Tidsskriftet Grønland, nr. 2, 2022

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 2/JUNI 2022 70. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB

Overblik over Grønlands-arkivalier - Hvem råder over optegnelser fra danske ekspeditioner i Grønland?

- Hvordan finder man originalt materiale vedrørende Hans Egede?

- Hvor kan man se dokumenter om tuberkulosebehandling?

- Hvilke aktører opbevarer materiale om Thule Air Base?

Find svaret på disse spørgsmål og mange andre på …

GRØNLANDSREGISTRANTEN – et effektivt værktøj for forskere,

forfattere, journalister og alle andre med interesse for Grønlands historie.

Informationer om grønlandsrelaterede arkivalier er samlet i én database, hvor omkring 100 aktører i Grønland, Færøerne og Danmark er tilknyttet.

ARKTISK INSTITUT har lanceret databasen, der giver hurtig og nem adgang til historisk materiale vedrørende Grønland overalt indenfor Rigsfællesskabet – og den er gratis.

Find Grønlandsregistranten på www.arktiskinstitut.dk eller kontakt projektleder Lone Riis på registrant@arktisk.dk / 32 31 50 52

Arktisk Institut stiller egne historiske samlinger til rådighed for alle – og modtager gerne nye samlinger af arkivalier vedrørende Grønland og det øvrige Arktis.

Arktisk Institut / 3231 5050 / arktisk@arktisk.dk

INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgives af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ SE nr. 19 04 29 28 Spar Nord: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: SPNODK22 Redaktion Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar.

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse.

ISBN 0017-4556 Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

Augustinus Fonden, Aage V. Jensens Fond, Aase og Jørgen Münters Fond, Kong Christian Den Tiendes Fond og Aningaasaateqarfik Juullip Nipitittagaa.

Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk Narayana Press Forsidebillede: Selvstyredagen d.

21. juni 2009 (foto: Leiff Josefsen.

Kilde: Inatsisartut).

6 2 E I N A R L U N D J E N S E N:

Grønlands kamp for ligestilling – eller den røde tråd fra koloni til selvstændig nation 76

NAT IONA LM USEET:

Efterlysning: Kan du hjælpe Nationalmuseet?

78

L O N E R I I S:

Man kan jo altid tale om vejret – eller arkivalier 86

M A L A N M A R NERSDÓT TIR:

Færinger ser på Grønland – Grønland i færøsk litteratur 103

FLEMMING A. J. NIELSEN OG T H O R K I L D K J Æ RG A A R D :

Den første grønlandske bog 123

MEDDELELSER F R A DET GRØN L A N DSK E SELSK A B

AF EINAR LUND JENSEN

Grønlands kamp for ligestilling – eller den røde tråd fra koloni til selvstændig nation RESUMÉ

Det grønlandske samfund har ændret sig markant gennem de sidste 100 år. Det gælder også forholdet til Danmark. Udviklingen er gået fra koloni over formelt ligestillet del af det danske rige til hjemmestyre og videre til selvstyre med mulighed for at tage den endelige beslutning om fuld selvstændighed.

I denne proces har Grønland været den udfarende kraft, og det er i hovedsagen initiativer fra grønlandske politikere og samfundsgrupper, der har drevet udviklingen frem. Danmark og de siddende danske regeringer har ofte været passive eller ligefrem modstræbende. Denne historiske tendens synes stadig at præge det til tider komplicerede forhold mellem de to parter i Rigsfællesskabet.

Et samfund i forandring Tiden efter 1900 var præget af en række forandringer i det grønlandske samfund, der på længere sigt fik afgørende indflydelse også på det grønlandsk-danske forhold.

Grønland var omkring 1900 et udpræget traditionelt fangersamfund primært baseret 62

Tidsskriftet Grønland 2/2022

Einar Lund Jensen (f. 1949 i Sisimiut), cand. mag. og ph.d. i historie og grønlandsk. Har undervist på skolen i Kuummiut og den gymnasiale uddannelse (GU) i Aasiaat, været leder af Det Grønlandske Hus i København og museumsinspektør på Nationalmuseet i Danmark.

på naturalieøkonomi med sælfangst som det helt dominerende erhverv. Hovedparten af fangsten gik til familiernes eget forbrug, mens overskuddet af sælskind og spæk blev solgt til den Kongelige Grønlandske Handel, KGH. Langt den største del af de omkring 15.000 indbyggere boede spredt på små bopladser med mindre end 100 beboere, der måtte tage til den nærmeste handelsstation for at købe ind eller sælge skind og spæk. På de færreste bopladser fandtes en uddannet kateket, og børnene på disse steder blev som regel undervist af en såkaldt læser, der havde fangsten som hovedindtægt, og som ud over børneskolen ikke havde nogen boglig uddannelse.

EINAR LUND JENSEN

Kvindelige ansatte pakker saltfisk til eksport, sandsynligvis i Nuuk i 1933 (foto: Arktisk Institut).

Befolkningen var forarmet. Den danske inspektør Rink dokumenterede allerede i midten af 1800-tallet, at koloniseringen havde forårsaget ændringer i samfundsstrukturen, der gav en negativ påvirkning på fangernes produktivitet. Samtidig hermed faldt bestanden af sæler med en deraf mindre fangst til følge, og da efterspørgslen efter tran faldt i Europa, faldt priserne på tran og dermed i sidste ende også fangernes indtægter.

Fra begyndelsen af 1900-tallet skete de første ændringer på erhvervsområdet. Ændringer i klimaet, som var årsag til nedgangen i bestanden af sæler, betød til gengæld, at bestandene af fisk – især torsk – steg i de grønlandske farvande. Det førte til indførelse af det såkaldte rationelle fiskeri, dvs. et fiskeri, hvor fangsten ikke kun var beregnet til familiens eget forbrug, men skulle sælges til

videre behandling. I 1910 opførte KGH det første fiskehus ved Alluitsup Paa i det sydligste Grønland, og i løbet af de følgende omkring 25 år bredte fiskeriet sig stadigt længere mod nord langs den vestgrønlandske kyst.

De første år foregik fiskeriet for de fleste fra kajak og som et supplement til fangernes sælfangst, men efterhånden fik stadigt flere en jolle, og fiskeriet blev for dem det primære erhverv. Med indførelsen af det rationelle fiskeri opstod en stadigt stigende pengeøkonomi i det grønlandske samfund som følge af dels fiskernes indtjening ved indhandlingen af fisk, dels lønningerne til de mænd og kvinder, der blev ansat til at behandle fiskene. Denne situation betød bl.a., at en del kvinder som noget nyt kom ud på arbejdsmarkedet.

Tidsskriftet Grønland 2/2022

63

EINAR LUND JENSEN

Det danske kolonistyre Datidens Europa så befolkningerne i kolonierne og andre samfund uden for den vestlige verden som primitive og uudviklede samfund, der skulle hjælpes til at blive civiliserede og således komme på højde med fx de europæiske lande. Det gjaldt også Danmarks syn på Grønland.

Den danske stat havde monopol på al handel i Grønland og styrede alle institutioner, og ingen kunne komme ind i eller ud af landet uden statens tilladelse. Med Lov om Styrelse af Kolonierne i Grønland af 1908 fastsatte Rigsdagen nye rammer for styringen af Grønland.

Administrationen af Grønland lå i Grønlands Styrelse, der stod for en meget centraliseret styring af kolonien. Som nævnt skete der i denne periode ændringer inden for erhvervslivet, og også på det uddannelsesmæssige område blev der indført reformer.

I 1925 blev dansk indført som fag i den grønlandske folkeskole, og i forlængelse af ønsket om at styrke færdighederne i dansk blev det vedtaget, at udvalgte kateketer efter færdiguddannelsen på seminariet i Nuuk kunne sendes på videreuddannelse på seminarier i Danmark. Formålet var angiveligt at gøre grønlænderne i stand til en gang i fremtiden at leve i fri forbindelse med den øvrige verden.

Trods de gode intentioner udeblev resultaterne imidlertid. Kun ganske få kateketer blev sendt på videreuddannelse, og i folkeskolen foregik danskundervisningen primært i de få kolonier, som var betegnelsen for datidens byer, mens der i de mindre beboede steder, hvor hovedparten af befolkningen boede, ikke var lærere, der havde tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne undervise i dansk.

