KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE
1987 Kryolitselskabet besluttede at lukke kryolitbruddet endeligt i 1987. Hermed var 133 års råstofproduktion på stedet afsluttet. I alt var der brudt 3,7 millioner tons malm. Alle brugbare bygninger blev overdraget til Grønlands Hjemmestyre (og senere til Ivittuut kommune). To år efter omdannedes selskabet fra at være en industrikoncern til at være et kapitalformidlingsselskab, og rollen i Grønlands råstofverden var definitivt ophørt.
1990 Minedriften ved bly-zinkminen ’Den Sorte Engel’ i Maarmorilik ophørte efter 17 års virksomhed, da hovedparten af malmen var brudt. I alt var der blevet udvundet 11,3 millioner tons malm med en gennemsnitslødighed af 12 procent zink, fire procent bly og 29 gram sølv pr. tons. Der var altså også tale om en sølvmine, hvorfra der i alt var produceret godt 325 ton sølv.
1991 Siden Nordisk Mineselskabs 50-års koncession i Østgrønland blev ophævet i 1984 og erstattet med seks enkeltkoncessioner til mineralefterforskning samt én koncession til olieefterforskning, fortsatte prospekteringen i området på lavere og lavere blus. I dette år blev selskabet endelig afviklet og likvideret, og Statens 40 års råstofindsats i Østgrønland var afsluttet.
1992 NunaOil A/S’ geologer fandt det første guld i fast fjeld i Kirkespirdalen ved Nanortalik. Fundet, der var resultatet af flere års forundersøgelser, blev døbt ’Nalunaq’, og det viste sig senere at have et omfang, der kunne føre frem til en guldminedrift. Fundet blev året efter undersøgt med de første kerneboringer i samarbejde med Cyprus Minerals Co.
1994 Diamantefterforskningen nåede så småt til
Grønland fra Canada. Det var de første forberedelser til at undersøge mulighederne i Grønland i lyset af de diamantfund, der var gjort i Canadas arktiske egne i begyndelsen af 1990-erne. Allerede året efter blev de første koncessioner rettet mod diamanter udstedt, og i 1996 kulminerede antallet og størrelsen af koncessioner på grund af diamanteftersøgningen. I 1996 nåede arealet for koncessioner op på godt 60.000 km2; det største areal i nyere tids koncessionshistorie i Grønland. De følgende par år blev dette areal gradvist indskrænket til niveauet før disse kampagner. I 1997 blev de første faststående diamanter fundet i en kimberlitgang ved Maniitsoq. Der var tale om 25 mikrodiamanter og 16 makrodiamanter. Det fortsatte arbejde resulterede i, at der i begyndelsen af det nye årtusinde var kendskab til mere end 1.000 sådanne diamanter i Grønland. Eftersøgningen fortsattes med fokus i området mellem Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq. I 2007 blev så den hidtil største diamant på 2,4 karat fundet af selskabet Hudson Resources ved lokaliteten Garnet Lake lige nord for Sukkertoppen Iskappe.
1996 NunaOil A/S gennemførte den anden af to boresæsoner på guldprospektet på Storø i Godthåbsfjord. Boringerne resulterede i detaljerede aftegninger af stedets lovende potentiale for guldmineraliseringer. Det videre arbejde resulterede i, at der givetvis er tale om en decideret guldprovins i hele fjorden. Undersøgelserne fortsatte efter afbrydelse ind i det nye århundrede, blandt andet i nært samarbejde med GEUS. I 2008 kunne området Qussuk i nordenden af fjorden tilføjes som et lovende område med guldpotentiale.
2004 Ved Nanortalik forberedte Nalunaq Gold Mine I/S den forventede guldminedrift. For at vurdere lønsomheden i en mine på stedet blev der i tre underjordiske niveauer brudt en mindre mængde af malm på 23.000 tons
Tidsskriftet Grønland 2-3/2008
63