Page 1

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 2-3/AUGUST 2008 56. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB


Nye samlinger og projekter på Arktisk Institut modtager løbende nye samlinger af fotografier, tegninger, dokumenter, kort mm. vedrørende Grønland! Samlingerne registreres og arkiveres - og omsættes af engagerede mennesker til bøger og andre publikationer, udstillinger, forskningsprojekter, foredrag og meget mere.

G RØNLANDS T EKNOLOGISKE U DVIKLING Et projekt om registrering, opbevaring og formidling af viden

Fra fangersamfund

KURRE FOTOKON

NCE

A G A N U N ASSIL

til B Y K U L T U R

D MIT LAN

MINEQ M A N U I itiativ IINERM

este in nd y n s t u t rønla Insti Arktisk ed bopæl i G m for alle

Trolle-Legatet Arktisk Institut

Vandreudstilling om Danmark-Ekspeditionen med arkivalier fra Arktisk Institut

Bladets læsere opfordres til at henvende sig til Arktisk Institut med store og små samlinger af materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. Ring 3288 0150, mail til arktisk@arktisk.dk eller besøg Strandgade 102, 1401 København K


INDHOLD 46 TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab Kraemer Hus, L. E. Bruunsvej 10 2929 Charlottenlund Telefon 39 63 57 33 Giro 6 40 34 76 Fax 39 63 55 43 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk www.tidsskriftetgronland.dk IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 Ansvarshavende redaktør Laila Ramlau-Hansen Hvidhøj 1B Stevnstrup, 8870 Langå Telefon 51 36 01 84 E-mail: laila@ramlau-hansen.dk

KARSTEN SECHER:

Grønlands råstofindustri i det 20. århundrede 66

JUA AKA LYBERTH:

At gøre op med fortiden – eller hvorhen Grønland

72

KL AUS GEORG HANSEN og ANNE MERRILD HANSEN

Miljø og megaindustri – strategisk miljøvurdering af Grønlands potentielt første aluminiumsprojekt

På sporet af kryolit i fortiden

De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar

88

NUKA MØLLER LUND:

Udnyttelsen af de grønlandske naturressourcer

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det grønlandske Selskabs synspunkter

94

CL AUS ANDREASEN:

Fortidsminder, Vand og Råstoffer

107

MARTIN BJÆRGE JENSEN og FREJA LUND SØRENSEN:

Alcoa – Et grønlandsk projekt

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet med støtte fra bl.a. Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter, Juullip Nipittittagaa/Den grønlandske Julemærkefond.

AAGE V. JENSENS FONDE

84

V I T T U S Q U J AU K I T S O Q:

KØBES

MALERIER – BILLEDER M. M. MED RELATION TIL GRØNLAND Forsiden Boring efter malm nær Maarmorilik. Grafisk udformning Urs Gjerding Tryk Gullanders Bogtryk A/S

KONTAKT KUNSTHANDLER

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 – Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl


AF karsten Secher

Grønlands råstofindustri i det 20. århundrede

Råstofindustri baseret på Grønlands hårde mineralske råstoffer har været iværksat længe før det 20. århundredets begyndelse, hvor aktiviteterne ofte var baseret på lokalt kendskab og lokale behov for bestemte materialer. Ved århundredes begyndelse ses de første tendenser til at gribe efterforskningen systematisk an som følge af øget geologisk og teknisk viden, selvom de første efterforskere typisk følte sig mest trygge ved at undersøge allerede kendte råstoffer. De forekomster, som havde resulteret i udnyttelse, var i de fleste tilfælde baseret på fund gjort af den lokale befolkning. Baggrunden for råstofinteressen var i høj grad industrialiseringens behov for flere og nye råstoffer. Det påvirkede konjunkturerne på det internationale marked og dermed priserne for en del af de klassiske metaller som kobber, bly og zink i begyndelsen af århundredet. Politiske og nationale synspunkter indgik ofte i planlægningen af nye råstofaktiviteter og påvirkede ikke mindst aktivitetsniveauet. Fra den internationale mineverden kom beretninger om nye fund og nye tekniske landvindinger i en lind strøm til Skandinavien, hvorfra påvirkningen af råstofinteressen nåede Danmark og Grønland. I Grønland kom råstofudnyttelsen i begyndelsen til at følge sit eget spor, som i høj grad skyldtes det statsmonopol, som Grøn

46

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ Artiklen er et uddrag af bogen ’Det hvide guld og det ægte guld’, udgivet af forfatteren i 2004 af GEUS i anledning af Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum. Dette uddrag har fokus på de råstofindustrielle aktiviteter og er ajourført og udbygget med kommentarer om status for Grønlands råstofindustri 2008.

Karsten Secher er cand. scient. i geologi, Københavns Universitet (1972); Seniorgeolog GGU/GEUS (fra 1974), afbrudt af ansættelser i Dansk Polarcenter, Råstofforvaltningen for Grønland og DMU (1989-2000).


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

landsadministrationen håndhævede med fast hånd. Selvom kryolitminen i Ivittuut siden 1854 havde overbevist koloniherrerne om, at råstofudnyttelse kunne udføres, var minedrift som erhverv dengang tålt, men ikke en del af strategien for landets erhvervsudvikling. Hurtigt i det 20. århundrede fik piben dog gradvist en anden lyd, og det var presset ’udefra’, der var årsag til åbning fra administrationens side. En patriotisk holdning hos efterforskningsselskaberne kom til at præge periodens begyndelse. Efter 1930-ernes økonomiske depression fik et liberalt og merkantilt pres statsadministrationen til at skifte holdning, og statsmonopolet tog nu sagen i egen hånd. Den stigende interesse var i høj grad støttet af den hastigt voksende geologiske viden. De reelle indkomster fra den eksisterende kryolitmine gjorde også tanken om minedrift mere og mere attraktiv. Lige efter 2. Verdenskrig var denne situation forstærket efter et forrygende kryolitsalg til USA i besættelsesårene. Staten engagerede sig i den nye aktivitet omkring en mine ved Mestersvig - og i mange andre aktiviteter i det øvrige Grønland. Staten forbeholdt sig stadig at fastholde eneretten på energiråstoffer – kul og uran (og olie/gas). Den internationale mineverden var nu så småt blevet opmærksom på Grønlands potentielle skatkammer. Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 tog den første grønlandske råstoflov højde herfor, da lovgivningen var påvirket af traditionelle minelandes administrative rutiner. Samtidig var der også skabt politisk enighed om fordeling af rettigheder og indtægter, så nu var tiden inde til, at det offentlige ligefrem reklamerede for herlighederne. Ved en lovændring i 1991 moderniseres regelsættet for råstofefterforskning og udnyttelse, og markedsføring blev et centralt emne i formidlingen af Grønlands råstofmuligheder. Markedsføringen så ud til at virke; der kom flere internationale aktører, og pludselig var Grønland i fokus med diamanter og ædelme-

taller. Disse råstoffer overlevede bedst under den afmatning, der bredte sig i den internationale råstofverden hen imod århundredes slutning. I praksis udviklede råstofeftersøgningen i Grønland sig således, at visse efterforskningsselskaber og konsortier kom til at dominere aktiviteten, såvel regionalt som tidsmæssigt. Det var en udvikling, der resulterede i opsamling af en meget stor viden og i gennemførelse af mange velmente og målrettede undersøgelser. Den nationale geologiske undersøgelse (GGU/GEUS) sikrede vidensopsamling og vidensudvikling og var aktiv rådgiver og inspirator for alle dele af råstofverdenen. De selskaber og konsortier, der var særligt aktive i rollen som råstofefterforskere, kom fra såvel den nationale som den internationale scene. Tidligst på færde var Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab i hele det vestgrønlandske område fra 1907–25. Selskabet, der som udgangspunkt var ’på en patriotisk mission’, overdrog siden hen alle sine råstofarkivalier til Kryolitselskabet Øresund A/S, der fra 1939-87 efterforskede hele Vestgrønland og dele af Østgrønland. Nordisk Mineselskab A/S var aktivt fra 1952–91 i det centrale Østgrønland, som selskabet gjorde en stor indsats for at råstofkortlægge. Hjemmestyreejede NunaOil A/S (senere NunaMinerals A/S) blev det nye Grønlands råstof-’snushane’ siden 1985 over hele landet. Internationale selskaber som Cominco Ltd., Platinomino A/S og Platinova A/S formidlede og udførte alle lange efterforskningskampagner over 10-20-30 års forløb, enten i store regioner eller fordelt på mindre områder over hele landet. At Grønland også selv har tilsluttet sig denne filosofi kom klart til udtryk i 2001, da Hjemmestyret i Nuuk påtog sig værtskabet for ’6th International Symposium on Mining in the Arctic’. Således introduceret til baggrund og vilkår for råstofindustrien i Grønland er de følgende afsnit udformet som en aktivitetskalender for det 20. århundredes Grønland. Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

47


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1901 Kryolitminen i Ivittuut var da den eneste aktive mine i Grønland og havde været aktiv siden 1856. Ved Ivittuut havde der udviklet sig en omfattende mineby, som var de daglige rammer om det industrisamfund, der i løbet af 50 år var vokset op på stedet. Sommerarbejdsstyrken var på 100 mand. Det åbne minebrud udgjorde et aflangt hul med stejle sider og udhulede gallerier, cirka 50 x 170 meter i omrids og med en dybde af cirka 30 meter. Den årlige produktion var oppe på 4.900 m3 kryolitmalm, svarende til godt 10.000 tons malm. Af produktionen i 1901 betaltes der en afgift til staten på 103.478 kroner. Brydningen havde været på dette niveau siden begyndelsen af 1890-erne, og niveauet holdt sig til 1904, hvor der skete et drastisk fald. Efterspørgslen var endnu lille, da aluminiumsproduktionen ude i verden ikke var rigtigt i gang∗.

1902 Selskabet bag kryolitudnyttelsen omdannedes til et aktieselskab under navnet ’Øresunds chemiske Fabriker’ (Øresund). Selve brydningen blev varetaget af et selvstændigt firma, ’Kryolith Mine og Handelsselskabet A/S’. Fra 1904 faldt den årlige kryolitproduktion i Ivittuut drastisk til et niveau på under 1/3 det hidtidige niveau. Årsagen var uoverensstemmelser med aftagerne på det amerikanske marked, som endnu modtog det meste af malmen. Først i 1910 var produktionen oppe på 1903-niveau igen, blandt andet som følge af, at der nu var kommet gang i handelen på det europæiske marked.

ne kobber, bly, grafit, asbest og glimmer. Brydning ved den gamle kobbermine Josva (anlagt 1852) i Sydgrønland blev som den første aktivitet igangsat fra 1905-06 af Bernburgs folk som en tre-års forsøgsdrift med etablering af lodret mineskakt i den tidligere kobbermine. Arbejdet var under ledelse af erfarne minearbejdere fra Kongsberg sølvminen i Norge. Forsøgsperioden for Bernburgs aktivitet i Josva kobberminen afsluttedes med brydning til det første horisontale niveau (15 meter under terræn), og den første malmladning af 15 tons kobbermalm blev afskibet via Qaqortoq til Danmark 19. juli. Bernburg inddrog ingeniør M.I. Nyeboe som konsulent for at planlægge moderne infrastruktur ved minen med kajanlæg, veje og tipvognsbane.

1905 Kulbrydning i Grønland havde stået på siden 1782 i industriel form under navnet ’Kulbrækkeriet på Disco’ ved Aamaruutissat (Skansen). Behovet for kul i Grønland var stigende, og Statens kulbrud ved Qaarsuarsuk på nordsiden af Nuussuaq lige vest for Uummannaq påbegyndes på et sted, hvor lokalbefolkningen selv samlede kul. Regelmæssig brydning kunne dog først gennemføres fire år senere. Minen blev udformet med horisontal minegang i kystens stejlvæg med indgang kun ti meter fra havstokken. Der blev brudt i en næsten horisontal linse af kul med en gennemsnitstykkelse på 2,5 meter og en udstrækning på omkring 100 x 160 meter.

1907 1904 En ny aktør havde på dette tidspunkt vist interesse i at etablere råstofindustri i Grønland. Den 29. juni bevilgedes koncession til mineraludnyttelse til grosserer Bernburg personligt for en 20 års periode i et område på 130.000 km2 svarende til hele Vestgrønland, med undtagelse af området omkring Ivittuut. Koncessionen gjaldt kun råstoffer

48

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Grosserer Bernburg dannede nu Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab (GMA) til at varetage aktiviteter under koncessionen fra 1904, herunder det fortsatte arbejde i Josva kobberminen, som nu kaldtes Innatsiaq. Ingeniør M.I. Nyeboe blev direktør for GMA. Den fremtidige drift forberedtes dette år med tekniske installationer på baggrund af Nyeboes moderne industrivisioner.


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Aktivitet ved kulbruddet Qaarsuarsuk, cirka1906

Reden ved Josva minens anløbsbro med skibene ’S/B Danmark’, S/S ’Expedit’ og M/B ’Ellen’, 1910.

Minearbejdere på 1. underjordiske niveau i Josva kobbermine, 1908.

Josva anlæggets kobberudsmeltningsovn (tv) opbygget i et hjørne af byen, 1911.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

49


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1908 Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab etablerede endnu en mineskakt i Josva, og minedrift påbegyndtes i løbet af efteråret. Mandskabsstyrken var oppe på 30 mand. Josva minens afhængighed af kontakten med det øvrige Grønland var vokset. Den 20. juli åbnedes Nyeboes Kanal i baglandet øst for minebyen, efter at minens minører havde udsprængt en fire meter bred rende på en smal landtange. Dermed var der for mindre både etableret en indenskærs sejlrute til Qaqortoq fra kobberminen.

1909 Der blev observeret korn (op til 1/2 mm) af synligt guld i Josvamalmen - Grønlands første guldkorn! Optimismen ved Josva kobberminen var stor, og der etableredes en ny minegang og skakt ved Lilian minen, èn kilometer sydvest for Josva. Lilian minen var planlagt til at være stedet, hvor hovedaktiviteten i Kobberminebugt fremover skulle foregå, og en undersøisk minegang til Josva var udset til at være den fremtidige forbindelse mellem aktiviteterne. Der var i denne plan indarbejdet ønsket om at opbygge et mindre vandkraftværk nær ved Lilian minen, så man på denne måde kunne blive mindre afhængig af importerede energiråstoffer. Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab erhvervede endvidere skibet S/B ’Danmark’ efter den netop overståede Danmark-Ekspedition i Nordøstgrønland.

1910 Opbygningen af Josva og Lilian minerne fortsatte. Lilian minegangen afsluttedes – uden at den forventede malm fandtes, hvorefter minen (og vandkraftanlægget) blev opgivet. I stedet for udvidede Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab Josva minen, hvor der etableredes en ekstra mineskakt. Opsætning af Grønlands første (og eneste) smelteværk i form af en skaktovn gennemførtes, og den blev taget i brug året efter. Et færdigt smelteanlæg blev simpelthen importeret fra Nord

50

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

sverige. Ved Josva minen udsmeltedes det første kobber i den nye smelteovn, og den første ladning kobber til NKT Trådværket i Middelfart blev leveret i 1911. Alvorlig brand i minens maskinhus stoppede produktion af malm resten af året, og tiden brugtes til genopbygning. GMA`s skib ’Danmark’ gennemførte tre ture fra Europa til Josva minen med materialer og mandskab.

1912 Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab havde allerede i et par år være aktiv med råstofefterforskning, og dette år besluttedes det at foretage en mindre prøvebrydning af grafit ved Eqalussuit ved Nassuttooq (Nordre Strømfjord) fra en forekomst, som blev lokaliseret allerede i 1903. Der blev nu brudt 50 tons malm til nærmere undersøgelse. Forventningen var så stor, at der for de kommende år var planlagt en større mineaktivitet med mange tekniske installationer, men projektet blev opgivet, da grafitkvaliteten viste sig ikke at være tilstrækkelig god.

1913 Minebyen ved Josva voksede, og minedriften toppede dette år, hvor 75 mand udgjorde sommerarbejdsstyrken. Det var omtrent det halve af mandskabsstyrken i Ivittuut. Kulmangel ved Josva smelteværket var årsag til, at kun 15 tons kobbermalm blev udsmeltet. Tre amerikanske minefolk tilkaldtes af GMA for at give vurdering af Josva projektets fremtid. GMA lovede, som en del af koncessionsaftalerne, på basis heraf at levere en offentlig publikation om den samlede råstofviden i selskabet (udkom dog først i 1923).

1914 GMA opgav efter råd fra de amerikanske konsulenter minedriften i Josva mine, da beregninger viste, at lødigheden var for lav til økonomisk drift. I alt var der i 490 meter underjordiske minegange kun brudt 2252 tons kobbermalm, som havde resulteret i cirka 90 tons rent kobber.


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

’Gamle’ elevatortårn over mineskakt nr.1 ved Josva minen, 1911.

Fundamentet af skakttårnet over mineskakt nr. 1 ved Josva minen, 2007. (sml. forrige foto)

Resterne af grafitforsøgsdriften i 1914 ved Utoqqaat, 2001.

Nutidskig fra Amitsoq grafitminen.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

51


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Samme år igangsatte GMA dog i stedet for nye brydningsforsøg af grafit ved Upernavik (Langø) og Sisimiut (Utoqqaat). På Langø blev der brudt to tons og ved Utoqqaat 80 tons malm. Ved Utoqqaat blev der planlagt en større minedrift med mange tekniske faciliteter, men begge steder opgav man snart alle videre aktiviteter. Kryolitminen i Ivittuut fik en ny koncessionsaftale om brydningen. Dette indebar en femdobling af afgiften til staten og krav om overdragelse af minen til staten ved koncessionsudløb i 1939. Mineselskabet og Øresunds chemiske Fabriker indgik aftale om at dele de ekstra omkostninger, og ’Øresund’ blev sikret eneret på salget af kryolitten.

densmarkedet under verdenskrigen. GMA`s skib ’Danmark’ forliste i december året efter ved Höganäs-kysten i Sverige på vej til Danmark med en last grafit fra Amitsoq. Tabet af skibet, der var selskabets vigtigste transportmulighed, hæmmede i de følgende år alvorligt udviklingen af Amitsoq minen. Kryolitminedriften ved Ivittuut led også meget under de problemer, som verdenskrigen efterhånden medførte, og det resulterede i en fordobling af brydningsomkostningerne. Også i årene efter krigen var der problemer (’fredsdepressionen’), og først i 1923 var et produktionsniveau svarende til 1914 nået.

1924 1915 1. Verdenskrig var årsag til nogen stilstand i Grønlands råstofindustri de næste fire år. Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab havde stadig mod på sit industriengagement i Grønland, og samme år åbnedes en ny mine ved Amitsoq helt mod syd, hvor en grafitforekomst syntes brydeværdig. Den første brydning skete i åbent brud (i alt 2.000 tons malm), mens der forberedtes underjordisk brydning året efter. Udstyr til underjordisk brydning flyttedes fra Josva til Amitsoq med ’Danmark’.

1916 Ved Amitsoq grafitminen opbyggedes en mineby på en smal fjeldafsats ud mod Saqqaq fjorden. Den fastboende arbejdsstyrke var vokset til 20 mand. Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab etablerede også søsterselskabet Grønlands Grafit Compagni A/S (GCC) som et driftsselskab for Amitsoq minen og for at afsætte den udvundne grafit. For første gang i Grønlands råstofhistorie indgik international kapital som hovedaktionær i GCC aktiviteten. Der blev blandt andet indgået 10-års kontrakt med Hellesens batterifabrikker i Danmark om levering af grafit. Den øvrige grafit var afsat til produktion af smeltedigler, idet grafit ikke kunne skaffes på ver

52

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Kulbrydningen i Statens kulbrud ved Qaarsuarsuk på nordsiden af Nuussuaq stoppede efter brydning af omkring 25.000 tons kul. Der var ikke kul nok til en bæredygtig udnyttelse, og aktiviteten flyttedes endnu engang efter flere overvejelser til en ny lokalitet ved Qullissat på nordkysten af Disko. Allerede i 1929 gennemgik kulbrydningen her en voldsom modernisering, og der blev nu tale om moderne maskinel brydning af kullene.

1925 I Sydgrønland var der også problemer med Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab s minedrift ved Amitsoq grafitminen. Minen blev lukket, da det ikke var lykkedes at frembringe et salgbart grafitkoncentrat. Den samlede produktion fra minen var på godt 6.000 tons malm med en lødighed på omkring 20 procent grafit. 1932 udløb GMA`s koncession i Grønland. Selskabet havde ikke haft aktiviteter i Grønland siden lukningen af Amitsoq grafitminen i 1924, og 25 års engagement var hermed afsluttet, da selskabet blev likvideret året efter. I 1936 oplevedes det sidste forsøg på at udnytte Amitsoq grafitten. Et privat konsortium under ledelse af lokale erhvervsfolk opnåede ny koncession til at fortsætte arbejdet i den stadig intakte mineby.


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Samtidigt maleri af Amitsoq grafitminen i 1921 (ukendt kunstner).

Marmorbrydning ved Appat omkring 1935.

Amitsoq grafitminen genbesøgt i 1936.

Mekaniseret kulbrydning i Qullissat 1929.

Kryolitbunker i Ivittuut parat til opmåling og lastning på S/S ’Thelma’, 1920.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

53


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Marmorbrydning ved Maarmorilik cirka 1971. I forgrunden fundamenter af bygningerne fra brydningen i 1936.

Kajanlægget ved Ivittuut i 1940.

Under 2. verdenskrig kunne minedriften i Ivittuut fortsætte under amerikansk beskyttelse (1943).

Kulbrydningen ved ’gamle’ Qullissat nærmede sig afslutning i 1940.

54

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Kryolitbruddet i Ivittuut 1940. Malmen brydes stadigvæk i gallerier og transporteres til overfladen med elevator i tårnet.


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Der blev foretaget nye feltstudier, men selvom optimismen var stor, opgav konsortiet aktiviteten allerede samme år. Der skønnes i dag at være en reserve på stedet svarende til 240.000 tons malm.

1933 Lauge Koch åbnede en forsøgsguldmine på Clavering Ø i Nordøstgrønland. Der blev drevet 20 meter tunnel og fire meter skakt i næsten massiv svovlkis, som man forventede ville være guldførende på dybere niveauer. Guldindholdet var meget lavt og kom aldrig over 0,5 gram pr. tons malm, der betød, at brydning var langt fra at komme på tale. Alligevel fik Østgrønland prædikatet i datidens presse som ’Danmarks store lotteriseddel’ på grund af forventningerne om råstoffund – guld i særdeleshed.

1936 Forsøgsbrydning af marmor på øen Appat ved Uummannaq blev iværksat af Grønlands Styrelse allerede i 1933. Succesen med brydningen og den gode kvalitet af marmoret bevirkede, at aktiviteten skulle fortsætte de næste par år. Marmorbrydningen i området flyttedes dog længere østpå til stedet, som kaldtes Maarmorilik. Her så det ud til, at der var marmor til en lang årrække. Grønlands Styrelse var efterhånden blevet opmærksom på, at der kunne være muligheder for råstofindustri fra Grønlands undergrund. Styrelsen udsendte derfor en ekspedition under ledelse af den schweiziske geolog Eugen Wegmann til Vestgrønland for at skaffe et ajourført billede af råstofmulighederne. Undersøgelserne fortsatte til 1938, og resultatet var en solid afhandling med optimistisk omtale af råstofpotentialet og en moderne beskrivelse af de geologiske forhold.

1938 Geologisk Museum i København udsendte docent Alfred Rosenkrantz på ekspedition til Nuussuaq i 1938-39, hvorfra der hjem-

bragtes materiale til en samlet fremstilling af områdets yngre geologiske aflejringshistorie samt nye oplysninger om kulforekomsterne. Rosenkrantz hjembragte i 1939 også prøver af mulig bly-zinkmalm fra egnen øst for Uummannaq. Allerede i foråret havde driftsbestyreren ved marmorbruddet rapporteret til Styrelsen om sådanne prøver. Prøverne viste sig senere at føre til minen ’Den sorte Engel’ i 1973.

