rapssorter
I kataloget kan du læse om de vinterrapssorter, LG markedsfører i 2024 sortimentet. Desuden findes en gennemgang af de særlige egenskaber, der kendetegner LG´s vinterrapsprogram.
Kontakt os:
Til kommende sæson markedsfører LG ni hybridsorter af vinterraps. Der er tale om nye sorter med topudbytter, samt velkendte sorter der har givet stabile udbytter i en årrække. Alle sorterne besidder fremragende dyrkningsegenskaber, og det er muligt at finde en sort, der passer til alle forhold.
Danmarks stærkeste rapsprogram
Til sæson 2024 introduceres LG ADAPT, som blev nr. 1 i landsforsøgene 2023. LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA er nye sorter, der har været i afprøvning i 2-3 år med højt udbytte. LG AVIRON, LG AUCKLAND og LG AUSTIN er velkendte sorter, der har været i afprøvning i 5-6 år med høj udbyttestabilitet. Har du brug for en sort med resistens mod kålbrok, er det LG SCORPION eller LG ANARION, du skal vælge.
Innovativ forædling er grundlaget
LG’s forædling af hybridraps til Danmark sker fra forædlingsprogrammer i Tyskland, England og Frankrig. Kendetegnende for forædlingen er et højt innovationsniveau og anvendelsen af de nyeste genomiske teknikker, kombineret med lokal afprøvning af nye hybrider i egne forsøg på tre lokaliteter i Danmark. Den lokale afprøvning sikrer tilpasning til lokale dyrkningsforhold.
Skulpeopsprings-resistens, resistens mod rapsrødsot og phoma-resistens er standard egenskaber i alle LG sorter på det danske marked. Nye egenskaber udvikles løbende og overføres til den kommercielle forædling. De konventionelle LG hybrider har alle lav modtagelighed overfor lys bladplet, og et stigende antal sorter forædles også til lav modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel (Verticillium longisporum). Sorter med lav modtagelighed overfor de tre vigtigste stængelsygdomme (phoma, lys bladplet og kransskimmel) får mærkatet stængelsundhed, hvilket er en vigtig parameter på linje med udbytte ved valg af vinterrapssort. Det drejer sig om LG ADAPT, LG ACADEMIC, LG ADELINE, LG ARMADA og LG AUCKLAND. Til sæson 2024 introducerer LG endnu en ny egenskab i forbindelse med sygdomstolerance. Det drejer sig om tolerance overfor knoldbægersvamp (Slerotinia sclerotiorum). Denne egenskab kaldes SCLERO-FLEX og findes i LG ARMADA.
Alle LG vinterrapssorter leveres med bejdsningen Starcover. Starcover er et biologisk bejdsemiddel, der virker som en biostimulant, der sikrer hurtig fremspiring og god rodudvikling. Starcover er især en fordel under vanskelige etableringsforhold, hvor bejdsningen øger sandsynligheden for, at planterne klarer tidlige angreb af rapsjordlopper og opnår en optimal størrelse for bedst mulig overvintring.
Alle forsøgsresultater i denne brochure er fra Landsforsøgene, hvor ikke andet er nævnt, kilde: www.sortinfo.dk.
Fotos: Limagrain og Colourbox. Der tages forbehold for trykfejl.
Grundlaget for topudbytte i vinterraps lægges ved etableringen og væksten i løbet af efteråret. En passende vækst før vinteren er et resultat af sortsvalg, såtid, plantetæthed, kvælstofgødskning, evt. vækstregulering, samt vejret i løbet af efteråret.
Vækst i efteråret
Når væksten stopper i november, er den ønskede udvikling planter med 8-10 løvblade, der sidder i en lav roset med mindst mulig strækning af stænglen. Følsomheden for frost mindskes, når vækstpunktet befinder sig tæt på jordoverfladen. Under jorden ønskes en kraftig vækst, så der dannes en tyk og dyb pælerod, gerne med en 10 – 20 mm tyk rodhals, og en 15 – 30 cm dyb pælerod. Disse planter er robuste og i stand til at overleve en kold vinter, hvor bladene fryser væk. Den kraftige rod sikrer en hurtig genvækst og optagelse af næringsstoffer i foråret. Rapsen optager langt størstedelen af den totale kvælstofmængde inden blomstring, dvs. i perioden fra vækststart i marts til slutningen af april eller begyndelsen af maj. Derfor er en god efterårsvækst, herunder særlig rodvækst så afgørende i vinterraps.
Under danske forhold er det ofte vanskeligt at etablere vinterrapsen til tiden pga. den sene høst af forfrugten kombineret med et tidligt og køligt efterår. Resultatet kan være svage afgrøder med et udbyttepotentiale, der kunne have været større. Derfor bør der vælges hybridsorter med en medium til kraftig efterårsvækst, kombineret med en lav til middel tendens til strækning af stænglen, før vinteren stopper væksten.
Vinterraps bør etableres første gang, det er muligt at lave et godt såbed, fra nogle få dage ind i august, lidt senere i de sydlige og varmere dele af landet. Der sås ikke i juli, da det vil udsætte planterne for lange dage og høje temperaturer, og en alt for stor risiko for strækning af stænglen. Raps tåler ikke et komprimeret og vådt såbed. Resultatet er svagt udviklede planter, som det ofte ses i sammenkørte foragre og hjørner af marken. Plantetætheden må ikke blive for stor. Ved såning i første halvdel af august bør der højest etableres 30 planter pr. m², senere sigtes efter 30 – 40 planter pr. m². Kvælstof skal tildeles i forbindelse med eller kort tid efter såning. Raps kan ikke klare sig uden kvælstof i efteråret, væksten bliver alt for svag. Afhængig af hvor meget kvælstof der er til rådighed i jorden, er behovet 50 –80 kg kvælstof pr. ha i efteråret. Der tilføres tilstrækkeligt med kvælstof, så det ikke er begrænsende for at opnå en passende vækst. En sen såning kan ikke opvejes af mere kvælstof. Tiden til vækst er for kort, og temperaturen for lav, og rapsen kan ikke udnytte en større mængde kvælstof. Der bør dog ved senere såning anvendes en lettilgængelig kvælstofkilde, der placeres eller sam-sås med rapsfrøene.
Vækstregulering er et vigtigt redskab til at undgå en uhensigtsmæssig strækning af stænglen, og skal udføres på 4-5 løvbladsstadiet og evt. gentages efter 2 – 3 uger. Behovet for vækstregulering vurderes i september. Behovet stiger ved tidlig såning, tæt plantebestand, varmt vejr, og rigeligt plantetilgængeligt kvælstof i jorden.
Vækstpunkt ved jord, ingen strækning.
Styr væksten med kvælstofstrategien
Mange rapsmarker blev sået relativt sent i efteråret 2023 pga. en våd august og sen høst af forfrugten. September blev historisk mild, og derfor nåede de fleste marker alligevel en fin størrelse inden vinter.
N ved vækststart
Ved kvælstoftilførslen om foråret skal der tages hensyn til afgrødens optag af kvælstof fra efteråret. Afgrøden må ikke blive for kraftig, men skal være tilpas åben, så lysgennemtrængningen ned i afgrøden øges. Et åbent skulpelag muliggør, at mere lys når ned til bladene, og fotosyntesen opretholdes i længere tid. Efter blomstring overtages fotosyntesen i stigende grad af de nydannede skulper, der er knap så effektive som bladene. Kraftige og tætte afgrøder bør
derfor ikke gødes for kraftigt fra begyndende vækst, mens svage afgrøder og afgrøder, der har mistet bladmassen over vinteren, gødes kraftigere fra vækststart.
N-strategi frem mod blomstring
Normalt vil en todeling af kvælstofmængden være passende. Engelske forsøg har dog vist, at det kan være en fordel at lave en tredeling af kvælstofmængden og gemme 20-40 kg N til blomstringsfasen. På den måde mindsker man risikoen for lejesæd samt sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvælstof i den vigtige frøfyldningsperiode. Det er vigtigt at undgå lejesæd, fordi det medfører en reduceret fotosyntese i frøfyldningsperioden, hvis afgrøden skygger for sig selv, og dermed udfyldes skulperne med for få og små frø. Hvis man
SEGES model for kvælstoftildeling
Seges har udarbejdet en model, som beregner kvælstofbehovet i foråret ud fra kendskab til biomassen i efteråret samt mængden af tilført kvælstof i efteråret. Parametre som jordtype, sådato og udbytteniveau har vist sig ikke at forbedre modellen. Modellen tager udgangspunkt i enten planteklip
foretaget i marken eller satellitmålt biomasse (NDRE). Derudover indeholder den et led med prisen på kvælstof og raps, da den økonomiske optimale kvælstofmængde også afhænger af prisforholdet mellem kvælstof og afgrøde. På landbrugsinfo findes et regneark, hvor man blot kan sætte tallene ind. Ved stor kvælstoftildeling i efteråret samt
ikke ønsker at lave en tredeling af kvælstofmængden, lægges kvælstofmængden ved 3. tildeling oveni mængden ved 2. tildeling.
Hvis du har udført planteklip af afgrøden i efteråret, giver det en god indikation af, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget i efteråret. En biomasse på 1 kg pr. m² afklippet over jordoverfalden før vinteren svarer ifølge en velafprøvet tysk model til et kvælstofoptag på 45 kg N. Som en tommelfingerregel vil en stigning i biomassen med 1 kg betyde, at den optimale kvælstofmængde i foråret kan reduceres med 30 kg N, idet man regner med en udnyttelse på 70%. Et forslag til kvælstofstrategi i foråret ses i nedenstående tabel:
stor biomasse vil kvælstofbehovet blive ganske lille ifølge denne model. F.eks. vil en kvælstoftildeling på 80 kg udnyttet N i husdyrgødning i efteråret, en biomasse på 3,5 kg, og en kvælstof- og rapspris på henholdsvis 18 kr. pr. kg N og 425 kr. pr. hkg raps give et kvælstofbehov på blot 59 kg N i foråret. Der er nok ikke mange, der med ro i maven tør gå så langt ned i kvælstofmængde til en kraftig mark, der ser ud til at have et stort udbyttepotentiale, men forsøgene viser, at risikoen for undergødskning i kraftige marker er minimal.
Den meget store omkostning til gødning herunder kvælstof gør det ekstra vigtigt, at man er opmærksom på at opnå det maksimale udbytte af det tildelte kvælstof. Ved en økonomisk betragtning falder den optimale kvælstofmængde med stigende pris på kvælstof, den sammenhæng holder selv ved en kraftigt stigende rapspris. Med de nuværende prisforhold er det derfor afgørende at få det maksimale ud af den tildelte gødning. Dels ved sortsvalget, hvor der er nye LG-sorter til rådighed med en effektiv udnyttelse af kvælstof og dels ved at tildele kvælstoffet korrekt i forhold til rapsens vækst.
Rapssorternes kvælstofudnyttelse
Efter optagelsen i rødderne indbygges kvælstoffet i biomassen, og i flere omgange omlejres det fra gamle blade til ny bladvækst, og endelig til frøene. Der indgår mange komplicerede processer i denne kvælstofomsætning, og det giver oplagte muligheder for at forbedre sorternes udnyt-
Vegetativ biomasse
Plantetilgængelig N i jord
telse af kvælstof og maksimere udbyttet pr. kg kvælstof.
