GHANA HÅNDSLAG
SUCCES MED
DYRKNING I TØRTIDEN
MASSAKREN PÅ USAID
RAMMER HÅRDT
TRYGGE CAMPS FOR PIGER IGEN I ÅR
DE FINDER SPOR FRA SLAVETIDEN
LANGVARIGE MIDLER FRA FORSKELLIGE KILDER – EN NØDVENDIG UDFORDRING
AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV
TRUMP-ADMINISTRATIONENS
BRUTALE NEDSKÆRINGER I DEN AMERIKANSKE UDVIKLINGSBISTAND ÆNDREDE PÅ KORT TID DONORLANDSKABET FOR DET GHANESISKE CIVILSAMFUND –OG DERMED OGSÅ VILKÅRENE FOR GHANA VENSKABS PARTNERORGANISATIONER.
Som beskrevet i en artikel her i bladet af kasserer og medlem af fundraisingudvalget, Thomas Grotkjær Nielsen, har mange organisationer måttet lukke projekter og afskedige ansatte. Det har haft alvorlige konsekvenser for deres finansielle bæredygtighed og stiller store krav til omstillingsevne.
Denne udvikling understreger nødvendigheden af såkaldt donordiversificering – altså at organisationer skaffer midler fra flere forskellige kilder. Det handler ikke blot om at få projekter finansieret, men også om at sikre en vis uafhængighed og strategisk handlefrihed.
Når indtægterne ikke alene afhænger af én donor, er der også bedre mulighed for at opretholde basale funktioner som husleje, strøm og personale.
Ghana Venskabs partnere har gennem årene været dygtige til netop dette. Som tidligere beskrevet har flere partnerorganisationer formået at skaffe midler ud over programmidlerne fra CISU/Danida – fx fra USAID. Det har vi i GV betragtet som et succeskriterium for partnerskabet, og vi prioriterer at støtte denne indsats gennem vejledning, sparring og hjælp til at identificere relevante fonde og puljer.
Behovet for midler fra flere kilder er kun blevet mere påtrængende. En puljereform i CISU i 2024 har gjort det vanskeligere at opnå bevillinger i samme størrelsesorden som den nuværende programbevilling til Empowerment for Life. Derfor har vi i Ghana Venskab målrettet udforsket nye muligheder for partnerskaber og finansiering – herunder i regi af Danida Green Business Partnership (DGBP) puljen.
DGBP er en Danida-finansieret fond, som støtter grønne erhvervsprojekter i udviklingslande.
Fondens formål er at fremme partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og virksomheder med det sigte at udvikle bæredygtige løsninger på globale udfordringer.
Et eksempel på vores arbejde med donordiversificering er det partnerskab, vi forsøgte at etablere sammen med vores mangeårige partner CLIP i Ghana, samt en dansk og en ghanesisk kommerciel aktør. Målet var at søge op mod 15 millioner kroner til et femårigt projekt gennem DGBP med fokus på slagtning af geder i moderne, modulære slagteenheder fra Danmark på en miljømæssigt forsvarlig måde– en idé, der byggede videre på vores fælles erfaringer med landbrug og støtte til småbønder i Nordghana.
Projektet havde potentiale og blev modnet gennem mange måneders arbejde. Men desværre måtte den ghanesiske erhvervspartner trække sig tæt på ansøgningsfristen i april, da den nødvendige medfinansiering ikke kunne garanteres. Det var ekstra ærgerligt, fordi denne ansøgningsrunde viste sig at være den sidste mulighed for at søge midler fra DGBP i sin nuværende form.
Episoden viser, at donordiversificering ikke kun handler om muligheder – men også indebærer risici. Det kræver investering af tid og ressourcer i projekter, der ikke nødvendigvis bliver til noget. I GV blev vi ramt hårdt, da projektet faldt til jorden. Men vi lærte også noget vigtigt: At den usikkerhed, vi selv mærkede i processen, er noget, vores partnere ofte lever med som en grundvilkår.
LEDER
LANGVARIGE MIDLER FRA
FORSKELLIGE KILDER - EN
NØDVENDIG UDFORDRING
GHANA OVERBLIK
NY REGERING VIL
GENSTARTE GHANA
NOTER
DRAMATISK FALD I GLOBAL BISTANDSHJÆLP FRA USA
BOGANMELDELSE
I DETTE NUMMER 02 04 06 08 09 10 12 14 16 18 20 22 24
DRYPVANING GIVER STOR HØST
NÅR KLIMAFORANDRINGERNE SKUBBER TIL MIGRATION
GIRLS CAMP I SAMTLIGE DISTRIKTER
SLAVERIET TRÆKKER STADIG SPOR
MERE FOKUS PÅ LOKALE LØSNNGER
STUDIEREJSE SKABTE
FOKUS PÅ NORDGHANA
HØJSKOLEMAD PÅ GHANESISK
BAGSIDE KAMPAGNE - VI HAR
BRUG FOR FLERE MEDLEMMER
NY REGERING VIL GENSTARTE GHANA
AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
ET FREDELIGT VALG OG
EN NY REGERING. ET NYT
REGERINGSPROGRAM ”GHANA GENSTART” HAR FOKUS PÅ ØKONOMISK GENOPRETNING OG ANTIKORRUPTION. USA TRÆKKER NÆSTEN AL SIN BISTANDSSTØTTE, OGSÅ FRA GHANA OG INDFØRER SAMTIDIG EN HØJERE TOLDSATS. HØVDINGESTRIDEN I BAWKU ER IGEN BLEVET VOLDELIG.
Efter et fredeligt og godt gennemført valg hedder Ghanas nye præsident John Dramani Mahama og kommer fra partiet NDC. Han og hans regering tiltrådte i januar – helt som planlagt – da hans hovedkonkurrent Mahamudu Bawumia fra NPP hurtigt efter valget den 7. december erkendte sit nederlag. Ghanas nye regering har for første gang en kvindelig vicepræsident i Jane Naana Opoku-Agyemang. Men ellers er det småt kvinder blandt de alt 42 ministre og regionale ministre. Faktisk er der kun syv kvinder, svarende til 17 pct. af de samlede udnævnelser, og altså langt under det lovbestemte mål om 30 pct. kvindelig repræsentation i Ghana.
Af de 19 ministre, der udgør selve kabinettet, er kun to kvinder. Dette har ført til kritik, bl.a. fra parlamentets formand, Alban Bagbin, som har udtalt, at den lave kvindelige repræsentation er uacceptabel og ikke lever op til lovens krav.
Regeringens program for de næste 4 år har fået navnet ”Ghana genstart” (Reset Ghana), og en af de vigtigste prioriteter er økonomisk genopretning og stabilisering, bl.a. gennem en genforhandling af IMF støttepakkerne, forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet og god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption.
Præsident John Mahama har udtalt: ”Vi har brug for en genstart af vores tro – på vores land, på vores institutioner og på os selv”.
OPGØR MED KORRUPTION
Midt i april suspenderede regeringen landets øverste dommer, højesteretsdommer Gertrude Torkornoo, efter modtagelsen af tre klager over hende. Detaljerne i klagerne er ikke offentliggjort, men tidligere har der været kritik af hendes administrative beslutninger, herunder udnævnelser af dommere uden tilstrækkelig konsultation med det juridisk råd.
Suspensionen har udløst kritik fra oppositionen, som betegner handlingen som politisk motiveret og en trussel mod retsvæsenets uafhængighed. Ghanas forening af jurister har udtrykt bekymring og opfordret til overholdelse af retsstatsprincipperne i dette forløb mod højesteretsdommeren.
Det er første gang, at den øverste højesteretsdommer er blevet suspenderet under Ghanas forfatning fra 1992. Suspensionen er kun en ud af flere tiltag i hvad regeringen kalder deres kampagne mod korruption. I februar blev den tidligere finansminister Ken Ofori-Atta erklæret eftersøgt i forbindelse med fem korruptionssager. Eftersøgt fordi han for tiden befinder sig uden for Ghana. En (ny) anti-korruptionsenhed er også blevet oprettet, og den har allerede undersøgt National Service Authority og siger at den har fundet over 81.000 fiktive navne på lønningslisten.
