SL Hovedbestyrelsens politiske beretning 2020-2022

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

En kongresperiode med sejre og mange udfordringer 4

KAPITEL 1

Politisk indflydelse

KAPITEL 2

Socialpædagogerne og omverdenen

Kommunalvalg – digitalt danmarkskort og indsatser

Socialpolitisk topmøde

40-års jubilæum

Hvidbog

Merituddannelse

Socialpædagogerne på verdensplan

Lykkeliga-sponsorat

KAPITEL 3

Socialpædagogernes kongresprojekt: Vi er Socialpædagogerne 12

Kongresprojektet 12 Vi er Socialpædagogerne 12

Faglige Frontløbere 13

KAPITEL 4

Socialpædagogerne og arbejdslivet 14

OK21 i skyggen af Corona 14 Lønstrukturkomitéen 14 Grænsenævnssag 15

Organiseringsindsats 15

Ledere 15

Arbejdsmiljø 15

Arbejdsskadereform 16

Tillidsrepræsentanter 16

Pædagoguddannelsen - evaluering 16

Udsatte børn og unge – Børnene Først 16

Socialtilsyn - ændrede rammer 17

Psykiatri – 10-årsplan 17

Hjemløse – politisk aftale 17

Evaluering af det specialiserede socialområde 17

BILAG

Nøgletal 18 Økonomi og medlemstal 18 Formue og konfliktmidler 19 Ledere 20

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter 21 Ledighed og beskæftigelse 22

Socialpædagogernes lønforsikring 23 Arbejdsskadesager 24

EN KONGRESPERIODE MED SEJRE OG MANGE UDFORDRINGER

Kongresperioden startede, imens Corona stadig rasede i vores samfund. Det mærkede vi helt konkret på kongressen, der blev gennemført digitalt. Og det mærkede ikke mindst Socialpædagogernes medlemmer, der mødte ind på arbejde og med faglighed og nærvær skabte tryghed for alle dem, der havde brug for dem. Samtidig viste vi som fagforening, at vi endnu engang var en del af løsningen i en meget vanskelig tid, hvor vi gang på gang skulle sikre, at det sociale område ikke blev glemt.

Socialpædagogisk faglighed og betydningen af uddannet personale har været den råde tråd i vores social- og fagpolitiske arbejde i kongresperioden. Igennem det vedholdende arbejde på prioriterede dagsordener med betydning for Socialpædagogernes medlemmer har vi sat en række konkrete politiske aftryk, som sikrer flere uddannede socialpædagoger.

For der er massive rekrutteringsudfordringer på det specialiserede socialområde, og området er præget af alt for få hænder og for mange vikarer og ufaglærte. Det er skidt for arbejdsmiljøet og borgerne, og det kan være med til at sætte faget og hele området i et dårligt lys. Derfor har vi i kongresperioden arbejdet målrettet med at rekruttere til faget, og vi har arbejdet fokuseret på at fastholde de socialpædagoger, der er. Vi har forbedret arbejdsvilkårene og

styrket uddannelsesmulighederne, så socialpædagoger kan få flere dygtige kolleger. Men der er meget mere at gøre, for der mangler socialpædagoger, så der også i fremtiden vil være dygtige socialpædagoger og nok af dem.

Vi skal have flere medlemmer og af mange grunde passe godt på dem, vi har – blandt andet af hensyn til fællesskabet på arbejdspladserne. Vi har derfor prioriteret og professi onaliseret vores organiseringsindsats. På trods af det er vi udfordret af faldende medlemstal. Vi har i den seneste kongresperiode via konkrete indsatser fået nye medlemmer, og vi er via en systematisk og proaktiv indsats også lykkedes med fastholdelsesindsatser. Vi ved, at der er et betydeligt organiseringspotentiale blandt vores medlemsgrupper. Erfaringen og tendenserne viser os, at vi skal arbejde intensivt og systematisk for at lykkes med at se virkningen på det samlede medlemstal.

Socialpædagogerne er afgørende for at give mennesker liv med kvalitet og muligheder. Vi har et fag, vi kan være hamren de stolte af, og det har været ledestjernen i en kongresperiode med mange resultater - men også mange udfordringer.

God læselyst til denne beretning.

HOVEDBESTYRELSEN

Kasper Løftgaard

SOCIALPÆDAGOGERNE – POLITISK INDFLYDELSE

Siden Kongres 2020 har Socialpædagogerne fortsat arbejdet politisk for at præge de dagsordener, som har betydning for både socialpædagogers arbejdsvilkår og de mennesker, som socialpædagoger arbejder med. Både lokalt og på landsplan har vi sat ind overfor politiske aktører, beslutningstagere og øvrige organisationer for at varetage vores medlemmers interesser. Der er sat ind med aktivt presse- og kommunika tionsarbejde for at understøtte det arbejde, og det er lykkedes at sætte fokus på blandt andet rekrutteringsudfordringer og behovet for socialpædagogisk specialisering i landsdækkende medier. Socialpædagogerne er kommet meget langt og har sikret vigtige resultater på en række centrale områder med betydning for medlemmerne.

Socialpædagogerne har i kongresperioden haft uddannel seskrav som et særligt prioriteret indsatsområde under kvalitetsdagsordenen. Temaet blev slået an på kongressen under titlen ”socialpædagogisk arbejde kræver socialpæ dagogisk faglighed”. I kongresperioden har der været gode muligheder for indflydelse i forbindelse med de mange uddannelses- og socialpolitiske dagsordener på Christi ansborg, herunder evalueringen af pædagoguddannelsen, 10-årsplanen for psykiatri, Børnene Først, evalueringen

af det specialiserede socialområde, samt aftalen om dagbehandlingstilbud og interne skoler.

Med stærke indsatser fra kredsene er det samtidig flere steder lykkedes at få sat socialpædagogisk faglighed på den lokalpolitiske dagsorden. De konkrete resultater har eksem pelvis kunnet ses ved oprettelse af uddannelsesstillinger på botilbud, og samtidig er finansiering af merituddannelse af ufaglærte på botilbud blevet skrevet direkte ind i flere kommu nale budgetforlig for 2022.

