DSU'eren - Årgang 101 - Nr. 2

Page 1

DSU'EREN NR. 2 - ÅRGANG 101 - JUNI 2022

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

Snobberi, fordomme og SHAPING NEW TOMORROW-bukser

Vind

ET ANKE

RSMIND E-SÆT PÅ SIDE 28

INDE I MAGASINET LÆRLINGEOPRØRET ER HER • INGEN SOMMER UDEN JOBPATRULJEN • DA PÅSKEKURSUS VENDTE TILBAGE 10 MÅL FOR EN NY SOCIALDEMOKRATISK REGERING • ... og meget mere!


DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 300 880 // DSU@DSU.net // www.DSU.net CHEFREDAKTØRER Andreas Petersson Astrid Seerup Hass REDAKTION Ida Grøndahl Westh Thea Enevoldsen Pelle Andreas Reynberg Marie Holt Hermansen Noah Thilemann FOTOS Noah Thilemann (Forsidefoto, side 6-10, 16, 22-25, 30-31) Michael Wittrock (side 30-31) DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom

3

Leder

5

Møde den nye redaktion

6

Snobberi, fordomme og SHAPING NEW TOMORROW-bukser

12

Ups and downs

14

Hilsener fra ungdomsfagbevægelsen: Blik og Rør Ungdom og Metal Ungdom

16

Lærlingeoprøret er her!

20

Ingen sommer uden Jobpatruljen

21

Test dig selv i DINE rettigheder!

22

Da påskekursus vendte tilbage

26

Sommerferie i Danmark

28

Konkurrence: Ankersminde Festival

29

Nyt fra Europa

30

DSU's 44. kongres

32

10 mål for en ny socialdemokratisk regering

DSU’eren er ikke bare et magasin for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det er et magasin, der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte. Derfor er vi meget glade for opbakningen fra DSU’erens venner, der har købt et andelsbevis. Tak for opbakningen!

@socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

VA

NE M Æ R K E

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 2 ÅRGANG 101 JUNI 2022

T

S

@DSU_1920

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Dante Lester Hyllested • Emil Postelmans-Vasbo • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Bonde • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Lissa Galle • Mattias Tesfaye • Metalskolen – Jørlunde • Mogens Jensen • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse

DSU'ERENS VENNER Vi du også støtte DSU’erens arbejde? Så købt et andelsbevis til 500 kr. om året. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner. Send en mail til chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

• Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Greve • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Sydhavnens Tømrerfirma • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen


NR. 2 - JUNI 2022

Slap af, det er sommer! Det er ikke til at komme uden om – sommeren har ramt os! Jordbær med fløde, duften af grillkul, kolde bajere og strandture. Soundboksene buldrer, og festivalerne er tilbage. Summer is here! Sommerferien er et symbol på livsglæde og -lyst, begyndelser og slutninger. Det er pausernes konge, og det er tiden, hvor vi puster ud mellem to sæsoner. En sommerferie kan ikke bare spilles på repeat. Næste sommer findes ikke, når du er ung. For mange unge er starten af sommerferien lig med slutningen på en uddannelse; mens slutningen af sommerferien kan være starten på en ny uddannelse eller et nyt job. Men selvom billedet på den danske sommer for manges vedkommende er velkendt og giver en særlig følelse af fællesskab, ja så skal man ikke grave dybt i overfladen for at få øje på en af de store forskelle, som desværre hersker i vores lille land. Derfor kan du i denne udgave af magasinet møde brolæggerlærlingen Toke og den nyudklækkede student Camilla, der møder vidt forskellige fordomme og forventninger alene pga. deres uddannelsesvalg. Ingen kan være i tvivl om, at vi har brug for dem begge for at få samfundshjulene til at køre rundt – men hvorfor er det så, at vi behandler dem så forskelligt? Deres fortællinger viser, at det er tid til et opgør med uddannelsessnobberiet i Danmark. Og det er på tide at stoppe årtiers svigt af erhvervsuddannelserne og -skolerne.

Kort sagt: Der er brug for et lærlingeoprør! Derfor giver vi dig naturligvis et overblik fra de dage, hvor LÆRLINGEOPRØRET ramte Mediedanmark. For nogle unge er sommerferien også deres første møde med arbejdsmarkedet – et sommerferiejob i iskiosken, på havnegrillen eller i det lokale supermarked. For nogle er det måske første gang, at de for alvor møder konkrete forventninger og konsekvenser – f.eks. ved at komme for sent eller slet ikke møde op. At stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet i en tidlig alder er både karakteropbyggende og lærerigt. Du får konkrete opgaver mellem hænderne, såsom at lave en flæskestegssandwich, svinge burgere over disken eller ordne flaskeautomaten. Desværre er det for alt for mange unge også et trist møde med klamme chefer og brud på rettigheder og lovgivning. Derfor er det igen i år nødvendigt med den årlige Jobpatruljen-kampagne, hvor frivillige DSU’ere – sammen med fagbevægelsen – rykker ud i det danske sommerland.

Helt ud i kongerigets mindste kiosker for at tale med unge fritidsjobbere og informere dem om deres rettigheder. Her i magasinet kan du læse om at være Jobpatruljen-aktivist, ligesom du i en quiz også kan teste din egen viden om reglerne for unge fritidsjobbere. Der er nu mindre et år til, at der senest skal afholdes folketingsvalg. Vi lover hinanden at vende stærkere tilbage på den anden side af sommerferien. For næste folketingsvalg kan blive udskrevet når som helst. Vi er klar til at kæmpe for jer, der ikke er født på ’samfundets solside’. Give en stemme til jer, der ikke bliver hørt. Være talerør for jer, der ikke har en plads ved samfundets bord. Vi håber, I vil nyde sommeren med vores ungdomsmagasin i den ene hånd og en læskende drik i den anden. Kan I nu have en fremragende sommer, og så ses vi på Ankersminde Festival!


K L AR T I L N Y BO L I G ?

Bliv BoligKlar på 24 timer Book et boligmøde med 1 times varsel. Senest 24 timer efter mødet får du svar på, om drømmeboligen kan blive din. Læs mere på www.al-bank.dk/boligklar


NR. 2 - JUNI 2022

Mød den nye

REDAKTION Astrid Seerup Hass

Andreas Petersson

Alder: 24 år

Alder: 28 år

Afdeling: DSU Roskilde

Afdeling: DSU Valby

Afdeling: DSU Odense

Beskæftigelse/studie: Lærerstuderende

Beskæftigelse/studie: Konsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet

Beskæftigelse/studie: Har lige afsluttet 9. klasse

Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... var ingen unge ensomme, men en del af et stærkt fællesskab i deres fritid.

Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... havde størrelsen på dine forældres pengepung mindre betydning for dine muligheder i livet.

Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... ville alle unge mennesker verden over have ressourcer til at indgå i et aktivistisk fællesskab.

Pelle Reynberg Alder: 21 år

Afdeling: DSU København Nord Beskæftigelse/studie: Holder pt. et sabbatår og arbejder hos Folketeatret. Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... ville det aldrig være et problem at finde hjælp i psykiatrien.

Marie Holt Hermansen Alder: 16 år

Ida Grøndahl Westh

Noah Thilemann

Alder: 22 år

Alder: 19 år

Thea Enevoldsen

Afdeling: DSU Slagelse

Afdeling: DSU Slagelse

Afdeling: DSU Aalborg

Beskæftigelse/studie: Forhåbentligt journaliststuderende fra september.

Beskæftigelse/studie: 3-årig HF for ordblinde

Beskæftigelse/studie: Gymnasieelev

Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... skulle alle elever kunne læse, skrive og regne, når de går ud af 9. klasse.

Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... startede alle nye skoleelever i den lokale folkeskole.

Hvis jeg kunne bestemme én ting... ... var den frie abort og andre basale menneskerettigheder ikke til diskussion nogen steder i verden.

