Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for børn og unge. September-november 2023

Page 1

VIDEN OG OPLEVELSER

FOR BØRN OG UNGE SEPTEMBERNOVEMBER 2023 GLOSTRUP BIBLIOTEKS KULTURKALENDER

Glostrup Bibliotek

Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup

tlf. 4323 6820

Website: glostrupbib.dk

Facebook: facebook.com/glostrupbib

Instagram: instagram.com/glostrupbib

Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek.

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Peter Storm Hansen

Redaktionen tager forbehold for ændringer.

Oplag: 1.200, Tryk: LaserTryk.dk

BILLETSALG

Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter.

FAMILIE-KLUBBEN

Få en lang række fordele som medlem af FAMILIE-klubben på biblioteket.

FAMILIE-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver børn og forældre mulighed for særlige tilbud og oplevelser.

Som medlem af FAMILIE-klubben får du:

- rabat på udvalgte biblioteksarrangementer

- invitation til eksklusive klubarrangementer

- info om alle bibliotekets events på mail

- mulighed for at danne netværk med andre

Indmeldelse

Det er gratis at være medlem af FAMILIEklubben. Det eneste krav er, at I har en mailadresse.

Meld dig ind ved at skrive en mail til: familieklubbib@glostrup.dk med navn på forældre og børn samt alder, adresse, tlf-nr. og mail-adresse.

Herefter modtager I et medlemskort.

Har I spørgsmål kan I ringe på tlf-nr. 4323 6820 eller skrive til familieklubbib@glostrup.dk

VELKOMMEN

Efteråret er en smuk årstid, der byder på mange skiftende farver og spændende oplevelser for alle børnefamilier – også i børnebiblioteket, hvor vi glæder os til at se jer!

Vi skyder efteråret i gang med den årlige store Børnekulturfestival for alle børnehaver, vuggestuer og småbørnsfamilier i Glostrup. I år er temaet ”Skoven” og du får bl.a. mulighed for at hilse på levende ugler, bygge en skovhytte og lytte til hyggelige skov-fortællinger fra scenen, mens I spiser madpakker.

På biblioteket kan I opleve kvalitetsteater for børn hele året: I efteråret kan I bl.a. møde ”Den glade løve” for de mindste og i ”Alice i Eventyrland” bliver I ført ind i en fortryllet verden fyldt med mærkelige væsner. Tag jeres pladser og lad jer fordybe i magien på scenen i bibliotekssalen.

I efterårsferien kan du komme på sporet af dyrene og opleve dyr i alle størrelser. Abdi Hedayat, der er konservator på Statens Naturhistoriske Museum, fortæller om sit arbejde med døde og uddøde dyr. Hør hans historier om ekspeditioner efter dinosaurer og hvad 8000 kvm. døde dyr kan bruges til.

Til Halloween inviterer vi jer indenfor til at deltage i vores Halloween-workshop, som FGU Vestegnen er værter for i børnebiblioteket. Det bliver en sjov formiddag, hvor I kan lave uhyggeligt pynt og masker af genbrugsmaterialer.

Hurra! Der er festlig 4-årsfødselsdagsfejring for alle de børn, der fylder 4 år i efterårshalvåret. Alle fødselsdagsbørn får en invitation med posten. Så husk tilmelding - billetterne plejer at blive revet væk!

I november tager vi hul på Eventyrugen, hvor du kan komme ned og lytte til traditionelle og moderne eventyr, mens du laver farverige eventyrsperleplader. Der bliver vist eventyrfilm i bibliotekssalen for de mindste og hele ugen kan du farvelægge eventyrtegninger i børnebiblioteket.

I slutningen af november holder vi Famse-remse-workshop, hvor du kan komme ned på biblioteket og lave en sjov vrøvleordscollage med dine bedsteforældre. Hvis I elsker krea, skal I holde øje med KreaUniverset, hvor der vil være hyggelig lørdagskrea.

Vi glæder os til at se jer på biblioteket!

TORSDAG 7. SEPTEMBER KL. 10-14

BØRNEKULTURFESTIVAL

Glostrup Børnekulturfestival er en herlig aktivitetsdag for børn i alderen 0-6 år. Dagen er bygget op omkring institutioners og foreningers aktiviteter – alle med relation til årets tema: Skoven.

