Glostrup Biblioteks Kulturkalender - for unge og voksne. September-november 2025
Glostrup Bibliotek
Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup tlf. 4323 6820
Website: glostrupbib.dk
Facebook: facebook.com/glostrupbib
Instagram: instagram.com/glostrupbib
Kulturkalenderen udgives af Glostrup Bibliotek.
Redaktion og grafisk tilrettelæggelse:
Peter Storm Hansen
Redaktionen tager forbehold for ændringer.
Oplag: 1.200, Tryk: LaserTryk.dk
Forside: Kriminalreporter Jesper Vestergaard
Larsen
BILLETSALG
Billetter kan købes på Glostrup Bibliotek eller på glostrupbib.dk under hvert enkelt arrangement. Det er ikke muligt at reservere billetter.
VIP-KLUBBEN
Som medlem af bibliotekets VIP-klub får du en række fordele.
VIP-klubben er en biblioteksklub, der med udgangspunkt i bibliotekets arrangementer giver medlemmerne mulighed for særlige tilbud og oplevelser.
Som medlem af VIP-klubben får du: - rabat på udvalgte biblioteksarrangementer - info om alle bibliotekets events på mail
Indmeldelse
Det er gratis at være medlem af VIP-klubben. Det eneste krav er, at du har en mail-adresse. Du melder dig ind ved at tilmelde dig klubbens nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på biblioteket hjemmeside: glostrupbib.dk/nyhedsbreve-og-biblioteks klubber
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf-nr. 4323 6820 eller skrive til biblioteket@glostrup.dk
VELKOMMEN
Velkommen til efteråret på Glostrup Bibliotek.
I børnebiblioteket står september i tegneseriens tegn med workshops, forfatterbesøg, booktalks og Read Hour. Børn kan tegne med Kathrina Skarðsá, møde Miraskaberne Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi og selv lave tegneserier. Der bydes også på børneteater – f.eks forestillingen Arme & Ben - Cha cha cha og Bølgebryder om svømmeren Jenny Kammersgaard.
I efterårsferien fejres Mumitroldenes 80-års jubilæum med quiz, film og krea. Senere på året kan børn stemme til Børnevalget 2025 og opleve Et juleeventyr samt juleklippe med genbrug af bøger.
For voksne byder Glostrup Bibliotek på en række arrangementer om mental sundhed, litteratur, videnskab og samfund. Der er forfattersamtaler med Sebastian Swane, Anne Cathrine Bomann og Sebastian Nathan om angst, sindets skyggesider og poesi. Psykiatrisk Center Glostrup holder oplæg om ADHD og psykose. Unge inviteres til workshop med Ventilen og omsorgslæsning.
Derudover er der online-foredrag om tarmmikrobiom, havmiljø, menneskets udvikling, liv i universet, og kunstig intelligens. Efteråret byder også på quiz-aften og standup med Ghaith Kashkul, der kombinerer humor med personlige erfaringer.
Vi glæder os til at se jer på biblioteket.
Med venlig hilsen
Personalet på Glostrup Bibliotek
SINDETS MÅNED
SINDETS MÅNED
Sindets måned er et kultur-socialt projekt og en arrangementsrække på Glostrup Bibliotek, der sætter fokus på vores mentale helbred. Via et tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Glostrup, Ungdomsskolen og Varmeværket i Glostrup Kommune inviterer biblioteket fra 10. september til 10. oktober til seks arrangementer, hvor forskere, forfattere og foreninger hjælper til en bedre forståelse af vores psyke.
Sindets måned har som sin mission og vision, at gøre op med tabuerne omkring psykisk sygdom og ensomhed og hjælper med de byggesten, der skaber givende fællesskaber.
Sindets måned er støttet af Edvard Pedersens Biblioteksfond
ONSDAG 10. SEPTEMBER KL. 19-20.30
VEJEN UD AF ANGST
Forfattersamtale med Sebastian Swane
Hvad er angst, hvorfor rammer den os, og hvordan slipper vi af med dens omklamrende væsen?
