__MAIN_TEXT__

Page 1

TEMA OM UNGE: V I ENGAGERER UNGE I AT LØSE PROBLEMER

KAMPAGNE: LEAVE NO GIRL BEHIND

PRAKTIK GAV INDBLIK I EN ANDEN KULTUR

JO FLERE, ERE JO STÆRK NYT GV - SKAF ET G FÅ ET MEDLEM O NNET PRISBELØ BILLEDE ke.dk

udenatblin

GHANA HÅNDSLAG NO. 2 NOV / 2018

GHANA VENSKAB Partnerskaber for Forandring

1


HVAD BETYDER GHANAS NYE DAGSORDEN FOR OS? AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Er der stadig plads til organisationer som Ghana Venskab? - svaret er et rungende ja. ’Ghana beyond aid’ er blevet et mantra for Ghanas præsident Nana Addo Dankwa Akufo-Addo. Præsidenten har gentaget sætningen ved flere lejligheder, herunder i forbindelse med et pressemøde med den franske præsident Emmanuel Macron i Accra i november 2017. Præsidentens tale gik viralt på de sociale medier, og mantraet er blevet genstand for stor opmærksomhed både i udlandet og i Ghana. Det er ikke en ny tanke, ønsket om at frigøre sig fra donorbistand har været en del af den politiske dagsorden i flere år. De fleste former for bistand kommer med betingelser, som er med til at indskrænke det politiske råderum. Der er naturligt nok et ønske om, at Ghana og resten af Afrika kan udnytte kontinentets mange ressourcer til at skabe udvikling drevet af dem selv. Hvad ligger der bag præsidentens udmelding? ’Ghana beyond aid’ er en fremtidsvision som skal lede landet i retning af en fremtid uden donorfinansiering af vitale sektorer, såsom uddannelse og sundhed. Donorerne tilslutter sig visionen, mange af dem er ved at trække sig ud af ulandsbistand til Ghana i disse år, f.eks. Danmark.

Lene Marie Andreasen 2

Der er ikke tale om at lukke ned for donorbistanden fra den ene dag til den anden, og den bistand der refereres til, er først og fremmest den bilaterale og multilaterale bistand fra lande som USA, England og Danmark samt internationale institutioner som Verdensbanken. Ghanas ønske om at frigøre sig fra bistanden og donorernes exit skal ses i lyset af den positive økonomiske og politiske udvikling i landet. Ghanas fremskridt har fået stor omtale, senest har DR haft en korrespondent i Ghana – september 2018 – for at undersøge de positive historier om Ghanas fremskridt nærmere. Hvilken betydning har præsidentens udmelding for vores arbejde, har Ghana stadigvæk plads til ulandsorganisationer som Ghana Venskab set i lyset af den positive udvikling? Svaret er kort fortalt et rungende ja. Der er sket store fremskridt på mange områder og Ghana har opnået imponerende resultater med donorernes hjælp i forhold til f.eks. fattigdomsbekæmpelse og adgang til grunduddannelse. Der er dog fortsat store udfordringer, og analyser viser med al tydelighed, at udviklingen er forbigået Nordghana. Det kan man f.eks. læse i UNDP’s Human Development Report, som dokumenterer at Nordghana fortsat har store udfordringer med fattigdom, ungdomsarbejdsløshed, dårlige skoler og hospitaler med videre. Hvis ikke Ghana får skabt udvikling i Nordghana og gjort noget ved uligheden er der fare for, at det kan true stabiliteten og den positive udvikling i landet Der er mere end nogensinde brug for et stærkt civilsamfund i Nordghana som kan organisere befolkningen, bidrage til løsninger og gøre opmærksom på den stigende ulighed – geografisk og på anden vis. Vores program i Ghana, Empowerment for Life, er designet til at gøre netop det. De nye arbejdsområder i programmet er også en respons på udviklingen i Ghana. Et af de områder er lokal ressourcemobilisering og handler om, hvordan civilsamfundet kan være med til at skaffe distrikterne flere skatteindtægter og skabe forståelse for nødvendigheden af et stærkt og retfærdigt skattesystem. Fremover skal Ghana selv finansiere kernesektorer som sundhed og uddannelse, men det er kun muligt, hvis staten får indtægter fra sine egne borgere og virksomheder. Vi er stolte af at bidrage til det arbejde sammen med mange andre aktører – herunder den danske ambassade. Forudsætningen for, at vi kan fortsætte arbejdet i Ghana er, at Ghana Venskab også fremover bevarer støtten fra vores medlemmer og bidragsydere og tiltrækker nye, så vi fortsat har en solid folkelige forankring i Danmark. I kraft af stærke netværk bl.a. gennem vore aktive frivillige og samarbejdspartnere tror vi på, at det er muligt!


I DETTE NUMMER: SIDE 18 Jeg vil helt sikkert anbefale andre sygeplejestuderende et praktikophold i Ghana. Det har givet mig et godt indblik i andre kulturer, en viden jeg kan bruge, når jeg som sygeplejerske skal behandle folk fra andre kulturer. Sådan sammenfatter den 24-årige Tenna Busk Skou udbyttet af en måneds praktik i Nordghana.

02

LEDER: HVAD BETYDER GHANAS NYE DAGSORDEN FOR OS?

04

GHANA OVERBLIK: GHANA VIL SELV - OG SATSER PÅ DE UNGE

06 07 08 09

SIDE 14 Radioen og sociale medier som Facebook og WhatsApp gør en kæmpestor forskel i Nordghana. Helen Udanbila Kayil fra Saboba. er en af de unge, der deltager i det GV-støttede projekt “Youth Speak Up”, hvor der i fem distrikter i Nordghana nu arbejder 25 unge som “community journalists”.

10

NYT FRA GHANA BOGOMTALER MIN FARFAR ER HØVDING I GHANA KAMPAGNE: LEAVE NO GIRL BEHIND KUNSTEN ER PLATFORM TIL DEBAT

12

TEMA OM UNGE: UNGE GÅR EFTER DET TRYGGE

13

BØRN SÆTTER I SCENE - DE BURDE LEGE

14

V I ENGAGERER UNGE I AT LØSE PROBLEMER

SIDE 10 Street Art-kunstneren fra Ghana, Bright Ackwerh, har medvirket ved Ghana Venskabs Art of Change projekt i både Aarhus og Horsens. Han bruger selv sin satiriske kunst som platform for at stille spørgsmål til politikere og beslutningstagere.

16

GV NOTER

18

PRAKTIK GAV INDBLIK I EN ANDEN KULTUR

20

HISTORIER OM FORANDRINGER

22

FUNDRAISING: JO FLERE, JO STÆRKERE - SKAF ET NYT GV MEDLEM OG FÅ ET PRISBELØNNET BILLEDE

24

BAGSIDEN

SIDE 09 I juni i år lancerede E4L (Empowerment For Life) deres version af den globale kampagne ”Leave no girl behind!” (Efterlad ingen piger) der promoverer pigers skolegang og uddannelse. Kampagnen varer et år. E4L er klar over at pigebørns skolegang og uddannelse er en af nøglerne til udvikling.


