__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 1/MARTS 2021 69. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB

15.03.2021 15.36

Omslag TG1-2021-final-150321.indd 5


Find materiale om Hans Egede i Arktisk Instituts arkiver:

To eksempler på materiale fra 200-års jubilæet i 1921: 1. Relief i gips med bronzemaling. Ukendt kunstner. 2. Postkort. Egede-statuen til højre er fotograferet af Ulf Gad i 1956.

Portrætter af de to første grønlændere, der på Hans Egedes tid kom til Danmark: Poq og Qiperoq. Kunstneren er Bernhardt Grodtschilling, 1724.

Arktisk Institut stiller de historiske samlinger til rådighed for alle – og modtager gerne nye samlinger af arkivalier vedrørende Grønland og det øvrige Arktis. KONTAKT: Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 32 31 50 50, eller arktisk@arktisk.dk

Omslag TG1-2021-final-150321.indd 2

15.03.2021 15.36


INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgives af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 E-mail dgls@dgls.dk www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ SE nr. 19 04 29 28 BankNordik: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: BANODKKK Redaktion Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Telefon 31 77 20 16 E-mail uw@dgls.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter. Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse.

2

J E N S O L E C H R I S T E N S E N:

Forsvaret i Arktis 18

S I G N E L . L I N D B J E RG :

Effekten af USA’s forslag om at købe Grønland: hvordan danske politikeres måde at tale om USA og Grønland forandrede sig 29

B J Ø R N H A RV I G :

Den yderste grænse

32

ASTA MØNST ED:

Ordets magt

42

S N I F F A N D E R S E N N E X Ø, DA N I E L T H O R L E I F S E N &

E I N A R L U N D J E N S E N:

Fortroppen – forsøget med 22 grønlandske børn i 1950’erne

62

L I N E G RO T H N I E L S E N:

Asymmetriske relationer og andetgørelse gør også efterskolelivet i Danmark svært MEDDELELSER F R A DET GRØN L A N DSK E SELSK A B 80

Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a.

Augustinus Fonden, Skibsreder C. Kraemer og Hustru Mathilde Kraemers Grønlandsfond. Grafisk udformning Uffe Wilken Tryk Narayana Press Forsidebillede P571 Ejnar Mikkelsen på sejlads til Carey Øerne og Lancaster Sound. September 2009 (foto: Lars Bøgh Vinther. Forsvarsgalleriet).

Index-1-2021-final.indd 167

15.03.2021 08.44


AF JENS OLE CHRISTENSEN

Forsvaret i Arktis RESUMÉ Forsvaret har en flere hundrede år lang historie i det arktiske område, hvor ikke mindst flåden har udført overvågning og suverænitetshåndhævelse, som stadig er basisopgaven i det arktiske område. Hertil sluttede sig i løbet af 1800-1900-tallet en række civil-militære myndighedsopgaver, bl.a. en stadig mere intensiv fiskeriinspektion. Det arktiske område fik under Anden Verdenskrig en central strategisk betydning for De Allierede i sikringen af konvojruterne og flyforbindelserne fra USA til Europa. Den rolle fik området igen under Den Kolde Krig, men også en ny rolle særligt omkring den atomare afskrækkelse. Umiddelbart efter Den Kolde Krig syntes det arktiske områdes strategiske betydning at aftage. Men den klimatiske og den globale politiske udvikling har afgørende ændret dette billede. Her i det nye årtusinde sker der en drastisk afsmeltning af isen i det arktiske, hvilket bl.a. åbner for nye søveje i det arktiske område, nye muligheder for råstofudvinding mm. Men også åbner for nye globale politiske og økonomiske interesser. Forsvarsministeriet udsendte i 2016 en analyse af Forsvarets opgaveløsning i Arktis, der pegede på en række områder, hvor der var behov for en styrket indsats, og pegede på en række muligheder for denne styrkelse. Arktisanalysen blev fulgt op af en politisk Arktis-aftale om implementering af de tiltag, der var foreslået i analysen. Arktis-analysen og -aftalen har siden 2016 været udgangspunktet for udviklingen af Forsvarets opgaveløsning. Udviklingen i det arktiske område og de senere års skærpede

udvikling blev understreget i forsvarsforliget i 2018, for årene 2018-2023. Forliget styrkede Forsvarets tilstedeværelse og opgaveløsning i Arktis yderligere, men taler også om et dansk militært forsvar i Arktis – en ny forsvarsopgave i Rigsfællesskabet. Den skærpede udvikling understreges også af de senere års risikovurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor Arktis er rykket helt øverst på listen over tjenestens fokusområder. Senest er der i 2021 indgået en aftale om styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten, en ’Arktisk Kapacitetspakke’, der styrker Forsvarets evne til at følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området markant. Men også styrker Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning, fiskerikontrol, klimaovervågning og -forskning mv.

Jens Ole Christensen, f. 1962. Historiker. Siden 1991 museumsinspektør, forsker/seniorforsker ved Tøjhusmuseet/Nationalmuseet/ Krigsmuseet. Ph.d. i historie fra Københavns Universitet 1997. Har arbejdet med museets kerneopgaver indsamling, forskning og formidling. Har forskningsmæssigt primært arbejdet med 1800- og 1900tallets militærhistorie, herunder dansk sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik samt periodens danske forsvar og krige. Har skrevet og bidraget til en række bøger og artikler om disse emner. Arbejder med et større forskningsprojekt om dansk forsvar under Den Kolde Krig og med et forskningsprojekt om Forsvarets nyeste historie i Arktis.

2

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 2

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Forsvaret i Arktis og Arktisk Kommando Arktisk Kommando er rammen om Forsvarets indsats i det arktiske område, og dækker territorielt Grønland og Færøerne og deres respektive farvande. Kommandoen har hovedkvarter i Nuuk i Grønland med et forbindelseselement på Færøerne og forbindelses- og logistikelementer i Danmark. Arktisk Kommando er oprettet i 2012 som et udtryk for en ny sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitisk virkelighed i det arktiske område, som med stigende styrke presser sig på. Både i form af betydelige klimatiske ændringer, men også i form af forholdet mellem kyststaterne i det arktiske område, og hastigt voksende stormagtsinteresse. En virkelighed, som det aflyste besøg af den amerikanske præsident i Danmark i efteråret 2019 mediemæssigt satte fokus på. Men oprettelsen af Arktisk Kommando er også et udtryk for, at det dansk-færøsk-grønlandske rigsfællesskab

tager den nye virkelighed yderst seriøst. Artiklen beskriver dels den sikkerhedspolitiske ramme omkring det arktiske område, dels Arktisk Kommando og dens lange forhistorie.