N-FLEX sorter
LG’s forædlere arbejder intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof. Målet er at udvikle sorter, der opretholder udbytteniveauet i størst muligt omfang ved reduceret kvælstofforsyning. En egenskab LG har navngivet N-FLEX.
En N-FLEX sort udviser en øget robusthed i en række situationer, hvor kvælstoftilgængeligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. på grund af:
• Tørke
• Kraftig regn – udvaskning af kvælstof
• Sen kvælstoftilførsel – periode med dårligt føre
• Kulde, der hæmmer kvælstof-mineraliseringen i jorden i det tidlige forår
• Heterogene arealer med uens kvælstofmineralisering
LG's N-FLEX sortiment
Nye hybridsorter afprøves ved optimal N samt to niveauer af reduceret kvælstof.
Princippet er illustreret på højre del af figuren, der viser, at N-FLEX og standardsorten har omtrent det samme kvælstof-optimum og udbytte, men ved underforsyning med kvælstof giver N-FLEX sorten det største udbytte. Anbefalingen er at tildele samme kvælstofmængde til sorter med N-FLEX egenskaben sammenlignet med sorter uden denne egenskab. Det anbefales således ikke at spare på gødningen til N-FLEX sorter, men i de år, hvor kvælstoftilførslen eller tilgængeligheden er lidt lavere, yder N-FLEX sorterne et større udbytte.
Fire sorter i LG’s rapssortiment besidder N-FLEX egenskaben, det drejer sig om: LG AVIRON, LG AUSTIN, LG ACADEMIC og LG ARMADA.
Omlejring af N fra blad til frø Optagelse
N-underforsyning
Kvælstoftilførsel
Alm. sort N-FLEX sort
N-optimum
Der uddeles hvert år priser for de højeste raps- og hvedeudbytter i Europa i den engelske YEN-konkurrence. Konkurrencen kørte for 11. gang i 2023, og Lars Riis fra Søgård på Mors var med for 4. gang. Han kom hjem med en flot 3. plads både i rapsudbytte og i udnyttelsen af potentialet i rapsmarken. Rapsudbyttet blev på imponerende 6,5 tons/ ha i LG AVIRON og en udnyttelse af potentialet på 61%.
Englænderne korrigerer for olieprocent og beregner standardkvalitet på en lidt anden måde, end vi gør i Danmark. Hvis den danske model til beregning af standardkvalitet var blevet anvendt på Lars´s frøudbytte på 6,4 tons/ha, var det korrigerede udbytte i stedet blevet 6,8 tons/ha. Dette var resultatet i et storparcelforsøg i samme mark som YEN-marken ved Lars Riis.
Udfordrende sæson 2023
Vi husker alle, at sæsonen 2022/23 var en meget udfordrende sæson, hvor vejret viste sig fra sin mest drilske side fra start til slut. Det startede med et meget tørt såbed i august 2022, hvor mange rapsmarker spirede sent og meget uensartet. I december og marts havde vi store temperaturudsving fra minus 10 grader til plus 10 grader inden for et par dage, og det gav problemer nogle steder med overvintringen. Januar og februar var særdeles våde, og modsat var foråret præget af
voldsom tørke. Da høsten stod for døren, blev vejret atter meget ustabilt, og juli og august blev to meget våde måneder. Vækstsæsonens sidste store udfordring kom i form af stormen Hans den 7. og 8. august, som blev et par dyre dage for dansk landbrug med stort dryssespild i raps og hvede. Hvordan formår man stadig at høste et meget højt udbytte i raps i sådan et udfordrende år?
Det overordnede svar er, at der ikke er én hemmelighed. Der er ikke én hemmelig ingrediens, der blot skal tilsættes, og så kører resten derfra. Det er en kombination af mange små, men særdeles aktive valg gennem hele sæsonen. Det første vigtige valg er såtidspunktet. Lars Riis prioriterer hvert år at få sået sin raps tidligt. YEN marken blev sået den 8. august, og den 3. september havde denne rapsmark allerede 4-5 løvblade og blev vækstreguleret første gang. Mange andre rapsmarker spirede først efter den nedbør, der kom den 6.-7. september og var dermed langt bagefter allerede fra start. Nabomarken til YEN marken ved Lars Riis var sået blot en uge senere og havde kun 2 løvblade den 3. september. En tidlig start er altså med til at starte planterne godt op og sikre, at der kommer gang i væksten med det samme. En afgørende faktor i den hurtige vækststart er også, at planterne har noget at leve af fra starten. Lars Riis nedfælder altid en god mængde gylle inden såning, og YEN marken fik i alt 80 kg udnyttet N i gylle i efteråret.
Store robuste planter
Det er vigtigt for Lars, at rapsen bliver til store robuste planter inden vinter i stedet for nogle
PYLRE RAPS ”
små ”pylre” raps, som han selv kalder det med ægte Mors dialekt. Planterne skal have noget at stå imod med i det barske vestjyske vejr. Lars joker med, at planterne skal opnå 20-20-20 inden vinter i stedet for de klassiske 8-8-8, som vi snakkede om for år tilbage, altså have 20 blade, en rodhalsdiameter på 20 mm og en pælerod på 20 cm, og disse forhold var forlængst opnået med planterne i YEN marken i slut november. Faktisk var rodhalsdiameteren 30-40 mm på de største planter, og vækstpunktet sad helt nede ved jorden pga. to vækstreguleringer, og sådanne robuste planter kan tåle meget modgang. Biomassen lå på 3-4 kg pr. kvadratmeter i forskellige sorter i samme mark, og det indikerer, at der har været et kvælstofoptag mellem 135-180 kg
N i efteråret! Planterne var således i optimal kondition, inden vinteren satte ind i starten af december.