Alder: 18 år

SIDE 5


DSU’EREN

SNOB

SIDE 6


NR. 2 - JUNI 2022

BERI, FORDOMME

OG SHAPING NEW T O M O R R O W - B U K S E R

Nogle uddannelser er ”finere” end andre. Der er mere prestige i at gå i gymnasiet og få en studenterhue end at tage en erhvervsuddannelse og få et svendebrev. Man er klogere, hvis man har læst på universitetet og bliver akademiker, end hvis man bliver faglært som f.eks. håndværker. Synes du også, at det lyder som noget vrøvl? Så er du havnet det helt rigtige sted – og så bør du læse med her!

M

ange af os er enige om, at der hersker et strukturelt uddannelsessnobberi i Danmark. Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan kommer det til udtryk? Vi har sat to unge – en gymnasieelev og en lærling – stævne i Ungdommens Demokratihus i Kødbyen på Vesterbro i København. De har samme alder, men forskellig baggrund og uddannelse – og har derfor hver deres udgangspunkt.

af mine venner er sådan, at deres forældre er akademikere og læger, så er man meget sådan ”okay, det er ret vildt”, og så finder jeg det næsten pinligt nogle gange at fortælle, at min far er vicevært. Fordi man bare er sådan ”okay, fordi han ikke har haft den der kæmpe, lange uddannelse, så er det åbenbart ikke lige så sejt eller lige så godt.” Så der har jeg tænkt meget over det”, siger hun.

Camilla Louise Pedersen er nyudklækket student fra Risskov Gymnasium i Aarhus og aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Toke Ulstrup er brolæggerlærling, fagligt aktiv i 3F Ungdom og medlem af DSU. De har begge oplevet og mærket uddannelsessnobberiet – men på hver deres måde.

Hvad tænker du, når jeg siger ”uddannelsessnobberi”, Toke?

U-D-D-A-N-N-E-L-S-E-S-S-N-O-B-B-E-R-I Når jeg siger uddannelsessnobberi, hvad tænker I så?

INTERVIEW AF

Andreas Petersson

FOTOS

Noah Thilemann

”Jeg tænker på universitetet, jeg tænker på gymnasiet. Jeg tænker, at det handler om at få den højeste uddannelse på et universitet, for så ved man mest om boglige ting, ik’? Det er folk, der måske nogle gange ser ned på andre fag, fordi man ikke ser det som lige så godt”, lyder svaret fra Camilla.

”Så tænker jeg, at det er alt for relevant. Der er rigtig mange, der ser ned på nogle uddannelser. Der er rigtig mange, der ser, at det er jo bare en håndværker og siger ”godt det ikke er mig”. Man ser ned på det, og du anerkender jo ikke, at det faktisk er fire og et halvt år, at langt de fleste af os står i lære”, siger Toke og fortsætter: ”Der er folk, der decideret har valgt mig fra, fordi jeg vælger at tage en erhvervsuddannelse – fordi man måske møder op i beskidt arbejdstøj, fordi man kommer direkte fra arbejde og ikke kommer med de helt pæne SHAPING NEW TOMORROW-bukser, men et par hullede arbejdsbukser i stedet”. Hvad mener du med, at du er blevet valgt fra?

Er det noget, du selv har mærket eller følt i det miljø, du færdes i til daglig? ”Ja, ret meget faktisk. Eller sådan… Hvis man nu snakker om sit ophav eller ens forældre, så har jeg nogle gange prøvet, at hvis nogle

”Jamen det kan jo være, at du ikke bliver inviteret med ud at drikke en øl eller bliver valgt fra på en date på grund af dit ophav, og hvem du er”. 

SIDE 7


DSU’EREN

Vi vil ikke finde os i at skulle stå og slå bananskæve søm i Tag jer sammen, forældre! Den nyudklækkede student og lærlingen er enige om, at uddannelsessnobberi desværre er en ting i Danmark. Men hvor kommer det fra? ”Forældrene”, svarer Toke meget hurtigt og uddyber: ”Det er håndværkeren, der siger, at ”du skal sgu ikke have det lige så dårligt, som jeg har det i mine knæ”. Men han tænker ikke på, at de tekniske hjælpemidler bliver bedre, og at de er der til at passe på os. Forældrene er det største problem i det her”. Men synes du, det er uddannelsessnobberi, at ens far anbefaler sit barn ikke at være i en bestemt branche, fordi han kan mærke på kroppen, at man bliver fysisk nedslidt? ”Ja, for det giver den forkerte indstilling til børn og unge. Det giver den indstilling, at det er for hårdt, og at det kun er de dumme, dem der ikke kan finde ud af at tage en boglig, akademisk uddannelse, der vælger at tage den hårde, fysiske vej, for det er dem, der får ondt. Det er jo de tanker, du får lagt i hovedet, kan man sige”.

SIDE 8

Camilla er enig i, at forældrene spiller en stor rolle i de unges uddannelsesvalg, og at der generelt kan være et usundt pres fra forældrene. ”Lige nu er det meget normen, at en boglig uddannelse er den eneste ordentlige og rigtige uddannelse. Det er meget generelt for vores generation. Altså, jeg kender så få, der ikke har taget en gymnasial uddannelse. Det er jo nærmest bare blevet sådan, at det gør man jo bare, ligesom man går i folkeskole. Sådan er det i hvert fald for rigtig mange. Det er jo med til at signalere, at så er for eksempel STX og HHX det eneste rigtige at gøre, selvom der er mange andre muligheder efter folkeskolen”, siger hun. Camilla fortæller, at hun ”bare overvejede en HF” i stedet for den almene studentereksamen (STX). Hun talte med sin mor om det, og her skete der noget interessant. ”Min mor er virkelig sådan ”du skal bare gøre lige, hvad du har lyst til”, men hun havde alligevel den der bekymring”, siger Camilla. ”Jamen der får du jo ikke karakterer. Hvad vil du så gøre i forhold til universitetet”, lød bekymringen fra hendes mor. ”Jeg var sådan… Jamen, det er da ikke sikkert, at jeg skal på universitetet. Det er jo ikke en selvfølge. Men jeg ved godt, at rigtig mange ser det som en selvfølge – at det bare er den vej, man går.


NR. 2 - JUNI 2022

Så det er også bare meget blevet en struktur i samfundet. Det er sådan dut, dut, dut, det er de her skridt. Du tager folkeskole, gymnasie og så universitet, og så får du et fedt arbejde. Så følger alle jo bare den norm, for det er jo svært bare at gå ud af den og sige ”hov, vent… Det har jeg da egentlig ikke lyst til”, selvom der måske er noget andet, der ville passe meget bedre til én”, siger Camilla. Snobbet uddannelsesvejledning Når Toke og Camilla tænker tilbage på den uddannelsesvejledning, de fik i folkeskolen, er de ikke særlig imponerede. ”Vi fik at vide, at der var tømrer, snedker, VVS’er, murer og elektriker. Det var åbenbart de fem erhvervsuddannelser, der var. Men der er jo mange flere. Der er jo kraftedeme en erhvervsuddannelse til alle. Men det får man ikke at vide. Og så var der selvfølgelig STX og HHX, og det var nok det, man skulle fortsætte på, for ellers var du sgu nok en af de dumme drenge, der skulle lave noget med hænderne, fordi du ikke kunne finde ud af at være med i undervisningen. Så var du god i Sløjd, og ja, jeg har ikke været den bedste i skolen, men jeg var den bedste i Sløjd. Men det var, fordi det praktiske giver meget mere, end det gjorde at sidde og læse en bog og huske Roms historie”, siger Toke.

og læse i bøger”. Jeg er meget bedre med mine hænder og så rent faktisk lave noget kreativt og få noget ud af det. Så det har været en kæmpe ulempe for mig igennem gymnasiet, og det er også derfor, jeg har det sådan nu, at jeg ikke skal på uni”, fortsætter hun. Hvad med sproget? ”Man skal bare anerkende, at der er brug for alle i Danmark – både højtog lavtuddannede”, siger Toke. Nu bemærkede jeg lige, at du kaldte det ”højt- og lavtuddannet”. Kalder du det for dét, eller siger du langt og kortuddannet?