For at styrke danskundervisningen foreslog Sydgrønlands landsråd at sende danske lærere til Grønland, men det mødte modstand i Grønlands Styrelse og blev derfor ikke til noget.

De danske myndigheders tilbageholdenhed blev forklaret med, at man ikke ville forcere udviklingen af frygt for, at den grønlandske befolkning ikke ville kunne følge med, og at for store forandringer i samfundet 64

Tidsskriftet Grønland 2/2022

ville være til skade for befolkningen. Derfor skulle udviklingen ske langsomt.

Men der var også et andet aspekt, nemlig det økonomiske. Den danske kolonipolitik byggede fra starten på et princip om, at udgifterne skulle balancere med indtægterne, altså at overskuddet af handelen med spæk og sælskind og senere også produktionen af fisk skulle dække udgifter til mission, uddannelse og andre samfundsaktiviteter.

Imidlertid gav handelen og produktionen i Grønland på dette tidspunkt kun et beskedent overskud, og selv om staten accepterede jævnligt indtrufne underskud på det samlede regnskab over aktiviteterne i Grønland, medførte det grundlæggende princip, at der kun blev taget få initiativer til at finansiere investeringer til større og mere gennemgribende forandringer.

Grønlandsk krav om fremskridt og udvikling Mens staten altså både principielt og i helt konkrete spørgsmål var tilbageholdende med reformer, opstod der i denne periode et pres fra grønlandsk side for at modernisere samfundet. Med styrelsesloven i 1908 fastlagde Rigsdagen også rammerne for de politiske organer i Grønland. Man indførte bl.a. to landsråd, et for Nordgrønland og et for Sydgrønland, der, som navnet siger, først og fremmest var rådgivende organer for det danske kolonistyre. Styrelsen i København kunne forelægge landsrådene sager af betydning for landet, men var dog på ingen måde bundet af landsrådenes udtalelser, og der er adskillige eksempler på, at den endelige beslutning gik imod landsrådenes anbefalinger.

Landsrådene fik alligevel en helt central rolle i landets videre politiske udvikling.

Ifølge styrelsesloven var det nemlig muligt for landsrådene at diskutere fælles anliggender af betydning for regionen eller hele landet og til at komme med forslag til forandringer. Og den ret benyttede landsrådene sig af.

EINAR LUND JENSEN

Fra venstre ses Frederik Lynge (1889-1957), Mathias Storch (i883-1957), Frederik Høegh (1895-1970), Karl Heilmann (1893-1958), Jens Chemnitz (1853-1929) og Gerhardt Egede (1892-1969). De markerede sig alle på forskellig vis gennem deres virke og i debatten om Grønlands fremtid (foto: Arktisk Institut).

Blandt de mange emner, der blev diskuteret, var den erhvervsmæssige udvikling og overgangen til et moderne samfund. Landsrådenes medlemmer vedtog fx et forslag om at fremskynde uddannelsen af grønlandske udstedsbestyrere, dvs. lederne af de mindre handelssteder, så denne funktion, der i vid udstrækning var besat med danskere, kunne besættes med grønlændere. I et andet forslag ønskede landsrådene at hæve lønningerne for de grønlandske præster, så de fik samme løn som de danske præster, der var ansat i Grønland. Begge forslag var et udtryk for et stigende grønlandsk ønske om at få mere indflydelse på driften af landets institutioner samt opnå samme rettigheder som danskere. Forslagene vandt ikke fremme i Grønlands Styrelse.

Landets fremtid var ikke kun et tema i de politiske organer. Litteraturen fik tidligt en central placering i debatten om Grønlands udvikling og fremtid. Gennem sange, der blev udbredt og sunget over hele landet, opfordrede digtere som Henrik Lund og Josva Kleist deres medborgere, og i særlig grad ungdommen, til at tage medansvar, søge viden og oplysning og arbejde for fremskridt. Allerede i 1912 opfordrede Henrik Lund i Nunarput utoqqarsuanngoravit, der i dag er en af Grønlands to nationalsange, med de appellerende sætninger Kalaallit, siumut makigitsi (Grønlændere, vågn op og gå fremad) og saperasi isumaqaleritsi (Tro på jer selv) sine landsmænd til at stole på egne kræfter og evner og til at gøre en indsats for et bedre fremtidigt samfund.

Tidsskriftet Grønland 2/2022

65

EINAR LUND JENSEN

Bladet Sujumut (Fremad) blev udgivet fra 1934 til 1948 af udstedsbestyrer Frederik Høegh, der for egne midler havde købt og drev et minitrykkeri. Logoet er tegnet af kunstner og forfatter Hans Lynge, der på denne tid også deltog aktivt i samfundsdebatten.

Teksten under logoet oplyser, at målet med bladet var at skabe et forum for samarbejde mellem grønlændere og danske med henblik på at skabe udvikling i samfundet (kilde: Groenlandica, Grønlands Nationalbibliotek).

I romanerne ”Sinnattugaq” (En grønlænders drøm) fra 1914 og ”Ukiut 300’nngornerat” (Tre hundrede år efter) fra 1931 gav Mathias Storch og Augo Lynge hvert deres bud på et fremtidigt moderne grønlandsk samfund med grønlænderne som samfundsborgere, der tager aktivt del i landets udvikling og styre.

Også i de statsfinansierede aviser Atuagagdliutit og Avangnâmioq (Nordgrønlænderen), men især i bladene TarK’igssût (Lampepinden) og Sujumut (Fremad) fandt der en udbredt samfundsdebat sted. De sidstnævnte to blade udkom begge i en forholdsvis kort periode fra midten af 1930'erne til sidste halvdel af 1940'erne og var startet på privat initiativ og finansieret via salget og privat støtte. De kom imidlertid bredt ud i hele landet og var medvirkende til at give alle, der var engagerede i samfundsforholdene i Grønland, mulighed for ikke alene at følge med i og men også at deltage i diskussionen.

Allerede før 2. verdenskrig var der således i Grønland en debat og en politisk national bevægelse, eller en modernitet, som det er blevet kaldt af Kirsten Thisted, der bl.a. behandler 66

Tidsskriftet Grønland 2/2022

disse strømninger i sin nyudkomne bog Stemmer fra Grønland. De overordnede begreber var siumukarneq og ineriartorneq, fremskridt og udvikling, der ikke kun fokuserede på en udvikling af de materielle forhold, men også omfattede et krav om reel indflydelse.

Udviklingen skulle således ikke kun skabe et moderne samfund med materielle og sociale forhold, der svarede til forholdene i Europa.

Den grønlandske befolkning skulle have mulighed for at deltage aktivt i landets styring og besætte samfundsvigtige poster.

Der var ikke entydigt, i hvor høj grad man ønskede at udvikle det grønlandske samfund efter europæiske idealer og standard. Nogle argumenterede for en egentlig assimilering med danskerne, således Augo Lynge, der i en kronik i 1938 bl.a. gav udtryk for, at det grønlandske sprog næppe havde nogen fremtid i en udvikling, der ville åbne op til omverden.

Deroverfor stod en mere moderat fløj med bl.a. Frederik Lynge, der fx i et møde i Rigsdagens Grønlandsudvalg i 1939 protesterede mod den opfattelse, at der kun var tale om kultur, hvor der var tale om dansk kultur, og slog fast, at der også fandtes en grønlandsk kultur, og at den måtte respekteres og støttes.

Det gjaldt også det grønlandske sprog, og han gik ind for, at danske embedsmænd i Grønland skulle lære grønlandsk, hvorved mange misforståelser og ubehageligheder kunne undgås. Der var dog blandt de to fløje generel enighed om, at udviklingen henimod et moderne samfund skulle ske i samarbejde med Danmark, og at man måtte tilegne sig det danske sprog og kendskab til dansk kultur.

I sommeren 1939 syntes der at ske noget.