Mange sideskud på rapsplanter, nov. 2022.
Vækstpunkt sad helt nede ved jorden, nov. 2022
I uge 7 midt i februar fik afgrøden 150 kg svovlsur ammoniak, svarende til 32 kg N og 36 kg S. Resten af kvælstoffet blev først tildelt i starten af april, hvor der blev tilført 80 kg N i gylle. Dagen før blev tildelt polysulfat, i alt 17 K, 26 S og 6 Mg. Lars har haft meget fokus på at tildele tilstrækkelig med svovl. YEN rapporten fra sidste år indikerede, at svovlindholdet i frøene lå lidt under optimalt niveau, og dermed blev der skruet op for svovl i år. Lars´ filosofi er, at hvis der kræves 40 kg S for et rapsudbytte på 4 tons/ha, så skal der bruges 60 kg S for et rapsudbytte på 6 tons/ha, og det er den mængde, der er tildelt til YEN-marken.
Skadedyr
Et andet fokuspunkt for Lars Riis har været bladribbesnudebillen. I 2022 oplevede han, hvordan dette skadedyr kan svække stænglen lige før høst, så afgrøden synker sammen. Strategien for bekæmpelse af bladribbesnudebillen blev derfor lagt i løbet af vinteren med konkret viden om skadedyrets biologi: Når temperaturen første gang kommer over 10 grader i foråret, ventes en uge (indtil bladribbesnudebillerne lægger æg), og derefter
behandles marken. Strategien bar frugt. Stænglerne var helt hvide i marven uden angreb af bladribbesnudebiller, og afgrøden stod op til høst, modsat nogle nabomarker der væltede lige før høst. Her var marven inden i stænglerne helt brune med kraftige angreb af
bladribbesnudebiller.
Normalt svampesprøjter Lars Riis sine rapsmarker to gange, men i det ekstremt tørre forår 2023 valgte han kun at køre en enkelt gang med en blanding af Propulse og Pictor Active.
Høst-teamet bestod af Lars Riis (th), medarbejder Joakim Mouritsen (midt) og Lars' far Christen Riis (tv)
Hvid marv i rapsstængler ved høst uden gnav fra bladribbesnudebiller
Tørt år
I meget tørre år er der typisk ikke betaling for ekstra svampebekæmpelse, diverse mikronæringsstoffer eller andre afprøvede midler. Lars Riis kan også konstatere, at de to storparceller i marken på hver især ca. 3 ha, hvor der har været afprøvet diverse mikronæringsstoffer og andre midler, ikke har kastet merudbytter af sig i forhold til resten af marken. De to storparceller med forskellige ekstra indsatser gav henholdsvis 6407 kg frø/ha og 6420 kg frø/ha sammenlignet med et sortsforsøg i samme mark med de tre LG sorter LG AVIRON, LG AUSTIN og LG AUCKLAND, der gav et samlet udbytte på 6427 kg frø/ha. Alle tre storparceller gav således samme udbytte.
En rapsmark må gerne fejre fødselsdag, inden den høstes. Rapsmarken ved Lars Riis nåede det næsten, pånær fire dage. Den blev sået den 8. august 2022 og høstet den 4. august 2023. Igen var det et meget aktivt valg fra Lars´ side. Stormen Hans blev varslet nogle dage i forvejen, og da den rullede med fuld styrke ind over landet mandag den 7. august, havde Lars ro i maven, for marken var blevet høstet fredag eftermiddag/aften, og rapsen lå ved grovvaren. Tankegangen var her hellere betale 1000 kr. pr. ha i tørringsomkostninger end miste 1000 kg frø pr. ha. Vandprocenten lå ved høst mellem 10-12%, så det var det helt rigtige valg at få mejetærskeren i omdrejninger den eftermiddag.
Man skal gøre sig umage Konklusionen på, hvordan det igen i år lykkes for Lars Riis at høste et utrolig flot udbytte i rapsen er, at han har fokus på store og små detaljer hele vejen igennem sæsonen. Det handler om at få skabt nogle store, robuste planter inden vinteren med rettidig såning og tildeling af kvælstof, fordele og time gødningen rigtigt i foråret, have fokus på skadedyr og sygdomme samt få høstet rapsen, når tid er. Næste fokuspunkt for Lars Riis er rapsens olieindhold. Topudbyttet i 2023 blev opnået i LG AVIRON, der har et middel olieindhold. LG ACADEMIC ligger en procent højere i olieindhold, og det kan måske blive fremtidens sort på Søgård. Lars fortsætter med at fintune sine strategier, så han fortsat kan høste topudbytter.
Lars har et motto, der hedder:
og i al beskedenhed har det motto i år indbragt ham prisen for Europas 3. højeste rapsudbytte og Danmarks højeste udbytte.