Jeg var sådan… Jamen, det er da ikke sikkert, at jeg skal på universitetet. Det er jo ikke en selvfølge

”Jeg kalder det højt- og lavtuddannet”, svarer Toke. Okay. Det er ellers noget, som DSU har forsøgt at gøre op med i mange år. Når vi siger ”langt- og kortuddannet”, er det en måde at signalere, at der ikke er nogen uddannelser, der er finere eller højere end andre. Tror I ikke, at sproget og den måde, vi omtaler uddannelser på, kan have en betydning?

Camilla stemmer i: ”Hele uddannelsesvejledningen i folkeskolen er jo også en kæmpe debat, man sagtens kan tage op. For der er virkelig meget, der ”lagger” der. I min klasse kan jeg huske, at vi slet ikke fik noget som helst at vide om andet end STX og HHX. Vi fik måske lige hurtigt at vide, at dem, der ikke rigtig sådan – som du også siger, Toke – lige duer til skole, de kunne så vælge en erhvervsuddannelse”. Det betød, at hun og hendes klassekammerater fik en følelse af ”oh shit mand, det skal ikke være os. Okay, vi skal bare på STX”, mener Camila. ”Så er man sikker, og man har lige tre år mere til at slappe lidt af og finde ud af, hvad man vil og sådan noget. Altså, jeg fandt jo sygt hurtigt ud af, at jeg var sådan ”shit, jeg er virkelig dårlig til at sidde

SIDE 9


DSU’EREN

”Det tror jeg 100 procent. Der er jo en diskurs for alt her i samfundet, og der har sprog også bare en kæmpe betydning. Så jeg synes, at det, du siger, giver mega god mening. Jeg har faktisk aldrig selv tænkt over det; at man siger lang og kort i stedet for høj og lav. Jeg tror, det ville give supermeget mening”, siger Camilla. NEJ til fredagsbar Nogle mener, at gymnasieeleverne og de universitetsstuderende i de seneste mange år, måske endda årtier, har fået mest opmærksomhed, fordi de er de mest synlige og højtråbende – og at det er sket på bekostning af lærlinge og erhvervsskolerne. Hvis gymnasieelever havde lige så dårlige forhold som erhvervsskoleelever, ville der komme en løsning i morgen, lyder parolen. Spørgsmålet er, om der er noget om snakken?

Vi er jo ikke aber – vi er mennesker ”Ja, vi kan jo se, at vi (DGS, red.) gik ud og råbte op om, at det er for dårligt, at der ikke er seksualundervisning i gymnasiet. Og så kom Pernille (børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, red.) og var sådan ”det er sgu helt rigtigt. Vi skal nok lige sætte to millioner af til det”. Det skete på cirka tre måneder. Det var så hurtigt, det gik, hvor vi forlangte noget. Jeg er så glad for det, for jeg var selv med i kampen”, siger Camilla og tilføjer: ”Men det er måske et godt eksempel på, at gymnasierne bliver lyttet til, men der er måske andre, der ikke bliver lyttet lige så meget til. Og det viser, hvor hurtigt det kan gå, fra man får skabt noget fokus på det, til der bliver handlet på det. Det ville jeg jo ønske også kom med de andre, for jeg synes jo, at de fortjener det lige så meget”.

Toke, er det ikke lidt en gratis omgang for lærlingene at sige, at hvis gymnasieeleverne havde lige så dårlige forhold som erhvervsskoleeleverne, så ville politikerne aldrig acceptere det? Handler det i virkeligheden ikke snarere om, at de bare er bedre til at være aktivistiske og komme ud over rampen med deres budskaber? For eksempel da de fik seksualundervisning på skoleskemaet. ”Argh… Vi er jo på skole så kort tid ad gangen. Så på en eller anden måde er der måske flere, der bare lever med de konsekvenser, det nu en gang har. Men det er altså dårligere svende, vi får ud af det. Det er dårligere håndværkere, vi får ud af ikke at investere i erhvervsuddannelserne, og nu er det simpelthen nok. Vi vil ikke finde os i at skulle stå og slå bananskæve søm i, fordi skolen ikke lige har råd til en ny pakke søm. Det er jeg sgu blevet for træt af. Om det er en gratis omgang? Det vil jeg sgu ikke sige”, svarer Toke. Noget af det, han misunder gymnasierne for, er de fysiske rammer og det sociale miljø. ”Vi har ikke fredagsbarer, vi har ikke studieture. Det er jo noget, der gør, at gymnasieeleverne har det sindssygt godt sammen. Det har vi sgu ikke. Jeg spurgte på NEXT på Nørrebro, om der ikke kunne laves nogle fredagsbarer”, fortæller han. Men det var der ikke lige penge til at stable på benene, fik Toke at vide. Men der var – åbenbart – også en anden årsag til, at skolen ikke synes, at et fredagsbar-koncept var en god idé. ”Jamen I kommer jo altid op at slås”, lød beskeden fra skolens rektor. ”Det havde jeg seriøst en rektor, der sagde til mig. Altså, hvad er det for nogle fordomme om os? Vi er jo ikke aber – vi er mennesker”, siger Toke.

SIDE 10


3F UNGDOM INVITERER TIL

EFTERÅRSKURSUS

202 2

En hel weekend fyldt med højt humør, nye venskaber og masser af ny, spændende, faglig viden! Du kan vælge mellem to forskellige kurser: ”Det er bar’ min mening!” eller ”Fagligt arbejde - a’ hva’ for en fisk?”. Vi ses!

-

DET ER BAR MIN MENING!

-

-

FAGLIGT ARBEJDE - A’ HVA’ FOR EN FISK?

Vil du gerne være en dygtig meningsdanner? Vil du være bedre til at tale for din sag og brage igennem i debatter og diskussioner?

Hvad vil det egentligt sige at lave fagligt arbejde? Og hvordan kan du selv gøre det?

Så kom med, når vi sammen sætter turbo på meningsdanneriet og får fyldt rygsækken op med nye debattør-, retorik-, og argumentationsværktøjer.

På dette kursus klæder vi dig på til at forstå den danske model, læse en overenskomst og løse små cases fra arbejdspladsen.

3F LANGSØHUS, VESTRE RINGVEJ 51, 8600 SILKEBORG DATO: 9.-11. september 2022 PRIS: Gratis FIU-NR. 1506-22-00-07 TRANSPORT: Efter gældende FIU-regler

3F Ungdom

3FU.dk

DAGLØNSTAB: Dækkes ikke TILMELDING: Henvend dig i din lokale 3F-afdeling SPØRGSMÅL: Skriv til ungdom@3F.dk HVEM: Alle 3F-medlemmer under 31 år

ungdom@3F.dk


DSU’EREN

UPS AND DOWNS

HERLUFSHOLMS VOLDSKULTUR

Hvad der sker på Herluf, blev heldigvis ikke på Herluf. En ekstrem og usund kultur på elitekostskolen Herlufsholm er heldigvis kommet frem i lyset i en dokumentar på TV 2. Forhåbentlig følger forandringer hurtigt, og ellers må skolen jo lukke. Mest af alt er det smerteligt at tænke på, hvor mange der er blevet traumatiseret og ikke har fået hjælp og støtte fra skolen.

MULIGT ABORTFORBUD I USA

I USA blev et lækket notat årsag til store demonstrationer. Notatet foreslog at afskaffe retten til abort i hele USA. Forhåbentlig bliver det ikke til noget – de fleste amerikanere støtter nemlig retten til fri abort. Uanset hvordan det ender, så viser det, at der er så mange magtfulde kræfter i denne verden, der ønsker at indskrænke frihed for kvinder.