Også på landsplan har Socialpædagogerne opnået en række konkrete resultater. Med evalueringen af det specialiserede socialområde (ESS) er der – efter et vedvarende pres fra Socialpædagogerne – for første gang sat fokus på perso nalesammensætningen og uddannelsesniveauet på landets sociale bo- og døgntilbud. Og som en del af regeringens udspil som opfølgning på ESS er der foreslået midler afsat til et uddannelsesløft på området. Det er samtidig rege ringens ambition, at ESS skal danne afsæt for en national specialeplanlægning, som skal modvirke afspecialisering på bo- og døgntilbud. Dette er et tiltag, som Socialpædagoger ne har arbejdet for siden kommunalreformen, og det er et af

de mange markante aftryk, Socialpædagogerne har sat på regeringens politiske udspil.

På psykiatriområdet er der i det faglige oplæg til regeringens 10-årsplan for psykiatrien blevet skrevet direkte ind i anbefalin gerne, at der skal ske en styrkelse af socialpsykiatrien gennem et betydeligt uddannelses- og kompetenceløft, hvilket er en af de konkrete ting, vi er lykkedes med at få prioriteret i oplægget.

På børne- og ungeområdet fik vi med aftalen Børnene Først et længe ønsket opgør med mantraet om, at anbringelser så vidt muligt skal undgås. I aftalen er der afsat midler til styrkelse af den faglige kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder, og der er fokus på bl.a. bedre efterværn. Samtidig arbejdes der på en reform af plejefamilieområdet - bl.a. familieplejernes vilkår og oprettelse af nye plejefamiliecentre.

Endelig har Socialpædagogerne fået sat store og afgørende fingeraftryk på evalueringen af pædagoguddannelsen. Vi har gennem en årrække arbejdet kontinuerligt og målrettet på at dokumentere og kommunikere, at der er store problemer med kvaliteten af uddannelsen, herunder særligt med kvaliteten af den social- og specialpædagogiske specialiseringsretning.

Det er bl.a. på baggrund af input fra Socialpædagogerne, at evalueringsrapporten konkluderer, at uddannelsen ikke ruster de nyuddannede tilstrækkeligt til de socialpædagogiske arbejdsområder, og at der er alvorlige videns- og kompetence mangler efter endt uddannelse.

Der er også områder, hvor vi ikke er i mål. Vi havde gerne set ty deligere anbefalinger i rapporten til forbedring af den social- og specialpædagogiske specialiseringsretning, men det er endnu ikke færdigbehandlet politisk, så vores interessentkontakt, analysearbejde og kommunikationsindsats op til og under de politiske forhandlinger om en reform af uddannelsen fortsætter.

Siden sidste kongres har Hovedbestyrelsen fokuseret på særligt to indsatser, som også vil blive beskrevet mere detaljeret senere i denne beretning – nemlig de to kon gresbeslutninger ”Vi er Socialpædagogerne” og ”Sammen former vi det gode arbejdsmiljø”. Begge har det til fælles, at det har været områder, hvor Hovedbestyrelsen har haft en ambition om at prøve noget nyt, og sætte en masse nye ideer og tanker fri. Målet har været at øge medlemmernes værdi af medlemskabet af Socialpædagogerne og skabe plads til, at medlemmerne kan deltage og involvere sig i fællesskabet.

SOCIALPÆDAGOGERNE OG OMVERDENEN

KOMMUNALVALG – DIGITALT DANMARKSKORT OG INDSATSER

Socialpædagogerne ville op til kommunal- og regions rådsvalget 2021 vise medlemmer og politikere den forskel, socialpædagogisk faglighed gør for udsatte mennesker, og at der er brug for flere uddannede socialpædagoger på sociale tilbud. Der blev derfor lanceret en version af kampagnefilmen ’Faglighed forandrer liv’, hvor det forklares, hvorfor det er nødvendigt med et uddannelseskrav. Filmen blev bl.a. delt og annonceret på Twitter for at nå politikere og meningsdannere og fik mere end 550.000 eksponeringer. Der blev også gen nemført en medlemsmobiliserende kampagne, hvor mere end 400 medlemmer fortalte, hvordan socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Fortællingerne blev integreret i et digitalt danmarkskort, hvor det er muligt at se andelen af uddannede socialpædagoger i hver kommune. Alt i alt fik kampagnesiden med danmarkskortet knap 4.000 besøg, hvilket var flere end forventet.

Den lokale, politiske indsats blev understøttet med postkort –med illustration af danmarkskortet og budskabet om, at kun halvdelen af de ansatte på sociale tilbud er socialpædagoger. Desuden blev der produceret faktaark for hver af landets 98 kommuner med angivelse af bl.a. andelen af uddannede socialpædagoger kontra ufaglærte i kommunen samt kommunens udgifter til sociale tilbud. Faktaarkene blev brugt som baggrundsmateriale i forbindelse med debatter og lokale presseindsatser og til at klæde lokalpolitikere bedre på til at løfte socialområdet.

SOCIALPOLITISK TOPMØDE

For 4. år i træk afholdt Socialpædagogerne Socialpolitisk Topmøde i august måned 2022. Her blev der sat fokus på det rummelige arbejdsmarked, og der var inviteret centrale aktører til politiske drøftelser og relevante oplæg. På topmø det året før blev Socialpædagogernes udspil på hhv. psykiatriog handicapområdet præsenteret og var et startskud til vores arbejde med Evalueringen af det Specialiserede Socialområde (ESS) og den 10-årige psykiatriplan. Topmøde-konceptet har vist sig at være med til at positionere Socialpædagogerne som en afgørende socialpolitisk aktør over for relevante politikere samt øvrige interessenter på området.

40-ÅRS JUBILÆUM

Socialpædagogerne

rundede sit 40-års jubilæum i 2021. I anledning af jubilæet skabte kunstneren Linus Nyström en jubi læumsplakat, der illustrerer den socialpædagogiske faglighed. Mere end 11.000 medlemmer bidrog til skabelsen af værket. Tallet 40 gik igen, da medlem nr. 40.000 blev budt velkommen af både forbundsformand Benny Andersen og kredsformand Lisbeth Schou fra Kreds Storstrøm i august 2021.

HVIDBOG

På ældreområdet får stadig flere øjnene op for, hvordan socialpædagogikken kan bidrage til flere muligheder og bedre livskvalitet i ældres liv. Samtidig stiger antallet af socialpædago ger, som vælger at arbejde indenfor ældreområdet. Derfor har

Rasmus Baaner

Socialpædagogerne i kongresperioden arbejdet for at bane vejen og sætte tydelige faglige aftryk på området. Det er blandt andet sket gennem deltagelse i faglige styregrupper og ekspertgrup per nedsat af Sundhedsstyrelsen og Social- og Ældreministeriet. I starten af 2022 udgav forbundet sammen med journalist Steen Kabel bogen ”Socialpædagogik i ældreplejen”, som beskriver hvordan socialpædagogisk faglighed kan sættes i spil, så der kommer mere kvalitet i støtten til ældre. Interessen for bogen har været rigtig stor både centralt og i kredsene.