GHANA VIL SELV - OG SATSER PÅ DE UNGE “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Ghana vil selv og satser på de unge i disse år. Den bilaterale bistandsstøtte fra mange lande holder snart op, og sammen med det økonomiske opsving er der en stigende tiltro til egne evner og muligheder. En bevidst strategi er at satse på entreprenante unge, som får lettere ved at opnå medfinansiering og skattefritagelser. Men den dybe og omfangsrige korruption er stadig en trussel mod selv den bedste forretningsidé. Ghana ønsker ikke længere at modtage bistandshjælp. Ghana vil selv. Det var budskabet fra den ghanesiske præsident Nan Akufo-Addo, da han sammen med den franske præsident Emmanuel Macron sidste år blev spurgt, om Frankrig ville øge sin bistandshjælp til Ghana. Budskabet gav genlyd langt ud over Frankrigs og Ghanas grænser. Det gik viralt på de sociale medier. Ghana indtog igen en central plads i den internationale dialog om samarbejde i verden. Man kunne næsten føle et historisk vingesus fra tiden med Kwame Nkrumah og hans tanker om anti-imperialisme og pan-afrikansk samarbejde og solidaritet. Men var der så meget nyt i det præsidenten sagde? Måske ikke så meget. I hvert fald er det ikke nyt, at Nana AkufoAddo mener, at Ghana kan og bør tage hånd om sin egen udvikling. Han har sagt det mange gange før. Som sædvanlig hørte danskere og de fleste andre bistandsgivende lande kun det, som vedrørte dem selv – at Ghana ønsker at stoppe med at modtage bistand - på sigt. De hørte - eller fokuserede ikke på den anden del af budskabet: Ghana bør - og er klar til - at klare sig selv. En positiv historie fra Afrika blev igen til en historie med en lidt nedladende tone og en manglende tiltro til ghaneserne.

4

NYT FORHOLD MELLEM DANMARK OG GHANA Men som beskrevet i sidste udgave af Håndslag, så buldrer økonomien jo der ud ad. Og det gør den stadig her 6 måneder senere. Trods bump fra en stigende dollarkurs og råolie. Folk glemmer også, at mange bistandsgivende lande rent faktisk er stoppet med at yde bilaterale bistandshjælp - eller vil det i de kommende år, Danmark inklusive. Dronningens besøg var jo næsten et symbol på, at Danmark indstiller den bilaterale bistandshjælp til Ghana i 2018. Symbolikken er endnu klarere, hvis man husker, at det var en stor og solid dansk erhvervsdelegation, dronningen stod i spidsen for. Det officielle Danmark mener derfor, at Ghana bør og kan selv. 2018 er det sidste år med traditionel dansk bilateral bistandshjælp til Ghana. Fra næste år er forholdet mellem Ghana og Danmark et traditionelt politisk- og økonomisk samarbejde mellem to lande. Den danske bistands-exit-strategi bygger på, at Ghana nu er et lav-middelindkomst land med gode råstofforekomster og landbrugsressourcer og derfor bør det ikke have behov for dansk bilateral bistand. Nu skal forholdet bestå af et mere ligeværdigt økonomisk samarbejde. Præcist som Nana Akufo-Addos budskab.

GHANA SATSER PÅ DE UNGE Sidste år lancerede regeringen i Ghana en “National Entrepreneurship and Innovation Plan” (NEIP). Dette initiativ skal støtte unge i at (op)finde lokale forretningsmuligheder og lokal medfinansiering. Det skal også hjælpe de unge entreprenører i de første år med få en fod inden for allerede eksisterende værdi- og forretningsskabende kæder og offentligt-privat samarbejde. Altså et initiativ, der støtter og fremmer lokalt entreprenørskab og innovation. Nøjagtig det, som Ghana Venskab har arbejdet med i nogle år i forhold til unge. Og i øvrigt nøjagtigt det, som Danmark og andre vestlige lande gør for sine entreprenante unge med lokale væksthuse, Innovation Labs osv.. Ved lanceringen af NEIP i 2017 kom regeringen med 10 millioner dollars til initiativet. Planen er nu, at det skal vokse til 100 millioner dollars gennem støtte- og samarbejdsaftaler med private firmaer. Det bliver spændende at følge.


FOTO: ULRIK TOFTE Iværksætter, Nordghana.

Et andet initiativ til at støtte unge entreprenørers muligheder for succes kom også sidste år, da entreprenører mellem 18 og 35 har fået stillet en skattefritagelse i op til 5 år i udsigt.

Der var simpelthen korruption, hvor end man vendte sig i ghanesisk fodbold. Det er et konkret eksempel på, at det ikke er nok med en god idé, talent eller hårdt arbejde for at få succes i Ghana.

KORRUPTIONENS RÅ ANSIGT Det lyder jo godt og rigtigt. Men let bliver det nok ikke. Det kræver en rigtig god og solid forretningsmodel at lykkes i Ghana. Specielt hvis man skal låne til at starte en forretning op. Renten er i de fleste tilfælde på den forkerte side af 20 % om året, og nepotisme og korruption plager stadig Ghana. At korruptionen gennemsyrer mange brancher i Ghana er ingen nyhed. Men det var alligevel overvældende, som det kom til udtryk i løbet af sommeren, da 8 dommere blev bortvist på livstid og mere end andre 50 dommere blev bortvist i 10 år som følge af afsløringerne i en TV-dokumentar fra journalisten Anas Aremeyaw Anas om den ghanesiske fodboldbranche. Ghanas pendant til vores Dansk Boldspil Union blev lukket af Sportsministeriet, og alle Superligakampe var aflyst i mere end 3 måneder. Det var en national skandale.

Det skal ændres. Ellers bliver det hårdt for Ghana at stå uden bilateral bistandshjælp i de kommende år.

LINKS TIL FILM SE PRESSEMØDET MED GHANAS OG FRANKRIGS PRÆSIDENT HER: www.youtube.com/watch?v=MXCaRfveC-Q

SE BBC-DOKUMENTAR OM KORRUPTION I GHANESISK OG AFRIKANSK FODBOLD: www.youtube.com/watch?time_ continue=62&v=-eoFI-u3m88 5


NYT FRA GHANA KOFI ANNAN BEGRAVET MIDT I ACCRA I august døde Ghanas nok mest kendte indbygger: Kofi Annan, der fra 1997 til 2006 var generalsekretær for FN. Han blev 80 år, og flere tusinde deltog i begravelsen. Kofi Annan ligger nu begravet på Osu Military Cementry i det centrale Accra. Kofi Annan blev født i 1938 i Kumasi. Blandt hans mindre kendte hverv er, at han fra 1974 til 1976 var direktør for turismen i Ghana, men ellers viede han i det store hele sit virke til FN-systemet. Han blev den første sorte afrikaner på posten som generalsekretær og var kendt for sin ro og empati. Hele sit liv kæmpede han for en mere fair og fredelig verden, og helt usædvanligt blev han i 2001 genvalgt til posten som FN’s generalsekretær. Samme år blev han også tildelt Nobels Fredspris.

