Tidsskriftet Grønland nr. 3, september 2023

Page 1

TIDSSKRIFTET
NR. 3/SEPTEMBER 2023 71. ÅRGANG DET GRØNLANDSKE SELSKAB
GRØNLAND

Udstilling i Strandgade 102 indtil 31.12.2023

Kulturmøder i Arktis – inuit og

5. Thule Ekspedition

- Fotos

- Film

- Ting

- Tegninger

Arktisk Institut modtager løbende historiske arkivalier vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. Arkiverne (dokumenter, fotografir, kort og bøger) stilles til rådighed for forskning og formidling, til udstillinger og publikationer. Arktisk

Institut,
arktisk@arktisk.dk
Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050 /
/ www.arktiskebilleder.dk

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

Udgives af Det Grønlandske Selskab

L.E. Bruunsvej 10

2920 Charlottenlund

Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk

www.dgls.dk

www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/

SE nr. 19 04 29 28

Spar Nord: 6506 - 3062474369

IBAN: DK 4965 0630 6247 4369

SWIFT/BIC: SPNODK22

Redaktion

Uffe Wilken

Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne –og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med k ildeangivelse.

ISSN 0017-4556

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

122 POVL GÔTKE: Geologi, Grønland og Gud – om en nøgle til Per Kirkebys liv og værk

130 ERIK TORM: Et gyldent lys. Fortællingen om Saalamiits forunderlige livsforløb

152 BENT NIELSEN: 5. Thule Ekspedition og yupik-befolkningen i Rusland

158 KRISTINA T’FELT: Den Litterære Ekspedition til Grønland (1902-1904). Den mulige transformation af den opdagelsesrejsende

170 GERT MULVAD: Grønlands Naturinstituts direktør Klaus Nygaard giver stafetten videre

174 ME DDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Augustinus Fonden, Kong Christian Den Tiendes Fond, og Carlsen-Langes Legatstiftelse.

Grafisk udformning

Uffe Wilken

Tryk Narayana Press

Forsidebillede:

Rockwell Kents akvarel af Salamina (© Rockwell Kent Collection, Plattsburgh State Art Museum NY).

INDHOLD

Et gyldent lys. Fortællingen om Saalamiits forunderlige

livsforløb

RESUMÉ

Artiklen handler om en usædvanlig kvinde, der blev kaldt Saalamiit i Uummannaq området, hvor hun levede sit korte liv. Hun er blevet kendt på grund af den amerikanske maler og forfatter Rockwell Kents bog, Salamina, som handler om hans første ophold i bygden Illorsuit nær Uummannaq, hvor hun var hans kiffq. Bogen blev skrevet under hans andet ophold, hvor hun igen var trådt til som hans ki ff aq. Hendes livsforløb er aldrig blevet beskrevet i sammenhæng, og myter om hende har der været mange af. Jeg har her sat mig for at beskrive hendes livsforløb så fyldestgørende, det er muligt ud fra foreliggende kilder og personlige erindringer fra efterkommere efter Saalamiit og hendes venskabskreds.

Forord

Jeg har i mange år interesseret mig for den amerikanske billedkunstner, forfatter og eventyrer Rockwell Kent (1882-1971) og hans to ophold i bygden Illorsuit i 1930’erne. I den forbindelse støder man uvægerligt på Salamina (Saalamiit) Fleischer Møller, f. Therkelsen (1900-1936), der arbejdede som ki ff aq for Kent under begge hans ophold i Illorsuit. Læsningen af hans bog Salamina og hans beretninger om hende og tiden i Illorsuit vækkede min nysgerrighed omkring hendes livshistorie.

Erik Torm, f. 1943, læreruddannet, skoleudvikler, kulturarbejder, forfatter og fhv. skoleleder.

Siden 2006 frivillig projektmedarbejder ved Uummannaq Polar Institute (UPI) under Børnehjemmet i Uummannaq. Har i dette regi udgivet og stået for udstillinger og skrevet bøger og artikler om mennesker og begivenheder relateret til det arktiske område.

I september 2019 udgav Erik Torm en ny udstilling og kunstbog om den amerikanske forfatter og kunstner Rockwell Kents tre ophold i Grønland i perioden 1929 til 1933. Henvendelse upi@upi.gl.

Salamina er født Therkelsen, gift første gang med Frederik Fleischer 1, med hvem hu n fi k tre børn, inden han døde i 1927. I 1936 blev hun gift for anden gang med Gaba Møller 2 , hvis far Samuel Møller var kateket i Illorsuit. Mellem de to ægteskaber fi k hun et

2 Gabriel Klaus Jens Severin Møller (1910-?), søn af Sara og Samuel Møller, overkateket i Illorsuit

130 Tidsskriftet Grønland 3/2023
1 Frederik Emil Rasmus Fleischer (1895-1927), søn af Nikoline og Jens Fleischer, udstedsbestyrer i Ikerasak
AF ERIK TORM

barn med kolonist og tømrer Jens Lange3. Jeg har derfor eftersøgt yderligere oplysninger om hende i arkiverne og hos hendes efterkommere. Især skylder jeg landsarkivet i Nuuk tak for at fi nde relevant materiale frem til mig. Derudover er jeg stor tak skyldig til efterkommerne Frederik Arqaluk Møller, Sisimiut, og Arnaq Fleischer Hansen, Nuuk, som har bidraget med fotogra fier og værdifulde oplysninger. Desuden skal Helga Sigurdsen, Ikerasak, også takkes for at have bidraget med fotogra fier og oplysninger om Salaminas forældre, søskende, børn og tilknytning til Ikerasak. Takkes skal også Johanne Fleischer, Uummannaq, som har bidraget med mange oplysninger ikke mindst om årsagen til Salaminas død. Endelig også en tak til Sørine Lange og Bo Nørreslet for givtige samtaler.

Indledning

Det skyldes i høj grad Rockwell Kent, at Salaminas navn er blevet stående i eftertiden. Selvom grønlandske kvinder ganske ofte havde stor betydning for, om fremmede fi k succes med deres forehavender i Grønland, hvad enten det drejede sig om tidsbegrænsede ophold og ekspeditioner eller om at slå sig ned i Grønland, så er det sjældent, at de i eftertiden er blevet krediteret for deres indsats, eller i det hele taget blevet husket efter deres død.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Salamina var et bemærkelsesværdigt menneske med en markant personlighed. Hun udstrålede ”et gyldent lys”, fortæller Kent, da han første gang møder Salamina. Det er det lys og den udstråling, hun har, han med det samme bliver betaget af og falder for.

Salamina blev verdenskendt i kraft af, at hun har lagt navn til en af Kents mest læste bøger, Salamina 4, som udkom på dansk i 1936 oversat af Estrid Bannister (1904-2000). Estrid er bedst kendt for at have været det kvindelige forbillede for den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens roman, Barbara 5 . Men selvom Kent gennem sin fortælling om Salamina gør hendes navn levende for eftertiden, så er der også en del forvirring om, hvem hun egentlig er. Årsagen er, at Kent er upræcis i sine oplysninger om Salaminas alder. Det er årsagen til, at Salaminas fødselsår bliver anslået til c. 1907 i Dictionary of Artist Models6 . I bøger og artikler, hvor hun nævnes, er det oftest med denne aldersangivelse. Men hverken årstallet eller oplysningen om hendes tidlige barndom

4 Rockwell Kent: Salamina udkom i USA på forlaget Harcourt, Brace and Company, New York, 1935. Berlingske Forlag stod for den danske udgave, København 1936.

5 Jørgen-Franz Jacobsen (1900-1938): Barbara, Gyldendal 1939

6 Jill Berk Jiminez, Udgivet af Taylor & Francis Inc, USA, 2001, s. 191-192 – ”Born in Greenland, c. 1907. Spent her early years in the Igdlorssuit settlement on Unbekend Ijland.”

Tidsskriftet Grønland 3/2023 131 ERIK TORM
3 Jens Peter Pele Lange (1907-1977), søn af Dorthe og Ole Lange, udligger i Upernavik Kujalleq Figur 1. Saalamiit/Salamina. Udsnit af foto med Salamina på sejltur (foto: Privateje).

er korrekte. Kents fejlagtige oplysning om hendes alder har f.eks. sneget sig ind i Inge Kleivans artikel i Tidsskriftet Grønland nr. 6/1987 7.

7 Inge Kleivan: Rockwell Kent – en engageret amerikansk kunstner i Grønland i 30’erne, Tidsskriftet Grønland nr.6/1987, s. 176-190

Tidsskriftet Grønland 3/2023

Desuden har det skabt forvirring, at hun jævnfør kirkebogen for Uummannaq ikke er navngivet Salamina, men Dorthe Ane Saramine Therkelsen.

Salamina blev født den 27. november 1900 på bopladsen Qarajaq i bunden af Uummannaq fjrden tæt på de to gletsjere Lille Qarajaq og Store Qarajaq. Faderen var kateketen Jakob Pele Thomas Martin Therkelsen (1865-1921) og moderen Justine Dorthe Sara Johanne f. Frederiksen (1859-1921). Faderens søster var Nikoline f. Therkelsen (1874-1947), der blev gift med Jens Fleischer (1847-1930), udstedsbestyrer i Ikerasak.

Salaminas familierelation til Jens Fleischer og Knud Rasmussen

Nogle læsere vil allerede nu være klar over, at hermed er der knyttet en tråd til polarforskeren Knud Rasmussen (1879-1933). Jens Fleischer var bror til Knuds mor og var Knuds højt elskede morbror, ”onkel Jens”. Jens Fleischers hustru Nikoline var faster til Salamina.

Det er takket været Kent, at vi ved lidt om Salaminas opvækst. I bogen Salamina har Kent et kapitel om hendes baggrund og opvækst. Der kan ikke herske tvivl om, at Kents beskrivelser bygger på, hvad hun har fortalt ham om sin opvækst, og hvad han har hørt af beretninger fra hendes familie. Da der er tale om beretninger fra primære kilder, tænker jeg, at det Kent skriver, i høj grad gengiver det, han har lagt øre til og dermed de historier, som har været Salaminas og familiens eg ne fortællinger om hendes opvækst.