Samlede behandlinger i rapsen:
202 kg N per ha i alt
(80 kg N efterår og 122 kg N forår)
2 x bor efterår + 2 x bor forår
2 x vækstregulering efterår
1 x vækstregulering forår
2 x rapsjordlopper efterår
1 x bladribbesnudebille forår
1 x svampesprøjtning
• 1/8: 25 ton svinegylle nedfældet (80N udnyttet)
• 8/8: Såning med 1,8 kg LG AVIRON (25 planter/kvm)
• 22/8: 0,4 Agil + 0,2 Lamdex
• 3/9: 0,5 Caryx + 0,5 Bor Support
• 17/9: 0,4 Belkar
• 24/9 0,5 Medax Top + 0,5 Bor
• 12/10: 0,10 Kaiso Sorbie
• 20/11: 1,25 Kerb + 0,5 Orius Gold (mod phoma)
• 14/2: 150 kg NS 21-24
• 3/4: 140 kg Polysulfat med 12 K, 19 S og 4 Mg
• 4/4: 80 N i gylle
• 17/4: 0,2 Lamdex + 0.5 Caryx + 1,0 Bor Support + 2,0 RapsSupport
+ 0,05 MolybdænSupport
• 3/5: 0,35 Pictor Active + 0,35 Propulse + 0,5 BorSupport + 2 RapsSupport
+ 0,05 MolybdænSupport + 10 kg N i NS 24-6
Behandling per hektar i rapsmarken 2022/23:Skulpeopsprings-resistens er en vigtig egenskab og er at finde i alle LG’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen stammende fra radise. Genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Det kræver ca. 3-4 gange så meget kraft at trække de to skulpehalvdele fra hinanden, når skulpen er fra en sort med genet for opsprings-resistens, i forhold til skulper fra sorter uden genet. Se figur til højre.
Opsprings-resistensen mindsker risikoen for spild som følge af blæst og hagl og muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes. Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren – især hvis der høstes for tidligt. Data fra landsforsøg viser, at sorter med skulpeopsprings-resistens kan opretholde udbytteniveauet op til 2-4 uger efter det optimale høsstidspunkt, mens sorter uden skulpeopsprings-resistens vil udvise et signifikant udbyttetab i samme periode. Sorter med skulpeopsprings-resistens giver dermed stor fleksibilitet i høsttidspunkt, og man kan i en travl høstperiode, hvor mange afgrøder modner på samme tid, vente med høst af rapsen. Det er i de senere år blevet mere normalt, at landmænd prioriterer at høste hvede og vårbyg først og venter med rapsen til senere. Det kan man gøre med god ro i maven ved de skulpeopsprings-resistente sorter.
I 2023 blev høsten voldsomt udfordret af stormen Hans, der hærgede landet den 7.- 8. august. Det gav store udbyttetab i mange rapsmarker. Selv marker med skulpeopspringsresistente sorter tabte hele skulper, der røg på jorden under den voldsomme storm. Der var dog alligevel stor forskel på tabet af skulper i
Resistensen mod skulpeopspring kan kvantificeres ved at måle, hvor stor en kraft der skal til for at trække de to skulpehalvdele på en moden skulpe fra hinanden. Forskellen i kraft mellem skulper fra sorter med og uden skulpeopsprings-resistens varierer mellem år, men er typisk en faktor tre-fire (Kilde: A. Muskolus 2020, Humboldt-Universität, Berlin)..
sorter med og uden skulpeopsprings-resistens. Nedenfor ses billeder fra et forsøg ved Slagelse fra den 9. august, hvor det ses, at tabet af skulper er langt større ved sorter uden skulpeopsprings-resistens sammenlignet med en sort med skulpeopsprings-resistens.
I figuren ovenfor ses, hvor mange opsprungne skulper der var i landsforsøget i Hjørring ved høst 2022, opgjort to dage før høst. Det ses, at der er stor sortsforskel på andelen af opsprungne skulper. LG sorter med skulpeopsprings-resistens har kun meget få opsprungne skuIper sammenlignet med konkurrent sorter uden genet.
Højeste udbytte i landsforsøgene 2023
LG ADAPT er en nyhed med et års afprøvning i landsforsøgene og et år i værdiafprøvningen. Begge år har den ligget med flotte udbytter, og i 2023 var det den højst ydende sort med forholdstal 108.
Sygdoms-resistens
LG ADAPT har en enestående og komplet sygdomsresistens. Sorten har meget lav modtagelighed overfor både rodhalsråd, lys bladplet samt kransskimmel og tildeles mærkatet for STÆNGELSUNDHED. Derudover er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Etablering og vækst
LG ADAPT starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer medium-sent. Det er en meget høj sort med en imponerende biomasse til høst. Den har god standfasthed og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Meget lav modtagelighed for rodhalsråd
• Meget lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
Sorten har været i afprøvning i tre år med flotte udbytter. LG ACADEMIC var den højest ydende i værdiafprøvningen 2021 med et forholdstal på 114, og som gennemsnit af de tre år ligger den med et forholdstal 106.
Sygdoms-resistens
LG ACADEMIC har en fremragende sundhed. Sygdomspakken er komplet med RLM7 resistens mod rodhalsråd, resistens mod rapsrødsot, meget lav modtagelighed mod lys bladplet og lav modtagelighed mod kransskimmel.
Kvælstof-udnyttelse
LG ACADEMIC besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
Sorten har en balanceret efterårsvækst med lav tendens til stængelstrækning og er velegnet til middel til sen såning. I foråret starter væksten moderat, og sorten blomstrer tidligt. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Velegnet til middel-sen såning
• God standfasthed
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
Robusthed i særklasse
LG ARMADA har været afprøvet i to år og ligger begge år blandt de højest ydende sorter. Sorten har et højt olieindhold.
Udover god resistens mod rodhalsråd og rapsrødsot, og lav modtagelighed for lys bladplet og kransskimmel, har LG ARMADA som den eneste LG sort på det danske marked også høj tolerance mod knoldbægersvamp, den såkaldte SCLERO-FLEX egenskab, læs mere på side 13.
