BJARNE CORYDON
Ansvarshavende chefredaktør
Astrid Søvndahl Hass
REDAKTION
Tue Jacobsen (redaktør).
Ronja Sønder
Magnus Lasthein
Jakob Bonde
Noah Thilemann (fotograf)
FOTOS
s.6-11: Noah Thilemann
DESIGN, LAYOUT og tryk www.grafiskafdeling.dk - oplag 4.300. Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 200,-
Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
@socialdemokratisk_ungdom
@socialdemokratiskungdom
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)
@DSU_1920
VISION NR. 4 - ÅRG. 104 - DECEMBER 2025
ISSN 2794-6029
VISION UDGIVES AF
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net
3
LEDER: DSU er en forandringsmaskine
5
6
14
16
20
24
28
MØD REDAKTIONEN PÅ VISION
INTERVIEW MED BJARNE CORYDON: Fra finansminister til generaldirektør
UPS AND DOWNS Morten Messerschmidt, lukningstruet læreruddannelse, spillelovgivning og meget mere
MÅNEDENS BEDSTE AFDELINGSAKTIVITET: København City, Aarhus og Næstved løber med sejrene!
HVORDAN FÅR MAN EN BOLIG? Forældrekøb, held eller forstand?
DSU MALER
DANMARK UNG OG RØD Se DSU-resultaterne fra kommunal- og regionsrådsvalget her
VISIONS STORE SMØRREBRØDSTESTAMENTE Hvilket smørrebrød vælger du?
DSU ER EN FORANDRINGSMASKINE
D.1. januar sætter 44 DSU-kandidater sig i sædet, når den nye periode for by- og regionsråd starter. Lidt over 100 stillede op, og næsten halvdelen er blevet valgt og kan nu gøre en forskel for folkeskoler, miljø, klima, ordblinde, faglærte, unge, handicappede, kvinder og alle de andre vigtige områder som kandidaterne kæmper for. Vi har fået valgt DSU’ere i rigtig mange forskellige kommuner - og nogle steder er der valgt helt op til 3 DSU’ere i det samme byråd. Vil du have det samlede overblik over de valgte? Kig på vores flotte oversigt fra s.24.
Men DSU er ikke kun en valgmaskine. Vi er en forandringsmaskine og et fællesskab, der hver dag ruller derudaf med sjove aktiviteter, nye venskaber, politiske kampe og heldigvis politiske sejre. I 2025 er vigtige DSU-sejre bl.a.:
1) en længe ventet stramning af spillelovgivning.
2) udvidede abortrettigheder for kvinder.
3) et erhvervsskoleudspil med mange DSU-aftryk.
Det er vi megastolte af - men det sker kun, fordi vi har aktive afdelinger i hele landet og har medlemmer, der år efter år engagerer sig og bliver dygtige. Det sker f.eks. på vores påskekursus og vores fantastiske Ankersminde Festival, som vi afholder sammen med Fagbevægelsens Ungdom (som i øvrigt blev udsolgt på rekordtid i år). Det er her, at ideerne bliver udviklet. At gnisten bliver tændt. At du lærer at debattere - på en scene, i et klasselokale, under en pavillon eller i debatspalterne mod en VU’er. Det kan du f.eks. opleve på s.21.
1000 NYE
MEDLEMMER
- OG FLERE ENDNU?
Det betyder også, at vi i år har fået rekordmange ind i vores fællesskab.
Der er nemlig 1000 unge mennesker, der har meldt sig under fanerne. Det er helt vildt! Men vi har stadig brug for endnu flere - for jo flere vi er, desto højere kan vi råbe. Og desto sjovere bliver dansegulvet på næste påskekursus!
Så nu har vi brug for din hjælp: kender du en, der skal være med i DSU? Mangler du en julegaveidé til dit barnebarn eller din søster?
Har du en ven, der også brænder for et retfærdigt samfund? Så prik dem på skulderen, og få dem meldt ind i DSU.
Vi glæder os til endnu flere kampe i år 2026.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
ASTRID SØVNDAHL HASS ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR PÅ VISION
Se mere på al-bank.dk/bedstebank
MØD REDAKTIONEN
PÅ VISION
MAGNUS LASTHEIN
20 år
DERFOR ER JEG
I REDAKTIONEN:
Fordi jeg kan lide at skrive, følge med i samfundsdebatten og finde på spændende og sjove ideer til medlemsbladet.
3 FUN FACTS:
Jeg er kvart svensker.
Jeg er en meget stor Marie Key fan, og lytter ugentligt til både hendes nye og gamle albumudgivelser.
Da jeg var 14 år, var jeg optændt af den hellige klimaaktivistiske ild og organiserede enemand en skolestrejke for klimaet i min hjemby Nibe.
NOAH THILEMANN
23 år
DERFOR ER JEG
I REDAKTIONEN:
Jeg er med i redaktionen for at skrive de lange, dybdegående interviews… ej, let’s be real: jeg er nok mest med for at tage billeder, haha.
3 FUN FACTS:
Jeg kan ikke tåle mælk (som i alle mælkeprodukter).
Har været med i TV-program om ordblindhed på DR.
Jeg har engang printet over 1000 kopier af Bubber ud på min nabo skole.
TUE JACOBSEN 21 år
DERFOR ER JEG
I REDAKTIONEN:
Fordi VISION er et af de få steder i ungdomspolitik, hvor man kan lave seriøs journalistik, få idéer ud at flyve og fortælle historier fra folk der ellers ikke var blevet hørt Jeg elsker blandingen af politik, fortælling og kreativitet.
3 FUN FACTS:
Jeg har stadig ikke knækket koden til at koge ris.
Jeg har boet og arbejdet på en fransk vingård.
✴ Jeg har en urealistisk stor kærlighed til Excel.
RONJA SØNDER 22 år
DERFOR ER JEG
I REDAKTIONEN:
At have et fysisk produkt, man selv har været med til at producere, synes jeg er mega sejt! Derudover elsker jeg at få lov til at fortælle en god og krøllet historie, der ikke lige passer ind i store medier.
3 FUN FACTS:
Jeg har engang haft en kæle-ko der hed Emma. Den blev dog slagtet og spist.
Jeg ved ualmindeligt meget om den store bagedyst (særligt sæson 1-3)
Jeg kan gå i spagat.
VISION laves af en frivillig redaktion. De er selvfølgelig medlemmer af DSU, men hvem er de ellers? Og hvad driver dem egentlig til at lave det blad, du sidder med i hånden netop nu? Bliv klogere, og mød dem her!
ASTRID SØVNDAHL HASS 28 år
DERFOR ER JEG
I REDAKTIONEN:
Fysiske fællesskaber og genstande er vigtige for vores bevægelse. Derfor er jeg stolt af at vi laver et fysisk magasin, der viser og dokumenterer vores kamp. Og som man også kan slå op og kigge i om 1, 5 eller 10 år.