132
ERIK TORM
Figur 2. Kirkebog for Uummannaq pastorat, 1899-1905, s. 41 (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv). Figur 3. Pele Therkelsen, Salaminas far, i midten og hans søskende (foto: Ukendt. Privateje i Ikerasak).

Salamina voksede op under gode forhold ikke mindst set i lyset af levevilkårene på de små grønlandske bopladser i begyndelsen af sidste århundrede. Hendes far var en dygtig fanger og jæger og desuden bopladsens kateket8. Han var med andre ord en markant personlighed på bopladsen og havde en fast indtjening som lærer for bopladsens børn. Der er ingen tvivl om, at Therkelsen-familiens relative velstand betød, at Salamina – ud over gode læse- og skrivefærdigheder – fi k en omsorgsfuld og kærlig opvækst, der lærte hende at være selvhjulpen og at begå sig mellem mennesker.

Som andre bopladsbørn levede Salamina et frit liv, hvor hun tilegnede sig de grønlandske livsfærdigheder gennem leg med de jævnaldrende drenge og piger og gennem samværet med de voksne og fælles aktiviteter omkring livets opretholdelse. Hun blev en habil hundeslædekører. Hun gik på jagt efter ryper og måger med sin faders bøsse og skød sæler fra isen. Iført drengetøj (sælskindsbukser og anorak) samlede hun sammen med sin mor brændsel og om efteråret bær i fjldene. Som 10-årig var hun de kolde vintermorgener den første til at stå op uden at kny for at tænde op i komfuret.

Salamina holdt meget af sin faster Nikoline og hendes mand i Ikerasak og kom ofte på besøg i dette meget særprægede og kulturelle udstedsbestyrerhjem, hvor både musik og historiefortælling var i højsædet.

Faster Nikoline og onkel Jens på en gang opdrog og forkælede Salamina. Det fortælles, at Salamina bl.a. blev forkælet med chokolade, som dengang var en luksusspise for grønlandske børn. En dag havde onkel Jens givet hende mere chokolade, end hun kunne spise. Hun gemte derfor resten i den ene kamik, da hun gik ud for at lege, men da det var en varm dag, smeltede chokoladen i kamikken. Det opdagede Nikoline først, da Salamina skulle i seng og f remviste et chokoladebrunt ben.

8 I folketællingen både 1901 og 1911 er Pele Therkelsen registreret som kateket og fanger på

Hun havde en god kontakt til sine to fætre, Frederik og Johan og kusinen Arnaq. Og også til Jens’ mange børn af hans første ægteskab, der ofte var på besøg i Ikerasak. Der er ingen tvivl om, at Knud Rasmussen på sine mange besøg hos onkel Jens også har mødt Salamina, og at kusinerne og fætrene har haft mange oplevelser sammen naturligvis med Knud som ”storebror”, idet han var 15-20 år ældre.

I Kents bog Salamina er der et kapitel 9 om hendes kontakt med Fleischer-familien:

”Hendes besøg i Ikerasak var altid morsomme. De kørte næsten altid derhen om vinteren, og gled stille henover den glatte, snedækkede, frosn e fjord med solens glitrende lys i vest.” (….)

"Og til sidst nåede de målet – dette fantastiske ’uregelmæssigt byggede vidunderhus af tørv’ 10 med 5 værelser fulde af mærkelige ting.”

”Da Salamina blev voksen, besøgte hun hyppigere og for længere og længere tid sin onkel og tante. Hun hjalp til med alt, og den dygtige Nikoline lærte hende alt, hvad hun senere i livet kom til at kende til grønlandsk husholdning.” (….)

”Salamina var kun 20 år, da hendes far døde; og samme år døde hendes mor.”

Salaminas forældre døde under en voldsom in fluenzaepedemi i august 192111 med 14 dages mellemrum, og derfor har Kent her indirekte fået givet den korrekte oplysning, at hun var 30 år, da de mødtes første gang i Uummannaq i august 1931.

9 Rockwell Kent: ”Salamina”, s. 132 I den danske udgave

10 Min oversættelse af originaludgavens sætning: ’that rambling five-room wonder house of turf ’, som i den danske udgave af Estrid Bannister er oversat til ’dette fantastiske vidunderhus af mudder med fem værelser’…

11 I 1921 døde 111 mennesker i Uummannaq distriktet af en voldsom in fluenzaepidemi, som nedlagde bopladsen Qarajaq. De overlevende fra bopladsen flyttede til Ikerasak.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 133 ERIK TORM
bopladsen Qarajaq.

Kent skrev videre:

”Salaminas broder var blevet gift og var flyttet til Ikarasak, og nu flyttede Salamina hen og boede hos onkel Jens og Nikoline.”

Om forvirringen omkring

Salaminas navn

Som allerede nævnt var Salamina i kirkebogen for Uummannaq år 1900 navngivet og døbt: Dorthe Ane Saramine, men ved folketællingen i 1911 var Saramine opført som Dorthe Ane Salomine under Therkelsens husstand i Qarajaq. Ved næste folketælling i 1921 figurerede Dorthe Ane Salomine T herkelsen som tjenerinde ved Jens Fleischers husstand i Ikerasak. Om det var Salamina, der selv havde valgt at kalde sig Salomine, eller om det var familien, der

havde kaldt hende det som kælenavn, eller om det alene var de danske myndigheders skrivemåde, får stå hen i det uvisse. En nær grønlandsk ven har fortalt mig, at hun måske nok ”e r blevet døbt med det danske navn Saramine, men d e fl este, der hedder sådan, bliver på grønlandsk kaldt Saalamiit (i ny retstavning). Efter min bedste overbevisning blev Saalamiit så ”fordansket” igen til Saalamiine, Saalamiina eller Salomine.”12 Sikkert er det, at opholdet i Ikerasak førte til giftermål med den fem år ældre fætter, Frederik (1895-1927). Kent nævner det i sin bog:

”Og det gik så heldigt, at hun giftede sig med deres søn, Frederik, og blev en virkelig datter i huset.”

134 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM
12 Citat fra Kunuunnguaq Fleischer, efterkommer af udstedsbestyrer Jens Fleischer, Ikerasak Figur 4. Familien Fleischers store tørvehus i Ikerasak, 1909 (foto: Arnold Heim, Arktisk Instituts fotoarkiv, foto ID p07478).

De blev viet den 10. januar 1922 i Ikerasak. I kirkebogen er der foretaget en interessant rettelse. Det ser ud til, at der først er blevet skrevet Salomine, men at det efterfølgende er blevet rettet til Saramine. En mulig forklaring er, at præsten først har skrevet det aktuelle kaldenavn, men efterfølgende er blevet opmærksom på, at det lovformelige dåbsnavn var Saramine og derfor rettet i kirkebogen i overensstemmelse hermed.

I de følgende å r fi k parret tre børn, Regine (f. 1922), Frederik (f. 1923) og Helene (f. 1926). Men allerede i 1927 døde Frederik senior af tuberkulose eller måske snarere tyfus, som angivet i kirkebogen. Efter Frederiks død slog Salamina sig ned i Uummannaq med sine tre børn. Da hendes svigerfar var blevet pensioneret som ud stedsbestyrer, havde han også slået sig ned i Uummannaq og levede her de sidste år af sit liv.

Rockwell Kent møder Salamina

Det var i Uummannaq, at Salamina første gang mødte Kent i august 1931. Dette møde er beskrevet i den danske udgave af bogen Salamina, s. 61, men her gengivet i min oversættelse fra den engelske udgave, hvor jeg har forsøgt at bevare Kents rytmiske og staccato-agtige fortællestil:

”Jeg var blevet fortalt, at der i hele Nordgrønland ikke fandtes nogen så trofast, så ædel, så smuk og i det hele taget så bedårende som en, der hed Salamina. For

meget? Nej, nej, ikke for en husholderske i et etværelses hus.

(….).

Danskerne i Umanak interesserede sig øjeblikkeligt og aktivt for mit hjemlige problem. En husholderske? Selvfølgelig. Du skal have en. Der er Karen – men hun er gammel og svag; og Martha – jamen hende ville jeg ikke tage. Ja, Dorthe er en skønhed, men hun er forkælet. Og Antoinette er et ’Aftenblad’; du ved – en aftenavis der spreder nyheder, dine nyheder. Og Salamina? Jo, hun er her. Til ingen nytte; Hun ville aldrig sige ja. Så er der…. ”Jeg vil tale med Salamina”, afbrød jeg.

Jeg kendte engang en ung fyr – e n fin fyr – der var så nedtonet i sin fremgangsmåde, når han datede med piger, han i k ke kendte, at han brugte telefonen; og som på det aftalte mødested gemte sig bag en søjle for først at se hende an. Han tog ingen chancer; en lavmælt og klog, men ikke særlig pæn praksis. Jeg forsøgte mig med samme fremgangsmåde.

”Lad mig møde hende”, bad jeg. ”Men ikke et ord om hvorfor”.

Når jeg nu ser tilbage på mit første møde med Salamina, husker jeg lys, – lys så stærkt, at jeg bliver blændet af det. Jeg husker, at sollyset strømmede ind gennem vinduet, at solstrålerne tegnede sig skarpt på en skyggefuld baggrund og dannede lysende pletter på det skurede gulv.

Jeg husker, at der stod røde pelargonier

Tidsskriftet Grønland 3/2023 135 ERIK TORM
Figur 5. Kirkebog for Uummannaq pastorat, 1915-1921, s. 156 (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv).