En delegation bestående af fire repræsentanter udpeget af landsrådene blev inviteret til at deltage i forhandlinger med Rigsdagens Grønlandsudvalg. En række centrale emner som erhverv, sundhed og uddannelse blev diskuteret og forslag blev vedtaget, men gennemførelsen skulle ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. Forhandlingerne blev imidlertid fremskyndet på grund af udbruddet af 2. verdenskrig, og de

EINAR LUND JENSEN

grønlandske repræsentanter måtte endda haste hjem. En betænkning blev udarbejdet, men aldrig offentliggjort og indholdet blev ikke virkeliggjort.

Moderniseringen Ved den tyske okkupation af Danmark i april 1940 blev al kommunikation med og tilførsel af varer fra Danmark afbrudt. I stedet iværksatte danske embedsmænd i Grønland en centralisering af administrationen i Nuuk, hvorfra man i samspil med den danske ambassade i Washington indgik en aftale med USA, der bl.a. sikrede forsyningen af varer. Dertil kom en forsvarsaftale med USA i 1941, der dels skulle sikre Grønland mod tysk okkupation, dels gav USA ret til opførelse og drift af baser og andre militære anlæg i Grønland. Varerne fra USA blev primært betalt med kryolit, der blev brudt ved Ivittuut i Sydgrønland, og som indgik i produktionen af aluminium, der blev brugt ved fremstillingen af fly. Den nye situation i Grønland gav en langt smidigere beslutningsgang, mange mærkede en økonomisk fremgang og kontakten til USA gav udsyn til en anden del af verden.

Grønland kom ud af krigen med en styrket bevidsthed om selv at kunne styre landet og om behovet for at fj rne monopolet og åbne op for landet. De grønlandske politikere fremsatte fornyede krav om reformer, nu støttet af en del af de danske embedsmænd, der havde arbejdet i Grønland under krigen.

Regeringen og Grønlands Styrelse var imidlertid stadig meget skeptiske og nedsatte et udvalg, der i 1946 foreslog en række moderate ændringer. Det var imidlertid ikke nok for Grønland, der øgede presset for reformer.

I mellemtiden havde en delegation af danske journalister for første gang været i Grønland, og de rapporterede i en række artikler om katastrofalt dårlige sociale og sundhedsmæssige forhold, høj dødelighed ikke mindst blandt børn, florerende tuberkulose samt en meget lav boligstandard. Reportagerne ramte den danske befolkning, og der opstod en stigende forståelse for behovet for reformer.

Dertil kom et stærkt internationalt pres.

Gennem FN lagde verdenskrigens sejrherrer, USA og Sovjetunionen, et stærkt pres på kolonimagterne – og altså også Danmark – om, at de skulle sørge for en udvikling i kolonierne, så disse kunne bevæge sig hen mod selvstændighed. Kolonimagterne blev pålagt hvert år at rapportere til FN om de tiltag, der var taget, og de fremskridt, der var opnået, for at nå disse mål.

De grønlandske reformkrav blev således understøttet af et pres fra både dansk og international side, og i 1948 nedsatte regeringen Grønlandskommissionen bestående af danske og grønlandske politikere, embedsmænd og repræsentanter for erhvervsliv og foreningsliv. I 1950 afgav kommissionen en betænkning – bedst kendt som G50 – med en række konkrete forslag til en omfattende reformering af det grønlandske samfund. I de følgende år skete der en modernisering af det grønlandske samfund og en statslig investering i infrastrukturen – veje, havne, skoler, sygehuse, kommunikation osv. Fiskeflåden blev moderniseret og nye og tidssvarende fabrikker til produktion af fisk og rejer blev opført. Dermed var den politik, der senere er kendt under betegnelsen danisering, sat i gang.

Iværksættelsen af reformer i Grønland ændrede imidlertid ikke på Grønlands status som koloni. Denne del blev efter igangsættelsen af de konkrete samfundsreformer i Grønland videreført i det arbejde, der allerede var sat i gang med henblik på at foretage ændringer af Grundloven, der som udgangspunkt ikke havde noget med reformeringen af grønlandspolitikken at gøre. Nu kunne man imidlertid slå to fluer med ét smæk. Grundlovens § 1 slår fast, at loven gælder for alle dele af det danske rige, og en efterfølgende paragraf indeholder en bestemmelse om, at Grønland skal være repræsenteret i Folketinget med to medlemmer. Det var dermed underforstået, at Grønland overgik fra at være en koloni til formelt at være en ligestillet del af Danmark. Grundloven blev vedtaget efter en folkeafstemning i

Tidsskriftet Grønland 2/2022

67

EINAR LUND JENSEN

Danmark, men ikke i Grønland – som koloni var landet jo ikke omfattet af den daværende grundlov, og man syntes tilsyneladende ikke fra dansk side, at det var nødvendigt at spørge det grønlandske folk. Der er dog næppe tvivl om, at Grundlovens indførelse blev positivt modtaget i Grønland, og resultatet af den danske folkeafstemning blev fejret i flere grønlandske byer.

Danmark er senere blevet kritiseret for at have ført både FN og de grønlandske politikere bag lyset med denne manøvre og dermed frarøvet Grønland muligheden for at følge en vej, der direkte sigtede mod selvstændighed, senest i den prisbelønnede bog Imperiets Børn af Anne Kirstine Hermann. Hermann fokuserer i dette spørgsmål på forhandlingerne med og i FN, og ser tilsyneladende bort fra, at de ønsker, der fra grønlandsk side var fremført, havde som udgangspunkt, at udviklingen ikke alene skulle ske i samarbejde med Danmark, men også med det sigte, at Grønland skulle blive en ligestillet del af Danmark.

Den manglende ligestilling Ligestilling var et helt centralt grønlandsk ønske. Målet var øget og reel indflydelse på egne forhold gennem overtagelse af politisk ansvar og besættelse af centrale stillinger.

Men det gik ikke som ønsket. Grønland som et dansk amt på lige fod med de andre amter var en illusion – tværtom, så vedtog Folketinget love specielt for Grønland, og lovgivning for danske forhold gjaldt som oftest ikke for Grønland.

Beslutningsprocessen blev ikke flyttet til Grønland, tværtimod blev der i 1955 oprettet et selvstændigt ministerium for Grønland, der på nær i et enkelt tilfælde havde en dansk minister som politisk leder og med danske embedsmænd, der stod for at føre Grønlandspolitikken ud i livet. En del af administrationen blev lagt i Nuuk, der nu fik prædikat af hovedstad, men de centrale stillinger blev også her besat med danske embedsmænd, og retningen og de konkrete opgaver var som oftest allerede defineret i København.

68

Tidsskriftet Grønland 2/2022

Landsrådet havde på visse områder fået større kompetence, men var stadig i den store sammenhæng blot rådgivende i forhold til den danske regering og administration og havde ofte svært ved at trænge igennem i udformningen af den overordnede politik. Kommunalbestyrelsernes opgaver bestod oftest i at føre de ting ud i livet, som var bestemt fra centralt hold. De praktiske opgaver som opførelse af boliger, veje mm. blev udført af danske håndværkere, der arbejdede hårdt og længe i en hektisk sommersæson for derefter for de flestes vedkommende at vende hjem igen, når vintersæsonen indtrådte.

De grønlændere, der blev ansat som funktionærer i fx administrationen, skolevæsenet, sygehusvæsenet og andre af statens institutioner, blev ikke ligestillet med deres danske kolleger med samme arbejde og med samme kvalifikationer – og her blev kendskabet til grønlandske forhold og sproget ikke regnet som en særlig kvalifikation.

Uligheden blev tydeliggjort i 1964 ved indførelsen af det såkaldte fødestedskriterium, der betød, at grønlandske funktionærer fik lavere løn end deres danske kolleger, der derudover fik tilskud til bolig og frirejser for hele familien.

Oven på begejstringen over de mange nye reformer opstod der derfor blandt de grønlandske politikere og offentligt ansatte en stærk skuffelse over den manglende indflydelse over udviklingen i deres eget land.

Og i landet som helhed var der en følelse af, at hele udviklingen var fj rnstyret, og at den grønlandske befolkning blot kunne stå på sidelinjen og være tilskuere. Den hidtidige politik havde ikke ført til ligestilling, og det skabte basis for en revurdering af det grønlandsk-danske forhold, ikke mindst blandt den nye generation.

