilde.

Da vi er et mindre destilleri, er vores aftapninger oftest små og unikke batches - det er ikke produkter der kan købes i ethvert supermarked, og de bærer i høj grad præg af at være ægte ’handcrafted’.

68

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Vores store elkedel blev installeret i juni 2017 og har produceret mange liter rom, der er blevet lagt på fade. Destilleriet er helt klart værd at besøge.

Indenfor kan du se det smukke kobberanlæg som kommer fra det sydlige Tyskland, og er du heldig, vil du kunne se den nydestillerede rom komme ud af anlægget med en alkoholstyrke på 84% - 89%.

Foruden at producere de ædle dråber, tilbyder vi også rundvisning samt smagninger hvor du kan nyde de gyldne dråber. Destilleriet har et særligt arrangement, som er et tilløbsstykke. Arrangementet hedder Romskole, og som deltager på Romskole, får du det fulde indblik i processen fra gæringen af melassen, rommens sukkerørsbaserede grundkomponent, til den færdige spiritus. De lykkelige deltagere på Romskole går hver især hjem med deres helt egenproduceret flaske rom.

▼

Carlo byder altid på en smagsprøve til besøgende i destilleriet.

LOKALT DESTILLERI BYDER INDENFOR

››

Lokalerne på Ringstedvej har tidligere huset et autoværksted. Ombygningsprojektet har været omfattende, så vi er ikke alene blevet kloge på, hvordan man laver kvalitetsrom, men vi har også tilegnet os mange kompetencer i forhold til håndværksarbejde, da vi har lavet en hel del selv. Nu, hvor ombygningen er tilendebragt, er rom- og ginproduktionen i fuld gang.

Store kar med melasse gærer fredfyldt i det ene lokale, mens destilleringsanlægget arbejder intenst på den anden side af skillevæggen. Den nydestillerede rom lagres på forskellige egetræsfade inden den er klar til salg. Egetræsfadene bidrager med unik smag og forskellige farvenuancer til den endelige blanding eller blend – som det hedder på fagsproget. F.eks. har vi netop tappet et fad der tidligere har indeholdt sherry; denne rom er meget sødmefuld på trods af at der intet sukker er tilsat og det skyldes sherryen der tidligere var i fadet. Et andet eksempel er en rom der har ligget på brugte røgede whiskyfade; her er vi lykkedes med at lave noget så nørdet som en røget rom, noget der ellers er sjældent på markedet. Herudover bruger vi også nye fade og fade der har indeholdt andre typer spiritus, i størrelser fra 20 liter til 225 liter.

Størrelsen på fadet har betydning for hvor længe en rom skal lagre, jo mindre fad jo kortere lagring.

Ginnen lagres derimod ikke på egetræsfade. Ginnen bliver i destilleriet lavet ved at gære og destillere bær og frugter der så vidt muligt er plukket lokalt i Roskilde og omegn. Der er både brugt nyplukkede æbler, stikkelsbær, ribs, hyldeblomst og jordbær, blot for at nævne nogle få. For at det bliver en gin, skal der selvfølgelig også enebær til, hvilket der også bliver destilleret. Produktion af gin er spændende da der i høj grad er mulighed for at eksperimentere med næsten alt; f.eks lavede vi en chiligin, og det interessante ved den er, at den ikke er chili-stærk, da det stærke forsvinder under destilleringen. Lige nu venter vi på en ny sending chilier, så vi kan lave netop denne gin igen.

En anden gin der er undervejs, er en gin der udover enebærrene, også er lavet på blandt andet paradisæbler, brombær og hyldebær. Gin kommer i utrolig mange varianter, indtil videre hører vores gin til de mere bløde og frugtige typer.

Udover lokalt produceret frugt og bær, indeholder ginnen enebær, der også er hovedingrediensen.

69

Vi er ISO 9001 Certificeret

Mine sidste ønsker Ved dine pårørende om du ønsker at blive bisat eller begravet? Og hvorhenne? Og kender du til den fordelagtige begravelsesopsparing?

Sikre kvalitet og faglig uddannelse Schärfe Begravelsesforretning er DS ISO9001certificeret gennem brancheforeningen Danske Bedemænd, hvilket giver pårørende tryghed og sikkerhed for, at vi leverer arbejde i høj kvalitet, at vi arbejder inden for gældende regler og standarder.

Vi forstår vigtigheden i den personlige forskel. Uanset tilhørsforhold, religion og oprindelse.

Uforpligtende møde kontakt 46350869.