Børn, medarbejdere og aktører fra kommunens institutioner møder hinanden på festivalpladsen til en lærerig dag, fuld af kulturelle oplevelser. Der er mulighed for at komme på scenen og optræde med jeres helt eget nummer/sang/sangleg. Vi opfordrer alle til at gribe chancen og give børnene en helt særlig oplevelse. Kl. 11 vil der være mulighed for at spise madpakker foran scenen mens Kasper fra Fortælletid fortæller hyggelige historier.

Invitation og flere oplysninger om dagen er sendt ud til institutionerne. Dagplejere og forældre er velkomne på dagen uden tilmelding. Sted: Egeparken, Stadionvej 80

ONS. 20. SEPTEMBER KL. 16.30-17.30

FORTÆLLETID LIVE: BÅLFORTÆLLINGER

Kom til snobrød, varm kakao og hyggelige historier rundt om bålet med en professionel fortæller fra Fortælletid LIVE. Tag den varme sweater på og medbring evt. et tæppe. Vi starter kl. 16.30 (og rykker indenfor hvis det regner). For de 6-99-årige.

Husk, at du altid har mere end 200 spændende historier fra Fortælletid tilgængeligt derhjemme via bibliotekets hjemmeside. Du finder Fortælletid.dk under fanen Dit Digitale Bibliotek.

Hold øje med vores hjemmeside for andre arrangementer med Fortælletid.dk og Fortælletid LIVE.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig Sted: Mød op på biblioteket, så går vi sammen ud til bålet

LØR. 23. SEPTEMBER KL. 10.30-11

BØRNETEATER: DEN GLADE LØVE

Alle i byen elsker løven, når han så fint sidder der i sit bur – men da han en dag slipper ud for at se sig omkring blandt ‘alle sine venner’, ser alting helt anderledes ud …

”Den glade løve” handler om forunderligheden ved at skulle ud i verden alene for første gang. Den store omvæltning, når man oplever at alting ude, er anderledes end derhjemme. Og så handler ”Den glade løve” om venskab. Forestillingen bygger på historien om den glade løve af Louise Fatio og Roger Duvoisin fra 1954.

Forestillingen er en co-produktion mellem Teater Håndholdt og Passepartout Theatre Production. For børn i alderen 2-5 år og deres voksne.

Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet)

Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen

EFTERÅRSFERIE PÅ BIBLIOTEKET

TEMA: PÅ SPORET AF DYRENE

I hele efterårsferien kan du følge i sporene på dyrene her på biblioteket. Flere forskellige dyr har været forbi biblioteket og efterladt store og små fodspor. Kom og følg fodsporene og gæt hvilke dyr, der har trampet rundt blandt alle vores bøger. Vi fortsætter i dyrenes spor, når vi tænder for storskærmen og ser en god film sammen i bibliotekssalen – med popcorn selvfølgelig! Og sammen med konservator Abdi Hedayat kan du blive endnu klogere på dyrene, også dem, der i dag er uddøde.

14/10 - 21/10

MANDAG 16/10

ONSDAG 18/10

SKATTEJAGT

FILM PÅ BIBLIOTEKET

ABDI HEDAYAT: MIT LIV MED DØDE DYR

UGE 42

14. OKTOBER - 21. OKTOBER SKATTEJAGT

Dyrene har trampet rundt på biblioteket og sat fodspor! Prøv at se om du kan gætte, hvilket dyr der passer til hvilket spor – hvis du gætter alle rigtigt, er der en lille præmie.

Alle kan deltage og det foregår i hele biblioteket – dog kun i den betjente åbningstid.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek

MANDAG 16. OKTOBER KL. 10-11

FILM PÅ BIBLIOTEKET

Filmhygge i salen. Vi ser Kirikou og de vilde dyr på vores store skærm. Der er popcorn og saftevand til alle. Du er velkommen til at tage din dyne og pude med.

For børn fra 4 år.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig (både børn og voksne skal have billet)

Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen

ONSDAG 18.

ABDI HEDAYAT: MIT LIV MED DØDE DYR

Abdi Hedayat er konservator og har skeletteret sig igennem det meste af dyreriget, fra spidsmus og krokodiller til trafikdræbte oddere og strandede hvaler. På meget levende vis fortæller han om sit arbejde med døde og uddøde dyr på Statens Naturhistoriske Museum. Hør f.eks. hans historier om ekspeditioner efter dinosaurer og hvad 8000 kvm. døde dyr kan bruges til.

For børn fra 6 år.

Pris: 20 kr. (både børn og voksne skal have billet) Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen

OKTOBER
KL. 11

LØRDAG 28. OKTOBER KL. 11-13.30

HALLOWEEN-WORKSHOP

Kom indenfor i hyggen, når I sammen med elever fra FGU Vestegnen laver uhyyyyyggelig pynt til Halloween! I kan lave flotte edderkopper, flagermus og andre seje monstre af brugte bøger og genbrugsmaterialer.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket Arr. i samarbejde med FGU Vestegnen

KL. 16.30-17.30

4-ÅRSFØDSELSDAG

Alle børn i Glostrup Kommune, der fylder 4 år i perioden 1. juli – 31. december 2023 inviteres til fødselsdagsfejring på biblioteket.

Vi fejrer alle fødselsdagsbørn med kage, flag og hemmelig underholdning – og selvfølgelig en lille gave fra biblioteket.

Fødselsdagsbarnet må gerne have søskende med. Vi opfordrer til kun at deltage én voksen, så flere fødselsdagsbørn kan deltage.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig (både børn og voksne skal have billet)

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

ONSDAG 8. NOVEMBER

EVENTYRUGE

Støv glasskoen af og hop op på den hvide hest, når biblioteket holder Eventyruge i hele uge 46. Vi har ekstra fokus på alle de gode fortællinger, når vi åbner op for både de klassiske eventyr og de nye. Tegnebordet vil flyde med flotte eventyrtegninger, der venter på at blive farvelagt og vi glæder os til at se jer til ugens øvrige aktiviteter.

MANDAG 13. NOVEMBER KL. 16-17.30

EVENTYRPERLEPLADER OG HØJTLÆSNING

Gratis adgang - ingen tilmelding

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

ONSDAG 15. NOVEMBER KL. 16-17.30

EVENTYRPERLEPLADER OG HØJTLÆSNING

Gratis adgang - ingen tilmelding

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

TORSDAG 16. NOVEMBER KL. 10-11

EVENTYRFILM I SALEN FOR BØRNEHAVER

Gratis adgang - tilmelding på tlf. 2374 2663 (gerne sms)

Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen

UGE 46

LØRDAG 18. NOVEMBER KL. 11-12

BØRNETEATER: ALICE I EVENTYRLAND

En hyldest til ufornuften, fantasien og anarkiet. Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske. Et fortryllet sted, hvor fantasien kan fremmane de mest mageløse ting ud af intet, og hvor alt er foranderligt, finurligt og fabulerende. En verden hvor kaniner kan tale, Filurkatten leder dig på afveje og dronninger ikke er smukke og gode, men brutalt hugger hovederne af folk.

Kom med på en non-verbal rejse gennem musik, bevægelse og magi, med danser og performer Tilde Knudsen. Med sig har hun en kuffert fuld af fantasifulde kostumer af designer Susan Marshall. De er baseret på geometriske former, som børnene kender; cirkel, trekant og firkant, og er lige så finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.

Forestillingen opføres af Teater Asterions Hus For børn fra 5 år og deres voksne.

Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne (både børn og voksne skal have billet)

Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen

LØR. 25. NOVEMBER KL. 10-11.30

FAMSE-REMSEWORKSHOP

Lav din egen collage med vrøvleordsprog - for børn og bedsteforældre.

Forfatter og illustrator Nanna og Selma Rosenfeldt-Olsen har lavet bogen Famse Remse, inspireret af deres farmor, der altid havde et skørt ordsprog i ærmet. Men ordsprog kan være svære at forstå. Ved at lege med ord og ordsprog på tværs af generationer, sættes fantasien i gang og der opstår nye betydninger.

Kom med til en kreativ formiddag når Nanna og Selma guider jer i den kreative proces og lav en flot collage sammen. Workshoppen fokuserer både på sprog, leg, genbrug, den kreative proces og samarbejde.

Biblioteket har alle materialerne.

For børn fra 5 år og deres bedsteforældre (eller andre voksne).

Gratis adgang - tilmelding nødvendig (både børn og voksne skal have billet)

Sted: Glostrup Bibliotek

KREAUNIVERSET

Alle lørdage, hvor vi ikke har arrangementer, kører vi kreavognen ud, så der er lidt ekstra hyggeligt at lave i børnebiblioteket.

Alle er velkomne.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

LØRDAGE KL. 10-13

TIRSDAGE I LIGE UGER KL. 15-17

LEKTIECAFÉ

Lektiecaféen henvender sig til børn og unge, der går i folkeskolen. Caféen har til formål at hjælpe børnene med deres lektier, skoleopgaver og andre spørgsmål, der måtte være.

Vores frivillige elsker at hjælpe med lektierne, og vi glæder os til at se dig!

Spørgsmål vedr. lektiecaféen rettes til Kamilla Hindborg Jensen på mail: Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket Arr. i samarbejde med Ungdommens Røde Kors Vestegnen

TORSDAGE KL. 10-13

ÅBEN LEGESTUE

Sjov leg sammen med andre børn og deres forældre. Deltag i en hyggelig formiddag med sjov leg sammen med andre børn og deres forældre, hvis du f.eks. er på barsel og mangler et sted at tage hen.

Legestuen er gratis og for alle, både mødre og fædre. Du kan komme alene eller i en gruppe. Her er god plads, kravlemåtter og diverse legetøj henvendt til børn i alderen ca. 0-3 år, samt gratis kaffe og te til de voksne. Det kræver ingen tilmelding. Du kan bare dukke op.

Åben legestue er selvkørende. Biblioteket giver kaffe og te (ønsker du kaffe eller te, så kontakt personalet)

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

TIRSDAGE KL. 16-16.30 OG 16.30-17

LÆSEHUNDE

Har dit barn svært ved at læse? Så mød læsehunden Molly.

Hvad er en læsehund?

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.

Hvordan kan en læsehund hjælpe?

En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid.

Hvornår foregår det?

En læsestund varer ca. 30 min. Den ugentlige læsestund afholdes tirsdag kl. 16-16.30 og 16.30-17. Vi starter med at hilse, hygger lidt med hunden og snakker om, hvordan det er gået med at øve sig derhjemme. Så læser barnet højt for hunden (15 min.) og vi slutter med lidt hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer syv uger og dit barn får et diplom, når forløbet er slut. Husk tilmelding, man kan ikke bare møde op.

Du tilmelder dit barn ved at skrive en mail med information om dit barns navn og alder til Kamilla Hindborg Jensen: Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk.

Det er gratis at modtage hjælp fra en læsehund - tilmelding nødvendig

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

BABYFREDAGE

I samarbejde med sundhedsplejen byder biblioteket velkommen til en ny sæson af Babyfredage.

Mødre og fædre på barsel eller orlov mødes på biblioteket kl. 10.30 til hyggelig morgenkaffe, te og brød. Der er plads til snak og tumlen samtidig med, at du får gode, faglige inputs.

FREDAG 29. SEPTEMBER KL. 10.30-11.30

BARNETS START I DAGTILBUD

Pædagogisk leder Mette Nielsen fra daginstitutionen Perlen, kommer og fortæller om barnets start i dagtilbud. Hvad kendetegner dagligdagen i institutionen, og hvad kan forventes af familien og det lille barn i den nye livsfase? Kom og hør nærmere, og bliv klar til de nye hverdagsrutiner.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn)

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

FREDAG 13. OKTOBER KL. 10.30-11.30

GODE SOVEVANER HOS DET LILLE BARN

Mit lille barn vil ikke sove! Jeg vil gerne! Mit barn vågner efter en halv time – hvad gør jeg? De andre børn sover mere end mit barn!

Kom og hør sundhedsplejerskerne Majbritt og Jettes oplæg, og bliv klogere på søvnens betydning for vores velbefindende.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn)

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

FREDAG 10. NOVEMBER KL. 10.30-11.30

DET LILLE BARNS SPROG

Børn får det sprog vi giver dem - så enkelt er det. På denne Babyfredag får vi besøg af logopæd Lea Zachariassen, der med udgangspunkt i jeres spørgsmål omkring sprog og kommunikation, vil fortælle om, hvordan I kan understøtte jeres barns sproglige og kommunikative udvikling.

Sundhedsplejerske Majbritt Vonsild fortæller om, hvor vigtigt nærvær, kontakt og dialog er i samspillet mellem barn og voksen for at hjælpe barnets sprog godt på vej.

Gratis adgang - tilmelding nødvendig (en voksenbillet pr. barn)

Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.