Figur 6. Fleischer-familien 1909. Tv Jens Fleischer med Arnaq på skødet. I midten en ukendt pige med Johan, Salaminas fætter på skødet. Th Nikoline, Salaminas faster (foto: Arnold Heim, Arktisk Instituts fotoarkiv, foto ID p07480).

i vindueskarmen, der glødede i sollyset som cinnober. Jeg er i et rum fyldt med lys, der er så kraftigt, at endog skyggerne er gyldne. Et gyldent lys og midt i det, ud fra det eller som kilde til det –det er uvist! – der står en kvinde.

”Men jeg har tre børn”, sagde Salamina, for jeg havde selvfølgelig alligevel plapret ud med mit ærinde, ”og jeg vil ikke forlade dem”. Selvfølgelig skal hun ikke det! De skal komme med.

Der blev meget stille i køkkenet. Salamina tænkte. – ”Godt”, sagde hun, ”så k o mmer jeg. Jeg bliver hos dig et stykke tid og prøver det. Og hvis jeg kan lide det, bliver jeg for altid”.

I september 1931 sendte Kent et brev til sin gode ven, polareventyrer og forfatter Peter Freuchen (1886-1957), hvor han fortalte, at han havde ansat Salamina som sin ki ff aq (en kvinde eller mand, der arbejder som medhjælper fx hushjælp), og va r fly ttet sammen med hende:

“I’m settled in Illorsuit. Built my house. Have again wife + 3 no 2 children. All live in one room. A bit messy, funny and grand. My wife – or kifak – is one Salomine Fleischer. Do you know her? Cousin b y m arriage, of Knud”.13

Kent var således fuldt ud bekendt med Salaminas familierelationer, da han ansatte hende, og de flyttede sammen i Kents nybyggede træhus i Illorsuit. Brevet viser også, at Salamina er blevet præsenteret som Salomine ved deres første møde. Det må derfor være Kent, der ændrede staveformen på hendes navn, sikkert fordi han ikke har brudt sig om den mulige amerikanske udtale af navnet Salomine.

Før ind flytningen besluttede Salamina sig for, at den ældste datter, Regine, skulle bo hos hendes kusine og afdøde mands søster, Arnaq, i Ikerasak. Og efter cirka en måned blev sønnen, Frederik, flyttet til børnehjemmet i Uummannaq, fordi han var blevet syg af tuberkulose. Tilbage var Helene, som Kent blev ”stedfar” for gennem begge sine ophold i lllorsuit. Når Kent omtaler Helene, så er det positive vendinger, så han har sikkert været en god ”stedfar” for hende.

Kent havde oprindeligt lovet Salamina at bygge et rum mere til huset, men kort efter ind flytningen gav hun udtryk for, at hun syntes, at et rum var nok til dem. I bogen Salamina skrev Kent:

13 Oversat: “Jeg har slået mig ned i Illorsuit, bygget mit eget hus, fået kone + tre, nej to børn. Vi bor alle i et værelse. Det er en smule besværligt, underligt og storslået. Min kone – eller kiffaq – er en Salomine Fleischer. Kender du hende? Gennem sit ægteskab er hun kusine til Knud”. Kgl. Bibl., Tilg. 531, kapsel 46

136 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM

”Foreløbig var der kun en ting, der pinte hende – nemlig at jeg sov på gulvet. Jeg opdagede efterhånden, at det var hende meget om at gøre, at formerne blev overholdt; Hun brød sig i høj grad om, hvad folk sagde. Det faldt tilbage på hende, at hendes herre sov på gulvet. Hun græd over min stædighed. Jeg fortalte hende, at i Amerika rejste herrerne sig altid for damerne – og tilbød dem deres senge.

Således levede vi nu i fire uger, indtil Frederik, den ældste, en dreng på omkring otte år, blev sendt til sanatoriet i Umanak, med spirende tuberkulose. Nu var vi tre tilbage. Jeg kan næsten sige, at vi var to, for aldrig mærkede eller hørte man noget til den lille, stilfærdige Helene.”14

Salamina og Rockwell Kent i Illorsuit

Kents bog Salamina er en hyldest til Salamina uden at være et skønmaleri. Hans samliv med hende som sin ki ff aq og ”hustru” blev med op- og nedture for dem begge. Det var nok uundgåeligt, når et hverdagsliv skulle udleves i et hus med kun et rum, og når aktørerne var en sprudlende og karismatisk kunstnersjæl og en stærk og selvbevidst grønlandsk kvinde med et barn.

Det var på samme tid et menneskeligt møde mellem to selvstændige personligheder og et kulturmøde mellem grønlandski nuitisk og vestlig livsopfattelse. I bogen

14 Rockwell Kent: ”Salamina”, s.64-65

beskriver Kent mange kon fl iktfyldte hændelser fra deres liv sammen, hvor deres gensidige forventninger til hinanden ikke altid gik i hak. Jeg vil anbefale, at man selv læser bogen. Det vil være for omfattende her at citere fra bogen.

Et par hændelser skal dog kort nævnes. I arkiverne i USA fi ndes et brev fra Salaminas hånd dateret den 30. januar 193215. Det er et brev skrevet i fortvivlelse efter at Kent har smidt hende ud på grund af en kon fl ikt omkring madlavning til nogle gæster, som han har inviteret til spisning. Kon fl ikten er beskrevet i Greenland Journal16, men ikke i Salamina. Brevet har en indledning henvendt til den person, hun gerne vil have til at oversætte brevet til engelsk. I indledningen skriver hun, at Kent, som før har været hende hengiven, ikke vil vide af hende mere og vil, at hun skal forlade ham. Det kan hun næsten ikke magte at skulle gøre, medens Kent endnu er i landet, men hun håber på, at han vil forandre mening. Måske, skriver hun, skyldes denne forandring i hans holdning til mig bygdesladder. De blev forligte igen ret hurtigt, og deres samliv fortsatte.

En anden kon fl ikt, der sårede Kent meget, var et resultat af hans a flønning af Salamina for hendes arbejde som ki ff aq.

15 Brev fra Salamina til Rockwell Kent fra 30/1

1932, Brevet er oversat til både dansk og engelsk, –Archives of American Art, reel5220, frame227-232

16 Rockwell Kent: Greenland Journal, s. 141-142

Tidsskriftet Grønland 3/2023 137 ERIK TORM
Figur 7. Udsnit fra Kents brev til Freuchen i september 1931 (Kgl. Bibl., Tilg. 531, kapsel 46).

Kent havde fra begyndelsen ladet hende råde frit over sin pengekasse også til egne private formål og ikke givet hende en fast månedlig løn. Han synes, at han på denne måde havde givet hende langt bedre økonomiske vilkår og muligheder end en fast løn på 10 kr. om måneden, som dengang var niveauet for en ki ff aq ansat hos danskerne. I marts 1932, da Salamina havde a rbejdet for Kent i otte måneder, bad hun pludselig om at få sin løn. Da Kent forsøgte at forklare, hvordan han havde tænkt, var hendes hånlige svar: Ja, gaver! – men jeg har ikke fået min løn. Kent blev vred, men Salamina fi k sin løn og flyttede over til Margrethe og Rudolf, fordi Kent havde brug for ro, og kort tid efter skulle han alligevel afsted for at hente sin hustru Frances i Qeqertarsuaq, så Salamina skulle under

alle omstændigheder flytte ud. Da Kent tog af sted, var kon fl ikten overstået.

For de som måtte tænke, at her er igen et eksempel på en hvid mands udnyttelse af en grønlandsk kvinde, så er det ikke det billede, jeg får ved læsning af Salaminas breve og bogen – eller ved samtaler med nogle af salaminas efterkommere. Uanset modsætninger og kon fl ikter er fortællingerne om deres liv med hinanden båret af en g rundlæggende fascination og respekt i deres indbyrdes forhold.

Kent er naturligvis som enhver anden rundet af sin tidsalder og utvivlsomt påvirket af det kvindesyn, der er fremherskende i samtiden. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at han ikke fremstår mere patriarkalsk i sit forfatterskab, end tilfældet er.

138 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM
Figur 8. Salamina foran døren til Kents hus (foto: Rockwell Kent. Privateje i Uummannaq).

Kent bestræber sig på hele tiden at møde den grønlandsk-inuitiske livsforståelse i øjenhøjde og med ligeværdighed, selvom han aldrig lærer at forstå den i dybden. Det er kulturmødets grundlæggende vilkår, at det man ikke selv er rundet af, kommer man sjældent til at forstå helt til bunds.

Men for at Kents og efterkommernes ord ikke skal stå alene, så det er nok på sin plads også at lade Salamina få ordet. I ”The Archive of American Art ” i USA fi ndes der breve, som Salamina har skrevet til Kent.

I det før omtalte brev fra 30/1 193217 oversat af Knud Oldendow (1892-1975), inspektør i Nuuk, skriver hun:

”Kære Kent!

Mange Tak for de 6 Maaneder jeg har været hos dig, du har været saa god ved mig

17 Brev fra Salamina til Rockwell Kent fra 30/1 1932, Brevet er oversat til både dansk og engelsk, –Archives of American Art, reel5220, frame227-232

og givet mig Kost og Husly. Hver Morgen har du hilst mig paa den kærligste Maade og drukket Kaffe med mig. Aldrig vil jeg glemme, alt det, vi har haft sammen, jeg elsker dig, som man elsker sin Mand, fordi du har behandlet mig som din Kone. Tak for alle dine Gaver og din Godhed mod min lille Pige Helene, som jeg ved, du holder af.

Blot du engang imellem vil tænke paa mig, hvis jeg nu skal forlade dig, og ikke glemme mig, som det, man har kastet bort. Du ved jo, hvor jeg holder af mit Arbejde her i huset og vil forlade det med samme Sorg, som man forlader en Moder. Hvis jeg maa forlade dig, maa jeg sørge, som over Døden.

Jeg kan slet ikke taale at tænke paa alt det gode imellem os. Jeg skulle jo være hos dig og hjælpe dig lige til din Kone kom, du har jo selv sagt, at du vilde beholde mig lige til du skulde rejse.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 139 ERIK TORM
Figur 9. Knud Nielsen, Salamina og Rockwell Kent i hans stue (foto: Ukendt. Privateje i Uummannaq).