– 1977 – BEGRAVELSESFORRETNING Jernbanegade 10, 4000 Roskilde, info@schaerfe.dk, www.schaerfe.dk

70

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

NY

FØLG OS PÅ FACEBOOK ŠKODA SUPERB fra

299.995 kr.

Bil vist med ekstraudstyr. Prisen gælder SUPERB Active 1,5 TSI 150 hk. SUPERB Combi Active 1,5 TSI 150 hk fås fra 310.000 kr.

Forbrug v. bl. kørsel: 10,8 – 17,9 km/l. CO2 udslip: 146 - 210 g/km. A – D .

skoda.dk

Find nærmeste forhandler på ŠKODA ŠKODA Roskilde Roskilde Københavnsvej 190 190 - 4000 Roskilde 4675757878 - www.skoda-roskilde.dk Københavnsvej - 4000 Roskilde -- Tlf: Tlf: 46 71 71 - www.skoda-roskilde.dk www.skoda.dk 71

MIN BARNDOMSJUL, FATTIG OG HYGGELIG For 80 år siden flyttede familien Svendsen ind på Tadregaarden ved Hvalsø.

Absolut intet var i orden. Alt var misligholdt, og den første jul på gården blev på mange måder en prøvelsernes jul. For Erling, der dengang var 8 år, står oplevelsen stadig mejslet i hans erindring. .

Uddrag af bogen 'Et hestehoved foran' af Erling Svendsen / Forlaget Ådalen, 2019

Året er 1939. Om eftermiddagen juleaftensdag før malkningen var Finn og jeg i bad. Det store trækar var sat ind midt på køkkengulvet, der blev kogt varmt vand i gruekedlen i bryggerset, og der var fuld knald på komfuret. Ja, det hele spruttede af varme.

Mor var med til at malke, og imens fik jeg det vigtige ansvar at sørge for, at der var godt fyr på kakkelovnen i stuen og komfuret i køkkenet. Under malkningen kom mor ind for at se til gåsen i ovnen, og da malkningen var overstået kl. 18.30, kom hun ind for at forberede julemiddagen. Først satte hun risen over at koge. Den skulle passes omhyggeligt og måtte for alt i verden ikke brænde på. Da gåsen og risengrøden var næsten færdige, blev de sat i høkasserne, og Finn og jeg blev kostet ind i stuen. Nu

72

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

skulle far og mor i bad i trækarret, så vi alle fire var renskurede, klar til at fejre julen.

Et rigtigt julebord I dagligstuen blev der dækket op på det store spisebord med mors hjemmebroderede juledug og det fine, guldrandede spisestel, der var brudegave fra mors familie i Sønderjylland. Stofservietterne var i dagens anledning nyvaskede og nystrøgede og lagt i vores sølvservietringe, hvor vi havde en hver. Finns og min havde forskellige figurer af Ole Lukøje, fars havde han med fra sit barndomshjem på Lolland, og mors var en gave fra far på et tidligt tidspunkt i deres ægteskab. Endelig kl. 19.30 kunne vi alle sætte os til bords. Mor og far var dødtrætte men i godt humør.

Petroleumslysekronen var tændt, og den osede ikke!

▼

MIN BARNDOMSJUL, FATTIG OG HYGGELIG

Juleaften fik vi altid gåsesteg.

Først senere har flæskesteg og medister sneget sig ind på julebordet, men der er også kolossale mængder af mad på en gås.

Gåsen kom ind på bordet i hel tilstand, og mor skar for, iført sit hvide forklæde, der gik helt op for brystet og i dagens anledning var helt rent og ny-stivet.

Vi gjorde os så til gode med den dejlige, stegte gås, som for øvrigt var fyldt med æbler og svesker. Uhm. Så kom risengrøden på bordet, og vi fik smørklat i og kanelsukker på. Mandler var der ikke råd til.

Hemmeligheden i øverstestuen Far var blevet gode venner med skovfoged Jensen på Sonnerupgaard. Han var godt klar over, at det var småt for os. Af og til kom han med en fasan eller en hare til mor, og dagen før lillejuleaften kom han ind med et lille juletræ på sin cykel og forærede os det.

Vi drenge vidste, at det blev ”sneget” ind ad den gamle havedør, som kun hang på et hængsel, og ind i øverstestuen, hvor der blev tændt op i kakkelovnen, så der var drønvarmt, og kondensvandet drev ned ad de kolde vægge. Det var det eneste tidspunkt om vinteren, vi brugte stuen. Det var alt sammen meget hemmeligt. Døren mellem dagligstuen og øverstestuen var ligesom hermetisk lukket allerede et par dage før lillejuleaften, og der var ovenikøbet puttet papir i nøglehullet, så vi kunne ikke kigge ind. Vi vidste også, at far i dybeste hemmelighed pyntede juletræet, og at vi absolut ikke måtte se det, før det blev tændt juleaften.

