Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for unge og voksne. Juni-august 2025

Page 1


Glostrup Bibliotek

Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup tlf. 4323 6820

Website: glostrupbib.dk

Facebook: facebook.com/glostrupbib

Instagram: instagram.com/glostrupbib

Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek.

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Peter Storm Hansen

Redaktionen tager forbehold for ændringer.

Oplag: 1.200, Tryk: LaserTryk.dk

Forside: Litteraturformidler Stinus Kirkeskov

BILLETSALG

Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter.

VIP-KLUBBEN

Som medlem af bibliotekets VIP-klub får du en række fordele.

VIP-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver medlemmerne mulighed for særlige tilbud og oplevelser.

Som medlem af VIP-klubben får du: - rabat på udvalgte biblioteksarrangementer - info om alle bibliotekets events på mail

Indmeldelse

Det er gratis at være medlem af VIP-klubben. Det eneste krav er, at du har en mail-adresse.

Du melder dig ind ved at tilmelde dig klubbens nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på biblioteket hjemmeside: glostrupbib.dk/nyhedsbreve-og-biblioteks klubber

Har du spørgsmål kan du ringe på tlf-nr. 4323 6820 eller skrive til biblioteket@glostrup.dk

VELKOMMEN

Velkommen til Glostrup Biblioteks Kulturkalender for sommeren!

Vi holder åbent hele sommeren med vores sædvanlige åbningstider – og vi glæder os til at se jer.

Glæd jer til en sommer fyldt med gode oplevelser: quizzer, læseinspiration, oplæg med nye bøger på hylderne og særligt fokus på Pride-ugen.

For børn byder vi traditionen tro på Sommerbogen, hvor læselysten kan holdes ved lige i ferien – eller måske kickstartes før skolestart. Derudover kan man lave sin egen bog, spille bog-bingo, designe en gadget, lære om barnets første sprog og være med i vores sjove pakkekuffert-panik-leg i biblioteksrummet hele sommeren.

Selvom ferien handler om at slappe af og komme ned i gear, er biblioteket stadig det perfekte sted at finde inspiration og nye oplevelser. Vi står altid klar med en god anbefaling!

Rigtig god sommer – vi ses på biblioteket!

Med venlig hilsen

Personalet på Glostrup Bibliotek

LITTERÆRE FÆLLESSKABER

LÆSESTUNDER

Højtlæsning og samtale for pårørende til psykisk syge og sårbare

Læsestunder er et litterært fællesskab for dig, der er pårørende til en med en psykisk sygdom eller har nogle tæt på, der er psykisk sårbare. Litteraturformidler Stinus Kirkeskov vælger tekster ud, som han læser højt, og som gruppen derefter taler om. Fokus er på at skabe et trygt og hyggeligt litterært fællesskab, hvor der er plads til de gode samtaler.

Stinus kommer selv med en baggrund i psykiatrien, som pårørende og tidligere patient, og har selv oplevet litteraturen som et fristed og en ventil for de oplevelser, man kan komme ud for i sådan en livssituation. Det forventes ikke af deltagerne, at de er belæste – det eneste man skal gøre, er at møde op og finde sit fristed og sin ventil i litteraturen.

Biblioteket samarbejder med Psykiatrisk Center Glostrup om projektet. Vi takker for centrets støtte, der har gjort det muligt at realisere Læsestunder.

Datoer:

• Mandag 2. juni kl. 16.30-18.30

• Mandag 23. juni kl. 16.30-18.30

Skriv til Stinus på stinus.kirkeskov@glostrup.dk for at tilmelde dig Læsestunder (bemærk, der er begrænset antal pladser)

Arr. i samarbejde med Psykiatrisk Center Glostrup

TORSDAG 3. JULI KL. 10-13

LITTERÆR OG BYHISTORISK CYKELTUR

Tag med ud i det grønne, når vi i samarbejde med Byhistorisk Hus inviterer til en litterær og byhistorisk cykeltur til Glostrups spændende kolonihaveforeninger.

På turen kan du blive klogere på kolonihavedrømmen om rekreation og jord under neglene, når historiker Camilla Boysen deler ud af sin viden om de lokale kolonihavers historie, og litteraturformidler

Mette Bjellsäter læser højt fra udvalgte skønlitterære tekster om kolonihavelivet i Danmark.

Medbring egen cykel, samt vand og madpakke til turen, da vi holder frokostpause undervejs. Husk også cykelhjelmen.

Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk Mødested: Byhistorisk Hus (Hovedvejen 134)

Arr. i samarbejde med Byhistorisk Hus

TIRSDAG 19. AUGUST KL. 10-11

NYT PÅ HYLDERNE

Kom til et nyt og spændende arrangement på biblioteket, hvor du får en eksklusiv introduktion til et udvalg af de nyindkøbte bøger.

Her får du mulighed for at opdage de nyeste bøger, vi har fået på hylderne. Kom og bliv inspireret, når vi præsenterer vores seneste indkøb og giver dig et smugkig på de bedste titler, der netop er landet.

Uanset om du er til skønlitteratur, fagbøger eller noget helt tredje, er der noget for enhver smag. Gå ikke glip af nye læseoplevelser og find din næste favoritbog!

Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk

Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen

FÆLLESSANG PÅ BIBLIOTEKET

Vi synger sammen. Kom og syng med os, når vi synger skønne sange i biblioteksudlånet.

Vi synger viser og sange fra bl.a. Højskolesangbogen. Ina Kjelstrup spiller harmonika til.

Fællessang afholdes som regel den sidste fredag i måneden kl. 11-11.45. I sommersæsonen mødes vi følgende

Datoer:

• Fredag 27. juni kl. 11-11.45

• Fredag 25. juli kl. 11-11.45

• Fredag 29. august kl. 11-11.45

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen

VIL DU VÆRE MED

I

EN LÆSEKREDS?

Elsker du bøger, og kunne du tænke dig at dele dine læseoplevelser med andre? Så er bibliotekets læsekredse måske noget for dig.

En læsekreds er et hyggeligt og uformelt forum for alle bogelskere, som har lyst til at mødes og diskutere interessante og spændende bøger.

En læsekreds består typisk af 7-10 deltagere, som mødes én gang månedligt, enten fast eller i en begrænset periode. Biblioteket faciliterer en række læsekredse, og opretter løbende nye. Det er gratis at deltage i alle bibliotekets læsekredse, men der er et begrænset antal pladser.

Vil du vide mere? Så besøg bibliotekets hjemmeside og klik ind under fanen Læsekredse. Her kan du se, hvilke læsekredse der p.t. er på biblioteket, og hvor der er ledige pladser. Du kan også skrive til os på voksenbib@glostrup.dk.

BLIV FRIVILLIG BOG-VEN

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for andre, som har svært ved at komme på biblioteket?

Så bliv frivillig BOG-ven.

Tag din nabo under armen eller gå en tur med en borger, hvor I besøger biblioteket, låner bøger og følges ad hjem igen – og bliv en del af et frivilligt BOG-fællesskab, hvor du hjælper Glostrup-borgerne ind i litteraturens verden.

Og mon ikke, at I på gåturen kan få en god snak om de bøger, som er blevet lånt og læst?

Vores kollega Susan har allerede meldt sig som frivillig BOG-ven – og glæder sig til opgaven.

Kom forbi Glostrup Bibliotek eller send en mail til bibliotekets frivilligkoordinator Kamilla Hindborg Jensen på: kamilla.hindborgjensen@glostrup.dk - hvis du vil høre mere.

Du kan også tilmelde dig ordningen og få tilknyttet en frivillig BOG-ven.

VIDEN OG DEBAT

TIRSDAG 3. JUNI KL. 19-20.30

QUIZ-AFTEN

Oplev en hyggelig sommeraften på biblioteket i quizzens tegn, når vi inviterer indenfor eller måske udenfor (hvis vejret tillader det) til quiz-aften. Her vil du kunne nyde en øl eller sodavand samt snacks og samtidig få din appetit efter viden stillet, når pubquizzens uformelle stemning sætter rammerne om en aften for alle klogeågerne.