Arktisk Kommandos lange forhistorie Arktisk Kommando, og de opgaver kommandoen løser, trækker tråde meget langt tilbage i tiden. Et godt sted at begynde fortællingen er ved afslutningen af middelalderen og overgangen til tidlig moderne tid, der i Nordeuropa kan sættes til midten af 1500-tallet. Denne overgang var en voldsom opbrudstid, hvor mange udviklingslinjer krydsede. Den ’kendte verden’ voksede i den nye opdagelsestid og ’nye’ lande og kontinenter blev en del af europæernes verdensbillede – og en del af de europæiske staters øgede rivalisering om territorier og ressourcer. Kalmarunionen mellem de tre skandinaviske lande var endegyldigt opløst, men

Grafisk fremstilling af hovedelementerne i ’Arktisk Kapacitetspakke’ 2021 (grafik: Forsvarsministeriet).

TG-1-2021-1503.indd 3

Tidsskriftet Grønland 1/2021

3

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

unionen mellem Danmark og Norge bestod – herunder de gamle bilande Færøerne, Island og Grønland. Unionen fik, i takt med 1500-1600-tallets europæiske politiske opbrud fra den kristne enhed til suveræne fyrstestater, mere og mere karakter af et moderne europæisk flernationalt monarki. Og der skete en centralisering omkring kongen og de centrale politiske og militære institutioner i København, ikke mindst gennem indførelsen af enevælde i 1660. I løbet af 1500-tallets opbrud blev det en vigtig opgave for kongen at overvåge og håndhæve monarkiets suverænitet og politiske og økonomiske interesser over hele monarkiet og de tilgrænsende farvande. Fiskeri, fangst og handel var i vækst i det enorme arktiske område, og det blev en vigtig opgave for monarkiets flåde, at håndhæve suverænitet og interesser i Arktis, hvor eskadrer og skibe med stigende hyppighed blev sendt på togt. Overvågning og suverænitetshåndhævelse er stadig basisopgaven i det arktiske område, og man kan sige, at alle den moderne kommandos opgaver gradvist er udviklet herfra i de forløbne hen imod fem hundrede år, i takt med udviklingen i det arktiske område og den generelle europæiske og globale udvikling.

Det moderne rigsfællesskab i støbeskeen I 1800-tallet begyndte en ny politisk udvikling i Europa, der omformede de europæiske stater fra enevældige, flernationale monarkier, til demokratiske nationalstater. Det nationale opbrud og demokratiseringen blev en rød tråd i den historiske udvikling – og er det for så vidt endnu. Det danske monarkis dramatiske møde med udviklingen var freden i 1814, der betød, at monarkiet måtte afstå Norge til det svenske monarki. Men afståelsen omfattede ikke det arktiske område Færøerne, Island og Grønland, hvor den politiske udvikling i løbet af 1800-1900-tallet forløb forskelligt.

Færøerne fik eget Lagting i 1854 med begrænsede politiske beføjelser. I 1948 fik Færøerne hjemmestyre, revideret i 2005. Island fik et begrænset selvstyre i 1874, revideret i 1903 og 1915. I 1918 blev Island en suveræn stat i personalunion med Danmark, og i 1944 en selvstændig republik. Grønland fik i 1908 lokale landsog kommuneråd, revideret i 1950/1953. I 1979 fik Grønland hjemmestyre og i 2009 selvstyre. Det moderne rigsfællesskab består således af Danmark, Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland vælger medlemmer til Folketinget, og Færøerne og Grønland har hjemtaget politiske sagsområder som forvaltes af færøske og grønlandske myndigheder. Sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik er et rigsanliggende, men udøves i forståelse mellem de danske, færøske og grønlandske politiske organer og myndigheder.

Den militære tilstedeværelse i Arktis Forsvaret fik i løbet af 1800-1900-tallet en gradvis mere permanent tilstedeværelse i det arktiske område. I anden halvdel af 1800-tallet begyndte flåden en mere regelmæssig besejling af de arktiske farvande, hvor fiskeri, fangst og handel var i stigning. Inspektions- og stationstjeneste blev opgaver for flåden, i første omgang primært med flådens småskibe, efterhånden også større bygget til opgaverne. Til de klassiske opgaver overvågning og suverænitetshåndhævelse kom fra slutningen af 1800-tallet stationstjeneste, der var datidens betegnelse for civil-militære myndighedsopgaver, og en stadig mere intensiv fiskeriinspektion. Hertil sluttede sig fra anden halvdel af 1800-tallet søopmåling, ikke mindst i grønlandske farvande. Første Verdenskrig 1914-1918 vanskeliggjorde forbindelsen med og virksomheden i de arktiske områder. Men efter krigen blev opgaverne taget op igen med fornyet styrke.

4

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 4

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

I mellemkrigsårene blev de første inspektionsskibe bygget til opgaver i arktisk og isfyldt farvand, hvilket udvidede anvendelsesmulighederne betydeligt. Og Søværnets Flyvevæsen begyndte flyvninger til det arktiske område, ikke mindst Grønland, hvor fly gav helt nye muligheder for overvågning og andre opgaver.

Anden Verdenskrig 1939-1945 Danmarks besættelse 9. april 1940 afskar forbindelserne mellem Danmark og Færøerne, Island og Grønland. Umiddelbart efter blev Færøerne og Island udramatisk besat at britiske styrker. Derimod lå spørgsmålet om Grønland mere åbent. Det stod fra starten klart, at USA så med stor alvor på det grønlandske område, som man tillagde afgørende sikkerhedsmæssig betydning for det nordamerikanske kontinent. Efter stærkt pres fra britisk og canadisk side gik USA i begyndelsen af 1941 ind på tanken om at opføre baser i Grønland, der skulle sikre forbindelsen mellem det nordamerikanske kontinent og Storbritannien. På den symbolske dato 9. april 1941 underskrev den danske gesandt i USA, Henrik Kauffmann, der straks efter Danmarks besættelse havde erklæret sig som repræsentant for det frie Danmark, en overenskomst mellem Danmark og USA om Grønlands forsvar. Efter undertegnelsen af Grønlandsoverenskomsten indledte USA et omfattende militært engagement i Grønland. I foråret 1941 begyndte opførelsen af en række flyvestationer, flådestationer, vejrstationer og radio- og radiopejlestationer. Det arktiske område fik i krigsårene en central strategisk betydning for De Allieredes krigsførelse, i sikring af konvojruterne og flyforbindelserne fra USA til Storbritannien; en betydning der vanskeligt kan overvurderes. Blandt de amerikanske baser var flyvestationerne ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Narsarsuaq og flådestationen ved Kangilinnguit (Grønnedal), som stadig er stationer for Arktisk Kommando, om

TG-1-2021-1503.indd 5

Inspektionsskibet Island Falk i begyndelsen af 1900-tallet. Islands Falk, opkaldt efter Islands skjoldfigur i rigsvåbnet, var flådens første egentlige inspektionsskib, bygget til opgaven, dog ikke til sejlads i isfyldte farvande (foto: Forsvarets Bibliotek, Forsvarsgalleriet).

end i stærkt reduceret form. Kangerlussuaq og Narsarsuaq er fortsat lufthavne og det flytrafikale centrum for henholdsvis MidtNordøstgrønland og Sydgrønland. Tilsvarende betydningsfulde var vejrstationer på Grønland, hvorfra det kommende vejr på de europæiske fronter kunne forudsiges med meget stor sikkerhed. Der blev opbygget et net af både amerikanske og danskbemandede vejrstationer. Og der blev fra tysk side gjort ihærdige forsøg på at anlægge stationer. Nordøstgrønland, hvor forsøgene fandt sted, var så godt som ubeboet og kunne kun tildels besejles i få måneder af året. I efteråret 1941 blev der på dansk initiativ etableret en slædepatrulje af stedkendte fangstmænd, der skulle patruljere i og overvåge Nordøstgrønland, bl.a. i samarbejde med den amerikanske kystvagt. Patruljen var flere gange i kamp med personel på tyske vejrmeldestationer og ødelagde et antal af dem. Anden Verdenskrig forandrede permanent det arktiske områdes strategiske betydning globalt set. Men krigsårene forandrede i høj grad også de arktiske rigsdele. Island forlod personalunionen i 1944 som en selvstændig republik. Tidsskriftet Grønland 1/2021

5

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

På Færøerne styrkedes ønsket om selvstændighed, og i Grønland ønsket om, at forlade den isolerede stilling og i stedet blive en del af den moderne vestlige verden.

Den Kolde Krig 1945-1991 Efter Anden Verdenskrig forlod briterne hurtigt Færøerne, ligesom de fleste amerikanske baser og stationer i Grønland blev nedlagt. Men meget hurtigt efter krigen skærpedes modsætningerne mellem øst og vest, og en ny konflikt – Den Kolde Krig – tegnede sig alt mere klart. Det blev vigtigt for Danmark at håndhæve suveræniteten over de arktiske rigsdele. I Danmark blev der i 1945 oprettet et antal marinekommandoer, og under dem en række marinedistrikter, der skulle udgøre den territorielle organisation omkring Søværnets ’landtjeneste’ samt forestå en række opgaver til søs, ikke mindst farvandsovervågnings- og bevogtningsopgaver. I 1946 blev Grønlandske Marinekommando oprettet i Godthåb (Nuuk) som begyndelsen til en territoriel organisation i det arktiske område. I efterkrigsårene startede også en langvarig og meget vanskelig genopbygning af flåden, herunder anskaffelse af skibe og fartøjer til brug i det arktiske område. Også Søværnets Flyvevæsen begyndte en anskaffelse af fly, herunder fly til brug ved flyvning til og i det arktiske, ikke mindst de navnkundige Catalinaamfibiefly. I 1947 blev Luftgruppe Vest oprettet i Vestgrønland og i årene 19511970 var Luftgruppe Øst oprettet i Nordøstgrønland. Begge som ramme om flyvningen i det grønlandske område, som ved Flyvevåbnets oprettelse i 1950 overgik til dette værn. Opgaverne i Grønland var bl.a. overvågning, isrekognoscering, fiskeriinspektion samt eftersøgnings- og redningsopgaver. I sommeren 1950 blev patruljeringen med slædepatruljer i Nordøst og Nordgrønland genoptaget for at håndhæve suveræniteten her. Enheden fik

i 1953 navnet Slædepatruljen Sirius, efter den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund. I 1949 blev Danmark (Rigsfællesskabet) medlem af Atlantpagten og hurtigt derefter af det fælles forsvar NATO, der blev opbygget som svar på truslen fra øst. Danmark var med placeringen som nabo til de nye sovjetiske lydstater og ved adgangsvejene til og fra Østersøen en udsat frontlinjestat, og opbygningen af et forsvar her blev en uhyre krævende opgave. Færøerne og Grønland var derimod placeret i det nordatlantiske område i helt andre sammenhænge. Forsvarets territorielle organisation i det arktiske område blev i starten af 1950’erne udbygget, som et led i en ny ambitiøs forsvarsordning 1950-1951. 1951 blev Grønlands Kommando oprettet, med Grønlands Marinedistrikt underlagt kommandoen. Både kommando og marinedistrikt fik hovedkvarter i Grønnedal (Kangilinnguit). Grønlands Kommando var underlagt Søværnskommandoen i København. Samme år blev Færøernes Marinedistrikt oprettet i Tórshavn, direkte underlagt Søværnskommandoen. Marinedistriktet blev i 1961 til Færøernes Kommando. Forsvarets indsats i det arktiske område var i høj grad knyttet til overvågning og suverænitetshåndhævelse, markering af Forsvarets tilstedeværelse samt myndighedsopgaver, bl.a. fiskeriinspektion og -kontrol, eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning og forureningsbekæmpelse. Grønlands-overenskomsten mellem Danmark og USA fra 1941 blev fornyet i 1951, nu med det fælles NATO-forsvar som en ramme om aftalen. Anden Verdenskrig havde vist det arktiske områdes centrale strategiske betydning og problemstillingerne under Den Kolde Krig fortsatte i samme spor, men også i nye spor som følge af udviklingen særligt omkring den atomare afskrækkelse. Det militære forsvar af Grønland var med 1951-overenskomsten i

6

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 6

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Catalina-fly i Grønnedal i koldkrigsårene. Det navnkundige Catalina-fly var rygraden i Søværnets Flyvevæsens og senere Flyvevåbnets flyvning i Grønland i en lang årrække (foto: Forsvarets Bibliotek, Forsvarsgalleriet).

alt væsentligt overladt til USA, der inddrog Grønland i forsvaret af det nordamerikanske kontinent og i afskrækkelsen af Sovjet. Mere usagt og mere indirekte gjorde et lignende forhold sig gældende omkring Færøerne, der diskret blev inddraget i forsvaret af særligt Storbritannien og i afskrækkelsen. Under hele Den Kolde Krig hørte Danmark på den ene side og Færøerne og Grønland på den anden side, sikkerhedspolitisk og militært nærmest til hver sin verden. Militært hørte Danmark til NATO’s europakommando (SACEUR) og forsvarets fokus var rettet mod truslen fra de østlige styrker i Østersøområdet. Grønland og Færøerne hørte derimod til NATO’s atlanterhavskommando (SACLANT) med hovedkvarter på den amerikanske østkyst og forbindelseslinjerne mellem Nordamerika og Europa som et fokus. I henhold til 1951-overenskomsten etableredes tre amerikanske forsvarsområder

