Arktisk Festival den
1. og 2. november 2025
Arktis er på alles læber. Tiden kalder på refleksion og nytænkning. På Arktisk Festival griber vi nogle af tidens trends og problematikker i en række foredrag og events.
Læs mere og se festivalens fulde program på arktiskfestival.dk
I Det Arktiske Hus kan du møde forfatterne til nye bogudgivelser, lære lidt grønlandsk og høre om kulturog naturvidenskabelig forskning i og om Grønland. Du kan også deltage i byvandringer, møde Det Grønlandske Selskab, Københavns Universitet, Arktisk Institut og meget mere. Også på den Nordatlantiske Brygge sprudler det af liv hele weekenden, og mellem husene kan du bl.a. gå i Polarskole, se færøsk dans, møde islandske heste eller grønlandske hunde.
Arktisk Institut ● Strandgade 102, 1401 København K Tlf. 3231 5050 ● arktisk@arktisk.dk ● arktiskebilleder.dk
TIDSSKRIFTET GRØNLAND
Udgives af Det Grønlandske Selskab
L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund
Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/
SE nr. 19 04 29 28
Spar Nord: 6506 - 3062474369
IBAN: DK 4965 0630 6247 4369
SWIFT/BIC: SPNODK22
Redaktion
Uffe Wilken
Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk
De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.
Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.
Eftertryk i uddrag er tilladt med k ildeangivelse.
ISSN 0017-4556
Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Kong
Christian den Tiendes Fond, Aage V. Jensens Fond og Aase og Jørgen Münters Fond.
Grafisk udformning
Uffe Wilken
Tryk Narayana Press
Forsidebillede:
Udviklingen af hundeslæden i Nordgrønland. Collage: Emma Vitale.
EMMA VITALE & BJARNE GRØNNOW: Skind og ben: Nye studier af den ældst bevarede og mest mærkværdige hundeslæde fra inughuit i Avannaarssuaq/ Thu le
169 FRIDA MARIE SILLEHOVED & CAROLINE
HOLD ENSGAARD BJØRN: Grønlandsk i Folketinget: En sprogliget nografisk undersøgelse af sprogvalg, magt og identitet
179 EMIL ANDERSEN & RASMUS VOSS: Den allerliderligste skare – om arbejdet med europæisk kulturhistorie i Grønland
188 MARIA JENSEN: 100 års telekommunikation: En introdu ktion til radio- og teleområdet i Grønland
207 JOHANNA NYBORG: Puggut anernerat – Breathing Membranes
220 ME DDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
INDHOLD
AF FRIDA MARIE SILLEHOVED & CAROLINE HOLDENSGAARD BJØRN
Grønlandsk i Folketinget: En sproglig-etnogra fi sk undersøgelse af sprogvalg,
magt og identitet
RESUMÉ
Denne artikel præsenterer en sproglig-etnografisk undersøgelse af den sprogdebat, der opstod efter at folketingsmedlem Aki-Matilda HøeghDams holdt en tale på grønlandsk i Folketinget tilbage i 2023. Undersøgelsen fokuserer på betydningen af et sprogvalg. Artiklen undersøger, hvordan sprogvalg afspejler magtforhold og identitet i rigsfællesskabet. Med udgangspunkt i den sproglig-etnogra fiske metode og teori om sprog, magt og identitet belyser vi, hvordan dansk positioneres som det dominerende sprog, og hvordan etnolingvistiske antagelser præger holdninger til brugen af grønlandsk. Analysen viser, at sproget spiller en central rolle i forståelsen af nationalt tilhørsforhold, og at alternative sprogvalg kan udfordre etablerede normer, hvilket blandt andet har ført til nye retningslinjer for håndtering af andre sprog i Folketinget.
Indledning
Den 12. maj 2023 afholdt folketingsmedlemmet Aki-Matilda Høegh-Dam fra det grønlandske parti Siumut en tale ved Folketingets rigsfællesskabsdebat, som vakte opsigt. Hun fremførte talen på grønlandsk uden tolk, hvilket skabte opmærksomhed, da størstedelen af folketingsmedlemmerne ikke forstår grønlandsk, og det er normen, at taler i Folketinget bliver afholdt på dansk. Efterfølgende startede debatten om, hvorvidt der kan tales grønlandsk i Folketinget. Det var en debat, der fi k stor
Frida Marie Sillehoved: BA i dansk, stud. mag. Arbejder med intern kommunikation hos Metroselskabet. Har tidligere skrevet en artikel om sprogbrug hos rådgivere på Livslinien.
Caroline Holdensgaard Bjørn: BA i dansk, stud.mag. Arbejder med kommunikation og markedsføring hos forlaget Samfundslitteratur. Har tidligere skrevet en artikel om sprogbrug hos rådgivere på Livslinien.
mediedækning og omtale i offentligheden. Vores artikel er en sproglig-etnogra fisk undersøgelse af, hvordan et sprogvalg kan have så stor betydning i en given kontekst, skabe debat og afspejle samfundsproblematikker.
Som kontekst til denne artikel skrev vi tilbage i sommeren 2024 et bachelorprojekt om netop denne sprogdebat. Det er med udgangspunkt i dette projekt, at vi skriver artiklen, da vi har kunnet observere, at grønlandsk sprog i Folketinget sidenhen kun har fået større opmærksomhed og til stadighed er genstand for debat
Sproglig etnogra fi og sprogideologier
Vores undersøgelse har et sproglig-etnografisk perspektiv. Den sproglig-etnogra fiske metode interesserer sig for sprog og sprogbrug i en speci fi k kontekst, og ser på, hvordan mennesker bruger sprog og deltager i sociale praksisser. Det vil altså sige, at vi i vores undersøgelse ser sprog som en indgang til at forstå samfundets strukturer. Sproget kan forstås som social handling og skal ses og forstås i den kontekst, det optræder i (Heller, 2011, pp. 10). Sproglig etnografi er et tværfagligt forskningsfelt, der kombinerer sproglige analyser med etnogra fiske metoder og trækker på teori blandt andet fra antropologien og sociologien.
Vi arbejder ud fra det sproglig etnogra fiske princip “making the familiar strange”:
“To make the familiar strange, we need the interpretive approaches of linguistic ethnographers because the institutions we know best, the routines we practice most, and the interactions we repeatedly engage in are so familiar that we no longer pay attention to them.”