Paa Festdage vil jeg savne dig altid. Jeg haaber, at al det tunge jeg skal igennem maa lettes lidt for mig og ønsker dig alt godt i dit Arbejde. Min kære elskede Kent, Gud bevare dig og føre dig godt hjem til dit Land”.

I et senere brev fra den 10/9 1935 formentlig oversat til engelsk af Kents ven pastor Svend Hertling (1905–1979) kort tid efter, at Kent var rejst fra Illorsuit for sidste gang, skriver Salamina:

“Asassara Kinte! (…). Sometimes it is too hard for me never to see your face and hear your voice when I call t mind of your love to mee. Through your letter and your words, I am consoled to see your love to me even now when we cannot meet again.”18

Hun nævner også i dette brev hans omsorg for hende og hendes børn, og skriver, at hun aldrig vil glemme ham, så længe hun lever. Dette sidste brev fra hendes hånd til Kent er gengivet sidst i artiklen (figur 28).

Salamina flyttede ind hos Kent under begge hans ophold i Illorsuit. Da Kents hustru Frances besøgte ham i foråret 1932 flyttede Salamina ud, men hun havde fortsat en familiær forbundethed til dem begge og deltog i fester og ture sammen med dem.

Ægteparret Kent levede i et gensidigt åbent ægteskab, så Frances kendte til ægtefællens udenom ægteskabelige aktiviteter, og der var ikke synlige kon fl ikter eller jalousi mellem Salamina og Frances.

Kents beskrivelse af Salaminas modtagelse af Frances19, da hun ankom til Illorsuit,

18 Oversat: ”Kære Kinte! (…). Sommetider er det for hårdt for mig aldrig at se dit ansigt eller høre din stemme, når jeg tænker tilbage på din kærlighed til mig. Gennem dit brev og dine ord trøster det mig at se din kærlighed til mig, selv nu hvor vi ikke kan mødes.” – Archives of American Art, reel5187, frame578-580. Brevet er gengivet i fig. 28

19 Rockwell Kent: Salamina, s.280-281

er på mange måder interessant. Selv efter næsten et års samliv med Salamina har han efter min opfattelse stadigvæk en etnocentrisk tilgang til det inuitiske syn på kærlighed og parforhold, der endnu i 30’erne var gældende.

”Efter at have nydt den næsten ubegrænsede autoritet, som er en grønlænderkvindes ret, kunne man måske have ventet tegn på krænkelse ved udsigten til at blive fortrængt af en retmæssig og elsket kone. Hun viste ingen. Og hun havde alt for lidt kontrol over sig selv til at kunne have skjult den mindste smule jalousi. Jeg tror, at hun var sikker på, at hun ville vedblive at være ligeså uundværlig for os begge, som hun havde været det for mig. Hun var sikkert ikke i tvivl om, at vi begge ville være lige kammeratlige imod hende; ud fra mig havde hun regnet ud, hvordan min kone ville være. Salamina ville væ re vor ven. Og så var det én ting til.

Jeg havde ikke forstået at værdsætte den årvågenhed, denne forbandede energi, hvormed hun havde fulgt mine skridt; men det ville Frances.

”Værsågod”, ville hun sige, når hun overgav mig, ”tag ham nu. Han har gjort mig mange bekymringer, men jeg har gjort mit bedste. Nu skal vi se, hvad vi to kan gøre i fællesskab”. Og ganske rigtig kom hun også løbende til Frances med sladder:

– Kinte står og taler med Amalie på stranden – eller noget lignende”

At Frances heller ikke var jaloux, men har en lettere ironisk distance til Kents sidespring, understreges af et brev fra hende til Magda Freuchen i juni 193320, hvor hun nævner et brev fra Salamina til Kent, som han har bedt Freuchen oversætte for sig:

140 Tidsskriftet
ERIK TORM
Grønland 3/2023
20 Kgl. Bibl., Udtag 531, kapsel 46, Magda Freuchen (1887-1960) er Peter Freuchens anden hustru

”Rockwell asks me to thank Peter for the fine translation of Salaminas letter,…” og “Rockwell loved the Greenland girls so much that he now has very little use for tall women with white skins.”21

Freuchen skrev til Kent den 19/6 193322 om indholdet af Salaminas brev. Salaminas brev var skrevet før ægteparrets afrejse fra Illorsuit, hvor hun som nævnt er flyttet ud af Kents hus. Freuchens oversættelse lyder:

21 Oversat: ”Rockwell beder mig takke Peter for den gode oversættelse af Salaminas brev…” og ”Rockwell elskede de grønlandske kvinder så meget, at han nu har meget lidt interesse for høje kvinder med hvid hud.”

22 Brev fra Peter Freuchen til Rockwell Kent den 19/6 1933. Archives of American Art, reel5187, frame538

“My beloved Kente, When are you travelling back to your country? I hope it will be a pleasant job for God will take care of you, so you will reach it safely. I love you. Salamine.”23

Peter Freuchens og Knud

Rasmussens relation til Salamina Salamina har mødt Freuchen og hans første hustru, Navarana (død 1921), og deres børn flere gange. I et brev til Kent fra den 1. september 1932 nævner Freuchen specielt Salamina, som har været god ved hans børn og Navarana. Han takker også for den hilsen,

23 Oversat: ”Min elskede Kente, Hvornår rejser du tilbage til dit land? Jeg håber, det vil være et rart job for Gud at sørge for, at du kommer sikkert hjem. Jeg elsker dig. Salamine”.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 141 ERIK TORM
Figur 10. Salaminas datter Helene. Akvarel af Rockwell Kent (© Rockwell Kent Collection, Plattsburgh State Art Museum NY).

han gennem Kent havde fået fra Salamina. 24 Med forholdet til Salamina var Kent kommet ganske tæt på Knud Rasmussens grønlandske familie og venner. Måske for tæt efter Rasmussens mening? Hvornår han første gang har hørt om relationen mellem de to, er uvist. Det er ikke usandsynligt, at Freuchen har været budbringeren, men det kan også sagtens være gennem grønlandsk familie eller venner, at rygterne er nået frem til Knuds øre. På et eller andet tidspunkt i efteråret 1931 har Rasmussen vidst besked. Da han kom til Uummannaq i ju li 1932 for at hjælpe den tyske fi lmekspedition 25, er Salamina dog flyttet ud af Kents hus, fordi hans hustru Frances som tidligere nævnt i begyndelsen af maj var ankommet til Illorsuit. Salamina boede derfor hos Kents nærmeste venner Margrethe og Rudolf Qvist, men gik st adig til hånde som ki ff aq for Frances og Kent. Knud Rasmussen kan have mødt Salamina, da han den 6/7 1932 om morgenen gjorde et kort ophold i Illorsuit på vej til bygden Nuliar fi k på Karrat-øen, hvor den tyske fi lmekspedition på det tidspunkt havde hovedkvarter, men det foreligger der intet om.

24 Brev fra Peter Freuchen til Rockwell Kent 1/9 1932. Archives of American Art, reel-5184-frames 460-461

25 Spille fi lmen SOS Eisberg af den tyske fi lminstruktør Arnold Fanck med Leni Riefenstahl i hovedrollen.

Hvem er far til Jokum, Salaminas fjrde barn?

Den 25/4 1932 tildeltes Salamina efter indstilling fra kolonibestyreren i Uummannaq en understøttelse for enker på 40 kr. for fi nansåret 1932/3326 Året efter den 17/2 1933 indstillede kommunerådet i Illorsuit Salamina (som enke og mor til tre børn under 14 år) til en understøttelse på 100 kr. i fi nansåret 1933/3427, selvom hun på dette tidspunkt kun har datteren Helene hjemboende. Efter at Kent var rejst, boede hun i hans hus. Huset blev efter anden verdenskrig flyttet til Uummannaq, som bolig for Margrethe og Rudolf Q v ist, da de flyttede fra Illorsuit. Efter deres død overtog plejesønnen Adam huset. Det fremgår af et brev fra 1968 fra lægefruen Lene Østergård-Hansen til Kent 28. Huset blev nedrevet omkring 1970.

26 Skrivelse fra landsfogeden Philip Rosendahl til kolonibestyreren i Uummannaq (Rigsarkivet, Landsfogeden for Nordgrønlands korrespondance (1915-1950), H83, Jour.nr. 186/32 løbenummer 9)

27 Skrivelse nr. 164, F.A. 1932/33 fra Kolonien Umanak til landsfogeden for Nordgrønland (Landsarkivet i Nuuk)

28 Brev fra Lene Østergård-Hansen til Rockwell Kent den 7/3 1968, Archives of American Art, reel5230, frame1133: ”I can tell you that your house in Igdlorsuit is moved to Umanak and the owner’s name is Adam Quist”.

142 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM
Salaminas tre børn med Frederik Fleischer: Figur 11 (tv.) Regine som ung, ca. 1935. Figur 12: Frederik som voksen, ca. 1965. Figur 13: Helene som voksen, ca. 1970 (familiefotos i privateje).

Mellem Kents to ophold i Illorsuit har Salamina fået sønnen Jokum (Juuku) den 1. juni 1933. På det tidspunkt var hu n flyttet til sin familie i Ikerasak for at føde. I kirkebogen er han opført som uægte søn af Jens Lange, kolonist i Uummannaq, hvor han arbejdede som bødker og tømrer for kolonistyret. Kent fortæller, at Jens er søn af udstedsbestyrer Johan Lange, men hans navn fremgår ikke af oversigten over Langes husstand i folketællingen i 1921, så det er en misforståelse. I folketællingen er der to personer med navnet Jens. Men det er helt sikkert Jens Peter Pele Lange (f. 19/8 1907 i Sdr. Upernavik), søn af udligger Ole Lange og hustru Dorthe, der er faderen. Det er bekræftet a f Juukus halvsøster Sørine Lange.