TG-1-2021-1503.indd 7

i Grønland: Thule Air Base, Narsarsuaq Air Base og Sondrestrom Air Base (Kangerlussuaq). Naval Station Groennedal (Kangilinnguit) blev overdraget til Danmark, men med amerikansk brugsret. Thule-basen blev i starten af 1950’erne betydeligt udbygget, og blev en del af den vestlige afskrækkelse med atomvåben, der med langtrækkende bombefly fra en række baser kunne rettes mod mål i Sovjet. Hertil kom i starten af 1960’erne en rolle som en del af en radarvarslingskæde, der skulle varsle om sovjetiske missilangreb mod det nordamerikanske kontinent. Det blev suppleret af en kæde af radarstationer tværs over Grønland. Også på Færøerne blev der opført flere radar- og kommunikationsanlæg samt navigationssystemer, der indgik i den vestlige afskrækkelse og varsling. Materielmæssigt blev der i starten af 1960’erne taget et stort skridt med bygningen af fire store helikopterbærende inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen, der var bygget til sejlads i arktiske og isfyldte Tidsskriftet Grønland 1/2021

7

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

farvande. De blev suppleret med et femte i 1970’erne. Men indførelsen af 200-sømilegrænser i slutningen 1970’erne ændrede vilkårene for overvågning og fiskerinspektion – og afledte opgaver. Og den generelle udvikling stillede øgede krav til søredning og miljøindsats. Fra midten af 1980’erne begyndte bygningen af fire nye, større inspektionsskibe, der indgik i flådens tal i årene 1991-92 og afløste de ældre inspektionsskibe. Samtidigt begyndte overvejelserne om en fornyelse af kuttermateriellet, der efter en langvarig proces mundede ud i to, senere tre større inspektionsfartøjer, der indgik i flådens tal i årene 2008-2009 og 2016.

Fornyet fokus på Arktis Umiddelbart efter Den Kolde Krig synes Færøernes og Grønlands og det arktiske områdes strategiske betydning at aftage. På Grønland blev den amerikanske tilstedeværelse indskrænket til Thule-basen, mens øvrige baser og anlæg blev nedlagt, hvilket også skete på Færøerne. Men den klimatiske og den globale politiske udvikling har afgørende ændret dette billede. Her i det nye årtusinde sker der en drastisk afsmeltning af isen i det arktiske, hvilket bl.a. åbner for nye søveje i det arktiske område, nye muligheder for råstofudvinding, krydstogtsturisme og ændring af fiskeriet. Men også åbner for nye globale politiske og økonomiske interesser. I denne sammenhæng måske mest markant, at Rusland siden det nye årtusindes start har store interesser og territorielle krav i Det Arktiske Ocean. Krav som man gentagende gange har understreget ved magtdemonstrationer i Arktis, og antydninger af, at man fra russisk side ikke nødvendigvis vil respektere FN’s kompetence på området. I erkendelse af de ændrede grundvilkår i Arktis blev der i august 2006 etableret en fælles dansk-grønlandsk arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et forslag til en arktisk strategi for Rigsfællesskabet. I arbejdsgruppens forslag i maj 2008 slog den fast, at

Forsvarets overordnede indsats i Grønland var suverænitets- og myndighedsopgaver, hvilket var udgangspunkt for at løse Forsvarets øvrige opgaver her. Udgangspunktet var overvågning, der var grundlaget for suverænitetshævdelse og afvisning; en overvågning der havde en sådan intensitet, at der kunne opbygges et normalbillede af aktiviteterne, og at afvigelser herfra kunne konstateres – og at ulovligt ophold ikke kunne foregå systematisk eller uobserveret over en længere periode. Sideløbende med suverænitetshævdelsen på søterritoriet blev der udført farvandsovervågning og fiskeriinspektion. Hertil føjede arbejdsgruppen, at Forsvarskommissionen af 2008 skulle fremsætte forslag til udviklingen af Forsvarets opgaveløsning i Arktis i de kommende år, i lyset af udviklingen i de arktiske egne, herunder på energi-, råstof- og forsyningsområdet samt den geopolitiske udvikling i øvrigt.

Forsvarskommission og arktisk strategi Forsvarskommissionen af 2008 tog, som et markant udtryk for det arktiske områdes hastigt voksende sikkerhedspolitiske og økonomiske betydning, Arktis op til overvejelse. Kommissionen foreslog i sin beretning i 2009 en styrkelse af indsatsen, ikke mindst at samle Grønlands Kommando og Færøernes Kommando i en ny arktisk kommando i Grønland. Forsvarskommissionens forslag blev fulgt op i forsvarsforliget i 2009, for årene 2010-2014. Her pegede den politiske forligskreds bag forliget på det arktiske områdes stigende internationale betydning, som følge af de klimatiske forandringer, og der blev fastsat en række initiativer, der forstærkede Forsvarets opgaveløsning i Arktis. Som det nok væsentligste initiativ blev det i forliget bestemt, at Forsvarets arktiske kommandostruktur skulle styrkes ved, at de to eksisterende kommandoer skulle samles i en ny

8

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 8

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Fregatten Peter Willemoes i Grønland i sommeren 2019. Kampskibe fra Søværnet har inden for de seneste år opholdt sig i perioder i arktisk farvand (foto: 2. Eskadre, Søværnet, Forsvarsgalleriet).

værnsfælles arktisk kommando, hvilket skete i 2012. Samtidigt blev det i aftalen bestemt, at Forsvarets evne til at kunne gennemføre operationer i arktisk miljø skulle styrkes gennem etablering af en arktisk indsatsstyrke, som situationsbestemt kunne etableres og sammensættes af eksisterende enheder med arktisk kapacitet fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Opbygningen af en styrke, som med kort varsel skal kunne deployeres til Arktis med henblik på, i afgrænsede perioder og geografiske områder, at kunne styrke indsats i området, pågår; styrken benævnes nu Arktisk Beredskabsstyrke. Endelig blev det bestemt, at der skulle foretages en omfattende analyse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Denne analyse forelå i 2016. Danmark, Grønland og Færøerne udsendte i august 2011 en samlet strategi

TG-1-2021-1503.indd 9

for Arktis for tiårsperioden 2011-2020. Strategien tog ikke mindst udgangspunkt i de klimatiske forandringer, der åbnede for en ny økonomisk og politisk situation, og stillede de arktiske og det globale samfund over for både nye udfordringer og nye muligheder. En central præmis var, at øget økonomisk aktivitet og en fornyet geopolitisk interesse for Arktis medførte en række centrale udfordringer i forhold til sikring af en stabil, fredelig og sikker region præget af dialog, forhandling og samarbejde. Klimaændringerne og den teknologiske udvikling åbnede samtidig nye muligheder for Arktis, bl.a. i form af øget adgang til udvinding af olie, gas og mineraler, men også nye skibsruter til fragtsejlads mellem verdensdelene. Strategien slog fast, at Rigsfællesskabets sikkerhedspolitiske tilgang til Arktis tog udgangspunkt i en overordnet målsætning om at forebygge konflikter, undgå militarisering af Arktis, Tidsskriftet Grønland 1/2021

9

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

og aktivt at medvirke til at bevare Arktis som en region præget af tillid, samarbejde og partnerskaber til fælles gavn. Som Forsvarets hovedopgaver pegede strategien på suverænitetshåndhævelse og overvågning, og på de initiativer, der var taget med forsvarsforliget i 2009.