BURKAKRAV OG INGEN SKOLEGANG TIL PIGER I AFGHANISTAN

Siden Talibans magtovertagelse i august 2021, er forholdene for kvinder og piger i Afghanistan kun gået én vej – tilbage. Og med burkakravet fra maj måned, er der sat en tyk streg under den udvikling. Forinden lukkede Taliban-regimet også skolerne for store piger og gjorde det umuligt for kvinder at gå på universitetet. Det er ganske enkelt skrækkeligt.

PUTINS KRIG I UKRAINE

Hvem ved, hvad der er sket i Ukraine, når dette magasin er på gaden? Hvor mange flere er døde, hvor mange er flygtet, og hvor mange børn er blevet forældreløse? Uanset hvad må vi bare konstatere, at Putins krig mod Ukraine fortsat ødelægger menneskeliv og udsigten til mere fred og demokrati i verden. Heldigvis giver ukrainerne ikke op. Putin, du er på downs-listen igen.

SIDE 12


NR. 2 - JUNI 2022

SAFEHOUSE I JOMFRU ANE GADE

Går du i byen i “Gaden” i Aalborg, så er der godt nyt! Et nyt Safe House er åbnet og skal sikre et tryggere natteliv for unge. Safe House kan hjælpe med et lift hjem, opladning af din mobiltelefon, førstehjælp og et varmt sted at være. Tak til initiativtagerne for at sikre et tryggere natteliv for ungdommen!

TOUR DE FRANCE I DANMARK

Du har nok opdaget det – måske sker det netop nu, mens du læser dette magasin. Verdens største cykelløb kommer til Danmark. De gule farver pryder fra København til Sønderborg, og bilerne på vejene erstattes af racercykler og Skoda-servicevogne. Er man også interesseret i et trafikalt kaos, kan man jo tage til Roskilde den 2. juli, hvor der både er Tour de France og afslutning på Roskilde Festival.

PODCAST: “OPGØRET” MED PUK DAMSGAARD

Du har måske hørt, at en af Daniel Ryes IS-fangevogtere er blevet idømt livstid i retten i USA. Det kan man jo glæde sig over, men hvis du også gerne vil blive klogere på, hvorfor retssagen er historisk, kan du komme med Puk Damsgaard ind i retslokalet, få historien fra Daniel Ryes gidseltid og meget mere. Lyt til podcasten ”Opgøret” i appen DR Lyd eller der, hvor du hører dine podcasts.

UNDER ET ÅR TIL FOLKETINGSVALG

Er det i morgen? Er det i dag? Er det om fem måneder? Ingen ved det. Hvis man godt kan lide at have styr på sin kalender langt ud i fremtiden, så er folketingsvalg en irriterende følgesvend. Men der er godt nyt. Nu skal du kun holde din kalender semi-fri højst et år endnu! Vi skal sikre, at Socialdemokratiet genvinder regeringsmagten, og DSU’erne er selvfølgelig at finde i den højeste lygtepæl og nærmeste opgang, så snart der trykkes på knappen. Four more years!

SIDE 13


E G N I L R VI LÆ

T E G O HAR N E T R E PÅ HJ

KÆRE DSU'ERE

Jeg hedder Daniel og er blikkenslagerlærling. Og så er jeg ny formand i Blik og Rør Ungdom. Der har været fart på siden vores årsmøde i slutningen af april. Jeg har givet interview til uddannelsessektionen i A4 Medier, og jeg er blevet fast klummeskribent på Netavisen Pio. To af få medier, der skriver om arbejdsmarkedsforhold. I forbindelse med ”lærlingeoprøret”, som Blik og Rør Ungdom er en aktiv del af, har jeg deltaget i programmet ”Verdens lykkeligste arbejdsmarked” på Radio4. Det gjorde jeg sammen med bl.a. Carl Emil Lind, som – udover at være formand for Metal Ungdom – næsten lige er blevet valgt som jeres næstformand i DSU. Han er sgu sej!

Blik og Rør Ungdom er kommet på Facebook

GIV SIDEN ET

HER

Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal vænne mig til den ekstra opmærksomhed, der følger med, når man er ungdomsformand og stikker næsen lidt frem i debatten. Men det er sgu fedt! På vegne af Blik og Rør Ungdom vil jeg i øvrigt sige tusind tak for samarbejdet om Lærlingeoprøret. Når vi på tværs af organisationer står skulder ved skulder, så kan politikerne ikke sidde det overhørig. Og hvis de gør, så råber vi bare endnu højere! I slutningen af juli afholder I jeres traditionsrige sommerlejr, Ankersminde Festival. Jeg deltog selv et par dage sidste år sammen med Kasper Jørgensen, der er tidligere formand for Blik og Rør Ungdom. I år sender vi i Blik og Rør Ungdom en lidt større delegation afsted – nemlig det nye landsudvalg, som deltager fra fredag til søndag. Vi glæder os meget til at møde jer, og vi håber, I vil tage godt imod os.

Vores hverdag er nok anderledes end mange af jeres. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er lige så politisk skolede som jer – ligesom vi heller ikke er lige så vant til at tage ordet og blande os i debatten. Det øver vi os på. For vi har faktisk nogle holdninger – vi har noget på hjerte. Jeg og landsudvalget i Blik og Rør Ungdom glæder os til at opleve og mærke fællesskabet. Vi ser frem til at tale, debattere og feste med jer DSU’ere og de andre fagligt aktive fra ungdomsfagbevægelsen, som deltager på dette års Ankersminde Festival. Jeg tror, vi kan lære rigtig meget af hinanden. Vi ses!

DANIEL TROELS ARILDSLUND Formand, Blik og Rør Ungdom


NR. 2 - JUNI 2022

METAL UNGDOM:

TAK, DSU Der var brug for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom for at starte et lærlingeoprør. Normalt er det kun vores formand, Carl Emil Lind, der skriver hilsenen i jeres magasin. Denne gang er det alle os fra Forbundets Ungdomsudvalg i Dansk Metal, der skriver. Det gør vi, fordi den demokratiske selvtillid, vi har fået, samt vores vilje til at sætte en dagsorden, udspringer af de fælles værdier, vi deler med jer. Vores lærlingeoprør beviser, at DSU ikke er et ungdomsparti. DSU er arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation, der inspirerer og løfter arbejderbevægelsens ungdom. Når vi rykker i samme retning, så kan vi gøre vores idealer til konkrete resultater – og vi ved, at vi kan regne

med jer. Der er en grund til, at båndene mellem DSU og Metal er tætte. Hvis vi i Metal Ungdom ønsker at påvirke samfundet, så går indflydelsen tit gennem DSU. Et tæt samarbejde med DSU gør ganske enkelt Metal Ungdom til en stærkere politisk aktør. DSU har stået for vores debattørtræning de sidste par år. Det høster vi frugterne af nu. Tak for jeres varme modtagelse af os på Ankersminde Festival og på DSU’s påskekursus. En særlig tak til Morgan Krüger og Frederik Vad, der er hjernerne og hjerterne bag samarbejdet i dets nuværende form. Man skal ikke mange år tilbage, hvor DSU mere af navn end af gavn ”var” arbejderbevægelsens politiske ungdomsorganisation. Sådan er det heldigvis ikke mere. Men vi har stadig brug for DSU, hvis vi skal holde dampen oppe på den lange bane. Vi har brug for, at I deler vores borgerforslag – om investeringer i vores skoler – vidt og bredt. Vi SKAL nå de 50.000 underskrifter, så vi kan få lærlingeoprøret helt ind bag Borgens tykke mure. Vi har brug for, at I hjælper jeres venner og

søskende ind på erhvervsuddannelserne – og derfra vil vi gerne hjælpe dem med at finde en spændende læreplads og et fagligt fællesskab. Til sidst har vi brug for, at I fejrer de af jeres venner, der bliver svende, lige så entusiastisk som de af jeres venner, der har fået studenterhuer på her til sommer. Vi står sammen mod uddannelsessnobberi. Vi står sammen om lærlingeoprøret. Vi står sammen i arbejderbevægelsens ungdom. Tak, DSU.

