GHANA HÅNDSLAG
FULDT HUS PÅ HØJSKOLEDAGEN
STORT TEMA: SMAG PÅ FORANDRING
MADKULTUREN I GHANA
DIPLOMAT TIL FINGERSPIDSERNE
LEDER
NYE TIDER – NYE VEJE
TIL FINANSIERING
AF LENE MARIE ANDREASEN,
GENERALSEKRETÆR I GV
NÅR MAN ARBEJDER MED
UDVIKLINGSSAMARBEJDE, VED
MAN, AT RAMMERNE ALTID ÆNDRER
SIG. ALLIGEVEL HAR REFORMEN
AF CISUS CIVILSAMFUNDSPULJE
(CSP) SAT MANGE TANKER I GANG I
GHANA VENSKAB. PULJEN ER UNDER STIGENDE PRES. MANGE SØGER, OG MANGE FÅR AFSLAG.
Puljen er stadig under justering, og de endelige retningslinjer for store programmer forventes først på plads i 2026. Men meget tyder på, at det bliver umuligt for GV at opnå bevillinger i samme størrelsesorden som tidligere. Vi må derfor se os om efter nye veje til finansiering, hvis vi skal bevare både handlefrihed og støtte til vores partnere i Ghana.
De forandrede vilkår giver anledning til refleksion –ikke kun om projekter og puljer, men også om Ghana Venskabs fremtidige retning. Den 9. november holdt vi strategidag på Silkeborg Højskole for bestyrelsen og interesserede udvalgsmedlemmer.
Lene Marie Andreasen GENERALSEKRETÆR I GV
Her diskuterede vi fremtidsscenarier for GV: Hvordan sikrer vi, at organisationen også i de kommende år står stærkt – både økonomisk, organisatorisk og strategisk – og hvordan vi bedst fastholder vores rolle som en engageret og troværdig partner i Ghana? Samtidig arbejder vi på at afsøge nye finansieringsmuligheder. Vi har i september indsendt tre ansøgninger:
Den første er TARGET-projektet, udviklet sammen med vores mangeårige partner CLIP. Ansøgningen er sendt til Ghanas 24-Hour Plus Economy-program – en national satsning, som skal styrke produktion, jobskabelse og grøn omstilling. TARGET-projektet skal gøre landbrug i udkanten af de store byer mere bæredygtigt gennem solcelledrevet vanding, grøn teknologi og stærke, kooperative fællesskaber af unge og kvinder. Hvis det lykkes, kan projektet blive et forbillede for fremtidige initiativer, hvor civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder samarbejder om grøn vækst. Til TARGET-projektet har vi desuden søgt medfinansiering fra CISU, så midler fra Danida fortsat kan styrke kvaliteten, læringen og civilsamfundsperspektivet i et større, nationalt forankret initiativ.
Den tredje ansøgning, Cooking Futures, er sendt til Globus-fonden for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejder, og den handler om unge, mad og bæredygtighed. Sammen med Ghana Food Movement og Himmerland Erhvervs- & Gymnasieuddannelser har vi udviklet et udvekslingsprojekt, hvor danske erhvervsskoleelever og unge ghanesiske kokke udforsker, hvordan mad kan bruges som fælles sprog for bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab.
Begge ansøgninger bygger videre på erfaringer fra vores program i Nordghana og vores partnerskaber gennem mange år – men de peger også mod noget nyt. Det kræver ressourcer, tålmodighed og vilje til at prøve nyt. Ikke alle idéer bliver til bevillinger – men erfaringerne gør os stærkere. Vi får nye samarbejdspartnere, nye kompetencer og nye indsigter i, hvordan vores viden fra Nordghana kan bidrage i en bredere udviklingssammenhæng.
Reformen i CISU minder os om, at udviklingsarbejde aldrig står stille. Den ændrer rammerne, men ikke formålet. Vores mål er fortsat at styrke civilsamfundet i Nordghana –og det gør vi bedst ved at tænke nyt, samarbejde bredt og finde nye veje til finansiering.
Aimee Wallin, Ghana Food Movement, uddeler ghanesiske smagsprøver til Ghana Højskoledagen.
I DETTE
02 04 06 08 10 12 13 14 15 16 22 24
LEDER NYE TIDER - NYE VEJE TIL FINANSIERING
GHANA OVERBLIK GULDPRISEN I TOP, INFLATIONEN PÅ VEJ NED
”THE PRACTICE OF CARE”
TEMA - MAD DE GENOPLIVER GHANAS KULINARISKE ARV
DUDUHGU I TAMALE: MAD, KULTUR OG FÆLLESSKAB
SMAG ER NOGET VI DELER MED HINADEN
KONTOR MED EGEN NYTTEHAVE
NÅR KLIMA BLIVER HVERDAG NOTER BOGANMELDELSE
DIPLOMAT TIL FINGERSPIDSERNE
BAGSIDE KAMPAGNE - VI HAR BRUG FOR FLERE MEDLEMMER
GULDPRISEN I TOP, INFLATIONEN PÅ VEJ NED
AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
ØKONOMIEN VISER TEGN PÅ FREMGANG. GULDPRISEN ER REKORDHØJ, OG OPTIMISMEN ER TILBAGE. MEN
DER ER OGSÅ KONFLIKTER SOM FORFATNINGSKRISEN MELLEM
HØJESTERET OG REGERINGEN
SAMT LOKALE STRIDIGHEDER SOM
I BAWKU. OG HIGH-LIFE STJERNEN DADDY LUMBA DØDE PLUDSELIG.
Ghanas økonomi er begyndt at stabilisere sig efter flere år med lav vækst, høj inflation og høje renter. Inflationen er nu nede på 12 % i juli 2025 – en betydelig forbedring fra de over 20%, inflationen har ligget på i flere år. Den økonomisk vækst steg til over 6 % i andet kvartal af 2025. Det er også markant højere end de seneste år. Den gængse lånerente er stadig over 20%, men den er også på vej ned. Alt sammen positive bevægelser.
SANERING AF GÆLDEN
Regeringen og økonomiske eksperter giver det meste af æren for disse positive bevægelser i økonomien til effekterne af IMF-programmet og de seneste reformer i finanssektoren. Bl.a. godkendte det ghanesiske parlament i juni en stor aftale om gældssanering på 2,8 milliarder dollars med omkring 25 kreditorlande – herunder Kina, USA, Frankrig og Tyskland. Ghana har fået betalinger udskudt til 2039-2043 og renterne nedsat betydeligt. Aftalen er kun en del af et større økonomisk redningsprogram støttet af IMF, der sigter på at genoprette økonomisk stabilitet.
BEDRE STYR PÅ GULDET
Guldprisernes himmelflugt i det sidste års tid har også bidraget positivt til Ghanas økonomi. Også her ser det ud til, at initiativer fra regeringen bidrager positivt. Eksempelvis en ny national taskforce til at bekæmpe ulovlig guldsmugling, som tidligere har kostet staten milliarder. Et andet initiativ er et nyt statsligt organ, Ghana Gold Board (GoldBod), der skal centralisere handel og sikre sporbarhed i minedriften. Endelig ønsker regeringen at øge forarbejdning og eksportindtægter ved at raffinere mere guld i Ghana og etablere en egentlig guldindustriel hub i landet. Alt sammen tiltag, der skal bidrage til at øge værditilvæksten fra guldminedrift. Tilvæksten ska ske i Ghana, og komme Ghana mere til gode end tidligere.