Det og meget mere er på spil i forfattersamtalen med speciallæge i psykiatri og forfatter til bestsellerbogen Uden Angst Sebastian Swane, når Sebastian sammen med litteraturformidler Stinus Kirkeskov dykker ned i angstens mange ansigter og den nyeste forskning i psykens struktur.
Du kan derfor se frem til en aften med kompetent viden om hjernen og brugbare værktøjer til dig, som selv kæmper med angst.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TORSDAG 18. SEPTEMBER KL. 17-19
HVAD ER ADHD OG OPMÆRSKOMHED?
Foredrag fra Psykiatrisk Center Glostrup
Opmærksomhedsforstyrrelse eller ADHD påvirker bl.a. opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. På Psykiatrisk Center
Glostrup har vi oplevet en stor stigning af henvisninger med henblik på udredning. ADHD drøftes oftere i medierne, og der udgives flere bøger om ADHD end nogensinde før.
I foredraget fortæller vi om, hvad opmærksomhed er, og hvad det vil sige at have en opmærksomhedsforstyrrelse. Vi fortæller om symptomer og behandling, samt hvordan ADHD påvirker dagligdagen.
Vi kommer også kort ind på håndteringsstrategier, og hvordan man kan støtte personer med ADHD.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Arr. i samarbejde med Psykiatrisk Center Glostrup
TORSDAG 25. SEPTEMBER KL. 17-18.30
SINDETS SKYGGESIDER
Forfattersamtale med Anne Cathrine Bomann
Sindets mange skyggesider undersøger forfatter og psykolog Anne Cathrine Bomann i sine værker og i sin psykologpraksis, og i en forfattersamtale med hende er det netop også, hvad litteraturformidler Mette Riis gerne vil udforske.
For ligesom i Bomanns nyeste roman Akvariet, hvor den ængstelige hovedperson Vigga får sat alting i perspektiv gennem kærligheden til en blæksprutte, skal vi også ud på en rejse, hvor ensomhed, angst for forandring og hjertevarme er på programmet.
Du kan derfor godt glæde dig til en forunderlig aften, hvor vi også skal tale om skizofreniens udtryk og litteraturens bånd til vores sind.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 30. SEPTEMBER KL. 17-19
UNGE OG ENSOMHED
Workshop og oplæg med Ventilen for unge
Ventilen er en frivillig, social ungdomsorganisation, som arbejder for at mindske ensomhed blandt unge. Workshoppen sætter fokus på, hvordan det opleves at stå udenfor fællesskabet – og hvordan man kan håndtere det.
Vi taler om, hvad ensomhed er, hvordan man opdager det hos sig selv, og hvad man kan gøre, hvis man føler sig udenfor.
Til workshoppen har vi fokus på samtale og aktiviteter, hvor alle kan være med og som vil give jer konkrete værktøjer, som kan bruges, når fællesskabet føles svært.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Arr. i samarbejde med Ventilen
ONSDAG 1. OKTOBER KL. 17-18.30
HVAD ER EN PSYKOSE?
Foredrag fra OPUS, pårørende og tidligere patient
OPUS, også kendt under det længere navn "Opsøgende behandling af unge med psykosesymptomer", og OPUS-panelet kommer forbi biblioteket for at sætte fokus på personlig bedring og recovery.
Oplægget vil begynde med en kort præsentation af OPUS’ arbejde, hvorefter vi vil høre fra dem, der har selv har været i OPUS og døjet med psykosesymptomer på egen krop og sind, når to ambassadører fra OPUS-panelet vil fortælle deres personlige historier som henholdsvis patient og pårørende i psykiatrien.
Du kan derfor se frem til både at få mere at vide om psykoser, og til at blive lukket ind i det sårbare personlige rum.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Arr. i samarbejde med Psykiatrisk Center Glostrup
TORSDAG 9. OKTOBER KL. 19-20.30
LITTERATURENS BÅND TIL
TIL SINDET
Forfattersamtale med Sebastian Nathan
Som nylig vinder af Politikens Litteraturpris i kategorien
”De inderste rum” for sin digtsamling Engle får Glostrup
Bibliotek besøg af digteren Sebastian Nathan, som med sin ligeledes prisvindende debut Honey Moon slog et ømt slag for det sårbare i mennesket.
I hans underfundige og poetiske værker bliver vi taget rundt på sindets ujævne og sårbare terræn, og derfor indbyder de ligeledes til spørgsmål om poesiens forbindelse til sindet, og hvordan engle og honeymoons sameksisterer.
Det bliver derfor en spændende forfattersamtale ledet af litteraturformidler Stinus Kirkeskov, hvor nysgerrigheden til teksterne vil råde.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Studiezonen
UDVALGTE MANDAGE
OMSORGSLÆSNING
Til sårbare unge i alderen 14-30 år
I Omsorgslæsning passer litteraturen på dig. Her er det ikke vigtigt, om man er en stor læser eller er god i skolen, på gymnasiet eller universitetet. Det eneste, der betyder noget, er, at vi er sammen om litteraturen, lytter til de tekster, som der bliver læst højt, og at du måske også får lyst til at dele dine tanker om teksterne. For det handler om det trygge fællesskab vi og teksterne skaber sammen, uden fordomme og uden forventninger.
Praktisk mødes vi syv gange af to timer på Glostrup Bibliotek, hvor litteraturformidler Stinus Kirkeskov læser to skønlitterære tekster op, som vi i fællesskab snakker om. Herefter skriver alle ned med deres egne ord, hvad teksterne rørte i dem og hvorfor, og efter den sidste gang samles alles kommentarer til teksterne, sammen med de tekster der blev læst højt, og laves til en omsorgsmanual, som alle de deltagende får med hjem den syvende og sidste gang, vi mødes.
Der vil være kaffe, the og vand til hvert møde plus frugt eller kiks.
Mødegange: Mandag 15. september, 22. september, 6. oktober, 27. oktober, 10. november og 24. november kl. 16.30-18.30 + Mandag 8. december kl. 17-19
Skriv til Stinus på stinus.kirkeskov@glostrup.dk for at tilmelde dig Omsorgslæsning (bemærk, der er begrænset antal pladser)
Arr. i samarbejde med Psykiatrisk Center Glostrup, Ungdomsskolen og Varmeværket
UDVALGTE TIRSDAGE KL. 16.30-18.30
LÆSESTUNDER
Højtlæsning og samtale for pårørende til psykisk syge og sårbare
Læsestunder er et litterært fællesskab for dig, der er pårørende til en med en psykisk sygdom eller har nogle tæt på, der er psykisk sårbare. Litteraturformidler Stinus Kirkeskov vælger tekster ud, som han læser højt, og som gruppen derefter taler om. Fokus er på at skabe et trygt og hyggeligt litterært fællesskab, hvor der er plads til de gode samtaler. Stinus kommer selv med en baggrund i psykiatrien, som pårørende og tidligere patient, og har selv oplevet litteraturen som et fristed og en ventil for de oplevelser, man kan komme ud for i sådan en livssituation. Det forventes ikke af deltagerne, at de er belæste – det eneste man skal gøre, er at møde op og finde sit fristed og sin ventil i litteraturen.
Biblioteket samarbejder med Psykiatrisk Center Glostrup om projektet. Vi takker for centrets støtte, der har gjort det muligt at realisere Læsestunder.
Mødegange: Tirsdag 2. september, 9. september, 23. september og 7. oktober kl. 16.30-18.30
Skriv til Stinus på stinus.kirkeskov@glostrup.dk for at tilmelde dig Læsestunder (bemærk, der er begrænset antal pladser)
Arr. i samarbejde med Psykiatrisk Center Glostrup
LITTERÆRE FÆLLESSKABER
TORSDAG 4. SEPTEMBER KL. 19
FORFATTERMØDE:
SØREN ULRIK THOMSEN
I samarbejde med Glostrup Kirkerne
I dette foredrag tager Søren Ulrik Thomsen os med ind i erindringen med udgangspunkt i sin bog Store Kongensgade 23. Et reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, og om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Sognegård, Østervej 8
Arr. i Samarbejde med Glostrup Kirkerne
TORSDAG 4. SEPTEMBER KL. 16.30-18
LÆSEKREDS OM
STORE KONGENSGADE 23
Som optakt til forfattermødet, kan du her på biblioteket deltage i en læsekreds om Store Kongensgade 23, hvor vi sammen taler om vores oplevelse af bogen. Læsekredsen finder sted på biblioteket samme dag som forfattersamtalen og faciliteres af litteraturformidler Mette Riis.
Efter læsekredsen vil der være mulighed for at spise en sandwich og i fællesskab gå over til Glostrup Sognegård, hvor forfattermødet finder sted.
Tilmelding til læsekreds: Skriv til mette.riis@glostrup.dk for at tilmelde dig læsekredsen. Hvis du ønsker at låne bogen af biblioteket forud for læsekredsen, skal du tilmelde dig senest mandag 4. august.
Sted: Glostrup Bibliotek
Arr. i Samarbejde med Glostrup Kirkerne
MANDAG 8. SEPTEMBER KL. 16-17.30
HØJTLÆSNING OG LITTERATURBANKO
I anledning af Read Hour – FN's internationale læsedag er du inviteret til højtlæsning og litteraturbanko på biblioteket.
Read Hour er et internationalt brand, som fejrer læsning i rigtig mange lande rundt omkring i verden på FN's internationale læsedag. Siden 2023 er Read Hour også blevet afholdt i Danmark.
På Glostrup Bibliotek markerer vi selvfølgelig læsedagen. Kom og vær med, når vi samles i Videnszonen til højtlæsning og litteraturbanko, hvor der vil være spændende præmier på højkant. Biblioteket byder på øl, sodavand og snacks.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 21. OKTOBER KL. 10-11
NYT PÅ HYLDERNE
Glostrup Bibliotek inviterer til en hyggelig formiddag med kaffe og kage, hvor du får en eksklusiv introduktion til et udvalg af de nyindkøbte bøger, vi har fået på hylderne.
Litteraturformidlerne Mette og Mette finder bøger frem fra alle genrer, så uanset om du er til romaner, krimier, biografier eller kreabøger, skal der nok være noget til din smag.
Kom og bliv inspireret, når vi præsenterer vores seneste indkøb og giver dig et smugkig på de allernyeste bøger, som vi netop har bestilt, men som endnu ikke er landet på hylderne.
Gå ikke glip af nye læseoplevelser og find din næste favoritbog!
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
MANDAG 3. NOVEMBER KL. 17-18.30
KUNST- OG
LITTERATURSALON
Oplev kunst og litteratur smelte sammen, når vi inviterer til Kunst- og litteratursalon i samarbejde med Glostrup Kunstforening.
I november måned udstiller kunstforeningen værker af Mette Bejder, som er særligt optaget af at portrættere sammenhold, fællesskaber og det, at være en del af noget større, i sin kunst.
Arrangementet indledes med en introduktion til udstillingen, hvorefter litteraturformidler Mette Bjellsäter læser højt af tekster, som relaterer til udstillingens temaer. Undervejs holder vi pauser, ser på kunsten omkring os og taler sammen. Kunstforeningen serverer et glas vin eller saft.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Fritidscenter, Christiansvej 2
Arr. i samarbejde med Glostrup Kunstforening
MANDAG 10. NOVEMBER KL. 19
SKUMRINGSTIME
Nordisk Litteraturuge 2025 åbnes med højtlæsning af romanen Andvake af den norske forfatter Jon Fosse – Andvake er den første del afTrilogien, som Jon Fosse modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 2015.
I Andvake vandrer Alida og Asle rundt i Bergen og leder efter arbeide og et sted et sted at bo. Alida er højgravid, men ingen er villige til at give dem et sted at overnatte.
Med sig bærer de minderne om en lykkeligere tid, dengang de mødte hinanden, og straks mærkede, at de hørte sammen. Men dårlige minder blander sig, og gennem flere tilbageblik får vi indblik i, hvordan de to er endt alene i verden.
Efter højtlæsningen bydes på et glas vin og lidt snacks samt hyggelig snak om den oplæste tekst og det fælles forhold, vi deler til "det nordiske".
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen Arr. i samarbejde med Foreningen Norden
ONSDAG 19. NOVEMBER KL. 19-21
FØLSOMT
BRODERI
Giv dig selv en pause og en stund til eftertænksomhed, når Kris fra Følsomt Broderi besøger Glostrup Bibliotek og inviterer os indenfor i sit følsomme tekstunivers.
Med udgangspunkt i et fælles tema guider Kris dig gennem en poetisk og stoflig oplevelse. Kom helt ned i gear og lær at brodere tekster i frihånd og at finde dit eget poetiske udtryk.
Du behøver ikke kunne brodere i forvejen – der vil være introduktion til broderiet og vejledning undervejs.
Undervejs vil Kris fortælle om Følsomt Broderi, om arbejdet med at udtrykke sig følelsesmæssigt gennem nål og tråd og anekdoter fra livet med broderi. Der vil også være højtlæsning undervejs, så du kan få ro til at fordybe dig i håndarbejdet.
Pris: 30 kr. (inkl. broderiramme, stof, garn og nål som du får med hjem efter arrangementet), tilmelding på glostrupbib.dk Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
FÆLLESSANG PÅ BIBLIOTEKET
Vi synger sammen. Kom og syng med os, når vi synger skønne sange i biblioteksudlånet.
Vi synger viser og sange fra bl.a.Højskolesangbogen. Ina Kjelstrup spiller harmonika til.
Fællessang afholdes den sidste fredag i måneden kl. 1111.45, dvs. i efterårssæsonen mødes vi følgende datoer:
Datoer:
• Fredag 26. september kl. 11-11.45
• Fredag 31. oktober kl. 11-11.45
• Fredag 28. november kl. 11-11.45
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
VIL DU VÆRE MED
I EN LÆSEKREDS?
Elsker du bøger, og kunne du tænke dig at dele dine læseoplevelser med andre? Så er bibliotekets læsekredse måske noget for dig.
En læsekreds er et hyggeligt og uformelt forum for alle bogelskere, som har lyst til at mødes og diskutere interessante og spændende bøger. En læsekreds består typisk af 7-10 deltagere, som mødes én gang månedligt, enten fast eller i en begrænset periode. Biblioteket faciliterer en række faste læsekredse og opretter løbende nye.
På disse sider kan du læse om vores eksisterende læsekredse med plads til nye medlemmer samt om to helt nye læsekredse, som starter dette efterår.
Klassekamp i samtidslitteraturen (pt. 3 ledige pladser)
Denne læsekreds er til dig, som gerne vil læse samtidslitteratur, hvor temaer som klasse, social arv og samfundsforhold tages under kritisk behandling. Læsekredsen er selvkørende, men biblioteket står for det praktiske.
Læsekredsen mødes månedligt på tirsdage kl. 16.30-18.
Nordiske nætter (pt. 3 ledige pladser)
I denne læsekreds dykker vi ned i nordens litterære landskab og undersøger, hvad der kendetegner det særligt nordiske. Litteraturformidler Mette Bjellsäter faciliterer læsekredsen og er til stede hver gang.
Læsekredsen mødes månedligt på onsdage kl. 16-17.30.
Vil du vide mere, eller ønsker du at tilmelde dig en af vores læsekredse? Så kig forbi biblioteket, eller skriv direkte til voksenbib@glostrup.dk.
UDVALGTE TORSDAGE KL. 19-20
SMÅ BØGER -
STORE INDSIGTER
Ny læsekreds på biblioteket
Er du nysgerrig på verden – men ikke til lange, tunge fagbøger? Så er denne læsekreds noget for dig.
Vi læser korte, tankevækkende bøger fra serien Tænkepauser, som behandler aktuelle og vigtige emner. Sammen bliver vi klogere på alt fra teknologi og psykologi til samfund og samtaler. Bøgerne er letlæste, skrevet i et klart og levende sprog og med masser af stof til eftertanke. Her er der plads til både indsigt og undren – uden at drukne i tunge teorier.