3 FUN FACTS:
Jeg kan ikke lide hunde.
Jeg elsker kartofler i alle former.
Jeg går ikke med hat.
JAKOB
BONDE
24 år
Derudover har vi skønne Jakob Bonde, der hjælper os med at holde kontakt til vores samarbejdspartnere, andelshavere og andre gode ting. Han havde svært ved at komme på nogle fun facts, men vi har hjulpet ham:
Hans sind kan veksle mellem at være 22 og 82.
Elsker arbejderbevægelsen.
Er besat af Krogerup Højskole, og bliver helt sikkert forstander en dag!
BJARNE CORYDON:
FRA FINANSMINISTER
TIL GENERALDIREKTØR
Finansminister, McKinsey, Børsen, DR. Stormene har aldrig skræmt Bjarne Corydon.
Dansk politik har en sær tradition. Først brokker vi os over dem, så elsker vi dem.
Se bare Helle Thorning, der gik fra prygelknabe til folkeyndling på rekordtid. Og nu – måske mere overraskende –Bjarne Corydon.
For lidt over ti år siden var han “BlåBjarne”. Klasseforræderen. Manden, der ifølge kritikere ikke var rigtig socialdemokrat. En finansminister, der blev mødt med protester uden for døren og harmdirrende debat indenfor.
I dag fremstår den samme mand som noget helt andet: rolig, samlende, næsten landsfaderlig i sin måde at tale om Danmark på. Så da DR skulle have ny generaldirektør, var der en bemærkelsesværdig enighed – fra kolleger, kommentatorer og kritikere – om, at “det skulle nok være Bjarne”.
MANDEN, DER BLEV STÅENDE
Nogle mennesker bevæger sig uden om stormene. Andre går tværs igennem dem. Bjarne Corydon har altid hørt til den sidste kategori.
Da Corydon i begyndelsen af 10’erne blev finansminister, var Danmark stadig viklet ind i efterdønningerne fra finanskrisen. Arbejdsløsheden steg, offentlige budgetter kom under hårdt pres, og hver eneste beslutning blev mødt af protester, debat og vrede.
Det var ind i dét maskinrum, Corydon trådte. Som finansminister blev han ansigtet på en række af de store økonomiske reformer: dagpenge, fleksjob, kontanthjælp og tilbagetrækning. Herfra voksede et billede af ham som kold, hård og kompromisløs.
Da han bliver spurgt, om perioden som finansminister nogensinde knækkede ham, er der et øjebliks stilhed. Han kigger ned, som om han genberegner noget, og svarer så helt roligt: ”Nej. Jeg fandt aldrig et knækpunkt. Man kan ikke få adgang til de vigtigste beslutninger i et samfund uden at betale en pris” siger han. ”Det vidste jeg - og jeg var afklaret med det.”
Han var i medierne hver dag. Han var kritiseret fra højre, venstre, fagbevægelsen, unge, gamle, økonomer og kommentatorer.
Den brede kritik gjorde ham til et af de mest upopulære ansigter i regeringen. Han stod dér, hvor utilfredsheden samlede sig.
Det interessante er, at Corydon ikke selv fortæller om perioden med det mindste gran bitterhed. Tværtimod. ”Der var mange svære øjeblikke, men der var ikke et eneste, hvor jeg tænkte, at det ikke var umagen værd,” siger han. For ham handlede det ikke om popularitet, men om ansvar. ”Jeg syntes, det var utrolig meningsfuldt,” siger han.
Det er også derfor, han ikke ser sig selv som offer for tiden. ”Alle regeringer tror, de bliver misforstået” siger han med et lille smil. ”Det er en menneskelig reaktion.” Han oplevede tiden som hård og fysisk krævende. Paradoksalt nok, så beskriver han de fire år som ”Fire meget lykkelige år.”
Når man lytter til ham, forstår man, hvad perioden gav ham: en resiliens, som ikke kan læres andre steder. ”Jeg har oplevet pres på et niveau, jeg ikke kommer til at opleve igen,” siger han.
FRA HADET TIL RESPEKTEN
I springet fra det mest udskældte til det mest respekterede – ligger kernen i hans skiftende omdømme.
For efter politik kom McKinsey. Så Børsen. Og her skete noget, som de færreste havde forudset: han blev… vellidt. Ja, nærmest elsket i visse kredse.
Den tidligere minister, der engang var symbol på alt det hårde, blev pludselig manden, der i podcasten Lykkeberg & Corydon forklarede verden med en ny ro - side om side med Informations chefredaktør Rune Lykkeberg. Den intellektuelle Bjarne. Analytikeren.
Privat lever han et liv, der står i skarp kontrast til det billede, der blev tegnet af ham dengang. Han ser Liverpool FC med religionslignende dedikation, ▶
Interview af: Tue Jacobsen og Magnus Lasthein Fotos: Noah Thielemann
læser rapporter for fornøjelsens skyld, laver mad til sin familie og holder fast i de relationer, han har mødt i arbejdslivet. Dem kalder han sine ”krigskammerater”, fordi forholdene blev smedet under pres. Og så er han, som han selv siger, ”nyhedsjunkie”. Han forbruger nyheder, analyser og baggrundsmateriale i en mængde, der ville få de fleste til at give op.
Ser man det hele samlet, tegner der sig et billede af en mand, der er vant til at navigere i turbulens. En mand, der ikke bliver bange, når vinden tager til. Den erfaring – evnen til at stå i stormvejr – har siden fulgt ham gennem McKinsey og gennem årene på Børsen.
Og nu står han igen midt i et stormvejr. Et stormvejr, som ikke kun handler om ham –men om Danmark.
STORMEN DER
RAMMER NU
Hvis Corydons første store storm handlede om økonomi, handler den næste om noget langt mere skrøbeligt: den offentlige samtale. For mens Danmark kom sig over finanskrisen, voksede en ny krise frem i baggrunden - langsommere, men mere gennemgribende. En krise i tillid. I støj. I fragmentering.
Corydon formulerer det: ”Alt hvad der handler om vores offentlighed - vores demokratiske samtale - det er eksistentielt på spil i de kommende år.”
Det er denne storm, der forklarer, hvorfor en mand med et ”perfekt liv”, som han selv kalder det, forlod Børsen og sin podcast for at stille sig i spidsen for DR.
Han er ikke bange for store ord. Han er bange for, at vi stopper med at lytte til dem. For i et land, hvor 58% af unge får nyheder fra sociale medier, er der meget, der peger i retning af, at den fælles samtale er ved at smuldre. Han ser en offentlighed, der bliver trukket fra hinanden af Big Tech, algoritmer og individuelle feeds. ”Mit feed er jo et helt andet end jeres,” siger han. Og sådan bliver det ved. Det, der engang var et fælles rum, er ved at blive til en mosaik af parallelle virkeligheder. Når han siger det, læner han sig en smule frem i stolen.