Mens mor ryddede af bordet og gjorde færdig i køkkenet, sneg far sig ind til juletræet, idet han passede på, at vi ikke så træet. Mens han tændte det, kunne vi næsten ikke sidde stille af forventningsfuldhed.

Mor kom ind fra køkkenet, tørrede sine nyvaskede hænder i forklædet, som hun tog af, og hendes fine kjole kom til syne. Så lukkede far dørene op til det flot pyntede juletræ med masser af islametta (stanniol i tynde strimler), små dannebrogsflag i guirlander, tre små, farvestrålende glasfugle, samt 20 julelys. Det var simpelthen overvældende.

To pakker under træet Dengang og indtil jeg var 12 år, sov vi i samme værelse som far og mor, og jeg kan huske, at de nogle dage før jul – efter de var kommet i seng – talte sagte sammen om julegaver, og far sagde: Vi har kun 10 kroner at købe gaver for til drengene.

Julegaver optog da heller ikke vore tanker, men der var to pakker under træet, og der var skrevet til Finn på den ene og til Erling på den anden. Jeg fik et puslespil med Mickey Mouse ca. 15 x 20 cm til 3,50 kr., og Finn fik en malebog med 6 stk. oliekridt til 2,75 kr. Det var i al deres enkelhed købt i Sæbehuset i Hvalsø. Far og mor gav ikke hinanden gaver, men jeg kan tydeligt huske, at de gav hinanden et kram og ønskede hinanden glædelig jul. Senere på aftenen stegte vi nogle dejlige, store æbler på ringene i kakkelovnen og spiste dem sammen med mors klejner og vaniljekranse.

Jul i hestestalden Da de 20 lys på juletræet var brændt ud, tog mor nogle tykke humpler rugbrød, og så gik vi alle fire i hestestalden, far med flagermuslygten i hånden og mor med rugbrødet. Da vi kom ind i stalden i denne sene nattetime, rejste hestene sig straks op. De stod jo i båse og var bundet. Vi gik op til hver enkelt nede fra staldgangen. Hver hest fik et stykke brød, ca. 3 cm tykt og brækket i fire stykker, og hvert stykke blev givet med flad hånd, så ikke man blev nappet i fingrene, når hesten tog brødet. Det var smadderhyggeligt.

Det blev midnat, inden vi gik til ro. Far og mor skulle tidligt op og malke og passe både køer, heste og kalve.

73

TÆNK, HVIS MAN KU' SMUTTE I BIOGRAFEN ET HYGGELIGT STED MIDT I ROSKILDE

Tankerne har simret hos flere: Der mangler en bio nær bymidten. Der er en del folk, som indimellem gerne vil se smalle, lidt skæve film, der ikke lige er blockbustere.

Det kunne være skønt med et hyggeligt biografmiljø med kunstneriske og lidt anderledes film – kombineret med en lille café eller kaffebar. Et hyggeligt rum at samles i og noget spændende at samles om.

Af Karin Mejding, Roskildebio.nu

Film skal ses i fællesskab, også selv om man har Netflix eller andre streamingtjenester derhjemme. Deraf fulgte tankegangen: Vi gør noget selv og håber på, at respekt og interesse for det, vi laver, breder sig til flere. Vi kalder initiativet Roskildebio.nu.

Vi var otte-ni stykker, som samledes om det første initiativ. Vi var enige om, at vi ikke kan og vil drive biograf på almindelige kommercielle vilkår. Vi har arbejde ved siden af, og vi har for længst indset, at det er et krævende felt at begive sig ind på, og at det sikkert ikke er nogen overskudsforretning. Alligevel ville vi gerne kaste os ud i det. Vi ønsker ikke at give ublu konkurrence til den eksisterende biograf, Kino

74

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

på Ros Torv, og ser de to tilbud som meget forskellige og med hver sin målgruppe. På Ros Torv finder man de bredere film. Indkøbscentret giver en god ramme for familier, nem parkering, spisemuligheder og et godt og bredt repertoire. Det var noget andet, vi gerne ville lave. Og vi vidste, at det ville komme til at koste en hulens masse frivilligt, ulønnet, men også sjovt arbejde.

En anderledes biograf Det var jo ikke først og fremmest for at beskæftige nogle frivillige med noget sjovt. Der er naturligvis et større sigte: Vi vil gerne tilbyde folk i Roskilde en alternativ biografmulighed. Samtidig vil vi gerne

▼

TÆNK, HVIS MAN KU' SMUTTE I BIOGRAFEN ET HYGGELIGT STED

Undervejs har foreningen Roskildebio.nu mødt stor interesse og velvilje fra mange sider i Roskilde.