1940 Kryolitbrydningen i Ivittuut havde indtil nu resulteret i, at en million tons kryolit var udvundet. Den årlige afgift til staten på cirka to millioner kroner var på dette tidspunkt nok til at finansiere hele den offentlige indsats i Grønland. Kryolitmineselskabet og ’Øresund’ fusionerede til det nye aktieselskab: Kryolitselskabet Øresund A/S (KØ), der fik eneretskoncession til kryolitbrydning, og da koncessionen skulle genforhandles krævede staten samtidig at blive medaktionær med halvdelen af aktierne. Statens kulbrud ved Qullissat på Disko var nu næsten udtømt, efter at omkring 60.000 tons kul var udvundet. Brydningen flyttedes derfor til nyt minested et par kilometer syd for Qullissat. På den nye lokalitet blev der hurtigt opbygget en mineby med plads til arbejdsstyrken, der nu var på 70 mand.

1942 Ved Maarmorilik blev produktionen af marmor tidligt i krigen opgivet på grund af afsætningsvanskeligheder. Siden åbningen af marmorbruddet i 1933 var der produceret godt 4.000 tons marmor. De tekniske anlæg og bygninger blev flyttet til andre steder i Grønland, blandt andet til Qullissat, hvor der var opstået materielmangel efter de begrænsninger, der var opstået som følge af 2. Verdenskrig.

1943 Den eneste øvrige råstofaktivitet, som kun

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

55


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

ne gennemføres i Grønland under krigen, var kryolitminedriften i Ivittuut. Kryolittens afgørende rolle for aluminiumsproduktionen bevirkede, at amerikanerne for at sikre råstoffet til den hastigt voksende flyvemaskineindustri simpelthen befæstede hele anlægget. Ikke mindre end to militærbaser blev etableret for at sikre produktionen. Den ene af disse baser var den senere flådestation Grønnedal (BW7 i den amerikanske kodebetegnelse). I Ivittuut nær ved mineanlægget blev der anlagt en ’camp’ til indkvartering af amerikanske soldater, og på Arsukfjordens nordside oprettedes hærens hovedbase (’Christianshavn’). Transport af kryolit til USA og forsyninger til Grønland som returfragt blev foretaget af tre danske skibe, som var tæt ved Grønland, da besættelsen kom. Disse skibe, med Kryolitselskabets eget s/s Julius Thomsen i spidsen, varetog i lang tid denne nødvendige transport, indtil to af skibene tilhørende Kgl. grønlandske Handel (’Gertrud Rask’ og ’Hans Egede’) forliste nær den nordamerikanske kyst i 1942. Allierede skibe måtte derefter træde til. Årsproduktionen af kryolit toppede i 1943 med 88.000 tons malm.

1944 Kryolitproduktionen viste en afmatning i krigens sidste år, hvor der nu årligt kun blev produceret omkring 40.000 tons malm. Sejladsen til Grønland blev i samme periode meget risikabel med tyske ubådes patruljering i Davis Stræde. Flere transporter til Ivittuut led den skæbne at blive torpederet inden de nåede Grønlands skærgård. Under krigen og i de første år herefter blev Grønland udelukkende forsynet med varer fra USA via Ivittuut, Nuuk og Aasiaat. Det er nok ikke for meget sagt, at Grønlands kryolit blev det centrale omdrejningspunkt for Grønland under krigen, både praktisk og politisk. Det betød endvidere, at der indgik store indtægter til kryolitvirksomhedens ejerkreds, hvor staten netop i 1940 var blevet medejer.

56

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

1948 Geologen Lauge Koch, der nu var ansat som konsulent i Grønlands Styrelse (med professorstatus), meddelte, at der var fundet en stor forekomst af blymalm ved Mestersvig. Yderligere undersøgelser skulle året efter klarlægge fundet, og staten bevilgede penge til disse undersøgelser. Forarbejdet til åbning af en blymine nær Mesters Vig i Østgrønland igangsattes i 1951 med tunnelbygning og diamantboringer, samt med indsamling af 35 tons malm. Resultaterne af undersøgelserne var forløbet godt, og staten tog initiativ til at oprette Nordisk Mineselskab A/S til at forestå minedriften. Staten havde fra begyndelsen 27,5 procent af aktierne i selskabet.

1949 Ved kryolitbruddet i Ivittuut etableredes en 500 meter lang underjordisk rampe fra bunden af brydningshullet til overfladen, hvorefter den brudte malm fremover kunne køres på lastbiler til sorteranlægget. Den hidtil anvendte elevator satte grænser for, hvor stor produktionen kunne være, og ydermere optog den plads for at udnytte en stor mængde rig kryolit. Den tilbagegang, der havde været i produktionen siden 1948, forventedes herefter at kunne vendes til ny fremgang.

1952 Blyminen ved Mesters Vig åbnedes ved Blyklippen i løbet af efteråret på baggrund af fundet fra 1948. Koncession blev udstedt til Nordisk Mineselskab A/S (Nordmine) vedrørende efterforskning og udnyttelse af råstoffer i et stort område på 118.000 km2 for 50 år i det centrale Østgrønland. Koncessionen undtog kryolit og radioaktive grundstoffer. Der måtte de kommende år derfor gennemføres omfattende entrepenørarbejder, idet der skulle anlægges en hel by (’Mestersvig’), samt en flylandingsbane. Brydningen foregik under jorden i tre niveauer på lokaliteten, der lå et par kilometer fra Mestersvig.


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

En del af brydningen i Ivittuut foregik ved nedsprængning fra væggene, hvor minearbejderne var hængende i reb fra overkanten (1943).

I Ivittuut blev der i 1949 etableret en 500 m lang underjordisk rampe fra bunden af brydningshullet, hvoraf malmen kunne transporteres til overfladen på lastbiler.

Midnatsstemning i minebyen ved Blyklippen ved Mestersvig, cirka 1953.

Slutproduktet af kryolit fra brydningen i Ivittuut, cirka 1960.

Brydning af blymalm i Blyklippen ved Mestersvig var godt i gang i minegange i 1952.

Området ved Ivittuut kryolitminen i 1960. Midt i billedet ses lagrene af brudt kryolit.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

57


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Brydningen af malm ved Mestersvig stoppede i 1963, hvorefter mineindgangen blev forseglet.

Kulbrydningen ved Qullissat sluttede definitivt i 1972. I 1994 var der stadig rester af maskiner i området.

Zink-blyminen ’Den Sorte Engel’ ved Maarmorilik med tovbane i forgrunden, 1985. Indgangen til minen ses som to sorte pletter på fjeldvæggen.

Inde i minegangene i ’Den Sorte Engel’ foregik en del af behandlingen af den brudte malm. Her læsses malm direkte i knuseanlægget, 1985.

Vinterkig mod minebyen set fra ’Den Sorte Engel’, 1986

58

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1959 Nordmine besluttede allerede i 1958 at koncentrere yderligere eftersøgning i Østgrønland omkring molybdænforekomsten ved Malmbjerg, der blev opdaget i 1954. Fra 1961 overtog Arktisk Minekompagni A/S dette arbejde. Arktisk Minekompagni var ejet ligeligt af Nordmine og AMAX Inc., der selv drev verdens største molybdænmine i USA. Igen var international minekapital involveret i et nyt råstofprojekt i Grønland. I 1961 blev en koncession på 50 år udstedt til Arktisk Minekompagni A/S vedrørende efterforskning og udnyttelse af råstoffer i et mindre område omkring Malmbjerg. Her viste det sig hurtigt, at malmmængden var på mindst 150 millioner tons med 0,23 procent molybdæn; altså en forekomst i verdensklasse. Beliggenheden var vanskelig set fra et minesynspunkt, da forekomsten var omgivet af gletschere. Alligevel blev der af selskabet fremlagt meget ambitiøse planer for udnyttelse af malmen. Fornyede boringer på en kilometer blev udført i 1979, men aktiviteten blev endelig opgivet allerede i 1984. Først i 2005 fik forekomsten atter bevågenhed, da efterspørgslen på molybdæn var øget betydeligt, og et nyt selskab, Quadra Mining Ltd., genoptog undersøgelserne. Det er senere oplyst, at det nye selskab planlægger produktion allerede fra 2010.

1962 Minedriften af kryolit i Ivittuut blev indstillet fra den 17. november, da forekomsten så ud til at være brugt op. Kryolitselskabet rådede da på lagerpladsen over en beholdning på mindst 840.000 tons kryolitmalm med et gennemsnitligt kryolitindhold på 60 procent samt mere end 200.000 tons kryolitholdigt opfyldsmateriale. Samtidig anskaffede selskabet et nyt flotationsanlæg i København, således at hele produktionen kunne behandles maskinelt. Den tidligere anvendte håndsortering i en del af processen blev derefter faset ud. Aktiviteten i minebyen overgik til at være håndtering af malmbunkerne

i forbindelse med udskibningen. Selskabet indledte endvidere en omfattende mineralefterforskning rettet mod andre økonomisk interessante råstoffer i det øvrige Grønland, hvor indsatsen blev koncentreret i Vestgrønland.

1963 Bly-zinkminen ved Mestersvig stoppede, da der ikke var mere malm. I alt var der blevet brudt 545.000 tons malm med en gennemsnitslødighed på ni procent bly og 10 procent zink, og indtægterne fra driften kunne akkurat betale omkostningerne. Nordmine fortsatte dog som virksomhed, da man besluttede at fortsætte mineralefterforskningen i hele Østgrønland.

1966 Fornyet interesse for Grønlands marmor resulterede i, at en ny brydning ved Maarmorilik blev iværksat af fabrikant Ole Fink-Jensen. Da aktiviteten sluttede i 1971, var der fragtet cirka 5.000 tons marmor til København; det vil sige 1.000 tons mere end den samlede hidtidige produktion før krigen. Grønlandsk marmor kunne derefter købes i forretninger langt op i 1990-erne.

1970 Kryolitselskabet fandt i løbet af de mere detaljerede undersøgelser i Vestgrønland en omfattende forekomst af olivinsten ved Itipilua nær Fiskefjord. Malmmængden var ikke mindre end 100 millioner tons af fin kvalitet, men projektet blev opgivet, angivelig på grund af vanskeligheder med at finde aftagere af et olivinstensprodukt. Forekomsten påkaldte sig atter opmærksomhed først i det nye århundrede, hvor Ujarak Minerals og siden Crew Development Ltd. og senest Minelco AB udførte nye undersøgelser. Lokaliteten havde i mellemtiden fået navnet Seqi, og hurtigt i det nye århundrede blev det klart, at der nu var en mulighed for at forekomsten af olivinsten kunne danne baggrund for minedrift.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

59


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1972 Minedriften i Statens kulbrud ved Qullissat stoppede definitivt efter diskussion af driftens dårlige økonomi. Snart efter blev alle aktiviteter på stedet afviklet, og minebyen blev nedlagt. Siden 1924 var der brudt 570.000 tons kul i mineområdet ved Qullissat. Hjemmeproduktion af kul i Grønland var hermed ophørt efter næsten 200 års udnyttelse.

1973 Bly-zinkminen ’Den Sorte Engel’ ved Maarmorilik begyndte produktion af malm. Siden 1937 havde der af flere interessegrupper været udført prospektering som opfølgning på fundet. Undersøgelser udført af flere selskaber med den dansk-canadiske prospektor Niels Ægidius Andersen som ankermand siden 1963 resulterede i afklaring af malmens placering og udstrækning. I 1971-72 udførtes beregninger af malmtonnagen. Mineområdet var placeret i 600 meters højde over havet, og adgang til området skete via en 1,7 kilometer lang tovbane fra det tidligere marmorbrud. Arbejdsstyrken det første år var på 250 mand. Operationen blev varetaget af selskabet Greenex A/S, der var etableret allerede i 1964 med Cominco Ltd. som hovedaktionær. Etablering af minebyen og tovbanen blev i disse år gennemført på kun 15 måneder, hvorefter åbningen af minen kunne iværksættes.

1977 Kryolitselskabets undersøgelser i Vestgrønland nåede også den store forekomst af anorthosit feldspat (industrimineral) ved Itilleq nær Sisimiut. Forekomsten, der blev kortlagt og undersøgt af GGU allerede i 1954, omfatter en malmmængde på mindst 100 millioner tons. Anvendelsen af mineralet blev diskuteret på dette tidspunkt, men uanset, om det var en anvendelse som aluminiummalm eller som fyldstof, ville en brydning på stedet kræve adgang til billig energi, for at et projekt skulle være lønsomt. Kryolit

60

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

selskabet stoppede det fortsatte arbejde hurtigt, da det blev klart, at lavprisenergi fra for eksempel vandkraft ikke var umiddelbart tilgængelig.

1980 Ved uranforekomsten i Kvanefjeld nær Narsaq gennemførtes siden 1979 en en kilometer lang tunnel med en ny forsøgsbrydning af 20.000 tons malm, hvoraf 4.700 tons blev sendt til bearbejdning på forsøgsanlægget Risø. Samtidig havde debatten om anvendelse af kernekraft i Danmark fået mindre og mindre opbakning fra befolkningen, og i 1985 vedtog Folketinget lov om forbud mod kernekraft i Danmark. Dermed ophørte anvendelsen af offentlige midler til undersøgelser af råstoffer til brug for kernekraft.

1984 I Ivittuut var aktiviteten ved at være afsluttet, da malmbunkerne efterhånden var fragtet til København for oparbejdning. Kryolitselskabet besluttede derfor at gennemføre et par meget dybe boringer i bruddet med henblik på lokalisering af yderligere kryolitreserver. Da arbejdet hermed blev afsluttet et par år senere, havde man faktisk lokaliseret en ny klump af kryolit i 700–900 meters dybde. Den hidtidige arbejdsdybde i bruddet var på 70 meter, og den store dybde for det nye fund afholdt selskabet fra at gå videre med tanker om udnyttelse. I 1985 solgte staten sine aktier i selskabet (efter nogen tids diskussion i Folketinget), og Kryolitselskabet blev som følge heraf for første gang noteret på Københavns Fondsbørs.

1986 Ved minen ’Den sorte Engel’ i Maarmorilik så det ud til, at minedriften skulle stoppes på grund af lave zinkpriser og små malmreserver. Imidlertid overtog Boliden Mineral AB selskabet Greenex A/S fra Cominco. Boliden rationaliserede driften og holdt minen i gang indtil 1990, hvor malmen var opbrugt.


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Lastekranen ved Ivittuut 1986 kort før ophør af mineaktiviteten på stedet.

Geologer afsøger området ved Storø for mulige guldfund, 2005

Efter fundet af guld i Kirkespirdalen blev der efterhånden opbygget en teltby neden for den kommende mine ved Nalunaq, 2001.

Guldfundet på Storø ved Nuuk har resulteret i opbygning af en undersøgelseslejr tæt på forekomsten, der findes i de rustne fjelde, 2006.

I forbindelse med driften af guldminen ved Nalunaq foretages en del boringer for at fastlægge malmens udbredelse, 2005.

Diamantefterforskningen i Grønland nåede i 2007 et vendepunkt, da der efter fundet den hidtil største diamant (2,4 karat) ved Garnet Lake syd for Kangerlussuaq blev etableret et forsøgsanlæg til rensning af diamantmalmen.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

61


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Ved guldminen i Nalunaq er der efterhånden opbygget et komplet udskibningsanlæg for malmen, 2006.

Brydningen af guldmalm i Nalunaq-minen foregår i flere underjordiske niveauer, med udsigt til det oprindelige vartegn, det 1590 m.o.h. høje Kirkespiret, 2006.

Olivinminen Seqi åbner 2005 efter grundige forundersøgelser med boringer.

Forundersøgelser til en ny mine for molybdæn ved Malmbjerg i Østgrønland er i fuld gang, 2005.

Udskibningen af olivinmalm fra Seqiminen sker fra et nyanlagt kajanlæg for oceangående skibe, 2006.

62

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1987 Kryolitselskabet besluttede at lukke kryolitbruddet endeligt i 1987. Hermed var 133 års råstofproduktion på stedet afsluttet. I alt var der brudt 3,7 millioner tons malm. Alle brugbare bygninger blev overdraget til Grønlands Hjemmestyre (og senere til Ivittuut kommune). To år efter omdannedes selskabet fra at være en industrikoncern til at være et kapitalformidlingsselskab, og rollen i Grønlands råstofverden var definitivt ophørt.

1990 Minedriften ved bly-zinkminen ’Den Sorte Engel’ i Maarmorilik ophørte efter 17 års virksomhed, da hovedparten af malmen var brudt. I alt var der blevet udvundet 11,3 millioner tons malm med en gennemsnitslødighed af 12 procent zink, fire procent bly og 29 gram sølv pr. tons. Der var altså også tale om en sølvmine, hvorfra der i alt var produceret godt 325 ton sølv.

1991 Siden Nordisk Mineselskabs 50-års koncession i Østgrønland blev ophævet i 1984 og erstattet med seks enkeltkoncessioner til mineralefterforskning samt én koncession til olieefterforskning, fortsatte prospekteringen i området på lavere og lavere blus. I dette år blev selskabet endelig afviklet og likvideret, og Statens 40 års råstofindsats i Østgrønland var afsluttet.

1992 NunaOil A/S’ geologer fandt det første guld i fast fjeld i Kirkespirdalen ved Nanortalik. Fundet, der var resultatet af flere års forundersøgelser, blev døbt ’Nalunaq’, og det viste sig senere at have et omfang, der kunne føre frem til en guldminedrift. Fundet blev året efter undersøgt med de første kerneboringer i samarbejde med Cyprus Minerals Co.

1994 Diamantefterforskningen nåede så småt til

Grønland fra Canada. Det var de første forberedelser til at undersøge mulighederne i Grønland i lyset af de diamantfund, der var gjort i Canadas arktiske egne i begyndelsen af 1990-erne. Allerede året efter blev de første koncessioner rettet mod diamanter udstedt, og i 1996 kulminerede antallet og størrelsen af koncessioner på grund af diamanteftersøgningen. I 1996 nåede arealet for koncessioner op på godt 60.000 km2; det største areal i nyere tids koncessionshistorie i Grønland. De følgende par år blev dette areal gradvist indskrænket til niveauet før disse kampagner. I 1997 blev de første faststående diamanter fundet i en kimberlitgang ved Maniitsoq. Der var tale om 25 mikrodiamanter og 16 makrodiamanter. Det fortsatte arbejde resulterede i, at der i begyndelsen af det nye årtusinde var kendskab til mere end 1.000 sådanne diamanter i Grønland. Eftersøgningen fortsattes med fokus i området mellem Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq. I 2007 blev så den hidtil største diamant på 2,4 karat fundet af selskabet Hudson Resources ved lokaliteten Garnet Lake lige nord for Sukkertoppen Iskappe.

1996 NunaOil A/S gennemførte den anden af to boresæsoner på guldprospektet på Storø i Godthåbsfjord. Boringerne resulterede i detaljerede aftegninger af stedets lovende potentiale for guldmineraliseringer. Det videre arbejde resulterede i, at der givetvis er tale om en decideret guldprovins i hele fjorden. Undersøgelserne fortsatte efter afbrydelse ind i det nye århundrede, blandt andet i nært samarbejde med GEUS. I 2008 kunne området Qussuk i nordenden af fjorden tilføjes som et lovende område med guldpotentiale.

2004 Ved Nanortalik forberedte Nalunaq Gold Mine I/S den forventede guldminedrift. For at vurdere lønsomheden i en mine på stedet blev der i tre underjordiske niveauer brudt en mindre mængde af malm på 23.000 tons

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

63


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

til nærmere undersøgelse. Det så ud til, at der var en samlet reserve på 600.000 tons malm, bedømt ud fra den daværende viden. Det var unægtelig en milepæl, der var nået, da Grønland efter den nye mines åbning efter 14 års stilstand atter kunne benævnes som et land med minedrift!

2005 I dette år kom den næste mine til i en ny række af råstofindustrier. Det var olivinminen Seqi, der blev åbnet 11. august det år. Undersøgelserne på stedet havde stået på i flere år i begyndelsen af det nye årtusinde på lokaliteten ved Fiskefjord, hvor Kryolitselskabet i 1970 havde godtgjort, at mindst 100 millioner tons af industrimineralet olivin var til stede. Det nye mineselskab under ledelse af svenske Minelco AB havde skaffet aftagere til råstoffet, og med en planlagt årlig produktion på op mod to millioner tons malm var der udsigt til en bæredygtig drift i adskillige årtier.

2008 Råstofindustrien er tilbage i Grønland for fuld kraft. I dette år kan en antal nye miner skitseres til snarlig igangsættelse. Dette omfatter på kort sigt genåbning af bly-zinkudvindingen fra minen ’Den Sorte Engel’, mo-

lybdænudvinding fra Malmbjerg i Østgrønland, brydning af rubin nær Qeqertarsuatsiaat og udvinding af zirkonium fra Narsaqområdet. På lidt længere sigt kan der måske være tale om en diamantmine ved Kangerlussuaq, en zinkmine ved Citronen fjord i Nordgrønland samt endelig en guldmine i Godthåbsfjorden. Da råstofpriserne i høj grad er underlagt konjunkturer på verdensmarkedet, kan denne rækkefølge hurtigt ændres, eller nye råstofemner kan blive aktuelle. En af aluminiumindustriens giganter Alcoa har allerede fattet interesse for Grønlands vandkraftpotentiale, mulige olieressourcer i undergrunden og helt nye råstoffund kan, før man aner det, ændre disse rækkefølger i udviklingen af Grønlands kommende råstofindustrier. Da mere end 150 års virksomhed har været medvirkende til at modne denne situation, kan Grønlands forberedelse til et nyt erhvervsgrundlag siges at være sat godt i gang. Der er vist foto fra følgende institutioner og firmaer: GEUS, Arktisk Institut, Nanortalik Museum, Ivittuut Mine- og Mineralmuseum, Geologisk Museum, Tidsskriftet Grønland, Råstofdirektoratet, InterMoly, Ironbark og True North Gems.

Nær Maarmorilik udføres boringer efter mere malm på steder, der tidligere var dækket af gletschere, 2006.

64

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Udsigten fra toppen af molybdænforekomsten Malmbjerg, placeret mellem to gletschere i Østgrønland, 2007.

Genåbningen af bly-zinkminen ved Maarmorilik er nært forestående. Forsyningsskibe bringer nyt grej på plads nær den tidligere mineby, 2007.

Den allerede i 1993 opdagede zinkforekomst ved Citronen Fjord er atter i 2006 genstand for flere undersøgelser med henblik på udnyttelse.

Rubinforekomsten ved Qeqertarsuatsiaat/ Fiskenæsset forventes at være tæt på de endelige forberedelser til egentlig minedrift. Her gøres klar til udsprængning af materiale i 2007.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

65


AF juaaka lyberth

At gøre op med fortiden – eller hvorhen Grønland

Information, men ikke debat Der har i Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq været afholdt en række informationsmøder omkring Alcoa og etableringen af aluminiumssmelteværk og vandkraftværk. Alcoa og Landsstyret har på disse møder informeret om, hvad der kommer til at ske og om de fremtidige perspektiver. Der har været tale om en ensidig kommunikation – og er det tilstrækkeligt? Et meget mere nuanceret billede, tror jeg, ville være fremkommet med mere tid til folkelig debat ikke mindst hvad angår de mulige konsekvenser for samfundet som helhed. Endelig er det min opfattelse, at Grønland een gang for alle kunne have gjort op med sin koloniale og postkoloniale fortid, og dermed gøre sig fri af sin nuværende fastlåste situation, begynde at diskutere fremtidens udfordringer med vækst, velfærd, ændrede bosætningsmønstre og meget mere, uden at ”fanden straks males på væggen” og med påstande om, at man ”går i G-60´s ærinde”.

Debatten, der blev væk Da jeg i februar luftede tanken om at medtage brugsret til land, vand og dets ressourcer eller principperne for afgivelse af disse til udenlandske selskaber i en kommende folkeafstemning om øget selvstyre, fik jeg en ganske klar reaktion fra landstings- og folke

66

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ På tærsklen til øget selvstyre, med muligt kommende aluminiumssmelteværk, opbygning af vandkraftværker og olie-mineralindustri bør Grønland gøre op med sin koloniale fortid og gøre sig fri af sin fastlåste situation. Debatten kunne måske have ventet til efter selvstyrets indførelse. Men nu står Alcoa og banker på døren, og Landsstyrets udmelding i sin politiskøkonomiske beretning er ikke til at tage fejl af. Grønland står på korsvejen og må træffe sit valg om sin fremtid.

Juaaka Lyberth er exam. art. fra Institut for Eskimologi, Københavns Universitet, med supplerende fag i blandt andet antropologi. Er medforfatter til bogen ”Grønlandske migrantarbejdere i Marmorilik 1973-77”. 1982-83 partisekretær ved Siumut 198283, derefter fortsatte studier Foto: Benny Jensen samt freelance virksomhed. 1985-95 redaktør for kultur- og underholdningsafdelingen i KNR.1995 arrangementschef i Katuaq, Grønlands Kulturhus, som han var direktør for fra 1999 til 2007.