USA TJEKKER UD
I januar 2025 suspenderede USA’s størstedelen af sin globale udviklingsbistand, herunder programmer administreret af USAID, en pendant til vores DANIDA. Det har nu mundet ud i en nedskæring på hele 83 pct. af bistanden til Afrika ”Syd for Sahara”.
For Ghana betyder det konkret, at man mangler i alt 156 millioner dollars i 2025, primært indenfor sundheds- og landbrugssektorerne. Det er cirka 3 procent af Ghana samlede offentlige årlige budget.
I april 2025 indførte USA samtidig en generel global toldsats på 10 pct. på næsten alle importerede varer, også fra Ghana. Som reaktion har Ghana indført såkaldte gengældelsestoldsatser på mellem 11 og 50 procent. på over 50 amerikanske produkter. Den samlede effekt af USAID-nedskæringerne og de nye amerikanske toldsatser sætter selvsagt Ghanas økonomi under pres. Regeringen arbejder på at finde alternative finansieringskilder og styrke andre handelsrelationer for at afbøde de negative konsekvenser.
KONFLIKTEN I BAWKU
ER BLUSSET OP IGEN
I hele grænselandet i det nordlige Ghana er der spændinger som skyldes den voldelige humanitære situation i Burkina Faso. Den er blevet værre i de sidste år med flere end 2 millioner internt fordrevne mennesker og flere end 6.000 mennesker dræbt i 2024 som resultat af interne kampe mellem forskellige væbnede grupper og det centrale militær, er volden fra en lokal konflikt i Bawku også blusset op igen. Man estimerer, at mere end 80 personer har mistet livet i forbindelse med Bawkus høvdingestrid siden oktober 2024, og et stort antal mennesker har været udsat for vold, påsatte brande osv. Samtidig har adgangen til
sociale ydelser som skolegang, sundhedsvæsen osv. har været stærkt begrænset i lange perioder og er det stadig i skrivende stund.
Bawku, som ligger i Upper East Region, er historisk et omstridt område, da to befolkningsgrupper, Kusasi’erne og Mamprusi’erne, har konkurreret om den politiske og økonomiske kontrol. Kusasi, som primært tilhører en af de større etniske grupper i området, og Mamprusi, som er en del af en af de større etniske grupper i den nærliggende nordlige del af Ghana, hævder begge, at de har såkaldt ”historisk ret” til området,dvs. at blive høvding (”chief”) for området.
Den nye regering har forpligtet sig til at finde en varig løsning på konflikten. Både præsidenten og forsvarsministeren har besøgt Bawku i de sidste par måneder, og begge fremhævet behov for mægling i konflikten. Det seneste tiltag kommer fra Otumfuo Osei Tutu II, Ashanti-kongen, som har indledt fredsforhandlinger med de to parter sidst i april.
Hele vores verdensbillede er i opbrud Foto: Ernest Sackitey
Ghanas nye præsident John Dramani Mahama
GHANA HØJSKOLEDAG 2025: SPIS DIG TIL SAMFUNDSFORANDRING
Madkultur, smag og bæredygtighed i Ghana og Danmark er temaet for årets Ghana Højskoledag, som Ghana Venskab afholder på Silkeborg Højskole lørdag d. 8. november 2025 kl.10.30-21.00.
Årets tema handler om vores spise- og madlavningsvaner. Vi går i dialog med aktører fra Ghana og Danmark om madkultur og initiativer, der skaber større fokus på lokal produktion og mere bæredygtige og retfærdige madsystemer. Vi har bl.a. inviteret en repræsentant fra Ghana Food Movement. Bevægelsen er et netværk af unge kokke, landmænd, fødevareproducenter, forskere, iværksættere, ernæringseksperter, studerende, der arbejder sammen om at inspirere, forbinde og støtte ghanesere i at opbygge en bæredygtig, lokal fødevareindustri. I kan også prøve at lave og smage små retter. Programmet offentliggøres på www.ghanavenskab. dk, Facebook og udsendes til medlemmer via e-mail.
GENERALFORSAMLING 12. JUNI
Årets generalforsamling i Ghana Venskab finder sted torsdag 12. juni kl. 17:30, og igen i år finder den sted i Odense, på Kulturmaskinen, Farvergården 7. Der bliver udsendt indbydelse til alle medlemmer.
14 STUDERENDE AF STED TIL SEPTEMBER
Interessen for at deltage i en studierejse til Nordghana er fortsat stor, melder VIA University. Til september rejser endnu et hold, det består denne gang af 14 studerende med forskellig baggrund: Holdet tæller både sygeplejestuderende, fysioterapeut-studerende og unge, der læser psyko-motorik eller sundhed og ernæring. Konceptet er det samme som ved de foregående studierejser: De studerende kommer i praktik på hospitaler eller klinikker, og på en stor del af rejsen indkvarteres de privat.
Samtlige deltagere i de to foregående studierejser søgte og modtog et rejselegat på 5000 kr. fra Globus Puljen, og de forpligtede sig dermed til efterfølgende at formidle viden om deres rejse - og det har de i den grad gjort, både internt på VIA University, på sociale medier, i fagblade og ved besøg på bl.a. folkeskoler.
FLÅDEFARTØJER FRA
FAABORG TIL GHANA
Tuco Yacht skibsværftet i Faaborg har specialiseret sig små, fleksible fartøjer, og blandt de seneste ordrer er to hurtigtgående fartøjer på hver 8 meters længde til Ghanas flåde, som skal bruge dem til trænings- og sikkerhedsopgaver. I samarbejde med en ghanesisk partner, Pro Zero Ghana, bliver medarbejdere fra Ghana oplært i Faaborg, så de selv kan varetage vedligeholdelsesarbejdet og på sigt overføre kapacitet, så Ghana selv kan bygge fartøjer og dermed mindske afhængigheden af import.
KARDINAL FRA GHANA I SPIL OM PAVE
Da pave Frans for nyligt døde, begyndte spekulationerne straks om hans efterfølger. Et af de navne, der hurtigt kom i spil, var den 76-årlige kardinal Peter Kodwo Appiah Turkson fra Ghana, der blev kaldt “Afrikas stærkeste kandidat”. Peter Turkson har studeret i New York, Rom og Ghana, han taler seks sprog og er meget optaget af klimakrisen.
Kokken Abiro fra Ghana Food Movement kommer til Ghana Højskoledag. Her ses han på besøg i Dalun.
DRONERNE KOMMER MED
BLOD OG MEDICIN
Droner er blevet et skræmmende våben, men droner klarer heldigvis også mere fredelige opgaver. I byen Walewale nord for Tamale er der fx oprettet en modtagestation for droner. Dronerne kommer med blod og medicin fra Tamale, og fra modtagestationen distribueres blod og medicin videre til lokale klinikker. Dronen flyver 100 km/t og er dermed langt hurtigere fremme end hvis transporten skulle ske ad landevejen. Forsyninger af blod skal helst nå frem meget hurtigtfx hvis en kvinde under en fødsel akut mangler blod, og på den måde har dronerne i Nordghana været med til at redde liv, fortæller videnskab.dk. Det er virksomheden Zipline, som siden 2019 har distribueret blod og medicin ved hjælp af droner. Metoden er dog ret dyr og møder derfor også kritik, fordi den kan være med til at trække resurser fra det øvrige sundhedssystem.