Andre kulturaktører ser en biograf som en oplagt samarbejdspartner. Roskilde Fonden har nomineret initiativet til støtte i forbindelse med den særlige pulje, som Roskilde Festival uddeler næste år i forbindelse med sit 50-års jubilæum. Vores tidligere borgmester viste stor lydhørhed for sagen. Alle finder tilsyneladende, at ideen er rigtig god.

Stemningsbilleder fra Open air-forestillingen i Folkeparken, hvor flere tusinde var mødt op for at se filmen Bohemian Rhapsody.

være med til at puste mere liv i bymidten om aftenen. Fokus på smalle film, et hyggeligt miljø og en central placering.

En del biografer kører på foreningsvilkår. Vi undersøgte nogle stykker og fandt forskellige modeller.

Mange steder er en ny biograf opstået, fordi der fandtes en biografbygning, som en forening har givet nyt liv, da biografen i sin oprindelige form ikke længere var bæredygtig. Nogle steder er foreningen med tiden blevet ejer af biografbygningen. Det gælder f.eks. Hvalsø, som kører på 22. sæson som foreningsbiograf med stor tilslutning, mange aktiviteter og stor succes. Andre steder ejer kommunen biografen, og den drives af en forening. Sådan gør man i Vig. I Hillerød ligger Slotsbio, hvor den har ligget i 90 år. Bygningen var også der, og den drives nu som foreningsbiograf og spillested. Den viser ikke amerikanske mainstreamfilm, men mere eksperimenterende film - også dokumentarfilm, hvilket betyder, at biografen, ligesom seks andre i landet, får artcinemastøtte fra Det Danske Filminstitut. I Ribe arbejder en aktionsgruppen/forening med at genetablere en biograf efter, at den gamle biograf er revet ned.

Hvor er stedet i Roskilde I Roskilde er det ikke muligt at bruge nogen af de tidligere biografer. De er ombygget, eller der er andre planer på området, hvor de ligger. Så foreningen Roskildebio.nu leder med lys og lygte efter et egnet sted til regelmæssig biografdrift og gode debatter i relation til filmene. Vi drømmer om at finde STEDET – og er samtidig afhængige af, at det er til at låne eller betale. Selv om arbejdet skal foregå ulønnet, koster det noget at drive en biograf. Vi har planer om at søge sponsorer, men det hele er lidt svært, så længe biografen ikke ”bor” nogen steder.

Mens vi venter For at slå navnet fast – og for at vise, at vi mener det alvorligt – stiftede vi foreningen Roskildebio.nu i juni 2019. Siden foråret 2019 har vi vist seks pop up-forestillinger, de fleste i Danske Banks kældersal, desuden en i Byens Hus og en Open air-forestilling en fantastisk sommeraften i Folkeparken med ca. 2000 gæster – og med støtte fra Roskilde Kulturpulje. Vi tolker det sådan, at interessen er der. Vi mangler bare stedet. Det er besværligt at leve som ”rejsebiograf”. Der skal lejes teknisk udstyr, skaffes nøgler eller adgang, stilles stole op på forskellige lokaliteter, fragtes diverse rekvisitter m.m. Ikke desto mindre fortsætter vi ad dette pop up-spor et stykke tid endnu, mens vi slår fast, at vi arbejder seriøst på sagen: En smal biograf i Roskilde. Vores vision er en lille ”Grand i Roskilde”.

Følg os på Facebook og Instagram.

Bliv også gerne medlem af foreningen www.roskildebio.nu

75

ROSKILDE GIVER OS PLADS TIL VÆKST OG STÆRKE RELATIONER Siden 1986 har den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S været en del af Roskildes erhvervsliv – og ifølge den administrerende direktør har årene siden budt på vækst og stærke relationer til byens borgere og virksomheder

Af Josefine Midtgaard Wolf

Med beliggenhed i Roskilde og et godt kendskab til byens borgere og erhvervsliv føler den lokale el-installatør Bøttcher Fog A/S sig rigtig godt hjemme i byen, der er kendt for vikinger, musik og fantastisk verdensarv.