Sådan har inflationen i Ghana udviklet sig de sidste fire år
TVIST MELLEM HØJESTERET
OG REGERINGEN
Der er dog stadig mange konflikter i Ghana. En af dem er tvisten om uafhængighed af retsvæsenet.
Det handler om, at præsident John Mahama i april suspenderede højesteretspræsidenten Gertrude Sackey Torkornoo. Dette er første gang under den nuværende forfatning (som er fra 1992) at en højesteretspræsident er blevet suspenderet. En komité blev nedsat for at undersøge påstandene mod hende (tre ikke-offentliggjorte sager). Kritikerne hævder, at suspenderingen og processen ikke fulgte den korrekte procedure, og at den udgør et angreb på domstolenes uafhængighed og delingen af statsmagterne. Højesteretsdommere i Ghana har ”embedssikkerhed”hvilket betyder, at de kun kan afskediges af nogle meget få grunde, herunder ”inkompetence” og ”dårlig opførsel”.
Der er altså en forfatningsmæssig balance mellem, hvor meget magt præsidenten har til at fjerne en højesteretsdommer og hvilke garantier for retfærdig proces og domstolenes autonomi, som forfatningen kræver. Og der er som sagt ingen fortilfælde her. Den 2. september fyrede præsident John Mahama så højesteretspræsidenten Gertrude Sackey Torkornoo på anbefaling af komiteen. Undersøgelsen fandt beviser for ulovlig brug af offentlige midler i forbindelse med private rejser. Hun blev også anklaget for indblanding i udnævnelser ved at omgå procedurer for udnævnelse af højesteretsdommere og for at misbruge sin magt i forbindelse med overførsel af en ansat i retsvæsenet. Dette er kun en ud af de sager. Kritikere frygter, at det baner vej for en bekymrende praksis som kan bidrage til en underminering af domstolenes uafhængighed. Det kan på sigt skabe yderligere forfatningsmæssig krise og usikkerhed i Ghana.
BAWKU-KONFLIKTEN ULMER STADIG
I juli 2025 besluttede regeringen at indsætte væbnede styrker i Bawku-området med det formål at håndhæve freden, ikke blot fredsbevarende tiltag. Bawku-området er en del af Upper East Region og ligger nær grænsen til Burkino Faso.
Der blev indført strengere udgangsforbud og øget militært nærvær. Disse tiltag kommer som reaktion på nogle voldelige episoder, bl.a. drab på en Kusasi chief og tre gymnasieelever i eller omkring deres skoler. Et parlamentsmedlems bolig er også blevet stukket i brand. Asantehene Otumfuo Osei Tutu II fortsætter sammen med andre tradtionelle lederne med mægle mellem de stridende Kusasi og Mamprusi grupperinger.
Der har været afholdt møder med begge sider, men de har ikke resulteret i væsentlige fremskridt.
DADDY LUMBA – EN LEGENDE – ER DØD
Den 26. juli 2025 mistede Ghana en af sine ikoniske musikalske skikkelser, Charles Kwadwo Fosu, bedre kendt som Daddy Lumba. Han blev 60 år. Med over 30 albums og årtier som frontfigur for moderne highlife, satte han uudslettelige spor i både musikkens verden og den kulturelle bevidsthed i Ghana.
Daddy Lumba fornyede highlife-genren ved at blande traditionelle rytmer med moderne elementer som R&B og pop, hvilket gjorde hans musik elsket på tværs af generationer. Hans tekster – fyldt med kærlighed, hjertesorg, sociale kommentar og til tider kontroversielle – talte til hjertet af det ghanske folk.
Hans indflydelse strakte sig langt ud over musikscenen. Han var mentor for mange yngre kunstnere og et kulturelt ikon, hvis sange som “Yentie Obiaa” stadig genlyder ved officielle begivenheder og i folks dagligdag. Daddy Lumba blev et kulturelt symbol — respekteret af ældre generationer, elsket af unge, og konstant genopdaget.
Daddy Lumba efterlader sig en arv som en af Ghana’s mest produktive og elskede kunstnere, hvis musik vil leve videre i generationer.
Den langvarige konflikt har fortsat store konsekvenser for lokalsamfundet. Landmænd har måttet opgive marker, skære ned eller helt flytte deres produktion. Virksomheder og handel lider under usikkerheden, og uddannelsesinstitutioner og adgangen til sundhedsydelser er reduceret – bl.a. fordi forældre tøver med at sende børn i skole. Adgangen til offentlige tjenester er også mindre, fordi nogle offentligt ansatte har forladt deres arbejde pga. utryghed og frygt. Ifølge Ghana Health Service (GHS) er det lokale sundhedssystem tæt på kollaps. Det rapporteres, at nogle skoler kører med kun få lærere eller er helt lukket i perioder pga. manglende lærere.
”THE PRACTICE OF CARE”
AF LISE GRAUENKÆR
BØRNS BLIK OG KUNSTENS
OMSORG SPILLER SAMMEN I
GHANA VENSKABS PROJEKT
THE ART OF CHANGE.
I Tamale arbejder kunstneren Ernest Sackitey med børn og lokalsamfund for at udforske, hvordan billedskabelse kan blive en form for omsorgspraksis. Gennem workshops i fotografi og eksperimenter med naturlige farver og materialer, undersøger han forholdet mellem tid, erindring og forandring – og hvordan børn ser og former verden omkring sig.
Ernest begyndte at undervise børn i fotografi i 2020, efter at have arbejdet med kunstneren Ibrahim Mahama ved Red Clay Studio. Det, der startede som en personlig læringsrejse, udviklede sig til et fælles rum for opdagelse og gensidig inspiration. “Børnene minder mig om den nysgerrighed og åbenhed, som voksne ofte mister. De lærer mig at se igen – at være opmærksom.”
For børnene handler workshopsene om at opdage – at lære at se. For Ernest handler de om at genopdage fotografiet som en håndgribelig og tålmodig proces. I sin serie The Practice of Care arbejder han med der, der kaldes anthotype-tryk – billeder skabt med naturlige pigmenter fra planter som gurkemeje, chili og hibiscus, der langsomt fremkaldes i sollys. Processen kræver tid og nærvær, og netop dér ligger omsorgen.
Ernest er en del af Ghana Venskabs projekt The Art of Change, hvor kunstnere fra Ghana og Danmark undersøger, hvordan kunst kan skabe nye samtaler om fællesskab, bæredygtighed og forandring, hvor han har faciliteret workshops for unge kunstnere i Tamale. Hans arbejde med børnene bliver et konkret billede på, hvordan omsorg, læring og kunst kan væve sig sammen i praksis – og pege mod en mere sanselig og reflekteret måde at skabe forandring på. Arbejdet med anthotypemetoden er forarbejdet til en kommende The Art of Change kunstworkshop i 2026 med unge i Tamale.