Så tag dit eget bedste hoved med og gerne flere gode hoveder i form af venner, familie eller kollegaer, for det bliver ikke let, men det bliver virkelig sjovt!

Temaerne for aftenen er natur, geografi, musik og TV & radio, og hvis ens hold er det klogeste i rummet, så vinder man bøger og den eftertragtet vandrepokal KLOGEÅGEN.

Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk

Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen

SOMMER INSPIRATION

Igennem sommerferiens uden tvivl solbeskinnede måneder kan du finde inspiration til din sommerlæsning på biblioteket, hvor du kan støde på særlige udstillinger med rejsebøger, cykelbøger, bøger om udendørs mad og ikke mindst bøger, du kan læse i din sommerferie.

Måske i en liggestol på stranden, under en palme eller i din egen blomstrende have. Biblioteket sender dig på sommerferie med de bedste bøger under armen.

Sommerens udstillinger kan findes i udlånet fra 2. juni til 31. juli.

INSPIRATION TIL DIN

SOMMERLÆSNING

Her kommer fem bud på sommerens bedste læseoplevelse:

Bogen, der udvider din horisont: En verden af indtryk - om blæksprutter, basilikum og bevidsthedens gåde (2023). Du bliver ikke bare klog af at læse denne bog (og klog at lytte til), men vigtigst af alt får du en helt ny respekt for verden og din egen bevidsthed.

En hyggelig historie til hængekøjen: Er du på udkig efter en feelgood-feriebog, så er Den hemmelige strand (2025) af Veronica Henry et rigtig godt bud. Forfatteren Veronica Henry er kendt og elsket for sine hjertevarme romaner om engelsk landsbyidyl og charmerende personer, som det er næsten umuligt ikke at holde af.

Sommerens spændingsroman: Ferien (2025) af T.M. Logan tager dig med til en luksusvilla i Sydfrankrig, hvor fire veninder og deres familier indlogerer sig for at holde ferie. Lyder det afslappende? Det bliver det næppe, når denne uhyggeligt spændende psykologiske thriller folder sig ud.

Til dig der har god tid: Himmelstormere (2022) af Maggie Shipstead er en fængslende historisk roman, der følger en kvindelig pilot, som forsvandt under en jordomrejse, og en kvindelig skuespiller, der 60 år senere skal portrættere piloten i en filmatisering af hendes liv. Medrivende ferielæsning med stærke karakterer og en god historie.

Klassikeren: Walden – livet i skovene (1854) af filosoffen og digteren Henry David Thoreau handler om naturen og menneskets forhold til den. Thoreaus poetiske og bidske beskrivelser er vedkommende i en tid, der trues af økologiske katastrofer.

REJSEBØGER: EUROPA

Det er sundt at se andet end sit hjem. Derfor vil biblioteket gerne slå et sommerslag for vores rejsebøger og kulturgeografi med fokus på Europa. For at rejse er ikke kun at leve, men i høj grad at opleve andre end sig selv og skabe minder på tværs af grænser.

Om man forvilder sig rundt i Barcelonas smalle gader, finder sig selv på et bjerg i Grækenland eller dypper sin trætte krop i Det Dalmatiske Øhav så glem din hverdag og nyd det fremmede.

UDSTILLINGEN KAN FINDES I UDLÅNET: 2. JUNI-24. JULI

PRIDE WEEK

Pride Week er en uge dedikeret til at fejre mangfoldighed, inklusion og rettigheder for LGBT+-personer. Det er en tid til at synliggøre de kampe, der stadig kæmpes, men også til at hylde de fremskridt, der er gjort. På biblioteket kan du finde et væld af bøger, der giver indsigt i LGBT+-oplevelser og -historier.

Læs f.eks. romanen Detransition, baby af Torrey Peters, som handler om transmiljøet i New York og er en universel fortælling om kærlighed, køn, sex og moderskab eller Regnbueland: livet som LGBT+ i Danmark af Bjarne Henrik Lundis.