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

tingsmedlem Lars Emil Johansen, som også er sit partis politiske ordfører. Hr. Johansen mente, at mange i Grønland fortsat lider af postkoloniale traumer og bliver usikre, når beslutninger, der kan føre til øget selvstændighed, skal træffes. Anledningen til, at jeg fremsatte denne idé var spørgsmålet om anlæggelse af et aluminiumssmelteværk, samt etablering af kæmpevandkraftværk i landområderne i Maniitsoq og Sisimiut kommuner. Hr. Johansen var imod en folkeafstemning og fastholdte, at Landsstyrets anbefalinger skulle følges. En folkeafstemning kan nemt danne præcedens og skabe vanskeligheder for fremtidige lignende beslutninger, fastslog Hr. Johansen. Dermed syntes borgernes mulighed for at deltage i beslutningsprocessen om væsentlige samfundsforhold at være udtømte for denne gang.

Tillid til hvem Grundlæggende er jeg ikke modstander af, at Grønlands ressourcer udnyttes til at skabe vækst og bedre velfærd i samfundet. Min pointe var imidlertid, at Grønland i dag står foran tærsklen til kolossale samfundsmæssige forandringer, ikke blot hvad angår den traditionelle udnyttelse og brugsret af land, vand og dets ressourcer, men også det bosætningsmønster, som den intensiverede udnyttelse af råstoffer vil medføre. Min holdning er, at befolkningen i højere grad burde have fået lov til at deltage i debatten, før Landstinget traf beslutninger herom. Når Alcoa har etableret sig, bliver Grønland aldrig det samme som før, er mit gæt. Med mere tid til debat vil interessegrupper i samfundet ikke kunne komme bagefter og sige: ”vi blev ikke hørt, det hele blev besluttet ovenfra”. Det samme argument har Hr. Johansens jo selv ofte brugt om de beslutninger, der blev truffet efter 2. Verdenskrig og op igennem 1960-erne. Mere debat ville have sikret nemmere tilgang til de nødvendige forandringsprocesser. Det ville have klædet det unge grønlandske demokrati at give ”folket

en chance”, før terningerne blev kastet. I landstingsdebatten sagde Hr. Johansen, at man skal vise Alcoa tillid. Vi har repræsentativt demokrati, og Landstinget er den endelige beslutningstager, men ikke desto mindre er det min opfattelse, at Landstinget burde have udvist større tillid til befolkningens dømmekraft.

Opgør med fortiden Min påstand er, at Grønland bør frigøre sig af sine koloniale traumer og komme videre. Vi må acceptere, at sket er sket og forsone os med det, men vi kan godt gøre noget ved den fremtid, der venter på os. Tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde engang, at ”man har et standpunkt til man tager et nyt”, og det er ikke odiøst at revurdere sine holdninger i forhold til sin samtid. Debatten kunne måske have ventet, indtil øget selvstyre er indført. Men nu står Alcoa og andre virksomheder og banker på døren og Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2008 er præsenteret, derfor er det nødvendige opgør med fortiden uundgåeligt.

Velstand for alle - hvordan Jeg vil give Hr. Johansen ret i, at der fortsat er mange postkoloniale symptomer i Grønland. Et af disse er, at kløften mellem rig og fattig er meget stor. Nogle få bliver endda meget rige, mens mange ligger omkring og under fattigdomsgrænsen. Der er også stor forskel på indkomsterne regionerne imellem. Den erhvervsgruppe i Grønland, der har den mindste gennemsnitlige indkomst er fangere og fiskere, især i bygderne og yderdistrikterne. Her har 85,5 procent af denne gruppe en indkomst, der er lavere end en ufaglærts løn, mens 64,3 procent i byerne har indtægter under ufaglært løn. Det er et faktum, at lavindkomstgrupperne er de, som modtager de højeste samlede offentlige overførsler og subsidier på forskellige måder. Det er Landsstyrets politik, at færre skal være permanent afhængige af overførsler og

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

67


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

Landsstyreformand Hans Enoksen betragtes af mange som forsvarer af bygderne og yderdistrikterne og stærk fortaler og garant for ligelig udvikling af hele landet, samt grønlandisering. Trods sine politiske udmeldinger har Enoksen imidlertid gennemført store reformer, som for eksempel afskaffelse af ensprissystemet og trafikreformer, som hverken gør det lettere eller billigere at bo i bygderne og yderdistrikterne. I forvejen er der stor forskel på indkomsterne mellem bygder og byer, samt regionerne imellem. En bygdebos indkomst er ifølge Grønlands Statistik 55 procent lavere end en bybos indkomst i 2006. Gennemsnitsindkomsten var på 98.000 kroner i bygderne, mens den var på 177.000 i byerne. Den største indkomstulighed mellem byer og bygder ligger i den kommende øst-vest storkommune. Her er gennemsnits indkomsterne i bygderne 45 procent af den gennemsnitlige indkomst i byerne – altså mindre end halvdelen af indkomsterne i byerne. Det bemærkes af Grønlands Statistik, at der også er stor indkomstulighed blandt befolkningen i byerne, og at indkomstuligheden i byerne er større end i bygderne. Gennemsnits indkomst i Nuuk var 266.000 kroner brutto og 186.000 efter skat, mens den i Kangaatsiaq var 123.000 kroner brutto og 97.000 efter skat. Flere og flere erkender, at livet i bygder og yderdistrikter ikke bliver lettere, og at et acceptabelt serviceniveau ikke kan opretholdes, da der ikke kan skaffes nødvendig arbejdskraft til skole og social- og sundhedssektoren i de områder. Samtidig ønsker Landsstyret en omlægning af erhvervsstrukturen fra hovedsagelig fangst og fiskeri til intensiveret udnyttelse af råstoffer og mulig anlæggelse af aluminiumssmelteværk. Det er forfatterens opfattelse, at konsekvensen af den politik vil betyde en hurtigere affolkning af bygder og yderdistrikterne indenfor en kort årrække. Med disse perspektiver for fremtiden må Grønland gøre op med sin fortid og gøre sig fri af rollen som offer. Det er nødvendigt, at Grønland bliver fri af sin berøringsangst for at diskutere bygdernes og yderdistrikternes fremtid og begynder at debattere landets fremtid som helhed i lyset af befolkningens demografiske sammensætning. Debatten må dreje sig om, hvordan et selvstyrende Grønland kan skabe bedre velfærd for de fleste og udjævne den stadig stigende ulighed i samfundet. Kilde: Grønlands Statistik 2006, Landsstyret politisk økonomisk beretning 2008, Siumuts valgprogram 2008, samt offentligt tilgængelige informationer i medierne og på Internettet.

støtte fra offentlige kasser, og tilskud til oprettelse og opretholdelse af beskæftigelse skal afvikles. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe mere ligeligt fordelt velstand og velfærd. Fastholdelse af bosætningsmønsteret og den demografiske sammensætning i Grønland kan ikke gøre det. Uligheden er blevet større under Hjemmestyrets 26 år, og det endda selvom den førte politik oprindeligt havde bygder og yderdistrikter i højsædet.

Grønland må træffe sit valg Med disse fakta på den ene side og en kom

68

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

mende intensiveret udnyttelse af råstoffer med væsentlig ændringer af traditionel erhvervsformer på den anden side, står Grønland overfor et valg om sin fremtid. Kan vi fastholde et nogenlunde acceptabelt offentligt serviceniveau i bygder og yderdistrikter, når mange erkender, at den nødvendige arbejdskraft til skoler og til social- og sundhedssektoren ikke kan skaffes? Andre faktorer spiller også ind, som for eksempel forsyningssikkerhed og trafikale forhold. Forhøjede subsidier kan ikke forventes, uanset hvor højt landsstyreformanden råber op om, at KNI må sørge for billigere


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

franskbrød i bygderne. Spørgsmålet er, om vi vil fastholde det nuværende bosætningsmønster, eller vi vil satse på bedre velfærd for alle.

Valget er truffet Valget af, hvilken retning Grønland skal udvikle sig, er faktisk allerede truffet, efter min vurdering. Det skete i og med, at Landsstinget ved førstebehandlingen godkendte Landsstyrets forslag til ”Alcoa køreplanen” og i Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2008. Spørgsmålet er dog, om vi, som almindelige borgere, er klar over dette, og hvilke konsekvenser det kommer til at føre med sig i løbet af de næste 10-15 år. Jeg tror, at den udvikling ville være sket under alle omstændigheder, bare langsommere, men globaliseringen og den barske virkelighed har indhentet os her og nu. Men min pointe er, at det blev fremskyndet af Alcoa-processen.

den nødvendige diskussion og gøre op med sin fortid og gøre sig fri af sit fastlåste bosætningsmønster. Paradokset er, at landsstyreformanden i oplægget til det kommende kommunevalg sagde, at der skal være vækst over hele Grønland, mens Landsstyret i sin politisk-økonomiske beretning samtidig siger, at det ikke kan lagde sig gøre. Det viser, at den førte politik og partipolitiske hensigter ikke altid er i overensstemmelse med hinanden. Et andet paradoks og problem er, at Grønland nærmest har berøringsangst for at diskutere bygder og yderdistrikters fremtid på objektivt plan. Samtidig har fisker- og fangerorganisationerne udmeldt, at de ikke ønsker at blive betragtet som arbejdskraftreserve for kommende landbaserede virksomheder. Her er endnu et argument for, at der burde have været mere tid til debat blandt befolkningen.

Centralisering Omlægning af erhverv Det er Landsstyrets målsætning, at efterspørgslen på arbejdskraft til olie- og mineraludvinding samt etablering og drift af vandkraftværker og aluminiumsværk skal hentes fra sektorer med overskud af arbejdskraft og erhverv, der er oprettet gennem tilskud fra det offentlige. Her tænkes primært på fiskeri- og fangererhvervet, som igen er hovederhverv i bygder og yderdistrikter. Men der er også andre erhverv, som for eksempel turisme- og kultursektoren, fåreavl og trafiksektoren, der får offentligt tilskud. Spørgsmålet er, hvor Landstyret vil sætte sin grænse, for at skaffe den nødvendige arbejdskraft til råstofsektoren. Alle disse ting peger i retning af, at befolkningen vil blive koncentreret især i nogle få vækstcentre og omkring minebyerne. Dermed vil der ske en ikke ubetydelig affolkning af bygder og yderdistrikter.

Paradokser Her er det, jeg mener, at Grønland bør tage

Mit gæt er, at befolkningstallet i bygder og yderdistrikter vil være reduceret væsentlig om 10-15 år, måske halveret. Arbejdskraften herfra vil formentlig ikke kunne dække behovet hos Alcoa, olie- og minesektoren, da 10 procent af disse skal have en længerevarende uddannelse og op til 25 procent en faglig uddannelse. Ved omskoling og efteruddannelse vil mange kunne sluses ind i servicefagene i kølvandet af de store virksomheder.

Få arbejdspladser til grønlandske Da forslaget om aluminiumsværk blev præsenteret, blev det af Landsstyret stillet i udsigt, at dette vil skaffe mange nye arbejdspladser og høje indkomster, og at så mange som muligt, hvis ikke alle, stillinger skal være besat med grønlandsk arbejdskraft. Der var tale om op mod 5.000 arbejdspladser under anlægsfasen. Nu har Landsstyret slået en kolbøtte og anbefaler, at Grønland kun skal satse på at besætte de 600 arbejdspladser ved selve driften. Landsstyret fore-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

69


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

slår også, at anlægsarbejderne skal hentes hos kinesiske og portugisiske migrantarbejdere. Det er måske et fornuftigt forslag, men det skaber forvirring. Hvad sker der af nye ændringer mellem den vedtagne første behandling i Landstinget og den kommende anden behandling?

Kulturpåvirkning Det fremtidige ændrede udnyttelse af land og vand, centralisering af befolkningen, et stort antal udenlandsk arbejdskraft, som ikke er nordisk, samt den almindelige globalisering vil selvfølgelig påvirke den grønlandske mentalitet, kultur og levemåde på godt og ondt. I en periode på 4-6 år vil der komme mange udenlandske personer centreret i områderne Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk. Hvor mange, der kommer til at blive fastboende, er ikke til at forudsige. Spørgsmålet er, hvor stor kontakt og påvirkning den tilkaldte arbejdskraft vil have for de omkringliggende samfund. Et andet spørgsmål er, hvor stor mediemæssig fokus der vil være på ”Chinatown” til at kunne påvirke livet i resten af Grønland. At få mennesker kan påvirke et helt samfund, så vi under amerikanernes tilstedeværelse under og efter 2. Verdenskrig. Meget af den folkemusik, vi har i dag, er oprindelig amerikansk country og western musik. Vil så massiv tilstedeværelse af udenlandsk arbejdskraft påvirke vores kultur grundlæggende i løbet af 4-6 år? Næppe, men vi skal passe på.

Stærk kulturel identitet Grønland har gennem 26 års hjemmestyre slået meget fast på sin egen kulturelle oprindelse, sprog, identitet og værdier. Jeg mener derfor ikke, at der er fare for, at Grønland mister sin kulturelle egenart og identitet, såfremt den massive udenlandske arbejdskrafts ophold er kortvarig og er begrænset til et årti, men det vil selvfølgelig påvirke vores dagligdag mere eller mindre. Derfor er det desto mere vigtigt, at man politisk forsat

70

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

styrker og udvikler den grønlandske kultursektor gennem dets institutioner og kulturhuse, samt ikke mindst gennem KNR-radio og TV og andre medier.

Drag fordel af udviklingen Et helt andet spørgsmål er, om Grønland ikke kan drage fordel af den kommende billige energi, de nye uddannelsessteder i kølvandet af de kommende aktiviteter og massiv tilgang af arbejdskraft. Kunne man forestille sig, at betingelsen for at få opholdstilladelse bliver, at man i en periode hjælper til med at udføre opgaver i bygge- og anlægssektoren? Der er stor mangel på boliger, og mange boligejere har fået mange grå hår og ekstra omkostninger på grund af forsinkelser i byggerierne. Kan man for een gangs skyld få løst det problem, når man alligevel henter så megen arbejdskraft udefra? Eller kunne man forestille sig, at den tilkaldte arbejdskraft hjælper til med at anlægge vej mellem Sisimiut og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq? På det kæmpe landområde kan man så opbygge virksomheder, der har brug for billig energi samt andre erhverv såsom turisme og kulturoplevelser, forædling af smykkesten og meget andet.

Slæden er kørt Om vi vil det eller ej, så er slæden kørt. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at styre den til fordel for vores alles bedste. Opgør med fortiden vil gøre ondt, den nødvendige smerte om man vil, men vi må igennem den proces, og vi må træffe vores valg, før den globaliserede verden træffer den for os. Her er det, den tidligere USA præsident John F. Kennedys ord kommer til rette for os, nemlig: ”spørg ikke hvad samfundet kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for dit samfund”. Det er derfor, at en folkeafstemning om emnet ville have været på sin plads samtidig med afstemningen om selvstyre. Derfor bli-


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

ver substans og indhold om den kommende folkeafstemning om øget selvstyre meget interessant. Bliver den vinklet rigtigt, bliver det også det nødvendige opgør om fortiden og for Grønlands fremtid.

Opgør med fortiden – et efterskrift Ovenstående debatindlæg er skrevet før valget til overgangsudvalgene til de kommende fire storkommuner fandt sted. Den største reform siden Hjemmestyrets indførelse i 1979. Fra 1.januar 2009 nedlægges de nuværende 18 kommuner. På mange valgsteder var procenten af de afgivne stemmer lavere end tidligere. Flere politikere og observatører forklarede den lave valgprocent med manglende information til borgerne, eller med andre ord: befolknings vidste ikke, hvad den gik ind til. Man ved, hvad man har, og man ved ikke, hvad man får. Derfor valgte mange at blive hjemme. Sådan lyder forklaringen i meget generelle vendinger. Dette indikerer endnu engang, at den information, der gives fra Landsstyret og centraladministrationen er mangelfuld. Det indikerer også, at debatter blandt menige borgere om store forandringsprocesser og samfundsreformer i meget højere grad burde opprioriteres fra centralt hold. Da KNR-TV lukkede op for det første landsdækkende vælgermøde fra Ilulissat i den kommende nordlige storkommune, var forvirringen og usikkerheden meget høj. De fleste lokalpolitikere havde ikke konkrete svar på mange spørgsmål, og standardsvaret var: ”Det er overgangsudvalget, der skal tage stilling til det spørgsmål”. Men efterhånden, som valgkampen skred frem, kom der mere og mere afklaring både hos lokalpolitikerne og vælgerne. Det indikerer yderligere, at jo mere tid befolkning fik til rådighed til at debattere, jo mere afklaring kom der.

Jeg ved godt, at kommunalreformkommissionens medlemmer har holdt en række informationsmøder, både lokalt og gennem medierne. Det er godt, men med al respekt, så har det åbenbart ikke været nok. Informationsmøder er gode, men de er ikke debatfora, hvor borgeren tager stilling. Omsat til Alcoa-spørgsmålet bekræfter det min påstand om, at store grupper af befolkningen ikke er blevet inddraget i debatten, ej heller i processen, forud for Landstingets beslutning om Alcoa-køreplanen. Omlægning af erhvervsstrukturen er uundgåelig, og kommunalreformen er nødvendig, ingen diskussion om det. Den udvikling får væsentlige konsekvenser for det grønlandske samfund. Derfor er det min opfattelse, at befolkningen i højere grad bør delagtiggøres i de kommende forandringer, også i forbindelse med en kommende folkeafstemning om selvstyre. Hvis ikke, så får vi endnu mere ulighed, ikke kun hvad angår indkomster, men også på viden og information, og dermed i den demokratiske beslutningsproces. Jeg er sikker på at, bygderne vil eksistere om 15-20 år, men antallet vil være færre. Den simple årsag er, at moderne mennesker har andre behov, krav og ønsker til velfærd, uddannelse, social sikkerhed, job m.m. end det samfund, vi kendte i hjemmestyre-epoken og i den postkoloniale tid. Disse behov, krav og ønsker kan ikke indfries i små lokalsamfund. Vi må lære af historien og vores fælles erfaringer. Hjemmestyre-epoken har været kendetegnende ved, at det er samfundet, der skulle løse de fleste problemer for den enkelte borger. I selvstyre-epoken må det være omvendt. Det politiske system må så skabe de nødvendige rammer og muligheder for, at lige muligheder skabes. Det kræver altså en holdningsændring i samfundet. Derfor er opgør med fortiden nødvendigt.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

71


Af KLAUS GEORG HANSEN, Nuuk og ANNE MERRILD HANSEN, Ph.d. studerende, Aalborg Universitet

Miljø og megaindustri – strategisk miljøvurdering af Grønlands potentielt første aluminiumsprojekt

1.0 Når ønsket om selvstændighed skal vejes op mod pres på naturen Da Grønlands Hjemmestyre og Alcoa i maj 2007 underskrev en samarbejdsaftale, Memorandum of Understanding, blev det samtidig fastlagt, at Landsstyret frem til forårssamlingen i 2008 skulle udarbejde et grundigt beslutningsgrundlag, så Landsstyre og Landsting på et solidt fundament kan træffe afgørende beslutninger om, hvorvidt aluminiumsprojektet skal fortsætte og om, hvor en eventuel smelter skal placeres. Som en del af beslutningsgrundlaget skulle der indgå en vurdering af projektets potentielle konsekvenser for miljøet i bred forstand. Ved udarbejdelsen af en strategisk miljøvurdering som en del af det samlede beslutningsgrundlag er der blevet introduceret et nyt niveau for miljøvurderinger i Grønland. Processen omkring udarbejdelsen og diskussionen om, hvad miljøvurderingen skulle bruges til og hvornår, har stillet nye udfordringer til den politiske proces omkring aluminiumsprojektet, og måske vil arbejdet komme til at danne præcedens i forhold til kommende større industriprojekter. Det foreløbige resultat af miljøvurderingen er dels en håndgribelig miljørapport, dels en debat og bevågenhed omkring de miljømæssige spørgsmål i samfundet samt i høj grad en ny erfaring med tværsektorielt samarbejde i Hjemmestyret. Endelig har udarbejdel

72

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Anne Merrild Hansen er Ph.d. studerende ved Aalborg Universitet. Projekttitel: Nature and environmental governance in Greenland communication, learning and democracy. Anne Merrild Hansen er opvokset i Sydgrønland og er senere uddannet som civilingeniør med speciale i planlægning. Efter endt uddannelse har hun arbejdet i seks år ved Qaqortoq Kommune, først som planlægger ved teknisk forvaltning og senest som erhvervs- og arbejdsmarkedschef. Anne Merrild Hansen arbejder desuden løbende som selvstændig konsulent på udvalgte projekter. Ph.d. projektet omhandler strategisk miljøvurdering og megaindustri i Grønland. Baggrunden for projektet er, at Grønland står overfor nye og væsentlige tiltag på råstofindvindingsområdet og etablering af aluminiumsindustri, hvilket stiller nye udfordringer til natur- og miljøplanlægning på både projektog strategisk niveau. KLAUS GEORG HANSEN, f. 1961. Mag.art. et cand.mag. i etnografi samt grønlandske sprog og kultur, Århus Universitet 1992. 1993-1998 forskningsbibliotekar ved og leder af Groenlandica, Grønlands Nationalbibliotek. 1999-2003 leder af Sisimiut Museum. 2004-2006 underviser i grønlandsk ved Sprogcentret og udvikler af elæring. 2006- afdelingschef i Grønlands Hjemmestyre med ansvar for landsplanlægning. Har publiseret om emner om Grønland som mentalitetshistorie, kolonitidshistorie samt informationsteknologi og demokrati. Email: kgh@greennet.gl


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

sen af den strategiske miljøvurdering været med til at rejse spørgsmålet om hvilke miljøvurderinger, der skal kræves udarbejdet i fremtiden, hvem der skal udarbejde dem og,

RESUMÉ I Grønland findes der et grundlæggende politisk ønske om at beskytte og bevare det oprindelige naturlige miljø i landet. Samtidig er der et ønske om økonomisk vækst og hurtig erhvervsudvikling. Det er ambitionen, at etablering af nye megaindustrier skal give Grønland mulighed for at blive økonomisk mere uafhængig af bloktilskud fra Danmark og dermed blive mere selvstændig på sigt. Men det er et faktum, at nye industrier vil medføre øget pres på miljøet. Det amerikanske aluminiumselskab Alcoas interesse for at etablere et megaindustriprojekt i form af en aluminiumssmelter i Grønland, har pludselig gjort både sandsynligheden for økonomisk selvbærenhed større og den miljømæssige konsekvens af erhvervsudvikling meget synlig. Denne artikel har fokus på den strategiske miljøvurdering, der er udarbejdet i tilknytning til aluminiumsprojektet, som den første af sin slags i Grønland. I artiklen forklares det, at der i Grønland findes to forskellige natur- og miljøreguleringer, dels Råstofloven, der indtil 2009 er reguleret under hjemmestyreloven, og dels den nationale natur- og miljøbeskyttelseslovgivning. På råstofområdet er der i dag stor erfaring med miljøvurderinger af mega industriprojekter, mens der ikke findes noget lovmæssigt krav om miljøvurdering indenfor andre erhverv. Aluminiumssmelteren med tilhørende bygninger, anlæg, havn mv. er således det første megaindustriprojekt i Grønland, der ikke relaterer sig til råstofudvinding eller levende ressourcer. I artiklen beskrives dels baggrunden for den strategiske miljøvurdering, såvel som processen indtil i dag og samler op på nogle af de erfaringer, der er gjort undervejs. I artiklen konkluderes det, at det foreløbige resultat af den strategiske miljøvurdering dels er en håndgribelig miljørapport, men processen omkring udarbejdelsen har også resulteret i en debat og bevågenhed i samfundet samt nye erfaringer med tværsektorielt samarbejde i Hjemmestyret. Det forklares også, at udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering vil være med til at rejse nye spørgsmål til form og indhold af fremtidige miljøvurderinger, samt hvem der skal udarbejde dem, og hvilken rolle de skal spille i beslutningsprocesser i tilknytning til megaprojekter fremover.

hvilken rolle de skal spille i beslutningsprocesser i tilknytning til megaprojekter fremover. Artiklen her handler om metode, udvikling og udarbejdelse af den strategiske vurdering af de miljømæssige konsekvenser for etablering af aluminiumssmelter og tilhørende anlæg som vandkraftværker, veje, havn, dæmninger, transmissionsledninger mv. Først sættes projektet med en aluminiumssmelter ind i en lidt større grønlandsk udviklingsmæssig sammenhæng. Dernæst gennemgås tilblivelse og rammer for udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering og resultat og erfaringer diskuteres.