Arktisk Kommando og Forsvarsministeriets Arktis-analyse Grønlands Kommando og Færøernes Kommando blev i 2012 sammenlagt som Arktisk Kommando for at styrke Forsvarets arktiske kommandostruktur. Arktisk Kommando er en værnsfælles operativ kommando, der territorielt dækker Færøerne og Grønland og deres respektive farvande. Kommandoen har hovedkvarter i Nuuk i Grønland med et forbindelseselement på Færøerne og forbindelses- og logistikelementer i Danmark, og med personel fra alle tre værn,

forsvarets styrelser samt civile. Hvor de to gamle kommandoer havde været en del af Søværnets kommandostruktur, blev Arktisk kommando værnsfælles og placeret på et højere niveau i det militære kommandosystem. Chefen for Arktisk Kommando er Forsvarschefens nærmeste rådgiver vedrørende forhold i Grønland og på Færøerne samt generelle arktiske forhold relateret til Forsvaret. Han refererer således direkte til forsvarschefen. Ved kommandoens oprettelse var det tanken, at den skulle være ramme om en opgaveløsning som beskrevet i den arktiske strategi i 2011. Men endnu engang tog den globale udvikling en ny retning. Ruslands hårdhændede intervention i Ukraine i foråret 2014, og ikke mindst den russiske erobring af den ukrainske halvø Krim, sendte chokbølger gennem verden. Udviklingen skabte fornyet frygt for, at Rusland ville tage sig selv til rette

Arktisk Kommandos hovedkvarter på havneområdet i Nuuk (foto: Forsvarsgalleriet).

10

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 10

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

i andre omtvistede områder, f.eks. omkring de nationale mindretal i de baltiske lande – eller i Arktis. Forsvarsministeriets analyse af Forsvarets opgaveløsning i Arktis forelå i 2016, og pegede på en række områder, hvor der var behov for en styrket indsats, og pegede på en række muligheder for denne styrkelse. Analysen blev indledt med en meget præcis beskrivelse af vilkårene i det arktiske område. Det blev fremhævet, at Forsvarets opgaveløsning i Arktis er udviklet over adskillige årtier, og bygger på et solidt erfaringsmæssigt fundament. Indsatte operative enheder udgøres af specialiserede kapaciteter, som er målrettet de særlige krav, der følger af de udfordrende arktiske vilkår. Fælles for alle opgaver er, at de løses under forhold, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold. Det drejer sig bl.a. om begrænset infrastruktur og udfordrende geografiske og klimatiske forhold – herunder store afstande og ekstreme vejrog farvandsforhold – samt en forholdsvis lille og spredt befolkning. Dernæst fastslog analysen, at opgaverne i Arktis omfatter suverænitetshåndhævelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljøopgaver og støtte til det civile samfund. Opgaver relateret til eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø og støtte til det civile samfund er i varierende omfang hjemtaget af Færøerne og Grønland, hvorimod varetagelse af forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold er rigsanliggender, der ikke kan hjemtages af Færøerne og Grønland inden for Rigsfællesskabets rammer. Forsvaret har således ansvaret for håndhævelsen af suveræniteten i hele Rigsfællesskabet. Analysen pegede på, at opgaveløsningen hensigtsmæssigt kunne styrkes i tre hovedspor: 1) Styrket overvågning af det arktiske område, 2) styrket kommando, kontrol og kommunikation, der lidt populært sagt betyder at styrke en militær enheds evne til at overvåge, kontrollere og operere i et givet område, samt 3) operative indsatsenheder,

TG-1-2021-1503.indd 11

altså styrker, der kan operere i området. Arktis-analysen blev fulgt op af en politisk Arktis-aftale i december 2016 om implementering af de tiltag, der var foreslået i analysen. Arktis-analysen og -aftalen har siden 2016 været udgangspunktet for udviklingen ved Arktisk Kommando og opgaveløsningen i det arktiske område, men også for en række nye tiltag i det arktiske område.

Sikkerhedspolitisk strategi, forsvarsforlig og risikovurderinger Regeringen udgav i 2018 en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for årene 20192020. I den kortfattede omtale af Arktis hedder det lidt sammenbidt, at det er en afgørende prioritet for regeringen, at Kongeriget Danmark som en stærk partner i det arktiske samarbejde fortsat arbejder for, at Arktis forbliver et lavspændingsområde. Men det påpeges også, at regeringen nøje følger udviklingen i de mar­kante og stigende geopolitiske interesser i regionen; i særdeleshed den fortsatte russiske militære udbygning, som bl.a. inklude­rer genopbygning og udvidelse af fremskudte baser på de russiske øer i Det Arktiske Ocean samt igangværende forberedelser til udstationering af taktiske kampfly. NATO har et øget fokus på Nordatlanten, og vi skal sammen med vores partnere og allierede forholde os til udviklingen i Arktis og Nordatlanten, hedder det. Udviklingen i det arktiske område og det skærpede forhold mellem NATO-landene og Rusland blev understreget i forsvarsforliget i 2018, for årene 2018-2023, der styrkede Forsvarets tilstedeværelse og opgaveløsning i Arktis yderligere. Tonen i afsnittet om Arktis er også markant skærpet, hvor der tales om øget militær aktivitet i området, underforstået russisk. Og der tales om forsvar i Arktis, underforstået et dansk militært forsvar – en ny forsvarsopgave i Rigsfællesskabet. Men det understreges også, nærmest lidt besværgende, at det er en prioritet at fastholde Arktis som et lavspændingsområde. Tidsskriftet Grønland 1/2021

11

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Den skærpede situation afspejler sig også i Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurderinger. Efterretningstjenesten udgiver årligt en efterretningsmæssig risikovurdering, der er en aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Rigsfællesskabets sikkerhed; lidt firkantet sagt en beskrivelse af de trusler og farer, som efterretningstjenesten vurderer at man står over for. I risikovurderingen i 2019, der udkom i november dette år, var Arktis rykket helt øverst på listen over tjenestens fokusområder. Efterretningstjenestens vurderinger for 2019 og 2020 fastslår som udgangspunkt, at de arktiske stater fortsat samarbejder om regionale spørgsmål. Men til trods for et fælles ønske om, at holde Arktis fri for sikker­hedspolitiske uoverensstemmelser, er der et stigende militært fokus på området, i form af sikkerhedspolitiske modsætninger mellem særligt Rusland og USA, men også Kina, som øger spændingsniveauet. Særligt Rusland styrker sine militære kapaciteter, hvilket har ført til, at flere andre arktiske kyststater tilsvarende begynder at styrke deres. Efterretningstjenesten peger på, at udviklingen også vil påvirke Rigsfællesskabets manøvrerum i Arktis. Det er sandsynligt, at det i stigende grad vil blive udfordrende at balancere hensynet til allierede og forsvaret af strategiske interesser imod ønsket om, at holde fast i ambitionen om et lavt spændingsniveau. Efterretningstjenesten vurderer, at Ruslands militære opbygning i Arktis er defensivt motiveret, men i stigende grad rummer elementer, der også kan anvendes til offensive operationer. Fra baser i det arktiske område vil russiske kampfly kunne fastholde luftoverlegenhed langt ude over Det Arktiske Ocean. I en eskalerende krise vil kampflyene udgøre en trussel mod vestlige orlogsskibe i farvandet mellem Grønland og Norge samt militære mål i Grønland, herunder Thule-basen. Ligeledes har Rusland bl.a. bygget nye isbrydere,