Tobias Axelsen industriteknikerlærling Carl Emil Lind industriteknikerlærling

Jimmi Elley industriteknikerlærling

Helene Glundholt industriteknikerlærling

Kristoffer Manegway industriteknikerlærling

Rasmus Kemp mekaniker

Simon Jensby industriteknikerlærling

Kristoffer Dyrvig mekaniker

Mikkel Munk lastvognsmekaniker

Rasmus Hald industritekniker

Mathias Stenz automatiktekniker-lærling

SIDE 15


DSU’EREN

LÆRLINGEOPRØRET

ER HER!

I sidste udgave af magasinet kunne du læse om – og skrive under på – behovet for et lærlingeoprør. En fælles frustration og et fælles opråb fra lærlinge og nyuddannede svende, der kræver bedre faciliteter, ordentligt værktøj og tidssvarende teknologi. De er trætte af at blive set ned på, og de er dødtrætte af at blive behandlet som andenrangsuddannelser. Nu kræver de fokus på erhvervsskolerne, som er blevet svigtet i årtier! Hverken politikerne eller journalisterne interesserer sig synderligt for dem. Men den 10. maj blev en skelsættende dato, da “lærlingeoprøret” ramte

Politiken var med Carl Emil på arbejde. Det kom der denne forside ud af.

Noah Thilemann

Mediedanmark. På forsiden af Politiken kunne man se industriteknikerlærling Carl Emil Lind, som – udover at være DSU’er og formand for Metal Ungdom – er initiativtager til Lærlingeoprøret. Politikens forsidehistorie spredte sig hurtigt til både nationale, regionale og lokale medier – netmedier, radio og tv. Samme dag var Carl Emil en tur i “Aftenshowet” på DR1. Kort tid efter blev en demonstration også stablet på benene. Hvis du skulle have overset den megen omtale, får du her et lille sammenklip!

Nicolai Krølbøll fra DSU Horsens er ny næstformand i Blik og Rør Ungdom, som deltager aktivt i Lærlingeoprøret. Han er i lære som VVS-installationstekniker og var en af de lærlinge, der udtalte sig til Politiken. Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og medlem af DSU Lolland.

Sofie Carlø, kontorelev, formand for HK Ungdom Hovedstaden og medlem af DSU.

SIDE 16

Rasmus Kemp, udlært mekaniker, aktiv i Metal Ungdom og medlem af DSU Slagelse


NR. 2 - JUNI 2022

ga, der ldre kolle æ r å 0 2 ed en gte han lige talt m n var på skole, bru r a b” h g Je “ ha i mit forlø lle, at da har gjort i v m o s kan fortæ er, e. e maskin de samm tiftstidend ordjyske S N eformand l g ti in rl ld a læ us H iker, ssel. siger Rasm annet industritekn s U Vend y udd lem af DS d e Han er ny m g o l ndsysse i Metal Ve

“Forestil dig, at du er 15- 16 år og skal vælge en uddannelse, og du så ser et topmoderne gymnasie med nye lokaler og nye bøger, og så ser du en erhvervsskole med slidte lokaler og gamle maskiner. Så ved jeg godt, hvad de vælger” siger Kristoffer Dyrvig til Motormagasinet. Han er udlært mekaniker, aktiv i Metal Ungdom og medlem af DSU Odense.

“Den grønne omstilling er et kæmpe ansvar, vi har fået fra landets politikere. Det er et ansvar, jeg gerne vil løfte, men det kræver, at vi får nyere teknologi og generelt bedre værktøj” siger industriteknikerlærling Helene Glundholdt (tv.) til uddannelsessektionen i A4 Medier. Hun er afdelingsformand i DSU Hvidovre-Brøndby og lærlingeformand i Metal Hovedstaden.

SIDE 17


DSU’EREN

CARL EMIL LIND I AFTENSHOWET d. 10. maj 2022

VIL DU STØTTE LÆRLINGENES KAMP? Så skriv under på borgerforslaget. Scan QR-koden eller find det på borgerforslag.dk.

SIDE 18


BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

KØREPLAN FOR 2022

HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder på deres fritidsjob. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet

TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV


DSU’EREN

INGEN SOMMER UDEN JOBPATRULJEN Hver sommer rykker DSU'ere i hele landet - sammen med fagbevægelsen - ud som frivillige Jobpatruljen-aktivister for at tale med unge fritidsjobbere om deres rettigheder på arbejdsmarkedet. Jobpatruljen er en landsdækkende oplysningskampagne,

der henvender sig til unge fra 13 til 17 år. DSU er altid den af de politiske ungdomsorganisationer, der er suverænt bedst repræsenteret på Jobpatruljens årlige sommerkampagne. Det løber af stablen i juli måned, og mere end 100 DSU'ere

Mads Nikolaj Simonsen faglig sekretær i DSU og medlem af DSU Amager

Hele Jobpatruljen er en fed oplevelse, fordi man kommer ud og mærker, at man gør en reel forskel for ungarbejdere landet over. At være med til at oplyse dem om deres rettigheder som nærmest ingen af dem rent faktisk kender til. Og at mærke fællesskabet på tværs af alle aktivister, der brænder for den samme sag - det er møgfedt!

plejer at bruge et par - ofte også flere dage af deres sommerferie på at sikre unge en tryg og sikker start på arbejdsmarkedet. Igen i år har Jobpatruljen brug for DIG!

Liv Andersen afdelingsformand i DSU Horsens

HVAD BETYDER JOBPATRULJEN FOR DIG?

Jeg var med for første gang et par dage sidste sommer. Det var fedt at møde så mange glade ungarbejdere, der havde det godt på deres arbejdsplads. Derudover var det fedt, at man kunne mærke, hvor glade de blev for, at nogen tog sig tid til at snakke med dem om, hvordan de havde det på deres arbejdsplads. Det var rart at kunne gå derfra med en følelse af at have hjulpet og oplyst dem om, hvilke rettigheder de har på deres arbejdsplads. Derudover er det superhyggeligt at bruge dagene sammen med andre unge.

HVAD ER DIN VÆRSTE OPLEVELSE MED JOBPATRULJEN?

Min værste oplevelse var en ung pige, der arbejdede på en café, som i de sene aftentimer stadig var på arbejde og serverede øl og vin for gæsterne, der tit var gået hen og blevet ubehagelige over for hende. Hun havde forsøgt at konfrontere sin chef med det. Hans svar var blot, at "sådan er det at arbejde her, og kan du ikke lide lugten i bageriet, så kan du jo bare finde et andet arbejde". Vi underrettede 3F som efterfølgende fulgte op på sagen. Det var virkelig noget, der gjorde indtryk på mig og bekræftede mig i, at det er vigtigt, at vi kører jobpatrulje.

Min værste oplevelse var klart, da vi var et sted, hvor chefen stod ved siden af de ungarbejdere, vi gerne ville snakke med, og man kunne mærke, de ikke kunne sige, hvad de ville. Specielt fordi det var kendt, at der på denne arbejdsplads var dårlige forhold for ungarbejdererne.

HVORFOR SKAL MAN TILMELDE SIG SOM JOBPATRULJEN-AKTIVIST?

Man skal tilmelde sig Jobpatruljen, fordi det er en hamrende vigtig sag. Det er noget af det vigtigste, vi laver sammen med fagbevægelsen, og det er her, vi har mulighed for at gøre en reel forskel for unge mennesker landet over. Og så er det bare skidehyggeligt!

SIDE 20

Man skal kort sagt tilmelde sig Jobpatruljen for at få en god oplevelse, hvor man både gør en forskel for ungarbejdere, men også hygger sig med de andre aktivister fra både DSU og andre ungdomsorganisationer. Det er aldrig for sent at komme med i kampen for at sikre unge fritidsjobbere en tryg start i deres første møde med arbejdsmarkedet. Tilmeld dig som Jobpatruljen-aktivist på Jobpatruljen.dk/BlivAktiv eller scan QR-koden her


NR. 2 - JUNI 2022

Test dig selv i DINE rettigheder ! Hvordan er det nu liiiige med de der rettigheder som fritidsjobber? Hvor mange timer er det, du må arbejde om ugen? Og hvornår har du ret til en ansættelseskontrakt? Tag testen og find ud af, hvor godt du i virkeligheden har styr på dine rettigheder! 1. Har vi en lov, der sikrer en mindsteløn i Danmark?