Anthotype-tryk – billeder skabt med naturlige pigmenter fra planter som gurkemeje, chili og hibiscus, der langsomt fremkaldes i sollys.
Uddrag fra Ernest Sackiteys skitse- og notesbøger.
OM ERNEST OFORI SACKITEY
Ernest Sackitey er en kunstner fra Tamale i det nordlige Ghana. Han arbejder i krydsfeltet mellem fotografi, fællesskab og undervisning, og gennem workshops med børn udforsker han, hvordan billedskabelse kan være en form for omsorg – en måde at se verden på med tålmodighed og nysgerrighed. Hans arbejde er præget af poesi og refleksion, hvor hverdagens små øjeblikke bliver til billeder af erindring og forandring.
Billedserien er fra en workshop i anthotypetryk med gurkemeje.
Fotos: Ernest Sackitey
DE GENOPLIVER GHANAS KULINARISKE ARV
AF IB SALOMON
TO REPRÆSENTANTER FRA GHANA
FOOD MOVEMENT DELTOG I ÅRETS
HØJSKOLEDAG - DE FORTALTE
OM DEN NYE BEVÆGELSE, DER FORBINDER KOKKE, PRODUCENTER
OG AKTIVISTER, OG DE STOD FOR EN WORKSHOP, DER SIKREDE GHANESISK
MAD TIL ALLE 50 DELTAGERE.
Unge i Ghana er ikke anderledes end andre af verdens unge - de spiser gerne mad fra globale virksomheder, og de tænker ikke så meget på, om maden er baseret på lokale afgrøder og om den er bæredygtig. Den udvikling ønsker Ghana
Food Movement at vende, og to repræsentanter fra bevægelsen deltog i november i årets Ghana
Højskoledag på Silkeborg Højskole: Aimee
Wallin fortalte om tankerne bag Ghana Food Movement, og kokken Bright Aaron Avadzinu ledte en workshop, hvor alle de cirka 50 deltagere i Højskoledagen blev sat i sving med at tilberede en ghanesisk 3-retters menu.
OPSKRIFTERNE TILPASSES
Aimeee Wallin erkender, at også Ghana er koblet på det globale fødevaresystem og at meget viden er gået tabt. Men ikke alt! Der findes stadig gamle opskrifter og stor viden om brug af lokale råvarer ude i de lokale samfund, især blandt mødre og bedstemødre, og den kulinariske arv ønsker Ghana Food Movement både at bevare og udbygge. Det sker bl.a. gennem events på restauranter, skolebesøg og sammenkomster på bevægelsens flagskib, The Kitchen i Accra. Gamle retter testes af de besøgende, “og det er ikke alt, vi gentager”, sagde Aimee Wallin. Opskrifterne tilpasses med andre ord, så de bliver mere moderne, men stadig klart ghanesiske.
Nogle af afgrøderne er faktisk “superfoods”, fordi de ud over næring indeholder både vitaminer og vigtige mineraler. Rød sorghum og blade fra moringa-træet er to eksempler. Som en yderligere fordel er mange af afgrøderne tilpasset klimaet, så man ikke behøver at bruge hverken gødning eller pesticider, fortalte Aimee Wallin. Ghana Food Movement ser gerne på hele værdikæden fra jord til bord, og det overordnende mål er, at så høj en andel som muligt skal tilfalde farmerne.
Men er folk i Ghana interesserede i næringsrig kost? lød et af spørgsmålene til Aimee Wallin - ja, i stigende grad, svarede hun. Det er også ved at gå op for folk, at multinationale virksomheder som fx det indonesiske Indomie er ved at sætte sig fuldstændigt på markedet, i Indomies tilfælde har de opbygget et stort marked i Ghana for instant nudler, et marked, de blandt andet udbygger ved at uddele gratis smagsprøver ved skoler.
GHANESISK MAD TIL ALLE
Ghana Food Movement havde medbragt en række smagsprøver på ghanesiske fødevarer, og efter en pause var det deltagernes tur - under kyndig vejledning af kokken Bright Aaron Advadzinu blev der i den grad gået til den, og efter et par timer kunne alle de cirka 50 deltagere i den fuldtegnede Højskoledag sætte sig til bords og indtage en tre-retters menu, hvor hovedretten var jordnøddesuppe med svampe og grøntsager tilsat akple, en traditionel kugle af majsmel.
Eksempler på afgrøder med stort og uudnyttet potentiale.
Aimee Wallin fortalte, at Ghana Food Movement også er meget optaget af glemte fødekilder. Det kan være afgrøder, som næsten ikke dyrkes mere eller frugter og blade fra træer. UNTAPPED
Sorghum BAMBARA GROUNDNUT
FONIO
GHANA FOOD MOVEMENT
Kokken Bright Aaron Avadzinu havde rigeligt at se til.
Ghana Food Movement har base i Accra, hvor flagskibet “The Kitchen” åbnede i december 2024, men bevægelsen er også begyndt at have regionale afdelinger. Ghana Food Movement tæller nu 15 ansatte, 250 medlemmer, 10 farmere eller kooperativer, 30 “food entrepreneurs” samt 20 kokke. Bevægelsen har omkring 25.000 følgere på Instagram og Facebook. Der er tale om en non-profit organisation, som lige nu har egenindtægter svarende til 20 procent af omsætningen.
www.ghanafoodmovement.com
Prekese
DUDUHGU I TAMALE: MAD, KULTUR OG FÆLLESSKAB
AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
MIDT I HJERTET AF CHOGGU, EN BYDEL I TAMALE, LIGGER DUDUHGU — ET
SOCIALT FORETAGENDE OG SPISESTED, SOM BRINGER GAMLE, OFTE GLEMTE
MADTRADITIONER FRA DET NORDLIGE
GHANA IND I NUTIDEN. NAVNET
DUDUHGU BETYDER “KØKKEN” PÅ
DAGBANI, DET LOKALE SPROG.
Duduhgu er grundlagt af Amina Pagnaa, som voksede op med sin mormors madlavning og et ønske om at bevare den. Hun besluttede, at det ikke var nok bare at huske sin mormors kundskaber - hun ville aktivt arbejde for, at andre kunne smage, lære om og opleve dem. ”Min mor og far blev skilt, og i en alder af otte eller ni blev jeg sendt ud for at bo hos min mormor. Hun var født i det nordlige Ghana, men boede nu i en forstad til Tamale. Hun dyrkede grøntsager i sin baghave, der også rummede nogle træer med frugter, man ikke fandt på markederne”, fortæller Amina Pagnaa.
LOKALE RÅVARER OG
TRADITIONELLE RETTER
Hendes mormor lavede mange retter, der var baseret på gamle – og nu glemte – opskrifter. I mange af dem indgik sheabutter. ”Det kender vi nu mest fra kosmetikindustrien, for mange har glemt, at det også er spiseligt”, siger Amina Pagnaa. Maden handler både om smag og om historie. Hver ret fortæller noget om samfundet, råvarerne og kulturelle traditioner. Maden består af råvarer, der dyrkes eller samles lokalt: Eksempelvis hirse, majs, milo, forskellige stedbundne bladgrøntsager, baobab og fermenterede smagsgivere som dawadawa. Blandt nogle af de retter, som ofte serveres er TZ (Tuo Zaafi) — en slags tyk grødrøre lavet af majs- eller hirsemel, typisk serveret med grøn suppe eller stegt kød. Også retter som wasawasa, yamonda, yankale, “green soup” med lokale blade (alefu, jute, etc.), grillet eller røget fisk og kød, samt risretter med lokale krydderier, dukker op i menuen og de kulturelle workshops.