Kent har i september 1932 afhentet Jens Lange i Uummannaq, for at han skulle hjælpe til med at bygge det danse- og forsamlingshus, som Kent havde besluttet at opføre som gave til befolkningen. Der er ingen tvivl om, at Jens var en meget dygtig tømrer og har hovedansvaret for det vellykkede byggeprojekt. Jens

ha r ifølge efterkommere også ansvaret for bygningen af andre huse i Uummannaq-distriktet.

Da Kent og Frances kom tilbage til Illorsuit med Jens, stod Salamina på stranden for at tage imod dem og Jens. Hvad Frances og Kent ikke vidste på dette tidspunkt var, at Salamina på tre ugers ferie i Uummannaq havde ladet sig charmere af Jens, og nu var vendt tilbage til Illorsuit for at være sammen med ham. Parret flyttede ind hos Kents nære venner Margrethe og Rudolf Qvist.

Kent fortæller:

”Fra det øjeblik, da han (dvs. Jens) kom, og lige til vi rejste hjem, var Margrethes hus, hvor Salamina nu boede, også hans. Det var det eneste indfødte hus, hvor der var rullegardiner. De rullede dem ned; fred være med dem.”29

Det er således uomtvisteligt, at alt peger på, at Jens Lange ikke alene i kirkebogen er udlagt som barnefader, men også de facto er far til Jokum! Forholdet til Salamina har dog været afsluttet inden Jokums fødsel, idet Jens Lange den 3. marts 1933

Tidsskriftet Grønland 3/2023 143 ERIK TORM
29 Rockwell Kent: ”Salamina”, s.281 Figur 14: Frances Kent (foto skannet fra Dagens Nyheder 4/3 1932). Figur 15. Frances, Rudolf, Salamina, Margrethe og Helene på picnic i fjeldet ved Illorsuit (foto: Rockwell Kent © Rockwell Kent Collection, Plattsburgh State Art Museum NY).

indgik ægteskab med Kathrine Pollas30.

Rockwell Kents andet ophold sammen med sønnen Gordon

I slutningen af august 1934 vendte Kent tilbage til huset i Illorsuit, og Salamina flyttede med det samme ind for at være hans ki ff aq. Med hende fulgte børnene Helene og Jokum.

Allerede i juni havde Kent sendt et telegram 31 til landsfogeden Philip Rosendahl, hvori han fortalte, at han ville udgå med M/S Disko, 3. rejse til Illorsuit, og at

30 Kirkebogen for Uummannaq pastorat, 1922-1934, s.156 (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv)

31 Telegram til landsfogeden den 7/7 1934 foranlediget af Rockwell Kent, Grønlands landsarkiv

Salamina skulle have besked om at gøre huset klar til hans ankomst. Hun var med andre ord adviseret på forhånd og klar til at modtage ham, da han ankom.

A flønningen af Salamina forløb under Kents andet ophold tilsyneladende uden de kon fl ikter, som havde skabt dårlige vibrationer imellem dem under hans første ophold. Salamina fi k sin løn i form af checks (figur 19), som Kent selv kreerede. Pengene kunne Salamina hæve fra Kents konto under den danske koloniadministration.

Det er under dette ophold i 1934-35, at Kent skrev bogen om Salamina. Under hele opholdet var han ledsaget af sin 14-årige søn Gordon. Kent byggede et tørvehus til Gordon ved siden af sit træhus, men det endte med,

144 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM
Figur 16. Navarana og Peter Freuchen med deres to børn, o. 1920, Det kgl. Bibliotek (foto: Holger Damgaard).

at han for at få ro til at skrive, selv opholdt sig i tørvehuset i de vågne timer. Gordon kom godt ud af det med Salamina og børnene og i det hele taget med den lokale befolkning. Han lærte sig grønlandsk og levede et fangerliv sammen med de voksne fangere i Illorsuit. Det kom ham til gavn, da han senere under 2. verdenskrig blev indkaldt til den amerikanske hær i Grønland. I 1990’erne besøgte Gordon Sisimiut og Uummannaq for at mødes med de gamle bekendte fra hans tid i Grønland, der endnu levede.

I maj 1936 indgik Salamina sit ægteskab med Gabriel Møller, søn af kateketen i Illorsuit Samuel Møller og hustru Sara. Det fremgår af et brev fra udstedsbestyrer Axel Skjold til Kent:

“…and other great newness is that Salomina has merry to Gabriel Møller the oldest son of the cateket Samuel, it was the month of May”. (Brev fra Axel Skjold til RK, 6.9.1936) 32

Jeg har valgt i dette og det senere citat at bevare Skjolds sproglige formuleringer på engelsk, selvom de er mangelfulde.

Salaminas alt for tidlige død

Parret fi k kun kort tid sammen. Allerede den 5. oktober 1936 døde Salamina. Det fremgår af et telegram til Kent fra vennen pastor Svend Hertling. Telegrammet blev fulgt op af et brev den 7. april 1937, hvor Hertling skrev:

32 Oversat: ”…og en anden stor nyhed er, at Salamina har giftet sig med Gabriel Møller, den ældste søn af kateketen Samuel. Det var i maj.”

“I am sorry to say that Salamina isn’t now among your living friends. Salamina married in September Gâba Møller, Sâmus ernera (Samuels søn), but only a few weeks they lived as man and wife. During the terrible tempest on 26th of September she tumbled down and hurt herself and died a few days later”. 33

Men allerede den 11. februar har Skjold i et brev til Kent fortalt en ganske anden historie om dødsårsagen:

“But Mr. Kent we are sorry that we must send you the sorrowful message that Salomine death 5. October. We cannot understand she is death. We like her so very much

33 Oversat: “Jeg er bedrøvet over at skulle fortælle, at Salomina nu ikke er blandt dine levende venner mere. Salamina giftede sig i september med Gâba Møller, Sâmus ernera (Samuels søn), men de fi k kun få uger sammen som mand og kone. Under den frygtelige storm den 26. september faldt hun ned og blev hårdt kvæstet,

Tidsskriftet Grønland 3/2023 145 ERIK TORM
og hun døde få dage senere.” Figur 17. Teksten er: 1. juni, 1933, Udstedet Ikerasak, Jens Jokum Vilhelm Therkelsen Møller, Uægte søn af enke Dorte Ane Salomine Fleischer, 33 år ved Ikerasak. Barnefader kolonist Jens Lange ved Uummannaq. Udskrift af kirkebogen for Uummannaq pastorat, 1922-1934, s. 32 (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv). Figur 18. Gordon og Rockwell Kent på vej til Grønland den 27. juli 1934 (foto: Holger Damgaard).

because she was a very good and clever women. The cause of her death was, that she should have a children but the children came to early and she got some gastritis and some pneumonia and death in the course of few days.

The little Helena and Joku lived by Samuel’s house and a think in the summer

Skjolds forklaring burde være den mest troværdige, fordi han som udstedsbestyrer i Illorsuit var tæt på de lokale begivenheder. Men da ha n, som tidligere antydet, ikke var nogen ørn til engelsk, hvad brevet klart dokumenterer, så har han måske haft svært ved at forklare de faktiske hændelser på engelsk. Hertling bor ikke i Uummannaq- distriktet, og har derfor kun hørt om Salaminas død gennem beretninger.

Men i øvrigt behøver de to beretninger ikke at modsige hinanden al den stund, at

34 Oversat: “Kent, vi er kede af, at vi må sende dig den sørgelige meddelelse, at Salomine døde den 5. oktober. Vi kan ikke forstå, at hun er død. Vi holdt så meget af hende, og hun var en god og klog kvinde. Årsagen til at hun døde var, at hun ventede barn, men barnet blev født for tidligt, og hun fik mavekatar og lungebetændelse og døde i løbet af få dage. Den lille Helena og Joku bor i Samuels hus og jeg tror at Helena og Joku i løbet af sommeren vender tilbage til Ikerasak.”

146 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM
Helena and Joku went back to Ikerasak”. 34 Figur 19. Håndtegnet check af Rockwell Kent udstedt til Salamina. (Privateje i Danmark). Figur 20. Salamina med Jokum på armen (foto: Rockwell Kent). Figur 21. Jokum som ung mand (© Rockwell Kent Collection, Plattsburgh State Art Museum NY. Familiefoto, privateje I Sisimiut).

Salaminas abort og efterfølgende død kunne være forårsaget af en voldsom ulykke. Hertling har måske kun hørt rygterne om ulykken, og at hun efterfølgende var død, men ikke hørt, at hun ventede barn.

Jeg har fået årsagen til Salaminas død bekræftet af efterkommere, som har hørt beretningerne fra beboere i Illorsuit, der har kendt Salamina. De fortæller, at hun døde efter en ulykke forårsaget af et orkanagtigt stormvejr en af de sidste dage i september 1936. Hun skulle bære en stor og tung træramme med et udspændt sælskind til forsamlingshuset, da et orkanagtigt vindstød fi k hende til at miste kontrollen over rammen på vej ud ad døren. I et forsøg på at fastholde rammen blev hun ramt med voldsom kraft i maveregionen med indre læsioner og en ufrivillig abort til følge. Hun døde den 5. oktober som følge af de indre kvæstelser, hun havde pådraget sig.

Efter Salaminas død boede Helene og Jokum hos Gabas forældre, kateketen Samuel Møller og hans hustru Sara. I løbet a f sommeren kom Helene til familie i Ikerasak, mens Jokum blev adopteret af Sara og Samuel Møller. Jokum, som var blevet døbt Therkelsen (Salaminas familienavn), fi k senere tilladelse fra Grønlandsadministrationen i november 1944 til at ændre sit ef ternavn til Møller. Det fremgår af kirkebogen for Uummannaq pastorat.