Kom og find mere inspiration til at udforske nye perspektiver og støtte mangfoldigheden, når biblioteket udstiller læseinspiration i udlånet under Pride Week.

UDSTILLINGEN KAN FINDES I UDLÅNET: 9. AUGUST-17. AUGUST

CAFÉER OG FRIVILLIGE

TIRSDAGE I LIGE UGER

KL. 18.30-20.30

STRIKKECAFÉ

Er du vild med at strikke, eller kunne du tænke dig at være det? Så kom til Glostrup Biblioteks strikkecafé. Her er plads til både øvede og nybegyndere, og formen finder vi undervejs.

Vi kigger på forskellige teknikker og får inspiration gennem videoer, hinanden og de nyeste strikkebøger.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!

Sted: Glostrup Bibliotek, Studiezonen

ONSDAGE KL. 14.30-16.30

IT-CAFÉ

Få hjælp til at bruge nettet konstruktivt, bruge dit MitID, tablet, smartphone, PC og apps. Tager du back-up? Er dit udstyr sikret? – kom og få det checket.

Hver onsdag står bibliotekets IT-kyndige frivillige klar til at hjælpe og rådgive om IT-relaterede emner i hyggelige og rolige omgivelser.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op og bliv klogere på den digitale verden! Privat udstyr medbringes på eget ansvar

Sted: Glostrup Bibliotek, Studiezonen

TIRSDAGE I LIGE UGER KL. 13.30-15.30

ONSDAGE I ULIGE UGER KL. 17-18.30

DANSK SAMTALECAFÉ

Samtalecafé for dig, der vil øve det danske sprog.

Dansk samtalecafé er for dem, hvor dansk ikke er førstesprog. Caféen har til formål at skabe et trygt og hyggeligt rum, hvor der er mulighed for at tale dansk og øve sproget i samtale med andre. Du er selv med til at styre samtalens retning.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!

Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen

Arr. i samarbejde med Røde Kors Glostrup

FØRSTE LØRDAG I MÅNEDEN

KL. 12-14

REPAIR CAFE GLOSTRUP

Vores fantastiske frivillige sidder klar til at hjælpe dig med at sy, skrue og lappe dine ting, så de kan få nyt liv.

Alle reparationer er gratis. Men vi har kun værktøj, så tag selv materialer og reservedele med. Evt. kan vi råde dig ift. indkøb af reservedele. Vi kan ikke love, at vi kan fikse alt, men vi vil gerne gøre et forsøg. Vi stiller ingen garanti og reparerer så vidt muligt sammen med dig - og så giver vi gerne en kop kaffe/te imens.

Vi er ikke ude på at konkurrere med det lokale erhvervsliv, så gå til en syerske, hvis du f.eks. skal have lagt nyt tøj op eller tilrettet det og tag fat i en smed, hvis du skal have svejset noget.

Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!

Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen

CAFÉERNE I SOMMEREN

Få overblikket over caféernes sommerferie.

DANSK SAMTALECAFÉ:

Lige uger:

Sidste gang inden sommerferie : tirsdag 27. maj

Caféen starter op igen: tirsdag 19. august

Ulige uger:

Sidste gang inden sommerferie : onsdag 18. juni

Caféen starter op igen: onsdag 10. september

IT-CAFÉ:

Sidste gang inden sommerferie : onsdag 4. juni

Caféen starter op igen: onsdag 13. august

REPAIR CAFE GLOSTRUP:

Sidste gang inden sommerferie : lørdag 7. juni

Caféen starter op igen: lørdag 9. august

STRIKKECAFÉ:

Caféen holder ikke sommerferie

LEG- OG LÆRINGSCAFÉ:

Sidste gang inden sommerferie : tirsdag 10. juni

Caféen starter op igen: tirsdag 19. august

LÆSEHUNDE:

Sidste gang inden sommerferie : tirsdag 17. juni

Caféen starter op igen: tirsdag 19. august

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for unge og voksne. Juni-august 2025 by Glostrup Bibliotek - Issuu