PROTESTER MOD
ULOVLIG GULDMINEDRIFT
I Ghana findes der ligefrem et ord for ulovlig udvinding af guld - galamsey kaldes det, og i oktober sidste år gik ghanesere på gaden i tre dage for at demonstrere mod galamsey, skriver Globalnyt. Sidenhen har der været endnu flere protester. Ghana er en af verdens førende producenter af guld, og den officielle minedrift yder et stort bidrag til landets økonomi. Ved siden af denne minedrift har fattige borgere etableret en alternativ form for minedrift, hvor de ved hjælp af simple redskaber og kemi udvinder guld. Hvor der er gravet guld, bliver jorden ofte uegnet til landbrug, dels på grund af gravearbejdet, dels på grund af det kviksølv og det cyanid, der bruges til udvindingen. Problemet er komplekst, for ofte er det folk fra landbruget, der kaster sig ud i ulovlig guldudvinding, fordi de kan tjene langt mere på guld end på at drive landbrug, og paradoksalt nok ender en del af det udvundne guld med at blive solgt til Precious Minerals Marketing Company, der ejes af staten og er den eneste organisation, der må købe guld.
DRAMATISK FALD I GLOBAL BISTANDSHJÆLP FRA USA
AF GHANA VENSKABS BESTYRELSE
USA ER I GANG MED EN DRAMATISK REDUKTION OG OMKALFATRING AF DERES GLOBALE BISTANDSHJÆLP, OG DET FÅR OGSÅ STORE KONSEKVENSER FOR GHANA – BÅDE FOR LANDET SOM SÅDAN, MEN OGSÅ FOR ORGANISATIONER SOM GV’S GHANESISKE CIVILSAMFUNDSPARTNERE, DERES MEDARBEJDERE, OG SELVFØLGELIG MANGE, MANGE ALMINDELIGE GHANESERE.
I begyndelsen af 2025 indførte den nye amerikanske regering en 90-dages pause i al udenlandsk udviklingsbistand. En såkaldt evaluering af den nuværende støtte og ny strategisk retning skulle findes. De 90 dages pause er her i skrivende stund lige udløbet og mange beslutninger og deres konsekvenser kan nu ses, men alt er endnu ikke på plads eller tydeligt for offentligheden.
Globalt set har USA stoppet eller fjernet cirka 83 pct. af deres igangværende eller planlagte støtte – og det er gjort omtrent øjeblikkeligt eller med få dags varsel. Overordnet set skærer USA i bistandshjælpen til Ghana ned med 79 pct., og det ser ud til at betyde en reduktion på i alt 156 millioner dollars i 2025. Det er en voldsom reduktion, ikke mindst i betragtning af, at Ghana jo har regnet med denne støtte i dette års budget. Overordnet set drejer det sig om cirka 3 pct. af det samlede årlige offentlige budget på cirka 4,48 milliarder dollars
Ghanas situation er alvorlig, men der er faktisk en række lande (i alt 47), hvor al bistand fra USA er blevet fjernet, altså en 100 procents reduktion.
USA’s mindre bistand til Ghana har allerede ført til betydelige forstyrrelser bredt i det ghanesiske samfund, men selvfølgelig især hvor deres støtte nu er forsvundet som i sundheds-, landbrugs- og uddannelsessektorerne. Det påvirker nu tusindvis af borgere, især i det nordlige Ghana.
Ghanas regering har udtrykt ”dyb bekymring” over den pludselige nedfrysning af bistand og kaldt det en ”uansvarlig beslutning”. Men der er også røster om at denne situation er en god anledning til at frigøre sig fra udenlandsk bistandshjælp.
Ghanas reaktion har ind til nu været at forsøge at finde en del af den manglende finansiering fra andre steder i budgettet, vedtagelse af en såkaldt 5-årsplan for økonomisk uafhængighed, anmodning til Verdensbank om nødfinansiering til bl.a. sundhedsydelser og gennemforhandling af eksisterende lån, og øget diplomatiske dialog med partnere som afrikanske udviklingspartnere som ECOWAS og African Development Bank, EU og Kina om øget samarbejde.
KONSEKVENSER I NORDGHANA
Meget af USA’s støtte til Ghana har gået til Nordghana. Uden at der er direkte tal på, så er det et temmelig sikkert bud, at konsekvenserne af nedskæringerne – på kort sigt – vil få markante negative konsekvenser for Nordghana. Mange sociale serviceydelser og økonomisk bistand har været båret af støtte fra USA. Mange civilsamfundsorganisationer i Nordghana har gennemført programmer støttet af USAID – i mange tilfælde 100 pct. Mange af disse programmer og aktiviteter er nu blevet lukket, og ansatte er af den grund blevet fyret. Det er sket for Ghana Venskab’s partnerorganisationer. For SfL (School for Life) er deres involvering i det 5-årige SAGES uddannelsesprogram stoppet, da det er blevet lukket ned. For GDCA er det bl.a. det store sociale økonomiske RING2 program, som er blevet lukket ned med en dags varsel. For YEfL betyder nedskæringen, at de netop ikke kom i gang med et stort 5-årigt ungdomsprogram, som ellers var klar til underskrivelse i januar 2025.
Konsekvenserne for vores partnere er endnu værre end nødvendigt, fordi nedskæringen kom uden forvarsel og omtrent med en dags varsel. Der er også aktiviteter, som er gennemført, og hvor vores partnere nu står med en ubetalt regning.
Det er således tydeligt, at USA’s nedskæring i deres bistandshjælp allerede har haft dramatiske konsekvenser Ghana Venskab’s partnere. Men det er også klart, at alle eftervirkninger endnu ikke er kendte.
Ghana Venskab står sammen med vores ghanesiske partnere i denne svære situation og vil bidrage med vores støtte og netværk, som vi altid har gjort.
USAID ER EN KRIMINEL ORGANISATION – SIGER TRUMP
United States Agency for International Development (USAid) blev oprettet i 1961, og 1960´erne blev udråbt som ”udviklingens årti”. Organisationen havde indtil januar i år over 10.000 ansatte, men da Donald Trump blev præsident, kaldte han USAid for en kriminel organisation, som ”ikke stod til at redde”, og en næsten total nedlukning satte ind i løbet af få dage.
BOGANMELDELSE
COSMOS – EN MODERNE BREVROMAN SOM GØR OS KLOGERE
AF INGER ANNEBERG
Cosmos er en ung mand, der samler flasker og forsøger at finde en mening med at være på afveje. Han er kommet til Europa fra Ghana som bådflygtning. Via Italien er han endt i København som flaskesamler for at skrabe penge sammen til et hus til pastor, tante Dora og sin lillesøster i Ghana. En søster som han vier sit liv til at beskytte og drømme om at komme tilbage til, når huset er bygget. Tiden i Italien er et tilbagevendende mareridt i hans erindring, hvor migranterne plukkede tomater og sov op til tyve mænd i små rum på beskidte madrasser, ingen elektricitet, intet rindende vand. Mændene, som håndhævede systemet blev kaldt capo negro, sort chef på italiensk og de høstede det meste af fortjenesten, så for arbejderne var det næsten håbløst at skrabe penge sammen til noget som helst.
AFRIKANSKE MIGRANTER
I KØBENHAVN
Forfatteren Lucia Odoom bruger Cosmos breve til sin søster (som han sender via Whats app) til at forstå hans skæbne. Det er en rystende roman om ulighed, venskab og om forelskelse. Værd at læse alene for at få et indblik i det totalt usikre miljø som de afrikanske migranter i København befinder sig i. Og så er der mødet med kærligheden, som kommer til ham som en velkendt duft af kokos, syntetisk ananas, sheabutter, Dax Vax. Duften gør, at han finder frem til en hårsalon, Lou’s African Style og får instinktivt lyst til at blive hængende og der ser han Elisabeth for første gang. Men mødet med kærligheden adskiller ham også fra ”Kragerne”, den lille gruppe af afrikanske migranter han er blevet en del af. Det liv han har med Elisabeth, kan han ikke dele med dem, tværtimod toner han det ned. Senere misbruges hans baggrund af smarte modefolk, som finder ham smuk og synes at hans ”story” gør en forskel. Cosmos går catwalk i modeugen og tjener ved det. Men som han skriver til pastor og sin søster hjemme i Ghana: ”Det tøj, jeg har på når jeg går op og ned af podiet betyder ikke noget. Det er nyt og uden historie. Men du, pastor, har haft den samme dragt så længe jeg kan huske. Du fik den af din farfar, min oldefar, som fik den af sin far, men stoffet bliver ved med at se nyt ud, uanset hvor mange år der går. Hver gang jeg tager et nyt sæt tøj på til disse shows, føler jeg mig som en ny karakter. Men når jeg tager tøjet af, forsvinder den igen. Når du klæder dig på, pastor, med dine ringe, dine armbånd og dit klæde, bliver du endnu mere den person du er i forvejen”.
Mens vinteren stunder til i København og kulden nærmer sig, noget Cosmos frygter, fordi byen så lukker sig om sig selv, overvejer Cosmos sin fremtid og at fortælle Elisabeth om det han har oplevet, men han er bange for at ødelægge forholdet. Derfor opnår de ikke fortrolighed. Cosmos tror det handler om at han ikke forstår kvinder, men mest af alt handler det nok om at han ikke tør eller kan tale om sit liv, flugten fra Ghana, udnyttelsen i Italien, det barske liv med de andre migranter i København og den konstante frygt for at blive sendt hjem før han har tjent penge nok til sin søster. Og ja, der er humor undervejs men mest af alt er tonen vemodig og Cosmos’ længsel efter det liv han har forladt og forvirring over det liv han skal navigere i København, er hjerteskærende.
VOKSET OP I HILLERØD
Lucia Odooms er født 1987og vokset op i Hillerød. Da Lucia var et år, flyttede hendes far til London, og da hendes mor ikke kunne tage sig af hende, flyttede hun hjem til bedsteforældrene – hendes morfar kom til Danmark fra Ghana i 1960erne. Efter gymnasiet gik hun på Biblioteksskolen og senere på Journalisthøjskolen. Hun har været vært på Det elektriske barometer på P1, og i 2019 havde hun orlov fra sit nuværende job som kulturjournalist og podcastvært på Poptillægget på Politiken for at være folkeprofessor på Johan Borups Højskole i København. På samme tid begyndte hun den fem år lange skriveproces, der i 2024 blev til debutromanen ”Cosmos”.
DRYPVANDING GIVER STOR HØST
AF IB SALOMON
GO ADAPT! KALDES DET KLIMATILPASNINGSPROJEKT, SOM GHANA VENSKAB DRIVER SAMMEN MED DE GHANESISKE PARTNERE CLIP OG YEFL. DET HANDLER BL.A. OM AT KUNSTVANDE UDVALGTE AREALER, OG RESULTATERNE ER SÆRDELES GODE, FORTÆLLER FINN PLAUBORG, SENIORFORSKER OG MEDLEM AF GHANA VENSKABS KLIMAUDVALG.
Regntiden varer normalt omkring fire måneder i det nordlige Ghana, og i den periode falder der omkring 800
mm regn. I regntiden dyrkes der afgrøder, f.eks. majs, der tåler den heftige tropiske regn, men betingelserne for dyrkning af afgrøder i regntiden er ændret, idet klimaændringerne har medført, at regntiden ofte kommer senere end ventet. Efter regntiden følger en tørkeperiode på syv-otte måneder, og i den kan man normalt ikke dyrke noget uden at vande.
Derfor har Ghana Venskab i 2023 sat gang i et omfattende klimatilpasningsprojekt sammen med de ghanesiske partnere CLIP og YEFL - “Changing Lives in Innovative Partnerships” og “Youth Empowerment for Life”. Projektet er døbt Go Adapt!, og det inkluderer blandt andet forsøg med drypvanding, den form for kunstvanding, hvor en særlig dryp-tape fører vand helt frem til hver enkelt plante. Teknikken afprøves på et par hektar, altså på relativt beskedne arealer i Dabogshei og Tampion nær Tamale i Nordghana og resultaterne er indtil videre meget opmuntrende.
Seniorforsker Finn Plauborg fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet i Foulum har tidligere været involveret i en del Danida-finansierede vandingsprojekter i Ghana. “Så det har været naturligt for mig at blive medlem af Ghana Venskabs klimaudvalg og involvere mig i dette projekt”, fortæller han. At finde så meget grundvand, at der kan trækkes på det gennem hele tørtiden, er noget af en udfordring i Nordghana, og da Go Adapt! gik i gang med at bore, viste det sig da også, at to boringer gav alt for lidt vand.
10 KUBIKMETER I TIMEN
“Men vi fik etableret to andre boringer, og vi har desuden inddraget en gammel drikkevandsboring, hvor pumpen bare var gået i stykker”, forklarer Finn Plauborg. En test af boringerne viser, at de kan levere op til 10 kubikmeter i timen. Pumperne er fra Grundfos i Bjerringbro, for der er brug for stabile pumper af høj kvalitet - og dem leverer Grundfos, viser Finn Plauborgs erfaringer. “Når man kender pumpernes kapacitet, kan man regne baglæns og finde ud af, hvor stort et areal, der kan vandes, og via tynde rør af plast og dryp-tape ledes der vand ud til planterne, som står med 30 centimeter imellem sig og med en rækkeafstand på en meter. Mellem rækkerne vandes der ikke - det ville jo være spild”.
“Den gødning, planterne skal bruge, er lagt ud med håndkraft, og drypvandingen skal gøre et område på 10-15 cm vådt, så gødningen bliver opløst”. Metoden har vist sig særdeles velegnet til dyrkning af grøntsager som okra, grøn peber og tomat. “Og markerne producerer rigtig meget, så det er livsbekræftende at se billederne fra projektet”, siger Finn Plauborg. At kunne dyrke grøntsager i tørtiden har desuden den fordel, at priserne er høje, så drypvandingen sikrer også gode indtægter.
Uforudsigeligheden af regntiden gør det endnu sværere at drive landbrug i Nordghana, og Finn Plauborg håber derfor på et efterfølgende forskningsprojekt, som skal gøre landbruget bedre til at forudse, hvornår regntiden kommer - måske ved hjælp af vejrradarer. Men foreløbig kan han med glæde konstatere, at drypvandingen virker og at projektet dermed ser ud til at komme i mål.
Læs mere om projektet på www.yeflghana.org/goadapt
SMÅLANDBRUG SKAL STYRKES
Go Adapt! blev sat i gang i juli 2023, og projektet løber til og med i år. Det overordnede mål er at styrke smålandbrug i Nordghana, så landbrugene bliver bedre til at modstå klimaforandringerne. I projektet arbejdes der blandt andet med klimasmarte løsninger som fx drypvanding, men der indgår også et omfattende informationsarbejde, herunder uddannelse af en række unge, der skal fungere som “climate reporters” ude i lokalsamfundene. Go Adapt! handler desuden om at dokumentere klimaforandringerne.
Grafisk afbildning af nedbøren år for år i Tamale-området. Mængden af nedbør er svagt faldenden.
Go Adapt! repræsentanter fra de to partnere, CLIP og Ghana Venskab.
REJSEBREV
NÅR KLIMAFORANDRINGERNE SKUBBER TIL MIGRATION
AF Emilie Ravn-Hansen
EMILIE RAVN-HANSEN ER
ANTROPOLOGISTUDERENDE PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET. EN UOPFORDRET ANSØGNING SENDTE
HENDE TIL GHANA VENSKAB, OG DET FØRTE HENDE I EFTERÅRET 2024 TIL
GHANA PÅ FELTARBEJDE I PROJEKTET
GO ADAPT! HOS YEFL I TAMALE I FORBINDELSE MED SIT SPECIALE.
Hun sendte i december dette rejsebrev, som Ghana Håndslag siden har fulgt op på:
Der er grønt så langt øjet rækker, småbøndernes marker prydes med majs, farverige chilier og tomater. Børnene spiller fodbold på grønne græsplæner efter skole mens køer, geder og får græsser omkring dem. Om aftenen - næsten altid på slaget 18 - står det ned i stænger, og gør det umuligt for mig at se min egen hånd, når jeg strækker armen frem. Udover den voldsomme lyd af regn mod metaltagene, er der stille. Alles planer er sat på pause. Folk har søgt ly. Sådan oplevede jeg min første tid i Tamale i starten af september. Jeg ankom næsten samtidig med årets regnsæson, som havde været alt for længe ventet og allerede medført mange store tab for de lokale. Nu, som jeg skriver dette rejsebrev, er vi netop gået ind i Harmattan-sæsonen. Her er varmt og meget tørt. Blæsten suser og kaster støvet om sig. Det hvide tøj er lagt på hylderne. Det har ikke regnet i en måned nu, og Tamale fremstår som en anden by, end den jeg ankom til i september. Regnsæsonen var ikke blot “forsinket”, den var også kortere end forventet. Og det har sine konsekvenser - konsekvenser som tager mange former, og nogle er mere indirekte end andre.
Tilstanden er for mange allerede kritisk, men forventes kun at forværres. Mange ved ikke, hvordan de skal klare sig igennem tørken, som vil hærge frem til næste års regnsæson. Landmændene er afhængige af vandet, for at kunne holde deres afgrøder, som de lever af at sælge.
De vil være nødsaget til at tage deres børn ud af skolen, da de ikke har råd til at betale school- og exam fees, men også fordi, at forældrene har brug for, at deres børn hjælper dem med at tjene penge på alternative måder.
UDE I DE SMÅ LANDSBYER
Ser jeg på den nuværende situation i det nordlige Ghana fra mit ‘faglige perspektiv’, kunne min timing næsten ikke være bedre. Jeg er i Tamale for at blive klogere på klimarelateret migration blandt unge i det nordlige Ghana samt hvad de unge mener, at organisationer som Ghana Venskab og deres lokale partnerorganisationer kan gøre. Jeg har derfor tilbragt størstedelen af min tid i YEFL Ghana og med de ansatte på GoAdapt!-projektet. Jeg har været ude i små landsbyer omkring Tamale og lært om livet og udfordringerne, fortalt og vist af de unge selv. De har delt deres oplevelser med migration til de større byer sydpå, hvor de har arbejdet under frygtelige kår, blot for at kunne sende en lille skilling hjem til familien. De har budt mig indenfor i deres hjem, introduceret mig for deres familier og vist mig deres marker og levebrød. Ligeledes har jeg været med ”bag om”, og fået indsigt i, hvordan YEFL Ghana og GoAdapt!-projektet engagerer og empower unge mennesker, lærer dem om klimaforandringerne og dets konsekvenser samt nye innovative metoder, som kan hjælpe dem med at tilpasse deres landbrug til de ekstreme klimaforandringer. Mit feltarbejde er ved at være ovre, og jeg skal hjem til kolde København, hvor jeg skal bearbejde det materiale jeg har indsamlet og få stablet min specialerapport på benene. Men der er stadig en masse at blive klogere på, da der er behov for løsninger, der er tilpasset lokalsamfundenes behov. Løsninger, der desværre ikke blev en del af fokuset på COP29.
VENDTE TILBAGE I JANUAR
Så vidt rejsebrevet fra Emilie Ravn-Hansen. Ghana Håndslag har efterfølgende talt med hende, og hun fortæller, at det var meget svært for hende at tage afsked med Tamale, hvor hun lærte så meget om livet som ung i Ghana og de tanker, de unge gør sig, når de overvejer migration.
“Så selv om mit speciale-feltarbejde officielt var ovre, valgte jeg at vende tilbage i januar på noget, der halvvejs var feltarbejde og halvvejs ferie. Og nu var det langt værre tørke, så jeg oplevede også, hvor pressede folk var – at deres madbeholdninger var helt i bund”, fortæller Emilie. Hun er nu i gang med sit speciale, der kommer til at hedde “Hope in an ever-changing climate” og med undertitlen “Climate change and youth migration in Northern Ghana”. Udover specialet skriver hun også en rapport til YEFL og Ghana Venskab om den klimarelaterede migration, hun har beskrevet.
“Jeg fik beskrevet flere mønstre - Accra er fortsat den mest populære destination, når unge forlader Nordghana, men Kumasi trækker også, og overraskende mange er i gang med at planlægge at emigrere. Men jeg fandt også ud af, at for unge nordghanesere, der bor på landet, er det Tamale, de søger til, og det er en nyere udvikling.”
I godt selskab – Emilies base var YEFL-kontoret her i Tamale.
Emilie Ravn-Hansen på markbesøg – tørtiden er sat ind.
GIRLS CAMP I
SAMTLIGE DISTRIKTER
TRO PÅ EGNE EVNER
SIDSTE
ÅR BLEV DER AFHOLDT 5
PIGECAMPS I NORDGHANA.
I ÅR HOLDES DER GIRLS CAMP FOR PIGER I ALDEREN 10-14 ÅR
I ALLE DE 10 DISTRIKTER, HVOR SCHOOL FOR LIFE OPERERER
Sidste års lejre for piger i alderen 10-14 år var en stor succes. Lejrene er for unge piger, som behøver ekstra støtte for at fastholde uddannelse og for at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres familier, og sidste år deltog 500 piger i lejrene, der i år gentages, denne gang endda i samtlige de 10 distrikter i Nordghana, hvor School for Life opererer.
Lejrene er blevet mulige takket være fondsstøtte - i år også fra Røslerfonden, en nystiftet fond, som støtter med 25.000 kr. Lejrene holdes på distriktsniveau, så pigerne ikke skal rejse så langt, både af praktiske grunde og af sikkerhedsmæssige grunde.
Pigecamps bliver betragtet som en investering i pigernes liv, men også som en katalysator for større ligestilling og udvikling ude i lokalsamfundene.
Erfaringerne fra 2024 viste, at de fem pigecamps skabte et trygt rum, hvor pigerne kunne dele erfaringer og få indsigt i uddannelsesmuligheder, rettigheder og sundhed. Det viste sig blandt andet, at mange piger drømmer om en fremtid indenfor fag, der traditionelt har været domineret af mænd, så som læge, ingeniør og landmand.
Kvinder fra nærområdet deltog som mentorer. Blandt dem var lærere og sundhedsarbejdere, som delte erfaringer med at overvinde udfordringer - det være sig tidlige ægteskaber eller kønsdiskrimination. Formålet var at inspirere pigerne til at tro på egne evner, sætte grænser og samtidig give dem mod på at engagere sig hjemme i deres lokalsamfund. Undervejs var der både debatkonkurrencer, quizzer og rollespil - plus tid til leg. Et af de rollespil, der blev opført, handlede om børnearbejde, og det gjorde stort indtryk på både deltagerne selv om det voksne publikum fra lokalsamfundet.
På de fem pigecamps sørgede lokale sundhedsarbejdere også for, at emner som krop og seksuel sundhed også blev taget op - herunder hygiejne i forbindelse med menstruation og teenage-graviditeter. Dermed blev der også taget hul på de tabuer, der stadig er en realitet i Nordghana.
De mange Girl Camps udspringer af de klubber for 10-14 årige piger, som Ghana Venskab og School for Life i 2021 etablerede med hjælp fra lokale lærere og kvindelige rollemodeller.
SLAVERIET TRÆKKER STADIG SPOR
AF IB SALOMON
FORSKERE FRA GHANA OG DANMARK
ARBEJDER SAMMEN OM PROJEKTET
”AUTHORING SLAVERY”. EN AF DEM ER POSTDOC ANNE GREEN MUNK FRA AARHUS UNIVERSITET. HUN ER DESUDEN FORFATTER OG
PÅ VEJ
MED EN ROMAN, DER TRÆKKER TRÅDE TIL HENDES FØRSTE MØDE MED GHANA SOM 13-ÅRIG. ET MØDE, DER I DEN GRAD HAR PRÆGET HENDE.
Hvordan har slavetiden og den transatlantiske handel med slaver sat sig spor – i såvel litteratur som i danse og mundtlige overleveringer? Det satte en gruppe forskere fra Ghana og Danmark sig for at undersøge i et projekt, der fik navnet Authoring Slavery. Projektet blev påbegyndt i juni 2021 og var oprindelig planlagt til at slutte i maj sidste år, men det blev forlænget med et år, så det først afsluttes i dette forår.
En af forskerne er postdoc og digter Anne Green Munk, der har en ph.d. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Hun fortæller, at langt fra al viden om slavetiden findes på skrift i Ghana, så her må man lede efter spor andre steder. ”Og det har lektor Emmanuel Saboro fra University of Cape Coast blandt andet gjort ved at indsamle og analysere sange og danse og ved at indsamle de mundtlige fortællinger, som er ved at forsvinde”, forklarer Anne Green Munk.
I mange ghanesiske folkeeventyr optræder der desuden ”snydepelse”, hvor nogle narrer andre, og ofte kan de tolkes som slavegjorte, der forsøger at narre deres slaveejere, mener en af forskerne, Helen Yitah, professor på Legon University of Ghana.
Gennem samarbejde og gennem fælles konferencer prøver forskerne at fortælle historien, både som den ser ud i ghanesisk og i dansk perspektiv, men de prøver også at relatere historien til oplysninger fra de dansk-vestindiske øer, som jo var målet for en meget stor del af de slaver, som de danske slaveejere opkøbte.
Nogen nem opgave er det ikke at sammenstykke de slavegjortes historie – man ”forsøger at sammensy en forrevet historie”, som Anne Green Munk udtrykker
det. Nogle år før projektet startede, fandt hun faktisk ud af, at der i hendes egen familie er spor, der rækker tilbage til sukkerplantagerne på de dansk-vestindiske øer. Som et meget konkret resultat af det dansk-ghanesiske samarbejde traf hun undervejs den prisbelønnede ghanesiske forfatter Gabriel Awuah Mainoo, og sammen har de to skrevet bogen ”Hvor end havet skyller dig op” (som vi omtalte i Ghana Håndslag 2-24).
EN FRUGTBAR PROCES
At lade ghanesiske og danske forskere og digtere skabe viden sammen har været en meget frugtbar proces, fortæller Anne Green Munk. ”Vi må blandt andet anerkende, at vi har en fælles fortid, Ghana og Danmark, og at der ud af den fortid er grundlagt forbindelser, der rækker frem til i dag”.
I Ghana er handlen med de slavegjorte stadig præget af fortrængninger, men også af skam og skyld, og paradoksalt nok kunne forskeren Emmanuel Saboro berette, at det i dag er mere skamfuldt at nedstamme fra slavegjorte end fra slaveejere. Blandt unge intellektuelle i Ghana er der en stor politisk indignation over den dansk-ghanesiske handel med mennesker, at den overhovedet har fundet sted, og de unge ser klare forbindelse til den racisme, de møder i dag, oplyser Anne Green Munk.
At nogle i Ghana ønsker at fortrænge slavetiden oplevede Anne Green Munk blandt andet i forbindelse med en konference på Cape Coast University. I forbindelse med konferencen blev forskerne inviteret på en høflighedsvisit hos rektoren for universitetet, som helst kun så slaveforterne langs kysten som turistattraktioner, for ”nu må vi jo se fremad”, som han sagde.
MANGE SLAVER KOM FRA NORDGHANA
Danmark transporterede fra ca. 1660 og frem til begyndelsen af 1800-tallet omkring 110.000 afrikanere over Atlanten, langt de fleste til de dansk-vestindiske øer, hvor de slavegjorte udgjorde arbejdskraften i sukkerplantagerne. En meget stor del af de slavegjorte kom fra det nordlige og tyndt befolkede Ghana, hvor især unge mænd og kvinder blev jagtet af slavejægere og sendt sydpå til de danske slaveforter.
TRE MÅNEDER I GHANA
GJORDE
DYBT INDTRYK
Anne Green Munk har ud over sin forskerkarriere altid vidst, at hun ville blive forfatter, og sammen med den prisvindende ghanesiske forfatter Gabriel Awuah Mainoo skrev hun som nævnt bogen ”Hvor end havet skyller dig op” for et par år siden. Hendes næste bog er nu på vej, og den kommer til at hedde Skylight. ”Jeg regner med, at den udkommer næste år. Det bliver en selvbiografisk bog, sandsynligvis med dele, som bygger på min tid i Ghana”, siger Anne Green Munk. Hendes far var som ingeniør med til at udvikle det store dæmningsbyggeri ved Voltafloden, og han arbejdede derfor i Ghana i et halvt år, hvor han var med til at uddanne ghanesiske ingeniører i at vedligeholde dæmningen.
”Et klassisk eksempel på dansk ulandshjælp på det tidspunkt – hjælp til selvhjælp, som Anne Green Munk bemærker. I tre måneder besøgte familien ham, og de tre måneder i Ghana gjorde dybt indtryk på den dengang 13-årige Anne. Faktisk kom opholdet i Ghana i høj grad til at forme hendes tilværelse og forskning,
”Det var mit første møde med Afrika. Jeg er vokset op i en dansk middelklassefamilie, men i Ghana havde vi både stuepige og chauffør, og vi boede i et hus med tunge engelske møbler. Jeg fik en fornemmelse af en langt større verden, men det var samtidig en underlig fornemmelse – uden helt at kunne sætte ord på det, følte jeg, at vi blev anvist en plads som et herrefolk – jeg kunne ane de postkoloniale strukturer, men jeg følte samtidig, at det var ghaneserne der viste os til rette”.
Meget undrede i det hele taget den 13-årige Anne. Ghanas præsident boede dengang i det gamle danske slavefort i Accra, Christiansborg, og hvordan en præsident kunne bo i et slavefort havde hun svært ved at forstå.
”Men jeg tror ikke, jeg vendte oplevelserne af noget dystert og voldeligt med nogle, heller ikke mine forældre, og da jeg kom hjem, havde jeg ikke rigtigt nogle at dele indtrykkene med, men jeg kan huske en stærk følelse af noget med magt og hierarki – og at jeg allerede dengang tit havde undret mig over racisme i Danmark”.
”Jeg fortalte om Ghana i skolen, men ikke om følelsen af at have set Europas bagside og være begyndt at ane en forklaring på racisme og andre former for ulighed.”
I dag udtrykker Anne Green Munk det på den måde, at rejsen til Ghana ”åbnede et langt større reflektionsrum” for hende, og da hun i forbindelse med forskningsprojektet
Authoring Slavery genlæste sine dagbøger og rejsebreve fra de tre måneder i Ghana, kunne hun se, hvor formativt opholdet faktisk havde været – og at der var en klar linje til bogen, hun skrev sammen med Gabriel Mainoo og de foredrag, hun holder i dag.
Projektet Authoring Slavery er ledet af lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, Mads Anders Baggesgaard, der desuden har skrevet efterordet til bogen ”Hvor end havet skyller dig op”’
Anne Green Munk som 13-årig – i Ghana og i gang med rejsedagbog.
Foto: Birgit Myrup Munk
Medlemmer af forskergruppen samlet på Legon University of Ghana. Fra venstre: Mads Anders Baggesgård, Anne Green Munk, Kofi Anyidaho, Lotte Pelckmann, Helen Yitah.
Anne Green Munk sammen med den ghanesiske forfatter Gabriel Awuah Mainoo på sidste års festival for afrikansk litteratur.
MERE FOKUS PÅ LOKALE LØSNINGER
AF IB SALOMON
LOKALT FORANKREDE INITIATIVER
KAN MODVIRKE STIGENDE
TEMPERATUR OG OVERSVØMMELSER, VISER FORSKNING
I BL.A. TAMALE
Små løsninger kan sagtens være gode løsninger, og ofte har de lokale beboere selv ideer til at mildne virkningen af den globale opvarmning og voldsomme oversvømmelser, konkluderer en række forskere, der bl.a. har foretaget feltstudier i Tamale.
En af forskerne er Morten Nielsen, forskningsprofessor og leder af Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller, og i en kronik i dagbladet
Information har han videregivet nogle af erfaringerne fra opholdet i Tamale, hvor han arbejdede sammen med et internationalt hold af klimaforskere samt med lokale borgere.
Den globale opvarmning er hård ved Ghana.
I Tamale stiger temperaturen mere end det globale gennemsnit, ligesom der jævnligt forekommer skybrud, der fører til omfattende oversvømmelser.
Temperaturer måles normalt ved officielle målestationer, fx ved lufthavne, men i hverdagen er det jo temperaturen i husene og byens gader, folk mærker, og derfor fik forskerne bl.a. lov til at opsætte små varmesensorer i 131 hjem i fire forskellige bydele i Tamale – og de viste endnu højere temperaturer end de officielle målinger – faktisk op til 10 grader højere. Ofte var temperaturen indendøre over 40 grader i dagtimerne og omkring 30 grader om natten. Også i en række sundhedsklinikker blev der målt meget høje temperaturer.
Noget af den ekstra varme skyldes selve byen –fænomenet kaldes ”urban heat island”, men noget skyldes også byggestilen. Huse med stråtag viste sig fx at være køligere end huse med metaltag, ligesom der var lidt køligere i huse med højt til loftet. Også de nære omgivelser spiller ind – træer i nærheden af husene sænker temperaturen indenfor.
”Under vores arbejde stødte vi ofte på lokale designløsninger, der utilsigtet forværrede problemet, hvor arkitekturens statusværdi overskyggede behovet for funktionalitet. Alligevel fandt vi også løsninger med stort potentiale”, skriver Morten Nielsen i kronikken.
For eksempel opdagede forskerne, at lokale skræddere, der havde ruller af stof liggende på bjælker under taget på den måde havde etableret en simpel, men effektiv barriere mod varmeoverførslen fra bliktaget til rummet nedenunder.
Også når det kommer til oversvømmelser kan enkle løsninger ofte gøre en forskel. Oversvømmelserne optræder typisk hvert eller hvert andet år, og i Tamale kan der i ekstreme tilfælde stå op til to meter vand i lavtliggende områder. Sammen med vandet følger en række problemer: Strømmen forsvinder, vandforsyningen svigter og ejendele går tabt – hvortil kommer al den tid og energi, der efterfølgende skal bruges til oprydning og reparation.
Noget af det, der kan mildne oversvømmelserne, er at sørge for mere frit løb for vandet, og derfor er både myndigheder og lokale beboere gået sammen i kampagner, der skal sikre oprydning i de render og vandløb, der er så fyldt med plast og andet affald, at vandet ikke kan komme væk, når der først går løs.
Tilstoppede kloakker og render fyldt med affald er med til at forværre oversvømmelser – og derfor føres der kampagner for at forebygge at de blokeres.
STUDIEREJSE SKABTE FOKUS PÅ NORDGHANA
AF IB SALOMON
NOVEMBER DELTOG 16 DANSKE
JOURNALISTSTUDERENDE I EN STUDIETUR TIL NORDGHANA –REJSEN BLEV KALDT “AFRICA IS NOT A COUNTRY”, OG DEN HAR FØRT TIL
MANGE TV-INDSLAG OG ARTIKLER I DAGBLADE, FAGBLADE OG NETMEDIER. TUREN VAR LEDET AF THOMAS RAVNPEDERSEN, I DAG DIREKTØR FOR VERDENS BEDSTE NYHEDER, MEN TIDLIGERE FORMAND FOR GHANA VENSKAB I MANGE ÅR.
Med færgen over Volta-floden
Normalt hører vi ikke meget til hverken Afrika eller Ghana i danske medier. Og Nordghana da slet ikke. Men tag 16 unge journaliststuderende med på en studietur til Tamale og Dalun, så kommer der i den grad mediefokus på Nordghana. Studieturen fandt sted i november, og den var støttet af Globus-puljen og tilrettelagt af Verdens Bedste Nyheder, hvor Thomas Ravn-Pedersen i dag er direktør. Og han kender om nogen området, for som 21-årig var han i 1984 udsendt af Ghana Venskabsgrupperne (som vi hed dengang) som foreningens første ulandsfrivillige, og han tilbragte dengang et år i Dalun. Senere blev han formand for Ghana Venskab og var det i samfulde 21 år.
Med på studieturen var også Sophie Rytter Skjoldager, chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder, og både hun, Thomas og de studerende opdagede hurtigt, at studieturen, som blev kaldt ”Africa is not a country”, også vakte opsigt i Ghana. De danske studerende havde således flere medieoptrædender undervejs i ghanesiske medier – de blev interviewet om studieturen hos det største private medie i Ghana, nemlig tv-stationen Joy FM i Ghanas svar på ”Go’Morgen Ghana”, ligesom deres besøg blev dækket live i lokalradioen Radio Simli i det nordlige Ghana. Holdet besøgte også den danske ambassade i Accra, og i den mere kuriøse ende brugte Restaurant Luxury i Tamale Journalistholdet som reklamesøjle for restauranten på sin Facebook-side.
OPLÆG PÅ DANSKE UDDANNELSER
Også efterfølgende har studieturen sat spor hjemme i Danmark, hvor studerende flere gange har været ude at holde oplæg. Fx var to studerende i marts på Vallekilde Højskole. ”Ghana – en øjenåbner og faglig rejse for livet”, kaldte de oplægget. På en festival i april på DMJX (Journalistuddannelsen i Aarhus) blev der holdt oplæg for et blandet hold med ca. 40 studerende. Ligeledes i april blev der holdt oplæg og workshops på Kolding Gymnasium for ca. 100 gymnasieelever.
På besøg hos høvdingen i Dalun
MANGE ARTIKLER I REGIONALE MEDIER
Verdens Bedste Nyheder har aftaler med 19 regionale dagblade i Danmark, og alene i disse dagblade er der bragt stribevis af artikler baseret på interviews og oplevelser på studieturen. En del af artiklerne handler om projekter, som Ghana Venskab og vores ghanesiske samarbejdspartnere er direkte involveret i. Fx bragte Fagbladet Folkeskolen en grundig artikel om bl.a. School for Life, skrevet af Maria Becher Trier, der i øvrigt siden studierejsen er blevet valgt som ny næstformand i Dansk Journalistforbund.
CITATER FRA EVALUERINGEN
Ghana Håndslag har fået lov at bringe udvalgte citater fra nogle af de 16 danske journaliststuderende, som besøgte Ghana. Citaterne er fra den efterfølgende evaluering:
”Det var vildt spændende at høre om Ghana ud fra en dansk kontekst og hvordan vi egentlig “opererer” i Ghana. Jeg har aldrig helt vidst, hvad en ambassade egentlig gør udover at udstede visum og udøve diplomati, så det var rart at få nogle ord og scenarier på, hvad de ellers gør som at træne ghanesiske soldater op i forhold til at håndtere pirater og hjælpe dem på techmarkedet.”
”Det var inspirerende at tale med dem fra UNFPA og høre om deres vigtige arbejde med bl.a. at fremme kvinders rettigheder i Ghana. De havde mange interessante pointer og en bred viden. De var meget åbne og nysgerrige.”
”Mødet med unge fra UNFPA var også et højdepunkt for mig. Arrangementet gav mig et indblik i hvilke emner der er vigtige for unge i Ghana, og jeg fik mulighed for at stille spørgsmål, og få kontakt til kilder, relevante for min artikel.”
”Studieturen til Ghana har klart styrket min interesse for det globale syd og de nuancer det byder på. Jeg synes, at de danske medier skaber et unuanceret og skævvredet billede af især Afrika. Efter studieturen har jeg kunne aflive en masse stereotypiske fordomme, som jeg selv har haft om Ghana. Jeg håber, at jeg i mit arbejde som journalist kan være med til at bryde med nogen af disse fordomme hos danskerne. Turen har også vist mig, at der er mange muligheder og mange (unge) kræfter i Ghana, der kæmper for en bedre fremtid for alle.”
”Jeg føler virkelig jeg har fået god indsigt i Ghana og er bare blevet klogere generelt. Journalistik ved jeg nu, at jeg fremadrettet vil have fokus på, hvordan jeg rapporterer og skriver nuanceret om Afrika (blandt andet).”