Duduhgu inviterer sine gæster til ikke bare at spise, men at lære — de tilbyder madlavnings workshops og kulturelle ture, f.eks. ture til markeder og møder med lokale landmænd, så man kan se hvor råvarerne kommer fra og hvordan de behandles.
FÆLLESSKAB OG SOCIAL IMPACT
Duduhgu handler ikke kun om mad. Det handler også om projekter som madbank, støtte til kvinder og børn og bevarelse af ældre opskrifter. Duduhgu ønsker et øget fokus på bæredygtighed: at købe lokalt, at bruge traditionelle metoder og at sikre, at kulturarv ikke forsvinder.
For besøgende - lokale som turister - er Duduhgu en mulighed for at opleve noget ægte: en smag af hjem, identitet og en forbindelse med fortiden, men også en mulighed for at inspirere til mere bæredygtighed ind i folks egen madlavning. Mange anmeldelser nævner, at maden, atmosfæren og historiefortællingen smelter sammen til en helhedsoplevelse.
MADFESTIVALER I TAMALE
2024 OG 2025
Duduhgu har i løbet af 2024 og 2025 spillet en aktiv rolle i at fremme det nordlige Ghanas kulinariske traditioner gennem en række festivaler og begivenheder.
I oktober 2024 stod Duduhgu og dagbonkingdom.com for Kali Bindira Chuɣu madfestivalen. Den fandt sted på Choggu Naa’s Palace, og havde fokus på oprindelige fødevarer, vilde grøntsager og bæredygtige råvarer. Der var også et ‘farmers’
market’ og målet var at fremme fødevaresikkerhed samt bidrage til ’klima smart’ landbrug. I 2025 blev festivalen afholdt igen med endnu flere deltagere, bl.a. deltog Ghana Food Movement fra Accra. Duduhgu fejrer også World Food Day den 16. oktober med en begivenhed, hvor traditionelle retter blev lavet og delt med deres lokalsamfund, især nødlidende. Dette viser Duduhgus engagement ikke bare i kultur og smag, men også i social retfærdighed og fællesskab. Duduhgu markerede også den årlige Taste of Dagbon festival (8. marts 2025). Festivalen bød på madlavningsworkshops, konkurrencer, traditionel mad og drikke, dans og samtaler om Dagbons gastronomiske kulturarv. Det var en fejring af de oprindelige ingredienser, teknikker og det kulturelle fællesskab omkring mad i det nordlige Ghana.
AMINA HAR OGSÅ EN FRØBANK
Amina Pagnaa er en kvinde med mange projekter. Hun har bl.a. oprettet en lille frøbank, hvor hun gemmer frø fra oprindeligt hjemmehørende planter – hun drømmer om senere at kunne udvide frøbanken.”Jeg vil også gerne oplære folk i hjemmedyrkning af afgrøder, fordi jeg selv har oplevet glæden ved selv at dyrke sin mad”, fortæller Amina Pagnaa.
SMAG ER NOGET VI
DELER MED HINANDEN
AF INGER ANNEBERG
VI TROR ALLE SAMMEN VI VED HVAD DET ER – ALTSÅ SMAG. DET ER LIDT
SOM MED ANDRE BEGREBER, FOR EKSEMPEL BÆREDYGTIGHED ELLER
SUNDHEDS- OG KULTURBEGREBET, NOGET VI TROR VI ER ENIGE OM, MEN
NÅR DET KOMMER TIL STYKKET, SÅ ER
DET SLET IKKE TILFÆLDET. FOR HVAD
TYPE SMAG TALER VI EGENTLIG OM?
Sådan spurgte antropolog Susanne Højlund, da hun holdt oplæg for deltagerne på Ghana Højskoledag den 8. november, hvor temaet var ”Smag på forandring”. Smag knytter sig rigtig meget til vaner – og din favoritsmag kan hænge tæt sammen med hvilket segment du tilhører. Hvad er dine præferencer – hvilken livsstil har du?
Kan du lide østers, foretrækker du måske også opera og champagne, påpegede Susanne Højlund. Smag er i høj grad et spørgsmål om identitet. Nogle vil udtrykke det som: ”I min familie foretrækker vi den eller den form for mad”, og derfor er det at ændre for eksempel madvaner noget der har tråde ud til alt muligt andet i vores liv. Mad og dermed smag er vigtigt, fordi det er forbundet med lyst og æstetik og i høj grad også samtalefællesskab.
BACON-KLASSEN
Susanne Højlund gav et eksempel på, hvordan mad kan blive en identitet fra den forskning hun har udført med børns forhold til mad og smag, hvor en 4. klasse havde døbt sig selv ”Bacon-klassen”. Når de lavede pasta med bacon, spiste de pastaen, mens de konsekvent gemte de sprødsteget bacon-strimler, så de kunne indtage dem til sidst – og naturligvis i fællesskab lytte til den knasende lyd. Smag er for de fleste af os meget socialt betinget. Det er noget vi deler med hinanden og smagen er knyttet til de rammer vi spiser i. Fælles spise-og smagsoplevelser hænger igen sammen med oplevelsen af bestemte miljøer. Susanne Højlund pegede på den klassiske oplevelse: Du har drukket en bestemt vin på en dejlig gammel fransk vingård omgivet af dufte og druer – men hjemme i Danmark smager den samme vin slet ikke så spændende. Smag er altså også noget vi ”gør”, når vi deler den med hinanden.
KOKKENS BETYDNING
Smag kan også være udtryk for en bestemt kvalitet i maden. Her kommer kokkens tilgang ind, og nu afhænger smagen af tilberedningen, varighed og metode og hvad man tilsætter af krydderier – ja, kokke skal selvfølgelig vide rigtig meget om smag. I dag er kokkefaget ekstremt vigtigt, understregede
Susanne Højlund, for folk laver mindre og mindre mad i hjemmet. Vi køber oftere færdigretter, og det ultraforarbejdede mad er i fremmarch, men skal man virkelig kende til smag, så skal man have ingredienserne i hånden, pointerer hun.
SMAG ER EN VARE
Susanne Højlund gav også eksempler på, hvordan smag er blevet en vare – ikke noget vi bare selv tror vi bestemmer over. Når shampoo sælges med forskellige former for smag, er det ikke fordi det skal puttes i munden, men fordi det sælger bedre. Spørgsmålet er hvem der ejer dine smagsløg, lød det fra antropologen, som dermed understregede, at smag er politisk - og den moderne fødevareindustri er med til at skabe vores vaner. Det kaldes også ”dorito-effekten” (titlen på en bog skrevet af antropologen Mark Schatzker) og peger tilbage på dengang mexicanske nachos kun smagte af majs og ekstra smag kom fra den salsa man dyppede dem i. Det ændrede sig i 60’erne, hvor fødevareindustrien begyndte at tilsætte doritos smag af tomat og siden en lang række andre smage, som skifter fra år til år som man også kender det fra chips.
