Issuu on Google+

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 6/DECEMBER 2008 56. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB


AF henning frederiksen

Den ensomme grav ved Kap Sussi på Shannon Øen i Nordøst-Grønland Med Danmark Minde-Ekspeditionen på Kap Sussi I forbindelse med deltagelse i minde-ekspeditionen i anledning af 100 året for DanmarkEkspeditionen besøgte forfatteren Kap Sussi på Shannon Øen torsdag den 11. september 2008. På Kap Sussi ville vi undersøge efterladenskaber efter en tysk vejrstation fra 2. verdenskrig.

Kampen om vejret eller kampen for præcise vejrudsigter Den tyske krigsførelse under 2. verdenskrig 1939-1945 til lands, til vands og i luften nødvendiggjorde hurtige og præcise vejrudsigter. Idet vejret i Europa så at sige dannes i Arktis og kan forudsiges derfra, oprettede Luftwaffe såvel som Kriegsmarine vejrstationer i Arktis. I Nordøstgrønland lykkedes det tyskernes marinevejrtjeneste MWD (Marine

HENNING FREDERIKSEN, Husby, 6990 Ulfborg. Lærer, psykolog og sundhedsantropolog. Deltog i mindeekspeditionen for Danmark-Ekspeditionen den 1.-14. september 2008.

298 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Wetter Dienst) at etablere to operationelle vejrstationer med kodenavnene ”Holzauge” og ”Bassgeiger” ud af i alt seks forsøg (UlvenRESUMÉ I forlængelse af Tilo Krauses artikel i Tidsskriftet Grønland, (Nr. 5. December 2007) omtales et af de ubemærkede tyske landgangsforsøg på den nærmest ubeboede nordøstgrønlandske kyst og frygten for, at Grønland ville blive krigsskueplads og kunne bruges af tyskerne til angreb på det amerikanske kontinent. Nærværende artikel, som jeg blev inspireret til efter en rejse til Nordøstgrønland, tegner et billede af en tysk vejrstation med kodenavnet ”Operation Bassgeiger”, der med yderst begrænsede ressourcer klarede at tage vejrobservationer og sende dem til den tyske overkommando, mens vejrfolkene som skibsbrudne kæmpede for at overleve under ekstreme klimatiske forhold og skjult i fjendeland. Den militære anvendelse af vejrstationerne var begrænsede og havde en meget lav prioritering, der alene syntes at tjente rent selvforsvarsmæssige formål. Dette forhindrede imidlertid ikke, at krigen kom til Grønland, som det vi kan kalde ”vejrkrigen” eller kampen om vejret. Selv om krigsførelsen i Grønland var i småskala, må vi ikke underkende den betydning, vejrmeldingerne havde for den tyske militære strategi til lands, til vands som i luften. Imidlertid tyder intet på, at de tyske militære installationer i Nordøstgrønland var af en størrelse og en beskaffenhed og havde andre formål end at indsamle og videresende vejrdata, der var nødvendige for den tyske krigsførelse.


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Løjtnant Gerhard Zachers grav på Kap Sussi med korset fra 1991 (Nanok, 2004)

Forfatteren ved Gerhard Zachers grav 2008

Den tyske interesse for vejrstationer og behov for tilstedeværelse på Grønlands østkyst var anledningen til oprettelsen af Nordøstgrønlands Slædepatrulje. Grønland lå efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 åben for tysk etablering af vejrstationer m.m., og allerede samme år er der tyske forsøg på at få vejrdata fra Grønland. Den 9. april 1941 bryder Danmarks gesandt i Washington med

København og overlader ansvaret for forsvaret af Grønland til U.S.A. Den 1. august 1941 opretter landshøvding Eske Brun i samarbejde med amerikanerne slædepatruljen i Scoresbysund med det formål at afpatruljere kystlinien mellem 70. til 77. breddegrad i de måneder, hvor kysten ikke kan besejles. Ud over at rapportere om fjendtlige aktiviteter har patruljen til opgave at sende vejrdata til amerikanerne. Slædepatruljen får status som en militærenhed med politimyndighed og består af 15 mand, telegrafister og fangstmænd, danskere suppleret med enkelte grønlændere og nordmænd, og opererer i tre grupper. Som leder udpeges telegrafisten Ib Poulsen. Patruljens hovedkvarter etableres

Zodiac´er ved Kap Sussi 11. september 2008 kl. 14.24

Kort over Nordøstgrønland med Eskimonæs, Sabine Ø og Shannon Ø

søen, 1991 og Krause, 2008). Nærværende artikel handler om ”Operation Bassgeiger” og om Nordøstgrønland som krigsskueplads.