(Copland et al., 2015, pp. 13).
Her går man ind og ser på det, der normalt tages for givet i et samfund, og sætter spørgsmålstegn ved det. For at kunne forstå, hvorfor bestemte sprogvalg, som fx HøeghDams tale på grønlandsk, opleves som normbrydende eller provokerende, inddrager vi sprogideologier som et teoretisk værktøj. Et grundlag for, at der overhovedet kan eksistere en sprogdebat, som den vi arbejder med, er, at der kan eksistere forskellige holdninger til sprog. Uenigheder kan opstå, idet man ikke har samme syn og forståelse af sprog. Det kalder man for sprogideologier. Sprogideologier kan altså forstås som holdninger og overbevisninger om sprog udtrykt af sprogbrugerne selv, hvor de enten kan komme til udtryk eksplicit eller implicit (Irvine, 2022, pp. 232). Der kan for eksempel eksistere det, man kalder en monoglot sprogideologi. I et sprogsamfund har man typisk en bevidsthed om et standardsprog, der anses som det “bedste” sprog. Det giver mulighed for at placere mennesker, der ikke behersker samme standardsprog lige så godt som “normalen”, udenfor og defi nere dem som det “unormale” (Blommaert, 2009). Ved udøvelsen af en sådan monoglot sprogideologi fremmer man ét sprog frem for et andet og fokuserer på nødvendigheden af ét fælles sprog. Ved denne forståelse af sprog kan man i sit forsøg på at fremme ét sprog, undertrykke og marginalisere andre sprog og give dem status som værende mindre værd.
Etnolingvistisk antagelse og identitet
Den monoglottale sprogideologi og den etnolingvistiske antagelse relaterer sig til hinanden. Begrebet introduceres blandt andet af sociolingvisterne Jan Blommaert, Sirpa Leppänen og Massimiliano Spotti i ”Endangering multilingualism” fra 2012. De defi nerer en etnolingvistisk antagelse som:
”the assumption that aligns language use and ethnic or cultural group identity in a linear and one-on-one relationship, and
Aki-Matilda Høegh-Dam. Foto: Marie Hald.
in which the modern subject is de fined as monolingual and monocultural” (Blommaert et al., 2012, pp. 4).
Denne antagelse er central for at forstå sprogdebatten. Den kan nemlig være med til at pege på, hvordan et os og dem-syn kan skabes, baseret på hvilket sprog man taler. Det kan udelukke folk fra fællesskaber, når de ikke anvender det sprog, der anses som standardsproget. Når man abonnerer på en etnolingvistisk antagelse, laver man en stærk tilknytning mellem sprogbrug og sociale grupper, og man mener, at en etnisk gruppe er naturligt tilknyttet et bestemt sprog. Sprog får derfor en central plads i en gruppes identitetsforståelse.
Identiteten formes af sociale og kulturelle faktorer såsom sprog, grupper og nationale tilhørsforhold. Mennesker har behov for at høre til i grupper, og dette skaber ofte en opdeling mellem “os” og “dem”. I den forbindelse favoriserer man sin egen gruppe og generaliserer andre. Sprog spiller en central rolle for identitet, hvor individer tilpasser deres tale efter situationen, hvor sproget tilpasses for at opnå social accept eller markere afstand.
Identitet er noget, der opstår og forhandles i mødet med andre mennesker. Det er først her, det bliver gjort relevant, da det er i mødet med andre, at vi performer vores identitet og bliver bedømt af andre til at være på en bestemt måde (Edwards, 2009). L igesom Edwards beskriver Jan Blommaert også, at individer sprogligt kan skifte mellem identiteter eller roller efter situationen. Individet bruger en passende identitet i den speci fi kke kontekst. Ens identitet bliver til et argument i talesituationen, og man kan mere eller mindre bevidst positionere sig og fremstå på forskellige måder alt efter situationen (Blommaert, 2005, s. 210).
Erving Goff mans teoretiske rammeværk
Når Blommaert taler om at tilpasse sin identitet efter situationen, trækker han
blandt andet på sociologen Erving Goffmans footing-begreb (1974, 1981).
I sin tekst “Footing” fra 1979 uddyber Goff man den klassiske samtalesituation. Goff man skriver, at samtalesituationen er et socialt møde mellem flere parter, hvilket gør, at de forskellige deltagere orienterer sig mod hinanden (Goff man, 1979, s. 10).
Her bruger han begrebet footing, der beskriver de skift, både verbale og nonverbale, deltagerne laver i samtalesituationen, som ofte sker gennem sproget (ibid., s. 4-5).
Goff man uddyber yderligere de forskellige roller i samtalesituationen. Participation framework er det teoretiske rammeværk, der beskriver lytterne i samtalen. Lytterne inddeler han i ratifi ed hearer og bystanders (ibid., s. 9-10). Ratifi ed hearer er den tilsigtede modtager i samtalen. Bystanders er de ikkeintenderede modtagere af det sagte (ibid., s. 8-9). Ved hjælp af Goff mans nuancering af lytter-rollen, kan vi undersøge, hvilke roller deltagerne i interaktionen i Folketingssalen indtager og tildeler hinanden, og hvordan det er muligt at rokke ved nogle dynamikker og strukturer med et speci fi kt sprogvalg.
Datapræsentation
Vores undersøgelse tager afsæt i rigsfællesskabsdebatten i Folketinget den 12. maj 2023, hvor Aki-Matilda Høegh-Dam afholdt en tale på grønlandsk. Her har vi brugt video-materiale fra rigsfælleskabsdebatten, hvor Aki-Matilda Høegh-Dam afholder talen. Videoen er hentet fra YouTube, varer 14:56 minutter og er lagt op af profi len Danske Taler den 3. november 2023.
Dernæst har vi valgt at undersøge et podcastafsnit med titlen “Grønlands stemme” fra podcasten Genstart, hvor Aki-Matilda Høegh-Dam er gæst. Podcasten udkom mandag den 22. maj 2023, 10 dage efter debatten, på DR LYD, der er Danmarks Radios podcastunivers. Afsnittet varer 29:02 minutter og har journalisten Anna Ingrisch som vært. Afsnittet
forsøger at afdække spørgsmålet: “Hvorfor sætter en syv minutter lang tale på grønlandsk følelserne i brand?”
Et magtforhold vendt på hovedet
Ser man på talersituationen i Folketingssalen, er Høegh-Dams talefremførelse med Goff mans ord en platform monologue (Goffman, 1979, s. 12), da det er en politisk tale, hvor hun klart markeres som taler ved sin placering i rummet på talerstolen, og ved at hun eksplicit tildeles ordet. Ved denne talesituation forventes det, at publikummet, også kaldet de primære adressater, lytter og er stille.
Folketingsmedlemmerne i salen er naturligt gjort til de primære adressater, da de er det publikum, der er fysisk til stede i rummet for at høre talen. Med Goff mans
begrebsapparat gør det dem også til ratifi ed hearers, da talerens ytring officielt er rettet mod dem, og de er anerkendt som legitime deltagere i samtalen og del af den sociale ramme for kommunikationssituationen (Goff man, 1979).
Men idet Høegh-Dam begynder at tale på grønlandsk, mener vi, at formatet for talesituationen ændrer sig. Der sker med andre ord et skift i footing, idet participation frameworket og rammen for, hvordan begivenheden kan udfolde sig, ændres (Goff man, 1979, s. 5). Folketingsmedlemmerne bliver reduceret til bystanders, da de ikke kan forstå talens indhold. De er stadig lyttere af talen, altså ratifi ed hearers, fordi de fysisk kan høre den, men deres rolle som primære adressater ændres. Høegh-Dam kan som taler styre formatet og vælge at adressere
Folketingssalen. Foto: Christoff er Regild.
sin tale til en anden gruppe, netop ved at tale på grønlandsk. Dermed bliver de reelle adressater dem, der forstår grønlandsk. Det er dem, talens budskab kan nå frem til. Det er et paradoks, at det her er majoriteten, der udelukkes, fordi det normalt er minoriteten, der er i risiko for at blive udelukket. Hun vender det “klassiske magtforhold” på hovedet for at illustrere sin pointe, nemlig, at hun mener, grønlændere bliver udelukket, når alt foregår på dansk i folketingsdebatterne. Ved at tale på grønlandsk og udelukke de dansktalende folketingsmedlemmer, giver hun dem mulighed for selv at opleve, hvad hun mener, mange grønlændere oplever i deres liv. Dermed kan man sige, at HøeghDam har to budskaber, der går til to forskellige modtagere. Det første budskab drejer sig om talens indhold, der kun kan afkodes af grønlandske talere. Det andet budskab drejer sig om den kommunikative situation, og det, at talen foregår på grønlandsk. Her er det politikerne, der er hendes modtagere. Høegh-Dam illustrerer det magtforhold, der er i Folketingssalen, hvor sproget er altafgørende for, at modtageren forstår, hvad der bliver sagt. Hendes budskab er et billede på noget, der stikker dybere, da hun peger på den diskrimination, der har været mod grønlændere, som bliver nødt til at kunne dansk for at være en del af kommunikationen i Folketingssalen.
En ansigtstruende handling
Folketingsmedlemmerne har ikke længere mulighed for at deltage på de vilkår, som de er vant til, da de ikke forstår det talte ord, hvilket er med til at skabe frustration. Denne frustration kommer til udtryk i den efterfølgende respons og kommentarer til talen, som vi vil komme med udvalgte eksempler på. Det første eksempel er med politikeren Karsten Hønge. Hans første kommentar lyder således:
“Jeg er ikke sikker på, om det spørgsmål, jeg stiller, allerede er blevet besvaret, for
godt nok kan jeg lidt grønlandsk, men det er ikke i nærheden af, at jeg kan afkode talen. Jeg er jo kun en qallunaarsuaq4 .” (Danske Taler, 2023, 8.10-8.21).
I citatet giver Hønge udtryk for, at han ikke kan forstå talen. Han bliver udsat for en ansigtstruende handling, jf. Goff mans (2004) ansigts-begreb, der defi neres som: “Begrebet ansigt kan defi neres som den positive sociale værdi et menneske i praksis gør krav på i kraft af den linje, andre antager han har anlagt ved en bestemt kontakt”. Ved at kigge på menneskers ansigtsarbejde i social interaktion, kan man se, hvordan det enten er muligt at opretholde, true eller beskytte sit ansigt.
I et forsøg på at opretholde og redde ansigt, har Hønge behov for at italesætte, at han trods alt godt kan lidt grønlandsk, men alligevel ikke nok til at afkode talen. Han vil ikke lade Høegh-Dam få magten ved at erkende, at han ikke forstår hende. Han demonstrerer desuden, at han kan tale grønlandsk, idet han siger “qallunaarsuaq”1. Det fi nder vi særligt interessant. Ved at bruge et grønlandsk ord, der er nedladende mod danskere, trækker han på en forståelse, hvor grønlændere positionerer sig over danskere. Han forudsætter altså, at Høegh-Dam har en opfattelse af ham og de andre dansktalende politikere som “dumme danskere”. Dermed truer han Høegh-Dams ansigt i et forsøg på at redde sit eget ved at udpege, at hendes sprogvalg er nedladende mod danskere. Hønge fortsætter sin taletur og stiller Høegh-Dam et konkret spørgsmål vedrørende bloktilskud. Til spørgsmålet vælger Høegh-Dam at svare på grønlandsk. Til dette reagerer Hønge således:
“Det her er en lidt vanskelig dialog. Jeg ved jo, at ordføreren er født i Danmark og tale r flydende dansk, så jeg vil sige, at jeg ikke vil være statist i det, der foregår
1 Oversat til dansk: ”En dum dansker”
her, som bare er noget, der skal bruges i grønlandske medier, så jeg afstår fra andet spørgsmål.”
(Danske Taler, 2023, 9.59-10.14).
I sin udtalelse: “Jeg ved jo, at ordføreren er født i Danmark og taler flydende dansk” fremfører Hønge et klassisk argument i en monoglot sprogideologi, der går på, at hvis du kan tale det nationale sprog, bør du også gøre det. Det underliggende krav er, at dansk er det eneste legitime sprog i denne kontekst. Hønge beskriver videre, at HøeghDams sprogvalg får ham til at føle sig som en “statist.” Dermed angriber han HøeghDam og siger, at hun slet ikke er interesseret i en debat. Han mener, at Høegh-Dam er bevidst om, at de fleste politikere i salen ikke forstår hendes sprog, og at hun dermed bruger dem som “statister” til at få mediedækning.