7. Hvem har ansvaret for at finde en afløser, hvis du bliver syg?

a. Ja

a. Dig selv

b. Nej

b. Din arbejdsgiver

c. Kun hvis du er under 18 år

c. Dine kollegaer

2. Hvor mange kilo må du maksimalt løfte, hvis du er under 18 år?

8. Hvor mange ugers samlet ferie har du krav på at holde i sommerperioden (fra 1. maj til 30. september)?

a. Op til 12 kg

a. 2 uger

b. Op til 14 kg

c. 3 uger

3. Hvor mange timer må du arbejde på en skoledag, hvis du er omfattet af undervisningspligten? a. 2 b. 4 c. Det bestemmer du selv 4. Hvad hedder loven, som giver dig ret til fuld løn under sygdom og længere opsigelsesvarsler? a. Sygemeldingsloven b. Tillægsloven c. Funktionærloven

?

5. Hvor lang hviletid skal du have, hvis du er 15-17 år og omfattet af undervisningspligten? a. Minimum 12 timer b. Minimum 14 timer c. Minimum 16 timer

?

?

b. Det har du ikke noget krav på

c. Op til 16 kg

6. Hvornår skal du tage kontakt til din fagforening, hvis du er uenig i din fyring?

9. Hvor stor var andelen af fritidsjobs med overtrædelse af regler og love ved sidste års Jobpatruljen-kampagne? a. 85,5 % b. 23,4 % c. 55 %

10. Hvornår har du ret til en ansættelseskontrakt ved et ferie- eller fritidsjob? a. Når du har været ansat i en uge og har arbejdet mere end 4 timer

Du har styr på nogle få af dine rettigheder som fritidsjobber, men der er vej igen. Måske du er typen, der har en ven, der er aktiv i sin fagforening og derfor nogle gange bliver nødt til at lade, som om du rent faktisk hører efter. Hvis du er/ bliver/har været fritidsjobber, har du måske arbejdet lidt over eller taget nogle timer, du ikke helt måtte, fordi pengene lunede godt i lommen. Frygt ikke! Der er stadig plads til dig på Jobpatruljens hold. Alle lærer om rettighederne, så det er en oplagt måde at få lidt bedre styr på reglerne!

MELLEM 5 OG 8 RIGTIGE: Du har styr på dine grundlæggende rettigheder og er helt sikkert øv over, at du ikke lige fik de sidste rigtige. Du har nok selv haft et fritidsjob, hvor du har haft nogenlunde styr på dine rettigheder og gjort en ære ud af, at de blev overholdt. Samtidig er du nede på jorden og går kun op i de vigtigste regler. Jobpatruljen er helt sikkert noget for dig. Her får du lov til at mødes med andre unge og sørge for, at de også arbejder under ordentige vilkår!

b. Når du har været ansat i en måned og har en arbejdstid på 8 timer om ugen c. Når du har arbejdet mere, end hvad der sammenlagt svarer til 20 timer 11. Hvilken fagforening er den største i Danmark og organiserer bl.a. tjenere og rengøringspersonale? a. HK Danmark b. FOA c. 3F

b. Efter du underskriver din opsigelse

12. Hvor mange timer må du maks. arbejde om ugen, når du er under 18 år og går i skole?

c. Det er ligemeget

a. 8 timer b. 10 timer

MELLEM 9 OG 12 RIGTIGE: Du er mester i rettigheder som fritidsjobber. Godt gået! Du er med stor sandsynlighed aktiv i din lokale fagforening. Noget du sætter en stor ære i, men som også til tider kan irritere dine kollegaer lidt. Der er ingen smuthuller, når man har med dig at gøre, og alle skal behandles ordentligt! Du er det perfekte match til Jobpatruljen. Måske du allerede har været afsted et af de tidligere år, men lige meget hvad er der brug for dig på holdet!

c. 12 timer Rigtige svar: 1=b, 2=a, 3=a, 4=c, 5=b, 6=a, 7=b, 8=c, 9=a, 10=b. 11=c, 12=c

a. Inden du underskriver din opsigelse

MELLEM 1 OG 4 RIGTIGE:

SIDE 21


DSU’EREN

DA PÅSKEKURSUS VENDTE TILBAGE Traditionen tro løb DSU’s årlige påskekursus af stablen i slutningen af påskeferien fra skærtorsdag til 2. påskedag. Efter to år med corona-aflysninger mødte 200 DSU’ere op for at feste, hygge og deltage på et de mange spændende kurser. Kurserne strakte sig vidt og bredt – alt fra krigen i Ukraine til folkeskolens udfordringer. I pauserne var der spændende oplægsholdere og socialt samvær på programmet. Om aftenerne var der fest, hvor der blev fyret op under floor. På de næste sider kan du mærke stemningen og møde kursister fra de forskellige kurser.

På påsk

ekursus

er sama

rbejdet

helt i to

p!

om tælle og for e digvis d n u var ødve e n r e e k d l k ho ei vom d plægs nde o så sel e g d o n – Spæ sager hjerte DSU. deres ed ige m var en

Jeg er på det kursus, der hedder “Ung leder i arbejderbevægelsen”, der arbejder med at være en del af flere organisationer på samme tid. Jeg er for eksempel både aktiv i DSU og i elev-

Der a

rbejd

es hå

og studenterbevægelsen. På kurset snakker vi meget om, hvordan man blander dét at være medlem af et parti og samtidig også kæmpe for en anden sag. En ting, jeg vil tage med videre, er, at man skal have sin egen dagsorden. Du skal finde din egen kæphest, som du kæmper for, og som kan være med til at påvirke dine projekter og drive dig til at gennemføre de projekter, du er i gang med. Min kæphest er for eksempel uddannelsesvejledning i folkeskolen og at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Så det holder jeg fokus på i mit arbejde.

rdt p å

kurse

rne.

Anton Lykke Jensen 16 år, DSU Halsnæs

SIDE 22


NR. 2 - JUNI 2022

Jeg er på det kursus, der handler om krigen i Ukraine.

Det handler meget om at tage den aktuelle situation op dag for dag. Vi har ret stor gejst for det her emne på kurset. Det gør, at vi hele tiden bliver ved med at stille spørgsmål og har lyst til at lære nye ting, og det er ret fedt. Hvis jeg skal nævne en fed faglig ting, så havde vi besøg af Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun var supergod til at sætte fokus på, hvad der sker i EU lige nu, og hvilke ting der er realistiske at gøre. Hvis NATO går ind i konflikten, ser Putin det som en krigstrussel, og så er der risiko for, at han også vil gå ind i Vesten. Men samtidig kommer Ukraine ikke til at kunne holde til det her meget længere, hvis vi lader være med at gøre noget. Så der er en intern konflikt i, at man ikke helt ved, hvad man skal gøre.

Frida Bjørkild Petersen 17 år, DSU Sønderborg

Om l ørda ge for a t dem n var afd eling onst s rere mod lederkurs diskr et på imin ation gaden i A i nat teliv arhus et.

Mit kursus hedder “Få nu fikset folkeskolen” og handler om de vilkår og problemer, der er i vores folkeskole. Vi har snakket rigtig

rarbejde r nsrige io it r d e m va Den tra ste num id S . n e . re” sangaft r DSU’e id “Vi e lt a m o s

meget om de rettigheder, man har i klasselokalet. For eksempel må en lærer forlade lokalet, hvis det er mere en 28 grader varmt, men eleverne skal blive siddende. Det, synes jeg, er skræmmende. En ting, jeg også tager med mig videre, er, at vi ikke kan have regler for alting. Vi kan ikke diktere den måde, en lærer skal undervise på, for der er store forskelle på de enkelte elever og de geografiske skel i vores samfund. I stedet skal vi fortælle dem, hvilke ressourcer de skal have, så elever, der er ordblinde eller lignende, ikke bliver svigtet og tabt på gulvet.