Jokum blev i 1950'erne gift med Louise Grønvold, som ha n fi k ni børn med. Han døde ved et selvforskyldt vådeskud 31 år gammel 35 i 1965.

Salaminas legat

Kent blev dybt berørt af Salaminas alt for tidlige død. Han besluttede sig for, at der skulle sættes et minde over hende. En

35 Det fremgår af et brev fra Lene Østergård til Rockwell Kent 18/3 1968. Lene Østergårds mand var læge i Uummannaq i 60’erne, og parret adopterede et af Jokums børn, Nikoline (f. 9/3 1961). Archives of American Art, reel5187, frame581

mindesten var under overvejelse, men det endte med et legat i hendes navn oprettet af Frances, Rockwell og Gordon Kent til støtte for ”trængende kvinder og børn i Umanak distrikt”.

I et brev til Pastor Svend Hertling den 22/7 1937 fortæller Rockwell om processen og beslutningen:

”Dear Pastor Hertling: Since writing to you I have been in correspondence with friends in Denmark who have talked with Daugaard-Jensen and I have talked with Peter Freuchen. As a result of this I am establishing, for Frances, Gordon and me, a memorial fund to Salamina. The fund now amounts to about 4500 kroner. I shall hope to increase it from time to time. (…). Just what the terms of the endowment are to be I can’t say, for I have left that in the hands of a Danish committee consisting of Peter Freuchen, Estrid Bannister and Janus Sørensen. It has to be for the needy women of Umanak District exclusive for the settlement of Umanak, for in that settlement there are so many Danes resident that the needy will always be well taken care of. It

Tidsskriftet Grønland 3/2023 147 ERIK TORM
Figur 22. ”Salomina døde fredeligt 5/10. Hertling”. Telegram fra Svend Hertling til RK, 4.11.1936. Archives of American Art, reel5187, frame682.

is particularly for mothers, married and unmarried, and its administration locally is to be in the hands of the Greenlanders themselves.”36

Oprettelsen af legatet blev offentliggjort i ”Beretninger og kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland” i juni 1937 s. 1082 (figur 24) og i AvangnâmioK, nr. 9, den 1. september 1937 (figur 25).

Ifølge fundatsen består bestyrelsen fra begyndelsen a f fi re medlemmer, byretsdommer Jørgen Berthelsen som formand, fru Estrid Bannister, søminemester Janus Sørensen og forfatter Peter Freuchen. Bestyrelsen har naturligvis ændret sig gennem årene og til sidst bestyrede Qaasuitsup Kommunia legatet.

Legatet kom til at virke helt frem til 2013. Lukningen fremgår af en nyhedsopdatering på KNR's hjemmeside den 29. oktober 2013, som fortæller følgende:

36 Oversat: ”Kære pastor Hertling, Siden jeg sidst skrev til dig, har jeg korresponderet med venner i Danmark, som har talt med Daugaard-Jensen, og jeg har talt med Peter Freuchen. Som et resultat af dette vil jeg på vegne af Frances, Gordon og jeg selv oprette en mindefond i Salaminas navn. Fondsbeløbet er nu på ca. 4.500 kr. Jeg håber at kunne forhøje beløbet fra tid til anden. (…). Jeg kan ikke sige, hvad betingelserne for donation bliver, fordi jeg har lagt det i hænderne på en dansk bestyrelse, som består af Peter Freuchen, Estrid Bannister og Janus Sørensen. Det skal være til fordel for værdigt trængende kvinder i Umanak distriktet med undtagelse af Umanak by, fordi der dér er så mange danske beboere, at der altid vil blive taget hånd om de trængende. Det er i særdeleshed for mødre, gifte og ugifte, og administrationen skal lokalt lægges i hænderne på grønlænderne.”

”Der er mulighed for, for sidste gang, at søge to legater i landets nordlige kommune. Efter årets uddeling vil begge legater blive lukket. Det drejer sig om dels Karen Zimmers legat og dels Salaminas legat. Der er henholdsvis 34.722,21 kr. og 14.363,29 kr. i de to legater”

Salaminas eftermæle

Det er som nævnt Kents fortjeneste, at Salamina er blevet kendt på verdensplan, og man kan roligt sige, at han med Salaminas legat har sat sig konkrete spor i Grønland i mere end 40 år efter sin død. Gennem årene har mange kvinder og børn i Uummannaqdistriktet nydt godt af dette legat. Men man skal ikke glemme, at det er Salaminas egen fortjeneste og personlighed, der gav Kent grundlaget for, at hans ophold i Illorsuit blev en arbejdsmæssig succes og en vigtig årsag til hans berømmelse i USA.

Med nutidens øjne kan man sikkert sagtens beskrive Salamina som endnu en grønlandsk kvinde, der er blevet udnyttet af en hvid mand. Jeg synes dog, at det er meget problematisk at bedømme forholdet mellem de to med udgangspunkt i vore dages syn på køn og ligestilling.

Salamina fortjener at blive husket, som den stærke og handlekraftige kvinde hun var, også i forholdet til Rockwell Kent. Og i mine øjne er det også det billede, Kent tegner af hende i bogen og i malerierne; et menneske som var ham ligeværdig. Deres fascination var gensidig, men ikke uden kon fl ikter, som det altid må være, når

148 Tidsskriftet Grønland 3/2023 ERIK TORM
Figur 23. Oplysningen i kirkebogen for Uummannaq pastorat, 1922-1934, s. 32 (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv).

stærke personligheder med forskellig kulturel baggrund beslutter sig for sammen at k lare hverdagens udfordringer.

Billederne af Salamina

På de få fotogra fier, der fi ndes af Salamina, ser man den samme udstråling, som man også fi nder i Kents kunstneriske gengivelser af Salamina. På fotoet af Sa lamina (figur 27) ser man tydeligvis en stærk og selvbevidst kvinde, der selv sætter sin dagsorden for, hvad hun vil og gør. Og læg mærke til hendes hænder på fotoet. Det er helt klart, at Kents akvarel (figur 26) og bogtryk (figur 29) også er en hyldest til de hænder, der på alle måder kom ham til gode. Det er Kent selv, der fortæller, at det er vigtigt for ham, at gøre hendes hænder synlige på billederne af hende! Akvarellen og bogtrykket er, som jeg ser det, en hyldest til Salaminas både spirituelle og fysiske styrke, og fotoet bekræfter, at det præcis er denne udstråling, Kent har fanget.

Oversættelse af Salaminas brev til Rockwell Kent

Brevet, som er det sidst kendte brev fra Salamina til Kent, er skrevet på grønlandsk (figur 28). Pastor Svend Hertling, som var ven med Kent, har oversat brevet til engelsk for ham. Min oversættelse til dansk er baseret på Hertlings oversættelse.

Asassara (kære) Kinte!

Jeg har modtaget dit brev og gaverne du sendte til os. Kæmpestor tak.

Jeg længes efter dig (jer begge) især nu, hvor vinteren begynder. Og hver gang jeg træder ind i det lille hus, så mindes jeg dig. Sommetider er det for hårdt for mig aldrig igen at skulle se dit ansigt og høre din stemme,

Tidsskriftet Grønland 3/2023 149 ERIK TORM
når jeg tænker på din kærlighed til mig. Gennem dit brev og Figur 24 (øverst). Fra ”Beretninger og kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland”, juni 1937, s. 1082. Figur 25. Fra ”AvangnâmioK”, nr. 9, den 1. september 1937. Figur 26. Rockwells akvarel af Salamina (© Rockwell Kent Collection, Plattsburgh State Art Museum NY). Bemærk billedets fokus på både ansigt og hænder!

dine ord, trøster jeg mig ved at mærke din kærlighed, selvom vi ikke skal se hinanden igen. Du forlod mig af nødvendighed – men har ikke glemt mig. Jeg kan h eller ikke glemme dig og den tid, du var i Illorsuit og mit arbejde for dig i dit hus (hjem), skønt det ikke var så godt, som du fortjente.

Jeg takker dig for alt, og du ved hvor forbundet jeg er til dig. Og jeg ønsker at gense dit rare ansigt, hvad enten du var på vej ud eller kom hjem – Og jeg kan ikke takke dig nok for alt, hvad du gjorde for mig og mine små børns skyld.

Jeg vil aldrig glemme dig i resten af mit liv.

Mine børn og jeg har det godt, og jeg håber, at du og din familie også har det godt. Og jeg håber, at dine mange projekter vil gøre gavn. Jeg håber, at dit arbejde for Grønland vil bære frugt. Gud være med dig og beskytte dig mod alle farer.

Vi forener os i varme hilsner til dig, din hustru og Gordon.

Særligt til dig de varmeste hilsner fra din hengivne

Salomine Fleischer

150 Tidsskriftet Grønland 3/2023
ERIK TORM
Figur 27. Salamina på vej fra Ikerasak til Illorsuit ca. 1932 (foto: Janus Sørensen, Arktisk Instituts fotoarkiv, foto ID 17582). Figur 28. Salaminas brev til Rockwell Kent d. 10/9 1935 (Archives of American Art, reel5187, frame581).
Tidsskriftet Grønland 3/2023 151 ERIK TORM
Figur 29. Salaminas hænder I fokus. Illustration fra den danske udgave af Salamina, Berlingske Forlag, København 1936.

Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs

arrangementer

Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.

Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside.

Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget (se pris for dette på www.dgls.dk) for alle – både medlemmer og gæster – og det kræver ingen tilmelding på forhånd.

Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.

Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orienter jer gerne her inden besøg. Medlemmer af

selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.

Program for efterår/vinter 2023

September

Fiskeriets betydning for det grønlandske samfund v/Kåre Hendriksen og Ulrik Jørgensen

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 26. september 2023 kl. 19.30-21.00. Bemærk, at foredraget ligger på en tirsdag.