Corydon forklarer: ”Der er et vindue nu. Men på et tidspunkt lukkes det. Og så fryser vi fast i nogle nye mønstre.”
“Mange der interesserer sig for politik, har været igennem Alf Ross og Hal Koch.” siger han og peger på den gamle diskussion om, hvorvidt et demokrati først og fremmest er regler eller en livsform. “De fleste konkluderer, at det er begge dele.”
Og det er her, alvoren kommer snigende. For ifølge Corydon afhænger livsformen af, hvordan vi taler med hinanden – og om vi overhovedet lytter. “Hvis ikke den del af vores demokrati står stærkt i jeres generation, så spiller vi med meget højere indsatser, end nogen har lyst til at se i øjnene.” siger han.
Netop derfor ser han tiden nu som et historisk vindue: Måden vi taler sammen på vil forme Danmark i årtier. Uden handling risikerer vi et samfund, hvor fakta fylder mindre, argumenter mister betydning, og hvor vi ikke længere deler den samme virkelighed.
Hans stemme er rolig, men der er noget i tempoet, der ændrer sig her. Som om han for et øjeblik dropper alle strategiske hensyn og taler mere som borger end som direktør.
Det er i det lys, man skal forstå hans beslutning om at gå til DR: “Jeg prøver hele tiden at scanne horisonten efter: hvad er objektivt vigtigst lige nu?”. DR er for ham den sidste store institution, der kan samle en befolkning, der ellers bliver trukket fra hinanden af alle andre kræfter. “Der er en bred besindelse på, at vi går ind i en tid, hvor det er op ad bakke.” Og han har tænkt sig at bruge institutionens tyngde. ”Vi bliver nødt til at flytte os strategisk. Vi skal nå flere mennesker under 50, og med indhold, der betyder noget for dem som demokratiske borgere,” siger han. Stormen denne gang er ikke politisk. Den er kulturel. Teknologisk. Og den bevæger sig hurtigere, end institutionen er designet til.
Corydons opgave er derfor klar: at forny Danmarks største medieinstitution, så den ikke kun overlever stormen, men tager styringen i den. Det er derfor han er i DR. ▶ “MAN
BJARNE CORYDON
• 52 år
• Cand.scient.pol, Aarhus Universitet
• Generaldirektør i Danmarks Radio
• Finansminister (2011-2015)
• Direktør og ansvarshavende chefredaktør på Børsen (2018-2025)
• Taylor Swift og Liverpool F.C. fan
• Far til 4
KAMPEN OM DET FÆLLES RUM
Hvis DR engang var danskernes primære vindue til verden, er institutionens rolle i dag langt mere prekær. Ikke fordi DR er mindre vigtig, men fordi verden omkring den har ændret sig dramatisk. Netop derfor er det afgørende for Corydon ikke bare at administrere DR – men at definere, hvad public service skal betyde.
Når han taler om DR’s mission, starter han et sted, der overrasker: i historien. For public service har aldrig været en fast størrelse. Det har ændret sig fra generation til generation, formet af de store spørgsmål, tiden stillede. I 30’erne handlede det om krigen. I 60’erne om frigørelse. I 90’erne om globalisering. Og i dag er det ifølge Corydon noget helt andet, der bør definere epoken: Kvaliteten af den offentlige samtale.
Det er ikke nok, at information er sand. Den skal også forstås. Brugen af argumenter skal have værdi. Samtalen skal have retning. Og nysgerrighed – en af demokratiets mest undervurderede dyder – skal genopstå som en kraft i sig selv. ”Vi må have en demokratisk kultur, hvor vi nikker af et godt argument og trækker på smilebåndet af et dårligt.” siger han.
Det lyder enkelt. Det er det ikke.
I KRYDSILDEN – IGEN
Hvis der er ét sted i dansk politik, hvor krydsilden aldrig forsvinder, er det omkring DR. Institutionen er for stor, for synlig og for vigtig til ikke at blive brugt som politisk kampplads. Nogle partier vil skære massivt i DR. Andre vil omdefinere dens rolle. Flere ser DR som et symbol på alt det, de enten elsker eller afskyr ved den danske offentlighed.
For en generaldirektør kan det føles som et minedækket terræn. For Bjarne Corydon føles det som déjà vu.
Han taler om presset uden den mindste nervøsitet. ”Der er ikke noget illegitimt i en fri, demokratisk diskussion om DR,” siger han. Det lyder næsten som en opfordring. For ham er det ikke farligt, at politikere har stærke holdninger til DR – det ville være værre, hvis de ikke havde. Institutionens størrelse forpligter. Debatten følger med.
Men der er en grænse. Og den markerer han skarpt: ”Man skal ikke kunne rokke os i vores uafhængighed.”
Det er her, erfaringerne fra finansministeriet aner sig. Han beskriver det som en balance: “Man skal ikke ignorere kritik – men man må heller ikke lade sig stresse af den.” Han ved, hvordan det
føles at stå i en offentlig skydelinje, hvor kritikere kommer fra begge sider.
Han ved, at det første menneskelige instinkt er at føle sig misforstået. Og han ved, at det værste, man kan gøre, er at reagere med frygt.
Derfor gør han det modsatte. Han søger ind i tallene, dataene og befolkningens faktiske adfærd. ”Vi er det mest troværdige medie i Danmark – år efter år,” siger han. Det giver ro. Det giver tyngde.
Men det ændrer ikke ved, at DR befinder sig i et politisk spændingsfelt, hvor presset aldrig forsvinder helt. Og netop dér adskiller Corydon sig fra mange andre.
Han fremstår så rolig i et job, hvor alle andre ser stormvarsler, men for ham er stormen et tegn på, at opgaven er vigtig.
ET LAND I MODVIND
Når Corydon til sidst hæver blikket fra DR og ser ud over Danmark, er det ikke nutidens konflikter, han dvæler ved, men den lange bevægelse, landet har gennemgået.
“Hvad var det, vi fik gjort rigtigt?”
Han taler om et Danmark, der på få årtier gik fra krise, inflation, arbejdsløshed og pessimisme til et af verdensmest
stabile demokratier. En forvandling så markant, at vi er holdt op med at bemærke den.
Men for ham er netop den glemsel farlig. For hvis man ikke længere spørger sig selv, hvad der gjorde Danmark stærkt, risikerer man heller ikke at opdage, hvad der gør det sårbart. Derfor vender han tilbage til de store linjer: at styrken ikke kom af én reform eller én ideologi, men af en kollektiv vilje til at holde sammen, tage svære beslutninger og bevare et fælles udgangspunkt for samtalen.