"Vi har virkelig fundet vores plads i Roskilde – og med 33 år i byen ville det være helt utænkeligt at rykke rødderne op. Byen har givet os mulighed for at vokse, og vi prøver på forskellig vis at give tilbage til lokalsamfundet", fortæller adm. direktør Simon V. Pedersen fra Bøttcher Fog A/S. Med til at belyse Roskildes historie Med arbejdet følger varierende lokationer, som viser de bedste sider af Roskilde. Mange af virksomhedens opgaver ligger således hos borgere og lokale virksomheder i byen, heriblandt Vikingeskibsmuseet, Comwell Roskilde, Fællesbageriet og mange flere.

"Gennem årene har vi fået skabt nogle rigtige gode og stærke relationer til både erhvervslivet og private personer i Roskilde – og de relationer værner vi virkelig om. Det betyder meget, at vi fx har medarbejdere, der gennem de seneste 20 år har arbejdet for Vikingeskibsmuseet. Et sted, der gemmer på så meget historie og inspirerende fortællinger. Vi siger faktisk ofte med et glimt i øjet, at vi er med til at belyse Roskildes historie og vigtige kulturarv", smiler Simon V. Pedersen.

76

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Markant vokseværk For den lokale el-installatør har især de seneste år budt på øget vækst og medarbejderstab. Da Simon V. Pedersen tiltrådte som adm. direktør i 2016 blev ambitionen, at virksomheden skulle specialisere sig inden for el-projektering og energioptimering. Derfor frasolgte Bøttcher Fog sine aktiviteter i Jylland for at fokusere på kerneforretningen i Roskilde og omegn. Siden er der ansat yderligere 18 medarbejdere, herunder flere elektrikere samt en chef og leder for serviceområdet.

Julen varer lige til…

Med årene og udviklingen har også arbejdsopgaverne for Bøttcher Fog A/S ændret sig – og her op til jul husker Simon V. Pedersen særligt, hvordan virksomheden førhen stod for opsætning af julelys, når december nærmede sig.

"Før i tiden havde vi mange opgaver, der bestod af julepyntning af butikker, virksomheder og organisationer. Nu til dags står mange selv for den del. Det var ellers opgaver, der virkelig kunne få en i den rette julestemning", fremhæver Simon V. Pedersen.

Det er blevet en tradition for virksomheden, at alle medarbejderne får deres egen ’Bøttcher Fog’-chokolade julekalender, der pryder kontorets vægge som en del af julepynten. Derudover samles hele virksomheden sidste hverdag før jul, hvor der uddeles julegaver og ønskes god jul.

▼

ROSKILDE GIVER OS PLADS TIL VÆKST OG STÆRKE RELATIONER

"Virksomheden har været i konstant udvikling de seneste år, og det glæder os naturligvis. Markedet har kvitteret positivt over for de tiltag, vi har sat i værk, og det har skabt øget lønsomhed og sikret stabil vækst..."

SIMON V. PEDERSEN ››

77

DA ENEVÆLDEN UDÅNDEDE – set fra Roskilde

Under Napoleonskrigene involverede den enevældige Frederik 6. sig på tabernes side. Vi måtte afstå Norge i 1814 og senere ved fredskonferencen i Wien love at indføre rådgivende stænderforsamlinger, som de fandtes hos krigens sejsmagter.

Af Kaare R. Skou, journalist, forfatter

Løftet opfyldte han ikke straks, og stormagterne lod Danmark have sin enevælde i fred helt frem til den 17. september 1830, hvor Europas dominerende politiker, Østrigs udenrigsminister fyrst Metternich gennem sin ambassadør i København Joachim Eduard von Münch-Bellinghausen rådede ham til at få sagen ordnet, fordi det holstenske ridderskab klagede.

vældens ramme ville han modernisere forfatningen så meget som muligt. Ørsted holdt således på, at der kun skulle være én stænderforsamling for hele riget, hvortil Stemann svarede, at så ville forsamlingerne ikke længere være provinsialforsamlinger som i Preussen, men begynde at kræve direkte indflydelse på lovgivningen.

Der gik panik i centralforvaltningen i København.

Metternich sad man ikke overhørig, så nu gik det stærkt. Midt i januar 1831 fik kancellierne ordre til udarbejde stænderforfatninger med forbillede i de preussiske fra 1823. Kongens beslutning fik de københavnske studenter med forfatteren Henrik Hertz i spidsen til at gå i takkedemonstration til slottet, og Det Kongelige Teater ændrede repertoire og opførte nationalstykket Elverhøj.

Den 28. maj 1831 udstedte Frederik 6. sin anordning, Han fulgte i det store og hele Stemann, men der skulle gå yderligere tre år, før alle detaljer var på plads. Riget fik fire forsamlinger: i Itzehoe for Holsten og Lauenburg, i Slesvig by for Slesvig, i Viborg for Jylland og i Roskilde for Øerne plus Island og Færøerne.