Den Nordøstgrønlandske slædepatrulje

Tidsskriftet Grønland 6/2008 299


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

på Eskimonæs på Clavering Ø med yderligere stationer på Ella Ø og i Scoresbysund (Nielsen, 2006. Bjerre, 1980).

Operation Bassgeiger Efter ødelæggelsen den 29. maj 1943 og rømningen af den tyske vejrstation ”Holzauge” på Sabine Ø den 17. juni 1943 står tyskerne uden vejrdata fra Nordøstgrønland. I forbindelse med fjendtlighederne afbrænder tyskerne Eskimonæs, hvorefter Slædepatruljen tager stationen ”Dødemandsbugten” i brug. (Ulvensøen, 1991, Bjerre, 1980 og Mikkelsen, 2001). For at dække ”Grønlands-hullet” med vejrobservationer bliver en ny tysk meteorologisk ekspedition sendt mod Nordøstgrønland med en ombygget og isforstærket trawler Wetterbeobachtungsschiff 2 (WBO 2) ”Coburg”. Skibet medbringer 27 mand, fordelt på otte meteorologer og vejrfolk under Dr. Professor Heinrich Schatz og 18 marinere og besætningsmedlemmer under Stabsobersteurmann Johann Rodebrügger. Endelig har troppen af hensyn til erfaringen fra ”Holzauge” en militær leder, Leutnant (S) Gerhard Zacher, som i tilfælde af angreb på stationen skal forestå det militære forsvar. Operationen får kodenavnet ”Bassgeiger”.

Som følge af erfaringerne fra operation ”Holzauge” på Sabine Ø med fjendtlighederne fra Slædepatruljen og U.S. Coast Guard besluttede den tyske marinevejrtjeneste at etablere vejrHeinrich Schatz stationen i sikkerhed uden for fjendens rækkevidde. ”Coburg” forlader Neptun-Werft i Rostock efter endt udrustning den 14. august 1943. Via Narvik sættes kursen derefter mod Nordøst-Grønland og denJohann Rodebrügger ne gang længere mod nord med retning mod Skærfjorden nord for Germania Land (Selinger, 2001). Vejrfolkene er veluddannede i arktisk overlevelse i Ausbildungslager ”Goldhöhe” ved Schneekoppe i RiesengebirGerhard Zacher ge siden foråret 1943 og opfylder de fysiske, psykiske og faglige forudsætninger for at kunne arbejde, overleve og modstå ekstreme belastninger i arktis. I træningen indgik bl.a. kørsel med grønlandske slædehunde – ”krigsbytte” fra Operation Holzauge. Efter at vejrfolkene samt Zacher er sat i land, er det meningen, at skibet med besætning skal returnere til Norge.

WBS 2 ”Coburg” fanges i isen og ”Eislager” anlægges Kortet viser tyske vejrskibe og -flyruter samt faste vejrstationer i Nordatlanten og i Arktis 1940 til 1945.

300

Tidsskriftet Grønland 6/2008

”Coburg” når isgrænsen den 31. august 1943 på 76,51 N og 2,50 W og kommer straks fast i isen. Skibet føres sydover af drivisen og foretager undervejs vejrobservationer fra den 13.