Et mere grønlandsk Grønland Mens de danske politikere og embedsmændene i Ministeriet for Grønland fortsatte arbejdet efter de afstukne principper, blev det tydeligt for de fleste i Grønland, at den

EINAR LUND JENSEN

Maniitsoq 1962. Umiddelbart efter Grundlovsændringen i 1953 slog Statsministeriet i en bekendtgørelse fast, at man fremover ville anvende betegnelsen ’by’ om de oprindelige handelsstationer, der indtil da normalt gik under betegnelsen ’koloni’. I tiden herefter oplevede byerne en udbygning af infrastrukturen, der helt ændrede bybillederne. På grund af en kraftig stigning i befolkningstallet og tilvandring fra bygd til by begyndte man at opføre etagehuse. For at skabe plads er en del af klippevæggen bag husene sprængt væk (foto: Arktisk Institut).

førte politik ikke ville give den forventede og ønskede ligestilling. Det førte til et opgør mod daniseringen og den danske dominans og krav om en ny politik, der tog udgangspunkt i grønlandske forhold. Denne bevægelse var i vidt omfang præget af de uddannelsessøgende, og et af de centrale kritikpunkter var den hidtil førte skole- og uddannelsespolitik.

Fra begyndelsen af moderniseringen var dansk, dvs. sproget dansk og kendskabet til dansk kultur, mente man, vejen til at opnå ligestilling. En ny skolelov i 1950 åbnede op for, at bogligt stærke elever kunne gå i klasser, hvor dansk efterhånden blev det dominerende undervisningssprog, og hvor eleverne i sidste ende skulle tage en realeksamen, der

lå på niveau med den danske. I 1967 vedtog Folketinget en ny skolelov for Grønland, der gik endnu videre, idet der blev givet mulighed for – dog med forældrenes samtykke – at faget dansk blev indført allerede i 1. kl., mens faget grønlandsk blev udsat til 3. kl. Fra 1961 til 1976 sendtes omkring 1.600 elever efter 6. kl. til et års ophold i Danmark, hvor de boede hos danske plejeforældre og gik i dansk skole.

Og i tiden efter 1950 skulle stort set alle såvel videregående som faglige uddannelser tages under helt eller delvist ophold i Danmark.

Disse ophold gav gode faglige resultater for mange, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det for mange unge havde store omkostninger med frafald, tab af identitet og sociale problemer.

Tidsskriftet Grønland 2/2022

69

EINAR LUND JENSEN

Dette skete i en tid, hvor der blandt unge i Europa opstod en antiautoritær bevægelse, der ikke blot gjorde oprør mod de eksisterende samfundsnormer, men også søgte nye løsninger. Mange unge grønlændere fandt inspiration heri og satte den førte grønlandspolitik til debat med krav om markante ændringer. I forhold til ligestilling var holdningen, at ville man behandle den grønlandske befolkning som ligeberettigede partnere, så måtte man acceptere dem, som de er. I 1969 omdefinerede den senere fremtrædende politiker Moses Olsen forståelsen af ligestilling således, at på samme måde, som udviklingen i Danmark måtte ske ud fra danske forhold, således skulle også udviklingen i Grønland ske ud fra grønlandske forhold. Det var ligestilling!

Denne nye definition af ligestilling skulle vise sig at blive grundlaget for fundamentale forandringer i det dansk-grønlandske forhold.

De nye tanker slog rod i den grønlandske kunst, og som i første halvdel af århundredet blev samfundskritikken og de nye politiske tanker også formuleret og delt gennem kunst, litteratur og teater. I den nye musik, rocken, blev tekster skrevet på grønlandsk, og de nye ideer nåede ikke kun ud til ungdommen, men bredt til befolkningen.

Gennem Aasivik-bevægelsen mødtes folk på sommerlejre og diskuterede politik og samfundsforhold, herunder hvordan man kunne bevare og styrke den grønlandske kultur og det grønlandske sprog.

Også i det mere etablerede politiske liv var der grobund for de nye tanker, og i 1970 inviterede landsrådet repræsentanter for politik, erhverv og foreninger i Grønland til Holsteinsborgkonferencen, navngivet efter den danske betegnelse for stedet for konferencens afholdelse, Sisimiut. Der var her bred enighed om princippet om et mere grønlandsk Grønland, og i en særskilt udtalelse understregede et mindretal bestående af unge deltagere, at deres mål var et mere uafhængigt Grønland.

70

Tidsskriftet Grønland 2/2022

Debatten om og resultatet af afstemningen i Grønland om medlemskab af EF i 1972 blev en afgørende katalysator for den videre proces. Danmark havde i midten af 1960'erne søgt medlemskab af EF, hvilket inkluderede Grønland. Oprindeligt havde landsrådet været positivt, men som den politiske situation i Grønland var forandret og nye folk valgt ind, blev også holdningen til EF forandret.

Et af EF-modstandernes væsentligste argumenter var, at hvis Grønland blev medlem af EF, ville fj rnstyringen ske endnu længere væk, end den allerede gjorde i forvejen, nemlig i Bruxelles, mens man jo netop arbejdede på at få flyttet beslutningsprocessen til Grønland. Desuden var man nervøs for, at den store europæiske fiskeflåde ville sætte sig på ressourcerne i de grønlandske farvande. De grønlandske politikere krævede en separat afstemning i Grønland, men det afviste regeringen. Efter en kort og intens valgkamp stemte 70% af den grønlandske befolkning nej til EF. Som en konsekvens af det grønlandske afstemningsresultat nedsatte Landsrådet et udvalg, Hjemmestyreudvalget, bestående af grønlandske politikere, hvis konklusioner blev fremlagt i et såkaldt forhandlingsoplæg. Derefter nedsatte Folketinget en Hjemmestyrekommission med danske og grønlandske repræsentanter, hvis arbejde mundede ud i en betænkning og et lovforslag om indførelse af hjemmestyre i Grønland. Lov om Grønlands Hjemmestyre blev vedtaget i Folketinget i 1978 og fulgt op af en folkeafstemning i Grønland. Mere end to tredjedele stemte ja, og 1. maj 1979 var Grønlands Hjemmestyre en realitet.

Grønlands Hjemmestyre Med indførelse af hjemmestyre fik Grønland fra 1979 sit eget parlament, Inatsisartut, og sin egen regering, Naalakkersuisut, der inden for Hjemmestyrelovens rammer kunne lovgive og administrere. En række områder blev hjemtaget, i første omgang fx skole- og uddannelsesforhold og kultur, altså områder,

EINAR LUND JENSEN

der havde stået centralt i debatten om et mere grønlandsk Grønland, og hurtigt derefter blev også administrativt og økonomisk tunge områder som erhverv, boliger, transport og sundhedsvæsen hjemtaget.

Udenrigspolitikken var i princippet forbeholdt den danske regering, men grønlandske repræsentanter deltog fast i forhandlinger i fx hvalfangstkommissionen og ved indgåelse af aftaler omkring fiskeriforhold med atlantiske lande. Desuden indgik Grønland efterhånden også – sammen med Danmark – særskilte aftaler om samarbejde med andre lande, eksempelvis en fornyelse af aftalen på forsvarsområdet med USA. I slutningen af

21. juni – årets længste dag – har fra 21. juni 1985 været Grønlands nationaldag, og samme dag hejstes for første gang det grønlandske flag. Nationaldagen og flaget er vigtige symboler på den grønlandske nationale identitet (foto: Tusagassiivik).

I 2004 underskrev landsstyremedlem for udenrigsanliggender Tuusi Motzfeldt sammen med USA’s udenrigsminister Colin Powell og Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller Igaliku-aftalen, der bl.a. slår fast, at Grønland skal høres i alle udenrigsanliggender, der vedrører Grønland. Aftalen blev underskrevet i Tuusi Motzfeldts hjembygd Igaliku (foto: KNR).

Tidsskriftet Grønland 2/2022

71

EINAR LUND JENSEN

1990'erne havde USA planer om at etablere et missilforsvar, der også ville inddrage Thule Air Base. Landsstyret erklærede da, at en udbygning af basens faciliteter ville kræve en ny forsvarsaftale, hvor den grønlandske regering indgik som ligeberettiget partner.