2.0 Det globale i Grønland Grønland har i 300 år været en del af den globale vestlige verden. Alene det faktum, at Grønland blev koloniseret i 1700-tallet viser, at Grønland blev tænkt med som en del af den vestlige verden. Hvalspæk og kryolit er blot to af de ressourcer, som verdenssamfundet gennem årene har hentet i Grønland. Disse aktiviteter berørte ikke i særlig grad den enkelte grønlænder direkte. Det er nu over 50 år siden, at Grønland var en lukket koloni, hvor man skulle have tilladelse fra de danske myndigheder, før man kunne rejse ind i Grønland. I 1950’erne og 1960’erne var den grønlandske åbning mod omverdenen primært mod Danmark. I 1980’erne gav blandt andet sælskindskampagner og afholdelse af ICC konference i Nuuk på hver sin måde borgerne et klarere billede af, hvilke direkte påvirkninger de globale strømninger kan have på Grønland.

3.0 Grønland i det globale Grønland har også spillet en mere udadrettet og aktiv rolle i den globale sammenhæng. Op gennem det 20. århundrede har eksport af grønlandske saltede torsk sikret den daglige mad for millioner at fastende katolikker. Tele Greenland havde i 1990’erne et datterselskab, som konkurrerede på det informationsteknologiske verdensmarked,

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

73


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

Det er et faktum at nye megaindustrier i Grønland vil medføre øget pres på miljøet. (FOTO: RC-Entreprenørservice)

og med Royal Greenland er Grønland en af de største aktører på verdensmarkedet for koldvandsrejer. Politisk spiller Grønland en aktiv og fremtrædende rolle omkring oprindelige folk i FN regi. Den første fysiske afkolonisering i Grønland kan sættes til 1979, hvor Grønland fik hjemmestyre. På det politiske plan har Grønland – i lighed med mange andre tidligere kolonier – aktivt arbejdet for en løsrivelse fra den tidligere kolonimagt. Også i lighed med andre tidligere kolonier har Grønland (siden 2002) gennemlevet en mental afkolonisering, hvor vi nu oplever, at nogle gruppers indadrettede søgen mod grønlandske rødder går side om side med andre gruppers udadrettede søgen mod større aktiv deltagelse i det globale. Med aluminiumsprojektet er Grønland i gang med at udvikle et nyt koncept for eksport af landets ressourcer. Denne gang handler det om eksport af miljøvenlig energiproduktion i stor målestok.

4.0 Miljøregulering, miljøvurdering og placering af en smelter I Grønland eksisterer der to sæt miljø- og naturlovgivning. Det ene sæt henhører under Hjemmestyrets egen lovgivning. Det andet sæt henhører under Råstofloven, som er et fællesanliggende mellem Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. Grunden til denne opdeling skal findes i forhandlingerne tilbage i 1970’erne op til vedtagelsen af loven om hjemmestyre i Grønland. Loven opererer med rigsanliggender, hvor eksempelvis sager vedr. kongehuset henhører, hjemmesty

74

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

reanliggender, hvor blandt andet den almindelige miljø- og naturlovgivning hører hjemme, og fællesanliggender, hvor blandt andet den særlige miljø- og naturlovgivning i relation til mineral- og kulbrinteaktiviteter findes. Som allerede anført er anledningen til, at Grønland nu har udarbejdet en strategisk miljøvurdering, at der er politiske overvejelser i gang om, hvorvidt Grønland skal sige ja eller nej til etablering af en aluminiumssmelter i Vestgrønland. Industriprojekter som en aluminiumssmelter hører under den Grønlandske miljø- og naturlovgivning, hvorimod mineralefterforskning, minedrift og boring efter olie og gas hører under Råstofloven (Statsministeriet, 1978), (Grønlands Hjemmestyre, 1998). Gennem 1980’erne og 1990’erne har Grønland udviklet en klar procedure for administration af projektansøgninger i forhold til råstofaktiviteter. Henvendelser fra virksomheder, der ønsker at lede efter eller udvinde mineraler eller kulbrinter, behandles primært administrativt på baggrund af politisk godkendte retningslinier. Det igangværende aluminiumsprojekt er et industriprojekt og er derfor ikke omfattet af de særlige ordninger, som findes på råstofområdet. I modsætning til råstofområdet har Grønland ikke tilsvarende retningslinier for store industriprojekter i øvrigt. Den administrative behandling af aluminiumsprojektet har derfor været kendetegnet ved en række ad hoc løsninger, og det har på mange måder præget processen frem til nu. Dette er nærmere beskrevet i artiklens afsnit om proces og planlægning af den strategiske miljøvurdering (BMP, 2007).


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

Råstofprojekter og industriprojekter adskiller sig på en række områder fra hinanden. Typisk placeres et råstofprojekt, hvor råstofferne findes, og det er i de fleste tilfælde ikke i nærheden af eksisterende bebyggelse. Desuden er der oftest en relativ kort tidshorisont på råstofprojekter. Heroverfor står så – i første omgang det enlige – megaindustriprojekt med en aluminiumssmelter og tilhørende anlæg, hvor placering i langt højere grad er op til en politisk beslutning, og her er udgangspunktet tilmed, at det skal være i nærheden af en eksisterende by. Frem til slutningen af februar 2008 var der tre byer i spil, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Landsstyrets oplæg til Landstinget er, at en eventuel smelter skal placeres i Maniitsoq. En beslutning om placering af en aluminiumssmelter forventes at blive truffet i Landstinget i sidste del af april 2008 (Greenland Development, 2008).

5.0 Den strategiske miljøvurdering proces og planlægning Baggrunden for initiativet til udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering skal findes tilbage i efteråret 2006 i forbindelse med indgåelse af en Joint Action Plan mellem Hjemmestyret og Alcoa. Som følge af plansamarbejdet oprettede Hjemmestyret en styregruppe, som blev kaldt ”Administrativ Følgegruppe”. Den blev senere omdøbt til: ”Administrativ koordineringsgruppe”. Styregruppen havde til formål at forholde sig til Alcoas henvendelse med et ønske om at etablere en aluminiumssmelter i Grønland. Som medlemmer blev udpeget direktører fra de mest relevante direktorater, med Erhvervsdirektoratets direktør som formand. Den overordnede administration af aluminiumsprojektet blev samtidigt ressortmæssigt placeret i Erhvervsdirektoratet. Nogle udvalgte medarbejdere samt Greenland Development blev desuden tilknyttet som tilforordnede. Under Administrativ Følgegruppe blev der i december 2006/januar 2007 nedsat tre hurtigt arbejdende udvalg. Udvalgene skulle pege på relevante områder, der skulle undersøges

nærmere inden der blev taget stilling til det videre forløb og samarbejde. Udvalgene beskæftigede sig med emnerne: • Infrastruktur, miljø og natur • Arbejdsmarked og samfund • Økonomi Der er i mange år blevet lavet vurderinger af virkninger på miljøet ved store anlægsprojekter i Grønland, eksempelvis ved etablering af vandkraftanlæg og minedrift. Formålet med en vurdering af virkninger på miljøet er ud fra den forudsætning, at når et projekt er vedtaget, at vise, hvordan projektet konkret kan gennemføres med mindst mulig påvirkning af miljøet. I tilknytning til aluminiumsprojektet valgte infrastruktur, miljø og natur arbejdsgruppen dog at pege på, at der burde arbejdes på et højere strategisk niveau ved udarbejdelsen af en strategisk miljøvurdering. Forskellen på en vurdering af virkninger på miljøet og en strategisk miljøvurdering er blandt andet, at en strategisk miljøvurdering belyser flere alternativer og udarbejdes forud for, at der tages en endelig beslutning om, hvorvidt et projekt skal gennemføres, mens en vurdering af virkninger på miljøet udarbejdes efter en beslutning er truffet. • Strategisk miljøvurdering: SMV: Om og hvilken type udvikling der skal finde sted. Omfatter oftest flere alternative lokaliteter. Berører politikker, planer og programmer (flere indbyrdes afhængige projekter). Udarbejdes før beslutning er truffet. Finansieres oftest af myndighederne. • Vurdering af virkninger på miljøet: VVM: Hvordan udvikling kan ske med færrest negative miljøkonsekvenser. Relaterer sig som oftest til én konkret lokalitet og et konkret og fastlagt projekt. Udarbejdes efter beslutning om etablering er truffet. Finansieres oftest af bygherren. Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

75


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

Der er flere styrker ved en strategisk miljøvurdering, der på internationalt niveau anvendes som et redskab i indsatsen for en bæredygtig udvikling. Strategisk miljøvurdering er i familie med vurdering af virkninger på miljøet, der er omfattet af Espoo-konventionen, som Grønland har tiltrådt. I tilknytning til aluminiumsprojektet blev det valgt at anbefale en strategisk miljøvurdering med henblik på at integrere miljøhensyn i den politiske beslutnings- og planlægningsproces dels for at undgå eller afbøde eventuelle mulige miljøpåvirkninger i tilknytning til aluminiumsprojektet, dels for at kunne prioritere miljøhensyn ved valg imellem alternative placeringsmuligheder (Grønlands Hjemmestyre 2007, 4-7), (SMV, 2007). På baggrund af arbejdet i de tre udvalg blev der formuleret en redegørelse til Landstinget: ”Redegørelse om energiintensiv Industri i Grønland”. I april 2007 blev redegørelsen behandlet i Landstinget, der tilsluttede sig. En af anbefalingerne var, at der forud for en endelig beslutning om såvel igangsætning af projekt, som placering af aluminiumssmelteværk skulle gennemføres en strategisk miljøvurdering. Senere i processen skal der udarbejdes vurderinger af virkninger på miljøet, når det mere præcist er fastlagt, hvor smelteren skal placeres og, hvordan vandkraftanlæggene skal designes (Grønlands Hjemmestyre, 2007).

Fig. 1: Forholdet imellem VURDERINGER AF VIRKNINGER PÅ MILJØET og STRATEGISK MILJØVURDERING, versioneret efter (CSIR, 1996)

76

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

I figur 1 er forholdet mellem vurderinger af virkninger på miljøet og strategisk miljøvurdering illustreret. Hvor vurderinger af virkninger på miljøet adresserer effekterne af en given udviklingsaktivitet i forhold til miljø, samfund og økonomi, peger strategisk miljøvurdering på strategiske tiltag i tilknytning til potentielle udviklingsmuligheder, med andre ord påvirker strategisk miljøvurdering rammerne, der sættes for den fremtidige udvikling (CSIR, 1996), (Kørnøv, 2007, 400-401). Arbejdet med vurderinger af virkninger på miljøet i tilknytning til aluminiumsprojektet vil blive langt mere detaljeret end de gennemførte undersøgelser af strategisk miljøvurdering undersøgelser. I vurderinger af virkninger på miljøet fokuseres direkte på de områder, der vil blive berørt af vandkraftværker, dæmninger, transmissionsledninger, smelter, havn m.m.  Vurderinger af virkninger på miljøet undersøgelserne vil dog komme til at omhandle en lang række af de samme spørgsmål, der er nævnt i strategisk miljøvurderings-rapporten.

5.1 Stratefisk miljøvurdering arbejdsgruppe I forlængelse af tilslutningen til Redegørelse om energiintensiv Industri i Grønland, blev det besluttet i administrativ koordineringsgruppe at nedsætte en strategisk miljøvurdering arbejdsgruppe, og administrativ koordineringsgruppe udpegede en formand for arbejdsgruppen. Strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen blev nedsat på tværs af de relevante direktorater, og der blev afsat midler til projektet i finansloven for 2008 med en tillægsbevilling på fire millioner kroner og et overslag på 4,3 millioner for 2009. Strategisk miljøvurdering arbejdsgruppens formand blev løst tilknyttet administrativ koordineringsgruppe for sager, der havde direkte relation til strategisk miljøvurdering processen. (Grønlands Hjemmestyre, 2007). Hjemmestyrets arbejde med strategisk


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

April – maj 2007:

Opstart og strukturering.

Juni – august 2007:

Indgåelse af aftaler med bidragsydere.

August 2007:

”Forudgående Offentlighed” om udformningen af strategisk miljøvurderingen.

August – september 2007:

Bidragyderne (konsulenter m.fl.) udarbejder materiale. Deadline principielt den 1. oktober 2007.

Oktober – november 2007:

Foreløbig strategisk miljøvurdering 2007 rapport skrives. Inklusiv intern høring i direktoraterne.

December 2007 – januar 2008:

Offentlig høring strategisk miljøvurdering 2007 rapport med borgermøder i de berørte kommuner.

Marts 2008:

Aflevering af revideret strategisk miljøvurdering 2008 rapport til politisk behandling.

April 2008:

Politisk beslutning om placering af smelter.

Hele 2008:

Indsamling af yderligere strategisk miljøvurdering relevant viden.

Primo 2009:

Aflevering af endelig strategisk miljøvurdering 2009 rapport.

Efterår 2009:

Endelig politisk beslutning om hvorvidt projektet gennemføres.

2009 - 2010:

Opsamling og monitering af strategisk miljøvurdering området. Midler er endnu ikke fuldt ud sikret.

Figur 2, Opdateret tidsplan for strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen.

miljøvurdering skulle foretages i henhold til et kommissorium, der blev vedtaget den 25. april 2007 i administrativ koordineringsgruppe. Strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen blev struktureret med et forretningsudvalg og fem ansvarsområder med hver sin tovholder samt Greenland Development som tilforordnet. De fem tema/ansvarsområder i strategisk miljøvurderingen:

1. Miljø & natur 2. Kultur 3. Sundhed 4. Regional udvikling 5. Kumulativ undersøgelse I kommissoriet indgik en tidsplan for udarbejdelsen, og de involverede direktorater skulle hver især bidrage med materiale til et kapitel i strategisk miljøvurdering rapporten. Imidlertid blev datoen for forårssamlin-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

77


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

gen i Landstinget rykket frem. Det betød, at strategisk miljøvurderingen skulle være færdig før planlagt, og tidsplanen blev således strammet op undervejs. Den opdaterede tidsplan fremgår af figur 2. Som det fremgår af figur 2 vil strategisk miljøvurdering processen som helhed komme til at strække sig over tre år. Udarbejdelse af strategisk miljøvurdering rapporten sker i tre faser og strækker sig fra foråret 2007 til foråret 2009. I en periode derefter skal der ske en monitering (overvågning) på baggrund af de anbefalinger, som fremgår af strategisk miljøvurdering rapporten. Af strategisk miljøvurdering arbejdsgruppens kommissorium fremgik det endvi-

dere, at den kommende strategiske miljøvurdering skulle struktureres på baggrund af den eksisterende lovgivning om strategisk miljøvurdering i Danmark, fordi der endnu ikke var lavet en særskilt lovgivning for strategisk miljøvurdering i Grønland. De danske bestemmelser, der er fra 2004, baserer sig på EU’s strategiske miljøvurdering Direktiv fra 2004 (SMV, 2007). Det første udkast til strategisk miljøvurderingen (SMV 2007) kom i intern høring i november 2007. I forlængelse af den interne høring opstod der diskussion om, hvorvidt strategisk miljøvurderingen skulle indgå som en del af det samlede materiale/beslutningsoplæg, som Greenland Development havde ansvaret

Udskibning fra Nalunaq Goldmine. Der er foretaget miljøvurderinger af de tre aktive miner, der er aktive i Grønland i dag. (FOTO: RC-Entreprenørservice)

78

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

Qorlortorsuaq Vandkraftværk er et af de få store projekter i Grønland, som der er udarbejdet en miljøvurdering for forud for etableringen. (FOTO: RC-Entreprenørservice)

for eller, om den strategiske miljøvurderingen skulle behandles individuelt af politikerne som et særskilt beslutningsgrundlag. Nogle embedsfolk udtrykte bekymring for, om politikerne ville læse den lange strategisk miljøvurdering rapport og mente, at der i stedet skulle fremlægges en mere enkel samlet oversigt på baggrund af alle oplysningerne, så det kun var de konklusioner, som peger på problemer eller andre væsentlige delelementer, der skulle trækkes frem i et fælles dokument sammen med de øvrige tekniske og økonomiske vurderinger i relation til aluminiumsprojektet. Andre embedsfolk mente, at det ville være problematisk, at der ved at udarbejde et samlet beslutningsgrundlag ikke blev mulighed for politisk stil-

lingtagen til enkeltaspekter for aluminiumsprojektet. Ved behandlingen af ”Redegørelse om energiintensiv Industri i Grønland” var der ikke afholdt afstemning om, hvorvidt projektet skulle fortsætte eller ej, og ved behandlingen af Finanslovsforslag 2008 ville beslutningsgrundlaget ved en model med et fælles beslutningsgrundlag blive en samlet pakke, som Landsstyre og Landsting skulle forholde sig til på én gang. Der var bekymring for, om dette ville drukne enkelt elementerne i beslutningsgrundlaget, så der ikke ville være reel mulighed for at godkende eller afvise disse. Debatten endte med at administrativ koordineringsgruppe besluttede at lade Direktoratet for Natur og Miljø få ansvaret for et ekstrakt af strategisk miljø-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

79


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

Det er vigtigt at foretage miljøvurderinger i forbindelse med opførelse af miner i Grønland – sådan som det også er sket i forbindelse med Nalunaq Goldmine. Foto: RC-Entreprenørservice)

vurderingen, som skulle indgå som en del af det samlede beslutningsgrundlag. Den 10. december 2007 kom strategisk miljøvurdering 2007 rapporten i offentlig høring.

5.3 Offentlighed og inddragelse Den offentlige høring omkring strategisk miljøvurdering rapporten varede i perioden fra den 10. december 2007 til den 15. januar 2008. I forbindelse med høringen afholdt strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen og de berørte kommuner blandt andet borgermøder om den strategiske miljøvurdering. Møderne blev holdt i de tre byer, der på det tidspunkt var kandidater til at huse smelteren. Ved borgermøderne blev der præ

80

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

senteret fakta om de identificerede konsekvenser, som eksempelvis vandkraftplanerne i tilknytning til projektet og konsekvenserne heraf. Det var et af de emner, som flere fremmødte viste særlig stor interesse for, da mange familier i generationer har brugt områderne til jagt, bærplukning og rekreative formål. Ved de offentlige møder bidrog flere deltagere med egne erfaringer og viden til fagfolkenes forståelse af områdernes dyreliv og historie, og var dermed med til at understrege borgermødernes dobbelte formål – oplysning og dialog. I forbindelse med den offentlige høring af strategisk miljøvurdering rapporten modtog Hjemmestyret mange høringssvar. Høringssvarene viste en generel stor interesse


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

for miljøvurderingen, rapporten og Alcoaprogrammet som helhed. De bar klart præg af de værdier, der kendetegner de enkelte institutioner og interesseorganisationer som bidrog, men kendetegnet ved de mange høringssvar var, at de var lange og engagerede, både de negative og de positive høringssvar. Der blev rejst mange kritiske spørgsmål både til rapporten og til vurderingerne, men også mange roste Hjemmestyret for at have taget initiativ til udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering.

gisk miljøvurdering undersøgelser. I en vurdering af virkninger på miljøet fokuseres direkte på de områder, der vil blive berørt af vandkraftværker, dæmninger, transmissionsledninger, smelter, havn m.m.  Endvidere skal der foretages et såkaldt ”bæredygtigheds initiativ”. Denne opgave vil blive varetaget af Greenland Development i samarbejde med Alcoa. Formålet med bæredygtighedsstudiet er at inddrage interessenter i projektet.

5.4 Miljørapporten, beslutningsgrundlaget og det videre arbejde

6.0 Strategisk miljøvurdering og industri i fremtiden

Den strategiske miljøvurdering peger ikke på, at vandkraft- og aluminiumsprojektet vil forårsage uacceptable, irreversible skadevirkninger på naturen. Dette til trods for, at der, især i forbindelse med vandkraftanlæggene, vil blive tale om meget omfattende anlæg. Der peges dog også på, at de undersøgelser, der er foretaget indtil nu, ikke er tilstrækkelige til en endegyldig miljøvurdering af projektet. Derfor skal den strategiske miljøvurdering følges op i 2008-2009 af mere detaljerede miljøkonsekvensvurderinger og arkæologiske undersøgelser. Disse undersøgelser skal danne grundlag for projektets nødvendige myndighedsgodkendelser. I beslutningsoplægget til Landsstyret stod der: ”Strategisk miljøvurderingen har ikke lokaliseret nogen egentlig showstopper. Opsamling af eksisterende basisviden, vurdering af fordele og ulemper ved forskellige placeringer samt registrering af viden om, hvad vi ikke ved, bliver gennemgået for de fem områder. Anbefaling af forslag til nye tiltag for at skaffe nødvendig ny viden er samlet i et afsluttende kapitel” (Grønlands Hjemmestyre, 2008). Når det mere præcist er fastlagt, hvor smelteren skal placeres og, hvordan vandkraftanlæggene skal designes, vil man gå i gang med vurderinger af virkninger på miljøet undersøgelserne, som vil blive langt mere detaljerede end de gennemførte strate-

Strategisk miljøvurdering processen er efterhånden godt i gang og foregår efter hensigten sideløbende med beslutningsprocessen vedrørende Alcoas henvendelse med ønske om placering af en aluminiumssmelter i Grønland. Det foreløbige resultat af den strategiske miljøvurdering er dels en håndgribelig miljørapport, dels en debat og bevågenhed i samfundet samt i høj grad en ny erfaring i tværsektorielt samarbejde i Hjemmestyret. Endelig har udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering været med til at rejse spørgsmålet om hvilke miljøvurderinger, der skal kræves udarbejdet i fremtiden, hvem der skal udarbejde dem, og hvilken rolle de skal spille i beslutningsprocesser i tilknytning til megaprojekter fremover. Den strategisk miljøvurdering er den første af sin slags. Forstået på den måde, at det er den første miljøvurdering af et megaindustriprojekt i Grønland som ikke vedrører mineraludvinding eller olieefterforskning. Det er også den første strategiske miljøvurdering, som er udarbejdet af de grønlandske myndigheder. Ved udarbejdelsen af en strategisk miljøvurdering som en del af det samlede beslutningsgrundlag er der blevet introduceret et nyt niveau for miljøvurderinger i Grønland samtidigt med, at processen omkring udarbejdelsen og diskussionen om, hvad miljøvurderingen skulle bruges til og hvornår, har stillet nye udfordringer til ad-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

81


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

I de fleste tilfælde placeres et råstofprojekt ikke i nærheden af eksisterende bebyggelse. I forbindelse med Alcoa-projektet er det dog besluttet, at aluminiumsprojektet skal opføres i nærheden af en eksisterende by. (Foto: RC-Entreprenørservice)

ministrationen af Alcoa projektet, og måske vil arbejdet komme til at danne præcedens i forhold til kommende erhvervsprojekter. Derfor er det også vigtigt at være bevidst om og lære af de foreløbige erfaringer, for hvad var det egentlig for nogle styrker og svagheder, man stødte på undervejs? Vi vil her pege på to ting. For det første er aluminiumsprojektet ikke omfattet af de særlige ordninger, som findes på råstofområdet. I modsætning til råstofområdet, har natur og miljøforvaltningen ikke retningslinier for håndtering af store industriprojekter. Den administrative behandling af aluminiumsprojektet har derfor været kendetegnet ved løbende justeringer, og det har på mange måder påvirket processen frem til nu. I tilknytning til fremtidige industriprojekter vil det være en fordel på forhånd at opnå enighed om formål og an

82

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

vendelse af strategisk miljøvurdering som et redskab. Klare retningslinjer for indhold og opsætning af en strategisk miljøvurdering vil ligeledes gøre arbejdet mere tilgængeligt. En fornuftig ide kan således være at udarbejde regelsæt indenfor natur og miljøreguleringen, der klart definerer, hvordan en henvendelse fra en industrigigant skal behandles i forhold til miljøspørgsmål, hvem der har ansvaret for udarbejdelse af miljøvurderinger, hvad de skal indeholde som minimum, og hvad de skal bruges til og ikke mindst, hvem der har tilsyn/opfølgningspligt. Den anden erfaring, som vi har valgt at trække frem her i forbindelse med den strategiske miljøvurdering, handler om det tværfaglige samarbejde og den offentlige deltagelse. På trods af manglende retningslinjer og travlhed med andre opgaver bidrog direktoraternes egne eksperter i forhold til


KLAUS GEORG HANSEN og anne merrild hansen: miljø og megaindustri

de enkelte emner med indhold til den skabelon, der i fællesskab var stillet op. Resultatet i form af miljørapporten kunne, som flere høringssvar også pegede på, have været bedre sammenskrevet, da den bærer præg af de forskellige personer, der har været inde over. Men dette er mindre væsentligt end det faktum, at afdelingerne hver især blev inddraget og dermed opnåede indsigt dels i aluminiumsprojektet og dets konsekvenser tidligt i processen og dels i, hvordan de samme tiltag kan have forskellige miljømæssige effekter indenfor flere områder. Ved borgermøderne i forbindelse med høring om strategisk miljøvurdering rapporten kom også nye detaljer og viden frem, som bidrog til eksperternes videre arbejde. Hvis miljøvurderingen var foretaget uden tværsektoriel inddragelse og uden borgerinddragelse, ville resultatet måske nok have været en mere ensartet rapport, men sandsynligvis ikke så grundig og detaljeret. I forbindelse med udarbejdelse af strategiske miljøvurderinger i fremtiden kan der derfor være god fornuft i at bibeholde tværfagligheden i udarbejdelsen og inddrage flere aktører. Strategisk miljøvurdering anvendes i dag i mange lande, som et redskab i tilknytning til politiske beslutninger. Den praktiske erfaring med strategisk miljøvurdering er vokset signifikant indenfor de sidste få år, og i mange lande er regulering, retningslinjer og teknikker for udførelse af strategisk miljøvurderinger udarbejdet og integreret (Kørnøv, 2007, 419). Tilsvarende kan der udarbejdes grønlandske retningslinjer, som baserer sig på de erfaringer, der er gjort i lande med et klima og miljø, der minder om det grønlandske, samtidig med at de internationale retningslinjer følges. I dag er der dog ikke hjemmel i den grønlandske lovgivning til at kræve udarbejdelse af strategisk miljøvurdering. Men med de muligheder for megaindustriprojekter i tilknytning til minedrift, olieudvinding og industriproduktion, som Grønland har udsigt til, vil det være relevant at rejse spørgsmålet, om ikke det er nødven-

digt at løfte niveauet for miljøvurdering også i Grønland, så det bliver muligt at vurdere, hvor meget og hvilken industri Grønland kan bære på en gang og på sigt!?

Referencer BMP (2007): BMP guidelines for preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland. Bureau of Minerals and Petroleum, http:// www.bmp.gl. CSIR (1996): Strategic Environmental Assessment (SEA): A primer. CSIR Report ENV/S-RR 96001. Stellenbosch, South Africa. Greenland Development (2008): http://www.aluminium.gl. Grønlands Hjemmestyre (1998): Bekendtgørelse af Lov om mineralske Råstoffer i Grønland, Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998. Grønlands Hjemmestyre (2007): Redegørelse om energiintensiv industri i Grønland, Erhvervsdirektoratet, Nuuk. Grønlands Hjemmestyre (2008): Beslutningsgrundlag: http: / / www.aluminium.gl/media(215, 1030)/ Beslutningsgrundlag.pdf

UNFCCC (1997): The Kyoto Protocol, http://unfccc.int/kyoto_ protocol/items/2830.php. Kørnøv (2007): Tools for sustainable development, Kørnøv, Lone et al. Aalborg Universitetsforlag. Lynge (1998): ’Selvstændighed for Grønland’, Lynge, Finn, Arctic Information, København. SMV (2007): Strategisk miljøvurdering for aluminiumsprojekt i Vestgrønland, Strategisk miljøvurderings rapporter. Grønlands Hjemmestyre, Nuuk. http://www.smv.gl. Statsministeriet, (1978): Lov nr. 577 af 29/11/1978, http://www. stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=13&n=1&d=653&s=1& str=stor. Winther (2002): Democracy and power in Greenland, Winther, Gorm et al, 2002.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

83


AF vittus qujaukitsoq

På sporet af kryolit i fortiden

RESUMÉ I de 15 måneder Vittus var ansat hos Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, har han brugt næsten 10 måneder på at forske omkring kryolitten. Han har været i Rigsarkivet for at studere historiske dokumenter vedrørende kryolitbruddet og kryolitselskabet. Samtidig arbejder han på at fremskaffe dokumenter fra diverse amerikanske arkiver og institutioner. Formålet med forskningen er først og fremmest at belyse kryolitforekomstens betydning og anvendelse igennem tiderne. Kryolitbruddets betydning for Danmarks rolle og position er interessant, specielt set i relation til forsvarsaftalen fra 1941 og det efterfølgende magtspil om Grønland, hvor landet som bekendt kom til at spille en stor rolle under den kolde krig. Desuden har kryolitbruddet spillet en væsentlig rolle for amerikanernes ønske om køb af Grønland umiddelbart efter den anden verdenskrig. Amerikanerne ønskede angiveligt at købe Grønland fra Danmark for 100 millioner dollars i 1947, hvor kryolitforekomsten spillede en vigtig rolle i lighed med uran. Som bekendt anlagde amerikanerne en række militære- og vejrinstallationer rundt omkring Grønland, hvor den danske gesandt Henrik Kaufmann gav amerikanerne lov til at anlægge baser i 1941. Og kryolitten spillede en vigtig rolle under Danmarks besættelse, hvor mineralet blandt andet finansierede den danske delegation i USA. I samme forbindelse blev kryolitten brugt som betalingsmiddel til forsyning af Grønland under anden verdenskrig. Der er nogle interessante forbindelser mellem forskellige aktører i relation til kryolitten, som er

84

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

forviklet omkring spillet og kampen om Grønland før, under og efter anden verdenskrig. Historieskrivningen af mineralernes udnyttelse i Grønland er interessant og aktuelt, specielt i en tid hvor mange mineselskaber forsøger at udnytte de mange forskellige mineraler og råstoffer i Grønland. Historien kan hjælpe os til at forstå tingenes sammenhæng, deres anvendelse og ikke mindst deres økonomiske betydning. Vittus Qujaukitsoq arbejder på at finde midler til finansiering til færdiggørelse af sit projekt, hvor han blandt andet planlægger at rejse til USA for at besøge amerikanske arkiver og institutioner. Så der kommer uden tvivl mere om emnet i det næste års tid.

Igennem de seneste 225 år har man udvundet forskellige mineraler og råstoffer i Grønland. Nogle af disse har mere eller mindre haft betydning for erhvervsudviklingen og økonomien i Europa og USA. Kryolitten fra Ivittuut er det mineral, som der er udnyttet mest igennem tiderne. Vittus Qujaukitsoq er 36 år. Uddannet som tolk og oversætter. Han er netop fratrådt som medlemssekretær for MF Lars-Emil Johansen (Siumut).


VITTUS QUJAUKITSOQ: PÅ SPORET AF KRYOLIT I FORTIDEN

At kryolitten har haft forbindelse til Alcoa ved kun få mennesker. Slet ikke hvilken betydning kryolitten har haft for aluminiumsindustrien fra slutningen af 1880´erne. Der er udvundet cirka 3,7 millioner tons rå kryolitmalm fra Ivittuut igennem over 130 år1, hvor bruddet blev udnyttet. Julius Thomsen og George Howitz koncession til udnyttelse af kryolitten i 18572. Kemikeren Julius Thomsen fik i 1853 patent på fabrikation af soda. Men allerede i 1849-50 foretog Julius Thomsen ekspedition til Ivittuut. De første 53 tønder kryolit blev transporteret fra Grønland til København i 1854. I 1857 blev der etableret en sodafabrik nær Christiansdal ved Haderslev, men det viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt med denne beliggenhed. I stedet blev en fabrik stiftet i København i 1859. Siden er det gået skridt for skridt, hvor kryolitten blev brugt til produktion af soda, natrium, kunstgødning og til glasproduktion. Og det var Øresunds Chemiske Fabrikker, som forsynede de europæiske markeder med det dengang ukendte kryolit, som gradvis blev mere og mere kendt. Der gik næsten 12 år, før mineralet blev interessant for det amerikanske marked, og forsyningen til USA blev først sat i gang fra 1865.

Pennsalt fik monopol for køb og salg af kryolit Pennsylvania Salt Manufacturing Company (Pennsalt) fik i 1865 monopol på køb og salg af kryolit i Nord- og Sydamerika. Selskabet fik råderet over 6.000 tons kryolit om året3, hvor mineralet blev sejlet fra Ivittuut til Philadelphia med Pennsalts transportskibe, og selskabet havde førsteret til køb af yderligere kryolit, når produktion oversteg 10.000 tons om året4. Pennsalt måtte til gengæld ikke konkurrere med Øresunds Chemiske Fabrikker i det europæiske marked. Pennsalt fik med hjælp fra Øresunds Chemiske Fabrikker lov til indførelse af sodaproduktion med den dengang nyudklækkede kemiker Gustav Adolf Hagemann, som i 1865

Kryolitmine i Ivigtut i sommeren 1940. Copyright: Center of Military History, U.S Army.

hjalp Pennsalt med indførelse af sodaproduktionen i starten5. Og i takt med udviklingen inden for den kemiske verden blev kryolittens anvendelsesmuligheder udbygget.

Alcoa begynder at aftage kryolit til aluminiumsproduktionen I februar 1886 opfinder en ung kemiker ved navn Charles Martin Hall en metode til produktion af aluminium ved brug af elektrolyse6, hvor blandt andet kryolit bruges som katalysator til at udskille uønskede mineraler. Dermed blev muligheden for produktion af ren aluminium sat i gang i USA. På samme tid opfinder en ung fransk kemiker en næsten tro kopi af en produktionsmetode til fremstilling af aluminium. Metoderne adskilte sig ikke meget fra hinanden og fik derfor navnet Hall-Héroult-metoden. I 1888 stiftedes Pittsburgh Reduction Company, der i 1907 ændrede navn til Aluminum Company of America, og som senere fik forkortelsen ”Alcoa”. Selskabet købte kryolit fra Pennsalt. Dette fortsatte indtil 1910, hvor Alcoa syntes, at kryolitten fra Pennsalt blev for dyr7. Forinden var der sat bestræbelser ind på at producere syntetisk materiale, som kunne erstatte den dyre naturlige kryolit. Kemisk var det ikke svært at finde syntetiske materialer til at erstatte kryolitten, men grundet den dyre fremstillingspris for syntetisk kryolit, blev den først almindelig efter den anden verdenskrig. Usikkerheden over mængden af kryolitforekomsten i Ivittuut og den dyre salgspris fremskyndede syntetisk fremstillet kryolit.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

85


VITTUS QUJAUKITSOQ: PÅ SPORET AF KRYOLIT I FORTIDEN

US Coast Guard Copyright: Center of Military History, U.S Army.

Den naturlige kryolit blev brugt i aluminiumsindustrien helt frem til 1950´erne.

Magtspil om kryolitten Kryolitten blev under anden verdenskrig genstand for et større magtspil mellem stormagterne om mineralet, som har en universal anvendelsesmulighed inden for den kemiske industri og aluminiumsindustrien. USA løb som bekendt med af med sejren, da amerikanerne begyndte at bevogte kryolitbruddet i 1941 efter NaziTysklands besættelse af Danmark i 1940. Efterspørgslen af kryolitten har historisk været stor under større begivenheder som første verdenskrig, hvor prisen steg kraftigt på grund af større efterspørgsel af mineralet. Opbygning af våbenindustrien betyder større aluminiums- og brændstofproduktion. Det var således ingen undtagelse i anden verdenskrig, hvor efterspørgslen på kryolit steg til hidtil ukendt størrelse.

86

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Pennsalt havde som bekendt monopol på køb og salg af kryolit i Nord- og Sydamerika, men dette monopol blev brudt under anden verdenskrig, da den canadiske aluminiumsgigant Alcan fik indrømmelse og dermed begyndte at få direkte forsyninger fra Ivittuut fra 1940. Forsyningen af Europa blev indstillet, og i stedet blev det kryolit, som tidligere blev sendt til Europa omdirigeret til Canada, hvor Alcan forsynede den britiske militærindustri med aluminium. Forinden foregik et større magtspil mellem USA, Canada og Storbritannien om hvem, der skulle bevogte kryolitbruddet. Canada og Storbritannien stod på den ene side og krævede at bevogte Grønland mod uønskede invasion eller angreb fra Nazi-Tyskland8, mens USA insisterede på sin ret til at forsvare den vestlige hemisfære i henhold til Monroe-doktrinet fra 1823. Dermed blev det USA, som byggede en søværnsbase for U.S. Army kaldet Bluie West 7, som senere blev kendt som Grønnedal, for at bevogte Ivittuut-minen i 1941.

Agenter sendt til Ivittuut USA og Canada sendte minearbejdere til Ivittuut i 1942. Og blandt disse arbejdere sendte U. S. Armys efterretningsvæsen under anden verdenskrig Counter Intelligence Corps to agenter under dække af mulige undergravende aktiviteter i og omkring kryolitminen. Amerikanerne frygtede tysk angreb på kryolitminen, og man frygtede en tysk invasion. Amerikanerne anså kryolitten fra Ivittuut ”af kritisk betydning for de Forenede Stater, da det brugtes til aluminium i USA`s krigsbestræbelser”9, hvor Ivittuut var det eneste sted i Verden, som man kunne udvinde kryolit fra. I 1942 var der 12 amerikanske minearbejdere og seks canadier iblandt arbejderne. To amerikanske agenter fra CIC fik til opgave at infiltrere sig henholdsvis hos funktionærerne og menige arbejdere for at have kontakt med samtlige minearbejdere. Agenterne blev ansat i kryolitselskabet


VITTUS QUJAUKITSOQ: PÅ SPORET AF KRYOLIT I FORTIDEN

gennem det danske generalkonsulat i New York efter anbefaling af Carl Ruthledge, som var ansat hos Pennsalt i Philadelphia10. Agenterne havde til opgave at vurdere sikkerheden i kryolitbruddet, området og udstyrene samt overvågning af medarbejderne i minen. De rapporterede til deres efterretningsvæsen med beskrivelse af medarbejdernes politiske holdninger, hvor særligt nazi-sympatisører blev holdt øje med. Dog blev personalet ved kryolitbruddet fritaget som alvorlig trussel, om end det blev anbefalet, at enkelte medarbejderes gøren og laden fortsat skulle følges nøje. Efter agenternes 10 måneder lange ophold ved kryolitbruddet blev sikkerhedsorganisationen strammet gevaldigt op, således at fri bevægelse og adgang til følsomme områder samt bygninger blev indskrænket. Samme gælder for skibes adgang til bruddet. Maskiner og installationer blev påpeget som kritisk, da tysk teknologi var brugt, hvor tyskerne formodes også at kende til bygningernes arkitektur.

Syntetisk kryolit får stor betydning for krigens udfald Den nationale amerikanske industri til opbygning af militærstyrken, Defence Plant

Corporation etablerede i 1942 en lang række fabrikker til produktion af krigsmateriel, deriblandt produktion af hydroflourid syre og syntetisk aluminiumflourid i Plancor 423 i Cornwell Heights i Pennsylvania. Fabrikken blev sammen med Pennsalts fabrik i Greenwich og Tulsa Chemical Company vigtige specielt i produktion af Høj-oktan flybrændstof 11. Plancor 423 producerede hydroflourid syre til amerikanernes såkaldte Manhattan Project, som fremstillede de første uran og plutonium atombomber, der senere blev brugt i henholdsvis Hiroshima og Nagasaki i 1945. Noter Geoviden nr. 1, 2005 s. 4 Kryolitindustriens historie 1847-1990, Niels-Henrik Topp, bind I s. 85 3 Prologue to Tomorrow, Robert Keith Leavitt s. 27 4 Kryolitindustriens historie 1847-1990, Niels-Henrik Topp, bind I s. 312 5 Øresundstid 1900-1940, Gustav Adolf Hagemann 6 The Aluminum Industry, Edwards, Frary & Jeffreys s. 12 7 From monopoly to competition, George David Smith s. 101 8 Det danske gesandtskab i Washington 1940-42, s. 68 9 Special agent Tunal og Iversen i memo til Counter Intelligence Corps, 13. januar 1943 10 Special agent Tunal og Iversen i memo til Counter Intelligence Corps, 11. maj 1942 11 Prologue to tomorrow, Robert Keith Leavitt s. 79 1 2

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

87


AF NUKA MØLLER LUND

Udnyttelsen af de grønlandske naturressourcer

En septemberdag i 90’erne. Det var en septemberdag i løbet af 1990’erne, hvor min bror Minik, min far Miilu og jeg i vores jolle var taget på rensdyrjagt til Ameralik cirka 60 kilometer øst for Nuuk. Vejret var fint med en let nordlig vind; sådan som vejret skal være, når man tager på jagttur. Storbyen forsvandt fuldstændigt bag os, lige så snart vi passerede skæret ved Uppik og sejlede videre mod mundingen af Ameralik-fjorden foran os. For første gang skulle jeg gå dette bestemte sted, som min bror kendte i forvejen, og jeg var derfor meget spændt. Efter at have ankret op og gjort os klar, startede vi ind ad den store dal omgivet af de stejle fjeldsider og den store brusende elv i bunden. Fuldstændig uberørt natur så langt øjet rækker og let frost i luften, som kunne mærkes i lungerne – med andre ord perfekte jagtbetingelser. Det varede ikke længe, før jeg tog føringen små 50 meter før de andre drevet frem af min iver for at se dette ukendte landskab, som vi nærmede os. Kikkerten blev i tide og utide sat for øjnene for på den måde at undersøge landet foran os, for som far har lært os, kan man finkæmme enorme landområder udelukkende ved hjælp af en god kikkert. Han har jo i hele vores barndom og ungdom videreført sine mange erfaringer i naturen, blandt dyrene og fangerne i blandt andet Qaanaaq til os.

88

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ Grønland er rig på ressourcer - såvel levende som ikke-levende. Disse skal selvfølgelig udnyttes til landets udvikling, men det skal ske i en balance mellem forskellige hensyn. Netop nu diskuteres opførelsen af et aluminiumssmelteværk i Midt-Vestgrønland. I den forbindelse planlægges opførelse af 1-2 vandkraftværker, der altså er den egentlige ressourceudnyttelse. I artiklen behandles en række mulige konsekvenser i form af for eksempel forhøjet udledning af CO2, udledning af andre stoffer og støjforurening. De endelige konsekvenser er imidlertid ikke kendt endnu, og de må undersøges og vurderes nøje, før der tages en endelig beslutning om opførelse af en aluminiumssmelter. Som led i den endelige beslutning må resultaterne af undersøgelserne vejes op mod ønsket om at sikre den grønlandske natur og de levende ressourcer.

Nuka Møller Lund (f. 1964) er uddannet bygningsingeniør i 1991. Han har siden sin færdiguddannelse først arbejdet som rådgivende ingeniør og er nu ansat som projektleder i Grønlands Hjemmestyre indenfor folkeskoleområdet. Meget af fritiden tilbringes med aktiviteter i naturen.


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

Nogle rensdyr er større end andre. Foto: Nuka Møller Lund.

Da vi kom tættere på vores foreløbige bestemmelsessted, kunne jeg se, at terrænet omkring elven var dækket af højt gul-grønt græs, som svajede let i vinden. Dette var blot begyndelsen på en endnu større dal, der åbenbarede sig for os, jo tættere vi kom, og dér lå de så. Tre kæmpestore rensdyrtyre med imponerende store gevirer, som var næsten helt afbarkede, da det jo var godt hen på efteråret. Jeg havde med min kikkert set dem ligge i det høje græs og gik tilbage til de andre for at fortælle dem om min observation. Vi krydsede elven for at komme så tæt på dem som muligt og måske komme på skudhold af dem. Men som det så ofte er tilfældet med de store tyre, lå de med fint udsyn til alle sider for på den måde at kunne holde øje med eventuelle fjender. Vi vurderede, at de var for langt væk og kunne ikke umiddelbart komme på skudhold, da de ville se os, hvis vi prøvede at komme tættere på.

Men vi nød synet med vores kikkerter, så længe det varede, inden vinden drejede og snød os. Med ét var de store dyr på benene og startede opad mod sikkerheden i et imponerende tempo, deres store kroppe og gevirer taget i betragtning. Sikke et syn, og de vidste lige præcis, hvor de skulle hen – opad og indad i den store dal. Snart var de væk, men vi havde set dem, og det i sig selv var en bedrift under de givne betingelser den dag.

Global CO2-forurening / global opvarmning. Med en opvækst og baggrund som vores får man fra barnsben stor respekt og beundring for den balance, som er i naturen, og ser al form for forurening i forhold til den helt rene natur, som man kender så godt, og man tager det måske som en selvfølge, at andre mennesker også har den indstilling. Men det er jo langt fra tilfældet, hvilket man ser gentagne eksempler på i vor tid.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

89


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

En af de store CO2-forurenere på verdensplan”. Foto: Nuka Møller Lund

Som eksempel kan man nævne den globale CO2-forurening, der jo får skylden for den globale opvarmning, som er blevet voldsomt diskuteret igennem adskillige år af alle lige fra manden på gaden til den mest belæste forsker. CO2-forureningen hidrører efter sigende primært fra biltrafik, flytrafik og fabriksskorstene verden over – dog mest i de massivt forurenende lande, som vi alle kender efterhånden. I disse lande prioriterer man ikke begrænsning af luftforureningen og dermed en aktiv indsats for at modarbejde den globale opvarmning - som det vigtigste. Den såkaldte moderne livsstil med alle de materielle værdier har sine miljømæssige omkostninger, selv om vi ikke er skabt til hverken at sidde foran TV’et, køre så meget i bil eller sidde ned hele dagen på kontoret. Men det er det, man kalder fysisk degenerering af den menneskelige race. Bilister og andre kilder til CO2-forureningen burde i stedet tænke lidt over, hvad det egentlig er, de byder deres medmennesker. Hver eneste bil er jo i form af sin udstødning fra motoren en lille skorsten, som forurener atmosfæren. På mange måder er det, som de nordamerikanske indianere i forrige århundrede bemærkede om de hvides jagt efter guld, at det gjorde dem skøre i hovedet. Man kører i dag – i bogstavelig for

90

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

stand – et ræs og stræber efter de helt forkerte mål og idealer på bekostning af naturen, dyrene og det øvrige miljø. Dette er egentligt ikke helt overraskende i betragtning af, at børn i dag i store træk opdrages af computerspil og de voksnes tankegang ensrettes foran TV’et og de andre medier. Dette kaldes i øvrigt åndelig degenerering af den menneskelige race. Computeren tager over, hvor menneskets hjerne før i tiden blev brugt kreativt og konstruktivt i langt højere grad. På den baggrund kan det selvfølgelig være svært at forholde sig fornuftigt til den virkelige verden og naturen. Den globale opvarmning og CO2-forureningen kommer blandt andet til udtryk i følgende fakta: • Øget afsmeltning fra den grønlandske indlandsis og klodens øvrige ismasser med efterfølgende stigning i verdenshavenes vandstand. • Et øget antal oversvømmelser på verdensplan som følge af ekstremt voldsomme regnskyl. • En stigning i antallet af voldsomme orkaner og storme, som for eksempel rammer den amerikanske østkyst. • Voldsomme storme andre steder i verden, som medfører ekstremt højvande i sårbare lavtliggende områder som for eksempel Danmark. • Beskadigelse af ozonlaget, som ellers beskytter kloden mod den del af solens stråler, der er skadelige. Rundt omkring i verden ser man i forbindelse med for eksempel dimensionering af kloak- og regn-vandssystemer, at der tages højde for disse fænomener. Men dette er blot forebyggende og et forsøg på at minimere følgevirkningerne og har ingen indflydelse på den egentlige årsag til problemerne – nemlig den alt for massive CO2-forurening. Det er den, der skal bringes ned, og globale tiltag til at gøre dette – såsom Kyoto-protokollen – hilses velkommen. Alt skal gøres med måde, og det gælder i den grad også forurening af atmosfæren


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

med CO2. Det nuværende forureningsniveau er langt fra holdbart, og det ser vi i form af ovennævnte de første tegn på i disse år. Atmosfæren er jo et system lidt i stil med en fødekæde, og ændrer man på balancen i dette system, kan det være svært at overskue konsekvenserne.

som eksempelvis luftemissionens indhold af tungmetaller, konsekvenser af menneskelige eller tekniske fejl på værket og emission (udledning) af aluminiumsforbindelser. Der arbejdes i rapporten med terminologien anlægsfase og driftsfase i forbindelse med betragtninger omkring et aluminiumsanlæg.