PODCASTS FRA NORDGHANA I november tilbragte Caroline Nørkjær og Anders Guldberg et par uger i det nordlige Ghana. Formålet var at indsamle stof til en podcast-miniserie på fire-fem afsnit. Caroline og Anders er begge frivillige, men rejsen er betalt af CISU’s oplysningspulje, og på rejsen kunne de udnytte GV’s netværk i Northern Region. Inden rejsen fortalte Caroline, at hun og Anders har en række temaer, de går efter. Det kan være iværksættere, at være ung i Ghana, kunst og kultur eller migration. Emnerne lå dog ikke helt fast, for der skulle også være plads til at improvisere, eller som hun sagde: “Vores umiddelbare nysgerrighed kan være en fordel.” Hverken Anders eller hun har tidligere været i Ghana. Til hverdag læser Caroline film- og medievidenskab, mens Anders har egen virksomhed, der blandt andet producerer podcasts. Caroline og Anders kendte ikke hinanden på forhånd, så det er programkoordinator Lise Grauenkær fra Ghana Venskab der har bragt dem sammen. Deres podcasts vil være at finde på iTunes, når de er klar.

Kofi Annan

6


BOGOMTALER AF BRITTA BITSCH

KAMPEN OM DE DANSKE SLAVER AKTUELLE PERSPEKTIVER PÅ KOLONIHISTORIEN. REDIGERET AF FRITS ANDERSEN OG JAKOB LADEGAARD. AARHUS UNIVERSITETSFORLAG. Den danske slavehistorie er blevet behandlet mange steder, men alligevel er denne udgivelse interessant, da den tilgår emner sagligt og ikke følelsesladet. Den indeholder en række artikler om slave- og kolonitiden, og den forsøger at bryde vanetænkningen om slavehandlen bl.a. ved at følge sporene efter dansk slaveri i efterkommernes historier, og et af kapitlerne hedder ”Den grumme arv – Interview med tre danske efterkommere af tidligere slaveejere”, ligesom der er interviews med efterkommerne af slaverne.

VICTORIA OG VERDENSMÅLENE FORFATTER: JESPER TORNBJERG En børnebog om hvert af FN’s 17 verdensmål - det lyder som noget af en opgave, men den har journalist Jesper Tornbjerg faktisk taget på sig, og de to første bøger om “Victoria og verdensmålene” er nu udkommet. Den første hedder “Den magiske kjole” og handler om kampen mod fattigdom, den anden hedder “Geden med fipskægget” og handler om at udrydde sult. Bogserien henvender sig til børn mellem 9 og 12 år.

”Døde rotter under Christiansborg” er et andet kapitel, der tager udgangspunkt i, at der i bogstaveligste forstand var døde rotter. Disse blev fundet under pesten i Accra, men ikke undersøgt. For smitten måtte være kommet fra de indfødte og ikke fra de rige hvide. Rotterne i de fattige kvarterer omkring Christiansborg blev undersøgt, men ikke borgens! Interessant er også et kapitel om Fredriksgave – genopbygningen af den gamle plantage, der på et tidspunkt blev anvendt som rekonvalescens for tropesyge danskere. Genetableringen ses fra både dansk og ghanesisk side og hvilke forskellige interesser, man har.

Jesper Tornbjerg har skrevet om energi, klima og miljø i rigtig mange år for bl.a. Politiken, Ingeniøren og Dansk Energi. Arbejdet med bøgerne om de 17 verdensmål har han påtaget sig frivilligt, og udgivelserne er blevet finansieret gennem crowdfunding. Du kan læse mere om projektet (og eventuelt støtte det) på www.boomerang.dk. Bøgerne er illustreret med tegninger af Knud Andersen. Der er også stof til yderligere læsning på www. victoriaogverdensmaalene.dk.

Bogen forsøger at trække trådene frem til i dag og se på kunst og litteratur, men også sorte lakridser. Så få en anden vinkel på Ghanas historie, og få slaveriget sat i perspektiv. Kan anbefales til folk der vil vide lidt mere end den gængse turist.

Følg Ghana Venskab på facebook, og bliv opdateret om arrangementer og Ghana relateret stof:

WWW.FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB 7


MIN FARFAR ER HØVDING I GHANA Handlingen i ny børnebog fra Jim Højberg udspiller sig i og omkring Dalun i Nordghana. Det er ikke mange børn, der uden at lyve kan sige, at deres farfar er høvding i Ghana. Men det kan både Sigli og Pumaja, for nok bor de til hverdag i Jelling i Danmark, men høvdingen i Dalun i det nordlige Ghana er faktisk deres farfar, og sammen med deres forældre - Ulla og Shaani besøgte de for nylig deres farmor og farfar. Oplevelserne fra det besøg har børnebogsforfatteren Jim Højberg trukket på i bogen “Min farfar er høvding i Ghana”, en bog, der henvender sig til børn i alderen 7-12 år. Jim Højberg er bibliotekar, men arbejder blandt meget andet også med børnekultur og musikalske fortællinger og så er han i øvrigt medlem af Ghana Venskab og har tre gange været i Ghana.

“Den nye bog er blevet til efter en lang snak med Ulla og Shaani og deres børn, og den bygger på den snak og på kulturforskellen mellem Ghana og Danmark, men jeg fik lov at forholde mig frit til deres oplevelser, så jeg har lagt ekstra spænding ind i fortællingen”, forklarer Jim Højberg. I bogen flygter Sigli fx fra skolen i Ghana, fordi han misforstår læreren og tror, at han vil slå ham ihjel. Også en tur på en motorcykel spiller en dramatisk rolle i bogen, men der er også god plads til at skildre hverdagen i Dalun og omegn. Børnene er fx med til at spille fodbold på byens grusbane og de er med ude at fiske fra en kano på Voltafloden. Besøget hos høvdingen og alle hans koner bliver naturligvis også skildret, i høvdingens compound møder Sigli og Pujama også deres farmor, Amiga, høvdingens kone nummer to. Danida har givet produktionsstøtte til bogen og til at få den illustreret. Bogens illustrationer står Line Malling Schmidt for. Børnebogen bliver udgivet på forlaget Elysium omkring årsskiftet.

Han har efterhånden fået udgivet omkring 80 børnebøger, men kun en enkelt af de tidligere bøger foregår i Vestafrika.

J IM H ØJBE R G

J I M HØ J B E RG JIM HØJBERG

Raul lever af at fiske perler. Han drømmer om at finde en af de magiske “Livets Perler,” som kun findes i Den Rosa Lagune.