Den nyeste betænkning fra Fiskerikommissionen rejser store spørgsmål om erhvervsgrundlag og bosætning i Grønland med snævert fokus på økonomi. Med udgangspunkt i betænkningen og kronikker i av isen Sermitsiaq vil indlægsholderne behandle betydningen a f fiskeriet, som er Grønlands hovederhverv og væsentligste kilde til eksportindtægter. Videre vil erhvervets effektivitet, ressourcegrundlag og i kke mindst det samspil, der er mellem et bæredygtig t fiskeri og erhvervsstrukturen, kvoteregulering og Grønlands udvikling i det hele taget blive behandlet i foredraget.

174 Tidsskriftet Grønland 3/2023

Links til Fiskerikommissionens betænkning og artikler herom kommer frem ved at søge på ”Fiskerikommissionens betænkning, Grønland” på nettet.

Kåre Hendriksen er ekstern lektor ved DTU og den Arktiske Ingeniøruddannelse i Sisimiut og har undersøg t fiskeindustrien. Er Master i Teknisk Miljøledelse og ph.d. på en afhandling om by- og erhvervsudvikling i Grønland.

Ulrik Jørgensen er civilingeniør og har i mange år beskæftiget sig med infrastruktur- og erhvervsudvikling i Grønland. Er tidligere professor ved AAU, ph.d. i innovationsøkonomi og var med til at etablere den Arktiske Ingeniøruddannelse.

Studenterforum DGS. Webinar om ’Arctic Hub’ v. fungerende sekretariatsleder Jula Maegaard-Hoff mann Zoom, onsdag d. 27. september 2023 kl. 19.00, tilmelding til dgls@dgls.dk, deltagelse er for alle.

Det Grønlandske Selskabs Studenterforum (Studenterforum DGS) inviterer til webinar: "Arctic Hubs sekretariat har hjemme i Nuuk. Herfra arbejder vi på at bygge bro mellem mennesker, institutioner og lande, der er interesserede og involverede i den forskning, der udføres i Grønland. Grønland oplever en stor og stadigt stigende interesse for at udføre forskning i landet. Forskere indenfor alle forskningsdiscipliner, fra geologi, antropologi, klima og jura, strømmer hertil. Det kræver en aktiv indsats at sørge for, at den viden og de resultater, der skabes her, også kommer landets befolkning til gode."

"At bidrage til at forskning i større grad er til gavn for Grønland er Arctic Hubs fornemmeste opgave. Det gør vi blandt andet ved at sætte forskere – lokale som internationale – i kontakt med hinanden, og ved at fortælle den grønlandske befolkning om al den forskning, der foregår i landet."

Deltagelse er gratis og åben for alle med interesse for Grønland og Arktis, og man behøver ikke at være studerende. Seneste tilmelding er onsdag d. 27. september kl. 12 ved at være angivet som ”deltager” under arrangementet på Facebook, hvorefter link til webinaret bliver tilsendt på Messenger. Eller tilmelding på dgls@dgls.dk. Vi gør opmærksom på, at der ikke må optages, deles eller citeres fra webinaret.

ARON årsmøde med udlodning af kunst & oplæg v. Inger Lange

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 28. september 2023 kl. 19.30-21.00

Årsmøde med forpersonens årsberetning om de aktiviteter, der er foregået i Aron i det forløbne år, og udlodning af indkøbt kunst. Derefter vil Inger Lange fortælle om kurve og andre genstande fremstillet af grønlandsk marehalm, lidt om tilblivelsen af den lille samling, og om ildsjælen i at bevare det gamle håndværk, Gudrun Chemnitz.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 175 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Mødedeltagerne er meget velkomne til at medtage egne kurve. Derefter udlodning blandt dem, der har vist interesse for at deltage.

Efter udlodningen er der traditionen tro socialt samvær, hvor der kan købes øl, vin og vand. Det er muligt på forhånd at bestille smørrebrød. Pris for tre stykker smørrebrød inkl. et glas vin, øl eller vand udgør 50 kr. som betales på mødedagen.

Af hensyn til arrangementets afholdelse bedes tilmelding foretaget senest d. 26.09.2023 til e-mailadressen: tinok.birte@gmail.com. I tilmeldingen bedes oplyst, om der ønskes bestilling på smørrebrød.

Oktober

Studenterforum DGS. Foredrag om Ikkasøjlerne i Sydvestgrønland – en enestående søjlehave under vandet med et usædvanligt marint økosystem’ v. Gabrielle Stockmann. Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 16.30. Kun for studerende.

et Arktis, der bliver varmere? Og kan søjlerne give os et bud på, hvordan man kan opfange atmosfærisk CO2 - gas i mineraler?

Foredragsholder er Gabrielle Stockmann, cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet med speciale om Ikkasøjlerne, og hvordan de dannes, samt ph.d. fra Islands universitet i geokemi om kuldioxidlagring gennem mineraludfældninger i basalter (Carbfi x-projektet). Projektleder på NAPAprojekt (Nordens Institut i Grønland) om ’The Ikaite columns – past and future, and prospects in a changing Arctic’.

Alabama-ekspeditionen: Hvad gjorde de fem andre? v. Ditte Kolbæk. Det Grønlandske Hus Aarhus, Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus C , onsdag d. 4. oktober 2023 kl. 19.30.

Alabama-ekspeditionen rejste til Nordøstgrønland i 1909 med kaptajn

Ejnar Mikkelsen

Hvorfor fi ndes disse undersøiske mineralsøjler kun i Grønland? Hvorfor er der et så rigt og ekstremt biologisk liv på og i søjlerne? Er disse søjler vitterligt de druknede nordboere, der engang boede i Ikkafjrden? Hvad sker der med søjlerne i

som leder af yderligere seks ekspeditionsdeltagere. Ditte Kolbæks morfar, premierløjtnant (senere oberstløjtnant) var en af deltagerne.

176 Tidsskriftet
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Grønland 3/2023
Portræt af Gabrielle Stockmann (foto: © Kristinn Ingvarsson, Islands universitet, 2020). En klynge af op til 20 meter høje mineralsøjler i Ikkafjorden med søpindsvin og kalkrødalger i august 2021 (foto: © Uli Kunz, SUBMARIS). Ditte Kolbæk (foto: Mette Lyck).

Foredraget besvarer følgende spørgsmål: Hvor var Alabama, og hvorfor havde Mikkelsen valgt at overvintre der? Hvordan reagerede deltagerne på skibsforliset? Hvordan overlevede de skibsforliset?

Ditte Kolbæk har i 20 å r haft en gammel papkasse, der indeholdt en masse hengemte papirer, bl.a. hendes morfars dagbog fra Alabama-ekspeditionen 19091910. D itte Kolbæk er ph.d. og forsker/forfatter om læring. Arbejdet med Alabamaek speditionen har således være en slags familiearkæologi.

Grønland beskrevet i Trap fra

1860-2023 v. Niels Elers Koch

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 12. oktober 2023 kl. 18.30-20.00

Grønland blev beskrevet på to sider i 1. udgaven af Trap Danmark i 1860, men der var ingen beskrivelser af Grønland i 2.-4. udgaven. En omfattende beskrivelse på 689 sider i 5. udgaven af Trap Danmark i 1970, og i 2022 kom den seneste beskrivelse, nu

kaldet Trap Grønland, på 416 sider skrevet af i alt 87 hovedsagelig grønlandske forskere og eksperter. Den udgave vil i løbet af 2023 også udkomme på grønlandsk, engelsk og digitalt. I foredraget gives en oversigt over arbejdet og indholdet i beskrivelserne. Foredragsholder er chefredaktør, professor, dr.agro., dr.h.c. Niels Elers Koch, og foredraget afholdes i samarbejde med Geologisk Forening.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 19. oktober 2023 kl. 18.30-20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls.dk/laeseklubber.

Skolen i Ittoqqortoormiit og indtryk fra klasserejse til Danmark i maj 2023 v. Camilla Fich Andersen

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 24. oktober 2023 kl.

19.30

Ejnar Mikkelsens Skole i Ittoqqortoormiit har 60 elever, fordelt på 1.-9. klassetrin. Skolen og byens nærmeste nabo er Island, og elevernes hverdag består af fangst, leg i sneen og ture med snescooter eller hundeslæde.

I maj 2023 var 6. klasse fra i Ittoqqortoormiit på klasserejse til Danmark.

Forsiden af bogen med foto af Ilulissat i maj (© Aningaaq R. Carlsen/Visit Greenland, 2021).

Formålet med rejsen var at give eleverne en egen oplevelse af det danske sprog og den danske kultur, da denne ligger fjrnt fra elevernes egen. Særligt gennem samarbejdet med venskabsklassen, Holbæk Real Privatskole, fi k eleverne mulighed for at møde dette i øjenhøjde med jævnaldrende.Bemærk foredraget ligger på en tirsdag.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 177 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Kunstudvalget ARON. Eigil Knuth: Billedhugger, forfatter, polarforsker.

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 26. oktober 2023 kl.

19.30

Denne aften står i Eigil Knuths navn. I mange år er vi gået igennem forhallen i Kraemer Hus, hvor der står opstillet nogle af Knuths skønne buster af østgrønlændere. Vi samles i forhallen, og Birte Haagen fortæller om Eigil Knuth og tilblivelsen af busterne.

Efterfølgende viser fi lmfotograf Teit Jørgensen en dokumentar om Eigil Knuth, som Teit har været med til at lave i 2003. Filmens varighed er 46 minutter.

Aftenen afsluttes med socialt samvær, hvor der kan købes vin, øl og vand.

Rejser i historie og landskaber: Om træk af Grønlands forhistorie med særlig fokus på Nord- og Nordøstgrønland, v. Claus Andreasen

Det Grønlandske Hus, Dalgas Avenue 52, Aarhus, mandag d. 30. oktober kl 19.30.

Claus Andreasen er tidligere museumschef ved Landsmuseet, rektor for Universitetet i Nuuk og senere museumsinspektør ved Nationalmuseet i Nuuk.