LG ARMADA besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
LG ARMADA starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer sent. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Højt olieindhold
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
Udbytte og sundhed i top
Sorten har været i afprøvning i tre år med flotte udbytter. I værdiafprøvningen i 2021 lå den på forholdstal 111, og som gennemsnit af de tre år ligger den med et forholdstal 105.
Sygdoms-resistens
Kendetegnende for LG ADELINE er en unik kombination af effektiv resistens mod tre sygdomme, der angriber stænglen –rodhalsråd, kransskimmel og lys bladplet. Denne kombination sikrer en god standfasthed og minimal risiko for nødmodning pga. et ødelagt ledningsvæv i stænglen. Sorten har også resistens mod rapsrødsot.
Etablering og vækst
Sorten har en kraftig efterårsvækst med lav-medium tendens til stængelstrækning og er velegnet til middel til sen såning. LG ADELINE er bladrig og dækker tidligt af for ukrudt og spildkorn. I foråret starter væksten medium-sent, og sorten blomstrer middel-tidligt.
• Kraftig efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• God standfasthed
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
Enestående udbyttestabilitet
LG AVIRON har arealmæssigt været den største sort i flere år pga. sortens høje udbytte og den enestående udbyttestabilitet. Sorten har det højeste udbytte som gennemsnit af fire års landsforsøg.
LG AVIRON har en god sygdomsresistens. Det er en af de sorter i landsforsøgene, der ligger aller lavest i angreb af lys bladplet. Derudover har sorten en lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne RLM7 og RLM3, og endelig er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
LG AVIRON besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning. Dette er en stor fordel ved høje priser på kvælstof, og hvor det er nødvendigt at tage et træk i kvælstofkvoten pga. vanskeligheder med at opfylde krav til arealet med efterafgrøder.
LG AVIRON har en meget hurtig etablering og kraftig efterårsvækst, hvilket giver en stor konkurrenceevne mod ukrudt samt evne til at kompensere for angreb af skadedyr. Hvis afgrøden fremstår tæt i efteråret, og der er milde vejrforhold, bør der vækstreguleres. I foråret starter væksten tidligt, og sorten er blandt de tidligst blomstrende sorter. Det anbefales at vækstregulere kraftige sorter i det tidlige forår.
• Hurtig etablering og kraftig efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• Tidlig blomstring og modning
• Medium tendens til lejesæd
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
Lav modtagelighed for kransskimmel
LG AUCKLAND har samme suveræne udbyttestabilitet som LG AVIRON. Sorten har det næsthøjeste udbytte som gennemsnit af fire års landsforsøg. Frøkvaliteten er i top med en høj tusindkornsvægt og et højt olieindhold.
Sygdomspakken er komplet med lav modtagelighed for lys bladplet, rodhalsråd og rapsrødsot. LG AUCKLAND udmærker sig særligt blandt LG’s sorter ved dens lave modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel, der forårsages af svampen Verticillium longisporum. Kransskimmelsvampen er i stand til at overleve 10 år i jorden, hvilket gør den til en af de vigtigste sædskiftesygdomme i raps.
Etablering og vækst
Sorten har en hurtig etablering i efteråret og vokser kraftigt, men tendensen til stængelstrækning er lav, og vinterfastheden er god. I foråret starter væksten langsomt, men blomstringen begynder alligevel tidligt. Der er tale om en høj og kraftigt voksende sort med middel risiko for lejesæd. Det anbefales at vækstregulere kraftige afgrøder i det tidlige forår.
• God efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• Store frø
• Højt olieindhold
• Meget god vinterfasthed
• Lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
•
•
Stabil sort
LG AUSTIN er endnu en sort med imponerende udbyttestabilitet. Som gennemsnit af de sidste fire års afprøvning (tre år i landsforsøgene og et år i værdiafprøvningen) ligger den med et forholdstal på 104.
Sygdoms-resistens
LG AUSTIN har en meget lav modtagelighed overfor lys bladplet. Den ligger på samme lave niveau som LG AVIRON og LG ARMADA. Derudover har sorten en lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne RLM7 og RLM3, og endelig er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Kvælstof-udnyttelse
Sorten besidder N-FLEX egenskaben, hvilket øger udbyttestabiliteten og er en fordel i en situation med høj pris på kvælstof, eller i tilfælde hvor efterafgrødekravet delvis opfyldes gennem en nedsættelse af kvælstofkvoten.
Etablering og vækst
Sorten har en hurtig etablering og kraftig efterårsvækst. Risikoen for strækning af vækstpunktet før vinteren er lav til medium. Væksten i foråret er kraftig, og der er tale om en lang sort med middel standfasthed. Kraftige afgrøder bør vækstreguleres. Blomstring og modning sker relativt tidligt.
• Hurtig etablering og kraftig efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for effektiv udnyttelse af kvælstof
Resistens mod kålbrok
Kålbrok er en meget tabsvoldende sædskiftesygdom, der forårsages af det jordbårne patogen Plasmodiophora Brassicae. Sygdommen angriber, ud over raps, en bred vifte af arter herunder kål, radise og sennep, samt en række korsblomstrede ukrudtsarter. Hvilesporerne kan overleve i jorden i mere end 20 år, med en halveringstid på ca. 4 år. Sygdommen er således meget svær at slippe af med.
Infektion med kålbrok leder til produktion af plantehormoner, der får roden til at svulme op og danne galler. Røddernes evne til at optage vand og næringsstoffer svækkes. Inficerede planter fremstår svækkede med dværgvækst, bladene gulfarves, og ved kraftig infektion visner og dør planterne. Udbyttetabet er potentielt op til 100 %, det ses dog sjældent. Typisk observeres kålbrok i dele af marken, især i fugtige lavninger og ved lave reaktionstal (Rt < 6,5).
