Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for børn og familier. September-november 2025
VIDEN
GLOSTRUP BIBLIOTEKS
KULTURKALENDER
Glostrup Bibliotek
Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup tlf. 4323 6820
Website: glostrupbib.dk
Facebook: facebook.com/glostrupbib
Instagram: instagram.com/glostrupbib
Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek.
Redaktion og grafisk tilrettelæggelse:
Peter Storm Hansen
Redaktionen tager forbehold for ændringer.
Oplag: 1.200, Tryk: LaserTryk.dk
Forside: Børneteatret Bølgebryder BILLETSALG
Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter.
FAMILIE-KLUBBEN
Som medlem af bibliotekets FAMILIE-klub får du en række fordele.
FAMILIE-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver børn og forældre mulighed for særlige tilbud og oplevelser.
Som medlem af FAMILIE-klubben får du: - rabat på udvalgte biblioteksarrangementer - info om alle bibliotekets events på mail
Indmeldelse
Det er gratis at være medlem af FAMILIEklubben. Det eneste krav er, at du har en mail-adresse.
Du melder dig ind ved at tilmelde dig klubbens nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på biblioteket hjemmeside: glostrupbib.dk/nyhedsbreve-og-biblioteks klubber
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf-nr. 4323 6820 eller skrive til biblioteket@glostrup.dk
BØRNEVALG EFTERÅR HALLOWEEN JUL KREA LÆRING MIRA MUMI SLIK
TEATER TEGNESERIE
FIND DE 11 ORD
K V D A E R M I R A C
J E F G F P T O L A Å
S L I K T T E A T E R
K R V M E R G K U G B
Z S Å U R F N H Y X E
Æ D F M Å K E B D O L
O S U I R Y S Y W V Æ
H A L L O W E E N J R
O K R E A U R Ø E U I
D Æ S O Å T I J R L N
V H B Ø R N E V A L G
TEGNESERIEMÅNED
”Tegneserier engagerer læseren gennem et særligt samspil mellem tekst, billede og materialitet. Når den flydende læsning brydes – for eksempel ved et sideskift eller en visuel overgang – opstår der pauser, hvor læseren kan stoppe op, forestille sig det usagte og lade fantasien arbejde.
Disse refleksionsrum er ikke forstyrrelser, men selve kernen i en dyb og sanselig læseoplevelse.”
Sarah Bro Trasmundi, lektor ved Syddansk Universitet –Alle Ord Tæller, DR
HELE SEPTEMBER
TEGNESERIEMÅNED
September måned bliver helt KAPOW i børnebiblioteket! Vi sætter nemlig spotlys på det fantastisk flotte og hotte format: tegneserier! Og med tegneserier mener vi også graphic novels, Manga og alt det, der ligner.
Kom og få inspiration til fede læseoplevelser inden for den 9. kunstart. Ja, sådan kalder man tegneseriekunsten i Frankrig. Vi har en masse på programmet hele måneden, bl.a. tegneworkshops med en professionel tegner, besøg af kendte tegneserieskabere, quiz, krea, booktalk og Read Hour. Tjek det hele ud. Noget af det kræver tilmelding.
MANDAG 8. SEPTEMBER KL. 16-17.30
READ HOURI TEGNESERIENS TEGN
Tegneserieformatet indeholder alt fra hverdagsfortællinger, filosofi og fantasy til gakket humorså der er noget for enhver smag!
Børnelitteraturformidlerne holder en kort booktalk med lidt om genren og tips til læsning af alle de fede tegneserier, graphic novels og Manga’er.
Bagefter er der Read Hour kl. 16.30-17.30 i hele børnebiblioteket. Vi sørger for læseloungestemning, sjove læseudfordringer og lidt godt til ganen. Alle læser i lige den bog/tegneserie, de har lyst til. Når læsetimen er slut, er der en lille præmie til alle børn som gennemførte.
For alle børn, der kan læse selv + deres voksne, som selvfølgelig er velkomne til at læse selv i Read Hour.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
10.+15.+17. SEPTEMBER KL. 15.30-17.30
SLIK OG STRIBER
Tegneværksted med Kathrina Skarðsá
Tre eftermiddage i september kan du komme og tegne sammen med den professionelle tegner Kathrina Skarðsá, der har illustreret flere børnebøger og en graphic novel.
På tegneværkstedet tegner vi bland-selv-slik og laver karakterer, som måske får liv i din helt egen tegneseriestribe? Kathrina tegner med og har penalhuset fuld af tegnetips og ideer, der hjælper dig på vej. Der vil være tegneredskaber til rådighed og rigtig slik at tegne efter.
Du behøver ikke være med fra starten eller blive begge timer, men vi anbefaler, at du har minimum en time til rådighed. Tilmeld dig en eller flere dage afhængig af tid og lyst, og tag gerne en god ven med. Det bliver både sjovt og lærerigt!