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

WBS 2 ”Coburg” ud for Kap Sussi 1943

”Coburg” i isen med besætning foråret 1944

september. Den 2. oktober kommer skibet fri af isen og arbejder sig frem mod kysten, indtil det den 16. oktober igen går fast i isen 12 km øst for Kap Sussi på Shannon (Dege, 2006). ”Coburg” ligger herefter frosset inde i landfast is, og vejrtroppen begynder at foretage observationer og sende vejrdata til Marine-vejrtjenesten i Tromsø i Norge fra ”Eislager”, en hytte anlagt på isen 3 km fra skibet. Den 18. – 19. november rammes området af en svær storm, der sammen med isen beskadiger skib og vejrtjenesteudstyr, og giver skibet en slagside på 31 grader.

og den 4. januar 1944 anlægges en landstation på Kap Sussi i en stor snefane på 40 x 12 m med et system af huler og tunneller. Efter den 4. januar flytter vejrtroppen inkl. Zacher og 2 besætningsmedlemmer i alt 11 mand ind i snehulestationen med radio- og vejrtjenesteudstyr m.m. De resterende 16 mand fordeler sig på skibet og i ”Eislager” henholdsvis 12 og 9 km fra land. Snefanestationen er et sindrigt system af gange og fem huler beliggende omkring 50 m fra stranden indrettet til ophold for deltagerne, der bor i telte i hulerne, hvor temperaturen i hulerne var minus 26 grader den 3. februar 1944. Temperaturen i teltene er lidt højere, men kom aldrig over 15 frostgrader ved gulvet stigende til mellem 5 og 15 plusgrader, jo tættere man kommer på teltloftet. Til opvarmning af teltene samt til belysning og et varmt måltid mad blev der dagligt tildelt 3/4 l petroleum til primus og petromaxlamper (Court, Arnold og Triloff, 1948).

Snehulestationen anlægges Efter stormen rømmes skibet, og vejrfolk og besætning flytter over i ”Eislager” bortset fra en sikringsstyrke på syv mand under Rodebrügger. Mellem den 23. november 1943

”Funkhütte” anlægges

Indgangen til snehulestation ”Bassgeiger” på Kap Sussi 1944

Den 20. februar 1944 efter en voldsom snestorm bryder isen op omkring ”Coburg”, hvorefter ”Eislager” rømmes. Vejrobservationer og vejrrapportering fra skibet ophører og foretages herefter fra landstationen. I slutningen af marts 1944 bygges af resterne af ”Eislager” en lille radiohytte – ”Funkhütte” - mellem klipperne i nærheden af snefanestationen tæt ved stranden (Triloff, 1948). I hytten tager 5 mand ophold. Tidsskriftet Grønland 6/2008 301


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Funkhütte ”Bassgeiger” på Kap Sussi, 1944.

Hytten har en størrelse på 3 x 5 meter (Mikkelsen, 2001). På ”Coburg” opholder sig 14 besætningsmedlemmer under Rodebrügger, der afventer forlægning til Norge, når isen bryder (Selinger, 2001).

”Bassgeiger” opdages og angribes af Nordøstgrønlands Slædepatrulje Den 1. januar 1944 observerer to besætningsmedlemmer på vej ind til Kap Sussi en blå lyskugle ind over land. Iagttagelsen meddeles til leutnant Zacher, der opholder sig på Eislager-stationen. Zacher iværksætter en afsøgning af området uden resultater. Episoden bevirker, at Zacher flytter på land og

”Bassgeiger” vejrfolkene på Kap Sussi primo april 1944 med Lt. Zacher bagest t.h. og dr. Schatz bagest t.v.

302 Tidsskriftet Grønland 6/2008

”Coburg” i isen ved Kap Sussi 13. april 1944 stadig med mandskab ombord

forbereder forsvaret af Bassgeiger med faste stillinger og vagtturnus (Selinger, 2001). Allerede i november 1943 opdagede Peter Nielsen og C. H. Schulz fra slædepatruljen fodspor i sneen nær Kap Sussi. I begyndelsen af februar 1944 letter vintermørket, og fire mand fra patruljen får til opgave at rekognoscere på Shannon. ”Pludselig stod jeg midt i en landevej af fodspor, som gik ude fra isen ind på land. Jeg smed mig øjeblikkelig ind bag noget skrueis, mens hjertet gav sig til at arbejde. … Jeg havde vel ligget et kvarter, da der kom en mand hen imod mig. Jeg snuppede revolveren og Kaptajn Ib Poulsen leder Slædepatruljen afsikrede. Da han var fra 1. august 1941 lige under mig, vel ca. 2 meter borte, så jeg et lysglimt, og manden forsvandt i snefanen. Det var sandsynligvis telegrafisten, der var ude at tage vejrobservationer” (Løjtnant Carlos Ziebell i Nielsen, 2006). Slædepatruljen samles herefter på Løjtnant Carlos Ziebell basen i Dødemandsopdagede vejrstationen februar 1944 bugten, hvorfra an-