MERITUDDANNELSE

Socialpædagogisk arbejde kræver socialpædagogisk faglighed, og derfor har forbundet arbejdet offensivt med at fremme en uddannelsesdagsorden i kongresperioden. So cialpædagogerne ønsker, at der indføres et uddannelseskrav, så de ansatte på de socialpædagogiske arbejdspladser skal være socialpædagoger. Det skal være en forudsætning for at kunne godkende og drive opholdssteder og døgntilbud for børn og unge og botilbud til voksne. Ansættelse af andre fag ligheder skal ske på baggrund af en konkret faglig vurdering. I dag er det i gennemsnit kun hver anden medarbejder på de socialpædagogiske tilbud, der har en socialpædagogisk uddannelse. Et fuldt ud indfaset uddannelseskrav vil kræve, at der uddannes mange flere socialpædagoger end i dag. Kongresperioden har været kendetegnet ved en historisk lav ledighed på pædagogområdet og rekrutteringsudfordringer på mange bo- og døgntilbud, og det har derfor været nødvendigt at arbejde ud fra en mere langsigtet strategi. I første omgang har forbundet spillet ind med et forslag til uddannelse af flere socialpædagoger, så andelen af socialpædagoger kan hæves med 10 procentpoint over otte år. Uddannelsesløftet vil give 6.300 flere socialpædagoger og skal primært foregå ved at tilbyde en meritpædagogud dannelse til ufaglærte med værdifuld praksiserfaring fra det sociale område. Som en del af forslaget peger Socialpæ dagogerne på statslig finansiering, så kommuner og tilbud holdes fri for ekstraudgifter.

UDDANNELSE GØR EN FORSKEL

Fra medlemsundersøgelser og analyser ved vi, at uddannelse gør en forskel. Blandt anbragte børn og unge er der en klar sammenhæng mellem andelen af socialpædagoger og de anbragte børn og unges, trivsel, skolefravær, karakterer og sandsynlighed for at få folkeskolens afgangseksamen. Analyserne viser også, at faglighed og godt arbejdsmiljø går hånd i hånd, og forslaget om at merituddanne flere af

de ufaglærte på området vil derfor både styrke den faglige kvalitet i støtten til borgerne, forbedre arbejdsmiljøet og mindske sygefravær og personaleomsætning. Samtidig har det det vist sig, at forslaget er en god investering, som på den lidt længere bane vil give et økonomisk overskud i de offentlige kasser, fordi uddannede medarbejdere har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end uuddannede.

Forslaget om et uddannelsesløft har forbundet sat i spil i forbindelse med aftaler om kommunernes økonomi og finanslovsforhandlingerne og ved andre lejligheder, hvor rekrutteringsudfordringer og faglig kvalitet er på dagsordenen. Uddannelsesdagsordenen og uddannelses løftet var endvidere også temaer på Socialpædagogernes Socialpolitiske Topmøde i 2021.

I kredsene har arbejdet med uddannelses- og rekrutterings dagsordenen mange steder givet gode resultater, eksempelvis i forbindelse med indgåelse af kommunale budgetaftaler og med andre lokale uddannelsestiltag i kommuner og på botilbud. Det har bl.a. betydet, at der i flere kommuner oprettes målrettede meritpædagoghold til det sociale område.

SOCIALPÆDAGOGERNE PÅ VERDENSPLAN

Socialpædagogernes internationale engagement foregår primært i tre forskellige spor: det socialpædagogisk faglige, som kører i regi af AIEJI – International Association of Social Educators og NFFS – Nordisk Forum for Socialpædagoger. Det andet faglige spor er to fælles organisationer for hhv. europæiske (EPSO) og internationale (PSI) fagforbund for offentligt ansatte. Endelig er der Socialpædagogernes eget engagement: IBS – International Børnesolidaritet (IBS).

IBS - International Børnesolidaritet (IBS) 2021 har været et år med store udfordringer og ændringer i International Børnesolidaritets arbejde i Latinamerika. Engagementet i Nicaragua er blevet nedtrappet, samtidig med at programmet er startet op i Peru. Kontoret i Bolivia skal fungere som regionalt kontor. I Bolivia er der fokus på børne kommunikatorer og organisering af fattige børn. Overordnet har det været en god og lærerig proces med gode input og samarbejde fra partnere og kontorerne ved udarbejdelsen af programansøgningen. Programansøgningen blev godkendt af CISU og Danida.

AIEJI – International Association of Social Educators

Siden sidste verdenskongres er der blandt andet arbejdet med at opdatere en fælles international kompetenceprofil på

tværs af både organisationer og landegrænser. Arbejdet med kompetenceprofilen er drevet af Socialpædagogerne, og det var derfor også Socialpædagogerne, der præsenterede den på AIEJI’s verdenskongres i Schweiz i 2022.

På AIEJI’s verdenskongres deltog mere end 300 socialpæ dagoger fra lidt over 30 lande – deriblandt over 40 deltagere fra Danmark, som blandt andet stod bag en række danske workshops med faglige emner. På verdenskongressen blev Socialpædagogernes formand Benny Andersen genvalgt som præsident for endnu en periode, ligesom det blev besluttet, at Socialpædagogerne skal være vært for en kommende verdenskongres i København 2025.

NFFS – Nordisk Forum for Socialpædagoger

Det nordiske samarbejde er fortsat stærkt, og der har været et meget nyttigt samarbejde omkring arbejdet med at skrive en international kompetenceprofil, ligesom der har været erfaringsudvekslinger omkring arbejdet med at sættes fokus på betydningen af faglig kvalitet og rekruttering.

Ukraine-indsamling

Socialpædagogerne valgte efter Ruslands angreb på befolk ningen i Ukraine i begyndelsen af 2022 at samle penge ind til Ukraines børn. Indsamlingen gik gennem Red Barnet, og der blev samlet lidt over 163.000 kroner ind i alt.

LYKKELIGA-SPONSORAT

Socialpædagogerne har i kongresperioden fortsat sit sponsorat af Lykkeliga – den landsdækkende håndboldliga for børn og unge med udviklingshæmning. Sponsoratet er blandt andet eksempel på, hvordan frivillige kræfter kan bidrage til at skabe livsværdi, ligesom det er en understregning af, hvor vigtigt fællesskab er. Socialpædagogerne har desuden bidraget med sponsorgaver og praktisk hjælp til afholdelse af de succesrige LykkeCup-turneringer 2021 og 2022 med deltagelse af i alt mere end 1.100 børn fra håndboldhold fra hele landet.

Simon Jeppesen

SOCIALPÆDAGOGERNES KONGRESPROJEKT: VI ER SOCIALPÆDAGOGERNE

KONGRESPROJEKTET

Under overskriften ”Vi er Socialpædagogerne” afholdt Socialpædagogerne digital kongres i november 2020. Her blev grundlaget for organisationens fremtidige arbejde vedtaget i form af de to kongresbeslutninger ”Vi er Socialpædagogerne” og ”Sammen former vi det gode arbejdsmiljø”.

”Vi er Socialpædagogerne” er en forlængelse af det forrige kongresprojekt under samme navn, som løb fra 2018-2020. Begge beslutninger har som overordnet mål at øge medlem mernes værdi af medlemskabet hos Socialpædagogerne og skabe plads til, at medlemmerne kan deltage og involvere sig i fællesskabet. Socialpædagogerne skal fortsat være en attraktiv fagforening for alle medlemmer - fra studietiden og ind i seniorlivet.

Baseret på de mange erfaringer og resultater, som er opnået i den forgangne kongresperiode, er der gennemført en række nye indsatser, og vores organisationskultur er styrket i retning af at navigere efter de tiltag, som skaber værdi for og med medlemmerne. Der er afprøvet og gennemført lokale og fælles indsatser, som har styrket vores viden om, hvad der skaber værdi for medlemmerne, og hvad der giver flere medlemmer lyst til at engagere sig i Socialpædagogerne. Det er en rejse, som ikke slutter med denne kongresperiode, men som fortsat vil være et centralt fokus i organisationen.

Hovedbestyrelsen har i denne kongresperiode besluttet at fortsætte Initiativpuljen, hvor medlemmer gennem en enkel ansøgningsprocedure kan søge op til 10.000 kr. til at gøre deres gode idé til virkelighed. I alt har 152 medlemmer søgt initiativpuljen. 89 har fået tilsagn om støtte for i alt 871.535 kroner.

Ligeledes er medlemspanelet, Medlemspulsen, fortsat blevet anvendt som en vej til få vigtig feedback direkte fra medlemmerne på alt fra betydningen af coronarestriktioner til prioritering af medlemstilbud.

VI ER SOCIALPÆDAGOGERNE

På grund af Corona blev Socialpædagogernes formelle kongres i november 2020 afholdt digitalt. De beslutningspapi rer, som sætter retningen for kongrestemaet, blev vedtaget på kongressen, men selve behandlingen af temaet blev udskudt, til det igen var muligt at mødes fysisk. Den 19.-20. august 2021 mødtes 150 kongresdelegerede til temakonference i Nyborg. Her blev kongresbeslutningerne drøftet og omsat til et handlekatalog med konkrete idéer til lokale og fælles indsat ser. I løbet af to dage blev der lyttet til medlemsfortællinger, perspektiver fra forskningen og med afsæt i erfaringerne fra ”Vi er Socialpædagogerne” drøftet idéer til, hvordan forbundet bedst understøtter aktiviteter, der gror lokalt.

FAGLIGE FRONTLØBERE

I kongresbeslutningen er der et mål om, at vi skal skabe endnu flere måder, hvorpå man som medlem kan deltage og engagere sig i Socialpædagogerne. I forlængelse heraf var øget synlighed, netværk, faglighed og udvikling af lokale ambassadører centrale tematikker på temakonferencen. Derfor valgte Hovedbestyrelsen i september at igangsætte indsatsen ”Faglige Frontløbere”, hvor der sættes spot på socialpædagogers faglighed. Faglige frontløbere er et tilbud til ikke-tillidsvalgte medlemmer, som allerede har været i berøring med Socialpædagogerne i forbindelse med ”Vi er Socialpædagogerne” og Fagpolitisk Uddannelse. Formålet er at lytte, anerkende og med afsæt i den socialpædagogiske kernefaglighed tilbyde handlemuligheder til denne gruppe medlemmer. Medlemmerne sætter generelt stor pris på at blive ringet op og tilbudt rollen som faglig frontløber, og indtil videre har langt over halvdelen, nemlig 88 medlemmer sagt ja.

Sammen former vi det gode arbejdsmiljø På kongressen 2020 blev kongresbeslutningen ”Sammen former vi det gode arbejdsmiljø” vedtaget. Formålet med kongrespapiret er at styrke det enkelte medlems mulighed for at være medskaber af det gode arbejdsmiljø – hvad end man er leder, tillidsvalgt eller medarbejder. Kredse og forbund har i kongresperioden samarbejdet om forskellige indsatser, som

har haft til formål at understøtte medlemmernes engagement og handlemuligheder, samt give inspiration til arbejdsplads rettede arbejdsmiljøindsatser.

På fagbevægelsens internationale arbejdsmiljødag - 28. april 2022 - blev der afholdt en stor arbejdsmiljøkonference for mere end 500 tillidsvalgte og ledere under overskriften ”Sammen former vi det gode arbejdsmiljø”. Deltagerne fik på workshops og i plenum inspiration til arbejdspladsrettede indsatser. Deltagerne på konferencen og øvrige medlemmer har desuden haft mulighed for at ansøge Arbejdsmiljøpuljen på 830.000 kroner om op til 10.000 kr. til at realisere den gode idé til et styrket arbejdsmiljø. I første runde ansøgte 105 medlemmer om støtte. Heraf fik 44 tilsagn om støtte.

Socialpædagogerne har desuden udviklet to konceptpakker, som er et tilbud til kredsene om en temadag. Temaerne i konceptpakkerne er ”Arbejdstid i et arbejdsmiljøperspektiv” og ”Kommunikation og arbejdsfællesskaber under forandringer”. Konceptpakkerne kan benyttes fra 1. februar 2022 til 31. marts 2023. Ultimo september 2022 har tilbuddene været benyttet af syv kredse fordelt på ni arrangementer og ca. 600 deltagere.

SOCIALPÆDAGOGERNE OG ARBEJDSLIVET

OK21 I SKYGGEN AF CORONA

I lang tid var der stor tvivl om, hvad der skulle ske med OK21-forhandlingerne, da Corona-situationen skabte stor usikkerhed om de økonomiske forudsætninger. I sidste ende endte det med, at der skulle forhandles på trods af den usikre økonomiske situation. Derfor blev forberedelserne af OK21 forsinkede, ligesom Socialpædagogernes egen proces med kravsudtagelse blev forkortet. Også de forberedende drøftelser med arbejdsgiverne blev påvirket.

Socialpædagogernes krav

Socialpædagogernes krav blev indsamlet bl.a. via med lemsmøder og en postkortkampagne. Medlemmerne kunne også deltage i et prioriteringsspil om kravene, og næsten 2.000 medlemmer deltog i spillene. Corona gjorde dog afviklingen af fysiske møder besværligt, og overenskomstkon ferencen måtte som følge heraf aflyses.

På grund af usikkerheden om økonomien var hovedpriorite ringen at sikre reallønnen, samt midler til organisationsfor handlinger, så det var muligt at lave forbedringer af lønnen, pensionen og arbejdstidsreglerne i Socialpædagogernes egne overenskomster og aftaler.

Penge til ligeløn og organisationsforhandlinger

Der blev indgået et 3-årigt forlig med sikring af reallønnen og puljer til ligeløn, lavtløn, rekruttering, organisationsmidler og afkøb af pensionskarens. Der blev indgået aftaler om styrkede indsatser på senior-, arbejdsmiljø- og kompetenceområdet,

samt indførelse af en tryghedspulje på det regionale område. Et samlet resultat hvor Socialpædagogerne fik opfyldt mange af vores generelle krav.

På det kommunale og regionale område blev der afsat henholdsvis 0,50% og 0,45% til organisationsmidler, hvilket var de største organisationspuljer siden OK08. Midlerne blev brugt på forbedringer af lønnen, pensionen og arbejdstidsreglerne. Der blev også afsat midler til lige- og lavtløn, hvilket havde større opbakning fra Forhandlingsfællesskabets side end ved OK18, hvilket resulterede i flere midler til lige- og lavtløn end ved OK18 på trods af en mindre samlet ramme.

Urafstemning

Målet var at få et ”ja” fra medlemmerne. Der blev iværksat en lang række tiltag – både via brede og målrettede kampagner, via direkte henvendelser og andre former for kommunikation. TR-stormødet blev denne gang afviklet digitalt og havde til opgave at klæde tillidsrepræsentanterne på til at hjælpe med at motivere medlemmerne til at stemme. Det lykkedes – og der var den højeste stemmepro cent nogensinde med 56% deltagelse. Samlet stemte 88% ja og 12% nej til forliget.

LØNSTRUKTURKOMITÉEN

Regeringen har nedsat en lønstrukturkomité som følge af indgrebet i sygeplejerskernes konflikt i sommeren 2021. Socialpædagogerne bakker op om at klarlægge offentlige ansattes lønninger og deltager aktivt i arbejdet i komitéen via Forhandlingsfællesskabet, da selve ideen om at oprette en

lønstrukturkomite blandt andet kom fra Socialpædagogerne. Komitéen skal analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor og belyse effekter og konsekvenser af eventuelt ændrede lønstrukturer. Komitéen skal også afklare mulighederne for at udvikle løndannelsen indenfor ram merne af den danske aftalemodel på det offentlige område. Socialpædagogerne mener, det er helt centralt og vigtigt, at der kommer fokus på lønnen i forhold til medarbejdernes uddannelsesniveau, ansvar og arbejdsopgaver, og ser det som en mulighed for at skabe en bedre økonomisk ramme ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024. Komitéen kommer med sine konklusioner ved udgangen af 2022.

GRÆNSENÆVNSSAG

Serviceforbundet besluttede i april 2019 at optage Plejefami liernes Landsforening (PLF) som en selvstændig fagforening. Da Serviceforbundet er medlem af FH, valgte Socialpæda gogerne at anlægge en sag ved FH’s grænsenævn. Efter et længere mæglingsforløb blev sagen behandlet ved nævnet i august 2019. Nævnet kom frem til, at Serviceforbundet skulle anerkende, at familieplejere hører under Socialpædagogernes faglige organisationsområde, og at familieplejerne derfor var fejlagtigt placeret i Serviceforbundet. Som en følge af afgørelsen er PLF ikke længere medlem af Serviceforbundet og derfor heller ikke medlem af en hovedorganisation.

ORGANISERINGSINDSATS

På trods af at vi i kongresperioden har haft særligt fokus på at fastholde og rekruttere medlemmer, er vi udfordret af faldende medlemstal. Årsagerne skal dels findes i de sam fundsmæssige tendenser, som en samlet fagbevægelse er påvirket af. Der er en stærkt stigende andel af beskæftigede, der ikke i tilstrækkelig grad ser udbyttet af et medlemskab og som vælger medlemskab af en fagforening fra. Aktuelt gør den stigende inflation hverdagen dyrere og flere medlemmer end tidligere træffer den økonomiske prioritering at skære fagforeningskontingentet fra i budgettet.

Med det baggrundstæppe for organiseringsindsatsen har vi iværksat indsatser og opnået resultater.

Hovedbestyrelsen har i kongresperioden vedtaget en stu diestrategi, som skal intensivere indsatserne på området, så vi sikrer at få alle studerende med i fagforeningen. På dimittendområdet er vi gennem en systematisk og proaktiv indsats lykkedes med at få en højere samlet

organiseringsprocent, og en større andel af de studerende er medlem af Socialpædagogerne.

To kampagner på henholdsvis familiepleje- og det private område, hvor hovedbestyrelsen har afprøvet gratis og nedsat kontingent til nye medlemmer, koblet med en vifte af relevante medlemstilbud og relevant kommunikation, har haft en tydelig positiv effekt. På familieplejeområdet skabte kampagnen balance i antal ind- og udmeldelser. På det private område rekrutterede vi 100 flere medlemmer end samme periode året før.

Erfaringerne og tendenserne i den forgangne kongresperiode fortæller os, at vi skal arbejde intensivt og systematisk for at lykkes med at opnå en effekt på det samlede medlemstal.

