1 minute read

Branchens bedste image

I 2022 har det danske erhvervsliv og jurastuderende på de danske universiteter igen vurderet Gorrissen Federspiel til at være ét af de bedste og mest attraktive advokatkontorer.

I Gorrissen Federspiel vil vi være erhvervslivets foretrukne rådgiver og den mest attraktive arbejdsplads. Derfor er det en stor anerkendelse af vores arbejde, når eksterne undersøgelser viser, at både det danske erhvervsliv og landets jurastuderende scorer os højt i brancheundersøgelser.

I markedsanalysen

“Prospera Tier 1 Law Firm Review 2022 Danmark” fra Kantar Sifo blev vi for tredje år i træk vurderet til at være det bedste advokatfirma i Danmark. Markedsanalysen er baseret på dybdegående interview med 203 af de største danske virksomheder, der har vurderet de største advokatfirmaers præstation og juridiske kompetencer på en række juridiske specialeområder. Respondenterne vurderede desuden deres “villighed til at anbefale”, og her udmærkede vi os med en tydelig førsteplads.

I den årlige undersøgelse fra Universum, der udspørger danske studerende om deres foretrukne arbejdspladser, præsterede vi et højdespring i 2022. Vi rykkede fire pladser frem fra året før og placerede os helt i top som det foretrukne erhvervsorienterede advokatfirma for jurastuderende i Danmark. Helt præcist svarede 21,9 pct. af de adspurgte, at Gorrissen Federspiel var den mest attraktive arbejdsplads. Fremgangen er et tydeligt bevis på, at vores indsats for at positionere os overfor yngre jurister har virket. Undersøgelsen viste desuden, at vores kendskab blandt de danske jurastuderende fortsat er stigende.

I 2022 angav hele 83 pct. af de studerende, at de kendte til Gorrissen Federspiel.

Hvert år undersøger IFO –Instituttet for Opinionsanalyse – 100 danske virksomheders image baseret på bedømmelser fra 2.521 erhvervsledere. Årets resultat viser, at Gorrissen Federspiel springer en enkelt plads frem og lander på en 37. plads på den samlede liste over virksomheder med det bedste image. Vores placering på listen har vist en stabil fremgang de seneste tre år, og i år går Gorrissen Federspiel bl.a. frem på parametrene troværdighed, kvalitet og kommunikation.

This article is from: