TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2, JUNI 2024

Page 1

NR. 2/JUNI 2024 72. ÅRGANG DET GRØNLANDSKE SELSKAB
TIDSSKRIFTET GRØNLAND

Ny udstilling på Arktisk Institut fra juni '24

Zoologen Christian Vibe – forskning og naturforvaltning med fokus på dyr og mennesker i Grønland

Udstillingen fortæller gennem billeder og dokumenter fra Arktisk Instituts omfattende

samlinger efter Christian Vibe om hans liv med bl.a. moskusokser, isbjørne, fredningsopgaver og nyhedsformidling i Grønlands Radio og Grønlandsposten

Arktisk Institut ● Strandgade 102, 1401 København K ���� 3231 5050 ● arktisk@arktisk.dk ● arktiskebilleder.dk

TIDSSKRIFTET GRØNLAND

Udgives af Det Grønlandske

Selskab

L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund

Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk

www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/

SE nr. 19 04 29 28

Spar Nord: 6506 - 3062474369

IBAN: DK 4965 0630 6247 4369

SWIFT/BIC: SPNODK22

Redaktion

Uffe Wilken

Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde

Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med k ildeangivelse.

ISSN 0017-4556

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

INDHOLD

Augustinus Fonden, Kong

Christian Den Tiendes Fond og Aage V. Jensens Fond

Grafisk udformning

Uffe Wilken

Tryk

Narayana Press

Forsidebillede:

Fornyet mineralefterforskning syd for Sorte Engel-minen af Black Angel Mining Ltd. Foto: Bjørn Thomassen, juli 2006.

FLEMMING GETREUER CHRISTIANSEN, DAVID WH ITEHEAD, JØRGEN A. BOJESEN-KOEFOED, JO HN BOSERUP & OLE C.A. CHRISTIANSEN: Boringer i Grønland – efterforskningshistorie, forskning og fremtidig udv ikling

76 ME TTE APOLLO RASMUSSEN & POUL BITSCH

O LSEN: Arbejdsfællesskabers betydning for organiseringen i Grønland

84

ASTA MØNSTED: “Fordi jeg er alene, frygter jeg ikke nogen”. Synet på og opfattelsen af ‘dét at være alene’ i det historiske Grønland

91 MARTIN GHISLER: Breve til Ib. Polarforskeren Peter Freuchens breve til sin lillebror i 1908 og 1921

101 OLE LUND: Historien om sangen om Qinngeq

108 STEFFEN HOLBERG & JENS CHR. WORM

G OTFREDSEN: ”Omkom 79 Fjorden… efter forsøg hjemrejse over Indlandsisen…”

116 ME DDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

66

Boringer i Grønland –efterforskningshistorie, forskning og fremtidig udvikling

Forfatterne til denne, såvel som den oprindelige engelsksprogede artikel, har alle gennem mange år arbejdet med mange forskellige aspekter af boringer i Grønland.

Flemming G. Christiansen, cand. og lic. scient., med mangeårig karriere på GGU/GEUS som forsker, statsgeolog og vicedirektør, nu privat konsulent. Har selv deltaget i boreprogrammer i Nord-, Nordøst og Vestgrønland.

David Whitehead, BSc, MSc med fortid i mineralbranchen. Ansat på GEUS som systemudvikler i 2021. Igangværende og kommende opgaver med databaser i Grønland, bl.a. om boringer.

Jørgen A. Bojesen-Koefoed, cand.scient. og lic. techn. Mangeårig forskerkarriere ved DGU/ GEUS, nu som chefkonsulent. Har deltaget i boreprogrammer i Nord- og Nordøstgrønland som as sistent, borestedsgeolog, forsker med fokus på organisk geokemi og senere som overordnet projekt- og ekspeditionsleder.

John Boserup, tekniker og altmuligmand ved GGU/GEUS, nu næsten pensionist. Har været med til at udvikle GGU/GEUS-boreudstyr og har deltaget aktivt i projekterne i Øst-, Nord-, Vestog Nordøstgrønland og i øvrigt holdt styr på udstyr, materiale og kerner.

Ole C. A. Christiansen, cand. scient. En af de første grønlandske geologer og med en lang karriere i NUNAOIL og Nuna Minerals (som direktør), st adig aktiv konsulent i Sydgrønland for forskellige efterforsknings rmaer og lokale myndigheder. Har planlagt og deltaget i talrige boreprojekter, især i Vest- og Sydgrønland.

Boringer er af helt central betydning i efterforskning af ressourcer, både til påvisning og afgrænsning af olie- eller mineralforekomster samt til at dokumentere ressourcens størrelse for at tiltrække investorer. Tilsvarende er boreresultater ofte af helt central forskningsmæssig betydning, da det giver bedre statistisk prøvetagning og i nogen tilfælde påvisning af bjergarter, som ikke er kendt ved over aden. Boreaktiviteter er også den bedste måde, hvorpå man kan vurdere efterforskningsaktiviteter over tid, både på forekomster og samlet for hele Grønland. På baggrund af en nylig international oversigtsartikel om borehistorikken i Grønland præsenteres her nøgletal, forskningsmæssig betydning, gæt på den fremtidige udvikling og de store behov, der er for bedre databaser og håndtering af kernemateriale i Grønland.

Boringer er dybt fascinerende for de fleste geologer. Lykkes det teknisk? Hvad kommer der ud af det næste kernerør, holder prognosen, eller er der ubehagelige eller for den sags skyld interessante overraskelser?

I en moderne efterforskningsverden er boringer helt essentielle. Selskaber kan ikke gøre et stort mineral, olie- eller gasfund uden boringer, selskabet kan ikke dokumentere ressourcens størrelse uden et omfattende bore- og analyseprogram,

66 Tidsskriftet Grønland 2/2024
RESUMÉ

Citronen Fjord (Zn)

Havik East (Fe)

IviNuut (Kryolit)

KvaneEeld (REE) Kringlerne (REE)

Sorte Engel (Zn-Pb)

Blyklippen (Pb-Zn) Malmbjerget (Mo)

Skærgård (PGE-Au)

Sarfartoq (REE)

Maniitsoq (Ni Cu)

Isua (Fe)

Storø (Au)

500 km

Motzfeldt (Ta Nb REE)

Amitsoq (Grafit) Nalunaq (Au)

Mineral E*erforskning (overflade)

Mineral E*erforskning (underjordisk)

Olie og Gas E*erforskning Forskningsboringer

Figur 1. Kort over Grønland, som viser de vigtigste navne og de områder, hvor der er boret. Korte t findes nu på den såkaldte Grønlandsportal, som drives i samarbejde med Grønlands Selvstyre og GEUS. På selve portalen kan der zoomes i stor detalje, så man kan finde informationer om enkeltboringer og i nogen tilfælde rapporter herfra. Kilde: Opdateret fra den internationale artikel.

Tidsskriftet Grønland 2/2024 67
GISP2
N

Helikoptermobilisering ved guldforekomsten på Storø ved Nuuk. Foto: Ole Christiansen, 14. august 2005.

og der kan ikke tiltrækkes seriøse investorer uden veldokumenterede resultater herfra. Og jo, der fi ndes nogle få undtagelser ved udnyttelse af industrimineraler, smykkesten, visse guldforekomster med stærkt varierende guldindhold, hvor bulk sampling (udtagning af tons store prøver til analyse) er vigtigere end boringer. Og jo, i gamle dage længe før opfi ndelsen af diamantkerneboret havde man miner med mange gange og skakter, men hvor man ofte pludselig ikke kunne følge malmen længere med det resultat, at mange miner måtte lukke med kort varsel og deraf store negative konsekvenser for arbejdere og samfundet bredt. Det ville have været anderledes med en kortlægning med kerneboringer. Boringer er et godt mål for, hvor fremskreden og seriøs efterforskningen er og hvordan aktiviteterne har ændret sig over tid. Samtidig er tidligere boreresultater af stor betydning, når nye selskaber starter efterforskning, eller når forskningstemaerne ændrer sig. Med den store samfundsmæssige betydning er det helt naturligt at forsøge at få et samlet overblik over alle

tidligere boringer i Grønland og dokumentere hovedresultaterne herfra. Dette er i kke gjort før nu.

Det viste sig at være en ganske omfattende detektivøvelse med gennemgang af hundredvis af rapporter, artikler, newsletters, fi rmahjemmesider, børsmeddelelser m.v. samt diskussioner med forfatternes nuværende og tidligere kollegaer. Resultaterne er tabuleret år-for-år med information om område, antal huller, dybder, efterforskningsmål, operatører og med noter og referencer.

Sammenstillingen er nu publiceret i en fagfællebedømt oversigtsartikel i et internationalt tidsskrift 1 med talrige tabeller og figurer, som giver et samlet historisk overblik og en del interessante statistiske oplysninger og med referencer til alle væsentlige artikler, som bygger på boreresultater.

1 Christiansen, F. G., Whitehead, D., BojesenKoefoed, J. A., Boserup, J., & Christiansen, O. 2024: Drilling in Greenland – exploration for minerals and petroleum, and scientific projects. The Extractive Industries and Society 17 https://doi.org/10.1016/j. exis.2024.101417

68 Tidsskriftet
Grønland 2/2024
& O.C.A. CHRISTIANSEN

Denne dansksprogede artikel introducerer nogle af hovedresultaterne og viser billedmateriale, da mange boringer i Grønland er gennemført i fascinerende, men logistisk udfordrende terræn.

Er tabellerne så komplette? Næppe, forskning og efterforskning er dynamisk og der kommer nye boringer, og mon ikke der dukker enkelte oplysninger om boringer, som ikke er rapporterede, men hvor nogen husker et eller andet, eller har set rapporter og kerner ligge og flyde, hvor de ikke burde være. Vi har allerede selv foretaget enkelte justeringer og opdateringer og modtager gerne nye oplysninger.

Mineralboringer

Den første boring er formentligt udført ved Ivittut under eller lige efter 1. verdenskrig. Den ældste bevarede kerne er formentligt fra hul A i Ivittut, boret i 1948. Disse boringer var korte og havde til formål at afgrænse selve kryolitforekomsten, men ikke at vurdere de geologiske enheder nedenunder, som i øvrigt er meget interessante for igangværende efterforskning.

I alt er der i forbindelse med ca. 280 projekter boret mellem 6.000 og 7.000 mineralefterforskningsboringer spredt ud over store dele af Grønland (figur 1) og med en samlet længde på ca. 1.000 km. Den dybeste mineralboring er på 1.320 m og boret af Skaergaard Mining/Galahad Gold i 2004. I hele Grønlands mineralefterforskningshistorie har ca. 250 selskaber haft ca. 750 efterforskningslicenser2 , men kun ca. 50 selskaber har nået et efterforskningsstadie med boringer. Dette understreger, at processen fra et selskab søger en efterforskningslicens til at det i nogle få tilfælde ender med minedrift mange år senere, er kompliceret og langvarig. Boringerne er en vigtig del heraf for at påvise, dokumentere

2 Oversigt er publiceret af Christiansen, F. G. 2022: Greenland mineral exploration history. Mineral Economics https://doi.org/10.1007/s13563-022-00350-2 og er senere opdateret og revideret.

og afgrænse forekomster, og dermed sikre fi nansiering til videre efterforskning og etablering af minen.

Nr. 1 på listen over boringer i Grønland er helt klart dansk-canadiske Greenex med Sorte Engel minen, mens australske Greenland Minerals med deres omfattende undersøgelser af Kvanefjld (Kuannersuit) er nummer 2 i tæt “konkurrence” med Platinova, Kryolitselskabet Øresund, North American Nickel og Hudson Resources, mens f.eks. Rimbal / Tanbreez med K r inglerne (Killavaat Alannguat) ligger på en 19. plads. De tidligere nationale selskaber NUNAOIL og Nuna Minerals ligger henholdsvis nr. 14 og nr. 10.

Generelt har canadiske, dansk/grønlandske og australske selskaber boret la ngt det meste i Grønlands historie. Hvis man går i detalje med boremål ses, at der er boret mest efter basismetallerne zink og bly. Tidligt i historien startede der også en del boringer efter kryolit, molybdæn, kobber og nikkel, i lange perioder også boringer efter guld. I de senere år har boringerne især haft fokus på nicheråstoffer som sjældne jordartsmetaller, smykkesten, anorthosit, niobium/tantal og gra fit.

Olieboringer

Den første olieboring til havs var Total’s Kangamiut-1 i 1976. Siden fulgte der 14 offshore boringer, hvor især Cairn Energy var meget aktive i 2010−2011. Boreresultaterne var generelt meget sku ffende, kun med nogle få tegn på gas. På Nuussuaq blev der gennemført én dyb og en del kortere kerneboringer i 1994−1996, alle med interessante spor af olie og gas, men ikke nok til at tiltrække yderligere fi nansiering.

Olieselskaberne har også gennemført en del korte kerneboringer på havbunden for at korrelere med seismiske data og for at få bedre styr på stratigrafi g alder, og især at dokumentere tilstedeværelse af kildebjergarter for dannelse af olie. To konsortier med henholdsvis Statoil og Shell som operatører

Tidsskriftet Grønland 2/2024 69

grønArctic Energy's GANE#1 boring i Aa arsuaq-dalen på Nuussuaq, Vestgrønland. Foto: John Boserup, august 1995.

gennemførte kerneboringer off shore Nordøstgrønland i 2008 og i Ba ffi n Bugten i 2012. Set ud f ra en samlet vurdering af potentialet 3 virker det, som om man aldrig fi k boret i de mest i nteressante områder i Ba ffi n Bugten og Nordøstgrønland; dette skyldes især de vanskelige isforhold og det sårbare miljø i disse områder.

Der er ikke gennemført olieboringer siden og med Grønlands politisk betingede stop for udstedelse af nye olielicenser i sommeren 2021, forventes der ikke at komme flere off shore boringer.4

3 NUNAOIL, Grønlands Selvstyre og GEUS gennemførte i 2019-2023 en samlet olieresourcevurdering: https://greenland-resourceassessment.gl Resultaterne forventes publiceret i en GEUS Bulletin i 2024 eller 2025.

4 Christiansen, F. G. 2021: Greenland Petroleum Exploration History: Rise and fall, learnings, and future perspectives Resources Policy 74,10242 5 https://doi. org/10.1016/j.resourpol.2021.102425

Tidsskriftet Grønland 2/2024

Forskningsboringer

Den første forskningsboring i Grønland blev gennemført af Cambridge University på den verdenskendte Skærgård intrusion i 1966. Siden har langt de fleste forskningsboringer været gennemført af eller for GGU/GEUS, primært i forbindelse med oliegeologiske undersøgelser i Øst-, Nord-, Nordøst- og Vestgrønland.

Mange af projekterne har været gennemført i områder med meget vanskelige logistiske forhold, der først har krævet mobilisering med små fastvingede fly eller med skib og pram til baselejre og derfra flytning af boreudstyr og personale med helikopter til mindre lejre. Det betyder, at omkostningen pr. boret meter er langt højere, end hvis man gennemførte tilsvarende boringer i Skandinavien, hvor der ofte vil være en vej, jernbane eller havn i nærheden.