arktiske missilbevæbnede patruljeskibe, radarstationer og kyst- og luftforsvar i det arktiske område. I december 2019 anmodede Udenrigsministeriet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at udarbejde en analyse af de nye sikkerhedsmæssige dynamikker i Arktis samt at fremsætte konkrete anbefalinger til håndtering af disse i Rigsfællesskabets sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik. DIIS’s analyse og anbefalinger forelå i juni 2020 i udredningen ”Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark”. Udredningen har fokus på perioden efter Rigsfællesskabets nuværende arktiske strategi, der løb frem til 2020, og må ses som et bidrag til formuleringen af en ny strategi. Overordnet peger DIIS på, at den øgede stormagtsrivalisering mellem Rusland, Kina og USA sætter Rigsfællesskabet i en vanskelig situation. Den sikkerhedsmæssige lavspænding i Arktis, som man tidligere har draget fordel af, er nu under pres. Det er i Rigsfællesskabets interesse at værne om de institutioner og relationer, der har gjort lavspændingen mulig. Men samtidigt må man også forholde sig til de nye sikkerhedsmæssige dynamikker i Arktis, herunder at imødegå bekymrende russisk og kinesisk adfærd. Men også håndtere de amerikanske reaktioner på russisk og kinesisk adfærd, og ikke mindst de nye amerikanske krav og forventninger til dansk opgaveløsning i regionen.

Arktisk Kapacitetspakke 2021 Det seneste skridt i udviklingen omkring Arktis er, at der i februar 2021 er indgået en aftale om styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten, mellem et bredt politisk flertal i Folketinget; en aftale omtalt som en ’Arktisk Kapacitetspakke’. Det hedder i aftalen, at man er enige om, at Danmark, Færøerne og Grønland har et særligt forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar i

12

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 12

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Challenger-fly fra Flyvevåbnet ved Station Mestersvig 2011. Der er normalt et Challenger-fly i Arktis et antal dage hver måned, hvor det løser overvågnings- og inspektionsopgaver mm. (foto: Søværnet, Forsvarsgalleriet).

Arktis og Nordatlanten, som man skal leve op til. Med kapacitetspakken styrkes Forsvarets evne til at følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området markant, hedder det. Det understreges også, at opgaverne skal løses i tæt dialog og samarbejde med USA og andre nære allierede kyststater, med forankring i NATO; en diskret understregning af den skærpede situation. Endelig fremhæves det, at den styrkede indsats i Arktis og Nordatlanten skal give både militær og civil nytte. Kapacitetspakken skal således også styrke Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning, fiskerikontrol, klimaovervågning og -forskning mv. Implementeringen af aftalen medfører anskaffelser for 1,5 mia. kr. og afledte driftsudgifter for 300 mio. kr. årligt.

TG-1-2021-1503.indd 13

De konkrete tiltag i pakken er, at der investeres i højteknologiske kapaciteter, der skal styrke overvågningen i Nordatlanten, sikre en bedre integration og analyse af overvågningsdata, samt nye ubemandede kapaciteter i form af satellitter og droner til at overvåge de store hav- og landoverflader i Arktis og i Nordatlanten. Kapaciteterne imødekommer ønsker fra NATO til Danmark, der specifikt har efterspurgt langtrækkende overvågningsdroner med signalindhentningskapacitet og en luftvarslingsradar på Færøerne, hedder det. Helt konkret er der bl.a. tale om anlæggelsen af en radarstation på Færøerne, anskaffelse af forskellige typer droner og udnyttelse af satellitovervågning til overvågning i det arktiske land- og havområde, samt kystradar i visse områder. Som noget helt nyt skal der, i samarbejde med Tidsskriftet Grønland 1/2021

13

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

de grønlandske myndigheder, opbygges en ny forsvarsuddannelse med værnepligtslignende indhold i Grønland, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland.

Arktisk Kommandos aktuelle opgaver Skematisk kan man sige, at Arktisk Kommando i dag løser følgende hovedopgaver: • Overvågning og suverænitets- håndhævelse • Militært forsvar af Grønland og Færøerne • Fiskeriinspektion og -kontrol • Eftersøgnings- og rednings tjeneste • Miljøovervågning og forureningsbekæmpelse • Søopmåling • Støtte til civile myndigheder og det civile samfund En del af opgaverne løses i tæt samarbejde med civile myndigheder, bl.a. Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre og Færøernes og Grønlands Politi. Som man kan se, er opgaverne på den ene side formet af hen imod fem hundrede års udvikling i det arktiske område, på den anden side af den aktuelle klimatiske og globale politiske udvikling. Særligt skal man lægge mærke til opgaven ”militært forsvar”, som er en markant ny – og gammel – opgave. Inden for de seneste år kan man således pege på, at danske kampskibe har opholdt sig i perioder i arktisk farvand, og at en del af de nye F-35 kampfly, der er under levering, forberedes til at kunne operere fra flyvepladser i det arktiske område. Man kan også pege på de mange nye opgaver, der i de kommende år vil følge med den arktiske kapacitetspakke fra 2021.

Arktisk Kommandos stationer og enheder Arktisk Kommando Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk. Hovedkvarteret planlægger, gennemfører og kontrollerer alle styrker indsat i opgaveløsning i kommandoens ansvarsområde. Kommandoen planlægger ligeledes det militære forsvar af Grønland og Færøerne. Arktisk Kommando er i gang med at opbygge en reservestyrke med reservepersonel fra værnene og frivillige fra det danske hjemmeværn, der i givet fald skal kunne forstærke kommandoen og sikre robusthed og udholdenhed. Grønland Station Kangerlussuaq Stationen ligger på flyvepladsen i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i Sydvestgrønland og er hjemsted for Luftgruppe Vest. Station Nord Stationen ligger i Nordgrønland og kan beflyves. Station Daneborg Stationen ligger i Østgrønland og er hovedkvarter for Slædepatruljen Sirius. Station Mestersvig Stationen ligger i Østgrønland og kan beflyves. Stationen var i årene 1955-1970 i sommermånederne hjemsted for Luftgruppe Øst. Station Grønnedal Stationen ligger i Sydgrønland og kan besejles. Stationen var 1951-2012 hjemsted for Grønlands Kommando og var marinestation/ flådestation. Thule Air Base Forbindelseselement. Færøerne Station Tórshavn Forbindelseselement.