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

grebet på vejrstationen udgår. Den 22. april 1944 kl. 11.00 angriber seks mand fra slædepatruljen tyskerne (Mikkelsen, 2001). Kaptajn N. O. Jensen vil inden angrebet foretage en reKaptajn Niels Ove kognoscering og beJensen dræber Zacher retter herom: ”Trods den 22. april 1944 en tysk vagtpost lykkedes det patruljen at komme i stilling nogle hundrede meter fra huset (Funkhütte), men under rekognosceringen mindre end 100 meter fra huset blev jeg overrasket af en intetanende tysker (løjtnant Zacher), der nær havde trådt på mig. (Gerhard Zacher havde været på jagt og bar et jagtgevær). Imidlertid var tyskeren uvillig til at få hænderne op og gå bag den bakkekam, bag hvilken den øvrige del af patruljen lå i stilling. … Han svarede overhovedet ikke på min opfordring til at strække hænderne i vejret, men pludselig kastede han sit jagtgevær fra sig og udbrød, at det var meningsløst, at broderfolk bekæmpede hinanden, og i øvrigt var Tyskland jo ikke i krig med Danmark. … men det så dog ud til, at han ville parere ordre, da han pludselig trak en revolver op af lommen og afskød en salve mod mig på en afstand af mindre end 3 meter uden at ramme. Samtidig talte Tommygun´en med, og tyskeren styrtede død om” (Bjerre, 1980 og Nielsen, 2006).

Hytten i Dødemandsbugten den 12. september 2008

Herefter alarmeres tyskerne og beskyder slædepatruljen, der besvarer ilden og trækker sig tilbage efter en halv times forløb og vender tilbage til stationen i Dødemandsbugten uden tab. Om angrebet den 22. april beretter stationslederen Dr. Schatz i dagbogen (Selinger, 2001), at vejrfolkene efter at være blevet alarmeret af kampen mellem Gerhard Zacher og N.O. Jensen hurtigt begav sig til deres forudbestemte forsvarsposter. Tyskerne besvarer ilden fra Slædepatruljen, og sætter patruljens maskingevær ud af kraft, hvorefter angriberne - fem i alt - flygter mod vest efterladende sig alt deres udrustning – herunder et tungt amerikansk maskingevær. Gerhard Zacher findes død ramt af flere skud af en maskinpistol. I sin venstre hånd holder han en pistol med endnu et skud. Tyskerne udsender en opklaringspatrulje, men har ikke ressourcer til at forfølge Slædepatruljen.

Leutnant (S) Gerhard Zacher (01. april 1915 - 22. april 1944)

Dødemandsbugten på Clavering blev i 1943 hovedkvarter for Slædepatruljens norddistrikt efter afbrændingen af Eskimonæs

Om Gerhard Zachers rolle i Bassgeiger ved vi følgende: OKM (marineoverkommandoen) og MWD (marinevejrtjenesten) besluttede efter Operation ”Holzauge”, at den næste vejrekspedition til Nordøst-Grønland skulle tildeles en officer, der som militærkyndig kunne overtage ledelsen af operationen i tilfælde af fjendtligheder. Zacher bliver tildelt ”Bassgeiger” på selve afsejlingsdagen den 14. august Tidsskriftet Grønland 6/2008 303