Og netop det fælles udgangspunkt er i dag under pres. Stormen tager til. Den rammer dér, hvor offentligheden splintrer, hvor algoritmer deler os op, og hvor samtalen mister sin fælles retning.
Men hvis Danmark historisk har vist én ting, er det evnen til at stå fast, når det gælder. Og nu er det offentlighedens tur til at blive stormfast. Det er dét, Corydon går ind i.
Han ved, at næste fase bliver vanskeligere. Han ved, at vinduet for handling er ved at lukke.
Det er derfor han nu går ind i stormen igen. Fordi nogen skal blive stående, når vinden tager til. ■
KÆRE DSU!
Vi har netop holdt Årsmøde i Metal Ungdom. Vi valgte nyt landsudvalg, og Rasmus Kemp blev genvalgt som formand. Nu står vi med den vigtige opgave: at føre de mærkesager ud i livet, som vi vedtog på Årsmødet.
Vi i Metal Ungdom er virkelig glade for samarbejdet med jer i DSU. Vi sætter stor pris på, hvordan I altid tager imod os – hvad enten det er på Ankersminde Festival, på påskekursus eller til andre fælles aktiviteter.
For os, der står midt i hverdagen på lærepladserne, betyder det meget at blive inviteret ind i politiske fællesskaber og diskussioner. Det giver demokratisk selvtillid og mod til at deltage. Og det er vigtigt, for virkeligheden er, at 75 % af elever på erhvervsuddannelserne ikke tror på, at deres stemme gør en forskel. Vi er den gruppe af unge, der har den laveste demokratiske selvtillid – og det skal vi have lavet om på.
Netop derfor er vores samarbejde så værdifuldt. Sammen viser vi, at unge på erhvervsuddannelserne også har en stemme, kan blive hørt og kan være med til at præge fremtiden. Vores fællesskab har allerede været med til at give nogle af vores aktive modet til at stille op til kommunalvalget – unge, som måske aldrig havde taget springet uden den støtte, vi har fundet i samarbejdet mellem DSU og Metal Ungdom.
MED VENLIG HILSEN
METAL UNGDOM
VALGET ER OVRE. TID TIL HANDLING!
NU SKAL DER TRYKKES PÅ DEN GRØNNE TURBOKNAP
Valgkampen til kommunal- og regionsrådsvalget er ovre. Men vi glemmer ikke, hvad politiske partier og kandidater er gået til valg på rundtomkring i landet. Nu skal de holdes op på deres løfter. Det er tid til at sætte handling bag de flotte ord – omsætte politiske skåltaler til politiske resultater.
Det gælder især ift. klimaet og den grønne omstilling. Den danske bygningsmasse udgør hele 30 procent af landets samlede energiforbrug. Alt for mange offentlige bygninger har et tårnhøjt energispild og en alt for høj CO2-udledning. Det er både dumt og dyrt!
Derfor skal der sættes turbo på energirenovering af offentlige bygninger – så vi kan rykke på den grønne omstilling lokalt i kommuner og regioner. Vores medlemmer står forrest i klimakampen og gør den grønne omstilling til virkelighed hver eneste dag. Med intelligent bygningsautomatik, moderne tekniske installationer og bæredygtige løsninger inden for vedvarende energi, vand, varme og ventilation.
Hvis vi vil gøre noget godt for både klimaet, den grønne omstilling og pengepungen, skal der investeres i klimavenlige, energieffektive og sunde bygninger. Det er nu, vi skal sætte turbo på de grønne renoveringer og gøre klimasnak til klimahandling!
Kammeratlige hilsener Blik og Rør Ungdom
NY SPILLOVGIVNING
I årevis har DSU kæmpet for bedre regulering af spilområdet. Alt for mange unge er de seneste år havnet i dyb spilafhængighed, med brudte relationer, dårlig økonomi, og sågar afbrudt uddannelse til følge. Nu sker der endelig noget. Skatteminister Ane Halsboe har landet en bred aftale på området, der begrænser influencers reklame for spil, sætter ind overfor reklamer for spil under fodboldkampe, og styrker hjælpen til behandling af spilafhængighed. Kampen er ikke slut, men aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning!
44 DSU’ERE ER VALGT
TIL KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALGET
I DSU har vi det seneste år brugt rigtig meget tid på at føre kommunal- og regionsrådskampagne. Det har båret frugt! Hele 44 DSU’ere er blevet valgt til deres lokale kommunalbestyrelse eller til regionsrådet. 106.734 har sat deres kryds ved en DSU’er. Socialdemokratiet har fået et knap så godt valg, og netop derfor er det et flot resultat. Tak til alle, der stillede sig til rådighed som kandidater, uanset om I blev valgt eller ej. Og tak til alle, der har været frivillige - det kunne aldrig lade sig gøre uden jer!
STUDERENDE KÆMPER FOR LOKAL LÆRERUDDANNELSE
Københavns Professionshøjskole vil lukke læreruddannelsen på Frederiksberg, så alle fremover skal gå på Campus Carlsberg på Vesterbro. Og hva så, tænker du måske? Det er jo tæt på hinanden? Forskellen er, at uddannelsen på Frederiksberg er et gammelt seminarium med lang historie og en stærk kultur. Campus Carlsberg er helt nyt og kæmpestort. Den gamle ånd fra Frederiksberg vil ikke flytte med i de nye bygninger. Ånd og kultur er vigtigt - især på læreruddannelsen. VISION hepper på jer, der kæmper!
MESSERSCHMIDT SAGSØGER LIDEGAARD
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sendte chokbølger gennem det politiske Danmark, efter en debat med De Radikales Martin Lidegaard. Morten Messerschmidt erklærede nemlig, at han ville trække Lidegaard i retten, efter at de to havde haft en heftig meningsudveksling om “remigration”. På VISION går vi ikke ind i den konkrete uenighed mellem de to herrer, men vi ønsker ikke en amerikanisering af dansk politik, hvor politiske uenigheder og stridigheder afgøres i retten. Messerschmidt bidrager desværre til netop dette med sit søgsmål. Diskussioner skal først og fremmest afgøres med gode argumenter.
ULLA SØRENSEN GATE
Den nu forhenværende Socialdemokrat Ulla Sørensen fra Middelfart blev landskendt kort efter kommunalvalget ved at melde sig ud af Socialdemokratiet og ind i Venstre. Og det var ikke grundet hendes personlige stemmetal på hele 252! Med partiskiftet fik Ulla Sørensen som tungen på vægtskålen borgmesterposten til at skifte fra Socialdemokratiet til Venstre. Vi ønsker Venstre al held og lykke med borgmesterposten og deres nye toployale medlem, Ulla Sørensen.