14

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 14

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Slædepatruljen Sirius patruljerer i vinterperioden med slædepatruljer i det store Nordøst- og Nordgrønland, der stort set er ubeboet. Sirius har siden 1950 patruljeret og overvåget og håndhævet Rigsfællesskabets suverænitet her. Patruljen er navngivet Sirius, efter den klareste stjerne i stjernebilledet Store Hund (foto: Søværnet, Forsvarsgalleriet).

Danmark Flyvestation Aalborg Logistikelement.

stationeret i Grønland. Skibe og fartøjer er i operativ kontrol af Arktisk Kommando, når de løser opgaver i området.

København Forbindelseselement.

Fly fra Flyvevåbnet Der er normalt et Challenger-fly i Arktis et antal dage hver måned. Flyet indgår i Luftgruppe Vest i Kangerlussuaq, og er i operativ kontrol af Arktisk Kommando, når det løser opgaver i området.

Enheder Slædepatruljen Sirius Patruljerer i vinterperioden med slædepatruljer, og i sommermånederne med små fartøjer, i det enorme Nordøst- og Nordgrønland, der stort set er ubeboet. Skibe fra Søværnet Der er normalt et inspektionsskib af Thetis-klassen ved Grønland og et ved Færøerne. De tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen er permanent

TG-1-2021-1503.indd 15

Arktisk Beredskabsstyrke (forstærkning) Der er i de senere år opbygget en Arktisk Beredskabsstyrke, der består af enheder fra det samlede totalforsvar, der uddannes og udrustes med henblik på mulig indsættelse i det arktiske område.

Tidsskriftet Grønland 1/2021

15

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Den arktiske virkelighed Tjenesten i Arktis er barsk og farlig, og den moderne indsats er ikke forløbet uden tab. Her kan nævnes, at i 1948 forliste kutteren Alken og i 1957 kutteren Ternen, begge ved Grønland. Ved begge forlis omkom hele besætningen. I 1963 forliste et Catalina-fly i Grønland og hele besætningen omkom. Og i 1996 forulykkede et Gulfstream-fly på Færøerne. Hele besætningen og en række passagerer omkom, bl.a. forsvarschefen. Der er et antal mindesmærker inden for Arktisk Kommandos område, der vidner om de smertelige tab.

Litteraturhenvisninger Den overordnede sikkerhedspolitiske udvikling kan følges i Dansk udenrigspolitiks historie, særligt: Bo Lidegaard Overleveren 1914-1945 (2006), Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume I blokopdelingens tegn 1945-1972 (2006) og Nikolaj Petersen Europæisk og globalt engagement 1973-2006 (2006). Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer (red.) Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45 (2002) samt John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume (red.) Den Kolde Krig og Danmark [Gads koldkrigsleksikon] (2011) indeholder en række artikler om Færøerne og Grønland under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. De er sammen med Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.) Kold krig. 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland (2013) (https:// slks.dk/fileadmin/publikationer/Kulturarv/ Kold_Krig_2014.pdf) gode oversigter. Grønlandsoverenskomsterne 1941 og 1951 behandles perspektiverende i: Bo Lidegaard I Kongens Navn. Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958 (1996). En central udredning om koldkrigsårene er: Dansk Udenrigspolitisk Institut Grønland

under den kolde krig. Dansk og amerikansk sikkerhedspolitik 1945-68 (1997). Professor Nikolaj Petersen har i en række arbejder, bl.a. i Dansk Udenrigspolitisk Årbog/Danish Foreign Policy Yearbook, skarpe analyser af arktiske spørgsmål, f.eks. Grønland i dansk sikkerhedspolitik, Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1987 (1988), Grønland i global sikkerhedspolitik Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (1992) og Arktis – den nye dimension i dansk sikkerhedspolitik Tidsskrift for Søvæsen 5/2008 (2008). Flådens ældre historie og indsatsen i Arktis kan følges i Den danske flådes historie, særligt: Jørgen H. Barfod Christian 3.s flåde (1995), Niels M. Probst Christian 4.s flåde (1996) og Jørgen H. Barfod Niels Juels flåde (1997). Per Herholdt Jensen har skrevet en række indlevende bøger om særligt Søværnets indsats i Arktis, med vægt på Grønland, senest Støt kurs. Flåden ved Grønland i 275 år. Grønlands Kommando i 60 år (2011), der også indeholder henvisninger til hans øvrige bøger. Gode beskrivelser af den nyere historie findes i: Jørgen Lyng m.fl. Ved Forenede Kræfter. Forsvarets øverste militære ledelse (2000), R. Steen Steensen, G. Honnens de Lichtenberg og M. Friis Møller (red.) Flåden gennem 450 år (1961) og M. Friis Møller og E.J. Overbye (red.) Flyvevåbnet. Historie og udvikling (1966). Arbejdsgruppen for en arktisk strategis forslag Arktis i en brydningstid. Forslag til strategi for aktiviteter i det arktiske område (2008) findes online (https://www.ft.dk/ samling/20091/almdel/NPA/bilag/18/827503. pdf) ligesom Kongerigets strategi Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 (2011) (https://um.dk/da/udenrigspolitik/ lande-og-regioner/arktisk-portal/arktiskstrategi/) og regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-2020 (2018) (https:// um.dk/da/udenrigspolitik/aktuelle-emner/ udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2019-20/).

16

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 16

15.03.2021 09.39


JENS OLE CHRISTENSEN

Dansk Institut for Internationale Studiers udredning ved Mikkel Runge Olesen m.fl. Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark (2020) findes ligeledes online (https://pure. diis.dk/ws/files/3502260/Nye_sikkerhedspolitiske_dynamikker_i_Arktis_2_DIIS_rapport_2020.pdf).

Danish Foreign Policy Yearbook/Danish Foreign Policy Review findes ligeledes online fra 2004 og frem (https://www.diis.dk/ publikationer?key=yearbook).

Forsvarsaftalerne 2004, 2009, 2012 og 2018, Forsvarskommissionen 2008 (2009) og Forsvarsministeriets Arktis-analyse (Forsvarsministeriet Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis udredning (2016)) og arktis-aftalerne 2016 og 2021 findes online (via Forsvarsministeriets hjemmeside (https://www.fmn.dk)). Forsvarets Efterretningstjenestes Efterretningsmæssig risikovurdering findes online (https://fe-ddis.dk/da/ produkter/Risikovurdering/risikovurdering/).

Inspektionsskibet Vædderen og inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og Tulugaq ved Grønland i 2008 (foto: Søværnet, Forsvarsgalleriet).