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

1943, hvor han udnævnes til Leutnant (S) (Leutnant S = Leutnant zur See = søløjtnant). Den militære deltagelse i ledelsen af vejrtjenesten og fordelingen af kommandoforholdene påtales uden resultat af vejrtroppens videnskabelige ledelse over for OKM (Selinger, 2001). I en notits gør kaptajn Rodebrügger på ”Coburg” opmærksom på, at der kun er plads til 26 mand på skibet, hvor Zacher kommer til som den 27. Herefter accepteres Zacher af såvel dr. Schatz som Rodebrügger som en del af ledelsen, idet han delagtiggøres i rekognosceringen på Shannon og i beslutningen om en isstation og en senere landstation efter indefrysningen ud for Kap Sussi, lige som han senere bliver leder af ”Eislager”. Tre-delingen af kommando- og kompetenceforholdene ser ikke ud til at hindre pålidelige og hurtige vejrobservationer med god regularitet. Tre-delingen bevirker dog, at først til allersidst efter angrebet på ”Bassgeiger”, optræder vejrfolk og skibsbesætning som én enhed. Om Zachers militær karriere fortæller dr. Schatzs´s dagbog i forbindelse med 18. november-stormen, der beskadigede ”Coburg”, at ”Lt. Zacher, der den Untergang des schweren Kreuzers ”Blücher” am 9. April 1940 im Oslofjord mitgemacht hatte, sagt, damals wäre es lange nicht so arg gewesen wie in der Schreckensnacht auf der ”Coburg” (Selinger, 2001, p. 207). Zacher deltog i besættelsen af Norge den 9. april 1940 om bord på krydseren Blücher, der blev sænket af norske batterier i Oslofjorden. Rædselsnatten den 18.- 19. november 1943 på Coburg var imidlertid en værre oplevelse end Blüchers undergang. Episoden den 1. januar 1944 betød øget beredskab for folkene i ”Bassgeiger” med Zacher som den militære leder. Idet der ikke er tale om direkte fjendtligheder aftager vagt

304Tidsskriftet Grønland 6/2008

somheden imidlertid hen under foråret. Til trods for den udeblevne kontakt med fjenden forsøger Zacher at lære vejr-folkene militære færdigheder, dog uden deres begejstring. Alligevel vil det vise sig, at Zachers militære pligtopfattelse redder operation ”Bassgeiger” for udslettelse, idet hans tilfældige tilstedeværelse efter en jagt den 22. april 1944 fratog Slædepatruljen overraskelsesmomentet. Om Gerhard Zacher ved vi ikke meget ud over det allerede nævnte. I en kilde kaldes han Helmuth Zacher (www.warcovers.dk/ greenland/). Det er bemærkelsesværdigt, at der står H. G. Zacher på gravkorset. Det kunne stå for Helmuth Gerhard Zacher, men begge fornavne er ikke set samtidig i andre sammenhænge. I en anden kilde (www.volksbund.de/graebersuche/) med registreringen af gravstederne for omkring to mio. krigsdøde tyske soldater viser en søgning på navnet Zacher, at fornavnet er Gerhard, at hans tjenestegrad er leutnant, han er født den 1. april 1915 og er død eller savnet den 22. april 1944. Det er bemærkelsesværdigt, at hverken stedet, hvor han faldt, eller stedet, hvor han er begravet, er kendt i registreringen, hvilket angiveligt er almindeligt for tyske Marineangehöriger: ”Nur in wenigen Einzelfällen

De sidste folk fra vejrtroppen Bassgeiger passerer Gerhard Zachers grav på vej til evakueringsflyet den 3. juli 1944


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Del af det oprindelige kors fra 1944 ved graven med dødsdatoen 22.4.44. (Foto 11. september 2008)

konnten die Gebeine der auf See gefallenen Soldaten geborgen und auf einem Friedhof bestattet werden. In diesen Fällen ist der Name des Betreffenden mit hinweis auf seine Grablage in unserer Datenbank erfasst“ (www.volksbund.de/graebersuche/). Volksbund tager så at sige for givet, at leutnant Zacher som marinesoldat må være omkommet på havet, og derfor ikke har et egentligt gravsted på landjorden. I stedet henvises til navnet i mindebogen i Marineehrenmal i Laboe ved Kiel. Jeg tror ikke, at Gerhard Zacher er gået i glemmebogen, men undrer mig alligevel over, at heller ikke Selinger nævner graven i omtalen af ”efterladenskaber” på Kap Sussi (Selinger, 2001). Den faldne Gerhard Zacher æres af kammeraterne (wir ehren Ihn durch eine stumme Front), der bjerger ham og forbereder bisættelsen af ham. Begravelsen finder sted den 24. april 1944 med en stille højtidelighed. På graven, der anlægges som en stengrav på stranden foran vejrstationen, sættes et trækors med navnet H.G. Zacher og dødsdatoen 22.4.44. Inden Kap Sussi forlades, hænger kammeraterne er stålhjelm på gravkorset som en sidste hilsen til Gerhard Zacher, som de kan takke for deres redning (Selinger, 2001).

Evakueringen af Operation Bassgeiger Efter Slædepatruljens angreb den 22. april 1944 overtog Dr. Schatz den militære føring af Operation Bassgeiger og forespørger OKM om evakuering af mandskabet. Overkommandoen meddeler fra Tromsø, at til trods for afsløringen af vejrstationen, skal den fortsat sende de krigsvigtige vejrmeldinger, og at evakuering med fly ikke er muligt lige nu. På grund af den militære trussel mod ”Bassgeiger” udbygges forsvaret med faste stillinger og patruljer. ”Coburg” rømmes den 1. maj 1944, og skibet ødelægges. Skibsbesætningen skal forstærke forsvaret af vejrstationen på land. Besætningen indkvarteres i snefanestationen, hvor der herefter lever 21 mand. De resterende fem bor i Funkhütte. Den 7. maj overdrages den militære ledelse til Rodebrügger. Tyskerne oplever ikke senere angreb eller fjendtligheder bortset fra en luftalarm og et senere møde med Slædepatruljen inde på øen den 25. april og ved Alabama-hytten den 30. april, men uden at det kommer til kamp. Tilværelsen i snehulerne bliver mere og mere uudholdeligt, og i slutningen af maj måned træffes beslutning om evakuering af mandskabet med fly. Der forberedes en lanTidsskriftet Grønland 6/2008 305


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Et JU 290 fly landede på isen i Nordensskjold Bugten

dingsbane på 1600 m på den faste is på en meters tykkelse i Nordenskjölds Bugt ud for Alabama hytten. Den 3. juni 1944 lander en 37 tons tung Junkers Ju 290 fjernopklaringsmaskine - Tysklands største operationelle fly - på havisen og evakuerer alle 26 mand til Værnes ved Trondhjem i Norge. Hver mand medtager sin militære udrustning, herunder våben samt indtil 20 kg personlig bagage, lige som vejrstationens videnskabelige instrumenter og skriftlige optegnelser medbringes. Efter hjemkomsten samles Grønlandsfarerne hos OKM i Berlin, hvor de dekoreres med fortjensttegn og udmærkelser for veludført arbejde, idet vejrmeldingerne blev foretaget dagligt under ekstreme klimatiske forhold og uanset stormvejr eller fjendtlige angreb.

Kap Sussi efter rømningen i 1944 Lederen af vejrtroppen Dr. Schatz med næstkommanderende Dr. Günter Triloff er de sidste, der forlader Kap Sussi, efter at folkene er sendt ud til landingspladsen ved Alabama hytten.

306 Tidsskriftet Grønland 6/2008

Inden radiostationen ødelægges, sendes en sidste vejrberetning til Tromsø. Derefter sprænges installationerne i snehulestationen i luften sammen med ammunitionen. Det tunge amerikanske maskingevær tilintetgøres med en håndgranat (Selinger, 2001). Da den amerikanske Coast Guard går i land ved Kap Sussi medio juli 1944, møder den en ødelagt vejrstation med ødelagte installationer … which found and burned ”a deserted Nazi building, so well camouflaged that it could be seen only from a certain angle. From the remains of smashed instruments it was evident that the Germans had fled hastily. In ice caves near the building, the landing forces found a large stock of gasoline, food, and ammunition. They also discovered parts of a radio capable of communicating direct with Germany”, and the grave of Lt. E. Zacher, dated 24.4.44. (Coast Guard, p. 180 i Arnold Court). Bemærk forkert navn og dødsdato.

Amerikanske soldater fra kystvagten ved ”Funkhütte” på Kap Sussi juli 1944

En anden kilde (N. O. Jensen fra Slædepatruljen) beretter i 1945: ”Naturligvis var reden tom, men man konstaterede, at stationen var forladt i hastværk, bl.a. ved at madrester endnu fandtes på et dækket bord, og maskingeværer, radiomateriel og andet blev fundet i ubeskadiget stand. … I hast blev de mest værdifulde ting bragt ombord, resten satte man ild til” (Mikkelsen, 2001).