FRIE GRØNNES SLOGANS
Partiet Frie Grønne vakte opsigt i valgkampen med deres mærkværdige plakatslogans. Med slogans som “Opløs staten Israel” og “Befri København fra Zionismen” fik Frie Grønne kommunalvalget til at handle om internationale konflikter frem for lokale udfordringer. Med plakaterne fik partiet slået fast, at de åbent forsøgte at fiske stemmer på den stigende antisemitisme.
MÅNEDENS BEDSTE AFDELINGSAKTIVITET
For sidste gang i år, skal vi kåre de bedste afdelingsaktiviteter. Der er nemlig fuld gang i DSU’s afdelinger - og der er lige så mange forskellige typer af aktiviteter som der er afdelinger og medlemmer. Kig med og bliv inspireret!
SEPTEMBER- DSU KØBENHAVN CITY
STUDIETUR TIL AMSTERDAM OG EFTERFØLGENDE OPLÆG FRA THE RED VAN
Hvad gik det ud på:
DSU city inviterede deres medlemmer med til Amsterdam, hvor de bl.a. mødtes med aktivister, der arbejder for bedre forhold for sexarbejdere i byen. Der var stor tilslutning til turen fra medlemmerne. For at følge op på deres studietur havde de herhjmme også arrangeret et oplæg med “The Red Van” - en forening, der arbejder for bedre forhold for sexarbejdere i København. Mega inspirerende.
Se en vlog fra turen her:
OKTOBER - DSU NÆSTVED AKTIVITET OM ONDSKABENS AKSE MED EN MASSE NYE MEDLEMMER PÅ
DELTAGERLISTEN!
Hvad gik det ud på:
Formand Johan Andersen fortæller: “Vi har i DSU Næstved fået mange nye medlemmer, da der var Lamin-koncert i foråret. Vi har gjort meget for at fastholde de nye medlemmer. Nu er vi cirka 20 medlemmer og i gennemsnit kommer der 8-9 personer hver gang. Vi har forsøgt at lave aktiviteter, der er sociale og interaktive, så man ikke bare skal sidde stille og lytte. F.eks. oplægget med Mads Hvidbjerg om ondskabens akse. Vi har nemlig også flere med ADHD og ordblindhed. Vi har også været på en tur til Paris og holdt en stor fest!”
NOVEMBER - DSU AARHUS
BÆREDYGTIGT JULEKLIP OG FEJRING AF VALGET
Hvad gik det ud på: Hvad stiller man dog op med alt det overskydende kampagnemateriale fra en valgkamp? Man laver da selvfølgelig julepynt ud af det, mens man fejre og evaluere en veloverstået valgkamp. I Aarhus var de tre førstvalgte socialdemokrater
DSU’ere. Så der er meget at fejre. Godt gået
HILS PÅ MAX
HAN ER NEMLIG NY I DSU
Astrid Hass, chefredaktør på VISION
Hej Max! Kan du ikke fortælle lidt om dig selv?
medlem af
Hej Astrid �� Jo, det kan du tro. Jeg er 15 år og går i 9. klasse på Hårup Skole, og så synes jeg, at politik er sygt spændende.
Det lyder godt! Jeg meldte mig ind da jeg var 14 og gik i 8. Man er lidt yngre end alle andre - har de taget godt imod dig i DSU Aarhus?
Ja, helt vildt! Første gang jeg kom, kendte jeg slet ikke nogen. Men de var virkelig søde og tog mig med ind i fællesskabet. Det er klart, at det er lidt anderledes for mig, fordi de andre f.eks. drikker en øl efter mødet, og jeg drikker ikke. Men det gør ikke noget ��
Dejligt at høre - der er jo heldigvis plads til mange aldre i DSU. Hvordan blev du medlem?
Jeg havde længe tænkt, at jeg gerne ville melde mig ind i noget politisk, og så satte jeg mig bare lidt ind i det. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle melde mig ind i SFU eller DSU, men jeg fandt ud af at jeg var mest enig med DSU.
Det er vi da glade for! Hvordan fandt du ud af det?
Jamen, jeg var faktisk på folkemødet, hvor jeg hørte en debat om Den Grønne Trepart. Jeg synes det er fedt, at man har lavet en aftale, hvor det både er landbruget og Danmarks Naturfredningsforening, der er med. Det synes jeg er en god måde at lave politik på, så derfor meldte jeg mig ind i DSU ��
Ja, jeg går meget op i at få den bedste skole. Både i Aarhus og i hele landet. Jeg har set på min egen skole, at der mangler penge til skolerne og til de elever, der har det svært.
Jeg er faktisk ungeborgmester i Aarhus. I Ungebyrådet laver vi fire forslag til byrådet hvert år. Så vi har sat fokus på bedre ordblindeundervisning, flere tolærertimer, bedre skolemad og flere lejrskoler og udflugter.
Jeg har hørt lidt om Påskekursus og set det i VISION. Det tror jeg gerne, at jeg vil med til. Og ellers bare generelt
Det var så lidt - vi ses
Max Sønderskov,
DSU Aarhus
15 NATIONALITETER
Småkagefabrikken Bisca ligger i Stege på Møn. Her bliver produceret tonsvis af småkager - måske har du selv spist din andel her i december måned. Det du ikke har tænkt over, når du har tygget dig gennem den ene vaniljekrans efter den anden, er, at de er produceret af medarbejdere fra 15 forskellige lande - hvor kun 4 ligger i EU.
Og sådan er det på mange af Danmarks fødevarefabrikker. På slagterier, brødfabrikker, mejerier, kagefabrikker osv.
Hvad betyder det så for en arbejdsplads? Det har vi talt med tillidsrepræsentant Gitte Larsen om.
LIDT OM GITTE LARSEN:
• uddannet industrioperatør og kok
• har arbejdet 26 år på Bisca
• har været tillidsrepræsentant i 4 år
• er rigtig glad for sine udenlandske kolleger
UDFORDRINGER:
1) Det sociale:
Når der er flere grupper, der taler forskellige sprog, kan der opstå en slags sproglige kliker. Man kan blive i tvivl om, hvad der bliver talt om. Taler de om mig? Det kan påvirke arbejdsmiljøet.
2) Sikkerheden:
Hvis man ikke har forstået sikkerhedsinstruktionerne ordentligt, kan det være til fare for en selv og kollegaer. En meget stor andel af arbejdsskaderne rammer udenlandsk arbejdskraft, fordi de ikke har forstået sikkerhedsinstruktionerne ordentligt. Det duer ikke.
3) Kvaliteten:
På vores fabrik er kvalitet det vigtigste. Vi har nogle høje standarder. Hvis man ikke har helt styr på proceduren, kan det påvirke resultatet.
4) Arbejdsmængden:
De medarbejdere, der kan dansk, bruger ekstra meget tid og energi på både at varetage deres arbejde og holde øje med at sikkerhed og kvalitet overholdes hos andre. Det kan påvirke arbejdsmiljøetog glæden negativt.