70
F.G. CHRISTIANSEN, D. WHITEHEAD, J.A. BOJESEN-KOEFOED, J. BOSERUP & O.C.A. CHRISTIANSEN

Sammenlignet med feltarbejde, giver boringer bedre mulighed for statistisk tæt prøvetagning af frisk prøvemateriale og ofte med gennemboringer af intervaller, som er dårligt blottede ved over fl aden, eller i nogen tilfælde ukendte. Der er altid kommet et meget stort antal videnskabelige artikler ud af disse forskningsprojekter, især indenfor fagområderne stratigra fi, sedimentologi og organisk geokemi med dokumentation af kilde- og reservoirbjergarter. Typisk er der skrevet en kort artikel året efter boreprogrammet i GGU’s såkaldte “Report of Activities”, mens hovedresultaterne så har fulgt nogle år senere i internationale videnskabelige artikler eller som samlinger af artikler i store GEUS-bulletiner5. Kernematerialet er stadig tilgængeligt på GEUS for ny forskning. På land er der boret 112 huller med en samlet længde på 13,4 km.

Der er også gennemført off shore forskningsboringer gennem ODP og IODP-systemet i havet omkring Grønland, men ikke i så stort omfang som i andre områder i Nordatlanten, da planlægningen kræver mange baggrundsdata med et tæt seismisk net og årelang planlægning. Det drejer sig om 35 huller med en samlet længde på 10 km. De seneste boringer var i sommeren 2023 i Ba ffi n Bugten i forbindelse med et stort klimaprojekt6, et program der ikke kunne være igangsat og planlagt i detalje uden 3D seismiske data indsamlet af bl.a. Shell.

I en række tilfælde har GGU/GEUS efter aftale med licenshavere valgt at transportere og kuratere udvalgte kerner fra m i neralboringer, og der er kommet en del vigtige artikler ud af dette, både på DiskoNuussuaq og fra Skærgård intrusionen i

5 F.eks. GEUS Bulletin 42 fra 2018 om Blokelv boringen i Jameson Land og GEUS Bulletin 55 fra 2023 om Rødryggen og Brorson Halvø boringerne i Nordøstgrønland.

6 IODP-togtet ”NW Greenland Glaciated Margin –Cenozoic evolution of the northern Greenland Ice Sheet exposed by transect drilling in northeast Ba ffi n Bay" blev gennemført i efteråret 2023 og forventes at føre til talrige publikationer.

Underjordisk boring i Greenex Sorte Engel mine. Foto: Bjørn Thomassen, april 1986.

Sydøstgrønland og Isortoq forekomsten i Sydgrønland, mens det i andre tilfælde ikke er lykkedes at opnå aftaler herom, hvorved vigtigt materiale er gået til grunde.

Politik

Råstofferne har altid fyldt meget i det politiske og mediemæssige landskab i Grønland. Det var især tilfældet med Statoils

Fylla boring i 2000 og Cairns olieboringer i 2010−2011. Her var der store forventninger, men også stor modstand fra nogle miljøorganisationer.

Også boreprogrammer fra mineralselskaber har givet stor lokal interesse, da boreprojekterne ofte har givet sæsonjobs og i ndtægter i den del af servicesektoren, der

Tidsskriftet Grønland 2/2024 71

udbyder skibs- og/eller helikoptertransport, og som har adgang til og udlejer lejr- og boreudstyr m.v. På olieområdet gav især Cairns boreprogrammer i 2010−2011 store indtægter til det grønlandske samfund, selvom de største omkostninger for fi r maet var chartring af borerigge og boreskibe.

Netop de store politiske forventninger om, at råstofområdet kunne gøre Grønland økonomisk uafhængigt af Danmark, førte til ændringer af lovgivning og administration af råstofområdet. Først var der dansk lovgivning og administration før Hjemmestyrets indførelse i 1979, så fælles beslutningskompetence men med dansk administration indtil 1999, derefter med fælles beslutningskompetence men med grønlandsk administration indtil Selvstyrets

Tidsskriftet Grønland 2/2024

indførelse i 2010, hvor Grønland overtog hele sagsområdet 7 . Umiddelbart synes der ikke at være en sammenhæng mellem boreaktivitetsniveau og disse politiske skift, derimod s y nes udviklingen i højere grad styret af, hvornår vigtige forekomster skulle vurderes gennem store boreprogrammer, og så i øv rigt de evigt skiftende op- og nedture i forhold til investeringer i råstoffer, som også præger den global efterforskning. Boreaktiviteten var højest i 1980’erne og i perioden omkring indførelse af Selvstyret (figur 2), mens der har været markant lavere aktivitet i de senere år, til trods for

7 Christiansen, F. G. 2023: Grønlands mineral- og olieefterforskningshistorie i internationalt politisk perspektiv. Internasjonal Politik k 81 (1), 1-16 http:// dx.doi.org/10.23865/intpol.v81.4155

72
F.G. CHRISTIANSEN,
J.A. BOJESEN-KOEFOED, J. BOSERUP & O.C.A. CHRISTIANSEN
Synligt guld i Nuna Minerals borekerne fra Storø ved Nuuk. Foto: Ole Christiansen, 2. august 2005.

Figur 2. Figur som viser antal boringer og antal boreprojekter pr. år. Øverst vises, hvornår lovgivning (Lov.) samt administration (Adm.) var i henholdsvis Danmark (DK) og Grønland (GL).

et stort antal efterforskningstilladelser og ganske store licensbelagte områder.

Fremtidige boringer i Grønland

Der har været et relativt lavt antal boringer i Grønland igennem de seneste 10 år sammenlignet med de meget aktive perioder i 1 980’erne og i årene lige før og efter Selvstyrets indførelse i 2010 (se figur 2). En række af de m ineralprojekter, som allerede har været eller er i en proces med at ansøge om udnyttelsestilladelse, vil – hvis profitabel produktion kommer i gang – være open-pit mines, hvortil der ikke kræves så mange nye boringer. Genoptaget minedrift med nye og udvidede gange og skakter ved Nalunaq (guld) og

A m itsoq (gra fit) vil formentligt kræve en del supplerende boringer for at styre udbygningen af minerne præcist.

De fleste sjældne jordartsforekomster i Grønland kræver yderligere boringer med

detaljerede analyseprogrammer for i detalje at kunne dokumentere ressourcens størrelse og kvalitet, og dermed tiltrække seriøse investorer. Helt nye typer af efterforskningskampagner, såsom efterprøvning af Amaroq Minerals interessante tanker om eksistensen af én stor kobberprovins i Sydgrønland, vil givetvis kræve meget omfattende boreprogrammer.

Hvad angår forskningsboringer, vil der givetvis aldrig komme til at mangle ideer. Omfanget af boringer vil primært afhænge af fi nansieringsmulighederne: Er idéerne gode nok, er ansøgningerne velskrevne og veldokumenterede, og passer de godt nok ind i langsigtede strategier og politiske dagsordener, hvad enten det drejer sig om udnyttelse af ressourcer, grundforskning eller klimaproblemstillinger. Den største udfordring vil stadig være de høje omkostninger til logistik i vanskeligt tilgængelige områder.

Tidsskriftet Grønland 2/2024 73

Umiivik-1 boringen, Svartenhuk Halvø, Vestgrønland. Boret for GGU af grønArctic Energy Inc. med Petro Drilling Ltd., Halifax som contractor. Foto: John Boserup, juli 1995.

Databaser og materiale − store udfordringer for Grønland

Der er i disse år en rivende udvikling i gang om brug af kernemateriale i lande som Sverige, Norge, Storbritannien og Danmark i forbindelse med nye projekter om geotermisk energi og CCS (“Carbon Capture & Storage”, fangst og lagring af CO2 i undergrunden), såvel som fortsat mineralefterforskning. Disse lande har alle gode databaser og gode faciliteter til at inspicere kerner og udtage materiale til nærmere analyser. Samtidig tages masser af nye kernefotos, gennemføres forskellige former for scanninger med avanceret måleudstyr, ligesom der bruges mange ressourcer på tilgængeliggørelse af data på moderne platforme. Når man tænker på de store omkostninger, der har været med at gennemføre boringerne i Grønland og den store værdi, som viden

Tidsskriftet Grønland 2/2024

herom stadig kan bidrage med, bør der systematisk tages bedre vare om kernerne. Vores publicerede tabeller er forhåbentlig en god start på en ny udvikling, men der forestår stadig et stort arbejde. Først og fremmest mangler der nogle kolonner i tabellerne om mineralboringerne: Er kernerne bevarede? Hvor fi ndes de i dag? Og hvordan får man adgang til dem, hvad enten man er forsker eller i efterforskningsbranchen?

Det er formentligt under halvdelen af kernerne, som er bevaret. Generelt er der ikke pligt til at bevare og opbevare kerner. A fleveringspligten til myndigheder om handler kun vigtige dele (kontakter mellem forskellige bjergartstyper, malmskæringer), og er kun beskrevet i de enkelte boretilladelser. At løse denne opgave k ræver derfor systematisk gennemgang af

74
O.C.A.
F.G. CHRISTIANSEN, D. WHITEHEAD, J.A. BOJESEN-KOEFOED, J. BOSERUP &
CHRISTIANSEN

rigtig meget korrespondance med licenshaverne for at sikre den nødvendige dokumentation, og i mange tilfælde givetvis med behov for opklarende spørgsmål. Desværre er der nok efterladt en del materiale ude i Grønlands natur, som nu er gået til grunde eller vil gøre det i løbet af få år, og som i øvrigt skæmmer landskabet.