178 Tidsskriftet Grønland 3/2023 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Ejnar Mikkelsens Skole i Ittoqqortoormiit. Foto: Claus Andreasen.

November

Studenterforum DGS. Besøg på Grønlands Repræsentation v. Jens Heinrich og Kim Falck-Petersen.

Grønlands Repræsentation, Strandgade 91, 1401 København K, onsdag d. 1. november 2023 kl. 15.00-16.00. Kun for studerende. Den 1. november 2023 mellem kl. 15-16 vil det være muligt at høre et oplæg om Grønland ved Grønlands Repræsentation, som Repræsentationschef Jens Heinrich og Kursusleder Kim Falck-Petersen vil holde. Der vil efterfølgende være dialog mellem deltagerne fra Det Grønlandske Selskabs Studenterforum og Repræsentationschefen Jens Heinrich.

O plægget kommer til at omhandle Repræsentationens arbejdsopgaver, samt Naalakkersuisuts formål med Repræsentationerne, Grønlands historie og politiske udvikling, nutidens Grønland, og om a rbejdsmuligheder i Grønland, og hvilke hensyn, man burde være opmærksom på, når man starter med at arbejde i Grønland.

Arktisk Festival 2023

Nordatlantens Brygge, Strandgade 91 & Det Arktiske Hus, Strandgade 102, 1401 København K, lørdag d. 4. november - søndag d. 5. november 2023, fri éntre.

Forfatningskommissionens betænkning med udkast til forfatning for Grønland ved MF Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og chefredaktør Martin Krasnik, Weekendavisen

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 9. november 2023 kl. 18.30-20.30

I maj måned 2023 barslede forfatningskommissionen med det længe ventede udkast til en forfatning, som skal gælde for et selvstændigt Grønland. Forslaget behandles i efteråret af det grønlandske landsting (Inatsisartut), og oplæggene vil omhandle udkastets forhistorie, indhold og den debat, der efterfølgende har været i Danmark og Grønland og de beslutninger, som Inatsisartut i den anledning har t aget Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til oplægsholderne.

To dage med foredrag, debatter, boder og unikke oplevelser fra den arktiske verden – alt sammen på Nordatlantens Brygge og i Det Arktiske Hus i hjertet af København. Læs mere på a rktiskfestival.dk.

Udkastet til forfatning er en del af forfatningskommissionens betænkning, som ligger her: https://knr.gl/fi les/2023-04/BETAENKNINGForfatningskommissionen-marts-2023-compressed.pd f . Udkastet fylder 18 ikke-tæt skrevne sider (på dansk), og deltagerne opfordres til at orientere sig i dokumentet forud for mødet. Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 179 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Aaja Chemnitz (foto: copyright Folketinget, fotograf Maria Hald).

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 16. november 2023 kl. 18.30 - 20.30.

Tilmelding påkrævet! Læseklubben der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller med på et nyt hold. Læs mere om læseklubben og se læseliste på www.dgls.dk/laeseklubber.

Rigsfællesskabet er ikke langtidsholdbart – lad os skabe et nyt fællesskab med tre uafhængige nationer

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 23. november 2023 kl. 19.30-21.00

Foredragsholder er ambassadør Michael Zilmer-Johns. Han har en lang karriere indenfor udenrigstjenesten og var formand for Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe 2020-2022. Gæster er velkomne mod entré. Studenterforum DGS. Foredrag om mental sundhed og selvmord i Grønland v. Ivalu Katajavaa Seidler

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, onsdag d. 29. november 2023 kl. 16.30. Kun for studerende.

Hvorfor oplever man så mange selvmord i Grønland, og hvordan har antallet af selvmord udviklet sig, siden man så en stigning i 1 960’erne og 70’erne? Hvordan står det til med den mentale sundhed blandt de unge? Hvad beskytter mod selvmord, og hvad øger risikoen? Mit oplæg vil på baggrund af forskningslitteraturen, spørgeskemaundersøgelser og registre, komme med svar på disse spørgsmål, og sætte selvmordsproblematikken i Grønland ind i en større forklaringsramme. De resultater, som jeg præsenterer, kommer fra mit mangeårige arbejde med forskning i mental sundhed og unge i Grønland, og særlig fra min ph.d.-forskning.

Ivalu Katajavaara Seidler er ph.d.studerende ved Center for Folkesundhed i

180 Tidsskriftet Grønland 3/2023 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Ivalu Katajavaara Seidler (© Ivalu Katajavaara Seidler, 2022). Michael Zilmer-Johns (foto: SFOS).

Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Center for Natur og Sundhed, Ilisimatusar fi k.

Kunstudvalget ARON

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 30. november 2023 kl. 19.30

Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst nyhedsbrevet for oktober og www.dgls.dk.

December

Korstoget til Grønland. Danmark, korstogene og de store opdagelser i renæssancen 1400-1523.

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 14. december 2023 kl. 18.30-20.00

I årets juleforedrag fortæller forfatter, historiker og direktør for Dansk Jødisk Museum, Janus Møller Jensen, den vilde og tankevækkende historie om de danske korstog, der sk ulle kristne Grønland i 1400- og 1500-tallet og samtidig lede efter søvejen til Indien.  Baggrunden var en helt anden opfattelse af og forestilling om Grønlands placering i verden end i dag, således som det afspejles i datidens geogra fiske beskrivelser og kort.

I foredraget skal vi høre om Christian 2.s drøm om ved hjælp af korstogene at udbrede den sande tro og skabe store rigdomme. Disse korstog og de danske ekspeditioner, der gik forud, udgør tilsammen et overset kapitel i historien om de store opdagelser i renæssancen. Foredraget er baseret på forfatterens bog ”Korstoget til Grønland” (Gyldendal 2022) og tilrettelagt for medlemmer af Det grønlandske Selskab og andre med særligt kendskab til Grønland.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17.30. Se pris på www.dgls.dk. Gæster er velkomne mod éntre.

Foredrag KRAEMER HUS

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 19. december 2023 kl. 19.30-21.00

Bemærk foredraget ligger på en tirsdag. Tema endnu ikke fastlagt. Se venligst www. dgls.dk. Gæster er velkomne mod entré.

Tidsskriftet Grønland 3/2023 181 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Fotograf: Bjarke MacCarthy og Dansk Jødisk Museum.

NY BOG om yupik-befolkningen i Rusland

TIL DET YDERSTE. 5. Thule Ekspedition i Rusland – fokuserer på ekspeditionens krydsning af Beringstrædet i 1924 og på yupik-befolkningen i Rusland. Forfatteren er Bent Nielsen, ph.d., som af 5 omgange har gennemført feltarbejde i netop Tjukotka, som Knud Rasmussen besøgte for 100 år siden.

Bogen har tre hovedafsnit:

FØRSTE DEL præsenterer 5. Thule Ekspeditions ultrakorte besøg i september 2024 og spørger ind til en række detaljer, som Knud Rasmussen ikke selv har forklaret. Svarene er fundet i Rasmussens dagbøger og i samtidige kilder fra både Alaska og Tjukotka.

ANDEN DEL søger svar på Knud Rasmussens spørgsmål: ”Hvem er eskimoerne i Rusland?” Hvordan oplevede de kollektivisering, lukning af Beringstrædet, indvandring af 10.000-vis af personer – og Sovjetunionens ophør i 1991?

TREDJE DEL fokuserer på de seneste 25 år. Med Sovjetunionens ophør ’flygtede’ mange tilflyttere, forsyninger ophørte og økonomien brød sammen. Yupiget fortæller selv om, hvordan de måtte genlære at tage ansvar for egen økonomi og egen fremtid.

TIL DET YDERSTE. 5 Thule Ekspedition i Rusland præsenterer således yupiget og deres vilkår gennem 100 år og er rigt illustreret med fotografier, kort og tegninger. Bogen er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof og kan købes i almindelige boghandler for 299,95 kr.

Bogens forfatter: Bent Nielsen

4—5 NOVEMBER

Arktisk Festival 2023

To dage med foredrag, debatter, boder og unikke oplevelser fra den arktiske verden — i hjertet af København

FRI ENTRÉ

Læs mere på arktiskfestival.dk

Arktisk Festival er arrangeret af Det Grønlandske Selskab, Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier ved Københavns Universitet, Arctic Friends, Det Arktiske Hus og Nordatlantens Brygge i samarbejde med Færøernes Repræsentation, Grønlands Repræsentation og Islands Ambassade. Derudover deltager et bredt udsnit af organisationer med fokus på Arktis.

Et stærkt brand over hele verden Inunnut avatangiisinullu aallussinissamik sammisunut aningaasaliisarpugut Vi investerer i mennesker og miljø KØBES MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299 321393 Mobil +299 482693 email: roarc.gl@gmail.com

STOF TIL EFTERTANKE

ALDA MOHR EYÐUNARDÓTTIR

Udstilling 23. SEPT 2023—28. JAN 2024
HJALMARSDÓTTIR HØJGAARD
RAGNHILD
ÝRÚRARÍ
Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk

Mit liv i geologiens verden

En grønlandsgeologs erindringer af Martin Ghisler

Martin Ghislers erindringer giver både indblik i geologernes arbejde i felten i Grønland og indsigt i de ofte konfliktfyldte aspekter, der opstår i krydsfeltet mellem forskning og politik. Ti år gammel kom han til Danmark, som søn af en schweizisk diplomat og i 1966 blev han cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. var ansat med forskning fokuseret på mineralske råstoffer i Grønland. Han har deltaget i ca. 40 ekspeditioner og rejser til Grønland og var den første til at påvise forekomsten af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Som topembedsmand ledsagede Ghisler skiftende danske ministre på rejser i Grønland, hvor ikke kun problematikken omkring retten til at udnytte landets råstoffer var i fokus, men også de synlige konsekvenser af klimaforandringerne, som blev et stadigt mere aktuelt problem.

263 sider

Pris: 249 kr.

Medlemspris: 200 kr.

Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk

61 60 53 31

Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns V ej 10 DK -2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.