MIN FARFAR ER HØVDING I GHANA

MIN FARFAR ER HØVDING I GHANA

MIN FARFAR ER HØVDING I GHANA

Lix 17 Copyright 2019 Forlaget Elysion

ISBN: 978-87-7214-351-4

9 788772 142005 Forlaget Elysion

8

Denne bog er produceret med tilskud fra Udenrigsministreriets Oplysningspulje

F OR LA G ET EL YS ION

Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

Illustreret af LINE MALLING SCHMIDT

Forlaget Elysion


KAMPAGNE FOR SKOLEPIGER I NORDGHANA

LEAVE NO GIRL BEHIND I juni lancerede E4L (Empowerment For Life) deres version af den globale kampagne ”Leave no girl behind!” (Efterlad ingen piger) der promoverer pigers skolegang og uddannelse. Kampagnen varer et år. Når piger bliver til unge kvinder, skærpes kønsforskellene: Der forekommer teenagegraviditeter, børnebryllupper, og piger skal hjælpe til i husholdningen, hvor drengene i mange tilfælde fortsætter skolegangen. E4L er klar over at pigebørns skolegang og uddannelse er en af nøglerne til udvikling - og derfor kæmper E4L for at få landets regering til at opgradere strategier for at få piger indskrevet i skolerne og for at få dem til at blive i skolerne. Forskellige tiltag er i fuld gang: at tiltrække mediernes opmærksomhed og samarbejde. Man har igangsat filmfremvisninger i lokalsamfundene, møder med kvinder som rollemodeller, lavet plakater og film, arrangeret møder med forældre/lærer foreninger, skoleledere, Ghana Uddannelses Sektor og meget andet. I forbindelse med kampagnen er de produceret en film, som viser hvordan forældre bliver overbevist om at hjælpe deres døtre ved at lade dem fortsætte skolegangen og man beder dem om at deres døtre ikke skal have så mange husholdningspligter, så de på den måde kan få tid til at studere.


KUNSTEN ER PLATFORM TIL DEBAT AF PIA ASVIG

Street Art-kunstneren fra Ghana, Bright Ackwerh, har medvirket ved Ghana Venskabs Art of Change projekt i både Aarhus og Horsens i september. Han bruger selv sin satiriske kunst som platform for at stille spørgsmål til politikere og beslutningstagere. Og han udbreder sine budskaber via de sociale medier. Ved workshoppen i Aarhus deltog en gruppe studerende fra Aarhus Akademi med kunst som sidefag. De skulle i grupper udtrykke deres meninger om nationale eller globale emner. Imens de var i gang kom både Bright Ackwerh og Phuc Van Dang fra Ungdomsudvalget med gode råd til udtryksformer. Ghana Håndslag mødte Bright til en snak om hans kunst og udtryksformer: ”Kunsten er et redskab til at få politikerne til at stå til regnskab for deres beslutninger. Jeg bruger humoren til at få budskabet ud”, siger Bright Ackwerh.Han har tegnet hele livet og blev opfordret i skolen til at gøre endnu mere ud af sit talent. Derfor uddannede han sig på KNUST (Kwame Nkrumah University of Science and Technology) i Kumasi. Her studerede han maleri og skulptur og tog en BFA og MFA. I alt blev det til syv år på skolen – heraf et år som undervisningsassistent. KNUST er det fineste sted at studere kunst, hvis man bor i Ghana, og hans eksamen har da også ført ham videre indenfor kunstverdenen, hvor han efterhånden bliver mere og mere anerkendt. ”Min kunst har ført mig vidt omkring, og det er med årene gået op for mig, hvad jeg kan udrette netop ved at sætte fokus på problemer med min kunst”, fortæller Bright Ackwerh. Det hele startede, da han som dreng samlede på tegneserier og tegnede sig gennem hele sin skoletid. Når han gik i biografen som dreng, prøvede han at tegne efter de farverige filmplakater, og han fandt ud af, at tegneseriestregen var hans streg, og med den ville han give sin kommentar til politik og samfund.

TEMA / OM UNGE

HUMORISTISK TVIST

Ghaneserne er et folk, der diskuterer politik og engagerer sig meget i den politiske debat. Det sker både på tv i radio og rundt omkring blandt venner og familie. Derfor var det også nærliggende for Bright at komme med sine kommentarer gennem sin kunst. Han begyndte at lægge sine tegninger ud på de sociale medier, for på den måde at få sine budskaber ud. ”Min kunstform var der ikke plads til på de almindelige gallerier rundt om i landet, så jeg måtte finde ud af en ny måde at få min kunst ud på. På den måde kan jeg også bidrage til den politiske debat”, fortæller han. Og budskaberne kan være nemmere at håndtere, når de bliver leveret med et humoristisk twist, som Brights kunst gør. ”Jeg startede med at deltage i den offentlige debat, da regeringen skar i uddannelsesstøtten, som jo ramte mig personligt. Derfor begyndte jeg at tegne mine frustrationer ud og lagde dem på de sociale medier. Det var der efterhånden mange der så, og jeg begyndte at udtrykke mig mere derefter gennem mine tegninger. Og det blev også bemærket”, fortæller den unge kunstner på 29 år. Bright Ackwerh finder inspiration hos de andre kunstnere, der udtrykker sig enten gennem musikken eller på film. Når de kan, så kan jeg også, tænkte han. Bright har efterhånden fået sit navn ud både nationalt og internationalt og har vundet ”Kuenyehia Prize for Ghanaian Contemporary Art” i 2016 og er blandt top ti i 2017 Barclays L’atelier Art konkurrencen. Det var også den anerkendelse, der gjorde at Ghana Venskab fik øje på ham og hyrede ham til Art of Change, hvor han arbejdede sammen med Phuc Van Dang fra Ungdomsudvalget. Bright Ackwerh tjener sine penge ved at lave reklamer – han har efterhånden også fået sig et navn med sin kunst og tilsammen gør det, at han kan tjene til livets ophold. Dørene til kunstgallerierne er efterhånden også åbnet for ham, og her kan han sælge sin kunst – enten originale malerier eller som print. Han arbejder også en del sammen med andre kunstnere – blandt andet fra Kenya og deltager i festivaler – som her i Danmark.

HAR MODET TIL AT MENE

Bright er ikke bange for at udtrykke sine meninger gennem sine tegninger. ”Vi har ytringsfrihed i Ghana, og der er ikke nogen, der kommer efter dig, hvis du siger din mening. Det er helt anderledes fra resten af Afrika. Det kan dog være,


Horsens kunne Bright udtrykke sig på sin helt egen måde - side om side med Phuc Van Dang fra Ungdomsudvalget

Bright Ackwerh fortæller de unge studerende i Aarhus om sit arbejde og hvad de skal i gang med på workshoppen

at du ikke får støtte fra regeringen, hvis du er kritisk. Og hvis du er kritisk som musiker, så får du bare ikke airplay i radioen. Men ellers kan vi alle sige vores mening”, fortæller Bright med et glimt i øjet. Han ragede dog uklar med den kinesiske ambassadør, da han ytrede sig om kinesernes rolle i Ghana. ”Det skabte en del røre, og på den måde kan man sammenligne min kunst lidt som med stand Up. Satirisk”, pointerer Bright. Og der er ikke noget, som Bright ikke vil tegne. Han beskæftiger sig også med religion, som er et stærkt tema i Ghana. Overalt i landet ser man religiøse budskaber, og det kunne være nemt at provokere befolkningen. ”Mange siger nej til at røre ved netop religion, men jeg synes, det er vigtigt. Både religion, økonomi og politik er lige vigtige emner efter min mening. Kunst er til for at stille spørgsmål. Mit job er at stille alle spørgsmålene – ikke at komme med svarerne. Og hvis spørgsmålet er vigtig for mig, stiller jeg det”, siger han. Det kan være grænseoverskridende at provokere, men er man kunstner, må man finde det mod, der skal til, mener Bright. ”Det handler ikke om, hvad du siger, men måden du siger det på. Og når det sker med humor, er det nemmere at acceptere”, siger han og smiler. Bright lærer om verden hver dag, og udtrykker sig også gerne om international politik. Og han har også lært noget af at være i Danmark, som er hans første tur udenfor Ghana. ”Jeg har lært om jeres måde at se tingene på, og jeg har lært at arbejde sammen med jer. Det har også været lærerigt at arbejde sammen med de unge her på workshoppen i Aarhus. Det er noget jeg kan tage med mig hjem”.