Andreas Baagøe 29 år, DSU Roskilde

SIDE 23


DSU’EREN

Jeg har været på afdelingslederkurset, hvor vi har lært, hvordan man er en god leder i sin lokalafdeling. Jeg tænker meget over, at mine medlemmer skal have det godt. Uanset om du er ny eller gammel, skal du kunne gå ind i vores lokaler og føle dig velkommen. Jeg går desuden sindssygt meget op i, at vi er et lærerigt fællesskab. Uanset om du er 14 år eller 25 år, skal du gå fra et DSU-møde og have lært noget nyt. En ting, jeg tager med videre fra kurset, er, at det nogle gange er okay at sige nej til ting, der ikke giver mening for ens afdeling. Man kan være så åben som muligt og sige ja til de ting, man kan overskue. Men når det ikke er noget, der giver glæde til en selv eller medlemmerne, så bliver man nødt til at sige, at det ikke er en opgave, man som afdeling eller som leder kan tage på sig.

Liva Maagaard Høybye 20 år, DSU Aalborg

Der er også plads til snackpauser hos aktivisterne.

På kurset “Død over det danske velfærdssamfund?” er jeg er blevet meget klogere på velfærdsstatens udfordringer og fremtidige problemstillinger. Vi har fået en meget

grundig gennemgang af den offentlige sektor, statens udfordringer i dag og hvorfor det kan blive svært for os at finansiere vores velfærd i fremtiden.

r

år de

op, n er i t n e tion entra pgaver. Konc so løse skal

SIDE 24

Fahmi Jama 23 år, DSU København Nord


NR. 2 - JUNI 2022

Jeg har været på kurset “I Kina spiser de hunde og laver TikToks” og lært en masse om Kina, som jeg ikke vidste i forvejen. På kurset var der virkelig mulighed for at gå i dybden med de forskellige emner – for eksempel hvorfor det kinesiske regime foretager en masse investeringer i Afrika. Det, synes jeg, var meget fedt at finde ud af. Så synes jeg også, det var fedt, at vi skulle lave nogle korte videoer om forskellige emner og præsentere dem til de andre. Så fik man hurtigt et overblik over forskellige ting om Kina. Generelt har det været fedt at kunne gå i dybden, så det ikke blev så overfladisk. Det har gjort, at jeg føler mig meget bedre oplyst efter kurset. Vi så også en dokumentar om en kinesisk fabrik i Ohio, hvor de prøvede at stoppe arbejderne i at organisere sig i en fagforening. Alt i alt har det bare være fedt at få ny viden og gå i dybden med emnet.

Der er

hygge

og

serne.

etspau

ktivit snak i a

Liv Andersen 20 år, DSU Horsens

Jeg har deltaget på kurset “Hvor skal pengene komme fra?” og lært så meget om økonomi. Da det ikke er noget, jeg beskæftiger

r fest med fl

n var de Lørdag afte nner. og gode ve

oor

mig med i hverdagen, har jeg virkelig lært meget nyt. Helt konkret er jeg blevet klogere på Socialdemokratiets økonomiske politik siden 70’erne. Vi havde besøg af EU-parlamentariker Niels Fuglsang og tidligere finansminister Bjarne Corydon, som holdt nogle virkelig fede foredrag. Det var alt sammen super spændende, og det har gjort mig meget klogere på emnet.

Anne-Sofie Ipsen 18 år, DSU København City

Noah Thilemann

Marie Holt Hermansen

SIDE 25


DSU’EREN

E I R E F R E M M SO K R A M I DAN ? E V A L I V L A K S D – HVA

Sommerferie… Nogle har tre måneder, andre tre uger. Men hvad skal man egentlig lave? Hvis du heller ikke nåede at få sparet op til en bungalow på Maldiverne, så frygt ej! Sommer i Danmark er efter sigende magisk, og du har måske fået smag for det efter to års corona-­sommer. Men har du brug for ny inspiration? Oplevelser, barer, spisesteder og insiderviden fra de rigtige lokale, som du ikke finder i Politikens rejsetillæg? Så er du landet det rigtige sted! Vi har spurgt lokale DSU’ere om, hvad man skal lave, hvis man kommer forbi lige præcis deres egn – og vi tør næsten vædde på, at du finder noget nyt.

RG

SVENDBO

KRISTINE ANDERSEN

Mølle ligger en frisk cykeltur 1 Egebjerg uden for Svendborg. Her er en gammel mølle lavet om til et udkigstårn, og du kan se ud over det smukke sydfynske landskab. på Egebjerg Mølle ligger området 2  Tæt Rødme Svinehaver, som er noget af den fineste natur på Sydfyn. Her kan du se fredede orkidéer, gule engmyrer og græssende kvæg, der plejer naturen. vendborg Spisested: Selvom navnet 3 Sikke lyder så eksotisk, kan du her få den bedste syriske mad. Det er en grillbar, men udover dét laves der her de bedste falafler, dolma, arabisk shawarma og hummus. Og så er det endda til ret gode priser (75 kr. pr. ret).

SIDE 26

A A LB O R G

AARHUS

KRISTIAN SOMMER

Aarhus er “smilets by”, og derfor skal du have et smil på læben, når du er herovre. Tag forbi Berta, hvis du vil have det bedste bagværk i byen. Skal der kaffe til det? Så smut forbi La Cabra i Graven (en gade i Aarhus, red.) og hyg på Hipsterhøjen. Til sidst, hvis du bare skal hygge med en øl, så smut forbi baren Ris Ras Filliongongong og få dig et “Aarhus-sæt”, som består af en Ceres-flaskeøl og en Arnbitter. Det bliver ikke ret meget bedre!


NR. 2 - JUNI 2022

AALBORG

ROSA SULAIMAN

VN

KØBENHA

MATHIAS VINHOLT

Her er tre steder, du skal opleve i Aalborg til sommer:

Det Røde Hav, Vestre Kirkegaard: 1 Tag en gåtur gennem en af Københavns

ag i Vestre Fjordpark til et koldt dyp i 1 Tsommervarmen.

smukke kirkegårde, hvor der rundt om en sø er begravet nogle af Socialdemokratiets største personer (heraf navnet Det Røde Hav).

esøg San Giovanni og oplev mad­ 2 Bglæde og kig til syden. om op i højden i Aalborgtårnet og nyd 3 Kden gode udsigt, så langt øjet rækker.

avids Samling: Bygget ind i den 2 Doriginale ejers lejlighed ligger “Det glemte museum”, der blandt andet har Nordeuropas største samling af islamisk kunst.

S HU

AA R

Bar: For mange idioter på Toga, 3 Bduo-Bi kender? Tag flugten til Bo-Bi Bar,

OLRØD

GREVE & S

MARIA WITTHØFT

som udover dunkle, hyggelige rammer tilbyder kogte æg og et totalforbud mod telefoner.

K

Ø

H AV N E B

ommer du i løbet af sommeren til 1 Kpomfritkystens perle, Greve, må du love

N

mig, at du svinger forbi Manolo! Tidligere kåret som Danmarks bedste is og har et lækkert udvalg af både klassiske og nyere is. Mums! Fort. Danmarks eneste fort, 2 Mderosede er super velbevaret fra første ver-

G RE V E O GS

RØD OL

SVENDBORG

denskrig. Her kan du medbringe frokost eller aftensmad, som du kan nyde med udsigt over Køge Bugt. Bagefter er det oplagt med en gåtur ned på vores smukke strand. Kalkgrav. God mulighed for 3 Katarlstrup gå ture, lede efter fossiler og tage sig en (kold) dukkert i den menneskeskabte sø. Skulle I have lyst til at medbringe lidt aftensmad fra “maccen” (McDonald’s, red.) dernede, så husk at komme i god tid, da der hurtigt bliver proppet på en varm sommerdag.