Aluminiumsproduktion i Grønland.

Spildevandsudledning.

Med denne indledning vil jeg komme nærmere ind på artiklens egentlige emne – nemlig udnyttelsen af de grønlandske naturressourcer, som jo er blevet ekstra aktuel i forbindelse med aluminiumsproducenten Alcoas interesse i at etablere et smelteværk i Grønland. Et smelteværk, som af det grønlandske landsstyre på nuværende tidspunkt er blevet geografisk placeret lidt nord for Maniitsoq. Der skal i denne forbindelse bruges enorme mængder energi, som skal skaffes fra vandkraftværker med flere potentielle placeringer heriblandt hovedstaden Nuuks bagland. Vandkraft er i sig selv en helt ren form for energi. Det eneste, som der i den forbindelse kan indvendes noget imod, er transmissionsledningerne og tilhørende master, der jo etableres mellem selve kraftværket og forbrugerne. Disse skæmmer i stor stil terrænet, afhængigt af hvor hensigtsmæssigt linieføringen vælges, og det er da i denne forbindelse muligvis også sundhedsskadeligt for mennesker og dyr at befinde sig for tæt på transmissionsledningerne, som jo er højspændingsledninger.

Ser man først på spildevandsudledningen fra en aluminiumssmelter i driftsfasen, er det det såkaldte processpildevand, som man skal være opmærksom på. Resten af spildevandet kan sidestilles med almindeligt spildevand fra normal menneskelig aktivitet, der kendes fra livet i byerne. Dette spildevand opdeles i øvrigt i gråt og sort spildevand. I forbindelse med processpildevandet fra røggasrensningen regner man med en såkaldt våd proces, der anvender saltvand til selve absorberingen af nogle af de forurenende stoffer, som findes i røggassen. Af disse kan nævnes Svovldioxid (SO2), der ved reaktion med havvand danner svovlsyre, som nedsætter vandets pH-værdi. Påvirkningen fra Svovldioxid vurderes dog som minimal. I røggassen findes desuden fluorider (F), der i høje koncentrationer kan være skadelige for mennesker og dyr. I Canada har en undersøgelse vist, at udledning af fluorider fra en aluminiumsfabrik medførte en stor overdødelighed på stillehavslaks, som passerede udledningsstedet, og det er nærliggende at tro, at det vil forholde sig på samme vis, når man taler om skællaks og ørreder. Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastsat en øvre grænseværdi for det tilladelige fluorideindhold i udledt spildevand på 1,5 mg/liter på trods af, at det er skadeligt for de omtalte fisk allerede ved 0,2 mg/liter. Dette giver stof til eftertanke, når man taler om bæredygtig udnyttelse af natur-ressourcerne. Processpildevandet indeholder desuden PAH16, der opstår ved ufuldstændig forbrænding af træ, olie samt affald. PAH’er er svært nedbrydelige og forholdsvis giftige

SMV-rapporten. Der har i forbindelse med Alcoas interesse for at etablere et smelteværk i Grønland været nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af en såkaldt Strategisk Miljøvurdering (SMV). Denne arbejdsgruppe sendte en rapport om emnet i offentlig høring i perioden 10. december 2007 til 15. januar 2008. I denne rapport behandles mange af de miljømæssigt uheldige forhold, selv om man mangler oplysninger om meget vigtige ting

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

91


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

En enkelt skorsten skader nok ikke miljøet. Foto: Nuka Møller Lund

samt kræftfremkaldende. Der er desuden spildevand i form af kølevand fra selve støbningsprocessen, men man kender i Strategisk miljøvurderings-rapporten ikke nok til dette for at kunne vurdere det kvalificeret.

Luftemission. Ser man på luftemissionen fra en aluminiumssmelter i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen, er der mange ting, som gør sig gældende for at kunne vurdere de miljømæssige konsekvenser. Heraf kan nævnes effektiviteten af den ovennævnte røggasrensning, antal af skorstene og sidst men ikke mindst de fremherskende vindretninger det pågældende sted. Her i landet ser man i forbindelse med affaldsforbrænding stadig, at affaldet brændes af på en gammeldags dump, selv om forhold som vind og vindretning fortæller, at det sundhedsmæssigt er ganske uforsvarligt for

92

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

befolkningen i den nærliggende by eller bygd. Dette skyldes imidlertid primært, at forbrændingsanlægget det pågældende sted er alt for lille til de faktiske forhold, eller at man ikke bruger det rigtigt og bare gør som i gamle dage. Det kræver jo noget at køre et forbrændingsanlæg på den rigtige måde samt at dimensionere det til de faktiske forhold det pågældende sted. Der er i anlægs- og driftsfasen en ganske betydelig luftemission i form af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), PAH-forbindelser, partikler, kulmonooxid (CO) kuldioxid (CO2) og kulbrinter (HC). Luftemission i form af de ovennævnte stoffer giver afhængigt af de udledte mængder følgevirkninger på miljø, dyr og mennesker i form af forsuring af miljøet, vegetations-skader, fotokemisk smog, helbredsskader, eutrofiering og drivhusgas, og CO er sågar direkte giftig overfor mennesker og dyr. Alle disse stoffer kommer som nævnt i anlægsfasen og hidrører fra aktivitet med olieprodukter som energikilde. Ser man samlet på luftemission fra et aluminiumsværk i anlægs- og driftsfasen, erkender man i Strategisk miljøvurderingsrapporten, at man for at kunne lave en egentlig vurdering af disse meget vigtige forhold mangler oplysninger om mange ting. Heraf kan nævnes følgende: omfanget af emission af tungmetaller, konsekvenser af eksempelvis nedbrud af luftrenseanlæg, omfanget af emission af aluminiumsforbindelser, lugtgenerende emission, samt om der påtænkes anvendelse af andre olieprodukter end gasolie. Altså mange forhold, som man ikke har oplysninger om for at kunne vurdere luftemissionens negative påvirkning på miljø, dyr og mennesker.

Støjforurening. Der er ligeledes støjforholdene at tage hensyn til, da støj fra en aluminiumssmelter både i anlægs- og driftsfasen påvirker det omkringliggende miljø samt dyr og mennesker. Støj defineres som uønsket lyd eller lyd, der opfattes generende eller ubehagelig. Støjpåvirk-


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

ning betegnes af WHO som sundhedsskadelig for mennesker og for den sags skyld vel også for dyr. Der savnes dog ifølge Strategisk miljøvurderings-rapporten flere oplysninger om støjemissionen fra det planlagte aluminiumanlægs udformning samt andre forhold – såsom omgivelserne – der har betydning for denne. Det samme gør sig i øvrigt gældende for forurening med støv og andre partikler i forbindelse med et aluminiumsværk.

Man bør desuden fra politisk side være helt oppe på mærkerne med hensyn til de miljømæssige konsekvenser, som disse råstof-aktiviteter kan have for vor natur og dyrelivet. I forbindelse med olieefterforskning kan det for eksempel tænkes at øget aktivitet - og dermed uundgåeligt forurening i form af støj og andet – vil have negative konsekvenser for havdyrene vest for Disko og Nuussuaq, hvor der jo findes masser af hvaler og sæler.

Grønlands øvrige naturressourcer. Grønland er rig på natur-ressoucer – ingen tvivl om det – både i form af det rige dyreliv, vor fantastiske natur samt mineralforekomster. Der udvindes guld i Sydgrønland, rubiner ved Qeqertarsuatsiaat, diamanter ved Kangerlussuaq, olivin ved Atammik, og der udstedes licenser til olieefterforskning forskellige steder i landet for blot at nævne nogle eksempler. Jeg mener, at så længe man ikke forurener vor enestående natur og generer dyrelivet, er disse aktiviteter at betegne som fremskridt for landet. Fra politisk side bør man derfor være meget opmærksom på at sikre den størst mulige deltagelse af lokal arbejdskraft i projekterne, da alt andet skaber utilfredshed blandt befolkningen og dermed et ustabilt samfund, som det også opleves i forbindelse med de mange tilkaldte indenfor bygge- og anlægsbranchen. De lokale føler sig hensat til tilskuerpladserne, hvilket hverken gavner beskæftigelsen eller skaber udvikling og kompetenceløft internt blandt de hjemmehørende i landet.

Konklusion Vor natur og dyrelivet i Grønland er på verdensplan enestående, men samtidig meget sårbar overfor al slags forurening. Det har vi set gentagne eksempler på gennem tiden. Man kan blot nævne efterladenskaber fra diverse aktiviteter rundt omkring i landet, hvor der stadig ikke er ryddet op, og der sker udsivning fra disse efterladenskaber til havet og dermed dyrene. Når eksempelvis tungmetaller bliver optaget i fødekæden, ophobes de, og vi kender kun alt for godt konsekvenserne af dette og de negative følger det har for blandt andet menneskets sundhedstilstand. Vi er jo som folk meget afhængige af alle fangstdyrene i havet lige fra søfugle over sæl til hvaler. Alle disse ting er jo undersøgt og analyseret til bunds. Man bør derfor aldrig gå på kompromis eller forfalde til hastværk - som man til dels gør i forbindelse med Alcoa-projektet – men i stedet gøre alt for at bevare disse værdier, der ikke kan købes for penge.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

93


AF claus Andreasen

Fortidsminder, Vand og Råstoffer Grønland har haft fredningsbestemmelser om fortidsminder i næsten 100 år. Tidligere udstak Nationalmuseet via Grønlandsadministrationen i Danmark bestemmelserne, men efter indførelse af hjemmestyre overgik kompetencen til Grønlands Hjemmestyre pr. 1. januar 1981. Frednings-forordningen indgik i porteføljen for Grønlands Hjemmestyres Kultur- og Undervisningsdirektorat, og dér har den ligget lige siden. Den selvejende institution Grønlands Landsmuseum overgik til en status som Grønlands nationale museum, Grønlands Landsmuseum, og skulle herefter administrere forordningen, det vil sige identificere fortidsminder og føre et katalog over dem. Direktoratet havde den endelige afgørelse i alle sager vedrørende fredning: udvidet fredning, ophævelse af fredning, ændringer i fredningen etc. I lovens forstand var et fortidsminde et anlæg, der var ældre end 1900 og ude af brug, dog var blandt andet varder ikke omfattet af fedningsloven.

94

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ Forfatteren omtaler i artiklen en række af de opgaver, som Grønlands Nationalmuseum arbejder med, når nye store projekter som mineral- og vandkraftanlæg overvejes og udføres. De to store ”ALCOA”-områder: Tasersiaq og Isua-området er begge kendt som gode renjagtområder og specielt for Tasersiaqs vedkommende er der både en rigdom af fortidsminder og en mængde information gennem sagn, myter, kort og akvareller fra 1800-tallet. Isua-området er mindre rigt, men mindst lige så spændende. Udover den store mængde fortidsminder fra Thule-kulturen er der under rekognosceringerne i 2007 dukket regulære palæoeskimoiske pladser op i Indlandet. Hvis ALCOA-projektet realiseres, ligger der store udgravningsopgaver foran Museet i de kommende år.

Claus Andreasen (f. 1947) er uddannet arkæolog fra Århus Universitet (1976). Tidligere leder af Grønlands Landsmuseum (1978-1991), lektor ved Institut for kultur- og samfundshistorie på Ilisimatusarfik (1991-2000) og rektor sammesteds 1995-1999. Fra 2000 museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv med ansvar for fredningslovgivningen og det arkæologiske arbejde. Har igennem årene foretaget en række arkæologiske rekognosceringer og undersøgelser, specielt i Nord- og Nordøstgrønland.


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Vandkraftområderne Kortet viser de oprindelige tre områder, hvor der skulle foretages opdæmninger. Senere er det blevet reduceret til to områder: 6G i Nuuk og 7E, Tasersiaq, mens det midterste område ikke længere indgår i planerne.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

95


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Indlandet syd for Kangerlussuaq Hver prik på kortet repræsenterer et kendt, registreret og fredet fortidsminde. Hver prik kan dække over alt fra en enkelt kødgrav til en stor boplads med snesevis af anlæg. Prikkerne viser med stor tydelighed, hvor vigtigt dette område har været. Jægere og deres familier har gennemtrawlet landskabet og fulgt de store, dybe dale ind i indlandet. De kom fra nord; de kom fra vest og de kom fra syd. Den totale mangel på arkæologiske undersøgelser i området betyder imidlertid, at vi ikke ved, hvornår de store belastninger var, hvornår det begyndte, og om der sker nogle skift i de attraktive områder etc. Der er ingen prikker i området for enden af Evighedsfjorden ved dalen, der fører op til Tasersiaq. Der bør være nogle, for ifølge ældre beretninger var denne dal én af indfaldsportene fra Vestkysten til Tasersiaq. Det vil blive undersøgt i sommeren 2008.

Museet blev meget tidligt inddraget i hele den fysiske planlægning, idet Museet blandt andet skulle foretage vurderinger af alle arealansøgninger i det åbne land og vurdere, hvorvidt der kunne opstå konflikter mellem for eksempel ønsker om at bygge hytter eller anlægge marker og kendte fortidsminder. Forudsætningen for, at det kunne lade sig gøre at komme med en kvalificeret udtalelse, var, at der blev etableret et sæt kort over hele landet, hvor alle kendte fortidsminer blev sat ind; hvert eneste fortidsminde fik tildelt et unikt ”cpr-nummer” med tilhørende arkiv-mappe og kartotekskort. Denne skrivebords-kortlægning med udstrakt brug af allehånde publikationer, dagbøger, per

96

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

sonlig viden etc. gjorde det lysende klart, at der var store huller i vores viden om landets fortidsminder. Det var især tydeligt for indlandets vedkommende – i hvert fald uden for nordboområderne. Landsmuseet havde imidlertid ikke råd til selv at finansiere en større systematisk indsats i kortlægningen af de dårligt kendte områder. Gennem samarbejdet med Nationalmuseet i København og en lille, men entusiastisk, gruppe danske arkæologer blev der dog op gennem 1980’erne etableret en større viden. Dette samarbejde rummede også engagerede lokalpolitikere og ledere på det stigende antal lokalmuseer. Gruppen af forskere i Danmark blev lidt større med tiden og gennem deres kvalifikationer, kunne


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Tasersiaq Område 7E Detailbillede af kulturminde-kortet for Tasersiaq. En stor del af de pladser langs Tasersiaq, der er markeret med prikker, vil havne under vandet, når søen er opdæmmet.

de udnytte muligheden for at tiltrække de nødvendige forsknings- og fondsmidler til at gennemføre kostbare projektarbejder i Grønland. Op gennem 1980’erne og 1990’erne gennemførte Landsmuseet (fra 1991: Grønlands Nationalmuseum og Arkiv = NKA) en lang række kontrakt-arbejder for offentlige og private organisationer, hvor museet gennemgik et potentielt industri- eller vandkraftområde for fortidsminder og derefter foretog en vurdering af omfanget af tabet af kulturhistorisk viden, hvis anlægsvirksomheden ødelagde fortidsminderne. Gennem disse arbejder blev kendskabet til landets fortidsminder kraftigt udvidet. Med den udvikling, Grønland gennemgik i 1980’erne, var Fredningsloven faktisk forældet, samtidig med at den trådte i kraft. Fredningsloven var slet ikke klar på punktet om ekstern betaling af rekvirerede ydelser fra private virksomheder og offentlige organisationer som for eksempel en arkæologisk berejsning og kortlægning af et givet områ-

de. Det fremgik reelt af loven, at sådanne aktiviteter skulle betales af Landskassen. Der var dog enighed om, at det faktisk ikke kunne være meningen. Vi havde bare ikke tænkt på sådanne opgaver ved implementering af loven for Grønland. Igennem 1980’erne og 1990’erne knæsatte NKA og Direktoratet derfor det princip, at ved større anlægsarbejder skulle bygherren både betale for den arkæologiske kortlægning og for de udgravninger, der måtte blive nødvendige for at redde den kulturhistoriske information. Det kom blandt andet til at gælde ved anlægget af vandkraftværket ved Buksefjorden og opdæmningen af den store bagvedliggende sø. Langs denne sø lå flere sommerpladser, som i dag er oversvømmede. Det gjaldt også ved anlæggelsen af Sisimiut Lufthavn, mens det ikke gjaldt for anlæg af marker i fåreholderdistrikterne, hvor den slags krav ville være ødelæggende for en fåreholders driftsøkonomi. Op gennem årene blev det et stærkt ønske hos Grønlands Nationalmuseum at få

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

97


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

ajourført lovgivningen, så den afspejlede virkeligheden og herunder den praksis, som havde udviklet sig gennem årene. I løbet af 2006-2007 blev et nyt forslag udarbejdet, og den 1. januar 2008 trådte den nye Landstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder i kraft. Love og forordninger kan ses på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside: www.nanoq.gl, eller på Internetudgaven af Den grønlandske Lovsamling: www.dgl.gl Loven imødekommer blandt andet det behov, alle parter havde, for klarhed på de punkter, der omhandler finansiering af Nationalmuseet ydelser. Op gennem de seneste 10 år er der sket en stigende hjemlig og udenlandsk interesse for at udnytte råstofmulighederne i Grønland, foruden

offentlig og privat interesse for vandkraft. Flere og flere firmaer ønsker at gennemgå områder med henblik på udnyttelse af råstoffer, og på et tidspunkt i processen frem mod beslutning om udnyttelse af råstoffer eller energi skal firmaerne også klarlægge omfanget af de miljømæssige påvirkninger, dette arbejde vil medføre, herunder eventuelle skadevirkninger på kulturminderne. Det blev derfor vigtigt, at loven fastlagde de forskellige faser i museets arbejde med kulturminderne i et potentielt mine- eller vandkraftområde. Loven angiver tre faser: 1) en kortlægning, hvor museet bruger sine arkiver og fremstiller et kort med fortidsminder og en beskrivelse af situationen, herunder en vurdering af ”værdien” af fortidsminderne og kul-

Nuuk Isua Område 6G Den store sø skal opdæmmes og en væsentlig del af bopladserne langs søen vil havne under vand. De skal derfor udgraves. Hele området er gammelt renjagt-område, men museet har ingen detaljerede oplysninger om området. Det er der nu rådet bod på. Igennem et par år har Martin Appelt fra SILA/Nationalmuseet gennemført et bredt sammensat forskningsprojekt om renjagt og fedtsten. Herigennem er der indhentet en ny rig mængde informationer, som nu kan blive sammenstillet med de oplysninger, som finder sted i forbindelse med ALCOA-projektet. Nederst på kortet ligger den nordligste del af Vesterbygden, men overraskende nok er der endnu ikke fundet sikre levn i renjagt-området fra nordboerne. Indtil videre er alt fra Thule-kulturen, nyere tid samt et par palæoeskimoiske pladser.

98

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

turlandskabet (lovens § 9). Denne fase er gratis og forudsætter, at museet får stillet de nødvendige oplysninger til rådighed om omfanget af de forventede landskabelige indgreb. Det er ikke altid tilfældet. 2) En besigtigelse i terrænet (lovens § 10), hvor museets folk rent fysisk vandrer igennem alle de områder, der forventes berørt ved byggeri (byggearealer, kørespor, depotområder, overskyllede landområder etc.). Alle kulturminder registreres og beskrives; i denne fase foretages der ingen udgravninger bortset fra de stikprøver, der er nødvendige for at se, om der er kulturlag under overfladen eller for at checke bevaringsforholdene for organisk materiale. Denne aktivitet betales helt og fuldt af

Palæoeskimoisk afslag De hidtidige rekognosceringer har blandt andet givet et par nye palæoeskimoiske bopladser ved Tasersiaq. På afblæsningsfladerne ligger rester som dette afslag fra redskabstilvirkningen frit fremme.

Den lille gamles søns grav Èn af Arons illustrationer til sagnet om manden, der begraver sin døde søn inde ved Tasersiaq og anbringer sønnens kone i graven, hvorefter han prøver at dræbe hende. Detaljer i billedet gør det muligt at genfinde graven.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

99


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Sønnens grav og boplads ved Tasersiaq Visse steder langs Tasersiaq ses forholdsvis store områder præget af menneskenes brug gennem århundreder. Forrest i billedet ligger en grav, som formentligt er den, som Aron fra Kangeq har gengivet i sin akvarel med ”Den lille gamles søns grav”. Nedenfor graven er der flere anlæg. Nogle anlæg vil ”drukne”, andre vil overleve. Bopladsen bliver således ganske amputeret. Foto: Mikkel Myrup.

den kommende bygherre, som også modtager den arkæologiske rapport. Dette forløb er reelt frivilligt, idet bygherren ifølge loven ”kan anmode” om Nationalmuseets arbejde, men de fleste virksomheder rekvirerer denne fase, fordi den danner udgangspunkt for et mere troværdigt budget i tredje fase. 3) Hvis projektet går fra undersøgelsesfase til anlægs- og udnyttelsesfase, udfærdiger Nationalmuseet en udgravnings- og redningsplan på basis af besigtigelsen og med tilhørende budget for den arkæologiske undersøgelse (lovens § 10, stk. 3). Budgettet skal rumme alle omkostninger vedrørende den ud

100 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

gravningsmæssige proces inklusiv konservering. Nationalmuseet skal ifølge loven så vidt muligt afslutte udgravningsarbejdet indenfor 18 måneder og forventes under alle omstændigheder at udføre dette arbejde i tæt dialog med bygherren. Bygherren betaler alle omkostninger.

Besigtigelser I de seneste år har Nationalmuseet (NKA) blandt andet gennemført besigtigelser på Jameson Land (råstof), ved Qaqortoq (råstoffer og vandkraft), ved Sisimiut (vandkraft) og for ALCOA (vandkraft) i 2007 i indlandet mellem Nuup Kangerlua (Godthåbfjorden) og Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord). Det


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Tasersiaq Aron fra Kangeq har berettet om Tasersiaq-området i en stribe fascinerende akvareller, der både fortæller drabelige historier fra livet ved søen og illustrerer hele turen ind til jagtområderne og ud igen. Hér sætter kajakkerne over Tasersiaq fra den ene bred til den anden.

er indtil videre uklart, hvem der bliver bygherre på projektet, men på NKA kalder vi det for ALCOA-projektet. Kortlægningen af fortidsminder i Vestgrønland har med få undtagelser (blandt andet Nordboanlæggene i Østerbygden og Vesterbygden) været koncentreret omkring de kystnære områder. En anden undtagelse er området umiddelbart syd for Kangerlussuaq/ Sønder Strømfjord. Dels har der været råstofinteresser i Sarfartoq- og Angujaartorfiup Nunaa-området, som har medført en vis kortlægning, og dels har der været forskningsprojekter, der har arbejdet med områdets fortidsminder og den rige fortælletradition, der er knyttet til det.

ALCOA-projektet I forbindelse med ALCOA-projektet blev Museet involveret lige fra starten. Der blev lavet forskellige typer oplæg om den aktuelle antikvariske viden og for behovet for kortlægning gennem feltarbejde. Ved opdæmningen vil søernes vandspejl blive hævet med op mod 20 meter over det nuværende vandspejl. Der blev lavet en oversigt over kendte kulturminder i de tre store indlandsområder, som ville blive berørt ved opdæmning af tre store søområder: 1) omkring Grønlands største sø: Tasersiaq syd for Kangerlussuaq 2) omkring et søområde for enden af Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 101


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Isuitsup Kuua ved kanten af Indlandsisen i Maniitsoq kommune 3) omkring et søområde med søerne Tussap tasia og Imarsuaq i Isua-området i Nuuk kommune cirka 40 kilometer nordøst for Godthåbfjorden. Derudover skulle vi udrede hvilke yderligere påvirkninger af kulturminder, der kunne forekomme i områderne. Der skal være havne, boliger, veje, kørespor, master, depoter, og nogle elve skal måske tørlægges, hvilket kan medføre, at nogle områder med fortidsminder udtørrer. Dertil kommer alle de øvrige afledte påvirkninger, der kan forekomme, når et helt indlands-område via veje pludselig åbnes meget mere for offentligheden i form af for eksempel turisme. Det første problem var, at selv om der har været nogen arkæologisk aktivitet omkring

Tasersiaq, som har givet en del viden om mange anlæg og bopladser, så var der både ikke-udforskede områder og ofte også utilstrækkelige oplysninger om anlæggenes præcise placering i forhold til det nuværende vandspejl, ligesom vi ikke rådede over et så detaljeret kortmateriale, at vi ved skrivebordet med sikkerhed kunne sige, hvor den nye kystlinje ville komme til at ligge. Vi vidste derfor heller ikke, hvor mange anlæg, der ville blive oversvømmet. Der har ikke været foretaget udgravninger af eskimoiske pladser i indlandet, og der forelå ingen dateringer af anlæg i de berørte områder ud over, at vi formodede, at næsten alle kunne tilskrives Thule-kulturen og Kolonitiden. Enkelte palæoeskimoiske levn indikerede dog, at der måtte være flere palæoeskimoiske anlæg eller spor end de få kendte.

Fuuja Larsen ved Isuitsup kuua Museumstekniker Fuuja Larsen undervejs rundt i sø-terrænet ved Område 7D, Isuitsup kuua, i indlandet øst for Maniitsoq. Dette søområde indgår ikke længere i planerne for opdæmning. Kraftige elve kan skabe visse problemer, men overkommes ved hjælp af medbragte gummibåde. Foto: Mikkel Myrup.

102

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

Stenhuse Nuuk Museumsinspektør Mikkel Myrup ved en af de spændende bopladser i område 6G, Nuuk, hvor der er registreret en stribe huse bygget af stenfliser. Disse anlæg er indtil videre ikke registreret nord for Nuuk-området. De er endnu ikke blevet daterede. Indtil videre formodes de at være knyttet til Thule-kulturens brug af indlandet. Foto: Fuuja Larsen.

I Maniitsoq-området var der stort set ingen kendte fortidsminder i indlandet syd for Iskappen. Der har ikke været et eneste arkæologisk besøg i indlandet, og de få prikker på kortet stammede fra lokale fangeres oplysninger. I Isua-området var der ligeledes kun meget få kendte fortidsminder. Bortset fra et enkelt besøg af Eigil Knuth i 1932 har der aldrig været et eneste arkæologisk besøg i indlandet, og de få prikker på kortet stammede derfor primært fra geologer, turister og lokale renjægere. Denne indledende kortlægning illustrerede således det, vi godt vidste på forhånd: Indlandet syd for Kangerlussuaq ned mod og

omkring Tasersiaq har været intensivt udnyttet i løbet af Thule-kulturen og op i Kolonitiden. Vi var fortrolige med indberetninger, samt akvareller og kort fra Jens Kreutzmann og Aron fra Kangeq fra 1800-tallet, som understreger, at vi har at gøre med et kulturlandskab, der er nærmest enestående og utroligt rigt. Det totale fravær af dybtgående arkæologiske undersøgelser betyder, at vores viden er oversigtlig, og ikke dybtgående og detaljeret. Det er også klart for alle, der arbejder med Grønlands forhistorie, at der er en sammenhæng mellem brugen og udnyttelsen af indlandet og yderkysten. Lige nu synes der Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 103


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

ikke at være ret meget palæoeskimisk bosætning i indlandet, men det kan jo godt være brugt alligevel, blot har udgangspunktet for jægerne dengang måske været samlingslejre ved kysten og ikke baser i indlandet. Hvis vi ikke får de sammenhænge med i forskningen, mister vi en afgørende dimension i vores forståelse af fortidens liv og den samfundsmæssige organisation. Museet anførte derfor i sin udredning, at hvis Grønland og forskningen mister den store mængde fortidsminder, uden at de bliver undersøgt, vil den viden og muligheden for ny indsigt og viden være tabt for evigt. Det vil ingen kunne være tjent med. Gennem Hjemmestyret fik Museet kontakt med ALCOA. Senere indgik vi en kontrakt med ALCOA, der fastlagde omfanget af vores besigtigelser, og i 2007 gennemførte vi de første af to års besigtigelser i de tre udpegede vandkraftområder. Det blev en vanskelig proces, fordi der først blev givet grønt lys temmelig sent i forhold til normal planlægning af feltarbejder. Dernæst var det en forholdsvis kompleks operation, som ikke blev nemmere, da det blandt andet viste sig umuligt at råde over den nødvendige helikopter-kapacitet til at flytte folk rundt i og mellem disse meget store områder, og fordi der undervejs skete justeringer af, hvilke og hvor store områder, der blev inddraget. Endelig fik feltholdet i nogle områder problemer med at komme frem, fordi adgangsvejene var via søer, der enten var lavvandede eller isdækkede. Hovedparten af kystlinjerne ved søerne blev dog dækkede, og resten gøres færdigt i 2008. I mellemtiden er der taget beslutning om, at smelteværket skal ligge ved Maniitsoq, og at søområdet ved Isuitsup Kuua i Maniitsoq ikke længere skal være en del af projektet, hvilket betyder en forholdsvis kort feltperiode i 2008, hvor museet kan trække på egen arbejdskraft.

Organisering Projektet er forankret på Grønlands Natio

104 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

nalmuseum og Arkiv, der har ansvaret for at gennemføre det. I 2007 blev post.doc. Ulla Odgaard, phd. fra SILA/Nationalmuseet (København) ansat som projektleder, blandt andet fordi hun gennem tidligere feltarbejder havde et indgående kendskab til Tasersiaqområdets kulturminder og den mundtlige overlevering. De syv ansatte kom fra Danmark, Norge, Tyskland og Grønland. I 2008 er projektledelsen flyttet til Nuuk, som det hele tiden har været meningen, og arkæolog Pauline Kleinschmidt Knudsen er ansat som projektleder med kontor på Nationalmuseet i Nuuk. Den arkæologiske besigtigelse vil i år kun bestå af et hold på tre personer og være forholdsvis kortvarig; derudover vil der i år blive forbedrede muligheder for at inddrage den etnologiske viden om de berørte områder. Til det formål vil Grønlands Radios rige lydarkiver blive gennemgået.

Udvælgelse af kulturminder til udgravning En af de store opgaver i efteråret 2008 bliver at foretage vurderingen af, hvad der skal udgraves, hvis hele ALCOA-projektet realiseres. På Museet har vi endnu ikke lagt os fast på et sæt kriterier, men en række forhold kan dog allerede nu udpeges. Sjældne anlæg: vi kan fortsat konstatere, at alle palæoeskimoiske levn er sjældne, og de vil derfor blive undersøgt. Sjældenhedskriteriet vil imidlertid også gælde for nogle af de yngre anlæg. Vi må dog først analysere hvilke anlægsformer, der findes, hvor mange der er, og om de udviser synlige regionale forskelle. For eksempel stødte feltholdet i 2007 på en række hus-lignende konstruktioner af store, flade sten i Nuuk-området. Deres kulturelle oprindelse er ukendt: er det nordbo-anlæg? Eller er det fra Thulekulturen? Er de kun knyttet til folk fra Nuuk-området eller hvad? Repræsentative anlæg: Museet har i andre sammenhænge tidligere indstillet til Direktoratet, at simple teltringe (= ringe af


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

På vej ind i indlandet Renjægere på vej ind i indlandet ved Ujarassuit, Nuuk kommune. Foto: Karl Gripp, 1930.

sten, der fastholder en teltdug) kunne frigives uden, at der skulle foretages arkæologiske udgravninger af dem: de blev tegnet, fotograferet og positionen blev bestemt således, at de nu indgår i vores vidensdatabase. Vi vil formentligt udpege nogle anlæg til udgravning, og i andre vil vi blot indsamle nogle prøver til datering etc. i forbindelse med den almindelige dokumentation af anlægget. Anlæg med gode bevaringsforhold er tilsyneladende mere sjældne, end vi troede. Det vil derfor blive en vigtig prioritet at udgrave telthuse, møddinger etc., hvor der er bevaret organisk materiale. På nogle pladser er bevaringsforholdene i jorden ikke særlig god, men der er et rigt knoglemateriale fra de nedlagte dyr på overfladen. Sådanne plad-

ser skal undersøges, og materialet skal indsamles. Komplekse pladser med mulighed for at afdække spørgsmål omkring for eksempel social organisation, ressourceudnyttelse, kronologi, skift i anlægstyper, udvikling af det lokale miljø etc. vil få en høj prioritet på udgravningslisten. Pladser med særlige muligheder for at kombinere arkæologi og etnologiske oplysninger vil få høj prioritet. Grave udgør en anlægskategori for sig, og spørgsmålet om udgravning af disse vil blive genstand for en særlig diskussion på Museet, når vi kender omfanget. For øjeblikket synes der at være langt færre, end vi havde forventet. Udover anlæggene ved søområderne vil Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 105


CL AUS ANDRE ASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG R ÅSTOFFER

hele ALCOA-projektet omfatte etablering af kørespor, master, depoter etc. samt smelteranlægget ved Maniitsoq. De områder, der berøres gennem disse aktiviteter, er ikke undersøgt endnu. Det bliver en ny aktivitet. Efter aftale med ALCOA koncentrerer vi os om søområderne. Udgravningsfasen vil blive en stor aktivitet, hvor vi må trække på kyndig arbejdskraft fra Grønland, Danmark og udlandet. Det ser ud til, at udgravningsforløbet kan strækkes over flere år, og vi forventer, at det kan tilrettelægges således, at såvel studenter som interesserede amatører kan deltage. Vi er i den sammenhæng i særlig grad interesserede i at kunne bruge dette projekt som en platform for at motivere flere grønlandske studerende til at uddanne sig indenfor de kulturhistoriske fag med henblik på senere ansættelse ved landets museer. Når Tasersiaqs vandspejl til sin tid hæves, forsvinder et enestående kulturlandskab ud af syne, og selv om vi får sikret megen arkæologisk viden, så vil meget også blive ødelagt, og vi vil ikke få mulighed for at vende

tilbage for at foretage supplerende undersøgelser eller anvende nye metoder.

Litteratur

Odgaard, Ulla, Bjarne Grønnow, Mille Gabriel, Clemens Pasda, Kerstin Pasda and Charlotte Damm 2003 Bosættelsesmønstre i det Centrale Vestgrønland – Rapport om undersøgelserne i Angujaartorfiup Nunaa, Maniitsoq Kommune, sommeren 2002. SILA-Feltrapport 12, Nationalmuseet København, 109 p.

Grønnow, Bjarne, M. Meldgaard og J. Berglund Nielsen 1983 Aasivissuit – The Great Summer Camp. Archaeological, ethnographical and zoo-archaeological studies of a caribou-hunting site in West Greenland. Meddelelser om Grønland, Man & Society 5. København. Grønnow, Bjarne 1986, Recent Archaeological Investigations of West Greenland Caribou Hunting. I: Arctic Anthropology, vol. 23, 1-2. s. 57 – 80. Chicago.

Gulløv, Hans Christian From Middle Ages to Colonial Times. Archaeological and ethnohistorical studies of the Thule culture in South West Greenland 1300-1800 AD. Meddelelser om Grønland, Man & Society 23. 1997. Gulløv, H. C. (ed.) 2004, Grønlands forhistorie. København, Gyldendal Larsen, Fuuja & Mikkel Myrup 2008: Kulturarv og aluminium. I: Atuagagdliutit, Grønlandsposten, 3. januar 2008.

106

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Andet Blandt de overvejelser, vi også må arbejde med, er, at der faktisk sker en forringelse af den kulturhistoriske oplevelsesværdi af det vestgrønlandske Indland. I og med at den proces, der sættes i gang med at ændre søerne og etablere hele infrastrukturen vil have en irreversibel og negativ effekt på kulturminderne, så vil det lægge et større pres end hidtil på at sikre de resterende landskabelige kulturværdier i de omgivende områder. Og her er der grund til en vis bekymring, for generelt er der en voldsom interesse fra mineralselskaberne for ressourcerne i det vestgrønlandske Indland. Grønlands Nationalmuseum har ganske vist fået et betydeligt ansvar med den nye Lov om Kulturminder, men i sidste ende vil det være en politisk afgørelse, om der skal bevares forhistoriske kulturlandskaber i Vestgrønlands Indland eller ej – og i hvilket omfang.

Secher, Karsten, Jens Böcher, Bjarne Grønnow, Sune Holt, Hans Chr. Petersen og Henning Thing Arnangarnup Qoorua. Paradisdal i tusinder af år. Pilersuiffik 1987. Nuuk Thisted, Kirsten 1999 Således skriver jeg, Aron. Samlede fortællinger og illustrationer af Aron fra Kangeq (1822-1869). Nuuk Atuakkiorfik. Odgaard, Ulla with contributions from Fuuja Larsen, Mikkel Myrup, Marie Lelander Petersen, Anne Tømmervåg, Aoife Daly, Charlotte Damm and Kerstin Pasda, 2008, An Archaeological Survey in the West Greenland Inland, summer 2007, in Advance of Proposed Development of Hydroelectric Power. Nunatta Katersugaasivia Allagateqaarfiallu / Greenland National Museum and Archives, Nuuk, April 2008.


AF martin bjærge jensen, nuuk og freia lund sørensen, nuuk

Alcoa – Et grønlandsk projekt?

Efter et seminar i Nuuk om regional udvikling, var der i AG den 29. januar en artikel med overskriften: Aluminiumsværket skal være et grønlandsk projekt, (Petersen, 2008). I artiklen fremføres det, at en succes for projektet blandt andet afhænger af, om projektet både mentalt og økonomisk bliver et grønlandsk projekt. Udsagnet er relevant for Grønland lige nu og har affødt initiativet til denne artikel. RESUMÉ Det grønlandske Landsting og det multinationale aluminiumsfirma Alcoa, skal i løbet af de næste par år træffe endelig beslutning, om der skal placeres en aluminiumsmelter i Grønland. Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Men hvordan kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling - at det bliver et Grønlandsk projekt - i stedet for at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren.

Artiklen vil kaste lys over nogle problemstillinger, der i meget høj grad vil påvirke det grønlandske samfund, hvis der placeres en aluminiumssmelter i Grønland. Der er både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Uden i øvrigt at tage stilling til, om konsekvenserne er positi

Freia Lund Sørensen f. 1974. Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet 2003. 2004 Kontorkoordinator for Sydafrika Kontakt. 2005-2006 udsendt som Organisationsudviklingsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia. 2007- AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre. Martin Bjærge Jensen f. 1977. Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet i 2004 og har en Master of Urban Management fra Erasmus Universiteit i Rotterdam, 2003. 2005 har arbejdet i Hovedstadens Udviklingsråd og AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre fra 2005-2008. 2008- ansat ved Grontmij/Carl Bro A/S.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 107


AF martin bjærge jensen og freia lund sørensen: Alcoa – et grønlandsk projekt?

ve eller negative, er det meget relevant at stille spørgsmålet: Hvordan bliver det et grønlandsk projekt? I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland. Ifølge redegørelsen for beslutningsgrundlaget, vil placeringen i Maniitsoq have de laveste anlægsomkostninger og færrest miljømæssige påvirkninger. Alcoas økonomiske og tekniske vurdering pegede ligeledes på site C i Maniitsoq som den mest favorable, (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 2008). Et sammenfald, der måske ikke vækker den store undren, da økonomiske og tekniske forhold har stor vægt i beslutningstagningsprocesser, især når der er tale om et projekt i milliardklassen. Mere interessant, i forhold til overvejelserne om, hvordan man gør det til et grønlandsk projekt er, at det i Landstyrets indstilling til placeringen blev fremhævet, at placeringen i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger, (FM 2008/83). Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland. For eksempel om man ønsker at satse på ét stærkt vækstcenter (Nuuk) eller flere økonomiske vækstcentre, og om man ønsker regional specialisering eller diversificering. Denne artikel argumenterer for nødvendigheden af at udvikle en helhedsorienteret vision for det grønlandske samfund - hvor især visioner for bosætningsmønstre og regional udvikling står helt centralt - for at etableringen af en aluminiumsmelter kan blive til et grønlandsk projekt. Herved sikres i langt højere grad, at det er Alcoa, der skal tilpasse sig det grønlandske samfund i stedet for, at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren.

Alcoas eller grønlands interesser? Et uomtvisteligt faktum er, at Alcoa ikke driver virksomhed i Grønland for at fremme Grønlands økonomiske uafhængighed fra

108

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Danmark, skabe social udvikling eller lignende. Alcoa er her alene for at tjene penge. Virksomhedsledere verden rundt har dog efterhånden indset, at etik og moral kan være en god forretning – eller at det i hvert fald kan mindske risikoen for økonomiske tab. Shell lærte det efter nogle hårde år i 1980’erne, hvor det kendte slogan ”Burn Shell to hell” kostede dyrt. I Danmark er Novo Nordisk kendt for at være bannerførere for etik og moral i virksomheden. Novo Nordisk sidder i det etiske dilemma, at de tjener mange penge på andres sygdom. Derfor er det meget vigtigt at have en social og moralsk profil, for der er rigtig mange penge på spil med et dårligt image. På samme vis er Alcoa kendt for at igangsætte mange aktiviteter for at fremme social, miljø- og sundhedsmæssig bæredygtighed i de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter. Alcoa er blandt andet blevet udnævnt af Ethisphere Magazine til at være et af Verdens mest etisk orienterede firmaer og som top rollemodel for bæredygtig virksomhedspraksis, netop på grund af Alcoas store engagement i de lokalsamfund, hvor de driver virksomhed, (Ethisphere Magazine, 11th May, 2007). En kapitalistisk virksomhed forsøger altid at tage de mest profitmaksimerende beslutninger, og det indebærer i dag altså også etiske og moralske beslutninger, som har en positiv indflydelse på mere end bundlinjen. Fænomenet omtales sommetider som ”corporate social responsibility” eller ”The tripple bottom line”.

Hvordan kan aluminiumsprojektet både være Alcoas og Grønlands projekt? Det kan det, hvis Grønland får maksimal indflydelse på, hvordan projektet udmøntes, på en måde som Grønland ønsker det, men det kræver, at Grønland ved, hvad Grønland ønsker. Hvis denne målsætning kan opfyldes, er det også til gavn for Alcoas bundlinje på det lange sigte, fordi det vil være ’gratis’


AF martin bjærge jensen og freia lund sørensen: Alcoa – et grønlandsk projekt?

Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold.

”corporate social responsibility”. Alcoa har som Novo Nordisk og Shell heller ikke interesse i et dårligt image. Alcoa skal trods alt være i Grønland i mindst 50 år og kan ikke bare flytte produktionen og afvikle fabrikken, hvis tallene på bundlinjen bliver røde i en periode. Derfor er der også virksomhedsøkonomisk sund fornuft i at forene Alcoas og Grønlands interesser bedst muligt: At gøre det til et grønlandsk projekt! Som sagt er Grønland nødt til at vise, hvad vi mener, der gør projektet til grønlandsk. Selvom virksomhederne er blevet mere socialt og miljømæssigt ansvarlige, er det ikke deres fornemste opgave, og derfor falder opgaven dem måske ikke altid så let, som man kunne håbe. Vi er nødt til at hjælpe dem lidt på vej og hjælpe dem med at tage medansvar! I modsætning til kapitalistiske virksomheder er politikere sat i verden med det formål at skabe det bedst muli-

ge samfund for dets borgere frem for at skabe overskud til aktionærer. Derfor er det en afgørende politisk opgave at formidle budskabet til Alcoa om de visioner, man har for det grønlandske samfund. Det er også afgørende, at visionerne favner bredere end økonomisk uafhængighed fra Danmark og bliver helhedsorienterede og langsigtede. Sprogdebatten er et konkret eksempel på visioner om, at aluminiumssmelteren skal være et grønlandsk projekt. Det ligger mange borgere og politikere meget på sinde, at arbejdskraften på aluminiumssmelteren skal være 100 procent grønlandsk. Det er et godt eksempel på visioner om ”et grønlandsk projekt”. Men visionerne bør i meget højere grad være helhedsorienterede og langsigtede, før der for alvor kan tales om et helstøbt grønlandsk projekt. Sprogvisionen er simpelthen for tynd. Mange andre tunge problemstillinger bør indgå i en vision om, Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 109


AF martin bjærge jensen og freia lund sørensen: Alcoa – et grønlandsk projekt?

hvordan en aluminiumssmelter bliver til et grønlandsk projekt. Der er mange temaer, som kan indgå i en vision for ”det grønlandske aluminiumsprojekt”. Sprogpolitik er blot én ting. Visioner for bosætningsmønstre, bevaring af kulturelle værdier og identitet og eksempelvis regional dynamik er andre faktorer, der også kan indgå i visionen om ”Det grønlandske projekt” Eftersom Grønland har et meget lille befolkningstal og meget store afstande, er Grønland derfor meget følsom over for de forandringer, som en aluminiumssmelter vil medføre. Derfor er en vision særlig væsentlig i Grønland, og det er en vision omkring bosætningsproblematikker. Denne artikel vil i det følgende diskutere problemstillinger, der kan indgå i en vision vedrørende bosætningsmønstre og regionaludvikling og dynamik. Man kan sammenfatte emnet under begrebet ”landsplanlægning”. Begrebet giver hos mange negative associationer med G-50 og G-60 eller planøkonomi fra Sovjetunionen. Men moderne landsplanlægning har en helt anden karakter og kan være med til at fremme betingelserne for økonomisk udvikling på en måde, der også indarbejder eksempelvis social bæredygtighed.

Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier Landsplanlægning har til formål at skabe de overordnede optimale rammebetingelser for at skabe en helhedsorienteret udvikling, ikke mindst i forhold til at opnå bæredygtig økonomisk vækst. Landsplanlægning kan derfor ses som et vigtigt politisk redskab til at afbalancere samfundets forskellige økonomiske, kulturelle, sociale og miljørelaterede interesser og politiske målsætninger. Ved at styrke koblingen mellem regional udvikling og fysisk planlægning og ved at bruge Hjemmestyrets ressourcer bedst, gennem en koordineret sektorplanlægning, får man de bedste rammebetingelser lokalt til gavn for hele Grønland.

110

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Moderne landsplanlægning er en interaktiv proces, hvor dialog og aktørinddragelse på flere niveauer i samfundet er et helt centralt element. Det er derfor ikke kun koordineringen og samarbejdet mellem Hjemmestyrets instanser, som skal styrkes, der er samtidig behov for, at man i Grønland starter en proces, som involverer repræsentanter fra byer og bygder, offentlige sektorer og det private erhvervsliv. Det er nødvendigt, at denne proces er baseret på et klart mandat fra Landstinget og Hjemmestyret.

Boks 1: Trin i planlægningsproces: • Tværsektoriel analyse, vurdering og evaluering af samfundssituationen • Formulering af målsætninger for samfundsudviklingen • Identificere strategier og delmål for at nå målsætningerne • Definere institutionelle strukturer for at mobilisere aktører • Implementere successive feedback mekanismer • Formulering af helhedsorienteret vision

Aktørinddragelse er en tidskrævende proces, der ofte forsinker udviklingen, så hvorfor er det så, så nødvendigt? Aktørinddragelse er nødvendigt for at et projekt kan lykkes. Der findes ingen ’Blue print’ løsninger eller modeller for landsplanlægning og regionale udviklingsprojekter. Man kan hente inspiration og elementer fra andre landes landsplanlægningsprocesser, men det er nødvendigt at udvikle en kontekstspecifik planlægningsstrategi for at opnå succesfuld samfundsmæssig effekt. Regionale udviklingsprojekter og i særdeleshed landsplanlægning involverer eller påvirker ofte store grupper af befolkningen, som derfor i langt højere grad bør få indflydelse på beslutningstagningsprocesser på lokalt og nationalt niveau. Aktørinddragelse er et funda-


AF martin bjærge jensen og freia lund sørensen: Alcoa – et grønlandsk projekt?

mentalt led i processen for at sikre, at befolkningens interesser og behov afspejles bredt i udviklingen af projektudformning eller rammebetingelser for landsplanlægning. Gennem aktørinddragelse styrkes samtidig den demokratiske proces, accept, forståelse og medejerskab for projektet. Alt sammen vigtige elementer for at opnå social bæredygtighed. Grønland er et unikt land, som i forhold til landsplanlægning og regional udvikling har helt særlige udfordringer, som de fleste lande ikke har i samme målestok. Samtidig er det grønlandske samfund en blanding af moderne og traditionel levevis. Mobilisering og inddragelse af aktører i planlægningsprocesser er derfor særdeles vigtig for at belyse de forskellige interesser, muligheder, udfordringer og potentielle konfliktområder, der eksisterer i relation til arealanvendelse og samfundsændringer. Grønland står overfor en række større forandringer indenfor de næste 20 år, hvor klimaforandringer, mulig etablering af en aluminiumsmelter, åbning af nye miner og et lovende potentiale for olieindustri forventes at give Grønland nye muligheder og udfordringer for regional- og socioøkonomisk udvikling. For som samfund at kunne holde styr på disse omfattende samfundsændringer er samfundet nødt til at planlægge landets fysiske udbygning i forening med nationale strategier for den regionale udvikling. Med andre ord bør landsplanslægning og regional udvikling indgå i overvejelserne i en lang række store politiske beslutninger. Placeringen af eksempelvis en aluminiumssmelter forventes at få en ganske dramatisk betydning for det grønlandske samfund i forhold til spredning og koncentration af økonomisk aktivitet i de grønlandske byer. Det medfører en ny og helt anden balance og dynamik mellem byerne end den, vi kender i dag. Det vil blandt andet betyde, at nogle byer vil stagnere og andre vil vokse. I aluminiumsprojektet bør beslutningen om place

ringen af Alcoas aluminiumssmelter derfor også betragtes i et strategisk lys i forhold til regional udvikling og landsplanlægning. Med en velovervejet strategi for den regionale udvikling i Grønland på tværs af den nationale sektorplanlægning, kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling. I modsat fald vil placeringen af smelteren omvendt komme til at definere den grønlandske landsplanlægning og de regionale udviklingsstrategier med meget begrænset mulighed for, at samfundet kan beslutte en ny landsplanmæssig vision for det grønlandske samfund. En beslutning af denne størrelsesorden er irreversibel og medfører det, der kaldes regional stiafhængighed. Det er dermed helt afgørende, at det er politisk afklaret, hvilken regional udvikling der ønskes i de kommende mange år. Hvis Alcoa vælger placeringen alene, uden at inddrage grønlandske visioner for landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier, er det i hvert fald ikke ” Et grønlandsk projekt”. Derimod bliver det ”Alcoas projekt”, og det bevirker, at præmisserne for at udmønte fremtidige visioner for regional udvikling, er markant ændret – og at det er Alcoa og ikke Grønland, som har defineret de nye præmisser. Derfor er det helt centralt, at det også bliver et grønlandsk projekt, hvad angår visioner for regional udvikling, bosætning og landsplanlægning.