Den efterfølgende opgave med at samle bevaringsværdigt materiale fysisk og etablere gode moderne arbejdsfaciliteter vil v ære meget omkostningskrævende med hensyn til bygninger, udstyr og transport, men vil givetvis være en god samfundsmæssig investering, når man betænker den yderligere værdi, som dermed kan skabes. Det vil være naturligt at bygge på erfaringerne fra Norge, Sverige, England og Danmark, som alle har moderne faciliteter. En ganske omfattende presseomtale a f vores artikel i Sermitsiaq d. 1. marts 2024 gav en hurtig respons fra Det grønlandske Selvstyre med en ambition om at etablere et nationalt borekernelager, uden dog at præcisere hverken tid eller sted herfor. Vi synes, det er meget vigtigt, at dette ikke kun er et symbolpolitisk udspil, men at det reelt fører til bedre databaser, bedre faciliteter med kernefotos og scanningresultater, samt en garanti for, at der er hurtig, nem og gratis adgang til materiale for alle – både myndigheder, industri og forskere. Reelt set er en del forskning lagt død på grund af besvær og omkostninger med at få adgang til det materiale, som har været opbevaret i Selvstyrets lagre i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, siden man i 1999 overtog råstofadministrationen og hjemtog det tidligere GE US-lager. Desuden har meget materiale gennem flere årtier været opbevaret hos licenshavere. Også mange efterforskningsselskaber og nye investorer har haft svært ved at få overblik over, hvad der fi ndes af materiale og resultater.

Konklusion

Med det publicerede studie i et internationalt tidsskrift er der givet det første systematiske overblik over alle historiske boreaktiviteter i Grønland og med dokumentation af relevante statistiske parametre og hovedresultater. Dette er vigtigt for planlægning og gennemførelse af fremtidige videnskabelige undersøgelser og ny efterforskning, og måske med formål, som vi endnu ikke kender.

Det vil være en stor arbejdsopgave at opdatere alle databaserne med alle parametre fra boringer og givetvis omkostningstungt at få etableret moderne faciliteter i Grønland til beskrivelse, udtagning af materiale til nye analyser med moderne fotodokumentation og scanning resultater. I forhold til de store initiale omkostninger til boringerne såvel som muligheden for fremtidig gevinst, vil det dog være en god investering.

Vi ønsker alle god fornøjelse med fremtidige aktiviteter og nye boringer i Grønland. Det er en utrolig vigtig del af efterforskningen såvel som for videnskabelige u ndersøgelser.

Korrespondance: fl emminggc@hotmail.com.

Tidsskriftet Grønland 2/2024 75

Program for efterår/vinter 2024

Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer

Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.

Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside.

Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget (se pris for dette på www.dgls.dk) for alle – både medlemmer og gæster – og kræver ingen tilmelding på forhånd.

Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.

Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orienter

jer gerne her inden besøg. Medlemmer af selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.

September

Fra Rige til Fællesskab? Grønlandsk forfatning, færøsk statsdannelsedansk afventen?

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 12. september 2024 kl. 18:30 Rigsfællesskabet knirker. Men er der flere skridt før grønlandsk og færøsk selvstændighed? Eller en blød landing på den anden side?

U l rik Pram Gad, seniorforsker på DIIS, belyser udviklingen af Rigsfællesskabet som et st adie i en langstrakt afkoloniseringsproces. Foredraget g iver et overblik over de senere års udvikling, hvor krav og ønsker fra Grønland og Færøerne for en gangs skyld synes at falde i takt, og hvor flere stemmer i Danmark nu gør sig tanker om næste skridt – mens det officielle Danmark gør sig umage for at fremstå i mødekommende, uden dog at forpligte sig til noget.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling. Ingen tilmelding. Gæster er velkomne mod entré.

116 Tidsskriftet
Grønland 2/2024

Grønland set fra Beringstrædet: Yupik-befolkningen i Tjukotka

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 26. september 2024 kl. 19:00

Ved slutningen af sin 5. Thule Ekspedition krydsede Knud Rasmussen i 1924 Beringstrædet og besøgte Tjukotka, som er den nordøstlige provins i Rusland; men han blev straks udvist. I sovjettiden var Tjukotka lukket for udenlandske besøgende, men efterfølgende har foredragsholderen Bent Nielsen med Danske Tjukotka Ekspeditioner genoptaget kontakten til den lokale inuitbefolkning (yupiget) og Tjukotka og formidlet konkret kontakt til Grønland. I foredraget vil Bent Nielsen fortælle om yupiget til daglig og til fest: Trommedans, havdyrfangst, sprog mm. og om relationen til Grønland i dag.

Bent Nielsen (seniorforsker, Arktisk Institut) har fem gange besøgt Tjukotka og for nyligt udgivet bogen: ”Til det yderste. 5. Thule Ekspedition i Rusland”. Bent Nielsen er medlem af bestyrelsen for Det grønlandske Selskab.

Gæster er velkomne mod entré.

Oktober

Studenterforum DGS. Foredrag om "Grønland og Danmark – set gennem skønlitteraturen" v. Emilie Dybdal. Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus. Onsdag d. 2. ok tober 2024 kl. 16.30. Kun for studerende.

Emilie Dybdal. Foto: © Københavns Universitet, 2024.

Med navne som Kim Leine, Iben Mondrup og Niviaq Korneliussen er der de seneste år opstået en enorm interesse for skønlitteratur om Grønland. Men hvorfor opstår denne interesse netop nu? Hvad er det for tematikker, forfatterne behandler? Og hvordan beskrives forholdet mellem Grønland og Danmark egentlig? Dette er nogle af de spørgsmål, som Emilie Dybdal, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, vil komme

Tidsskriftet Grønland 2/2024 117 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Ulrik Pram Gad. Foto: DIIS. Jagt på hvalros. Foto: Bent Nielsen.

omkring i dette foredrag, der især lægger vægt på, hvordan litteraturen går i kritisk dialog med – og måske er med til at ændre – etablerede fortællinger om dansk kolonialisme i Grønland.

Thorvald Stauning og kampen om Grønland mellem de to verdenskrige GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 10. oktober 2024 kl. 18:30.

Thorvald Stauning er både den længst siddende statsminister i Danmark og den længst siddende minister for Grønland. Staunings dybe overbevisning var, at Danmark skulle beskytte grønlænderne mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme. Det var i Staunings tid mellem de to verdenskrige, at en grønlandsk politisk elite voksede op og vejen til nutidens Selvstyre blev grundlagt. Foredraget baserer sig på hidtil ubenyttet materiale fra Staunings personlige arkiv og vil herunder belyse de personer, der støttede Stauning, bl.a. i forbindelse med Haag-retssagen om Grønland i 1931.

Foredragsholder er forfatter Niels Nørgaard, som i en lang årrække har været journalist og redaktør på dagbladet Politiken. Som journalist har han især dækket miljø, energi og klimaområdet. Han udgiver i juni 2024 bogen ”Stauning og Grønland. Kampen om den arktiske koloni mellem de to verdenskrige” (Gads Forlag, kan købes i forbindelse med foredraget).

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling. Ingen tilmelding.

Gæster er velkomne mod entré.

Minedrift i Østgrønland før og nu –dobbeltforedrag

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 24. oktober kl. 19:00.

1. Historien om blyminen i Mestersvig I 1948 fandt geologen Lauge Koch forekomster af bly og zink i området omkring Mestersvig. Nordisk Mineselskab foretog i perioden 1 956 til 1963 en underjordisk brydning af bly og zin k i den såkaldte "Blyklippe", hvor malmen blev knust og oprenset i det underjordiske flotationsanlæg. I forbindelse med br ydningen blev "Minebyen" bygget oppe ved minen, mens en havn og en landingsbane

118 Tidsskriftet
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Grønland 2/2024
Niels Nørgaard. Privatfoto. Naja Mikkelsen. Privatfoto.

blev anlagt nede ved kysten. I 1 957 fortsatte prospekteringen længere mod syd ved Malmbjerget, der er omgivet af gletsjere og derfor s v ært tilgængeligt. Da blyminen var tømt i 1963, blev den lukket og forseglet.

Foredragsholder er geolog Naja Mikkelsen. Hun og hendes søster Else Mikkelsen har et særligt forhold til minen i Mestersvig, idet deres far som ingeniør var engageret i etablering og drift af minen.

2. Moly-hva’-for-noget ? Molybdænudvinding i Malmbjerget

Siden 1950’erne har man kendt til værdifulde mineralforekomster omkring Ittoqqortoormiit og Mestersvig i det nordøstlige Grønland. Bl.a. er der en forekomst i Malmbjerget, der indeholder molybdæn, som har haft adskillige mineselskaber s i nteresse.

Det canadiske selskab Greenland Resources har pt. en efterforskningslicens efter molybdenit ved Malmbjerget og arbejder efter at blive t i ldelt en udvindingslicens med henblik på at udvinde de næste 20 år. Hvad betyder det for Ittoqqortoormiit, for Grønland og for den omkringliggende verden?

Foredragsholder er Nauja Bianco, selvstændig konsulent, medlem af bestyrelsen for Greenland Resources Inc., fhv. direktør for Det Grønlandske Hus & Nordatlantisk Hus i Odense og har en karriere i bl.a. Udenrigsministeriet og det grønlandske selvstyre bag sig.

Gæster er velkomne mod entré.

November

Forsvaret af Grønland efter det seneste forsvarsforlig og i lyset af de nye sikkerhedspolitiske rammebetingelser.

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K torsdag den 14. november 2024 kl. 18.30.

I det nye forsvarsforlig er afsat flere milliarder kroner til øget overvågning omkring Færøerne og Grønland. I aftenens foredrag vil pens. kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen redegøre nøjere for indholdet af forliget i forhold til Grønland, herunder tiltagene for at rekruttere grønlændere til forsvarets grønlandske beredskabsuddannelse. Foredragsholderen

Nauja Bianco. Foto: Nordatlantisk Hus/David Wogelius. Torben Ørting Jørsensen. Foto: Folk og Sikkerhed.

Tidsskriftet Grønland 2/2024 119 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

vil ligeledes redegøre for hvilke udfordringer Rigsfællesskabet står overfor ved at skulle navigere i det sikkerhedspolitiske farvand mellem bl.a. USA, NATO og EU og som har afgørende ind flydelse på de opgaver, Forsvaret sk al løse fremover.

Torben Ørting Jørgensen er uddannet søofficer, har en lang karriere i Forsvaret med flere internationale positioner samt opgaver vedrørende Grønland bag sig, sluttende som kontreadmiral. Derefter direktør i Maersk Broker, Profundo Europe og Ark Shipping & Projects. Som formand for forsvars- og beredskabsorganisationen Folk og Sikkerhed er Torben Ørting Jørgensen aktiv i debatten om Forsvarets og det Civile Beredskabs oprustning og opgaver i de kommende år.

Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling. Ingen tilmelding.

Gæster er velkomne.

Rockwell Kent – en bemærkelsesværdig amerikansk eventyrer, billedkunstner og forfatter

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 28. november 2024 kl. 19:00

Foredraget er en billedfortælling om kunstneren Rockwell Kents liv og livssyn, hans billedkunst med vægt på hans grønlandske billeder, hans fascination af Grønland, mødet med den grønlandske befolkning og hans grønlandsbøger med vægt på bogen om den grønlandske kvinde Salamina (Saalamiit Fleischer Møller, f. Therkelsen), som han forelskede sig i.

Foredragsholderen er forhenværende skoleleder og -udvikler Erik Torm, som bor i Uummannaq, hvorfra han i en årrække har arbejdet med kulturelle projekter og i 2013 blev udnævnt til ”Research Fellow” af Uummannaq Polar Institute.

Gæster er velkomne mod entré.

December

Fotografen Jette Bang – billeder af liv GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, onsdag den 11. december 2024 kl. 18:30 Jette Bang (1914-1964) er en meget bredt anerkendt fotograf, hvis fotos og fi lm fra Grønland har stor kulturhistorisk værdi. Hendes arbejde satte billeder på "det ægte" Grønland før moderniseringen og har sikret dokumentation af meget høj kvalitet og mængde for eftertiden. Jette Bang arbejdede over stort set hele Grønland.

Foredraget vil handle om Jette Bangs liv og værker fra 1930'erne til 1950'erne, understøttet af talrige fotos.

Foredragsholder er Leise Johnsen, som er forfatter til bogen ”Jette Bang – fra Isbjørnens bug ”, der udkom i 2014. Leise Johnsen er cand.mag. og i dag direktør for Det grønlandske Hus i København, tidligere ansat ved Arktisk Institut, Tele Greenland og Nordens Hus i Grønland (NAPA).

Foredraget er en onsdag. Der serveres pizza og rødvin fra kl. 17:30 mod betaling. Ingen tilmelding. Selskabet er vært for gløgg og juleknas.

Gæster er velkomne mod entré.

120 Tidsskriftet
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Grønland 2/2024
Erik Torm. Privatfoto.

Foredraget er en tirsdag. Selskabet er vært for gløgg og juleknas.

Gæster er velkomne mod entré. Leise Johnsen. Foto: Det Grønlandske Hus.

Træer i Grønland: Fortid, nutid og fremtid.

Kraemer Hus, L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag den 19. december 2024 kl. 19:00.

Det sydlige Grønland har fra naturens side en meget begrænset træ flora, sammenlignet med andre områder på lignende breddegrader. Derfor blev der fra 1892 og frem udført en række forskellige plantningsforsøg, især i området omkring Narsarsuaq. Siden 2013 har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning foretaget målinger i det Grønlandske Arboret ved Narsarsuaq og i Rosenvinges Plantage ved Qanassiassat med henblik på at forstå begrænsningerne for trævegetation i det sydlige Grønland. I foredraget vil et udvalg af resultater blive præsenteret og sat i relation til, hvad vi ved om Grønlands vegetation i andre mellemistider, og hvad vi måske kan forvente i fremtiden.

Aftenens foredragsholder er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, Anders Ræbild, som arbejder med træers biologi og fysiologi og studerer træer i Afrika, Europa og Grønland.

Tidsskriftet Grønland 2/2024 121 MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Rosenvinges Plantage (2013). Foto: Erik Dahl Kjær.

Tidsskriftet Grønland 2/2024

122
Tidsskriftet Grønland 2/2024 123 Et stærkt brand over hele verden Inunnut avatangiisinullu aallussinissamik sammisunut aningaasaliisarpugut Vi investerer i mennesker og miljø KØBES MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299 321393 Mobil +299 482693 email: roarc.gl@gmail.com
124
Tidsskriftet Grønland 2/2024
Udstilling 8. JUNI—22. SEPT 2024 VINGEFANG SIGRUN GUNNARSDÓTTIR
Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk

Mit liv i geologiens verden

En grønlandsgeologs erindringer

Martin Ghislers erindringer giver både indblik i geologernes arbejde i felten i Grønland og indsigt i de ofte konfliktfyldte aspekter, der opstår i krydsfeltet mellem forskning og politik. Ti år gammel kom han til Danmark, som søn af en schweizisk diplomat og i 1966 blev han cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet, hvor han bl.a. var ansat med forskning fokuseret på mineralske råstoffer i Grønland. Han har deltaget i ca. 40 ekspeditioner og rejser til Grønland og var den første til at påvise forekomsten af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Som topembedsmand ledsagede Ghisler skiftende danske ministre på rejser i Grønland, hvor ikke kun problematikken omkring retten til at udnytte landets råstoffer var i fokus, men også de synlige konsekvenser af klimaforandringerne, som blev et stadigt mere aktuelt problem.

263 sider

Pris: 249 kr. Medlemspris: 200 kr. Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk 61 60 53 31

Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns V ej 10

DK -2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.