Bright giver gode råd til de unge studerende fra akademiet om hvordan de skal få deres udtryk ud

11


UNGE GÅR EFTER DET TRYGGE Man kan sagtens være venner uden at mødes fysisk. Ungdomsforsker Søren Østergaard fortalte om normer blandt unge på årets Ghana Seminar Unge vil hellere stå op i bussen end at sætte sig ved siden af en, de ikke kender. Og de vil hellere skrive en besked end at tage ordet i klassen eller stille et spørgsmål. “Flere og flere unge er “tekstroverte”, for de tekster hinanden mere end de taler”, fortalte ungdomsforsker Søren Østergård, leder af Center for Ungdomsstudier, der i sin tid blev grundlagt af kirkelige ungdomsorganisationer. Gennem omfattende undersøgelser forsøger centret at tegne et portræt af unge og deres holdninger, blandt andet er 1500 børn i 4., 5. og 6. klasse for nylig blevet interviewet.

sted, drengene et andet. At gå til noget betyder meget for mange unge. “De unge, der gør det, betragter det som et frirum eller et frikvarter”, men de stopper igen, hvis de ikke oplever en progression i det de går til, at de fx bliver bedre til at spille håndbold - en pointe, som alle der ønsker at rekruttere unge ifølge Søren Østergård bør overveje.

LÆS MERE OM

CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER www.cur.nu

Et gennemgående træk er søgen efter tryghed. Eller som Søren Østergård udtrykte det: “Ungdommen er ekstrem mainstream”. Mange unge siger nej til ting, de ikke kender, for de vil helst det, de kender. Når det kommer til uddannelse vælger tre ud af fire fx en gymnasial uddannelse, netop fordi det er det trygge valg, og voksne skubber på, men det er en forkert retning, for unge skal også kunne begå sig uden for deres komfortzone, de skal turde eksperimentere og navigere i kaos, mener Søren Østergård. Som eksempel nævnte han Ghana: “Hvis man overlever 14 dage i Ghana kan man overleve det meste”. Unge er i dag sammen på de sociale medier - og i weekender, men man er ikke så meget hjemme hos sine venner eller veninder, så mange unge kender faktisk ikke deres venners forældre. Kun hver tredje ung siger, at de har nogen, der er ældre end dem selv at snakke med, og det fører ofte til, at de vender problemerne indad. I gamle dage skulle vennerne helst være fysisk til stede, nu er det nok, at man tidsmæssigt er sammen på et socialt medie. Piger kan sagtens være veninder via smartphonen - og være det gennem år uden at mødes fysisk. Og når unge mødes fysisk, foregår det stadig meget kønsopdelt fx til fødselsdage eller til for-fester, hvor pigerne mødes et

TEMA / OM UNGE

Tryghed spiller en stor rolle for unge, og derfor holder de sig til det kendte. Men man skal også kunne fungere uden for sin komfortzone, pointerer ungdomsforsker Søren Østergård.


BØRN SÆTTER I SCENE - DE BURDE LEGE Børn skal opleve verden i 3D, danse fjollet og træne deres sanser, lød opfordringen fra Morten Andersson, leder af Ryslinge Friskole Vi har opbygget en sidde-kultur og en skærmkultur, og på den måde oplever vi i alt for høj grad verden i 2D. Og det påvirker børn: “Vi oplever børn, som er understimulerede, de har svært ved at spænde, slappe af og balancere”, fortalte Morten Andersson, der ud over at være skoleleder på Ryslinge Friskole også er master i teater og pædagogik. Igennem praksis og gennem møder med lærere og pædagoger fra hele landet oplever han børn, der hellere sætter i scene eller optræder end leger, og han oplever børn, der kopierer de voksnes idrætsvaner, så 12-årige fx går til fitness. Han oplever også børn, som kan danse som Shakira eller som andre idoler, de har set på YouTube. “Men de kan ikke danse fjollet, for vi mangler de frie danse, ligesom vi mangler grundlegene, altså de lege, man leger i både Danmark, Ghana og Rusland”.

SØRG FOR OPLEVELSER I 3D

Gør vi ikke noget ved det, risikerer vi - med Morten Anderssons ord - at degenerere til slatne amøber eller blive passive og inaktive, for vores sansesytem, knogler og muskler har brug for stimulation - og den skal foregå i 3D. Børn skal klatre, gynge, røre og bruge deres nærsanser, så “træk børn ud i oplevelser, vi skal som forældre eller bedsteforældre give børn fleste mulige 3D-oplevelser”, lød hans opfordring. I dag vinder de verbale lege og forhandlingslege frem på bekostning af de pladskrævende, fysiske lege, og skærmkulturen betyder, at børn er rigtig stærke visuelt - “deres visuelle kommunikation er vildt imponerende”, sagde Morten Andersson. I den efterfølgende diskusson blev han spurgt om Ipad er fjenden. Nej, svarede han: “Der er sindssygt mange skabende processer i en Ipad, ungerne kan fx lave en fagbog på stedet, når de er på tur, og det er da fantastisk, men efter min mening behøver børn fra 0. til 4. klasse lige så mange timer med fysiske, sansemæssige erfaringer som de sidder med en skærm, for det er nu engang de fysiske ting i 3D, der udvikler vores hjerne. Fysiske oplevelser giver en feedback, som børn har brug for, hvorimod digital feedback er data-fattig, fordi den måske bare består af et like eller et hjerte. Men alligevel gør vi os afhængige af denne enkle feedback, og nogle bliver slået ud, hvis ingen fx reagerer på Facebook”, lød det fra Morten Andersson.

To ophold i byen Tito i Ghana har været med til at forme Morten Andersson, fortalte han på årets Ghanaseminar. I 1998 var han med til at uddanne et korps af unge, der kunne sætte idræt i gang, senere vendte han tilbage og besøgte skoler i byen.