LEDERE Systematisk indsats skal styrke fokus på ledernes lønforhold

Socialpædagogerne har i kongresperioden gennemført et pilotprojekt, der skulle undersøge, hvordan vi imødekommer ledernes ønske om større synlighed på deres lønforhold og mere direkte kontakt fra deres fagforening. Projektet har vist, at ved at systematisere indsatsen med at sikre lederne årlige lønforhandlinger og inddrage lederne via en proaktiv medlemskontakt, har vi ikke alene styrket kredsenes fokus på ledernes lønforhold. Lederne selv virker til at få et mere positivt syn på Socialpædagogerne og oplever en øget op mærksomhed og opbakning fra Socialpædagogerne omkring deres løn- og arbejdsforhold. Derfor er det også besluttet, at erfaringerne fra projektet vil blive udbredt til alle kredse, så vi med en fremadrettet systematisk indsats sikrer, at alle vores ledere tilbydes hjælp til en årlig lønforhandling.

Generelt er der rekrutteringsudfordringer i forhold til at sikre socialpædagogisk uddannede ledere til det specialiserede socialområde. Derfor har Socialpædagogerne - i samarbejde med Komponent - udviklet et diplommodul om ledelse, der skal tilbydes socialpædagoger, der går med overvejelser om at gå ledervejen. Det nye diplommodul ”Mod på ledelse” ligger klar til medlemmerne i 2. halvår 2022.

ARBEJDSMILJØ

Socialpædagogerne har i kongresperioden haft fokus på bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, som trådte i kraft 1. november 2020. Det er skabt synlighed om bekendtgørelsen blandt tillidsvalgte og ledere om bekendtgørelsen via

forskellige platforme. Socialpædagogerne har deltaget i en arbejdsgruppe under Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor vi er lykkedes med at få indflydelse på indholdet til de nye vejledninger, som understøtter bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. Det er også lykkedes at få indflydelse på målgruppen for en statslig finansieret arbejdsmiljøpulje for små og mellemstore virksomheder, hvor både private og offentlige arbejdspladser med virkning fra april 2022 kan ansøge om støtte til styrkelse af arbejdsmiljøet.

ARBEJDSSKADEREFORM

Der er i september 2022 indgået en bred politisk aftale om en arbejdsskadereform, som Socialpædagogerne har fået sat et solidt aftryk på. Det fremgår af aftalen, at på arbejdspladser hvor der er en særlig risiko for vold, bliver både private og offentlige arbejdsgivere forpligtet til at tegne en forsikring, som dækker det tab der ikke er omfattet af arbejdsskade loven. Det er en stor politisk sejr, som Socialpædagogerne har kæmpet for i ca. 10 år – og som har været ét af vores indsatsområder i kongresbeslutningen fra 2014 ’Arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd. Det nye lovgrundlag som skal sikre vores medlemmer en lempeligere vej til erstatning skal være implementeret i 2025’.

TILLIDSREPRÆSENTANTER

I kongresperioden har der været en særlig indsats og et fokus på at træne tillidsrepræsentanternes kompetencer i at være nærværende og synlige overfor medlemmer og kollegaer på arbejdspladsen. Der er derfor blevet optaget videohilsner, der er delt hverdagsundersøgelser ud, og endelig er der blevet afholdt lyttemøder. Det er tilsammen værktøjer, som tillidsrepræsentanterne også havde i brug ifm. urafstemningen om OK21, hvor tillidsrepræsentanternes engagement lokalt på arbejdspladserne var med til at sikre den høje stemmeprocent.

PÆDAGOGUDDANNELSEN - EVALUERING

Socialpædagogerne har haft stort fokus på pædagogud dannelsen, som er blevet evalueret i kongresperioden. Evalueringen skal bidrage til regeringens ambition om at give pædagoguddannelsen et kvalitetsløft. Uddannelsesog Forskningsministeriet nedsatte i sommeren 2020 en

referencegruppe, som Socialpædagogerne har været en del af – og haft fokus på at få evalueringen til at doku mentere kvaliteten på den social- og specialpædagogiske specialisering.

Socialpædagogerne er lykkedes med at få sat et solidt aftryk på indholdet i evalueringsrapporten, som er vidensgrund laget for de politiske forhandlinger om en ny pædagogud dannelse. Rapporten viser desværre – som forventet – at pædagoguddannelsen har store mangler. Rapporten konkluderer, at uddannelsen ikke ruster de nyuddannede tilstrækkeligt til det socialpædagogiske arbejdsområde, og at der er alvorlige videns- og kompetencemangler efter endt uddannelse.

Med afsæt i evalueringsrapporten er Socialpædagogerne lykkedes med at skabe opmærksomhed om behovet for at styrke den social- og specialpædagogiske specialisering. Vi er i dialog og samarbejde med blandt andet Kommunernes Landsforening, brugerorganisationer og socialpædagogiske ledere, som vi skal samarbejde med, når de politiske forhand linger om en reform af uddannelsen går i gang.

UDSATTE BØRN OG UNGE – BØRNENE FØRST

Regeringen og et bredt flertal i folketinget indgik i sommeren 2020 aftalen Børnene Først, som havde direkte fokus på anbragte børn og unge. En aftale, hvor der mange steder er aftryk fra Socialpædagogernes udspil ”En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn”. Aftalen er et direkte opgør med den måde, området tidligere har været indrettet på, hvor man har sat ind med mindst mulige indgreb fra start. Samtidig er intentionen med aftalen at skabe mere kvalitet i den hjælp, børn kan få. Børnene Først indeholder også en principaftale om, at der skal igangsættes en reform af efter værnsområdet, så anbragte unge ikke slippes før de har slået rod i voksenlivet og har bolig, uddannelse/job eller netværk og relationer. Visioner der ligger op ad det, som Socialpædago gerne har foreslået, og som vi arbejder sammen med andre centrale aktører om at udmønte i konkrete politikforslag til at forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. De politiske forhandlinger ventes sat i gang i 2022.

På baggrund af bl.a. vores indsats blev en reform af pleje familieområdet en del af aftalen om Børnene Først. Der er lagt op til, at reformen skal forbedre plejefamiliernes vilkår, og Socialpædagogerne deltager i en arbejdsgruppe, der skal

kigge på mulighederne for en mere ensartet landsdækkende aflønningsmodel, pensionsordning, forlængede opsigelses varsler, mere efteruddannelse og supervision. Forhandlinger ne ventes at starte i 2022, mens selve plejefamiliereformen først skal træde i kraft fra 2025.