ÉN ARBEJDSPLADS
LØSNINGER:
1) Fælles regler
Hos os på Bisca har vi forsøgt at have nogle sprogregler. Det går ud på, at man i produk tionen taler så meget dansk som muligt og så kan man tale på andre sprog i pauserne. Det hjælper på at alle får trænet dansk, og det hjælper på det sociale fællesskab på arbejdspladsen.
2) Sprogundervisning efter arbejdstid:
På Bisca har de ukrainske medarbejdere haft mulighed for at gå til dansk efter arbejde en gang om ugen. Det har været i et lokale på arbejdspladsen og Vordingborg Kommune har sørget for en underviser. Både medarbejdere og deres familiemed lemmer har været inviteret med, og det har givet rigtig meget.
3) Mere undervisning for flere - også i arbejdstiden: Vi så gerne at undervisningen kunne ligge i arbejdstiden, og at det var for alle, der har behov for at lære dansk - ikke kun ukrainerne. Mange har jo også et familieliv og et socialt liv, de skal passe efter arbejde. Og de har af gode grunde ikke en stor familie, der lige kan hente deres små børn. Så det ville få det til at hænge bedre sammen for dem, hvis undervisningen var i arbejdstiden.
4) Arbejdsgivere, regering og kommuner må tage ansvar: Man vil jo nok spørge, hvem der skal betale, hvis det skal ligge i arbejdstiden. Men vi har som samfund brug for at medarbejderne lærer dansk. Så arbejdsgivere, regering og kommune må finde ud af det og betale. Medarbejderne løfter med glæde et stort ansvar, men vi kan ikke stå for det hele.
Bisca har vundet Vordingborg Kommunes integrationspris for deres arbejde med de ukrainske medarbejdere!
KAN DU FÅ EN BOLIG I KØBENHAVN?
God idé. Du har nu råd til både bolig og mad
Tillykke! Du ejer nu et kosteskab på Østerbro (til 8,4 mio)
Dy byder 12% over pris og taber alligevel til schweizisk ejendomsselskab.
1-værelses i Herlev i 2064 (Måske)
Tillykke! Du lejer nu et rum i et køleskab på Vesterbro. Du deler værelse med 17 hummus-bøtter.
MobilePay 25.000 kr. i depositum til “Hasan – Dubai” (lejligheden findes ikke)
“Midlertidligt” = 3 år. Billigt! Men et meget stillegående kærlighedsliv.
Kollegieværelse 5 m2, 9000 kr./md., fællesbad + ét stik til oplader og elkedel.
At få en bolig i Købehavn kræver enten: mirakler, magi eller millioner. Se i VISIONs flowchart, hvor hurtigt du ryger ud af spillet.
Har dine forældre 10 mio. i friværdi og lyst til at købe en lejlighed til dig?
Har du selv 1 mio. i opsparing og et job med 60 timers arbejdsuge?
Har du 20-30 års anciennitet i en almen boligforening?
Vil du bo med 7 roomies i et 12 m2 kollegieværelse?
Vil du leje via Facebook-grupper?
Flytter du hjem til mor & far “midlertidligt”?
Er du studerende med gyldigt studiekort? (Ikke lærlinge - kun rigtige studerende!)
Du er for rig til ungdomsbolig og for fattig til ejerbolig. Markedet siger: “Held & lykke - og hils dine forældre”
Vil du bo i København?
ER FORÆLDREKØB FAIR?
Forældrekøb deler vandene. For nogle er det bare mor og far, der hjælper. For andre er det endnu en skævvridning i et boligmarked, der allerede halter og skaber stor ulighed. Er kritikken bare indgroet misundelse - eller en pointe, vi bør lytte til? To skribenter tager diskussionen. Læs med og døm selv.
FORBUNDSSEKRETÆR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
Signe Kaulberg Jespersen IKKE FAIR
Forældrekøb er medskyldige i de vilde prisstigninger på boliger i de store byer. Når velbjergede forældre stempler ind på boligmarkedet på deres børns vegne, har de et langt større budget, end deres børn ville have, hvis det var dem selv, der skulle finansiere en lejlighed.
Politikerne forgylder samtidig børnene, hvis forældre har købt en indflytningsklar bolig til dem. For børnene kan købe boligen af deres forældre til 20 procent under den offentlige vurdering. Det siger sig selv, at det er urealistisk meget under boligens markedsværdi. Og derfor får børnene en markant indtjening, når de sælger videre til markedsprisen. Ovenikøbet kan børn få boligstøtte til at bo i boliger, som deres forældre har købt, og som de kan tjene boksen på en dag.
Mine forældre tilbød forsigtigt et forældrekøb til mig, da jeg skulle flytte hjemmefra. Jeg afslog, for jeg ville klare mig selv. Det er ikke for at pudse min egen moral-
ske glorie, men det kan faktisk være dannende for privilegerede unge, som mig selv, at skulle navigere i boligmarkedet.
Min boligjagt lærte mig, at der mangler betalbare boliger i byer som København. Der skal bygges flere ungdomsboliger, almene boliger og andelsboliger. Men forældrekøb er for samfundet skævt og kortsigtet.
LANDSFORMAND VENSTRES UNGDOM
Jens
KlausenPaaske HELT
FAIR
Hvis man har ondt i røven, bør man søge læge fremfor at brokke sig over reglerne for forældrekøb.
Så kort kan det siges, for det kan ikke passe, at socialismens indgroede misundelse nu også skal ramme forældre, som vil det bedste for deres børn. Den socialdemokratiske skattefar har i forvejen lagt sin tunge opkræverdyne over danskerne og deres pengepung. Vi er faktisk et af de lande, som har det højeste skattetryk i verden!
Og nu skal vi så i omfordelingens hellige navn regulere handlerne hårdere og fjerne skattefordelene. Det er åbenbart ikke i orden, at ville sine børn det godt. Boligmarkedet er ikke et let sted at entrere. Det anerkender jeg. Men løsningen er at bygge flere boliger, så udbuddet stiger, når efterspørgslen også gør det.
Den filosofi harmonerer bare ikke rigtigt med at ville forbyde at bygge højere end over femte sal, som f.eks. Pernilel Rosenkrantz-Theil har forslået. Men livet er jo også lettere, når man har fået ministerløn.
Så kære kammerater, lad os få bygget nogle flere boliger i vores dejlige hovedstad fremfor at lade os forblænde af venstreorienterede og jantelovsbaserede løsninger, som i højere
grad handler om ideologisk modstand mod den øvre middelklasse end om ønsket om at fikse boligmarkedet.
Mvh Jens (som bor i et forældrekøb på Amager)
TAK FOR INDSATSEN
i årets jobpatrulje
Tak for at gøre en forskel!