Tolket ud fra Hønges reaktioner og udtalelser er det tydeligt, at han ikke er tilfreds med situationen, og en følelse af provokation kommer til udtryk i hans udtalelser. Det er en reaktion, der tyder på, at han føler sig holdt udenfor, fordi Høegh-Dam reducerer hans mulighed for at deltage i en dialog ved at foretage et sprogvalg, han ikke kan være med på. Hønges reaktion viser dermed både et forsvar af eget ansigt og en afvisning af Høegh-Dams sproglige strategi.
Folketinget som socialt rum I et forsøg på at få en bedre forståelse af reaktionerne i Folketingssalen efter HøeghDams tale, mener vi også, det er relevant at kigge på, hvilken social situation talen fremføres i. Vi vil kigge på selve rammen, begivenheden opstår i.
Talen holdes i Folketingssalen, som er et rum fyldt med normer og regler for, hvordan man opfører og begår sig. Debatterne er præget af en klar struktur. Det ser man blandt andet ved, at medlemmerne skal tiltale hinanden som Hr. og Fru/Frk. Deres dialog er også struktureret sådan, at taleren
får tildelt ordet, og når talen er slut, kan andre medlemmer melde ind, om de har kommentarer til talen. Selve rammen for, hvordan dialogen kan udfolde sig, er altså delvist organiseret på forhånd. Dette viser, at der er klare forventninger til, hvordan debatterne skal udfolde sig. Her vælger HøeghDam at gøre noget uventet og bryde med de forventninger, der er. Hun påtager sig ikke den rolle, der forventes af hende, idet hun vælger at tale på et andet sprog, end hvad normen tilskriver. Den normative sproglige praksis i Folketinget er dansk. Det står ikke nedskrevet ved lov, så derfor kan det ses som en social norm, der er vedtaget af medlemmerne. Det er bruddet på den forventelige ramme, der er med til at forstærke reaktionerne.
Et eksempel fra rigsfællesskabsdebatten, der er med til at understøtte dette, kan ses i Peter Skaarup fra Dansk Folkepartis reaktion:
“Det er jo lidt en akavet situation, kan man godt sige. Noget af det, vi bliver opdraget med som folketingsmedlemmer, er jo, at vi ikke må diskutere med formanden, og at vi skal underkaste os formandens afgørelser, og så kan vi bagefter gøre op med dem i Udvalget for Forretningsordenen og tage en diskussion med Præsidiet om det.” (Danske Taler, 2023, 13.27-13.43).
Her ser vi Skaarup trække på, at der eksisterer nogle klare forventninger til, hvordan man opfører sig i Folketingssalen. Han siger blandt andet, at de bliver “opdraget” som folketingsmedlemmer, de må ikke diskutere med formanden, og de skal “underkaste” sig formandens afgørelser. I og med han fremhæver disse ting, peger det på, at han mener, Høegh-Dams handling ikke følger den rette “opdragelse”, og netop gør det modsatte.
Han bruger Folketingets institutionelle rammer imod Høegh-Dam for at påpege, at han mener hendes handling er upassende, og at hun træder udenfor.
Skaarup beskriver også situationen som “akavet”, hvilket peger på, at han føler sig utilpas i situationen, fordi der sker noget uventet. Hans brug af ordet ”akavet” afslører, hvordan sproglige normbrud kan opleves som socialt forstyrrende.
Akavetheden, som han giver udtryk for, kan forstås som en reaktion på, at HøeghDam bryder med en underforstået monoglot sprogideologi i Folketinget, altså en ideologi, hvor dansk betragtes som det eneste legitime og naturlige sprog i nationale politiske sammenhænge. Men ubehaget kan også bunde i en dybere etnolingvistisk antagelse om, at sprog, identitet og nationalt tilhørsforhold bør være sammenfaldende: ét folk, ét sprog, én nation. Når Høegh-Dam vælger at tale grønlandsk i et rum præget af dansk sprog, forstyrrer hun en kulturel forestilling og bringer en alternativ sproglig og identitetsmæssig virkelighed ind i en ellers homogent struktureret kontekst. Det er ikke kun sproget som kommunikationsmiddel, der bryder med normen, men sproget som bærer af en kulturel identitet, der træder ind og udfordrer majoritetens forståelse af, hvad der er passende og legitimt i en institution som Folketinget.
At give Grønland en stemme
I kølvandet på talen i Folketinget medvirkede Høegh-Dam i podcasten “Genstart”. I forbindelse med analysen af situationen i Folketingssalen er det også relevant at undersøge, hvilke identiteter Aki-Matilda Høegh-Dam tilskrives, og hvilke identiteter hun selv bringer i spil. Det vil vi gøre for at se på, hvordan sprog og identitet hænger sammen, og hvilken betydning nationalitet har for Høegh-Dams egen selvforståelse.
Igennem hele podcastafsnittet placerer Høegh-Dam sig også som repræsentant for den grønlandske befolkning og trækker en del på sin grønlandske identitet. Det ser vi for eksempel i dette eksempel:
AI = Anna Ingrisch, AH = Aki-Matilda Høegh-Dam
01 AI: da du står der (.) på folketingets talerstol og vil gerne (.) give (.)
02 grønlænderne hele din stemme (.) hvad er det så du gerne vil give dem en
03 stemme til at ændre
04 AH: ja (.) det er jo der hvor det er vigtigt at huske (.) at det handler nemlig om
05 os (.) det handler om at bryde med vores egen opfattelse af at man ikke er
06 (0.5) god nok ved bare at være grønlandsk (podcast, 26:22-26:45)
I citatet udtrykker Ingrisch i linje 01-03, at Høegh-Dam vil give grønlænderne “en stemme” og agere som talerør for befolkningen. Med spørgsmålet er Ingrisch med til at tilskrive Høegh-Dam identiteten som grønlænder og som en politisk person, der kan repræsentere den grønlandske befolkning. Det accepterer Høegh-Dam i sin taletur ved at sige “ja” i linje 04 og ved at bruge bestemte pronominer. Ved at bruge pronominerne “os” og “vores” placerer Høegh-Dam sig i en gruppe, og påtager sig gruppeidentiteten grønlænder, hvorved hun fremstår som en, der kan repræsentere dem. Det samme er på spil i nedenstående eksempel, hvor Høegh-Dam beskriver, hvor vanskeligt det er at lære dansk, når man taler grønlandsk og omvendt.
AH = Aki-Matilda Høegh-Dam
01 AH: jamen det er jo fundamentalt så forskelligt at det er faktisk fra den ene ende
02 af spektrummet til den anden så det kan godt være udfordrende når man (.)
03 er opvokset med det ene sprog først og skal lære at tænke helt grammatisk
04 anderledes (.) så ja det en stor udfordring for mange (podcast, 03:27-03:42)
Her taler Høegh-Dam om forskellen på det danske og det grønlandske sprog, og hvordan det kan være udfordrende at skulle lære dem begge, når de er så forskellige. Det har Høegh-Dam personligt oplevet, da hun er tosproget og taler begge sprog. Derfor taler hun ud fra sine egne erfaringer. Alligevel siger hun “man” i linje 02 for at gøre udfordringen mere generel og almen gældende, ligesom hun i linje 04 siger “for mange”. Her taler hun ikke længere kun om sig selv og sine egne erfaringer, men om en gruppe, der kollektivt har oplevet det samme. Dermed placerer hun sig som repræsentant for den gruppe og oplevelse af ulighed, og styrker dermed sin position som talerør for grønlandske erfaringer med sproglig ulighed.
En anden identitet, Høegh-Dam påtager sig, er som politiker. Udover sin nationalitet, ser vi også, at det er hendes politiske identitet, der bliver gjort relevant. Dette ser vi komme til udtryk i nedenstående eksempel:
AH = Aki-Matilda Høegh-Dam
01 AH: mmmh (1.5) jamen sådan ser jeg ikke på det (1.0) jeg ser faktisk på det
02 som at det (.) er mere inkluderende (.) idet at øh uligheden er så stor at vi
03 skal jo først sikre os at der sker mere systematisk lighed (1.0) fordi i min
04 optik er der ikke nogen der prøver at skubbe nogle andre ud (0.5) det 05 handler bare om at vi bliver nødt til at skabe et mere ligeværdigt samfund
06 (.) hvor der faktisk også er plads til at være grønlandsk (podcast, 21:02-21:29):
I eksemplet skifter Høegh-Dam mellem forskellige pronominer. Hun siger “jeg”, når hun taler på egne vegne, som individ. Derimod bruger hun “vi”, når hun taler som repræsentant for en større politisk bevægelse. Høegh-Dam går fra en “jeg”-identitet til at indgå i en gruppeidentitet, hvor hun er en del af et “vi”. Det er altså ikke længere kun Høegh-Dam, der er afsenderen bag budskabet, men en hel gruppe, eksempelvis partiet Siumut eller det grønlandske folk. Det er deres fælles projekt og opgave at ændre uligheden. Høegh-Dam skifter frem og tilbage mellem ental og flertals-formerne. Hun bruger ental, når hun taler om sine egne holdninger, hvilket stiller hende selv til ansvar for sine udtalelser. Hun skifter til flertal, når hun beskriver noget handlingsbaseret, hvor de i fællesskab skal forandre en situation. “Vi” dækker både over hele bevægelsen, hun er en del af, og rigsfællesskabet, der skal være med til at skabe forandringen. Dermed påtager Høegh-Dam sig forskellige identitetskonstruktioner afhængig af kontekst og intention. Det understreger hendes komplekse identitetsarbejde som politiker, der netop ligger i et krydsfelt mellem at tale på egne vegne og som en del af et større politisk fællesskab.
Når en sprognorm udfordres –konsekvenser og fremtidsperspektiver
I kraft af sin grønlandske tale går HøeghDam ind og udfordrer det etablerede sprogsyn, man har i Folketinget. Hun forsøger at introducere et andet sprogsyn, hvor der skal være plads til mere end ét sprog. Hun taler altså for sproglig inklusion og flersprogethed i Folketingssalen. Men som vist eksisterer der forskellige holdninger til sprog og sprogvalg, særligt når man bryder med en eksisterende sprognorm. Dette leder til en diskussion af, i hvilket omfang et sprogvalg kan ændre en samfundsforståelse og to sprogs status i rigsfællesskabet. Som vi har nævnt tidligere, a ffødte Aki-Matilda
Høegh-Dams tale nogle stærke reaktioner, og der opstod en samfundsdebat, som fi k en del mediedækning. I podcastafsnittet “Grønlands Stemme” siger Høegh-Dam selv, at når hun tidligere har holdt taler på dansk i Folketinget, så har det været uden den samme opmærksomhed:
AM = Aki-Matilda Høegh-Dam
01 AM: så havde jeg (1.0) endnu engang en dialog med min rådgiver og jeg sagde
02 (.) ah endnu engang skal vi bare sige de samme ting (0.5) ja det vi har sagt
03 hele tiden (.) at der ikke fi ndes et rigsfællesskab at der ikke fi ndes den der
04 ligestilling (0.5) men det er som om hver gang vi snakker så sidder (0.5)
05 mine folketingsmedlemskolleger bare dernede i salen og gaber og kigger
07 lidt rundt og nærmest venter på hvornår er hun færdig (0.5) fordi de ikke
08 selv har oplevet det på krop og sind
(podcast, 22:15-22:55)
I eksemplet beskriver Høegh-Dam, at hun gentagne gange har holdt taler om ulighed. Men de har ikke fået opmærksomhed, da de danske politikere “ikke har oplevet det på krop og sind” (linje 08). De har ikke selv oplevet ulighed. Det er først, når HøeghDam vælger at bryde med normen, at rollerne byttes rundt, og de danske politikere oplever den sproglige ulighed og dermed får øjnene op for, at der er nogle strukturer i Folketinget, der ikke fungerer optimalt. Med talen udpeger Høegh-Dam en mangel i Folketinget. Inden talen havde hun ringet til lovsekretariatet og fået at vide, at der ikke stod noget i Grundloven eller Folketingets forretningsorden, der var i vejen for, at hun
kunne holde talen på grønlandsk (podcast, 25:01-25:26). På trods af det, så havde Folketinget ikke opsat mulighed for, at taler kunne oversættes til andre sprog end dansk. Det understreger antagelsen om, at dansk er det naturlige sprog ved talerstolen, og er med til implicit at udtrykke en monoglot sprogideologi, altså en forståelse, hvor ét sprog ses som det naturlige og normale.