”Det var første gang, at jeg besøgte det afrikanske kontinent, så jeg var virkelig spændt på turen. Og det ghanesiske folk kom virkelig ind under huden på mig. Jeg syntes, det var virkelig inspirerende at mærke, hvor mange mennesker (særligt unge), der brænder for at gøre en forskel for deres land og by. Min interesse for Ghana og Afrika i det hele taget blev i den grad vakt - også fordi, at Youth Hub Africa og YEFL var meget dedikerede og inspirerende at snakke med.”
”Det har været meget øjenåbnende at mærke et lokalsamfund i Ghana så tæt på. På den måde har det styrket mit engagement for også at rapportere historier derfra. I og med studieturen har haft fokus på de konstruktive historier, har det også højnet min interesse for konstruktiv journalistik om u-lande som Ghana.”
BESØG HOS HØVDINGEN
Også et besøg hos høvdingen i Dalun blev det til – og det gjorde indtryk:
”Det var rejsens største oplevelse. Det var meget anderledes traditionelt, da vi kom ind, og han sad hævet med undersåtter, og vi skulle modtage en kolanød som ritual. Det kunne let lede til, at man tænkte, at de holdt fast i gamle forstokkede tanker, men det viste sig alt andet. Høvdingen havde studeret jura på Oxford og talte om vigtigheden af presse- og religionsfrihed på trods af, at høvdingeposter ikke er det, vi forbinder med demokrati. Oplevelsen gav mig en mere nuanceret forståelse af andre kulturer og brød med mine fordomme. Jeg syntes, det var smukt, hvordan gamle og nye tanker kunne sameksistere på én gang. En jurauddannet med globalt udsyn kunne være høvding i en meget traditionel landsby.”
LINKS TIL ET UDVALG AF RESULTATERNE AF STUDIEREJSEN:
Go’Morgen Ghana: www.facebook.com/JoyNewsOnTV/ videos/533890392736519
Fagbladet Folkeskolen: https://issuu.com/folkeskolen/docs/fs01-2025
Videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/droner-flyver-medblod-og-medicin-og-redder-mange-liv/
Verdens Bedste Nyheder + 19 regionale dagblade: https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/kvinderneskal-tage-mere-magt-i-ghana-med-baade-pisk-og-gulerod/ https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/lyder-80-eleveri-klassen-frygteligt-for-gifty-er-det-tegn-paa-fremskridt/ https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/slut-medsygdomme-og-skadedyr-ai-hjaelper-landmaend-i-ghana/ https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/i-ghanakaemper-ildsjaele-for-at-aeldre-bliver-husket/
Besøg på GDCA kontoret
GHANA FOOD MOVEMENT
Ghana Food Movement er en ghanesisk organisation der arbejder med bæredygtige fødevarer og innovativ landbrugsproduktion. Medlemmerne består af landmænd, kokke, forskere, ernæringseksperter, iværksættere og mere, der alle fremhæver potentialet i ghanesisk mad og fødevarer.
De arbejder samlet med en bred vifte af innovative moderne løsninger for at gøre Ghanas fødevaresystem fremtidssikret - gennem eks. vis events, kampagner og projekter omhandlende gastronomy, biodiversitet, ungdomsjobs og -uddannelse, næring og fødevaresikkerhed.
Følg dem her:
www.ghanafoodmovement.com www.instagram.com/ ghanafoodmovement www.youtube.com/@ ghanafoodmovement8439
HØJSKOLEMAD PÅ GHANESISK
AF IB SALOMON
ELEVER PÅ SILKEBORG HØJSKOLE FIK
BESØG AF TO MEDLEMMER AF GHANA
FOOD MOVEMENT - OG SÅ BLEV HOLDETS
ELEVER ELLERS SAT I SVING. EFTER KNAP
TRE TIMER KUNNE DE SERVERE JOLLOF MED RIS OG RISTEDE GRØNTSAGER
- MAD MED EN KLAR SMAG AF GHANA.
Madlavning er intensivt arbejde - kokken Abiro Wisdom havde nogle travle timer på Silkeborg Højskole.
“Jeg er så spændt”, siger en af eleverne på Silkeborg Højskole. Han har meldt sig til skolens undervisning i plantebaseret mad, og mandag 19. maj var der også god grund til spænding, for holdet havde besøg af to repræsentanter fra Ghana Food Movement, en fremadstormende NGO, der vil lære både ghaneserne og omverdenen at værdsætte lokale råvarer og på alle måder styrke den ghanesiske madkultur.
Abdallah Ehow Smith og kokken Abiro Wisdom har rejst i flere lande, og de køber altid lokale råvarer, fortæller de. Så der ligger masser af danske råvarer klar - men med ghanesisk islæt. Fra Ghana har de primært medbragt krydderier. Plus bananblade.
Efter en kort introduktion om Ghana og landets nye fødevarebevægelse går holdets 12 elever i gang med at følge opskriften og Abiro Wisdoms instruktioner. Der skal mixes dej, hvor bønnerne er hovedingrediensen, og dejen skal så svøbes i bananblade og dampes i en gryde. Det går fint - der er klapsalver til de elever, der klarer den uvante opgave. Skal vi ikke have noget musik? spørger en elev. Og jo, det har holdets lærer, Simon Nielsen, også tænkt på, så en playliste med Ghana highlights sørger for musik til det intensive arbejde med at følge opskriften.
Undervejs opstår der lidt usikkerhed om mængden af en af ingredienserne. Vi danskere kan godt lide eksakte mål, og kokken Abiro Wisdom ved, at det kan være svært for os med den afrikanske “cooking by the heart”, som han kalder det - men da en elev spørger, hvor meget vand, hun skal tilsætte, kan han alligevel ikke dy sig for at svare “enough”. Ikke desto mindre lykkes det hele: Fadene med grøntsager kommer i ovnen, gryderne bliver fyldt med krydret ris og dejen fra bananbladene bliver pakket ud og skåret i tern, som sættes på sticks. Abiro Wisdom styrer med fast hånd slagets gang, og han understreger flere gange, at der skal holdes orden, selv om madlavningen skaber meget rod på bordene.
“Safety table - safety food”, “clean up, clean up”, lyder det gang på gang fra ham.
Som sidste fase skal jollof’en på sticks flamberes, så overfladen bliver sprød. Også det lykkes, og efter knap tre timer er holdet klar til at anrette det plantebaserede ghanesiske måltid, og da dagen byder på det flotteste forårsvejr, bliver der hele båret ud og måltidet serveret på et langbord - og smagen af Ghana bliver vel modtaget.
Færdigt arbejde! Jollof med ris og ristede grøntsager.Vejret var perfekt, så det ghanesiske måltid blev serveret i det fri.
Kokken Abiro Wisdom i gang med at instruere en højskoleelev - Abdallah Smith filmer arbejdet.
Ghana Venskab
Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.
GHANA VENSKAB (GV)
SEKRETARIAT
Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52
Mail: gv@ghanavenskab.dk
MEDLEMSKAB
200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.
Ghana Venskab har brug for alle dets medlemmer og gerne flere endnu!
Medlemskab er vigtig for Ghana Venskab som en medlemsbaseret forening. Det sikrer bl.a. folkelig forankring, legitimitet, god ledelse og økonomisk stabilitet.
Et konkret eksempel er, at pengedonationer og gaver kun er fradragsberettigede, hvis Ghana Venskab har minimum 300 medlemmer. Det har vi også i år. Men efter flere år med cirka 350 medlemmer er vi nede på 323 medlemmer.
Derfor: Meld dig, et familiemedlem eller en ven ind i Ghana Venskab. Det koster kun 200 kr. eller 100 kr. for en studerende. Indmeldelse sker lettest via www.ghanavenskab.dk/vær-med eller skriv til os på gv@ghanavenskab.dk
GHANA HÅNDSLAG
Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.
REDAKTION
Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.
Layout: Dahl Grafisk Design
Tryk: Grafisk Forum
Forsidefoto: Ernest Sackitey
Oplag: 450 eksemplarer