Datoer: Onsdag 10. september, mandag 15. september og onsdag 17. september kl. 15.30-17. 30.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk (minimumsalder: 8 år)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
LØRDAG 13. SEPTEMBER KL. 12-14
MØD SKABERNE BAG
MIRA-SERIEN
Måske kender du tegneserierne om tween-pigen
Mira? De er lavet af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi, som vi får besøg af i anledningen af tegneseriemåneden!
Kom og hør dem fortælle om, hvordan deres tegneserier bliver til, se Rasmus tegne og få svar på dine spørgsmål.
Til sidst skal du lave din egen tegneserie. Her er det muligt at fortælle med både ord og tegninger. Sabine og Rasmus hjælper med et par øvelser, så alle nemt kan komme i gang.
For børn fra 8 år.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
LØRDAG 27. SEPTEMBER KL. 11-11.35
BØRNETEATER:
ARME
& BEN - CHA CHA CHA
Arme & Ben - Cha cha cha udspiller sig omkring alfabetet. Bogstaverne åbner en fantasiverden for to meget forskellige børn. Den ene vil sidde stille, læse og drømme sig ind i teksten. Den anden vil bruge teksten til at drille, danse og udfolde sig fysisk.
Arme & Ben - Cha cha cha er en varm og humoristisk forestilling om forskellighed og fællesskab. Om alt det man kan, når man er to, der gerne vil lege sammen, men også om, hvor svært det kan være, når man vil forskellige ting. Og om hvordan alfabetet på magisk vis forener og bringer legen videre.
Forestillingen opføres af Teater Dansk Rakkerpak.
For børn i alderen 4-8 år og deres voksne – overhold venligst minimumsaldersgrænsen.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk (både til børn og voksne)
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
FIND 10 FORSKELLE
UGE 42 HOLD EFTERÅRSFERIE
I MUMILAND
I år fylder Mumitroldene 80 år! Og det fejrer vi på biblioteket i hele efterårsferien. Mumitroldene er skabt af den finlandssvenske maler og forfatter Tove Jansson, og er kendt og elskede i store dele af verden. Mumiuniverset, historierne og karaktererne er stadig relevante med deres filosofiske og håbefulde tilgang til en ofte lidt dyster verden.
På biblioteket vil du i efterårsferien kunne deltage i Mumi-quiz, Mumi-skattejagt, lave hyggelig Mumi-krea, tegne og vinde med Mumi og se Mumi-film i Glostrup Bio.
Gratis adgang - hold øje med hjemmesiden for tidspunkter for arrangementer og værksteder i efterårsferien. Nogle af tingene kræver tilmelding.
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
LØRDAG 25. OKTOBER KL. 10-10.45
BØRNETEATER: BØLGEBRYDER
Oplev den utrolige historie om Jenny Kammersgaard, der i 1937 trodsede alle odds og svømmede over Kattegat. Skuespiller Ulla Vejby, kendt fra tv-serierne Badehotellet og Sygeplejeskolen, bringer Jennys mod, stædighed og vilje til live i en medrivende forestilling for hele familien fra 7 år.
Jenny tvivlede aldrig på sig selv, men hendes bedrift var ikke uden udfordringer. I fortællingen om Jenny forundres vi og gyser over den unge kvinde, der besejrede det kolde vand og den voldsomme strøm. Det er en fortælling, der fanger både børn og voksnes hjerter.
Forestillingen opføres af Syddjurs Egnsteater.
For børn fra 7 år og deres voksne – overhold venligst minimumsaldersgrænsen.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubbernekøb billet på glostrupbib.dk (både til børn og voksne)
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
HALLOWEEN PÅ BIBLIOTEKET
LØRDAG 25. OKTOBER KL. 11-13 HALLOWEEN-VÆRKSTED
Sidst i oktober, når mørket bliver tættere og skyggerne bliver ekstra lange, så ved vi hvad der sker – det er HALLOWEEN, og vi dyrker gyset, uhyggen og de mørke skabningers tid.
På biblioteket kan du denne lørdag lave (u)hyggelig halloween-krea, som du kan pynte op med derhjemme.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
1.-18. NOVEMBER
GOD STEMNING! BØRNEVALGET 2025
Den 18. november 2025 går de voksne til kommunalvalg. I ugerne op til kommunalvalget afholder vi derfor igen Børnevalg på biblioteket.
Alle børn kan gå til valg på børnebiblioteket og vælge deres favoritkandidat fra kendte og populære børnebøger.
Børnevalget fungerer således som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på.
Børnevalget arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne og afholdes i samarbejde med de danske folkebiblioteker over hele landet.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
JUL PÅ BIBLIOTEKET
LØRDAG 22. NOVEMBER KL. 11-11.35
BØRNETEATER:
ET JULEEVENTYR
Scrooge elsker penge og hader julen! Julenat får han et stærkt drømmesyn, der åbner hans øjne for julens og livets glæder.