Litteraturformidler Mette Riis vil facilitere læsekredsen og står for at skaffe bøger til alle deltagere. Praktisk information om afhentning mv. oplyses ved tilmelding.
Første tre gange: torsdag 30. oktober (Erindring), torsdag 27. november (Frihed) og torsdag 11. december (Overvågning).
Tilmelding til mette.riis@glostrup.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, mødelokale 2
SCIENCE FICTIONLÆSEKREDS
Ny læsekreds på biblioteket
Overvejer du nogensinde, hvordan det ville være at leve i et samfund styret af kunstig intelligens, rejse til fjerne galakser – eller se verden gå under (og måske begynde igen)?
Så skal du være med i vores nye science fiction-læsekreds!
Science fiction-genren åbner for spændende diskussioner om teknologiens konsekvenser, fremtidens samfund, identitet, tid og menneskets rolle i hele suppedasen. Ofte fortæller værkerne også noget om den tid, de selv er skrevet i. Vi dykker ned i nyere værker såvel som klassikere – og du behøver ikke være sci-fi-nørd for at deltage!
Litteraturformidler Philip Jeppesen leder læsekredsen og sørger for bøger. Praktisk info fås ved tilmelding. Læsekredsen mødes torsdag en gang om måneden. Første mødegang: torsdag 9. oktober kl. 19-20.30.
Tilmelding til philip.jeppesen@glostrup.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, mødelokale 2
VIDEN OG DEBAT
11. SEPTEMBER - 9. OKTOBER
FOTOUDSTILLING: KINA
Oplev Kinas kontraster gennem kameraets magi. Den unge lokale fotograf Sebastian Monrad tager dig med under overfladen og viser den menneskelige del af et ellers fremmed samfund. Se kinesernes daglige liv og kløften mellem toppen og bunden, udtrykt gennem smukke billeder.
TORSDAG 11. SEPTEMBER KL. 16
FERNISERING
Åbning af fotoudstillingen. Oplev fotografen fortælle om billederne og forklare om kulturen. Der vil også være lidt at spise og drikke.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op! Sted: Glostrup Bibliotek, Udlånet
29/9 OG 2/10 KL. 12-19 + 3/10 KL. 10-15
KABS-STAND: LAD OS
TALE OM DET
Alkohol, stoffer og alt derimellem
I uge 40 – under den landsdækkende Alkoholuge og Sindets måned – rykker Glostrup
Kommunes rusmiddelcenter KABS ind på Glostrup Bibliotek mandag, torsdag og fredag. Kom og test dig selv med promillebriller, deltag i vores quiz og vind biografbilletter for to! Bliv klogere på unge, rusmidler, pårørende og behandling.
Du har mulighed for at stille spørgsmål til vores behandlere, få inspiration og tage viden med hjem – både fagligt og personligt. På udvalgte dage kan du også møde kommunens forebyggelseskonsulent og
Dit Rum, som er et specialiseret tilbud til børn og unge, der vokser op i familier med misbrug.
Klasser er meget velkomne – kontakt Stinus på stinus.kirkeskov@glostrup.dk, hvis I ønsker at aftale et fælles besøg.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Udlånet
Arr. i samarbejde med KABS
TORSDAG 2. OKTOBER KL. 19-21
TEMAAFTEN OM UNGE, RUSMIDLER OG DEN VIGTIGE DIALOG
I anledning af både Sindets måned og Alkohol & Samfunds landsdækkende alkoholkampagne i uge 40, inviterer Glostrup
Bibliotek og Glostrup Kommunes rusmiddelcenter KABS til en særlig temaaften med faglige oplæg og personlige fortællinger om erfaringer med rusmidler tæt på livet – og om hvordan vi som voksne kan styrke forståelsen af – og dialogen med de unge.
Som ung er det tæt på uundgåeligt at blive eksponeret for alkohol og andre rusmidler, og som voksen – hvad enten man er forælder eller arbejder med unge – kan det være utroligt svært at finde balancen mellem bekymring, styring og åbenhed.