13


VI ENGAGERER UNGE I AT LØSE PROBLEMER AF IB SALOMON

De sociale medier har givet de unge i Nordghana adgang til den offentlige debat, fremhævede Helen Udanbila Kayil på årets Ghana-seminar. Før sad de bare og diskuterede, nu handler de. Radioen og sociale medier som Facebook og WhatsApp gør en kæmpestor forskel i Nordghana. “Før sad vi unge bare og diskuterede uretfærdigheder uden at der skete noget. Nu prøver vi i stedet at engagere de unge i at løse problemerne”, fortalte den 29-årige Helen Udanbila Kayil fra Saboba. Helen er en af de unge, der deltager i det GV-støttede projekt “Youth Speak Up”, hvor der i fem distrikter i Nordghana nu arbejder 25 unge som “community journalists”. Alle har været gennem et kort kursus i journalistik og ikke mindst brugen af sociale medier. Flere og flere lytterklubber bakker desuden projektet op, og ofte sker der en vekselvirkning mellem radioen og de sociale medier, forklarede Helen: “Radioen er meget effektiv, fordi den dækker store områder, men efter en historie har været i radioen, bliver den lagt på Facebook og præsenteret på en fængende, men også fair, måde”. “Desuden kan lytterne ringe ind til radioen, typisk bruger vi 40 minutter på at præsentere et problem og derefter 15

minutter til at diskutere det. Nogle gange inviterer vi også de ansvarlige politikere i studiet, og nogle af vores historier går videre til de regionale eller de nationale medier”. Radiostationen i Saboba, som Helen arbejder for, er cirka fire år gammel, og den tager fat på både store og små problemer. Helen Udanbila Kayil kom på årets Ghana-seminar med en række eksempler: * En gade lå bælgmørk hen, fordi ingen gjorde noget for at reparere gadelyset. Det førte til ulykker, men da radioen bragte sagen frem, kom lyset i lamperne hurtigt tilbage. * Nogle boliger til sygeplejersker kunne ikke bygges færdige, det hørte en lytter med penge og forbindelser, og han forærede så 15 sække cement, så boligerne kunne gøres færdige. * Et indslag om en pigeskole, der ikke rådede over en eneste bog, medførte en boggave til skolen. * I en landsby måtte beboerne hente vand fra en sø, som de delte med dyrene. Det førte til, at der blev etableret en vandboring med pumpe. Radioen - og de sociale medier - tager også kontroversielle emner op, fx at alt for få betaler den afgift, de skal, når de deltager i et marked. “Så forklarer vi folk, hvorfor der skal betales afgift, og hvad pengene bruges til”, sagde Helen, der ud over sit frivillige arbejde som “community journalist” også er medlem af det ungdomsparlament, der er blevet oprettet i Nordghana. “Det er en platform, hvor unge kan indbringe et lokalt problem og diskutere det på parlamentarisk og fredelig vis. Vi følger de samme procedurer

EN KAMP AF FÅ VISUM TIL DANMARK Helen Udanbila Kayil var den eneste deltager fra Ghana på dette års seminar. Og nogen nem opgave havde det ikke været for hende at få visum. Hele seks gange måtte hun tage den lange busrejse fra Saboba via Tamale til Accra, før det - få dage før seminaret - lykkedes hende at få sit visum. Et par af turene skyldtes misforståelser, men generelt er det meget svært for ghanesere at få visum. De skal bl.a. gennem et interview, ligesom de skal dokumentere, at de råder over de fornødne midler. I dag foregår den første screening af ansøgere på et fælles visumcenter i Accra oprettet af landene bag Schengen-aftalen, men det er stadig de enkelte ambassader, der udsteder visum. Helen tilbragte to uger i Danmark - det var første gang, hun var uden for Ghana.

TEMA / OM UNGE


Helen på udebane - i gang med sit indlæg på årets Ghana-seminar

Helen på hjemmebane - i gang i radiostudiet i Saboba

som i Ghanas parlament”, fortalte Helen. Problemer med at skaffe vand og teenage-graviditeter er eksempler på emner, som ungdomsparlamentet har taget op. Møderne holdes ude i forskellige lokalsamfund, og lokale beboere er velkomne til at overvære samlingerne. Sidst i en samling kan tilhørerne endda få ordet. Efterfølgende bliver parlamentsmødet sendt i radioen.

ungdomsgrupper. Northern Region er foreløbig den eneste region i Ghana med et ungdomsparlament, og Helen Udanbila Kayil understreger, at ideen kom fra de unge selv. “Poltikerne kommer med så mange tomme løfter under valgkampene, med parlamentet holder vi dem ansvarlige, ligesom vi forbedrer unge på at tage lederskab, for traditionelt tænker unge at lederskab er forbeholdt voksne og ældre.”

Parlamentet har for tiden 48 medlemmer, de er dog ikke direkte valg, men repræsenterer forskellige

15


GV NOTER SANGDAG MED FULDT HUS Ghana Sangdag er en fast tradition. Den holdes på Silkeborg Højskole, og elever og forældre fra en række skoler i Silkeborg-området deltager. I år blev den holdt 3. oktober, og der var fuldt hus i højskolens store sal - ja, mere end det, for der kunne stort set ikke stuves flere ind i salen. Og som traditionen foreskriver, blev der også præsenteret en ny Ghana-sang med tekst af Leif Rasmussen. I år hedder sangen “Fredskorridor”, og den handler om arbejdet med at oprette sikre korridorer til de fulanier, der driver store kvægflokke gennem Ghana, en trafik, der ofte fører til konflikter. “Flokken af køer på vandring mod syd stamper i sandet med vildfarne klove”, lyder de første linjer i sangen.

GV SKIFTER BANK I mange år har Danske Bank været Ghana Venskabs bankforbindelse, men blandt andet set i lyset af den store skandale med hvidvask, som Danske Bank har været dybt involveret i, har GV’s økonomi- og personaleudvalg forberedt et bankskifte. Den nye bankforbindelse bliver Merkur Andelskasse, der i forvejen har en række organisationer som GV som kunder.

MERE FOKUS PÅ OFFENTLIGE PROJEKTER Nogle projekter i Ghana viser sig at være “spøgelsesprojekter” - projekter som af dunkle grunde aldrig bliver til noget. Derfor skal der mere fokus på bygge- og anlægsprojekter - der skal være større gennemsigtighed og ikke være tvivl om hvem der har ansvaret. Det skal “town hall meetings”, altså offentlige møder, være med til at sikre, ligesom en række “community journalists” er blevet trænet i at følge op på projekter. Fem projekter følges nøje i år, og til næste år øges fokus, idet 14 projekter vil blive fulgt nøje via det GVstøttede Empowerment for Life.

16

FOKUS PÅ SKATTER Indtægter fra skatter er faktisk nødvendige for at samfundet skal fungere. Det budskab skal GV være med til at sprede i Nordghana, dels ved at vise, hvad skatterne bliver brugt til, dels ved at sætte fokus på opkrævningen af lokale skatter, så som skat på ejendomme, på markedspladser og vejskat. Man kan fx regne på, hvor meget disse skatter burde indbringe og derefter sammenligne med det, der faktisk kommer ind i skatter.

MANGE DELTAGERE I DALUN - FÅ I DANMARK Årets Ghana-seminar havde kun 32 deltagere og blev dermed det hidtil mindste. I 2011 var der 65 deltagere, i 2015 deltog 40 og i 2017 var der 54 deltagere. Det lave deltagerantal står i skarp kontrast til årets Danmarksseminar på højskolen i Dalun, her kommer der flere hundrede, “så her er der ingen deltagerkrise”, som næstformand Erik Fyhn udtrykte der. Næste år fylder Ghana Venskab 40, og jubilæet ventes at trække flere deltagere til 2019-seminaret, men “vi er nervøse for 2020”, sagde Erik Fyhn.

NORDGHANA SOM REJSEMÅL Ghana er ikke et af de store rejsemål, og Nordghana slet ikke. Og dog. Rejsebureauet Viktors Farmor har i år en enkelt rejse til Ghana, der omfatter den nordlige del af landet, og i 2019 er der planlagt hele tre rejser, hver med højst 20 deltagere, en i februar, en i marts og en i november. Rejserne inkluderer et besøg i Dalun “hvor den danske organisation Ghana Venskab laver udviklingsarbejde. Vi er inviteret til frokost, og høvdingen fortæller om det dansk-ghanesiske partnerskab”, som der står i programmet.