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Amerikanske soldater fra kystvagten afbrænder ”Funkhütte” på Kap Sussi juli 1944

Amerikanerne fjerner brugbart materiale og ødelægger resten. Coast Guard undersøger også vraget af ”Coburg”, som stadig ligger fast i isen. Skibet findes tømt og med ødelagt skrog og lækage efter eksplosion og brand. Mad, ammunition og andre forsyninger ligger spredt på isen omkring skibet sammen med to antiluftskyts kanoner.

ring af stationer, huse og hytter med angivelse af position (Mikkelsen, 2001). Imidlertid er billedet af ”Funkhütte” fra 1944. Selinger har en gennemgang af vejrstationernes skæbne efter anden verdenskrig. Han har ikke selv undersøgt vejrstationerne i Grønland på grund af logistiske og økonomiske problemer, men refererer til John Andersens Kajak-Ekspedition, der besøger Kap Sussi 1984: ” .. und landete auch bei Kap Sussi auf Shannon, wo die Reste der Station ”Bassgeiger” 1943/44, vor allem der Ausrüstung, verstreut im Gelände vorfand und untersuchte. Obwohl die Station ”Bassgeiger” in Höhlen in vereisten Schneewächten angelegt und nur für die Funkstation eine kleine Hütte in die Felsen eingebaut worden war, die nach der Besetzung durch die Kommando der U.S. Coast Guard zerstört worden war, konnte der Platz an Hand der vorgefundenen Schrotts als eindeutig deutschen Ursprungs identifiziert werden“ (Selinger, 2001). Det undrer mig, at graven ikke nævnes, idet den er det tydeligste tegn på vejrstationens beliggenhed. Allerede på vej ind til Kap Sussi i Zodiac´erne fik vi øje på Gerhard Zachers stengrav med det hvide kors. Vi fulgte GPS-positionen 75,19 N-17,49 W (Mikkelsen, 2001) fra Alabama hytten og blev ledt lige ind på den stenede strand foran graven med trækorset. På graven stod trækorset fra 1991

US Coast Guard ved vraget af Coburg i isen juli 1944

Kap Sussi 2008 med efterladenskaber fra ”Bassgeiger” Vi var naturligvis spændte på, hvor meget der var tilbage efter den tyske vejrstation. ”Funkhütte” er med i Mikkelsens registre-

Korset med navnet H.G. Zacher 2008

Tidsskriftet Grønland 6/2008 307


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

med påskriften H.G. ZACHER 22.4.1944 rejst af Sirius-patruljen og med en metalplade nederst på korset med en inskription: ”KORSET ER REJST OVER LT. H. G. ZACHER SOM BLEV SKUDT D. 22-4-1944 AF NIELS JENSEN FRA NORDØSTGRØNLANDS SLÆDEPATRULJE. KORSET ER REJST VINTEREN 91-92 AF SLÆDEPATRULJEN SIRIUS. DET OPRINDELIGE KORS LIGGER VED GRAVEN BESKYTTET AF STEN”. Det oprindelige kors fra 1944 lå på graven. Bagved graven på stranden ind mod nogle skråtstillede klippeformationer lå strøet mange forskellige efterladenskaber i form af trækasser, benzindunke (Jerry-cans) med inskriptionen Wehrmacht, benzintromler og olietønder med påskriften KRIEGSMARINE W W, et aluminiumsfad, en slædemede, et par ski mærket Sporthaus SCHUSTER MÜNCHEN, geværammunition kal. 7,62 samt en stavhåndgranat tysk model samt andet ubestemmeligt metal- og træaffald angiveligt af tysk oprindelse.

Tysk ”Kriegsmarine” brændstof-trommel 2008

Mellem to kantstillede parallelle klipper var koncentrationen af genstande allertættest. Mellem klipperne må ”Funkhütte” og ved siden af denne selve Snehulestationen have været placeret i 1944. En sammenligning af fotos fra 2008 og 1944 fra området synes at bekræfte denne antagelse.