SIDE 27


DSU’EREN

Vind, vInD, ViNd SKAL DU PÅ ANKERSMINDE FESTIVAL I ÅR?

r e h g i k Så

e d n i m s r e Ank rterpack Sta

Vi glæder os alle sammen rigtig meget til dette års Ankersminde Festival – den legendariske sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom! Sol og regn, fodbold og flunkyball, arbejdersange og dine bedste venner. Måske en kold øl om aftenen og et brain-freece i slush-ice, mens du nyder solen på Fyns mest hullede græsplæne.

VIL DU FORSØDE TILVÆRELSEN PÅ ANKERSMINDE FESTIVAL 2022? SÅ DELTAG I KONKURRENCEN OG VIND!

DET ER NEMT AT DELTAGE. FØLG SPØRGSMÅLENE HERUNDER:

BA

SPF

25

R

1 BARKORT 1 SOLCREME 1 SOLHAT

UPLOAD DIT SVAR HER:

Har du været på Ankersminde Festival før?

Nej Ja

fortæl os dit bedste minde fra Ankersminde Festival

fortæl os, hvorfor du har tilmeldt dig Ankersminde Festival. SIDE 28

SKAL DU MED PÅ ANKERSMINDE FESTIVAL? SÅ FØLG MED PÅ FACEBOOKBEGIVENHEDEN LIGE HER:


N

NR. 2 - JUNI 2022

YT FR A EU

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommentil at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU

RO PA Christel Schaldemose @SchaldemoseMEP @ChristelSchaldemose

KLIMA: DET ER NU, VI SKAL VISE HANDLING I EU Vi skal have fart på, hvis vi skal nå at reducere vores CO2-udslip, inden det er for sent. Og selvom Danmark allerede gør meget, kan vi ikke løse udfordringen alene. Det kræver politisk vilje og samarbejde på tværs af EU-landene. Derfor er det også bekymrende, at EU’s plan for grøn omstilling, ”Fit for 55”-lovpakken, der skal levere på EU-klimamålene i 2030, risikerer ikke at blive ambitiøs nok. Det skyldes, at flere politiske grupper i Europa-Parlamentet lige nu gør, hvad de kan for at udvande de grønne politiske aftaler og mål. En stemme imod klimaet Senest så vi, hvordan danske Pernille Weiss (K) d. 11. maj var den afgørende stemme i Europa-Parlamentets miljøudvalg, da hun stemte nej til at udfase fossile biler i 2035 – stik imod Det Konservative Folkepartis linje i Danmark. Det resulterer nu i, at det forslag, der skal til endelig afstemning i Europa-Parlamentet, forventes at blive mindre ambitiøst – og dermed mindre grønt.

Det er en skam. Strenge krav til bilproducenterne er helt afgørende i den grønne omstilling. Hvis vi allerede i dag sætter strenge mål for CO2-udledningen i 2035, kan vi drastisk nedbringe forurening og udledninger frem mod en fuld udfasning i 2035. For os socialdemokrater handler det om at sende et klart signal til industrien om, hvad deres langsigtede rammer er – men det blev stemt ned af den konservative gruppe. Forureneren skal betale Kvotehandelssystemet er også et centralt værktøj i klimapolitikken, fordi det lader forureneren betale. Prisen er steget kraftigt de seneste år, og mange gratis kvoter er endelig blevet udfaset. I øjeblikket forhandler vi en udvidelse af kvotehandelssystemet, så det også dækker transportsektoren og bygninger. Her er det desværre mine socialdemokratiske kollegaer, der spænder ben med forslag om en alt for lang indfasning, flere undtagelser og billigere kvoter. Alt sammen tiltag, der vil stække klimakampen. Jeg har forståelse for den sociale slagside, som det kan have Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

på fattigere dele af EU. Det skal vi tage seriøst, men det skal være i balance med en ambitiøs klimaindsats. Tilbage på et grønt spor Vi skal tilbage på et grønt spor igen. For med andre ord risikerer vi, at det om to år bliver nødvendigt at fremsætte ny lovgivning for at nå målene i den grønne omstilling – med fare for at det allerede er for sent. Det plejer at være os i Europa-Parlamentet, som er de grønne bannerførere i klimakampen i EU. Men med særinteresser og en benhård lobbykampagne er der nu fare for, at vi misser den største chance. Det må vi og jeg arbejde for ikke sker!

FAKTA EU arbejder på en revision af sin klima-, energi- og transportrelaterede lovgivning under den såkaldte ”Fit for 55-pakke”, der skal tilpasse gældende love til 2030- og 2050-ambitionerne. En række nye tiltag er også inkluderet i pakken.

SIDE 29


DSU’EREN

orske f vores n a g ø s ler e b er. Her ta også fint nisation nga U rg Vi havde s e ro te rn ke søs rbeide s A n i e r v e s d g n o , le rbu dsilla Hoem Nåbo, fo a is L a g o Astrid W ), okratisk ing (AUF cialdem o S s e domsfylk g ri i Sve (SSU). formand sförbund m o d g n U

tte ister Me Statsmin gså o e d s. sen lag ’s kongre Frederik U S D i rb fo den e n h je g ve e muli dnytted u . e e g d n le a M get et bil til at få ta

’ U S D O K 44.

nes en tro åb Tradition ssen med en kongre arch. n fa eindm

’s il fra DSU lse Store sm de le s d n u erg nye forb ne Kaulb velyn, Sig rl Emil Lind. E e in tr a K og Ca

e DSU’s ny alg. v d u s g forretnin

SIDE 30


NR. 2 - JUNI 2022

Den 27.-29. maj afholdt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom sin 44. kongres, som endnu en gang fandt sted i Vejen Idrætscenter. Frederik Vad og Morgan Krüger takkede af som hhv. forbundsformand og forbundssekretær og gav stafetten videre. Som altid var det en weekend med debatter, taler, visioner, fest og farver!

res ed på de s ’ere var m vde dere U a S h D g e o g s re g Man n o te k n– allerførs talerstole debut på Alma Kirkemann bl.a. gasejt! borg. Me d n lu a K fra DSU

-

’S S E R G N O

kerpar iske mak e m a n y d ger havd Det organ Krü for DSU. M g o d a n V se Frederik res i spid ste kong n! id e s ts s a re s e d d k for in ta d in s Tu

angaften id blev arbejders å p n e . Som alt d l” d ø e to s d n g ty Freda en ”Det re”. med duo i er DSU’e ge fejl af. V ” d e m f a ta t t e a l tt ti ke der slu gen var ik Stemnin

SIDE 31


L Å M 10

FOR EN K S I T A R K MO E D L A I C NY SO EGERING R

På DSU’s 44. kongres vedtog de delegerede et politisk kongresoplæg med titlen “De 10 vigtigste mål for en ny socialdemokratisk regering”. Først skal vi have genvalgt regeringen. Derefter er vi klar til at kæmpe videre!

DSU MENER, AT: 01

02

03

04

05

En ny socialdemokratisk regering skal melde sig rigtigt ind i klima-, miljø og biodiversitetskampen

En ny socialdemokratisk regering skal skabe mere økonomisk lighed i samfundet

En ny socialdemokratisk regering skal knække mistrivslen

En ny socialdemokratisk regering skal styrke de uddannelser, der løfter flest

En ny socialdemokratisk regering skal skabe en ny vision for folkeskolen

06

07

08

09

10

En ny socialdemokratisk regering skal sætte turbo på ligestillingen mellem kønnene

En ny socialdemokratisk regering skal skabe et tryggere arbejdsmarked for arbejderne

En ny socialdemokratisk regering skal sikre en mere demokratisk fordeling af magt og økonomi

En ny socialdemokratisk regering skal gøre unge stærkere

En ny socialdemokratisk regering skal føre en aktivistisk udenrigspolitik