SOCIALE MEDIER PÅ EGEN KROP SCHOOL FOR LIFE PÅ VEJ I NYE RETNINGER I mange år har “School for Life” været et flagskib for Ghana Venskab. De effektive School for Life-klasser har givet over 200.000 børn ude i landsbyerne en grundlæggende uddannelse, ligesom de har dannet model for andre organisationers arbejde med at bekæmpe analfabetisme. Bevillingerne til dette arbejde udløb i sommeren 2018, og det har indtil videre vist sig svært at skaffe ny finansiering. School for Life afsøger nye muligheder og arbejder bl.a. med et lærerudviklingsprojekt, pigers skolegang og styrkelse af skolebestyrelser og forældreforeninger. Ghanas regering har rost SfL-konceptet, “men glemt at sætte penge af”, som Pia Sonnenborg udtrykte det på årets Ghana-seminar. I stedet er regeringen meget optaget af at gøre senior high schools, altså gymnasierne, gratis.

INTERNET VIA SOLCELLER Adgangen til internettet bliver bedre og bedre i Ghana. Men det kniber stadig i mange fattige områder, også selv om nogle af de store selskaber får bøder for ikke at dække disse områder. Nu er nogle af dem begyndt at entrere med mindre operatører i disse områder. Et af disse selskaber hedder Blue Town, og trods det engelske navn er der tale om en dansk virksomhed, som tilbyder solcelle-drevne booster-stationer som folk i landsbyerne selv kan vedligeholde og dermed sikre sig langt bedre internetforbindelse. Ghana Venskab har holdt nogle møder med Blue Town, og måske bliver der etableret et samarbejde. Det vil i så fald være fint i tråd med forventningerne til, at der fremover skal indgås partnerskaber med private virksomheder. På www. bluetown.com kan du se en tegnefilm, der illustrerer Blue Towns idé.

Hvordan er det nu lige Instagram fungerer? Og hvad med Facebook og Twitter? På årets Ghanaseminar blev deltagerne sendt på et lille opgaveløb, hvor de skulle prøve kræfter med en række sociale medier. Opgaverne var tilrettelagt af Sara Lentz Jørgensen, der studerer politik og økonomi på Aarhus Universitet. Om aftenen blev holdenes indsats præsenteret.

Foto: Ib Salomon

38 NYE KOMMUNER I GHANA Mens vi har centraliseret og sammenlagt kommuner i Danmark, går det den modsatte vej i Ghana. Her er der kommet 38 nye kommuner, deriblandt Savelugu-Nanton, der nu er splittet op i to selvstændige kommuner, så der fx nu er et kommunekontor i Nanton. I alt er der nu 254 kommuner i Ghana - i Danmark har vi 98.

17


PRAKTIK GAV INDBLIK I EN HELT ANDEN KULTUR AF IB SALOMON

Tenna Busk Skou er en af de syv danske sygeplejestuderende, der i efteråret var på en måneds praktikophold i Nordghana - med sig hjem har hun en helt ny kulturel forståelse, men også en undren over de store forskelle på dansk og ghanesisk sygepleje. “Jeg vil helt sikkert anbefale andre sygeplejestuderende et praktikophold i Ghana. Det har givet mig et godt indblik i andre kulturer, en viden jeg kan bruge, når jeg som sygeplejerske skal behandle folk fra andre kulturer. Rejsen var virkelig en oplevelse for livet - men nye færdigheder havde jeg ikke med hjem.” Sådan sammenfatter den 24-årige Tenna Busk Skou udbyttet af den måneds praktik, hun sammen med seks andre sygeplejestuderende tilbragte i Nordghana, en praktik der kom i stand gennem et samarbejde mellem Via University College i Silkeborg og Ghana Venskab. De syv studerende, seks kvinder og en mand, havde under praktikopholdet base i byen Malshegu. Her blev de modtaget med maner - et optog med trommer førte dem frem til en plads ved høvdingens hus. I byen blev de indkvarteret privat to og to. “Og det var virkelig med til at gøre turen til en helt speciel oplevelse at bo i en compound, for her lærer man kulturen at forstå på en helt anden måde. Men det var også hårdt, for der er masser af både børn og voksne, og alle vil hele tiden gerne snakke”, fortæller Tenna.

FULGTE SYGEPLEJERSKER I TAMALE De danske studerende deltog i alle former for arbejde på klinikker i Malshegu eller landsbyerne omkring. Tenna skiftede dog til et lille hospital i Tamale, fordi der skete for lidt i den landsbyklinik, hun først var blevet sendt ud til. Ud over arbejdet på de lokale klinikker var de danske sygeplejestuderende også på flere studiebesøg - blandt andet hørte de om erfaringer med bedre ernæring til børn, og på en sygeplejeskole holdt de et oplæg om den danske uddannelse - foran 400 ghanesiske studerende. En dag var sat af til at følge sygeplejersker på et af de store hospitaler i Tamale.

18

BØRN MED PÅ ARBEJDE Rejsen gav masser af overraskelser. En af dem er, at Ghana faktisk uddanner for mange sygeplejersker. “Det skyldes blandt andet, at man som nyuddannet er garanteret et års arbejde med løn”, forklarer Tenna, der på det lille hospital oplevede regulær overbemanding, for her var der til 17 patienter hele 11 sygeplejersker samt 20 sygeplejestuderende.


HÅBER PÅ GENTAGELSE Syv sygeplejestuderende, alle på uddannelsens 7. semester, deltog i efterårets praktikophold i Nordghana. Deltagerne har efterfølgende givet opholdet en meget fin evaluering - de kalder det “hårdt, men unikt og lærerigt”. International koordinator på Via University College, Helle Stengaard Karlsen, håber derfor på en gentagelse til foråret, men kan endnu ikke sige, om der melder sig tilstrækkeligt mange til at gennemføre. Blandt de studerende, der har vist interesse for en praktikperiode i Ghana, er også et par ergoterapeut-studerende, oplyser hun.

Hele holdet samlet – i midten Francois Tronche, kontaktperson til GV under opholdet.

At sygeplejerskerne havde deres egne børn med på arbejde og fx gerne ammede dem, mens de talte med patienter, var også et uvant syn. Det rolige tempo gjorde også indtryk, men den største overraskelse var nok, at sygeplejerskerne kun tager sig af det rent faglige - altså medicin, sår, bandager. Bespisning, toiletbesøg og personlig pleje er overladt til patientens pårørende, og patienterne skal i det hele taget indordne sig - de bliver ikke spurgt om noget.

Under hele opholdet var Francois Tronche fra Ghana Venskab kontaktperson mellem de studerende, landsbyen og praktikstederne. Også en ghanesisk kontaktperson, Sara, hjalp med det praktiske. Hun er ”field officer” i Youth Empowerment for Life. Opholdet i Ghana sluttede med et besøg i Mole Nationalpark samt nogle dage i Cape Coast.