Deltag i temaaftenen og få indsigt, inspiration og konkrete redskaber til at tale med den unge – uden at skabe afstand.
Gratis adgang - tilmelding nødvendig
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Arr. i samarbejde med KABS
TIRSDAG 4. NOVEMBER KL. 19-20.30
QUIZ-AFTEN
Tradition og tro, kunst og scene, design og naturvidenskab
QUIZ-aftenen er tilbage og fejrer efterårets sidste måned med en fest, hvor vi håber, at du vil være med. Som altid er humøret højt og hjernen spidset helt til, mens vi nyder noget godt at drikke til nogle lækre snacks. Denne gang bevæger vi os i et quizfelt mellem troens ritualer, videnskabens regler, design af bygninger og tøj samt scenens og kunstens verden.
Hvis det er noget, dit hold tænker, kunne være noget for jer at dyste i, så kan I både være så heldige at vinde en bog samt den store ære af at være i besiddelse af vandrepokalen KLOGEÅGEN!
Dette er også 2025’s sidste QUIZ-aften, så kom og fejr efterårets sidste måned med en fest af gode spørgsmål og svar.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TORSDAG 13. NOVEMBER KL. 17-19
THE REAL DEAL MED GHAITH KASHKUL
Vær med når scenen indtages af komikeren Ghaith Kashkul på Glostrup Bibliotek, hvor Ungdomsskolen sammen med Varmeværket og biblioteket inviterer til en helt særlig aften for unge i Glostrup.
Det bliver en aften fuld af grin, blandet med en masse eftertænksomhed, når Ghaith – der både har en masse personlighed og livserfaring, som mange kan spejle sig i – deler ud af hans historier, der rummer alt fra modgang og identitetssøgen til humor, håb og selvironi.
Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål om stort og småt til en Q&A med Ghaith.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
Arr. i samarbejde med Ungdomsskolen, Varmeværket og Musikskolen
TORSDAG 20. NOVEMBER KL. 19-21
KRIMINALREPORTER
Journalist på samfundets bagside
Jesper Vestergaard Larsen har som kriminalreporter dækket nogle af tidens største sager. Han har gravet dybt i flere af tidens mest omdiskuterede sager, herunder ubådssagen og Korsørsagen. Som undersøgende kriminalreporter har han afdækket huller i politiets arbejde, sat myndighedernes formåen under lup og brugt utraditionelle metoder i jagten på svar.
I sit foredrag fortæller han om nogle af de rystende sager, han har dækket, og hvad der sker, når journalistik bliver til efterforskning. Foredraget stiller skarpt på de vanskelige etiske spørgsmål, man som kriminalreporter må forholde sig til, når man går tæt på politiets arbejde.
Pris: 50 kr. / 40 kr. for medl. af biblioteksklubberne
Sted: Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen
Arr. i samarbejde med AOF Region Hovedstaden
LIVE-STREAMING FRA AARHUS UNIVERSITET
LIVE-STREAMING FRA AARHUS UNIVERSITET
Kom til live-streaming på biblioteket og få serveret cremen af den nyeste, danske forskning. Foredragene live-streames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet.
TIRSDAG 23. SEPTEMBER KL. 18.45-21
STYRK DIT TARMMIKROBIOM
OG HOLD DIG RASK
Foredrag med professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning
Oluf Borbye Pedersen
Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe, der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 7. OKTOBER KL. 18.45-21
HAVETS KOLLAPS OG VEJEN TILBAGE
Foredrag med professor i marin økologi og biogeokemi Stiig Markager
Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 21. OKTOBER KL. 18.45-21
FORÆDLINGEN AF
MENNE SKET - FØR OG NU
Foredrag med professor i zoofysiologi
Tobias Wang
I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – f.eks når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 28. OKTOBER KL. 18.45-21
DNA OG FOSSILER UDVIDER VORES STAMTRÆ
Foredrag med professor i arkæologi Felix Riede og professor i bioinformatik Mikkel Heide Schierup
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund, som fortæller os hvad de foretog sig.
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 11. NOVEMBER KL. 18.45-21
KAN VI FINDE LIV UDENFOR JORDEN?