Resultatet blev Igaliku-aftalen fra 2004 mellem Grønland, Danmark og USA, der reelt er en anerkendelse af Grønlands legitime ret til at blive hørt om lokale forhold i forbindelse med sikkerhedspolitiske forhold.

Derudover var grønlandske politikere meget aktive i forbindelse med udvidelse af samarbejdet med andre inuit-samfund gennem Inuit Circumpolar Council (ICC). Det internationale engagement udviklede sig

efterhånden til en kamp for oprindelige folks rettigheder, og ICC og Grønland var drivende kræfter bag FN’s vedtagelse af Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder og oprettelsen af FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folk. Dette arbejde har bidraget til at give Grønland en international placering.

Overførelsen af områder til Grønland gik hurtigere end forventet, ligesom det internationale engagement og aktiviteterne så at sige sprængte rammerne for Hjemmestyreloven. Skulle man videre, måtte der nye rammer til. Initiativet til at erstatte hjemmestyret med nye rammer kom fra grønlandsk side og processen fulgte modellen op til indførelsen af hjemmestyre. Et

Repræsentanter for Inuit Circumpolar Council (ICC) i forbindelse med møde i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk i 2011. Længst til venstre daværende formand for ICC Aqqaluk Lynge, der også har været formand for Inuit Ataqatigiit (IA) og landsstyremedlem, og som er en af de grønlandske politikere, der har været fremtrædende i arbejdet for at fremme oprindelige folks vilkår (foto: ICC).

72

Tidsskriftet Grønland 2/2022

EINAR LUND JENSEN

udvalg udelukkende bestående af grønlandske repræsenterer udarbejdede et udspil til en modernisering af det dansk-grønlandske forhold. Udvalget pegede på behovet for et egentligt partnerskab, altså et danskgrønlandsk samarbejde, der tog udgangspunkt i, at de to lande skulle betragtes som ligestillede partnere. For at dette kunne ske, skulle Grønland have øgede kompetencer under en styreform benævnt som selvstyre. Udvalgets betænkning var grundlaget for diskussionerne i en kommission med danske og grønlandske medlemmer, hvis arbejde i 2009 mundede ud i et forslag til Lov om Grønlands Selvstyre.

Grønlands Selvstyre Lov om Grønlands Selvstyre danner grundlaget for det nuværende forhold mellem Grønland og Danmark. I loven slås det fast, at ”det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten” og at loven bygger på en ”overenskomst mellem Nalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter”.

Bloktilskuddet for allerede hjemtagne områder bibeholdes. Men når Grønlands Selvstyre ønsker at hjemtage yderlige sagsområder, skal Grønland selv sikre finansieringen af disse områder, og således vil indtægterne fra staten på sigt udgøre en stadig mindre del af den samlede grønlandske økonomi. Til gengæld vil indtægter ved udvinding af råstoffer som udgangspunkt tilfalde det grønlandske samfund, idet der dog samtidig skal ske en reduktion af bloktilskuddet.

Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er i medfør af Grundlovens bestemmelser stadig et anliggende for Folketinget og den danske regering, men Selvstyreloven indeholder et kapitel, hvori rammerne for Grønlands muligheder for at kunne agere selvstændigt på dette område fastsættes. Dermed er den praksis, som efterhånden udviklede sig i tiden under hjemmestyre, formaliseret og sikrer Grønland bedre muligheder for at kunne handle selvstændigt i udenrigspolitiske anliggender.

Endelig slår Selvstyreloven fast, at ”beslutning om Grønlands selvstændighed

træffes af det grønlandske folk”. Det er altså helt op til Inatsisartut, Landstinget, og den grønlandske befolkning – fx ved en folkeafstemning – om man ønsker at tage det ultimative skridt at udtræde af Rigsfællesskabet og blive en selvstændig nation.

Det er unægtelig en anden situation end i 1953, hvor Grønland blev inkorporeret i det danske rige efter en dansk folkeafstemning uden grønlandsk deltagelse.

Selvstændighed står da i dag også på dagsordenen hos alle grønlandske partier og i den grønlandske befolkning. I 2016 nedsatte Naalakkersuisut, regeringen, en forfatningskommission, hvis opgave er at udforme et forslag til en forfatning, der kan ligge til grund for en fremtidig selvstændig grønlandsk stat. Det kan virke lidt tidligt at tage så konkret et initiativ, men er omvendt et tegn på, at målet er udstukket, og at man ønsker i god tid at blotlægge og diskutere og dermed forholde sig til fx de juridiske og statsretlige problemstillinger.

Der er mange praktiske og vitale samfundsområder som fx økonomien, det sociale område og uddannelsesområdet, der står øverst i det daglige politiske arbejde i Grønland, men løsningen og udviklingen af disse kan hele tiden ses i lyset af ønsket om at opnå selvstændighed. Dertil kommer nye udfordringer. Således vil den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation efter udbruddet sf krigen i Ukraine givet have indvirkning på denne diskussion, og det er svært at forestille sig, at der ikke også henad vejen vil forekomme andre ting, der vil få indflydelse på den endelige beslutning om selvstændighed. Men spørgsmålet om selvstændighed og dermed forholdet til Danmark og den øvrige omverden er hele tiden aktuelt.

Opsummering Denne gennemgang er en meget generel beskrivelse af, hvordan forholdet mellem Grønland og Danmark har forandret sig gennem de sidste 100 år – fra et forhold mellem koloni og kolonimagt til en relation,

Tidsskriftet Grønland 2/2022

73

EINAR LUND JENSEN

Mødesalen for Inatsisartut, Landstinget. I forbindelse med åbningen af Inatsisartuts sessioner er deltagerne klædt i nationaldragt (foto: Inatsisartut).

der med formuleringen i Lov om Grønlands Selvstyre bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed og respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Spørgsmålet om ligestilling ligger som en rød tråd i denne fortælling, der samtidig tydeligt viser, at processen frem mod det nuværende forhold i hovedsagen er drevet frem af grønlandske kræfter.

I den samfundsdebat, der fra begyndelsen af 1900-tallet fandt sted i Grønland, var det grundlæggende ønske, at Grønland skulle blive en ligestillet del af Danmark, og at grønlænderne skulle blive ligeberettigede borgere i det danske rige. Dette ønske blev formelt opnået med vedtagelsen af en ny dansk grundlov i 1953 og satte gang i en modernisering af det grønlandske samfund ud fra et ønske om at opnå en levestandard, der svarede til forholdene i Danmark, og som i høj grad var styret af 74

Tidsskriftet Grønland 2/2022

danske politikere og embedsmænd, mens hovedparten af den grønlandske befolkning billedligt talt så til fra sidelinjen.

Den opfattelse af ligestilling, der lå til grund herfor, samt de praktiske erfaringer og menneskelige omkostninger, som datidens politik medførte, skabte især i den grønlandske ungdom modstand mod den førte assimilationspolitik. Det mundede ud i en ny opfattelse af begrebet ligestilling, der lagde til grund, at det grønlandske samfund ikke skulle udvikles ud fra danske standarder, men ud fra grønlandske forudsætninger og med grønlandsk kultur og det grønlandske sprog i centrum. Denne nye forståelse af ligestillingsbegrebet blev et paradigmeskifte i forholdet mellem Grønland og Danmark.

På grønlandsk initiativ blev der igangsat en proces, der i 1979 førte til indførelse af Grønlands Hjemmestyre. Landstinget og Landsstyret overtog kompetencen på en lang

EINAR LUND JENSEN

række områder og havde som overordnet mål at ændre retningen henimod Et mere grønlandsk Grønland som overordnet mål og som udgangspunkt for de praktiske løsninger.

Hastigheden af overtagelse af områder fra den danske stat og Hjemmestyrets øgede deltagelse i det udenrigspolitiske arbejde sprængte efterhånden rammerne for hjemmestyreloven, og på ny tog grønlandske politikere initiativ til at revidere det dansk-grønlandske forhold. Resultatet blev indførelse af Grønlands Selvstyre, der bygger på ideen om et ligeværdigt partnerskab mellem Grønland og Danmark, og som åbner op for en grønlandsk beslutning om uafhængighed.