Kålbrok undgås med et sundt sædskifte, der har 3-4 gerne flere rapsfrie år, kombineret med en god markhygiejne, hvor spildplanter fra raps og korsblomstrede ukrudtsarter bekæmpes. Efterafgrøder vælges med omtanke. Der bør ikke anvendes gul sennep, da denne art opformerer kålbrok-smitten. Jorden bør holdes veldrænet og i god kalktilstand. Der er ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder.
Forekommer kålbrok mere udbredt i marken, vælges de kålbrok-resistente sorter LG SCORPION eller LG ANARION. Meget tidlig såning undgås, da høje jordtemperaturer (>15°C) øger infektionen. Markedsførte kålbrok-resistente sorter indeholder p.t.
det samme resistensgen. Resistensen er racespecifik, og der findes isolator af kålbrok patogenet, der overkommer resistensen. I praksis giver resistensen alligevel en meget effektiv, men ikke fuldstændig beskyttelse mod kålbrok.
Udbyttemæssigt ligger de kålbrok-resistente sorter betydeligt under de bedste hybridsorter. Sorterne er derfor kun relevante i marker med væsentlig forekomst af kålbrok.
LG SCORPION og LG ANARION udvikler sig kraftigt i efteråret, og det er muligt at så relativt sent, hvilket yderligere mindsker risikoen for angreb af kålbrok. De indeholder hele resistenspakken herunder skulpeopsprings-resistens, resistens mod rapsrødsot og RLM7 genet mod rodhalsråd. LG SCORPION udmærker sig ved en lav modtagelighed overfor kransskimmel, mens LG ANARION har medium modtagelighed overfor kransskimmel. Sorterne har en medium modtagelighed mod lys bladplet
• Lav modtagelighed for kålbrok
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Medium modtagelighed for lys bladplet
• Resistens mod rapsrødsot
• Skulpeopsprings-resistens
• God standfasthed
• Kraftig efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
LG SCORPION har været afprøvet i de danske landsforsøg og værdiafprøvningen de seneste fire år og har et gennemsnitligt forholdstal på 94. LG ANARION har ikke været testet i de danske landsforsøg, men er blevet anvendt af polske landmænd med stor succes i flere år. Sorten gav forholdstal 101 i de polske landsforsøg i 2023.
Ny tolerance overfor knoldbægersvamp
Knoldbægersvamp er en sædskiftesygdom, der forårsages af svampen Slerotinia sclerotiorum. Smitstoffet fra slerotier kan overleve i jorden i op til 8-10 år, men efter 4-5 år er meget af smitstoffet gået til grunde. Smitte sker under blomstring, og en lang blomstringsperiode samt fugtige og varme forhold op til og under blomstring kan fremme angreb.
Sygdomsudvikling
Under fugtige jordforhold om foråret spirer slerotierne i jorden med såkaldte apothecier (frugtlegemer). Fra disse udslynges sporer, der spredes med vinden over korte afstande. Sporerne spredes til kronblade og løvblade, og når kronbladene i blomstringsperioden falder af, sætter de sig i bladfæsterne, hvorfra svampen trænger ind i planten. Vandtransporten forhindres, og planten nødmodner. Der kan under fugtige forhold ses en hvid vatagtig svampevækst uden på stænglen, og i slutningen af vækstsæsonen ses de små sorte hvileknolde (slerotier) inde i stænglerne. Ved kraftige angreb kan udbyttetabet være helt op til 50%, fordi planterne nødmodner, og frøene spildes før høst.
Afgørende for en stabil rapsdyrkning
Limagrain introducerede til forrige sæson et nyt koncept, som kaldes STÆNGELSUNDHED.
De mest betydende sygdomme i raps, som angriber stænglen, er lys bladplet, kransskimmel og rodhalsråd. Alle tre sygdomme kan medføre betydelige udbyttetab, og de kan være til stede i stænglen samtidigt. For kransskimmel findes der ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder, mens der for lys bladplet og rodhalsråd er kemiske løsninger, dog med begrænset til medium effekt.
Stænglerne er afgørende
Stænglerne er en central del af planten. Gennem stænglerne transporteres vand og næringsstoffer fra roden til bladene og fotosynteseprodukter rundt i hele planten. Sunde stængler er altafgørende hele vejen
igennem rapsens udvikling og i sidste ende afgørende for et højt frøudbytte og oliedannelse i frøet. STÆNGELSUNDHED står for stængler uden sygdomme, en robust afgrøde og evnen til at maksimere udbyttet.
Løsningen er genetik
Stængelsundhed er en genetisk løsning, der opnås gennem en ihærdig forædlingsindsats, der resulterer i sorter med effektiv resistens og dermed en meget lav modtagelighed overfor de tre vigtige sygdomme. Kun sorter med effektiv resistens overfor alle tre sygdomme kan få stemplet STÆNGELSUNDHED. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en sort har høj resistens mod lys bladplet og rodhalsråd, men er modtagelig for kransskimmel. Denne sort kan ikke valideres med STÆNGELSUNDHED konceptet.
Der findes effektive bekæmpelsesmidler mod knoldbægersvamp. Det optimale bekæmpelsestidspunkt er st. 65, hvor 50-60% af knopperne på hovedskuddet er sprunget ud.
Under en lang blomstring kan der være behov for to sprøjtninger, da effekten af en sprøjtning kun holder ca. 2 uger. Udfordringen kan være at ramme det optimale bekæmpelsestidspunkt, hvis vejret driller med regn eller blæst.
SCLERO-FLEX
Der er ingen sorter, der har en fuldstændig resistens overfor knoldbægersvamp. LG introducerer i 2024 betegnelsen SCLEROFLEX for sorter, der har høj tolerance overfor knoldbægersvamp. Sorter med SCLERO-FLEX angribes også af knoldbægersvamp, men antallet af inficerede stængler og graden af angreb er lavere end for sorter uden denne egenskab. Tre års forsøg på ni lokaliteter i tre lande viser, at antallet af inficerede stængler er 57% lavere, og graden af angreb er 44% lavere end for sorter uden SCLERO-FLEX. Det anbefales fortsat, at der sprøjtes mod knoldbægersvamp i disse sorter, men der er større fleksibilitet i forhold til sprøjtetidspunktet, og angrebene bliver mindre, selv ved ikke-optimal timing. LG ARMADA er første sort med SCLERO-FLEX.
Valget er STÆNGELSUNDHED
Hver sæson byder på forskellige udfordringer, og vi ved aldrig på forhånd, hvilken sygdom der kommer til at dominere i den pågældende sæson. Ved at vælge sorter med god stængelsundhed garderer man sig mod de mest betydende sygdomme og øger chancerne for et højt udbytte med minimal kemisk indsats. Se på bagsiden, hvilke sorter i Limagrains portefølje der har fået STÆNGELSUNDHED stemplet.
Nødmodne planter pga. knoldbægersvampLys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae
Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. To til fire uger efter infektion ses de første symptomer. Sygdommen udvikler sig i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes ved nedbør og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres på bladene i det tidlige forår, eller i enkelte tilfælde allerede fra efteråret. Omkring juni ses karakteristiske symptomer på stænglerne. De
Kransskimmel angriber korsblomstrede afgrøder herunder raps. Sygdommen forårsages af svampen Verticillium longisporum. Det er en mono-cyklisk sædskiftesygdom, hvor smitstof kan overleve i jorden i op til 10 år.
angrebne blade bliver typisk hængende visne på stænglerne længe. Ved kraftige angreb kan symptomerne også iagttages på skulper.
Der er de senere år i stigende grad set angreb under danske forhold, og bekæmpelse med fungicider er aktuel fra begyndende strækning i det tidlige forår. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 20 procent angrebne planter (SEGES).
Der er betydelige forskelle i modtagelighed
for lys bladplet mellem de kommercielle sorter af vinterraps. Angreb af lys bladplet er bedømt i en række landsforsøg i 2020 til 2022. LG's sorter udviser generelt en meget lav modtagelighed for lys bladplet på både blade og stængler.
Sygdomsudvikling
Svampen inficerer gennem rodhår, og symptomerne skyldes svampens vækst i ledningsstrengene. De første symptomer ses relativt sent, som en ensidig bronzefarvning på stænglerne fra juni – juli.
Senere dør vævet, og man kan se de sorte mikro-sklerotier, der gør svampen i stand til at overleve længe i jorden. Kraftig infektion fører til en nødmodning af planterne, dog betyder den relativt sene symptomfremkomst, at sygdommen normalt er af mindre udbyttemæssig betydning.
Eneste bekæmpelsesmulighed er et sundt sædskifte, hvor raps følges af 3-4 rapsfrie år, og dyrkning af rapssorter med tolerance mod kransskimmel. Sorterne LG ADAPT, LG ACADEMIC, LG ADELINE, LG ARMADA, LG AUCKLAND og den kålbrok-resistente LG SCORPION har alle en god tolerance mod kransskimmel og er således gode bud på sortsvalg i marker med forekomst af kransskimmel.
Symptomer på lys bladplet. Tidlige bladsymptomer i april, bemærk de hvide sporehobe rundt om selve læsionen (tv). Senere bladsymptomer (m). Til højre ses stængelsymptomer af lys bladplet sidst i juni.Rodhalsråd (Phoma) forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa L. maculens er den vigtigste af de to.
Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rod-
halsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner, og der kan forekomme lejesæd, hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler.
Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed. Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår
og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpelse er sjældent aktuel.
LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener RLM7 og RLM3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens
Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen.
Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. Men alle markedsførte LG sorter har vist en lav modtagelighed for rodhalsråd i officielle forsøg i Frankrig og England, samt i LG's egne udviklingsforsøg.
Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og er den mest udbredte virussygdom i raps. Kraftige angreb kan reducere udbyttet med 5 – 15 procent i modtagelige sorter.
Sygdomsudvikling
Rapsen inficeres af virusbærende ferskenbladlus i løbet af efteråret. Sygdommen fremmes af lune efterår, der medfører en lang periode, hvor aktiviteten af bladlus er høj. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk, og kan
forekomme over en lang periode. Dyrkning af sorter med resistens mod TuYV virus er den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab forårsaget af rapsrødsot.
Symptomer
Symptomerne på rapsrødsot observeres fra midt på efteråret. Bladranden farves rød, og i nogle tilfælde forkrøbles bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud, har en lavere plantehøjde, færre frø i skulperne, og frøene har et lavere olieindhold.
Alle LG’s rapssorter til det danske marked indeholder et resistensgen, der giver en effektiv resistens mod sygdommen rapsrødsot. Resistensgenet medfører en kraftig begrænsning i TuYV virussets evne til at formere sig i planten, og resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau.
VIRUS RESISTENS Symptomer på rapsrødsot. Til venstre ses et blad med den karakteristiske violette rand, der kan iagttages fra midt på efteråret, og til højre symptomer fra slutningen af maj. Bladlæsioner i efteråret (venstre) forårsaget af L. maculens. Svampen vokser fra bladene ned gennem bladstilken til rodhalsen, hvor den forårsager rodhalsråd forår og sommer (højre).