Foredrag med professor i materialefysik
Liv Hornekær og professor i mikrobiologi
Kai Finster
Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten –byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
TIRSDAG 18. NOVEMBER KL. 18.45-21
KUNSTIG INTELLIGENS: FRA IT TIL SAMFUND
Foredrag med professor i datalogi Kasper
Green Larsen og professor i antropologi
Andreas Roepstorff
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?
Gratis adgang - tilmelding på glostrupbib.dk
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
CAFÉER OG FRIVILLIGE
TIRSDAGE I LIGE UGER
KL. 18.30-20.30
STRIKKECAFÉ
Er du vild med at strikke, eller kunne du tænke dig at være det? Så kom til Glostrup Biblioteks strikkecafé. Her er plads til både øvede og nybegyndere, og formen finder vi undervejs.
Vi kigger på forskellige teknikker og får inspiration gennem videoer, hinanden og de nyeste strikkebøger.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Studiezonen
ONSDAGE KL. 14.30-16.30
IT-CAFÉ
Få hjælp til at bruge nettet konstruktivt, bruge dit MitID, tablet, smartphone, PC og apps. Tager du back-up? Er dit udstyr sikret? – kom og få det checket.
Hver onsdag står bibliotekets IT-kyndige frivillige klar til at hjælpe og rådgive om IT-relaterede emner i hyggelige og rolige omgivelser.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op og bliv klogere på den digitale verden! Privat udstyr medbringes på eget ansvar
Sted: Glostrup Bibliotek, Studiezonen
TIRSDAGE I LIGE UGER KL. 13.30-15.30
ONSDAGE I ULIGE UGER KL. 17-18.30
DANSK SAMTALECAFÉ
Samtalecafé for dig, der vil øve det danske sprog.
Dansk samtalecafé er for dem, hvor dansk ikke er førstesprog. Caféen har til formål at skabe et trygt og hyggeligt rum, hvor der er mulighed for at tale dansk og øve sproget i samtale med andre. Du er selv med til at styre samtalens retning.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
Arr. i samarbejde med Røde Kors Glostrup
ANDEN LØRDAG I MÅNEDEN
KL. 10-12
REPAIR CAFE GLOSTRUP
Vores fantastiske frivillige sidder klar til at hjælpe dig med at sy, skrue og lappe dine ting, så de kan få nyt liv.
Alle reparationer er gratis. Men vi har kun værktøj, så tag selv materialer og reservedele med. Evt. kan vi råde dig ift. indkøb af reservedele. Vi kan ikke love, at vi kan fikse alt, men vi vil gerne gøre et forsøg. Vi stiller ingen garanti og reparerer så vidt muligt sammen med dig - og så giver vi gerne en kop kaffe/te imens.
Vi er ikke ude på at konkurrere med det lokale erhvervsliv, så gå til en syerske, hvis du f.eks. skal have lagt nyt tøj op eller tilrettet det og tag fat i en smed, hvis du skal have svejset noget.
Gratis adgang - ingen tilmelding, bare mød op!
Sted: Glostrup Bibliotek, Videnszonen
BLIV FRIVILLIG BOG-VEN
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for andre, som har svært ved at komme på biblioteket?
Så bliv frivillig BOG-ven.
Tag din nabo under armen eller gå en tur med en borger, hvor I besøger biblioteket, låner bøger og følges ad hjem igen – og bliv en del af et frivilligt BOG-fællesskab, hvor du hjælper Glostrup-borgerne ind i litteraturens verden.
Og mon ikke, at I på gåturen kan få en god snak om de bøger, som er blevet lånt og læst?
Vores kollega Susan har allerede meldt sig som frivillig BOG-ven – og glæder sig til opgaven.
Kom forbi Glostrup Bibliotek eller send en mail til bibliotekets frivilligkoordinator Kamilla Hindborg Jensen på: kamilla.hindborgjensen@glostrup.dk - hvis du vil høre mere.
Du kan også tilmelde dig ordningen og få tilknyttet en frivillig BOG-ven.