Eventyret blev skrevet af Charles Dickens i 1843 og er stadig aktuelt.
"Et Juleeventyr" med én skuespiller, smukke objekter, flot skyggespil og nykomponeret julemusik inspireret af julens salmer og sange.
Forestillingen opføres af Teater Lampe.
For børn i alderen 4-9 år og deres voksne –overhold venligst minimumsaldersgrænsen.
Pris: 25 kr. / 15 kr. for medl. af biblioteksklubberne - køb billet på glostrupbib.dk (både til børn og voksne)
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
LØRDAG 29. NOVEMBER KL. 11-13
JULEKLIP - VI KLIPPER I BØGERNE
Nu er det snart, det er snart! Og vi hygger på biblioteket op til jul – denne lørdag med juleklip, hvor vi forvandler gamle biblioteksbøger til smuk julepynt.
Så kom og klip, lim, flet og put glimmer på dine helt egne fine stykker julepynt.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
FIND VEJ GENNEM LABYRINTEN
KREAUNIVERSET
Alle lørdage, hvor vi ikke har arrangementer, kører vi kreavognen ud, så der er lidt ekstra hyggeligt at lave i børnebiblioteket.
Alle er velkomne.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
TIRSDAGE I LIGE UGER KL. 15-17
LEG- OG
LÆRINGSCAFÉ
Leg- og læringscaféen har til formål at hjælpe børn i 0.-6. klasse med deres lektier i leg og læringsform. Det betyder, at vi kan sidde med modellervoks, hinke, bevæge os eller bygge med klodser, så skoleopgaverne bliver lidt sjovere.
Vores frivillige sidder klar til at hjælpe med lektierne på en ny og spændende måde, som skaber gode rammer og læring for børn – og vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål vedr. leg- og læringscaféen, så skriv til Kamilla Hindborg Jensen på mail: Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
Arr. i samarbejde med Røde Kors Glostrup
TIRSDAGE KL. 16-16.30 OG 16.30-17
LÆSEHUNDE
Har dit barn svært ved at læse? Så mød læsehunden Molly.
Hvad er en læsehund?
En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.
Hvordan kan en læsehund hjælpe?
En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid.
Hvornår foregår det?
En læsestund varer ca. 30 min. Den ugentlige læsestund afholdes tirsdag kl. 16-16.30 og 16.30-17. Vi starter med at hilse, hygger lidt med hunden og snakker om, hvordan det er gået med at øve sig derhjemme. Så læser barnet højt for hunden (15 min.) og vi slutter med lidt hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer syv uger og dit barn får et diplom, når forløbet er slut. Husk tilmelding, man kan ikke bare møde op.
Du tilmelder dit barn ved at skrive en mail med information om dit barns navn og alder til Kamilla Hindborg Jensen, Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk.
Det er gratis at modtage hjælp fra en læsehund - tilmelding nødvendig
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
BABYFREDAGE
I samarbejde med sundhedsplejen byder biblioteket velkommen til en ny sæson af Babyfredage.
Mødre og fædre på barsel eller orlov mødes på biblioteket kl. 10.30 til hyggelig morgenkaffe, te og brød. Der er plads til snak og tumlen samtidig med, at du får gode, faglige inputs.
FREDAG 15. AUGUST KL. 10.30-11.30
MAD TIL DE SMÅ
Kom og få inspiration til dit barns mad, når sundhedsplejerskerne Majbritt og Jette giver gode råd om sund børnemad. Lige fra skemad til mere almindelig familiemad, som barnet kan spise ved et-årsalderen.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
FREDAG 12. SEPTEMBER KL. 10.30-11.30
GODE SOVEVANER HOS DET LILLE BARN
Mit lille barn vil ikke sove! Jeg vil gerne! Mit barn vågner efter en halv time – hvad gør jeg? De andre børn sover mere end mit barn!
Kom og hør sundhedsplejerskerne Majbritt og Jettes oplæg, og bliv klogere på søvnens betydning for vores velbefindende.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Børnebiblioteket
FREDAG 10. OKTOBER KL. 10.30-11.45
FØRSTEHJÆLP TIL SPÆD- OG SMÅBØRN
Er du klar, hvis uheldet er ude? Ved du, hvad du skal gøre, hvis din baby får noget galt i halsen? Eller hvis det falder ned fra puslebordet?
Eller hvis det på anden måde kommer ud for en ulykke?
Bliv klogere på førstehjælp til babyer og småbørn, når Toni Mathiasen fra www.førstehjælp.nu besøger biblioteket.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
FREDAG 14. NOVEMBER KL. 10.30-11.30
LEG OG "LÆSNING" MED BABY
Kom og hør, når sundhedsplejerskerne Majbritt og Jette giver inspiration til, hvordan du gennem leg kan hjælpe dit barn til udvikling og tryghed. Du vil også få inspiration til, hvordan du kan dele en bog på en hyggelig og rar måde med din baby.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk (kun voksne skal have billet)