308

Tidsskriftet Grønland 6/2008

Den sandsynlige beliggenhed af ”Funkhütte” ved Kap Sussi med tyske efterladenskaber 2008

Afsluttende betragtninger Deltagerne i Minde-ekspeditionen fandt, hvad de søgte på Kap Sussi. Resterne af vejrstationen ”Bassgeiger” lå efterladt i området, som det blev forladt i sommeren 1944, dog nedbrudt og mærket af tidens tand. Alligevel gav det et indtryk af vilkårene for en tysk vejrstation på Nordøstgrønlands barske kyst under 2. verdenskrig, hvor 27 mand måtte operere og overleve under helt ekstreme betingelser i en snehule. I denne sammenhæng synes intet at tyde på, at installationerne havde andre formål, end det meteorologiske, nemlig at indsamle og sende vejrdata, samt muligheden for at kunne forsvare sig mod fjendtlige angreb fra Slædepatruljen eller U.S. Coast Guard. Det er måske i denne sammenhæng symptomatisk, at tyskerne nedtoner den militære betydning af tilstedeværelsen på kysten ved at kalde operationerne for ”den deutschen Ostgrönland-Expeditionen … des deutschen Marine-wetterdienstes” (Weiss, 1947/52). Tilstedeværelsen af de mange efterladenskaber gav følelsen af historiens vingesus – og om den efterladte Gerhard Zacher kan kun siges, at en smukkere gravplads findes næppe. Husby, den 8. november 2008 Henning Frederiksen mail@henfred.dk


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Referencer: Bjerre, Jørgen: Sirius. Danmarks slædepatrulje i Nordøstgrønland. København, 1980. Court, Arnold: Shipwrecked German weathermen winter in ice caves on Shannon Island, Northeast Greenland. ? Dege, Wilhelm: Gefangen im arktischen Eis. Hamburg 2006. Krause, Tilo: Tyskernes Grønlandsplaner under 2. verdenskrig. Tidsskriftet Grønland nr. 5. 2007. Mikkelsen, Peter Schmidt: Nordøstgrønland 1908-60. Fangsmandsperioden. 2001. Nanok: Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 2004. 2004 Nielsen, Sune Wadskjær: Kampen for vejrudsigter. Kystartilleri-bladet 1/06. Schatz, Prof. Dr. Heinrich: Die Katastrofe der ”Coburg” im Eis vor Shannon an 18.-19. November 1943. Innsbruck-Patscherkofel, 1948?

Selinger, Franz: Von Nanok bis Eismitte. Hamburg, 2001. Triloff, Dr. E. G.: Eine Überwinterung auf Nordostgrönland 1943/44. Holzminden, 1948. Ulvensøen, Jon: Brennpunkt Nord. Vejrtjenestekrigen 1940-45. Oslo, 1991. Weiss, Dr. G.: Beobachtungen und Erfahrungen auf den deutchen Ostgrönland-Expeditionen 1942/43 und 1944. Bodenwerder, 1947/1952. www.lexicon-der-wehrmacht.de.Zuzatz/Heer/Wetterstationen: Geheime deutsche Wetterstation in der Arktis 1941-1945 für Luftwaffe, Kriegsmarine und Heer. 2008. www.volksbund.de/graebersuche/ 2008 www.warcovers.dk/greenland/ 2008

Billedbilag

Metalpladen på korset fra 1992, foto 2008

Fabrikationsmærke på skiene (1940´erne) foto 2008

Sporthaus Schuster som 3. Riges propagandakort

”Bassgeiger” evakueres på havisen ud for Alabama hytten. Foto 2008

Tysk ”Wehrmacht” brændstofbeholder (”Jerry-can”) 2008

Tyske efterladenskaber Kap Sussi 2008

Tyske geværpatroner kal. 7,62 Kap Sussi 2008

Kaptajnen på ”Coburg” Johann Rodebrügger tildeles efter hjemkomsten det tyske kors i guld af storadmiral Dönitz for deltagelsen i ”Bassgeiger”

Tysk stav-håndgranat Kap Sussi 2008

Et JU 290 fly landede på isen i Nordensskjold Bugten ud for Alabama hytten

Tidsskriftet Grønland 6/2008 309


HENNING FREDERIKSEN: DEN ENSOMME GRAV VED KAP SUSSI PÅ SHANNON ØEN I NORDØST-GRØNLAND

Søkort Shannon Ø 11. september 2008

Søkort Shannon Ø 11. september 2008

Ruten for mindeekspeditionen september 2008 (3674 km)

Ruten i nationalparken 2008

310

Tidsskriftet Grønland 6/2008


TG_06_2008