Som en del af praktik-opholdet deltog de studerende i arbejdet på klinikker i landsbyer omkring Tamale.

19


HISTORIER OM FORANDRINGER UDVALGT OG REDIGERET AF PIA ASVIG

På hvert distriktskontor står der en kasse, og når en ansat kommer hjem, kan han eller hun skrive en lille beretning om de forandringer, deres indsats har været med til at fremme. En “forandrings-historie” skal indeholde nogle basale data, men ellers er formen fri. De enkelte beretninger får naturligvis et vist anekdotisk præg, men tilsammen viser de også nogle tendenser, og historierne bruges derfor bl.a. af GV’s Oplysningsudvalg, ligesom mange af dem vil være at finde på GV’s hjemmeside. Også her i Ghana Håndslag bringer vi udvalgte historier om forandringer.

UNGE IVÆRKSÆTTERE UDVIDER DERES FORRETNING Fasilatu i Saboba har nu udvidet sin butik i nye omgivelser. Før havde hun ingen bygning - men efter E4Ls undervisning i netværk, marketing og branding lykkedes det hende at få en bygning til salg af sine varer. Nu kan kunderne let finde hende, hun har fået flere kunder og hun tjener derved mere. Rashida og Dorothy har også udvidet deres forretning. De sælger nu Indomie (suppe med nudler) i deres the-hus. De har alle haft gavn og glæde af E4L’s undervisning i hvordan man driver forretning.

Nu kan ¨kunderne finde Fasilatu

20

NY BOLIG TIL LÆRERNE I Mbatinga besluttede forældre-lærerforeningen at gå i gang med at bygge lærerboliger. Skolen havde længe haft det problem, at lærerne kom for sent, eller de undlod helt at komme, fordi de boede alt for langt væk. Foreningen kontaktede den lokale TV-station og fik historien i nyhederne. Det bevirkede, at de fik støtte fra områdets parlamentsmedlem, som donerede materiale til lærerboligens tagkonstruktion.

Lokale beboere i Mbatinga gik i gang med at bygge boliger til lærere.


Denne trehjulede ambulance kan nu anvendes i nødsituationer.

E4L HJÆLPER LOKALE TIL AT SKAFFE AMBULANCE Beboerne i Demong i Saboba distriket er stolte og glade - og med god grund. De har opnået at få fastansat en jordemor, de har sørget for passede boliger til sygeplejerskerne - og anskaffet en trehjulet motorcykelambulance Der er et helsecenter i Demong - et lokalsamfund i det nordøstlige Ghana, ca. 25 kilometer fra Yendi, tæt på grænsen til Togo – hvor det hidtil ikke har været en jordemoder tilknyttet, hvilket betød at familierne var nødsaget til at transportere gravide kvinder til Yendi eller Kpalba, når de skulle føde - ofte på bagsædet af en motorcykel. Endnu værre var det for dem, der ingen motorcykel havde. Alle mulige komplikationer stødte til undervejs, og i værste fald mistede den gravide det ufødte barn. Lukman Issah er den lokale Reflect-facilitator. På ”reflectmøder” bliver lokalsamfundets problemer diskuteret og deltagerne bliver enige om, hvilke problemer, der er vigtigst at finde løsninger på. De beslutter prioritetsrækkefølgen og evaluerer derefter forskellige løsningsforslag. “Vi tager os først af de problemer, vi selv kan løse - og henvender os til de lokale autoriteter og forlanger at de gør noget ved de problemer, vi ikke selv kan klare. Til tider appellerer vi til NGO’er for at få støtte”, forklarer Issah. Da lokalsamfundet begyndte at kæmpe for at få en fastboende jordemoder, havde de to sygeplejersker

på klinikken truet med at søge om forflyttelse på grund af den elendige indkvartering. De boede i en faldefærdig bygning der oprindelig var beregnet til kontor. Et af argumenterne overfor de lokale myndigheder var, at folk ikke havde noget sted at betale skat, når kontorbygningen blev brugt til indkvartering. Så hvis sygeplejerskerne kunne få en passende bolig, kunne myndighederne få folk til at betale skat. Issah forklarer, at de opgaver de havde på et Reflectkursus hjalp dem til at finde brugbar information for bedre at kunne argumentere og kæmpe for sygeplejerskeboliger og en fastansat jordemoder. Faktisk, fortsætter han: ”Var vi udstyret med information og kunne derfor virkelig retfærdiggøre, hvorfor det var så vigtigt med en fastboende jordemoder og sygeplejerskeboliger”. Issah tænker tilbage på dagene på fortalerkurset, organiseret af Empowerment for Life (E4L), ”Hvor vi fik at vide, at hvis du vil opnå noget fra regeringen – og hvis du tror, at det er nok at gå én gang til de lokale myndigheder – så er det nærmest en vittighed – for der er allerede pres på myndighederne, så derfor må man virkelig lægge hårdt og vedholdende pres på dem for at opnå det, man vil”. Takket være de færdigheder de har lært gennem E4L programmet var de også i stand til at engagere en Canadisk NGO (CCFC - Christian Children’s Fund of Canada) som donerede en trehjulet motorcykelambulance til nødsituationer.

21


FUNDRAISING

I en tid med store forandringer i bistands-sektoren har Ghana Venskab brug for flere medlemmer for at sikre vores muligheder for at søge forskellige bevillinger og fastholde vores skattefritagelse for private donationer. I de seneste år har foreningen haft omkring 300 medlemmer og det er et absolut minimum i forhold til at fastholde vores ambitioner som forening. Målsætningen er have 400 medlemmer senest 2020. For at støtte denne målsætning har bestyrelsen besluttet at iværksætte en kampagne, hvor et nuværende medlem kan få et billede (i ramme) fra den prisbelønnede fotograf Ulrik Tofte, ved at hverve et nyt medlem. Det er et billede “Uden at Blinke” foto-serien. Derfor kan du som medlem (betalt medlemsskab i 2018) ringe eller skrive til sekretariatet 45 6141 7152/gv@ ghanavenskab.dk og oplyse dem om at du har skaffe et nyt medlem. Du vil efterfølgende få tilsendt det viste billede i ramme, lige til at give hænge op på væggen eller give videre som gave. Den nemmeste måde at blive nyt medlem er at registrere sig på: www.ghanavenskab.dk/stoet

Det med småt: • Billedet er i farver og 20*30 cm • Det nye medlem skal være registeret i vores medlemsdatabase for at nuværende medlem får et billed tilsendt • Kampagnen vil køre ind til 30. april 2019.

22


FOTO: ULRIK TOFTE

JO FLERE, JO STÆRKERE

- SKAF ET NYT

GV MEDLEM OG FÅ DETTE B ILLEDE, FRA DEN PRIS BELØNNEDE FOTOGRAF, U LRIK TOFTE

udenatblinke.dk


Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

DEN

STYRK MA

DE JLERNÆRE - HJÆLP FE RDGHANA BØRN I NO ab.dk/stoet ghanavensk

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 9762- 4785773964 Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Ulrik Tofte Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB

Profile for Ghana Venskab

Håndslag / Nov 2018  

www.ghanavenskab.dk

Håndslag / Nov 2018  

www.ghanavenskab.dk

Advertisement