STEFFEN HOLBERG
Kortet fra Loftet, renset for al påskrift og markeringer. Tilbage er kun selve kortet og den angivne slæderute, som starter og ender ved depotet på Lambert Land, der blev Jørgen Brønlunds grav. Selve arket er smudsomslaget fra en af datidens bøger.
Jensens fund af Kochs gemte kort ser ud til at fortælle en helt anden historie: at Koch i virkeligheden søgte og fandt de to lig. Når jeg kunne angive den præcise position for dødsstedet, skyldtes det en nærmere undersøgelse i den multispektrale skanner på Nordisk Forskningsinstitut under Københavns Universitet. Kortet var kommet med kurér fra Nuuk, og mit håb var at afdække en tilsyneladende skjult skrift på kortet. Dette lykkedes ikke – der var ingen skjult tekst. Til gengæld kunne det med sikkerhed afgøres, at der VAR tegnet et kors midt på 79-fjorden. Korset var fremhævet med en
178 Tidsskriftet Grønland 3/2018
STEFFEN HOLBERG
stor cirkel og en markant dobbeltpil. Det nye var, at skanningen afslørede en prik lige ved korset. For mig var der ingen tvivl. Prikken kunne KUN være stedet, hvor Koch fandt ligene af Mylius og Hagen. Derfor min artikel i Tidsskriftet. Artiklen førte en del med sig – både i Danmark og Grønland. Jeg blev blandt andet kontaktet af Henrik Veileborg fra dokumentarfilmselskabet Upfront Films, som mente, at historien var så spændende, at den burde følges op af en film. Kortet og mit fund var jo ikke noget bevis, men et fortsat forsøg på at dykke længere ned i mysteriet var en film værd. Optagelserne tog ret hurtigt form med fotografen Max Kestner ud fra arbejdstitlen ’Slette Omstændigheder’. Min ’rolle’ i filmen blev, at jeg som ’detektiv’ skulle forsøge at finde svaret på hvilke omstændigheder, der var så ’slette’, at de måtte holdes hemmelige og ikke kunne offentliggøres? Noget af det første var derfor at få bekræftet, at teksterne på kortet virkelig VAR skrevet af Koch. Vi optog derfor en analyse med grafologen Anny Graa Bennike, som tidligere havde hjulpet mig. Til min store overraskelse kunne Anny hurtigt slå fast, at dele af teksten på kortet med sikkerhed IKKE var skrevet af Koch. Der var altså tale om en ’fjerde mand’, som ud over Koch, Wegener og Trolle kendte til hemmeligholdelsen og de ’slette omstændigheder’. Ifølge Anny var denne mand ’ikke-skrivekyndig’ og sandsynligvis en håndværker. Jeg gik nu i gang med at lede efter denne ’fjerde mand’ i ekspeditionens inderkreds, men intet passede sammen. I mit opklaringsarbejde fandt jeg frem til J.P. Kochs barnebarn, Jørgen Bohus, som i sin tid havde fået sin morfars arkiv fra sin mor. Da Erik Jensen fandt kassen med arkivet, lå den i huset hos Bohus’ tidligere hustru, da Bohus ikke selv boede i Danmark. I Filmen fortæller Jørgen Bohus selv historien. Ved fundet lavede Erik Jensen nogle meget detaljerede lister over indholdet. Af disse
fremgår det, at han med kortet som omslag fandt fire fotos, hvoraf de to var fra Mylius og de to fra Hagen. Selv om arkivet indeholdt næsten 500 fotos var disse fire særligt fremhævet. Næste mål blev derfor at finde disse fire fotos. Dette lykkedes i Landsarkivet i Nuuk, og også de kom med kurér til Danmark og en tur i specialskanneren. Derefter lavede vi endnu en grafologisk analyse af teksterne bag på de fire fotos. Disse kunne umuligt være skrevet af Mylius og Hagen, men vores grafolog Anny kunne konkludere, at den person, som havde skrevet dem, med al sandsynlighed var den samme person, som havde skrevet på kortet. Altså igen den ’fjerde mand’. Næste skridt bestod i at finde motiverne for de fire fotos, og her blev det hele endnu mere mystisk. Det viste sig, at det ene foto fra Mylius var fra Annekssøen, som først blev opdaget et halvt år efter hans død, og det andet var fra Kap Brigdman, hvor Mylius aldrig havde været. Så selv om Mylius stod nævnt som ophavsmanden, kunne dette umuligt passe. Teksterne på de to fotos fra Hagen passede heller ikke med motiverne. Alt så helt kaotisk ud, men jeg fandt så et nyt spor, som jeg fulgte. Mylius-Erichsen var skrevet som en helt speciel forkortelse: Ml. E. Kunne jeg finde den deltager på ekspeditionen, som skrev sådan, havde jeg fundet den ’fjerde mand’. Alt blev gennemgået med venners hjælp, men INGEN benyttede denne specielle form. Det eneste sted den forekom, var hos Erik Jensen, men det måtte jo stamme fra de fire fotos. Gennembruddet kom, da jeg granskede nogle gamle ekspeditionsplaner fra Erik Jensen ti år før fundet af Kochs Arkiv. Her stod netop Ml. E som synonym for Mylius-Erichsen. En tanke tog form: Kunne det være Erik Jensen, som var den ’fjerde mand’? En grundig gennemgang af de grafologiske markører fra Erik Jensen fjernede enhver tvivl. Det kunne kun være ham, der havde lavet påskrifterne fra Mylius
Brønlunds Grav ved den røde pil (bearbejdet kort fra Geodatastyrelsen).
og Hagen. Dernæst fulgte Kortet fra Loftet, og også her havde Erik Jensen efterladt sine skjulte spor. Siden Kortet blev omtalt første gang af Janni Andreassen i hæftet ’28 mand til Arktis’ i 90-året for ekspeditionen, har der været en heftig debat om kortets oplysninger. Fortalte kortets tekst om en plan, der aldrig var blevet til noget, eller var det et gemt notat, om hvad der virkelig var hændt på 79-fjorden den 19.3.1908? Fiktion eller fakta? At der var tale om et tredje F for Falsum, havde ingen tænkt. Tidsskriftet Grønland 3/2018 179