Nok havde kongen givet en ordre, men i Danske Kancelli gik sagen i hårknude. Dets syv medlemmer delte sig så ligeligt, de kunne, mellem den gamle kancellipræsident P. Christian von Stemanns ønske om at bevare enevælden så intakt som muligt, og den unge stjernejurist A .S. Ørsteds. Han var ikke demokrat i ordets nutidige betydning, men inden for ene-

78

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

Stænderforsamlingen i Roskilde fik 70 medlemmer og blev allerede fra dag ét toneangivende. Kongen udpegede selv tre medlemmer kendt med forholdene på Island og Færøerne plus to gejstlige, en professor fra Københavns Universitet og fire grundejere. Ved valg skulle der herefter findes 12 repræsentanter for de københavnske borgere og 11 for købstædernes. Det store landbrug fik 17 repræsentanter og det mindre 20.

▼

DA ENEVÆLDEN UDÅNDEDE – SET FRA ROSKILDE

denne repræsentations formand. Roskilde havde ellers et købmandsaristokrati på en håndfuld familier, men da de stemte på sig selv og dermed splittede deres stemmer, kunne håndværkerne sætte deres mand igennem. Det var Svane. Han var med til at stifte byens sparekasse, han stod bag den berømte Vandkursanstalt ved Maglekilde, hvor Katedralskolens elever som nogle af de første i landet modtog svømmeundervisning, og han sad i domkirkeinspektionen. Derfor var det kun naturligt, at han indtog Roskildeborgernes plads i stænderforsamlingen, hvor han kom til at sidde mellem nationalbankdirektør, grosserer H.G. Christensen og overretsprokurator Christian Haagen begge fra København.

Der blev festet på Hotel Prindsen efter valget. Gæstgiveren, kaptajn Nicolai Svejstrup, holdt hyldesttale med et varmt ønske for og håb om, at vort kære fødeland stedse ved borgerenighed måtte høste borgerheld. Det var nu så som så med enigheden.

Han skjulte, at Svane trods alt kun havde fået en lille halvdel af stemmerne, men da der var flere andre kandidater, var han vinder. I en hyldestsang hed det, at Svane var født som sandhedens talsmand, og at hans bane var retfærdens vej.

Enevælden forbød aviserne at skrive om politik, men det rimede dårligt med de nye tider. Et snævert flertal i Roskilde gik som noget af det første ind for at give dem frihed til at referere møderne, men kongen fulgte mindretallet, hvor godsejer Caspar Holten von Grevenkop-Castenskjold havde advaret mod de horder af forhungrede døgnbladsskribenter, der ville strømme til møderne, og hans kollega, Carl de Neergaard, indrømmede, at han allerede ikke talte så frit, som han gerne ville, alene på grund af hurtigskrivernes ellers kedelige officielle referater i Stændertidende.

De små bønder i Roskildes omegn valgte ved valget i 1835 Niels Thomsen til Torp Ladegaard i Skuldelev, mens borgerne i Roskilde, Køge, Hillerød og Frederikssund købstæder som noget nærmest selvfølgeligt valgte farver Thomas Svane (1784-1862).

Svane havde sit farveri i Skomagergade, hvor Søstrene Grene i dag ligger. Han var manden, der i forvejen optrådte alle vegne. Kommunalstyret på den tid var indrettet sådan, at kongen udpegede borgmesteren, men den folkevalgte borgerrepræsentation sad på pengekassen, og Thomas Svane var gennem 42 år

Svane fik plads i det betydende udvalg, som skulle udtale sig om forslaget fra Frederik 6. om at udvide valgretten til borgerrepræsentationerne til at omfatte alle en købstads grundejere. Han samlede flertal for at indstille til kongen, at der blev oprettet toldkontorer i Roskilde og Frederikssund, så varer hertil ikke skulle fortoldes i Rørvig. Roskilde fik sit i 1837. Og Svane stod bag et forslag, der dog viste sig at være et slag i luften. Danske Kancelli havde udsendt en forordning, der forbød stråtage. Ikrafttrædelsen bad han om at få udskudt i 10 år, men næppe havde han foreslået det, før kongens repræsentant, A .S. Ørsted, kunne meddele, at det havde Danske Kancelli allerede besluttet at gøre. Forordningen er aldrig senere trådt i kraft.