Jobpatruljens sommerkampagne 2025 er gået over al forventning. 356 aktive har talt med 3.218 fritidsjobbere i hele landet.
Det kunne vi ikke gøre uden de mange DSU’ere, der igen i år har gjort en kæmpe indsats.
Jobpatruljen er taknemmelig for hver og én af jer, der har gjort en indsats og været med til at gøre en forskel for de mange fritidsjobbere.
DSU bidrager hvert år til at gøre Jobpatruljen til Danmarks fedeste sommerkampagne for unge. I år var heldigvis ingen undtagelse. Tak for det gode samarbejde!
01 02 03
Jobpatruljen har besøgt 7.584 arbejdspladser
Jobpatruljen har i år talt med 3.218 fritidsjobbere
133 DSU’ere har i år været aktive i Jobpatruljen
ikke bare en -
Hvis du har oplevet noget der ikke er ok, så kontakt din lokale 3F afdeling.
DSU MALER DANMARK ung og rød
D.1. januar er det skiftedag i landets byråd og regionsråd. Nogle steder er meget ved det gamle, andre har været beriget med drama i Shakespearske dimensioner før en konstituering endelig landede. Socialdemokratiet mistede mange mandater og borgmesterposter rundt i landet, hvilket nok medførte lidt kedelige valgfester. Men i DSU har vi altså meget at være stolte af! Vi har som altid talt med et hav af vælgere, været tidligt oppe og sent i seng for at få vores kandidater valgt. Og d.1. januar kan 44 DSU’ere sætte sig til rette på et sæde i byrådet eller regionsrådet. Godt gået - nu skal det veksles til indflydelse.
Jylland og fyn
FØLGENDE KANDIDATER ER VALGT:
• Julie Vinther, Hjørring kommune
• Mette Vestenbæk, Jammerbugt kommune
• Anna Aubertin, Rebild kommune
• Rosa Sulaiman, Aalborg kommune
• Tobias Bøgeskov, Aalborg kommune
• Anders Winnerskjold, Aarhus kommune
• Kristian Sommer, Aarhus kommune
• Anna Thusgaard, Aarhus kommune
• Kristoffer Merrild, Favrskov kommune
• Lucas Lind Sandager, Aabenraa kommune
• Jesper Smaling, Sønderborg kommune
• Cecilie Haaland, Haderslev kommune
• Julie Juhler Østergaard, Haderslev kommune
• Anne Fabricius, Odense kommune og Region Syddanmark
• Mads Lustrup, Esbjerg Kommune
østdanmark
3 kandidater 3 kandidater
2 kandidater
2 kandidater
kandidater
1 kandidat
kandidat
kandidat
kandidat
kandidat
kandidater
2 kandidater
kandidater
kandidat 1 kandidat 1 kandidat
kandidat
kandidat 1 kandidat
Fact #1
DSU FIK 44 KANDIDATER VALGT. DET ER KUN 2 FÆRRE END I 2021.
Fact #2
EN DSU-KANDIDAT ER EN KANDIDAT UNDER 35, DER ER MEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM AF DSU.
FØLGENDE KANDIDATER ER VALGT:
• Sofie de Bretteville, Region øst
• Johan Müller, Ballerup
• Harun Muharemovic, Brøndby
• Sarah Lykke, Fredensborg
• Malte Mathies Løcke, Frederiksberg
• Sofie Kümpel, Frederiksberg
• Maria Witthøft, Greve
• Anton Lykke, Halsnæs
• Johannes Gyldal Sandell, Herlev
• Michele Møller Amundsen, Herlev
• Martin Hækkerup, Hillerød
• Christina Krzyrosiak Mark Hansen, Holbæk
• Thor Højland Mathiesen, Holbæk
• Derya Tamer, Holbæk
• Amanda Irina Larsen, Hvidovre
Fact #3
106.734 HAR SAT DERES KRYDS VED EN DSU’ER.
• Marcus Guldager, Hørsholm
• Katrine Bley Amdisen, Ishøj
• Laura Rosenvinge, København
• Kasper Stisen, København
• Anes Halilovic, Lolland
• Michael Perch, Næstved
• Gustav Mortensen, Næstved
• Signe Kaulberg, Roskilde
• Chili Preisler, Roskilde
• Morgan Krüger, Roskilde
• Noah Thilemann, Slagelse
• Nordin Laursen, Slagelse
• Samuel Sølling, Sorø
• Rasmus Oxfeldt Larsen, Vordingborg kommune
Fact #4
I HOLBÆK OG AARHUS BLEV EN DSU-KANDIDAT VALGT SOM BORGMESTER MED UTROLIGT FLOTTE STEMMETAL. DET ER SELVFØLGELIG CHRISTINA KRZYROSIAK OG ANDERS WINNERSKJOLD.
Fact #5
I SORØ KOMMUNE BLEV DSU’ER SAMUEL SØLLING VALGT SOM DEN YNGSTE NOGENSINDE.
VISION’s store smørrebrøds-testamente
Smørrebrød er Danmarks svar på horoskoper. Bare mere præcist. Dit valg af frokost siger alt: om du er moderne, nostalgisk, idealistisk eller bare virkelig sulten.
VISION giver dig både baghistorien og den ultimative guide til, hvad dit yndlingssmørrebrød afslører om dig
VIKINGER, FLAD BRØD OG FEDTEMADDER
Alt godt smørrebrød starter med brødet. Arkæologiske fund viser, at allerede omkring år 1000 spiste vikingerne fladbrød med sild, ost, skinke og løg.
I århundreder var smørrebrød et ekstremt praktisk mellemmåltid: en skive brød med smør eller fedt, der kunne tages med på marken, i stalden eller hvor man nu sled sit liv op. Klassikeren var fedtemaden – rugbrød med smeltet svinefedt, måske lidt løg og salt. Ikke fancy, men du kunne arbejde en hel dag på det.
På landet brugte man endda rugbrødet som spiselig tallerken: hæld varm mad på det tørre brød og spis både service og indhold.
SMØRREBRØDET BLIVER HØJTBELAGT OG HØJSTATUS
Industrialiseringen giver køl, nye pålæg og byliv – og smørrebrødet rykker fra marken til fabrikken.
Og når pausen falder sammen med tørsten, ender man – helt naturligt – på et af Københavns cirka 800 værtshuse i 1857. Her kunne man købe de første “professionelle” smørrebrød.
De dyre råvarer kommer ovenpå: fisk, kød, salater. Det er luksus, langt væk fra den gamle fedtemad. Smørrebrød går fra “arbejdsmad” til noget, borgerskabet kan sidde og nippe til i Tivoli.