Et bredt flertal i Folketinget indgik i foråret 2022 en aftale, der skal sikre, at børn på dagbehandlingstilbud og interne skoler får den undervisning, de har krav på. Aftalen styrker kommunernes ansvar og skaber bedre rammer for tilsynet på området. Socialpædagogerne gik til forhandlingerne i en tæt alliance med en række interesseorganisationer, hvilket var med til at styrke vores krav, bl.a. om at kvaliteten skulle løftes for de interne skoler og et styrket skoletilsyn.

SOCIALTILSYN - ÆNDREDE RAMMER

I foråret 2021 indgik en række partier en politisk aftale om at styrke Socialtilsynet, herunder særligt det økonomiske tilsyn. Aftalen indeholdt desværre hverken et forbud mod profit eller den stopper for udenlandske koncerners ekspansion, som Socialpædagogerne længe har arbejdet for.

Socialpædagogerne fik dog aftryk på aftalen. Der er fx sat skærpet fokus på brug af vikarer, når medarbejderkompe tencer vurderes af tilsynet. Derudover samles specialiserede tilsynsopgaver som fx tilsyn med koncerner, sikrede insti tutioner o.lign. i ét tilsyn. Samtidig indføres krav om mere gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi samt skærpede krav til private tilbud, herunder krav om at bestyrelserne skal have mindst én medarbejderrepræsentant.

PSYKIATRI – 10-ÅRSPLAN

Socialpædagogerne har i kongresperioden haft stort fokus på at præge arbejdet med den kommende 10-årsplan for psykiatri, som regeringen igangsatte i 2020. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har været penneførere på et fagligt oplæg som blev offentliggjort i januar 2022. På baggrund af oplægget vil regeringen komme med et udspil og derefter kommer de politiske forhandlinger. Socialpædagogerne har siddet med i både følgegruppe og arbejdsgrupper for arbejdet. Det er lykkedes for Socialpædagogerne at få sat et væsentligt aftryk i det faglige oplæg. Det ses helt overordnet ved, at balancen er rykket, så der er en mere ligeværdig beskrivelse af socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, samt en markant større anerkendelse af, at der er behov for en styrket socialpsykiatri og herunder en bred og helheds orienteret indsats for at hjælpe mennesker med psykiske

lidelser. Der er desuden et stærkt fokus på at uddannelse og kompetenceudvikling er en forudsætning for kvalitet i støtten til borgerne, og det nævnes specifikt, at der er behov for en højere andel af medarbejdere med socialpædagogiske kompetencer. Én af anbefalingerne i det faglige oplæg er, at der sker en øget anvendelse af merituddannelse, hvilket har været et af Socialpædagogernes indspark.

I september 2022 indgik regeringen en bred aftale om 10-års planen. Det er en god aftale, der tager de første skridt i retning af et betydelig løft af den samlede psykiatri. Aftalen tager udgangspunkt i det faglige oplæg og socialpsykiatrien er prioriteret, bl.a. ved at der er fokus på behovet for øget faglighed i socialpsykiatrien.

HJEMLØSE – POLITISK AFTALE

Regeringen indgik i november 2021 en politisk aftale om flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed. Social pædagogerne er overordnet set tilfredse med, at aftalen kombinerer en omlægning af indsatsen, flere billige boliger og en styrket social støtte. Som led i aftalen kommer der en ny bostøtteparagraf i Serviceloven, der skal understøtte øget brug af specialiserede støttemetoder efter Housing First, hvilket vil medvirke til en styrket socialpædagogisk faglighed. Socialpædagogerne har i kongresperioden skrevet en række debatindlæg på området samt et kapitel til en bog om hjemløseindsatsen.

EVALUERING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

I sommeren 2020 igangsatte regeringen en evaluering af det specialiserede socialområde. Baggrunden for evalueringen var, at alt for mange børn, unge og voksne med specialiserede behov oplever, at de ikke får den rette hjælp, og et ønske om at styrke kvaliteten i støtten. Socialpædagogerne har deltaget aktivt i den følgegruppe, der fik til opgave at komme med input til evalueringen og med forslag til forbedringer. Under evalueringen er det for første gang blevet afdækket, hvordan det står til med uddannede socialpædagoger og ufaglærte på de socialpædagogiske tilbud (botilbud, døgntilbud mv.). Suppleret med Socialpædagogernes egen undersøgelse af uddannelsesniveauet og en analyse fra Rambøll blev manglen på uddannede socialpædagoger og andre relevante faggrupper et væsentligt tema i Regeringsudspillet ”Et liv med ligeværdige muligheder”. Konkret er der fra efteråret 2022 afsat en pulje til uddannelse af ufaglærte på døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge.

NØGLETAL

ØKONOMI OG MEDLEMSTAL

Socialpædagogernes medlemstal er sammen med kontin gentsatsen afgørende for forbundets økonomiske grundlag. Kontingentet er senest pristalsreguleret i 2021, hvor det blev sat op med i alt 5 kr. (0,8%). Før det har kontingentet været uændret siden 2016. Det har betydet, at forbundet i faste priser har haft et fald i indtægterne.

Medlemstallet – målt i antal heltidsbetalende medlemmer - har de seneste fem år ligget stabilt omkring 31.300, hvilket kan ses diagrammet herunder. Medlemstallet steg lidt fra 2018 til 2020, hvorefter det er faldet tilbage igen. Tallet for 2022 kendes selvsagt ikke endnu, så det viste tal er det, som vi p.t. (maj 2022) forventer som gennemsnit for i år.

omregnet heltid.

FORMUE OG KONFLIKTMIDLER

Socialpædagogerne er fortsat et velkonsolideret forbund. Driften er tilpasset indtægterne, og både de henlagte midler (konfliktreserven) og driftens reserve er som udgangspunkt vokset i perioden. Væksten i driftens reserve kan til dels forklares med, at udgifterne under corona-nedlukningen har været mindre end budgetteret. Dog er der i 2021 fra begge reserver taget penge fra til investering i nyt a-kasse- og medlemssystem, sådan at de begge nu er mindre end ved kongresperiodens start.

De henlagte midler udgør 169 millioner kroner i årsregnskab 2021 mod 171 millioner kroner i 2019. Målt per medlem og i faste priser har beløbet været nærmest konstant fra 2016 til 2020, som det fremgår af nedenstående diagram (den røde linje). Faldet i 2021 skyldes, at der er trukket 15 mio.kr. ud til nyt a-kasse- og medlemssystem.

Kongressens målsætning for likvidt konfliktberedskab udgør 86 millioner kroner. Den 1. januar 2022 udgjorde de henlagte midlers bankindestående og værdipapirer i alt 125 millioner kroner.

2

og konfliktmidler, 2016-2021

6.000

5.800

5.600

5.400

5.200

5.000

4.800

4.600

4.200

LEDERE

Vi har i kongresperioden desværre set en fortsættelse af tendensen til faldende medlemstal blandt ledere og mellem ledere. Dog med en mindre opbremsning i anden halvdel af 2021 og starten af 2022.

Vi har blandt andet udviklet et diplommodul om ledelse, der skal tilbydes socialpædagoger, der går med overvejelser om at gå ledervejen. Forventningen er, at vi med tilbuddet kan medvirke til at øge rekrutteringsgrundlaget af socialpædagogiske ledere, der også gerne skal afspejles i medlemstallet.

TILLIDSREPRÆSENTANTER

OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

Kongresperioden har var præget af corona-situationen, og flere TR-valg har været udskudt. Det kan forklare den lille nedgang i antallet af TR.

Nedlukningen af landet har også haft indflydelse på TR-basisuddannelsen og TR-efteruddannelseskurserne, som i 1. halvår af 2021 blev afviklet succesfuldt digitalt. Erfaringerne har resulteret i, at der siden er blevet udbudt digitale TR-efteruddannelseskurser, som der er stor tilslutning til.

I kongresperioden 2020-2022 er der samlet sket en lille stigning i registrerede medlemmer, som er arbejdsmiljø repræsentanter. Det indikerer en positiv udvikling, som kan have sammenfald med, at Socialpædagogerne via ”Sammen former vi det gode arbejdsmiljø” har styrket vores synlighed og indsats i forhold til arbejdsmiljøarbejdet.

Vi har lokalt og centralt afholdt mange aktiviteter for både arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Stigningen i antallet af arbejdsmiljørepræsentanter kan være indikator på at vi er lykkedes med at vise den vigtige betydning AMR har på arbejdspladsen, og at vi som forbund støtter op om arbejdsmiljørepræsentanterne. Det kan betyde, at prestige og respekt for AMR-arbejdet er højnet, og dermed interessen for at påtage sig rollen.

LEDIGHED OG BESKÆFTIGELSE

Siden Coronakrisens start i foråret 2020, som betød en markant stigning i ledigheden, har beskæftigelsen med enkelte undtagelser fortsat den opadgående kurve, som man så inden krisen. Beskæftigelsen er således steget blandt såvel forsikrede som andre grupper i samfundet.

Kurverne her viser det tilsvarende fald i ledighed for hen holdsvis alle forsikrede og for medlemmer af Socialpædago gernes A-kasse. I foråret 2022 er ledigheden på det laveste niveau siden juni 2008, umiddelbart inden finanskrisen.

SOCIALPÆDAGOGERNES LØNFORSIKRING

Figur 7 viser antallet af medlemmer med udbetaling af lønfor sikring. Antallet er relativt stabilt med undtagelse af foråret/ sommeren 2020, hvor udsvinget er forklaret af coronakrisen.

Dagpengenes kompensationsgrad er faldende og en gennem snitslønnet socialpædagog er kun dækket for ca. halvdelen af sit indkomsttab, hvis vedkommende bliver ledig. Med lønforsikringen får den enkelte 80 % dækning af løntabet i det første halve års ledighed.

På grafen ses, at antallet af medlemmer med udbetaling er faldet, svarende til den faldende ledighed, men at den gennemsnitlige udbetaling pr. medlem (figur 8) er stigende. Det skyldes, at lønningerne stiger, samtidig med at dagpenge niveauet holdes konstant.

I gennemsnit får det enkelte medlem udbetalt 3.949 kroner om måneden i lønforsikring. Medlemmer af Socialpæda gogerne kan få lønforsikring i op til et halvt år, men den gennemsnitlige udbetaling er 14,8 uger, fordi medlemmerne typisk går hurtigt i job igen.

Figur 6

Antal medlemmer med udbetaling

Kr.

Figur 7

Gennemsnitlig udbetaling pr medlem. (årsbasis)

Md.

ARBEJDSSKADESAGER

I 2020 har de medlemmer, der har fået bistand af Socialpæ dagogernes Arbejdsskadeteam, fået i alt 125.758.915 kroner i erstatning. Det svarer til 873.326 kroner i gennemsnit pr. anerkendt arbejdsskade. Det er 10 procent lavere end 2019, men den gennemsnitlige erstatning ligger fortsat i den høje ende, og betydeligt højere end f.eks. vores søsterorganisati on BUPL og det generelle arbejdsmarked.

Antallet af arbejdsskadesager er stigende. I indeværende kongresperiode har vi fra 2020 til foråret 2022 oplevet en stigning på antallet af arbejdsskadesager på 25 %.

Arbejdsskadeteamet har i flere sager anket afgørelser og fået ændret afviste sager til anerkendelse samt fået hævet erstatnin gens størrelse. Vi har også strategisk bistået med at optimere sagsoplysningen og dermed mindsket antallet af ankesager.

Den årlige arbejdsskadestatistik viser, at vores arbejdsska dede medlemmer får flere fysiske arbejdsulykker (64 %) end psykiske arbejdsulykker (36 %). Omvendt får de flere psykiske erhvervssygdomme (93 %) end fysiske erhvervssygdomme (7 %) på grund af længerevarende belastninger på arbejdet.

51 % (73 ud af 144) af alle de anerkendte arbejdsskadesager er forårsaget af vold eller trusler om vold. I sager om vold eller trusler har vi bistået medlemmerne med at føre sager i Erstatningsnævnet samt mod skadevolders og arbejdsgivers forsikringsselskab. I 2020 blev der her hentet erstatninger hjem for 5.622.516 kroner, hvilket svarer til den erstatning, der blev givet i 2019.

Arbejdsskadestatistikken for 2020 viser også, at 7 % af vores medlemmer ender på førtidspension efter en anerkendt fysisk arbejdsulykke og 23 % efter en anerkendt psykisk arbejdsulykke, mens hele 41 % ender på førtidspension efter en anerkendt psykisk erhvervssygdom. Dette tab er et massivt problem set i lyset af, at der mangler velkvalificere de socialpædagoger rundt om på arbejdspladserne.

9

Antallet af anerkendte sager forårsaget af vold og trusler i 2020