Hele situationen førte til, at der den 19. september 2023 blev indført en tolkeordning, og der arbejdes nu også på simultantolkning. Tolkeordningen indebærer blandt andet, at medlemmer valgt fra Grønland og Færøerne kan tale på grønlandsk eller færøsk. Desuden får de ekstra taletid, hvis de vælger at tale på dansk, og de får midler til at ansætte deres egen tolk. Derudover vil dele af Folketingets hjemmeside blive oversat, og der vil være kurser for folketingsmedlemmer og ansatte.
Kurserne vil omhandle “Grønlands og Færøernes historie, kultur, den politiske situation og sprog. Målet er at give dem en bedre forståelse for de forhold, der gælder for de nordatlantiske lande i rigsfællesskabet.” (Folketinget, 2023).
Dermed kan man på den ene side sige, at talen har været med til at bryde med nogle normer og skabe nogle strukturelle forandringer i Folketinget. Det er både forandringer, der gælder valg af sprog, samt forandringer, der gælder folketingsmedlemmernes viden om grønlandske forhold. Dog har vi i vores undersøgelse vist, at den ulighed, der er i sprogenes status i rigsfællesskabet, ikke er så simpel. Den er præget af en kolonial fortid med asymmetriske magtforhold og af strukturer, der ligger dybt i en samfundsforståelse og i både den grønlandske og danske identitet.
Den nye tolkeordning er altså blot en lille dråbe i et stort hav og kan være et første skridt mod at skabe sproglig lighed. HøeghDams tale og den efterfølgende debat viser, hvordan et enkelt sprogvalg kan udfordre dybt rodfæstede normer og magtstrukturer
i en national institution som Folketinget. Selvom tolkeordningen markerer et konkret resultat, afslører forløbet, at sproglig lighed ikke alene handler om tekniske løsninger, men også om at ændre holdninger og forestillinger, der er formet gennem en lang kolonial historie. Det er i denne spænding mellem formelle ændringer og dybereliggende kulturelle opfattelser, at den videre debat om grønlandsk og dansk i rigsfællesskabet må fi nde sted.
Konklusion
I vores undersøgelse har vi observeret Høegh-Dam bryde med en norm, når hun vælger at fremføre sin tale på grønlandsk. I Folketingssalen er der en forventning til, at man bevæger sig indenfor nogle bestemte rammer og et bestemt sprog, som HøeghDam bryder med. Med hendes sprogvalg kan flertallet af de tilstedeværende politikere i rummet ikke forstå, hvad hun siger, hvilket truer deres ansigt og medfører stor debat. Dermed ser vi, at der sker et skift i, hvem hendes modtagere er, da talen kun kan afkodes af grønlandsk-sprogede mennesker. Derudover er vi kommet frem til, at HøeghDam bliver tilskrevet forskellige identiteter i podcastafsnittet “Grønlands Stemme”, hvor særligt hendes nationale identitet bliver trukket frem som væsentlig. Det samme gør sig gældende for, hvordan hun fremfører sig selv. Hun trækker i høj grad på sin grønlandske identitet og indgår i et “vi”, som bliver sat i opposition til “danskerne”.
Vi kan konkludere, at Høegh-Dams tale i Folketinget har været med til at sætte fokus på en sproglig ulighed i Folketingssalen. Sprog konstruerer samfundet og har kraft til at ændre strukturer og vores forståelse af omverdenen. Høegh-Dams sprogvalg har skabt en del medieomtale, som har sat fokus på debatten. Det er endt i, at der i september 2023 kom en tolkeordning, som skulle gøre op med den sproglige ulighed. Dog ved vi, at Grønlands og Danmarks relation er præget a f flere århundredes
ulighed og undertrykkelse, hvor Danmark har været kolonimagt. Det er noget, der både har sat spor i den grønlandske og i den danske identitet og de to sprogs status, som kan være vanskelig at gøre op med.
Litteraturliste
Danske Taler. (2023). “Aki Matilda Høegh Dams tale ved debatten om rigsfællesskabet”. Uploadet 3/11/23 på You Tube
Genstart podcast: “Grønlands stemme”. Sendt 22. maj 2023.
Blommaert, J. (2005). Identity. In Discourse: A Critical Introduction (pp. 203–232). Cambridge: Cambridge University Press.
Blommaert, J. (2009). Language, Asylum, and the National Order. Current Anthropology, 50(4), 415–441.
Blommaert, J., S. Leppänen & M. Spotti (2012): Endangering Multilingualism . In: J. Blommaert, S. Lëppänen, P. Pahta & T. Räisanen (eds.): Dangerous Multilingualism: Northern perspectives on order, purity, and normality, 1–21. London: Palgrave Macmillan.
Copland, F., & Creese, A. (2015). Chapter one: Introduction. In Linguistic Ethnography. SAGE Publications, Limited
Edwards (2009). 2: Identity, the individual and the group. In: Language and Identity. (pp 15- 33). Cambridge University Press.
Edwards (2009). 8: Ethnicity and nationalism . In: Language and Identity. (pp 151-174). Cambridge University Press.
Edwards (2009). 10: Language and nationalism . In: Language and Identity. (pp 205-224). Cambridge University Press.
Goffman, E. (1979). Footing. Semiotica 25(1-2), 1–30.
Goffman, E. (2004). Om ansigtsarbejde. Social samhandling og mikrosociologi. (pp. 39-75). Hans Reitzels Forlag.
Heller, M. (2011). Sociolinguistics as Soical Practice. Paths to Post-Nationalism: A Critical Ethnography of Language and Identity. (pp. 3-30). Oxford University Press Inc.
Irvine, J. T. (2022). Revisiting Theory and Method in Language Ideology Research . Journal of Linguistic Anthropology, 32(1), 222–236.