Efterskrift Det kan næppe virke overraskende, at initiativerne til ligestilling er kommet fra grønlandsk side – som udgangspunkt har det først og fremmest været den grønlandske befolkning, der har haft noget at kæmpe for. Den danske stat udviste en manglende tro på, at den grønlandske befolkning kunne gennemføre en udvikling mod et moderne samfund. Og det er nærliggende at antage, at man fra dansk side ikke ønskede at miste kontrollen over Grønland, såvel i kolonitiden som i tiden efter indførelse af den formelle ligestilling.

Det umiddelbart logiske og naturlige næste skridt i den proces, der har fundet sted, synes at være, at Grønland forfølger den ultimative ligestilling, altså uafhængighed. De mulige scenarier frem til en sådan status og spørgsmålet om det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark ligger uden for rammerne af denne fremstilling. Imidlertid har Ulrik Pram Gad i en afhandling fra 2017 fremlagt en række overvejelser over både hvilke knaster og hvilke muligheder, der foreligger, for at Grønland kan nå sit mål – og en diskussion af, hvilke konsekvenser det kan få for Rigsfællesskabet.

Et yderligere skridt mod selvstændighed er imidlertid ikke kun afhængigt af landets indre forhold, men påvirkes også af ydre

omstændigheder. Det blev tydeligt i foråret 2022, da krigen i Ukraine brød ud, og den danske regering på baggrund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation indgik en aftale om et nyt forsvarsforlig med en række danske partier. Grønlands geografiske placering, så at sige, skaber den geopolitiske situation og position, som giver Rigsfællesskabet og dermed Danmark en vigtig rolle inden for både Arktisk Råd og Nato. Det kan måske være den situation, der kan få Danmark ud af sin passive rolle og gå aktivt ind i en diskussion og videre udvikling af både konstruktionen af Rigsfællesskabet og det praktiske samarbejde mellem Rigsfællesskabets tre parter? Èn ting synes dog at være sikker: Grønland vil også fremover være dagsordenssættende i det grønlandsk-danske forhold.

Supplerende litteratur Gad, Ulrik Pram: National identity politics and postcolonial sovereignty games: Greenland, Denmark and the European Union. Meddelelser om Grønland, Man & Society, vol. 43. København 2017.

Gulløv, H.C. (red.): Grønland — den arktiske koloni.

Gads Forlag 2017.

Heinrich, Jens: Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse. Inussuk 2012.

Hermann, Anne Kirstine: Imperiets børn. Lindhardt & Ringhof, 2021.

Jensen, Einar Lund: Grønland og EF. En undersøgelse af EF-debatten og dens sammenhæng med den grønlandske debat om hjemmestyre frem til februar 1975.

Kragestedet, 1977.

Lynge, Augo: Tre hundrede år efter. Atuakkiorfik, Nuuk 1989.

Olsen, Moses: Grønland-Danmark. Ensartethed eller lighed. i: Grønland i fokus (red.: Jan Hjarnø), s.

81-92. Nationalmuseet, 1969.

Rosing Olsen, Tupaarnaq: I skyggen af kajakkerne.

Grønlands politiske historie 1939-79. Atuagkat.

Nuuk, 2005.

Storch, Mathias: En grønlænders drøm. Ilinniusiorfik – Grønlands Skolebogsforlag. Nuuk, 2014.

Sørensen, Axel Kjær: Danmark-Grønland i det 20. århundrede – en historisk oversigt. Nyt Nordisk Forlag. København 1983.

Thisted. Kirsten: Stemmer fra Grønland. Den danske koloni i 1920’erne. Kristeligt Dagblads Forlag, 2021.

Wendel-Hansen, Jens Lei: Grønlands Amt 1953. Aarhus Universitetsforlag, 2019.w

Tidsskriftet Grønland 2/2022

75

Efterlysning: Kan du hjælpe Nationalmuseet?

Familien Stampe Noer fra Græsted på Sjælland overdrog for nyligt et familieklenodie til Nationalmuseet: et historisk vældigt interessant maleri, hvor motivet er en vestgrønlandsk koloni eller bygd.

Stilen kan vi vist godt tillade os at kalde naivistisk. Maleriet er, efter hvad familien kan berette, fra 1800-tallet.

Ifølge familietraditionen skulle kunstneren bag maleriet være en ’tip-tip.. oldefar’, hvis navn er gået i glemmebogen, og som var tømrer i kolonien Sukkertoppen.

Maleriet kan spores tilbage til overkanonér Christian (f. 12.02 1867) og Gunhild Fogelstrøms lejlighed i Gernersgade i København K, hvor det har prydet væggen frem til formentligt 1932. Det er kommet ind i familien via Gunhild Fogelstrøm, der var født Holm, men som (ifølge Naja Mikkelsen) ikke var en datter af den kendte grønlandsfarer, Gustav Holm. Det er, hvad vi véd.

Men er det nu Sukkertoppen, der er vist på maleriet? Vi kan ikke rigtigt få kolonihusenes placering eller landskabet til at passe. Der ses tre hunde med buskede haler på billedet – måske slædehunde – og så må motivet jo være nordligere: fra Sisimiut og nordefter. Hele sceneriet kan være fra en koloni, der siden hen er blevet til en by – der er i hvert fald en bestyrerbolig med have, der har fine bede 76

Tidsskriftet Grønland 2/2022

og havebænk. En kvinde med en kærreagtig barnevogn er på vej derhen. Der ses et kapel, et lille indhegnet gravsted, flagstang med splitflag på en ’bastion’ og bagerst et to-etagers handelshus. Forrest et spækhus, hvor der bliver indhandlet spæk i tøndevis. Mærkeligt nok er der ikke vist en kaj, hvor større skibe kunne lægge til.

Så hvilken by eller bygd kan det være på maleriet, og kan vi komme en datering nærmere? Kan Tidsskriftets kyndige læsere hjælpe os med at opklare mysteriet?

Kontakt gerne via mail forskningsprofessor Bjarne Grønnow, Nationalmuseet (bjarne.gronnow@natmus.dk).

Tidsskriftet Grønland 2/2022

77

Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab Program for efteråret 2022

August

Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer:

Kunstudvalget Aron. Besøg Det Nordatlantiske Hus Odense

Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Det gælder også selskabets arrangementer på Nordatlantens Brygge.

Gæster er velkomne til selskabets arrangementer mod betaling af entré, typisk 40 kr. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign.

Ved arrangementer på Nordatlantens Brygge skal gæster købe billetter via Bryggens hjemmeside Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin inden foredraget. Det koster 50 kr. for alle – både medlemmer og gæster – og kræver ingen tilmelding på forhånd.

Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst.

Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, hvor eventuelle ændringer opdateres. Orientér jer gerne her inden besøg. Medlemmer af Selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail.

Det Nordatlantiske Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C, lørdag d. 13. august 2022 kl. 12. Kun for medlemmer af Det Grønlandske Selskab.

Program Kl. 10: Afgang fra Kbh. H. kl. 10. til Odense St. Herfra 15 minutters gang til Det Nordatlantiske Hus. (Så snart vi kan se den nye køreplan, sender vi det præcise afgangstidspunkt ud).

Kl. 12: Omvisning i Det Nordatlantiske Hus og Det Grønlandske Hus ved John Gitz Holler. John er Gitz Johansens barnebarn og har boet af flere omgange i Grønland.

Kl. 13: Servering af en let anretning og et glas vin + kaffe og kage i husets restaurant.

Herefter mulighed for på egen hånd at besøge den aktuelle udstilling Symbiose.

Praktisk Aron betaler for omvisningen.

Transport og forplejning er for egen regning. Husk du selv skal købe togbillet.

Pris 270 kr. for let anretning + et glas vin + kaffe og kage, som betales direkte til restauranten.

Tidsskriftet Grønland 2/2022 123

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Vi planlægger ikke fælles hjemrejse, da flere formodentlig gerne vil besøge Odenses øvrige tilbud efterfølgende.

For dem der kører selv: Der er parkering for enden af Byens Ø (hvor Nordatlantisk Hus ligger), og den er gratis med p-skive i tre timer.

Tilmelding senest 1. august til Anne-Marie, annemariego@gmail.com eller 5189 4082.

Tilmeldingen indbefatter frokosten, som er forudbestilt og derved bindende. Husk at anføre navn og antal. Max. 30 deltagere, så tilmeldingerne er først til mølle.

Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller nyt hold.

Svindel under Polarstjernen Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 22. september 2022 kl. 19:30

September Studenterforum DGS Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d.

8. september 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende Foredrag annonceres senere.

Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 15. september 2022 kl.

18:30-20:30.

I Det Grønlandske Selskabs læseklub læser vi for at blive klogere på Grønland og for at få gode læseoplevelser. Hver sæson læser vi mindst én helt ny og aktuel bog, mindst én af selskabets egne udgivelser og derudover andre “ældre” udgivelser, som vi udvælger i fællesskab. Medlemmerne skaffer selv de bøger, der læses. Den historiske villa, Kraemer Hus, danner rammen om hygge og snak.

Læs mere på dgls.dk.

Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikkemedlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding er påkrævet.

124 Tidsskriftet Grønland 2/2022

Nils Aage Jensen (privat foto).

Voldsomme anstrengelser og store forventninger: Nåede de frem? Måske ikke helt, men hvad betød det? I denne hvide ørken kunne ingen jo kontrollere, om der blev snydt lidt med beregningerne. Og hjemme ventede hyldest og hæder! Dette er en beretning om bedrag og forbrydelser blandt ishavets helte.

Foredragsholderen er forfatter til tre bøger om polarekspeditioner: Carl, Polarfarer (2010), Amundsen (2011) og endelig Polarsvindlerne (2012), hvoraf sidstnævnte er anledningen til, at selskabet har indbudt Nils Aage Jensen til denne aften.

Arctic/Nuuk Noir Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 27. september 2022 kl.

18:30-20:30.

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Kom med til Grønland via bøgernes verden, når krimi- og spændingsromaner tager os med til hovedstaden Nuuk, andre byer og bygder. Og ind imellem også en nervepirrende tur ud på isen, når der skal til bunds i sager, og mysterier skal opklares. I Arctic/Nuuk Noir læseklubben mødes vi tre tirsdage hen over efteråret/vinteren 2022 i den historiske villa, Kraemer Hus, for at snakke om tre udvalgte bøger indenfor genren. Medlemmerne skaffer selv de bøger, der læses.

Til første møde tirsdag d. 27. september læser vi: Frosne beviser af Nina von Staffeldt

Oktober Studenterforum DGS Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d. 6. oktober 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende Foredrag annonceres senere.

Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.

Drømmen om den firbenede fisk – fossiler, forelskelse og fortvivlelse i Grønland 1930-1968 GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 13. oktober 2022 kl. 18.30.

Arctic/Nuuk Noir Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde man deltager i. Tilmelding (påkrævet) og spørgsmål på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331.

Kunstudvalget ARON. Årsmøde Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 29. september 2022 kl.

19:30 Der vises filmen Aron fra Kangeq, og Sten Rehder, der lavede filmen, vil selv være tilstede og fortælle om filmen, som blev optaget i forbindelse med overførslen/repatrieringen af Arons akvareller til Grønland i 1982. Derefter et let traktement og socialt samvær.

Gentoftenatten i Kraemer Hus Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, fredag d. 30. september 2022 kl.

17:00-21:30.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d.

30. september 2022 kl. 17, hvor vi endnu engang slår dørene op til Gentoftenatten i Kraemer Hus og byder på et tætpakket program af foredrag om Grønland mm. Programmet vil kunne ses på www.dgls.dk og https:// gentoftenatten.dk/, når vi nærmer os.

Eigil Nielsen, Østgrønland, ca. 1937 (foto i familiens eje).

Eigil Nielsen høstede som ung geolog på Lauge Kochs ekspeditioner international hyldest for sine beskrivelser af Østgrønlands forhistoriske fiskefauna.

Men han blev også kastebold i en bitter magtkamp om retten til de stærkt politiserede fossiler, som førte ham ud på et omflakkende ekspeditionsliv præget af personlig og videnskabelig isolation.

Foredragsholder Christopher Jacob Ries er museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George i Thorsminde og forfatter til bogen Magten, Retten og Æren om Lauge Koch sagen – en strid om Grønlands geologiske Tidsskriftet Grønland 2/2022 125

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

udforskning. Han har tillige skrevet adskillige andre bøger og artikler bl.a. om geologi og palæontologi i Grønland.

Der serveres pizza og rødvin mv. fra kl.17.30, pris 50 kr. Gæster er velkomne – entré 40 kr.

Arktisk Festival 2022 Nordatlantens Brygge, Christianshavn, Strandgade 91, 1401 København K, lørdag d. 5. november-søndag d. 6. november 2022.

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 25. oktober 2022 kl.

18:30-20:30.

Oplev en perlerække af aktiviteter, boder, konkurrencer, debatter og fascinerende foredrag, der omhandler rejseoplevelser, kultur og historie. Det bliver to dage, hvor du får mulighed for at udforske alle sider af den arktiske verden – i hjertet af København.

Læs beskrivelsen af læseklubben under første møde i september og mere på www.dgls.dk.

Der er gratis adgang. Programmet bliver publiceret i oktober på arktiskfestival.dk

Til andet møde tirsdag d. 25. oktober læser vi: Mørket under isen af Morten Hesseldahl.

Festivalen er arrangeret af arktiske ildsjæle fra Det Grønlandske Selskab, Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier ved Københavns Universitet, Arctic Friends og Nordatlantens Brygge i samarbejde med Færøernes Repræsentation, Grønlands Repræsentation og Islands Ambassade. Derudover deltager et bredt udsnit af organisationer med fokus på Arktis.

Arctic/Nuuk Noir Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Arctic/Nuuk Noir Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding (påkrævet) og spørgsmål på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331.

Kunstudvalget ARON Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 27. oktober 2022 kl.

19:30

40 år i Grønland på 80 minutter: Fhv. rigsombudsmand 2011-2022, Mikaela Engell GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 10. november 2022 kl. 18.30.

Per Herholdt Jensen viser billeder fra Vestgrønland ”natur – kultur – kunst”.

November Studenterforum DGS Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d.

3. november 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende Foredrag annonceres senere.

Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS. Mikaela Engell (foto: Bureau of Inatsisartut).

126 Tidsskriftet Grønland 2/2022

MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Forhenværende rigsombudsmand (indtil maj 2022) Mikaela Engell vil fortælle om sit arbejde i og for Grønland siden 1980’erne i mange forskellige funktioner: Som gymnasielærer, ministersekretær, chef for Hjemmestyrets Udenrigsdirektorat, Grønlands konsulent i Udenrigsministeriet og til slut Rigsombudsmand 2011-2022. Fokus vil være på den store udvikling, det grønlandske samfund har gennemgået i perioden samt udviklingen i kommunikationen. Mens man tidligere kunne vente en uge eller mere på svar på et brev, får man nu en mail eller Skype 1/2 time efter, man selv har mailet. Og det kan godt være lidt af en pestilens.

Læs beskrivelsen af læseklubben under første møde i september og mere på www.dgls.dk

Der serveres pizza og rødvin mv. fra kl.17.30, pris 50 kr. Gæster er velkomne – entré 40 kr.

Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K, torsdag d. 24. november 2022 kl.

14

Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus

Til tredje møde tirsdag d. 22. november læser vi: Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg.

Arctic/Nuuk Noir Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding (påkrævet) og spørgsmål på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331.

Kunstudvalget ARON. Besøg på Nationalmuseet

Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 17. november 2022 kl.

18:30-20:30.

Anne Bahnson tager os med på Nationalmuseet, hvor vi ser de arktiske udstillinger/ samlinger. Mødested: forhallen ved informationen.

Læs beskrivelsen af læseklubben under mødet i september og mere på dgls.dk.

December Studenterforum DGS

Til mødet torsdag d. 17. november læser vi: Besluttes på mødet i oktober.

Strandgade 102, 1401 København K i Store Mødesal på 2. sal i Det Arktiske Hus, torsdag d.

1. december 2022 kl. 16:30-19. Kun for studerende.

Læseklubben er for alle og gratis for medlemmer af Det Grønlandske Selskab. Ikkemedlemmer betaler 40 kr. pr. møde, man deltager i. Tilmelding er påkrævet.

Foredrag annonceres senere.

Se www.dgls.dk og www.facebook.com/StudenterforumDGS.

Læseklubben, der mødes fast hver tredje torsdag i måneden i Kraemer Hus, er fyldt op. Kontakt sekretariatet på dgls@dgls.dk eller telefon 6160 5331, hvis du ønsker at komme på venteliste eller nyt hold.

Arctic/Nuuk Noir Læseklub i Det Grønlandske Selskab i Kraemer Hus Kraemer Hus, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tirsdag d. 22. november 2022 kl.

18:30-20:30.

Tidsskriftet Grønland 2/2022 127

Rejs til Grønland via bøgernes verden

i Det Grønlandske Selskabs læseklubber

Nyhed! Arctic / Nuuk Noir læseklub

Her læser vi krimi- og spændingsromaner, der foregår i Grønland. Historier der tager os med til hovedstaden Nuuk, andre byer og bygder. Og ind imellem også en nervepirrende tur ud på isen, når der skal til bunds i sager, og mysterier skal opklares.

Vi mødes kl. 18.30 tre tirsdage henover efteråret / vinteren 2022: Tirsdag d. 27. september læser vi: Frosne beviser af Nina von Staffeldt Tirsdag d. 25. oktober læser vi: Mørket under isen af Morten Hesseldahl Tirsdag d. 22. november læser vi: Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg

På vej! Læseklub på Zoom

I vores læseklub på Zoom kan alle deltage, uanset hvor du befinder dig i verden. Her udvælger vi i fællesskab de bøger, vi læser. Har du lyst til at være med, når vi starter op, så tilmeld dig på dgls@dgls.dk / 6160 5331.

Fællesskab og inspiration i et intimt og hyggeligt forum med bogen i centrum er rammen for Det Grønlandske Selskabs læseklubber. Vi læser for at blive klogere på Grønland og for at få gode læseoplevelser. Den historiske villa, Kraemer Hus i Charlottenlund, hvor Det Grønlandske Selskab holder til, danner rammen om hygge og snak.

Medlemmerne skaffer selv de bøger, der læses.

Læseklubberne er for alle. Det er gratis at deltage for medlemmer af Det Grønlandske Selskab, ikke-medlemmer betaler 40 kr. pr. møde. Tilmelding (påkrævet) og info hos Det Grønlandske Selskab: www.dgls.dk / dgls@dgls.dk / 6160 5331 / Felicia Lensborn.

128 Tidsskriftet Grønland 2/2022

Publicering hos Det Grønlandske Selskab?

Send din artikel eller bogmanus til DGS, hvor redaktøren for Tidsskriftet Grønland eller selskabets litterære udvalg læser, vurderer og kommenterer.

Det Grønlandske Selskab udgiver typisk en bog om året og udsender fire numre af Tidsskriftet Grønland om året. Artikler i tidsskriftet når ud til dets mange abonnenter i både Danmark, Grønland og andre lande, og selskabets bøger bliver præsenteret for selskabets mange medlemmer, som har stor interesse for Grønland og Arktis i almindelighed. Bøger bliver også præsenteret til salg ved selskabets møder, festival-deltagelse og lignende.

Redaktøren og det litterære udvalgs medlemmer besidder stor ekspertise og viden om Grønland og det arktiske område, så du kan se frem til kompetent sparring forud for publicering. Selskabet sørger for trykning, distribution til boghandlere, online-salg samt PR og en markedsføringsplan.

Henvend dig gerne til Det Grønlandske Selskabs sekretariat: dgls@dgls.dk/ 6160 5331 / Felicia Lensborn.

Tidsskriftet Grønland 2/2022 129

Kalaallit nunaannut iluaqutaasumik Til gavn for Grønland

I GrønlandsBANKEN arbejder vi aktivt med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling www.banken.gl · Tlf. 701234

Design: Refleksion.info

GrønlandsBANKENimi FN-ip Nunarsuarmi anguniagai suliniutaalu aallupparput

KALAALLIT NUNAANNI NIOQQUTINIK ILLIT PILERSUISUT DIN LOKALE LEVERANDØR I GRØNLAND

LOKALE BUTIKKER

LOKALT ENGAGEMENT

PROJEKT LØSNING

LOGISTIK LØSNING

• Lokale lagre • Lokale muligheder • Lokale løsninger

• Grønlandsk aktieselskab • Medlem af CSR Greenland • Bæredygtig udvikling

• Professionelt back up • Grønlandsk erfaring • Sparringspartner

• Professionelt håndtering • Optimal emballering • Fragtoptimering

STARK Nuuk

Box 140 • 3900 Nuuk Telefon 38 37 70

STARK Qaqortoq

Box 339 • 3920 Qaqortoq Telefon 38 37 30

STARK Aasiaat

Box 99 • 3950 Aasiaat Telefon 38 37 50

STARK Ilulissat

STARK Ilulissat

Box 507 • 3952 Ilulissat Telefon 38 37 60

STARK Aasiaat STARK Sisimiut

STARK Tasiilaq

STARK Tasiilaq

Box 1 • 3913 Tasiilaq Telefon 38 38 10

STARK Sisimiut

Box 469 • 3911 Sisimiut Telefon 38 37 40

130 Tidsskriftet Grønland 2/2022

BESØG OS PÅ FACEBOOK STARKKALAALLITNUNAAT

STARK Nuuk

STARK Kalaallit Nunaat A/S

Medlem af CSR Greenland

STARK Grønland STARK Qaqortoq

Langerak 17 • 9220 Aalborg Ø Telefon 82 52 23 00

Inunnut avatangiisinullu aallussinissamik sammisunut aningaasaliisarpugut Vi investerer i mennesker og miljø

Et stærkt brand over hele verden

KØBES

MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER

Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299 321393 Mobil +299 482693 email: roarc.gl@gmail.com

Tidsskriftet Grønland 2/2022 131

Læs om den nyeste forskning fra Ilisimatusarfik Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2020-21 o grønlandsk teater o fotokunst og fællesskab i grønlandske byer og bygder o grønlandske modeinfluencere o færøske holdninger til Grønland og grønlændere o grønlandsk grammatik o politiske opfattelser af gamle mennesker i Grønland o det gode liv som gammel i Grønland o det grønlandske sundhedsvæsen

Pris: 200 kr.

Bestil bogen i Danmark hos Det Grønlandske Selskab: +45 61 60 53 31 www.greenland.bigcartel.com Bestil bogen i Grønland hos Ilisimatusarfik: +299 38 56 00 www.webshop.uni.gl

132 Tidsskriftet Grønland 2/2022

Strandgade 91 Christianshavn 1401 Kbh. K nordatlantens.dk

UDSTILLING / 21 MAJ — 11 SEP 2022

21 MAJ — 11 SEP 2022

MUTATIONER

DIGTE I TRÆ

Barbara Í Gongini & Hauge Í Gongini Djernis

– skulpturer af Sigurjón Ólafsson

Grønlandsbilleder fra IVIGTUT 1916-1919 af Gunnar Solvang. Fotograferet af Harald Johansen

Harald Johansen rejste i 1916 til Grønland sammen med Jens Jepsen. De to sønderjyder var rømmet fra tysk krigstjeneste og arbejdede tre år i kryolitminen i Ivigtut. Bogen skildrer i tekst og billeder det arbejds- og fritidsliv, som Harald og Jens oplevede i den barske grønlandske verden: Den lange farefulde rejse til Ivigtut, Arsuk Fjord, oplevelser på ekskursioner samt jagt- og sejlture langs kysten til bl.a. nordboruinerne – i et fællesskab med kammeraterne. Bogen rummer en samling af unikke fotografier, der her udgives samlet for første gang.

168 sider Pris: 175 kr.

Medlemspris: 125 kr.

Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com

dgls@dgls.dk 61 60 53 31

Protektor: H.K.H. Kronprins Frederik L.E. Bruuns vej 10 DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 61 60 53 31 dgls@dgls.dk www.dgls.dk