Ghana Venskab udvalgsberetninger GF 2025

Page 1


UDVALGENE BERETTER

OPLYSNINGS UDVALGET

MEDLEMMER:

Jim Højberg, Pia Asvig Iversen, Poul Kattler og Lone Schrøder. Kontaktperson i sekretariatet: Mette Brandt

ÅRET DER GIK

Ekstern kommunikation

GV har mange kanaler til ekstern kommunikation:

GV har pt. 1.495 følgere på Facebook. Det er en lille stigning fra sidste år. Som tidligere er opslag i forbindelse med studiebesøg i Ghana populære, således var et opslag d. 4.3. set på 2.065 skærme. Af disse var der dog kun tre, der valgte at dele. Et opslag om GV’s engagement i Pre COP - som vel hører til den “klassiske kommunikation” (slået op 14.3.) blev set af 242 personer. Det var en smagsprøve på en artikel på hjemmesiden, hvor vi gerne ville have mange ind og læse den lidt større sammenhæng. Det fremgår at kun 12 af brugerne på Facebook klikkede videre og så artiklen.

GV’s facebookbrugere opfører sig næppe så meget anderledes end andre på Facebook. Brugerne er flinke til at “like”. Men facebook opslag bliver altså ikke spredt så meget og giver ikke megen trafik til hjemmesiden.

Det kunne man ellers godt gå og tro.

På Instagram har vi 368 følgere, sidste år 340. Vores kanal er ikke særlig aktiv.

Hjemmesiden blev ombygget og re-lanceret i marts måned sidste år. Oplysningsudvalget har fået adgang til en blog, der betyder at vi lægger artikler på, primært med afsæt i arbejdet i Ghana. Det er historier, vi i de foregående år har kaldt for Change Stories. Prøv at se selv. Nu kan historierne spredes med en unik url direkte til hjemmesiden, hvilket er godt for historier til Facebook og for historier i e-mail nyhedsbrevene. Disse historier kommer ikke længere “automatisk” fra vores programmer i Ghana og vi arbejder på at styrke vores adgang til vigtige historier fra dem, som vi kan videreformidle.

Statistik fra hjemmesiden. Vi kan stadig ikke fortælle om besøg på hjemmesiden længere, den statistik har vi ikke adgang til.

Ghana Håndslag fungerer rigtig flot og udsendes to gange om året med post til alle medlemmer. Det er stadig vores opfattelse, at der er stor tilfredshed med magasinet. Alle udgaver ligger i vores digitale arkiv.

E-mail nyhedsbrevene bliver ved med at udkomme regelmæssigt - 6 gange om året. Nyhedsbrevet indeholder nyt fra de pro-

grammer som GV er med til at støtte (E4L, YEFL, CLIP især), og som regel også noget generelt om Ghana. Nyhederne kommer fra vores partneres facebookopslag, deres hjemmesider, GV facebook, BBC World, GlobalNyt, Verdens Bedste Nyheder, og hvad der ellers dukker op. Sidste nyhedsbrev blev leveret til 391 adresser.

ÅRETS EVENTS

27. januar, 2024: Jim sørgede for, at den danske film, Mr. Freeman, blev vist i Jelling Bio, efterfulgt af oplysning om GV.

23. februar, 2024: Randers Friskole, super godt arrangement for en 8. klasse. Jim fortalte om GVs arbejde i Ghana.

29. februar, 2024: Aftenarrangement med Global Aktion (GA) i deres lokaler. Ret mange fremmødte med en god, seriøs debat efter oplæggene. Godt samarbejde med Mathilde (GA) der foreslog at vi kunne samarbejde om fremtidige lignende arrangementer. Poul og Lone fremlagde GVs arbejde i Ghana.

15. juni, 2024: Couleur café i København, Jim, Poul og Lone bemandede standen. VR filmene var igen en succes.

29-31. august, 2024: GV bod på Klimafolkemødet i Middelfart. Inger, Jim, Pia, Poul og Lone skiftede til at bemande boden. Vi fik snakket med en masse interesserede mennesker. Også dér var VR filmene en succes.

5. oktober, 2024: Oplysningsudvalget deltog i højskoledagen i Silkeborg.

28. november, 2024: Webinar med Environmental Protection Agency (EPA), nærmere bestemt Antwi-Boasiako Amoah som Lone mødte i Lemvig på Klimatoriet, hvor han var med i en delegation sammen med den danske ambassadør i Accra. Spørgsmålene var: COP29 set fra Ghanesisk perspektiv; besøget på Klimatoriet i Lemvig, og kan danske klima initiativer overføres til Ghana?

Ellers:

Lone har påtaget sig opgaven at skrive til nye medlemmer af GV (Foreningslet) og har indtil videre sendt 15 velkomstmails.

Change Stories:

Poul har oversat change stories til GV bloggen.

Læs dem på: www.ghanavenskab.dk/vi-fortæller

Organisatorisk

Oplysningsudvalget har afholdt 5 møder i 2024 og 2 møder indtil videre i 2025 Vi vil gerne være seks medlemmer af udvalget. Så der er plads et par stykker mere!

Vil du være med?

Kontakt sekretariatet på gv@ghanavenskab.dk

KLIMA UDVALGET

MEDLEMMER:

Anders Peter Hjort-Hansen, Kurt Klitten, Finn Plauborg, Signe Søndergaard Bay) og Inger Millard.

Kontaktperson i sekretariatet: Lise Grauenkær

ÅRET DER GIK

På Ghana Venskabs generalforsamling i 2024 blev klimagruppen omdannet til et udvalg, og indgår dermed i den formelle udvalgsstruktur med repræsentation i bestyrelsen. Udvalget har arbejdet med fokuserede opgaver i dialog med partnerne CLIP og YEFL Ghana, og med god støtte fra Lise Grauenkær fra sekretariatet. Alle nuværende medlemmer ønsker at fortsætte, og nye medlemmer med interesse for området er velkomne.

Opgaver

Den mest konkrete opgave har været – og er fortsat – i forhold til klimatilpasningspro-

jektet GoAdapt!. Her indgår et pilotforsøg med kunstvanding i større skala end GV hidtil har arbejdet med, for at styrke indtjeningsmulighederne hos landbefolkningen i udsatte områder. En undergruppe i klimaudvalget besidder ekspertise i forhold til at arbejde med denne type tekniske løsninger og samarbejder med CLIP og GoAdapt! teamet om at sikre kvaliteten af dette og dokumentere erfaringerne. Det er særlig vigtigt i et pilotforsøg, som kan danne baggrund for fremtidige indsatser, hvis resultaterne kan dokumentere positive resultater og erfaringsopsamling til fremtidig brug. Med hensyn til sidstnævnte er det også hensigten, at dokumentationen inkluderer eventuelle fejl og mangler i designfasen og implementeringen af pilotprojektet.

Et andet vigtigt element i GoAdapt! er fortalervirksomhed med henblik på at gøre relevante myndigheder opmærksomme på deres ansvar for eventuelle manglende vigtige klimatiltag. I den forbindelse har en undergruppe af udvalget fulgt med i planlægningen af en Ghana klima COP, som blev afholdt i august 2024. CLIP og YEFL arbejdede ihærdigt på at få deltagelse af myndigheder fra nationalt niveau, og det lykkedes at gøre arrangementet til Ghanas officielle forberedelse til den globale COP 29. Arrangementet fik dermed bred omtale og skabte opmærksomhed om partnernes arbejde i forhold til klimasårbarhed i det nordlige Ghana. Samtidig betød det, at YEFL fik en medarbejder med i Ghanas COP 29 team, og der blev skabt kontakt til en ny spændende partner for YEFLs ungdomsarbejde på klimaområdet. Udvalget er ikke involveret i dette, som primært understøttes fra sekretariatet.

GoAdapt! teamet i Ghana foreslog i efteråret 2024, at udvalget involverede sig i at finde løsninger i form af brændselsbesparende komfurer (fuel-saving stoves) for at reducere brugen af træ til madlavning. En lille undergruppe er i dialog med teamet i Ghana om dette, og der har været gennemført dialogmøder med en række landsbygrupper for nærmere at afdække behov, ønsker og eksisterende kendskab til sådanne løsninger.

Samarbejde med andre udvalg

Forskellige realistiske løsninger på brændselsbesparende komfurer er allerede udviklet og afprøvet i andre dele af Afrika, jævnfør international litteratur. Tanken er, i samarbejde med fundraisingudvalget at ansøge relevante fonde om midler til at afprøve enkelte af disse løsninger i Nordghana. Hvis der kan findes realistiske løsninger i forhold til ønsket om brændselsbesparende komfurer, så er tanken at ansøge relevante fonde om midler til at afprøve dette i samarbejde med fundraisingudvalget. Ungdomsudvalget er også interesseret i klimaaktiviteter, og dette interessefællesskab rummer potentiale til, at vi fremover understøtter og supplerer hinandens aktiviteter sammen med hhv. CLIP og YEFL Ghana.

Samarbejde

med Ghana

Klimagruppen relaterer til de to partnere CLIP og YEFL, som har klimaporteføljer. I forbindelse med pilot¬projektet om kunstvanding har Finn Plauborg med ekspertise inden for det felt besøgt CLIP for at kunne støtte med konkret rådgivning i felten. I forbindelse med besøg i Danmark af CLIPs tekniske rådgiver inden for landbrug og klimatilpasning planlagde Finn et besøg for udvalget på Aarhus Universitet, campus Viborg, hvor vi havde en interessant dag med fokus på forskning i klimatilpasning inden for landbrug.

Arbejdsform

Udvalget holder både fysiske og online møder, og vi mødes desuden i mindre grupper med relevante ansatte hos partnerne og med sekretariatet, alt efter hvilke områder vi beskæftiger os med.

UNGDOMS UDVALGET

MEDLEMMER:

Birgitte Dahl, Phuc Van Dang, Anne Sofie Møller Askholm og Signe Søndergaard Bay. Kontaktperson i sekretariatet: Lise Grauenkær

ÅRET DER GIK

Fokus på nye medlemmer

Udvalget har gennem længere tid kun haft 2 kernemedlemmer - Birgitte og Phuc - og nogle løsere tilknyttede aktivister. Dette ønskede udvalget at ændre på. Dette er også lykkedes med 2 nye medlemmer – Signe og

Anne Sofie – der begge startede i efteråret 2024. Derfor er en stor del af udvalgets tid brugt på at bringe de nye medlemmer med ombord, lære hinanden at kende, og kortlægge mulige områder og opgaver, som udvalget kan fokusere på.

Birgitte Dahl har en baggrund indenfor multimediedesign. Hun kan fejre sit 25-års jubilæum som frivillig i Ghana Venskab i 2026!!!!

Phuc Van Dang er kunstner, og har været med til at udvikle Art of Change projektet. I år fejrer vi at han har været frivillig i 10 år i Ghana Venskabr!!

Signe Søndergaard er også med i Klimaudvalget, og har som biolog og aktivist et særligt fokus på vores klimaaktiviteter for unge. Hun var i 2024 i Ghana og besøgte de unge klimajournalister og aktivister. Signe er også illustrator.

Anne Sofie arbejder som klimakonsulent i Vejen Kommune og har skrevet Ph.D om” Environmental Ethics In Everyday Practices - Change, Possibilities, And Challenges Toward Sustainable Consumption.” Hendes interesser går på klima, bæredygtigt forbrug og foto/dokumentarfilm-produktion.

Samarbejde med klimaudvalget

Ungdomsudvalget har i de seneste år været involveret i YEFL Ghana og GVs klimaarbejde med unge – særligt med henblik på områderne kunst og klimaaktivisme. Der er flere overlap med klimaudvalget, og de to udvalg søger nu at samarbejde på områder, hvor det er relevant. De to udvalg var også på samlet læringstur til Århus Universitet i Foulum i april 2024.

Samarbejde om klima – møde med Abdallah Mohammed

Abdallah – den tekniske rådgiver på klima fra CLIP var i Danmark i april og i den forbindelse mødtes udvalget med ham til både spændende drøftelser om klimaarbejdet i E4L og GoAdapt men også under hyggelige venskabelige rammer.

Nye ungdomsstrategier i Ghana

Med opstarten af det nye Empowerment for Life phase 5 program er der kommet nye strategier for ungdomsarbejdet. Disse er blevet diskuteret med Lise fra sekretariatet og med YEFL Ghana i online møder. Udvalget vil også gerne fortsat samarbejde med YEFL om at videreudvikle strategien for klimaaktivister, og ikke mindst hvordan det kan linkes med kunstnere i nord og syd.

Kapacitet til YEFL Ghana.

Strategiproces afsluttet: YEFL Ghana har de sidste 1,5 år arbejdet på at udvikle deres nye organisatoriske strategi, og udvalget var med i de indledende workshops i Ghana og layout af strategi. Nu er processen afsluttet og YEFL har en ny og flot 2025-29 strategi.

Ny YEFL Ghana hjemmeside: Udvalget har lovet at hjælpe YEFL Ghana med at udvikle en ny hjemmeside, der reflekterer deres nye strategi og fokusområder. Udvalget er i dialog med YEFL Ghana og Lise om dette.

GEJST FESTIVAL

Udvalget var igen i 2024 aktør og medarrangør af ungdomsfestivalen Gejst i Horsens den 7. – 8. juni. Vi havde en åben workshop, hvor alle kunne være med til at lave et stort paste-up kunstværk, der satte fokus på unge og deres stemme i både Ghana og Danmark. Vi deltog med 10 frivillige og aktivister, der fortalte om Ghana Venskabs arbejde, lavede kunst og badges. Festivalen var hårdt ramt af voldsom regn særligt om lørdagen og det satte en dæmper på antallet af deltagere og de aktiviteter der kunne laves. Men både humøret og holdfølelsen var høj i det klassiske danske sommervejr.

Hvad kigger vi frem mod?

Udvalget var sidst i Ghana i februar 2023, og meget er sket med opstart af det nye program og nye strategiområder for ungdomsarbejdet. Derfor håber udvalget på en rejse til Ghana i det kommende år. Dette vil også give de nye medlemmer mulighed for at opleve og forstå konteksten, partnerne og de unge vi arbejder med i Ghana. Derudover har vi på nuværende tidspunkt følgende mulige opgaver:

• Produktion af dokumentarfilm om bæredygtige madsystemer

• Afsøge muligheder og funding til at arrangere kunst side-event til Climate COP

• Støtte YEFL’s videreudvikling af arbejdet med unge klimaaktivister i Ghana

• Afholde kunstworkshops i Ghana

• Jubilæer: I år kan Phuc fejre sit 10-års jubilæum som frivillig i GV, og i 2026 kan vi fejre Birgittes fantastiske 25 år som frivillig!!

VENSKABS UDVALGET

MEDLEMMER:

Helle Stensgaard Karlsen, Hanne Frandsen, Merete Baungaard

Terkelsen, Rikke Mikkelsen og Erik Fyhn

Kontaktperson i sekretariatet: Lene Marie Andreasen

FLYER FRA GHANA HØJSKOLEDAG

ÅRET DER GIK

Udvalget har afholdt tre møder i Silkeborg og et enkelt zoom-møde.

Ghana Højskoledag

Ghana Højskoledagen blev afviklet den 5. oktober 2024 på Silkeborg Højskole med 25 deltagere. Emnet var Uddannelse for alle med fokus på fortalervirksomhed. Dagen forløb virkelig fint med gode oplæg af Kira Boe fra Oxfam Danmark og Abdul Rahim Fuseini fra School for Life.

Det ret lave deltagerantal og programmets udformning og afvikling har givet anledning til at ændre på højskoledagen. Emnerne skal være lettere og der skal være mere at komme efter i programmet.

I 2025 er vi igen på Silkeborg Højskole med et tema om:

Spis dig til samfundsforandring - Madkultur, smag og bæredygtighed i Ghana og Danmark.

Vi har indledt et samarbejde med Ghana Food Movement og regner med at få besøg af kokken Abiro Wisdom Seidu Napaanas.

Det bliver lørdag den 8. november 2025 på Silkeborg Højskole.

Se mere i Håndslag.

VIA Udveksling

Samarbejdet med VIA sundhed om Ghana-valgfaget i 7. semester forløber stadig meget fint. Rikke fra udvalget har været GV-frivillig med efterårsholdet 2024. Forårsholdet 2025 med 12 deltagere blev ledsaget at Julie Brochstedt, som selv er tidligere deltager.

Efterårsholdet 2025 er fuldt booket. De rejser afsted sammen med Rikke Mikkelsen i september måned. Det er hold 13 siden vi startede i efteråret 2018 - vi har nu sendt 150 VIA-studerende til Ghana.

Sundhedsgruppen holder fortsat pause. Når vi finder et interessant projekt kan gruppen startes igen.

Globus Fonden

GLOBUS-fonden bevilgede 200.000 til støtte for udvekslingsstuderende. VIA-holdene i efteråret 2024 og foråret 2025 fik gavn af bevillingen. Der var kun den betingelse, at deltagerne skulle lave oplysningstiltag om deres ophold. Det kom der nogle meget fine resultater ud af.

Jubilæumsrejse

45 års jubilæumsrejse for medlemmer fra den 31. oktober til 15. november 2024. Rikke og Hanne var rejseledere for i alt 12 deltagere. Rejsen var meget vellykket med et varieret program. I evalueringen efter turen noterer vi, at det ville være godt med flere dage i projektområdet. Det var samtidig vores markering af GDCAs 40 års jubilæum.

Vil du være med?

Vi vil meget gerne have 1-2 nye medlemmer i udvalget. De nuværende medlemmer modtager genvalg og Julie Brochstedt vil gerne vælges ind i venskabsudvalget.

FUNDRAISING UDVALGET

MEDLEMMER: Thomas Grotkjær Nielsen, Mads Nørgaard Hansen og Christina Lindberg

Kontaktperson i sekretariatet: Mette Brandt

ÅRET DER GIK

Udvalget har bestået af disse tre medlemmer i nogle år. Vores arbejde har båret lidt præg af manglende tid for Mads og Christinas vedkommende. Udvalget kunne stadig godt tænke sig at have et medlem eller to mere at dele arbejdsbyrden med. Geografiske udfordringer har gjort at udvalget kun kan mødes online.

Aktiviteter og fokusområder

I forlængelse af en ide fra sidste år, har udvalget i løbet af året fokuseret på at få gang i et mere direkte samarbejde med partnerorganisationerne med henblik på at støtte dem i deres egen fundraising, så vel som at få en mere direkte kommunikationslinje omkring de sædvanlige ansøgninger til danske fonde udvalget normalt søger.

En væsentlig opgave i det, har været at få gjort partnerne opmærksomme på at muligheden for hjælp og sparring med os findes, og få dem til at overveje det i deres travle hverdag. Vi er udfordret af, det faktum at vi selv normalt er på arbejde samtidig med partnerne, og hvis vi skal have møder med dem, er de nødt til at blive på kontoret til sent. Heldigvis har Thomas haft mulighed for at tage en del af disse møder i dagtimerne uden deltagelse fra Christina og Mads. Der har skullet arbejdes med at skabe en bevidsthed i dagligdagen, om at det er muligt række ud til os for sparring, ideer og feedback på ansøgninger, men i løbet af året og særligt i kraft af udvalgsrejsen føler vi har skabt en større bevidsthed om dette.

Vil du være med?

Kontakt

sekretariatet på gv@ghanavenskab.dk

Herudover har udvalget bidraget til ansøgninger til fonde i Danmark. GV har i perioden ansøgt 5 fonde og fået bevilliget 2. på tilsammen 134.510kr. Et væsentligt slag mod partnernes funding er kommet fra nedlukningen af USAID aktiviteter, hvilket kun øger vigtigheden af at vi og partnerne finder andre kilder til finansiering.

Endeligt måtte vi sande at den stort anlagte Danida Green Business Partnerships ansøgning – som udvalget dog kun har været minimalt involveret i – måtte aflyses den ene kommercielle partner ikke havde evnen eller viljen til at lægge de ellers aftalte midler i projektet.

UDVALGSREJSE UGE 39 -2024

I forlængelse af ovenstående indsats for direkte samarbejde med partnerne var udvalget på rejse til Tamale i Uge. Rejsen bestod af fire dages møder med hver af partnerne – GDCA, CLIP, YEfL, SfL – samt en dag med field visists.

Formålene var:

1) Få et overblik over partnerorganisationernes nuværende fundraising, 2) Sammen med hver organisation at udvikle et konkret framework for ansøgninger –hvad er organisationens relative styrkeområder som skal informere valget af funding calls? Hvad har man selv et ønske om at fokusere på? Hvilke dele skal med in ansøgninger, som man kan have generelle drafts liggende i skuffen på - som kan bruges til hurtigt at respondere på fremtidige funding calls; og

3) At få sat ansigter på hinanden og tale mere om hvordan vi ser samarbejdet med hinanden i fremtiden.

En generel takeaway var at partnerne har et udmærket udvalg af relevante funding calls at ansøge på, men at disse har det med at have en meget kort ansøgningsfrist, hvilket gør det svært at nå at reagere med en ansøgning midt i organisationernes allerede planlagte aktiviteter. Udvalget håber at de grundsten der er blevet lagt med besøget, gør det nemmere at respondere på calls fremadrettet.

Udvalget følte sig samtidig inspireret af partnerorganisationernes drive og professionalisme. Besøgene i marken ved to projekter, gav også et fremragende indtryk af både nødvendigheden af organisationernes arbejde, og af den reelle forskel de er med til at gøre. Det er vigtigt som fundraisingudvalg at have en konkret oplevelse af dette både til at kunne se projektet for sig i praksis når man søger om midler til et bestemt projekt, men også som generel motivation for udvalgets arbejde.

STATUS 2024

324

BIDRAGSYDERE over 200 kr.

112

FASTE BIDRAGSYDERE

45

EGENFINANSIERING

347.000

SAMFINANSIERING

4.200.000

SCHOOL FOR LIFE UDVALGET

MEDLEMMER:

Kontaktperson i sekretariatet: Mette

Inger Millard, Line Gørup Trolle, Søren Asboe Jørgensen, Pia Sonnenborg & Helene Horsbrugh
Brandt

ÅRET DER GIK

Igen i år har udvalget haft et tæt og udbytterigt samarbejde med School for Life (SfL). Året har været præget af spændende drøftelser om den nye fase af ”Empowerment for Life programmet”, nye kræfter i udvalget og forberedelse af monitoreringsrejse, samt fortsat fokus på udbredelsen af TPD-metoden og udviklingen i SfL’s organisation og programmer.

Arbejdsform, nye ansigter og samarbejde med Ghana

Vi holder primært fysiske møder og har indimellem også korte online møder. Møderne er velforberedte og fokuserede. Helene indtrådte i udvalget ved generalforsamlingen sidste år. De nye kræfter har givet anledning til at etablere en struktur for onboarding og mentorordning, og vi har samtidig diskuteret vores rolle og opgaveportefølje.

Samarbejdet med SfL har været præget af tillid og dialog. I E4L arbejder vi primært sammen med Rahim, som er teknisk rådgiver inden for uddannelse. Vi har løbende haft kontakt med SfLs ledelse – Wedad, der er direktør og Ayuba, der er ’head of programmes.’ De har ofte været med online til en afgrænset del af udvalgets møder, og den direkte og mundtlige kommunikation giver en god relation og et let samarbejde.

SfL har inddraget udvalget i arbejdet med organisationsudvikling og i planlægningen af 30-års jubilæet. Det er en stor styrke for samarbejdet, at SfL efterspørger udvalgets perspektiver i centrale beslutninger.

nen eller viljen til at lægge de ellers aftalte midler i projektet.

I det seneste år har udvalget fulgt og givet input til udviklingen i uddannelsesdelen af E4L-programmets nye fase. Udvalget har bidraget med læsning og refleksion ud fra centrale dokumenter, f.eks. E4L-konceptnoter og årsrapport for 2025.

Vi har især arbejdet med målene for Teacher Professional Development (TPD), der implementeres i 20 skoler i 10 distrikter og har bl.a. diskuteret, hvordan modellen bedst forankres – både i lærernes efteruddannelse og i lærerseminariernes praksis. Dette er også et centralt fokusområde under den forestående monitoreringsrejse i maj 2025. Et vigtigt område har været drøftelserne af, hvordan TPD-tilgangen i løbet af E4L-fase 5 kan udbredes til skoler, der ikke deltager direkte i projektet – fx via de lokale faglige møder lærerne allerede er en del af (Professional Learning Communities). Som altid lægges der vægt på en tilgang, hvor SfL i tæt partnerskab med de ghanesiske uddannelsesmyndigheder og uddannelsesinstitutioner kan drive en positiv udvikling.

I denne programfase er der desuden en ny indsats omkring trygge skoler (Safe School), der rummer både en skole- og en community-del. Udvalget har drøftet, hvordan vi evt. kan bidrage her – både med faglig sparring og erfaring fra TPD-arbejdet. Det samme gælder opbygningen af regionale PTA-netværk, der ses som vigtige aktører i arbejdet med et trygt skolemiljø, og som kan følge hvordan uddannelsesressourcer fordeles og forvaltes.

Velkommen til Helene Horsbrugh. Hun arbejder som dagtilbudschef i Helsingør Kommune. Helene har tidligere været ansat i sekretariatet og som Program Development Advisor i Ghana med School for Life.

SfL’s strategi og jubilæum

School for Life er med i Civil Society Strenghening Programme, som støtter civilsamfundsorganisationers udvikling og strategiske fokus. Derigennem har SfL fået støtte til en lokal konsulent til at facilitere udviklingen af en 6-årig strategi frem til 2030, der er tilpasset Verdensmålenes levetid. Udvalget har fulgt processen og ser frem til at give input til det udkast, der er undervejs.

Samtidig har SfL markeret sit 30-års jubilæum. Jubilæums-fejringen blev kickstartet sidst i 2024 og fortsætter i 2025. Den spænder fra lokale durbars og radioshows til møder med uddannelsespolitiske nøgleaktører. På SfLs Facebook-profil er det muligt at få løbende opdateringer om fejringer og anden information om SfL’s arbejde. Udvalget deltager under monitoreringsbesøget i maj.

Ghana

Højskoledag med besøg

Udvalget støttede op om højskoledagens tema, som var fortalervirksomhed for uddannelse ved at forberede og samarbejde med de to oplægsholdere. Det blev dækket på bedste vis af oplæg fra Rahim, teknisk

rådgiver fra SfL, om de ghanesiske erfaringer og Kira Boe, uddannelsespolitisk rådgiver fra OXFAM Danmark, om danske og globale erfaringer.

Fortalervirksomhed er et fagligt og komplekst emne, der blev konkretiseret godt af de to talere. Det er meget relevant, da strukturelle ændringer i fx uddannelsessystemet kræver påvirkning af beslutningstagere.

Mens Rahim var i Danmark, benyttede udvalget muligheden for et møde, hvor vi kunne diskutere de mange aktiviteter i programmet og få uddybende forklaringer om det nye i fasen.

Rahim besøgte OXFAMS uddannelsesrådgiver med ansvar for Ghana og Education out Loud’s medarbejdere, hvor han orienterede om synergien mellem Clear, som EOL finansierer, og SfL’s øvrige aktiviteter.

Der blev også mulighed for at besøge en børnehave og en skole i Helsingør kommune. Eleverne i 6. klasse havde en livlig diskussion med Rahim på engelsk. Og eleverne var så glade for Rahim, at da dagen sluttede, opfordrede de ham til at blive lærer på deres skole.

Samarbejdspartnere i Danmark

Udvalget har fortsat dialog med Axis om fælles interesseområder, og vi har delt metoder og erfaringer med uddannelse i det nordlige Ghana. Vi følger udviklingen i uddannelsesnetværket, hvor Pia fortsat repræsenterer udvalget og deler viden og opdateringer fra netværket. Vi har også fulgt arbejdet med reformen af Civilsamfundspuljen og de nye bevillingsretningslinjer fra CISU, som får betydning for fremtidige ansøgninger og programmer.

Monitoreringsrejse til Ghana

Fra den 23.-31. maj tager udvalget på monitoreringsrejse. Teamet består af Inger Millard, Søren Asboe Jørgensen og Helene Horsbrugh samt Mette Brandt fra sekretariatet. Med et team på fire personer er det planen at arbejde i to spor parallelt:

Spor 1: programmonitorering. Programperioden startede i januar 2024, så nu er det tid til at følge op på, hvordan uddannelseskomponenten er kommet fra start. Den består af tre dele, og teamet kommer til at følge op på dem alle tre: 1. Understøttelse af PTA’er (Parents and Teachers Associati-

ons) i ti distrikter samt på regionalt niveau i deres bestræbelser på at spore anvendelsen af uddannelsesbudgetterne, 2. Udbredelse af den såkaldte ”Teacher Professional Development Model”, som SfL og GV har udviklet sammen, og endelig 3. Fremme af trygt og sikkert læringsmiljø, også for piger.

Spor 2, SfLs donorrejse. School for Life har gennem årene udviklet sig til en stærk civilsamfundsorganisation, som er anerkendt vidt og bredt og har en mangfoldig donorbase. Det er det alle nordpartnere drømmer om, at deres sydpartnere skal opnå. Det er derfor interessant at undersøge, hvilke faktorer der ligger til grund for SfLs succes, for måske kan andre lære af det? Hvilke faktorer i SfLs interne organisering er væsentlige? Og hvilken rolle (hvis nogen) spiller partnerskabet med GV? Vi vil lave et ’ministudie’ af partnerskabets historie, bæredygtighed og læring – et bidrag til refleksion over, hvad langsigtet samarbejde kan skabe af værdi.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.