Program for efterår 2025
September
Fjeldskred-tsunamier og klimaforandringer i Grønland, foredrag v. Kristian Svennevig
Kraemer Hus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 25.september 2025 kl. 19.
Gæster er velkomne mod betaling. Der er ka ffe/the, vand, vin, øl og småkager.
I juni 2017 blev den vestgrønlandske bygd Nuugaatsiaq pludselig ramt af en katastrofe. Uden varsel rejste en voldsom tsunami sig og skyllede ind over bygden med bølger, der nåede ti meters højde. Fire mennesker døde og hele den nedre del af bygden blev smadret. Men hvad fi k havet til at rejse sig? Svaret lå 30 kilometer væk inde i fjrden, hvor et enormt fjldskred havde revet millioner af ton sten løs, som var styrtet ned i vandet.
Ved GEUS har vi siden arbejdet intenst med at forstå, hvad der præcist skete, hvorfor det skete, og ikke mindst hvor og hvornår noget lignende kan ske igen. Min del af dette arbejde har især fokuseret på historiske fjldskred i Grønland. Grundtanken er simpel: Er det sket før, kan det ske igen. Vores undersøgelser peger tydeligt på, at fjldskredene hænger tæt sammen med klimaforandringerne.
Grønland 3/2025
Assapaatskreddet, der skete i juni 2021 i Vaigat. Fjeldet er ca. 1 km højt og skredmassen bevægede sig ca. 2,5 km ned ad skråningen, til den ramte vandet. Heldigvis udløste dette skred, selvom det var kæmpestort (op til 20 millioner m3), ikke nogen tsunami. Foto: Kristian Svennevig, juli 2021.
Kristian Svennevig er geolog og seniorforsker ved GEUS.
Oktober
Fhv. minister Per Stig Møllers tilbageblik på hans oplevelser som minister i Grønland
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 9. oktober 2025 kl. 18.30. Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling. Gæster er velkomne mod entre.
Per Stig Møller. Foto: Folketinget. Jon Rahbek-Clemmensen. Foto: Forsvarsakademiet.
Fhv. minister (miljøminister 1990-93, udenrigsminister 2001-10, kultur- og kirkeminister 2010-11) har som minister været i Grønland utallige gange. I foredraget, der har karakter af causeri, vil han se tilbage på sine oplevelser i Grønland, bl.a. indgåelsen af ”Itilleq-erklæringen” om inddragelse af Grønland i udenrigsanliggender, underskrivelse af Igaliko-aftalen i 2004 om modernisering af forsvarsaftalen af 1951, samt ”Ilulissat-erklæringen" af 28. maj 2008 mellem de arktiske kyststater, der satte Arktis på verdenskortet.
Sikkerhedspolitiske udfordringer for Grønland, Danmark, Rigsfællesskabet og Arktis v. Jon Rahbek-Clemmensen
Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920, Charlottenlund, 23. oktober 2025 kl. 19.00. Gæster er velkomne mod betaling. Der er ka ffe/the, vand, vin, øl, småkager.
Lektor, ph.d. Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiets Center for Arktiske Sikkerhedsstudier vil tale om de udfordringer for Grønland, Danmark, Rigsfællesskabet og Arktis, som den arktiske stormagtskonkurrence mellem Kina, Rusland og USA – herunder Trumps krav om kontrol
med Grønland – skaber. Hvad kan Danmark/ Rigsfællesskabet gøre iht. det seneste forsvarsforlig? Det nærmere indhold vil blive justeret efter den politisk-diplomatiske udvikling.
November
Arktisk Festival 2025 Nordatlantens Brygge, Strandgade 91 & Det Arktiske Hus, Strandgade 102, 1401 København K, lørdag d. 1. november - søndag d. 2. november 2025, fri éntre. To dage med foredrag, debatter, boder og unikke oplevelser fra den arktiske verden. Læs mere på a rktiskfestival.dk.
Grønlands Politi: Verdens nordligste politikreds v. politidirektør i Grønlands Politi Bjørn Bay
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 6. november 2025 kl. 18:30-20.00.
Gæster er velkomne mod entre. Der serveres pizza og vin fra kl. 17:30 mod betaling. Selskabet serverer bobler og snacks i pausen i anledning af selskabets 120 års dag den 4. november 2025.
Grønlands Politi er i princippet en ganske almindelig politikreds i Kongeriget – og så alligevel ikke. Politikredsens
medarbejdere skal i det daglige arbejde forholde sig til nogle helt ekstraordinære geogra fiske, infrastrukturelle og vejrmæssige forhold samtidig med, at juraen er mere kompleks og en hel del bredere end hos kollegerne i Danmark og på Færøerne. Derudover skal medarbejderne balancere i feltet mellem på en gang at være en rigsmyndighed og en myndighed forankret i lokalsamfundet.
Foredragsholderen Bjørn Bay er politidirektør i Grønlands Politi. En stilling han har haft siden 2009. Han havde det meste af sin barndom i Syd- og Nordgrønland og har haft langt størstedelen af sit voksenog arbejdsliv med udgangspunkt i Nuuk.
Klimaforandringer i Grønland, v. Rasmus Anker Pedersen, Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Torsdag den27. november 2025 kl.19.00 I DMI's (Danmarks Meteorologiske Institituts) lokaler, Skt. Kjelds Plads 11, 2100 København Ø
Ingen tilmelding. Gæster er velkomne mod entre.
OBS: Foredraget fi nder sted i DMI's konferencelokale, som DMI velvilligt har stillet til rådighed. Nærmeste S-station er Ryparken (gåafstand ca. 700 m). Nærmeste Metrostation er Vibenhus Runddel (gåafstand ca. 500 m).
Arktis er det sted på kloden, hvor den menneskeskabte opvarmning går hurtigst. Over de sidste fi re årtier har opvarmningen været fi re gange højere end det globale gennemsnit. Klimaet i og omkring Grønland er ændret, og vil ændre sig yderligere i fremtiden – foredraget vil give et overblik over fortidens, nutidens og fremtidens klima. Konsekvenserne af opvarmningen spænder fra det lokale til det globale, særligt gennem den stigende afsmeltning fra Indlandsisen, der bidrager til et stigende havniveau i resten af verden.