Hvordan kan en regional udviklingsstrategi konstrueres? En strategi for regionaludvikling – hvor den fysiske landsplanlægning er central – kan indeholde mange politiske visioner. En helt central del af debatten i denne sammenhæng vil fokusere på udviklingsstrategier, der satser på et eller flere økonomiske vækstcentre. Strategier for regional udvikling antager mange former i Europa. I Finland er der eksempelvis en klar målsætning om at sprede den økonomiske vækst på mange vækstcentre. På EU-niveau arbejder Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 111


AF martin bjærge jensen og freia lund sørensen: Alcoa – et grønlandsk projekt?

I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland.

man i ESDP (Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv) på at skabe en bevidst polycentrisk vækststrategi i de europæiske byer således, at den økonomiske vækst udvikles i flere byer end eksempelvis blot London og Paris. Kan disse modeller tilpasses til den grønlandske kontekst, og er der forudsætninger tilstede for mere end ét stærkt vækstcenter, hvis det ønskes? Der er også en lang række andre spørgsmål, som kan diskuteres i den sammenhæng: Hvilken betydning har en vækstcenter-strategi på det lange sigte? Hvilken nationaløkonomisk dynamik medfører regional konkurrence? Skaber konkurrence mellem regioner positiv dynamik eller forstyrrelser i nationaløkonomien? Hvilke økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser har forskellige vækstcenter-strategier? Spørgsmålet om regionale strategier kan også berøre andre økonomiske overvejelser. Eksempelvis er det relevant at diskutere, om strategier for de enkelte regioners økonomier skal være at forsøge at specialisere sig indenfor bestemte brancher for at opnå komparative økonomiske fordele eller for at diversificere sig. Hvilke strategier er optimale for den grønlandske økonomi i landsplanmæssig sammenhæng? Hvordan skal Grøn

112

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

land konkurrere globalt? Et ubehageligt, men ikke desto mindre meget væsentligt spørgsmål at tage stilling til er spørgsmålet om bygdernes fremtid, hvis arbejdspladserne skabes i større byer.

Konklusion I stedet for at give Alcoa frit valg på alle hylder, bør den grønlandske vision for ”Det grønlandske projekt” være central i processen for en aluminiumssmelter i Grønland. Det vil forøge tilfredsheden i den grønlandske befolkning og forbedre Alcoas image i forhold til ”corporate social responsibility”– og det er i dag en stor økonomisk faktor og således en virkelighed for alle multinationale selskaber. Mon ikke Alcoa er lydhør overfor en grønlandsk vision, for det vil give en win-win situation? Artiklen har forsøgt at belyse nogle af de overvejelser, som kan indgå i visionen om ”Det grønlandske projekt” i forhold til bosætningsmønstre og regionaludvikling og dynamik. Disse overvejelser er særligt vigtige at drøfte nu, fordi selve placeringen af smelteren har så massiv påvirkning på visioner i denne retning og samtidig definerer mulighederne og begrænsningerne for visioner i fremtiden. Andre forhold som sprogproblematikken


AF martin bjærge jensen og freia lund sørensen: Alcoa – et grønlandsk projekt?

Grønland kan derfor stille ’krav’ gennem helhedsorienterede og langsigtede visioner for ”Et grønlandsk projekt”, for at forene samfundets interesser med en stor kapitalistisk virksomheds interesser. For vores samfunds skyld og for bundlinjen hos Alcoa. Holdninger og synspunkter i artiklen er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens eller Grønlands Hjemmestyres synspunkter eller holdninger. Vi vil gerne takke Erik Gløersen for hans inputs til artiklen og interesse i debatten omkring aluminiumsmelteren. Alle fotos er taget af Peter Madsen. Referencer: Landstyret fremhæver, at placeringen af en aluminiumsmelter i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger. Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland, mener de to forfattere til denne artikel.

og arbejdskraftens herkomst er også vigtige for ”Et grønlandsk projekt”, men er mindre afhængige af selve placeringen, og derfor er ”tidspresset for en vision ” på disse områder knapt så voldsomt.

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, (2008): ”Beslutningsgrundlag for etablering af en aluminiumssmelter i Grønland” Ethisphere Magazine, 2007: http://ethisphere.com/2007-worlds-most-ethical-companies/ FM 2008/83: ”Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes at etablere et vandkraftbaseret aluminiumproduktion I Grønland”. Petersen Lotte, 2008: ”Alcoa et Grønlandsk Projekt”. AG, 29. januar, 2008.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 113


MEDLEMSKAB OG ABONNEMENTPRISER Medlemskab af Det grønlandske Selskab Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende

220 kr. 330 kr. 110 kr. 165 kr.

Medlemskab af DgS og abonnement på Tidskriftet Grønland Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende Grønland enlig samboende *Studerende *Samboende studerende

530 kr. 640 kr. 420 kr. 465 kr.

510 kr. 620 kr. 400 kr. 455 kr.

Resten af Skandinavien Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende

535 kr. 645 kr. 425 kr. 490 kr.

Resten af Verden Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende

610 kr. 720 kr. 500 kr. 565 kr.

Abonnement på Tidskriftet Grønland u/medlemskab af DgS årligt Grønland Skandinavien Resten af verden Luftposttillæg Grønland

365 kr. 345 kr. 370 kr. 500 kr. 75 kr.

Medlemskab af Kunstforeningen ARON Enlig 100 kr. (forudsætter medlemskab af Det grønlandske Selskab) Priserne er årlige og gældende for 2008. Abonnementprisen i Danmark er incl. moms. Ønsker du mellemskab og/eller abonnement, så skriv eller ring til: Det grønlandske Selskab L. E. Bruuns Vej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3963 5733 Fax 3963 5543 e-mail: dgs@groenlandselskab.dk

MANUSKRIPTER Retningslinjer til forfattere For at smidiggøre produktionen af Tidsskriftet og opnå det bedst mulige resultat og en rettidig færdiggørelse af Tidsskriftet skal her udstikkes nogle enkle retningslinjer, som bedes følges af alle forfattere.

Manuskripter skal leveres elektronisk i formaterne Word eller WordPerfect til PC. Manuskriptet oversendes til redaktøren via e-mail til adressen: KeldHansen@zinet.dk

Samtidig sendes udprint af manuskriptet per brev til redaktøren sammen med CD eller diskette af manuskriptet (husk at skrive afsenderadresse på brevet).

Illustrationer oversendes færdiggjorte per brev sammen med manuskriptet enten i elektronisk form (på CD i minimumsopløsning på 300 dpi) og udskrevet eller i original (færdiggjort til trykning).

På separate ark (og i separate elektroniske filer) sendes figurtekster, et kortfattet resumé af artiklen, et kort CV for forfatteren/-erne og gerne et portrætfoto af forfatteren/erne.

Inden for nogle få uger efter indsendelsen af manu­skript og illustrationer modtager forfatteren/erne det rettede manuskript fra redaktøren. Herefter har forfatteren/-erne cirka en uge til at svare på rettelserne, som tilsendes redaktøren enten per e-mail eller per brev. Efter at artiklen er layoutet modtager forfatteren per e-mail en pdf.-udgave af artiklen til endelig godkendelse (subsidiært per brev, hvis forfatteren ikke har e-mail). I denne udgave kan der ikke rettes ”mod manuskript”. Det betyder, at alene slagfejl, spejlvendte figurer og lignende fejl kan rettes, mens det ikke er muligt at tilføje nye afsnit skifte figurer etc. Svarfristen er også her en uge. Med venlig hilsen redaktøren Laila Ramlau-Hansen Hvidhøj 1B Stevnstrup 8870 Langå E-mail: laila@ramlau-hansen.dk


Med bl. a. film, foredrag og diskussioner byder det DET GRØNLANDSKE SELSKAB på et righoldigt og aktuelt program: EKSEMPLER: � Miljø, klima og samfund � Grønlands kunst før og nu � Vandreturismens muligheder � Arktisk boligbyggeri � Grønland over og under vandet � Indlandsisen fortæller verdenshistorie � Grønlands sikkerhedspolitiske og strategiske situation � Arktiske ressourcer – Miljøorganisationerne og de arktiske folk � Naturgrundlaget for de vigtigste fiskerier ved Grønland . . . og meget mere!

Evt. e-mail adr.:

Adresse:

Navn:

Sæt kryds ved det ønskede og send ind! Portoen er betalt.

� Medlem af Kunstforeningen Aron (forudsætter medlemskab af Det grønlandske Selskab) (100 kr. årligt pr. medlem)

� HVIS LUFTPOST ØNSKES (Tillæg til Grønland og Skandinavien 75 kr.)

� KUN AT BLIVE ABONNENT (365 kr. i Danmark og 345 kr. i Grønland. Skandinavien 370 kr. Udenfor Skandinavien 500 kr.)

� AT BLIVE MEDLEM OG ABONNENT PÅ TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« (530 kr. for enkeltmedlemmer, 640 kr. for samboende medlemmer. I Grønland hhv. 510 og 620 kr. Skandinavien hhv. 535 og 645 kr. Udenfor Skandinavien hhv. 610 og 720 kr.)

(220 kr. om året for enlige, 330 kr. for samboende) Studerende 1/2 kontingent

Der er mange grunde til J A, at blive medlem af J EG ØNSKER: Det grønlandske Selskab . . . � AT BLIVE MEDLEM

L. E. Bruuns Vej 10 +++0045+++ 2920 Charlottenlund

Det grønlandske Selskab

Sendes ufrankeret DGS betaler portoen


Annoncér i tidsskriftet

»GRØNLAND« Tidsskriftet »Grønland« er med sit indhold af artikler af stedsevarende værdi et godt forum for alle virksomheder, der ønsker at markere en interesse for Grønland og Det grønlandske Selskabs formål.

JA, jeg/vi vil gerne overveje en annoncering i »Grønland« og ønsker snarest tilsendt uforbindende orientering om tidsskriftets annoncepriser. Navn: Adresse:

TIDSS

GR Ø

Dato:

KRIF

NL

TET

AN D NR 1/J UN DE T I GR ØN 20 08 L AN DS KE

Brug venligst vedstående kupon til at rekvirere mediaoplysninger om »Grønland«.

Underskrift:

SEL SK AB

Sendes til: Det grønlandske Selskab, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund. e-mail: dgs@groenlandselskab.dk

To særskrifter, der kan leveres endnu! Særskrift XXXII: »Forandring og Fremsyn« – Særskrift om Daugaard-Jensen – »Kongen af Grønland« som han blev kaldt – og om systemskiftet i Grønland. Bent Nielsen beskæftiger sig i sin bog med brydningstiden i begyndelsen af århundredet, hvor Daugaard-Jensen kom til at spille en afgørende rolle i Grønlands kolonisationshistorie. I denne periode blev vigtige grundsten lagt for Grønlands senere selvstyre: Kommune- og landsråd – ideen var Daugaard-Jensens. Vi følger Daugaard-Jensens vej fra inspektørboligen i Nordgrønland til direktørstolen i København, de politiske intriger og det persongalleri, han spillede med og mod. 145 sider, illustreret. Medlemspris incl. moms 110 kr./ikke-medlemmer 190 kr.

Særskrift XXVI: Grønlandserindringer fra fortrinsvis første halvdel af forige århundrede fortalt af danske med en ofte livslang tilværelse i Grønland. Blandt bidragsyderne er Karla Simony, Johs. »Sonja« Larsen, O. Nørdum, Andr. Lund-Drosvad, Else Knudsen, Johs. Olsen, Poul Hennings, Hedvig Markussen, Finn Kristoffersen, Hans Jacobi og Hannibal Fencker. Medlemspris 70 kr., ikke-medlemmer 120 kr. incl. moms.

Benyt bestillingskupon længere fremme i bladet.

Knud Rasmussen og DaugaardJensen. 1929. JDJ-foto.


Ann Contract PolarSea GrønlBank:Ann Contract PolarSea GrønlBank

GREENLAND CONTRACTORS et interessentskab bestående af

INUIT SERVICE COMPANY A/S MT HØJGAARD a/s 3970 Pituffik Tlf.: 00 299 976696 Fax: 00 299 976682 E-mail: gc@gc.gl 3910 Kangerlussuaq Tlf.: 00 299 841176 Fax: 00 299 841248

Indiavej 1 Postboks 2669 2100 København Ø Tlf.: +45 3634 8000 Fax: +45 3634 8001 E-mail: gc@greencont.dk

10/12/07

14:41

Side 1


Et godt bogtilbud kommer sjældent alene – og her tilbyder Selskabet rigtig mange! SÆRSKRIFTER: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vídalín – 3. part – Det Gamle og Nye Grønlands Beskrifvelse . . . . . . . . . . . . . . Register til Selskabets årsskrifter 1906–52 inkl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mindeblade om Danmark-ekspeditionen 1906-08 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønlandserindringer – danske skildringer fra 1900–1950 . . . . . . . . . . . . . . . . Tuumarsi – en roman fra Vestgrønland af Fr. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Groenlandia v/ Peder Hansen Resen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Glahns Anmærkninger v/ Mads Lidegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Erhverv og kultur langs Polarkredsen (1950) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Poul Egedes Dagbog v/ Mads Lidegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De store opdragere – Grønlands seminarier i det 19. århundrede v/ Henrik Wilhjelm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . »af tilbøielighed er jeg grønlandsk« v/ Henrik Wilhjelm. Om Samuel Kleinschmidts liv og værk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jørgen Brønlund – med hidtil ukendte optegnelser foretaget under Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-04 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forandring og Fremsyn v/ Bent Nielsen. Om Daugaard-Jensen og systemskiftet i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jeg danser af glæde – v/ Gudrun Tølbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønlandske haver gennem tre århundreder v/ Karen Nørregaard . . . . . . . . . . . Grønlandsforskning v/ Kirsten Thisted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dagbogsoptegnelser af Christian Bendix Thostrup v/ Janni Andreasen og Jakub C. Medonos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SÆRTRYK: Administrationen af Grønland (1927) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejnar Mikkelsen, en bibliografi af Hans Erik Toft 1979. Kan med lige så stort udbytte læses som en biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TEMANUMRE AF TIDSSKRIFTET »GRØNLAND«: Et nyt Grønland i omrids (1971) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Energi – vandkraft (1977) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børn – 3-dobbelt nummer (1979) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kvinden i det grønlandske samfund – dobbeltsproget (1975) . . . . . . . . . . . . . . Grønlandske exlibris (1987) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fangererhvervet (1988) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Miljø, klima og samfund (1989) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brødremissionen 1733–1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fransk forskning i Grønland (1988) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Qeqertasussuk – De første mennesker i Vestgrønland (4-dobbelt nummer) . . . . Grønlændere og danskere (1977) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra 1600-tallet (1985) 3-dobb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ammassalik (1994) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inge Kleivan (2001) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thule 50 år (2002) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjemmestyret 25 år (2004) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arktisk Institut 50 år (2004) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Unge skribenter (2005) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det grønlandske Selskab 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medl. 30,00 40,00 60,00 70,00 40,00 90,00 110,00 30,00 100,00

Ikke-medl. kr. 60,00 kr. 80,00 kr. 120,00 kr. 130,00 kr. 80,00 kr. 150,00 kr. 170,00 kr. 60,00 kr. 160,00

kr. 110,00

kr. 190,00

kr. 110,00

kr. 190,00

kr. 90,00

kr. 150,00

kr. kr. kr. kr.

kr. kr. kr. kr.

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

110,00 110,00 100,00 199,00

190,00 190,00 150,00 259,00

kr. 258,00 kr. 15,00

kr. 30,00 kr. 40,00

kr. 50,00 kr. 50,00 kr. 150,00 kr. 100,00 kr. 50,00 kr. 50,00 kr. 100,00 kr. 150,00 kr. 50,00 kr. 200,00 kr. 100,00 kr. 150,00 kr. 100,00 kr. 100,00 kr. 100,00 kr. 100,00 kr. 100,00 kr. 100,00 kr. 50,00

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

60,00 60,00 180,00 120,00 60,00 60,00 120,00 180,00 60,00 240,00 120,00 180,00 120,00 120,00 120,00 120,00 120,00 120,00 60,00

ANDRE PUBLIKATIONER m.v.: »Hvis vi vågner til havblik«. Jens Rosing. Beretninger om en stor og sagnomspunden østgrønlandsk slægt. 165 s., ill. af forfatteren, 80 kr. »Snehuset – en bolig af stift vand«. Rolf Gilberg. 48 s., ill., 40 kr. Fortsættes næste side


»Olieefterforskning og miljø i Vestgrønland«. DMU 1998, 56 s., ill., 80 kr. »Grønland – sådan set«. Gunnar P. Rosendahl. Rammerne om dagligdagen. Dsk og grl., 68 s., ill., 125 kr. »Grønlands smykkesten«. 52 s., ill., 30 kr. »Fifty Years of Arctic Research«. R. Gilberg og H.C. Gulløv. Anthropological Studies From Greenland to Siberia. 344 s., rigt ill., 70 kr. »To The Aleutians and Beyond. The Anthropology of William S. Laughlin«. 382 s., rigt ill., 70 kr. »Verdens nordligste læge«. Aage Gilberg om livet i Thuledistriktet. »Og han forstår at fortælle; ligefremme ord, glæde ved gaver fra eskimoerne og gaver han selv giver. Deres smil har smittet ham i sjælen, og hans beretning om et liv deroppe sammen med den elskelige fru Lisbeth virker så rent og rengørende på os andre, at bogen bør have vid udbredelse.« Peter Freuchen. 50 kr. »Barn af dit land – Skoledrengen Arno«. Otto Sandgreen med tegninger af Aka Høegh. »Lysten til at fortælle om Arno, og dermed virkeliggøre forfatterens mangeårige »drømmerier« begyndte med en fristil.« 100 kr. »Grønland set gennem 50 års frimærker 1938-1988«. Denne bog fortæller kulturhistorien bag frimærkerne, som er samlet i temaer, bl.a. Kongefamilien – Grønland, Danmark og Norden – De grønlandske fangstdyr – Grønlands historie – Udforskning, ekspeditioner og transport – Kunst og sagn m.v. Et spændende og rigt ill. værk, stort format, 128 s., 148 kr.

Anne-Marie Gjedde Olsen: »Anne-Birthe Hove«. Om en grønlandsk kunstner i konstant bevægelse, der til stadighed udfordrer sig selv og søger nye udtryksmuligheder. En flot bog i stort format, rig på illustrationer, grønlandsk, dansk og engelsk tekst, 93 s. NB.: Favørpris til Selskabets medlemmer 199 kr. (normalpris 250 kr.). ÅRSSKRIFTER: Få ekspl. i årgange op til 1950, enkelte def. – En rigdom af læsestof! 30 kr. TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« En pakke med 10 forskellige tidsskrifter udgivet i perioden 1953 til 1990 (ikke tema-numre). Kan læses med samme udbytte i dag som dengang! 50 kr. TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« 2007 Løssalgspris medlemmer 50 kr. – ikke medlemmer 60 kr. Dobbelt nr. hhv. 100 og 120 kr. Alle priser er incl. moms, men excl. porto og ekspeditionsgebyr

� BESTILLINGSKUPON

JA, send mig følgende publikationer:

Sendes ufrankeret DGS betaler portoen

Det grønlandske Selskab på de i Selskabets »Bog- og tidsskriftstilbud m.v.« angivne vilkår. Navn: Adresse: Dato:

L. E. Bruuns Vej 10 +++0045+++ 2920 Charlottenlund


En gave der varer hele året!

Glæd familie og venner med et gave-abonnement på tidsskriftet GRØNLAND i 2008 Et gaveabonnement på tidsskriftet gældende for 2008 koster kun kr. 365,- incl. moms (i Grønland 345,- excl. moms) – forsendes overalt i verden.

Lad gaven i 2008 til familie og venner blive et abonnement på »GRØNLAND« – tidsskriftet, som bringer en løbende orientering om den aktuelle grønlandsdebat og et væld af andet kulturelt, videnskabeligt og underholdende stof om Grønland. Bestil abonnementet nu på dgs@groenlandselskab.dk

Paintings and drawings signed ”Arla” I am looking for any paintings or drawings signed ”Arla” or ”Arla K”. My Grandmother (born Arla Knudsen) lived in Greenland from 1927 until 1939. She was married to V.B.K Nicolaisen a Colony Director for Royal Greenland Trade Company. Arla did paint many pictures of Greenlandic life and scenery. She lived in Holsteinsborg, Prøven and Ritenbenk. If you have any such artwork I would like to hear from you and perhaps make arrangements to photograph the work. I am trying to prepare a catalog of her artwork and would like to include pieces that she sold or gave away as gifts. Please contact: Douglas Nicolaisen The Kind Coffee Company 715 West Fayette Street Syracuse, New York 13204 USA e-mail: dougnic@earthlink.net


Bliv medlem af

KUNSTFORENINGEN ARON En fraktion af Det grønlandske Selskab

Navn:

BESTILLINGSKUPON � Ja, jeg ønsker indmeldelse i kunstforeningen ARON og deltager dermed i den årlige lodtrækning om indkøbte kunstværker. Kontingentet andrager 100 kr. årligt pr. medlem. � Jeg er medlem af Det grønlandske Selskab. � Jeg ønsker medlemskab af Det grønlandske Selskab (dette forudsættes) og imødeser derfor tillige opkrævning herpå (kontingentet herfor udgør 220 kr. (enlige), 330 kr. (samboende), 110 kr. (studerende)).

Sendes ufrankeret DGS betaler portoen

Det grønlandske Selskab L. E. Bruuns Vej 10 +++0045+++ 2920 Charlottenlund

Adresse: E-mail: DGS@groenlandselskab.dk

Er du ung og interesseret i Arktis? – så er Det grønlandske Selskabs

ST UDEN TERFORU M noget for dig! Studenterforum er et tværfagligt netværk under Det grønlandske Selskab – et initiativ til at øge kommunikation mellem studerende med særlig interesse i Arktis. Læs mere om Studenterforums grundlag og fremtidige mål på www.groenlandselskab.dk/studenterforum


Forretning eller privat? Air Greenland er Grønlands nationale luftfartsselskab. I Air Greenland koncernen er vi ikke kun eksperter i at få dig frem til din destination i Grønland. Vi sørger også for, at du får det bedst mulige ophold – f.eks. på Hotel Arctic i Ilulissat, Grønlands bedste hotel.

Kontakt Grønlands Rejsebureau og få tilsendt et tilbud eller en brochure. • •

www.greenlandtravel.dk www.airgreenland.dk


TG2-3/2008  

The Journal Greenland (2008)

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you