TG-1-2021-1503.indd 17

Tidsskriftet Grønland 1/2021

17

15.03.2021 09.39


KALAALLIT NUNAANNI NIOQQUTINIK ILLIT PILERSUISUT DIN LOKALE LEVERANDØR I GRØNLAND

LOKALE BUTIKKER

LOKALT ENGAGEMENT

PROJEKT LØSNING

LOGISTIK LØSNING

• Lokale lagre • Lokale muligheder • Lokale løsninger

• Grønlandsk aktieselskab • Medlem af CSR Greenland • Bæredygtig udvikling

• Professionelt back up • Grønlandsk erfaring • Sparringspartner

• Professionelt håndtering • Optimal emballering • Fragtoptimering

STARK Nuuk

Box 140 • 3900 Nuuk Telefon 38 37 70

STARK Qaqortoq

Box 339 • 3920 Qaqortoq Telefon 38 37 30

STARK Aasiaat

Box 99 • 3950 Aasiaat Telefon 38 37 50

STARK Ilulissat

STARK Ilulissat

Box 507 • 3952 Ilulissat Telefon 38 37 60

STARK Aasiaat STARK Sisimiut

STARK Tasiilaq

STARK Tasiilaq

Box 1 • 3913 Tasiilaq Telefon 38 38 10

STARK Sisimiut

Box 469 • 3911 Sisimiut Telefon 38 37 40

BESØG OS PÅ FACEBOOK STARKKALAALLITNUNAAT

STARK Nuuk

STARK Kalaallit Nunaat A/S

Medlem af CSR Greenland

STARK Grønland STARK Qaqortoq

Langerak 17 • 9220 Aalborg Ø Telefon 82 52 23 00

84

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 84

15.03.2021 09.40


Kalaallit nunaannut iluaqutaasumik Til gavn for Grønland

I GrønlandsBANKEN arbejder vi aktivt med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling www.banken.gl · Tlf. 701234

Design: Refleksion.info

GrønlandsBANKENimi FN-ip Nunarsuarmi anguniagai suliniutaalu aallupparput

KØBES

MALERIER – BILLEDER M.M. MED RELATION TIL GRØNLAND. KONTAKT KUNSTHANDLER

Roar Christiansen Box 348, 3900 Nuuk Telefon +299321393 www.galleri.gl email: roarc.gl@gmail.com

TG-1-2021-1503.indd 85

Tidsskriftet Grønland 1/2021

85

15.03.2021 09.40


Læs om den nyeste forskning fra Ilisimatusarfik Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2020-21 o grønlandsk teater o fotokunst og fællesskab i grønlandske byer og bygder o grønlandske modeinfluencere o færøske holdninger til Grønland og grønlændere o grønlandsk grammatik o politiske opfattelser af gamle mennesker i Grønland o det gode liv som gammel i Grønland o det grønlandske sundhedsvæsen

Pris: 200 kr.

Bestil bogen i Danmark hos Det Grønlandske Selskab: +45 61 60 53 31 www.greenland.bigcartel.com Bestil bogen i Grønland hos Ilisimatusarfik: +299 38 56 00 www.webshop.uni.gl

86

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 86

15.03.2021 09.40


Den grønne kasse - Min Nordatlantiske Barndom

Biografi af Margaret Foverskov Medrivende og humoristiske erindringer fra forfatterens barndom og ungdom fra slut-1940’erne til begyndelsen af 60’ernes Færingehavn og Godthåb i Grønland. Med nutidens øjne langt fra en rosenrød barndom. Det begyndte som livet i den geografiske udkant – og på en økonomiske kant, som ingen accepterer i dag.

Et stykke grønlandshistorie – og en anderledes barndom – der ikke har været skrevet om før! Bestil bogen hos Det Grønlandske Selskab Pris: 200 kr. / medlemspris: 150 kr. www.greenland.bigcartel.com/ dgls@dgls.dk/ 61 60 53 31

Protektor: H.K.H. Kronprins Frederik L.E. Bruuns vej 10 DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 61 60 53 31 dgls@dgls.dk www.dgls.dk

TG-1-2021-1503.indd 87

Tidsskriftet Grønland 1/2021

87

15.03.2021 09.40


Flot bog om det majestætiske, men næsten ukendte

SCHWEIZERLAND i Østgrønland nord for Tasiilaq

To forfattere, Jan Løve og Hans Christian Florian Sørensen, har både berejst det vanskeligt tilgængelige område, gravet i de historiske kilder og samarbejdet med Det Grønlandske Stednavnenævn. Resultatet er en rigt illustreret og læsevenlig bog på engelsk, som åbner det fantastiske bjerglandskab for alle med interesse for Østgrønland, geografi, bjergbestigning og stednavneforskning.

Switzerland in Greenland

- Alfred de Quervains’s rediscovered mountains in East Greenland

Af: J. Løve og H.C. Florian Sørensen 231 sider, mange illustrationer 250 kr. / medlemspris: 200 kr. Bestil bogen hos Det Grønlandske Selskab: www.dgls.dk / 6160 5331 / dgls@dgls.dk eller via Saxo.com

88

Tidsskriftet Grønland 1/2021

TG-1-2021-1503.indd 88

15.03.2021 09.40


Kunst på Færøerne i det 21. århundrede

31.10 2020 25.07 2021

Samtaler om tåge Strandgade 91 Christianshavn 1401 Kbh. K nordatlantens.dk

Omslag TG1-2021-final-150321.indd 3

15.03.2021 15.36


Grønland blev hans skæbne - Om H. J. Rink og hans tid

Biografi i to bind af Pia Rink Både som videnskabsmand og som embedsmand kom H.J. Rink (1819-93) til at sætte sit præg på Grønland i anden halvdel af 1800-tallet - og Grønland til at præge hele hans liv. I 1848, hvor Grønland var en god forretning for Danmark, rejste han derop for at undersøge mineralforekomster. I stedet blev han grebet af landets særprægede og storslåede geografi og af beundring over indbyggerne og deres evne til at skabe sig en tilværelse under de ekstreme livsbetingelser i det kolde land. Biografien om Rink - udsendt i 200-året for hans fødsel - bygger på omfattende research i dokumenter og breve. Den er samtidig et stykke grønlandshistorie, der hidtil kun har været sporadisk fortalt.

Bestil biografien hos Det Grønlandske Selskab www.greenland.bigcartel.com/ dgls@dgls.dk/ 61 60 53 31 ISBN: 978-87-989168-7-9 1. udgave Antal sider: Bind 1. 392 sider og Bind 2. 290 sider Sprog : dansk

Pris:450 kr. / medlemspris: 400 kr. Bemærk biografien kun sælges samlet Protektor: H.K.H. Kronprins Frederik L.E. Bruuns vej 10 DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 61 60 53 31 dgls@dgls.dk www.dgls.dk

Omslag TG1-2021-final-150321.indd 4

15.03.2021 15.36

Profile for The Greenlandic Society (CPH)

Tidsskriftet Grønland nr. 1, marts 2021  

Tidsskriftet Grønland nr. 1, marts 2021  

Profile for greenland