Foredragsholderen vil desuden fortælle om DMI's opgaver i og for Grønland. Rasmus Anker Pedersen er ph.d. fra Københavns Universitet og enhedsleder ved DMI. Han har i mange år arbejdet med klimamodellering med særligt fokus på Grønland og Arktis.
December
12 år i Royal Greenland, v. Mikael
Thinghuus
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 11. december 2025 kl. 18.30. Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling. Gæster er velkomne mod betaling af entre.
Royal Greenland er Grønlands største virksomhed – og på mange måder den vigtigste; fisk og skaldyr repræsenterer mere end 90% af den grønlandske eksport, og
Patrulje en vinterdag på Qeqertarsuaq/Disko. Foto: Grønlands Politi.
Havis, Det Arktiske Ocean (2009). Foto: Rasmus Anker Pedersen, DMI.
Royal Greenland er involveret i en meget betydelig del af denne eksport.
Royal Greenlands indhandlingsanlæg er i mange tilfælde forudsætningen for eksistensen af den enkelte bygd eller by. Royal Greenland har altid skullet navigere i et spændingsfelt mellem politik og forretning I perioder, hvor denne balance er lykkedes, har Royal Greenland været en succes. I a ndre perioder har manglende balance resulteret i velfærdstruende tab for både RG og det grønlandske samfund.
Om foredragsholderen
Foredragsholderen var administrerende direktør for Royal Greenland fra 2010 til 2022. Han har tidligere arbejdet som administrerende direktør (CEO), driftsdirektør (COO) og fi nansdirektør (CFO) i virksomheder i Danmark, Paris og Singapore. Han varetager i dag en række formandsposter i fødevarebranchen.
Fremvisning af filmen S.O.S Iceberg fra 1933.
Torsdag den 18. december 2025 kl. 19.00 i Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund
Ingen tilmelding. Der vil blive serveret gløgg og æbleskiver mv., hvorfor adgang for både ikke-medlemmer og medlemmer vil koste 50 kr. Filmen varer ca. en time og et kvarter.
S.O.S Iceberg blev fi lmet i Grønland i 1933 og omhandler en fi ktiv arktisk ekspedition
ledet af dr. Lorenz. Ekspeditionen ska l fi nde dokumenter, der ifølge fi lmens historie er efterladt af Alfred Wegeners ekspedition (1929) til indlandsisens midte. Foruden utrolig flotte billeder får man også et interessant indtryk af datidens polarekspeditionsudstyr.
Filmen er helt særlig grundet de personer, der medvirkede i fi lmen. Knud Rasmussen deltog i produktionen blandt andet ved at instruere forskellige kajakscener. Den senere berygtede tyske fi lminstruktør Leni Riefenstahl medvirker også i fi lmen. Filmholdet var også forbi Rockwell Kent.
Der arbejdes på at fi nde en version med danske undertekster. Alternativt fremvises en version med engelske undertekster. Emil Chemnitz, der er medlem af DGS' bestyrelse, vil give en kort introduktion ti l fi lmen.
Der er ka ffe/the, vand, vin, øl og småkager. Selskabet serverer gløgg i pausen.
Foto: Royal Greenland.
Scene fra fi lmen. Foto: Arktisk Institut.
Alfred Dam: IKIUISARTOQ – en der hjælper
Forfatteren førstehåndsindtryk af Grønlands overtagelse af Arbejds- og Socialvæsenet sidst i 1960’erne. Bogens titel ”IKIUISARTOQ – en der hjælper” understreger, at det sociale arbejde i Grønland helt overvejende blev udviklet af og kom til at hvile på landets egen erfaring og egne kræfter. Læseren får indsigt i mange aspekter af det omfattende arbejde – herunder de involverede personer og de mange lokale destinationer Alfred Dam besøgte for at sikre den bedste justering til de grønlandske vilkår.
247 sider
Pris: 250 kr. / medlemspris: 175 kr.
Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk / 61 60 53 31
226 Tidsskriftet Grønland 3/2025
Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk
6. sept 2025—25. jan 2026
FORBINDELSER / ATTAVEQATIGIINNERIT CONNECTIONS
Værker af / art by Anne-Birthe Hove (1951-2012), Arnannguaq Høegh (19562020), Aka Høegh (f. 1947), Hans Lynge (1906-1988), Bolatta Silis-Høegh (f. 1981), Jessie Kleemann (f. 1959), Simon Kristoffersen (1933-1990), Kristian Fly (f. 1976), Gukki Nuka Møller (f. 1969), Buuti Pedersen (f. 1955), Kîstat Lund (1944-2017), Pia Arke (1958-2007), Jens Rosing (1925-2008), Lars Møller (f. 1967), Frederik ”Kunngi” Kristensen (1952-2021), Kristian Olsen aaju (1942-2015) og Persida Lund (1935-2020).
Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk
To dage med foredrag, debatter, boder og unikke oplevelser fra den arktiske verden — i hjertet af København
Læs mere på arktiskfestival.dk
1.—2. november
228 Tidsskriftet Grønland 3/2025
Arktisk Festival er arrangeret af Nordatlantens Brygge og Det Grønlandske Selskab sammen med rejsebureauet Arctic Friend, Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier ved Københavns Universitet, Arktisk Institut, Grønlands Repræsentation, Færøernes Repræsentation og Islands Ambassade. Derudover deltager et bredt udsnit af organisationer med fokus på Arktis.
Fri Entré
TO GENERATIONER I GRØNLAND
Vi følger i bogen to generationer – far og søn –som tilsammen boede i Grønland det meste af det 20. århundrede.
Hans Jacobi ankom som ung assistent til Grønland i 1926 og arbejdede i otte forskellige byer i Vestgrønland. Beskrivelsen slutter med udnævnelsen som kolonibestyrer i 1949, hvor han flyver med det første SAS-fly til Grønland for at arbejde i Maniitsoq og Ilulissat.
Sønnen, Ole Jacobi, er opvokset i Grønland. Vi følger hans barndom i Grønland og senere den farefulde sejlads til Amerika under Anden Verdenskrig. I 1950’erne arbejde han for GTO og var medvirkende til etablering af ingeniøruddannelsen i Sisimiut i 2001.
162 sider
Pris: 250 kr. / medlemspris: 175 kr.
Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com dgls@dgls.dk / 61 60 53 31
Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk