Erhverv og kultur maj 2016

Page 22

22 Problemerne er sammensatte Både demografien og naturens vækstbetingelser ændrer sig på basis af både økonomi, politik og kultur - og samspillet mellem de tre størrelser er sjældent entydigt. Foranstaltninger mod fraflytningens virkelighed bliver forsøgt - mest i form af turismestrategier: Vandlande hoppeborge og ’eventspaces’, der breder sig som skimmel i landskabet og langs de danske kyster, og i stedet for at hylde den danske natur i al sin mangfoldighed ved blot at forøge dens areal og gøre den tilgængelig, så vælger man at bygge sig ud af krisen. Den langsigtede effekt ser foreløbig ud til at udeblive. Det store dræn væk fra provins og landboliv fortsætter, og de nye motorveje, de nye broer og forbindelser har for det meste ensrettet trafik - væk fra periferien, ind mod centrum. Det er den onde cirkel: Når folk flytter, lukker butikker og uddannelser, hvilket får flere til at flytte, hvilket får flere butikker til at lukke og sådan kan det blive ved indtil den sidste beboer på landet slukker den sidste gadelygte og tager ind til byen. Tilbage står en stor usælgelig og nedrivningsparat bygningsmasse med ’Til Salg’ skiltene håbløst blafrende i vinden, og omgivet af intensivt dyrkede arealer til alle sider. Måske det er på tide at prøve en ny strategi. Måske er det på tide at erkende, at landet har forandret sig - at nogle landsbyer vil forsvinde - at nogle huse skal rives ned. Når først dén triste erkendelse er sunket ind, bliver det muligt at tænke offensivt - at hoppe ud af gentagelsens kedsommelighed. Vi behøver ikke desperat at kæmpe for at stoppe tidens store hjul - måske skal vi bare lære at styre, hvor det kører hen. Vore landsbyer kan blive attraktive steder at bo for de - ganske vist færre mennesker - der stadig måtte ønske det, og samtidig kan naturen gives mere plads, hvis vi vil. Det kræver blot, at vi har modet til at tænke nyt og viljen til at lade vores planlægning styre af andet end geometri og tal. Hvad om vi lader naturen og dens mangfoldighed genvinde terræn? Måske vi så at sige skulle vende landbrugsreformen helt om? Vi kan skabe en helt ny beboelsestypologi, LANDBOSKABET, hvor naturen indgår som nabo. Naturen kan, gennem bevidst planlægning, i al sin enkle mangfoldighed ’indtage huller’ i byggetomter efter nedrevne huse, hvis vi i højere grad får prioriteret

en konkret nedrivningsstrategi. På den måde kan vi skabe nye grønne og rekreative forbindelser mellem udtyndede landsbyer og ud i landskabet. Samtidig kan vi anvende uudnyttede landsbyarealer og indtage dele af de mængder landbrugsareal langs vandløb og istidssprækker, som alligevel ikke har særlig værdi som dyrkningsjord – så at sige en genindførelse af afstandszonen til vandløbene i forhandling med landbruget. Så må vi diskutere, hvilke mængder vi vil gøde

Bogføring

Mere tid til familien ... lad DLS Erhverv tage over Kontakt DLS Erhverv for et uforpligtende møde. Vi er en del af 27 landsdækkende kontorer, der servicerer 14.000 erhvervskunder med regnskab og revision. Agrovej 1 • Ø. Toreby • 4800 Nykøbing F. • 5484 0999 • www.dlserhverv.dk Erhverv og Kultur | Maj 2016


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.