Louise Nimb i Tivoli spiller en kæmpe rolle. I 1883 lancerer hun en smørrebrødsseddel – et menukort kun med smørrebrød, hvor gæsten kan krydse af, lige hvad de vil have. En 1800-talsversion af at bygge sin egen bowl.
Kort efter åbner Oskar Davidsen sin forretning på Frederiksberg. Hans smørrebrødsseddel bliver 140 cm lang og rummer op mod 170 varianter.
Smørrebrød bliver et håndværk - og ‘smørrebrødsjomfru’ bliver en erhvervsudannelse.
SMØRREBRØDET
BLIVER KEDELIGT
Så kommer velstand, charterrejser, pizza, franske restauranter, sandwich og alt det, der får smørrebrød til at virke… oldschool. Fra 1960’erne og frem mister smørrebrød sin sexappeal. Det bliver hverdag, hurtigt og billigt.
Industribrød og fabrikspålæg overtager. Smørrebrød ender i samme kategori som den kedelige trekantssandwich fra 7-eleven.
I 1974 må den store Oskar Davidsen-restaurant i Søpavillonen lukke. Signalet er tydeligt: smørrebrød er ikke længere hot, det er lidt pinligt.
Hvad
NEW NORDIC, MICHELIN OG AAMANN-GENERATIONEN
Det er først i 00’erne, at smørrebrød for alvor får sin genopstandelse. Parallelt med New Nordic-bølgen begynder en ny generation kokke at gentænkte frokostkulturen.
Kokken Adam Aamann åbner i 2006 et lille sted på Østerbro med et simpelt projekt: højere kvalitet, godt rugbrød, ordentlige råvarer, sæson, sylt, knas, syre – alt det, som gourmetkøkkenet allerede leger med, bare på rugbrød. Smørrebrød så godt, at det ender i Michelin-guiden.
I dag er smørrebrød igen noget, man vælger. Noget man tager gæster med ud for at spise. Noget man kan bruge som identitetsmarkør.
ALT MED SURDEJ
SVAMPETOAST M. TRØFFEL MAYO
CARPACCIO-ROASTBEEF
WAYGU-TATAR
MODERNE
RØDBEDE TATAR
AVOCADOMAD M. MALDON FLAGLER
PLANTE “LEVERPOSTEJ”
LAKSESASHIMI
TUNMOUSSE (FINT)
HUMMUS OG AGURK
KARTOFFELMAD (ØKOLOGISK)
TUNMOUSSE (HJEMMELAVET)
MATERIALISTISK IDEALISTISK
SOL OVER GUDHJEM
LAKS (RØGET, GRAVAD)
MARINERET SILD
KØDPØLSE M. REMOULADE
FRIKADELLEMAD
RULLEPØLSE
REJEMAD
DYRLÆGENS NATMAD
FLÆSKESTEG
HØNSESALAT
ÆG OG TOMAT
FISKEFILET MED REMOULADE
LEVERPOSTEJ
TRADITIONEL
FEDTEMAD
MAKREL I TOMAT
VÆLG DIN POLITIKER
Selvom vi gik ind i 2025 med et højredrejet Europa-Parlament, har det ikke fået de danske socialdemokrater til at blinke et sekund. Tværtimod.
Vi har tre stærke spillere i ringen, og de bliver ved med at levere. Og de stiller selvfølgelig op igen næste år – klar til endnu en runde.
CHRISTEL
LEVEL 19
(år i Parlamentet)
SKILLS:
→ Spiser techgiganter til morgenmad
→ Børnenes vogter
→ Demokratiets beskytter
MARIANNE NIELS
LEVEL 6 (år i Parlamentet)
SKILLS:
→ Hårdtslående i kampen for dit arbejdsliv
→ Bider sig fast for mere ligestilling
→ Korte ben og højt humør
Christel Schaldemose
@SchaldemoseMEP
@ChristelSchaldemose
/MarianneVindEP
marianne-vind-denmark
@marianne_vind
LEVEL 6 (år i Parlamentet)
SKILLS:
→ Dyrernes bedste ven
→ Forkæmper for klimaet
→ Skattelys værste fjende
/NfuglsangEP
@NielsFuglsang
@nfuglsang
Venner af
• Alexander Grandt
• Anders Frederik Gjesing
• Andreas Petersson
• Anne Limkilde
• Anton Bach
• Benny Engelbrecht
• Benny Haugshøj
• Bo Hansen
• Camilla Schwalbe
• Christina Krzyrosiak
• Christine Antorini
• Dante Lester Hyllested
• Emil Postelmans-Vasbo
• Frederik Vad
• Hans Stavnsager
• Inger Bonde
• Jacob Bjerregaard
• Jakob Bonde
• Jakob Daugbjerg
• Jan Bruhn Andersen
• Jan Juul
• Jan Skov
• Jan Petersen
• Jens Frobenius
• Johan Müller
• Kranpartner-DK (v. Jan Bruhn)
• Lars Møller
• Lissa Galle
• Maria Witthøft
• Martin Rossen
• Mattias Tesfaye
• Metalskolen Jørlunde
• Micahel Stegger
• Mogens Jensen
• Mogens Pedersen
• Nicolai Nicolaisen
• Nicolaj Riber
• Peter Hummelgaard
• Peter Strauss
• Pia Gjellerup
• Rasmus Jakobsen
Vil du være ven af VISION?
Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Astrid Søvndahl Hass på astrid.hass@dsu.net
Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.
VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!
• Rikke Jensen
• Simon Sharif Chowhury
• Sofie Berg
• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds
• Socialdemokratiet Allerød
• Socialdemokratiet Greve
• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst
• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen
• Socialdemokratiet Ishøj
• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune
• Socialdemokratiet Rødovre
• Socialdemokratiet Sorø
• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave
• Socialdemokratiet Aalborg
• Sydhavnens Tømrerfirma
• Søren Kærgaard
• Tomas Breddam
• Trine Græse
DSU WRAPPED 2025
2025 var mange ting. Kedeligt var ikke en af dem.
Det officielle regnskab
828 nye medlemmer …and still counting
Det flydende regnskab fra Ankersminde Festival 2025
2295 medlemmer i alt
1061 deltagende i kurser og nationale events
506 afdelingsaktiviteter (eks. 4 kvartal)
Det internationale regnskab
5 samarbejder på 4 kontinenter.
Vi organiserer også, hvor Google Maps skifter alfabet. Kenya, Filippinerne, Ukraine, Argentina og Georgien.
Det uformelle regnskab
#1 5390 pizza-slices pist til afdelingsaktiviteter
#2 320 liter kaffe druket på generalforsamlinger
#3 3123 antal gange nogen kaldte en anden “kammerat”
#4 506 gange en afdelingsformand sagde “nu skal vi altså tilbage til dagsordenen.”
TAK fordi du var en del af DSU i 2025! Vi ses i 2026 - til flere møder og flere kampe.