Fra det øjeblik fødevareindustrien fjerner de naturlige smagsstoffer fra maden og erstatter dem med syntetiske smagsstoffer skabes der en vane, fordi de intensive men næringsfattige ”smage” kan føre til overspisning. I dag kender vi det fra et væld af fødevarer. Tænk bare på mælkeprodukter med smag, hvor vi snydes af en enkelt dråbe jordbærsmag men går glip af de ægte jordbær og dermed også en masse næringsstoffer. Men er det bæredygtigt?
At smag ikke bare er smag blev man for alvor klar over i Højlunds foredrag, da hun fortalte, hvordan smag faktisk skabes naturvidenskabeligt, ikke bare via tungens smagsløg men i lige så høj grad via
HUN FORSKER I SMAG
Susanne Højlund er antropolog på Aarhus Universitet. Hendes forskningsområder er madkultur, smag og bæredygtighed i forhold til omstilling af spise- og madlavningsvaner. Hun har en baggrund som børneforsker og har kombineret disse felter i forskellige projekter, bl.a. gennem det nationale projekt
Smag for Livet, hvor hun udforskede, hvordan børn - og senere kokkeelever - tilegner sig og deler viden om smag. Hun har skrevet Tænkepausen “Smag” som er udgivet på Aarhus Universitets forlag.
lugtesansen i næse og svælg, ja via smagsløg i vores tarme. Smag er tæt forbundet til vores hjerne, og det er en af grundene til at smag tit aktiverer bestemte minder – og bringer dig direkte tilbage til julen i din farmors stue. Smag er også knyttet til synet af maden – undersøgelser viser at folk der har set en bestemt anretning se lækker ud også tillægger netop denne anretning den bedste smag. Imidlertid er koblingen til en bestemt æstetik omkring
Vores smagsløg kan snydes – det gav Susanne Højlund flere eksempler på.
maden ved at ændre sig – i hvert fald i kokkenes verden – og det skyldes tidens stigende fokus på bæredygtighed. De store Michelin-stjerner har indset at de kunstneriske anretninger med fokus på at pirre vores sanser med bittesmå eksotiske retter (og billig arbejdskraft) er noget de skal ændre på. Det holder ikke at noget er mikro-fint, hvis det ikke er bæredygtigt.
KONTOR MED EGEN NYTTEHAVE
AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
DE ANSATTE I UNGDOMSORGANISATIONEN YEFL DYRKER
GRØNTSAGER OG HØSTER BÅDE
AFGRØDER OG VÆRDIFULDE ERFARINGER.
Vera Jawol Magan er direktør for ungdomsorganisationen YEfL, Youth Empowerment for Life. Organisationen har skabt en pænt stor nyttehave i forbindelse med hovedkontoret i Malshegu nær Tamale. Vera svarer her på fire spørgsmål om deres nye nyttehave:
Hvorfor blev nyttehaven startet?
Vi er inspireret af vores engagement omkring klimaforandringerne og en praktisk tilgang til at integrere bæredygtige metoder i vores daglige arbejde. Det giver vores medarbejdere en praktisk erfaring og læring fra økologiske metoder. På den måde er vi bedre rustet til at fremme den praktiske implementering og praksis blandt unge og vores målgrupper.
Hvad er fordelene ved nyttehaven?
Ud over de økologiske fordele, giver det at engagere sig i vores have dels en terapeutisk pause for vores travle medarbejdere og dels en stærkere følelse af teamwork. Det er et bevis på, hvordan vi kombinerer vores mission med praktiske, samarbejdsorienterede og miljøvenlige handlinger. Hver dag får medarbejderne lov til at spise noget økologisk fra haven, hvilket er et boost for vores medarbejderes ernæring og sundhed. Ud over personalet drager vores familier og det samfund, hvor kontoret er placeret, fordel af høsten til deres husholdningsmad. Til en meget rimelig pris sælger vi, især i den tørre sæson, nogle af produkterne fra haven til aftagere i vores nabolag. Indkomsten bruges på at genplante og vedligeholde haven.
Hvordan er havearbejdet organiseret?
Det er åbent for alle medarbejdere, men vi har to medarbejdere, der er ledende kontaktpersoner for at koordinere alt havearbejdet og afledte aktiviteter.
Hvilke planter vokser bedst i haven?
Vi har majs, kål, søde kartofler, okra, og de lokale grønsager som bra, alefu, ayoyo samt salat, mælkebøtteblade, bitter- blade (oversat fra awonwone), citrongræs, agurk osv. Vi følger årstiderne, og dyrker de planterne, der passer til årstiden.
En frodig nyttehave lige ved hånden - sådan ser der ud i YEfL-haven. Den er cirka 160 kvadratmeter stor. Høsten indgår primært i kosten på kontoret.
NÅR KLIMA BLIVER HVERDAG
AF LISE GRAUENKÆR
GOADAPT STYRKER FÆLLESSKAB
OG FORANDRING I NORDGHANA –KLIMAPROJEKTET FÅR STOR ROS
I NY EVALUERING
I landsbyer i det nordlige Ghana spirer en stille forandring. Her har kvinder, unge og småbønder taget klimaudfordringerne i egne hænder gennem GoAdapt-projektet. Projektet, som har kørt siden 2023, har vist, at klimatilpasning ikke kun handler om teknologi, men om mennesker – om fællesskab, ejerskab og nye måder at tænke landbrug på.
En nylig slutevaluering, udført af to eksterne konsulenter, Dr. Prince Ansah og Dr. Shelta Gatsey, fremhæver, hvordan deltagerne har taget initiativerne til sig med både nysgerrighed og stolthed. Kvinder fortæller, hvordan de nye metoder til selv at fremstille organisk kompost og dyrefoder er lettere at bruge og hvordan de nye metoder har øget deres høstudbytte markant. “Det er livsvarige færdigheder, vi kan bruge år efter år,” som en kvinde fra Tolon siger. Eller som Dr Prince Ansah bemærker: “Det er ikke bare et projekt, men en bevidst investering i lokalt ejerskab og livslang læring,”
SÆRLIGT FOKUS PÅ KVINDER OG UNGE
De unge har også fået en ny rolle. Som klimareportere og medlemmer af Youth Environmental Brigades har de sat klima på dagsordenen gen-nem lokale radioprogrammer og kreative kampagner. Flere fortæller, at det har givet dem respekt fra lokalsamfundet – og en stemme i beslutninger, der før var forbeholdt de ældre. Dr. Shelta Gatsey, der er specialiseret i køn og klima, udtaler om projektet: “En af de mest bemærkelsesværdige erfaringer fra GoAdapt er den bevidste plads, der er givet til kvinder i processen. Kvinderne var ikke bare deltagere – de var stemmer, der blev lyttet til. De har taget ejerskab over de nye metoder, og mange fortæller, hvordan det har styrket både de-res økonomi og selvtillid. Når en kvinde bliver klimareporter eller får ad-gang til jord og ressourcer påvirker det hele familien –det skaber forandring på tværs af generationer.”
FORANDRING NEDEFRA
GoAdapt har ikke blot introduceret nye teknikker, men skabt noget mere varigt: En tro på, at forandring kan komme nedefra. Når lokalsamfund selv udvikler deres planer for
klimatilpasning og afprøver løsninger som solcel-ledrevet kunstvanding, skaber det både ejerskab og håb. Evalueringen peger dog også på, at det næste skridt bliver afgørende. Når projektet afsluttes til nytår, skal de lokale strukturer – kvindegrupper, unge-klima-netværk og landsbykooperativer – bære arbejdet videre. Heldigvis viser distriktsmyndigheder stor interesse for at integrere GoAdapt’s erfaringer i deres egne klimaplaner.
Ghana Venskabs programkoordinator Lise Grauenkær, der deltog i evalueringen, siger: ”GoAdapt har vist, at klimatilpasning virker bedst, når den tager udgangspunkt i menneskers liv og erfaringer – og når kvinder og unge får plads til at lede vejen.”
På forsiden af magasinet ses Khadija Mohammed, som er medlem af et kunstvandingskooperativ i Dagbogshie. Billedet er taget under et evalueringsmøde i oktober af Lise Grauenkær.
GOADAPT ER ET SAMARBEJDE
Det overordnede mål med GoAdapt er at styrke smålandbrug I Nordghana så de bedre kan modstå klimaforandringerne, Projektet er et samarbejde mellem YEFL Ghana (Youth Empowerment for Life), CLIP Ghana (Changing Lives in Innovative Partnerships) og Ghana Venskab. Projektet er støttet af CISU, Civilsamfund i Udvikling og arbejdet involverer fire distrikter og mere end 50 grupper.
Foto: Hamdia Yakubu
FEM PROFESSIONER
DELTOG I STUDIEREJSE
Hele fem professioner var repræsenteret på den seneste studierejse til Nordghana. Rejserne arrangeres af VIA University i samarbejde med YEfL (Youth Empowerment for Life) og Ghana Venskab, og i september deltog unge fra uddannelserne til sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, ernæring/ sundhed og psyko-motorik. Den store faglige spredning gav udfordringer for YEfL, der finder praktikstederne, men det lykkedes YEfL at finde både spændende og relevante praktiksteder til alle de 14 studerende på holdet, fortæller international koordinator Helle Stengsgaard Karlsen fra VIA University.
Med på studierejsen var Rikke Mikkelsen fra Ghana Venskab, men fremover vil det alene være YEfL, der står for afviklingen af opholdene i Nordghana. På en del af studierejsen indkvarteres de studerende privat. Det er hidtil sket i Malchegu i omegnen af Tamale, men fremover vil nogle af de studerende komme til at bo i Jana, der også ligger i den nordvestlige omegn af Tamale.
Inden studierejserne skal de studerende have en række vacciner, bl.a. mod tyfus. Ikke desto mindre var der på denne rejse flere studerende, der blev ramt af tyfus – en bakteriebåren sygdom, som spredes gennem vand og forurenede fødevarer.
Efter hjemkomsten har Seruminstituttet tilbudt en nærmere undersøgelse for at finde ud af, hvordan de studerende blev smittet.
Interessen for studierejserne er stadig stor, så der bliver en ny rejse til februar, oplyser Helle Stensgaard Karlsen.
UNGE JOBSØGENDE TRAMPET IHJEL
Ungdomsarbejdsløsheden er ekstrem høj i Ghana. En tredjedel af landets unge er uden arbejde, så derfor mødte tusindvis af håbefulde unge op ved El-Wak Sportsstadion i Accra, da Ghanas militær 12. november annoncerede, at man kunne komme i betragtning til et job ved at møde op. Trængslen var så stor, at seks unge blev trampet ihjel mens 22 andre blev sårede. Den tragiske hændelse har bl.a. fået YEfL til at reagere og udtale, at tragedien er en påmindelse om de udfordringer unge ghanesere møder i deres søgen efter anstændigt arbejde.
“Ghanas unge er ikke bare tal i en statistik - de er den kraft, der skal sikre nationens fremtid”, skriver YEfL blandt andet.
BØRNENE SIKREDE OS KONTAKT
Det er svært at være den gode gæst, når man ikke kan sproget og heller ikke rigtig kan aflæse kropssproget eller mimikken. Det måtte en stor gruppe elever fra Silkeborg Højskole sande, da de i efteråret var på en ti dage lang og meget kompakt rejse til Ghana - primært Nordghana.
“Men heldigvis var der alle børnene. De gjorde, at vi alligevel følte os som den gode gæst”, fortalte Ida og Gustav, to af turens deltagere, da de på Ghana Højskoledagen aflagde en kort beretning om rejsen. Mange af deltagerne havde aldrig før været uden for Europa og ingen havde været i Ghana, så det var en overvældende oplevelse, ikke mindst at skulle bo to nætter i en compound hos familier i Kpranashie ved Tamale. Et besøg hos høvdingen samt en fodboldkamp (som danskerne tabte) indgik også i landsbyopholdet.
200 LÆRERE PÅ KURSUS
I november deltog 200 lærere fra 10 distrikter i det nordlige Ghana i et tre dages studieophold ude i de 10 distrikter. Her lærte de at bruge TPD, ”Teacher Professionel Development”, et værktøj, som er udviklet af School for Life og hvis formål blandt andet er at skabe bedre relationer mellem lærere og elever.
Hele september-holdet fra VIA Univeristy samlet.
VARMERE I RANA END I GHANA
Norge oplevede en lang og meget varm periode i sommer, og en journalist fra den nordnorske avis Dagbladet har givetvis glædet sig til at kunne skrive “Varmere i Rana end i Ghana” i en overskrift. Og der var faktisk belæg for den, for en meteorolog kunne fortælle, at der dagen efter var udsigt til 27 graders varme i Accra og hele 33 grader i Mo i Rana.
FOR FÅ PIGER I
GHANAS TECH-INDUSTRI
Ghana har en voksende tech-industri, men kvinder er stærkt underrepræsenteret. Faktisk beskæftiger branchen fire gange flere mænd end kvinder, og det skal der nu rådes bod på. Det sker blandt andet gennem korte, intensive kurser og med hjælp fra virksomheder, der hjælper unge, og især piger, med at få fodfæste i techverdenen. Omkring 70 procent af ghaneserne havde i 2023 adgang til nettet. For langt de fleste sker adgangen gennem deres smartphone, for kun meget få har computere.
Artikel af Signe Charlotte Nielsen i Verdens Bedste Nyheder
DANMARK HOLDER SKANSEN
Kun fire lande lever nu op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten på udviklingsbistand. De fire lande er Norge, Luxembourg, Sverige og Danmark. I USA er udviklingsbistanden nærmest skåret væk, og både Frankrig, Tyskland og Storbritannien har nedskåret bistanden voldsomt, blandt andet under henvisning til, at der nu skal bruges penge på oprustning.
Også i Danmark er udviklingsbistanden under pres fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, men regeringen holder skansen. I et interview med dagbladet Information siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet, at man skal se udviklingsbistanden som en langsigtet investering i tryghed og en “investering i, at der opretholdes en eller anden form for respekt for international orden, hvor den stærkeste ikke bare har ret”. At der var handling bag ordene, understreges af, at Danmark i oktober afsatte 1,1 milliard kroner til genopfyldning af Den Afrikanske Udviklingsfond, som tilbyder lån med lav eller ingen rente eller gavebistand til de 37 fattigste og mest sårbare lande i Afrika,
Interview med Lars Løkke Rasmussen i Information 2. september 2025
NY AMBASSADØR FRA GHANA
En række nye ambassadører var i begyndelsen af november på Amalienborg for at aflevere deres akkreditiver til kong Frederik. Blandt de nye ambassadører var også Ghanas nye repræsentant i Danmark, Margaret Miewien Chebere.
Foto: Kongehuset
DEPORTEREDE FRA USA LÆGGER SAG AN MOD GHANA
Detaljerne er mørklagte, men i juli indgik den amerikanske Trump-administration en aftale med en række afrikanske lande om at tage imod migranter, der har begået kriminalitet i USA.
Et af landene er Ghana, som i oktober havde taget imod 42 deporterede ghanesere. Det har nu ført til et sagsanlæg fra menneskerettighedsgruppen Democracy Hub mod den ghanesiske stat, fordi Democracy Hub finder, at aftalen dels strider mod forfatningen, fordi den ikke er godkendt af Ghanas parlament, dels bryder med flere konventioner.
Kilde: Globalnyt 15. oktober 2025
40 GANGE GHANA SANGDAG
Den første Ghana Sangdag fandt sted i 1985, og siden er den blevet til en årlig tradition. I år blev der 8. oktober holdt Ghana Sangdag for 40. gang - stedet var Silkeborg Højskole, og som sædvanlig var der fuldt hus.
I år deltog 175 skoleelever fra Silkeborg og omegn i sangdagen. I alt har 6-7000 børn gennem tiden deltaget i sangdagene, som Hans Holm i sin tid var initiativtager til. Han skrev de første mange melodier til sangene, og kom også på jubilæumsdagen for at dirigere sin egen sang.
Årets Ghana-sang hedder Desba-Naa og har tekst af Michael Rasmussen og melodi af Anton Vind. Begge er lærere på højskolen, og sangen handler om, hvordan og hvor ofte man hilser på hinanden i det nordlige Ghana. Et orkester bestående af højskoleelever stod for musikken. Orkestret blev ledet af højskolens musiklærere Simon Nielsen og Anton Vind.
Under koncerten blev der overbragt en hilsen direkte fra Ghana. Den stod Osman Abdel-Rahman for - han var på et længere besøg i Danmark, et besøg, som sluttede med sangaftenen.
Desba - Naa
Tekst: Michael Rasmussen
melodi: Anton Vind
1
Har du hilst på en gammel mand på gaden?
Han sidder på bænken rar men træt.
Han ser dig, sir’ “Hej” - nu har vi balladen
Det er pinligt, du drejer og skynder dig væk.
2
I Dalun sidder gamle mænd i skyggen
De ser mig, da jeg går hen mod dem
Jeg ved de vil hilse, vil sige godmorgen
Jeg begynder at knæle og siger så frem:
Omkvæd
//: Desba - Naa
Tumasim - Naa
Igbjihira - Gombiæne ://
3
Far du snakker til fremmede i køen i Føtex ved kassen, hvad tror han?
Det føles som myg, og stikkenes kløen
Jeg vil skubbe til vognen så hurtigt jeg kan.
4
Jeg har hilst på de gamle mænd i skyggen og konen med yams og ristet majs og kodriver drengen med pinden i hånden
Det går langsomt mod skolen, mens tiden den går.
Omkvæd
//: Desba - Naa
Tumasim - Naa
Igbjihira - Gombiæne ://
“Feeding the Machine - The Hidden Labour Powering AI”., af Callum Cant, James Muldoon og Mark Graham.
DE HOLDER NETTET FRI FOR VOLD - MEN TAGER SELV SKADE
Det begyndte i Kenya - men nu forbereder også ghanesiske moderatorer massesøgsmål mod Meta. Det lyder både uskyldigt og tilforladeligt, når unge afrikanere får tilbudt et it-job som moderatorer på en af de store internetplatforme. Men virkeligheden kan være en ganske anden, det har senest en gruppe unge ghanesere erfaret, for i praksis betyder jobbet, at de time efter time, dag efter dag, skal tage stilling til dybt ubehagelige videoer - på få sekunder skal de afgøre, om filmen må lægges på nettet eller ej. De ansatte skal holde platformene fri for vold og sex, og samtidig “oplære” den kunstige intelligens, men til gengæld ser de selv rigeligt af scener, hvor de møder alt fra mishandling af børn til torturscener fra krige, voldtægter, bilulykker og dyr, der bliver slået ihjel på bestialsk vis. De ansatte skal se og tage stilling til en ny video fire gange i minuttet. For to år siden fik de ansatte i Kenya nok. De fik ingen eller kun nødtørftig psykologisk støtte, og 140 ansatte fik PTSD af jobbet (Posttraumatisk stress) og lagde sag an mod udbyderen af arbejdet - hvilket resulterede i, at Meta fyrede 260 kenyanske moderatorer. Nu tyder meget på, at arbejdet i stedet er rykket til Accra i Ghana, hvor omkring 150 moderatorer har fået job i en anonym kontorbygning. Men også her er de ansatte nu ved at forberede et massesøgsmål mod Meta, skriver bl.a. Globalnyt (17. juli 2025).
BOGANMELDELSE
AZINDOO OG MR. SKARP
AF ULLA JEPSEN
STOR FORTÆLLING I LILLE BØRNEBOG
AF INGER ANNEBERG
Det er et stort tema, som slås an i Ulla Jepsens lille, fine børnebog med titlen Azindoo og Mr. Skrap, – nemlig om hvad vi gør ved alt det affald, vi efterlader os, her med fokus på det nordlige Ghana. Ulla Jepsen har et solidt kendskab til Ghana og hun er gift med Shani som er høvdingesøn fra Dalun. Hendes kendskab mærkes tydeligt i bogens fortælling, hvor drengen Azindoo under regntiden har til opgave at passe familiens geder, som ikke må gå frit rundt, fordi alle de nye afgrøder spirer.
Azindoo knytter sig tæt til et af de små gedekid, som han kalder Bulabila. I tørtiden løber gederne alle frit igen og finder selv deres mad. Da er livet lidt lettere for Azindoo som ikke behøver samle blade sammen, men kan lege med sine venner, spille fodbold og passe sin skole. Men en dag får børnene en ordentlig skideballe af Mr. Skrap, som egentlig hedder Mr. Suhidoo og er far til en af drengene. Han opdager, at de har efterladt alt muligt affald, kiksepapir, juicekartoner og plastik på pladsen foran compounden, og han forlanger, at de skal rydde op. Drengene samler, om end meget modvilligt, det hele sammen og brænder det som Mr. Skarp ønsker. Skraldespande og systemer, der sørger for at de bliver tømt har landsbyen ikke. Det almindelige er at samle det, man overkommer og brænde det på et bål. Men i dagene efter bliver den lille ged, Bulabila, syg. Drengene finder den svag og afkræftet og Azindoos far forklarer, at han må slagte den, dens liv står ikke til at redde. Azindoo er i sorg over at miste det søde gedekid, men da kniven har skåret halsen over på kiddet, opdager de, at den har slugt en sort plasticpose, fordi den har troet det var mad, og det er grunden til dens pinefulde død. Pludselig går det op for drengene, at der er sammenhæng mellem det affald, de selv er med til at smide alle vegne og risikoen for deres husdyrs liv. Hvad det fører med sig, skal ikke røbes her, men historien har en fin og troværdig slutning.
Bogen er udkommet på engelsk i Ghana og på dansk i Danmark, udgivet af Ghana Biblioteksvenner. Den er illustreret af den ghanesiske kunstner, Nii Addy – og den er i øvrigt uddelt til en lang række skoler.
DIPLOMAT TIL FINGERSPIDSERNE
AF IB SALOMON
FLERE GANGE ER OSMAN ABDELRAHMAN BLEVET OVERTALT TIL AT BLIVE LIDT LÆNGERE SOM DIREKTØR FOR GDCA. MEN NU ER DET ALVOR - NU GÅR HAN PÅ PENSION.
Alle skal komme til orde, og ting skal ikke trumfes igennem. Det har kendetegnet Osman Abdel-Rahmans ledelsesstil i de næsten 25 år han har arbejdet for Ghana Venskabs samarbejdspartner GDCA (Ghana Developing Communities Association). De sidste mange år har hans titel været Executive Director.
Osman Abdel-Rahman er nu 65 år, men da han for nogle år siden luftede tanken om at stoppe, blev han overtalt til at forlænge sin ansættelse, og det samme skete i år, hvor han - efter et vist pres - gik med til at tage endnu et halvt år som leder af GDCA. Men nu er det alvor. Efter 34 års indsats i udviklingsarbejdet går Osman Abdel-Rahman på pension.
BROBYGGER
Han bliver beskrevet som en eminent brobygger og som diplomat til fingerspidserne. Han er god til at give andre ansvar, og hans ledelsesstil har været ydmyg, ja nærmest underspillet, men samtidig også konsekventhan har vidst, hvad han ville og hvad der var det rigtige, og selv om han aldrig har været konfrontatorisk, har han været modig og er ikke veget tilbage for at bringe sager frem i lyset. Kampen mod korruption har ligget ham meget på sinde, og for nogle år siden var han ligefrem at finde i spidsen for en demonstration mod korruption i Tamale. Også retten til at vide, altså retten til adgang til informationer, er han meget optaget af. Hans arbejde er foregået i et krydsfelt af interesser. Han har på den ene side skullet tage hensyn til lokale høvdinge, hvoraf nogle sjældent sætter deres lys under en skæppe, og på den anden side skullet samarbejde med danskere fra Ghana Venskab, et samarbejde, hvor der undervejs også har været knaster. Det krydsfelt har han navigeret i på bedste vis, ofte ved at underspille og så - på sin stilfærdige måde - komme med en god og gennemtænkt konklusion og dermed med et klart signal.
NERVØS FOR MAILS FRA DANMARK
Tidligere har Osman Abdel-Rahman fortalt, hvordan han i begyndelsen af jobbet var usikker og ofte ringede til høvdingen i Dalun for at få gode råd. Kommunikationen mellem Ghana og Danmark var tidligere meget besværlig, så det kunne fx være et problem overhovedet at få en email igennem. Og inden GDCA sendte en email til Danmark, blev hvert et ord vejet på en guldvægt. Og omvendt: Når der kom svar fra Danmark, kunne Osman længe kredse om computeren, inden han åbnede mailen, fordi han var nervøs for svaret. Den tid er for længst forbi, dels fordi det er langt lettere at kommunikere i dag, dels fordi det langvarige samarbejde har skabt en tillidsfuld atmosfære og en god venskabelig omgangstone.
Tilbage i 2019 tog Osman Abdel-Rahman et tremåneders kursus i USA for afrikanske NGO-ledere, hvor han som en del af kurset skulle skrive en større opgave. Den kom (meget aktuelt) til at handle om, hvordan man bedst muligt sikrer kontinuiteten, når der sker et generationsskifte i organisationer. Og hvad netop det angår, er brikkerne faktisk faldet på plads, for den nye leder af GDCA bliver Mr. Philip Gmabi.
Osman Abdel-Rahman har været i Danmark adskillige gange, senest her i efteråret, hvor han blandt andet - sammen med Ghana Venskab - deltog i et møde med den nye vicedirektør for udviklingsbistand i Udenrigsministeriet. Her forklarede Osman AbdelRahman hende, hvor meget et langvarigt og tillidsfuldt samarbejde faktisk betyder. Det sikrer stabilitet og giver respekt i Ghana, hvor GDCA af samme grund bliver inviteret med i en række nye sammenhænge. Han kunne også fortælle, hvordan de danske bidrag virker som en katalysator i Ghana, hvor de sætter gang i rigtig meget.
HAR BARNEBARN BOENDE
Generelt fortæller ghanesere ikke ret meget om deres private liv. Man skal i hvert fald spørge til det, inden de gør det. Det gælder også Osman Abdel-Rahman, men han har faktisk fem børn, hvis uddannelse han har understøttet. En datter er fx nu ved at tage en ph.d. i Beograd. Hun har tvillinger på 8 samt et barn på tre et halvt, og mens hun frem til 2027 tager sin ph.d., bor den mindste hos Osman Abdel-Rahman og hans kone Hajia Salmatu Alhassan. Så der er næppe udsigt til en stillesiddende tilværelse som pensionist!
Osman Abdel-Rahman var senest på besøg i Danmark i september og oktober. Den sidste aften overbragte han en hilsen fra Ghana til de mange børn og forældre, der deltog i Ghana Sangdagen i Silkeborg.
Her er går han i spidsen for en demonstration i Tamale – november 2025.
Ghana Venskab
Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.
GHANA VENSKAB (GV)
SEKRETARIAT
Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52
Mail: gv@ghanavenskab.dk
MEDLEMSKAB
200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459.
Ghana Venskab har brug for alle dets medlemmer og gerne flere endnu!
Medlemskab er vigtig for Ghana Venskab som en medlemsbaseret forening. Det sikrer bl.a. folkelig forankring, legitimitet, god ledelse og økonomisk stabilitet.
Et konkret eksempel er, at pengedonationer og gaver kun er fradragsberettigede, hvis Ghana Venskab har minimum 300 medlemmer. Det har vi også i år. Men efter flere år med cirka 350 medlemmer er vi nede på 323 medlemmer.
Derfor: Meld dig, et familiemedlem eller en ven ind i Ghana Venskab. Det koster kun 200 kr. eller 100 kr. for en studerende Indmeldelse sker lettest via www.ghanavenskab.dk/vær-med eller skriv til os på gv@ghanavenskab.dk
GHANA HÅNDSLAG
Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.
REDAKTION
Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl.
Layout: Dahl Grafisk Design
Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Lise Grauenkær
Oplag: 450 eksemplarer