Da stænderforsamlingernes tid var ovre, og enevælden udåndede af mangel på kræfter, skulle landet have nye valgkredse for at sammensætte en grundlovgivende rigsforsamling. Befolkningen var nu en helhed og ikke et stændersamfund. Det betød, at købstæder og landdistrikter blev slået sammen, og for Roskilde var det en betændt affære. Købstaden havde det ikke godt med sit opland. Den var overvejende moderat konservativ eller nationalliberal, men politisk uorganiseret, mens en velorganiseret skare af bondevenner – de senere venstremænd – huserede i omegnen.

Kredsen kom til at bestå af købstaden plus Skt. Jørgensbjerg, Vor Frue, Himmelev, Ledøje-Smørum, Sengeløse, Vallensbæk, Herstederne, Taastrup, Jyllinge, Hvedstrup-Fløng og Aagerup. ››

79

››

Thomas Svane, der selv nærmest var nationalliberal, indså, at det var nødvendigt at finde en kompromiskandidat, hvis ikke købstadsvælgerne skulle fejes helt af banen. Den politiske ligning pegede på en købstadsorienteret nationalliberal fra et oplandssogn. Valget faldt på Hvedstrup-Fløngs sognepræst Lorents Lorck (1806-68). Hans forældre døde tidligt, og han var opvokset i København hos en af de første nationalliberale, etatsråd, skibsreder og nationalbankdirektør L.N. Hvidt, der nu som en ældre herre var kendt af alle for sit lange, flagrende hvide hår, men som i sin ungdom havde været en elsket provokatør under det enevældige system.

Lorck blev en af Den Grundlovgivende Rigsforsamlings stille eksistenser. Han tog kun ordet få gange og da til korte bemærkninger. Det eneste aftryk, han satte, var, at han fik flertal for at ikke alene folkekirkens præster, men alle religiøse forkyndere fra anerkendte trossamfund skulle fritages for værnepligt. Derimod faldt et forslag fra hans side om, at rigsdagsmedlemmer ikke alene skulle aflægge ed på at holde Grundloven, men også højtideligt erklære, at de ikke før valget havde givet eller lovet nogen noget og heller ikke modtaget noget fra nogen. Altså et forsøg på en antikorruptionsbestemmelse.

ten måtte opgive, eller kongen måtte opløse Folketinget og få valgt et venligere stemt.

Konseilspræsidenten – statsministeren – på Hans Nielsens tid var den gamle, stokkonservative embedsmand C.A . Bluhme. Han stod med to problemer af en vis størrelse: Der var ingen arvinger til tronen efter Frederik 7., så der skulle findes en tronfølger og vedtages en ny arvefølge, og han ville komme stormagterne i møde i borgerkrigen i hertugdømmerne ved at indføre en fælles toldsats for alle dele af riget og dermed signalere, at det stadig bestod af Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg, som stormagterne ønskede det. Ingen af delene kunne han få flertal for, og derfor måtte Hans Nielsen så hurtigt på valg igen.

Kandidaterne var de samme, men denne gang var rollerne byttet om. Morten Hansen fik flest stemmer, uden at det dog gjorde den store forskel på Christiansborg. Heller ikke han markerede sig på nogen måde, og ved de følgende valg skiftede Roskildekredsen gang på gang sit folketingsmedlem ud, så den til sidst fik ry for at være ganske uforudsigelig.

Da den første rigsdag skulle vælges i 1849, havde Roskilde stadig ikke fået et godt forhold til sit opland, og stemningen i byen var til igen at finde en kompromiskandidat. Det faldt sig da så heldigt, at indenrigsminister Mathias H. Rosenørn (1814-1902) stod uden valgkreds, og han sagde ja til at få Roskildekredsen. Han kom fra Randers og havde ingen tilknytning til Roskildeområdet, og efter fredsvalget af ham glemte han alt om Roskilde.

Hans Nielsen blev ingen succes på Christiansborg.

Han tog aldrig ordet og sad ikke i noget betydende udvalg i de otte måneder, han nåede at være medlem. Politisk var det ustabile tider. Dengang fungerede demokratiet sådan, at kongen, Frederik 7., udpegede ministrene uafhængigt af magtforholdene i Rigsdagen. Dens magt bestod i, at den kunne nægte ministrene penge til deres projekter, som de så en-

80

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

RESPEKT FOR DET VI LAVER

››

Det faldt ikke i god jord, så selv om købstaden arbejdede for endnu en kompromiskandidat i 1852 i form af den nye indenrigsminister, problemknuseren Peter G. Bang, var fredsvalgenes tid forbi. Bondevennerne opstillede gårdmand Morten Hansen (18211901) fra Hove, hvis kvalifikation var, at han holdt aftenskole for egnens bønder. De nationalliberale i købstaden var stadig af den overbevisning, at deres kandidat måtte komme fra oplandet, hvis de skulle have en chance, og det blev da gårdbestyrer Hans Nielsen (1817-93) fra Daastrup. Han havde frekventeret Rødding Højskole, og det måtte, mente man i Roskilde, kunne friste bondevenner til at stemme nationalliberalt. Han blev da også valgt med 310 stemmer mod 216. Så man på købstaden alene, fik Hans Nielsen 250 stemmer mod 2 til Morten Hansen.

Øverst: Der blev festet på Hotel Prindsen efter valget Nederst: Farver Svane (Litografi Roskilde Arkiverne)

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR fra alle os hos Lindskov

.COM Lindskov Communication er et fullservice bureau, som rådgiver om branding, kommunikation og kreative løsninger, der skaber dialog og forståelse – og flytter holdninger, image, adfærd og omsætning.

Bag enhver god forretning findes en dygtig revisor

Hos Dansk Revision, tilbyder vi meget mere end blot revision.

Her får du kvalificeret og konkret sparring og rådgivning, så du og din virksomhed kan udvikle sig i retning af de mål, der er sat.

Vi skaber et solidt overblik, så du fuldt oplyst kan træffe de beslutninger, der kan betyde forskellen på succes og fiasko for din virksomhed og de mennesker, du har ansvaret for.

TAL MED OS ALLEREDE I DAG Tlf. 44 53 77 44

WWW.DANSKREVISION.DK/LOKALE-KONTORER/ROSKILDE

81

SPONSORER Acacia Blomsterkunst Algade 58 4000 Roskilde

Handelsbanken Industrivej 20 4000 Roskilde

Schärfe Begravelsesforretning Jernbanegade 10 4000 Roskilde

Andersen og Enig Karen Olsdatters Stræde 7 4000 Roskilde

KT Skilte Præstemarksvej 11 4000 Roskilde

Skoda Roskilde Københavnsvej 190 4000 Roskilde

Bøttcher Fog Langebjerg 35 D 4000 Roskilde

LINDSKOV Communication Maglekildevej 5 4000 Roskilde

Spar Nord Bank, Roskilde Københavnsvej 65 4000 Roskilde

Caseus Skomagergade 1 4000 Roskilde

Mr. Monopol Skomagergade 24 4000 Roskilde

SuperBrugsen Algade 51 4000 Roskilde

CP ApS Grønningen 12 4130 Viby Sjælland

M/S Sagafjord Vindeboder 18 4000 Roskilde

Vikingeskibsmuseet Vindeboder 12 4000 Roskilde

CR Electric Håndværkervej 8A 4000 Roskilde

Nationalpark Skjoldungernes Land Ledreborg Alle 2B 4320 Lejre

Zleep Hotel Roskilde Algade 13 4000 Roskilde

Dansk Revision Køgevej 46A 4000 Roskilde enp advokater Elisagårdsvej 5, 3. sal 4000 Roskilde Farvehuset Roskilde Helligkorsvej 11 4000 Roskilde Flensborg Bog & Idé Stændertorvet 4 4000 Roskilde Frellsen Industrivej 12 4000 Roskilde Grønager Reklamebureau Jernbanegade 12C 4000 Roskilde

82

NR. 93

|

JUL I ROSKILDE 2019 |

Otto Suenson Ringstedgade 2 4000 Roskilde Restaurant Raadhuskælderen Fondens Bro 3 4000 Roskilde Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Roskilde Kongrescenter Møllehusvej 15 4000 Roskilde Roskilde Teater Låddenhøj 49 4000 Roskilde RTR Gruppen Sdr. Mellemvej 35 4000 Roskilde

RESPEKT FOR DET VI LAVER

▼

"JULEFREDEN SÆNKER SIG"...

DEL DINE JULEDAGE PÅ #AlleTidersRoskilde

- God jul & godt nytår!

83

KIG FORBI

TIL EN KOP KAFFE OG ET UFORPLIGTENDE MØDE GRØNAGER ER LIG MED PASSION FOR DESIGN - OG FOR OS ER DET ALTAFGØRENDE, AT DU SOM KUNDE FØLER DIG TRYG OG HAR TILLID TIL, AT VI SKABER ET VISUELT UDTRYK TILPASSET DIG OG DIN VIRKSOMHED.

MARIANNE DEPPING Grafisk projektleder

LISE DALSGAARD Grafisk designer

ANE KIRSTINE ILSØE SoMe

PER SCHNEIDER Konsulent

KASPER NØRREGAARD Produktionsleder

Jernbanegade 12C 4000 Roskilde Tlf. 46 75 64 64

www.ggp.dk